Register over stofmisbrugere i behandling 1998

Transkript

1 Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Af: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Dette er den første landsdækkende opgørelse over, hvor mange stofmisbrugere, der har været i behandling i løbet af et kalenderår. De tidligere opgørelser for 1996 og 1997 har alene omfattet stofmisbrugere, der blev indskrevet i behandling i løbet af året. Resumé Flere end personer har været i behandling for narkotikamisbrug i løbet af Gennemsnitsalderen for behandlingspopulationen var 32,7 år. 19 procent er under 25 år, 39 procent er mellem 25 år og 35 år den procent af klienterne er indvandrere. Hovedparten af klienterne lever enten af kontanthjælp (53 procent), førtidspension (22 procent) eller arbejdsløshedsunderstøttelse (5 procent). 7 procent har en lønindkomst. Kun 54 procent har en selvstændig bolig, 9 procent bor på lejet værelse. Resten bor hos familie og venner, på gaden eller i herberg og lignende. 18 procent har en uddannelse, der rækker videre end folkeskolens grunduddannelse. Næsten halvdelen af de, der var i behandling i løbet af 1998, har anvendt heroin inden for den sidste måned før indskrivningen. 26 procent af heroinmisbrugerne debuterede før de fyldte 18, 45 procent debuterede mellem 18 år og 25 år. Halvdelen af disse misbrugere injicerer heroinen, 30 procent ryger heroinen. Halvdelen af de, der var i behandling i 1998 havde brugt hash inden for den sidste måned før indskrivningen. 85 procent af disse røg hash første gang før de fyldte 18 år. Der er en regional forskel i valg af hovedstof. En del af forskellen skyldes, at det er forskellige typer misbrugere, der kommer i behandling i de forskellige amter. Mens kun 3 procent af de misbrugere, der kom i behandling i Københavns Kommune i 1998 havde hash som hovedstof, er der mere end en femtedel, der angiver hash som hovedstof i Nordjylland, Viborg, Frederiksborg og Ringkøbing Amt. Stofmisbrugsbehandling i amterne Amterne overtog den ansvaret for, at der tilbydes stofmisbrugsbehandling i form af dag- og døgntilbud til stofmisbrugere over 18 år (Lov nr. 432 af 14. juni 1995, der gennemfører ændringer i bistandsloven). Ansvaret for ordination, udlevering og kontrol med metadon blev Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 3 nr

2 2 ligeledes overført til amterne. Ordinationsretten kan dog efter aftale i nærmere bestemte tilfælde overlades til privatpraktiserende læger eller private klinikker. Loven indeholder en overgangsordning, således at alle metadonordinationer, som var i gang den 1. januar 1996, kunne fortsætte uændret året ud. Register over stofmisbrugere i behandling Samtidig oprettedes Sundhedsstyrelsens landsdækkende register over stofmisbrugere i behandling. Registeret er oprettet i samarbejde med Afdeling for Psykiatrisk Demografi ved Psykiatrisk Hospital i Århus, Amtsrådsforeningen, Socialministeriet og behandlingsstederne. Opgørelserne over stofmisbrugere i behandling for årene 1996 og 1997 omfattede kun de stofmisbrugere, der blev indskrevet i behandling i løbet af året. Opgørelsen for 1998 omfatter alle klienter, der var i behandling på et tidspunkt i løbet af Opgørelsen vedrører altså både klienter, som blev indskrevet i behandling i 1996 og i 1997 og som ved årsskiftet 1997/1998 stadig var i behandling og klienter, der blev indskrevet i løbet af Første totalopgørelse over antal stofmisbrugere i behandling Omfanget af registreringen Dette er således den første opgørelse, hvor det er muligt at se, hvor mange stofmisbrugere der har været inde i behandlingssystemet i løbet af et år. Ud fra det samlede antal stofmisbrugere, der har været i behandling i et givet år kan der dog ikke udledes noget om, hvor stor en belastning stofmisbrugeren har været for amtskommunen. For nogle stofmisbrugere er behandlingstiden kun et par dage. Andre stofmisbrugere har været i behandling i mange år. Disse stofmisbrugere er typisk stofmisbrugere i metadonbehandling. Desuden er det ikke oplyst, hvad behandlingen omfatter. Der er eksempelvis væsentlig forskel på omkostningerne i et ambulant forløb i forhold til omkostningerne i døgnbehandling. Dog er der mulighed for at foretage sammenligninger mellem klientellet i amterne. Opgørelsen skulle således være næsten komplet. Dog mangler stofmisbrugere, der blev indskrevet i behandling tidligere end 1996, ligesom Kriminalforsorgen ikke indberetter til det landsdækkende register over stofmisbrugere i behandling. Registeret omfatter personer, der visiteres til behandling for stofmisbrug. Registeret omfatter klienter, der visiteres til såvel dag-, ambulant og døgnbehandling, som metadonunderstøttet og stoffri behandling. Ud fra registeret er det muligt at få oplysninger om antallet af stofmisbrugere i behandling, hvilke stoffer der bruges, hvordan de indtages, misbrugernes alder, geografiske herkomst og deres socioøkonomiske situation. Endelig indsamles oplysninger om misbrugernes risikoadfærd. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 3 nr

