Sorøs pædagogiske pejlemærker
|
|
- Tilde Lindholm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sorøs pædagogiske pejlemærker En kortlægning af fællesnævnerne i Marte Meo, Narrativ Pædagogik og LP-modellen. Nærværende handleguide om Sorøs pædagogiske pejlemærker udfolder baggrunden for kortlægning af fællesnævnerne i Marte Meo, Narrativ Pædagogik og LP-modellen. I det følgende kommer vi omkring fire væsentlige spørgsmål, som kan stilles i forbindelse med denne kortlægning: - Hvorfor er der brug for en sådan handleguide? - Hvorfor er det netop disse tre pædagogiske retninger, der indgår i kortlægningen? - Hvilke fællesnævnere er det, de tre metoder har? - Hvordan skal vi arbejde med pejlemærkerne? Hvorfor kortlægge de fælles pejlemærker? Sorøs pædagogiske pejlemærker er udviklet med henblik på, at alle medarbejdere kan navigere og handle ud fra det fælles sprog og den fælles forståelse, der allerede findes i de tre metoder. Forskningen viser, at et fælles værdigrundlag, som er formuleret, kendt og accepteret af medarbejderne, er essentielt for udviklingen af et positivt lærings- og udviklingsmiljø for alle børn. For børn med særlige behov ses det endda, at det kan have en stigmatiserende virkning, hvis der ikke findes et fælles værdigrundlag. Det viser sig også, at de normer og værdier, som findes blandt de voksne, har en målbar effekt på børnene. Tilfældige indsatser og negative holdninger til inklusion og skaber dårlig faglig og social udvikling hos børn med særlige behov, mens fælles retning og forståelse i forhold til tiltag og målsætninger til gengæld virker fremmende for børnenes udvikling. Hvorfor netop disse tre metoder? At det er fællesnævnerne i netop Marte Meo, Narrativ Pædagogik og LP-modellen der indgår i Sorøs pædagogiske pejlemærker handler blandt andet om, at det er disse tre metoder, der enten hver for sig eller i kombination allerede anvendes af mange skoler og daginstitutioner i Sorø. På denne måde har det været et mål, at bygge fundamentet for det fælles sprog og den fælles forståelse op omkring, at ingen skal opgive det, de allerede kan
2 og er glade for. Men forhåbentlig åbner Sorøs pædagogiske pejlemærker op for, at mange får lyst til at udvide det, man allerede kan. Sorøs pædagogiske pejlemærker er udformet, så man lokalt fortsat kan vælge, at vægter en af metoderne tungest, ligesom der også fortsat skal være plads til at supplere med andre metoder, hvor dette giver mening. Det er denne tænkning, der ligger bag valget af at illustrere pejlemærkerne som et verdenshjørnebillede. Med det ønsker vi at understøtte ønsket om at have en fælles kurs uden at skabe ensretning. Man kan fortsat godt navigere lidt mere i retning af én af metoderne, og så alligevel være en del det fælles verdenshjørne. At udvide sit kendskab til de tre metoder og deres fællesnævnere bliver på denne måde også en genvej til at udvide kendskabet til hinanden skoler og daginstitutioner imellem. For selvom man lokalt måske fortsat vægter en af metoderne tungest, vil Sorøs pædagogiske pejlemærke alligevel styrke ens viden og forståelse i forhold til sine kollegaers og samarbejdspartneres praksis. At placere de tre metoder i samme pædagogiske verdenshjørne, signalerer i sig selv, at de har en indbyrdes forbundethed. Men hvad er det præcist, at deres fællesnævnere er? Det ser vi nærmere på inden længe, men lad os først tage et kig på 3 tre metoder hver især. Kort om de tre metoder hver især Marte Meo Marte Meo betyder Ved egen kraft. Metoden blev udviklet af den hollandske socialpædagog Maria Aarts i slutningen af 1970'erne. Marte Meo er nok mest kendt for sin brug af videooptagelser til at analysere samspillet mellem mennesker. Et Marte Meo forløb kan tage udgangspunkt i de samspil, der finder sted omkring et barn både i familierelationer og professionelle relationer. Deltagerne filmes i hverdagssituationer, og efterfølgende udvælges og analyseres de sekvenser, hvor samspillet har fungeret særligt godt I analysen af et samspil mellem eksempelvis et barn og en voksen kigges på de initiativer, som barnet tager, og på hvilke allerede eksisterende ressourcer der er at bygge videre på. Samtidig rettes en del af fokus på den voksne, der via analysen får indblik i, hvilke af personens egne handlinger, der bidrager positivt til samspillet. Dette skulle gerne give den voksnes en fornemmelse for, hvordan vedkommende efterfølgende kan kvalificere sit eget bidrag til barnets udvikling og yderligere at styrke dets oplevelse af at føle sig set og at lykkes.
