TILSYNSRAPPORT. Kær-Huset - Lemvig Kommune: SOCIALAFDELINGEN ANMELDT TILSYN DEN:

Transkript

1 SOCIALAFDELINGEN 7 TILSYNSRAPPORT Kær-Huset - : ANMELDT TILSYN DEN:

2 Dokument: ::odma\captia\ Sidst redigeret af: amsotr Seneste gemt: :44 Sagsnummer: TILSYNSRAPPORT 2

3 Tilsynsrapport Tilsynsførende Anmeldt tilsyn på Kær-Huset, Lemvig Kommune Chefkonsulent Jakob From Høeg Jurist Gitte Graugaard Tilsynet udført den Forrige tilsyn udført den Deltagere ved tilsynet Kontaktperson på tilbuddet (mail og telefonnummer) Konst. centerleder Alice Ervolder, 4 medarbejdere En bruger Alice Ervolder, alice.ervolder@lemvig.dk, Tlf Formålet med tilsynet At påse, at borgerne får den støtte, som de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet At virksomheden er tilrettelagt og bliver udført på en faglig forsvarlig måde i overensstemmelse med gældende lov og regler for virksomheden At forebygge ved at gribe korrigerende ind, før mindre problemer udvikler sig til alvorlige problemer At medvirke til, at der foregår en løbende kvalitetsudvikling på døgntilbuddene og dagtilbuddene Såfremt der ønskes råd og vejledning omkring håndtering af konkrete henstillinger og påbud i nærværende tilsynsrapport, kan tilsynsansvarlig kontaktes. [...] Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område Kapitel 4 Kommunen Kommunalbestyrelsens opgaver 16. Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, jf. 15. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på. [...] Kær-Huset 3

4 TILSYNSMANUAL for HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Konklusion af tilsyn:... 5 Generelle bemærkninger... 5 Opfølgningspunkter... 6 Råd og vejledning... 6 Anbefalinger... 7 Henstillinger... 7 Påbud... 7 Spørgeskema til ledere og medarbejdere i forbindelse med anmeldt tilsyn... 8 Afsnit A - Brugerne Arbejdsgrundlag: Brugerindflydelse og inddragelse: Handleplaner: Dokumentation: Samarbejde med netværk: Klager: Visitation: Brugerens økonomi: Magtanvendelse: Vold: Sundhedsmæssige forhold: Alkohol og stofmisbrug: a. Medicin: Personfølsomme oplysninger: Samarbejde omkring børn af psykisk syge eller udviklingshæmmede forældre: Afsnit B - Personale Personalepolitik: Kompetenceudvikling: Personalesammensætning: Arbejdsmiljø: Samarbejde: Afsnit C - Generelle forhold, drift Økonomi: Bygningsmæssige forhold: Afsnit D - Særlige forhold: Særlige forhold: Afsnit F - Spørgeguide i forbindelse med anmeldte tilsyn Interview med brugerne: / TR TILSYNSRAPPORT 4

5 Konklusion af tilsyn: Generelle bemærkninger Kær-Huset, Fabjerg, Lemvig, består af en række tilbud. Der er en almenafdeling for borgere med psykiatriske lidelser ( 85 støtte efter serviceloven, i boliger opført efter almenboligloven), en specialafdeling for borgere med flere diagnoser og uadreagerende adfærd mv. (jf. servicelovens 108), samt et tilknyttet tilbud Flyvefærdig ( 85 støtte efter Serviceloven, i egen bolig). Kær-Huset ligger på en større grund med mange aktivitetsmuligheder, herunder bålhytte og sansehave. Kær-Huset er fagligt højt specialiseret, og anvendes som VISO-leverandør (videns- og specialrådgivningsleverandør inden for det specialiserede socialområde). Tilsynet havde inden tilsynsbesøget modtaget et fyldigt materiale om tilbuddet. Tilsynet blev budt velkommen af konstitueret leder og fire medarbejdere. Efter en grundig og oplysende rundgang i tilbuddet blev medarbejderne interviewet. Leder blev interviewet, og tilsynet fik lejlighed til at besøge en beboer og interviewe vedkommende. Frokost blev afviklet i et fælles opholdsrum i Specialafdelingen, sammen med beboere og medarbejdere. Alle, der deltog i tilsynet, optrådte imødekommende og meget villige til at indgå i dialog med tilsynet og svare på spørgsmålene. Tilsynet har indtryk af, at Kærhusets beboere generelt er velplacerede og profiterer af tilbuddet. Medarbejderne har en høj faglighed, og der er mange dygtige medarbejdere med stor erfaring. Kærhuset opleves dog også noget opdelt, hvor der er meget forskelligt vidensniveau mellem afdelingerne og også på tværs af afdelingerne. Det gælder særligt forståelsen af den organisation, Kær-Huset indgår i, og arbejdsgangene og kommunikationen fra medarbejder til leder og til den videre organisation og vice versa. Det gælder også kommunikation og viden omkring arbejdsmiljø- og MED-organisationen og arbejdet i de fora. Der er meget tavs viden, hvor praksis er indlejret i det daglige arbejde, uden at der er formuleret en eksplicit eller fælles forståelse af Kær-Huset 5

6 hvorfor eller hvordan. Viden på specifikke faglige og organisatoriske felter opleves meget personbåret. Det ville være hensigtsmæssigt med mere skriftliggørelse og vidensdeling, så organisatorisk viden og kendskab til faglig praksis, vurderinger og prioriteringer er mere tilgængelig for hele personalegruppen. Det mærkes, at der ikke har været en forstander ansat i Kær-Huset i snart et år, og at medarbejderne giver udtryk for at have brug for mere tilstedeværende ledelse end hvad den konstituerede leder (som også har ansvaret for andre tilbud) og souchefen kan tilbyde. Tilsynet har indtryk af, at den daglige drift trods ledelsestomrummet fungerer fint, og at der er meget og kompetent selv-ledelse i de enkelte afdelinger. Tilsynet konstaterer, at der er et fyldigt beredskab af arbejdsgange, procedurer og politikker, som dog ikke alle er opdaterede, og ikke er kendte eller tilgængelige på tværs af hele organisationen. Kær-Husets hjemmeside og præsentationsmateriale udadtil behøver en opdatering. Tilsynet har indtryk af, at medarbejdere og ledere på Kær-Huset er gode til at udnytte de fysiske rammer, også selv om der er økonomiske begrænsninger og udfordringer i forhold til plads. Personale- og mødefaciliteter forekommer udfordrende, men kan måske forbedres ved at bruge faciliteterne på tværs af afdelingerne bedre. Tilsynet modtog et fyldigt og meget kvalificerende høringssvar fra ledelsen, efter fremsendelsen af rapporten. Kommentarerne består af uddybende svar til de konkrete spørgsmål og er markeret med ledelse (høring). Det fremgår af høringssvarene, at Kær-Huset arbejder med nedenstående anbefalinger og henstillinger. Opfølgningspunkter Råd og vejledning Der var ingen opfølgningspunkter. Under tilsynet blev mange af undersøgelsesemnerne drøftet uddybende, og tilsynet havde indtryk af, at såvel medarbejdere som leder brugte tilsynet som sparrings- og reflektionspartner. TILSYNSRAPPORT 6