3 3 Baggrund for Sundhedsstyrelsens register Sundhedsstyrelsen har til opgave at overvåge udviklingen af narkotikamisbruget i Danmark. Til denne opgave hører bl.a. at have overblik over antallet af stofmisbrugere i Danmark. Det seneste skøn over antallet af tunge misbrugere i Danmark er på ca (Nye tal fra Sundhedsstyrelsen nr ). Skønnet er baseret på en capture-recapture model, hvori Rigspolitiets opgørelse over narkotikarelaterede dødsfald og narkotikarelaterede indlæggelser ifølge Landspatientregisteret indgår sammen med Registeret over Stofmisbrugere i Behandling for Tabel 1.1: Klienter indskrevet i behandling i 1996, 1997 og Nyindskrevne klienter i 1996 Nyindskrevne klienter i 1997 Nyindskrevne klienter i 1998 Indskrevne i 1996 og ikke udskrevet pr Indskrevne i 1997 og ikke udskrevet pr I alt i behandling i 1998 Københavns Kom Frederiksberg Kom Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Hele landet Antal forskellige personer i behandling i a. Klienter indskrevet i flere amter indgår i tabellen flere gange. Antallet af klienter i behandling 1998 Der var klienter i behandling i forskellige amter i 1998, se Tabel 1.1. Mange klienter indskrives flere gange i behandling i løbet af et år, og der er desuden 142 klienter, der har været indskrevet i behandling i flere amter. I analyserne af landstallene indgår kun indskrivningen i det amt, hvor klienten sidst blev indskrevet. I disse opgørelser indgår klienter. I sammenligningerne imellem amterne er Bornholms Amt udeladt, idet der er meget få misbrugere, der er i behandling på Bornholm. Usikkerheden på de indsamlede data er derfor høj, og en enkelt misbruger kan ændre opgørelsen for Bornholm væsentligt. Alder og kønsfordeling Kønsfordelingen blandt misbrugerne, der var i behandling i 1998 var 73 pct. mænd og 27 pct. kvinder, hvilket svarer til kønsfordelingen blandt indskrivningerne i 1996 og Gennemsnits- Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 3 nr

