Stedsansanalyse af Fredensborg

Transkript

1 Stedsansanalyse for Fredensborg / Stedsansanalyse af Fredensborg Identitet og moderne byliv i den historiske slotsby 1

2 Stedsansanalyse for Fredensborg / Stedsanalyse af Fredensborg Identitet og moderne byliv i den historiske slotsby Dansk Bygningsarv A/S 2013 Redaktion: Dansk Bygningsarv A/S Layout: Dansk Bygningsarv A/S 2

3 Stedsansanalyse for Fredensborg / Forord Stedsanalyse af Fredensborg er del af forundersøgelsen til konkurrencen om Identitet og moderne byliv i den historiske slotsby, og skal ses i sammenhæng med turisme- og erhvervsanalysen, der fokuserer på turisme, detailhandel og erhvervsmæssige potentialer i Fredensborg. Begge analyser er i sommeren og efteråret 2013 udarbejdet af Dansk Bygningsarv i samarbejde med Fredensborg Kommune og Realdania. 3

4 Stedsansanalyse for Fredensborg / 1. Sammenfatning 6 2. Metode 9 Læsevejledning 9 Proces og analysegrundlag Fredensborgs byrum 13 Undersøgelsesfelt for analysen 13 Styrker og svagheder i det centrale Fredensborgs byrum 14 Slottet byen vigtigste byrum og omdrejningspunkt 15 Fra historisk slotsby til moderne handelsby 16 Slottet i bybilledet 16 Det urbane landskab 18 De grønne byrum 20 Fredensborg Slotshave er et af Danmarks største historiske haveanlæg 21 Byparken er Fredensborgs hemmelige baghave 22 De frodige haver skaber unikke sanseoplevelser i bykernen 22 De blå byrum 23 Esrum Sø danner rammen om det aktive fritidsliv 24 Unik arkitektur og naturpræg ved Langedam 24 Byrumstypologier og forløb 25 Infrastruktur 28 Men hvilken vej ligger bymidten? 31 Cykelstier 32 Parkering 33 Vigtige krydsningspunkter Fredensborgs kulturarv 38 Styrker og svagheder ved Fredensborgs kulturarv 38 Byens historiske skelet 38 Fredensborg Slot 39 Fredensborg by 40 Vigtige udviklingsepoker i Fredensborgs historie 41 Slottet bygges og befolkningen boomer 41 Slottet istandsættes og Nordbanen kommer til Fredensborg 41 Med etableringen af retsbyen følger institutioner og villaer 42 Med nye udstykninger vokser byen sammen med Asminderød 42 Fredede og bevaringsværdige huse 43 Lokal byggeskik 43 Barokken 43 Klassicismen 44 Villaerne 44 4

5 Stedsansanalyse for Fredensborg / Bedre byggeskik 45 Modernismen 45 Bevaringsværdige kulturmiljøer 46 Slotsgade 46 Kronprinsensvej 47 Bagerstræde 47 Tinghusvej 47 Villaområdet nord for stationen Fredensborgs byliv 49 Fredensborgs bylivs styrker og svagheder 49 Byens borgere og brugere 49 Ressourcestærke borgere med eget hus og have 49 Udenlandske turistgrupper og weekendbesøgende 50 Hvor er byens liv? 52 En turistattraktion i verdensklasse 52 Jernbanegade - traditionelt gågadeforløb i bykernen 53 Pendlertrafik og hverdagslogistik 54 Fredensborgs grønne mødesteder 55 Foreningslivet og byens kulturelle institutioner 55 Byliv og funktioner for Fredensborgs børnefamilier, børn og unge 57 Events og kulturarrangementer 58 Fredensborg - leverandør af unikke oplevelser! 58 Byen mangler optimale rammer for at understøtte det rige foreningsliv 58 Slottets begivenheder 58 Esrum Sø Rundt 59 Mandeløbet Ekstrem Mandehørm 59 5

6 Stedsansanalyse for Fredensborg / Sammenfatning 1. Sammenfatning Fredensborg Slot, smukke landskaber, velbevarede kulturmiljøer, Esrum Sø og en national kulturhistorie. Fredensborg rummer en lang række kvaliteter, der gør byen til sin helt egen. Fredensborg har med sin placering i det naturskønne Nordsjælland en unik karakter både i størrelse, arkitektur, historie og som turistattraktion i verdensklasse. Hver dag valfarter turister fra hele verden til byen for at besøge slottet, der - som det eneste af de nordsjællandske slotte er beboet af kongefamilien. På trods af byens umiddelbare kvaliteter og særegne profil står den over for en række udfordringer. Lige som andre byer af samme størrelse oplever Fredensborg by nedgang i detailhandlen og som konsekvens heraf et udhulet byliv med tomme butikker. Desuden har byen oplevet at en del funktioner er fraflyttet byen, bl.a. politi, posthus og senest rådhuset. Der mangler forbindelser på tværs af byens miljøer og funktioner, turisterne bruger ikke byen og dens butikker, den rige kulturarv er ikke formidlet i byrummet, og byens borgere bruger sjældent bymidten i hverdagen. Der mangler gode steder at mødes og noget at mødes om. Det potentiale der ligger i at byen både har lokale borgere samt regionale, nationale og internationale besøgende udfoldes ikke, og den kobling og positive sammenspil, der kunne være mellem turismen og hverdagslivet findes stort set ikke i dag. Med andre ord bylivet i Fredensborg er under pres. Fredensborg rummer en vigtig national fortælling, og som en aktiv slotsby med et levende, royalt liv har byen en unik karakter, der er vedkommende for både danskere og turister. Byen har en høj oplevelseskvalitet i dens arkitektoniske og topografiske karakter, og overalt i byen har kulturarven sat sig tydelige spor i både bygninger og i landskabet. Byens markante terrænforskelle skaber et oplevelsesrigt og spændende forløb gennem byen, hvor man næsten alle steder har enten Slotsparken eller de små bynære skove som bagtæppe for byen og dermed kan opleve årstidens skiften med løvspring og løvfald. Slotshaven og Esrum Sø danner rammen for borgeres og besøgendes aktive fritidsliv. Midt i byparken ligger Langedammen som en fredfyldt oase helt gemt væk fra byens gader. Langedammen og byens mange ældre haver bidrager også til det grønne lag, der er så markant for Fredensborgs profil. 6

7 Stedsansanalyse for Fredensborg / Sammenfatning Byens størrelse gør den nem at overskue. Kulturmiljøerne ligger i nærhed til hinanden, og på relativt kort tid kan man opleve byens forskellige steder og varierende landskaber. Som noget særligt for en by af den størrelse har Fredensborg en gågade med en række butikker og restauranter. Det gør byen til oplagt udflugtsmål. Tempoet er roligt, naturen er helt tæt på, og der er gode rammer for at slentre gennem byen. Fredensborg har ressourcestærke borgere, som har gode muligheder for at skabe lokale fællesskaber og som bidrager til byens aktive foreningsliv. Byens borgere indgår i et stærkt socialt netværk, hvor man kender hinanden gennem institutioner og fritidsaktiviteter eller fordi ens familie har boet i byen i generationer. Dette understøttes af at byen har en stærk foreningskultur med mange initiativrige og engagerede borgere. Flere større events i løbet af året tiltrækker mange hundredevis af borgere og besøgende til bykernen, og Fredensborg Slots officielle liv bidrager med en helt særlig atmosfære, som er unikt for en by som Fredensborg. DEN REGIONALE FORBINDELSE / Fredensborg Kommune er en del af Region Hovedstaden og Øresundsregionen. Kommunen indeholder 4 nogenlunde lige store bysamfund: Fredensborg, Nivå, Humlebæk og Kokkedal Kommunen er omgivet af de større byer Helsingør, Hillerød, Hørsholm, Lyngby og København. Men Fredensborgs rolle som slotsby er i flere henseender også byens akilleshæl. På trods af en aktiv og vedkommende kulturhistorie, der udspiller sig in real life i byen, er historien hverken formidlet i byens forskellige rum eller brugt aktivt som forretningsmæssig katalysator. På trods af, at byen dagligt gennemstrømmes af nationale og internationale turister, er der ingen direkte afsmitning på byens hverdagsliv, der udfordres af butiksdød og manglende byliv. En af grundene er byens indretning. 7

8 Stedsansanalyse for Fredensborg / Sammenfatning Turistbusserne kommer og bliver i Slotsgade, og således ledes turisterne ikke naturligt gennem byen. Fra slotspladsen er der ingen forbindelse hverken visuelt, rumligt og oplevelsesmæssigt mellem bykernen og Fredensborg Slot, der i dag fremstår som to adskilte enheder. Da byen ikke er en traditionel købstad, der er vokset op omkring en bykerne, udfordres den bymæssige sammenhæng og orientering. Skiltning er et generelt problem både i bykernen og ved ankomst til byen. Det udfordrer særligt besøgende, der ikke kender til byen og som pt. ikke ledes gennem bymidten, men direkte til slottet. Forsøger man sig på egen hånd, kan ankomsten til byen let blive en rodet oplevelse. Bykernens programmering er i dag ensidigt fokuseret på detailhandlen som katalysator for byliv. Udfordringen i denne sammenhæng er, at Fredensborg er en pendlerby, hvor borgere bruger størstedelen af deres tid uden for bygrænsen. Det er udsædvanligt for en by af denne størrelse at have en egentligt handelsgade, som det er tilfældet i Fredensborg, og Jernbanegade er, og har også historisk set, været det naturlige forbrugercentrum og mødested i byen. Men lige som andre byer oplever Fredensborg også nedgang i detailhandlen. Ændrede købevaner, fraflytning af dagligvare- og kædebutikker, samt et strandet bycenterprojekt, efterlader bymidten med en lang række tomme butikker. Da byen aktive kulturinstitutioner er ikke tydelige i bykernen, og der er ingen umiddelbar afsmitning mellem dem og bylivet. Det gør, at det klassiske by- og hverdagsliv i bykernen er uddøende. Der mangler således forbindelser mellem bymidtens forskellige miljøer, der i dag fremstår som isolerede øer. Bykernen har ikke noget tydeligt byrumshieraki, og byrummene er ikke klart definerede. Der mangler opholdssteder i byen, hvor byens borgere kan mødes, de unge efterspørger plads i byen, og byens foreninger, iværksættere og mikrovirksomheder, mangler optimale rammer for det aktive forenings- og erhvervslivs udfoldelse. 8

