Noter om Binyreinsufficiens fra Medicinsk Kompendium og Clinical Medicine. Primær (Mb. Addison) skyldes binyrebarkdestruktion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Noter om Binyreinsufficiens fra Medicinsk Kompendium og Clinical Medicine. Primær (Mb. Addison) skyldes binyrebarkdestruktion"

Transkript

1 Amardeep Singh Noter om Binyreinsufficiens fra Medicinsk Kompendium og Clinical Medicine. Inddeling: Primær (Mb. Addison) skyldes binyrebarkdestruktion Sekundær skyldes manglende ACTH stimulation Primær binyrebarkinsufficiens (Mb. Addison) Forekomst: Prævalens = 300 i DK; incidens = 20 nye tilfælde om året. Patogenese: tidl. skyldes sygdommen tuberkulose (stadig hos invandrere); idag er sygdommen idiopatisk (autoimmunt antistoffer mod 21-alfa hydroxylase). Andre årsager: - akut: kongenit binyrebarkhypoplasi/hyperplasi, Hæmoragi eller thrombose, meningokoksepsis, antikoagulationsbehandling. - langsom udv: autoimmun adrenalitis, TB, svampeinfection, AIDS, metastaser, POEMS. Morfologi: Ved idiopatisk, kun barken afficeret. Barken er atrofisk og infiltreret med lymfocytter. Primær binyrebark insufficiens (Mb. Addison). 90% af kirtelvæv må destruheres før symptomer ses. Atrofi, bleghed, vægt: 2-3g. Mik: Medulla intakt, omgivet af fibrøst væv indeholdende små øer af atrofisk corticale celler. Lymfocyt infiltration. Kongenit binyrebark hyperplasi (defekt syntese af corticosteroider medfører manglende negativ feedback og dermed øget ACTH og binyrebark hyperplasi.) Vægt: op til 30 g (normal: 10 g tilsammen). Diffus eller nodulær hyperplasi. Mik: øget bredde mellem medula og zona glomerulosa. Hyperplastisk zone fyldt med kompakte, granulære og eosinofile celler. Symptomer: Vigtigst træthed og anoreksi hos alle; gastrointestinale symptomer hos 90%. Kliniske fund: vægttab (100%), hyperpigmentering (95%) (kan ses vitiligo på pigmenteret steder), hypotension (90%), ketotisk hypoglykæmi. Ved fødsel: pige ligner dreng, dreng ligner sig selv. Paraklinik: hyponatriæmi, hyperkaliæmi, let acidose, hypoglykæmi, P-kreatinin forhøjet pga nedsat GFR (idet cortisol virker stimulerende på GFR), antistoffer mod 21-alfa hydroxylase, Rtg. af thorax kan vise TB, calcificationer, Se-aldosteron nedsat, renin øget, Ca2+ øget, anæmi, urea kan være høj. Diagnose: Relativ nem, når først mistanken foreligger. Synacthen-test: ACTH indgives og efter 30 minutter måles P-kortisol. Nedsat respons tyder på primær eller sekundær binyrebarkinsufficiens. P-ACTH er høj ved primær binyrebarkinsuff. Behandling: Akut: 100 mg hydrocortison i.m. + i.v. Isotonisk vækse. Glukose ved hypoglykæmi. Page 1 of 30

2 Amardeep Singh Kronisk: substitutionsterapi m/ mineralcorticoid & glukocorticoid. Komplikationer: Addisons krise: udvikles i løbet af timer til dage. Patogenese: oftest hos pt er med kendt primær eller sekundær binyrebarkinsufficiens, der enten har undladt at tage substitutionsterapi, eller som i forbindelse med interkurrente sygdomme ikke har fået øget glukokorticoid tilførsel, eller tabletterne ikke er blevet absorberet pga. opkast. Prognose: God hvis behandlingen iværksættes hurtigt. Diagnose: hyponatriæmi, hyperkaliæmi, forhøjet P-kreatinin, evt. hypoglykæmi sammen med klinisk fund.. Sekundær binyrebarkinsufficiens Patogenese: ACTH suppression, hyppigst som følge af glukocorticoid behandling. Symptomer: Ingen så længe glukocorticoid gives; ellers træthed, ikke hyperpigmentering! Paraklinik: normokaliæmi (fordi aldosteronsekretionen bevaret), nedsat P-Na+ ses pga. kortisolmangel og øget sekretion af ADH med vandretention til følge. Behandling: som ved akut og kronisk binyrebarkinsufficiens. Cushings syndrom def: det kliniske billede der ses når et individ udsættes for længerevarende ufysiologisk høj koncentration af cortisol eller andre glucocorticoider. Forekomst: ACTH-producerende hypofyse tumor (20 tilfælde pr. år). Hyppigst hos kvinder i alderen år. Patogenese: ACTH-afh. binyrebarkhyperfunktion (80%) - hypofyse ACTH-afh. bilateral bnbk-hyperplasi (15%) (hyppigst microadenomer som ses bedst med MR). - ektopisk produktion af ACTH (15%) - ektopisk produktion af CRH (meget sjælden) ACTH-uafh. bnbk-hyperfunktion (20%) - bnbk-adenomer (15%) - bnbk-karcinomer (5%) - primær hyperplasi (meget sjælden, skyldes længerevarende Cushings syndom, med udvikling af bnbk-autonome regioner) - iatrogent ved indgift af glukocorticoid. Patologisk anatomi: - hypofyseadenomer er små, kapselløse, bestående af basofile celler (thyrotrope, gonadotrope, cortitrope). Lejlighedsvis kan de være kromofobe dvs. uden granula. - bnbk-adenomer er indkapslet, vejer ml g. Normalt bnbk-væv er atrofisk pga. nedsat ACTH. - bnbk-karcinomer er store (over 100 g), blødninger og cyster kan forekomme. Page 2 of 30

3 Amardeep Singh (tilføjelser fra Rubin): Cushings syndrom er karakteriseret ved bilateral, diffust (75%) og nodulær (25%) hyperplasi af bnbk. Diffus. Mak: bred cortex dannet af indre brun lag og gul, lipidrig kapsel. Mik: Z. reticularis => kompakt cellelag. Z fasciculata => store, lipidfyldte celler. Nodulær. Mak: store noduler, mellemliggende parenkym undergår hyperplasi. Mik: noduler består af store lipidrige celler. Adrenal adenom: Mak: kapsel, hård, gulligt masse ca. 4 cm i diameter, vægt: g. Tyndt lag af cortex omgiver tumor, nekrose og calcificationer kan ses. cut-surface brunm gulligt. Mik: Lipidfyldte celler og lipidfrie eosinefile celler i mellem. Adrenal karcinom: 80% er funktionelle. Mak: lobuleret, kapsel, bløde, vægt over 100 g, cut-surface lyserød, gulligt, brun. nekrose, cyster, blødninger kan ses, normalt bnbk-væv er svært at se. Mik: både clear og kompakte celler ses, kerne-pleomorfi, mitoser, angiogenese. Prognose: 1-3 år. Symptomer og kliniske fund: - gennem måneder til år udviklet adipositas i ansigt, nakke, abdomen. - ekstremiteterne er tynde pga. muskelatrofi, og omaflejring af fedtvæv. - nedsat muskelkraft i gluteale muskler (svært ved at gå op af trapper). - tynd hud, med striae, dårlig sårheling, hirsutisme. - hypertension (75%), - diabetes uden tendens til ketose. - hos kvinder oligo- eller amenoré; hos mænd impotens (75%). - psykiske forstyrrelser (irritabilitet, depression, psykose) (55%). - osteoporose (55%) - hos børn ses væksthæmning Paraklinik: Urin-cortisol forhøjet. Evt. hyperglykæmi, og hypokalæmisk alkalose. Prognose: god ved behandling. Ellers dør pt erne af hjerteinsufficiens, cerebrale attakker, eller interkurrente infektioner. Diagnose: U-cortisol forhøjet, suppressionstest med dexamethason (ingen suppression af kortisol). CRH-suppressionstest, basale P-ACTH værdier (pt er med bnbkadenom/karcinom har lave ACTH værdier, som forbliver normale ved CRH-indgift). CT, MR. Differentialdiagnoser: Alkolisme: ofte forhøjet U-cortisol udskillelse, men supprimeres ved dexametason suppressionstest. Depression: ofte forhøjet U-cortisol udskillelse, men supprimeres IKKE ved dexametason suppressionstest. Page 3 of 30

4 Amardeep Singh Glukocorticoid resistens: arvelig sygdom, mutation i cortisolreceptor => øget U- cortisol udskillelse. Men uden tegn på Cushings syndrom. +hypokalæemisk alkalose, og hos kvinder hirutisme og menstrutionsforstyrrelser. Stress: kan ses øget U-cortisol, med abnormt udfald af suppressionstest. Kronisk nyreinsufficiens: suppressionstesten kan falde abnormt ud, pga. nedsat G-I absorption af dexamethason. Behandling: Ved hypofysetumor: transsfenoidal adenomektomi (succesrate: 80%); ved behandlingssvigt -> bilateral adrenaletomi. Rtg. bestråling af hypofyse frarådes hos voksne, pga. manglende effekt, og risiko for skade på n. opticus. Binyrebarkadenomer: unilateral adrenalektomi Binyrebarkcarcinomer: medikamentelt (ketokonazol hæmmer enzymer i cortisols produktion) Mikro- og makronodulære hyperplasi: bilateral adrenalektomi Ektopiske karcioid: tumorfjernelse Ektopisk lungecarcinom: medikamentelt. Page 4 of 30

5 Noter fra holdundervisning i glukosemåling (KAS Herlev) 18/ Overvejelser: Hvilke legemsvæsker kan måles? - urin - blod (venøs (plasma)/ kapillært) Man måler ikke i serum, fordi serum-præparationen kræver at blodet henstår. Herved forbruger thrombocytterne glukose under koagulationen. Målingen i plasma foregår ved at spalte glukose og måle spalteproduktet. Glukosekoncentrationen falder langs kapillærnettet Hvordan måler vi? Glukose nedbrydes ved henstand; analysen skal derfor foregå indenfor 10 min eller man kan forhindre glykolysen ved at tilsætte natriumfluorid. WHOs kriterier: Diagnosen DM stilles altid på venøst plasma. Kapillærblod kan bruges til opfølgning. P-glukose = B-glukose * 1,11 OGTT: Formål at bekræfte/afkræfte mistanke om DM ved faste P-gluk ml. 6,1-7,0 mm (sv.t. 5,5 6,3 mm i blod) Gravide: < 9,0 mm (normal). DM ved > 9,0 mm. Hyperglykæmi er skadeligt for føtale barn. C-peptid: bedst efter stimulation med måltid eller glukagon. < 600 pmol/l. Kontrol: Vurdering af glykæmisk kontrol de seneste 2-3 måneder. Hb1ac er baseret på glykosyleret hæmoglobin og totale hæmoglobin. Kontrol hver 2-3 måneder (hver 6. måned ved velreguleret DM) Hypoglykæmiske tilfælde kan nedsætte den gennemsnitlige Hb1ac, dog ikke ved at reverse glukosebindingen. Noter fra holdundervisning i coma diabeticum KAS Herlev. 18/ Normalt associeret med øgning i glukagonkoncentration med to metaboliske konsekvenser: 1. Max. glukoneogenese 2. Ketogenese Hyperglykæmisk coma: ketoacidose (oftest T1D) lactatacidose (udelukkende T2D) hyperosm (udelukkende T2D) Ved behandling, kan en meget hurtig normalisering af hyperglykæmi medføre hjerneødem! Page 5 of 30