4 4 alderen blandt de behandlede i 1998 var den på 32,7 år. Dette er en overraskende svag stigning i gennem-snitsalder i forhold til gennemsnitsalderen ved indskrivning i 1997, hvor gennemsnitsalderen var 32,5 år. Hvis det var samme klientel, der var i behandling som i 1997, skulle man have forventet, at gennemsnitsalderen var steget med et år. Til sidst i artiklen beskrives de nytilkomne i behandling. Alder- og køn fordelt på amter Tabel 1.2 Tabel 1.2 viser stofmisbrugernes gennemsnitsalder den og kønsfordeling i amterne. Der synes at være en tendens til, at der er relativt flere kvinder i behandling i amter med store byområder. At gennemsnitsalderen i Københavns Kommune er højest skyldes til dels, at andelen af nyindskrevne og dermed yngre klienter er mindre i Københavns Kommune. Misbrugernes gennemsnitsalder er højest i hovedstadsområdet og i Århus Amt. Københavnske misbrugere er ældre end i den øvrige del af landet. Dette kan også ses af, at gennemsnitsalderen pr for de 261 nyindskrevne i Københavns kommune var 33 år, mens gennemsnitsalderen på landsplan for klienter, der angiver at være i behandling for første gang, er 29 år. Til sidst i artiklen beskrives de nytilkomne i behandling. Gennemsnitsalder den og kønsfordeling fordelt på amter. Klienter i behandling i 1998 Amt Kvinder Mænd Antal Procent Gennemsnitsalder Antal mænd Procent mænd Gennemsnitsalder Københavns Kom Frederiksberg Kom Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Hele landet Alder og kønsfordeling er vist i Figur 1.1. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 3 nr

5 5 Figur 1.1: Alder og kønsfordeling for klienter der var i behandling i Kvinder Mænd Hvornår er misbrugerne i behandling i 1998 blevet indskrevet? I Tabel 1.3 vises, hvor stor en del af misbrugerne i behandling i 1998, der er indskrevet i 1998 og hvor stor en del, der er overliggere. Københavns Kommune ud- og indskriver klienterne ved skift af behandlingsform. Visse af amterne har genindskrevet klienterne ved årsskiftet grundet nye edb-systemer Tabel 1.3 De behandlede klienter i 1998 fordelt på amter og procentvist fordelt på indskrivningsår Indskrivningsår Københavns Kom Frederiksberg Kom Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Hele landet Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 3 nr

6 6 Nationalitet 6 pct. (419) af klienterne er indvandrere eller flygtninge. Indvandrerne kommer fra ca. 40 forskellige nationer. 95 af klienterne svarende til 1,3 pct. af misbrugerne angiver at være andengenerationsindvandrere. Også her er der forskel på amterne. I Københavns Kommune er der 12 procent indvandrere, mens der i Roskilde, Sønderjylland, Ringkøbing og Nordjyllands amter kun er én procent indvandrere. Klienternes forsørgelsesstatus Hovedparten af klienterne lever af enten kontanthjælp (53 pct.), førtidspension (22 pct.) eller arbejdsløshedsdagpenge (5 pct.). 7 pct. har en lønindkomst, mens 1 pct. får SU eller aktiveringsydelse, jf. Tabel 1.4. Klienternes forsørgelsesstatus svarer stort set til status ved indskrivningerne i 1996 og Tabel 1.4 Forsørgelsesstatus for klienter i stofmisbrugsbehandling i Forsørgelsesstatus Antal Procentvis fordeling Kontanthjælp Førtidspension Lønindkomst Arbejdsløshedsdagpenge Sygedagpenge Anden indtægt SU 57 1 Aktiveringsydelse/løn med tilskud 66 1 Revalidering 40 1 Uoplyst I alt Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 3 nr

7 7 Tabel 1.5 Forsørgelsesstatus i procent opdelt på amter for klienter, der var i behandling i 1998 SU og anden indtægt Kontanthjælp og revalidering Førtidspension Arbejdsløshedsdagpenge/aktiveringsydelse Lønindkomst Sygedagpenge Uoplyst Københavns Kom Frederiksberg Kom Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Hele landet Som det ses af Tabel 1.5 er der en væsentlig forskel på klienternes indtægtsgrundlag i de forskellige amter. På Bornholm og i Københavns Kommune er der relativt flest misbrugere på førtidspension. Dette stemmer godt overens med, at stofmisbrugernes gennemsnitsalder her er højere end i den øvrige del af landet. Samlivsstatus Mens 31 procent. af kvinderne er samlevende, er dette kun tilfældet for 19 pct. af mændene. Der er 6 procent, hvor samlivsstatus er uoplyst. Det svarer til samlivsstatus for klienter indskrevet i 1996 og Her er der også forskel amterne imellem., se Tabel 1.6 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 3 nr

