CAMPUS. What Moves You? FAABORG. Et innovativt uddannelsescenter i Faaborg

Transkript

1 CAMPUS FAABORG What Moves You? 1

2 CAMPUS FAABORG Indholdsfortegnelse Side 03 Hvad er en Campus - Et spring for Faaborg Side 04 Skolen som ikke findes Side 05 Sammenhænge finder vi på tværs Side 06 Vision og mål Side 07 En strategisk platform Side 08 Et flerfagligt socialt fællesskab Side 09 Et bud på en Campusmodel Side 10 Samarbejdsaftale Garantimodellen Side 11 Ambitiøs uddannelsesreform er på plads Side 12 Reformen: behov for handling og nye muligheder Side 13 Campus Faaborg Ejerforhold Side 14 Campus Faaborg Finansiering og Økonomi Side 15 Unge og uddannelsesvalg i kommunen Side 17 Interessentmodel Side 18 Handleplan Campus Faaborg 2017 Side 20 Handleplan 2014 Side 21 Handleplan What Moves You? Udarbejdet af Per Tørslev fra Target People. 2

3 Hvad er en Campus? Udtrykket Campus er amerikansk og optræder for første gang i historien i 1775, hvor det anvendes til at beskrive en åben plads ved Princeton University i New Jersey. I dag anvendes ordet Campus oftest om europæiske universiteter med flere bygninger i et parkagtigt område. En Campus i Faaborg kan samle forskellige uddannelsestilbud i et flerfagligt socialt fællesskab. En Campus er velegnet til mindre provinsbyer, da der herved i fællesskab kan etableres en skoleform med volumen til at modstå fremtidens udfordringer. Vi kan i Faaborg etablere Danmarks smukkeste studiemiljø, ved en transformation af Faaborg Gymnasium. Århus Universitet kan nævnes som et eksempel på en Campus i Danmark. Et spring for Faaborg Tiden er moden til etablering af et uddannelsescenter i Faaborg. Herved kan vi styrke uddannelsesniveauet lokalt og fremme områdets vækstmuligheder. Mine tanker går på, at udnytte gymnasiets styrkeposition til at trække flere uddannelsesinstitutioner til lokalområdet. At udnytte denne positive position som Faaborg Gymnasium har opbygget gennem de senere år. Vi kan dog ikke alene. Og i bund og grund er det jo egentlig heller ikke vores opgave at påtage os denne rolle. Men vi har lyst til at investere os selv, for at fremme vores unges muligheder. En Campus i Faaborg forudsætter bl.a. at Erhvervsskolerne vil lege med og at vores lokale politikere vil investere i Faaborgs fremtid. Vi er klar til at udforske mulighederne for at transformere Faaborg Gymnasium til en portal for uddannelse. En Campus, vil være et spring for Faaborg. Rektor Claus Jensen Faaborg Gymnasium Faaborg Gymnasium Gymnasiet rummer i dag 350 elever og 45 medarbejdere. Gymnasiet er et af landets mindste. Størrelsen udnyttes til at tilbyde de studerende et nærværende moderne uddannelsesmiljø. Som initiativtagere til mentorordninger, Akademiet for talentfulde unge (ATU) og velfungerende brobygning til grundskolen, så udviser gymnasiet allerede i dag sin vilje og muligheder for at bidrage til udvikling af lokalområdet. 3

