Hvordan tjente de koranske hedninge til livets ophold?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan tjente de koranske hedninge til livets ophold?"

Transkript

1 Hvordan tjente de koranske hedninge til livets ophold? Af Patricia Crone Denne artikel undersøger de oplysninger, som gives i Koranen om de måder hvorpå hedningene, som budbringeren Muhammad prædikede for, tjente til livets ophold. Den viser, at Koranen beskriver dem som agerbrugsfolk og søfolk. Koranen specificerer sjældent formålet med deres virksomhed på havet, men nogle gange gør den klart, at det var fiskeri. De troende beskrives ligeledes som agerbrugsfolk i nogle afsnit, men oftere er de fremstillet som handelsfolk, især i de medinensiske suraer, hvor der også prædikes for dem med metaforer fra handelslivet. Engelske studerende, der arbejder med islamiske emner, får ofte stillet en skriftlig opgave, der går ud på at kommentere følgende udsagn: Koranen er den eneste pålidelige kilde til at forstå islams opståen. De studerende besvarer typisk opgaven ved at gøre rede for den kanoniske teksts tilblivelse og desuden bemærke, at uanset hvordan vi betragter processen, er Koranen ikke en kilde, som er rig på historiske detaljer. Det er der ikke mange, som vil være uenige med dem i. Som alle ved, læser historikere, der beskæftiger sig med Profetens liv og samtid, Koranen sådan, som den forklares i tafsîr; heri findes de navne, datoer, fortællinger og andet supplerende materiale, som de har brug for. Det er som regel metoden, selv når forskerne tror, at de kun bruger Koranen. Men vi er muligvis nået til et punkt, hvor vi er begyndt at undervurdere bogens værdi som kilde. Den er bestemt ikke rig på historiske vidnesbyrd, men vi plejer normalt heller ikke at presse oplysninger ud af den, formodentlig fordi overfloden af eksegetisk materiale gør det unødvendigt. Da der er så mange tafsîr-, hadîth- og sîra-værker at beskæftige sig med, begynder man at tænke på udsagnene i Koranen, som om de blot var overskrifter, hvortil selve substansen skal findes andre steder. Dette er helt i orden for historikere, der beskæftiger sig med læsernes reaktioner på bogen, men det er åbenlyst ikke godt nok for de forskere, der er interesseret i det samfund, som bogen opstod i. I det følgende vil jeg ignorere den eksegetiske tradition for kun at se på Koranen selv med henblik på at besvare et simpelt spørgsmål: Hvilket indtryk giver den af den måde, hvorpå hedningene (al-mushrikûn, sing. mushrik) de mennesker, den tager afstand fra tjente til livets ophold? 1

2 Agerbrug I sura 36 bliver Profeten pålagt at advare et folk, hvis fædre ikke var blevet advaret, og som både var uopmærksomme og afvisende; advaret eller ej nægtede de at tro; de hånede i stedet Budbringeren (36:6-10, 30). Blandt de tegn, som Budbringeren anvender for at overbevise disse stædige mennesker, er det, at Gud giver den døde jord nyt liv og får det korn (h abban), de spiser, til at spire tillige med daddelpalmelunde og vindruer (jannât min nakhîl wa-a nâb), og Han får kilder til at vælde frem deri, således at de kan spise af frugten. Det er ikke deres hænders værk. Er de ikke taknemmelige?, siger Han (v.35). Den samme pointe understreges i 56:63f: Hvad mener I om jeres pløjemark? Er det jer, der sår den til, eller sår Vi den til? 1 De vantro i disse tekststykker er agerbrugere, som er så tåbelige at forestille sig, at det er dem, der får korn, daddelpalmer, druer og lignende til at gro. De ligger under for menneskets tilbøjelighed til hovmod, for i virkeligheden er det Gud, der får sådanne ting til at fremkomme. Man bliver mildt overrasket over disse tekststykker, idet beboerne i Mekka, som disse stædige mennesker traditionelt identificeres med, for enhver islamforsker kendes som handelsmænd, hvis by befandt sig i et goldt område. Men dette er kun to ud af mange tekststykker i Koranen, der lader formode, at Profetens modstandere var agerbrugere, hvad de så end ellers var derudover. Guds genopvækkelse af den døde jord er et fremtrædende tema, både set som et tegn på Hans ærefrygtindgydende magt og som et bevis på genopstandelsen. Der henvises desuden i overvældende grad til dyrkede planter snarere end til de blomster, der vokser frem i ørkenen om foråret, eller til anden vild vegetation. Gud får frodige haver (hadâ iq dhât bahja) til at gro (27:60; jf. 80:30). Han sender regnen, der frembringer planter (nabât) af alle slags, heriblandt bladgrønsager (khadir), korn (habb), daddelpalmer (nakhl) og haver (jannât) med vindruer (a nâb), oliven (al-zaytûn) og granatæbler (al-rummân) (6:99) eller simpelthen frugter af alle slags (7:57, jf. 14:32). Andre tekststykker nævner korn og (andre) planter (78:15), haver, korn og daddelpalmer (50:9f), daddelpalmer og vindruer (16:67; 23:19), daddelpalmer, korn, vindruer og oliven (16:11) og vindruer, dadler, oliven, frugt og foder, der alle er til 2

3 nytte for jer og jeres kvæg (matâ an lakum wa-li-an âmikum) (80:27-32). Her siges det dog ikke eksplicit, at de vantro selv dyrker sådanne ting. At de var agerbrugsfolk, ses ikke desto mindre tydeligt af det faktum, at de havde agerbrugsritualer, som Budbringeren bestemt ikke synes om: De sætter en andel af til Gud af det høstudbytte og kvæg, Han har skabt, og siger: Dette er til Gud - hævder de da!, og dette er til dem, vi sætter ved Guds side. Det, der er bestemt for dem, som de sætter ved Guds side, går ikke til Gud, og det, der er bestemt for Gud, går alligevel til dem, som de sætter ved Guds side. (6:136) De siger: Dette er kvæg og afgrøde, der er tabu (hijr). Ingen må spise deraf undtagen den, som vi vil - det hævder de. (6:138) Ritualet synes at bestå i en indvielse af agerdyrkningens første afgrøder og husdyrenes første afkom til det guddommelige, og det er et af de mange tekststykker, som viser, at hedningene troede på den samme Gud som Budbringeren. 2 Tilsyneladende blev de portioner, der var indviet til Gud og Hans associerede efterladt, for at blive spist af hvem Gud nu end ønskede hvilket måske ville sige fattige og rejsende. Det var under alle omstændigheder forbudt for ejerne af de første afgrøder/afkom selv at spise dem. Budbringeren svarer dels ved at benægte, at Gud ville modtage noget af det (det hele skulle gå til de associerede, det vil sige de underordnede guddommelige væsner, som her implicit identificeres som dæmoniske), og dels ved at fremføre, hvordan man rent faktisk burde opføre sig. Han gentager, at det er Gud, som er årsag til, at haverne, daddelpalmerne (al-nakhl), forskellige typer frøsæd (zar ), oliven (al-zaytûn) og granatæbler (al-rummân) gror, og han tilføjer: Spis af deres frugt, når de bærer, og giv, hvad I har pligt til (haqqahu), når høsten er inde. I må ikke ødsle! Gud elsker ikke de ødsle. Og af kvæg, både lastdyr og ungdyr - spis blot af det, som Gud har forsynet jer med, og følg ikke i Satans fodspor! (6:141f) 3

4 Endnu engang er det tydeligt, at vi befinder os i et agerbrugssamfund. Både de vantro og de troende har marker, haver og kvæg; begge parter høster korn, oliven og granatæbler, men de har forskellige syn på, hvad Gud ønsker, at de skal gøre med høsten. Hedningene havde også andre ritualer, som havde at gøre med kvæg. Der fandtes dyr, som det var forbudt at ride på, og andre, som de ikke ville nævne Guds navn over (det vil sige, når de slagtede dem); tilsyneladende blev Guds navn normalt nævnt ved slagtning (6:138). Der var også en skik med at reservere visse dyrs ufødte afkom til mændene i samfundet, idet de forbød deres koner at spise af dem, medmindre afkommet var dødfødt; så deltes de om det (6:139). Tilsyneladende var det i et af disse ritualer eller dem alle i par at sådanne dyr blev sat til side, for Budbringeren svarer ved at opliste par af får (alda n), geder (al-ma iz), kameler (al-ibl) og køer/okser (al-baqar) og spørger sarkastisk, hvad det lige præcis er, Gud skulle have forbudt: to handyr eller to hundyr, eller det ufødte afkom af to hundyr? Og var de vantro selv til stede, da Gud beordrede dette? Alt dette, siger han, er noget, de urigtigt har tillagt Gud for at lede folk på afveje (6:143f). Endnu engang reagerer han med at fremføre sandheden: der er ikke noget, der er forbudt, bortset fra ådsler, blod, svinekød eller kød, der er indviet til andre end Gud (6:145). Et andet sted fortæller han en advarende lignelse, der som konklusion fremfører disse samme regler (16:112-16). Heraf forstår vi altså, at de vantro ikke kun holdt kameler, men også får, geder, køer og okser. Og kvæget skabte Han til jer. Derfra får I varme (dif ) og andre nyttige ting, og I kan spise af det, som sura 16:5 siger; I finder også skønhed i det, når I om aftenen genner det ind og om morgenen ud (wa-lakum fîhâ jamâl hîna turîhûna wa-hîna tasrahûna) (16:6). Her henvises til de kvægflokke, som man stadig dagligt kan se blive drevet til og fra landsbyerne i Mellemøsten i dag, og bemærkningen om, at deres ejere synes, de er smukke, er særligt betydningsfuld: vi befinder os også i et agerbrugssamfund, hvad værdier angår. Når det siges, at ejerne får varme fra deres dyr, henvises der til de varer, som frembringes [a]f deres uld, pels og hår, der i et andet tekststykke opregnes blandt de goder, som kvæget giver (her fremstilles de vantro dog ikke som dyrenes ejere) (16:80). På dommens dag vil bjergene blive som kartet uld 4