7 Anbefalinger Tilsynet anbefaler, at der arbejdes med dokumentation af mål og indsatser. Tilsynet anbefaler, at der sker en opdatering af procedurer/sagsgange og politikker, således at medarbejderne og ledelse har adgang til fælles materiale, fx i form af en ajourført introduktionseller personalemappe. Tilsynet anbefaler desuden, at personale og ledelse har opmærksomhed på smitsomme sygdomme hos borgerne i tilbuddene, herunder at der, når det skønnes hensigtsmæssigt, foreligger instrukser om den sundhedsfagligt hensigtsmæssige håndtering heraf. Henstillinger Tilsynet henstiller til, at de enkelte afdelinger har øget fokus på magtanvendelser. Der er behov for øget kendskab til, hvad der er magtanvendelser, og hvordan de indberettes og håndteres. Tilsynet henstiller endvidere til, at borgeroplysninger og borgerdokumentation ikke gemmes/opbevares i systemer, der ikke er egnede til personfølsomme oplysninger (fx Word på fællesdrev). Påbud Der blev ikke givet påbud. Kær-Huset 7

8 Spørgeskema til ledere og medarbejdere i forbindelse med anmeldt tilsyn Afsnit A - Brugerne 1. Arbejdsgrundlag: 1.1 Hvilket menneskesyn og værdier har tilbuddet? 1.2 Hvordan arbejder I med at implementere værdigrundlag og målsætninger? 1.3 Prøv gennem et konkret eksempel at vise, hvordan fastsatte mål og værdier afspejler sig gennem arbejdet og til handleplanen for den enkelte Vi ser bag diagnoserne og opfatter alle mennesker som unikke. Ser på eventuelt udviklingspotentiale. Alle mennesker har nogle ressourcer selvom det kan være svært at se ved nogle, og brugerne kan have mange belastninger, der trækker modsat. Fokus på omsorg. Værdigrundlaget drøftes ikke særlig ofte. Alle er uddannet i den systemiske tankegang og medarbejderne kommer sjældent på vildspor, da alle har den samme baggrundsviden på det område. Så føler heller ikke at det på den måde er nødvendigt at rette ind. Medarbejder nævnte en borger, som pga. sin sygdom og funktionsnedsættelser havde udfordringer med personlig hygiejne, og i en tidligere kommune anvendte man magt for at sikre dette. På Kær-huset havde man en tilgang, der medførte, at der ikke anvendes magt over for vedkommende. Bevidst pædagogisk tilgang. Arbejder på at samarbejde med ham. Sætter sig ind i hans problemer og forsøger at hjælpe ham til at gøre det lettere. Forhandler med ham bytter cigaretter med bad/hygiejne. Man afviser aldrig man henviser. Er meget opmærksom på det. En afledning og fokusskifte frem for en konfliktoptrapning. 1.4 Hvilke metoder anvendes i arbejdet. Hvilke værktøjer har I, i værktøjskassen? 1.5 Hvordan afdækker I, hvilke relevante metoder I skal bruge for at afhjælpe en problemstilling eller udvikle færdigheder hos den enkelte bruger? 1.6 Hvordan får I en større værktøjskasse Man bruger meget at afløse hinanden. Har mange metoder. Nogle ansatte har specialviden, hvor der kan søges viden, hvis det er nødvendigt. Drøfter på tilgangsmøder (månedligt) og på middagsmøder/morgenmøder (dagligt). Skal til at arbejde i teams, hvor alle er på arbejde hver onsdag, hvor der så er rum til at drøfte pædagogik, tilgang, metode og faglighed. Medarbejderne har mulighed for at søge uddannelse og kurser. Man kan mærke de økonomiske besparelser. Mange i personalegruppen har været på kursus i neuropædagogik inden for de seneste år. Mange har været på undervisning i systemisk tilgang TILSYNSRAPPORT 8

9 inden for de seneste år. 1.7 Er alle ajour med metoderne? 1.8 Hvordan afspejler jeres metoder sig i de individuelle planer? Leder: Vi arbejder med praksislæring, hvor vi afholder tværfaglige møder og er i dialog om hvad der er af succesfulde erfaringer og metoder ift. den enkelte beboer. Ja, eller kan finde vejledning. Ledelse (høring): Vi arbejder både med metoder og tilgange. Tilgangen er kontinuerligt til drøftelse, specifikt på de to konflikt- og voldsforebyggelses temadage. Hver afdeling har hver 4. uge et tilgangsmøde, hvor der er fokus på tilgangen generelt eller til den enkelte beboer. Man bruger fx voksenudredningsmetoden. Indsatsplaner pba. 141 i Serviceloven. Man kan ofte se metoderne i de individuelle planer. Skriver i dagsplanerne stikord omkring den pædagogiske tilgang. Ledelse (høring): Grundlaget er VUM model og sagsflow. 141 handleplansmål omskrives i en skriftlig pædagogisk handleplan hvor det fremgår hvilke tegn der er tegn på indsatsen virker, hvem er involveret, tidshorisont og evalueringsdato. Indsatsmålene indskrives i beboerens ugeplan, så det sikres at der arbejdes med målene. 1.9 Der kan være stor spredning i brugergruppens funktionsniveau. Hvordan sikrer I, at den enkelte får en individuel tilrettelagt støtte? Dagsplanerne er et redskab. Man ser på den enkeltes dagsform og skærmer dem der har behov for det. Behandler folk ens ved at behandle dem forskelligt. Forsøger at hjælpe dem til at udvikle deres rummelighed overfor hinanden. Fælles regel om at man ikke må råbe eller skælde ud i fællesrummene - så kan man trække sig til sin lejlighed, og personalet kan gå med ind i lejligheden og tale med borgeren om det. Lytter til den enkelte og den pågældendes frustrationer. Tager hver enkelt alvorlig. Leder: Overlap er også koordinering af indsatsen. Der koordineres ved hvert af de tre daglige overlap ift. kalender, den enkelte beboers ugeplan mm Hvilke kvalitets- og udviklingsområder er der arbejdet med i det forløbne år? Bröset risikovurderinger, når der er særligt fokus. Blinklys ift. borgerens temperament og adfærd man skriver i rødt, gul og grønt felt. Denne ligger fast for hver enkelt borger. Beskriver adfærden og hvilke følelser der ligger bag, samt hvordan den pågældende skal behandles i feltet. Bröset kan være redskabet, når en borger er i det røde felt. Voksenudredningsmetoden er dog ikke implementeret Kær-Huset 9

