Akkrediteringsrådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende:

Transkript

1 Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af eksisterende masteruddannelse i tværmedial kommunikation Masteruddannelsen i tværmedial kommunikation (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne, herunder 4. Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 1 år. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 23. juni 2011 akkrediteret uddannelsen betinget positivt, jf. akkrediteringslovens 1 7. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 2 samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 1. udgave, 1. marts Akkrediteringsrådet finder samlet set, at uddannelsen lever op til betingelserne for en betinget positiv akkreditering, men at uddannelsen ikke fuldt ud lever op til betingelserne for en positiv akkreditering. Akkrediteringsrådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende: Akkrediteringsrådet 14. juli 2011 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/5 Kriterium 3 Akkrediteringsrådet bemærker, at uddannelsens kompetenceprofil på væsentlige områder er mangelfuld, og at det faglige niveau kun i nogen grad er i overensstemmelse med kvalifikationsrammens typebeskrivelse for en mastergrad. Akkrediteringsrådet bemærker endvidere, at uddannelsens kompetenceprofil kun i nogen grad afspejler uddannelsens faglige sigte på tværmedial kommunikation. 1 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 2 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

2 Kriterium 4 Akkrediteringsrådet bemærker, at læringsmålene ikke klart beskriver uddannelsens fokus på tværmedial kommunikation og kun i nogen grad sandsynliggør det faglige niveau på uddannelsen. Akkrediteringsrådet bemærker desuden, at prøveformerne i mindre grad udprøver det tværmediale kommunikationsfokus, som er et centralt element i uddannelsen. Endelig bemærker Akkrediteringsrådet, at undervisningsevalueringerne kun i nogen grad fungerer tilfredsstillende. Kriterium 5 Akkrediteringsrådet bemærker, at Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet ikke har et samlet og udtømmende kvalitetssikringssystem med tilhørende målbeskrivelser og procedurer, og at institutionens kvalitetssikringssystem kun i nogen grad lever op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring (ESG). Akkrediteringsrådet bemærker derudover, at uddannelsen kun i nogen grad er integreret i institutionens kvalitetssikringssystem, idet uddannelsen kun i nogen grad får tilført data på systematisk vis til at kunne styre uddannelsen. Endelig bemærker Akkrediteringsrådet, at undervisningsevaluering kun i nogen grad fungerer tilfredsstillende på uddannelsen, og at evalueringerne udgør det primære grundlag for systematisk og løbende at tage hånd om identificerede problemer på uddannelserne. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/5 Universitetet gives en frist på 1 år til at rette op på ovenstående forhold. Inden udløbet af denne frist skal universitetet indsende tilstrækkelig og relevant dokumentation for ændringer af ovenstående forhold, hvorefter der vil blive udarbejdet en supplerende akkrediteringsrapport. Herefter vil Akkrediteringsrådet træffe afgørelse om akkreditering på baggrund af den supplerende akkrediteringsrapport. Såfremt uddannelsen på dette tidspunkt fuldt ud lever op til betingelserne for en positiv akkreditering, vil den kunne blive godkendt for den resterende turnusperiode. Turnusperioden for masteruddannelser er af Akkrediteringsrådet fastsat til seks år, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2. Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 28. juni 2011 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse for maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 12. juli 2011 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev:

3 Titel Dansk: Engelsk: Master i tværmedial kommunikation Master of Cross Media Communication Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 60 ECTS-point. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Masteruddannelsen indplaceres på deltidstakst 2. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: Danmarks Statistik: UDD 8824 AUDD 8824 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er hverken en ministerielt fastsat maksimumramme for tilgangen til uddannelsen eller en adgangsbegrænsning, fastsat af universitetet. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen tilknyttes censorkorpset for film- og medievidenskab. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/5 Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets betingede positive akkreditering og UBSTs afgørelse vedrørende de fire ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 3 3, stk. 1. Akkrediteringen er gældende til og med 15. december 2012, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2. Adgangskrav En akademisk bacheloruddannelse, en professionsbacheloruddannelse, en mellemlang videregående uddannelse eller en diplomuddannelse gennemført som reguleret forløb, hvor det i alle tilfælde er et krav, at den adgangsgivende uddannelse indeholder 30 ECTS-point af kommunikation/formidling (fx massekommunikation, journalistik, marketing, PR, webdesign e.l.) eller af samfundsvidenskab eller erhvervsøkonomi (f.eks. organisationsforhold, erhvervs- og/eller afsætningsøkonomi, jura af relevans for medie/kommunikationsfeltet, politik og samfunds-organisering mv.), og mindst to års erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse inden for områder, hvor kommunikation/formidling udgør en væsentlig bestanddel. Udbudssted Uddannelsen udbydes i København. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om visse masteruddannelser ved universiteterne. 3 Lovbekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010 (universitetsloven).

