Maglegårdens arbejde med børns overgang fra børnehave til SFO/børnehaveklasse.

Transkript

1 Maglegårdens arbejde med børns overgang fra børnehave til SFO/børnehaveklasse. Vores mål med at have disse arbejdspapirer er, at vi kan blive mere præcise i vores udførelse af opgaven. Vi ønsker at blive bedre til den opgave, der relaterer sig til førskolebørn, sådan at vi kan være medskaber til, at vores børn får så god en start, som det er muligt, når de begynder i SFO og skole. At vi oplever Maglegården som medskaber til, at børn får så stor en grad af helhed i deres liv, som det er muligt ud fra de vilkår, de har. Hvordan arbejder vi med social inklusion og læringsforståelse: Social inklusion udgør et dannelsesperspektiv. Social inklusion er ikke en særlig teori eller metode, men en måde at begribe samfundets sammenhængskraft og det enkelte barns. Den mest væsentlige præmis i inklusionsperspektivet er den relationelle forståelse mellem det enkelte menneske og omverdenen. Barnets af identitet og kompetencer sker i forhold til og skal ses i forhold til hele fællesskabets dannelse hele børnegruppens dannelse. Denne forståelse sidestiller det enkelte barns med en af børnenes fællesskab, idet disse er hinandens forudsætninger. De pædagogiske medarbejderes fokus kommer til at ligge på relationen mellem det enkelte barn og børnefællesskabet. Og ikke på det enkelte barns mangler m.m. Dannelsesperspektivet social inklusion indeholder en relationel læringsforståelse. Forudsætningen for, at det enkelte barn kan lære de sociale spilleregler i en børnehave eller i en skoleklasse, er, at det har mulighed for at deltage socialt i disse sammenhænge. Barnet udvikler sig og lærer ved at være aktivt sammen med andre børn og voksne. Dette betyder, at det er vigtigt for førskolegruppens medarbejder At have særligt fokus på, hvordan de kan understøtte børnenes deltagelse i forskellige former for lærende fællesskaber. At medarbejderne har fokus på at være medskaber af det lærende fællesskab. Der skal arbejdes med, hvordan fællesskabet er midlet til det enkelte barns og læring. At medarbejderne er aktiv deltagende i det lærende fællesskab. Integrationsforståelse indebærer, at barnet skal tilpasse sig miljøet, det befinder sig i. Barnet forventes at have egne iboende evner og drifter, at kunne foretage tilpasningen til f.eks. den nye førskolegruppe. En læringsforståelse, der støtter et dannelsesperspektiv baseret på integration kan være en kognitiv læringsforståelse. Pædagogen vil arbejde med barnets i tilfælde af f.eks. uhensigtsmæssig adfærd ved at ekskludere barnet fra resten af gruppen og sende barnet uden for alene. Udenfor vil pædagogen redegøre for barnets uhensigtsmæssige adfærd og via sproget forsøge at fortælle en 1

2 anden måde, at barnet skal opføre sig på, gøre rede for de forventninger, der ligger til barnet. Fortælle barnet, at det skal agere på den og den måde for at blive accepteret. Herefter vil det forventes, at barnet omsætter denne sproglige irettesættelse af adfærd til mere hensigtsmæssige handlinger. Dog skal man være opmærksom på at barnet lærer over tid, og at det kan være nødvendigt at bruge metoden flere gange. Vores mål for social inklusion er: At alle deltager i de sociale fælles lege, som vi skaber for fællesskabet. At alle deltager i ture ud af huset. At der ved fællessamlinger opleves gode relationer, stemninger, ro m.m. Sociale kompetencer Personlige kompetencer Forældresamarbejde i førskolegruppen. I løbet af september måned kontaktes forældrene, og de får udleveret vores skrivelse med tanker og mål for førskolegruppen. Hvis personalet vurderer, at nogle af børnene har særlige behov, og at der kræves en ekstra indsats for, at barnet bliver skoleklar, indkaldes forældrene til disse børn til en samtale. Personalet anvender kompetencehjulet som udgangspunkt for deres vurdering af barnet. Hvis forældrene ikke er indkaldt til samtale, men har behov for at tale om deres barns skoleparathed, kan de bede om en samtale. Vi vil altid have en anerkendende tilgang til disse møder. Vi er bevidst om, at det er forældrene, der bestemmer, om barnet skal i skole. Det er vigtigt, at vi er fastholdende, hvis vi er i tvivl om, at barnet kan nå at blive skoleklar. Disse indledende samtaler afholdes af den person, der har førskolegruppen sammen med en af de voksne, der er på den stue, hvor barnet går. Forældresamarbejde generelt. Vi vil gennem hele forløbet arbejde på, at der er den største grad af helhed for barnet. Dette betyder, at vi vil være aktive i samarbejdet. Børnene vil jævnligt få opgaver med hjem, som forældrene skal støtte barnet i at lave. Det kan være at lære et rim, at binde snørebånd og andet. Vi vil altid tage kontakt til forældrene, hvis vi oplever, at barnet har behov for dette. Der kan laves en afsluttende forældresamtale i april-maj måned, hvis der er behov for det fra forældrenes eller personalets side. Vores mål for forældresamarbejdet: At der bliver afholdt forældresamtaler i det omfang som forældre og/eller personale finder det nødvendigt. At alle forældre bakker op omkring bamse og bamse-bogen. At alle forældre bakker op omkring det, at barnet skal øve sig på opgaver derhjemme. 2