6 Noter fra holdundervisining i sendiabetiske komplikationer KAS Herlev 18/ Flow BP VEGF/VPF Glukose Sorbitol Thrombocytter Rheologi Leukocytter HB1ac Kapillærskade Vækstfaktorer GH Insulin Ox. stress NO formation Utæthed Genetik Okklusion Hovedideen: Mikroangiopati --> kapillærutæthed --> eksudat --> BV-dannelse Antihypertensiva kan forebygge retinopati sammen med god metabolisk kontrol og screening. Der sigtes efter ekstra-lavt BP hos diabetikere: 130/80 Mikroalbuminuri opdages ikke altid ved sticks (grænsen er 300 mg/l) Blærebetændelse er hyppigste årsag til proteinuri ACE-hæmmere (BP nedsættelse) + god glykæmisk kontrol = lav risiko for mikroalb. Noter om DM fra forelæsning på KAS Herlev Hyperglykæmi er farligere end insulinopeni. T1D: Delvis arveligt (k = 50) T2D = Arveligt (k = 95) T2D: Remissionperiode, Betacelle forbedring og faldende insulinresistens. Gravide og ældre har lettere insulinresistens hhv. pga. steroiddannelse og nedsat muskelmasse. Retinopati starter med microaneurysmer (ses ikke i opthalamskop men i LM). 1. Pericytter dør pga. hyperglykæmi 2. Endothelceller dør (bomuldsligende eksudat) 3. Karskade; proliferation af kar & BV 4. Svære blødninger Page 6 of 30

7 Alternativt: Maculaødem Gangræn: Neuropatisk sår (ikke iskæmi) Fibrose af ml. store arterier sort tå (iskæmi) Diabetikere får gangræn (distalt) Ikke-diabetikere får claudiocatio intermittens (proksimalt) Neuropati: myelin skades (ukendt mekanisme) Imipramin (antidepressiva) bruges mod smerter v/ DM. Årsag til sendiabetiske komplikationer: Hyperglykæmi i væv Glykering af proteiner => ændret funktion Glykosyrerede proteiner kan stimulere dannelse af kollagenlignende materiale fra mesengiale celler i glomerulus og glat muskulatur i kar. Noter fra Medicinsk Kompendium 16. udg. DM Til at skelne ml. T1D og T2D anvendes: analyser af cirkulerende antistoffer mod beta-celle antigener (f.eks. Glutaminsyre decarboxylase, Tyrosin fosfatase) C-peptid i serum (under 300 pmol/l tyder på T1D) Tommelfingerregel: overvægtige pt er over 40 år --> T2D FASTE P-Gluk. (mm) B-Gluk (mm) Normal under 6,1 under 5,5 Glukose tolerans 6,1-7,0 5,5 6,3 Diabetes mellitus over 7,0 over 6,3 IKKE-FASTE P-Gluk. (mm) B-Gluk (mm) Diabetes mellitus over 11,1 over 10,0 OGGT (2t efter) P-Gluk. (mm) B-Gluk (mm) Normal under 7,8 under 7,0 Glukose tolerans 7,8 11,1 7,0 10,0 Diabetes mellitus over 11,1 over 10,0 Forhold ml. DMT2 og fedme: øget TNF fra adipøst væv => insulinresistens i lever- og muskelceller. øget FFS (ukendt mekanisme) øget resistin fra adipøst væv => insulin resistens øget leptin => forbedrer insulinfølsomheden. Noter fra undervisning om Ca2+ stofskiftet Hypoparathyroidisme Forekomst: / år Page 7 of 30

8 Mest pga. fjernelse af kirtler Hyperparathyroidisme Forekomst: / år Malign hypercalcæmi /år Osteomalaci/rachitis D-vitamin relateret: /år Mest indvandrekvinder Osteoporose Forekomst: /år Gll. parathyroidea indeholder Ca2+ receptorer: neg. feedback ift. PTH Kronisk nyresygdom medfører hypocalcæmi (manglende hydroxylering af D-vitamin) og hyperfosfatæmi. Også ved meget svær leversygdom ses manglende hydroxylering. For at skelne mellem primær og tertiær hyperparathyroidisme => undersøg nyrefunktion. Ca2+, P-, Mg2+: vigtige fysiologiske roller. - elektrofysiologiske potentialer - intracellulær signalering - enzym afh. Na+-K+ pumpen, hexokinase - energioverførsel/muskelkontraktion Effekter af hypercalcæmi: - stendannelse - metastatisk calcification - nephrocalanios - hypertension - cardiovaskulære sygdomme - dehydrering pga. hæmning af ADH + direkte effekt på nyretubuli med nedsat vandreabsorption Ca2+: 2,20-2,60 mmol/l Kontrollerende faktorer: PTH, D-vitamin, Calcitonin Komplekse relationer ml.: knogle, renal clearance, GI-optagelse Udredning af hypo-/hypercalcæmiske symptomer: Primær udredning P-Ca2+ ioniseret, P-Mg2+, P-fosfat, P-creatinin, P-PTH, (albumin korrigeret S-Ca2+, S-Ca2+ total) Evt. sekundær udredning: D-vitamin metabolitter i plasma, 25-OH D vitamin afspejler D-vitamin status, DU-Ca2+ og DU-creatinin, DU-hydroxyprolin (afsplejler osteoklastaktivitet). Specielle organ og funktion undsg: Rtg, UL, CT, MR, Knoglescintigrafi, Parathyroidea subtraktionsscintigrafi. Page 8 of 30

9 Page 9 of 30

10 Hepatitis Kan skyldes Hepatitis A, B, C, D, E virus. Klinisk ikke muligt at skelne mellem hepatitis forårsaget af de forskellige vira. Kræver serologisk bestemmelse, eller antigenbestemmelse, eller RNA/DNA bestemmelse. Generelt: HAV har kort inkubationstid (2-4 uger); de øvrige har længere (1-4 måneder). HAV og HEV smittes fæko-oralt; ingen bærertilstand. HBV, HCV, HDV smittes via blod/seksuelt, bærertilstand tilstede. HBV er ds-dna virus; øvrige er ss-rna virus. Alle er icosahedrale; HAV er nøgent, alle andre har kapper. Kun HAV og HBV giver immunitet, vaccination derfor kun muligt i disse. Kun HBV har 3 forsk. antigener; alle andre har en. Antistoffer tilsvarende. HepaDNA-virus (HBV) har DNA-polymerase som den eneste. Alle hepatitisvira giver samme symptomer: serologisk differentiering. Leverskade skyldes immunrespons, hepatitisvira er ikke særlig cytopatogene. Hepatitis A virus: Nøgen, picornavirus, ss-rna. HAV-antigener, fæko-oral kontaminering (+spyt), ingen bærer tilstand, meget sjældent fulminant hepatitis med akut leversvigt. Kort inkubationstid (2-4 uger). Dræbes ved 1 minut i 100 C, af formaldehyd og UV-lys. De fleste i u-landene har HAV-antistoffer. Kvalme, opkastninger, diaré. Ikterus, mørk urin, kirfarvet fæces. Forhøjede ASAT, ALAT, Alk-fosfatase, bilirubin. Nedsat koagulationsfaktorer. Typisk spontan resolution. Diagnosen stilles v/ påvisning af IgM mod HAV. IgG tyder på immunitet. Ingen medicinsk behandling. Alkoholafholdenhed i akutte stadie, observation. Profylakse: God hygiejne + immunprofylakse til familie. Vaccination til rejsende. 20 tilfælde i Danmark/år. Hepatitis B virus: Kappe, HepaDNA-virus, ds-dna + DNA polymerase, HBsAg, HBcAg, HBeAg, blodkontaminering (+spyt), bærertilstand (5%), risiko for fulminant hepatitis under 1%. Længere inkubationstid (2-4 måneder). 100 tilfælde i Danmark/år. Seksuelt overført, i.v. misbrugere, perinatalt, blodtransfusion. Meget sjældent i nord/vest europa og USA. Hyppigst i Afrika, Sydøstasien, Grønland (5-20%). Samme symptomer som ved HAV (sjældne tilfælde ses også affektion af ledene). Samme paraklinisk billede som HAV. Diagnosen stilles på HBaAg, HBeAg, IgM-HBc. Hos 90% forsvinder sygdommen spontant uden blivende skade på lever. Ingen behandling. Vaccination til rejsende, medicinpersonale (risiko for smitte ved stikuheld med hepatitis-blod er 10-20%). Fulminant hepatitis hos under 1%. 5% udvikler bærertilstand med kronisk hepatitis med kronisk inflammation i lever (Interferonbehandling). Hepatitis C virus: Kappe, flavivirus, ss-rna, HCV-Ag, blodkontaminering, bærertilstand (80%), længere inkubationstid. Page 10 of 30

11 I DK: 0,04% har anti-hcv. Hyppigt i Asien, Afrika, Sydeuropa, USA. Fleste tilfælde asymptomatiske, ellers symptomer som de øvrige hepatitis. Diagnose: anti-hcv og HCV-RNA. 80% bliver kroniske bærerer => øget risiko for kronisk leversygdom. 25% kroniske bærerer udvikler levercirrose => øget risiko for hepatocellulært carcinom. Kronisk HC behandles med Interferon. Hepatitis D virus: Kappe, uklassificeret, ss-rna, HDV-Ag (HBsAg), blodkontaminering, bærertilstand, længere inkubationstid. Inkomplet virus der udelukkende forekommer sammen med HBV. Sjældent i DK (hos stofmisbrugere). Diagnosen stilles ved anti-hdv (HBsAg) og HDV-RNA. Ingen behandling eller profylakse. Hepatitis E virus: Kappe, flavivirus, ss-rna, HEV-Ag, fæko-oral kontaminering, ingen bærertilstand, længere inkubationstid (1 måned) I DK importerede tilfælde, store epidemier set i Indien og Sydmerika. Forløb som ved HAV; hos gravide dog leversvigt med døden til følge hos 10-20%. Ingen specifik immunprofylakse, men god vandhygiejne nødvendig. Page 11 of 30

12 Infektioner i øvre luftveje Medicinsk kompendium (32,25), Kompendium i virologi Hyppigst forekommende sygdomsgruppe i praksis og hospitalregi. De fleste er godartede virusinfektioner, som ikke kan behandles. Klinisk vanskeligt at skelne mellem bakterielle og virale infektioner. Nedsat ciliefunktion eller hosterefleks disponerer for infektioner i øvre luftveje. Ses ved medicin- og alkoholforbrug. Også ved smerter i thorax, costafraktur eller smerter i abdomen. Virusbetingede infektioner (rhinovirus 100 typer) udgør 90% af tilfældene. ½ af tilfældene kan virus ikke påvises. Næsten alle resp. infektioner smittes fra menneske til menneske (berøringssmitte, dråbeinhalation). Alder har betydning: Influenza og pertussis er banale sygdomme hos voksne, men farlige hos børn. Parotitis og mononukleose modsat. Rhinitis (snue, forkølelse, common cold) Infektion i næsens slimhinder. Afkøling disponerer ikke! Rhinovirus: picornavirus/ (+)ss RNA, icosahedral, nøgen, syrelabil, ingen krydsimmunitet mellem de 100 forskellige arter, kan dyrkes i cellekultur ved C. RSV: paramyxovirus/ -ss RNA, helisk, kappe, hyppigst årsag til nedreluftvejsinfektion hos børn under 1½ år. Høj mortalitet hos immunsuprimerede. Coronavirus: (+)ss RNA, helisk, kappe Adenovirus: ds DNA, icosahedral, nøgen, replicerer i luftvejs og tarmepitel, latent i lymfoidvæv. Tonsilitis, pharyngitis, pneumoni, gastroenteritis. Inkubationstid: 1-3 dage. Starter med nysen, tab af lugtesans, let hovedpine, serøst snue. Derefter bliver sekretet uklart (afstødte epitelceller). Ingen feber. Sygdom varer 1 uge. Diff. diagn: allergisk rhinitis (eosinifili i næsesekret), mæslinger (feber), influenza og pertussis (ikke næsesymptomer der dominerer), næsedifteri (ikke i skandinavien). Ingen behandling. Ingen profylakse. Virustonsilitis og pharyngitis Irritation i pharynx, synkesmerter, subfebrilia, evt. symptomer på rhinitis. Altid diffus rødme i pharynx, evt. lymfeknudesvulst på halsen og belægninger på tonsiller. Diff. diagn.: Ved streptokokinfektion, højere feber, mere udtalt rødme og svulst af pharynx, konstante smerter (ikke kun ved synkning). Ved scarlatinaeksanthem er diagnosen sikker.ved mononucleosis infectiosa er tonsilbelægninger tykkere, universel lymfeknudesvulst, tilstoppet næse. Behandles symptomatisk, ingen antibiotika, ingen profylakse. Streptokok tonsilitis og scarlatina (halsbetændelse, sore throat) Streptokokkus pyogenes (giver pusdannende infektioner): gr. B, Gram-pos. kokker. Polysakkarid i cellevæg => Lancefield gr. A. /alfahæmolytisk. Normal flora hos 5-30%. Smittes ved dråbeinhalation og via støv. Pilli: M-protein dækket af lipoteichosyre, flere typer M-protein derfor kan sygdom erhverves flere gange. Page 12 of 30