5 (101:5). 3 Folk får besked om ikke at bryde deres pagt med Gud og på den måde opføre sig som en kvinde, der trævler den tråd op, hun har spundet (16:19f), 4 mens de vantro mindes om, at kvæget giver dem mad og drikke, og at de rider på dem (23:21; 36:71-3, hvor det eksplicit siges, at de ejer dem). De havde også heste, muldyr og æsler, og alle disse red de på (16:8). At vi befinder os i et agerbrugssamfund, bekræftes desuden af to lignelser. Den ene handler om en gruppe mennesker, som ejer en have, og som beslutter at indsamle dens frugter den følgende morgen; de vedtager dog at gøre dette uden at sige om Gud vil, og i løbet af natten bliver haven ødelagt (tâfa alayha tâ if min rabbikâ); uvidende om dette tager de af sted den følgende morgen, fast besluttet på at forhindre fattige folk i at komme først til haven, og da de finder den ødelagt, vender de sig angrende til Gud og udtrykker håb om, at Han vil give dem en bedre have end denne (det vil sige i den kommende verden, 68:17-33). 5 Som så ofte er moralen, at mennesker må lære at erkende deres egen magtesløshed overfor Gud, som her demonstrerer sin magt ved hjælp af en destruktiv naturkraft. Den anden lignelse, som er meget længere, handler om to mænd, der viser sig at være en troende og en vantro (18:32-44). Gud gav den ene af dem to haver (ikke, som man ville forvente, en have til hver af dem, selvom dette sandsynligvis var sådan, en tidligere version fortaltes). I haverne voksede der vindruer, hver have var omgivet af daddelpalmer (nakhl), og der var en mark (zar ) og en kanal (nahr) imellem dem. Begge haver gav en overflod af afgrøder. Vi får ikke at vide, hvad den anden mand fik, men han klarede sig tydeligvis ikke godt, for ejeren af de to haver pralede over for ham med sin overlegne rigdom og magt. Den rige mand øvede også uret ved at gå hen til sin have (nu i ental) og sige: Jeg tror ikke på, at dette nogensinde vil forgå. Jeg tror ikke på, at Timen kommer (qâ ima); men hvis jeg bliver bragt tilbage til min Herre, så vil jeg sikkert finde, at det er en omvæltning til noget endnu bedre end dette. Den fattige mand svarede på dette med at spørge ham, om ikke han troede på Gud, som havde skabt ham af en dråbe sæd, selvom den rige mand ikke havde fornægtet Guds eksistens: her som så mange andre steder synes kufr at bestå i ikke at regne Gud med i sine tanker og handlinger snarere end i vantro. Den rige mand havde dog åbenbart øget sit 5

6 hovmod gennem shirk, for den fattige mand fortsatte og bekræftede, at Han er Gud, min Herre, og jeg sætter ingen ved siden af min Herre!. Den fattige mand sagde desuden til den rige mand, at sidstnævnte burde have sagt: Hvad Gud vil! Der findes ingen magt undtagen hos Gud!, da han gik ind i sin have og tænkte, at den aldrig ville gå til grunde, og at selvom han ikke selv var velsignet med hverken stor rigdom eller mange sønner, ville Herren måske give ham noget bedre end denne have (det vil sige i den kommende verden). Den fattige mand tilføjede, at Gud måske også ville sende en tordenkile mod den rige mands have og forvandle den til sand, eller at Han måske ville få vandet til at løbe bort fra undergrunden, sådan at han aldrig ville kunne finde det igen; og tilsyneladende var det netop, hvad Gud gjorde, for fortsættelsen fortæller os, at den rige mands frugter blev ødelagt (uhîta), og at han gik omkring og vred sine hænder, mens han jamrede: Gid jeg dog ikke havde sat nogen ved siden af min Herre!. Ingen kunne hjælpe ham bortset fra Gud selv, som er den eneste kilde til beskyttelse. Dette er sådan, som den arketypiske mushrik portrætteres. Han er her ligesom andre steder i Koranen en mand, der er velsignet med både stor rigdom og mange sønner (68:14; jf. 8:28; 18:46, 57:20), som tror på Gud, men tilskriver Ham partnere kun for at opdage, at de formodede partnere ikke kan eller vil hjælpe ham imod Gud (f.eks. 16:27; 26:92ff; 28:62ff; 46:5). Her ligesom andre steder benægter han (for eksempel) også, at dommens dag vil komme snart eller på noget tidspunkt overhovedet (f.eks. 17:51; 25:11; 34:3; 45:32), og han tvivler på genopstandelsen. Ofte afviser de såkaldte mushrikûn helt ideen om kroppens genopstandelse (f.eks. 13:5; 17:49-52, 98; 22:5; 36:78) eller måske hele ideen om efterlivet (f.eks. 6:29, 150; 34:8); i det mindste frygter de i hvert fald ikke regnskabets time (al-hisâb) (78:27). Her er der ingen henvisning til, hvilken form efterlivet vil tage, og ideen om en genomstandelse udelukkes ikke fuldstændigt, men muligheden for at blive straffet i efterlivet benægtes. Som så ofte er det gennem hovmod, at hedningen gør uret: 6 han er for tilfreds med sig selv, for sikker på sin kun alt for menneskelige magt og frygter Gud for lidt til at lytte til de advarsler, der kommer. Han regner med, at hans ejendom giver ham evigt liv, som 104:3 udtrykker det. Så Gud påfører ham ulykker og ødelægger hans have på stort set samme måde, som Han 6

7 ødelagde fortidige folkeslag. Budbringeren advarer gentagne gange sine modstandere om, at en lignende ulykke også snart vil ramme dem. Den arketypiske mushrik er altså agerbruger. I overensstemmelse med dette bliver de folkeslag, som tidligere profeter blev udsendt til, også fremstillet som agerbrugere. Hûd sagde til sit folk, at Gud havde givet dem kvæg og sønner, haver og kilder (26:133ff) og lovede dem regn til overflod, hvis de ville angre (11:52); Sâlih spurgte sit folk, om de ville blive ved med at være trygge i deres haver, kilder, marker og daddelpalmer med hylsterblade, der næsten var ved at knække under frugternes vægt (26:146-8). Har de aldrig draget omkring i landet og set, hvilken ende det tog med dem, der levede før dem?, spørger Budbringeren og fremhæver, at de folkeslag, der er tale om, gjorde uret, og at det endte galt med dem, selvom [d]e havde større magt end dem; de pløjede jorden og byggede mere på den, end de har bygget (wa-athârû 'l-ard wa- ammarûhâ akthara mimmâ ammarûhâ, 30:9 og kortere, 40:21). Saba havde to haver og blev pålagt at Spis jeres Herres underhold, men de vendte sig bort fra Gud, og derfor sendte Han en oversvømmelse, der ødelagde deres haver (34:15f). Folket, som Moses førte ud af Egypten, var også agerbrugere; de lod deres haver, kilder og marker bag sig (44:25f; jf. 26:57-59). Alle de suraer, der indtil videre er blevet anført, klassificeres som mekkanske, selvom der er uenighed om 6:141 ( Spis af deres frugt, når de bærer, og giv, hvad I har pligt til, når høsten ). 7 Opdelingen af suraer i mekkanske og medinensiske udspringer selvfølgelig af traditionen, og indtil videre er den ikke blevet skænket nogen opmærksomhed; men læsere, som spekulerer på, om de mange henvisninger til agerbrug kunne være dateret efter Profetens hijra til agerbrugsoasen ved Yathrib, burde vide, at hvad traditionen angår er svaret på dette spørgsmål: Nej. Vi hører dog også om agerbrug i de suraer, der identificeres som medinensiske. Således sammenligner en lignelse dem, der giver ud efter Guds bud, med et enkelt korn, der skyder syv aks, som hver giver hundrede fold: på samme måde giver Gud en mangfoldig forøgelse af høsten til hvem, Han vil (2:261). Eller de, der giver ud efter Guds bud, er 7