4 Uddannelsen er dansksproget og udbydes ikke på andre universiteter. Høring Idet universitetets indstilling vedr. engelsk titel ikke er imødekommet, skal Akkrediteringsrådet høre, om universitetet ønsker at udbyde uddannelsen på de vilkår, der er anført i dette brev, eller om universitetet ønsker at trække ansøgningen tilbage. Universitetets tilbagemelding imødeses hurtigst muligt og senest d. 27. juli 2011 kl på acedenmark@acedenmark.dk. Såfremt universitetet ønsker at trække sin ansøgning tilbage, vil uddannelsen ikke længere kunne godkendes. Akkrediteringsrådets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. akkrediteringslovens 14, stk. 1. Retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse kan indbringes for Universitetsog Bygningsstyrelsen, jf. akkrediteringslovens 14, stk. 2. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 4/5 Det betyder, at der kan klages til Universitets- og Bygningsstyrelsen, hvis universitetet mener, at afgørelsen ikke er foretaget i overensstemmelse med de regler, som gælder for akkreditering af universitetsuddannelser. Der kan ikke klages over de faglige vurderinger, der er indgået i afgørelsen, idet Akkrediteringsrådets faglige vurderinger er endelige. Fristen for at klage over retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse er senest 14 dage efter, at afgørelsen er meddelt universitetet. En eventuel klage skal indsendes til: Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade København K Eller på ubst@ubst.dk Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: acedenmark@acedenmark.dk, såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark

5 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 5/5 Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen

6 Masteruddannelse i tværmedial kommunikation Københavns Universitet Turnusakkreditering

7 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

8 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 6 Resumé af kriterievurderingerne... 7 Grundoplysninger... 7 Uddannelsens kompetenceprofil... 8 Uddannelsens struktur... 9 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen Tilskudsmæssig indplacering Titel Den normerede studietid Eventuel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen Legalitet Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Hovedområde Censorkorps Sprog Adgang Adgangsbegrænsning for masteruddannelsen Særlige forhold Uddannelser som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser Parallelforløb og fællesuddannelser Andre forhold

9 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

10 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for medievidenskab Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for medievidenskab Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for masteruddannelsen i tværmedial kommunikation består af: Kernefaglig ekspert Professor, Göran Bolin, Institutionen för kultur och kommunikation, Södertörn Högskola. Aftagerrepræsentant Forskningschef Lars Thunø, DR. Studerende Lærer Helle Reese, masterstuderende på masteruddannelsen i lærerprocesser, Aalborg Universitet. Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 14. januar 2011 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 10. marts 2011 revideret indstilling af takstindplacering og dansk titel. 10. marts 2011 sagsnotat om KU s politik og retningslinjer for fakulteternes interne kvalitetssikring af uddannelserne. 31. marts 2011 supplerende dokumentation indhentet af ACE Denmark: Fælles retningslinjer for adjunktpædagogikum, Københavns Universitet, fælles retningslinjer for undervisningsportfolio, Københavns Universitet, fælles retningslinjer for kompetenceudvikling, Københavns Universitet. 2. maj 2011 supplerende dokumentation indhentet af ACE Denmark: Notat om ledelsesinformation. Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 18. marts 2011 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 13. maj 2011 Høringssvar modtaget 27. maj Sagsbehandling afsluttet 9. juni

11 Indstilling ACE Denmark indstiller masteruddannelsen til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Masteruddannelsen i tværmedial kommunikation på Københavns Universitet indstilles til betinget positiv akkreditering. Det vurderes, at det inden for en periode på 1 år er muligt for universitetet at iværksætte tiltag, som vil kunne rette op på problemerne, samt at dokumentere dette i form af nye handlingsplaner, strategier, supplerende redegørelser el. lign., sådan at uddannelsen ved periodens ophør vil opfylde kriterierne for kvalitet og relevans og derved opnå en positiv akkreditering. Det vurderes videre, at uddannelsen har en så tilstrækkelig kvalitet, at det er forsvarligt over for de studerende, at uddannelsen fortsætter i perioden. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - Behov for uddannelsen (kriterium 1) - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3), fordi kompetenceprofilen på væsentlige områder er mangelfuld og at det faglige niveau kun i nogen grad er i overensstemmelse med kvalifikationsrammens typebeskrivelse for en mastergrad. Det er endvidere panelet vurdering, at uddannelsens kompetenceprofil kun i nogen grad afspejler uddannelsens faglige sigte på tværmedial kommunikation. - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4), fordi lærinringsmålene ikke klart beskriver uddannelsens fokus på tværmedial kommunikation og kun i nogen grad sandsynliggør det faglige niveau på uddannelsen. Det vurderes, desuden, at prøveformerne i mindre grad udprøver det tværmediale kommunikationsfokus, som er et centralt element i uddannelsen. Endelig vurderes det, at undervisningsevalueringerne kun i nogen grad fungerer tilfredsstillende. - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), Det Humanistiske Fakultet ikke har et samlet og udtømmende kvalitetssikringssystem med tilhørende målbeskrivelser og procedurer, og at institutionens kvalitetssikringssystem kun i nogen grad lever op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring (ESG). Derudover vurderes det, at uddannelsen kun i nogen grad er integreret i institutionens kvalitetssikringssystem, idet panelet vurderer, at uddannelsen kun i nogen grad får tilført data på systematisk vis til at kunne styre uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at undervisningsevaluering kun i nogen grad fungerer tilfredsstillende på uddannelsen og at evalueringerne udgør det primære grundlag for systematisk og løbende at tage hånd om identificerede problemer på uddannelserne. 6

12 Resumé af kriterievurderingerne Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Grundoplysninger Udbudssted København. Sprog Uddannelsen udbydes på dansk. Hovedområde Det humanistiske hovedområde. Masteruddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år År Optagne Indskrevne Fuldførte