10 fuldt ud i alle afdelinger. Ledelse (høring): Der er arbejdet med dokumentation. Specielt VUM modellens sagsflow. Handleplansmøder/opfølgningsmøder årligt. Forud herfor udarbejdes statusrapport over arbejdet med 141 handleplansmålene, som er udmøntet i pædagogisk indsatsplan. Tillige udarbejdes i forbindelse med statusrapporten en observationsrapport på den enkelte BB. Kontinuerligt arbejdes der på at skrive erfaringer på konstruktiv tilgang ift. den enkelte beboer ind i et blinklys. Der er udarbejdet et indberetningsflow, hvor indberetninger behandles af leder ift. EASY indberetning, samtale med involveret personale, samtale med involveret beboer, der opstartes samme dag en uges registrering på vedkommende beboer i Brøset skema, fremlæggelse på driftsmøde, hvor mange siden sidst og på hvilke beboere. På tilgangsmødet drøftes fællesfagligt erfaringer ift. konkrete beboere, hvilke tilgange der har virket. Teamet som er kontaktpersonsteam for pågældende skriver virksomme tilgange ind i blinklyset. Beboeren kan inddrages i at udfylde blinklyset, hvils beboeren er i stand hertil. Grundlaget for selvstyrende teams er udarbejdet og iværksat 6. januar Teamsene er tværfagligt sammensat. Der udarbejdes beslutningsreferater baseret på faglige argumenter, der sendes til psykolog faglig leder, som går i dialog med teamet og diskuterer de faglige argumenter, som beslutningerne blev baseret på Har I faste mål for disse udviklingsområder? 1.12 Har I nået de fastsatte mål? Arbejder med det. Har fået meget nyt på en gang, så er ikke helt med ift. at få det arbejdet ind for alle ansatte og borgere. Der er kommet flere forskelle skemaer til VUM (voksenudredningsmetoden) både fra lokal ledelse og retningslinjer fra længere oppe. Det har været lidt forvirrende og gjort det lidt svært at være med på alle punkter. Ledelse (høring): Der er kontinuerlig meldt deadline ud på udarbejdelse af diverse dokumentation. Ikke helt men arbejder med det Er der planer om nye projekter med henblik på kvalitetsudvikling, og er der Nyt journalsystem Aveleo. Kommer i Skal erstatte BB Journal mv. TILSYNSRAPPORT 10

11 fastsat mål for disse? 1.14 Hvorledes dokumenteres opnåede mål? Borgerrelateret: i journalen. Nok ikke så meget ift. de overordnede indsatsmål. Det er mere på samtaleplan frem for meget nedskrevet. Udviklingstiltag: Kunne godt ønske en projektplan for at se hvornår alt er igangsat, implementeret, afsluttet. Dette har været drøftet på et personalemøde. Hænges op på en væg. Ledelse (høring): De daglige mål indskrives i BB journalen. I den årlige statusrapport til Kommunen. I den pædagogiske indsatsplan. Ved organisatoriske tiltag udarbejdes ofte en projektbeskrivelse hvor det fremgår uge, dato, hvad der skal foregå, hvem er involveret, kommunikationsform, status. Sendes ud pr. mail til alle og eller drøftes på møde. 2. Brugerindflydelse og inddragelse: 2.1 Hvordan arbejder I med brugerindflydelse? 2.2 Hvilke områder har brugerne indflydelse på? 2.3 Hvilke områder har brugerne ikke indflydelse på? 2.4 Er der fastsat en politik for brugernes medindflydelse? Har beboermøder en gang i ugen. Specialenheden og enheden Flyvefærdig har en gang i måneden. Tilpasning til at der ikke altid er så stor interesse for det. Inddrager borgerne ift. mål, dagligt liv, indsatser. Ledelse: Beboermøder afdelingsvis, fælles Kær-Hus møder for beboere efter behov. 141 handleplansmål som er kerneydelsens grundlag er en aftale mellem beboer og Kommunens Myndighedsafdeling. Beboeren involveres mest muligt i udformningen af den pædagogiske indsatsplan. Madplaner. Aktiviteter - et forum på tværs af huset; en gang i kvartalet holdes der møde. Ugeplan og dagplan aktiviteter Rengøring Ledelsen (høring): Beboermøder afdelingsvis, fælles Kær-Hus møder for beboere efter behov. 141 handleplansmål som er kerneydelsens grundlag er en aftale mellem beboer og Kommunens Myndighedsafdeling. Beboeren involveres mest muligt i udformningen af den pædagogiske indsatsplan. Hvem der er kontaktperson. Hvem bor i tilbuddet. Ikke alle har sygdomserkendelse og det har indflydelse på hvor stor grad af medbestemmelse der er. Balance i forhold til omsorgssvigt. Har løst formulerede mål. Der har været arbejdet med det, men den er ikke udarbejdet eller vedtaget en selvstændig politik. Kær-Huset 11

12 2.5 Er der brugerråd eller lignende? 2.6 Hvordan inddrages brugerne i beslutninger, der vedrører deres dagligdag? Vedtaget at alle brugere er en del af brugerrådet. Det udleves i form af husmøder og kvartalsvise aktivitetsmøder. Personalet har fokus på at gøre dette i det daglige. 3. Handleplaner: 3.1 Fortæl hvordan I arbejder med handleplaner, i hvilken form og hvor hyppigt? Der skal helst være årlig opfølgning. Der skal også være en handleplan for borgeren. Man forsøger at følge principperne i voksenudredningsmetoden (VUM) som dog ikke er implementeret fuldt ud, særligt på specialafdelingen. Kær-Huset har tidligere stået for opfølgninger og planer og kommunen har bare deltaget. Nu er det ofte kommunens sagsbehandler, der er vært for møderne. Efter de årlige handleplansmøder modtager personalet som udgangspunkt en ny 141 handleplan. Det afhænger dog noget af hvilken kommune borgerne kommer fra, og det halter på specialafdelingen. Der skal laves statusbeskrivelse inden handleplansmøder. Ledelse (høring): Flertallet af kommuner vælger en årlig opfølgning af handleplansmålene. Derfor udformer vi som minimum en gang årligt pædagogiske indsatsmål. De indskrives i beborens ugeskema, således der dagligt arbejdes med målene. 3.2 På hvilken måde medvirker brugerne i forhold til udarbejdelse af handleplaner? 3.3 Hvordan arbejder I med mål og delmål for indsatsen på både kort og langt sigt? 3.4 Udvælges der fokusområder for indsatsen i forhold til den enkelte ud fra disse mål og delmål? På specialafdelingen er der kun en beboer der deltager i udarbejdelsen af handleplanen. De andre har ikke resurserne til det. Værgerne inviteres. På almen afdeling medvirker borgerne i det omfang de kan. Bruger 141-handleplanens mål i indsatsplaner. Følger op på dem. Dokumentation er dog ikke altid til stede. Ledelse (høring): Da kerneydelsen er baseret på det årlige opfølgningsmøde med Myndighedsafdelingen, arbejdes der specifikt med de pædagogiske indsatsmål indenfor dette tidsrum. Hvordan vi arbejder er beskrevet ovenfor. Ja. TILSYNSRAPPORT 12