8 som en have på en bakke, der fordobler sit udbytte, når den rammes af voldsom regn og til andre tider klarer sig helt fint med duggen (2:265), hvorimod de, der giver ud for at vise sig for mennesker, er som en klippe dækket af et tyndt lag muld: voldsom regn vasker det bort, og de kan ikke stille noget op (2:264). Det, de vantro giver i denne verden, er som en iskold vind, der ødelægger høsten for de mennesker, der har gjort uret mod sig selv (3:117). Der er mennesker, som taler godt om denne verden, men som i virkeligheden har til hensigt at sprede fordærv og at ødelægge høst og afkom (al-harth wa'l-nasl, 2:205). Og hvem ville ønske at eje en have fuld af daddelpalmer, vindruer og frugter af alle slags med kanaler, der flyder nedenunder, når han er slået af alderdom og svagt afkom, kun for at få den ødelagt af en hvirvelvind med ild, spørger Budbringeren i en sammenligning, jeg ikke helt forstår (2:226). Alt dette er stort set sådan, som man så tidligere, bortset fra at kanalerne i det sidstnævnte tekststykke løber under haverne (antagelig i form af qanâts), sådan som de også gør det i Paradis, frem for imellem dem (i form af kilder og kanaler), som de gør blandt hedningerne. Den ko, som israelitterne blev beordret til at ofre, betragtes som der ikke er kuet af at vende jorden og vande marken (lâ dhalûl tuthîru 'l-ard wa-lâ tasqî'l-harth) (2:71), og de attråværdige ting i verden omfatter stadig kvæg og dyrket jord (al-an âm wa'l-harth) (3:14). Agriculture and vegetation figure prominently in the Qur ân, reflecting their significance in the environment in which the text was revealed, bemærker Waines i en artikel, der foregriber det meste af det, jeg indtil videre har sagt. 8 Det er bestemt rigtigt. Hvordan skal vi få dette til at passe med den traditionelle påstand om, at hedningene boede i en gold dal? The Qur ân suggests less severe austerity, bemærker Waines. Hele området kan have været mere frugtbart end det ser ud til, takket være sofistikerede kunstvandingsteknikker, tilføjer Heck: der findes stadig rester af hele nitten eller flere dæmninger i Hijâz. 9 Men hvis vi ser bort fra, at disse dæmninger helt eller delvist blev bygget efter islams opståen, og at ingen af dem synes at befinde sig i Mekka, løser vi i virkeligheden ikke problemet ved at postulere, at Mekka var frugtbar, for det er Koranen selv, der siger, at Abrahams helligsted befinder sig i en uopdyrket dal (wâdin ghayr dhî zar ) (14:37), ligesom det er Koranen selv, der placerer hedningene i et frugtbart miljø. 8

9 Dette rejser tydeligvis spørgsmålet om, hvorvidt Koranen forestiller sig, at Abrahams helligsted var det sted, hedningene boede. Dette er bestemt ikke umuligt, for det siges, at da Abraham bosatte sine efterkommere ved helligstedet, bad han Gud om at bespise dem med frugt (14:37): måske findes der her en antagelse om, at agerbruget opstod senere. Kan det på den anden side tænkes, at Koranen forestiller sig Abrahams helligsted som forladt af alle undtagen en lille familie af vogtere, der forsørges af pilgrimme og andre besøgende, hvilket antyder, at hedningenes agerbrugssamfund befandt sig et andet sted? Det er også en mulighed. Faktisk synes begge muligheder at have meldt sig for Koranen tidligste læsere, for der findes traditioner, hvori Mekka er usædvanligt frugtbar; sådan var den under Ketura, Jurhum, amalekitterne og Qusayy (men åbenbart ikke i Profetens tid), 10 og der findes andre traditioner, hvor det er en ørkenhelligdom, indtil Mu âwiya begyndte at grave og bygge dér, hvilket fremkaldte en storm af protester: han havde ingen ret til at anlægge haver på et sted, som Gud selv havde beskrevet som blottet for dyrkning; Mekka burde vedblive med at være et sted med vidstrakte, ubebyggede områder, som var tilgængelige for alle; et sted, hvor pilgrimmene kunne rejse deres telte, sådan som de havde gjort i fortiden, ikke et sted med byer og befæstede palæer (mada in wa-qusûr). 11 Men Koranen siger også, at Gud havde etableret et helligsted, hvor man kunne være i sikkerhed (haraman âminan), imens mennesker, der boede omkring de vantro, blev bortført (29:67), og når folk afviser vejledning, fordi de ville blive bortført fra deres jord, hvis de fulgte den, er gensvaret: Har Vi ikke gjort dem indflydelsesrige på et sikkert, fredhelligt (haraman âminan) område, hvortil der bliver bragt alle slags frugter som underhold fra Os? (28:57). Dette kunne forstås sådan, at de vantro virkelig boede på deres helligsted, men også at de gjorde dette uden at udvikle det i agerbrugsmæssig forstand: frugterne kom udefra. 12 Dette var den løsning, som traditionen besluttede sig for. Det var som svar på Abrahams bøn, at Gud fastsatte de to handelsrejser, gennem hvilke Han udfriede Quraysh fra sult og frygt, ifølge nogle; 13 eller det var som svar på Abrahams bøn, at Han flyttede Tâ if fra Syrien til Arabien, som vi også får at vide; 14 frugterne kom fra de nærliggende byer og landsbyer, som mange siger; 15 eller det var ved at få de nærliggende byer og landsbyer til at komme med forsyninger til Mekka, at Gud gjorde Quraysh i stand til at holde op med at tage på deres to handelsrejser, sådan som 9

10 tilhængere af det synspunkt, at Mekkas handelsvirksomhed ophørte et stykke tid inden islams opståen, erklærede. 16 Hvordan håndterer eksegeterne de vers, hvori polyteisterne implicit eller eksplicit beskrives som agerbrugere? Mærkeligt nok synes de at ignorere problemet. Det er faktisk kun, hvis man interesserer sig for åbenbaringens historiske kontekst, at man lægger mærke til, at de eksempler, der benyttes til at overbevise de vantro, er besynderlige: for enhver anden læser vil bogen fremstå, som om den anfører pointer, der er universelt forståelige og har evig gyldighed. Men de tidlige eksegeter interesserede sig faktisk for den historiske kontekst. Det er også rigtigt, at den eksegetiske litteratur er uhyre omfattende, og at det derfor er umuligt at udtale sig med fuldstændig sikkerhed om, hvad der findes eller ikke findes i den, i særdeleshed når der er et så stort antal koranvers involveret. Det er vanskeligt at forestille sig, at problemet ikke er blevet bemærket. Men en undersøgelse af et rimeligt uddrag af den eksegetiske litteratur, der omhandler de mest åbenlyst problematiske tekststykker dem, der fremstiller de vantro som olivendyrkere gav intet resultat. Man ville forvente, at det svar, eksegeterne kom frem til, er, at de tekststykker, der omhandler agerbrug, refererer til steder uden for Mekka og frem for alt til Tâ if, hvor indbyggerne i Mekka ejede haver. Hvilken anden forklaring kunne der være? Det løser også problemet indtil et vist punkt, for daddelpalmer, granatæbler og vindruer passer alle uden problemer til Tâ if. Men korn og oliven er et større problem. Efter erobringerne, da Mu âwiya og andre velhavende Qurashî er i massivt omfang begyndte at udvikle Hijâz i agerbrugsmæssig retning, blev der korn høstet dér i stor stil, 17 og måske kunne man argumentere for, at det også blev dyrket dér før islams opståen. Men traditionen associerer altid korn med Syrien. 18 På baggrund af den viden, vi har, kan der efter erobringerne godt have været forsøg på også at dyrke oliven i Hijâz; 19 men hvis det var tilfældet, ville de af indlysende grunde ikke have haft held med sig: i sin dyrkede form er oliventræet (Olea europaeana) tilpasset et middelhavsklima. Det vokser ganske vist vildt i Arabiens bjergrige skov- og buskområder, heriblandt Tâ if-regionen, men den vilde oliven er en del af vegetationen, der forbinder Arabien med Afrika snarere end med 10