4 Skolen som ikke findes Et eksperimentarium? ATU Study Support Centre Sommerskole Filmuddannelsen 18 Frames AVU FVU Station Next EUX Produktionsskole Brobygning STX HHX SOSU klasse Mentor Jobcenter HF iværksætterhus UU Center Ungdomsmil- Traditionelt er grundskole og ungdomsuddannelser skarpt adskilte systemer. Siloopdelingen som vi kender fra erhvervslivet har således også lagt sin faste hånd over vores uddannelsessystem. Derfor er det oftest overladt til eleverne selv at skabe sammenhæng og finde vej mellem de forskellige skoleformer. Hvis vi kan skabe en skole, hvor der er øget fokus på at se elevernes skoleforløb under et, fra start i børnehaveklasse til afslutning af ungdomsuddannelse, så er vi allerede godt på vej. Derfor vil der være perspektiv i at samle grundskolens 10. klasse og ungdomsuddannelser i en Campus. Og hvis vi tør, kan 8. og 9. klasse også tænkes med i eksperimentariet, for herved at give de store grundskoleelever nye udfordringer og modvirke skoletræthed. Den nye skole som ikke findes skal udvikles i et tæt samarbejde mellem overbygningsskolerne, Faaborg Gymnasium, Svendborg Erhvervsskole, UU Sydfyn, Social og Sundhedsskolen Fyn og VUC Faaborg. Hvis vi ønsker at eksperimentere videre, så kan et jobcenter og erhvervslivet også inddrages i tankerne. Herved vil udskoling, efteruddannelse og arbejdsmarkedet blive naturligt nærværende allerede i ungdomsmiljøet. Disse netværk vil kunne understøtte de unges kurs fremadrettet. Og måske er det netop her at Campus Faaborg kan og vil adskille sig fra andre skoler. Vi er nysgerrige og tænker i sammenhænge. Vi vil over tid ikke stå stille, men agere dynamisk og handlingsorienteret når der er behov for det. Skolen som ikke findes vil bygge på at involvere på tværs og uafbrudt være i synergi med elevernes og lokalsamfundets behov. Filmuddannelser, iværksætteri og meget andet kan i den rette kontekst give mening. What Moves You? 4

5 Sammenhænge finder vi på tværs Tør vi vælte uddannelsessystemets siloer? Campus er et fænomen som er udbredt over hele Danmark. I alt er der de sidste 20 år kommet 58 nye campusser til på ungdomsuddannelserne. Campus er derfor i sig selv ikke noget nyt. Det nye og anderledes skal udspringe af en lyst til at ville se det flerfaglige sociale fællesskab i et nyt lys. Herved opstår sammenhængskraften. Sammenhængskraft bygger på relationer, værdier og tillid. Elementer som forudsætter at alle bidrager til en fælles kultur, ved at samarbejde på tværs af siloerne. To store mål A) Vi skal have flere til at færdiggøre uddannelse Campus Faaborg skal løfte kvaliteten af uddannelsesniveauet lokalt og sikre at flere af områdets unge gennemfører en uddannelse. I en Campus bliver dette en fælles opgave, som alle skal tage medansvar for. Frafaldet på uddannelser skal mindskes og elever skal fastholdes i uddannelse. B) Campus Faaborg skal understøtte vækst. Faaborg har behov for dygtige unge mennesker som er attraktive for erhvervslivet. Derfor skal samspillet med erhvervslivet udvikles, således at parterne understøtter hinanden. Praktikpladser, udviklingsprojekter m.m. skal skabe synergi. Campus Faaborg skal påtage sig opgaven som katalysator for vækst. En Campus kan gøre Faaborg attraktiv for unge mennesker og familier kan se muligheder i bosætning. Dette forudsætter at uddannelsescenteret opleves innovativt og nyskabende. At vi får styrket studiemiljøet og ledelsesrummet. Vores uddannelsessystem består af siloer. Selvstændige uddannelser, som hver har deres eget liv. Synergi opstår når vi ligger siloerne ned, og arbejder sammen på tværs. Lad os styrke den unges muligheder, lad os tilføre en ny kvalitet til uddannelsesniveauet. Det vil altid være lettere og mindre farligt, at rappelle på en vandret flade. 5

6 Havnebadet & Helios Teateret Forum Faaborg Vision og mål Campus Faaborg bygger på en ærlig lyst til at skabe en skole som ikke findes. En ny kvalitet i uddannelsesniveauet skal etableres og væksten på Sydfyn skal i fokus. Et attraktivt uddannelsesmiljø - Med etablering af Campus Faaborg er målet at samle attraktive ungdomsuddannelser i et innovativt miljø for elever og ansatte. - Campus Faaborg betyder nye og bedre rammer for efteruddannelse af voksne. Både for personer i arbejde og arbejdsledige. - Campus Faaborg vil blive en understøttende katalysator for vækst, og medvirke til en positiv udvikling af erhvervslivet samt egns og byudvikling. - Et innovativt studiemiljø som via en fælles pædagogik og kultur vil skabe sammenhænge på tværs og herved nytænke en uddannelse, som overgår det vi hver især kan tilbyde. - Åbenhed og en dynamisk tilgang til at bygge bro til institutioner inden for kultur, iværksætteri og trendsættende initiativer som kan udvikle Campus Faaborg. 6

