Hvad betyder medlemsskab af en delebilklub for transportadfærden? Erfaringer fra
|
|
- Ingrid Mikkelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvad betyder medlemsskab af en delebilklub for transportadfærden? Erfaringer fra Lise Norre, Institut for Markedsøkonomi, Handelshøjskolen i Århus Lise.Norre@mar.hha.dk 1. Indledning Persontransporten vokser kraftigt i Danmark, og den medfører en række negative eksternaliteter, f.eks. trængsel i myldretiden og CO2-luftforurening. Da tekniske forbedringer af bilerne ikke kan løse alle problemerne, er det nødvendigt at finde måder, hvorpå adfærden kan ændres. Delebilklubber er en af mulighederne. De har eksisteret i et årti i de tysktalende lande, og erfaringerne herfra viser, at klubberne giver muligheder for adfærdsændringer både med hensyn til transportadfærden med bil og bilparkens størrelse. Dog har der hidtil manglet forløbsstudier (også kaldet panelundersøgelser), som undersøger baggrunden for sådanne adfærdsændringer Det forventes, at delebilkonceptet giver mindre bilkørsel, da de totale omkostninger til den enkelte tur bliver tydeligere end ved privatbil. Når de totale omkostninger bliver tydelige, forventes det, at nogle af turene - specielt de korte - flyttes over til mere miljøvenlige transportmidler. Der er imidlertid også den mulighed, at delebilklubber øger brugen af bil, fordi de giver nogle mennesker en udvidet bilrådighed. Delebilklubber forventes også at medføre en reduktion i bilparken, eftersom flere bilister deler om de samme biler. På den anden side kan de også medføre en stigning i bilparken; hvis medlemmerne hovedsageligt rekrutteres blandt ikke-bilejere. Det er derfor uvist om delebilklubber i Danmark kan være med til at løse samfundsproblemerne ved persontransport Dette paper rapporterer nogle resultater fra en panelundersøgelse af de første medlemmer af den første danske delebilklub, Odense Bilklub. Her ses blandt andet på, hvordan de, der (tidligt) melder sig ind i en delebilklub, adskiller sig fra befolkningen som helhed i den by, hvor de bor, samt på, hvordan Odense Bilklub har påvirket bilkørslen og størrelsen af bilparken i Odense. 2. Danske delebilklubber Delebilkonceptet er et forholdsvis nyt koncept i Danmark. Den første delebilordning startede i Med en delebilklub forstås normalt en organiseret gruppe af mennesker, der tilsammen anvender flere biler (Petersen, 1995). Der skelnes mellem samkørsel (flere der kører sammen på samme tidspunkt og til samme destination) og delebil (flere der deler bil, men kører hver for sig til hver sin destination). 1 Undersøgelsen er finaniseret af en bevilling fra Transportrådet til Center for Samfundsvidenskabelig Miljøforskning, CeSaM. Jeg er taknemlig for kommentarer fra John Thøgersen til et tidligere udkast.
2 De første store delebilklubber startede i Schweiz og (Vest)Tyskland i henholdsvis 1987 og Delebilkonceptet bredte sig først til andre lande sidst i 90erne. På nuværende tidspunkt er der delebilklubber i Europa i følgende lande: Schweiz, Sverige, Tyskland, Italien, Holland, Norge, Østrig, Frankrig og Danmark. Odense Bilklub startede december 1997 og var dermed den første delebilklub i Danmark. Initiativet kom fra Odense Kommune og Miljøbutikken i Odense med økonomisk støtte fra Miljøstyrelsen og Den grønne Jobpulje i opstartsfasen kr. Klubben var organiseret som et anpartsselskab. Odense Bilklub startede med ca. 30 medlemmer og 5 biler. Knap et år efter Odense Bilklubs premiere startede 2 andre delebilklubber: Hertz Delebilen og Århus Delebilklub. Hertz Delebilen er et rent kommercielt selskab. I april 1999 købte Hertz Odense Bilklub. Hertz Delebilen fungerer nu i København, Roskilde og Odense. I juni 1999 er der ca. 400 medlemmer og 34 biler incl. Odense. Hertz planlægger at udvide til andre byer. Århus Delebilklub startede i november 1998 med 43 medlemmer og 5 biler. Det er en forening. Initiativet kommer fra borgere i Århus. Århus Delebilklub har ikke fået direkte økonomisk støtte. I juni 1999 er der 69 medlemmer og 8 biler. I juni 1999 starter der igen 2 nye delebilklubber, men de er meget små kun én bil og 7-8 medlemmer hver. Silkeborg Delebilklub er en kopi af Århus Delebilklub, og initiativet kom fra den lokale Agenda 21 gruppe og borgere. Silkeborg Delebilklub har kun modtaget kr i økonomisk støtte til opstartsfasen. HaBil Herning Andelsbilklub, er den første rigtige andelsforening. Initiativet kommer fra en gruppe borgere, og den eneste økonomiske støtte, de har modtaget består i gratis rådgivning fra Alternative Transportløsninger (oprettet af 7 nordvestjyske kommuner). 3. Karakteristik af medlemmer I den empiriske undersøgelse er der blevet indsamlet data ca. en måned før opstart af Odense Bilklub (november 1997), ca. to måneder efter opstart (februar 1998) og igen ét år senere (februar 1999) 2. Undersøgelsen fokuserer på den samlede anvendelse af bil, og således ikke kun på anvendelsen af delebiler. Stort set alle medlemmer har besvaret spørgeskemaerne. Ved hjælp af variansanalyse samt en tilfældig stikprøve af ikkemedlemmer fra Odense og en multipel logistisk regressionsanalyse er det undersøgt, hvordan de, der melder sig in i en delebilklub adskiller sig fra befolkningen i Odense som helhed på en række variable. 2 Ved hjælp af ekstra stikprøver i anden og tredie runde kan det testes, om respondenterne er blevet påvirket af at besvare det samme spørgeskema igen. Der er ingen målingseffekt fundet.