13 Erytrogene toksiner => Scarlatina (immunitet, optræder kun 1 gang) Barselsfeber skyldes s. pyogenes bakteriæmi. Erysipelas: rødme, hævelse, smerte, varme ved små rifter. Kan sprede pga. hyaluronidase. Nekrotiserende fascitis: spreder hurtigt langs fascien, nedbryder muskel og fedtvæv, kan sprede og give sepsis og død. Fjernes kirurgisk. Gigtfeber: 3 uger efter infektion polyarthritis, carditis, CNS påvirkning hos unge. Skyldes antigenlighed ml. bakterier og myokardiet og synoivialisceller. Bakterien kan ikke påvises, men højt antistof titer ses. Sjældent i DK, men hyppig årsag til klapfejl i udlandet. Pencilinprofylakse. Næsten aldrig i DK. Akut glomerulonefritis: antigen-antistof komplekser. Næsten aldrig i DK. Smittes ved dråbe- og kontaktinfektion (ikke luftbåren). Inkubationstid: 2-4 dage. Slimhinden i fauces højrød. Tonsillerne hævede med belægninger. Belægninger også på tungen, ikke gane. U/ behandling: påvirket almentilstand i 3-4 dage. Febrilia ofte 1 uge. Scarlatina. Diagnosen stilles ved halspodning og påvisning af s. pyogenes (Strep-A test). Hvis der findes pneumokokker, HiB, eller s. aureus => ingen betydning, apatogene, normal flora. Komplikationer: poststreptokok glomerulonephritis og polyarthritis; sepsis, peritonsiæld abscess, ottits media, STSS. Diff. diagn: Viral tonisilis mindre udtalt, lavere feber. Mononucleuose: universel lymfeknudesvulst. Scarlatina ved s. pyogene giver typiske afskalning. Difteri optræder mindre akut og der ses belægning på gane. Behandling: Pencilin påvirker sygdomsforløbet lidt fordi bakterien har gjort skade. Men smitteperioden mindskes, risiko for poststreptokoksygdom mindskes, komplikationer nedsættes. Streptokokker er meget følsomme over pencilin. Fenoxypencilin ½ mio enh. 3x dagl, i 10 dage. Pencilinallergi: Erytromycin. Dødlighed ses næsten aldrig! Page 13 of 30

14 Infektioner i centralnervesystemet Medicinsk kompendium, Kompendium i B & M. CNS infektioner sjældne ift. mavetarm/lungeinfektioner, men meget farligere bakterielle, virale meningitis, 100 encephalitis. Pt er med mindste mistanke om CNS-infektion skal indlægges og behandles med det samme! Død kan forekomme indenfor 1 døgn ved visse bakterielle meningitis. Kan skyldes bakterier, virus, fungi, parasitter, toksiner. Meningitis: inflammation i pia- og arachnoidea matter med inflammatorisk eksudat i spinalvæsken. Meningealia: hovedpine, kvalme, opkastninger, nakkestivhed (nedsat fleksion), rygstivhed (nedsat fleksion i ryggen ift. benene når man ligger ned.). Hos børn under 1 år ingen nakkestivhed, men spændte fontaneller pga. øget intrakraniel tryk. Spinalvæskeforandringer: leukocytose (poly- eller mononukleære), forøget proteinkoncentration, nedsat glukose. Purulent: mindst 80% neutrofile gr. Serøs: mindre end 80% neutrofile gr. Undersøgelser: Mikroskopi, dyrkning (altid ved abnorm csf), antigenpåvisning, PCR, CT, MR. Meningitis skyldes mikroorganismer, immunreaktioner eller uspecifikke reaktioner. mikroorganismer: bakterier, mykoplasmer, rickettsier, virus, protozoer (toxoplasmer, trypanosomer, amøber) eller svampe (bl.a. kryptokokker, Candida). HUSK HUSK HUSK: Ved mindste mistanke om meningitis => Lumbalpunktur!!! Oftalmoskopi har lille diagnostisk værdi, og ved akut opstået meningitis er den ikke nødvendig! Bakteriel meningitits 3 ruter for bakterier: 1. bakteriæmi 2. fra nærliggende bakterielle foci (mastoiditis, ethmoidale sinusitis, hjerneabscess). 3. abnorme forbindelser fra næsen, bihuler, mellemører (posttraumatisk). Hos børn under 2 måneder: streptococcus agalactiae (gr. B) og E. coli. Hos børn under 5 år: Haemofilus influenza type B, Neisseria meningitidis (meningokokker), streptococcus pneumoniae (pneumokokker). Fra 5 år op efter: pneumokokker og meningokokker Sjældent i alle alle aldersgrupper: stafylokokker, Listeriae, TB. I 20% af klinisk bakterielle tilfælde kan der ikke isoleres nogle bakterier. Pleocytosen ofte neutrofile type (kan ændres til mononukleær type efter antibiotika behandling). Page 14 of 30

15 Meningokokmeningitis Hyppigst årsag til meningitis i Danmark ( tilfælde/år) Neisseria meningitidis: Gram-neg. ubevægelige diplokokker liggende parvis, typisk intracellulært lejret i neutrofile granulocytter. Efter kapselpolysakkarid inddeles i A, B, C, W-135, Y typer. (I DK ses B og C). Smitte ved dråbeinfektion ved tæt kontakt. 10% raske bærere i nasopharynx (30% om vinteren uafklaret hvorfor så få bliver syge) Udelukkende menneskepatogene. Adhæsion til epithel i nasopharynx vha. pilli. IgA-protease forhindrer nedbrydning. Kapsel er antifagocyterende. Inkubationstid er 1-2 dage. Sygdomsbillede udvikles typisk 1. døgn: Feber, forkølelse, meningealia. Pt en er gråbleg, overfølsom overfor lys, lyd og berøring, sløret bevidsthed, shock, kramper. Småplettet, lyserødt, kortvarig eksanthem under bakteriel meningititis ses kun ved meningokomeningitis! (også ved echo-virus meningitis) Sepsis med petekkier hos 50%. DIC og venethrombose i cerebrum => kramper og pareser. Inflammationen kan aflukke for CSF normale strømningsvej => øget intrakraniel tryk og hydrocephalus. Formentligt den voldsomme immunreaktion der medfører død (Kompendium i B&M) Hos 10% vil symptomerne udvikles meget hurtigt, død indenfor 1-2 dage => meningokokbakteriæmien fremfor meningitten (Medicinsk kompendium). Paraklinisk: Blodprøve og CSF til mikroskopi og dyrkning (AKUT!). Methylenblåtog gramfarvning. MAT (Meningokok antistof test). Evt. svælgpodning og pettekierprøve. CSF klar i starten, men senere uklar med baktierer og neutrofile granulocytter, protein høj, glukose lav. Diagnose: Hurtig sygdomsudvikling, petekkier, og eksanthem tyder på meningokokmeningitis. Bekræftelse: Meningokokker i CSF (Mik + Dyrkning); MAT. Behandling: Først lumbalpunktur, dernæst G-penicillin (+ ceftriaxon) med det samme! Hvis lumbalpunktur er tidsberøvende, så gives G-penicillin først. Resistensbestemmelse ikke nødvendigt. Meget vigtigt at indsætte med behandling hurtigst muligt. Profylakse: Vaccination med renset kapselpolysakkarid ved u-lands rejse (kun A og C); ellers ciprofloxacin til nærværende. Alternativt: Rifampcin. Hæmofillusinfluenza meningitis Forekommer udelukkende i alderen ½år 5 år. Mennesker over 5 år har udviklet antistoffer. Ligeså smitsom som meningokokmeningitis. Få tilfælde i DK efter børnevaccine. Ubevægelig Gram-neg. stav i par eller korte kæder, ingen toksin. + kapsel er patogene og inddeles efter kapselantigen (a-f) kapsel er apatogene hos immunkompetente (naturlig flora i resp. veje hos mange) sygdom hos KOL pt er. Forsvinder ikke ved vaccination da den er rettet mod kapselantigen. Page 15 of 30

16 Smittes ved inhalation fra raske bærerer og syge patienter. Symptomer som ved meningokokmeningitis (uden eksanthem og petekkier) Bakterier i CSF påvises i kultur (kræver blod og NAD som fås fra s. aureus) eller mikroskopisk ved tilsætning af antistof mod kapselantigen (kapselsvulstreaktion). Kræver også hemin, ingen hæmolyse. Uden behandling er mortaliteten 90%, med behandling 5 %. Døvhed som følgetilstand ses sjældent. Behandles med ampicillin evt. 3. generation cephalosporin. HIB også årsag til epiglottitis, ottitis media, pneumoni. Ved meningitits forårsaget af andre bakterier (S. aureus, E.coli) er prognosen dårligere! Mortaliteten er på 10-30% også ved behandling. Flere følgesygdomme. Ved pneumokokpneumoni gives pencilin/ampicilin. Listeria Meningitis Listeria monocytogenes: Gram-pos. stav. forekommer i naturen og tarmen af sunde mennesker. Mennesker inficeres via fødevarer (ost, kød, mælk, grøntsager), kan vokse ved køleskabstemperatur. Sygdom kun hos ældre og immunsuppresive; kan også give sepsis. Bevæger sig fra celle til celle UDEN at blive udsat for antistoffer, komplement eller neutrofile celler. Jern er vigtig virulensfaktor (fra transferrin). Behandles med pencilin eller ampicillin. Meningitis udvilkes enten akut (apoplektisk) eller langsommere end andre bakterier. Feber, hovedpine, G-I gener, derefter mengitis symptomer. CSF: Pleocytose med enten neutrofile eller mononuklære celler; protein høj, gluk. lav. Diagnosen stilles ved blod- og CSF dyrkning. Dårlig prognose: 80% mortalitet uden behandling, 15% med behandling. Virus Meningitis Hyppigst: Echo- og coxsackievirus (picornavirus RNA Fæko-oral rute u/kappe) Sjældent: Parotitisvirus, HSV, Epstein-Barr virus, influenza-, morbili-, varicellavirus. Fleste infektioner er subkliniske. Meningeale symptomer varer 2-14 dage. Diagnose: Virus påvises i CSF, faeces. Vigtigt at udelukke bakteriel meningitis! Prognosen er næsten altid god. Behandling er symptomatisk (analgetica mod hovedpine). Meningitis tuberculosa Sjælden tilstand. Forårsages af tuberkelbakterier fra fokus andensteds i organismen. Feber som ikke nedsættes spontant efter en uge (som viral), tilstanden forværres. Evt. kranielle nerve påvirkninger. CSF: pleocytose af mononuklære type. Diagnosen stilles på klinik, dyrkning og direkte mikroskopi. Dødligheden u/ behandling: 100%, m/ behandling: 20%. Hos overlevnde hyppigt døvhed og blindhed. Kryptokokmeningitis Cryptococcus neoformans: Gram-pos. Runde, knopskydende, kapsulate. Vokser på Sabourauds substrat. Antigen kan påvises ved latex agglutinationstest. Direkte mikroskopi. Findes overalt i naturen. Infektion via inhalation af støv indeholdende fungi (ikke mennesker imellem) Page 16 of 30

