Sagsnr. Ref. Bruxelles-kontoret Den

Transkript

1 Sagsnr. Ref. Bruxelles-kontoret Den (8CVYHM,QGOHGQLQJ I 2000 lancerede EU et ambitiøst program for kvalitativ vækst og fuld beskæftigelse, den såkaldte Lissabon-strategi. Målet er i 2010 at blive verdens mest konkurrencedygtige og dynamiske, vidensbaserede økonomi, baseret på social tryghed og holdbar udvikling. Vi er nu halvvejs, og den marts afholdes der forårstopmøde hvor Lissabonstrategien står øverst på dagsordenen. I et tilbageblik kan man konstatere, at en del fremgang har kunnet registreres. Der er skabt 11 millioner nye job i EU. Der bliver fortsat skabt nye job men nu i et langsommere tempo. De strukturelle reformer i EU har ikke givet de ønskede resultater. Produktiviteten er i de seneste år halveret, og EU s vækst ligger nu under 2 pct. Endvidere viser seneste rapport fra Kommissionens arbejdsmarkeds- og socialafdeling, at der nu er 19,1 mio. arbejdsløse i EU, og at 68 mio. borgere i EU nu lever i fattigdom eller i fare for at ryge ud i fattigdom. Lissabonstrategien er derfor sat under et meget stort forandringspres. Næsten alle bedømmelser går på, at vi ikke når målene for Den nye kommission har derfor lagt en ny kurs for at nå målsætningerne. Kommissionen lægger nu langt større vægt på den rene markeds-, vækst- og konkurrencepolitik. Strukturreformer, deregulering, arbejde længere og billigere synes at være kommissionens bud. Sociale reformer og velfærdsinvesteringer ses nu - i udgangspunktet - som hæmmende for væksten, og noget der kan blive råd til, når vi igen får gang i væksten. Social- og arbejdsmarkedspolitik (søjle 2 i Lissabonstrategien) ses dermed ikke længere som en produktiv del af den økonomiske politik og Lissabonstrategien. Man kan sige, at EU står ved en korsvej skal den oprindelige balance i Lissabonstrategien bevares, eller skal en umoderne økonomisk strukturpolitik, som ser sociale reformer som væksthæmmende, dominere? De efterfølgende sider dokumenterer, at der er en anden og mere holdbar og effektiv vej ud af EU s nuværende beskæftigelseskrise. For det første kan en målrettet og samlet beskæftigelses- og investeringspolitik føre til 4 mio. nye job, uden at det kommer i konflikt med vækst- og stabiliseringspagten For det andet kan det nu dokumenteres, at sociale investeringer modsat den gængse opfattelse faktisk fører til en højere beskæftigelse og lavere ledighed. Med andre ord: Social- og arbejdsmarkedspolitik er vækstdrivere.

2 .RRUGLQHUHW(8LQGVDWVJLYHUPLRQ\HMRE EU præges for nuværende af det paradoks, at vi har overskud på samhandlen med resten af verden og en relativ stabil økonomi, men samtidig har vi lav vækst, lav beskæftigelse og høj arbejdsløshed. For at ændre denne ugunstige beskæftigelsessituation er der behov for en øget privat og offentlig investering. Dette vil øge væksten via en stimulering af den EU-interne efterspørgsel. Hvis EU skal leve op til sit vækstpotentiale og nå Lissabonmålsætningen, er nøglen hertil en øget indre efterspørgsel. )LJXU8GYLNOLQJHQLSULYDWHLQYHVWHULQJHUL(8 Percentage of GDP Percentage of GDP Private total fixed capital formation LOGH2(&'(FRQRPLF2XWORRN Nye beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at hvis EU satser på en koordineret offentlig intelligent beskæftigelses- og investeringsplan i uddannelse, livslang læring, forskning m.v., vil det medføre en væsentlig forøgelse af væksten og beskæftigelsen. Investeringerne vil give særdeles gode og holdbare resultater og dermed øge muligheden for at nå Lissabon-målsætningerne. Konkret viser beregningerne, at hvis EU-15 landene øger investeringerne med 1 pct. af BNP, vil det føre til, at væksten stiger til tre procent om året frem til 2010 mod kun 2 procent, hvis landene ikke foretager sig noget ekstra. Der er også den klare vurdering, at dette offensive initiativ er fuldt foreneligt med vækst- og stabiliseringspagten. Det skyldes ifølge beregningerne, at den øgede udgift 2