11 Middelhavsområdet, i form af underarten africana. 20 Set fra et arabisk synspunkt har den dyrkede oliven den ulempe, at den kræver vinterkulde for at kunne blomstre og bære frugt. 21 Den kunne ikke have givet megen høst i hverken Mekka eller Medina, 22 og selvom Tâ if ser mere lovende ud, er det i den nordlige oase Jawf (tidligere Dûmat al- Jandal), at olivendyrkning i moderne tider er blevet foretaget med held. 23 Kilderne, der handler om Arabien umiddelbart før islams opståen, beskriver altid oliven som noget, der kommer fra Syrien. 24 Når Koranen prøver at overbevise folk med eksempler, hvori kornog olivendyrkning indgår, er den eneste udvej altså hvis vi vil holde os til traditionen at der henvises til landsbyer i Syrien, som indbyggerne i Mekka kom igennem på deres forretningsrejser og/eller til besiddelser, de havde erhvervet sig dér, og som de selv dyrkede sådanne afgrøder på. At antage, at de pågældende tekststykker henviser til Tâ if og Syrien løser dog ikke problemet fuldstændigt. For det første er der stadig spørgsmålet om, hvordan en uopdyrket dal med én enkelt kilde kunne opretholde livet hos de får, geder, køer, okser, kameler, muldyr, æsler og heste, som hedningene tilskrives i Koranen, eller om hvordan der dagligt kunne findes græsning til dem uden for Mekka. For det andet er der noget konstrueret ved den læsning. En prædikant vil normalt forsøge at komme igennem til folk ved at tale til dem om de ting, der betyder mest for dem, og traditionen er helt klar i spørgsmålet om, at ligegyldigt hvad de førislamiske Quraysh i øvrigt foretog sig, så var de først og fremmest handelsmænd. Man ville ikke forsøge at omvende børsmæglere på Manhattan ved at spille på deres frygt for, at der gik noget galt med deres perifere forretninger eller ved at tale om vidunderne ved nogle varer, som de havde set på deres forretningsrejser; man ville derimod tale til dem om børskrak, lavkonjunkturer, arbejdsløshed, økonomisk ruin og den ultimative værdiløshed ved et liv, der er viet til stræben efter rigdomme. Mutatis mutandis er dette tydeligvis også det, den koranske prædikant gjorde. Han henvendte sig til folk, der levede af, hvad de kunne dyrke i deres haver og på deres marker, og det gør han med en rigdom af lokale detaljer, som viser, at han selv er godt hjemme i miljøet: der var haver med espalierer (til vinstokke) og haver uden (ma rûshât wa-ghayr ma rûshât, 6:141); palmer kunne være enkeltstammede eller dobbeltstammede (13:4); 25 jorder, vingårde, palmetræer og marker, der lå ved siden af 11

12 hinanden, kunne måske alle vandes ved hjælp af en enkelt kilde (13:4); haver var somme tider måske mest typisk omgivet af palmetræer og adskilt af tilsåede marker og kanaler (18:32f); og af alle de ulykker, der kunne tænkes at ramme et jordlod, var det værste mareridt, at vandet skulle forsvinde ned under jorden og ikke længere være tilgængeligt (18:41). Der fandtes et stort og rigt ordforråd, som havde med daddelpalmen at gøre, og også udtryk for kløver, kornets blade eller stængler, stubbe, haver med tæt sammenplantede træer (jannât alfâf) (78:16) og mange andre ting. 26 Rejser til lands og til vands Agerbrug var dog ikke den eneste økonomiske aktivitet, som hedningene beskæftigede sig med. De rejste også både til lands og til vands, muligvis for at handle. Der findes en dunkel henvisning til en journey (rihla) in winter and journey in summer i 106:2 og en ligeså dunkel henvisning til folk, som har gjort uret ved at bede Gud om, at intervallerne mellem deres rejser måtte blive længere (rabbanâ bâ id bayna asfârinâ, 34:19). Om disse rejser blev foretaget over land eller vand, er ikke til at sige. Men en af de fordele, kvæget havde, var, at [d]e bærer jeres byrder til et land, som I ellers kun ville nå med besvær. (16:7). Man kommer ligeledes til at tænke på rejser over land, når vi får at vide, at Gud sørgede for huse af kvægets hud, lette at håndtere den dag, hvor I bryder op, og den dag, hvor I gør holdt (16:80), selvom de vantro antageligt også sov i telte, når de ankom til deres bestemmelsessted over havet; og Koranen spørger ofte de vantro, om ikke de har været rundt i landet (a-wa-lam yasîrû fî'l-ard) og set ruinerne efter forgangne nationer, eller også pålægger den dem at gøre dette (16:36; 27:69; 30:9, 42; 40:82; 47:10; jf. 22:46). Henvisninger til det at sejle og til havet er både talrige og levende (som det tidligere er blevet bemærket, antyder dette, at Profeten havde været på havet). 27 De folk, der bliver talt til, rider ikke kun på kvæg, men rider også på skibe (23:22; 40:80; 43:12), og de ledtes af stjernerne i mørket både til lands og til vands (6:97; jf. også 10:22). De mindes om, at Gud sendte vindene for at skibene kan sejle på Hans befaling, og I kan stræbe efter noget af Hans gunst (30:46). [D]u kan se skibene pløje sig igennem det, for at I kan stræbe efter Hans overflod (16:14; 35:12); Det er jeres Herre, der driver skibene af 12

13 sted for jer på havet, så I kan stræbe efter noget af Hans gunst (17:66), som andre versioner siger (jf. også 22:65; 31:31). Når de folk, der tales til, blev fanget i storme på havet, påkaldte de udelukkende Gud, men når de nåede op på landjorden, tilskrev de Ham partnere (10:22ff; 29:65; 31:32); og i en sura, der klassificeres som medinensisk, sammenlignes de vantro med mennesker på rejser både til lands og til vands: deres gerninger er ligesom de luftspejlinger i ørkenen, som en mand, der er ved at dø af tørst, tror er vand, eller som skyggerne på det mørke ocean, hvor bølger tårner sig op over andre bølger og skyer tårner sig op over hinanden, så man til sidst næsten ikke kan se en hånd for sig (24:39f). Nogle af disse rejser kunne have haft handelsmæssige formål. At stræbe efter noget af Guds gunst (det vil sige at forsøge at finde noget at leve af) synes i nogle tekststykker bestemt at være et udtryk for handel (jf. 2:198; 62:10, som diskuteres nedenfor). Men modsat det indtryk, som sekundærlitteraturen jævnligt giver, forbinder Koranen ingen af disse rejser med handel. 28 Nogle af bevægelserne rundt i landet skal sandsynligvis forbindes med græsning, og rejser til vands synes somme tider at blive foretaget på grund af fiskeri. Således er der et tekststykke, der siger, at Han er den, der har sat havet i tjeneste, for at I derfra kan få frisk kød (li-ta kulû minhu lahman tariyyan) at spise og deraf uddrage smykker til at tage på jer. (16:14) Vi skal altså betragte hedningene som mennesker, der spiser fisk og smykker sig med muslingeskaller eller måske (som eksegeterne foreslår) med perler. Andetsteds beskrives samfundet som ét, der både benytter ferskvands- og saltvandsprodukter: De to have er ikke ens. Det ene er frisk og sødt, behageligt at drikke (furât), og det andet er salt og bittert. Fra hvert får I frisk kød at spise og kan uddrage smykker til at tage på jer. Man kan se skibene pløje dem, for at I kan stræbe efter Hans gunst. (35:12) Det er yderst overraskende, at indbyggerne i Mekka skulle have været fiskere, for slet ikke at tale om, at de skulle have spist ferskvandsfisk, selv hvis man antager, at fiskene var blevet konserveret. Hvilken flod eller sø har dette tekststykke i tankerne? Der findes 13

14 en lignelse om fiskere i Koranen. Spørg dem om den by, der lå ved havet! Da de begik overtrædelser på sabbatten!, begynder den (7:163). Men man ville tro, at denne historie handlede om jøder, og at den måske også var henvendt til dem, selvom suraen klassificeres som mekkansk. Handel Den eneste eksplicitte henvisning til handel i de mekkanske suraer findes i form af formaninger om ikke at snyde med vægt og mål. Gud havde skabt vægten for at I ikke skulle være overmodige, når I vejer. Indstil vægten rigtigt, og giv ikke for lidt, når I vejer! (55:7f), siger et tekststykke og bevæger sig derfra videre til, at Gud skaber daddelpalmen, kornet og de sødtduftende planter (al-rayhân). Giv fuldt mål, når I måler op, og vej med en ordentlig vægt! (17:35); Giv fuld vægt og mål i al retfærdighed! (6:152). Shu ayb siger nogenlunde det samme (7:85; 11:84f; 26:181), og de som kræver fuldt mål til sig selv, samtidig med at de giver for lidt til andre, bliver skarpt fordømt (83:1-9). Man ville tro, at disse formaninger henviser til interne udvekslinger snarere end til handel med udenforstående for slet ikke at tale om langdistancehandel. Der findes lignende fordømmelser af snyderi med mål og vægt i Det Gamle Testamente, som udspiller sig i et agerbrugsmiljø. Den agerbrugsmæssige atmosfære, som findes i de mekkanske suraer, er så meget desto mærkeligere i betragtning af, at Profetens sprog fra begyndelsen er overgydt med handelsmetaforer, specielt i forbindelse med belønning og straf. 29 Mennesker betragtes som nogen, der har et regnskab hos Gud; Han indfører deres handlinger enten på debeteller kreditsiden i en bog eller hovedbog (kitâb, imâm), som både er klar (mubîn) og omhyggelig: der er intet, der udelades (10:61; 18:49; 21:94; 34:3; 36:12; 45:28f; 78:29; jf. kitâb hafîz i 50:4). Hver eneste sjæl ses som pantsat (rahîna) hos Gud, det vil sige som sikkerhed for den gæld, den har akkumuleret (74:38, jf. 52:21), 30 og handlinger beskrives også som forskud, der gives til Gud (aslafat, aslaftum), som vil indløse dem på dommens dag (10:30; 69:24). Når regnskabets time (yawm al-hisâb) kommer, vil hvert eneste individ blive konfronteret med sin egen personlige regnskabsbog, eller hver eneste nation vil blive konfronteret med sin optegnelse (45:28f). Retfærdige individer vil få overrakt 14