7 En strategisk platform CAMPUS FAABORG kan realisere målsætninger Med etableringen af CAMPUS FAABORG har vi summen af værktøjer til at understøtte den enkelte unge bedst mulig. Med en Campus kan vi gøre målsætninger til et nærværende fælles ansvar og ikke den enkelte uddannelsesinstitutions ansvar. Herved har vi mulighed for at etablere en strategisk platform som vil gøre det realiserbar at opfylde målsætningerne på uddannelsesområdet. Hvilke andre tiltag end Campus Faaborg, vil kunne give et bedre strategisk udgangspunkt for eksekvering af opsatte mål? I 2025 skal mindst 30 % vælge en EUD direkte efter 9. eller 10. klasse 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse Uddannelsesgaranti du forlader først skolen når du har færdiggjort en uddannelse Vi skal sikre at flere skal fuldføre en uddannelse og styrke det rigtige valg hos den enkelte. Hæve uddannelsesniveauet på Sydfyn så det som minimum matcher resten af landet Sikre dygtige og kompetente unge mennesker til lokale elevpladser på Sydfyn Være specialister i brobygning, og styrke samarbejdet mellem grundskole og ungdomsuddannelse 7

8 CAMPUS FAABORG Et flerfagligt socialt fællesskab Med Campus Faaborg er målet etableringen af et flerfagligt, socialt fællesskab. Her vil samarbejde mellem flere forskellige uddannelser kunne blomstre. Parterne deler faciliteter, så elever og personale mødes på tværs i hverdagen. Samarbejdet kan også inkludere et samarbejde om administration, arrangementer, fag og ledelse. I fællesskab vil de involverede partere udforske de muligheder som findes i samarbejdet på tværs, uden at den enkelte mister sig selv. Vi skal være nysgerrige efter at finde en ny kvalitet i uddannelsesniveauet. Campus Faaborg vil åbne muligheder Mulighederne for at styrke fagligheden, Fx ved, udvidede udbud af valgfag, øget uddannelsesudbud gennem kombination af fag fra forskellige uddannelser, øget faglig sparring mellem lærere på tværs særligt i de små fag, højnet kvalitet af udstyr i faglokaler m.m. Mulighederne for at styrke studiemiljøet Fx ved, sociale aktiviteter på tværs af elevgrupper, fester, sportsaktiviteter og fredagscafe. Øget tryghed hos eleverne gennem bevarelse af venskaber fra folkeskolen og ved studieskift. En ny attraktiv dimension i markedsføring: det store og mangfoldige ungdomsmiljø. Mulighederne for at styrke ledelsesrummet Fx ved, igangsættelse af og deltagelse i udviklingsprojekter, stærkere relationer til omverdenen, virksomhedsrelationer og øget lokalpolitisk indflydelse. Mulighederne for at styrke indsatsen i forhold til fastholdelse og frafald Fx ved, ansættelse af særlige ressourcepersoner som coaches, psykologer og socialrådgivere. Ved at løfte studievejledningen gennem bredde i tilbud og større tilgængelighed, samt evt. en fælles mentorordning. Ved færre forandringer for elever i forbindelse med uddannelsesskift. Ved øget kendskab til uddannelsesudbud for elever fra ikke uddannelsesvante hjem. 8

