Cykeltrafik er mere end cykelstier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Cykeltrafik er mere end cykelstier"

Transkript

1 FOTO: Lars Bahl Cykeltrafik er mere end cykelstier At fremme og sikre cykeltrafik involverer mange problemstillinger og interessenter i ofte komplekse sammenhænge. Vi står overfor en helhedsorienteret udfordring, hvor tværfagligt samarbejde er nødvendigt. Dette kapitel er en proceshåndbog til fremme af sikker cykeltrafik, altså tilblivelsen af en plan fra forberedelse til realisering. Håndbogen kan forhåbentlig bidrage til et bredt overblik inden for cyklisters trafiksikkerhed og borgernes transportvalg. Indhold Plan & proces 20 Forberedelse 20 Kortlægning 21 Mål & strategi 23 Indsatser 24 Prioritering 25 Finansiering 27 Realisering 28 FOTO: Linda Hansen

2 Plan & proces I Regeringens trafikpolitiske handlingsplan Trafik 2005 fra 1993 er et mål, at 4 procent af transportarbejdet med personbil overflyttes til gang eller cykel inden år Dette svarer til at fremme cykeltrafikken med 30% eller at hver eneste dansker skal cykle 200 km mere om året. Færdselssikkerhedskommissionens mål er en 40% reduktion i antal dræbte og alvorligt tilskadekomne i perioden år 1998 til At opfylde disse mål kan nødvendiggøre en større nyorientering i den lokale trafikpolitik. En mulighed for en lokal indsats for fremme af sikker cykeltrafik er en politisk godkendt plan. Planen kan medvirke til at skabe lokal forankring og accept af trafikpolitikken. Hvorvidt planen er en separat cykelhandlingsplan eller indsatsen for fremme af sikker cykeltrafik indbygges i andre planer er naturligvis en lokal afgørelse. For mange planer kan føre til modstrid mellem målene og projekter, mens en ny separat plan kan føre til en forstærket indsats, som det fx har været tilfældet med en række lokale trafiksikkerhedsplaner. Det er en god idé at bygge broer til andre politikker fx omkring bedre byer, folkesundheden mv. Derved kan et større samarbejde på tværs af forvaltninger skabes, og en række projekter kan evt. blive billigere og mere effektive. PROCESSEN Forberedelse Cyklen er individuel og repræsenterer frihed. Samtidig er cykling godt for byen, miljøet og folkesundheden. Flere biler og vækst i biltrafikken er ikke nødvendigt for at bibeholde en høj økonomisk vækstrate på et nationalt niveau 48. Hvis borgerne bruger færre penge på transport fx ved at cykle, så har de flere midler til andet forbrug. Et vigtigt udgangspunkt for planlægningen er overblikket over den eksisterende tilstand med hensyn til FOTO: Vejdirektoratet uheld og transportvaner samt mulighederne for at fremme og sikre cykeltrafikken. Hvis kompetencen til udarbejdelse af planen ikke findes internt, kan konsulentbistand blive nødvendig. Det er en god idé at udvikle forvaltningens kompetencer gennem videnindhentning eller nyansættelser, da fremme af sikker cykeltrafik er en udfordring med lang tidshorisont. En anden mulighed er at samarbejde med andre forvaltninger og trække på de samlede kompetencer, eller have en fast tilknyttet huskonsulent. På grund af de mange forskelligartede indsatser, der kan være forankret i flere forvaltninger og organisatio- MULIGE AKTØRER til fremme af sikker cykeltrafik By- og amtsråd Teknisk forvaltning Dansk Cyklist Forbund virksomhedsledere personalechefer tillidsrepræsentanter social- og sundhedsforvaltning hospitaler praktiserende læger politikere og embedsmænd fra andre kommuner og amter handelsstandsforeninger og erhvervsråd lokalaviser trafikselskaber politiet naturfredningsforeningen turistbureau skoler, lærere cykelhandlere og -fabrikanter skole- og kulturforvaltning grønne guider Cykel og bus kan kombineres, hvis der er plads til at stille cyklen. 20

3 ner, kan en koordinator være en idé i større kommuner. Cykelkoordinatorer er udbredt i bl.a. USA, Belgien og England. Borgerne bør involveres fra starten. Borgernes bekymringer, visioner, helhedssyn og konkrete hverdagserfaringer sat sammen med faglig indsigt og overblik er en god måde til at styre hen mod målene. Borgerinddragelse kan ligeledes give mulighed for nye, anderledes og bedre projekter. En stærk lokal forankring er vigtig fra starten, så er chancerne for sam- Cyklister og bilister fordeler sig nogenlunde ens på byveje hvor der er mange biler, er der mange cykler 38. arbejde og succes størst. Faren for at projektet kuldsejler bliver mindre, når borgerne såvel som politikerne er involveret. Det er væsentligt, at ambitioner, mål og midler hænger sammen fra starten økonomisk og i processen. En idé kunne være at oprette et lokalt transportråd. Her kunne de væsentligste aktører være repræsenteret fx borgere, politikere, erhvervsliv, politi osv. Kortlægning En kortlægning og analyse af lokale problemer er vigtig for at kunne fastlægge strategi og indsatser, som virker. Mange overraskes af hvor lidt de ved om lokale forhold for cyklister. Der bør være en vis overensstemmelse mellem kortlægningens omfang og ambitioner, mål og midler på området. Nedenfor ses en række muligheder indenfor kortlægning. KORTLÆGNING af lokale problemer Tilfredshed, tryghed og behov Gennemgang af klager, læserbreve og avisdebat Spørgeundersøgelse vedr. problematiske steder, prioritering af indsats samt borgernes holdninger til restriktioner for biltrafik Liste over problematikker Spørgeundersøgelse til opfølgning på servicemål tilfredshed og vigtighed om fx tryghed, komfort, fremkommelighed osv. Trafikstruktur Registreringer af cyklisters færdselsarealer fx cykelstier, bomme osv. Besigtigelser og cykelture Fastlæggelse af hoved- og lokalruter Køproblemer for bilister på veje og parkering Uheldsanalyse Uheldskort, nåle på opslagstavle eller digitalt på computeren 5 års politi- eller bedre sygehusregistrerede uheld Sorte cykelpletter Hastighedsmålinger af biler og kortlægning af bakker med hurtige cyklister Temaanalyse af cykeluheld med henblik på kampagner og billige fysiske tiltag Cykelparkering Kort med eksisterende parkeringsfaciliteter med kvalitetsbeskrivelse Kort med spidsbelastning for parkerede cykler Kort over manglende faciliteter i forhold til fastlagte principper Kort over cykeltyverier Trafikmængder Landsdækkende transportvaneundersøgelser til opgørelse af antal cykelture og cyklede km Spørgeskemaer om transportvaner og valgte cykelruter Permanente tællestationer på cykelstier, på trafikveje, i lyskryds Manuelle tællinger Vejrforhold har stor betydning for cykeltrafikmængden Kort med cykeltrafikmængder Drift- og vedligeholdelsestilstand Oplysninger fra sidste hovedeftersyn Virksomhedsanalyse Liste med store virksomheder Liste med virksomheder der medvirker i kampagnen Vi cykler til arbejde Samlet kortlægning Lille hæfte med kort, lister og idéer Lad fx politi, cyklistforbund, borgergrupper, handelsstandsforening osv. kommentere hæftet evt. i forbindelse med besigtigelser Husk fotos mange fotos detaljer er vigtige for cyklister 21