13 4. Dokumentation: 4.1 Hvordan følges der op på handleplaner? F.eks. gennem løbende optegnelser eller lignende? Lyskryds (blinklys) udarbejdes for alle. Indsatsplanerne skal der følges op på fx beskrive hvorfor det lykkes. Har nogle interne mål, som ikke altid afspejles i dokumentationen. Fx når der skal være en balancering mellem indsatsmålene og omsorgspligten (undgå omsorgssvigt). Metoder og resultater er ikke dokumenteret i alle afdelinger de står ikke nogen steder, men bør nok indføres i indsatsplanen. Flyvefærdig har lavet et notat om hvor dokumentation skal noteres. I BBjournal skrives dagens nyt, det gælder hele afdelingen. Det kan diskuteres hvad der er nødvendigt og anvendeligt, herunder for opfølgning. Der bruges også løse papirer, disse er dog på kontoret. Ledelse (høring): Der er følgende optegnelsesredskaber: handleplansmål sagsflow - Pædagogisk indsatsplan Kær-Husets model - Borger ugeskema Kær-Husets model og tiltag - Statusrapport sagsflow - Observationsrapport Kær-Husets model og tiltag - Blinklys Kær-Husets model og tiltag - Opfølgningsmøde sagsflow - Borger APV med SKAL opgaver på forsiden Kær-Husets tiltag Alle optegnelser er skriftlige og der er udfærdiget faste skabeloner og procederer for udfyldelse. 4.2 Hvordan sikrer I sammenhæng mellem beskrivelsen af brugernes funktionsniveau og planens ydelser og indsats? Ved at lave et flow som beskrevet ovenfor. Tillige har vi tværfagligt sammensatte teams som fælles har kontaktpersons funktions ansvaret. Alle beslutninger er faglige begrundede ift. borgerens funktionsniveau Kær-Huset 13

14 samt handleplansmålene. 4.3 Hvordan arbejder I med dokumentation af indsatsen? 4.4 Er der evt. lavet analyser eller undersøgelser af brugers/forældre/pårørendes tilfredshed med tilbuddet? Man skriver i BB-journal, i Word, og i mapper (Aflåst). Der er brug for mere fokus på dokumentation. Se i øvrigt ovenfor. Medarbejderne er i tvivl - der er lavet en borgerundersøgelse, mener man, men det er nogle år siden. 5. Samarbejde med netværk: 5.1 Hvordan inddrages og samarbejdes med brugerens forældre/pårørende? 5.2 Hvilke forhold har forældrene/de pårørende mulighed for at få indflydelse på? 5.3 Hvordan oplever i generelt samarbejdet med de pårørende? Det er ikke alle, der har pårørende. Forskel på om det er forældre, børn eller søskende. Der var fin tilslutning til efterårsfest. Når borger ønsker det inviteres pårørende til netværksmøde og eventuelt handleplansmøder. Personalet er bevidste om at hjælpe brugerne til at understøtte det netværk der er. Ledelse (høring): Ved indskrivning afholdes forud et indskrivningsmøde med blandt andet pårørende. 6 uger efter indskrivning afholdes et møde til justering af forventninger og aftaler. Efter behov afholdes netværksmøder med deltagelse af pårørende. Pårørende inviteres til de årlige opfølgningsmøder med kommunerne. Man inddrager de pårørende til det som borgeren har behov for. De, der kommer til handleplansmøderne, har nok en større følelse af at have indflydelse, da de også bliver hørt her. For mange borgere har det en værdi at de pårørende accepterer situationen og er glade for det sted hvor borgeren er. Se ovenfor. Godt. De vil gerne støtte op, det de kan. 6. Klager: 6.1 Hvilke typer af klager ses typisk? 6.2 Hvad er indholdet i de Kun hverdagsklager. Fx hvis borgeren har en dårlig dag, så kan der være noget. Det er ikke vedholdende klager. Der har været et tilfælde med utilfredshed med ikke at kunne få vaskemaskine i lejligheden (af pædagogiske årsager). Hverdagsagtige. Hvorfor man ikke får flere cigaretter, hvorfor kommer der i det hele taget personale i ens TILSYNSRAPPORT 14

15 eventuelle klager inden for det sidste år? 6.3 Hvordan registrerer og behandler I klager fra brugerne? 6.4 Hvordan registreres og behandler I klager fra forældre/pårørende? 6.5 Hvordan er der fulgt op på de eventuelle klager? 6.6 Har de eventuelle klager givet anledning til overvejelser vedrørende ændringer i arbejdsmetoder og tilbudets indhold? lejlighed Klager noteres og videresendes til ledelsen. De registreres. Når det er, vil ledelse (og relevante, fx sikkerhedsrep.) se på dem. Der har ikke været nogen deciderede klager, men i eksempel med vaskemaskine har borger fået en skriftlig forklaring. Ledelse (høring): I forhold til en meget klagende værge blev der lavet et fotoprojekt med borgeren, hvor værgen så beboeren glad og i meningsfyldte situationer. Dette beroligede værgen, som holdt op med at klage. 7. Visitation: 7.1 Hvordan oplever I samarbejdet med visitator (kvalitetsstandard for visitation)? 7.2 Er der beboere/brugere, der ikke er velplacerede? Personalet samarbejder ikke med visitation. Ledelse mødes med fagchef og sagsbehandler. Flyvefærdig er blevet hørt i enkelte sager. Der er generelt ikke kultur for at medarbejderne inddrages i visitationen. Almen/specialafdeling: Nej. Flyvefærdig: et par stykker som nok burde have et mere omfattende tilbud, da der er skåret i timetallet. De kommer til at handle på egen hånd, hvor det ikke altid er hensigtsmæssigt. Personalet kommer nogle gange for sent ind i en problemstilling. Har desuden en der er yngre som ikke helt føler hun har nogen at identificere sig med. 8. Brugerens økonomi: 8.1 Hvilken støtte får brugeren til at administrere sin økonomi? 8.2 Hvordan sikrer I, at retningslinier for administration af brugermidler overholdes? Mange får støtte til at holde hus med pengene. En del har økonomiske værger. Der skal føres regnskab, og der være to til at attestere udbetalinger. Personalet ved ikke om der er nogle kommunale retningslinjer. Personalet kan indkøbe kost mv. men har ikke penge liggende. Man har handlekort til hver butik Leder: Der er retningslinjer, men de er nok ikke særligt Kær-Huset 15