9 Et bud på en Campus model Et umiddelbart bud på en Campus i Faaborg Såfremt at etableringen af en Campus skal realiseres, så forudsætter det en ærlig interesse fra de involverede parter i et ønske om at udvikle en ny og bedre skolemodel. Ligeledes forudsætter det et realistisk fundament. Her tænkes såvel på elevgrundlag i området og en relevant volumen. De to modeller her til højre udspringer en konkret forespørgsel til de kontaktede uddannelsesinstitutioner, hvor de uforpligtende har tilkendegivet et muligt start fundament til en Campus. Det understreges, at ingen har forpligtet sig i forhold til disse tanker. UU-Center Sydfyn og Jobcenter Der er fra alle uddannelsesinstitutioner et stort ønske om at få involveret såvel UU-Center Sydfyn og Jobcenter til en Campus. Herved vil koblingen på tværs og til arbejdslivet kunne styrkes. UU-Center Syd har tilkendegivet at de ser med stor interesse på projektet og at muligheden for at bidrage med 1-2 vejledere koblet fast til Campus Faaborg bør undersøges. Kontakten til Jobcenteret er ikke etableret endnu, men med den nye kontanthjælpsreform vil der umiddelbart være synergi som også kan udnyttes her. 9

10 Samarbejdsaftale Garantimodellen Aftalen trådte i kraft 1. august 2013 Med udgangspunkt i den unges behov, så vil en Campus blive den katalysator, som vil kunne give en uddannelsesgaranti til den unge. En garanti som vi allerede i dag gerne ville opfylde. Siden 1. august 2013 har der ligget en underskreven samarbejdsaftale kaldet Garantimodellen. Aftalen har til formål at intensivere et tæt og koordinerende samarbejde med henblik på at sikre, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Aftalen er underskrevet af alle relevante uddannelsesinstitutioner i området. Ansvarlige for koordinering er lederen af UU-Center Sydfyn med reference til Centerrådet. Aftalens indhold Samarbejdet omfatter og skal støtte unge, der har brug for en særlig start på eller et særligt forløb under en ungdomsuddannelse, herunder unge som er uafklarede i deres uddannelsesvalg eller risiko for at falde fra på deres uddannelse. Garantimodellen skal styrke den indbyrdes kommunikation, handlekraft og fleksibilitet, således at den unge oplever en garanti for omgivelserne i forhold til, at fastholde den unge i et uddannelsesforløb. GARANTIMODELLEN 10

11 Ambitiøs uddannelsesreform er på plads Aftale om en bedre og mere attraktiv erhvervsuddannelse er på plads Den 24. februar 2014 faldt den nye reform vedr. erhvervsuddannelserne på plads. Herved er spekulationer og tolkninger af muligheder blevet mere konkrete, og det er derfor muligt at igangsætte en reel undersøgelse af de enkelte uddannelsesinstitutioners engagement i en Campus i Faaborg. Hovedindholdet i aftalen om en reform af erhvervsuddannelserne: Der indføres adgangskrav, så elever skal have mindst 02 i hhv. dansk og matematik. Der bliver mulighed for optagelsesprøve og -samtale, hvis man ikke opfylder adgangskravene og direkte adgang, hvis den unge har en praktikaftale eller en anden ungdomsuddannelse. 12 fællesindgange nedlægges, og der etableres fire hovedområder Grundforløbet består af to dele på i alt 40 uger for unge, der kommer fra 9. eller 10. klasse i op til et år efter afsluttet skolegang. Andre elever begynder direkte på grundforløbets 2. del og får dermed et grundforløb på 20 uger. Grundforløbsundervisningen foregår i holdfællesskaber (klasser) for at sikre et bedre ungdomsuddannelsesmiljø. Fordelene ved campusmiljøer, mellem fx erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser, skal udnyttes til gavn for et bedre ungdomsuddannelsesmiljø. Mere og bedre undervisning gennem et timeløft (25 klokketimer fra 2015 og 26 klokketimer fra 2016), tydeligere sammenhæng mellem skoleundervisning og praktikuddannelse, mere differentieret undervisning, kompetenceløft af lærere samt ledelses- og institutionsudvikling. 45 minutters motion og bevægelse som en del af undervisningen hver dag Eux indføres på alle relevante uddannelser, og der bliver flere højniveaufag Ny erhvervsuddannelse for voksne (EUV) Fokusering af vejledningsindsatsen Ny erhvervsrettet 10. klasse (EUD10) Ny uddannelse: Kombineret Ungdomsuddannelse til unge, som ikke har kompetencerne til at gennemføre en anden ungdomsuddannelse Styrkelse af produktionsskolerne Styrket uddannelsesgaranti Fortsat indsats for at sikre eleverne praktikpladser Campus Faaborg 11