3 Tabel 1: En sammenligning af medlemmer og ikkemedlemmer 1 i Odense Bilklub kort efter starten (ANOVA) Medlemmer N 4 = 34 Ikkemedlemmer N = 267 Transportadfærd: Bil 3,52 2,45 68,035,000 Bus/tog 3,15 4,14 58,993,000 Gå/Cykel 1,55 2,23 33,155,000 Miljøbevidsthed (NEP 6 scale) 24,65 24,55,010,920 Viden om trafik og miljø 7 3,94 3,72,604,438 Forventninger til egen omsorg for delebil 8 10,44 9,82 4,163,042 Forventninger til andres omsorg for delebil 8 9,56 9,04 3,263,072 Alder 39,21 43,25,2,058,153 Antal børn 1,06,51 12,450,000 Husholdningens indkomst 3,82 3,44 1,531,217 Andel med bacheloruddannelse eller lign.,47,30 4,307,039 1 En randomiseret stikprøve af borgere i Odense. 3 Data indsamlet i oktober 1997 omkring en måneder før opstart af delebilklubben. 4 På grund af missing values, kan stikprøvestørrelsen være mindre for visse udregninger. 5 Index baseret på spørgsmål angående indkøb, fritid og arbejdsture under 100 km. Værdierne går fra 1 til 5, hvor højere nummer indikerer sjældnere anvendelse. 6 New Environmental Paradigm, cf. Dunlap & Van Liere, (Dunlap & Van Liere, 1978). Index baseret på 12 spørgsmål. Værdierne går fra 12 til 60. Højere nummer indikerer mindre miljøbevidsthed. 7 Index som tæller antallet af rigtige svar (med sikkerhed eller sandsynligvis) til 7 spørgsmål om trafikrelaterede miljøproblemer. 8 Index baseret på tre spørgsmål angående hastighed, hårdhændet håndtering og renlighed af bil. Værdierne går fra 3 til 15, hvor højere nummer angiver mere positive forventninger. 9 Årlig bruttoindkomst for husholdningen målt på en 8 punkt skala, hvor hvert skalapunkt indikerer et indkomstområde på kr. Skalaen er ordinal og kan således ikke transformeres direkte til en ratioskala. Fra tabel 1 ses, at i forhold til ikkemedlemmer transporterer medlemmerne sig mindre i bil, samt mere til fods eller på cykel og med bus/tog. Demografiske karakteristika Tabel 1 viser, at delebilklubber især tiltrækker de mere veluddannede, syvogfyrre procent har mindst en bacheloruddannelse mod kun tredive procent af ikkemedlemmerne. Desuden synes delebilklubber at være særligt attraktive for familier med børn. Der ikke er forskel på indkomst eller alderen for medlemmer og ikkemedlemmer. Dette er i modsætning til de internationale erfaringer, hvor der ofte findes, at medlemmer er yngre mennesker 3. Miljøbevidsthed 4 og viden Delebilklubber er blandt andet blevet markedsført som en billigere ordning end privatbil og som en ordning til gavn for miljøet. Der er derfor grund til at forventer, at medlemmer er mere miljøbevidste end ikkemedlemmer. Forvent- F p 3 I Østrig er 85 % af medlemmerne i aldersgruppen år (Steininger, Vogl, & Zettl, 1996). 4 Miljøbevidsthed bliver målt på en anerkendt skala udviklet af Dunlap og Van Liere (Dunlap & Van Liere, 1978). Se tabel 1.