16 synlige 8.3 Udbydes der servicepakker? 8.4 Er der mulighed for at vælge servicepakker fra? 8.5 Hvor ofte bliver spørgsmålet om valg af servicepakker taget op? 8.6 Hvad koster de, og hvad ligger der til grund for prisen? Hvordan administreres kostkassen? Hvilke regler er der for refusion af kostpenge? Hvilke udgifter indgår i de forskellige pakker, herunder rengøring og bus? 8.7 Er der fastlagt et serviceniveau for ledsagelse betalt af tilbuddet? 8.9 Hvilken ledsagelse skal brugeren selv betale? Til hvilken pris? 8.10 Er der nogen af brugerne, som får tildelt ledsagelse efter SEL 97? 8.11 Primært i dagtilbud: Hvilke retningslinier er der for egenbetaling (kantine, udflugter, materialer mv.)? Retningslinier for lønudbetaling? Ja, alle tre steder. Man betaler det samme på specialafdelingen. Kan ikke vælge fra, der spises sammen til alle måltider. Bleer, toiletprodukter, kan selv vælge dem, men betaler til det. Almen: Betaler som udgangspunkt det samme. Flyvefærdig: Betaler som udgangspunkt det samme. Ledelse (høring): Der spises ikke nødvendigvis sammen, der laves mad til alle. I teorien ja, men der er pædagogiske og omsorgsmæssige hensyn at tage. I forbindelse med visitation gøres det klart for borgeren, at servicepakken er en del af tilbuddet. Sjældent. Personalet kendte ikke prisen, leder blev ikke spurgt hertil. Der er tale om servicepakker til kost, rengøringsmidler mv. Ledelse (høring): Der er refusion af kostpenge, hvis en beboer er væk fra Kær-Huset mere end tre dage. Pengene indsættes på beboerens NEM konto. Arrangerer ture evt. for enkelte beboere, hvor de tager af sted. Det kan tages ad hoc der bliver ikke lagt betaling på. Kører med dem, hvis de skal til læge eller andre ting. Der er ikke fastlagt et specifikt serviceniveau. Der betales ikke for ledsagelsen. Nej Der er ikke et dagtilbud. TILSYNSRAPPORT 16

17 9. Magtanvendelse: 9.1 Hvordan introduceres magtanvendelsesregelsættet for personalet? 9.2 Udleveres regelsættet til nyansatte og kvitteres for modtagelsen? 9.3 Hvad er antallet og arten af magtanvendelser i det sidste år? Ift. hvad der efterfølgende skal gøres ift. indberetning ved de det, men har ikke lige kunne finde noget på skrift. Tingene er langt væk da lang tid siden at det er blevet brugt. Leder: Det er korrekt, at der mangler viden om hvor tingene forefindes. Der findes et regelsæt. Har en dag i løbet af den første uge med emnet. Skulle fremgå af intromappen, men den er ikke up to date. Ledelse (høringssvar): Intromappen som helhed bliver justeret i januar Alt sikkerhedsinformation herunder magtanvendelses procedurer er up to date. Nyansatte får en sikkerhedsgennemgang og introduceres til regelsættet. Har ikke haft nogen længe (Specialafdelingen). Men har dog inden for de senere måneder konstateret at man i en af afdelingerne har anvendt magt over for en borger tre gange. De er formentlig helt lovlige, men de er ikke blevet indberettet. Ledelse: Både på Specialafdelingen og i Almenafdelingen har der for : For to år siden var der en ny indflyttet beboer i kørestol der gentagne gange ville køre sig ihjel på hovedvejen. Der var et par magtanvendelser ift. at få ham stoppet. Fik stoppet magtanvendelser ved at anvende en målrettet pædagogisk tilgang. På Almen afdelingen. En meget selvskadende beboer der i flere tilfælde har forsøgt at hænge sig, strangulere sig og har værget sig ved at blive hjulpet. Alle magtanvendelser er indberettet. 9.4 Hvordan er udviklingen i antallet af magtanvendelser? 9.5 Hvad er antallet af magtanvendelserne udtryk for? 9.6 Hvilken indsats gør I for at undgå/reducere anvendelsen af magt? Der er fraværende eller på et meget lavt niveau. Borgere, der kommer ind, og som tidligere har været udsat for magtanvendelser, oplever, at de reduceres/forsvinder. Personalets metoder/pædagogik/tilgang til borgerne er hensigtsmæssig. Nævnes ovenfor henvisning, low arousal, konfliktforebyggelse, pædagogiske virkemidler mv. Kær-Huset 17

18 9.7 Hvordan indberettes magtanvendelser? 9.8 Hvordan er proceduren i forhold til brugerens subsidiært de pårørendes mulighed for at kommentere magtanvendelsen? 9.9 Hvilke procedurer er der for opfølgning i forbindelse med anvendelse af magt? 9.10 Udleverer I klagevejledning i forbindelse med en konkret magtanvendelse? Udfylder skema og sender dem til lederen, der sender dem til kommunen. Ledelse: Pågældende medarbejder, der har udført en magtanvendelse udfylder selv skema. Skema ligger tilgængeligt i IT systemet. Sender det til lederen, der sender det til Kommunen. Ikke kendt hos personalet. Leder erkender der er behov for mere viden om området. Ikke kendt hos personalet. Leder erkender der er behov for mere viden om området. Ikke kendt hos personalet. Leder erkender der er behov for mere viden om området. 10. Vold: 10.1 Hvordan håndteres vold og andre overgreb mellem brugere? 10.2 Hvordan håndteres vold og andre overgreb fra brugere mod personalet? 10.3 Hvilken praksis har I med hensyn til registrering og opfølgning ved vold mellem brugere? Mod personalet? Skærmer, og taler med dem. Giver dem mulighed for at lave en indberetning i stil med dem, medarbejderne laver ved en hændelse. Kan sætte ord på det hændte. Forekommer mest verbal vold. Særligt når en beboer er psykotisk, og specielt hvis personalet ikke er der. Typisk overfuses verbalt, ikke decideret fysisk vold. Indberetning, debriefing, supervision, kollegial omsorg. To gange om året temadag om vold og konfliktforebyggelse. Leder: Der er adgang til at benytte Falck Healthcare. Registreres i BB journal. Ved hyppige tilfælde (Verbale trusler/grænseoverskridelser) laves en samlet indberetning for en dag. Sendes til ledelsen, der tager en snak med personalet. Gemmes som dokumentation også til eventuelle senere forhold. Ansatte kender ikke til om der indberettes i Easy. Leder: det indberettes også til Easy. Dog indskrænket til kun der hvor der er et konkret fravær. Leder, høringssvar: Der er udarbejdet et indberetningsflow, hvor indberetninger behandles af daglig sikkerhedsleder ift. EASY indberetning, samtale med involveret personale TILSYNSRAPPORT 18