12 Der er behov for handling og nye muligheder Vil Sydfyn matche resten af landets uddannelsesniveau? Reformen understreger at der er behov for handling og at skolerne på Sydfyn har en forpligtigelse til at få endnu mere gang i et løft af ungdomsuddannelsesniveauet. En Campus i Faaborg vil være et tiltag som kan styrke den fælles indsats for realisering af reformen lokalt. I forvejen har vi på Sydfyn udfordringer med vores unges uddannelsesniveau og væksten i erhvervslivet er ligeledes udfordret. Findes der bedre tiltag end en CAMPUS som kan være katalysator for dette? Uddrag af erhvervsreformen 12

13 Ejerforhold Modeller for ejerforhold af nybyggeri En Campus etableret ved Faaborg Gymnasium forudsætter en udvidelse af de eksisterende faciliteter. Omfang og indretning vil og skal afhænge af den endelige Campus model. Før dette er muligt skal de enkelte uddannelsesinstitutioner og aktører vurdere deres engagement. 3 modeller for ejerskab. 1. Gymnasiet udvider den eksisterende bygning og øvrige lejer sig ind Denne model strider mod gymnasiets formålsparagraf, der er udarbejdet på grundlag af Institutionsloven kap. 5. De tildelte taxametermidler kan kun anvendes til disse formål og dermed kan Gymnasiet ikke stå som ejer. 2. Tilbygning ejes af én ejer og øvrige nye deltagere lejere sig ind Kommunen eller en privatoperatør står som enkelt ejer. Faaborg Gymnasium fortsætter med at eje egne faciliteter som nu. I tilfælde af at der findes en privatoperatør, må der påregnes længere bindingsperioder og et højere månedligt huslejetryk. Der udarbejdes for fællesarealer, i både nuværende bygning og i tilbygning en fordelingsnøgle, til betaling af fællesudgifter. Lovgivningsmæssigt vil der umiddelbart ikke være nogle hindringer i at Faaborg Midtfyn Kommune kan påtage sig ejerskabet af et nybyggeri. Dette vil ligeledes kunne anvendes til etablering af kommunale aktiviteter som 10. klasse, jobcenter m.m. Kommunens interesse i en Campus er stor, spørgsmålet er om de kan og vil finansiere det. 3. Tilbygning bliver ejerlejligheder Tilbygningen udstedes som ejerlejligheder og der oprettes en ejerforening, hvor ejerforhold, rettigheder og forpligtigelser er nærmere beskrevet. VUC Fyn og Gymnasiet forbliver i de eksisterende bygninger og ejer/ lejeforholdet kan fortsætte som hidtil. Der udarbejdes for fællesarealer, i både nuværende bygning og i tilbygning en fordelingsnøgle, til betaling af fællesudgifter. Denne model er fx anvendt i Varde ved etablering af en Campus. LBK nr. 880 af 08/08/2011 I bekendtgørelse om lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. under overskriften Tilskud til institutionerne m.v. (kapitel 5) 32 står der ordret Kommuner kan yde tilskud til institutionerne jf. 1. stk. 1., til anlægsudgifter ved etablering eller senere udbygning. Kommuner kan ikke yde tilskud til driftsudgifter eller lån til driftsudgifter og anlægsudgifter. 13