9 Stedsansanalyse for Fredensborg / Metode 2. Metode Læsevejledning Nærværende stedsansanalyse er udarbejdet af Dansk Bygningsarv i forbindelse med projektet Mit Fredensborg. Den er inddelt i tre delanalyser en bylivs-, en byrums- samt en kulturarvsanalyse. Som en del af den samlede foranalyse, der også indbefatter en analyse af Fredensborgs erhverv og turisme (se særskilt rapport), skal stedsansanalysen kvalificere det kommende konkurrenceprogram i `Mit Fredensborg. De tre forskellige analyser, der bliver præsenteret i denne rapport, har hvert sit fokus på byens sociale, fysiske eller immaterielle miljø, og relaterer til vores filosofi om stedsans. Stedsans bygger en grundopfattelse af, at før vi gør noget ved vores steder, må vi undersøge, hvad de gør ved os. Stedsanalyser præsenterer derfor tre læsninger af Fredensborg, som kan læses uafhængigt af hinanden. Læsningerne vil vise steder forekommende overlappende, andre steder viser de nye perspektiver på det samme punkt i byen. Som det fremgår af den samlede stedsanalyse besidder Fredensborg en række unikke kvaliteter, som viser byens særlige karakter og potentiale. Byrumsanalysen identificerer bymidtens karakteristika, potentialer og udfordringer med fokus på urbant design, fysiske miljøer og centrale krydsningspunkter, hvorimod kulturarvsanalysen kortlægger bymidtens historiske udvikling og kulturhistoriske miljøer. Fokus i bylivsanalysen er derimod alene rettet mod bymidten som ramme for hverdagsliv, byliv og oplevelser med fokus på borgeres og besøgendes tilegnelse af byrummet. Stedsansmodellen er bygget op omkring en kortlægning af det fysiske miljø, det immaterielle miljø samt det sociale miljø. Model: Dansk Bygningsarv 9

10 Stedsansanalyse for Fredensborg / Metode Afgrænsningen af hvad der i analysen benævnes henholdsvis by og bymidte. Afgrænsningen af hvad der i analysen benævnes bymidten 10

11 Stedsansanalyse for Fredensborg / Metode Proces og analysegrundlag Denne analyse er gennemført med ekspertfaglig bistand v. Dansk Bygningsarv og gennem dialog med borgere, erhverv og turister. Observationer, møder og interviews med borgere og besøgende i Fredensborg bykerne har igennem analyseprocessen sikret viden om anvendelighed og tilgængelighed til bykernen. Samtidig har gruppe af byambassadører løbende givet analyserne retning og kvalificeret resultaterne. Med byambassadørgruppen er der skabt et vigtigt grundlag for at mobilisere centrale aktører med henblik på selv at udvikle bæredygtige ideer til styrkede oplevelser og øget forretningsudvikling i Fredensborg bymidte. Følgende aktiviteter er gennemført og bearbejdet i henhold til indeværende analyse: Desk research af eksisterende analyser, planer og strategier Workshop med byambassadører d. 20. juni og den 3. oktober 2013 Ekspertinterview med Poul Christensen, Lokalhistorisk forening d. 3. juli 2013 Ekspertinterview med Susanne Brandt, Visit Nordsjælland 13. august 2013 Etnografisk byvandring med byambassadører d. 22. august 2013 Stedsansevents Esrum Sø Rundt d. 25. august 2013 og Fredensborg Slotsmarked d. 14. september 2013 Kortlægning af pendlernes hverdagslandskaber 5. september 2013 Kortlægning af de unges hverdagslandskaber 5. september 2013 Kortlægning af turisternes hverdagslandskaber 5. september 2013 Faglig byvandring d. 9. september 2013 Etnografisk byvandring med bred invitation d. 20. september 2013 Derudover er der hentet inspiration og viden fra følgende baggrundsmateriale: Fredensborg-Humlebæk Kommuneatlas. Byer og Bygninger 2002 Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune Planstrategi Fredensborg Kommune Undersøgelse af fattigdom i Fredensborg Kommune 2011 Tal på tilflyttere i Fredensborg Kommune. Baggrundsnotat til byrådsseminar udarbejdet af Hausenberg 2012 Rådhusområdet Trafikanalyse udarbejdet af Via Trafik forud for etablering af Fredensborg Bycenter. Udarbejdet i 2008 Kommuneplan

12 Stedsansanalyse for Fredensborg / Metode 12

13 Stedsansanalyse for Fredensborg / Fredensborgs byrum 3. Fredensborgs byrum Modsat de øvrige byer i Fredensborg Kommune ligger Fredensborg by placeret som en selvstændig enklave midt i mellem sø, skov og det åbne marklandskab. Som følge af byens unikke placering uden for Københavns fingerplan og manglende opkobling på S-tog og Kystbanen, er det lykkedes at bevare den grønne struktur, der gør oplandet og ankomsten til Fredensborg til noget særligt. De mange mindre landsbyer, gårde og dyrkede marker skaber en scenisk baggrund for byen og understreger byens særlige rolle i landskabet. FREDENSBORG / Fredensborg ligger som en velafgrænset enklave i det nordsjællandske landskab. Bymidten markeret med rødt har været det primære undersøgelsesfelt i analysen. Undersøgelsesfelt for analysen Undersøgelsesfeltet for analyserne har haft fokus på Fredensborg bymidte. Bymidten forstås i denne analyse som områderne i tilknytning til byens handelscentrum, Jernbanegade, og Fredensborg Slot. Analysen kaster et overordnet blik på Fredensborg by, og sætter byen i relation til omkringliggende byer i regionen. 13

14 Stedsansanalyse for Fredensborg / Fredensborgs byrum Styrker og svagheder i det centrale Fredensborgs byrum FREDENSBORG SLOT / Slottet er ét af byens vigtigste funktioner. Både i forhold til byrummet, bylivet og kulturarven er Fredensborg Slot en uanfægtelig faktor. 14

15 Stedsansanalyse for Fredensborg / Fredensborgs byrum Slottet byen vigtigste byrum og omdrejningspunkt Fredensborg Slot tiltrækker hvert år mange tusinder turister til byen og er som byens historiske rygrad et turismemæssigt omdrejningspunkt. Sammen med Louisiana og Nivågård Malerisamling er Fredensborg Slot kommunens kulturelle flagskib, og de tre attraktioner tiltrækker størstedelen af kommunens besøgende. Slottet ligger attraktivt placeret mellem den historiske bykerne, Slotshaven, de omkringliggende skove og Esrum Sø, og nærheden til både by og natur er en af slottes store styrker, der gør Fredensborg Slot til noget helt unikt. Slotshaven er Danmarks største barokanlæg, og en storstilet renovering af haven, som er blevet ført tilbage i original stil, er netop afsluttet. Dette har styrket slottet yderligere som attraktion. Fredensborg Slot er sammen med Kronborg Slot og Frederiksborg Slot et af Nordsjællands tre slotte, der ofte indgår i en fælles slotstur. Fredensborg Slot er det eneste af de tre slotte, der i dag bebos af kongefamilien. Kongefamiliens liv på og omkring slottet, med det ugentlige vagtskifte, stats-, konge- og ambassadørbesøg, indflytningen forår og fraflytning efterår samt andre kongelige begivenheder, er en tydelig markør i bybilledet, der minder borgere og besøgende om, at slottet er beboet af den kongelige familie. SLOTSANALYSE / En kortlægning af Fredensborg Slot og dennes funktioner sat i relation til de øvrige slotte i den nære, regionale kontekst. 15

16 Stedsansanalyse for Fredensborg / Fredensborgs byrum Fra historisk slotsby til moderne handelsby BYENS CENTRUM OG PERIFERI / Fredensborgs forskellige udviklingsepoker I 1864 blev Nordbanen ført til Fredensborg, og Fredensborg Station blev etableret som et stop på rejsen mellem Hillerød og Helsingør. Stationens etablering markerer byens overgang fra historisk by til en mere moderne handelsby, og nye boligområder opstod i den efterfølgende periode. Villaveje og parcelhuskvarterer omkranser den historiske bykerne og opridser byens yderste og mere moderne lag. Byens transformation til en mere moderne by har også sat sine spor i den historiske bykerne. Som følge af en ny lokalplan i 1964 blev gamle bygninger i gadens nordlige del revet ned og der blev i stedet skabt plads til et nyt indkøbscenter. I 1994, efter mange indgreb og forandringer, blev Jernbanegade omdannet til gågade. Ved kommunesammenlægningen i 2007 flyttede en række funktioner fra byen, bl.a. Rådhuset fra det tidligere Fredensborg-Humlebæk Kommune. En del af Rådhuset blev revet ned, og i opførte man Fredensborg Bycenter som var tænkt som et handelsmæssigt supplement til Jernbanegade. Slottet i bybilledet Fredensborg Slot blev ved sin opførelse i 1722 strategisk placeret på et markant plateau, der hæver sig over de omkringliggende områder, som et symbol på kongens velstand og dominans. De store terrænforskelle skabte visuelt markante og imponerende ud- og indkig til slottet. Således spillede slottets 16

17 Stedsansanalyse for Fredensborg / Fredensborgs byrum fysiske fremtoning en stærk og effekt fuld rolle i landskabet, og slottet kunne anskues fra flere udsigtspunkter i landskabet rundt omkring det der senere er blevet byen. Denne farvelagte tegning viser slottet fra omkring Bemærk særligt hovedbygningens kvadratiske udtrækning og den helt lukkede ottekantede forgård. Tegning af Johan Jacob Bruun Fredensborg Slot spiller stadig en vigtig rolle i Fredensborgs urbane og grønne landsskab. Dog har fortætningen af den gamle bykerne og opførelsen af en række større etagebyggerier i og omkring bymidten mindsket den visuelle forbindelse mellem byen og slottet. Ved ankomst via Slotsgade kan slottet fortsat opleves som en fremherskende bygningsvolumen, men på mange andre steder i byen er den visuelle kobling stærkt begrænset eller - i de fleste tilfælde ikke tilstede. Sammenhæng i funktionalitet og bydesign, herunder skiltning og materialitet, underbygger ligeledes den manglende, fysiske kobling mellem byen og slottet i en mere nutidig kontekst. Kun fra Slotsgade fremtræder slottet visuelt dominerende. Foto: Dansk Bygningsarv 17