19 (beboer), samtale med involveret beboer, der opstartes samme dag en uges registrering på vedkommende beboer i Brøset skema, fremlæggelse på driftsmøde, hvor mange siden sidst og på hvilke beboere. På tilgangsmødet drøftes fællesfagligt erfaringer ift. konkrete beboere, hvilke tilgange der har virket. Teamet som er kontaktpersonsteam for pågældende skriver virksomme tilgange ind i blinklyset. Beboeren kan inddrages i at udfylde blinklyset, hvils beboeren er i stand hertil Hvilke overvejelser har I gjort i forhold til at undgå eller reducere voldsepisoder? Special: De er gode til at selv at melde ud, så der er kommet nyt personale på, når et personale oplever sig presset af en beboer. Almen: lidt mere sårbar har ikke samme mulighed for at skifte personale. Men gode til at støtte hinanden og sørger for at eventuelle episoder bliver indberettet. Ledelse, høring: AMO har stor fokus på at arbejde med tilgangen til beboerne. Der afholdes to årlige temadage til konflikt og voldshåndtering, hvor der arbejdes med konfliktnedtrappende low arousal tilgang. Konstruktive tilgange til den enkelte beboer indskrives i et blinklys. En SKAL opgave for de enkelte teams. 11. Sundhedsmæssige forhold: 11.1 Får I besøg af Fødevareregion Herning? 11.2 Hvordan sikrer I hygiejnen i forhold til: Madlavning? Personlig pleje? 11.3 Hvordan foregår rengøring af beboernes lejlighed? 11.4 Har I standarder for: Rengøring af fællesarealer? Rengøring af servicearealer? Specialafdeling får besøg og skal lave alle kontroller. Almen: laver selv kontrol og holder tingene rene, herunder måler temperaturen på køleskabet Spritter af sørger for at alle gør det. Beboerne skal bruge handsker hvis de hjælper. Borgeren er med til at løse opgaver, men der ses også på hvad der er forsvarligt. I forhold til personlig pleje er der en balance mellem selvbestemmelse og omsorgssvigt. Special: det bliver mest personalet der gør det da borgerne ikke magter det. Almen: Fokuserer på rengøring som en del af den pædagogiske indsats. Hovedrengøring betaler beboerne selv for og her tager beboerne så ud på tur, når den finder sted. Firma løser opgaven, men de tager kun gulvet. Ikke fodlister mv. Hos beboerne er det lidt en afvejning af hvis ønske det er, ansat eller bruger. Flyvefærdig: her gør ansatte meget selv, også Kær-Huset 19

20 fællesarealer så vidt muligt inddrages beboerne Er der særlige risikofaktorer i forhold til smittefarer (f.eks. hepatitis B)? 11.6 Hvordan håndterer I disse forhold? Der er forekommet øjenbetændelse-omgang, kan afhjælpes med at afspritte hænder Der er et tilfælde af hepatitis, men der har ikke været truffet nogen forholdsregler ud over almindelig hygiejne. God idé at være bevidste om risici og håndtering heraf brug læge eller fælles retningslinjer. Se ovenfor. 12. Alkohol og stofmisbrug: 12.2 Findes der en alkohol- og misbrugspolitik i forhold til brugerne? 12.3 Hvad gør I for at støtte evt. misbrugere med henblik på at begrænse problemer med misbrug? 12.4 Hvad gør I for at reducere generne for de øvrige brugere? Ja. Der må ikke drikkes i fællesarealer og man må ikke være beruset. Hvis man har et misbrugsproblem ved indflytningen skal man være villig til at arbejde med det. Personale afgør til hvilke lejligheder det kan tillades at nyde alkohol. Man skal arbejde med at komme ud af sit misbrug. Personalet støtter verbalt, og der kan også komme misbrugskonsulenter. Skærmning - flytter borgeren til et andet sted, eller alternativt flytte dem, det går ud over. 12a. Medicin: 12a.1 Findes der retningslinjer for medicinhåndtering? 12a.2 Hvordan opbevarer i medicin for beboerne? 12a.3 Hvem har adgang til medicinen? 12a.4 Hvordan fører i kontrol med medicingivningen? Ja. En medicinansvarlig på hver afdeling. Der er delegation fra de privatpraktiserende læger og der er en lægefaglig kommunepraksiskonsulent. Aflåste rum og skabe. Alle ansatte har til rum/skabe med ugeæskerne. Kun de medicinansvarlige har til disponering/medicinlager. Der journaliseres og gives medicin efter klare forskrifter. 13. Personfølsomme oplysninger: 13.1 Hvordan fører I brugernes journaler? BB journal- Word dokumenter på medarbejdernes intranet. Mapper i aflåste rum. TILSYNSRAPPORT 20

21 13.2 Hvilke oplysninger ligger på journalerne? 13.3 Er der personfølsomme oplysninger andre steder end i journalen? 13.4 Hvordan opbevarer I journalerne, og hvem har adgang til disse? 13.5 Føres og gemmes der optegnelser om brugerne i IT? 13.6 Hvis ja, hvilke programmer skrives og gemmes oplysningerne i? 13.7 Er der individuel eller fælles adgangskode? 13.8 Er der logning? 13.9 Hvor er pc erne til behandling af personoplysninger placeret? Er der kendskab til persondataloven? Handleplaner (Word) Ugeskemaer, daglig journalisering mv.: BB journal Mapper. I aflåst rum, hvor det kun er personalet der har adgang til. BB-Journal. Personalet. Ja BB journal og Word. Der er en problematik med at bruge Word, men der er ikke gjort noget ved det, da man skal skifte IT programmer snart. Individuel Ja.- dog ikke i Word. Kontorerne. Ja der var en drøftelse med tilsynsførende om fx journaliseringspraksis og forekomst af kalender på kontorer mv. Der var en forståelse af tavshedspligt mv Er der visiteret brugere med børn til bostedet? 14. Samarbejde omkring børn af psykisk syge eller udviklingshæmmede forældre: Ingen under 18 år Hvordan håndterer I samarbejdet omkring børnene (samvær mellem børn/forældre, offentlige myndigheder m.fl.)? Kær-Huset 21

