overenskomst) 2) Reducerede aktivitetsudgifter (færre koncerter, aktiviteter, tilpasning af lokaler

Transkript

1 Udvalg: Beskæftigelse, Erhverv og Kultur Blok: Musikskole Rammereduktion 2 Forventede budgetmæssige ændringer: Netto i hele kr ) Reduktion af ulempegodtgørelse (mindre udgift til efter-17 løntillæg jf overenskomst) 2) Reducerede aktivitetsudgifter (færre koncerter, aktiviteter, tilpasning af lokaler mm.) 3) Musikundervisning i samarbejde med skolerne i skoletiden (personale/lønreduktion) Følgevirkning af reduktion 3 = Lavere indtægt og aktivitetsniveau (skolebetaling) ) Brugerbetalt musikskoleundervisning efter skoletid (personale/lønreduktion) Følgevirkning af reduktion 4 = Lavere indtægt og aktivitetsniveau (Statsrefusion og brugerbetaling) 5) Reduceret ledelse og administration (færre ledelses- og administrationsopgaver jf. ovenstående) I alt BEK Skoler (reduceret betaling til musikskole) Skolers egen varetagelse af musikundervisning I alt UBF I alt netto Beskrivelse af blokken: Råderumsblokkens punkt tre skal ses i relation til R19 Musikskolen under Udvalget for Uddannelse, Børn og Familie, som hvis den vedtages, vil de kursiverede effekter i nærværende blok udgå. Nærværende blok vil i fald R19 Musikskolen vælges beskrive en rammebesparelse på netto kr. på Assens Musikskole. Nærværende blok beskriver 5 reduktionselementer, som indbyrdes påvirker hinanden og tilsammen forventes at kunne skabe en reduktion på 15% af det kommunale nettobudget til drift af musikskolen - under forudsætning, at R19 Musikskolen ikke er valgt. Snitfladerne til skolesamarbejdet og den brugerfinansierede undervisning, som begge er indtægtsgivende, og udløser forskellige mængder af statsrefusion, komplicerer vurderingen af sammenhængene mellem sænkning af udgifter og tabet af indtægter, ligesom også markedskræfterne (brugerne) må forventes at reagere på ændringer i musikskoletilbuddet. Derfor er udgangspunktet, at blokken skal ses som en samlet helhed, for at bevare den beskrevne balance mellem elementerne, og opnå den ønskede reduktion. Dog kan forslag 1 godt gennemføres uafhængigt af øvrige.

2 Musikskolebudgettets sammensætning og 15% blokken Assens Musikskoles budget består af en kommunal ramme (47%), brugerbetaling (40%) og statsrefusion (13%). Som følge af denne trebenede model vil en rammebesparelse på 15% betyde en sænkning i aktivitetsniveau på mellem 20 og 25% alt efter hvilke aktiviteter der reduceres. Denne sammenhæng udfordrer besparelser på musikskolen i højere grad end på institutioner der ikke har indtægter i denne størrelsesorden. Blokken beskriver en nettovirkning af reduktionen på musikskolens budget på 15%, svarende til kr. pr år. Bruttovirkningen af blokken svarer til et samlet aktivitetsbortfald i musikskolen på kr. pr. år. Brutto dækker det over: Et fald i indtægter for elevbetaling og statsrefusion på kr. pr. år Et fald i indtægter fra skoler på kr. pr. år. Ad 1 Reduktion af ulempegodtgørelse (mindre udgift til efter-17 løntillæg jf. overenskomst Der læses årligt lektioner efter kl Målet er at reducere dette antal med 30%. For at det kan lykkes forudsættes det at der tages politisk beslutning om, at forpligte skolerne på at give musikskolen mulighed for at starte fritidsundervisning for de yngste skolebørn tidligere på dagen jf. skolereformen. Såfremt ca. 90 børn i indskolingsalderen får mulighed for at deltage musikskoleundervisning én time tidligere én gang ugentlig vil det svare til en besparelse på ulempegodtgørelse på ca kr./år. Yderligere 30% reduktion kan opnås hvis skolerne forpligtes til, i udbredt grad at tillade 90 musikskoleelever i mellemtrins-alderen, at opfylde deres undervisningspligt i musikskolen jf. skolereformen. Derved bliver det muligt at skemalægge brugerbetalt instrumentalundervisning på skolen i løbet af skoledagen. En samlet reduktion i ulempegodtgørelse kan derved blive hele 57% eller ca kr./år. Der kan skabes sammenhængende arbejdsdage for musikskolelærere. Undervisning af børnene kan ske mens de er friske og dermed være i stand til at beskæftige sig med deres musikinteresse. Hvis musikskolens undervisningstilbud om instrumentalundervisning kan lægges inden kl , så bliver der bedre mulighed for at skemalægge fællesaktiviteterne som er sammenspil, kor, orkestre og stævner senere på dagen. Fællesaktiviteterne er en af de største motivationsfaktorer for musikskoleeleverne. De få eftermiddagstimer som de lange skoledage efterlader til fritidsaktiviteter bliver med ovenstående øget, med det resultat at alle andre fritidsaktiviteter får plads til at afvikle de ønskede aktiviteter. Ad 2 Reducerede aktivitetsudgifter (færre koncerter, aktiviteter mm.) Sænkning af omfang, kvalitet og ambitionsniveau for koncerter og aktiviteter.