3 Narrativ Pædagogik Narrativ er det engelske ord for fortælling. Når vi skaber fortællinger, udvælger vi bestemte begivenheder, som vi kæder sammen i forhold til et bestemt plot eller tema. Hvis de historier, der fortælles om et barn, primært omhandler problemer, regelbrud eller destruktiv adfærd, vil det ofte have den effekt, at de, der lytter til disse historier, kommer i til at fokusere på disse temaer i deres møde med barnet. Herved kan fortællingerne blive til selvopfyldende profetier. I et narrativt perspektiv er en væsentlig kilde til forandring er, at få aktiveret de alternative historier, der kan fortælles om barnet. Et andet narrativt virkemiddel er at fokusere på de intentioner, der ligger bag tilsyneladende uhensigtsmæssig adfærd. Sidste men ikke mindst tilstræber narrativ pædagogik via begrebet Eksternalisering at skille barnet fra problemet. Tanken er, at hvis fokus ændres fra Han er sårbar til Sårbarheden fylder somme tider meget, bliver det lettere at lave samarbejdsalliancer med børn og forældre mod problemet. LP modellen I LP-modellen står L for læringsmiljø og P for pædagogisk analyse. Modellen er udviklet på baggrund af systemisk tænkning, som frem for at tænke i simple årsagsforklaringer ser på begivenheder som dele af større samspil og mønstre. Individet påvirker helheden og helheden påvirker individet. Denne tænkning medfører, at alle implicerede parter ses som medansvarlige for at skabe de ønskede ændringer, idet alle indgår i begivenhederne og er medskabere af mønstrene i det samlede system. Læringsmiljø-delen af modellen fokuserer på, hvordan relationer og andre faktorer i konteksten påvirker børnenes udvikling, trivsel, motivation og læring. Den pædagogiske analyse handler om at kortlægge, hvilke af disse faktorer, der bidrager til at opretholde uhensigtsmæssige mønstre, og på baggrund af dette forsøge at finde knapper at dreje på, der kan ændre på situationen. Enhver af de implicerede parter vil potentielt kunne bidrage til en forandring ud fra tanken om, at vores verdener er indbyrdes forbundet og påvirker hinanden. Metodernes fællesnævnere og de pointer, der ligger bag I det følgende udfoldes nogle de fællesnævnere fra Marte Meo, Narrativ Pædagogik og LP-modellen, der ligger bag Sorøs pædagogiske pejlemærker
4 Fra individuelt fokus til fokus på kontekst og relationer Både Marte Meo, Narrativ Pædagogik og LP-modellen gør op med et ensidigt individuelt fokus, både når det kommer til problemer og succeser. I denne forståelse kan en uhensigtsmæssig adfærd altså ikke forklares alene ud fra barnet. I stedet udvides fokus til også at omfatte relationernes og kontekstens betydning. Dette byder ikke, at vi ikke hver især kan bringe en medfødt sårbarhed med ind i rummet og i samspillet. Imidlertid er pointen, at denne sårbarhed vil vise sig i større eller mindre grad, alt efter hvor vi er, hvad vi beskæftiger os med, og hvem vi er sammen med. I Marte Meo- tænkningen har man øje for, hvordan psykiske vanskeligheder og eventuelle fejludviklinger kan overvindes, i det gode samspil. Det er derfor primært samspillet mellem mennesker, der er i centrum, når der videofilmes og analyseres. Det er kontakten, og måden som deltagerne er sammen på, der er i fokus. Med relationen som omdrejningspunkt flyttes fokus fra det enkelte barn til de sociale processer, det er involveret i. Det kompetente barn er i virkeligheden en misvisende individfokuseret betegnelse. Intet menneske kan være kompetent til noget som helst, hvis ikke det har været og er i kompetente relationer, som Dion Sommer formulerer det (Dion Sommer s ) Det er ikke personen, der er problemet - det er problemet, der er problemet. Denne narrative talemåde beskriver i sig selv en bevægelse fra et individuelt til et relationelt og kontekstuelt fokus. Ved at se på problemet, som et element uden for personen (via eksternalisering) gøres det til en ydre ting, der til forskellige tider og i forskellige situationer påvirker vores liv i større eller mindre grad. Herved åbnes for at fokusere på de tidspunkter, hvor problemet fylder mindst. Ved at kortlægge de relationer og de kontekster, hvor dette er tilfældet, vil man komme på sporet af de undtagelser fra problemfortællingerne, som den foretrukne fremtid skal bygges på. I LP-modellen sker bevægelsen væk fra det ensidigt individuelle fokus ved, at der kigges på alle de mulige faktorer, der kan være medvirkende til at opretholde en problemstilling. I denne kortlægning indgår relationerne og konteksten som to væsentlige faktorer. Frem for at ville finde ud af hvorfor noget skete, lægges fokus i højere grad på, hvordan tingene hænger sammen. Dette ud fra en forståelse af, at årsager og virkninger påvirker hinanden gensidigt, og at det derfor ikke vil være muligt at definere, hvad der præcis er årsag, og hvad der er virkning. Den forståelse kaldes i den systemiske tænkning for cirkularitet. Herved brydes med den traditionelle lineære opfattelse af, at alt har én årsag, ligesom der gøres op med tendensen til at tænke, at denne årsag skal findes i barnet eller i hjemmet. DMVTI s. 36