22 Afsnit B - Personale 15. Personalepolitik: 15.1 Er der formuleret en personalepolitik? Medarbejderne kendte ikke til politikker, men tænker, at der var noget i intromappen til nye ansatte. Leder vurderer der er behov for opdatering heraf. Høring: Intromappen indeholder personalepolitikken. Den justeres januar 2014 og ændres til personalehåndbog Hvordan udmøntes personalepolitikken i praksis? 15.3 Er der udarbejdet en lokal lønpolitik? 15.4 Er forhandlingsproceduren kendt og synlig? 15.5 Er opgørelsen over det økonomiske råderum til kantillæg kendt og synlig? 15.6 Er der udarbejdet en sygepolitik? 15.7 Er der udarbejdet en lokal ryge / alkohol/ misbrugspolitik? 15.8 Er der fastsat øvrige personalepolitikker f.eks. seniorpolitik, arbejdsmiljøpolitik eller andre? Ledelse (høring): Ud fra beskrevet samarbejds- og koordineringsstruktur. Ved politikker og procedurer. Det har der været for år tilbage. Den bruges pt ikke. Ja. Man kan se det på det individuelle plan. Pt, er råderummet så begrænset, at det ikke har været et emne. Ja. Ja. Man må ikke drikke eller misbruge på arbejdet. Har dog øl og vand i weekenden, hvor der kan tages et glas sammen med beboerne. Der må kun ryges uden for i skuret Ja 16. Kompetenceudvikling: 16.1 Har ledelsen fået supervision og LUS- samtale det seneste år? 16.2 Tilbydes medarbejderne supervision hvor ofte og af Ja Ja, intern supervision. Ofte indenfor afdelingen, nogle gange på tværs. TILSYNSRAPPORT 22

23 hvem? 16.3 Afholder lederen MUSsamtaler? 16.4 I givet fald hvordan og hvor ofte? 16.5 Hvordan tages der i øvrigt hånd om den faglige udvikling? Hvis der er ønske om det kan det fås i år. Mange ønsker det ikke, idet der ikke er ansat ny fast leder. Ellers har man haft GRUS eller MUS hvert år. Hvert år. Plan om MUS hvert andet år og GRUS hvert andet år. Ledelse (høring): Der afholdes MUS samtaler hvert år. Senest er MUS samtaler afkortet til en halv time og i stedet er den resterende tid brugt til GRUS samtaler. Der er overvejelser om at fortsætte sådan. Ledelse (høring): Der er meget fokus på praksislæring. Der er lagt en samarbejds- og koordineringsstruktur ind under personalet, dette har til formål at få den tavse viden gjort til fællessprog samt i dialog udvikle den faglige tilgang og innovationstænkning. Der er en udviklingsafsnit uden udbygning. Her kommer det til at fremgå hvilke medarbejdere der har hvilke kompetencer. Der opfordres til at lave kompetenceudviklingsgrupper, til udvikling af den enkeltes egne kompetencer og som mulighed for man kollegialt kan hente specialviden hos hinanden Er der fastlagt politik og principper for: Kompetenceudvikling? Prioritering af kursusmidler? Kurser? Temadage? Faglige netværk? Kan som udgangspunkt få relevante ønsker opfyldt. Der er dog økonomiske rammer, der begrænser. Nogle gange knyttes nye opgaver og indfrielse af behov for kompetenceudvikling sammen. Det kan også være at lederen kommer med noget som personalet skal vide noget mere om. 17. Personalesammensætning: 17.1 Hvordan er personalesammensætningen? 17.2 Er den som ønsket? Er der sket ændringer i sammensætningen? Den er tilfredsstillende. Tværfagligt sammensat. Sundhedsfagligt, pædagogisk, ergoterapeut. En tømrer. Nyt at man ønsker øget tværfagligt samarbejde, hvor der i hvert team er sundhedspersonale, ergoterapeut og pædagog. Har betydning for stillingsopslag, dette er meldt ud ovenfra uden MED-inddragelse. Ledelse (høringssvar): Det er en overordnet MED beslutning at vi på Kær-Huset arbejder tværfagligt. Da vi går fra kontaktpersonsfunktioner til selvstyrende teams 6. januar 2014, hvor det er teamet der er ansvarligt for den samlede faglige tilgang til beboerne der er tilknyttet beboerne, var det indlysende vi ved Kær-Huset 23

24 stillingsopslag søgte personale, så alle teams blev tre faglige. Det meldes ud på næste MED møde til information Er der stillinger, som ikke har kunnet besættes med den ønskede faggruppe? 17.4 Hvordan introducerer I nye medarbejdere? Lederen. To genopslag. Det har været kilde til frustration, at stilling ikke er besat endnu. Fire vagter som intro. Føl ordning Har en introduktionsmappe. Det er ikke altid de føler sig godt introduceret. Der ønskes en ajourført intromappe og en lidt mere læsevenlig udgave. Ledelse (høring): Der er en sikkerhedsgennemgang af AMR første uge. Vi har intern undervisning med 13 temaer for studerende, elever og nye ansatte. Der er udarbejdet oversigtsmapper over de enkelte beboere tilknyttet de enkelte teams. Viden om succesfuld tilgang til beboeren er lagt ind i blinklys, sidste statusrapport, 141 handleplansmålene, indsatsmålene, ugeskemaet, APV med SKAL opgaver, aftaler med beboeren, procedurer omkring beboeren med mere. 18. Arbejdsmiljø: 18.1 Er der udarbejdet en arbejdspladsvurdering (APV), og dertil hørende handleplan? 18.2 Hvordan er der fulgt op på handleplanen, og hvor langt er i nået? 18.3 Er der udarbejdet beredskabsplan til brug ved voldsomme hændelser? 18.4 Arbejdsskader - har der været nogen? Hvordan er proceduren ved anmeldelse? Hvilke typer af arbejdsskader? 18.5 Hvordan har udviklingen været i sygefraværet det seneste år? Er der problemstillinger i forhold til sygefraværet? Ja Der følges godt op, der er en vedholdende arbejdsmiljøorganisation. Ja Brandøvelser hvert år Ja og det fungerer godt. Flest psykiske. Der bliver fulgt op på det. Der er stor bevidsthed om det. Stort set stabilt. Sammenlagt en lille stigning. Ligger lavt ift. landsplan. Ikke kilde til bekymring. TILSYNSRAPPORT 24