8 8 Tabel 1.6 Samlivsstatus fordelt på amter, procentvist fordelt for klienter, der var i behandling i 1998 Procent Amt Enlig Samlevende Uoplyst I alt Københavns Kom Frederiksberg Kom Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Hele landet Børn af misbrugere 82 procent af kvinderne og 91 procent af mændene i behandling har ikke hjemmeboende børn. 789 af klienterne har ét eller flere hjemmeboende børn under 18 år. I alt børn bor sammen med en misbruger i behandling. Antallet af børn er opgjort, som om de kun boede sammen med én stofmisbruger i behandling. Derfor vil børn, der bor sammen med to stofmisbrugere i behandling, være medregnet dobbelt. Endvidere medregnes her alle børn i hjemmet, også hvis misbrugeren ikke har forældremyndigheden over barnet. Antallet af børn under 18 år, som stofmisbrugere har forældremyndighed over, er Ca. halvdelen af disse børn (1.022 børn), hvor en stofmisbruger har forældremyndigheden, er anbragt uden for hjemmet. Boligforhold Tabel 1.7 viser klienternes boligforhold. De gennemsnitligt 54 procent der har selvstændig bolig varierer fra 40 procent i Ringkøbing Amt til ca. 63 procent i Københavns Kommune og i Københavns Amt. Kun 21 procent er registreret med selvstændig bolig i Viborg Amt, men det kan skyldes, at der for 56 ud af 152 misbrugere ikke foreligger oplysninger om bolig. Bolig hos Familie og venner er også et punkt, hvor der er store forskelle mellem de enkelte amter. I Københavns Kommune og Københavns Amt bor 12 procent hos familie og venner, mens 32 procent i Ribe Amt og 26 procent i Nordjyllands Amt bor hos familie og venner. En del af denne forskel skyldes, at der er forskel mellem amterne på, hvilke typer stofmisbrugere der kommer i behandling. Derfor er der også forskel i aldersfordeling og misbrugsmønster for misbrugere i de forskellige amter. I et Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 3 nr

9 9 senere afsnit vil stofmisbrugsmønsteret for indskrevne i de forskellige amter blive beskrevet. Syv procent af stofmisbrugerne i behandling har Gaden eller ingen bolig som boligform. Andelen varierer fra 15 procent i Frederiksborg Amt til kun 3 procent i Ribe Amt Tabel 1.7: Boligforhold for klienter i stofmisbrugsbehandling i 1998 Alle indskrevne Antal Procentvis fordeling Selvstændig bolig Familie og venner Lejet værelse Gaden/ingen bolig Herberg/pensionat Institution 86 1 Støttebolig/bofællesskab 34 1 Fængsel Familiepleje 15 0 Uoplyst I alt Uddannelse I Tabel 1.8 er klienternes uddannelsesniveau vist. 18 pct. af klienterne har en uddannelse, der rækker videre end folkeskolens grunduddannelse. Til sammenligning har ¾ af befolkningen i de tilsvarende aldersklasser en uddannelse ud over folkeskolens grunduddannelse. Tabel 1.8: Uddannelsesniveau for klienter i stofmisbrugsbehandling i 1998 Uddannelse Antal Procentvis fordeling 8. klasse eller tidligere kl. folkeskolens afgangseksamen kl folkeskoleeksamen Efterskoleuddannelse 41 1 Studentereksamen, HF, HH, HTX EFG basisår Erhvervsfaglig grunduddannelse Kortere videregående uddannelse 84 1 Længere videregående uddannelse 45 0 Lang videregående uddannelse 15 0 Uoplyst I alt Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 3 nr