18 Stedsansanalyse for Fredensborg / Fredensborgs byrum Panoramafoto over Jernbanegades sydlige ende. Her er slottet ikke en del af bybilledet. Foto: Dansk Bygningsarv Heller ikke ved Lille Torv fornemmer man slottets umiddelbare nærhed. Foto: Dansk Bygningsarv Det urbane landskab Fredensborg bymidte er kendetegnet ved det bakkede bylandskab, de lige, markante gadestrækninger og de snoede vejforløb. Byen byder på store højdeforskelle helt op til 15 meter, hvilket er udsædvanligt i en dansk kontekst. Bylandskabet er varieret med forskellige bebyggelsesmønstre og karakterer, og den varierede gadestruktur vidner om byens rige kulturhistorie og om byens rolle som opland til slottet. De mest markante bebyggelser er placeret på de højtliggende, lige strækninger, hvor de fornemme, enkeltstående villaer med tilhørende grønne haver i hhv. Slotsgade og på Kejserensvej. DET URBANE LANDSKAB / Det urbane landskab i Fredensborg afgrænser sig til den historiske bymidte og området omkring Fredensborg Station. 18

19 Stedsansanalyse for Fredensborg / Fredensborgs byrum I dalenes snoede vejforløb finder man den lavere bebyggelse med mindre huse i mere landlig stil. Her er en overvægt af ældre, mindre længehuse. Disse lavtliggende arealer er fyldt med høj beplantning og vandhuller og har således et mere landskabeligt præg end de højere liggende områder. Langedammen og Bagerdammen ligger begge i en slugt dannet under istiden. Slugten er i årenes løb fyldt op, både hvor Slotsgade krydser Skipper Allé og ved Jernbanegade hvor byens første losseplads ligger. Af markante gadeforløb, der vidner om netop dette, kan nævnes Bagerstræde og Kronprinsensvej. BYMIDTEN / Fredensborg midtby har mange små vejforløb og snoede passager. En tur gennem byen fortæller om byens historiske udvikling fra Slotsby til en mere moderne handelsby ved og omkring Jernbanegade. 19

20 Stedsansanalyse for Fredensborg / Fredensborgs byrum Byen har således store oplevelsesmæssige kvaliteter og en rig mangfoldighed i skala, stilarter og beplantning. Forbindelserne mellem dem er dog ikke tydeliggjort og det er svært at finde de forskellige strækninger og forløb, hvis man ikke kender byen. BAKKELANDSKAB / Fredensborgs profil fra den anden side af Esrum Sø. Slottet og Vandtårnet hæver sig på toppen af bakken og markerer sig som byens pejlemærker. BAKKEBYEN / Snit fra vest mod øst. De store terrænspring skaber oplevelse og interessante ruter ved passage gennem byen. De grønne byrum Overalt i Fredensborg spiller det grønne en markant rolle i oplevelsen af byen. Havernes frodige beplantning, Langedammen, de små fredskove og slotsparkens imponerende anlæg er al sammen med til at ramme byen ind i et grønt tæppe. TIL VENSTRE / Langedam er et fredfyldt, grønt område midt i bykernen. TIL HØJRE / Slotshaven har gode rammer for rekreative i det grønne. 20

21 Stedsansanalyse for Fredensborg / Fredensborgs byrum DE GRØNNE BYRUM / Fredensborg er generelt en meget grøn by. Det omkringliggende landskab, en golfbane og de meget bynære små skove, slotshaven og Langedam, sammen med de mange ældre haver, giver byen en grøn og rekreativ karakter, der værdsættes af både lokale og besøgende. Fredensborg Slotshave er et af Danmarks største historiske haveanlæg Fredensborg Slotshave er et prægtigt barokanlæg med lange, lige alléer, der løber fra slottet i en stjerneform, der understreger slottet som områdets centrum. Barokkens lige linjer og symmetriske opbygning omkring slottet skulle ses som et symbol på den enevældige konges magt, og hvorledes mennesket var i stand til at hæve sig over naturen. Præget af den romantiske stil blev slotshaven imidlertid omlagt i perioden , hvilket betød at mange af havens alléer blev fjernet. Tiltag fra denne periode ses fortsat i havens mere naturlige skovpartier. Efterfølgende er flere alléer dog blevet genskabt, og i 2009 påbegyndte Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme en omfattende restaurering og genopretning af havens oprindelige struktur. Den store restaurering af haven omfatter bl.a. genopretningen af Brede Allé, der er havens hovedakse samt istandsættelse af havens skulpturer og mindre haverum. Regionens smukkeste motionsrute, Prinsesse Isabella ruten, ligger desuden i slotsparken. Motion og friluftsliv er et af de emner Visit Nordsjælland sælger Nordsjælland på, og det vil være oplagt, at man i den forbindelse vælger Fredensborg som udgangspunkt, når man kommer som besøgende. Et forretningspotentiale, der fremadrettet kan udnyttes bedre. 21

22 Stedsansanalyse for Fredensborg / Fredensborgs byrum TIL VENSTRE / Fredensborg Slotshave blev genåbnet d. 17. september 2013 med en officiel indvielse af Brede Allé og taler fra bl.a. H. M. Dronning Margrethe. Foto: Visit Nordsjælland TIL HØJRE / Haven kendetegnes af brede alleer og lige akser. Foto: Thomas Rahbek, SLKE TIL VENSTRE / Adgangen til Langedam er ikke formidlet og sker bl.a. af denne tilgroede sti. Foto: Dansk Bygningsarv TIL HØJRE / Kig til Langedam fra nord. Heller ikke her er tilgængeligheden formidlet. Terrænspringet på tværs af slugtens hovedretning skyldes opfyld, her, hvor byens første losseplads lå. Foto: Dansk Bygningsarv Byparken er Fredensborgs hemmelige baghave Midt i Fredensborg ligger et hengemt, grønt område med potentiale i forhold til at være borgernes grønne åndehul. Lnagedam ligger centralt placeret i grænselandet mellem Fredensborg Slot, Jernbanegade, Bagerstræde og Slotsgade. De store terrænspring i området understreger stedets tilbagetrukne karakter, og synligheden fra de omkringliggende veje er således begrænset. Samtidig er der hverken en åbenlys indgang eller et naturligt forløb fra bykernen til Langedam. Den mindre forhave, der umiddelbart skal lede fodgængere fra Jernbanegade til Langedam, har en meget privat karakter, der yderligere understreges af de veltrimmede græsplæner. Det fornemmes, at slottet er i nærheden, men den umiddelbare nærhed og forbindelse til slottet, er ikke formidlet. Det manglende oppefra og ned-blik udfordrer orienteringen yderligere. De frodige haver skaber unikke sanseoplevelser i bykernen Fredensborg er en boligby. Dette understreges særligt af byens mange villa- og parcelhuskvarterer med tilhørende grønne haver. Flere steder i bykernen er der kig til haverne og den karakteristiske, ældre beplantning. De mange haver i Fredensborgs bykerne skaber et gennemgående, grønt miljø. Haverne vidner om, at det grønne element spiller en essentiel rolle for byens borgere. Overalt i byen beriges man af sanseindtryk sæsonens skifte, duften af forårets blomster, bærbuskenes modne bær og frugttræernes markante farver. 22

23 Stedsansanalyse for Fredensborg / Fredensborgs byrum TIL VENSTRE / Overalt i Fredensborg kan man opleve de frodige haver, der rækker langt ud over grundskellet. Foto: Dansk Bygningsarv TIL HØJRE / Byens mange frugttræer er en stor del af det urbane landskab. En gåtur i byen kan hurtigt blive en sanselig opdagelsesrejse. Foto: Dansk Bygningsarv De blå byrum Fredensborgs placering ved Danmarks næststørste sø, Esrum Sø, giver byen en unik ramme for et aktivt hverdags- og fritidsliv, der kan udspille sig ved søen. Midt i byen finder man ligeledes en rolig og afsides dam, Langedam, der skaber et roligt åndehul midt i bykernen. DE BLÅ BYRUM / Fredensborg tilbyder liv og aktivitet ved vandet både i den store og den lille skala. 23

24 Stedsansanalyse for Fredensborg / Fredensborgs byrum Esrum Sø danner rammen om det aktive fritidsliv Esrum Sø er Danmarks næststørste sø og et attraktivt udflugtsmål for både borgere og besøgende. Vandkvaliteten og miljøtilstanden i søen er meget høj, hvorfor der også er et meget rigt dyre- og planteliv. Endvidere er det oplagt både at bade og fiske i søen. I forlængelse heraf foregår der også mange aktiviteter på og ved vandet som f.eks. kano, kajak, robåd, windsurfing, sejllads med mindre sejlbåde og joller. Desuden er der mulighed for at komme på sejltur i Bådfartens to fine gamle turbåde Rolf og Viking, og de kongelige både kan beses i Chaluphuset. Derudover findes der også diverse grill- og bålpladser og forskellige vandreruter langs med og omkring søen, mens Restaurant Skipperhuset og Sørup ishus på gode dage tiltrækker rigtig mange mennesker. Som besøgende i byen skal man i høj grad vide at disse steder findes for at finde dem, og men ledes ikke naturligt ned til søen fra bymidten eller gøres opmærksom på den eksisterer. TIL VENSTRE / Udkig over Esrum Sø. Foto: Dansk Bygningsarv. TIL HØJRE / Byens nære afstand til Esrum Sø gør den til et oplagt udflugtsmål både i hverdagen og i weekenden. Foto: Dansk Bygningsarv. Unik arkitektur og naturpræg ved Langedam Midt i byen finder man Langedam et mindre, grønt område med plæner og en dam med åbent vandspejl. Netop omkring Langedam skifter beplantningen imidlertid karakter (i forhold til de veltrimmede græsplæne) og bliver mere naturpræget med siv og bløde kanter. I samspil med Bagerstrædes små huse opstår en helt særlig atmosfære omkring dammen. TIL VENSTRE / Ved Langedam ligger en række velbevarede længehuse, der understreger landskabsrummet ved dammen. Foto: Dansk Bygningsarv. TIL HØJRE / Langedam er et grønt rum med stort potentiale, men inventaret og rummets indretning indbyder ikke til ophold. Foto: Dansk Bygningsarv. 24