15 deres bog i højre hånd, syndere i den venstre eller bagfra (på den ikke iøjnefaldende måde, som benyttes af diskrete kreditorer) (69:19, 25; 84:7f, 10f; jf. også 56:8f), 31 og alle vil blive bedt om at læse deres vidnesbyrd højt (69:19; 17:13f: iqra kitâbaka); det tages for givet, at folk kan læse. I en alternativ metafor blive sjælene vejet, og mennesker, hvis handlinger vejer tungt, vil få fremgang, mens de, hvis gerninger er lette på vægten, vil blive tabere (23:102f; 7:8f; 101:5). Til forskel fra hedningene anvender Gud retfærdige vægtskåle (21:47) og giver fuldt mål både af belønning og straf; hver sjæl vil få, hvad den har fortjent. 32 Bortset fra disse ofte benyttede metaforer fraråder et enkelt tekststykke, at man sælger sin pagt med Gud for en lav pris (16:95; sammenlign med det udtryk, der bruges om det bogstavelige salg i historien om Josef, 12:20), og et andet taler om at købe indholdsløse historier (31:6), men metaforer, der har med det at købe og sælge at gøre, er meget mere almindelige i de suraer, der klassificeres som medinensiske. 33 I princippet kunne disse metaforer simpelthen have været en del af det nedarvede religiøse sprog, for de fleste af dem bevidnes før islams opståen, i nogle tilfælde endda i arabisk digtekunst. 34 Men brugen af dem i de mekkanske suraer er så konsekvent og levende, at man ville formode, at de afspejler almindeligt udbredte tilstande, eller i det mindste en handelsmæssig fortid, der ikke ligger særligt langt tilbage. 35 De handelstransaktioner, der afspejles i dem, kunne dog have været helt eller overvejende interne. Det hedenske samfund: sammendrag Alt i alt fremstiller de tekststykker fra Koranen, der er henvendt til eller beskæftiger sig med hedningene, en blandet økonomi, hvor dyrkningen af korn, vindruer, oliven og daddelpalmer blev kombineret med opdræt af får, geder, kameler, køer, okser og andre dyr, og også med maritim aktivitet, som i det mindste somme tider var fiskeri. Samfundet var tilstrækkeligt differentieret til at der fandt interne udvekslinger af varer sted, og derudover kan der også have været tale om ekstern handel, men ikke i en størrelsesorden, der gjorde det vigtigt nok til, at en prædikant ved hjælp af det emne ville forsøge at røre ved hedningenes dybeste følelser. Gud beskrives aldrig som én, der straffer folk ved at ødelægge handelsforetagender, tillade at karavaner plyndres eller begraves i sandstorme, 15

16 og der findes ingen lignelser om handel i bogen. Alligevel vidner metaforerne om, at der fandtes et veludviklet system med hensyn til at opbevare skrevne optegnelser, hvilket antyder, at der til trods for det landlige miljø var tale om et relativt sofistikeret samfund. Det forudsættes, at størstedelen af befolkningen kan læse. De troendes samfund Vi kan nu vende os imod de tekststykker, der regulerer de troendes opførsel på en måde, som viser, at de er kommet så langt som til at danne et samfund om end måske endnu ikke et politisk uafhængigt et af slagsen. Vi er allerede stødt på nogle af disse tekststykker: de fremstillede de troende som agerbrugere ligesom hedningene. Det er dog ikke dem alle, der gør dette. En god del af dem næsten alle klassificeret som medinensiske beskriver de troende som handelsmænd. I, som tror! I skal ikke fortære jeres formue ved falskhed indbyrdes, men det skal være handel (tijâra) til jeres gensidige tilfredshed! forkynder 4:29: handel var en god ting. Bortset fra det skulle de troende huske på, at intet kunne være vigtigere end Gud og Hans Budbringer: Sig: Hvis jeres fædre og jeres sønner, jeres brødre, jeres hustruer og jeres nærmeste; hvis de rigdomme, I har vundet jer, og handelsvarer, som I frygter at brænde inde med (amwâl iqtaraftumûhâ wa-tijâra takhshawna kasâdahâ), og boliger, som I er tilfredse med - hvis alt dette er jer kærere end Gud og Hans udsending og kampen for Guds sag, så vent, til Gud kommer med sin befaling! (9:24) De forbilledlige troende var mænd, hvis opmærksomhed hverken handel eller salg (altijâra wa'l-bay ) afleder fra at tænke på Gud, holde bøn og give almisse, af frygt for en dag, hvor hjerte og blik går omkuld (24:37). Men det var mere, end man kunne sige om de fleste af dem: I, der tror! Når der kaldes til bønnen på forsamlingens dag, så bestræb jer på at ihukomme Gud, og lad handel være handel (al-bay )! Det er det bedste for jer, hvis I blot vidste det! Når så bønnen er til ende, skal I sprede jer i landet og stræbe efter Guds gunst og tænke meget på Gud! Måske vil det gå jer godt. Når de øjner handel (tijâra) eller underholdning, løber de derhen og lader dig stå tilbage. Sig: Hvad 16

17 der findes hos Gud, er bedre end underholdning og handel. Gud er den bedste forsørger. (62:9-11) Et andet sted hører vi om troende travelling in the land, seeking of God s bounty (73:20), antageligt som handelsmænd. 36 I begår ingen synd ved at tragte efter nådegaver fra jeres Herre, som vi får at vide i bestemmelserne for pilgrimsfærden (2:198): her kunne man ligeledes læse tekststykket, som om det henviste til handel (hvilket også er den måde, eksegeterne læser det på), eftersom der ikke kan have været andre måder at skaffe sig en indkomst på under pilgrimsfærden. Somme tider blev der deponeret guld hos Bogens Folk: nogle af dem ville troligt returnere en hel qintâr, som de var blevet betroet, mens andre ville nægte at returnere en dînâr, hvis ikke man vedholdt sit krav, idet de hævdede, at de ikke havde moralske forpligtelser over for vantro (det vil sige ikke-jøder) (3:75). Vi lades således ikke i den mindste smule tvivl om, at de troende beskæftigede sig med, ja endda var meget optaget af, handel. I overensstemmelse med dette findes der en hel del bestemmelser, der angår handelsmæssige transaktioner. Gud havde tilladt det at købe og sælge, men Han havde forbudt åger (2:257f), og selvom de troende var berettiget til deres kapitalsummer, skulle de være milde over for deres skyldnere og frygte den dag, hvor hver sjæl ville blive betalt det, den havde gjort sig fortjent til (2: ). Når folk lånte penge, blev det anbefalet, at de fik en skriver til at dokumentere aftalen ifølge skyldnerens diktat eller ifølge diktat fra én, der repræsenterede ham, og fik den bevidnet af to mænd eller af en mand og to kvinder; det var bedst, at alle handelsmæssige transaktioner var nedskrevne, med mindre de blev afsluttet på stedet, og alle skulle de bevidnes, hvad enten de var nedskrevne eller ej (2:282). Men hvis de troende var på rejse og ikke kunne finde en skriver, ville et pant være godt nok (i stedet for et dokument). Ting, der blev deponeret på kredit, skulle troligt returneres (2:283). Til forskel fra høstritualernes bestemmelser og de formaninger, der angår ærlighed i forhold til mål og vægt, opstilles disse regler uden polemik imod de hedenske måder at gøre tingene på. Der findes også meget handelsmæssigt billedsprog i de medinensiske suraer, og det har mest med det at købe og sælge snarere end med regnskabsførelse at gøre. 37 Meget af dette 17