5 Som en illustration af tænkningen, kan vi kigge på Peter: Peter drikker for meget, han er blevet skilt og han har mistet sit arbejde. Med en lineær forståelse vil vi hurtigt kunne lave en rækkefølge af begivenhederne, som bygger på en klar årsag-virkning sammenhæng: Peters drikkeri tog til, konen blev træt af dette og forlod ham, og så ramlede det hele i en grad, så han end ikke kunne passe sit arbejde. Med en cirkulær forståelse vil vi i højere grad have øje for, hvordan de tre faktorer kunne hænge indbyrdes sammen: Hvordan hang drikkeriet sammen med, at ægteskabet knirkede eller at Peter ikke trivedes på sit job? Var det fordi Peter drak, at ægteskabet begyndte at smuldre, eller var det fordi ægteskabet ikke fungerede, at Peter begyndte at drikke? MTPISA s. 80 At kigge bag om problemerne i en søgen efter det meningsfulde En anden fællesnævner mellem Marte Meo, Narrativ Pædagogik og LP-modellen er deres insisteren på at se menneskers handlinger som meningsfulde også når de måtte fremstå som det modsatte. På denne måde har alle tre metoder øje for, at den ønskede fremtid ofte ligger underforstået indlejret i det problematiske. I Marte Meo er det en central tanke, at barnets initiativer altid er meningsfulde. Enhver handling fra barnets side kan betragtes som dets naturlige forsøg på at opnå noget der er meningsfuldt i forhold til dets behov og udvikling. Barnet mål kunne være at opnå forståelse, at kunne mestre, at komme i følelsesmæssig balance eller at indgå i en rar kontakt med andre. Det er først, når dette ikke vil lykkes, der kan opstå problemer. Når vi handler uhensigtsmæssigt, er det dels, fordi vi har lært det, men det er også et udtryk for et savn, et behov eller mangel, som netop artikuleres i adfærden Når den voksne agere efter Marte Meo principperne får den voksne et beredskab til at se barnets initiativer og følge dem til dørs på barnets præmisser. Dette fremmer barnets udvikling og samarbejdsevne, og aflyser den mangel, der, blandt andet, kan fører til uhensigtsmæssig adfærd. På denne måde klæder man barnet på, til selv at lykkes. I narrativ pædagogik taler man om, at et menneskes liv kun bliver problematisk, fordi der også er noget, der er vigtigt. På denne måde kan et problem blive en genvej til at komme på sporet af det ønske om et alternativ til den nuværende tilstand, som problemet er et udtryk for. En person, der er frustreret over af at opleve meget uretfærdighed i sit liv, fortæller samtidig mellem linjerne, at retfærdighed er vigtig for ham eller hende. Man
6 kalder dette for det fraværende, men implicitte (absent but implicit). En af hovedtankerne i narrativ pædagogik er, at det sjælden hjælper, at forsøge at løse det umiddelbare problem. I stedet ses det som vejen frem, at tale med mennesker om, det bagvedliggende vigtige, og finde frem til de fortællinger og fremtidige handlinger, der kan forbinde personen tættere med netop dette. I den systemiske tænkning er man optaget af, hvordan hvert enkelt menneske hele tiden konstruerer sin egen fortolkning af det, der sker. Vi laver vores egne fortolkninger på baggrund af vores opvækst, vores personlige historie, vores kultur og vores biologi og det samme gør vores medmennesker. Det er derfor ikke givet, at vi ser verden på samme måde, og at vi har samme opfattelser af situationen. Når jeg oplever, at det den anden gør, er problemskabende for mig og bringer min egen moral eller personlige værdier i spil, er det ekstra vanskeligt at bevare blikket for, hvad der kunne være den andens gode grund til at handle, som vedkommende gør. Men ved også i sådanne situationer, at bevare en interesse for den andens perspektiv, og forsøge at sætte sig ind i den logik, som han eller hun navigerer ud fra, opdages det ofte, at de negative effekter, som jeg op-lever, ikke var en del af hensigten med den andens handlinger. Fokus er: Ud fra hvilken logik, kan jeg forstå, hvad den anden siger og gør. Dette er en grundlæggende vej i retning af anerkendelse: Hvordan kan man forstå, hvad der ligger til grund for, hvad den anden siger og gør. Jeg må forstå, at det den anden gør i en forstand er logisk ud fra et givet sæt af præmisser og værdier. Hvis jeg forstår det, ( ) kan jeg skabe et fundament, hvorfra det bliver muligt at møde den anden, og derfra kan vi bedre etablere konstruktive samtaler og samarbejde. T:O Villa Venire) Sproget som identitetsskabende instans I både Marte Meo, Narrativ Pædagogik og LP-modellen spiller sproget en central rolle. Dette ud fra en fælles tanke om, at sproget og den måde vi taler på ikke blot beskriver en objektiv virkelighed men i høj grad også skaber vores virkelighed og danner grundlag for vores forståelse af det, der sker i vores liv. Man kan selvfølgelig god tale objektivt om, at Tyskland invaderede Danmark den 9. april 1945, men så snart spørgsmålene drejer i retning af, hvorfor det skete, hvilke intentioner der lå bag og hvilken betydning det fik, vil forskellige mennesker have forskellige meninger og forståelse omkring. Hver person vil også have forskellige meninger og værdier i spil, som vil afspejle sig i de ord og begreber, de vælger at beskrive begivenheden med. I forhold til omgangen med det lille barn er der i Marte Meo-sammenhæng en stor opmærksomhed på hvordan man, som voksen, indlemmer barnet i den sproglige sammenhæng. Allerede fra barnet er spædt anbefales benævnelse, som er det første skridt til at give barnet de passende ord, der høre til den aktuelle situation eller til barnets følelser og