17 Medfører pulmonal cryptococcose, kan spredes til meninges. Desuden ses kutan, knogle eller visceral cryptococcose. AIDS-defineret sygdom. Temp. normal eller forhøjet. CSF: pleocytose med mononuklære celler. Forhøjet protein, lav glukose. Beh: amphotericin B (bindes til steroler på fungi-cellevæg, øger permeabilitet.) sammen med flucytosin. Holdnoter om CNS infektioner d. 20/ Subarachnoidal blødning, encefalit, hjerneabscess kan give universelle kramper. Gyldne regel for at skelne mellem encefalit og meningitis: Encefalitpatienter er mentalt påvirket, uklare, konfuse. Det er meningitis patienter ikke! Lumbalpunktur: CSF tages ud og rystes lidt, er det fuldstændigt klart er der ingen celler i. Er der skyer, kan der være celler. Er den meget purulent, vil den slet ikke komme ud i nålen. 800/80-reglen: mere end 800 celler/80% neutrofile granulocytter => purulent CSF HSV-1 kan give encefalit; HSV-2 kan give meningitis. Der findes 100x mere antistof i blodet ift. CSF. Bemærk CSF-glukose! Ved høj glukose: bakterielt; ved lav glukose: viral. Behandling af meningitis Alle mistænkte indlægges med indrykning. Klinisk oplagte meningokok meningiter behandles med G-Pencilin; til allergikere gives ceftriaxon. Alle andre:ampicilin og ceftriaxon. Bloddyrkning, podning fra nasopharynx og evt. infektionsfoci. Lumbalpunktur kontraindiceret ved hjerneabscess. Store doser antibiotika gives, dette kan skade nyrerne => nyretal. Husk at P-Na+ kan stige ved høre antibiotikadoser. Dexamethason før eller senest 30 min. efter antibiotika behandling. Særlige komplikationer Hjerneødem: ved overhydrering, anoxi (pga. sekret i luftveje), hypertension (idet hjernens autoregulation er ophævet!) => furoseamid + mannitol. Hvis patienten ikke hyperventilerer: Assisteret ventilation. Hjerneabscess Relativ sjælden sygdom, færre end 100 tilfælde i danmark/år. Efter traumer eller lokal spredning fra mellemører og bilhuler eller hæmatogen spredning fra lunger og endokardiet. Streptokokker, S. aureus og Bacterioder (anaerob G- stav, normal flora i tarmen) Hyppigst frontallappen dernæst temporallappen og parietallappen. Symptomer stammer primært fra rumopfyldende processer: hovedpine, kvalme, opkast, kramper, fokale neurologiske udfaldssymptomer. Under ½ har feber. Bevidsthedspåvirkning, evt. coma. 25% er nakkestive, 25% har papilødem. Bloddyrkning +ve hos 10%. ½ har let leukocytose. CT-scanning vigtig! CSF: let pleocytose, lav gluk, høj protein. U/ beh: 60-80% dødelighed M/beh: 10-20% dødelighed; 40% har neurofølgesygdomme. Diff. diagn: tumorer og blødninger. Når diagnosen er sat => aspiration fra proces -> klinisk mikrobiologisk afd. Blindt antibiotika terapi: G-pencilin + metronidazol Page 17 of 30

18 Encefalitis (akut hjernebetændelse) Inflammation af hjerneparenkymet. Inddeles i akut/kroniske, infektiøse/ikkeinfektiøse, primære/sekundære (sekundære skyldes immunreaktioner mod primære) Hyppigst årsag: HSV-1 = Både 1. infektion (33%) og 2. infektion (66%) udgør 10% af alle virale encefalitter (15-20 tilfælde om året i alle aldre) HSV-1: Kappe, replikation i kerne, Herpes alfa-virus, Asymmetriske forandringer, ødem, evt. blødning. Hos ½ kan påvises karakterisktiske intracellulære inklusionslegemer. Symptomer kan opstå akut eller efter nogle dage med influenza-lign symptomer. Feber, hovedpine, personlighedsforandringer, bevidsthedspåvirkning, fokale neurologiske udfaldssymptomer. CSF: pleocytose, forhøjet protein, normal gluk, erytrocytter MR er bedre end CT til encefalitis. Diagnose: HSV-DNA i CSF vha. PCR (1. uge), eller intratekal (inde i kraniet) HSVantistoffer (2. uge). EEG viser karakteristiske forandringer. Dødelighed med behandling: 25%, ½ af overlevende får neuro-sympt. Coma er dårlig prognostisk tegn. Aciclovir (hæmmer herpes DNA polymerase) gives på klinisk mistanke. Page 18 of 30

19 Hypotyreose Forekomst: 2000 nye tilfælde om året, hyppigst kvinder. Øget forekomst med alderen. Symptomer, klinik og paraklinik: Optræder over lang tid, kan hos ældre forvekles med demens. Træthed, initiavløshed, kuldeskær, dyb/hæs stemme, hud er tør og skældende, ødemer omkring ansigt og ekstremiteter (ophobning af polysakkarider og øget karpermeabilitet, gulligt og bleg hud (carotenakkumulation), hårtab, langsom puls, CO lav, perikardiel ansamling, stor hjerte pga. øget afterload (vasokonstriktion i hudkar), diastoliske BT kan være forhøjet. ASAT, CPK, LDH kan være forhøjet pga. nedsat omsætningshastiged. Obstipation, ømhed og stivhed i led og knogler. Knogleomsætning lav, men serum calcium normal. Anæmi, øget blødningstendens, nedsat thrombocytfunktion, proteinuri kan forekomme, væskeretention med hyponatræmi, uregelmæssige og kraftige menstruationer, fertilitet nedsat. Diagnose: Primær: Høj TSH, lav T3, T4 (T3, T4 normale ved milde grader) Sekundær: Lav TSH, lav T3, T4. Vigtigt at udelukke forbigående hypotyreose før livslang behandling opstartes (subakut thyroidit, svær jodmangel eller jod excess, efter radioaktiv jod behandling, efter subtotal thyreoidektomi, Mb. Addison m.v.) Årsager til hypotyreose: 1. Autoimmun destruktion 2. Iatrogent 3. Thyroiditit 1. Autoimmun destruktion (se under tyreotoxicose). 2. Iatrogent (Radiojod behandling, strålebehandling, thyreoideakirurgi, medicin). Ved radiojod behandling --> mange pt er vil få forbigående hypotyreose, ca % vil efter 10 år have hypotyreose: Livslang kontrol derfor vigtig! Ved kirurgi --> samme som radiojod Ved medicin --> overbehandling m/ antithyroid medicin, lithium, amiodaron. 3. Thyroiditit (se under tyreotoxicose). Page 19 of 30

20 Noter fra forelæsning med Lars Laursen Pneumoni 30/ Symptomer: feber, hoste, smerter, åndenød, vægttab, nattesved. Ætiologi: Streptokokker, HIb (alm.); Bramhamella (Moraxella) (hos KOL pt); Staph. aureus (narkomaner); Klebsella og Pseudomonas (AIDS); Virus (børn); Clamydia, Mycoplasma, Legionella, Ornithose, svamp, aspergillus, candida. Undersøgelser: Blodyrkning relevant, men undersøgelser på KAS Gentofte Lungemedicinsk afd. har vist at de færeste (under 5%) bloddyrkninger er positive. Trakealsug FNA Serologi: LAT, LUT, KAT, MPT, CMV, PUT (pneumokok U-titer) Paraklinisk: leukocytose, venstreforskydning (dvs. flere pleomorfe celler tyder på bakteriel infektion), CRP forhøjet. SR også akutfase reaktant, men ændrer sig langsommere end CRP (bruges ved artritis temporalis). Lobære: Pneumokokker; Diffuse: Atypiske pneumonier; Diffuse m/ små prikker: Miliær TB. Pneumoni udenfor sygehus: Resp. > 30 BT < 90 eller BT dias. < 60 Nytilkommet konfusion. Behandling: Pencilin V. 2 MiE x3 p.o. i 10 dage. Påvirket pt: Inj. Pencilin G 2 MIE x3 i 10 dage. Komplikationer: Abcess, bronkiektasier. Noter omkring KOL-cases 03/ Inhalationssteroid gives ikke ved akutte KOL-tilfælde, men giv systemisk steroid. Ved akutte astma tilfælde hjælper inhalationssteroid. Ellers er akut behandlingen ved KOL og astma: steroid, beta2-agonist, ipratropiumbromid, og ilt. KOL behandling Forelæsning d. 3/5-04 Astma er reversibelt : spontan/behandling. KOL er irreversibelt! KOL og astma er to vidt forskellige sygdomme (overlapning ses): Ved astma ses eosinofili (god effekt m/ steroider!), CD4+ Ved KOL ses makrofager, neutrofile granulocytter, CD8+. Steroider har mindre god effekt ved KOL, derfor skal gives høje mængder => bivirkninger! KOL er en folkesygdom, 163% stigning i DK fra Undersøgelser: 1. Rtg. af thorax (diaphragma kuppel bøjer nedad, i stedet for opad) 2. Lungefunktion (spirometer, ikke Peak-flow!) 3. A-punktur Page 20 of 30

21 4. Ekspektorat Bullae: store lunger (store områder i lunger som ikke ventileres). Ved emfysem klapper både bronkioler og små kar sammen pga. manglende recoil. => pulm. hypertension (også pga. hypoxisk vasokonstriktion) Klinik: Tyk pt.: Blue bloater flere goblet celler, kan ikke øge resp. frek. effektivt, kun døde rum. Tynd pt: Pink puffer intet at høre ved st., flere huller i lungerne. Man ved ikke hvad ovennævnte forskelle skyldes. Vigtigst ved astma: O2 (Sat > 92%), KOL-pt er skal også have O2, men overvåges (meget sjældent komplikationer). Resp. insufficiens: PO2 < 8 kpa; PCO2 > 6,5 kpa Hoste, sputum, dyspnø bør give anledning til spirometer undersøgelse. FEV1/FVC = 0,8 (normal), <0,80(0,70) (obstruktiv), >0,80 (restriktiv). Ældre pt er: ipratropium mere effektiv ; yngre patienter (under 60) beta-2 ag. mere effektive. Egne noter omkring Rtg. Rtg. af thorax ved KOL (u/ betydelig emfysem) : normal/ forgrovet bronkovaskulær tegning Pulm. hypertension: kardiomegali + prominente centrale pulm. kar Emfysem: lavtstånde diaphragmakuppel med takket kontur, lille lodret hjerte, nedsat perifer kartegning, Lateralt billede: øget luftmængde foran hjertet. Astma: lette tilfælde, ml. anfald => normal Rtg. kroniske tilfælde, sværere anfald => tøndeformet thorax, udvidet lungegrænser, øget a-p diameter. Forelæsning d. 6/5-04 (Allergisk rhinitis) Rhino-conjuktivitis: Infektiøs Allergisk Non-allergisk Behandling: Antihistaminer, intranasal steroid, ipratropium-bromid, systemisk steroid som sidste udvej % af danske befolkning er allergiske. Pollen: Græs, birk, Ragweed (USA) Mikrosvampe Husstøvmider (lever i fugt, mørke, varme: Skandinavien) Dyrehår, insekter. Diagnose: Hudpriktest (IgE-reaktion): Intrakutantest (mere sensitiv) RAST (Radioallergosorbent test) Allergen provokation (bronkier, næse, øjne) Total IgE Eosinofile celler. Page 21 of 30