14 Finansiering og økonomi Som altid en udfordring som skal undersøges Før der er et konkret grundlag for etablering af en Campus, er det ikke muligt at forholde sig til den finansielle udfordring i projektet. Dog vil det allerede nu kunne udelukkes at Faaborg Gymnasium bygger og etablerer tilbygninger m.m. Derfor skal der findes alternativer. En investor kan være en uddannelsesinstitution, kommunen eller en privatinvestor. Evt. vil det være muligt at involvere fonde i projektet. Dette forudsætter dog forventeligt en egen investering fra investorer. Men fx har AP Møller fonden finansieret Campus Bornholm, så mulighederne kan undersøges. Procesudgifter 2014 Såfremt Campus Faaborg skal etableres, i 2017 så forudsætter det en stor indsats i Dette vil kræve beslutninger og handlinger. Der vil skulle investeres ressourcer i udvikling og mødeaktivitet. Facilitator Såfremt der ønskes tilknyttet en privat facilitator resten af 2014, så vil et estimeret bud være vejledende timer pr. mdr. og en udgift på kr. eks. moms. Skitsetegninger Såfremt processen når så langt at der i 2014 kan udarbejdes skitsetegninger, så vil dette forudsætte en konkretisering af projektet. Dette kan være en forudsætning til fondsansøgninger, myndighedsforberedelse og interesse fra en evt. investor. Forventet udgift til denne del som skal udføres af arkitektfirma vil estimeret ende på kr. eks. moms. Administrationsudgifter Faaborg Gymnasium som forventeligt vil blive involveret direkte i processen, vil estimeret have timer administration pr. måned. Vejledende udgift kr. eks. moms Diverse mødeudgifter/transport Udviklingen af Campus vil forudsætte besøg på andre Campus, mødeaktivitet, forplejning og overnatning. Estimeret udgift til denne del kr. eks. moms Samarbejde med Faaborg Midtfyns Kommune Der skal etableres et tæt samarbejde med FMK vedr. byggetilladelser og muligheder i området således at den praktiske etablering af et kommende Campus ikke viser sig at blive en udfordring. 14

15 Unge og uddannelsesvalg i Faaborg Midtfyns Kommune Hvad laver de unge i dag når de forlader 9. klasse? På de kommende sider er der samlet diverse statistik vedr. unge og uddannelsesvalg i Faaborg- Midtfyns Kommune. Materialet er et udpluk af materiale indhentet hos UU Center Sydfyn. Det kan give stor mening at få undersøgt og vurderet disse statistikker yderligere og evt. sammenlignet med materiale fra Region Syddanmark. Dog er den grundlæggende udfordring måske ikke elevgrundlaget, men nærmere, hvordan kan vi i fællesskab være med til at opfylde den nye erhvervsuddannelsesreforms målsætninger? Såfremt formål skal opfyldes så er hovedindsatsen at få etableret et samarbejde på tværs mellem uddannelsesinstitutioner og øvrige aktører. Her vil en Campus være en strategisk platform som vil motivere til en fælles indsats i området. Efterskole Et populært valg efter 9. klasse Ud af kommunens 665 unge mennesker der forlader 9. klasse, vælger 222 at tage på efterskole i Altså ca. 1/3 af eleverne. Alt tyder på at mange af disse elever efterfølgende vælger STX som deres ungdomsuddannelse. Det vil være væsentligt at vurdere om den brobygning og vejledning der foregår i dag tager højde for denne lokale situation? Specialisering i Brobygning En Campus kan styrke den unges uddannelsesvalg Med etablering af en Campus, så vil de unge få flere indgange til uddannelse lokalt. Ved samtidig at specialisere sig i brobygning til 8. og 9. klasse, så vil der være mulighed for at styrke den unges uddannelsesvalg og hindre frafald. 15

16 Unge og uddannelsesvalg i Faaborg Midtfyns Kommune Hvad laver de unge i dag når de forlader 9. klasse? Vil en Campus i Faaborg kunne flytte unges uddannelsesvalg? Og vil et uddannelsescenter kunne motivere unge i nabokommunerne til at søge mod Faaborg i stedet for Odense? Vil en ny skoleform kunne styrke frafaldet af unge og fastholde dem i uddannelse. Der vil være mange åbne spørgsmål som først helt kan besvares når en Campus åbner dørene. Vi ved hvor de unge er Alt tyder på at der er fokus på de unge UU-Center Sydfyn fog Faaborg Midtfyn Kommune har et godt overblik over hvad de unge laver efter 9. klasse. Den del af de unge som ikke er i gang med uddannelse er aktive som vist her til venstre. Af nedenstående oversigt fremgår det at det er meget få unge som ikke er i gang med et eller andet. Til venstre er en oversigt over fordelingen af de unge som ikke er under uddannelse. 16