7 oplevelser. En anden opmærksomhed retter sig imod, at den voksne altid er i en magtposition i forhold til barnet, når der sættes ord på handlinger og initiativer. Begrebet definitionsmagt henviser til, hvordan den voksnes valg af ord og perspektiv får indflydelse på barnets oplevelse af sig selv og situationen. Man kan også sige det på den måde, at hvor vidt potentialerne i barnets initiativer får mulighed for at blive udfoldet, i høj grad afhænger måden, som betydningsfulde andre i form af forældre og professionelle vælger at forstå og svare på disse initiativer. Den måde omsorgsudøvere responderer på barnets/brugerens handlinger og kommunikation, hvordan de sætter ord på dets handlinger og oplevelser, hvad de reagerer på, og hvad der ikke gives respons på, samt måden de reagerer på, i disse processer ligger deres definitionsmagt. Magtpositionen kan anvendes på en måde som fremmer sunde udviklingsprocesser, men den kan også underminere den andens selvoplevelse og selvagtelse Den narrative pædagogik har en høj grad af fokus på, hvordan det er gennem sproget og vores fortællinger, at vi drager konklusioner om, hvem vi selv og de andre er. Tanken er, at de fortællinger, der omgiver os, bidrager til vores identitetsdannende processer, og man kan derfor sige, at vi bliver de narrativer, vi selv og andre fortæller om os. De ord, begreber, perspektiver, fortællinger og definitioner, vi vælger at beskrive et andet menneske med, giver os dermed en vis magt over måden, dette menneske bliver set af sig selv og andre. Sproget kan dermed både fastholde og frisætte. Børn og mennesker i udsatte positioner har ikke samme mulighed for selv at tage initiativ til at der bliver skabt nye fortællinger om dem, eller til at der bliver slået huller i eksisterende fortællinger. Den narrative tilgang har derfor som mål, at bruge sproget som en frisættende faktor i forhold til at bringe flere fortællinger i spil, der i højere grad er i overensstemmelse med den andens værdier og intentioner. I forhold LP-modellen, har den sin menneskeforståelse fra systemteorien. Mennesket forstås her, som selvstændig del af et socialt system. Her vil det være en systemisk pointe, at det netop er gennem kommunikation, at vi kan nærme os en forståelse af hinanden. Det er i denne forbindelse, LP-modellens analysedel hjælper os til at koordinere og med nysgerrighed undersøge, om vi har en nogenlunde fornemmelse for, hvordan de øvrige aktører har forstået det, der er sagt eller gjort. I systemteorien ses sproget desuden som en væsentlig faktor i den måde sociale systemer konstrueres på. I systemteorien kaldes de måder, der tales på, for kommunikative koder, og disse kan blive afgørende for, hvornår et barn in- eller ekskluderes. Med andre ord får de kommunikative koder og deres indlejrede, implicitte forståelser, stor betydning for, hvordan vi taler om og handler i interaktion med børnene. Hvis en personalegruppe eksempelvis taler om Sofie som et problematisk og aggressivt barn, danner denne kommunikationsform grundlag for, hvordan pædagogerne efterfølgende forstår og handler over for Sofie. Dermed risikerer vi at skabe selvopfylden-
8 de profetier, der kan have den negative effekt, at det bliver rigtig svært for Sofie at blive andet end et problematisk og aggressivt barn DMVTI s. 35 Mennesker som vigtige aktører i eget liv I samspillet med de børn og familier, som vores praksis betjener, betoner både Marte Meo, Narrativ Pædagogik og LP-modellen vigtigheden af ikke at placere disse mennesker i en passiv klientposition, hvor de er defineret ud fra de vanskeligheder, som de eventuelt måtte befinde sig i. I stedet sigtes mod samarbejdsformer, hvor de professionelles ekspertroller nuanceres, og hvor børnene og familiernes værdier og erfaringer inddrages i løsningerne. Marte Meo metodens tilgang til forandring, hvor potentialerne findes i det allerede eksisterende, betoner i sig selv, hvordan mennesker bør tillægges en central roller i deres egne udviklingsprocesser. Videofilmningen benyttes, fordi ethvert samspil ses som unikt og rummende sine helt egne udviklingsbetingelser og muligheder. Det giver derfor ikke mening at rådgive og intervenere efter færdigstøbte løsningsmodeller. I stedet viser udviklingsvejen sig i samspillet, og de fremtidige handlemuligheder kortlægges sammen med deltagerne i processen. Narrativ pædagogik ønsker at praktisere en respektfuld, ikke-bebrejdende