22 Ved fødemiddelallergi => Blindende provokationstest for at udelukke f.eks. psykogen allergi. Standardbehandlingsregime. (Desensibilisering = vaccination = immunterapi) med depotprodukt: pt opdoseres med stigende doser. Allergen ca. en gang om ugen i 15 uger. Når vedligeholdelsedosis nås, øges dosisinterval gradvist til 6-8 uger og behandlingen fortsættes i 3 år. Successrate (ved pollenallergi): %. Page 22 of 30

23 Bakteriæmi og sepsis Medicinsk kompendium Bakteriæmi: der kan påvises bakterier i blodet; siger intet om klinisk tilstand. Systemisk inflammatorisk respons syndrom (SIRS): akut fysiologisk respons på vævsskade (optræder ved infektioner, forbrændinger, traumer, akut pancreatitis) => takykardi, hypo-/hyperterm, hurtig resp, lav pco2. Sepsis: SIRS udløst af infektion Alvorlig sepsis: hvis sepsis ledsages af organsvigt, hypotension eller hypofusion. Septisk shock: sepsis med hypotension (systolisk under 90 mmhg) Bakteriæmi Forekommer hos ca. 5% af hospitalsindlagte. Alle bakterier kan give bakteriæmi, men hyppigst E. coli og S. aureus. Mindre hyppigt: Enterobacteriaceae, enterokokker, P. aeruginosa, Pneumokokker og andre streptokokker, S. epidermidis, Salmonella, meningokokker. Bakterier stammer fra intravaskulære fokus (endocarditis), ekstravaskulære fokus (via lymfebanen), eller intravaskulære katetre. Primære fokus: pneumoni, UVI, abscess i huden Intravenøse stofmisbrugere får oftest bakteriæmi med s. aureus. Normalt er blod steril; milten bidrager til sterilitet. Blodet i V. porta indeholder tarmbakterier, men makrofager i leversinusoider fjerner dem. Ved porta-systemiske shunts => hyppige gram-neg. bakteriæmi. Ingen symptomer, få symptomer med feber, eller svær sepsis. Alvorlig tilstand med høj mortalitet: s. aureus (20-30%), pneumokokker (20-35%) trods antibiotika behandling. Diagnosen stille ved bloddyrkning => HUSK: prøven kan kontamineres og derved være falsk positiv! Alm. forureningsbakterier: s. epidermidis, s. safrofyticus (gentag prøven) Sande patogenebakterier: E. coli, s. pyogenes, pneumokokker, meningokokker, Proteus miralis, Salmonella, og s. aureus. Behandlingen rettes mod primær infektionen. Sepsis og septisk shock Forekommer hos 2-4% af hospitalsindlagte. Disponerende faktorer: DM, cirrose, maligne blodsygdomme, maligne lymfomer og tumorer. Ses også ved kirurgi på tarmen, galdevejene, urinvejene. Sepsis skyldes oftest bakterier, sjældent fungi, næsten aldrig virus. Patogenese: Starter med proliferation af mikroorganismer der udløser lokalt inflammatorisk respons med frigivelse af proinflammatoriske stoffer fra makrofagere (TNF-alfa, IL-1, IL-6, IFN-gamma, Thromboxan, PLAF, Phosfolipase A2, PGI) Senere anti-infl. faktorer (LPS-bindende protein, TNF-alfa receptor) som begrænser infl. responset. Hvis ingen anti-infl. respons (f.eks. alvorlig organskade) => sepsis. Virulensfaktorer for gram-neg: LPS; for gram-pos: toksiner og cellebestandele. Ukendt hos svampe. Vasokonstriktion i karene til G-I, nyrer, lunger. Vasodilation i perifere kar. 30% af sepsis pt er har IKKE bakteriæmi (LPS kan udløse sepsis). Tidl. symptomer: feber, kulderystelser, kvalme, hyperventilation, takykardi, muskelsmerter. Page 23 of 30

24 Senere symptomer: hypotension, bleg, kølig og cyanotisk hud, oligouri, coma => død. Paraklinisk: neutrofil leukocytose m/ venstreforskydning (dvs. flere umodne celler). CRP normal eller forhøjet. Tidl: resp. alkalose. Sen: met. acidose og hypoxi. Forhøjet ASAT, ALAT, bilirubin, LDH, p-kreatinin, p-carbamid. Let anæmi og trombocytopeni. Evt. hypoglykæmi. Rtg. af thorax kan vise bilaterale, vattede infiltrater som udtryk for Adult Respiratory Distress Syndrome (ARDS). Bloddyrkning pos. 20% ved sepsis, 25% ved alvorlig sepsis, 70% ved septisk shock. Mortalitet: 15% ved sepsis, 20% ved alvorlig sepsis, 50% ved septisk shock. Diagnosen stilles klinisk, der kan IKKE afventes svar fra dyrkning. Men prøve til dyrkning tages FØR antibiotika behandling. Diagnose baseres på påvirket almentilstand, febrilia, hyperventilation, evt. kredsløbspåvirkning, multiorganpåvirkning. Diff. diagnoser: lungemboli, AMI, blødning, anafylatisk shock. Behandling: Iværksættes hurtigt! Formål med symptomatisk behandling: velperfusion og velventilation. Væske (elektrolytter/blod) også ved oligouri. Ved CVP over cm H2O gives furix.. Iltbehandling. Antibiotika. Dopamin er alfa- og betareceptor stimulerende og øger perfusion til nyrerne. Kirurgisk fjernelse af infektionsfocus. Plasma og trombocytter mod DIC. Sepsis uden fokus: cephalosporin + gentamycin Page 24 of 30

25 Noter Tuberkulose Medicinsk kompendium, Kompendium i Bakteriologi og Mykologi, Jawetz Medical Microbiology, KCR Basic Pathology. 18/ Smitsom kronisk granulomatøs sygdom. Global sygdom, incidens varierer omvendt med økonomiske forhold. Hyppigst hos ældre i industrilande, hos børn i u-lande. Lille overvægt af mænd. 9 millioner nye tilfælde/året, 18 millioner har aktiv TB, 3 millioner dør (6% af alle død) TB faldende i industri-lande pga. bedre levestandard, vacc., antibiotika; stigende i u- lande pga. faldende levestandard, HIV-epidemi. 500 nye tilfælde i Danmark, halvdelen hos indvandrer. Ikke særlig smitsom, smittes ved dråbeinfektion. Mælkeinfektion i u-lande. Efter 14- dages behandling er TB-pt er ikke smitsomme. Rtg. forandringer af lunge-overlapper giver mistanke om TB. Herefter mikroskopi og dyrkning af ekspektorat. Dyrkning er gyldne standard i veludviklede lande (PCR bruges også), men i u-lande bruges mikroskopi. TB kan ramme alle organer. Mistanke ved hoste, ekspektorat, vægttab, nattesved, smerte i pleura, længerevarende feber (interval), og tilhører risikogruppe (alkoholikere, indvandrer, HIV+, kræft, DM, Immunosuppressiv behandling). Blod i ekspektorat ses efter længerevarende TB. Behandling (4-drug principle): Rifampcin: Baktericidt. Hæmmer bakteriens RNA-polymerase, ved svær nyreinsuff. udskilles det med galden, og dosisreduktion ikke nødvendig. Allergi og leverinsuff. er kontraindikation. Rødfarvning af sved, urin, tårevæske, G-I-gener, leverskade, leukopeni, muskel og ledsmerter. Isoniazid: Baktericidt. Hæmmer mykolsyresyntese, hepatisk elimination, bivirkninger: neurologiske, psykiske, G-I, hæmatologiske. Ethambutol: Bakteristatisk. Hæmmer RNA syntesen. Synsforstyrrelser, angst, allergi. Både hepatisk og renal elimination. Pyrazinamid: Både baktericidt og bakteriostatisk. Giver feber. Hepatisk elimination. Behandling i 6 måneder. God effekt! (Også hos HIV-pt er). U/ behandling dør 50% indenfor 5 år. BCG-vaccine: levende svækkede TB stave Mikrobiologi:1-5 µm. Hverken gram-neg eller pos.. ubevægelig aerob stav. Syre- og alkoholfast (efter endt farvning, affarves IKKE af syre eller alkohol), derfor farves med Ziehl-Neelsen. Mik+ hos ca. 25%. Dyrkes på Lowenstein-Jensen medium (Statens Serum Institut), +svar efter 3 uger. svar efter 6-8 uger. PCR kan anvendes. Mykobakterier er resistente over kulde og udtørring, men dræbes af UV-lys og pasteurisering. TB-bakterier er rige på lipider (mykolsyre, voks, fosfatider) => ansvarlige for syrefasthed. Proteiner og polysakkarider udløser antistofdannelse og hypersensitivitetsreaktion type 4 (T-cellemedieret) => Kasseos nekrose omgivet af makrofager og lymfocytter (tuberkeldannelse). v/ Rtg ses forkalkede infiltrater. Page 25 of 30

26 1. Primær infektion: smitte via inhalation, optages af makrofager i alveolerne. Efter deling af mykobakt. lyseres makrofagerne og nye makrofager invaderes. Spredning til lymfebanen og blodbanen. Spontan heling af tuberkler, typisk influenza-lign. symptomer. AKUT uspecifik inflammation (idet makrofagerne omdannes til epitheloide og Langerhans celler.) med central kasseøs nekrose (Ghon fokus). Pt en bliver rask, eller udvikler sekundær infektion. Medfører en vis resistens. Ældre og immunsupprimerede kan få primær infektion flere gange. Kan hos HIV-pt er fortsætte til Progressiv primær TB (ligner bakteriel pneumoni). 2. Sekundær infektion: reaktivering af primær infektion eller reinfektion. Tuberkeldannelse, fibrose, og kasseøs inflammation. Mantoux-testen (Tuberkulintesten): Renset protein fra mykobakterier. Gives intradermalt. Det er en hypersensitivitet test, der normalt er positiv efter 4-6 uger (Tcellemedieret), men er den positiv allerede efter 2-3 dage, indikerer den tidl. primær infektion! dvs. sekundære infektion kan blusse op. (siger intet om immunitet). Tuberkulin-neg. indikerer ingen tidl. infektion (kan ses hos immunsupprimeret) OBS: 2-4 % af pt er med primær infektion udvikler primær sygdom. Primær infektion: Influenza-lign. symptomer Primær sygdom: Lymfogen/hæmatogen spredning, meningit, pleurit, miliær TB (multiorgan-spredning), tuberkuløs pneumoni. Sekundær sygdom: mindre spredning, mere fibrose og nekrose. Reinfektion lige så hyppigt som reinaktivering. (årsage: DM, glukocorticoid behandling, cancer). Mellem primær og sekundær sygdom er pt en IKKE smittefarlig. Primære sygdom overvindes ofte af immunsystemet og Ghon-læsionen undergår fibrose som kan ses på Rtg. som calcifikationer. Page 26 of 30