17 Interessentmodel For Campus Faaborg Interessentmodellen kan give et billede af hvilke aktører som vil være berørt og forventet involveret i projektet Campus Faaborg. Det lokale erhvervsliv. En af de vigtige parter som skal involveres er det lokale erhvervsliv. De tanker der ligger til grund for en Campus i Faaborg og den nye erhvervsreform, har netop til hensigt at styrke samspillet med erhvervslivet. Hvorledes får vi etableret et samarbejde på tværs, således at lokale aktører og uddannelsesinstitutionerne finder en fælles model til at styrke elevpladser, faglige og personlige kompetencer hos den enkelte? 17

18 Handleplan for Campus Faaborg 2017 I perioden november 2013 til marts 2014 har der været afviklet møder mellem inviterede uddannelsesinstitutioner og andre aktører om etableringen af en Campus i Faaborg. Fra alles sider har der været en god dialog, vilje og alle har ønsket at bidrage aktivt i processen. Spørgsmålet er nu, om der er et reelt ønske om at investere i en CAMPUS FAABORG? Fire konkrete udfordringer Dialogen mellem skoler og aktører har vist at der er fire reelle udfordringer som skal håndteres. Udfordringer som skal løses såfremt en Campus kan realiseres. 1. Investeringen i nybyggeri/tilbygning til Faaborg Gymnasium Finansieringen af en Campus forudsætter en investering i nybyggeriet/tilbygningen ved Faaborg Gymnasium. Såfremt ingen vil og kan påtage sig rollen som investor, så er Campus ikke en realitet. Model 2 på side 13 anses som den mest realistiske ejerstruktur at arbejde videre med. Altså en model med en ejer, hvor de andre uddannelsesinstitutioner lejer sig ind. Begrundelsen for dette er størrelsen. De enkelte institutioner vil hver især bidrage med en så lille andel af volumen, at det er svært at se model 3 realiseret. Samtidig har Faaborg Gymnasium meddelt, at de ikke alene kan påtage sig rollen som ejer og investor af en Campus Faaborg. Campus modellen på side 9 synliggør at Campus Faaborg forventelig vil forøge elevtilgangen med 25 %. Fra 505 elever i dag til forventelig 640 elever. Denne moderate tilvækst viser, at det ikke er på volumen men indhold, at Campus Faaborg vil have sin værdi. Den moderate tilvækst betyder ligeledes at den fysiske udvidelse vil have et begrænset omfang. Dette bevirker at en investering i nybyggeri/tilbygning må forventes at blive overskuelig. Der vil dog ligge et arbejde i at få vurderet på omfanget og behovet af udvidelsen for at vurdere investeringsbehovet, herunder behovet for Faaborg Midtfyn kommunes involvering. 2. Uddannelsesinstitutionerne skal forpligte sig De respektive uddannelsesinstitutioner skal forpligte sig til at ville en Campus i Faaborg. Værdien af en Campus forudsætter at erhvervsskoler er en væsentlig del af Campus Faaborg. Ligeledes skal 10. klasse flyttes til Campus Faaborg. Endelig vil involveringen af et jobcenter kunne styrke tilknytningen til erhvervslivet yderligere. Grundlæggende er der to faktorer i disse overvejelser som er afgørende. Findes der bedre muligheder for erhvervsskolerne og kommunen til at få etableret en strategisk platform i Faaborg, til realisering af mål og forventninger til fremtiden? Tror vi på at etableringen af en CAMPUS FAABORG vil kunne give de synergieffekter som gør målsætningerne realiserbare? - I handleplanen lægges der op til at uddannelsesinstitutionerne i første omgang indgår en hensigtserklæring og ved udgangen af 2014 endelig forpligter sig. Faaborg Gymnasium og VUC Fyn er i forvejen etableret i faciliteterne, og vil ikke på samme måde som de øvrige parter skulle forholde sig til forpligtigelsen. 18