25 Stedsansanalyse for Fredensborg / Fredensborgs byrum Byrumstypologier og forløb Fredensborgs fysiske byrum og mødesteder samler sig i høj grad omkring byens historiske kerne. Her er de anvendte materialer generelt af god kvalitet dog de fleste steder med et relativt neutralt udtryk. Byens periferi har en mere åben og landskabelig karakter og de bymæssige, urbane kvaliteter er således ikke til stede uden for byens kerne. BYRUM / Fredensborgs byrum er i høj grad koncentreret omkring den historiske bymidte. Slotspladsen markerer sig som byens velkomstportal Slotspladen er Fredensborgs Slots officielle velkomstsareal. Pladsens størrelse og underspillede indretning skaber en karakteristisk modvægt til slottet, der understreger dennes enorme bygningsvolumen og pompøse udtryk. Pladsen besidder både en offentlig og privat karakter pladsen er offentligt tilgængelig, men i kraft af kongefamiliens tilstedeværelse på slottet, så er færden og brugen af pladsen begrænset. 25

26 Stedsansanalyse for Fredensborg / Fredensborgs byrum TIL VENSTRE / Slotspladsen markerer overgangen fra by til slot og fremhæver den dominerende bygningsmasse. Foto: Dansk Bygningsarv TIL HØJRE / Orienteringen mod slottet ses tydeligt hér, hvor bevægelsen retter sig mod slotspladsen. Foto: Dansk Bygningsarv Bycenteret et uforløst rum Bycenteret er blandt de nyeste byggeprojekter i Fredensborg og står ofte mål for offentlig debat. Stedet repræsenterer en splittet fortælling om forholdet mellem byens kulturhistoriske baggrund og ønsket om udvikling mod en mere moderne handelsby, samt spørgsmålet om den "rigtige" udnyttelse af den tidligere rådhusgrund. Hvor Bycenteret ligger i dag, lå tidligere rådhuset i Fredensborg-Humlebæk Kommune. En del af rådhuset blev fjernet, for at skabe rum til det nye bycenter, der består af lejligheder, erhvervslejemål og to større butikslejemål. Ved åbningen i 2010/2011 rummede bycentret en Føtex Food, en café, en ejendomsmægler, 2 tøjbutikker, en legetøjsforretning og en frisør. Ejerlejlighederne er aldrig taget i brug og desværre står langt de fleste lejemål tomme i dag, og det eneste velfungerende punkt i Bycenteret er Netto, der vender bagsiden til Bycenterets centrale plads og den mulige forbindelse til bykernen. Legetøjsbutikken flyttede til Hillerød og frisøren flyttede til andre lokaler i Jernbanegade. Eneste katalysator for liv er fitnesscenteret i det gamle asyl og 5 ejerlejligheder i det gamle Rådhus, men her savnes en større kobling mellem inde og ude i henhold til at skabe mere liv i det offentlige rum. Torvet i Bycenteret indeholder umiddelbart mange mindre plateauer og opholdsmuligheder, men stedet fungerer primært som transitområde snarere end et rum for ophold. Der mangler endvidere visuel kobling til Jernbanegade, i henhold til at gøre bycenteret til en funktionel del af Fredensborgs samlede handels- og byliv. TIL VENSTRE / Byrummet ved bycenteret er forladt og det understreges særligt af bygningsmassens lukkede udtryk. Foto: Dansk Bygningsarv TIL HØJRE / Vandtårne samt asyl og det gamle rådhus er bevaret og fortæller som det eneste om kulturarven. Foto: Dansk Bygningsarv 26

27 Stedsansanalyse for Fredensborg / Fredensborgs byrum Jernbanegade samler byens detailhandel uden at gøre større væsen af sig Jernbanegade er byens historiske handelsgade, og hoveddelen af gadeforløbet er i dag karakteriseret som gågade. Gaden strækker sig, som et langt, lige forløb, men afbøjes i den nordlige ende mod vest, hvor vejen løber sammen med Slotsgade. Fra Jernbanegade løber mange mindre passager, veje og stier, der skaber forbindelse til den øvrige del af byen (se illustration side 18). Langs med Jernbanegade findes endvidere mindre torve og lommer, der skaber mulighed for både formelle og uformelle møder og aktiviteter. Gaden har generelt et meget anonymt udtryk både hvad angår beplantning, belysning, belægning og inventar. TIL VENSTRE / Jernbanegade set fra Lille Torv. Foto: Dansk Bygningsarv TIL HØJRE / Den sydlige ende af Jernbanegade, der primært er præget af specialforretninger. Foto: Dansk Bygningsarv Ingen klar programmering for Lille Torv Lille Torv er Jernbanegades nordligste ankerpunkt og markerer samtidig overgangen fra trafikeret vej til gågade. Det er dette rum, der først møder passerende, der bevæger sig fra slottet eller Bagerstræde. Omkring torvet findes biblioteket, en bank, en mindre dagligvarebutik, et pizzeria og enkelte små butikker. Derudover rummer et arkadebyggeri fra 1960 erne, Fredensborg Centrum, også en del tomme butikslokaler, der skaber et lukket og dødt miljø omkring torvet. Inventar, beplantning, belægning og belysning er begrænset, hvorfor gaden også henlægges som sivegade, og enkelte anvender tilmed torvet til parkering. TIL VENSTRE / Lille Torv har et gråt, anonymt og meget lukket udtryk. Foto: Dansk Bygningsarv TIL HØJRE / Inventar og indretning af rummet er udtryksløst. Foto: Dansk Bygningsarv 27

28 Stedsansanalyse for Fredensborg / Fredensborgs byrum Store Torv er centralt placeret i Jernbanegade Store Torv er Jernbanegades bedste bud på et offentligt samlingssted. Torvets størrelse og centrale placering midt på gågaden skaber de bedste betingelser i henhold til aktiviteter og events i byrummet. Torvets udtryk er umiddelbart meget anonymt, og kun et mindre trappeanlæg bryder rummet og skaber bevidsthed omkring en forandring i det rummelige forløb. Det eneste, der umiddelbart giver rummet karakter, er tilstedeværelsen af en restaurant langs med torvets ene side. TIL VENSTRE / Trappeelementet og restauranten ved Store Torv er de eneste rumdefinerende elementer. Foto: Dansk Bygningsarv TIL HØJRE / Belægningen ved Store Torv smelter sammen med Jernbanegade og der skelnes ikke mellem opholdsrum og rum til passage. Foto: Dansk Bygningsarv Biografens forplads ved Jernbanegade er snarere et mellemrum end et opholdsrum Forpladsen til den gamle biograf i Jernbanegade har et pænt og velholdt udtryk. Træerne er velklippede, og chausséstenene ligger helt plant i et sirligt påfugleforbandt. Der savnes imidlertid en kobling til både Jernbanegade og biografbygningen. Pladsen fungerer ikke som hverken opholdsrum eller indgangsportal til biografen, hvorfor pladsen i stedet kommer til at fremstå som et uudnyttet mellemrum i byen. TIL VENSTRE / Enkelte borde og bænke foran biografen giver mulighed for ophold. Foto: Dansk Bygningsarv TIL HØJRE / Pladsen foran biografen har et anonymt udtryk og muligheden for at fremhæve biografen som kulturhus er ikke udnyttet til fulde. Foto: Dansk Bygningsarv Infrastruktur En af Fredensborgs styrker er placeringen som trafikalt knudepunkt mellem Hillerød og Helsingør, og byens primære trafikårer leder alle ind til og forbi bymidten. Dette gør det nemt at komme til og fra bymidten, og er potentielt en styrke for bylivet i bymidten. På spidsbelastningstidspunkterne udfordres biltrafikken af byens to rundkørsler, hvor indfaldsvejene fra øst og vest møder Kongevejen og Benediktevej mod syd. 28

29 Stedsansanalyse for Fredensborg / Fredensborgs byrum Cyklister og gående har gode forudsætninger for at komme nemt og hurtigt på tværs af byen. I tillæg til byens hovedveje bør Endrupvej, Slotsvænget og den sydlige del af Jernbanegade ligeledes fremhæves som centrale årer i forhold til byens lokaltrafik. Endrupvej skaber bl.a. forbindelse til Endrup og de nordlige landområder, mens Slotsvænget skaber forbindelse til Sørup. Den sydlige del af Jernbanegade kobler byen op med Asminderød og det sydlige landområder mod Humlebæk (se illustration side 28). INFRASTRUKTUR / Fredensborg gennemskæres af trafikvejen 6A, som forbinder byen med bl.a. Hillerød og Helsingør. A6 er til dagligt præget af et højt antal bilister. Stationen spiller en væsentlig rolle i forhold til bosætning i Fredensborg Fredensborg Station er blandt de få mindre stationer, der stadig er bemandet (dog kun i dagtimerne og i et begrænset tidsrum). Bygningen er fra 1877 og har høj bevaringsværdi, men bygningens udtryk og potentiale synes ikke vedligeholdt. Selve stationsmiljøet ved og omkring stationen er nedslidt og bærer præg af, at stationen ikke kobler sig direkte på bymidten. Stationen er et transitområde, hvor cykelparkering, kiss & ride område og busstoppestederne prioriteres. Hurtigt ind og hurtigt ud er den vending, der bedst betegner atmosfæren. 29