13 Uddannelsens kompetenceprofil... Uddannelsen sigter mod at udvikle den studerendes teoretiske og analytiske kompetencer inden for medieret kommunikation og mod at ruste den studerende til at løse praktiske formidlingsopgaver på tværs af medietyper, især audiovisuelle og/eller digitale medier. (...) Uddannelsen består af en indføring i en række centrale dimensioner af kommunikationssituationen: en organisationsdimension, en målgruppedimension, en mediemæssig omverdensdimension, en juridisk og etisk dimension samt en kreativ formidlings- og fortælledimension. Uddannelsen arbejder teoretisk, analytisk og praktisk med alle aspekter, som der skal aflægges enkeltstående eksamener i og afslutningsvis skal dokumenteres evne til at integrere i et teoretisk og/eller praktisk masterprojekt. (......) Uddannelsen giver disse personer en bred både teoretisk, analytisk og praktisk kompetence på det fler- og tværmediale kommunikationsfelt, som kan anvendes i interne og eksterne kommunikations og formidlingssituationer i virksomheder, institutioner og organisationer. (......) Formålet med masteruddannelsen i Cross-Media Communication er altså, at kandidaten efter endt uddannelse: - kan udtænke og planlægge kommunikationsløsninger og formidlingskampagner på tværs af flere forskellige medier - kan analysere og evaluere medierede kommunikationskampagner i forhold til forskellige målgrupper - kan analysere, planlægge og styre de organisatoriske processer, der knytter sig til fler- og tværmedial kommunikation - behersker og kan operationalisere teori og analyse af organisatoriske, institutionelle og kommunikative forhold i forhold til det samlede medie- og kommunikationskredsløb. Studieordningen, s. 2f. 8

14 Uddannelsens struktur 4. semester Masterprojekt 15 ECTS-point 3. semester Modul 3 Kommunikation, projektledelse og formidlingsetik Modul 3.2. Formidlingsjura og -etik Modul 3.1. Kommunikation og projektledelse i organisationer 2. semester Modul 2 Fortælle- og formidlingsformer i tværmedial kommunikation 7,5 ECTS-point 7,5 ECTS-point 15 ECTS-point 1. semester Modul 1 Mediesystemanalyse og målgruppeteori Modul 1.2. Målgruppeteori og -analyse (7,5 ECTS-point) Modul 1.1. Mediesystemanalyse (7,5 ECTS-point) 7,5 ECTS-point 7,5 ECTS-point Studieordningen, s. 4. og dokumentationsrapporten, s. 21. Fagelementer på 1-3. semester kan tages i vilkårlig rækkefølge, dog anbefales det, at de studerende tager det i kronologisk rækkefølge. Modul 4 kan kun tages efter, at den studerende har gennemført modul 1-3, men for at uddannelsen skal kunne gennemføres inden for to år, er der mulighed for at give dispensation (Dokumentationsrapporten, s. 22) 9

15 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Dialogen med arbejdsmarkedet føres via et aftagerpanel og et advisory board (Bilag M01 og M05). Aftagerpanelet omfatter både instituttets bacheloruddannelse i film- og medievidenskab, kandidatuddannelserne i hhv. film- og medievidenskab samt masteruddannelsen i tværmedial kommunikation. Advisory boardet omfatter alene masteruddannelsen i tværmedial kommunikation. Begge paneler er oprettet i 2009 og har siden da afholdt hhv. tre og to møder. Af de vedlagte referater fra møderne fremgår det, at emner med reference til masteruddannelsen er drøftet i aftagerpanelet, og at der i advisory boardet (Bilag M02, M03, M04, M06 og M07). Særligt drøftelserne i advisory boardet går tæt på uddannelsen. F.eks. har boardet haft drøftelser af følgende spørgsmål - Hvordan udvikler kravene på arbejdsmarkedet sig, og hvad efterspørges der hos den gode kommunikationsarbejder? - Har de studerende fra tværmedial kommunikation de rette kompetencer i forhold til arbejdsmarkedets krav? - Under hvilke betingelser opstår der behov for revision af uddannelsens indhold? - Bør det eksisterende faglige indhold revideres, eller bør der udvikles nyt fagligt indhold (eller begge dele)? - Hvordan kan uddannelsen bedst positioneres på markedet i forhold til målgruppen og i forhold til - lignende uddannelser (hvordan kan der udvikles effektive strategier for branding og markedsføring)? En del af drøftelserne, er efterfølgende blevet anvendt i forhold til sikring og udvikling af uddannelsens kvalitet og relevans. F.eks. har advisory boardet drøftet hvad de væsentligste kvalifikationer og kompetencer hos den gode og effektive kommunikationsarbejder er, og hvordan uddannelsens møder disse kompetencer og bør gøres anderledes og bedre. Boardet har den i forbindelse særligt drøftet modul 2 og 3. I forhold til modul 2 har studieledelsen på baggrund af drøftelserne i advisory boardet, sløjfet den praktiske webdesigndel, og i stedet anlagt en mere teoretisk og analytisk tilgang, som... primært handler om nye webteknologier, som bryder med de gamle webdesign-paradigmer...[og] om at mashe-up forskellige typer af opensource applikationer i dynamiske web-kommunikationssetups. (Dokumentationsrapporten, s. 6) Eksterne medlemmer af advisory board for masteruddannelsen i tværmedial kommunikation Navn Stilling Virksomhed Rasmus G. Kristensen* Corporate affairs manager Philip Morris International Ene Katrine Rasmussen Chef Media Desk Denmark Ask Agger, CEO Workz as Gitte Grønfelt Wille Leder Kultur og Oplevelsesøkonomi, Region Sjælland Søren Nøhr* Kreativ direktør Bates Y&R Tania de Sanctis* Chefredaktør YouSee Lars Holmgaard Forskningschef Danmarks Journalisthøjskole 10