18 bruges imod jøder og mushrikûn, som siges at sælge Guds tegn eller pagt for en lav pris, eller som advares imod at gøre dette (2:41; 3:187; 5:44; 9:9; jf. den mekkanske 16:95), eller roses for ikke at gøre dette (3:199), eller som skjuler åbenbaringer eller fabrikerer dem for at kunne sælge dem til en lav pris (2:79, 174), eller som sælger deres tro eller deres sjæle for en sådan pris (2:90, 102; 3:77), eller køber dette liv med det næste (2:86), imens de og andre køber vildfarelse og usandhed for vejledning, eller vantro for troens pris (2:16; 3:177; 4:44; jf. også 5:106). Som modsætning hertil findes der mennesker, som sælger deres sjæle for at opnaa Guds vilje (2:207), især de der giver deres liv og ejendom til sagen: Lad dem, der vil sælge det jordiske liv for det hinsidige, kæmpe for Guds sag (4:74); Gud har købt de troendes liv og ejendom af dem mod, at de vil få Haven - idet de kæmper for Guds sag, dræber, og selv bliver dræbt [ ] Så glæd jer over den handel, som I har sluttet med Ham! (9:111). Eller igen: I, der tror! Skal jeg udpege en handel (tijâra) for jer, som vil frelse jer fra en pinefuld straf? I tror på Gud og Hans udsending og kæmper for Hans sag med jeres ejendom og jeres liv. Det er det bedste for jer, hvis I blot vidste det.(61:101f) At vie sin rigdom og/eller sit liv til Ham fremstilles nu som et lån (qard], som Gud til overflod vil betale tilbage: De mænd og kvinder, der giver almisse og har givet Gud et smukt lån, vil få det mangefold igen. De har en gavmild løn i vente. (57:18; 73:20 38 ) Kæmp for Guds sag! I skal vide, at Gud hører alt og ved alt. Hvem vil give Gud et smukt lån, så Han kan gøre det mange gange større for ham? (2:244f) Hvem vil give Gud et smukt lån, som Han vil betale ham mangefold tilbage? (57:11; 64:17). Alt hvad I giver bort for Guds sag, vil blive betalt jer fuldt tilbage. I vil ikke blive gjort uret (8:60) Troende, som forholder sig afventende, beskrives som mennesker, der gør dårlige forretninger med Gud: de har købt vildfarelse for vejledning, handelen gav intet 18

19 udbytte (fa-mâ rabihat tijâratuhum) (2:16). Derimod: De, der læser op af Guds skrift og holder bøn og giver bort af det, som Vi har forsørget dem med, hemmeligt eller åbenlyst, kan håbe på en handel, der ikke vil blive til intet (tijâratan lan tabûra) (35:29). 39 Sammenfatning Koranen er temmelig rig på detaljer om både hedningenes og de troendes levebrød, men resultatet er problematisk. Bogen beskriver de to parter som medlemmer af et samfund, der i overvældende grad er baseret på agerbrug, mens den også skildrer, hvordan de troende skaber deres eget samfund, hvori handel var en fremtrædende beskæftigelse. Mere groft sagt beskriver den hedningene som agerbrugere og de troende som handelsmænd: situationen er den omvendte af, hvad man forventer. Det burde ikke være alt for vanskeligt at bringe det billede af de troendes samfund, som angives i Koranen, i overensstemmelse med billedet af Profetens Medina, sådan som det beskrives i andre kilder, men bogens beskrivelse af et samfund, der deltes af hedninger og de troende, kan næppe siges at pege på Mekka, sådan som vi kender byen fra traditionen. Hvordan kommer vi videre herfra? Jeg ønsker ikke at bebyrde denne artikel med gisninger og overlader hermed spørgsmålet til læseren. Jeg vil gerne takke Michael Cook for kommentarer til denne artikel. Patricia Crone er professor i islamisk historie, Institute for Advanced Study, Princeton, USA. (Oversat af Juliane Wammen) 19

20 1 Koranhenvisningerne stammer fra den foreløbige version af Ellen Wulffs Koranoversættelse, juni Se Watt, W.M., 1971: Belief in a High God in Pre-Islamic Mecca, Journal of Semitic Studies 16; Hawting, G.R., 1999: The Idea of Idolatry and the Emergence of Islam, Cambridge University Press, Cambridge 3 "Kartet uld" er ogsaa hvad man finder i Yusuf Ali's oversaettelse; Arberry's har like plucked wool-tufts. 4 Eller som den kvinde, der trævlede den tråd, hun spandt, op (en læsning, der vækker mindelser om Penelope). 5 Lignelsen menes at henvise til første afgrøde (Benthall, J., 2002: Firstfruits in the Quran, in: Sacrifice in Religious Experience, A.I. Baumgarten (ed.), Leiden (med henvisning til Décobert)). Han diskuterer ikke 6: Jf. McAuliffe, J.D. (ed.), 2001: Encyclopaedia of the Qur ân, Leiden, se under arrogance (Nasr Abu Zayd). 7 Problemet var forholdet mellem den regel, der blev pålagt i dette vers, og zakât, der pålagdes i Medina, ikke fremstillingen af de troede som agerbrugere. Se for eksempel Fakhr al-din al-râzî, 1413: al-tafsîr alkabîr, Tehran, xiii, D. Waines: Agriculture, i McAuliffe op. cit Heck, G.W., 2003: Arabia Without Spices : an Alternate Hypothesis, Journal of the American Oriental Society 123, Se de kilder, der anføres i Crone, P., 1987: Meccan Trade and the Rise of Islam, Oxford and Princeton, 198, note Al-Kalbî i al-bakrî, 1858: Mu jam mâ ista jam, F. Wüstenfeld (ed.), Leipzig; Kister, M.J., 1972: Some Reports Concerning Mecca from Jâhiliyya to Islam, Journal of the Economic and Social History of the Orient 15, 86ff; begge anført i Crone op. cit., 197f (hvor qusûr oversættes med palaces ). Angående Mu âwiyas agerbrugsudvikling af regionen, se også nedenfor, note Den alternative læsning ville være, at de simpelthen havde søgt tilflugt på helligstedet under en eller anden krise, da de risikerede at blive bortført fra den jord, de normalt levede og arbejdede på. 13 Nævnes i al-zamakhsharî, 1948: al-kashshâf, Beirut, iv, 803, ad 106:4, hvor de to rejser nævnes (uden at de beskrives som havende noget som helst med handel at gøre, jf. nedenfor, note 28). 14 Således f.eks. al-tabarî, 1988: J âmi al-bayân, Beirut, viii, 235, ad 14:37; jf. også Kister, M.J., 1979: Some Reports Concerning Tâ if, Jerusalem Studies in Arabic and Islam, i, note Således f.eks. Tabarî, al-mâwardî, Fakhr al-dîn al-râzî ad 14: Muqâtil b. Sulaymân, 1979: Tafsîr, A.M. Shihâta (ed.), Cairo, iv, 861f, ad sura 106; al-kalbî i Ibn Habîb, 1964: al-munammaq, Hyderabad, 262f; jf. Crone op. cit. 205ff. 17 Angående Mu âwiyas gravning af brønde og kanaler og anlæg af haver i Mekka (angiveligt som den første), se Kister op. cit., 89f; jf. også hans dæmning ved Tâ if (Miles, G.C., 1948: Early Islamic Inscriptions Near Tâ if in the Hijâz, Journal of Near Eastern Studies 7) og de dæmninger, der nævnes i Heck op. cit., 566. Angående Mu âwiyas agerbrugsvirksomhed i Medina i Hijâz og de spændinger, det forårsagede, se Kister, M.J., 1977: The Battle of the Harra: some Socio-Economic Aspects, i M. Rosen- Ayalon (ed.): Studies in Memory of Gaston Wiet, Jerusalem, 38ff, og ovenfor, note 9; ang. andre Qurashî er, se Heck op. cit., 565, som uforvarende formoder, at deres aktiviteter var førislamiske. Heck anfører også den ubestrideligt førislamiske Abû Tâlib som et eksempel på en klasse af iværksættere, som var sufficiently wealthy that no external investment capital was necessary to underwrite their productive ventures, og hævder, at han var among the Makkan wheat growers who sold their own produce, samt bemærker at in addition to being a major grain broker, Abû Tâlib was a perfume merchant (op. cit. 561, 571). Angående alt dette henviser han sin læser til Ibn Qutayba, som blot siger, at Abû Tâlib solgte parfume, og måske/nogle gange (rubbamâ) solgte han hvede (al-burr). (Ibn Qutayba, 1850: al-ma ârif, F. Wüstenfeld (ed.), Leiden, 283; Th. Ukâsha (ed.), 1969, Cairo, 575; M.I A. al-sâwî (ed.), 1970, Beirut, 249; i den tilsvarende version, som Ibn Rusta skriver den, er burr erstattet af lubân, jf. Crone op. cit., 53n). Der findes ingen dokumentation for, at han var mellemmand for handlen med korn (i modsætning til blot at være handelsmand), at han var en større en af slagsen, at han dyrkede sine egne afgrøder, eller at han var rig nok til at klare sig uden ekstern investeringskapital. 18 Jf. Crone op. cit., 98, 104, , 150, 160. Kornet kommer også fra Syrien i alle de eksempler, der anføres hos Heck op. cit., 573 (ang. det om Abdallâh b. Jud ân, hvor han ikke specificerer dets 20

GUDSBEGREBET.I.ISLAM

GUDSBEGREBET.I.ISLAM GUDSBEGREBET.I.ISLAM I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige. Det er et kendt faktum, at ethvert sprog har et eller flere udtryk, som bruges i forbindelse med Gud og undertiden i forbindelse med mindre

Læs mere

Du a i Qur anen. I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige

Du a i Qur anen. I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige Du a i Qur anen I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige Følgende er en samling af Ad iyah (Du a i flertal) fra den Noble Qur an, som er stillet op i rækkefølge i forhold til deres forekomst i Qur anen.