tilgang, som sætter mennesker i centrum som eksperter i deres eget liv. Grundtanken er, at vi mennesker lever vores liv i overensstemmelse med de intentioner vi har, og at vi aktivt former vores eksistens i bestræbelserne på at finde veje til at opfylde disse. I narrativ pædagogik vil den professionelle derfor ikke se sig selv som ekspert på barnet eller familiens liv. Snarere vil han eller hun se sig som ekspert i at kunne forholde sig nysgerrigt og spørgende. Dette med henblik på at styrke og skabe fortællinger om de praksisser, hvori deltager allerede optræder som initiativtagere og som responderende agenter i deres eget liv. Herved skulle deltagerne gerne bringes i kontakt med de færdigheder, kompetencer, anskuelser, værdier, overbevisninger og evner, de allerede har, som kan hjælpe dem til at begrænse problemernes indflydelse på deres liv. LP-modellen og den systemiske tænkning medtænker barnets aktive medskabelse via aktørperspektivet. Dette perspektiv sætter fokus på, hvordan hver enkelt aktør forstår sine handlinger, og hvilken hensigter han eller hun kunne have med sin adfærd. Ifølge Thomas Nordahl, der er LP-modellens ophavsmand, bør vi betragte børn som aktører i eget liv, der gennem de handlinger, de foretager, forsøger at skabe mening. Børnenes handlinger afspejler desuden deres mål, ønsker, værdier, og handlingerne formidler derfor også en hensigt i forhold til, hvad børnene gerne vil opnå eller undgå. Vejen til at få indsigt i dette børneperspektiv er, at den voksne tør slippe sit eget perspektiv og åbent søge barnets
9 egen oplevelse. At ens initiativer på denne måde bliver set og at man bliver anerkendt som et betydningsfuldt medlem af fællesskabet, ses i den systemiske tradition som en væsentlig faktor for, at vi kan trives og udvikle os. Dette er indehold i anerkendelsesbegrebet, der ikke handler om ros, men om at andre knytter an til det vi siger og gør, og giver sig tid til at lytte til vores historier om os selv og vores virke. Fokus på fremtiden frem for fortiden Både Marte Meo, Narrativ Pædagogik og LP-modellen gør op med det traditionelle paradigme, der var optaget af at udforske, hvad der kendetegner uhensigtsmæssige udviklings- og livsprocesser, og derfor kom til at fokusere på fejl, mangler og begrænsninger. Med skiftet nedtones også vigtigheden af at finde ondets rod i fortiden, der kan forklare de nuværende vanskeligheder. I stedet peges på måder, på hvilke man kan hjælpe individer til at skabe en mere ønskelig fremtid. Marte Meo understøttes af nyere udviklingspsykologiske teorier, der ser udvikling som et livslangt forehavende, der gør det muligt at reparere på selv meget barske opvækstvilkår. I disse teorier betragtes udvikling ikke længere som forskellige stadier, mennesket skal gennemleve, hvilket fjerner ideen om, at vanskeligheder i et livskapitel nødvendigvis vil få negativ indvirkning på det fremtidige liv. Narrativ pædagogik har øje for, hvor vores fortællinger forbinder fortiden, nutiden og fremtiden. Vi kommer ofte til billedligt talt at tegne en linje fra fortiden til nutiden, som vi tror også angiver vores retning ind i fremtiden. Vores forestillinger om fremtiden vil med andre være bestemt af fortællinger om fortiden, også selvom vi skulle ønsker at bryde med situationen, fordi vi kommer til at tænke, at det kan ikke være anderledes, eller kommer til at fokusere på, at jeg jo altid har været dårligt til at. Ved at kaste lys på endnu ufortalte begivenheder i fortiden eller ved at sætter allerede kendte begivenheder sammen på nye måder, vil narrativ pædagogik være interesseret i at skabe andre fortællelinjer med andre temaer og end de, der pegede ind i en ikke foretrukken fremtid. På denne måde er det faktisk sandt, at det aldrig for sent, at få en god barndom. Den systemiske tilgang og den cirkulære forståelse i LP-modellen, hvor individet har indflydelse på konteksten, og konteksten har indflydelse på individet, fjerner som tidligere nævnt begrundelsen for at tænke i simple årsagsforklaringer. Alene herved bliver det mindre fristende at placere skam, skyld og ansvar i fortiden til forhold til et problems opståen. Den systemiske tænkning har også fokus på begreberne feedback og feedforward. Hvor feedback handler og at skue tilbage og vurdere, handler feedforward om, at kigge fremad og formulere visioner for, hvordan vi kan skabe mere af det, der allerede virker. I den forbindelse spiller indsigten om, at vi skaber virkelighed via sproget også ind. Tanken er, at