3 At der er en god gensidig kontakt til alle forældre i førskolegruppen. At forældrene bakker op om førskolegruppen, og barnets deltagelse i gruppen. Start af førskole gruppe. Førskolegruppen dannes 1. juni, og børnene arbejder med udvalgte opgaver i denne gruppe, indtil sommerferien starter. I sommerferieperioden arbejdes der på tværs af stuerne. Midt i august (når sommerferie-afviklingen er slut) starter gruppen atter op og vil fungere, indtil de starter i SFO 1. juni (på Haslev Privatskole er det 1. februar). Mandag-torsdag er førskolebørnene samlet i gruppen fra kl. ca til kl. ca (undtaget i tidsrummet kl. ca , hvor alle er på legepladsen), og de vil blive tilbudt aktiviteter af forskellig karakter. De børn, der har brug for en særlig indsats med hensyn til deres sproglige, vil deltage i en sproggruppe mandag formiddag. Om fredagen har vi fællessamling for hele Maglegården (vuggestue og børnehave), og det er legetøjsdag. Førskolegruppen vil om fredagen være sammen med resten af børnehaven. Dagen vil være ude-dag og som regel med bålaktiviteter. Naturen og naturfænomener Naturen og naturfænomener Dagene mandag-torsdag vil starte med samling. Her vil vi øve ugedage, dato, måneder, årstal og årstid. Vi vil også sige rim og remser og synge en sang. De overordnede mål med samlingerne vil være: at kunne sidde stille og være koncentreret at kunne række hånden op, når man vil sige noget at kunne vente på tur at kunne sige noget i en større forsamling at kunne lytte til hinanden at kunne modtage og forstå en kollektiv besked at udvikle de sproglige kompetencer Sociale Alsidig kompetencer personlig Til frokost og/eller frugt vil der være højtlæsning efter principperne i dialogisk læsning. Maglegårdens mål og indhold for førskolegruppen: Det er vigtigt at tænke på, at læring tager tid. Det er ikke alle, der lærer i samme tempo eller på samme måde. Hvis barnet har lavet noget, der er forkert, eller der er en fejl, så skyldes det formentlig, at det enkelte barn ikke har lært det endnu, og så gælder det om, at anerkende det, som barnet har lavet. Man kan inddrage de børn, der 3

4 allerede besidder kompetencen på det pågældende område, og børnene kan hjælpe og lære af hinanden. I hverdagen arbejder vi med, at børnene skal have pligter og udvise selvstændighed. Det er med til at skabe selvtillid hos børnene. De skal selv kunne tage overtøj og fodtøj af og på. De skal være med til at vurdere, hvilken slags tøj, der er nødvendigt til de forskellige vejrtyper. De skal kunne klare toiletbesøg alene, og de skal have en god håndhygiejne. De skal rydde op efter sig selv og være med til at rydde op på fællesområder. De skal begynde og fuldende en aktivitet, når de bliver bedt om det. Og de skal kunne arbejde uden hele tiden at have brug for opmærksomhed fra et andet barn eller en voksen. Sociale kompetencer I løbet af året vil vi lave aktiviteter, der tager udgangspunkt i de 6 læreplanstemaer: alsidig personlig, sociale kompetencer, sproglig, krop og bevægelse, naturen og naturfænomener, kulturelle udtryksformer og værdier. August og september Vi arbejder med temaet natur og naturfænomener. At give børnene forståelse for forskellige naturfænomener. At styrke børnenes motorik. At udfordre børnenes nysgerrighed. At udfordre børnenes fantasi. Vi vil gå på opdagelse i naturen og finde insekter samt spor fra dyr. Vi vil tale om årstiden. Vi vil bruge naturen som gymnastiksal samt som kulisse for forskellige lege (fantasi- og rollelege). Oktober og november Vi arbejder med de personlige og sociale kompetencer Naturen og naturfænomener Krop og bevægelse Sociale kompetencer At kunne farvelægge indenfor stregerne. At kunne holde på en blyant. At kunne forskellige begreber (former, farver, stor-lille, højestlavest osv.) At kunne overholde regler i spil og leg. At kunne lægge puslespil. At have omverdens bevidsthed (familie, alder, adresse) At kunne tage hensyn til andre i samvær og leg. At kunne løse konflikter på en hensigtsmæssig måde. At kunne bede den voksne om hjælp, når der er behov for det. At kunne holde temperament inden for de normale grænser. Sociale kompetencer Krop og bevægelse (finmotorik) 4