16 Christensen Thomas Howalt Business development director IO Interactive/Square Enix Jacob Lyng Wieland Medieforsker Danmarks Radio Anja Bechmann Petersen Adjunkt Institut for Informations- og Medievidenskab, Aarhus Universitet Dorthe Refslund Lektor og faglig koordinator af uddannelserne Aarhus Universitet Christensen i begivenhedskultur og oplevelsesøkonomi Henriette Moos Portalchef/chefredaktør Jubii Bilag M05. * Tidligere studerende ved masteruddannelsen i tværmedial kommunikation. Desuden deltager en række interne repræsentanter på møderne fra universitetet. Det er akkrediteringspanelets vurdering, at institutionen i høj grad er i løbende dialog med en bred og relevant gruppe af aftagere via aftagerpanel og i særlig grad via advisory board. Det er ligeledes panelets vurdering, at institutionen anvender dialogen i sikringen og udviklingen af uddannelsens relevans og kvalitet. Dialog med dimittender Dialogen med uddannelsens dimittender er dels systematisk og formaliseret ved dimittenders engagement i advisory boardet, dels vha. en alumne forening for masteruddannelsens dimittender. Alumneforeningen er oprettet i sommeren Alumneforeningen har til formål en gang i semestre at indbyde til et fagligt arrangement (Bilag M08). Kontakten mellem møderne holdes via et lukket forum på facebook. Det er uddannelsens faglige koordinator, som er ansvarlig for varetagelsen af alumnearbejdet. Desuden har instituttet oprettet en alumneforening, Colorbar, for dimittender fra film- og medievidenskab, som dimittenderne fra masteruddannelsen også har mulighed for at deltage i. På samme vis gælder det, at KU har en samlet alumneforening, KUBULUS, som dimittenderne også har mulighed for at engagere sig i. Det er akkrediteringspanelets vurdering, at institutionen har etableret flere kanaler, som sikre en løbende dialog med uddannelsens dimittender. Panelet ligger vægt på, at der er, og over en årrække har været, en løbende og systematisk dialog med dimittenderne via uddannelsens advisory board, hvor drøftelserne har været meget konkrete og er blevet anvendt til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Panelet bemærker kritisk, at alumneforeningen på uddannnelsesniveau er meget nyetableret og at det er uklart for panelet hvordan man vil og har anvendt input fra alumneforeningen i forhold til at sikre uddannelseskvalitet og videreudvikling. Panelet ser positivt på de yderligere tiltag, som institutionen har taget mht. en alumneforening på uddannelsesniveau. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag M01: Aftagerpanel for Film- og Medievidenskab. Bilag M02: Referat aftagerpanelmøde Film- og medievidenskab den 23. september Bilag M03: Referat aftagerpanelmøde Film- og medievidenskab den 11. maj Bilag M04: Referat aftagerpanelmøde Film- og medievidenskab den 2. november Bilag M05: Advisory board for MCMC. Bilag M06: Referat advisory board møde MCMC den 10. november Bilag M07: Referat advisory board møde MCMC den 26. maj Bilag M08: Invitation til alumneforening for MCMC. 11

17 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Forskningsfeltet indenfor tværmedial kommunikation er relativt nyt og uddannelsens trækker primært på VIP er fra Afdelingen for Film- og Medievidenskab. Miljøet omfatter 34 VIP. Sammenhængen mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer er dokumenteret vha. følgende oversigt. Af oversigten fremgår det, at der for hvert af de seks fagelementer er tilknyttet én eller flere VIP er, der forsker inden for fagområdet. Sammenhæng mellem forskningsområder og masteruddannelsens fagelementer Fagelement Forskningsområde VIP tilknyttet fagelement og forskningsområder Modul 1, 1: Mediesystemanalyse Modul 1, 2: Målgruppeteori og - analyse Modul 2: Fortælle- og formidlingsformer i tværmedial kommunikation Modul 3, 1: Kommunikation og projektledelse i organisationer Mediehistorie, medieteori, mediesystemanalyse Målgruppeteori og -analyse Fortælleteori, fakta- og fiktionsteori, strategisk kommunikation, digital kommunikation og æstetik Kommunikationsteori, strategisk kommunikation Modul 3, 2: Mediesystemanalyse, mediepolitik Formidlingens jura og etik Modul 4: Samtlige af de ovenstående Masterprojekt forskningsområder Dokumentationsrapporten, s. 9 Professorer: Klaus Bruhn Jensen, Stig Hjarvard Lektorer: Henrik Søndergaard Professorer: Klaus Bruhn Jensen, Stig Hjarvard Lektorer: Henrik Søndergaard Adjunkter: Rasmus Helles Professorer: Ib Bondebjerg, Anne Jerslev Lektorer: Kjetil Sandvik, Lennard Højbjerg, Johannes Riis, Arild Fetveit Adjunkter: Anne Mette Thorhauge Professorer: Klaus Bruhn Jensen Lektorer: Nete Nørgaard Kristensen, Kjetil Sandvik Adjunkter: Rasmus Helles DVIP: Charlie Breindal Lektorer: Henrik Søndergaard Samtlige af de ovenstående VIP. Det er akkrediteringspanelets vurdering, at forskningsområderne i væsentligt omfang har tilknytning til uddannelsens fagelementer. 12