3 Eksempelvis mindre bidrag til andre kommunale kulturaktiviteter som: Sommer OL i Glamsbjerg, Luciaoptog på plejehjem, Jazz n Knit festival i Aarup, open by night, Musikskolens Sommerkoncert, Julekoncertturné og lignende. Musikskolens synlighed er baseret på de offentlige musikaktiviteter som vi deltager i eller selv står for. 75 koncerter og arrangementer i sæson er med til at gøre musikskolen interessant for kommende brugere. Derfor er synlighed og kvalitet nødvendig for at musikskolen kan få succes, og rekruttere elever. ne af reduktioner i aktiviteterne er bl.a.: Fald i antal af koncertaktiviteter. Risiko for fald i elevtal. Fald i koncertsamarbejder med foreningerne og handelsstandsforeningerne. Ad 3 Musikundervisning i samarbejde med skolerne i skoletiden (bortfald i aktiviteter og personale/lønreduktion) En af intentionen med skolereformen og dermed den særlige og konkrete indskrivning af skole/musikspartnerskaber i reformen, er at styrke dette samarbejde og dermed højne kvaliteten af musikundervisningen i skolen og musikskolen samt fremme børnenes dannelse. En besparelse på dette område vil medføre en sænkning i musikskolens aktivitetsniveau med faktor 2. For at spare på dette område, skal aktivitetsniveauet sænkes med det dobbelte, svarende til kr. Dette skyldes at skoler og musikskoler hver især bidrager med 50% af lønudgiften. Musikskolens samarbejde med folkeskolerne i den åbne skole har skabt udvikling og fremdrift for musiklivet i både skoler og musikskole. Musikskolen har løftet en stor opgave ved at insistere på samarbejde, og har flere gange foreslået det politiske udvalg at beslutte en fast budgetramme for samarbejdet, så det bliver permanent uden økonomiske mellemværende institutionerne imellem. Frafald af skoleaftaler eksempelvis, Salbrovadskolen, Haarby Skole, Glamsbjergskolen, Gummerup Skole, Aarupskolen OG Assens kommunes flagskib Vissenbjerg Skoles Musikprofil. Samlet besparelse på 1, kr. (15%-modellen) rammer ca børn. Personalereduktion af undervisningspersonale. Grundlag for elevrekrutteringen til musikskolen når musikskolelærerne ikke er synlige i børnenes hverdag. Bortfald af netværk og tab af viden mellem musikskole- og skolemusiklærere.