4 Tilfredshedsundersøgelser indgår i cykelregnskabet for Københavns Kommune 64. fx om folkesundhed eller skødesløst parkerede cykler, som hindrer butikshandel og står i vejen. Trafikministeriets strategi Fremme af sikker cykeltrafik peger på en række bestemte målgrupper og indsatser 126. Denne strategi er et godt udgangspunkt. Mål og strategi Der kan tages udgangspunkt i de nationale mål 30% mere cykeltrafik ved overflytning fra bil inden 2005 og 40% færre dræbte og alvorligt tilskadekomne inden udgangen af Supplér eventuelt med mål som retter sig mod lokale problemer Ved opstilling af en lokal strategi for fremme af sikker cykeltrafik må flere valg foretages. Hvordan skal kampagner, politikontrol samt fysiske og økonomiske virkemidler prioriteres i forhold til hinanden? Hæmmer planlagte trafikinvesteringer mulighederne for at nå målene? Er bestemte målgrupper vigtigere end andre fx børn og pendlere? Fremme af cykeltrafik alene ved forbedringer af cyklisters fysiske for- Tiltrække bilister til cykling Aktion mod børn i bil til skole Cykelmotion anbefalet af læger Kampagne om sundhed ved cykling Information Skolemateriale om sikker cykling Tv-spot om brug af cykelhjelm Vejkantplakater til kampagnen "1-2-3 Splat" Køretøjer Bremser Lygter Reflekser Pisk Bussluse Bilfri bymidte Parkeringsafgift CYKELFREMME Gulerod Cykelsti Firmacykler Befordringsfradrag for cyklister CYKLISTERS SIKKERHED Fastholde nuværende cyklister Kåring af årets cyklist Cykelkort til cykelturister Kampagnen Det er sundt at cykle året rundt Kontrol Hastighedskontrol af bilister Rødkørselskontrol af cyklister Lygte- og reflekskontrol af cyklister Vejteknik Overkørsel Blå cykelfelter Mini-rundkørsel 22

5 Cykler bliver skødesløst parkeret foran dagligvarerbuktikker. Sikring af skoleveje er en oplagt indsats. hold er en dyr strategi, som overflytter ganske få bilister til cykel, men giver færre bus- og togrejsende i større byer. Forbedres samtidig forholdene for bilister, så fås faktisk mere biltrafik og samme antal cyklister. En kraftig satsning kun på fysiske forbedringer for cyklister vil på sigt komme under pres på grund af for få adfærdsændringer set i forhold til investeringen. En strategi der kombinerer kampagner med fysiske forbedringer for cyklister og forringelser for biltrafikken er optimal, hvorved borgere vælger at cykle i stedet for at køre i bil. Samtidig er det muligt at sammensætte indsatser af kort- og langsigtede delprojekter, der dels kan være tidskrævende og dels anlægstunge. Strategien kan skrues sammen, så antallet af bus- og togrejsende stiger eller forbliver status quo. Fysiske og økonomiske virkemidler kan opdeles i Pisk og Gulerod. For at øge virkningen af især guleroden er det vigtigt at informere befolkningen fx ved at uddele foldere til borgere om nye cykelstier. Det er nemmere at få nuværende kunder i den kollektive trafik til at køre mere i bus og tog end at tiltrække nye kunder. Potentialet for flere kollektive rejser findes især blandt dem, der rejser kollektivt mindst 1 gang om måneden 128. Det samme gør sig sandsynligvis gældende for cykeltrafik. Altså handler det om at få dem som, cykler af og til, til at cykle mere. Få en is og deltag i kampagnen Vi cykler til arbejde. FOTO: Nils Mogensen FOTO: Linda Hansen FOTO: Lars Bahl 23