30 Stedsansanalyse for Fredensborg / Fredensborgs byrum Ankomst i bil fra Hillerødvejen Ved ankomst via A6 fra Hillerød mødes bilisten af en golfbane og skovområder, og det omkringliggende landskab skaber en blød rejse gennem området. Kort før ankomsten til Fredensborg passeres Jørn Utzons karakteristiske boligbyggeri Fredensborg Husene, der føjer sig ind det omkringliggende landskab. Bebyggelsen blev opført i udkanten af Fredensborg i 1960 erne, og bliver af lokale borgere fremhævet som byens andet slot. Længere fremme mødes bilisten af en rundkørsel, hvor man kan man har direkte kig til Fredensborg slot. Selve rundkørslen er en del af hovedrenovationen af hele Slotsgade, som blev foretaget i 1992, og som blev skænket til regentparret i sølvbryllupsgave. Rundkørslen er en naturlig forlængelse af Slotsgade, og er udsmykket med en særlig belysning og beplantning. Ved officielle besøg og royale fester er den ofte udsmykket med flag hele vejen rundt og langs Slotsgade hele vejen ned til slottet. På det ene hjørne findes en tankstation, der står i stor kontrast til den resterende del af rundkørslens design. (Se kort med infrastruktur, side 28) Ankomst i bil fra Helsingørsvej Ved ankomst via A6 fra Helsingør er oplevelsen som udgangspunkt den samme som ved ankomst fra Hillerød. Skovarealer indrammer vejen og skaber en blød passage gennem landskabet. Det første møde med Fredensborg synes dog at have en mere bymæssig karakter, og byen introduceres langsomt ved passage gennem et boligområde med blandede villaer, haver, en tankstation, børnehave mm. Den langsomme udfoldelse af Fredensborg leder bilisten videre til en rundkørsel, hvor det mest naturlige valg igen vil være at fortsætte ligeud af A6 mod Hillerød. Bygningsmassen med bl.a. det tomme posthus synes afvisende, og der skabes en fornemmelse af, at dette er byens bagside. I rundkørslen kører bilister imidlertid direkte forbi Jernbanegade, hvis indgangsportal ikke signalerer, at dette er et sted for byliv og shopping. (Se kort med infrastruktur, side 28) Ankomst i bil fra Kongevejen Kongevejen er den umiddelbare ankomstvej fra København. Bilisten drejer fra motorvejen ved Kokkedal og ledes ad Kongevejen mod Fredensborg. Vejen løber igennem åbne landskaber, og der skabes en 30

31 Stedsansanalyse for Fredensborg / Fredensborgs byrum særlig kontrast til det høje tempo og den suburbane og forstadsmæssige karakter, der forlades, idet bilisten drejer fra motorvejen. Overgangen fra det åbne land og til mødet med selve Fredensborg by synes meget brat. Der er ikke mange indikatorer, der vidner om, at byen venter lige fremme. Alle skilte peger mod Slottet og ikke mod Fredensborg. For enden af Kongevejen venter en rundkørsel, og hvis beslutningen om at dreje af mod Fredensborg ikke allerede er truffet på forhånd, så resulterer rundkørselsturen hurtigt i en detour videre mod enten Helsingør eller Hillerød. (Se kort med infrastruktur, side 28) Men hvilken vej ligger bymidten? TIL VENSTRE / Et skilt vidner om den stærke fortælling om Fredensborg Slot. Men hvor er byen henne? Foto: Dansk Bygningsarv TIL HØJRE / Ved ankomst til Fredensborg via tog eller bus, er det dette skilt, der viser vej til midtbyen. Foto: Dansk Bygningsarv. En generel udfordring i Fredensborg er skiltning eller mangel på samme. Ankommer man i bil har man ingen umiddelbar forudsætning for at finde ind til bykernen, ligesom forbindelsen til bymidten ikke formidles til togpassagerne. Søger man derimod slottet formidler flere skilte gennem byen retning mod slottet. 31

32 Stedsansanalyse for Fredensborg / Fredensborgs byrum Cykelstier CYKELSTIER / Mange borgere i Fredensborg cykler til og fra arbejde, skole eller diverse fritidsaktiviteter. På trods af få cykelstier i byen, opleves cykelforholdene som gode. Cykeltrafikken i Fredensborg er meget synlig. Mange familier vælger at cykle til og fra den centrale del af byen, til skole, til fritidsaktiviteter eller til stationen. På trods af det fremtrædende antal af cyklister er cykelstier i bybilledet en sjældenhed. Byen har mange cykelstier, men disse er ikke anlagt langs byens veje. Kun langs med hovedvejen A6, Kongevejen og Jernbanegade/Benediktevej er der anlagt cykelsti i begge retninger. Et separat stisystem skaber forbindelse fra Kovangen i nord, forbi Endrup Skolen, under baneanlægget og forbi stationen samt Fredensborg Skole og derefter videre ud mod Asminderød. Stien ender ved den nye skole ved den nye skole ved Vilhelmsro og leder til skoven Knurrenborg Vang umiddelbart syd for byen. 32

33 Stedsansanalyse for Fredensborg / Fredensborgs byrum Parkering PARKERING / Fredensborg bymidte har et højt antal parkeringspladser. Eneste problemstilling i forhold til parkering er den manglende skiltning. Fredensborg bymidte har generelt mange parkeringspladser. Byen råder over to ældre underjordiske parkeringshuse det ene på bagsiden af Jernbanegade ved Lille Torv, og det andet under KIWI og Biblioteket med adgang fra Rosingvej. Desuden er der et nyere og større parkeringshus ved det nye bycenter. Parkeringshusene giver adgang til mange, gratis parkeringsplads. I tillæg til byens parkeringshuse, findes optil flere parkeringspladser, der kobler sig op på bagsiden af Jernbanegade. Der er således et bredt udvalg af parkeringspladser i bymidten, der tillader hurtig og nem adgang til både shopping, dagligvarehandel og kulturtilbud. Umiddelbart foran slottet og slotspladsen findes også en parkeringsplads. Denne parkeringsplads bruges flittigt at turister og andre besøgende, der kommer til Fredensborg for at se slottet eller gå en tur i Slotsparken. Det er også ved denne parkeringsplads, at turistbusserne parkerer i det korte tidsrum, de besøger byen. I tilknytning til Fredensborg station og stationsområdet er der ligeledes etableret parkeringsplads. Parkeringspladsen er dog overvejende tom, da de fleste borgere pendler til stationen på cykel eller tager bilen hele vejen til og fra deres arbejdsplads. 33

34 Stedsansanalyse for Fredensborg / Fredensborgs byrum Byens størrelse taget i betragtning mangler Fredensborg ikke parkeringspladser og det er sjældent, at alle parkeringspladser er fyldt op. Kun ved særlige lejligheder, som f.eks. Esrum Sø Rundt og ved arrangementer med marked i midtbyen, er parkeringspladserne overbelastede. Parkeringspladsen ved slottet er oftest fyldt ud, men dette skyldes manglende skiltning omkring parkeringstilbud i den øvrige del af byen. Vigtige krydsningspunkter KRYDSNINGS- PUNKTER / Særlige områder i Fredensborg, hvor der opleves en kontrast mellem funktioner, skala eller det arkitektoniske udtryk. Hvor Bagerstræde og Jernbanegade krydser hinanden kan kulturarv og handelsliv mødes Bagerstræde og Jernbanegade krydser hinanden ved Lille Torv. Jernbanegade repræsenterer Fredensborg som handelsby, mens Bagerstræde rummer et unikt kulturmiljø. Hvor Jernbanegade repræsenterer aktivitet og liv, er Bagerstræde i dag et boligmiljø med en underliggende fortælling om gamle dage, hvor byens fattigste boede i de små huse ned til Langedammen. I krydsningspunktet ved Lille Torv tages der imidlertid ikke højde for hverken potentialet fra Jernbanegade eller Bagerstræde. Rummet omkring torvet fremstår som et ikke-sted, hvor borgere eller besøgende ikke ledes i hverken den ene eller den anden retning. Belægning, skiltning og belysningen er anonym, og rummet bliver ikke fremhævet for hverken at være et særligt sted eller at besidde et særligt potentiale. 34

35 Stedsansanalyse for Fredensborg / Fredensborgs byrum TIL VENSTRE / I Bagerstræde møder man historien én til én. Foto: Dansk Bygningsarv. TIL HØJRE / I krydsningspunktet mlm. Lille Torv og Bagerstræde ligger et uforløst potentiale. Foto: Dansk Bygningsarv. Dronning Ingrids Anlæg ligger som en isoleret ø i vejforløbet Dronning Ingrids Anlæg ligger et stenkast fra slottet som en trekantet lille enklave afgrænset af Slotsgade og Jernbanegade. Haven er særdeles velholdt med farverige blomsterbede, buske og træer. Havens størrelse og placering inviterer ikke umiddelbart til ophold men fremstår i stedet som en mindre trædesten ved passage fra slottet til Den gamle biograf og Byparken. Haven har ingen fysiske eller visuelle koblinger til funktioner eller bygninger i området, og den henstår således som en grøn ø midt i vejforløbet. TIL VENSTRE / Dronning Ingrids Anlæg er rejst i 1922 forbindelse med 200 års dagen for slottets opførelse. Foto: Dansk Bygningsarv. TIL HØJRE / Anlægget rammes ind af Jernbanegade og Slotsgade. Foto: Dansk Bygningsarv. Kontrastfyldt parkeringsplads ved Slottet og Slotsgade Umiddelbart foran indgangsporten til Fredensborg Slot og slotspladsen ligger der en parkeringsplads. Parkeringspladsen er en mindre udposning på den østlige side af Slotsgade, der giver turister og besøgende mulighed for at parkere tæt ved slottet. Det er ligeledes afsætnings- og opsamlingssted for turistbusserne. 35

36 Stedsansanalyse for Fredensborg / Fredensborgs byrum Parkeringspladsen er anlagt med brosten, der skaber en fin sammenhæng med områdets øvrige udtryk, men selve bilernes tilstedeværelse skaber en ubestemmelig kontrast til slottet og dennes dominerende udtryk. Parkeringspladsen er et klart udtryk for vægtningen af funktion over form, og der skabes en skæv kontrast imellem slottets arkitektoniske udtryk og turismens tilstedeværelse. TIL VENSTRE / Parkeringspladsen er en markant del af den visuelle oplevelse af den nordlige del af Slotsgade. Foto: Dansk Bygningsarv TIL HØJRE / En af byens mange parkeringspladser finder man foran Fredensborg Slot. Foto: Dansk Bygningsarv Svag forbindelse mellem Jernbanegade og Rosingsvej/Bycenteret I krydset mellem Rosingsvej og Bycenteret ses et voldsomt terrænspring, som bliver optaget at Fredensborg Bycenter der består af erhvervslejemål nederst (parterre)mod Rosingsvej og i stueplan mod vandtårnet. På de to øverste etager er der ejerlejligheder. bygningen er p.t. stort set tom. Ved Bycenteret, på områdets højeste niveau, står vandtårnet som et tydeligt pejlemærke. En trappeforbindelse i hver ende af bygningen skaber bindeledet mellem Bycenteret og Rosingsvej, men trapperne fungerer ikke som en overbevisende retningsgivere. Rosingsvej afskærer forbindelsen videre til Jernbanegade, og der ikke er noget i passagerne overfor som leder blikket videre eller skaber sammenhæng.. I stedet ender krydset med at fremstå som et tomt og udefineret mellemrum i byen, der ikke formår at lede folk gennem byen. TIL VENSTRE / Forbindelsen mellem Bycenteret og Jernbanegade der fremstår udefineret. Foto: Dansk Bygningsarv TIL HØJRE / Det gamle vandtårn fungerer som pejlemærke og markerer byens markante terrænspring. Foto: Dansk Bygningsarv 36