4 ningen bliver dog ikke bekræftet i undersøgelsen. Medlemmer er ikke mere miljøbevidste end andre generelt (tabel 1). Medlemmer har heller ikke en højere viden om trafik og dens miljøkonsekvenser. Medlemmerne kan derfor ikke karakteriseres som specielt miljøbevidste eller specielt vidende om trafikkens miljøkonsekvenser 5. Forventninger til adfærden Delebilkonceptet hviler på en forventning om at medlemmerne behandler de fælles biler pænt, og for eksempel holder bilerne rimelig rene indvendig 6. Manglende tillid til egen og andres adfærd kan tænkes at afholde nogen fra at melde sig ind i en delebilklub. Tabel 1 bekræfter, at medlemmer har signifikant større forventninger til egen og andres adfærd i en delebilklub. Forklaring af medlemsskab Tabel 2: Multiple logistisk regression analyse af forklarende variable af medlemsskab af delebilklub (N = 270) Variabel B S.E. Wald df Sig R Exp(B) Bus/tog anvendelse -1,4956, ,4529 1,0000 -,4223,2241 Antal børn,9824, ,6977 1,0006,2178 2,6709 Bilanvendelse,7842, ,8135 1,0003,2300 2,1907 Forventninger, egen,3325,1802 3,4045 1,0650,0829 1,3944 Uddannelsesniveau,8855,4974 3,1700 1,0750,0757 2,4242 Konstant -3,3570 1,8677 3,2307 1,0723 Note 1: Model Chi-Square = 81,603, d.f. = 5, p <,0000. Procent korrekt klassificeret samlet = 90,74 %. Note 2: Da der er få medlemmer anvendes signifikansniveau 0,10. I den multiple regression (tabel 2) vurderes variablene fra tabel 1 s vigtighed, når der kontrolleres for andre variable. Når der er taget højde for adfærdsvariablene anvendelse af bil og bus/tog har kun antal børn i husstanden en signifikant forklaringsværdi på medlemsskabet, når det konventionelle signifikansniveau anvendes. Hvis signifikansniveauet strækkes har også uddannelsesniveauet og personens forventninger til egen omsorg for delebiler en marginal effekt. 4. Adfærdsændringer som følge af medlemsskab af en delebilklub 7 Når der skal diskuteres adfærdsændringer i biltransporten kan det gøres ved at se på det samlede omfang af biltransport eller på sammensætningen af biltransporten fordelt efter turformål. 5 Dette er ikke det samme som at sige, at de ikke har anvendt den miljøviden som de nu har, som en af begrundelserne til medlemsskab. 6 Det er delebilklubben, som har ansvaret for vedligeholdelsen og rengøring af bilerne. Men de kan selvfølgelig ikke efterse bilerne efter hver tur. Desuden vil forøget vedligeholdelse og rengøring p.g.a. dårlig adfærd medføre øgede faste omkostninger for delebilklubben, som i sidste ende vil medføre højere priser. 7 Hvis signifikansniveauet ikke er nævnt direkte i teksten, er det under 0,05, hvis forskellen er signifikant.
5 Medlemmernes omfang af biltransport forbliver lavt, også efter medlemsskab. De anvender bil mindre end én gang om ugen i gennemsnit. Medlemmerne bliver altså ikke til de store bilbrugere som følge af medlemsskab. Der er ingen signifikante ændringer i daglig transportadfærd med bil når indkøbs-, fritids- og arbejdsture anskues under ét 8 (tabel 4, øverste fjerdedel). Dette gælder både for ikkemedlemmerne og for medlemmerne. Der var heller ikke forventet en effekt på valg af bil som transportmiddel hos ikkemedlemmerne. Den umiddelbare konklusion af undersøgelsen er altså, at medlemsskab af en delebilklub hverken øger eller mindsker bilanvendelsen, i det mindste indenfor dette tidsperspektiv. Tabel 4 Ændringer i omfanget og sammensætningen af adfærd med bil før/efter medlemsskab af Odense Bilklub Antal par Difference Før 2 mdr. efter 1 år efter p Bilanvendelse 29 -,3276 3,2356 3,5632 -,228 Bilanvendelse 14,0238 3,7738-3,7500,928 Indkøbsture 29,3103 3,7241 3,4138 -,307 Indkøbsture 14,5000 4,1429-3,6429,068 Fritidsture 29,1724 3,3448 3,1724 -,624 Fritidsture 14,7857 4,0000-3,2143,001 Arbejdsture 25-1,3600 2,8800 4,2400 -,008 Arbejdsture 12-1,4167 3,0000-4,4167,065 Note 1: Paired sample t-test er anvendt. Der er ikke fundet signifikante ændringer for ikkemedlemmer, hvorfor disse ikke er rapporteret. Der er ikke fundet signifikante ændringer mellem 2 mdr. efter og 1 år efter. Resultaterne kan rekvireres hos forfatteren. Note 2: Mellem 2 mdr. efter og et år efter er der et frafald på 15 respondenter. 10 respondenter er meldt ud, 1 respondenter kunne ikke træffes, 5 respondenter har ikke villet deltage i tredje dataindsamling, bl.a. p.g.a. negativ presseomtale af Odense Bilklub. Ét medlem havde ikke kunnet træffes i dataindsamlingen 2 mdr. efter. Note 3: Siginifikansniveauet strækkes til 0,10, på grund af de små gruppestørrelser. Dog er der en række metodiske forhold, som kan have påvirket undersøgelsesresultatet:!" Målet for transportadfærden kan være for groft til at fange små, men måske alligevel betydningsfulde ændringer. Spørgsmålene gik på, hvor ofte respondenten anvendte en lang række transportmidler til indkøbs-, fritids- og arbejdsture på en skala fra dagligt/næsten dagligt, en eller flere gange om ugen, en eller flere gange om måneden, få gange om året til aldrig.!"kun 29 medlemmer var med i både første og anden runde, og kun 14 var med i både første og tredje runde. Med s å små grupper skal ændringen være temmelig stor, før den er statistisk signifikant.!"der må antages at være en vis usikkerhed forbundet med, at respondenten selv skal rapportere sit transportmiddelvalg. Denne fejlkilde kan dog reduceres ved at gøre spørgeskemaet let, overskueligt og hurtigt at udfylde. Bag den uændrede samlede transport med bil gemmer der sig ændringer i bilanvendelsens sammensætning efter turformål. (Der er ingen signifikante ændringer i bilanvendelsen for ikkemedlemmer). Efter et år er der signifikant større bilforbrug i Odense Bilklub, når det gælder fritidsture og indkøbsture 9 8 Transportadfæren er målt for ture under 100 km. 9 For indkøbsture er signifikansniveauet dog kun 0,068.