10 hvis vi anvender et ressourceorienteret og konstruktivt sprog, får vi skabt vilkår i vores omgivelser der understøtter bevægelser i retning af det, vi drømmer om og håber på. Hvis sproget til der imod er find-fem-fejl sprog og hele tiden fokuserer på mangler, og det vi ikke formåede, så skabes en virkelighed af kontrol, mistro og en tendens til at placere overliggeren for lavt. At bringe sig selv i spil De tre metoders understregning af relationernes, kontekstens og den subjektive meningsdannelses betydning, fører også til, at vi som professionelle nødvendigvis må stille os parate til at se på vores egen andel i samspillet. Som de professionelle, er vi også part i sagen - vores inputs indgår i ligningen. Marte Meo metodens fokus på samspilsprocesser indebærer, at vi ikke længere kan se os selv som neutrale eller udenforstående, der alene har retten til at definere situationen og vide hvad, der er bedst. Dels fordi vores vurdering, der har været turen igennem vores sanseapparat og vores lokale tolkning ikke er objektiv, og dels fordi vi ikke kan vide, hvad den anden føler, tænker eller fornemmer; uden først at have talt med vedkommende. Videooptagelserne og analysen også af den voksnes andel af samspillet skulle gerne give os mulighed for at se nye muligheder. Dette ikke mindst i forhold til at se både barnet, os selv og problemet i et nye lys. Vejen for en anden type professionel deltagelse i samspillet, banes i narrativ pædagogik af den eksternaliserende praksis, der sikrer, at vi ikke får gjort barnet eller familien til problemet. I og med at problemet gøres til en selvstændig enhed, som barnet og familien slås med, er påvirket af og kæmper med at håndtere, - bliver det lettere for den professionelle, at stille sig til rådighed, for at indgå i en samarbejdsalliance med barnet og familien mod problemet. Det er vigtigt, at dette samarbejde tager udgangspunkt i barnets og familiens værdier og ikke i den professionelles. Den professionelles bidrag er, at medvirke til, at skabe en frigørelse fra problemernes konkrete indflydelse på barnets og familiens liv og selvopfattelse, så de i højere grad får en fornemmelse af, hvor de selv står, og hvad de står for. Ud fra LP-modellen og den systemiske tænknings pointe om vores verdener er indbyrdes forbundet og påvirker hinanden følger det, at vi som professionelle selv er en del af systemet. Gennem vores handlinger, forventninger og udsagn er vi med til at skabe bestemte sandheder, om børn, familier og den aktuelle problemstilling, hvilket igen påvirker mulighedsrummet for, hvad børnene og familierne kan gøre og sige. Vi er med andre ord selv med til at skabe den virkelighed, som vi tror, vi blot iagttager, og som de professionelle må vi derfor altid overveje, hvordan vi selv indgår i systemet og påvirker dette.
11 Metodefrihed, metodekrav eller metodeansvar? Som nævnt i indledningen er Sorøs pædagogiske pejlemærker er udviklet med henblik på, at alle medarbejdere kan navigere og handle ud fra det fælles sprog og den fælles forståelse, der findes i Marte Meo, Narrativ Pædagogik og LP-modellen. Dette uden at skulle opgive det, de allerede gør, men med mulighed for at udvide det eksisterende repertoire. At have 3 teorier i spil, sætter krav til den professionelles evne til at vælge den rette tilgang i den enkelte situation. Det er vores håb, at Sorøs pædagogiske pejlemærker kan give den enkelte medarbejder et overblik og noget at navigere ud fra, når disse valg skal træffes. Med valget af de 3 teorier fra samme pædagogiske verdenshjørne er der på den ene side ikke lagt op til en total metodefrihed, hvor hver enkelt kan gøre, som han eller hun synes, uden at behøve at argumentere for sit valg. På den anden side ville det også tale imod de 3 metoderes pointer om, at standardiserede løsninger sjældent virker, at ophøje Sorøs pædagogiske pejlemærker til et metodekrav forstået på den måde, at alle medarbejdere skulle navngere efter én bestemt metode, som den eneste rigtige. Men inspiration fra Leif Tøfting Kongsgaard, ønsker vi i stedet at introducere begrebet metodeansvar. At have metodeansvar indebærer i Kongsgaards optik, at man som professionel praktiker - og institution - er forpligtet på at kunne formulere overvejelser over, hvorfor man i en given situation valgte at handle, som man gjorde, at man tager sig tid til at reflektere over hvad resultatet blev, samt hvilke andre veje, man eventuelt kunne have valgt eller ville kunne vælge i fremtiden. Analysere, reflektere og handle Tegn på, at vi som professionelle og som organisation nærmer os et sådant ideal om metodeansvar, kunne være følgende: 1. At vi kan skifte mellem forskellige perspektiver i vores syn på barnets og familiens situation. Dette blandt andet via kendskabet til og beherskelsen af de metoder, som hver især kan give forskellige forståelser af barnet og familiens situation. 2. At vi forholder os refleksivt ( kritisk) og lærende til vores egen praksis. Dette blandt andet ved, at vi er i stand til at se vores egen rolle, vores egne handlinger og den relation, vi indgår i med børn og familier, udefra. Et element af dette er også at forstå samspillet mellem ovenstående og børnenes / familiernes reaktioner.
12 3. At vi kan omsætte indsigterne i punkt 1 og 2 til handlinger. Dette blandt andet ved at kunne tage konsekvensen af at se en ny vinkel eller få en ny indsigt ved at omsætte dette til nye handlinger i samarbejdet med barnet og familien via konkrete teknikker fra de tre metoder.