18 Forskningens samvirke med praksis Der redegøres i dokumentationsrapporten for, at forskerne bag uddannelsen via forskellige projekter samvirker med praksis. F.eks. Mobil Indholds Lab-projektet i samarbejde med Crossroads Copenhagen, hvor ideen var at lade det akademiske forskningsmiljø samarbejde med indholdsudbydere og teleoperatører om at udvikle nye mobiltjenester til unge ( ). Derudover nævnes Professor Nukem -projektet, ledet af lektor Kjetil Sandvik og adjunkt Anne Mette Thorhauge som del af Diginets Exhibit Øresund ( ). Her blev der i samarbejde med et københavnsk produktionsselskab (Ouvo) udviklet et computerspil med henblik på at skabe en anderledes form for formidling af videnskabelige forskningsresultater (Dokumentationsrapporten, s. 10) Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af dokumentationsrapporten, at forskningsmiljøet bag uddannelsen i høj grad samvirker med praksis. Uddannelsens tilrettelæggere Tilrettelæggelsen af masteruddannelsen i tværmedial kommunikation varetages i studienævnet ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling. Studienævnet er sammensat af hhv. fem VIP er og fem studerende fra de forskellige uddannelser ved instituttet. Masteruddannelsen er dog kun indirekte repræsenteret via fuldtidsstuderende fra bachelor- og kandidatuddannelserne i film- og medievidenskab. I universitetets høringssvar, præciseres det, at... MEF omfatter i alt 13 uddannelser 5 BA-uddannelser (i film- og medievidenskab, Kommunikation og It, retorik, pædagogik og filosofi) samt 6 KA-uddannelser (i filmvidenskab, medievidenskab, Cognition & Communication, retorik, pædagogik og filosofi) samt én masteruddannelse, og iflg. forretningsordenen for studienævnet kan det ikke omfatte mere end 10 personer, hvorfor studienævnet har vurderet, at masteruddannelsen med fordel kan repræsenteres i studienævnet af film- og medievidenskabs VIPog studenterrepræsentant. Til sammenligning opereres der på andre fakulteter ved Københavns Universitet med fakultetsstudienævn, hvor en række uddannelser må formodes heller ikke at være direkte repræsenteret med egne VIP- og studenterrepræsentanter. I det lys er der en betydelig mere fagnær repræsentation af masteruddannelsen i tværmedial kommunikation i MEF s studienævn (Høringssvar, s. 4) I høringssvaret (s. 8) præciseres det, at studielederen på instituttet deltager i studienævnsmøderne som observatør med taleret og at studielederen for indeværende periode er fra det mediefaglige område. Det samme gjord sig gældende for den forudgående periode (Høringssvar, s. 8). Af dokumentationsrapporten fremgår det, at Studienævnet varetager blandt andet spørgsmål om uddannelsernes struktur og indhold. Det er således her, at større beslutninger angående ændringer af uddannelserne drøftes forud for, at de videresendes til Fakultetet til godkendelse. Studienævnets opgaver omfatter tillige nedsættelse af fagkyndige ad hoc-udvalg til udarbejdelse af mere omfattende ændringer, som fx planlægning og revision af studieordninger... (Dokumentationsrapporten, s. 11, Bilag M17). Endvidere fremgår det af dokumentationsrapporten, at den daglige drift og varetagelse af uddannelsen varetages af en faglig koordinator,... som har til opgave i samarbejde med Studienævnet at stå for overordnet semesterplanlægning og bemanding af moduler, sikring af fagligt samarbejde, sammenhæng og udvikling, koordinering af forbindelse mellem uddannelses indhold og det forskningsmæssige fundament, sikring af evaluering af uddannelsen på tværs af modulerne, ansvar for studieordningsrevision og akkreditering (i samarbejde med studieleder), ansvar for fagligt seminar for underviserne inden semesterplanlægningen (herunder fastlægning af netbaseret læringsstrategi), ansvar for introduktionsseminar for nye studerende (primo september) samt fortløbende kommunikation med undervisere og studerende og fastlæggelse af eksamen (afleveringsdatoer, datoer for mundtlig eksamen, aftaler med censorer.) (Dokumentationsrapporten, s. 11f.). Den faglige koordinator forsker inden for området tværmedial kommunikation (Bilag M20). Desuden har uddannelsen siden 2007 haft en faglig baggrundsgruppe bestående af syv VIP inden for fagområdet, som kan rådgive og give sparring på uddannelsesrelaterede spørgsmål samt spørgsmål vedrørende uddannelsens forskningsmæssige fundering (Dokumentationsrapporten, s. 12). Det er uklart hvor ofte baggrundsgruppe anvendes. I universitetets høringssvar præciseres det,... at baggrundsgruppen ikke har en fast 13