3 hurtigt tjener sig ind via stigning i beskæftigelsen (færre udgifter for det offentlige) samtidig øgede skatteindtægter. )LJXU8GYLNOLQJLEHVN IWLJHOVHQ 70 Percent of total population aged Forecast Growth scenario.logh$uehmghuehy JHOVHQV(UKYHUYVUnG$6FHQDULRIRU*URZWKDQG3URVSHULW\LQ (XURSH En sådan vækstfremgang via en koordineret beskæftigelsesinvestering giver 4 mio. nye job i EU! Dette skal bl.a. ses på baggrund af, at de europæiske økonomier er så forbundet, at et samlet initiativ medfører markante positive spill-over effekter. Selv hvis Tyskland og Frankrig ikke deltager, så har det alligevel en mærkbar positiv beskæftigelseseffekt på de to lande. Selvfølgelig kan en sådan offensiv økonomisk- og beskæftigelsespolitik ikke stå alene. Den skal følges op af, at visse lande (eksempelvis Tyskland og Frankrig) gennemfører de nødvendige strukturreformer, samt tiltag der sikrer et mere velfungerende indre marked. 6RFLDOHLQYHVWHULQJHUJLYHUK MEHVN IWLJHOVHRJODYDUEHMGVO VKHG Det bliver ofte fremført, at der er en modsætning mellem høj social sikkerhed og høj beskæftigelse. Dermed stilles politikerne over for valget mellem at skaffe høj beskæftigelse på bekostning af sociale-/velfærdsinvesteringer, eller omvendt. Men realiteten er derimod den modsatte, nye beregninger viser, at de EU medlemslande der har den relativt højeste investering i sociale foranstaltninger også er de lande der har den højeste beskæftigelse og laveste arbejdsløshed. For første gang dokumenteres det, at sammenhængen er den modsatte!! 3

4 Figur 1 viser EU-medlemslandes sociale investeringer, målt ud fra ILO`s 1 definition (se vedlagte bilag). For sammenligningens skyld er også USA og Japan beregnet. )LJXU,/2 V NRQRPLVNHVLNNHUKHGVLQGHNV Economic security index 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0.LOGH(XURS LVNIDJIRUHQLQJVLQVWLWXW(78,RJ/2 De nordiske lande er ikke overraskende topscorer, mens eksempelvis USA placerer sig i midten blandt EU s nye medlemmer fra Central- og Østeuropa. Blandt de gamle EU-15 lande er Grækenland det land der yder det laveste niveau af økonomisk sikkerhed over for sine borgere. Hvis landenes investeringer i social sikkerhed holdes over for beskæftigelses performance, giver det følgende sammenhæng, hvor beskæftigelsesraten måles op af den lodrette akse, mens ILO s sociale indeks måles ud af den vandrette akse: 1 ILO er FN s arbejdsorganisation. Det er en trepartsorganisation, hvor regeringer, arbejdstager og lønmodtager er repræsenteret. 4