19 Handleplan for Campus Faaborg Procesudgifter 2014 Som det fremgår af finansieringsoplægget på side 14, så vil processen i 2014 være forbundet med udgifter. Denne proces skal finansieres i fællesskab eller håndteres i en anden struktur. Der er ingen tvivl om at det vil være en stor fordel at have en facilitator tilknyttet projektet, for at fastholde drive og struktur i en evt. fortsat proces. Faaborg Gymnasium ser det som en afgørende faktor, at gymnasiet er en vigtig del af faciliteringen, da de vil blive påvirket mest af Campus tanken. Faaborg Gymnasium vil og kan dog ikke påtage sig udgiften alene. Vedhæftet overordnede handleplan på side 20 og 21 giver et billede af den proces som skal fastholdes frem mod I første omgang vil der være behov for en afklaring af en fælles håndtering af 2014 udgifterne. 4. Ejerskab for Campus Faaborg Ideen og tankerne for en kommende Campus i Faaborg, udspringer fra Faaborg Gymnasium. Dog ser gymnasiet sig ikke som ene ejere af projektet. En forudsætning for at en Campus kan realiseres vil være en placering af ejerskabet i en anden kontekst. Gymnasiet vil selvfølgelig engagere sig aktivt i processen og er bevidst om at den har en særlig forpligtigelse, da Campus Faaborg vil være placeret fysisk i samme bygninger. Faaborg Gymnasium ser det ikke som sit ansvar at etablere en Campus. Dette er afgørende at forholde sig til. Til gengæld vil de gerne investere tid og ressourcer i, at en Campus kan blive den strategiske platform, der kan realisere de målsætninger, som ungdomsuddannelserne har i dagens Danmark. 19

20 Handleplan De næste 2 sider er en oversigt over handleplan for projektet Campus Faaborg. Beskrivelsesfase: Formål at få defineret Campus Faaborg og foretaget de grundlæggende undersøgelser for realisering. Definitionsfasen. Formål at få defineret og beskrevet de pædagogiske overvejelser, kultur tanker, metode beskrivelser og koblinger mellem uddannelser. Konkretiseringsfase: Formål er at få faktualiseret Campus Faaborg med tegninger og fysiske rammer. Ligeledes skal ejerskab og finansiering falde endeligt på plads. Eksekveringsfase Myndighedsgodkendelse og igangsættelse af udbud/byggeprojekt. Endelige form er vedtaget. Der vil være et naturligt overlap mellem de forskellige faser. Campus Faaborg skal være klar til brug i foråret Apr. Maj Jun. Jul Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Beskrivelsesfase: Campus Faaborg Præsentation af projekt for FMK byråd og engagements tilkendegivelse. Møde med plan og kultur afdeling vedr. matrikler og muligheder Overblik over forventet lokale og ombygnings behov ved Faaborg Gymnasium Møde med andre mulige interessenter fx jobcenter, produktionsskole m.m. Materiale færdig udviklet til præsentation for skoler, medier, folkelig interesse Finansiering og ejerskabs aftaler undersøges Styregruppemøder Hensigtserklæring fra respektive aktører om deltagelse i Campus Faaborg projekt Definitionsfase: Skolen som ikke findes Elev Campus råd, Personale Campus råd og Leder Campus råd igangsættes Folkemøder og Erhvervsmøde: Præsentation af tankerne bag en Campus og forventninger. Udarbejde pædagogiske tanker skolen som ikke findes samt strategi for mål. Udarbejde forretningsplan for Campus Faaborg, herunder ejerskab og økonomi Udarbejde og undersøge økonomi i byggeri og involvering af vejleder Medie involvering og kontakt. Storytelling Møde med lokale grundskoler og friskoler vedr. Campus Faaborg Forpligtende tilkendegivelse fra aktører vedr. deltagelse i Campus Faaborg 20

21 2015 Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Konkretiseringsfase: Skitser og finansiering Udarbejdelse af skitsetegninger samarbejde med arkitekt/byggerådgiver. Myndighedsgodkendelse igangsættes og godkendes Lokale og ombygnings behov ved Faaborg Gymnasium besluttes Finansieringsplan og ejerskab vedtages og godkendes Kulturproces ledelse og personale for skolen som ikke findes Hensigtserklæring fra respektive aktører om deltagelse i Campus Faaborg projekt Styregruppemøder 2016 Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Eksekveringsfase: Skolen som ikke findes Myndighedsplan igangsættes og godkendes Byggerådgiver igangsætter udbud og detailtegninger Udbud byggeri og ombygning Kulturproces ledelse og personale for skolen som ikke findes Styregruppemøder 21