NOTAT. Afdeling for Dagtilbud og Skoler. Demografiregulering på skoleområdet

Transkript

1 NOTAT 6. maj 2019 Demografiregulering på skoleområdet Afdeling for Dagtilbud og Skoler Dette notat indeholder en beskrivelse af, 1. Udmøntningsudfordringer på skoleområdet ved den nuværende demografireguleringsmodel. 2. Skolernes udfordringer og handlemuligheder for at tilpasse sit budget til den lavere tildeling som følge af den demografiske udvikling. 3. Politiske muligheder for at imødegå konsekvenserne ved demografireguleringen. Notatet er udarbejdet efter ønske fra Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati i forbindelse med udvalgets behandling af de tekniske budgetrammer, herunder demografireguleringen, for budget Notatet fremlægges på møde i Udvalget for Børn, Unge og Familie på deres møde den 3. juni 2019 og indgår herefter i det samlede budgetmateriale. Ad. 1 Udmøntningsudfordringer på skoleområdet ved den nuværende demografireguleringsmodel Formålet med demografireguleringsmodellen er at sikre en automatisk tilpasning af budgettet enten i opadgående eller nedadgående retning, når antallet af brugere på et givent serviceområde ændrer sig. Fx på skoleområdet stiger det samlede skolebudget, når der er vækst i antallet af elever og modsat, hvis elevtallet falder. Den nuværende demografireguleringsmodel beregner et enhedsbeløb pr. barn i alderen 6-16 år opdelt på aldersgrupperne 6-9 år, år og år på baggrund af regnskabstallene på området. Det er ikke alle udgifter på skoleområdet, som indgår i beregningen af enhedsbeløbene, da enkelte udgiftsområder er vurderet til at være faste udgifter. Enhedsbeløbet bliver reguleret hvert 2. år i forhold til det 1

2 senest afsluttede regnskab og er senest blevet reguleret til budgetlægningen for 2020 med udgangspunkt i regnskabet for De beregnede enhedsbeløb ganges op med det forventede antal børn i de enkelte aldersgrupper, som er estimeret i befolkningsprognosen for det enkelte budgetoverslagsår. Herved beregnes det, hvor stor den variable budgetramme skal være på området i det enkelte budgetår, og dermed hvor meget området skal demografireguleres med fra år til år. I disse og kommende år sker et betydeligt fald i de 6-16 årige, hvorfor budgettet bliver reguleret nedad som følge af demografireguleringen. Udfordringen med at udmønte demografireguleringen på skoleområdet er, at de enhedsbeløb, der er beregnet for aldersgrupperne, afviger væsentligt i forhold til det enhedsbeløb, der gives pr. barn via tildelingsmodellen på skoleområdet. Dermed overstiger demografireguleringen det beløb, som kan hentes via tildelingen til skolerne og de øvrige demografiafhængige områder på fællesområdet. Forskellen opstår bl.a. ved at udgifter til specialundervisning og inklusion er defineret som variabel i demografireguleringsmodellen men er en fast ramme i tildelingsmodellen, hvorfor enhedsbeløbet pr. barn i de enkelte aldersgrupper i demografireguleringsmodellen er højere end i tildelingsmodellen. Såfremt demografireguleringen under ét overstiger, hvad tildelingsmodellen kan udmønte som følge af det faldende elevtal, opstår der en budgetteknisk udmøntningsudfordring, da man her vil være nødsaget til at skære i beløbet der tildeles pr. elev i tildelingsmodellen på skoleområdet, for at kunne indeholde den fulde demografiregulering. Dette vil være en serviceforringelse i forhold til tidligere år, hvilket ikke er hensigten med demografireguleringen. Estimeret budgetbehov 2020 på skoleområdet vs. demografireguleringen Skolernes budget for 2019/2020 er allerede beregnet og udmeldt i efteråret Der er nu lavet en estimering af skoleåret 2020/2021 på baggrund af elevtallet i april 2019 (elevtallene er rykket to klassetrin frem, det kendte antal skolestartere til 2019/2020 er indskrevet som ny 1. klasse og der er estimeret en ny 0. klasse til skolestart i 2020/2021). På baggrund af disse to skoleårs budgetter er skolernes forventede budget for 2020 dannet. Det estimerede budgetbehov for 2020 medfører, at der kan hentes 3,1 mio. kr. på tilskuddet til privatskolerne og 9,0 mio. kr. på folkeskolerne og fællesområdet, i alt 12,1 mio. kr. Der ligger allerede i budgettet 11 mio. kr. fra tidligere års demografireguleringer. Dette betyder, at der inden den nye demografiregulering beregnet til budget 2020 var et overskud på 1,1 mio. kr. Demografireguleringen beregnet til budget 2020 medfører, at der skal udmøntes yderligere 6,0 mio. kr. Ovenstående betyder, at der i 2020 er en udfordring med at udmønte 4,9 mio. kr. af den beregnede demografiregulering på skoleområdet, uden at det vil medføre serviceforringelser i form af nedskrivning af det beløb, som tildeles skolerne pr. barn eller i udgiftsområder, som ligger under fællesområdet, fx specialundervisning. Kigger man isoleret på udviklingen i tildelingen til skolerne vil det tildelte budget til skolerne i 2020 være 6,1 mio. kr. lavere end tildelingen i Såfremt de 4,9 mio. kr. også skal udmøntes til skolerne vil det betyde, at skolernes budgetter vil være 11 mio. kr. lavere i 2020 end i Dette svarer til knap 21 lærerstillinger færre på tværs af skolerne.