6 (tabel 4). Derimod ses der et signifikant fald for bilanvendelsen til arbejds- og uddannelsesture kort efter medlemsskab (og på længere sigt, hvor signifikansniveauet dog kun er,065). Forskellen i bilanvendelsen er størst ved arbejdsturene. Samlet kan der derfor konkluderes, at medlemsskab af en delebilklub ikke ændrer omfanget af bilbenyttelsen til ture under 100 km, men ændrer sammensætningen af bilbenyttelsen, således at bil anvendes oftere til fritidsture og til dels også indkøbsture, men mindre til arbejdsture. 5. Delebilklubbers påvirkning af bilparkens størrelse Delebilklubbers påvirkning af bilparkens størrelse kan måles på flere måder, retrospektivt eller prospektivt. En retrospektiv metode tager udgangspunkt i bilejerskab før og efter. Miljøgevinsten ved delebilklubber er støre jo flere medlemmer, som har afhændt deres bil i forbindelse med medlemsskabet og/eller som bliver medlem af en delebilklub i stedet for at anskaffe sig en bil. Ni procent af medlemmerne havde bil umiddelbart før af Odense Bilklub. De 5 delebiler i Odense ved opstarten af delebilklubberne erstattede således 3 biler. Tabel 8: Medlemmers bilejerskab retrospektivt/prospektivt I alt N=34 Tidligere bilejere N=14 Ikke tidl. bilejere N=20 Andel tidligere bilejere Andel tidligere bilejere som har afhændt bilen inden for de sidste to måneder før medlemsskab Andel der alvorligt har overvejet at anskaffe bil Andel der ville købe bil, hvis de ikke kunne være medlem af delebilklub Anvendes en prospektiv metode sammenholdes det faktiske antal biler før med antallet af biler, der ville have været, hvis delebilklubben ikke var et reelt tilbud. Tabel 8 viser, at ca. 40 % af medlemmerne har alvorligt overvejet at købe bil før indmeldelse og ca. 29% af medlemmerne ville købe bil, hvis delebilklubben ikke eksisterede. Efter den prospektive metode erstatter 5 delebil privatbiler kort efter opstart. Yderligere beregninger, som ikke vises her, viser at i løbet af det første år delebilklubben eksisterede, kom der:!"flere medlemmer, som afskaffer bil umiddelbart før medlemsskab.!"flere medlemmer, der alvorligt havde overvejet at anskaffe bil.!"flere medlemmer, som ville købe bil, hvis delebilklubben ikke eksisterede.
7 Den prospektive metode viser, at miljømæssigt kan ikke tidligere bilejere være lige så gode medlemmer som tidligere bilejere, da mange af ville købe bil, hvis delebilklubben ikke eksisterede. 6. Medlemspotentialet For at finde delebilklubbernes medlemspotentiale er ikkemedlemmerne blevet spurgt, om de kunne tænke sig medlemsskab af en delebilklub. Resultatet vises i tabel 7. Hvis delebilklubberne kan få blot 6% af befolkningen 10 i byerne som medlem, ville de blive et markant element i transportmønstret. Der kan være mange grunde til, at disse personer så alligevel ikke har meldt sig ind, så som afstand til nærmeste P-plads med delebiler, usikkerhed om delebilklubbens effektivitet og afventning af privat bil bliver skrotningsmoden. Tabel 7: Ville De være interesseret i at blive medlem af en delebilklub på de nævnte betingelser? (N = 205) Ja Måske Nej Ved ikke 6% 23% 66% 4% Note: Spørgsmålet er kun stillet til ikkemedlemmer. Betingelserne er de gældende i delebilklubberne 7. Perspektivering Undersøgelsen af Odense Bilklub viser, at medlemmerne overordnet set ikke ændrer deres bilanvendelse over tid (hvad angår ture under 100 kilometer). De forbliver folk, der typisk klarer dagligdagen uden bil. Rådigheden over delebil fører til stigende bilanvendelse til fritids- og i mindre grad indkøbsture, men dette kompenserees af, at medlemmerne reducerer hyppigheden af bil som transportmiddel til arbejde/uddannelsessted. De sidstnævnte ture, er dem, som oftest foregår i myldretiden i storbyen. Luftforureningen og drivmiddelforbruget pr. km. er også kraftigt øgetstørre for disse ture. Derfor er det en fordel at få disse ture omlagt til andre transportmidler selvom bilbenyttelsen f.eks. fritidsture samtidig stiger. Den samlede bilpark reduceres øjensynligt ikke af delebilklubber i opstartsfasen. For de første medlemmer erstattede hver delebil knap 2/3 bil. Men hver delebil erstatter flere biler (5,8-8,2), hvis der tages hensyn til hvem der ville købe bil, hvis delebilklubben ikke eksisterede. Desuden var de afhændte biler ældre, og 72 % blev direkte skrottet. Ældre biler forurener langt mere end de nye mere energieffektive biler (med katalysator). Alene det at få skiftet noget af bilparken ud med mere miljøvenlige biler er en miljøgevinst. Fremtidsudsigterne for delebilklubberne er positive, da hele 6% i odenseanere (med kørekort) angiver, at de kunne tænke sig at være medlem og yderligere 23 % udtrykker interesse. Der kan dog stadig være mange barrierer, der skal overvindes, før de bliver medlem. F.eks. kortere afstanden til nærmeste P plads, økonomi, socialt pres fra andre og inerti. 10 Kun individer, som har kørekort, er med i hos ikkemedlemmerne.