27 Tyreotoxicose Årsager til tyreotoxicose: 1. Diffus toksisk struma 2. Multinodøs toksisk struma 3. Solitær toksisk adenom 4. Thyrodititis (autoimmun/virusinduceret) (Kan give både hypo- og hypertyreose) a) akut b) subakut (granulomatøs/postparum) c) kronisk (Hashimoto/atrofisk) 1. Diffus toksisk struma (Basedows sygdom, Graves sygdom) Forekomst: hyppigt hos folk over 20 år. 5 gange hyppigere hos kvinder. Tyreotoxicose (inkl. Graves sygdom) rammer 2-5 %. Ætiologi: Kendes ikke med sikkerhed. Patogenese: Autoimmun. IgG-antistoffer bindes til TSH-receptor i gl. Thyroidea og fibroblaster i bindevæv (f.eks. orbita, subcutis). Der findes også IgG-antistoffer mod TSH-receptor; forklarer hvorfor pt erne skifter ml. hypo- og hypertyreose (Hashitoxicosis). Morfologi: Makro: Over halvdelen får diffus struma pga. diffus hyperplasi og hypertrofi af follikelcellerne. Kirtlen er blød og glat. Fascien er bevaret. Mikro: Follikelcellerne er lange cylinderepitel med papiller ind i lumen. Sparsomt kolloid. T-lymfocytter og plasmaceller. Evt. germinalcentre. Angiogenese. Ekstraoculære muskelceller er svumlede med mukøst ødem, akkumulation af fibroblaster, lymfocytinfiltration. Symptomer: Tyreotoxicose, struma (over 50%), exopthalmus (50%), evt. dermopati (prætibial myxødem). Paraklinik: TSH lav, T3 og T4 høj, TSH-antistoffer i serum Diagnose: Klinik, biokemi (TSH, T3, T4), scintigrafi (viser diffust øget optagelse) Behandling: Radioaktivt jod, medikamental antithyroid, subtotal strumektomi. Prognose: Spontan remission kan forekomme.negativ protein- og Ca2+ balance øger risiko for andre sygdomme. De fleste responderer godt til antithyroid medicin. Komplikationer: Thyroid storm. Akut tilstand med relativ høj mortalitet. 2. Multinodøs toksisk struma Forekomst: hyppig i Danmark pga. lav jodindtag; oftest hos kvinder over 50 år. Ætiologi: 1% af pt er med atoksisk multinodøs struma udvikler tyreotoxicose. Page 27 of 30

28 Disp. faktorer: Lav jodindtagelse presser gl. thyroidea til at danne disse noduler. Patogenese: Autonome områder i gl. thyroidea overtager gradvist større og større del af hormonproduktion. Morfologi: Mikro: områder med hyperplasi, stor variation i follikelstørrelse (få mm flere cm), svag afkapsling og arkitektur. Ofte ses cystedannelse med blødninger efter degenering af noduler. Cystevæg kan være kalciferet. Ofte fibrose. Mellem disse noduler, ses normal thyroideaparenkym med lymfocytinfiltation. Symptomer: Mildere end ved Graves. Gradvis tyreotoxicose med evt. atrieflimmer. Aldrig exopthalmus. Paraklinik: TSH lav, T3, T4 høje Diagnose: Scintigrafi giver typediagnosen. Der vil være områder der optager meget jod, og områder der ikke gør. Behandling: Radioaktiv jod mest anvendt (fordi raske områder af kirtlen er inaktive, optager ikke jod, og destruheres derfor ikke), kan supplereres med antithyroide medikamenter. Prognose: v/ beh.: god og udramatisk u/ beh: osteoporose, hjertesygdom, neg. proteinbalance. 3. Solitær toksisk adenom Forekomst: Typisk i 40 erne eller 50 erne; årsag til 5-10% af alle tyreotoxicosetilfælde. Ætiologi og patogenese: DNA-mutationer i TSH-receptor med konstant aktivering af camp systemet (dvs. ikke afhængig af TSH --> nedreguleres ikke af thyroideahormon behandling). Tyreotoxicose præcipiteres af høj jod indtagelse. Morfologi: Makro: Tyreotoxicose forekommer først når adenomet er vokset til 3 cm. Mikro: solitær, presser på raske dele af kirtlen, encapsuleret (til forskel for hyperplastiske noduler). Symptomer: som regel smertfrit, større adenomer kan give synkebesvær; ellers de samme som ved multinodulære struma. Diagnose: Scintigrafi --> varme områder er toksisk benigne; kolde områder kan være inaktiv adenomer eller malignt karcinom (10%). Scintigrafien viser øget optagelse af jod i solitært område, mens raske områder presses ud og er relativt inaktive. Kold knude --> UL og Finnålbiopsi (ikke 100% sikker måde --> histologisk præparat giver endelig svar). Maligne karcinomer optræder de novo dvs. ikke ud fra benigne adenomer! Paraklinik: Som ved multinodulær struma. Behandling: Radioaktiv jod særdeles velegnet, evt. supplering med antithyroid medicin (ligesom ved multinodulær struma). Prognose: Som ved multinodulær struma god. Profylakse: kendes ikke. Thyreoditis a) akut: bakteriel infektion Page 28 of 30

Hypo- og hyperthyreose hos voksne. - De vigtigste anbefalinger fra den kliniske vejledning

Hypo- og hyperthyreose hos voksne. - De vigtigste anbefalinger fra den kliniske vejledning Hypo- og hyperthyreose hos voksne - De vigtigste anbefalinger fra den kliniske vejledning Stofskiftelidelser hvordan finder vi dem? Symptomer Kold, træt, tyk, træg mave, tør hud, trist Tænk lavt stofskifte

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

MENINGITIS SYMPOSIUM. Per Höllsberg Mogens Kilian. Institut for Biomedicin

MENINGITIS SYMPOSIUM. Per Höllsberg Mogens Kilian. Institut for Biomedicin MENINGITIS SYMPOSIUM Per Höllsberg Mogens Kilian Institut for Biomedicin Purulent meningitis Nakke-rygstivhed Hovedpine Påvirket bevidsthed Meningitis kliniske symptomer Fokale neurologiske udfald (manglende

Læs mere

Analyser ved Cushings syndrom (CS) og binyrebarkinsufficiens

Analyser ved Cushings syndrom (CS) og binyrebarkinsufficiens Analyser ved Cushings syndrom (CS) og binyrebarkinsufficiens hos voksne Der findes ikke optimale klinisk biokemiske eller andre metoder til undersøgelse af binyrebarken. Kliniske informationer er derfor

Læs mere

DIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009

DIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009 DIABETES MELLITUS Definition: Tilstand karakteriseret ved utilstrækkelig insulinproduktion, nedsat insulinfølsomhed, nedsat glukosetolerance og risiko for udvikling af universel mikro- og makroangiopati

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk

Læs mere

FORELÆSNING OM BAKTERIEL MENINGITIS. EFTERÅRET 2002. Professor, overlæge dr. med. Niels Høiby, IMMI & Klin. Mikrobiol. afd.

FORELÆSNING OM BAKTERIEL MENINGITIS. EFTERÅRET 2002. Professor, overlæge dr. med. Niels Høiby, IMMI & Klin. Mikrobiol. afd. FORELÆSNING OM BAKTERIEL MENINGITIS. EFTERÅRET 2002 Professor, overlæge dr. med. Niels Høiby, IMMI & Klin. Mikrobiol. afd. på Rigshospitalet Indlæggelsesdiagnose Meningitis purulenta Symptomer Feber Meningealia:

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

Neutropen feber hos hæmatologiske patienter. Symptombehandling

Neutropen feber hos hæmatologiske patienter. Symptombehandling Neutropen feber hos hæmatologiske patienter Symptombehandling Oktober 2012 Antibiotisk behandling af infektioner hos patienter med hæmatologiske lidelser. Feber hos hæmatologiske patienter er hyppigt forekommende

Læs mere

Sygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje. Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010

Sygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje. Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010 Sygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010 Galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje Medfødte anomalier

Læs mere

Case 1 (ikke helt dagens emne) Graviditet. Case 1. Case 1. Case 1. Case 1 12/5/2011

Case 1 (ikke helt dagens emne) Graviditet. Case 1. Case 1. Case 1. Case 1 12/5/2011 (ikke helt dagens emne) Graviditet Infektion Kl 22.00: turvise smerter strækkende sig om i lænden Tentative diagnoser: 05-12-2011 Infektion og graviditet 2 Kl 22.00: turvise smerter strækkende sig om i

Læs mere

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer langerhans celle histiocytose i langerhans celle histiocytose 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og Rigshospitalet, September 2004. Biologi Langerhans cellerne spiller den centrale

Læs mere

Sygdomslære Hånden på hjertet

Sygdomslære Hånden på hjertet Sygdomslære Hånden på hjertet Kapitel 1 Side 33 Side 33 Side 38 Side 38 Basal sygdomslære Quiz om vækstændringer, celledegeneration og nekrose Arbejdsspørgsmål om vækstændringer, celledegeneration og nekrose

Læs mere

Adrenogenitalt syndrom AGS

Adrenogenitalt syndrom AGS Adrenogenitalt syndrom AGS Information til børn/voksne med adrenogenitalt syndrom og deres pårørende August 2014 Vækst og Reproduktion Afsnit 5064 Opgang 5, 6. sal Rigshospitalet Juliane Marie Centret

Læs mere

Troels Mørk Hansen Medicinsk afdeling Q Universitetssygehuset Herlev

Troels Mørk Hansen Medicinsk afdeling Q Universitetssygehuset Herlev Troels Mørk Hansen Medicinsk afdeling Q Universitetssygehuset Herlev SLE 1.500-2.000 har sygdommen i Danmark 10 x hyppigere hos kvinder end hos mænd Debuterer ofte i 20-30 års alderen Forløb Meget forskelligt

Læs mere

TEMA-ARTIKEL Så er der pollen i luften

TEMA-ARTIKEL Så er der pollen i luften TEMA-ARTIKEL Så er der pollen i luften af Pia Knudsen, farmaceut og Holger Mosbech, overlæge dr.med. Endelig kom foråret - men for nogle betyder det en lang sæson med høfeber. For allerede tidligt i foråret

Læs mere

SLE og Nyreinvolvering

SLE og Nyreinvolvering SLE og Nyreinvolvering Marselisborg Centeret 6 marts 2010 Overlæge Per Ivarsen Nyremedicinsk afdeling Århus Universitetshospital, Skejby Systemisk Lupus Erythromatosus SLE hvor hyppigt er det. 1500-2000

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling KØBENHAVNS UNIVERSITET Den neutropene patient og den empiriske behandling Neutropeni = neutrocyttal < 0,5 mia./l (summen af stav- og segmentkærnede) eller < 1 mia./l med forventet fald under 0,5 mia./l

Læs mere

Fødevareallergi og intolerance side 2-10

Fødevareallergi og intolerance side 2-10 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Fødevareallergi og intolerance side 2-10 Brød, Boller & Kager side 11-31 Let og lækkert til madpakken eller skovturen side 32-38 Lækre kaloriefattige salater til pålæg

Læs mere

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres sygdommen? Der findes ikke nogen specifik

Læs mere

Antibiotikaguide. Anbefalet initial behandling af udvalgte samfundserhvervede infektioner hos immunkompetente

Antibiotikaguide. Anbefalet initial behandling af udvalgte samfundserhvervede infektioner hos immunkompetente Antibiotikaguide Anbefalet initial behandling af udvalgte samfundserhvervede infektioner hos immunkompetente voksne Infektionstype Sepsis af ukendt fokus Sepsis 1,2 Anbefalet initial behandling gentamicin