37 Stedsansanalyse for Fredensborg / Fredensborgs byrum 37

38 Stedsansanalyse for Fredensborg / Fredensborgs kulturarv 4. Fredensborgs kulturarv Fredensborg Slot danner grundlaget for Fredensborg Bys eksistens og igennem 300 år har byen med få undtagelser dannet rammen om regentens hverdagsliv. For mange er Fredensborg derfor synonymet med kongehuset og med slottet, der har sat sit markante præg på byens udvikling. Men Fredensborg rummer også en rig kulturarv som rammen om driftige danskeres hverdagsliv. Prægtige villaer af nogle af danmarkshistoriens mest velestimerede arkitekter, rige og frugtbare haver med høje gamle træer og sjældne sorter samt velbevarede små byhuse fra 1700 tallet vidner om et farverigt og livligt hverdagsmiljø på den anden side af slottets hvidkalkede mure. Således rummer Fredensborg mere end blot den historie, der er i nær tilknytning til slottets historie. Byen emmer af miljøer, hvor man den dag i dag kan få en klar fornemmelse af det miljø og det liv, der har udspillet sig i byen gennem tiden. Styrker og svagheder ved Fredensborgs kulturarv Byens historiske skelet Grundlaget for kommunens bymønster blev grundlagt allerede i middelalderen, hvor kommunens eksisterende bosættelse i landsbyer og fiskerlejer blev etableret. Store dele af Nordsjælland tilhørte i middelalderen klostrene (blandt andet Esrom Kloster nord for Esrum Sø) indtil efter reformationen, hvor 38

39 Stedsansanalyse for Fredensborg / Fredensborgs kulturarv ejendomsstrukturen ændredes, og Kronen overtog klostergodset og samlede sine jorder. Herefter blev der opført en række jagtslotte ved de store skovområder. Fredensborg Slot Fredensborg by opblomstrede i forbindelse med byggeriet af Fredensborg Slot, der blev opført i årene af overlandbygmester Johann Cornelius Krieger, som arbejdede for Kong Frederik 4. Som noget unikt kunne Fredensborg tilbyde kongefamilien nærhed til København i et roligt og naturskønt område, hvor kongen kunne få en pause fra storbyens pulserende liv og bruge tiden på at gå på jagt. Slotskomplekset bestod af et lille hovedslot med kuppel og lanterne og en ottekantet slotsgård omkranset af enetages fløje til tjenestefolkene. I ægte fransk barokstil og med inspiration fra det franske slot Versaille indgår Fredensborg Slot i en arkitektonisk helhed med den omkringliggende have. Slotsgade og Jernbanegade er udtryk for den omtrentlige beliggenhed af indfaldsvejene fra henholdsvis Hillerød og Helsingør til slottet, og de er fortsat grundstammen i byens gadenet. Fredensborg Slotsanlægs stramme barokopbygning og forankring i et system af akser har stor betydning for bybilledet i Fredensborg også den dag i dag. Fra nord til syd i anlægget løber en gennemgående hovedakse, der binder by og slot sammen. Slotsgade er hovedaksens sydlige del og fungerer som den fornemme ankomstvej til slottet. Anlæggets centrum er kuppelsalen i Fredensborg Slot, hvorfra alléer stråler mod alle verdenshjørner. Alléerne starter på det terrænmæssige højdepunkt, hovedbygningen ligger på, og falder langs hele forløbet ud i landskabet. I kanten af parken mod syd ligger endnu en allé: Skipperallé, der danner grænse mellem slotsområdet og byen og ligeledes udgår fra et lokalt højdepunkt til Esrum Sø efter samme topografiske mønster som de andre alléer. Til disse akser føjer sig Jernbanegade (handelsgaden), der som tilløber støder til hovedaksen foran slottets port, men uden et bestemt endepunkt. Jernbanegade er ikke anlagt som del af slotsanlægget men er en af de oprindelige adgangsveje til slottet. l dette system føjer sig Tinghusvej, der tidligere var funktionsgaden med tinghus, rådhus, alderdomshjem m.fl. og det net af mindre gader og stræder, der snor sig på tværs af byen, eksempelvis Bagerstræde. Kortet fra 1728 viser den ældste kendte plan af Fredensborg Slot og Slotshave med omgivelser. Man ser vejforløbet af Jernbanegade og begyndelsen til Slotsgade. Her er tre huse markeret: Rogården, der var en gård under hovedgården Østrup, samt Store Kro og tømrermester Bars gård (senere hotel Prinsen ). Gården Østrup blev nedrevet i forbindelse med slottets opførelse (Udsnit af H. C. Lønborgs kort, 1728) 39

40 Stedsansanalyse for Fredensborg / Fredensborgs kulturarv Fredensborg by Før etableringen af slottet var der kun få bebyggelser i området. Bl.a. en mindre herregård, Østrup, der blev brugt til overnatning for kongehuset i forbindelse med jagt. Slottet blev derfor starten på udviklingen af en egentlig by, hvis historie er naturligt knyttet til Fredensborg Slot.. Planerne for slottet omfattede ikke fra begyndelsen bebyggelse omkring slottet, og kun den nordligste del af Slotsgade blev anlagt direkte i forbindelse med slotsbyggeriet. Her opførtes kro og rejsestald til slottets gæster. Området sydøst for slottet, der lå i en lavning, blev bebygget først med huse til marketenderi, bageri, kuskeboliger mv. Ellers forlagdes det meste af den tidlige beboelse for slottets soldater og håndværkere til Asminderød. Mellem 1746 og 1766 blev både Slotsgade, Jernbanegade og Jægerbakken (senere Tinghusvej) samt Bagerstrædes nordlige del næsten udbygget. Embedsmænd fra hoffet og kunstnere flyttede til Fredensborg tiltrukket af kongens tilstedeværelse, og landlivet og slottet gav arbejde til mange håndværkere og handlende. Siden 1888 har Handels- og Håndværkerforeningen (i dag varetages detailhandelens interesser i det daglige af underafdelingen Fredensborg By Handel) samlet kræfterne omkring byens håndværkere og handlende, der dengang ofte bestred begge funktioner. Som kongelige hofleverandører og som driftige borgere har foreningens medlemmer gjort sit for gennem tiden at fremme et aktivt og til tider festligt byliv i og omkring Jernbanegade. Alle byens huse var fritliggende men lå tættest og mest regelmæssigt i Jernbanegade. I forbindelse med anlæg af Kongevejen fra Hørsholm til Fredensborg gennemførtes efter 1765 en regulering af Slotsgade til et ret forløb. I dag strækker Fredensborg by sig fra bakkerne øst for Esrum Sø og syd for Fredensborg Slot. Byen har samme opbygning som en lille købstad med en ældre bydel opbygget omkring et gadesystem, der stammer helt tilbage fra midten af 1700tallet og et nyere udviklingslag, der omgiver den. På den franske vejingeniør J. F. Marmillods kort fra 1764 i forbindelse med anlægget af Kongevejen fra Fredensborg Slot til Hirschholm Slot vises også Fredensborg bymidtes bebyggelse. Slotsgade er endnu ikke ført igennem til Runddelen, som blev skabt af Marmillod. Men bymidten er stort set udbygget med huse. 40

41 Stedsansanalyse for Fredensborg / Fredensborgs kulturarv Vigtige udviklingsepoker i Fredensborgs historie Slottet bygges og befolkningen boomer Fredensborg by opstod efter 1720 i tilknytning til Fredensborg Slot. Blandt de første markante bygninger blev Store Kro bygget i1722 af kongens arkitekt J. C. Krieger, fordi der ikke var plads nok til kongens gæster på slottet. Hovedbygningen brændte 1908 og igen 1936, hvorefter den eksisterende bygning blev opført af arkitekt Sven Risom, Veksebo. TIL VENSTRE / I bygningen til venstre var krostuen og 10 gæsteværelser. Bygningen til højre eksisterer stadig. Det var rejsestalden med plads til 40 heste, en bærestol og forrådsrum. I 1828 tegnede H.G.F. Holm ( Fattig-Holm ) dette romantiske prospekt. TIL HØJRE / Store Kro i dag. Foto: Dansk Bygningsarv Slottet istandsættes og Nordbanen kommer til Fredensborg Efter Frederik V s hustru, Dronning Juliane Maries, død i 1796 ( ) sluttede det kongelige ophold på slottet og byens udvikling gik stort set i stå. Først i 1860erne kom der igen kongeligt ophold på slottet efter, at Christian d. IX i 1864 overtog slottet og gennemførte en renovering af det. Samme år blev Nordbanen ført til byen som en af stationerne mellem Hillerød og Helsingør. Efter etablering af den nordsjællandske jernbane i 1864 blev transport med tog også anvendt af kongehuset. Der blev derfor indrettet en særlig kongelig ventesal på stationen, som fortsat findes og anvendes. Transporten til og fra stationen skete pr. hestevogn. Denne tradition fortsætter delvis ved modtagelse af nye ambassadører i den periode dronningen bor i Fredensborg. Ambassadørerne kommer næppe til Fredensborg via tog, men fra ventesalen og frem til slottet sker transporten fortsat ved hestevogn. Foto: XX 41