10 10 Misbrugets art Klienterne bliver ved indskrivningen spurgt om hvilke stoffer, der er blevet anvendt inden for den sidste måned før indskrivning, hvor hyppigt stofferne er anvendt, indtagelsesform samt debutalder for misbruget. Fordelingen af forbruget af stoffer inden for den sidste måned før indskrivningen er vist på Tabel 1.9. Heroin er det hyppigst anvendte stof, men hash, metadon og benzodiazepiner anvendes også af mange. Fordelingen af anvendte stoffer svarer stort set til fordelingen blandt de stofmisbrugere, der blev indskrevet i behandling i 1996 og Tabel 1.9: Misbrugets fordeling på anvendte stoffer for klienter, der var i behandling i 1998 Anvendt stof Antal brugere Heroin Hash Metadon Benzodiazepiner Alkohol Amfetamin 983 Kokain 895 Illegal metadon 711 Temgesic 305 Andet 220 Ecstasy 137 LSD 135 Opløsningsmidler 61 Antal stoffer Der er mulighed for at registrere brugen af op til 13 forskellige stoffer samt alkohol for hver misbruger ved indskrivning i behandling. I nedenstående Tabel 1.10 er angivet, hvor mange forskellige stoffer hver misbruger anvender. Langt de fleste stofmisbrugere, der søger behandling, bruger flere stoffer. Kun 29 pct. af klienterne havde kun brugt ét stof i måneden inden indskrivningen. Langt de fleste af enkeltstofmisbrugerne bruger opioider, især heroin og metadon. Der er 713 misbrugere, hvor der ikke foreligger oplysninger om misbrugets art. For 467 misbrugere skyldes det, at de har været stoffri sidste måned. Fordelingen på antal stoffer svarer til mønsteret for tidligere år. For ti procent af misbrugerne foreligger ikke oplysninger om stofmisbrug overhovedet. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 3 nr

11 11 Tabel 1.10 Antal stoffer pr klient for misbrugere i behandling i 1998 Antal stoffer Antal klienter Procent eller flere 42 0 I alt Debutalder for hash og heroin Hash I Figur 1.2 og 1.3 er vist aldersfordelingen ved debut for de hyppigst anvendte stoffer, heroin og hash. I alt havde misbrugere røget hash inden for den sidste måned. For hashmisbrugere foreligger der oplysning om alder ved førstegangsbrug af hash. 85 procent (1.968) af de misbrugere, der havde røget hash inden for den sidste måned før indskrivning og hvor debutalderen er oplyst, debuterede inden de fyldte 18 år. Dette svarer til andelen i 1997, mens det i 1996 gjaldt for ¾ dele af misbrugerne, at debutalderen var under 18 år. Figur 1.2: Alder ved brug af hash første gang for klienter der var i behandling i 1998 % 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0 < >34 år kvinder mænd Heroin Der foreligger oplysninger om debutalder for ud af heroinmisbrugere. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 3 nr

12 12 Heroindebuten ligger typisk noget senere, se Figur 1.3. Af de aktuelle heroinmisbrugere hvor debutalderen er kendt, debuterede 26 pct. før de fylder 18 år, 45 pct. mellem 18 og 25, og resten senere. Dette mønster svarer fuldstændig til de misbrugere, der blev indskrevet i 1996 og Figur 1.3: Alder ved brug af heroin første gang for klienter i behandling i ,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 % < >34 år kvinder mænd Tabel 1.11 Indtagelsesmåde for heroin opdelt på amter for klienter, der var i behandling i 1998 Heroinbrugere Indtagelsesmåde Antal Procent Injektion rygning sniffer spiser uoplyst Københavns Kom Frederiksberg Kom Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Hele landet Klienter i behandling i flere amter i 1998 indgår i tabellen flere gange Andel heroinmisbrugere fordelt på amter Tabel 1.11 viser antallet og andelen af misbrugere der havde heroin som hovedstof, eller som har anvendt heroin inden for den sidste måned før indskrivningen. Af Tabel 1.11 ses, at der er store forskelle mellem amterne på, hvor stor en andel af Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 3 nr