5 )LJXU NRQRPLVNVLNNHUKHGRJEHVN IWLJHOVH HPSOR\PHQWUDWH \ [ 5.LOGH(XURS LVNHIDJIRUHQLQJVLQVWLWXW,78,RJ/2 Såfremt den gængse visdom er korrekt, så skulle sammenhængen mellem det sociale sikkerheds indeks og beskæftigelse være negativ - og hældningen på regressionslinien dermed pege nedad fra venstre mod højre. Virkeligheden er imidlertid den stik modsatte. Det kan konstateres, at de lande der sikrer en relativ høj økonomisk sikkerhed for lønmodtagerne også er de lande, der har den højeste beskæftigelsesfrekvens. Endvidere skal det pointeres, at sammenhængen ikke kun er på det samledes indeks, men ses på alle de 7 variable som ligger til grund for indekset. Den samme tendens dog knap så tydelig ses også når det sociale indeks sammenholdes med udviklingen i arbejdsløsheden. De lande der igen sikrer gode sociale forhold er også de lande med den relativt laveste arbejdsløshed. Samme resultat fås også her på alle syv variable, og ikke kun det samlede indeks 5

6 )LJXU NRQRPLVNVLNNHUKHGRJDUEHMGVO VKHG 3/ \ [ XQHPSOR\PHQWUDWH 6. 5 (6 &= /9 (( *5,7 '( %( )5 ), 6, 37-3 '. 6( 86 8.,( $7 1/ /8 HFRQRPLFVHFXULW\LQG.LOGH(XURS LVNHIDJIRUHQLQJVLQVWLWXW,78,RJ/2 Disse nye studier kaster et nyt kritisk lys over kommissionens politiske hovedvej, nemlig, for det første, at vækst og beskæftigelsesfremgang skal opnås ved markedsorienterede strukturreformer. For det andet at en øget vækst ikke er forenelig med høje sociale standarder for lønmodtagerne, herunder at høj økonomisk social sikkerhed er en bremse for et højt beskæftigelsesniveau. 6DPPHQIDWWHQGH De foregående sider har belyst, at der er en ny vej for EU som ikke kun går over rene markedsorienterede strukturreformer. Det er muligt, at holde balancen mellem Lissabon-strategiens 3 søjler, og endda nå et mere effektivt resultat. 6

7 )RUGHWI UVWH viser beregninger, at en koordineret investering i forskning og kompetencer, kan få EU s samlede vækst til at stige med 1 pct.-point, og afkastet heraf er 4 mio. nye job. Naturligvis kan dette ikke stå alene, disse tiltag skal suppleres med nødvendige strukturelle reformer, blandt andet i Tyskland og Frankrig. Men sådanne reformer gennemføres nemmest i gunstige økonomisk klima, hvorfor beskrevne tiltag ligeledes kan være den murbrækker der skal til. )RUGHWDQGHW findes der ikke et trade off mellem høje sociale økonomiske standarder og beskæftigelsesniveau. Tværtimod viser nyeste tal for første gang, at de EU medlemslande der scorer højest på ILO s sociale indeks, også er de lande med højeste beskæftigelse og laveste arbejdsløshed. Sammenfattende kan det konstateres, at der er en anden og mere effektiv vej ud af den beskæftigelsessituation, som EU pt. befinder sig i. Og denne vej går ikke over sociale forringelser for lønmodtagerne, men er til gavn for alle parter. Der er derfor al mulig grund til at ændre kursen, og fastholde balancen i Lissabonstrategien. Danmark og de nordiske lande har vist vejen. 7

8 %LODJ,/2 VVRFLDOHLQGHNV Beregningen af ILO s sociale indeks, er baseret på følgende 7 variable: /DERXUPDUNHWVHFXULW\ The availability of adequate opportunities through stateguaranteed full employment. (PSOR\PHQWVHFXULW\ -REVHFXULW\ :RUNVHFXULW\ 6NLOOVVHFXULW\,QFRPHVHFXULW\ Protection against arbitrary dismissal; employment protection legislation. Security against frequent changes in job content; an occupation or career as a nice. Protection against accidents; health and safety; provisions on unsocial working hours Widespread opportunities to gain and retain skills (education and training). Protection of income through measures such as minimum wages, indexation, wage replacement benefits and measures that reduce income inequality. 5HSUHVHQWDWLRQVHFXULW\ Protection of collective voice in the labour market (trade unions and their rights). 8