6 Bedre trafiksikkerhed kan opnås på flere måder. På steder med mange cykeluheld sorte cykelpletter kan vejtekniske ændringer medvirke til at undgå fremtidige uheld. Hovedparten af cykeluheldene sker dog spredt på de overordnede veje. Kontrol og kampagner målrettet til en bestemt risikobetonet adfærd fx manglende lys på cyklen, kan medvirke til bedre trafiksikkerhed. Uheldsbekæmpelsen skal selvfølgelig ses i sammenhæng med resultaterne fra kortlægningen og bør ses i sammenhæng med andre uheld end cykeluheld. Hvis cyklister skal opnå samme sikkerhedsgevinst som andre trafikanter er dæmpning af bilers fart ikke nok, da cyklister ikke får nær så meget ud af dette tiltag som andre trafikanter 54. At fremme og sikre cykeltrafik er to opgaver, som kan integreres. Kun få enkeltløsninger virker på en og samme tid fremmende overfor cykeltrafik og hæmmende overfor biltrafik, for samtidig at medføre trafiksikkerhedsmæssige gevinster. Det er helheden med de mange enkeltløsninger, der kan både fremme og sikre cykeltrafikken. Indsatser For at forbedre trafiksikkerheden er det væsentligt at bruge mange typer af indsatser. Udover de viste på modstående side, kan det være en god idé at samle biltrafikken på færre veje og derved reducere antallet af konflikter mellem biler og cyklister. Når konflikterne er samlet på et mindre overordnet vejnet, vil sikre trafiktekniske løsninger have større effekt. Undervisning i sikker cykling blandt skolebørn er en meget vigtig indsats. De mange eneuheld blandt cyklister skyldes primært et øjebliks uop- Vælg de rigtige indsatser køb stort ind mange indsatser. 24

7 Eksempler på indsatser PLANLÆGNING FOR CYKLISTER Direkte cykelstier Sammenhængende cykelnet Genoplivning af lokalområder ved brug af cyklen Cykelrevision af lokal-, kommune- og regionplan Cykelhandlingsplan Bade- og omklædningsfaciliteter på arbejdspladser Transportplaner for arbejdspladser og skoler Flere og mindre butikker, skoler og fritidscentre Færre bomme Ophævning af ensretning for cyklister CYKELORDNINGER Bycykler Firmacykler Medarbejdercykler Pendlercykler Hotelcykler Strand- og havnecykler Cykeludlejningsordninger Cykelanhænger og -kurve pantsystemer i butikker Cykelbude VIP-service for pendlercyklister INFORMATION, KAMPAGNER OG ARRANGEMENTER Kampagner for øget brug af cykelhjelm Refleks-, lygte- og bremsekontrol Promovering af nye cykelruter Arrangerede cykelture - med gimmicks Kåring af årets cyklist Cykel-til-arbejde kampagne Holdnings- og adfærdspåvirkning Parkeringsafgifter en mulig indsats? Undervisning i sundhed ved cykling Undervisning i bilernes påvirkning af bymiljøet Mobilitetscenter med cyklist-information Kampagner mod spirituspåvirkede cyklister Læge-anbefalet cykelmotion Besøg af hjerteforening på arbejdspladser Kampagne om cykling som slankekur Børn som motivatorer overfor forældre Cykelekskortering af skoleelever Cykeldag Cykle-til-bageren kampagne RESTRIKTIONER FOR BILTRAFIKKEN Fjernelse af bilparkingspladser Vejlukninger for biltrafik Stop- og parkeringsforbud for bilister Flere og større områder med bilparkeringsafgifter Nedsættelse af lokale hastighedsgrænser Ensretning af veje TRAFIKSIKKERHED Sortpletarbejde Trafiksikkerhedsrevision Ulykkesforebyggelse KOMPETENCEUDVIKLING Cykelkoordinator Cykel-kompetenceudvikling Systematiseret formidling Forskning & Udvikling Videregående uddannelser og efteruddannelse Demonstrationsprojekter ANDRE ORDNINGER Delebiler Udbringningsordninger i butikker Udlån af cykellygter, regntøj mv. SIKRE TRAFIKTEKNISKE LØSNINGER Fartdæmpende ombygninger af trafikveje Områdevis trafiksanering Færre faste genstande ved/på cyklisters færdselsareal Broer og tunneler ved større barrierer Cykelfelter Tilbagetrukne stopstreger for biltrafik Cykelbåse Før-grønt for cyklister Stoptavler Overkørsler ved sideveje Bump Mini-rundkørsler Rundkørsler Cykelstier på landet BEDRE SAMSPIL CYKEL-KOLLEKTIV TRAFIK Cykelmedtageordninger i S-tog, tog og rutebus BEDRE VEDLIGEHOLD OG DRIFT Jævnere vej- og stibelægninger Bedre ren- og vintervedligeholdelse af stier BEDRE CYKELPARKERING Cykelparkeringsfonde Flere cykelstativer, nogle overdækkede, nogle aflåste Cykelcentre med service ved særligt store rejsemål Midlertidig evt. overvåget cykelparkering ØKONOMISK STØTTE Befordringsfradrag til cyklister

8 Parkeringsafgifter er en mulig indsats. mærksomhed og følgende manglende kontrol over cyklen. Dette er måske svært at ændre på, uden at motionsglæden og agtpågivenheden overfor andre trafikanter delvis forsvinder. FOTO: Linda Hansen At øge antallet af cyklister kræver mange indsatser - hele tiden. Økonomisk vækst betyder at bilparken vokser ligesom biltrafikken. Hvis væksten i biltrafikken skal dæmpes, er det vigtigt med nye indsatser år efter år. For tiden peger en del erfaringer i retning af, at kampagner, cykelordninger og restriktioner over biltrafikken giver størst virkning på transportvalget pr. anvendt kr. Men for samlet at nå en stor effekt er det vigtigt med flere typer af indsatser 129. Dette Idékatalog for cykeltrafik gennemgår anvendelsesområder og effekter af flere indsatser i de efterfølgende kapitler. Men inspiration til at fremme og sikre cykeltrafikken kan også hentes i en række andre publikationer. Prioritering Hver indsats, der passer ind i den lokale strategi bør beskrives. Det er hensigtsmæssigt at opstille alternativer med forskellig effekt og økonomi. Prøv at vurdere hver indsats med hensyn til transportvalg og trafiksikkerhed. Hvor mange nye cykelture kan indsatsen skabe? Og hvor mange uheld kan den fjerne? Det er svært direkte at vurdere forventede effekter på antal cykelture. En trinvis vurdering kan bestå i at besvare følgende spørgsmål: Hvor mange trafikanter påvirkes af indsatsen? Hvilken betydning har det for trafikanterne med hensyn til fx komfort, køreglæde, utryghed, image, opfattelser osv.? Hvor mange procent af trafikanterne forventes at ændre adfærd? Fiktivt regneeksempel: Konkurrence blandt skoleklasser om at cykle til skole i 4 uger. Antal børn i skolen: 400, hvoraf 20% bliver kørt i bil. Det svarer til 80 elever eller bilture om året. Forventet effekt: 50% af forældrene undlader at køre børnene i skole i konkurrencens 4 uger, mens 20% af forældrene lader bilen stå i 6 måneder. Dette svarer til at ture overflyttes fra bil til cykel. Økonomiske overslag er nødvendige for at opstille et budget. Overslag giver samtidig mulighed for at stille omkostninger og effekter overfor hinanden. Væsentligt er at gennemgå indsatserne for arrangementer, mærkesager og muligheder for at synliggøre lokalområdet og politikere i omver- 26