5 At alle kan gå over en fodgænger overgang alene. At kunne farverne i et lyskryds og rette sig efter dem. Spille spil og lave opgaver. Arbejde med konceptet Trin for trin, hvor vi taler om kammeratskab, følelser m.v. Farvelægge tegninger. Gå ture i nærmiljøet og se, hvor børnene bor. Her tager vi efter aftale med forældrene et foto af barnet foran hoveddøren, og så laver barnet efterfølgende deres eget hus af karton, hvorpå billedet af barnet bliver påklæbet. Vi vil på vores ture snakke om, hvad alle skal være opmærksomme på, når de færdes ude i trafikken, og vi vil lave forskellige opgaver fra Rådet for større Færdselssikkerhed. Som afslutning på forløbet får vi besøg af en politibetjent, der kommer og laver gå-prøve med hvert enkelt barn, som får et gå-bevis som tegn på, at de har deltaget i forløbet. December Vi laver forskellige juleaktiviteter At give børnene kendskab til baggrunden for højtiden samt til de forskellige traditioner, der knytter sig dertil. Vi vil lave forskellige kreative aktiviteter, synge julesange, igangsætte lege og andet, der har relation til højtiden. Januar Vi vil arbejde med temaet kulturelle udtryksformer og værdier, de personlige kompetencer, og så vi vil introducere gruppens bamse, som på skift skal med alle børnene hjem i en weekend. At præsentere børnene for nogle eventyr og sanglege og dermed et udsnit af den danske børnekultur. Vores mål med bamsen og bogen er, at børnene udvikler deres sproglige kompetencer (udtale, ordforråd, sætningsopbygning, at bruge længere sætninger og at kunne fortælle en sammenhængende historie) og at de øver sig i at sige noget i en større forsamling. At børnene kan tælle til 10. At børnene kender tallene 1 til 10. At børnene bliver bekendt med alfabetet. At børnene stifter bekendtskab med de forskelle sanser. Vi vil læse eventyr og lave værkstedsaktiviteter i relation til dette. Vi vil lave aktiviteter med rytmik og bevægelse (forskellige sanglege). 5

6 Kulturelle Børnene skiftes til at få bamsen og en bog med hjem i en weekend. Det er tanken, at bamsen følger barnet hele weekenden. Det forventes ikke, at der skal laves noget særligt, fordi bamsen er med hjemme. Barnet og forældrene skriver, hvad bamsen har haft af oplevelser i weekenden. Bamsen og bogen bringes med igen om mandagen, hvor barnet til samlingen med egne ord fortæller om, hvad de har oplevet i weekenden. Vi vil øve bogstaver og tal (der ligger et lovkrav om, at børn skal arbejde med dette). Vi vil lave forskellige kimslege, der udfordrer de forskellige sanser. Februar og marts Vi vil dels have fokus på højtiderne fastelavn og påske og dels have fokus på krop og bevægelse. Bamsen fortsætter med at holde weekend hos børnene på skift. At give børnene kendskab til baggrunden for højtiderne samt til de forskellige traditioner, der knytter sig dertil. At kunne kaste og gribe en bold. At kunne hinke og stå på ét ben. At kunne klippe efter en streg. At kunne tegne et menneske. At kunne skrive sit navn. Vi vil lave forskellige kreative aktiviteter, synge sange og igangsætte lege, der har relation til højtiderne. Vi vil lave forskellige boldlege og øvelser. Vi vil hinke og lave andre bevægelsesaktiviteter. Vi vil lave fastelavns- og påskepynt og dermed stimulere finmotorikken. Vi vil tegne og øve i at skrive bogstaver. April og maj Vi vil arbejde med eventyr og teater, trafik samt arbejde med brobygning til SFO og skole. Noget af det vil ske i samarbejde med førskolegrupperne i Humlebo og Valmuen. Vores mål med eventyr og teater: At præsentere børnene for nogle eventyr og dermed for et udsnit af den danske børnekultur. At lære børnene at samarbejde omkring et teaterstykke. Sociale kompetencer, 6 Krop og bevægelse,