4 Dårligere tilgængelighed for brugerne Assens Kommune risikerer at skolerne ikke kan leve op til intentionen i skolereformen. Da der er få eller ingen musiklærere på kommunens grundskoler, vil det ofte være umuligt for den enkelte skole at opfylde folkeskolelovens bestemmelser for obligatorisk musikundervisning i folkeskolen. Manglende musik til morgensamling, emneuger, musical og højtider. Nedslidning af Assens Kommunes folkeskolemusiklærere. Det er en stor opgave at undervise i musik og mange lærere risikerer at knække halsen på opgaven hvis de ikke har kollegiale partnere der kan støtte det faglige. Ad 4 Brugerbetalt musikskoleundervisning efter skoletid (personale/lønreduktion) En besparelse på dette område vil medføre en sænkning i aktivitetsniveauet med godt og vel faktor 2, som overfor beskrevet. Det skyldes, at der er indtægter fra brugerbetaling og statsrefusion til denne undervisning Det bliver vanskeligt at opfylde musikskolens formål jf. Lov om Musik kap. 2a, 3a, stk. 3, som siger: Musikskolen har til formål at udvikle og fremme elevernes musikalske evner og kundskaber gennem sine undervisningstilbud. Forventeligt fald i elevtal med ca. 55 børn Fald i udbud af musikskoleundervisning i instrumenter. Det giver et smallere tilbud Fald i antallet af sammenspilsgrupper. Musikskoleelevtallet kommer under niveauet for kritisk masse i forhold til at skabe meningsfulde musikalske konstellationer såsom orkestre, kor, bands m.v. Begrænsning af musikskolens antal af undervisningssteder, idet vi ikke kan undervise på steder hvor der er få elever, eksempelvis Verninge, Brylle, Salbrovad og Ebberup. Rekruttering og fastholdelse af kvalificeret personale vanskeligøres. Musikskolens decentrale struktur bevirker at der skal mange elever til i lokalområderne for at skabe bæredygtige musikalske miljøer. Musikskolehusene afbøder virkningen af den decentrale struktur ved at samle elever fra et større geografisk område og på tværs af instrumenter, alder og skolegang skabe fællesskab. En sænkning af udbuddet af musikundervisning og elevtallet vil generelt gøre Assens Musikskole mindre tilgængelig. Ad 5 Reduceret ledelse og administration (færre ledelses- og administrationsopgaver jf. ovenstående) Udviklingen i lønudgiften til ledelse og administration har været: 2007: 5 ledere + 0 administratorer = ca nutidskroner 2019: 1 leder og 1 souschef + 1,7 administratorer = ca

5 Musikskolen har en kompleks matrixstruktur med stor geografisk spredning, stor variation i services til borgere fra år og med et meget højt antal samarbejdspartnere. Dertil kommer stor omskiftelighed, uforudsigelighed og årlig redefinering af samarbejdsaftaler samt tilpasning i forhold til borgernes varierende tilmelding. Falder aktivitetsniveauet som beskrevet under punkt 2-4, reduceres behovet for ledelses- og koordinationstid, samt administrative opgaver. Begrænset fleksibilitet og servicering ift. det omkringliggende musikmiljø, samarbejde med institutioner, arbejdsgrupper med henblik på udvikling, instrumentudlån og de udadvendte musikaktiviteter. Musikskolen er således nødt til at fokusere mere snævert på musikskolens kerneopgave. Dette er ikke hensigten jf. Lov om Musik kap. 2a, 3a, stk. 3, som siger Musikskolen har til formål at virke til fremme af det lokale musikmiljø. Netto i hele kr Oprindeligt budget Musikskole Ændring Musikskole Nyt budget Mængdeforudsætninger: Antal aktivitetselever (Brugerbetalt musikskoleundervisning) Oprindeligt antal aktivitetselever Antal aktivitetselever anslået ændring Nyt budget Antal personer Antal folkeskoleelever Oprindeligt antal Antal personer - ændring Nyt budget Antal personer

6 Antal arrangementer Oprindeligt antal Antal personer - ændring Nyt budget Antal arrangementer Personalemæssige konsekvenser: Årsværk netto Reduktion i fuldtidsansættelser 3,7 3,7 3,7 3,7