19 kadence, hvorefter den mødes, men at dens medlemmer kontinuerligt anvendes som sparringspartnere for den faglige koordinator. (Høringssvar, s. 4) Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af ovenstående redegørelse, at tilrettelæggelsen af uddannelsen i udstrakt grad varetages af VIP er, der forsker inden for relevante forskningsområder, herunder at uddannelsens faglige koordinator forsker inden for fagområdet tværmedial kommunikation (Bilag M20). VIP/DVIP-ratio Undervisningen på masteruddannelsen i tværmedieal kommunikation varetages af både VIP og DVIP. Samlet er der i 2009 tilknyttet seks VIP og DVIP til uddannelsen, svarende til 0,5 årsværk. Af det samlede årsværk levere DVIP erne 0,3 årsværk, mens VIP erne levere 0,2 årsværk. Der er således en overvægt af undervisningen, der varetages af DVIP er. VIP/DVIP-ratioen for uddannelsen kan således konstateres, at være væsentlig lavere (0,67) end gennemsnittet på hovedområdet (2,91). Der er dog tale om en meget lille population. Hertil kommer, at en række VIP er fra instituttet, der har fungeret som gæsteforelæsere på uddannelsen, ikke indgår i opgørelsen (Dokumentationsrapporten, 12). Det fremgår af bilag M11 og M12, at (...) henholdsvis Klaus Bruhn Jensen, Stig Hjarvard og Henrik Søndergaard indgik som gæsteundervisere på Modul 1 i 2009 svarende til 35 timer. VIP- og DVIP-undervisning i timer og årsværk på MCMC i 2009 Timer Årsværk Personer VIP 368 0,2 2 DVIP 609 0,3 4 I alt 977 0,5 6 Dokumentationsrapporten, s. 13. Årsværk = 1924 timer VIP/DVIP-ratio Master i tværmedial kommunikation Hovedområdet VIP/DVIP-ratio 0,6 2,91 Dokumentationsrapporten, s. 13. Universitetet gør desuden opmærksom på, at to af DVIP erne er ved at færdiggøre deres ph.d. ved instituttet, mens de øvrige DVIP besidder fagligt centrale stillinger i forhold til deres undervisning. F.eks.har en af DVIP erne sit eget firma med speciale i målgruppeanalyse mens en anden er indehaver af eget advokatfirma med speciale i medie- og kommunikationslovgivning. Begge underviser inden for netop disse fagområder. Akkrediteringspanelet vurderer, at VIP/DVIP-rationen er højere end på det humanistiske hovedområde, men vurderer også, at universitetet på tilfredsstillende vis har redegjort for, hvorfor og hvordan DVIP erne anvendes som undervisere på uddannelsen. Antal studerende pr. VIP I 2009 er der 39 ressourceudløsende studerende på masteruddannelsen i tværmedial kommunikation og 2 VIP er tilknyttet til uddannelsen svarende til 0,2 årsværk. Opgjort i årsstuderende var der 20,4 studerende på uddannelsen. Universitetet anfører i den sammenhæng, at Masteruddannelsen er en deltidsuddannelse, der er normeret til 60 ECTS-point, fordelt på to år, dvs. at de studerende typisk optjener 15 ECTS-point per semester. Universitetet gør opmærksom på, at (...) nogle studerende kun følger et enkelt modul (15 ECTSpoint, svarende til ¼ studenterårsværk) frem for at tilmelde sig hele uddannelsen. (Dokumentationsrapporten, s. 15) På besøget fremgik det, at de studerende oplevede en tæt kontakt til VIP erne, idet flere af dem er inddraget i undervisningen via gæsteforelægninger og vejledningsforløb. De oplevede desuden, at de intensive undervisningsforløb understøttede oplevelsen af en god kontakt til VIP erne. 14

20 Studerende/VIP-ratio for masteruddannelsen i tværmedia kommunikation 2009 Ressourceudløsende studerende 39 Årsstuderende 20,4 VIP-antal 2 VIP-årsværk 0,2 Ressourceudløsende studerende/vip-antal 19,5 Årsstuderende/VIP-årsværk 102 Dokumentationsrapporten, s. 13 og 15. Det er akkrediteringspanelets vurdering på baggrund af dokumentationsrapporten og besøget, at de studerende har mulighed for en tæt kontakt til VIP erne. Forskningsmiljøets kvalitet Universitetet har i dokumentationsrapporten dels redegjort for mængden af forskningspublikationer for de seneste tre år, dels redegjort for eksempler på forskningsmæssige satsningsområder inden for forskningsområdet bag uddannelsen. Opgørelsen for forskningsmiljøets forskningspublikationer omfatter de underviserer, som er tilknyttet uddannelsen inklusiv gæsteundervisere fra Institut for Medier, Erkendelse og Formidling. Det omfatter 10 VIP. Opgørelse af forskningspublikationer i perioden Videnskabelige artikler med peer review 4 7 (4) 8 (1) Videnskabelige artikler uden peer review 3 1 (1) 3 (1) Bidrag til antologier/samleværker 7 12* 12** Bøger med peer review Antologier med peer review Ph.d.-afhandlinger I alt Dokumentationsrapporten, s. 16. Bemærk i ( ) er angivet antal artikler, som er publiceret i tidsskrift, som er klassificeret som niveau 2. *9 er peer reviewed. ** 11 er peer reviewed. I dokumentationsrapporten er anført følgende eksempler på forskningsgrupper og satsningsområder: - Cognition, Culture, Intercation and Audiovisual Media, ledet af professor Torben Grodal. Satsningsområdets formål er to combine theories and empirical results developed within film and media studies with theories and empirical results from cognitive science, neuroscience and evolutionary theory ( - Digital Kommunikation og Æstetik, ledet af professor Klaus Bruhn Jensen. Satsningsområdet examines the social and cultural implications of the ongoing digitalization of the media field ( ku.dk/). - Kulturens medialisering : ledet af professor Stig Hjarvard. Satsningsområdet tager sit udgangspunkt i det klassiske mediesociologiske spørgsmål om, hvad medierne gør ved kulturen. Kultur skal her forstås i bred forstand, dvs. samfundet og dets forskellige institutioner og den menneskelige interaktion på individniveau. Spørgsmålet søges imidlertid besvaret i en ny kontekst, hvis kendetegn er kulturens medialisering. ( I universitetets høringssvar (s.4), angiver universitetet, at der særligt inden for forskningsgrupperne Digital kommunikation og Æstetik og Kulturens Medialisering pågår forskning med fokus på tværmedial kommunikation og formidling på tværs af platforme, hvilket ifølge universitetet også fremgår af forskernes vedlagte publikations- og aktivitetslister. Universitetet påpeger endvidere, at... der er konkrete planer om at udarbejde en grundbog i tværmedial kommunikation blandt afdelingens forskere inden for området. (...) 15