9 denen. Her er nogle mulige prioriteringsforløb, som kan være med til at fastholde opmærksomheden: Projekter, der forbedrer forholdene på de mest problematiske steder først. Projekter, der giver de største effekter for færrest penge. Sikre succeser er vigtige for oplevelsen af, at det nytter. Fordele gulerødderne ligeligt, så flest får glæde af indsatserne. Danskerne mener, at disse 5 tiltag har størst potentiale for at få dem på cyklen: 1. Bedre vedligeholdelse af cyklisters færdselsareal 2. Kampagner 3. Flere cykelstier 4. Sikre løsninger for cyklister 5. Restriktioner for biltrafikken 63 FOTO: Københavns Kommune Det er en politisk afvejning at prioritere mellem trafiksikkerhed og fremme af cykeltrafik. Der er mange forhold at tage hensyn til sundhed, luftforurening, støj, frihed osv. En mulighed er at spørge borgerne om deres indstilling til prioritering. Finansiering Kommune, amt eller stat betaler normalt hele udgiften til indsatser for at fremme og sikre cykeltrafikken. Andre finansieringsformer forekommer, men i beskedent omfang. Cykelruter kan helt eller delvis finansieres i forbindelse med hovedistandsættelser af veje og ledningsarbejder. Ved at pointere cykelturisme og bæredygtig udvikling vil diverse fonde, større hoteller o.lign. måske medfinansiere cykelruter. Virksomheder udviser til tider stor interesse for, at nærtliggende offentlige veje er trafiksikre og har en god trafikafvikling. I hvilket omfang virksomheder er villige til at yde midler til opfyldelse af særlige trafikale ønsker, er der ingen erfaringer med. Reklamefinansierede bycykler er allerede virkelighed nogle steder. Reklamer finansierer også i mindre Bycyklen en anderledes gave til præsident Bill Clinton og til folket. En mulig lokal vurdering af diverse indsatser. Flere cykelture Flere cykeluheld Ingen effekt Færre cykeluheld AFGIFT PÅ BILPARKERING CYKELSTI Ingen effekt CYKELFREMME BLANDT ÆLDRE BLÅ CYKELFELTER CYKELPARKERING VED STATIONER STOPTAVLER OMFARTSVEJ BILPARKERING LANGS TRAFIKVEJE I BYER Færre cykelture 27

10 FOTO: Linda Hansen FOTO: Linda Hansen Fartdæmpning kan øge husprisen. Oplagt mulighed for billigt at forbedre cyklisternes forhold. omfang andre typer af indsatser fx arrangementer og kampagner. Trafiksaneringer på boligveje er ofte udelukkende til gode for beboerne. Det er altså dem som nyder godt af en bedre trafiksikkerhed, og dem som får en eventuel værditilvækst på boligen. Der findes mange eksempler på grundejerforeninger mv., der har betalt trafiksanering på offentlige veje. Brugerbetaling ved cykelparkering kan i et mindre omfang finansiere dele eller hele udgiften til cykelparkeringsfaciliteten. Private fællesstier og cykelparkeringsfaciliteter findes i stort omfang. Handelsstandsforeninger vil til tider gerne medvirke til finansieringen af fysiske forbedringer i handelsgader. Kampagner for mere cykling kan i vid udstrækning finansieres i samarbejde med andre fx organisationer i sundhedssektoren. Det gælder om at samarbejde på kampagne-området, ellers kan det blive for dyrt at få budskaberne frem. Realisering Opbakning til planen fra alle væsentlige aktører er vigtig. Sørg for at alle bliver tilgodeset. En cykelkoordinator kan sørge for at processen hænger sammen. Dagligdag for cykelkoordinatoren. Udviklingen i samfundet går hurtig og processen med at fremme sikker cykeltrafik må løbende tilpasses, hvis målene skal nås. En plan er væsentlig for at få overblik og skabe forankring, men aktuelle muligheder bør tillade at nye indsatser iværksættes samt at andre op- og nedprioriteres. Et emne kan pludselig være oppe i medierne fx børns motorik se muligheden og skab nogle nye cykelture blandt børn. Eller benzinprisen stiger udnyt chancen og få folk til at tænke nærmere over behovet for bilen se nye perspektiver. FOTO: Linda Hansen 28

Idékatalog for cykeltrafik

Idékatalog for cykeltrafik Idékatalog for cykeltrafik 2000 Titel:: Forfattere: Følgegruppe: Fotos: Tegninger: Layout: Idékatalog for cykeltrafik Søren Underlien Jensen, Vejdirektoratet (projektleder og redaktion) Troels Andersen,

Læs mere

f f: fcykelpolitikken2012-20

f f: fcykelpolitikken2012-20 -20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Indledning. I Regeringens Transporthandlingsplan fra 1993 "Trafik 2005" fremhæves cyklen som et miljøvenligt