8 Litteratur Dunlap, R. E. & Van Liere, K. E. (1978). The new environmental paradigm: a proposed measuring instrument and preliminary results. Journal of Environmenatal Education, 9, Petersen, M. (1995). Ökonomische Anlyse des Car-Sharing: Deutscher Universitäts Verlag. Steininger, K., Vogl, C. & Zettl, R. (1996). Car-sharing organizations. Transport Policy, 3 (4), Thøgersen, J. & Norre, L. (1999). Who are the early adopters of car sharing? A brief history and an analysis of the adoptionof car sharing in Denmark. Journal of World Transport Policy & Practice, In press. Trafikministeriet & Danmarks Statistik (1998). Nøgletal for Transport 1998
Delebiler - mere miljøvenlig persontransport 1?
Delebiler - mere miljøvenlig persontransport 1? Ph.d. stud. Lise Norre, Institut for Markedsøkonomi, Handelshøjskolen i Århus e-mail: Lise.Norre@mar.hha.dk 1. Indledning Persontransporten vokser kraftigt
Læs mereVoksende segmenter i befolkningen og deres indflydelse på bilbrug
Voksende segmenter i befolkningen og deres indflydelse på bilbrug Sonja Haustein, DTU Transport Thomas Sick Nielsen, DTU Transport Anu Siren, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Overblik Det Danske
Læs meretemaanalyse 2000-2009
temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte
Læs mereCYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ
152 CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ Cyklen - redskabet til sundhed og bedre miljø Af seniorforsker Thomas Alexander Sick Nielsen, seniorforsker Linda Christensen og seniorrådgiver Thomas
Læs mereBegge punkter har forvaltningen fundet nødvendige at tydeliggøre, for at omgåelse af ordningens formål kan undgås.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse 06-10-2014 Til Teknik- og Miljøudvalget Sagsnr. 2014-0124284 Dokumentnr. 2014-0124284-17 Orientering vedrørende administration af delebilsordningen
Læs mereenige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne
3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA
FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af
Læs mereMobilitet og personbefordring i landdistrikter Favrskovundersøgelsen
Mobilitet og personbefordring i landdistrikter Favrskovundersøgelsen Civilingeniør, Adjunkt Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet Agendaen Hvad Hvem Baggrund for problemstilling Befordring på landet
Læs mereBORGERPANEL. Vores liv aflæses i vores rejsemønster. Juni 2012
BORGERPANEL Juni 2012 Vores liv aflæses i vores rejsemønster Fortæl mig, hvor du rejser hen, så skal jeg sige dig, hvem du er. Vores livsmønster og kønsrollerne skinner tydeligt igennem i hverdagens rejsemønster.
Læs mereUdviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland
25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,
Læs mereDe rigeste er mere tilfredse med livet i lige lande
De rigeste er mere tilfredse med livet i lige lande I de mere lige lande er befolkningen gennemsnitligt mere tilfredse med livet som helhed. Dette skyldes ikke alene, at de fattigste har det bedre i de
Læs mereFlertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte
Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført
Læs mereAlm. Brand Stop cykeltyven
Alm. Brand Stop cykeltyven Userneeds - Marts 2016 Agenda Målgruppe Metode Konklusion Kontrolgruppe Overordnet Kontrolgruppe Stjålne cykler Eksperimentgruppe 2 Kontrolgruppe - Målgruppe og Metode Målgruppe:
Læs mereGæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006
Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde
Læs mereEffekt af blinkende grønne fodgængersignaler
Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse
Læs mereInterviewundersøgelse i Faaborg
Interviewundersøgelse i Faaborg Analyse af borgernes brug af Faaborgs butikker og strøgområde November 2008 COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Interview
Læs mereDen landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU)
Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Af Torfinn Larsen Vejdirektoratet 1. Indledning Den løbende, landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) startede i sin nuværende form i august 1992. Tidligere
Læs mereNotat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper
Notat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper Det Økologiske Råd har netop udført en af de hidtil største undersøgelser af el-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper. Undersøgelsen
Læs mereDanskerne har reduceret deres madspild
Markedsanalyse 19. marts 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udviklingen i danskernes madspild Highlights: Danskerne har reduceret deres
Læs mereDel 3: Statistisk bosætningsanalyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49
Læs mereEvaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen
30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune
Læs mereDet sorte danmarkskort:
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 37 Det sorte danmarkskort: Geografisk variation i danskernes sorte deltagelsesfrekvens Peer Ebbesen Skov, Kristian Hedeager Bentsen og Camilla Hvidtfeldt København
Læs merei den viste periode. Befolkningen i byområderne vokser med ca. 4% i den viste periode.
Personskader og byområder (paper) Trafikdagene 1998 I dette paper beskrives udviklingen i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i vejtrafikken i byområder i perioden 1984 til 1996 målt pr. 1. indb.
Læs mereAnalyse af TU data for privat og kollektiv transport. Marie K. Larsen, DTU Transport,
Analyse af TU data for privat og kollektiv transport Marie K. Larsen, DTU Transport, mkl@transport.dtu.dk Analyser af TU Analyserne er udført for at få et bedre overblik over data til brug i ph.d.-projekt
Læs mereTURISME. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2. Flystatistikken 1997. Indholdsfortegnelse.
Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2 TURISME Flystatistikken 1997 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Resultaterne for 1997...2 Endagsbesøg...5 Metode...6
Læs mereTrafikdage på Aalborg Universitet
Trafikdage på Aalborg Universitet Workshop om delebilisme den 29.8-2000 Velkomst ved Nikolaj Holtermann, COWI, med en kort orientering om, hvor delebilerne er p.t.. På landsplan er der knap 1000 medlemmer
Læs mereForbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering
Regionshuset Aarhus CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Koncern Kvalitet Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Aarhus N Tel. +45 7841 0003 www.cfk.rm.dk
Læs mereCarsharing i Danmark barrierer og potentiale
Carsharing i Danmark barrierer og potentiale af direktør Morten Rettig, COGITA / Center for Mobilitet og Miljø Center for Mobilitet og Miljø gennemførte i perioden december 1999 oktober 2000 en evaluering
Læs mereFremtiden visioner og forudsigelser
Fremtiden visioner og forudsigelser - Synopsis til eksamen i Almen Studieforberedelse - Naturvidenskabelig fakultet: Matematik A Samfundsfaglig fakultet: Samfundsfag A Emne/Område: Trafikpolitik Opgave
Læs mereUndersøgelse for Teknologisk Institut. Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området. April 2005
Undersøgelse for Teknologisk Institut Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området April 2005 Indledning og metode I forbindelse med et EU projekt, ønsker Teknologisk Institut at afdække kendskabet
Læs mere2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser
2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives
Læs mereTÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020
TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...
Læs mereUNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE
Grafikrapport UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE I Københavns Kommune Interviewperiode: Projektnr.: 17. - 25. november 2005 52924 Rapporteringsmåned: Supplerende rapport, februar 2006 Kunde:
Læs mereRapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007
Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del
Læs mereAt lave dit eget spørgeskema
At lave dit eget spørgeskema 1 Lectio... 2 2. Spørgeskemaer i Google Docs... 2 3. Anvendelighed af din undersøgelse - målbare variable... 4 Repræsentativitet... 4 Fejlkilder: Målefejl - Systematiske fejl-
Læs meredet offentlige Hilsner fra sådan vil danskerne tiltales BJERG KOMMUNIKATION FLÆSKETORVET 68, 1 1711 KØBENHAVN V T: +45 33 25 33 27 KONTAKT@BJERGK.
Hilsner fra det offentlige sådan vil danskerne tiltales BJERG KOMMUNIKATION FLÆSKETORVET 68, 1 1711 KØBENHAVN V T: +45 33 25 33 27 KONTAKT@BJERGK.DK INDHOLD RESULTATERNE KORT...3 Hvordan skal et digitalt
Læs mereHVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION
HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION Denne analyse, lavet i dec. 2006, viser, at ca. 30 % af de organiserede små og mellemstore virksomheder har for lille eller ingen pension eller formue, selvom
Læs mereHolstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen
Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen Tillægsrapport Januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes
Læs mereStyrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING
Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.
Læs mereFLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER
FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer
Læs mereSUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT
Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og
Læs mereADOLESCENT/ADULT SENSORY PROFILE
CamC ADOLESCENT/ADULT SENSORY PROFILE Skrevet af: Camilla Ørskov Psykolog, Projektleder hos Pearson Assessment og Betina Rasmussen Ergoterapeut med speciale i børn INDLEDNING Adolescent/Adult Sensory Profile
Læs merePå alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.
Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,
Læs mereCykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser
Session: Trafik og miljø i byer CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser Af Lektor Harry Lahrmann og Lektor Anker Lohmann-Hansen Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet 200 århusianske
Læs mereSkolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1
Skolevejsanalyse Kerteminde Kommune 2007 1 December 2007 Kerteminde Kommune Skolevejsanalyse December 2007 Udgivelsesdato : 13. december 2007 Projekt : 21.2943.01 Udarbejdet : Trine Fog Nielsen Kontrolleret
Læs mereUndersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne.
Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. En undersøgelse foretaget af MEGAFON for Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Ældre Sagen
Læs mereBussituationen for Grenaa Handelsskole, Grenaa Gymnasium, Grenaa Tekniske Skole og 10. Klasse Center Djursland
Trafikudvalget 2007-08 (2. samling) TRU alm. del Spørgsmål 996 Offentligt Djurslands Erhvervsskoler Bussituationen for Grenaa Handelsskole, Grenaa Gymnasium, Grenaa Tekniske Skole og 10. Klasse Center
Læs mereMagnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng?
NOTAT NP92-961b JKJ/BT-DGR 4. december 1997 Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? Revideret januar 1993 NOTAT NP92-961b 2 1. Om børnekræft I perioden fra 1945 og frem til i dag har udviklingen
Læs mereSygeplejersker og stikskader
Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Sygeplejersker og stikskader - Hver tyvende sygeplejerske stikker sig årligt på en forurenet kanyle. Det estimeres, at 2.900 sygeplejersker årligt pådrager sig stikskader
Læs mereDel 5: Spørgeskemabaseret analyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 5: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Byområder Byggerier på forsiden: Yderst billede til venstre: Strandholmen, Nørresundby
Læs mereUdfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune
Udfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune Indledning og formål I RealDania og Mandag Morgens store fremtidsscenarium for Danmark - Der bli`r et yndigt land 2050 - beskrives fremtiden
Læs mereEn skattelettelse i form af gratis kollektiv trafik på 11, 4 milliarder giver:
Transportudvalget 2014-15 (2. samling) TRU Alm.del Bilag 8 Offentligt Kære trafikudvalg Teknologirådets rapport Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport fra 2006 er halve sandheder baseret
Læs mere1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...
Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING
Læs mereHastighed og uheldsrisiko i kryds
Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93
Læs merePotentiale for overflytning af korte bilture til cykel og gang. Linda Christensen, LCH@Transport.DTU.dk Thomas Jensen, TCJ@Transport.DTU.
Potentiale for overflytning af korte bilture til cykel og gang Linda Christensen, LCH@Transport.D.dk Thomas Jensen, TCJ@Transport.D.dk Andelen, der går og cykler afhængig af rejselængden Rejselængden er
Læs mereIndhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning
Indhold Resume 1. Indledning Formål og baggrund Overordnet om undersøgelsen 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning 2. Taxivognmændenes
Læs mereBrugertilfredshedshed i hjemmeplejen 2015. Analyse, HR og Udvikling
Brugertilfredshedshed i hjemmeplejen 2015 Analyse, HR og Udvikling Baggrund og metode...2 Svarprocent...2 Hvem har svaret?...2 Personlig hjælp...3 Praktisk hjælp...3 Madservice...4 Praktiske forhold omkring
Læs mereKampagne og analyse 21. juni 2011. Det siger FOAs medlemmer om besparelser på ældreplejen
Kampagne og analyse 21. juni 2011 Det siger FOAs medlemmer om besparelser på ældreplejen FOA undersøgte i perioden fra 27. maj til 7. juni 2011, hvilke besparelser medlemmerne oplever i ældreplejen. Undersøgelsen
Læs mereDanskernes oplevelse af de akutte og præhospitale tilbud
Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath 31. august 2011 Danskernes oplevelse af de akutte og præhospitale tilbud En opinionsundersøgelse gennemført i perioden 23-29. august viser, at hver fjerde dansker
Læs mereLighed fremmer tilliden for både rige og fattige
Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Hvis man lever i et land med lav ulighed, har man generelt mere tillid til andre mennesker, end hvis man lever i et land med høj ulighed. Dette gælder,
Læs mereSundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview
Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview
Læs mereRef. SOL/KNP 02.10.2014. Selvstændige 2014. Djøf undersøgelser
Ref. SOL/KNP 02.10.2014 2014 Djøf undersøgelser Indhold Indledning... 3 Baggrund... 3 Hovedresultater... 3 Metode... 5 Repræsentativitet... 5 Den typiske selvstændige... 6 Karakteristika... 6 Erfaring
Læs merePOLITIETS TRYGHEDSINDEKS
POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK DECEMBER 2015 1. INDHOLD 2. INDLEDNING... 3 3.
Læs mereForældretilfredshed 2015
Antal svar: 23, svarprocent: 77% INFORMATION OM UNDERSØGELSEN Forældretilfredshed 2015 er et samarbejde mellem Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) og konsulentvirksomheden SURVIO. Formålet er
Læs mereHVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015
HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 Indhold Baggrund Side 3 De 13 teser Side 6 Metode Side 8 Resultater Side 10 Beregninger
Læs mere48 BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER
48 BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER Bilkørsel med alkohol og andre stoffer Af seniorforsker Inger Marie Bernhoft BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER 49 Selv om forekomsten af alkohol hos bilister
Læs mereHvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes?
Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Af Per Thost RAMBØLL NYVIG a/s RAMBØLL er en rådgivende koncern med ca. 2.000 ansatte, hvoraf ca. 1.0 arbejder på 4 adresser i Hovedstadsområdet:
Læs mereOplysningsskema til brug for ansøgning om støtte til køb af bil eller afgiftsfritagelse efter servicelovens 114.
til brug for ansøgning om støtte til køb af bil eller afgiftsfritagelse efter servicelovens 114. Formålet med at udfylde dette skema er at sikre, så nøjagtige og korrekte oplysninger som muligt, til brug
Læs mereSAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE
20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes
Læs mereUndersøgelse om produktsøgning
Undersøgelse om produktsøgning Tabelrapport 24.09.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs mereDANSK FLYGTNINGEHJÆLP
DANSK FLYGTNINGEHJÆLP KURSISTUNDERSØGELSE 2015 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2015 INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer; overordnet tilfredshed,
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs mereÖresundskomiteens kulturundersøgelse 2013
Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.
Læs mereTilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012
7. MARTS 2014 Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN En samlet analyse af tilkendelsespraksis 2003-2012 Formålet med dette notat er at give en samlet beskrivelse
Læs mereDen nationale cyklistundersøgelse
2016 Den nationale cyklistundersøgelse Kommunerne i Danmark Spørgsmålskatalog: Fællesspørgsmål og tilvalgsspørgsmål for undersøgelsen Fællesspørgsmål (Obligatoriske) 08.01.16 Den Nationale cyklistundersøgelse,
Læs mereAnalyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015
Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK
KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 1, FORÅR 2005 Termer THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK SÅ SB Statistisk Årbog
Læs mereDanske elevers oplevelser af og syn på udeskole
Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling
Læs mereCykeltrafik - En beskrivelse ud fra transportvaneundersøgelsen
Cykeltrafik - En beskrivelse ud fra transportvaneundersøgelsen Juni 2002 Johan Nielsen Transportrådet Arbejdsnotat nr. 02-02 Transportrådet, Chr. IX's Gade 7, 4., 1111 Købehavn K. Tlf. 33 93 37 38 Fax
Læs mereSikkerhed på elcykel: Trafikantfaktorer og trafiksituationer. Sonja Haustein, sonh@transport.dtu.dk Mette Møller, sonh@transport.dtu.