25 18.6 Er der noget forhold i det fysiske eller psykiske arbejdsmiljø, som påvirker brugerne negativt? Når en beboer smider fx et tv på gulvet. Når en beboer går nøgen rundt. Når personalet er presset arbejdsmæssigt. Brugerne er meget sensible ift. ændringer, og nogle gange tvinges personalet til at lave ændringer med stor betydning for den enkelte bruger. 19. Samarbejde: 19.1 Hvordan opleves det interne samarbejde: Personale personale? Ledelse personale? Ledergruppen? Andre? Personale-personale: Svingende! Har haft et godt personalesamarbejde, men kan godt mærke, at når økonomien bliver presset, så bliver man lidt mere fokuseret på sine egne beboere. Ikke altid tid til at samarbejde godt nok. Håber på at det hjælper at de nu skal til at arbejde i teams. Ledelse-personale: Har ikke en fast leder. Har en souschef 1/3 af hendes tid og har en konstitueret leder, der gør det på en anden måde, på godt og ondt. Kommer med en anden kultur Ved at det er en midlertidig leder og det kan gøre det svært at involvere sig. En forskellig leder fra den afgående, som også er ansat til noget andet end at lede Kær-Huset. Oplever at der er fokus på noget andet økonomien - og det er ikke så medarbejderinddragende. De har oftest møder uden ledelsen. Ledelse (høring): Souschef er psykologfaglig leder, VISO leverandør ansvarlig og VISO specialist, hvilket periodevis medfører fravær fra Kær-Huset og ude i VISO regi. Vi er i en kulturforandring på Kær-Huset. Vi er sent kommet i gang med at arbejde ud fra VUM modellen og sagsflow i forhold til de andre enheder i Lemvig Kommune. Vi står i en kulturforandring, da den tidligere leder prioriterede synlig situationsbestemt ledelse. Det medfører et efterslæb på en forankret samarbejds- og koordinationsstruktur, ny vagtplan med mere. Det er vanskeligt at ændre sig fra synlig situationsbestemt ledelse til en synlighed i ledelsesgrundlaget. Det opleves som et stor tab, trods det er en organisatorisk nødvendighed Hvordan er medarbejderindflydelsen struktureret? (personale-møder, MED- struktur, sikkerhedsgruppe mv.) Der er MED udvalg. Alle ikke helt tilfreds med de referater der kommer fra MED møderne. Det virker hemmelighedsfuldt. Kommunikationen mellem MED og medarbejdere er ikke helt god. Kommunikation går dog begge veje, og Kær-Huset 25

26 Er der nedsat MED-udvalg? Hvilke kompetencer har udvalget? Er der forretningsorden? 19.3 Mødehyppighed? 19.4 Samarbejde eksternt og internt. Er der et fagligt samarbejde med andre tilbud i eller udenfor kommunen - faggrupper på tværs? strukturelt set er der muligheder for dialog og uddybende forklaringer der kan altid stilles spørgsmål til MED-repræsentanter og der er mulighed for drøftelse af MED-referater på personalemøderne. Ledelse (høring): Vi har i en periode arbejdet med MED kompetenceudvikling via PUF, det fortsætter det kommende år. ok. Ja, efter behov. TILSYNSRAPPORT 26

27 Afsnit C - Generelle forhold, drift 20. Økonomi: 20.1 Stemmer budgettet overens med de faktiske udgifter? Holder budgettet? Har der været overskud eller underskud de seneste år, og hvad er årsagen? Medarbejderne havde ikke viden om økonomien. Leder giver udtryk for, at der er udsigt til et mindre underskud pt. 21. Bygningsmæssige forhold: 21.1 Hvordan er de bygningsmæssige forhold svarer de fysiske rammer til brugernes behov i forhold til det tilbud, der gives? 21.2 Hvordan er beboerfaciliteterne? 21.3 Hvordan er personalefaciliteterne? 21.4 Hvordan er udenomsarealerne? 21.5 Er der legeredskaber? Ja. Der er dog en enkelt beboer, der bor adskilt fra de øvrige, selv om det er samme afdeling. Placering er ikke så hensigtsmæssig. Ellers gode. Dårlige. Trange og ikke ordentlige mødelokaler Det påvirker en stressende, når de er så mange. Gode. Sansehave og bålplads. Nej 21.6 Opfylder legepladsens indretning og redskaber kravene i bygningsreglementet? 21.7 Er legepladsen gennemgået af f.eks. en autoriseret legepladsinstruktør eller andre? 21.8 Er der særlige sikringsforanstaltniger af bygningerne (brandalarmer, slukningsmateriel, tyverialarmer osv.)? 21.9 Er der regelmæssige Brandalarmer og røgalarmer. Ja Kær-Huset 27

28 kontrolbesøg i forhold til ovenstående? Af hvem? Og er der bemærkninger? TILSYNSRAPPORT 28

29 Afsnit D - Særlige forhold: 22. Særlige forhold: 22.1 Er der særlige forhold, der påvirker stedet negativt? - positivt? Negativt: At der mangler en leder og det skal være en synlig ledelse. Positivt: Der er øjne for hinanden i personalegruppen og der er stort engagement Er der særlige problemstillinger, som stedet har behov for at drøfte? 22.3 Er der noget i forhold til arbejdet, der bekymrer dig/jer? Kær-Huset 29

30 Afsnit F - Spørgeguide i forbindelse med anmeldte tilsyn 26. Interview med brugerne: 26.1 Hvordan synes du om at bo/arbejde her? 26.2 Hvad synes du er rigtig godt ved stedet? 26.3 Hvad kunne du tænke dig var anderledes? 26.4 Hvilke ting oplever du, at du har indflydelse på/ (eller du selv kan bestemme)? 26.5 Bliver du spurgt om dine ideer til nye aktiviteter (ting I kan lave eller gøre sammen)? 26.6 Har du haft nogle ønsker? 26.7 Er der noget du var/ er utilfreds med? Kun godt God mad. Har ikke noget. Har været på museer. Har selv betalt for det. Har haft ønsker til ting beboer gerne vil se og det har beboer fået lov til. Ja, og de bliver som sagt indfriet. Nej 26.8 Hvem har du sagt det til? 26.9 Hvad skete der så? Er du med til at lave din egen handleplan? Har du fået et papir hvor der står hvilken hjælp du skal have? Kan du selv vælge din kontaktperson? Hvordan har du det med at Har familie i Ejsing, der tager sig af sine ting. Familien tager sig af det Det tror vedkommende nok, men har det ikke. Har en kontaktperson. Tror han kan få en anden hvis han ønsker det Godt. TILSYNSRAPPORT 30

31 bo/arbejde her sammen med andre? Har du oplevet, at der er blevet brugt magt mod dig? Nej Ved du, at du kan klage over magtanvendelser? Hjælper personalet med at få løst konflikter (når I er uenige eller skændes)? Har du mulighed for at fravælge tilbud om kost, vask, og lignende? Hvilke ydelser betaler du for (f.eks. for at bo i huset, husleje)? Hvem bestemmer over dine penge? Respekterer personalet dit privatliv (banker personalet f.eks. på før de går ind i din lejlighed)? Får du din post leveret personligt (bliver breve og ting der bliver sendt med posten givet til dig)? Andre bemærkninger (er der andet du vil fortælle)? Beboer har ikke konflikter med nogen. Der er nogen som er på nakken af hinanden. Nogen gange kommer det til at køre som det bedst kan. De er alle i samme båd. Det har beboer ikke brug for vil ikke vælge noget fra. Maden her er bedre end på sygehuset. Ca kr. Ja Ja Personalet snager ikke i beboerens sager. Går til Ejsing. Har det godt. Kommer også på ture. Kær-Huset 31

32 TILSYNSRAPPORT 32

33 Kær-Huset 33

34 1. udgave, september 2010 Holstebro Kommune Social og Arbejdsmarked Socialafdelingen Viborgvej Holstebro TILSYNSRAPPORT 34