13 13 stofmisbrugerne, der ved indskrivningen i behandling har brugt heroin, ligesom der er forskel i indtagelsesmåde blandt heroinmisbrugerne i de forskellige amter. Der er relativt flest heroinmisbrugere blandt de, der var i behandling i Ribe Amt (80 procent), på Fyn (77 procent) og i Storstrøms Amt (73 procent). Indtagelsesmåde for heroin i amterne Hovedstof Mens der i Københavnsområdet er stort set lige så mange, der injicerer heroinen som rygere, er der i flere amter et forhold på en ryger for hver fem misbrugere, der injicerer heroinen (Ribe, Fyn, Århus og Ringkøbing). Kun i Roskilde Amt er der flere, der ryger heroinen end der injicerer heroinen. Dog er der kun 45 brugere af heroin i Roskilde Amt. I de amter, hvor der er en vis andel, der angiver at spise heroinen, er der nok tale om registreringsfejl. Der skal meget høje doser til for at få en virkning ud af at spise heroinen, hvorfor det er en meget dyr indtagelsesform. (Kilde: Peter Ege, Socialoverlæge i Københavns Kommune). Hvis det er muligt for klienten at angive hvilket stof, der foretrækkes, bliver dette stof registreret som hovedstof. Hovedstoffet er således det stof, som misbrugeren helst går efter. Som det fremgår af Tabel 1.12 angiver af de klienter, der har oplyst et hovedstof, at heroin er hovedstoffet. Tabellen inkluderer kun misbrugere, der har opgivet hovedstof klienter har ikke oplyst hovedstof. Over halvdelen (1.062) af de klienter, der blev behandlet i 1998 i Københavns Kommune, angiver metadon som hovedstof. Det skyldes, at der i Københavns Kommune er forholdsvis mange stofmisbrugere, der ved indskrivningen allerede har været i metadonbehandling i andre institutioner, hvorfor det anvendte stof den sidste måned før indskrivningen er metadon. En tilsvarende høj andel, der har metadon som hovedstof ses i Frederiksberg Kommune (39 procent) og i Københavns Amt (40 procent). I Fyns Amt har kun 2 procent metadon som hovedstof, mens andelen er på ca. fem procent i Viborg, Nordjylland, Roskilde og Ribe Amter. En af de parametre, der benyttes ved sammenligning mellem stofmisbrugere inden for EU er hovedstof og indtagelsesmåde for dette stof. Når dette har interesse, skyldes det, at der er formodninger om, at indtagelsesmåde af stoffet har betydning for dødeligheden blandt stofmisbrugere. Danmark adskiller sig her fra de øvrige lande ved at have en høj andel af misbrugere, der spiser eller drikker hovedstoffet. (Metadon). Hvis heroin har været anvendt i den sidste måned før indskrivning, findes der oplysning i registeret om indtagelsesmåde for heroinen, ligesom det er oplyst, Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 3 nr

14 14 om stofmisbrugeren nogensinde har injiceret. Imidlertid er halvdelen af svarene (3456) her uoplyste, mens 968 personer angiver, at de aldrig har injiceret. Det er derfor ikke muligt at skelne injektionsmisbrugere fra øvrige stofmisbrugere i Danmark. Sundhedsstyrelsen vil forsøge at løse dette problem ved fra næste år at tilføje en registrering af alder ved første injektion, idet der også er formodninger om, at længden af injektionsmisbrugernes karriere har betydning for dødeligheden. Tabel 1.12: Fordeling af hovedstof for klienter i stofmisbrugsbehandling i 1998 Hovedstof Alle indskrevne Antal Procentvis fordeling Heroin ,5 Ordineret metadon ,6 Hash ,6 Morfin/ketogan 162 2,7 Illegal metadon 143 2,4 Amfetamin 174 2,9 Benzodiazepiner 92 1,5 Temgesic 55 0,9 Andet 50 0,8 Kokain 46 0,8 Ecstasy 12 0,2 Opløsningsmidler 6 0,1 LSD 5 0,1 I alt , klienter, der ikke har oplyst hovedstof, er ikke medtaget i tabellen Debutalder for brug af hovedstof Opioider Alder- og kønsfordelingen ved førstegangsbrug af hovedstof svarer også til de foregående års indskrevne i behandling. For de klienter, der har kunnet oplyse debutalder, gælder, at en tredjedel var brugere af hovedstoffet, inden de fyldte 18 år. Inden 25-års alderen havde yderligere 37 procent startet misbruget, mens 23 procent debuterede i alderen år. Kun 7 procent er startet efter det fyldte 35. år. Misbruget af opioider omfatter stofferne heroin, metadon, Temgesic og morfin/ketogan (82 pct.) af de klienter, der har angivet et hovedstof, er misbrugere af opioider. Ved indskrivningen i 1997 var denne andel 85 procent. Af det totale antal stofmisbrugere i behandling var 70 procent misbrugere af opioider, idet 15 procent ikke har noget hovedstof. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 3 nr