Sikkerhed på elcykel: Trafikantfaktorer og trafiksituationer Sonja Haustein, sonh@transport.dtu.dk Mette Møller, sonh@transport.dtu.dk Baggrund Elcykler bliver mere og mere udbredt og dermed også ulykker
Læs mereEnsomhed i ældreplejen
17. december 2015 Ensomhed i ældreplejen 3 ud af 4 medlemmer af FOA ansat i hjemmeplejen eller på plejehjem møder dagligt eller ugentligt ensomme ældre i forbindelse med deres arbejde, og en tredjedel
Læs mere174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE
174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE Sådan transporteres danskerne Af Data- og Modelcenter, DTU Transport SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE 175 For at kunne træffe hensigtsmæssige beslutninger om landets trafik
Læs mereDanskernes syn på elbiler 2014. YouGov-undersøgelse for Dansk Elbil Alliance
Danskernes syn på elbiler 2014 YouGov-undersøgelse for Dansk Elbil Alliance Danskerne kræver politisk handling Politikerne bør gøre en særlig indsats for at fremme elbilen i Danmark Sp. 8 Mener du, at
Læs merePÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder
PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt
Læs mereEffekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb
Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere
Læs mereMere åbne grænser og. danskernes indkøb. I Tyskland SUSANNE BYGVRA
SUSANNE BYGVRA Mere åbne grænser og danskernes indkøb I Tyskland Danmark havde før medlemskabet af EF ført en finanspolitik, hvor høje punktafgifter og moms udgjorde en betragtelig del af statens indtægter.
Læs mereØkonomisk analyse. Aftensmaden i Danmark. 6. januar 2016
Økonomisk analyse 6. januar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Aftensmaden i Danmark T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk 53 pct. af forbrugerne tilbereder et varmt måltid til
Læs mereNational brugerundersøgelse
National brugerundersøgelse Rapport for 2011, Kommandørgården, Rømø Antal besvarelser: 317 Indhold 1. Indledning s. 3 Undersøgelsens resultater 2. Brugernes vurderinger af museet s. 7 3. Museets brugere
Læs mereHvem er det, der gentagne gange kører spirituskørsel, og hvor udbredt er recidivisme i Danmark
Hvem er det, der gentagne gange kører spirituskørsel, og hvor udbredt er recidivisme i Danmark Mette Møller, mm@transport.dtu.dk Sonja Haustein, sonh@transport.dtu.dk Carlo G. Prato, cgp@transport.dtu.dk
Læs mereNøgletalsrapport Forebyggende hjemmebesøg 2014 Faxe Kommune
Nøgletalsrapport Forebyggende hjemmebesøg 2014 Faxe Kommune Centerstaben for Sundhed & Pleje 1 Rapporten giver et indblik i antallet af forbyggende hjemmebesøg fordelt på aldersgrupper og civilstand i
Læs mereEvaluering af den skriftlige prøve i musik A-niveau studentereksamen maj/juni 2011
Evaluering af den skriftlige prøve i musik A-niveau studentereksamen maj/juni 2011 September / Fagkonsulent Claus Levinsen 245 besvarelser fra den 18. maj og 1605 besvarelser fra den 26. maj. I alt har
Læs mereBilag 12 Regressionsanalysens tabeller og forklaringer
Bilag 12 Regressionsanalysens tabeller og forklaringer Regressionsanalysens tabeller og forklaringer Regressionsanalysen vil være delt op i 2 blokke. Første blok vil analysere hvor meget de tre TPB variabler
Læs mereHvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen
13. november 2015 Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen Det viser en undersøgelse, som FOA har gennemført blandt 4.524 erhvervsaktive medlemmer af FOAs
Læs mere1. Beskrivelse af virkemidlerne (der er flere delelementer) Videreførsel af KørGrønt (kampagner om energieffektiv køreteknik
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 41 78 02 23 Fax 7221 8888 mhl@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Videreførelse af kampagner for KørGrønt og energimærkning for biler, kampagner
Læs mereElisabeth Dreier Stridsgyden 17, Allested-Vejle 5672 Broby allestedvejle@yahoo.com Aktionsgruppen Allested-Vejle
Navn Adresse By E-mail Repræsenterer du et udvalg, forening, råd eller bestyrelse? Hvilket fagområde vil du indgive hørinssvar til? Høringssvar - skriv eller kopier dit/jeres høringssvar ind her Vi vil
Læs mereA K U TPAKKEN. Personer i målgruppen for akutpakken med høj grad af modtagelse af overførselsindkomst
A N A LYSE-MÅLGRUPPEN FOR A K U TPAKKEN Personer i målgruppen for akutpakken med høj grad af modtagelse af overførselsindkomst I denne analyse beskrives forskellige forhold for de personer i målgruppen
Læs mereFlere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse
Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse KVANTITATIV ANALYSE 09. maj 2016 Viden og Analyse/NNI og CHF Sammenfatning Analysens hovedkonklusioner: Flere af unge mellem 25 og 29 år forlader
Læs mereIndkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012
Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret
Læs mereGenerelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.
Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev
Læs mere