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport Stiplan 2010 - offentlige cykel- og gangstier til transport Maj 2011 Stiplan 2010 Ringsted Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Indhold Forord 5 Planens

Læs mere

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Cykling på Frederiksberg v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Frederiksberg - fakta 93.000 indbyggere 8. største kommune Danmarks tættest

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Favrskov Kommune Trafik og Veje 2014 Forord Favrskov Kommune udarbejdede i 2008 en trafiksikkerhedsplan med det ambitiøse mål at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne

Læs mere

Cykelpolitik 2013-18

Cykelpolitik 2013-18 Cykelpolitik 2013-18 2 02 Forord 03 Status for cykeltrafikken i Frederiksberg Kommune 2012 06 Vision, mål og indsatsområder 07 Indsatsområde 1: Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister 09 Indsatsområde

Læs mere

Trafiksikkerhedsudvalget

Trafiksikkerhedsudvalget Frederikshavn kommune Aktivitetsplan 2014 Sagsnr.14/146_dok.nr.72421-14_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,

Læs mere

Kommunikation og kampagner

Kommunikation og kampagner FOTO: Dansk Cyklist Forbund / Bo Hansen Kommunikation og kampagner Kommunikation er et vigtigt værktøj til at fremme cykeltrafikken og forbedre trafiksikkerheden. Et godt samarbejde mellem aktørerne er

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...

Læs mere

Odense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark

Odense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark Odense og Fredericia 2 sykkelsuksesser i Danmark Andelen af cykelture i danske kommuner er 10 30 % Fredericia Cykelby 2010-2013 Cykelstier At skabe sammenhæng og sikkerhed i cykelstinettet. 7 km cykelsti

Læs mere

Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik

Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik Baggrund En typisk problemstilling i forbindelse med et skolevejsprojekt er, at både skoler og forældre forventer, at den tekniske forvaltning løser situationen

Læs mere

Fremme af sikker cykeltrafik - en strategi

Fremme af sikker cykeltrafik - en strategi Fremme af sikker cykeltrafik - en strategi Denne strategi til fremme af sikker cykeltrafik er regeringens bud på, hvordan vi får flere danskere til at vælge cyklen. Strategien skal ses både som en udmelding

Læs mere

Stiplan 2010 UDKAST. Maj offentlige cykel- og gangstier til transport

Stiplan 2010 UDKAST. Maj offentlige cykel- og gangstier til transport Stiplan 2010 - offentlige cykel- og gangstier til transport Maj 2010 UDKAST Stiplan 2010 - Høringsudgave Ringsted Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 7. maj 2010 2 Indhold

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for

Læs mere

Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber

Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Formålet med at udarbejde et cykelregnskab er primært at evaluere og synliggøre kommunens udfordringer og resultater på cykelområdet. Cykelregnskabet giver

Læs mere

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6

Læs mere

Idékatalog for cykeltrafik 2011

Idékatalog for cykeltrafik 2011 Idékatalog for cykeltrafik 2011 Af mobilitetschef Marianne Weinreich, VEKSØ A/S (maw@vekso.com) & projektleder Malene Kofod Nielsen, COWI A/S (mkni@cowi.dk) De seneste 10 år er der gennemført adskillige

Læs mere

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,

Læs mere

Odense - Danmarks Nationale Cykelby

Odense - Danmarks Nationale Cykelby Henrik Lumholdt Afdelingsleder Park- og Vejafdelingen Odense Kommune Odense - Danmarks Nationale Cykelby Indledning Regeringen fremlagde i december 1993 en samlet trafikpolitisk redegørelse - Trafik 2005.

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan for København

Trafiksikkerhedsplan for København Trafiksikkerhedsplan for København af ingeniør Caroline Eiler Gotved og sektionsleder Claus Rosenkilde Vej & Park, Københavns Kommune Kort sammenfatning Københavns Kommune har i samarbejde med Københavns

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

CYKELPOLITIK for første gang

CYKELPOLITIK for første gang CYKELPOLITIK for første gang Planlægger Niels Jensen og planlægger Maria Helledi Streuli, Plankontoret, Vej&Park, Københavns Kommune. (nijen@btf.kk.dk/maste@btf.kk.dk). Københavns Kommune udgav i 2002

Læs mere

Mere sikker på cykel i Randers

Mere sikker på cykel i Randers Mere sikker på cykel i Randers Randersbro i Randers centrum. af det totale antal ulykker med cyklister forventes. Signalregulerede kryds Bilisternes stoplinie er rykket fem meter tilbage i forhold til

Læs mere

Trafikpolitik Tofthøjskolen

Trafikpolitik Tofthøjskolen Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde

Læs mere

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Udarbejdet i samarbejde med INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 PROBLEM- OG INDSATSOMRÅDER 4 2.1 Problemområder

Læs mere

Trafikpolitik Stolpedalsskolen

Trafikpolitik Stolpedalsskolen Trafikpolitik Stolpedalsskolen Indholdsfortegnelse Stolpedalsskolen Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 13 Rollemodel.. 16

Læs mere

Cykelhandlingsplan 2010-2012

Cykelhandlingsplan 2010-2012 Cykelhandlingsplan 2010-2012 2 Frederiksberg Kommunes Cykelhandlingsplan Indledning... 3 Baggrund for cykelhandlingsplanen... 3 Udarbejdelsen af cykelhandlingsplanen... 3 Indsatsområde 1: Fremkommelighed...

Læs mere

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Indholdsfortegnelse Gl. Lindholm Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 11 Rollemodel..