7 At give børnene mulighed for at stå frem overfor en større forsamling og sammen med kammeraterne vise et teaterstykke. Vores mål med trafik: At alle børnene kan køre på 2-hjulet cykel. Vores mål med brobygning: At medvirke til at børnene kan opnå en tryg overgang fra børnehave til SFO. At børnene lærer det nye miljø at kende, inden det endelige skift sker. At SFO ens personale får et forhåndskendskab til børnene ( skattekisten og overleveringssamtalerne) og dermed er bedre rustet til at tage imod børnene. Aktiviteter i forbindelse med eventyr og teater: Vi vil læse nogle eventyr, og sammen med børnene vil vi vælge et af eventyrene, som vi vil fremføre som et teaterstykke for resten af huset - eventuelt til sommerfesten. Aktiviteter i forbindelse med trafik: Vi vil træne cykelfærdigheder i Lunden og sidst på perioden vil vi tage ud på cykelture i nærmiljøet. Aktiviteter i forbindelse med brobygning: Vi bliver inviteret ud til SFO erne på Nordskovskolen og på Vibeengskolen i løbet af maj måned. Det er SFO ens opgave at sørge for den videre brobygning til børnehaveklassen. Vi bliver inviteret til overleveringsmøde med personalet i de SFO er og skoler, som vi leverer børn til. Det sker i løbet af maj måned. Førskolegruppen skal inden start i SFO lave en skattekiste, som skal afleveres til SFO en. Skattekisten er en plakat, som indeholder tekst og billeder, der fortæller noget om den pågældende børnegruppe. Der vil være foto af de enkelte børn og af hele børnegruppen (fællesskabet). Derudover kan der være foto, tegninger og tekst, der siger noget om, hvad børnene kan lide at lege, hvilke sange de har sunget, hvilke rim og remser de har brugt, hvilke historier de har fået læst højt osv. Plakaten skabes i dialog mellem børnene og den ansvarlige for førskolegruppen, og den skal have udgangspunkt i barneperspektivet. Dokumentation. Der vil så ofte som muligt blive lavet dagbogssider, som fortæller, hvad førskolegruppen har lavet den pågældende formiddag. Siderne vil blive sat op på tavlen, der sidder på døren til fællesrummet, og efterfølgende bliver siderne sat i et ringbind, der står på gruppens 7

8 køleskab. Det er således muligt at se, om der er blevet arbejdet med de ting, der er nævnt i forbindelse med gruppens mål. Børnene vil have hver sin mappe, som kommer til at indeholde opgaveark, billedsider, sange, rim og andet, som dokumenterer forløbene. Børnene får mappen med hjem, når de stopper i børnehaven. Børnene vil efter hvert forløb være med til at reflektere over, hvad de har lært i den pågældende periode. Der vil blive lavet udstillinger, teaterforestilling eller andet efter de kreative perioder. Der vil blive sat fotos op (papirudgave), eller de vil blive vist som diasshow på vores skærm. Evaluering af førskolegruppen: Evalueringen finder sted på det sidste personalemøde inden sommerferien hvert år. Der vil være fokus på de mål, der er sat op for førskolegruppen. Punkterne herunder skal ses som spørgsmål, hvor det ene afløser det andet, cirkulær tilgang. Fokus vil ligge på: Er målene inden for det enkelte område indfriet? Kan man sige, at alle børn har indfriet dem? Hvad kan et succeskriterium være? Hvis målene ikke er indfriet, hvad kan der være af årsager til dette? Har det medført tiltag? Har samarbejdet med forældrene været tilfredsstillende for begge parter? Har samarbejdet med vores samarbejdspartnere været ok? Hvilke ting har været rigtigt godt? Hvilke ting kan gøres bedre? Det er lederne, der er tovholder på evalueringen i maj måned. 8