Læs mere

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14 Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet

Læs mere

Eksamensopgavesæt KLADDE

Eksamensopgavesæt KLADDE Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 09.10.2015. Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan

Læs mere

Den gode mikrobiologiske rekvirering

Den gode mikrobiologiske rekvirering Fællesmøde Praktiserende læger 24. november 2015 Efter mødet suppleret med uddrag af Brugerhåndbogen for KMA om selvtagne vaginalpodninger til undersøgelse for Chlamydia trachomatis og gonokokker (på side

Læs mere

CNS infektioner. - intrakranielt

CNS infektioner. - intrakranielt CNS infektioner - intrakranielt 1 Hovedemner Bakterielle infektioner generelt efter anatomisk lokalisation Specifikke agens Bakterier Vira Svampe Parasitter 2 CNS infektioner Klinik ofte uspecifik, feber,

Læs mere

Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012. Visitation af Syge børn i praksis v børnelæge Annette Bache

Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012. Visitation af Syge børn i praksis v børnelæge Annette Bache Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012 Rapport: Danske børn sundhed og sygelighed år 2005 (SUSY 2005) 7000 børn interview forældre (maj 2005-febr 2006) Vigtigste konklusioner: Hver

Læs mere

Pjece om Børnevaccinationsprogrammet. Danmark

Pjece om Børnevaccinationsprogrammet. Danmark Pjece om Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 1 Di-Te-Ki-Pol Hib OPV MFR Di-Te Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. 5 mdr. 12 mdr. 15 mdr 2 år 3 år 4 år 5 år 12 år Di-Te-Ki-Pol: Difteri-Stivkrampe-Kighoste-Polio

Læs mere

Somatisk sygdomslære og farmakologi

Somatisk sygdomslære og farmakologi Somatisk sygdomslære og farmakologi - Supplerende materiale til i-bogen Kapitel 1 Mikrobiologi og hygiejne Side 15 Power point med illustrationer og tabeller for kapitel 1 Side 19 Side 25 Side 32 Side

Læs mere

PERIFER OSTEOMYELITIS/ARTHRITIS PREDISPONERENDE FAKTORER ÆTIOLOGI/ORGANISMER LOKALISATION FOR PERIFER OSTEOMYELIT. Hæmatogen osteomyelit/artrit

PERIFER OSTEOMYELITIS/ARTHRITIS PREDISPONERENDE FAKTORER ÆTIOLOGI/ORGANISMER LOKALISATION FOR PERIFER OSTEOMYELIT. Hæmatogen osteomyelit/artrit PERIFER OSTEOMYELITIS/ARTHRITIS Hæmatogen osteomyelit/artrit Eksogen osteomyelit/artrit Spredning fra nærliggende infektionsfokus Direkte implantation af infektiøst agens Postoperativ infektion Klininiske/histopatologiske

Læs mere

Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb

Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb Lars Onsberg Henriksen, Koncerndirektør Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb Set fra en regional synsvinkel overordnet, strategisk planlægningsmæssigt, og behov for ændret

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

Luftvejsinfektioner (Ekstra fokus på virale) Infektionshygiejnisk perspektiv

Luftvejsinfektioner (Ekstra fokus på virale) Infektionshygiejnisk perspektiv Luftvejsinfektioner (Ekstra fokus på virale) Infektionshygiejnisk perspektiv 1. reservelæge, ph.d. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, AUH Inspireret af tidligere oplæg v. Svend Ellermann-Eriksen, ledende

Læs mere

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 MedIS, AAU. Det hæmatologiske system og immunforsvaret, 7. Juni 2010 1 Navn: Studienummer: Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 Dette eksamenssæt

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal

Læs mere

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse

Læs mere

Alternativ ved penicillinallergi eller anden kontraindikation. Infektionstype. Anbefalet initial behandling

Alternativ ved penicillinallergi eller anden kontraindikation. Infektionstype. Anbefalet initial behandling Infektionstype Anbefalet initial behandling Alternativ ved penicillinallergi anden kontraindikation Sepsis af ukendt fokus Sepsis 1,2 benzylpenicillin 1,2 g x 4 iv cefotaxim 1 g x 3 iv evt. gentamicin

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

Leucocyt-forstyrrelser

Leucocyt-forstyrrelser Leucocyt-forstyrrelser Udarbejdet af KLM med inspiration fra Kako S4 pensum fra bogen Hæmatologi af H. Karle Granulocytsygdomme Lymfocytsygdomme Leukæmier M-proteinæmi Analyser Referenceområde [LKC]: 3.0

Læs mere

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser INFEKTIONS- SYGDOMME S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S TIL DEN GRAVIDE Tel.:

Læs mere

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5. Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011 Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.3 e 13 b 6 d 14 d Opgave 15 En 50-årig kvinde har haft gestationel DM under to

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren

Indlægsseddel: Information til brugeren Indlægsseddel: Information til brugeren Havrix 1440 ELISA U/ml, injektionsvæske, suspension Hepatitis A-virus (inaktiveret) Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du får vaccinen - Gem indlægssedlen.

Læs mere

BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema

BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema Som forberedelse til sundhedstjekket hos din læge skal du besvare en række spørgsmål, som handler om din sundhed og dit helbred, og hvordan du i det

Læs mere

Ti myter om influenza og forkølelse

Ti myter om influenza og forkølelse Ti myter om influenza og forkølelse Af: Malene Steen Nielsen Flagga, Cand.scient 25. oktober 2013 kl. 13:03 Myterne om influenza og forkølelse cirkulerer, ligesom sygdommene selv, lystigt rundt i vinterkulden.

Læs mere

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Niels-Chr. G. Hansen Lungemedicinsk afdeling J Odense Universitetshospital René Laennec 1781-1826 Opfandt stetoskopet i 1816 Røntgen af thorax - i to

Læs mere

11. juli 2005 PRODUKTRESUMÉ. for. Gammanorm, injektionsvæske, opløsning 0. D.SP.NR. 9322. 1. LÆGEMIDLETS NAVN Gammanorm

11. juli 2005 PRODUKTRESUMÉ. for. Gammanorm, injektionsvæske, opløsning 0. D.SP.NR. 9322. 1. LÆGEMIDLETS NAVN Gammanorm 11. juli 2005 PRODUKTRESUMÉ for Gammanorm, injektionsvæske, opløsning 0. D.SP.NR. 9322 1. LÆGEMIDLETS NAVN Gammanorm 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Normalt immunglobulin, humant 165 mg/ml Hjælpestoffer

Læs mere

Laboratoriemedicin KLINISK BIOKEMI

Laboratoriemedicin KLINISK BIOKEMI N Y H E D S B R E V NYT VEJLE AMT Laboratoriemedicin KLINISK BIOKEMI Nr. 8A August 2004 Revideret marts 2006 Til alle brugere Biokemisk diagnostik og kontrol af thyreoideasygdom Vejle Amts specialister

Læs mere

Patientinformation. Hvad er nældefeber? Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Familiecentret Børne- og ungeklinikken

Patientinformation. Hvad er nældefeber? Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Familiecentret Børne- og ungeklinikken Patientinformation Hvad er nældefeber? Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Børne- og ungeklinikken Nældefeber Hvad er nældefeber? Nældefeber er en almindelig, anfaldsvis optrædende, kløende

Læs mere

Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt

Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt Version af 2016 2. FORSKELLIGE TYPER AF BØRNELEDDEGIGT (JIA) 2.1 Er der forskellige typer af børneleddegigt?

Læs mere

Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn

Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn. Denne information er udarbejdet af personalet, vi har taget udgangspunkt i sundhedsstyrelsens vejledning:

Læs mere

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse. Følg altid lægens anvisning.

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse. Følg altid lægens anvisning. Centyl tabletter 5 mg Læs denne information godt igennem, før du begynder at tage medicinen Gem denne information, du får måske brug for at læse den igen. Ønsker du mere information, så kontakt læge eller

Læs mere

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 1. HVAD ER GIGTFEBER 1.1 Hvad er det? Gigtfeber er en sygdom forårsaget af bakterien Streptokokker

Læs mere

FORELÆSNING OM KLINISK ANVENDELSE AF ANTIBIOTIKA-2. EFTERÅRET 2002

FORELÆSNING OM KLINISK ANVENDELSE AF ANTIBIOTIKA-2. EFTERÅRET 2002 FORELÆSNING OM KLINISK ANVENDELSE AF ANTIBIOTIKA-2. EFTERÅRET 2002 Professor, overlæge dr. med. Niels Høiby, IMMI & Klin. Mikrobiol. afd. på Rigshospitalet Akut urinretention hos patient med prostatahypertrofi

Læs mere

Mikrobiologi Hånden på hjertet

Mikrobiologi Hånden på hjertet Mikrobiologi Hånden på hjertet Kapitel 2 Side 31 Side 34 Side 39 Side 39 Mikroorganismer Arbejdsspørgsmål om celler Arbejdsspørgsmål om organismer Arbejdsspørgsmål om celledeling og proteinsyntese Quiz

Læs mere

Viral hepatitis. Hepatitis C

Viral hepatitis. Hepatitis C Hepatitis og hiv 1 Hepatitis og hiv Denne folder giver en introduktion til hepatitis (leverbetændelse) forårsaget af hepatitis A, B og C virus samt hiv infektion. Informationsmaterialet er primært rettet

Læs mere

Akne, rosacea og perioral. dermatitis

Akne, rosacea og perioral. dermatitis Akne, rosacea og perioral Akne unge teenagere dermatitis Rosacea midaldrende Perioral dermatitis unge kvinder Acne vulgaris Akne er en hyppig forekommende i teenageårene Varierende sværhedsgrad Nedsat

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Dulcolax, suppositorier

PRODUKTRESUMÉ. for. Dulcolax, suppositorier 10. januar 2011 PRODUKTRESUMÉ for Dulcolax, suppositorier 0. D.SP.NR. 1603 1. LÆGEMIDLETS NAVN Dulcolax 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Bisacodyl 10 mg Hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINJER

KLINISKE RETNINGSLINJER KLINISKE RETNINGSLINJER for behandling af kvalme og opkastninger hos palliative patienter juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef VII Kvalme og opkastninger forekommer hos mange palliative

Læs mere

KLINISKE UNDERSØGELSER

KLINISKE UNDERSØGELSER CASE 2 Side 1 af 9 En 5-årig pige indlægges pga. tiltagende bleghed, appetitløshed og usædvanlig mange blå mærker. SYGEHISTORIE Barnet udviklede sig normalt og var sund og rask indtil for 3 uger siden,

Læs mere

kimcelletumorer Børnecancerfonden informerer

kimcelletumorer Børnecancerfonden informerer kimcelletumorer i kimcelletumorer 3 Tumormarkører En del kimcelletumorer udskiller særlige hormoner i blodet, som alfafoetoprotein (AFP) og human chorion gonadotropin (HCG). Hormonniveauet i blodet kan

Læs mere

ELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE

ELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE ELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE Hvordan kan dette være interessant/relevant for dig? Jo - hvis du f.eks. har problemer med: Ødemer/Væskeophobninger og andre hævelser Hudproblemer,

Læs mere

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn 122 Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn Begrebskortet viser, at lægen som medicinsk ekspert inden for børn /pædiatri har familien som patient. En stor del af henvendelserne inden for dette

Læs mere

FLEXICULT PRODUKTINFORMATION S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T. forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

FLEXICULT PRODUKTINFORMATION S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T. forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser FLEXICULT SSI-urinkit S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S Tlf.: 3268 3268 Fax:

Læs mere

Bevidstløse. Hjertestop voksne og børn. Slag mod hovedet. Forbrændinger. Forgiftninger. Feberkramper. Falsk strubehoste. Meningitis.