42 Stedsansanalyse for Fredensborg / Fredensborgs kulturarv Med Nordbanens etablering og istandsættelsen af slottet opnår Fredensborg for alvor attraktionsværdi for kunstnere og kreative sjæle. Balletmester August Bournonville bosatte sig fra 1839 i Fredensborg, først til leje og siden i ejendommen på Slotsgade 9. I kolerasommeren 1853 skrev han den berømte ballet Et folkesagn i Fredensborg. Også kunstnere som Niels W. Gade, H.C. Andersen og Holger Drachmann har haft deres faste gang i byen og førstnævnte skrev bl.a. musikken til Bournonvilles ballet, mens han boede i Fredensborg i sommeren Med etableringen af retsbyen følger institutioner og villaer Fra 1849 til 1919 var Fredensborg sæde for Kronborg Øst Birk (retskreds) og der opførtes ting- og arresthus på Jægerbakken (i dag Tinghusvej). Tinghuset er tegnet af arkitekt Niels Sigfred Nebelong og opført i Som hovedsæde for retskredsen var byen også hjemsted for birkedommeren, som var politimester, dømmende myndighed, tinglysningskontor og skifteret. Kun i perioden fra 1904 og frem til 1919 lå birkedommerkontoret i Tinghuset, mens arresten, som kunne rumme 19 fanger, fungerede frem til 1928 (genåbnet i ). Tinghuset har herefter fungeret som politistation for det stedlige politi med egen politimester fra 1932 til Retssalen har sidste gang været anvendt i Med tildelingen af dette sæde tog institutions- og boligbyggeriet fart. Nye villaveje blev udstykket, og i 1906 var grundejerforeningen i Fredensborg blevet stærk nok til at opføre byens vandtårn, der var forudsætningen for, at byens beboere kunne få indlagt vand i husene. Bygningen til venstre for tårnet er Alderdomshjemmet som senere har været en del af Fredensborg Rådhus. Tidligere var ejendommen benævnt Asylet for Alderdomsunderstøttede og endnu tidligere Fattig- og Forsørgelsesanstalten fra Bygningen med den hvide gavl er Asylet drevet af Den Winterfeldt-Vossiske Stiftelse fra 1824, som blev anvendt til forsørgelse af kommunens fattige. (Postkort i Fredensborg Arkiverne). Med nye udstykninger vokser byen sammen med Asminderød I 1940 var den centrale del af Fredensborg stort set udbygget og udbygningsmulighederne udtømte. I Jernbanegade blev en del af de gamle et-etages bygninger erstattet af etagehuse, og i 1964 blev en del af byens gamle huse revet ned til fordel for et nyt indkøbscenter. 42

43 Stedsansanalyse for Fredensborg / Fredensborgs kulturarv På grund af de manglende udbygningsmuligheder foretog sognerådet efter 1950 store opkøb af jord både i Humlebæk og Fredensborg. Arealerne blev byggemodnet med hård styring af sognerådet af hensyn til væksten i vejanlæg, stisystemer og institutionsbyggeriet. I Fredensborg bredte bebyggelsen sig især fra slutningen af 1960 erne til områder som Kirkeleddet (Lykkemosegårds jord udstykket 1965), Båstrupvej (fra 1966), Asmundshøj (1966), Kirsebærhaven (1970), Vilhelmsro (1972), Kirkeleddet (1972), Kovangen (oprindelig en frugtplantage, 1973), Nørredamsvej (1973), Dannevang (1973), Maglegårdsvej (1978) og Lystholm (Lystholmgård nedrevet 1968 og 56 rækkehuse opført). Alene i 1972 blev der opført 184 boliger i kommunen. Humlebæk Boligselskab og Asminderød Boligselskab var blandt de store bygherrer. I 1963 stod Arkitekt Jørn Utzons byggeri Fredensborghusene færdigt. Opdraget kom fra Dansk Samvirke, som ønskede et boligbyggeri for familier, der efter et arbejdsliv i udlandet havde ønske om at komme tilbage for at bo i Danmark. Fredensborghusene er i dag fredet på grund af dets arkitektoniske kvalitet og fungerer som en selvejende institution med relationer til Danes Worldwide. I tilknytning til de nye boligområder blev der bygget adskillige kommunale institutioner, blandt andet børneinstitutioner, skoler og plejecentre. Desuden anlagde man to håndværkerområder ved Højvangen (1969) og Kratbjerg (lokalplan 1979) i udkanten af byen. Fredede og bevaringsværdige huse Grundstammen i Fredensborgområdets bebyggelse er ældre landhuse, borgerhuse og villaer. Enkelte etagehuse f.eks. Jernbanegade 26 fremstår originalt og er vurderet til høj bevaringsværdi. I Jernbanegade 28 finder man den meget velbevarede stiftelse Hegelsminde, der ligeledes vurderes af høj bevaringsværdi. En særlig stor del af de bygninger, der hører til Fredensborg Slot eller er beliggende i den ældste bydel nær slottet, er vurderet til høj bevaringsværdi. I Slotsgade og på selve slottet er der en række fredede bygninger. Skipperhuset ved Esrum Sø var tidligere vaskested for hoffet og udgør sammen med bådehuset en meget fin helhed af høj bevaringsværdi. Tinghusvej rummer også en gruppe af huse med høj bevaringsværdi, bl.a. Tinghuset, asylet og den gamle rådhusbygning. Fredensborg Station og de omkringliggende drifts- og beboelseshuse for Nordbanen udgør en gruppe med høj bevaringsværdi. Lokal byggeskik Barokken Tæt på slottet opførtes i 1723, også ved J.C. Krieger, de første bygninger i Slotsgade: Kro og rejsestald. Kun rejsestalden er bevaret. Husene var dobbeltsymmetriske med en gennemgående tværgang, typiske for barokkens planer. I midten på gadesiden er anbragt en stor gavlkvist, der omtrent tredeler huset. Slotsgade bebyggedes med flere mindre huse af samme grundtype, samt et havremagasin også efter samme grundmønster efter tegning af L. de Thurah. Også andre steder i Fredensborg opførtes senere huse med den samme symmetriske opbygning og store gavlkvist, f.eks. i Jernbanegade 20 og

44 Stedsansanalyse for Fredensborg / Fredensborgs kulturarv TIL VENSTRE / Jernbanegade 22. Foto: Dansk Bygningsarv TIL HØJRE / Villa Kildehøi i Slotsgade. Foto: Dansk Bygningsarv Klassicismen I slutningen af 1700-tallet tog klassicismen over ligeledes med en symmetrisk opbygning men med en større vægt på den taktfaste rytme i facaderne. I perioden blev der opført en række lystejendomme i byen. Slotsgade fremviser karakterfulde typer på boliger for borgerskab og kunstnere, der var påvirket af tidens dyrkelse af naturen. Navnene understregede den landlige beliggenhed: Frydenlund, Aldershvile, Liselund og Rolighed. Ved at beklæde facaderne med brædder forvandlede man et bondehus til et landsted. Dorothealyst og Rolighed på Slotsgade undergik denne forvandling i begyndelsen af tallet. TIL VENSTRE / Det gamle bondehus er i dag beklædt med brædder. Foto: Dansk Bygningsarv TIL HØJRE / På gavlen ses husets oprindelige stiludtryk. Foto: Dansk Bygningsarv Villaerne Det tidlige villabyggeri i kommunen var under indflydelse af det samtidige engelske villabyggeri. Som for de ældste byhuses vedkommende var det tidens førende arkitekter, der afsatte deres spor i Fredensborg, f.eks. Helsingørsvej 3 fra 1873, hvor der efter J.D. Herholts tegninger opførtes en villa i engelsk gothic revival med spidsgavlmotiv, Rosingsminde. Villabyggeriet fra årene omkring århundredskiftet sammenstykkedes af lån fra især Schweiz og Italien. De velhavende borgere omgav sig med attributter som tårne og spir, altaner og verandaer. Mange af villaerne fra den tid fremstår pudsede og med store flade skifertage ligesom Louisianas hovedbygning bl.a. Villa Paradise, Kong Chr. Allé 1 samt enkelte af husene på Kejserensvej og Paludan-Müllersvej. 44

45 Stedsansanalyse for Fredensborg / Fredensborgs kulturarv TIL VENSTRE / Kig op til villaerne ved Kejserens Vej. Foto: Dansk Bygningsarv TIL HØJRE / Villa på Kong Chr. Allé 1. Foto: Dansk Bygningsarv Der findes mange eksempler i Fredensborg og Asminderødområdet på en mere enkel byggestil, hvor det nationale særpræg dyrkes. Hushjørnerne er markeret med kvaderpuds, taget er teglhængt eller skiferbelagt, og der er synlige, udskårne, bemalede bjælkeender samt kviste med udskårne vindskeder. Der er en voldsom udvikling i villabyggeriet lige efter år 1900, hvor alle de nævnte tendenser trives samtidigt og giver de enkelte veje med ny bebyggelse et meget blandet udtryk. Bedre byggeskik I perioden efter 1. verdenskrig opstod bevægelsen Bedre Byggeskik, der blev retningsgivende for, hvordan især mindre villaer og borgerhuse blev udformet. Også her ønskede man at opnå et nationalt udtryk, men med udgangspunkt i landhusets stille harmoni, mere passende til ydmyge boliger. Bevægelsen havde stor betydning for småhuse opført til arbejdere og lavere funktionærer. Lige før 1940 opførtes med statshjælp et stort antal type-bungalows i området. De er meget let genkendelige med gule mure med røde bånd, helvalmede tage og begyndende funktionelle træk som f.eks. hjørnevinduer. Modernismen I 1963 stod et af områdets mest markante byggerier: Terrasserne i Fredensborg færdigt på Bakkedraget. Bebyggelsen, der består af rækkehuse og gårdhuse, fremstår med et helt nyt arkitektonisk motiv, en næsten grafisk leg med murflader i det bølgede landskab. TIL VENSTRE / Terrasserne er et tidligt eksempel på det, man kalder tæt og lav boligarkitektur. Foto: Dansk Bygningsarv TIL HØJRE / Ideen bag Terrasserne er en enkel arkitektonisk form, der kan varieres og forskydes i forhold til terrænfaldet i et landskabeligt anlæg. Foto: Jens Frederiksen 45