15 Tabel 1.13 Hovedstof procentvist fordelt på amter for klienter, der var i behandling i Amt Opioider Hash Andet Intet hovedstof Amfetamin Københavns Kom Frederiksberg Kom Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Hele landet I alt Regional forskel på stofmisbrugsmønsteret Der er en regional forskel i valg af hovedstof, se Tabel En del af forskellen skyldes, at det er forskellige typer misbrugere, der kommer i behandling i de forskellige amter. Mens kun 3 procent af de misbrugere, der kom i behandling i Københavns Kommune i 1998 havde hash som hovedstof, er der mere end en femtedel, der angiver hash som hovedstof i Nordjylland, Viborg, Frederiksborg og Ringkøbing Amt. Det afspejler sandsynligvis i højere grad forskel i behandlingstilbud end forskel i misbrugsmønsteret i de forskellige amter. I de amter, hvor der er relativt mange hashmisbrugere i behandling, er gennemsnitsalderen for stofmisbrugerne i behandling også tilsvarende lavere, da det primært er unge, der komme i behandling for hashmisbrug. Indtagelseshyppighed Risikoadfærd Langt de fleste (88 procent) af de klienter, der har kunnet angive et hovedstof, har indtaget stoffet dagligt. Tilsvarende var tilfældet i 1996 og i Klienterne bliver ved indskrivningen spurgt, om de nogensinde har delt sprøjte med andre, og om de har gjort det inden for den sidste måned. Når der spørges til risikoadfærden nogensinde, oplyser (19 procent) misbrugere, at de har delt værktøj med andre, mens 968 (14 procent) klienter angiver, at de aldrig har injiceret. Der er (49 procent), der ikke har besvaret spørgsmålet. Dette skyldes bl.a., at misbrugerne fra Københavns Kommune kun bliver Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 3 nr

16 16 spurgt om risikoadfærden inden for den sidste måned. Inden for denne periode oplyser 374 (5 procent) af misbrugere, at de har delt værktøj. Her er der uoplyste. Da der er så mange uoplyste, kan tallene ikke anvendes til at analysere tendensen. Misbrugere i behandling for første gang Andelen af nytilkomne i behandling er de misbrugere, der blev indskrevet til behandling i enten 1996, 1997 eller 1998, og som har svaret nej til at have været i behandling tidligere Ved indskrivningen bliver klienterne spurgt, om de tidligere har været i behandling. I det følgende beskrives karakteristika for den gruppe blandt de stofmisbrugere, der var i behandling i 1998 og som ved indskrivningen angiver, at de ikke har været i behandling tidligere, se Tabel 1.14 Tabel 1.14 Antallet af misbrugere i behandling for første gang og som stadig er i behandling i 1998 fordelt på indskrivningsår Behandlet Indskrivningsår tidligere I alt Ja Nej Uoplyst I alt En fjerdedel (1.869) af klienterne angiver ved indskrivning, at de ikke har været i behandling tidligere, mens 69 pct. (4.892) angiver at have været i behandling før. Resten er uoplyste. Andelen af nyindskrevne svarer til de opgørelserne i 1996 og (26 procent). Misbrugerne, der bliver indskrevet i Københavns Kommune, adskiller sig fra det øvrige land, idet Københavns Kommune kun har 13 procent, der svarer nej til, om de har været i behandling før. Tabel 1.15 viser, hvordan førstegangsbehandlede fordeler sig i amterne. Den lave andel nytilkomne i Viborg amt skyldes, at oplysningen mangler for 69 procent af stofmisbrugerne fra Viborg. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 3 nr