Bevidstløse. Hjertestop voksne og børn. Slag mod hovedet. Forbrændinger. Forgiftninger. Feberkramper. Falsk strubehoste. Meningitis. Bevidstløse Hjertestop voksne og børn Slag mod hovedet Forbrændinger Forgiftninger Feberkramper Falsk strubehoste Meningitis 1. Sikkerhed 2. Vurder 3. Tilkald hjælp 4. Førstehjælp Bevidsthed Luftvej /

Læs mere

Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt

Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt REDEGØRELSE Smitterisici mv. i forbindelse med piercing Ministeriet for Sundhed og forebyggelse har anmodet om bidrag til opfølgning på beslutningsforslag

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv

Alterne.dk - dit naturlige liv Irriteret tyktarm Tilføjet af Jette Plesner onsdag 07. maj 2008 Sidst opdateret torsdag 03. september 2009 Irriteret tyktarm er efterhånden blevet en folkesygdom. Maven bliver oppustet og gør ondt. Man

Læs mere

FLEXICULT SSI-URINKIT

FLEXICULT SSI-URINKIT FLEXICULT SSI-URINKIT Udarbejdet af Niels Frimodt-Møller, Overlæge dr.med. Aase Meyer, Produktspecialist Layout Anja Bjarnum 2 FLEXICULT SSI-URINKIT er et dyrkningskit til diagnosticering af urinvejsinfektioner

Læs mere

Patientvejledning. For lavt stofskifte

Patientvejledning. For lavt stofskifte Patientvejledning For lavt stofskifte For lavt stofskifte kaldes også myxødem, hypotyreose eller hypotyreoidisme. Når skjoldbruskkirtlen ikke kan danne tilstrækkelige mængder stofskiftehormoner, får man

Læs mere

Urinmikroskopi i almen praksis

Urinmikroskopi i almen praksis Urinmikroskopi i almen praksis Charlotte N. Agergaard og Flemming Schønning Rosenvinge Læger KMA, OUH Dorthe Eva T. Hansen Bioanalytikerunderviser KBF, OUH Akut ukompliceret bakteriel cystitis Bakteriuri

Læs mere

SPONDYLITIS. Ebbe Stender Hansen. Rygkirurgisk symposium 21/3 2011

SPONDYLITIS. Ebbe Stender Hansen. Rygkirurgisk symposium 21/3 2011 SPONDYLITIS Ebbe Stender Hansen Rygkirurgisk symposium 21/3 2011 Spondylitis infektion i Vertebrae Disci Paravertebralt Epiduralt M. psoas Patogenese 1 - bakteriæmi Sår, abcesser UVI Øvre luftveje Stiknarkomani

Læs mere

Antibiotikavejledning

Antibiotikavejledning Antibiotikavejledning Anbefalet initial antibiotika af udvalgte samfundserhvervede bakterielle infektioner hos voksne immunkompetente patienter Januar 2018 2. udgave Akutafdelingen og medicinsk afdeling

Læs mere

Emneområder og studiespørgsmål

Emneområder og studiespørgsmål Emneområder og studiespørgsmål EMNE UGE TOVHOLDER Hygiejniske principper, personlig hygiejne og hudpleje Ernæring, væske og udskillelse Mobilisering, lejring, søvn/hvile og aktivering. Kredsløb, respiration

Læs mere

A-kursus: Lever Tumorer. Alastair Hansen

A-kursus: Lever Tumorer. Alastair Hansen A-kursus: Lever Tumorer Alastair Hansen Klassifikation Benigne: Fokal Nodulær Hyperplasi (FNH) Von Meyenburg komplex Galdegangs adenom Hepatocellulær adenom Præmaligne : Dysplastiske levercelle noduli

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Hvor meget blod har du i kroppen (ca.)? 2. Hvad forstås ved plasma og hvad består plasma af? 3. Giv eksempler på vigtige plasmaproteiner og redegør for deres funktioner

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Prostivas, infusionsvæske, opløsning, koncentrat

PRODUKTRESUMÉ. for. Prostivas, infusionsvæske, opløsning, koncentrat Produktinformation for Prostivas (Alprostadil) Infusionskoncentrat 0,5 mg/ml Markedsførte pakninger: Vnr Lægemiddelform og styrke 04 17 31 Infusionskoncentrat 0,5 mg/ml Pakningsstørrelse 5 x 1 ml Dagsaktuel

Læs mere

Hvad måler vi? Centrale Enhed for Kvalitetssikring af Praksissektoren (CEK)

Hvad måler vi? Centrale Enhed for Kvalitetssikring af Praksissektoren (CEK) Hvad måler vi? Centrale Enhed for Kvalitetssikring af Praksissektoren (CEK) Centrale Enhed for Kvalitetssikring af Praksissektoren (CEK) Baggrund I forbindelse med beslutning om at Region Hovedstadens

Læs mere

Velkommen til Lægedage

Velkommen til Lægedage Velkommen til HOVEDPINE PROGRAM, DEL 1 Anatomi Anamnese Hovedpinedagbog Primære hovedpinetyper PROGRAM, DEL 2 Sekundære hovedpineformer Medicinoverforbrug Blødninger Infektiøs meningit Tumor ANAMNESE Systematik

Læs mere

Stresshormonet kortisol

Stresshormonet kortisol Stresshormonet kortisol Tilføjet af Kiirsten Pedersen søndag 25. maj 2008 Sidst opdateret torsdag 12. november 2009 Kortisol kaldes også hydrocortison og er et glucocorticoid - et af ca. 40 hormoner, der

Læs mere

Steen Hoffmann, SSI Jordemoderforeningen, den 8. januar 2015

Steen Hoffmann, SSI Jordemoderforeningen, den 8. januar 2015 SSI, Neonatal konjunktivit forårsaget af gonokokker eller Chlamydia trachomatis Steen Hoffmann Afd. for Mikrobiologi og Infektionskontrol, Statens Serum Institut Conjunctivitis neonatorum Purulent konjunktivit

Læs mere

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Årsmøde Dansk Cytologiforening 2015 CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Ved Helle Broholm Overlæge Patologiafd. Rigshospitalet CSV -CSF cerebro spinal væske (rygmarvsvæske) Hvad er cerebrospinalvæske?

Læs mere

Standard brugervejledning Blodtryksmåler

Standard brugervejledning Blodtryksmåler Standard brugervejledning Blodtryksmåler Tak fordi du har valgt at købe din blodtryksmåler hos os Kære kunde Ca. 1 mio. danskere har forhøjet blodtryk - betyder det noget? Ca. 50% af befolkningen kender

Læs mere

Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma

Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma 3. august 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Lidt om allergi og astma...3 2.1 Udredning af allergi og astma...3 2.2 Behandlingen

Læs mere

Vejledende skema over isolationskrævende mikroorganismer og infektionssygdomme

Vejledende skema over isolationskrævende mikroorganismer og infektionssygdomme Difteri Vejledende skema over isolationskrævende mikroorganismer og infektionssygdomme Corynebacterium diphteriae Evt. sårsekret Smittemåde Varighed af isolation Desinfektionsmiddel Kommentar dyrkninger

Læs mere

Hudens infektioner. Bakterielle infektioner. Virus infektioner. Svampe infektioner. Parasitære infektioner

Hudens infektioner. Bakterielle infektioner. Virus infektioner. Svampe infektioner. Parasitære infektioner Hudens infektioner Bakterielle infektioner Virus infektioner Svampe infektioner Parasitære infektioner Bakterielle infektioner Staphylococcus aureus Impetigo Echtyma Follikulitis Furunkel/absces Stafylokok

Læs mere

Biologien bag epidemien

Biologien bag epidemien Biologien bag epidemien Af Niels Kristiansen, biologilærer, Grindsted Gymnasium Sygdomme kan smitte på mange måder. Enten via virus, bakterier eller parasitter. I det følgende vil vi koncentrere os om

Læs mere

Priorix, pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning Levende vaccine mod mæslinge-, fåresyge- og røde hunde-virus (MFR)

Priorix, pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning Levende vaccine mod mæslinge-, fåresyge- og røde hunde-virus (MFR) Indlægsseddel: information til brugeren Priorix, pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning Levende vaccine mod mæslinge-, fåresyge- og røde hunde-virus (MFR) Læs denne indlægsseddel grundigt, inden

Læs mere

Nervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine

Nervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine Nervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine Meningitis En alvorlig infektion i centralnervesystemet En betændelsestilstand i hjernehinderne og i det subaraknoidale rum Fig. 10.16 1 Årsag til meningitis

Læs mere

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...

Læs mere

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 helbred Samtale og information om helbred kan spille en stor rolle i forbindelse med et rygestop. Klientens forståelse af sammenhængen mellem rygning og specifikke helbredsmæssige

Læs mere

Behandling med bendamustin

Behandling med bendamustin Vi anbefaler dig behandling med indholdsstoffet bendamustin mod din kræftsygdom. Denne pjece kan være en hjælp til at få overblik over den behandling, vi anbefaler. Dine pårørende kan også have glæde af

Læs mere

Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid

Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid Læs denne information godt igennem, før du begynder at tage medicinen Gem denne information, du får måske brug for at læse den

Læs mere

Modul 09a F902a-2. Dysregulering og analyser af Calcium-Fosfat Stofskiftet

Modul 09a F902a-2. Dysregulering og analyser af Calcium-Fosfat Stofskiftet Modul 09a F902a-2 Dysregulering og analyser af Calcium-Fosfat Stofskiftet Søren Frank Jørgensen Lektor Navn Navnesen Titel Side 1 Afdelning 10 august 2009 Ændringer til næste gang. FO i dysreg er nu lidt

Læs mere

SLE - Systemisk Lupus Erythematosus

SLE - Systemisk Lupus Erythematosus www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro SLE - Systemisk Lupus Erythematosus Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Diagnosen SLE stilles udfra en kombination af

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Har du astma? Og er du gravid?

Har du astma? Og er du gravid? Har du astma? Og er du gravid? I Danmark gennemfører op mod 5.000 kvinder med astma hvert år en graviditet. I forbindelse med graviditet, fødsel og amning er mange kvinder utrygge ved astma-medicinen.

Læs mere

Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter

Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter Læge J. Magnus Bernth Jensen Klinisk Immunologisk afdeling Hvilke analyser til hvilke patienter??? Hvilke patienter bør undersøges? Infektioner er almindelige

Læs mere

Bruk av PET/CT i diagnostisk pakkeforløp. Overlæge Karin Hjorthaug Nuklearmedicinsk afd & PET center Århus Universitetshospital

Bruk av PET/CT i diagnostisk pakkeforløp. Overlæge Karin Hjorthaug Nuklearmedicinsk afd & PET center Århus Universitetshospital Bruk av PET/CT i diagnostisk pakkeforløp Overlæge Karin Hjorthaug Nuklearmedicinsk afd & PET center Århus Universitetshospital Bruk av PET/CT i utredning av uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom Er

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde Spis mindst fra toppen Toppen består af kød, fisk og æg mad, som er rig på proteiner. Flyttet til toppen de "hurtige" kulhydrater - ris, pasta, kartofler, hvidt brød & mælkeprodukter Spis noget fra midten

Læs mere

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet Tips og tricks i thoraxradiologi Anna Kalhauge Rigshospitalet Hvordan fremkommer et thorax-billede Røntgenstrålerne passerer forskellige væv, strålerne svækkes i forskellig grad og billedet udgøres af

Læs mere