Standarder og kliniske databaser

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Standarder og kliniske databaser"

Andrea Lange
1 år siden
Visninger:

Transkript

1 National Databasedag i Danske Regioner den 2. april 2014 Standarder og kliniske databaser - behov for begrebs- og metoderevision Cheflæge Paul D. Bartels

2 Om standarder i de kliniske kvalitetsdatabaser Fagligt formulerede standarder findes kun i DK Standarder anvendes bredt Definition: Det mål for kvalitet, der danner grundlag for vurdering og evaluering af en ydelses kvalitet (Sundhedsvæsenets kvalitetsbegreber og definitioner, DSKS, januar 2003)

3 Hvorfor standarder i DKKDB - Derfor!

5 Standarder anvendes til Formidling Fortolkning Beslutningsstøtte

6 Dansk Apopleksiregister - Årsrapport 2012

8 Eksempler: Resultatindikatorer

9 Dansk Hysterektomi og Hysteroskopi Database - National årsrapport 2012 DHHDs nye mål er fastsat på baggrund af den internationale litteratur samt diskussioner på auditmødet og er godkendt af styregruppen sideløbende med, at rapporten har været i regional høring. Andelen af major komplikationer afhænger af, hvilke operationsmetoder der anvendes og burde kunne komme under 5% ved udbredt anvendelse af minimal invasiv kirurgi.

10 Kommentar Standard = litteratur + konsensus Fastlægger målet for de næste års indsats

11 Dansk Intensiv Database - Årsrapport 2012 Såfremt afdelingen ikke lever op til standarderne for resultatindikatorerne (genindlæggelse inden for 48 timer, udskrivelse i aften-nattetimer (kl ), kapacitetsbetinget overflytning til anden intensivafdeling), bør der gennemføres journalaudit eller andre tiltag for at vurdere problemet og evt. iværksætte nødvendige foranstaltninger.

12 Kommentar Standard = grænse mellem acceptabel og uacceptabel situation

13 Dansk Lunge Cancerregister - Dokumentalistrapport, oktober 2010

14 Kommentar Standard = værdi fra populationsstudier Giver den mening på institutionsniveau?

15 Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler - Dokumentalistrapport, version 3, januar 2012 Indikator 3 Bristninger, grad III eller grad IV Standard: Højst 6 % af førstegangsfødende bør få klinisk erkendt grad III eller IV bristninger (dvs. uden anvendelse af ultralyd) Evidens: Klinisk anerkendt ruptur af den anale sphincter i forbindelse med fødsel (svarende til grad III og grad IV bristninger), er beskrevet i op til 8,4 % af vaginale fødsler hos førstegangsfødende (2b). 8 I andre materialer er hyppigheden lavere (2b). 9 Ved brug af ultralyd findes langt flere sphincterrupturer, mellem 16 % 10 og op til 35 % 11 ca. seks uger efter vaginal fødsel.11

16 Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler - Årsrapport 2012

17 Kommentar Standard = konsensus + populationsstudie Hvad med bedste performer?

18 Eksempler: Procesindikatorer

19 Dansk Hjertesvigts Database - Dokumentalistrapport, december 2011 Indikatorgruppens konsensus og anbefalinger: Patienter med hjerteinsufficiens bør vurderes af en fysioterapeut specifikt med hensyn til, om der findes indikation for fysisk rehabilitering. Såfremt patienten findes egnet dertil, henvises patienten enten til at påbegynde træning på sygehuset eller bliver henvist til træning i kommunen (Evidens B, Klasse IIa). Andel af patienter med nedsat systolisk funktion (LVEF 40 %), som påbegynder individualiseret superviseret fysisk træning ved fysioterapeut i sygehusregi senest 12 uger efter indlæggelse/start på ambulante forløb eller efter konsultation hos en fysioterapeut i sygehusregi bliver henvist til træning i kommunalt regi. Standarden sættes til 30 %.

20 Den Nationale Skizofrenidatabase - Dokumentalistrapport, Version 3, Maj 2012 Indikatorområde 6. Psykoedukation En meta-analyse fra 2007 (20) konkluderer, at psykoedukation har en signifikant effekt i form af reduceret relapse og genindlæggelse i op til 12 måneder. Der blev ikke fundet effekt på symptomer, funktionsniveau eller medicincompliance. Samlet konsensus og evidensgradering: Det anbefales, at patienter med skizofreni modtager psykoedukation i manualiserede forløb og at pårørende inddrages i videst muligt omfang (evidensstyrke A). 6: Standarden er, at mindst 40% af de incidente patienter skal modtage manualiseret psykoedukation (individuelt eller i gruppe) i løbet af en to-årig periode.

21 Dansk Apopleksiregister - Indikatorskema, gældende fra

22 Kommentar Reflekterer 30% - 40% - 70% inhomogene patientpopulationer eller realistisk vurdering af eget system?

23 Dansk Register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (DrKOL) - Dokumentalistrapport, version 2.5, januar 2013 NIV-behandling - Styregruppen fastsætter følgende: Registrering af behandling med NIV anvendes som procesindikator som udtryk for, at den vigtigste livreddende intervention er blevet tilbudt til de patienter, der har den mest kritiske forværring i deres KOL. Standarden for indikatoren fortsætter med at være 8-12 %. Efter det første år med NIP har styregruppen fastsat standard for denne indikator på 10% og indtil videre vil denne standard blive fastholdt. En afvigelse fra standarden er imidlertid svær at tolke, idet den kan være udtryk for under- eller overbehandling, eller den kan være udtryk for en reel variation i forekomsten af KOL-forløb med behov for assisteret ventilation.

24 Det kunne vi have læst os til siden -82

25 Konklusion Vidt forskellig intern-faglig konstruktion og fortolkning af standarder rejser tvivl om anvendelighed Vidt forskellig ekstern forståelse gør det samme Og så er der en række tekniske problemer, som er oversete/uløste: Ja* hensigtsmæssighed i datareduktion Behov for casemix-justering Risikoen ved reduktion til binære data Behov for fælles RKKP-krav til konstruktion

26 Løse overvejelser om standardfastlæggelse OECD-anbefaling: fastlæggelse af standarder via forhandling mellem regeringsmagt, regioner (og faglighed?) Resultat standarder angives i form af forsvarlighed og fremtidsmål Resultat standarder deriveres via bedst performende institutioner, ikke populationer Proces standarder altid 100% Overvejelse: Når der er så store problemer, skal vi så blive ved med at lade standardbegrebet fylde så meget, som det gør?

Relaterede dokumenter

Beregningsprincipper i NIP-hjerteinsufficiens indikatorberegninger (revideret nov. 2011)

Beregningsprincipper i NIP-hjerteinsufficiens indikatorberegninger (revideret nov. 2011) Nedenstående tabel viser, hvordan indikatoropfyldelsesgraden for de forskellige indikatorer er beregnet i NIP-hjerteinsufficiens.