17 17 Tabel 1.15 Procent i behandling for første gang fordelt på amter blandt stofmisbrugere i behandling i 1998 Amt Procentdel, der angiver at være nye i behandling Københavns Kom. 13 Frederiksberg Kom. 30 Københavns Amt 23 Frederiksborg Amt 40 Roskilde Amt 43 Vestsjællands Amt 28 Storstrøms Amt 27 Bornholms Amt 13 Fyns Amt 31 Sønderjyllands Amt 26 Ribe Amt 32 Vejle Amt 32 Ringkøbing Amt 34 Århus Amt 35 Viborg Amt 14 Nordjyllands Amt 46 Hele landet 26 Heroinmisbruget Indtagelsesmåde for heroin Andelen af heroinmisbrugere blandt de tidligere behandlede er sammenlignet med andelen blandt de stofafhængige, der indskrives i behandling første gang. Andelen af heroinmisbrugere er næsten ens i de to grupper, nemlig 48 procent (2.339) blandt de tidligere behandlede sammenlignet med 51 procent (949) brugere af heroin blandt de, der indskrives i behandling for første gang. Der er forskel på måden, heroinen indtages på mellem de tidligere behandlede og de, der indskrives i behandling for første gang, se Tabel Blandt de misbrugere, der tidligere har været i behandling, er der mere end dobbelt så mange, der injicerer heroinen som rygere, mens der er færre, der injicerer heroinen end rygere af heroinen blandt de førstegangsbehandlede heroinmisbrugere. Dette svarer til, at 58 pct. af de heroinmisbrugere, der tidligere har været i behandling injicerer, mens kun 39 pct. af de førstegangsbehandlede heroinmisbrugere injicerer stoffet. Dette skyldes formentlig, at rygeheroin er et nyere fænomen og mere udbredt blandt yngre stofmisbrugere, som er nye i behandling, end blandt ældre stofmisbrugere. Gennemsnitsalderen for de misbrugere, der ryger heroinen, er 29,9 år, mens gennemsnitsalderen for de misbrugere, der injicerer heroinen, er 32,2 år. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 3 nr

18 Tabel 1.16 Indtagelsesmåde blandt heroinmisbrugere i behandling i Hovedstof Indtagelsesmåde for hovedstof Også i valget af hovedstof er der forskel mellem de nytilkomne i behandling og de, der har været i behandling tidligere. Næsten 37 pct. (1.797) af de tidligere behandlede angiver at hovedstoffet er metadon, mens dette kun er tilfældet for 4 pct. af de nye. Hash foretrækkes også hyppigere blandt de nye i behandling. 23 pct. (423) blandt de nye angiver hash som hovedstof, mens dette kun er tilfældet for 5 pct. (224) af de tidligere behandlede misbrugere. Ovennævnte forskelle giver sig også udslag i måden, hovedstoffet indtages på, se Tabel De fleste 54 pct. (781) nye i behandlingssystemet ryger stoffet (hash og heroin), mens 50 pct. (1.968) af de tidligere behandlede drikker/spiser stoffet (metadon). Tabel 1.17 Indtagelsesmåde af hovedstoffet blandt misbrugere i behandling i 1998 Indtagelsesmåde Behandlet tidligere Ej behandlet Uoplyst I alt tidligere antal procent antal procent antal procent antal Injektion Rygning Spiser Sniffer Uoplyst I alt Indtagelsesmåde Behandlet tidligere Ej behandlet Uoplyst I alt tidligere antal procent antal procent antal procent antal Injektion Rygning Spiser Sniffer I alt misbrugere med ukendt indtagelsesmåde af hovedstoffet er udeladt af tabellen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 3 nr