21 Yderligere skal det understreges, at satsning på tværmedial forskning og undervisning foruden masteruddannelsen i cross-media communication kommer til udtryk ved, at der fra efteråret 2009 har været udbudt en bacheloruddannelse i kommunikation og IT ved afdeling for film- og medievidenskab, ligesom afdelingens kandidatuddannelse i medievidenskab har en profil i computermedier, og endelig udbyder afdelingen også en tilvalgspakke i digital kommunikation og æstetik. (Høringssvar, s. 4). Akkrediteringspanelet anerkender den dokumentation, der foreligger om forskningsgrupper og satsningsområder, den planlagte bog om tværmedial kommunikation samt i særlig grad de publikationslister, som ligger til grund for deres vurdering. Panelet er opmærksomt på det fokus, der er sat på tværmedial kommunikation og skønner på den opprioritering, som er skitseret fra universitetets side. Akkrediteringspanelet vurderer samlet, at forskningsmiljøet, som er knyttet til uddannelsen, er af høj kvalitet. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag M20: Kjetil Sandvik CV Bilag M10: CURIS alle aktiviteter Cross-Media Communication.pdf. Høringssvar af 27. maj

22 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Masteruddannelsen i tværmedial kommunikation omfattes af bekendtgørelse nr. 360 af 19. juni 2003 om deltidsuddannelser, 2 og bekendtgørelse nr. 682 af 16. august 2002 om visse masteruddannelser ved universiteterne, Uddannelsen giver ret til den danske titel master i tværmedial kommunikation og den engelske titel Master of Cross-Media Communication. I studieordningen angives en formåls- og indholdsbeskrivelse af uddannelsen. Af den indledende tekst fremgår det, at formålet med uddannelsen, er... at udvikle den studerendes teoretiske og analytiske kompetencer inden for medieret kommunikation og mod at ruste den studerende til at løse praktiske formidlings opgaver på tværs af medietyper, især audiovisuelle og/eller digitale medier. Det fremgår endvidere, at uddannelsen giver disse personer [de studerende] en bred både teoretisk, analytisk og praktisk kompetence på det fler- og tværmediale kommunikationsfelt, som kan anvendes i interne og eksterne kommunikations- og formidlingssituationer i virksomheder, institutioner og organisationer. (Studieordningen, s. 2). Om de konkrete kompetencemål ift. viden, færdigheder og kompetencer, fremgår der fire forhold, som den studerende efter endt uddannelse kan forventes at have opøvet: - kan udtænke og planlægge kommunikationsløsninger og formidlingskampagner på tværs af flere forskellige medier - kan analysere og evaluere medierede kommunikationskampagner i forhold til forskellige målgrupper - kan analysere, planlægge og styre de organisatoriske processer, der knytter sig til fler- og tværmedial kommunikation - behersker og kan operationalisere teori og analyse af organisatoriske, institutionelle og kommunikative forhold i forhold til det samlede medie- og kommunikationskredsløb. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at uddannelsens kompetenceprofil, forstået som punkt 1.2 i studieordningen, svarer til uddannelsens titel master i tværmedial kommunikation. Niveau Uddannelsens kompetenceprofil fremgår af uddannelsens studieordning under punkt 1.2 Indholds- og målbeskrivelse (herefter benævnt kompetenceprofil). Uddannelsens kompetenceprofil er endnu ikke beskrevet med begreberne (viden, færdigheder og kompetencer) fra den danske kvalifikationsrammes typebeskrivelse for masteruddannelser. Universitetet har derfor supplerende anvendt læringsmål fra de enkelte fagelementers kursusbeskrivelser, for at dokumentere det samlede faglige niveau for uddannelsen jf. kravene i kvalifikationsrammen (Se bilag M23). I universitetets høringssvar anholdes det, at der ikke er anvendt læringsmål i dokumentationsrapporten, som beskriver fagelementerne, men kompetencemål, som beskriver moduler, som er idealtypiske beskrivelser for 17