Læs mere

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Mødetidspunkt 11-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget 11-08-2015 17:00 1 (Åben) Kommissorium

Læs mere

Trafiksikkerhedsudvalget

Trafiksikkerhedsudvalget Frederikshavn Kommune Aktivitetsplan 2015 Sagsnr.15/344_dok.nr. 56784-15_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,

Læs mere

Bilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2

Bilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2 Bilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2 Evalueringsplan Evalueringsplanen indeholder en: n skal give et billede af, hvor mange der ved projektstart cykler i Herning Kommune fordelt

Læs mere

Trafiksikkerhed. og borgerinddragelse i Tølløse Kommune

Trafiksikkerhed. og borgerinddragelse i Tølløse Kommune Trafiksikkerhed og borgerinddragelse i Tølløse Kommune Af Ole Johansen, Tølløse Kommune olj@tollose.dk Morten Klintø Hansen, Cowi A/S mkh@cowi.dk Tølløse Kommune har tilsluttet sig Færdselssikkerhedskommissionens

Læs mere

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Tidligere projektleder i Odense Cykelby 50 medarbejdere i Odense og Glostrup Afdelinger: Trafik Parkering Byinventar

Læs mere

CYKELREGNSKAB 2009 1

CYKELREGNSKAB 2009 1 CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM

Læs mere

Indledning. Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab

Indledning. Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab Cykelregnskab 2012 2 Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab 03 Status på cykeltrafik 2012 på Frederiksberg 04 Nøgletal for cykeltrafikken på Frederiksberg 06 Cykelforhold på Frederiksberg 08 Cyklisterne

Læs mere

Trafik - altid en grøn vej. Politik

Trafik - altid en grøn vej. Politik Trafik - altid en grøn vej Politik Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde, i skole, på indkøb,

Læs mere

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013 TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters

Læs mere

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Holstebro Kommune Hastighedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro Kommune

Læs mere

Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011

Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011 Tryg i trafikken ved Hornslet Skole 1 Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011 --Mobilitetsplan-- Af: civilingeniør, trafikplanlægger Maria Thrysøe Krogh-Mayntzhusen Rambøll Danmark A/S mtm@ramboll.dk

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009 Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 11 Cykelregnskab 9 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Transportvaner....5 4. Cykeltællinger....8 5. Trafiksikkerhed...9 6. Brug af cykelhjelm... 7. Vedligeholdelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse CYKELTRAFIK I HJØRRING KOMMUNE ANNO 2012 5

Indholdsfortegnelse CYKELTRAFIK I HJØRRING KOMMUNE ANNO 2012 5 2 Forord Den 10. maj 2010 besluttede Teknik- og Miljøudvalget i Hjørring Kommune at udarbejde en strategi for udviklingen af cykeltrafikken i kommunen. Formålet er at øge cyklens andel af det samlede transportarbejde

Læs mere

Uheld. Uheldsanalyse

Uheld. Uheldsanalyse Uheld 04 Uheldsanalyse 04 Indledning Hvert trafikuheld medfører et økonomisk og socialt tab for samfundet og påvirker de involverede parter. Rudersdal Kommune arbejder derfor målrettet for at minimere

Læs mere

Generelt for hele distriktet

Generelt for hele distriktet Trafikpolitik Indhold Generelt for hele distriktet... 2 Sikker skolevej... 2 Forældreinformation... 2 Rollemodeller... 2 Kampagner... 2 Snerydning og saltning... 2 Skolebestyrelsen... 2 Personalets befordring

Læs mere

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling

Læs mere

Vi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger.

Vi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger. Trafikpolitik 2016 Skanderborg Kommune er en bosætningskommune i vækst med mange unge familier og meget pendling ind og ud af kommunen. Kommunens indbyggere bor i fire centerbyer og en hovedby samt i en

Læs mere

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges

Læs mere

FOTO: Vejdirektoratet. vejarbejde.

FOTO: Vejdirektoratet. vejarbejde. Vejarbejde Ofte antages det bevidst eller ubevidst at trafikken selv finder ud af at komme udenom et vejarbejde. Ved vejarbejde er det en god idé at tage særlige hensyn til cyklister, der er mere følsomme

Læs mere

UDKAST Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009

UDKAST Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009 UDKAST Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009 Bilag til Trafiksikkerhedsplan 2012-2018 Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009 1 1 Indledning...3 1.1 Læsevejledning...4 2 Deninitioner og afgrænsninger...5

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE Sammenfatning 0 1 Trafiksikkerhedsplan Indledning Hver ulykke er en for meget og Lejre Kommune vil med denne trafiksikkerhedsplan afstikke de kommende års kurs

Læs mere

Byplanlægning. Indhold

Byplanlægning. Indhold Byplanlægning Planlægningen af vore byer er med til at skabe de rammer, der gives for trafikken. Virkningerne af byplanlægning på cykeltrafikkens omfang er imidlertid små, hvis ikke cykeltrafikkens vilkår

Læs mere

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. Punkt 12. Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. 2013-3793. Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender Cykelhandlingsplan 2013, der afløser Cykelstihandlingsplan

Læs mere

handlingsplan for cyklisme

handlingsplan for cyklisme handlingsplan for cyklisme prioriterer cyklismen højt, og vil med denne handlingsplan vise at vi sætter handling bag cykelpolitikken. Cykling er for en integreret del af den moderne by, og cyklismen værdsættes

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan Holstebro Kommune

Trafiksikkerhedsplan Holstebro Kommune Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg Trafiksikkerhedsplan Holstebro Kommune Holstebro Kommune Trafiksikkerhedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro

Læs mere

Randers Cykelby COWI A/S

Randers Cykelby COWI A/S Randers Cykelby COWI A/S Forfattere: Birgit Berggrein, ingeniør, Randers Kommune bibe@randers.dk Karen Marie Lei, sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S, klei@cowi.dk Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus

Læs mere

6.1 Trafikplanlægning Mål De overordnede mål på trafikområdet er: At virke for en overordnet trafikstruktur som sikrer, at Odense kan varetage sin rolle som regionalt center, og tilgodeser alle befolkningsgruppers

Læs mere

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN 1 2 Dette hæfte er udarbejdet af: Den Fælleskommunale Projektgruppe vedr. Fremtidens Cykeltrafik i Frederikssundfingeren FOTO OG LAYOUT: NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark?

Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Forfatter: Per Thost, RAMBØLL NYVIG Baggrund og formål RAMBØLL NYVIG har med assistance fra COWI for Miljøstyrelsen gennemført et udredningsprojekt

Læs mere

Brædstrup Skoles trafikpolitik og handlingsplan

Brædstrup Skoles trafikpolitik og handlingsplan Bræd Brædstrup Skoles trafikpolitik og handlingsplan Skolebestyrelsen har vedtaget en trafikpolitik og forslag til handlinger - for at fremme viden om trafiksikker adfærd for skolens elever. Vores ambition

Læs mere

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender, Bygge- og Teknikudvalget DAGSORDEN for ordinært møde onsdag den 4. december 2002 Sager til beslutning 13. Evaluering af de trafikale forhold på Indre Nørrebro BTU 594/2002 J.nr. 0616.0016/02 INDSTILLING

Læs mere

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen AALBORG CYKELBY Nordjyske Planlæggere 21/1-2010 Civilingeniør Malene Kofod Nielsen Teknik- og Miljøforvaltningen Fakta for Aalborg 196.000 indbyggere 1.144 km2 450 km cykelsti StorAalborg: 120.000 indbyggere

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020 TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Indhold. Cyklisterne mener. Indledning. Nøgletal for cykeltrafik på Frederiksberg. Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister.

Indhold. Cyklisterne mener. Indledning. Nøgletal for cykeltrafik på Frederiksberg. Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister. Cykelregnskab 2014 1 Indhold Indledning Nøgletal for cykeltrafik på Frederiksberg Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister Cyklistadfærd Cyklister på Frederiksberg Børn på cykel Ældre på cykel Cykelparkering

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004 KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY Foto: Foto: Tine Tine Harden Harden CYKELREGNSKAB 2004 CYKELREGNSKAB 2004 København - cyklernes by! Cyklisterne synes godt om København som cykelby! Hele 8%

Læs mere

Indhold Side 1 Indledning 3

Indhold Side 1 Indledning 3 Indhold Side 1 Indledning 3 2 Vejstruktur 4 2.1 Overordnet trafikvej 5 2.2 Trafikvej 5 2.3 Overordnet lokalvej 5 2.4 Lokalvej 6 3 Målsætninger 7 3.1 Trafiksikkerhed 7 3.2 Uheldsudvikling 7 3.3 Tryghed

Læs mere

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google Brådalvej Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse Trafiksikkerhedsrevision Trin 1 google Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 19.02.2014 Version: 01 Projekt nr.: 6011-006 MOE A/S Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus

Læs mere

Sykkelbynettverket Studietur til København. Zofia Jagielska og Mia Stampe Lagergaard, Vejdirektoratet, 5. september 2014

Sykkelbynettverket Studietur til København. Zofia Jagielska og Mia Stampe Lagergaard, Vejdirektoratet, 5. september 2014 Sykkelbynettverket Studietur til København Zofia Jagielska og Mia Stampe Lagergaard, Vejdirektoratet, 5. september 2014 1. Vejdirektoratets organisering VD Vejdirektoratet en del af VD Vejdirektorates

Læs mere

Evaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved

Evaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved Evaluering af Rådighedspuljeprojektet Etablering af cykelruter i Næstved Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...3 4. Beskrivelse af

Læs mere

Trafikpolitik Hals Skole

Trafikpolitik Hals Skole Trafikpolitik Hals Skole Indholdsfortegnelse Hals Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 14 Rollemodel.. 18 Samarbejde

Læs mere

Ansøgning til Cykelpuljen 2013 Bilag 5

Ansøgning til Cykelpuljen 2013 Bilag 5 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K 11. april 2013 Svendborg kommune Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Projektleder: Bente Hansen Mail: bente.hansen@ svendborg.dk

Læs mere

Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning 18-10-2010. Sagsnr. 2010-147261

Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning 18-10-2010. Sagsnr. 2010-147261 Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning Notatet redegør for trafikale forhold ved den planlagte sammenlægning af 4 skoler på Amager. Analysen er udarbejdet ift. de tre opstillede modeller:

Læs mere

Trafikpolitik 2014. Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen

Trafikpolitik 2014. Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen Trafikpolitik 2014 Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen Trafikpolitik for Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen Denne trafikpolitik er udarbejdet af Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen i samarbejde

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

Forord. Trafiksikkerhedsplanen erstatter kommunens tidligere trafiksikkerhedsplan fra 2010.

Forord. Trafiksikkerhedsplanen erstatter kommunens tidligere trafiksikkerhedsplan fra 2010. Vejle Kommune 2014 Forord Vejle Kommune har udarbejdet en trafiksikkerhedsplan for perioden 2014-2017. Med denne har Vejle Kommune skabt et grundlag for de kommende års arbejde med trafiksikkerhed. Trafiksikkerhedsplanen

Læs mere

Cykelsti langs Stumpedyssevej

Cykelsti langs Stumpedyssevej Cykelsti langs Stumpedyssevej Hørsholm Kommune ønsker at forbedre forholdene for cyklister langs Stumpedyssevej for at give især skolebørn en god og sikker cykelforbindelse frem til skolen. 1. Overordnet

Læs mere

Trafikpolitik Kongerslev Skole

Trafikpolitik Kongerslev Skole Trafikpolitik Kongerslev Skole Indholdsfortegnelse Kongerslev Skole Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 15

Læs mere

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008 København Cyklernes By - Cykelregnskabet 2008 2 København bliver ofte nævnt som en unik cykelby i internationale sammenhænge. Det skyldes, at det er lige så naturligt for københavnerne at tage cyklen,

Læs mere

Copyright 2011 Grontmij A/S. Trafiksikkerhedsplan

Copyright 2011 Grontmij A/S. Trafiksikkerhedsplan Trafiksikkerhedsplan 2013-2020 Dagsorden 2 10:00-10:45 1: Velkomst 2: Præsentation af mødeplan 3: Præsentation af tidsplan 4: Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan 2013-2020 5: Gennemgang