3 Ad 2 Skolernes udfordringer og handlemuligheder for at tilpasse sit budget til den lavere tildeling som følge af den demografiske udvikling. Demografireguleringen vil i varierende grad udfordre skolernes muligheder for at levere de fastsatte minimums- og vejledende timetal, uden at de bliver nødt til at tilrettelægge undervisningen på en anden måde end 1 lærer, 1 time, 1 klasse. Det koster ca. 0,7-0,8 mio. kr. om året at undervise en klasse, og der er ikke altid overensstemmelse imellem det beløb skolen reduceres med som følge af demografireguleringen og et tilsvarende færre antal klasser. Fx svarer en nedgang på 16 børn til en demografiregulering på 0,8 mio. kr., men det er ikke ensbetydende med, at de 16 elever modsvarer én klasse mindre i forhold til året før. Eksempel 1: En stor skole [Gåsetårn] oplever følgende ved demografireguleringen: Budgettet reguleres med -1,1 mio. kr. Skolen kan oprette to klasser mindre som følge af færre elever, hvilket giver en besparelse på ca. 1,6 mio. kr. Netto vinder skolen knap 0,5 mio. kr. på demografireguleringen. Eksempel 2: En mindre skole [Præstø] oplever følgende ved demografireguleringen: Budgettet reguleres med -1,2 mio. kr. Skolen kan oprette en klasse mindre som følge af færre elever, hvilket giver en besparelse på ca. 0,8 mio. kr. Netto taber skolen knap 0,5 mio. kr. på demografireguleringen. [I bilag 1 er konsekvensen for hver enkelt skole beregnet skønsmæssigt.] Som det ses af eksemplerne kan en skole få et reduceret budget, der overstiger den mulighed skolen har for at tilpasse udgifterne ved at optimere antallet af klasser. Hvis skolerne får en større budgettilpasning som følge af demografireguleringen, end hvad der kan udmøntes i form af færre klasser, har skolerne nogle forskellige muligheder for at planlægge skoleåret, så minimums- og de vejledende timetal bliver leveret. I nedenstående tabel er disse muligheder grupperet efter i hvilken grad der er tale om effektiviseringer eller serviceforringelser. Effektivisering Klassesammenlægninger Med dispensation kan der være op til 30 elever i klassen, når skoleåret starter og dermed reducere med 1 klasse. Klasseoptimering Ved at flytte elever fra en stor matrikel ud i tilsvarende klasse på en lille matrikel, og hvor dette medfører en reduktion med 1 klasse på den store matrikel. Holddannelse/samlæsning På tværs af klasserne på årgangen (fx samlæse nogle timer i dansk i 4. a og 4. b) Holddannelse/samlæsning På tværs af klassetrin (fx samlæse nogle timer i dansk i 1. og 2. klasse) Hæve lærernes undervisningstimetal Besparelser på inklusion og holddannelse Serviceforringelse Besparelser på segregeret specialundervisning