Sorøs pædagogiske pejlemærker
Sorøs pædagogiske pejlemærker En kortlægning af fællesnævnerne i Marte Meo, Narrativ Pædagogik og LP-modellen. Om denne artikel Denne artikel fortæller om baggrunden for udarbejdelsen af Sorøs pædagogiske
Læs mereDe pædagogiske pejlemærker
De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker På de næste sider præsenteres 10 pejlemærker for det pædagogiske arbejde i skoler og daginstitutioner i Sorø Kommune. Med pejlemærkerne
Læs mereSYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI
SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem
Læs mere10 principper bag Værdsættende samtale
10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,
Læs merePædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen
Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at
Læs mereDen gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave
Den gode overgang fra dagpleje og vuggestue til børnehave Barnet skal ikke føle, at det er et andet barn, fordi det begynder i børnehave. Barnet er stadig det samme barn. Det er vigtigt at blive mødt på
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mereGreve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen
Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen
Læs mereIDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring
IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende
Læs mere- Om at tale sig til rette
- Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne
Læs mereVelkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket
Velkommen Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Dagens program Opgaven til i dag Karl Tomms spørgehjul Reflekterende team Domæneteori Respons fra ledelsen Grafisk facilitering Evaluering
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs mereDet er aldrig for sent at få en lykkelig barndom!
Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Fortællinger skaber en ramme at forstå både fortidige, nutidige og fremtidige begivenheder i. Vi skal starte med at arbejde med sprogets delelementer.
Læs mereSproget skaber verden
Sproget skaber verden Gennem den måde, vi taler om og med børn og unge, er vi med til at skabe de fortællinger, de lever deres liv igennem Sproget skaber verden Hvorfor fokus på D I S P U K fortællinger?
Læs mereMål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune
1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,
Læs mereNår uenighed gør stærk
Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.
Læs mereLærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne
Læs mereSærligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden.
Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Derfor rummer du som særligt sensitiv et meget stort potentiale for at udvikle dig. Men potentialet
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereRødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
Læs mereOm socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær
Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede borgere Professionelt nærvær Kære læser Socialpædagogerne Nordjylland vil præsentere vores fag med dette hæfte. Det er et fag, som vi er stolte af, og
Læs mere- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.
- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde
Læs mereForÆLDreFoLDer. De pædagogiske pejlemærker
ForÆLDreFoLDer De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune har en ambition om at sikre alle børn en barndom i trivsel, med lyst til læring og en plads i fællesskabet.
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereAf Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.
Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger
Læs mereLP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER
Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,
Læs mereSOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN
SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN PRÆSENTATION AF DE VIGTIGSTE POINTER FRA MEDLEMSKONFERENCEN PÅ HOTEL BYGHOLM PARK HORSENS MANDAG DEN 4. APRIL 2016 2 Udgiver Socialpædagogerne Østjylland Oplag 400 stk. Konsulent
Læs mereSilkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021
Silkeborg Kommune Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 4 Trivsel... 5 Samspil... 6 Rammer for læring, trivsel og samspil... 7 Side 2 af 7 Indledning Vi ser læring og trivsel
Læs mereDen socialpædagogiske. kernefaglighed
Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste
Læs mereInklusion i Hadsten Børnehave
Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve
Læs mereStrategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele
Læs mereFUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV
Af Gitte Haslebo, erhvervspsykolog Haslebo & Partnere, 2000 FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Fusionen som en ustyrlig proces Fusionen er en særlig omfattende og gennemgribende organisationsforandring.
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereLP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV
LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en
Læs mereDer blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:
Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.
Læs mereSpecialsektorens frivillighedspolitik
Specialsektorens frivillighedspolitik 1 Frivillige kan tilføje en ekstra dimension I Region Nordjylland tror vi på, at fremtidens velfærd skabes i et samspil mellem borgeren, den offentlige sektor og civilsamfundet.
Læs mereSÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn
SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder
Læs merePædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.
Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Om skolen: Abildgårdskolen er beliggende i Vollsmose i Odense. Skolen har pt. 655 elever hvoraf ca. 95 % er tosprogede. Pr. 1. august 2006 blev der indført Heldagsskole
Læs mereSammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs mereMARTE MEO - VED EGEN KRAFT -
MARTE MEO - VED EGEN KRAFT - Kære forældre / dagplejer I er blevet tilbudt et Marte Meo forløb, denne lille folder vil informere jer om, hvad det går ud på. Lidt historie Marte Meo er en næsten 25 år
Læs mereDilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer
Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og
Læs mereDEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK
DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,
Læs mereUdarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010
1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer
Læs mereMin intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du
Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereDin rolle som forælder
For mig er dét at kombinere rollen som mentalcoach og forældrerollen rigtigt svært, netop på grund af de mange følelser som vi vækker, når vi opererer i det mentale univers. Samtidig føler jeg egentlig
Læs mereKulturen på Åse Marie
Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem
Læs mereForældreperspektiv på Folkeskolereformen
Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det
Læs merelivsglæde er en af de største gaver vi kan give børn
tema livsglæde livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn Lone Svinth har skrevet speciale om livsglæde og har deltaget i det tværkommunale samarbejde Projekt Livsglæde mellem Fredericia, Køge,
Læs mereErfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09
Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,
Læs mereFORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR
FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte
Læs mereKOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN
KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere
Læs mereBeskrivelse af indhold Familieorienteret alkoholbehandling
Beskrivelse af indhold Familieorienteret alkoholbehandling Et-årigt kursusforløb i ni moduler à to dage fra 22. maj 2012 til 27. februar 2013 1. Modul - 22. og 23. maj 2012 Introduktion, definitioner og
Læs mereNår motivationen hos eleven er borte
Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler
Læs mereSeptember 2014. Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag
Pædagogiske læreplaner Generelt pædagogisk grundlag Vi ønsker at skabe et børneliv for børn og forældre, som ruster børnene til livets udfordringer, til glæde for dem selv, deres omgivelser og samfundet
Læs merePOLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER
POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.
Læs mereDet udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.
Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om
Læs merePÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16
PÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16 Buskelunds pædagogiske platform udtrykker og afspejler et fælles menneskesyn og en fælles grundforståelse af børns og unges læring, udvikling, trivsel og dannelse.
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereINTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE
INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN
Læs mereINSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER
INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER Idéudvikling i forhold til jeres kerneopgave og igangsætning af idéerne er ikke noget, der kører af sig selv. Der er behov for,
Læs mereL Æ R I N G S H I S T O R I E
LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mereHverdagslivstema i Spirens vuggestue
Hverdagslivstema i Spirens vuggestue Måltidet som en pædagogisk aktivitet. Beskriv vores praksis i forhold til hverdagslivstemaer. Hvad foregår der? Hvem bestemmer hvad? Hvilke regler er der? Fysiske rammer
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen
Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et
Læs mereMini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte
Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber
Læs mereDer er 3 niveauer for lytning:
Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.
Læs mereHøj pædagogisk faglighed. Hvorfor handler vi som vi gør? Hvorfor vælger vi f.eks. de aktiviteter vi gør?
Børnegårdens værdigrundlag. Børnegårdens SPOR: Høj pædagogisk faglighed. Hvorfor handler vi som vi gør? Hvorfor vælger vi f.eks. de aktiviteter vi gør? Ansvarlighed for egen handling. Den professionelle
Læs mereREFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008
REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereMentorgruppe har positiv effekt. Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth
Mentorgruppe har positiv effekt Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth CAFA kort fortalt Alle opgaver med udsatte børn og unge i fokus Samarbejdspartner:
Læs merePå jagt efter motivationen
På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og
Læs mereKrumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune
Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og
Læs meredobbeltliv På en måde lever man jo et
Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.
Læs mereTale-/hørekonsulenters bidrag til styrkelse af inklusionsprocesser. 17.september 2015
Tale-/hørekonsulenters bidrag til styrkelse af inklusionsprocesser 17.september 2015 Rammen for mit oplæg Fokus på jeres egen læring Inklusion: individet i fællesskabet Inklusion kræver en anderledes tænkning/praksis/kultur
Læs mereansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater,
Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. At barnet kan gøre sig Ansatte
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs mereUNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.
UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion
Læs mereInklusion og forældresamarbejde
Inklusion og forældresamarbejde Minikonference Brøndby Kommune Torsdag d. 4. februar 2016 Hent dagens præsentation på www.inkluderet.dk Disposi&on En formiddag med en blanding af oplæg, små film og gruppearbejde
Læs mereVelkommen til modul 3. Madguides
Velkommen til modul 3 Madguides Dagens Program Kontekst Autopoiese Anerkendende kommunikation Domæne teori Pause Forandrings hjulet Den motiverende samtale Næste gang Hemmeligheden i al Hjælpekunst af
Læs mereKærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL
Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,
Læs mereALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet
Læs mereNyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6
1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs merePædagogisk arbejde med børns legefællesskaber
Pædagogisk arbejde med børns legefællesskaber Af pædagog og udviklingskonsulent Kirsten Skøtt Når børn leger sammen, får de betydning for hinanden. Der opstår forbindelser mellem dem, som rækker ud over
Læs mereMål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.
og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. Børn og unge i vækst - alle børn skal trives i et trygt og sundt miljø med leg og læring. - alle børn skal møde nærværende,
Læs mereDaginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter
Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik
Læs mereKollund Skole og Børnehus, Inklusionsstrategi.
Kollund Skole og Børnehus, Inklusionsstrategi. Inklusion er den dynamiske og vedvarende proces, hvori skolen øger mulighederne for tilstedeværelse, oplevelse af fællesskab, aktiv deltagelse og højt læringsmæssigt
Læs mereDen gode inklusion. DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt. Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning
Den gode inklusion DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning Kalundborg Kommune 4400 Kalundborg www.kalundborg.dk Telefon, omstilling: 59 53 44 00 1/12 Indholdsfortegnelse
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mere