Læs mere

Bedre forhold for cyklister i ISTEDGADE

Bedre forhold for cyklister i ISTEDGADE Bedre forhold for cyklister i ISTEDGADE Indhold: Baggrund og formål med projektet Proces og borgerinddragelse Fra plan til færdigt projekt Udfordringer med ny type cykelløsning Projektevaluering Mindre

Læs mere

Trafikpolitik Ulsted Skole

Trafikpolitik Ulsted Skole Trafikpolitik Ulsted Skole Indholdsfortegnelse Ulsted Skole Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 15 Samarbejde

Læs mere

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Store arbejdspladser kan i høj grad bidrage til at opnå en fossilfri transportsektor og reducere trængslen på vejene i og omkring de større

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan

Læs mere

Trafikpolitik Mou Skole

Trafikpolitik Mou Skole Trafikpolitik Mou Skole Indholdsfortegnelse Mou Skole Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 15 Samarbejde 17

Læs mere

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Cykelparkering ved Esbjerg Banegård og i Esbjerg

Læs mere

Ikke noget tilstrækkeligt datagrundlag til at beskrive cykeltrafikkens udvikling i Danmark.

Ikke noget tilstrækkeligt datagrundlag til at beskrive cykeltrafikkens udvikling i Danmark. Cykeltrafikkens udvikling Ikke noget tilstrækkeligt datagrundlag til at beskrive cykeltrafikkens udvikling i Danmark. Ifølge VD's trafikindeks for cykeltrafik faldt den med 15 % fra 1990 til 2000 og yderligere

Læs mere

Cykelregnskab 2010 Godkendt af Teknisk Udvalg den 30. november 2011

Cykelregnskab 2010 Godkendt af Teknisk Udvalg den 30. november 2011 Cykelregnskab Godkendt af Teknisk Udvalg den 0. november 2011 INDHOLD 1. Forord... 2. Cykelregnskab...4. Et sammenhængende stinet...5 4. Trafiksikkerhed....6 Ulykker med cyklister....6 Cyklisternes følelse

Læs mere

Tag en ide, du har hørt/fået i dag og kvalificer den på de næste ti minutter. Udfyld så meget du kan nå.

Tag en ide, du har hørt/fået i dag og kvalificer den på de næste ti minutter. Udfyld så meget du kan nå. Tag en ide, du har hørt/fået i dag og kvalificer den på de næste ti minutter. Udfyld så meget du kan nå. 1. Få personer med balanceproblemer til at cykle på 3-hjulet el-cykler frem for ikke at cykle eller

Læs mere

Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20. Version 10 10 2012

Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20. Version 10 10 2012 Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20 Version 10 10 2012 1 Indholdsfortegnelse område 1: Forbedrede faciliteter for cyklister... 5 område 2: Sikkerhed....

Læs mere

Uheld. Uheldsanalyse

Uheld. Uheldsanalyse Uheld 2015 Uheldsanalyse 2015 Indledning Rudersdal kommune arbejder målrettet og systematisk med at minimere antallet af trafikulykker og personskader i trafikken. Dette gøres både ved forebyggelse gennem

Læs mere

NVF-seminar Færøerne maj 2009

NVF-seminar Færøerne maj 2009 NVF-seminar Færøerne maj 29 Ulykker har omkostninger Ulykker medfører sorg og savn hos familier og venner Vagn Bech, Vejdirektoratet, Vejcenter Nordjylland Ulykker har omkostninger Hvad koster trafikulykkerne?

Læs mere

TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020. Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011

TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020. Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011 TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020 Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011 Trafikken i Esbjerg hvordan i 2020? Biltrafikken i Esbjerg er steget gennem mange år, og særligt i en række store vejkryds opleves

Læs mere

Forord. Nogle projekter kan kommunen udføre i forbindelse med den løbende drift, mens andre kræver en anlægsbevilling.

Forord. Nogle projekter kan kommunen udføre i forbindelse med den løbende drift, mens andre kræver en anlægsbevilling. HØRSHOLM KOMMUNE Cykelhandlingsplan 2008 Forord Folk, der cykler, er generelt sundere og lever længere end folk, der ikke cykler. Undersøgelser har vist, at dødeligheden blandt folk, der cykler til og

Læs mere

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken

Læs mere

Et vejprojekts succes kommer ikke af asfalt alene - effekten af information ved vejprojekter

Et vejprojekts succes kommer ikke af asfalt alene - effekten af information ved vejprojekter Et vejprojekts succes kommer ikke af asfalt alene - effekten af information ved vejprojekter Af Lis Lørup, Rådet for Større Færdselssikkerhed ll@rfsf.dk og Sofie Ottesen, Rambøll Nyvig, ott@nyvig.dk Vejen

Læs mere

I dette cykelregnskab vil vi fortælle om: Facts om cykling i Kolding Kommune. Information og kampagner. Anlæg.

I dette cykelregnskab vil vi fortælle om: Facts om cykling i Kolding Kommune. Information og kampagner. Anlæg. CYKELREGNSKAB 2012 INDLEDNING I 2012 har der været stor fokus på cykelfremme. Der er anlagt cykelstier, opsat 300 cykelstativer og gennemført en række kampagner for at få flere til at cykle. I dette cykelregnskab

Læs mere

Cykelregnskab 2010. Ballerup Kommune. September 2010 BALLERUP KOMMUNE

Cykelregnskab 2010. Ballerup Kommune. September 2010 BALLERUP KOMMUNE Cykelregnskab 2010 Ballerup Kommune September 2010 BALLERUP KOMMUNE Indledning Indhold Indledning 2 Status 3 Nøgletal for trafik 4 Transportvaner 5 Skolebørns transportvaner 6 Tilfredshed og kendskab 8

Læs mere