23 et fagligt emneområde (benævn modul), hvorunder der udbydes flere fagelementer, der kan opfylde disse emneorienterede idealtypiske beskrivelser (Høringssvar, s. 4f.). Universitetet anerkender i deres høringssvar, at der ikke er angivet kompetencemål for forståelses- og refleksionsniveau. Det er imidlertid panelets opfattelse, at der i studieordningen for masteruddannelsen i tværmedial kommunikation de facto er tale om læringsmål for de 6 kurser, som uddannelsen er sammensat af. F.eks. er det angivet for modul 1 Mediesystemanalyse og målgruppeteori, at det består af to fagelementer, der hver udgør 7,5 ECTS-point, benævnt hhv. Medieanalyse og Målgruppeteori og analyse. Der er ikke angivet kompetencemål samlet for modulet, men kompetencebeskrivelser for hvert af de to fagelementer, hvorfor panelet anser kompetencebeskrivelserne for at være svarende til læringsmål, frem for en del af uddannelses samledes læringsudbytte og dermed en del af uddannelsens kompetenceprofil jf. pkt. 1.2 i studieordningen. Panelet har på den baggrund ikke fundet grund til at ændre på deres argumentation og vurdering af kriterium 3. Herunder følger en todelt redegørelse: - Panelets vurdering af det faglige niveau i uddannelsens kompetenceprofil struktureret efter begreberne i den danske kvalifikationsramme - viden, færdigheder og kompetencer. - Panelets vurdering af uddannelsens kompetenceprofil i forhold til uddannelsens faglige profil - tværmedial kommunikation. Viden og forståelse Kvalifikationsrammens typebeskrivelser for mastergrad Vidensfeltet: Skal inden for specialiseret område eller i et bredere perspektiv på et fagligt/flerfagligt område have viden og forståelse som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale niveau. Master i tværmedial kommunikation (Ud fra studieordningens pkt. 1.2) Behersker teori og analyse af organisatoriske, institutionelle og kommunikative forhold i forhold til det samlede medie- og kommunikationskredsløb. Forståelses- og refleksionsniveau: Skal kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere overe fagområdets/ernes viden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger Udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af studieordningen pkt og den danske kvalifikationsramme. I studieordningen er uddannelsens vidensfelt beskrevet som teoretisk inden for et tværfagligt genstandsfelt, med elementer fra både humaniora, samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi med fælles reference til tværmediale medier. Den teoretiske og analytiske tilgange udfolder sig inden for en organisationsdimension, målgruppedimension, en mediemæssig omverdensdimension, en juridisk og etisk dimension samt en kreativ formidlings- og fortælledimension. På vidensfeltet anvendes niveauet Beherske i relation til den organisatoriske, institutionelle og kommunikative dimension. Med hensyn til målgruppeteori og -analyse, mediejura og -etik og i forhold til kreativ formidlings- og fortælledimension angives det forventede niveau ikke. Panelet vurderer, at det ikke fremgår klart af kompetenceprofilen, for alle uddannelsens fagområder, hvilket niveau dimittenderne kan forvente, at opnå viden og forståelse på. Ifølge kvalifikationsrammen skal dimittenderne på udvalgte områder opnå viden der... er baseret på højeste internationale niveau (Kvalifikationsrammen). Det er panelets vurdering, at der ikke er en klar beskrivelse af hvilket vidensniveau dimittenderne forventes at opnå for alle uddannelsens fagområder. Det er panelets vurdering, at den manglende beskrivelse af forståelses- og refleksionsniveau er kritisk. I forhold til kompetenceprofilens beskrivelse af refleksions- og forståelsesniveau, kan panelet konstatere, at der ikke er indarbejdet et samlet læringsudbytte på dette punkt. 18

24 Færdigheder Kvalifikationsrammens typebeskrivelser for mastergrad Typen af færdigheder: Skal kunne anvende fagområdets videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for det valgte område. Master i tværmedial kommunikation (Ud fra studieordningens pkt. 1.2) Kan operationalisere teori og analyse af organisatoriske, institutionelle og kommunikative forhold i forhold til det samlede medie- og kommunikationskredsløb. Vurdering og beslutning: Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller. Kan analysere de organisatoriske processer, der knytter sig til fler- og tværmedial kommunikation og kan analysere og evaluere medierede kommunikationskampagner i forhold til forskellige målgrupper. Formidling: Skal kunne formidle og diskutere faglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller og ikkespecialister Udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af studieordningen pkt og den danske kvalifikationsramme. Under færdigheder i kvalifikationsrammen beskrives tre krav, som fokuserer på dimittendernes centrale kunnen. Typen af færdigheder, som de studerende kan forventes at opnå i kompetenceprofilen som færdigheder i at... operationalisere teori og analyse af organisatoriske, institutionelle og kommunikative forhold i forhold til det samlede medie- og kommunikationskredsløb. I relation til niveauet for vurdering og beslutning fremgår det af studieordningen, at den studerende efter endt uddannelse Kan analysere de organisatoriske processer, der knytter sig til fler- og tværmedial kommunikation og kan analysere og evaluere medierede kommunikationskampagner i forhold til forskellige målgrupper Beskrivelsen knytter an til organisationsdimensionen af uddannelsen samt til spørgsmål vedrørende målgrupper. Panelet konstaterer, at det ikke fremgår klart, at de studerende opnår et niveau, hvor de på et videnskabeligt grundlag kan opstille nye analyse- og løsningsmodeller. I forhold til krav om opøvelse af formidlingskompetencer, kan panelet konstatere, at det ikke fremgår af kompetenceprofilen. Akkrediteringspanelet vurderer for færdigheder, ikke omfattes af kompetenceprofilen mht. type af færdigheder og at det er uklart, hvorvidt dimittenderne opnår færdighederne til på et videnskabeligt grundlag at opstille nye analyse- og løsningsmodeller. Det er desuden panelets vurdering, at kompetenceprofilen bør omfatter en beskrivelse af de formidlingsmæssige færdigheder, som dimittenderne skal opøve jf. den danske kvalifikationsramme. Kompetencer Kvalifikationsrammens typebeskrivelser for mastergrad Handlingsrummet: Skal kunne styre og udvikle arbejdssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller Samarbejde og ansvar: Skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar. Læring: Master i tværmedial kommunikation (Ud fra studieordningens pkt. 1.2 Kan planlægge og styre de organisatoriske processer, der knytter sig til fler- og tværmedial kommunikation. Kan udtænke og planlægge kommunikationsløsninger og formidlingskampagner på tværs af flere forskellige medier. 19