4 Ad 3 Politiske muligheder for at imødegå konsekvenserne ved demografireguleringen Politisk er der forskellige muligheder for at imødegå konsekvenserne ved demografireguleringen: Tillade at man flytter alle elever fra en lille årgang på én matrikel til en anden, og derved ikke have fuld årgangsrække på alle matrikler. Dette vil give yderligere mulighed for at klasseoptimere. Mindske eller fjerne demografireguleringen enten ved at regulere på den beregnede regulering eller ændre selve demografimodellen. Tilføre midler til skoleområdet målrettet de skoler/matrikler, der bliver hårdest ramt. Tilpasse skolestrukturen med henblik på optimering af klassekvotienterne: lukke de mindste matrikler Bårse, Fanefjord, Mern og Ørslev

5 Bilag 1 skønnede økonomiske konsekvenser pr. skole Økonomiske konsekvenser ift. det forventede elevtal og antal klasser Nedenfor er vist den mindre tildeling den enkelte skole vil få som følge af det faldende elevtal. Dette er sammenholdt med, hvad skolen vil få i besparelse som følge af det faldende antal klasser. Der er følgende forudsætninger for beregningerne: Til beregningen af, hvor meget en skole mister i tildeling, er anvendt det gennemsnitlige elevafhængige beløb (på tværs af årgangene) på kr. (2020 priser Til beregningen af, hvor meget en skole vil få i besparelse som følge af det faldende antal klasser, er der anvendt det højeste gennemsnitlige beløb, som en klasse koster at undervise på 0,8 mio. kr. Dermed forudsættes det, at der ikke samlæses på et klassetrin eller på tværs af årgange, hvilket ikke er den reelle virkelighed i dag. Skolerne vil derfor i nogle tilfælde opleve en mindre frigørelse af ressourcer ved at have én klasse mindre end året i forvejen, end de 0,8 mio. kr. Gåsetårnskolen, kr. 19/20 20/21 21/22 22/23 23/24 24/25 25/26 26/27 27/28 Mindre tildeling ift. året før Besparelse v. færre klasser Forskel Præstø Skole, kr. 19/20 20/21 21/22 22/23 23/24 24/25 25/26 26/27 27/28 Mindre tildeling ift. året før Besparelse v. færre klasser Forskel Møn Skole, kr. 19/20 20/21 21/22 22/23 23/24 24/25 25/26 26/27 27/28 Mindre tildeling ift. året før Besparelse v. færre klasser Forskel Kulsbjerg Skole, kr. 19/20 20/21 21/22 22/23 23/24 24/25 25/26 26/27 27/28 Mindre tildeling ift. året før Besparelse v. færre klasser Forskel Svend Gønge-skolen, kr. 19/20 20/21 21/22 22/23 23/24 24/25 25/26 26/27 27/28 Mindre tildeling ift. året før Besparelse v. færre klasser Forskel Positive tal (grønne) i forskels linjen er et udtryk for, at skolen får frigjort flere midler pga. nedgang i antal klasser ift. hvad de reduceres med i tildelingen, som følge af et færre antal elever. Negative tal (røde) er et udtryk for det modsatte, og skolen skal derfor indhente den mindre tildeling ved at tilrettelægge undervisningen på en anden måde end 1 lærer, 1 time, 1