Læs mere

IslamAkademiet.dk D a n m a r k s v i r t u e l l e c e n t e r f o r i s l a m i s k e s t u d i e r

IslamAkademiet.dk D a n m a r k s v i r t u e l l e c e n t e r f o r i s l a m i s k e s t u d i e r IslamAkademiet.dk D a n m a r k s v i r t u e l l e c e n t e r f o r i s l a m i s k e s t u d i e r Koranstudier KS10 Koranens Guddommelige Vejledning Lektion 6 Copyright IslamAkademiet.dk 2011 - Alle

Læs mere

TROEN PÅ ALLAHS HERREDØMME, ENHED OG EGENSKABER

TROEN PÅ ALLAHS HERREDØMME, ENHED OG EGENSKABER TROEN PÅ ALLAHS HERREDØMME, ENHED OG EGENSKABER Vi tror på Allahs Guddommelighed, at Han er Herren, Skaberen, Regenten, og styrer alle sager. Vi tror på, at Allah er den Sande Gud, og enhver anden guddom

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb TROENS GRUNDVOLD JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB Helligåndens dåb De to dåb som Bibelen taler mest om er dåben i vand, hvor man begraver det gamle og dåben i Helligånden hvor man får kraft til tjeneste.!

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

14. søndag efter Trinitatis

14. søndag efter Trinitatis 14. søndag efter Trinitatis Salmevalg 13: Måne og sol, vand, luft og vind 448: Dåbssalme: Fyldt af glæde 42: I underværkers land jeg bor 508: Bryd frem mit hjertes trang at lindre 14: Tænk, at livet koster

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

MENIGHEDENS LOV ER KÆRLIGHED

MENIGHEDENS LOV ER KÆRLIGHED 1 MENIGHEDENS LOV ER KÆRLIGHED Kim Torp, søndag d. 29. juni 2014 Menigheden er ikke underlagt nogen lov, undtagen kærlighedens lov. Romerbrevet 2:16 på den dag, da Gud dømmer det, som skjuler sig i mennesker,

Læs mere

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37]

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Salmer: 736 Den mørke nat 637 Du som mætted tusind munde 319 Vidunderligst (Barnekow) 31 Til himlene rækker 736 Den mørke nat 298 Helligånden trindt

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

20.s.e.trin. II. Strellev

20.s.e.trin. II. Strellev For nogen tid siden var det meget moderne at iføre sig en ja-hat. Når man har en ja-hat på, så fokuserer man på muligheder frem for begrænsninger. Man kalder problemer for udfordringer, for man kan klare

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Den guddommelige historie om den fortabte søn, den misundelige bror og den mærkelige far der ser igennem fingre med alt.

Den guddommelige historie om den fortabte søn, den misundelige bror og den mærkelige far der ser igennem fingre med alt. Den guddommelige historie om den fortabte søn, den misundelige bror og den mærkelige far der ser igennem fingre med alt. Prædiken til søndag 12. juni 2016 i Havdrup kirke Søndagen som også kaldes for den

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 6. søndag efter trinitatis,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Spørgsmål og Svar om Islamisk Monoteisme

Spørgsmål og Svar om Islamisk Monoteisme 50 Spørgsmål og Svar om Islamisk Monoteisme Sheikh Muhammad At-Tamimi 1. Spørgsmål: Hvem er din Rabb (Herre, Skaber)? Svar: Min Rabb er Allah, som har skabt mig og alt, hvad der eksisterer. Han forsyner

Læs mere

Johannes første brev

Johannes første brev Fastetid i Vanløse Frikirke 2017 1. marts til 16. april Johannes første brev Læs 1-5 vers fra brevet hver dag fra mandag til lørdag Hver søndag vil der til gudstjenesten blive holdt en prædiken, som har

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7 I 1999 hærgede en voldsom orkan i Danmark og Sverige. Store skovarealer blev ødelagt. Det var en katastrofe for mange svenske skovejere, og efterfølgende begik flere af disse mennesker, der havde mistet

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal 1 Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er (mel: Winding) Dåb DDS 448,1-3

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 25. september 2016

18. søndag efter trinitatis 25. september 2016 Kl. 9.00 Kl. 10.30 Kl. 14.00 Bjolderup Kirke (med nadver) Burkal Kirke (høst, uden nadver) Tinglev Kirke Tema: Forenet med Kristus Salmer: Bjolderup: 730, 310; 368, 335 Burkal: 730, 728, 368; 729, 11 Tinglev:

Læs mere

Hebræerbrevet. kasperbergholt.dk/jesus. Hebræerbrevet

Hebræerbrevet. kasperbergholt.dk/jesus. Hebræerbrevet Hebræerbrevet Agenda Indledning Skrifttolkning Opbygning 1,1-4: Indledning Hurtig gennemgang af 1,5-10,18 10,19-31: Det er nødvendigt at fastholde troens grundlag Opsummering Indledning Forfatter: ukendt

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

7. søndag efter trinitatis I Salmer: 743, 36, 597, 492, 477, 471

7. søndag efter trinitatis I Salmer: 743, 36, 597, 492, 477, 471 7. søndag efter trinitatis I Salmer: 743, 36, 597, 492, 477, 471 Zakæus var nok blevet mobbet, fordi han var lille og sky. Nu hævned han sig gennem jobbet; som tolder i Jeriko by. Sådan lyder det første

Læs mere

Kapitel 34 - Styrkelse af de hellige gennem Åndens gaver

Kapitel 34 - Styrkelse af de hellige gennem Åndens gaver Teksten er den del af: Brigham Young Kapitel 34 - Styrkelse af de hellige gennem Åndens gaver Oprettet: 16. december 2005 Som ung mand søgte Brigham Young flittigt en religion, i hvilken alle evangeliets

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Prædiken til Midfaste søndag 2016 Tekster: 2.Mosebog 16, Peters brev 1, Johannesevangeliet 6,24-37

Prædiken til Midfaste søndag 2016 Tekster: 2.Mosebog 16, Peters brev 1, Johannesevangeliet 6,24-37 Prædiken til Midfaste søndag 2016 Tekster: 2.Mosebog 16,11-18 - 2. Peters brev 1,3-11 - Johannesevangeliet 6,24-37 Prædiken I indledningen i dag nævnte jeg startsalmen. I den salme digtede Kingo som skrev

Læs mere

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 756 Nu gløder øst i morgenskær 448 Fyldt af glæde 582 At tro er at komme dig rummer ej himle 435 Aleneste Gud Nadver 522 v. 2-3 af Nåden er din

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -

Læs mere

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver

Læs mere

17. søndag efter Trinitatis

17. søndag efter Trinitatis 17. søndag efter Trinitatis Salmevalg 729: Nu falmer skoven trindt om land 392: Himlene, Herre, fortælle din ære 728: Du gav mig, o Herre, en lod af din jord 68: Se, hvilket menneske 730: Vi pløjed og

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver)

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver) 18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver) Salmer: Vinderslev kl.9: 31-47/ 368-610 Vium kl.10.30: 743-31- 47/ 368-477- 610 Hinge kl.14:

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Judas-Evangeliet. PÄ dansk ved Per Jespersen. mennesker, lade den menneskelige del af sig stä foran mit ansigt.

Judas-Evangeliet. PÄ dansk ved Per Jespersen. mennesker, lade den menneskelige del af sig stä foran mit ansigt. Judas-Evangeliet. PÄ dansk ved Per Jespersen Da Jesus viste sig pä jorden, udfårte han mirakler og store undere for at frelse menneskene. Og da nogle gik den retfçrdige vej, mens andre gik syndens vej,

Læs mere

1. søndag efter trinitatis

1. søndag efter trinitatis 1. søndag efter trinitatis Salmevalg 745: Vågn op og slå på dine strenge 598: O Gud, du ved og kender 614,1-5: Far, verden, far vel 614,6-9: Far, verden, far vel 14: Tænk, at livet koster livet Dette hellige

Læs mere

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Tekster: 2 Mos 32,7-10.30-32, Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Salmer: Lem kl 10.30 330 Du som ud af intet skabte (mel. Peter Møller) 166.1-3 Så skal dog Satans rige (mel. Guds godhed vil) 166.4-7 52 Du Herre Krist

Læs mere

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd. $'9(1786'20,1, En prædiken af Ragnar Boyesen Jeg Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne; jeg er Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne. Og Ånden

Læs mere

Følgende er en samling af Ayaat, som nævnes under disse overskrifter:

Følgende er en samling af Ayaat, som nævnes under disse overskrifter: Ayaat efter Overskrifter Følgende er en samling af Ayaat, som nævnes under disse overskrifter: 1. Ummahs Enhed 2. Qur anen 3. Da wahs Vigtighed 4. Prøverne i denne Verden 5. Tawakkul 6. Sunnah 7. Nasr

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Studie. Kirken & dens mission

Studie. Kirken & dens mission Studie 21 Kirken & dens mission 116 Åbningshistorie Seks personer stod tavse og kiggede på, da han i fuld fart kørte fra gerningsstedet. To kvinder var på vej ud af et stormagasin med tunge indkøbsposer

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

21. søndag efter trinitatis 9. november 2014

21. søndag efter trinitatis 9. november 2014 Kl. 9.00 Burkal Kirke Kl. 10.30 Bjolderup Kirke Tema: Guds tålmodighed med os Salmer: 547, 308, 493, 332 547, 661, 308; 493, 522 Evangelium: Luk. 13,1-9 "Nu får du en sidste chance." Sådan kan vi nogle

Læs mere

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op Gudstjeneste i Skævinge & Gørløse Kirke den 31. juli 2016 Kirkedag: 10.s.e.Trin/B Tekst: Ez 33,23+30-33; Hebr 3,12-14;Matt 11,16-24 Salmer: SK: 749 * 447 * 449 * 143 * 6,2 * 11 Gørløse: 1 * 347 * 592 *

Læs mere

Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, jeg foretrækker ørkenen!

Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, jeg foretrækker ørkenen! Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, men jeg foretrækker ørkenen! 17 Hmm Hvorfor det? Fordi den er ren! Det bliver ikke let at komme ind i Turban-fortet Det er

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

8. søndag efter trinitatis

8. søndag efter trinitatis 8. søndag efter trinitatis Salmevalg 10: Alt, hvad som fuglevinger fik 337: Behold os, Herre, ved dit ord/448: Fyldt af glæde 292: Kærligheds og sandheds ånd 701: Huset, som Gud har bygt 725: Det dufter

Læs mere

21. søndag efter trinitatis II

21. søndag efter trinitatis II 21. søndag efter trinitatis II»Fædrene spiser sure druer, og sønnerne får stumpe tænder.«sådan hørte vi før ordsproget fra Ezekiels bog. Et ordsprog der heldigvis, vil ligge fjernt fra de fleste menneskers

Læs mere

21. søndag efter trinitatis

21. søndag efter trinitatis 21. søndag efter trinitatis Sneum kirke, søndag den 9. november kl.10.15-21.søndag efter trinitatis Gud Fader, Søn og Helligånd, du som er i himlen og på jorden, alle menneskers liv tilhører dig. Tak fordi

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter Trinitatis

Prædiken til 6. søndag efter Trinitatis Prædiken til 6. søndag efter Trinitatis Salmer: Indgangssalme: DDS 754: Se, nu stiger solen Salme mellem læsninger: DDS 617: Nu bør ej synden mere Salme før prædikenen: DDS 695: Nåden hun er af kongeblod

Læs mere

At sidde under figentræet og se gedekiddene springe rundt bag huset. At stå ved brønden og se børnene lege på torvet

At sidde under figentræet og se gedekiddene springe rundt bag huset. At stå ved brønden og se børnene lege på torvet Tekster: Zak 9,9-10, Fil 2,5-11, Matt 21,1-9. Salmer: 176: Se, hvor nu Jesus træder (mel.: Min død er mig til gode) 177: Kom, sandhedskonge (mel.: Her ser jeg da et lam at gå) 172: Se, vi går op til Jerusalem

Læs mere

Jeg Har Set Mit Folks Lidelser...

Jeg Har Set Mit Folks Lidelser... Jeg Har Set Mit Folks Lidelser... II Mos 3:1-14 Prædiken v. pastor Jais H. Tinglund 19. juli 2010 på Evangelisk Luthersk Frikirkes sommerlejr Herren har set sit folks lidelse. Og Han sender frelse til

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret

Sidste søndag i kirkeåret Sidste søndag i kirkeåret Salmevalg 403: Denne er dagen 448: Fyldt af glæde 321: O Kristelighed 638: O, kommer hid dog til Guds søn 121: Dejlig er jorden Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus

Læs mere

4. søndag efter påske

4. søndag efter påske 4. søndag efter påske Salmevalg Nu ringer alle klokker mod sky Kom, regn af det høje Se, hvilket menneske Tag det sorte kors fra graven Talsmand, som på jorderige Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen 1 2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644 Åbningshilsen Vi er kommet til anden søndag i fasten. For at det kan blive forår, må vi gennemleve

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at 8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at jeg skal udpege den og den som falsk profet. Dér må

Læs mere

21. søndag efter trinitatis 16. oktober 2016

21. søndag efter trinitatis 16. oktober 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: En ny chance Salmer: 2, 522, 308; 505, 399 Evangelium: Luk. 13,1-9 "Lad det stå... måske bærer det så frugt" "Nu får du en sidste chance." Sådan kan vi nogle gange sige til

Læs mere

studie Studie Treenigheden

studie Studie Treenigheden studie Studie X 2 Treenigheden 14 Åbningshistorie Et amerikansk blad om skateboarding stillede nogle kendte skateboardere spørgsmålet: Tror du på Gud? Her er nogle af svarene: Ikke i den traditionelle

Læs mere

Studie. Døden & opstandelsen

Studie. Døden & opstandelsen Studie 13 Døden & opstandelsen 73 Åbningshistorie Et gammelt mundheld om faldskærmsudspring siger, at det er ikke faldet, der slår dig ihjel, det er jorden. Døden er noget, de færreste mennesker glæder

Læs mere

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det.

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det. 22 s efter trinitatis væ 2013 Det er voldsomme følelser vi i dag bliver konfronteret med i den urgamle historie om Josef og hans mange brødre historien handler i bund grund om de stærkeste følelser vi

Læs mere

Men ikke alene er der måske ikke tre mænd, der kommer ridende, vi har heller ingen god grund til at tro, at de stolt og roligt bevægede sig frem mod

Men ikke alene er der måske ikke tre mænd, der kommer ridende, vi har heller ingen god grund til at tro, at de stolt og roligt bevægede sig frem mod I dag er det helligtrekongers søndag. Nu skulle man jo tro, at det i dag handler om de hellige tre konger, men faktisk var de hverken konger, tre eller hellige. Egentlig får vi bare at vide, at der var

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 18.s.e.trinitatis 2014.docx 19-10-2014 side 1. Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 18.s.e.trinitatis 2014.docx 19-10-2014 side 1. Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11. 19-10-2014 side 1 Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11. En juni dag i 1767 kæmpende en kvinde for sit barn og sit liv i fødselsveer. I den stråtækte gård i Munklinde var familien

Læs mere

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø 21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø Der var en gang og det er så længe siden, at vi måske er hen ved 800 år før Jesus blev født. Så blandt gamle fortællinger, så har jeg besluttet at tage

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

7 s e Trin. 3.aug.2014. Vinderslev kirke kl.8.30. Hinge kirke kl.9.30. Vium kirke kl.11.00.

7 s e Trin. 3.aug.2014. Vinderslev kirke kl.8.30. Hinge kirke kl.9.30. Vium kirke kl.11.00. 7 s e Trin. 3.aug.2014. Vinderslev kirke kl.8.30. Hinge kirke kl.9.30. Vium kirke kl.11.00. Salmer: Vinderslev kl. 8.30: 750-51/ 44-49 Hinge kl.9.30: 750-51- 512/ 44-428- 49 Vium kl.11: 750-51- 512/ 36-428-

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 29. maj 2016

1. søndag efter trinitatis 29. maj 2016 Kl. 9.00 Ravsted Kirke 745, 616; 680, 672 Kl. 10.00 Burkal 745, 680, 616; 534, 672 Tema: Rigdom Evangelium: Luk. 12,13-21 Rembrandt: Lignelsen om den rige mand (1627) "Spis, drik og vær glad!" Det var

Læs mere

Da bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2.

Da bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2. Til videre studie Til dig som har lyst at studere lidt på egen hånd Har du lyst til at beskæftige dig mere med det tema, som er gennemgået på kurset, kan du spørge din leder om forslag til litteratur.

Læs mere

historien om Jonas og hvalen.

historien om Jonas og hvalen. Side 3 HVALEN historien om Jonas og hvalen Jonas, vågn op! 4 Gud talte 6 Skibet 8 Stormen 10 Min skyld 12 I havet 14 Hvalen 16 Byen vil brænde 18 Kongen 20 Gud og byen 22 Jonas var vred 24 Planten 26 Side

Læs mere

Impossibilium nihil obligatio

Impossibilium nihil obligatio Impossibilium nihil obligatio Advent Advent betyder bekendtgørelsen af at noget skal komme. Advent er med andre ord forberedelsestid, hvor man gør sig parat til det og den, der skal komme: Jesus og julen.

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen Evangeliet, Matt. 2,1-12: Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise

Læs mere

25. søndag efter Trinitatis

25. søndag efter Trinitatis 25. søndag efter Trinitatis Salmevalg 355: Gud har fra evighed givet sin Søn os til Herre 235: Verden igenfødelse 563: Sørger ej for dem, der sove 320: Midt iblandt os er Guds rige 536: Udrust dig, helt

Læs mere

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Salmer: 729: Nu falmer skoven, 561: Jeg kender et land v. 8-10 + 13, 571: Den store hvide flok, 552: Nu har taget fra os, 787: Du, som har tændt

Læs mere