46 Stedsansanalyse for Fredensborg / Fredensborgs kulturarv Bevaringsværdige kulturmiljøer Det centrale Fredensborg er udpeget som kulturmiljø i byzonen. Det gælder følgende lokaliteter: / Slotsgade / Kronprinsensvej / Bagerstræde / Tinghusvej / Villaområdet nord for stationen KULTURMILJØER I FREDENSBORG / Fredensborg bymidte er i høj grad karakteriseret af bevaringsværdige og oplevelsesrige kulturmiljøer. Slotsgade Slotsgade stiger mod slottet men falder igen foran slottet pga. den lavning, der løber foran slottet. Lavningen gør, at husene foran slottet forsvinder fra gadeperspektivet, og dermed virker slottet optisk større. Gadens fine huse skaber en værdig optakt til slotsanlægget, og det er hér, man finder størstedelen af byens fredede bygninger bl.a. den tidligere rejsestald v. slotsarkitekten J.C. Krieger og havremagasinet v. L. Thurah. Fælles for gadens ældste bygninger er, at de alle har et tydeligt barokpræg. De er enkeltliggende og afstanden mellem dem bliver større i den sydlige ende, hvilket giver et falsk perspektiv. 46

47 Stedsansanalyse for Fredensborg / Fredensborgs kulturarv Kronprinsensvej Kronprinsensvej er en lille, lavtliggende gadestrækning med landsbykarakter. Vejen er snoet og grusbelagt uden fortov. Den ender blindt i en trappeforbindelse til Wiedeweltsgade. Den løber i et af byens dalstrøg, og byens topografiske variation mærkes tydeligt hér, hvor de lavtliggende, små huse sættes i kontrast til de højtbeliggende villaer på Kejserensvej. Kronprinsensvej syner ikke af meget fra Jernbanegade men er et eventyr af vildfarne stokroser, blomstrende hække og smukke kig op til de prægtige villaer på Kejserensvej. Vejen har nogle af byens ældste huse med stor kulturhistorisk værdi f.eks. Jægergården fra 1736, der tidligere var et marketenderi, og som ligger tilbagetrukken fra den øvrige husrække. De ældre længehuse følger gadens krumning og er således placeret lidt uregelmæssigt. Bagerstræde Bagerstræde og bebyggelsen ved Langedam udgør et spændende snoet gadeforløb i et yderst kuperet terræn. Her er højdeforskellene på op til meter, der bliver taget på en længere strækning. Gaden snor sig på charmerende vis mellem ældre længehuse ned ad bakken til Langedam. Den landlige karakter understreges af ældre beplantning, stengærder og stakitter. Bygningernes gavle står tydeligt frem pga. den drejede placering ifht. gadens retning. Ved Langedam ligger en række lange bygninger, der med deres aflange form understreger landskabsrummet ved dammen. Tinghusvej Tinghusvej hed tidligere Jægerbakken, formentlig pga. kongens store jægergård på hjørnet af Jernbanegade. Vejen snor sig op ad bakken til et højdepunkt ved det gamle vandtårn og asyl og falder derefter lidt mod tinghuset for enden af vejen. Tinghuset er effektfuldt placeret på vejens midterakse og fungerer som et punktum for vejens udstrækning ved Slotsparken. Villaområdet nord for stationen Villaområderne omkring Helsingørsvej er meget frodige med gammel beplantning og store træer. Vejene har ikke fortove men asfalt- eller grusbelægning, der strækker sig ud til grundgrænserne. To passager, Lindhbergs Passage og Udriderallé, fungerer som sti mellem stationen og byen. Der er mange fornemme villaer i området. Husene ligger trukket langt tilbage på grundene, hvilket lader den frodige beplantning råde i gadebilledet. 47

48 Stedsansanalyse for Fredensborg / Fredensborgs kulturarv 48

49 Stedsansanalyse for Fredensborg / Fredensborgs byliv 5. Fredensborgs byliv Slottet er et naturligt omdrejningspunkt for byens liv, og slotshaven benyttes flittigt af både besøgende og de lokale. En privat investor er i dag ved at restaurere og modernisere Hotel Store Kro der ligger i umiddelbar nærhed til slottet - et projekt som glæder mange i byen. Den handel, der tidligere spillede en væsentlig rolle for byens identitet og byliv, er i dag udfordret. Efter kommunesammenlægningen samlede Fredensborg Kommune sin administration i Kokkedal og rådhuset i Fredensborg blev nedlagt og grunden solgt. Siden har kommunen også arbejdet med en øget specialisering af sine kultur-og fritidstilbud, fx. ligger Musikskolen og Ungecentret i også i Kokkedal. Samlet set forsvandt mange af Fredensborgs tidligere bærende funktioner fra bykernen, hvilket har resulteret i et svindende byliv i og omkring bykernen. Byen er i dag i endnu højere grad en pendlerby for de mange ressourcestærke familier til de omkringliggende større byer, hvor også handelslivet centreres. Det skaber store udfordringer med at opretholde et bæredygtigt og aktivt handels- og byliv i bykernen (se bilag 1 for yderligere analyse af byens erhvervsliv). Fredensborgs bylivs styrker og svagheder Byens borgere og brugere Ressourcestærke borgere med eget hus og have Fredensborg er primært en bosætningsby, med et overvejende udbud af enfamiliehuse og rækkehuse. Beboersammensætningen er primært kendetegnet af børnefamilier samt ældre, men det er generelt gældende for byen, at den har mange ressourcestærke borgere. At Fredensborg vægtes højt som 49

50 Stedsansanalyse for Fredensborg / Fredensborgs byliv bosætningsby skyldes i høj grad byens nære placering i forhold til hovedstadsområdet samt byens grønne karakter, der tilbyder plads til rekreative aktiviteter og mulighed for eget hus og have. Den ældre generation i byen er støt stigende. Størstedelen af fraflytterne er de årige som naturligt flytter mod de større byer for at læse, mens det laveste antal af fraflyttere i Fredensborg er aldersgruppen med de årige. Børnefamilierne og de ældre borgere er dermed blandt de mest dominerende befolkningsgrupper i byen, og i et fremadrettet perspektiv er det således ønsket at tiltrække flere unge børnefamilier i aldersgruppen Udenlandske turistgrupper og weekendbesøgende I kraft af slottets tilstedeværelse i Fredensborg spiller turismen og det liv, der knytter sig hertil, en stor rolle i bybilledet. Turisterne kan ofte betegnes som endagsturister enten busturister eller besøgende, der bruger byen som udflugtsmål i weekenden. Således er det ganske få, der tilbringer flere dage i byen, og benytter sig af byens øvrige tilbud. 50

51 Stedsansanalyse for Fredensborg / Fredensborgs byliv Turisterne udgør imidlertid en stor brugergruppe og særligt de udenlandske busturister fylder meget i hverdagens bybillede omkring slottet. Busturisterne kommer ofte fra krydstogtsskibe i København og besøger Fredensborg i forbindelse med en slotstur i Nordsjælland, der også inkluderer Kronborg Slot og Frederiksborg Slot. Modsat de to øvrige slotte i Nordsjælland har Fredensborg Slot dog intet museum, og der tilbydes ikke andre aktiviteter i tilknytning til slottet, hvorfor besøget i Fredensborg begrænses til en halv time. Byens hverdagslandskaber En kortlægning af tre grupper af byens brugere turister, pendlere og unge - viser med stor tydelighed, at gruppernes brug af byen er meget forskellig, og at de steder og rum, der indtages, varierer fra gruppe til gruppe. Yderligere viser kortlægningen at der er relativt få kontaktpunkter mellem de respektive grupper, og der findes ikke et sted i byen hvor alle mødes ikke engang ved slottet. BYENS HVERDAGSLANDSKAB ER / Byens hverdagslandskaber er analyseret ud fra interviews og kortlægninger af de tre gruppers brug af byen. 51

52 Stedsansanalyse for Fredensborg / Fredensborgs byliv BYENS LIV / De funktioner, der kan være genererende i forhold til byliv er i høj grad koncentreret om bymidten og det urbane landskab. Et manglende byrumshierarki, gør det imidlertid svært for de lokale at pege på et entydigt centrum. Hvor er byens liv? En turistattraktion i verdensklasse Fredensborg Slot og slotshave har en markant placering i byen dette i forhold til den fysiske fremtoning i byen, men også i forhold til slottet som identitetsbærende faktor for både borgere og turister. Med en turistattraktion i verdensklasse placerer Fredensborg sig således som en markant attraktion i det nordsjællandske landskab. Mange borgere bruger slotspladsen som mødested - enten for at gå en tur i Slotsparken, ved Esrum Sø eller blot som udgangspunkt for en aftale med venner eller bekendte. Slotspladsen er således et naturligt pejlemærke og mødested i byen snarere end et decideret opholdssted. Hverken slotspladsens indretning eller den trafik, der omgiver pladsen, fordrer lysten til at tage længerevarende ophold. Besøgende fra Fredensborgs opland samt hovedstadsområdet kommer gerne til byen og bruger området omkring slottet som udflugtsmål for rekreative udflugter, en gåtur ved søen, et møde over en is eller som søndagstur med familien. Busturisterne har ofte ikke tid til at anvende andet en området foran slottet, men de er imidlertid meget synlige i den korte tid, de er til stede i byen. 52

53 Stedsansanalyse for Fredensborg / Fredensborgs byliv Traditionen tro marcherer livgarden igennem bykernen hver torsdag. Foto: Visit Nordsjælland Jernbanegade - traditionelt gågadeforløb i bykernen Fredensborg har som den eneste by i Fredensborg Kommune en traditionel gågade, Jernbanegade, der udgør kernen af byens handelsliv. I Jernbanegade findes en række mindre butikker, restaurationer, biblioteket og en dagligvarebutik. Gaden lider desværre under konkurrence fra nærliggende byer, såsom Hillerød og Helsingør, hvorfor tomme butikslokaler og afskærmede vinduer er en velkendt faktor i bybilledet. Tidligere var dagligvarehandlen også centreret i Jernbanegade, hvilket gav et naturligt flow af mennesker i bykernen. Brugsen flyttede til en placering ved Asminderød Kirke i 1970'erne og siden i 2007 til den nuværende pendlervenlige placering på bygrænsen ved Kongevejen. Netto flyttede i 2010 til større lokaler i Fredensborg Bycenter fra en placering på bagsiden af Store Torv. Begge butikker er meget populære, og særligt Brugsens placering er helt uden tilknytning til den traditionelle handelsgade Jernbanegade. Selve gågadeforløbet ligger, som en isoleret gadestrækning midt i byen og flere peger på, at bymidten mangler et centralt mødested. Byens centrum er en udefinerbar størrelse, og det er således svært for byens borgere at pege på et entydigt samlingssted. I 1990 erne mødtes man ved Lille Torv, hvor 53