6 klasse eller ved at allokere midler fra inklusion og holddannelse samt segregerende specialundervisning til fagtimer og understøttende undervisning. Forventet udvikling i elevtal og antal klasser anvendes i ovenstående beregning Med udgangspunkt i befolkningsprognosen og den senest kendte andel af et distrikts skolestartende årgang, som starter på distriktsskolen og den senest kendte fordeling af skolestarterne på den enkelte matrikel i distriktet, er den forventede elevtalsudvikling estimeret. Estimeringen til og med skoleåret 2024/2025 er de mest valide, da man her kender størrelsen på den skolestartende årgang på distriktsniveau. Der kan selvfølgelig ske til- og fraflytninger, som vil kunne give en mindre ændring i distriktets samlede antal mulige skolestartere i de kommende seks skoleår. Der skal også tages et forbehold for, at fordelingen af distriktets skolestartere på den enkelte matrikel ikke nødvendigvis vil ligne den senest kendte fordeling af skolestartere på den enkelte matrikel, da det vil variere fra år til år hvor mange børn der bliver født i den enkelte matrikels opland. Forventet elevtal 18/19 19/20 20/21 21/22 22/23 23/24 24/25 25/26 26/27 27/28 Gåsetårnskolen Kastrup Marienberg Ørslev Iselinge Præstø Skole Møn Skole Stege Hjertebjerg Fanefjord Kulsbjerg Skole Stensved Mern Nyråd Svend Gønge-skolen Lundby Bårse I alt Tabellen viser, at der forventeligt vil være gennemsnitligt 112 elever færre hvert år de næste seks skoleår. Når skoleåret 2027/2028 starter vil der forventeligt være 889 færre elever end der er på nuværende tidspunkt i skoleåret 2018/2019. Dette svarer til 25% af det nuværende elevtal. Den forventede nedgang i elevtallene rammer ikke distrikterne ligeligt, og der er ligeledes også forskel på, hvordan den enkelte matrikel bliver påvirket. På skoleniveau er det især Præstø Skole, Kulsbjerg Skole og Svend Gønge-skolen, som vil opleve de procentvis største fald i elevtallet frem mod 2027/2028 med henholdsvis 40,6%, 31,7% og 27,7% af det nuværende elevtal. Nedenfor er vist den årlige ændring i elevtallet på den enkelte matrikel.

7 Årligt fald i forv. elevtal pr. matrikel 18/19 19/20 20/21 21/22 22/23 23/24 24/25 25/26 26/27 27/28 Gåsetårnskolen Kastrup Marienberg Ørslev Iselinge Præstø Skole Møn Skole Stege Hjertebjerg Fanefjord Kulsbjerg Skole Stensved Mern Nyråd Svend Gønge-skolen Lundby Bårse I alt, årlig ændring I alt, akk. ændring Med baggrund i ovenstående er det muligt at estimere det forventede antal klasser på den enkelte matrikel. Det er en forudsætning for estimeringen, at der maksimalt må være 28 elever i en klasse. Der kan gives dispensation for et år gangen til, at en klasse må starte skoleåret med op til 30 elever i klassen. Forventet antal klasser 18/19 19/20 20/21 21/22 22/23 23/24 24/25 25/26 26/27 27/28 Gåsetårnskolen Kastrup Marienberg Ørslev Iselinge Præstø Skole Møn Skole Stege Hjertebjerg Fanefjord Kulsbjerg Skole Stensved Mern Nyråd

8 Svend Gønge-skolen Lundby Bårse I alt Dette svarer til nedenstående årlige ændringer i antallet af klasser. Årlig ændring i forv. antal klasser 18/19 19/20 20/21 21/22 22/23 23/24 24/25 25/26 26/27 27/28 Gåsetårnskolen Kastrup Marienberg Ørslev Iselinge Præstø Skole Møn Skole Stege Hjertebjerg Fanefjord Kulsbjerg Skole Stensved Mern Nyråd Svend Gønge-skolen Lundby Bårse I alt, årlig ændring I alt, akk. ændring