økonomisk frihed Af martin kyed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "økonomisk frihed Af martin kyed"

Transkript

1 økonomisk frihed Af martin kyed

2

3 Velkommen til CEPOS gymnasieprojekt Denne publikation er en del af CEPOS gymnasieprojekt. CEPOS gymnasieprojekt henvender sig til elever og lærere på de gymnasiale uddannelser, studerende og andre, som ønsker indsigt i samfundsvidenskabelige sammenhænge, friheds- og rettighedsbegreber, det danske samfunds opbygning og udfordringer samt naturvidenskab. På vores hjemmeside vil du kunne finde undervisningsmateriale i form af korte tekster og videoer, som bl.a. kan bruges i undervisningen på landets gymnasier eller blot til at blive klogere. Undervisningsmaterialet er under konstant udvikling, og der vil løbende blive tilføjet nye temaer og emner til siden. CEPOS lægger vægt på, at notaterne er skrevet af fagpersoner med solid viden og indsigt, så det faglige indhold er i højsæde. Undervisningsmaterialet fra CEPOS gymnasieprojekt er til fri afbenyttelse, så længe man husker at angive tydelig kilde. Vi håber, at gymnasieelever, lærere, studerende, undervisere og øvrige interesserede vil få glæde af materialet, som forhåbentlig kan danne baggrund for gode debatter og medvirke til, at vi alle bliver klogere. God læselyst! Har du spørgsmål til materialet, kan du kontakte CEPOS på Du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev på eller følge os på Facebook og Twitter. Hvad er CEPOS? Center for Politiske Studier (CEPOS) er en partipolitisk uafhængig borgerlig-liberal tænketank. CEPOS søger at påvirke den politiske debat og derved de politiske beslutninger ved: at frembringe ny viden om samfundsindretningen gennem analyse og forskning at udarbejde løsninger og konkrete forslag til ny politik at påvirke nutidens og fremtidens beslutningstagere gennem medier, møder, konferencer, publikationer og uddannelse

4 økonomisk frihed

5 Resumé: økonomisk frihed Af Martin Kyed Man har ikke personlig frihed uden økonomisk frihed. Som borger indgår man på forskellig vis i økonomien. Man køber varer og tjenester, hvilket gør én til en forbruger. Man indgår typisk i produktionen ved enten at skabe sin egen arbejdsplads som iværksætter eller ved at tilbyde sin arbejdskraft til andre mod en løn. Desuden har mange mennesker en opsparing i banken, i aktier eller i obligationer. Og langt de fleste har en arbejdsmarkedspension. Derfor er næsten alle mennesker også kapitalister, som direkte eller indirekte er med til at finansiere investeringerne i private virksomheder. Når valgmulighederne for enten forbruger, arbejdskraft eller kapitalist bliver begrænset af politikere, så mindsker det derfor helt almindelige borgeres frihed. Og fra forskningen ved vi, at lavere økonomisk frihed fører til højere fattigdom og lavere velstand. Økonomisk frihed måles konkret i Economic Freedom of the World. Indekset viser, at Danmark faktisk er blandt de mest økonomisk frie lande i verden. Men der er stadig rum for forbedringer. Det kan fx ske ved at fjerne regulering, der mindsker friheden. Det er dog størrelsen af den offentlige sektor, der er Danmarks akilleshæl, hvad angår økonomisk frihed. Det er derfor også her, politikerne for alvor skal tage fat, hvis de ønsker at styrke danskernes økonomiske frihed og gøre borgerne mere velstående.

6 Økonomisk frihed kort fortalt Man kan dele den personlige frihed op i to dele. Dels er der de politiske frihedsrettigheder, som omfatter ytringsfrihed, foreningsfrihed, forsamlingsfrihed og religionsfrihed. Dels er der de økonomiske frihedsrettigheder. Personlige valg Frivillig aftaler på (produkt-, arbejds- og kapital-) markederne Fri adgang til at etablere sig og konkurrere om kundernes gunst Beskyttelse af personer og deres ejendom mod andre overgreb Hvis man ser på hvert punkt, så er det let at se, hvorfor de er vigtige for borgernes frihed. For det første er det ret vigtigt, at folk selv kan bestemme, hvad de vil forbruge, hvor de vil arbejde, og hvor de vil placere deres egne penge. Der er mange eksempler på, at staten påvirker borgernes forbrugsvalg eller simpelthen bestemmer for dem. Det gælder ikke mindst i de tilfælde, hvor det er staten, der producerer en ydelse for skattepenge. Ældre mennesker, der ikke længere kan klare alt selv i eget hjem, kan fx komme i en situation, hvor kommunen bestemmer både bolig, mad og pleje for den ældre. Det er sådan noget, man normalt forbinder med kommunistiske stater i 1980erne, men sådan er det stadig i Danmark. I nogle tilfælde bestemmer staten også, hvor man skal arbejde. I Danmark er det klarest i forbindelse med værnepligten, hvor staten har lov til at bestemme, at nogle unge mænd skal arbejde for hæren, søværnet eller luftvåbnet i en periode på 3 måneder - uanset om den unge mand har lyst eller ej. Også selv om han synes, at der er tale om underbetaling af hans arbejdskraft. I forhold til opsparing har staten bestemt, at en del af pensionsindbetalingerne skal ske til statens eget selskab, ATP. Staten har også bestemt, at man skal opspare til ferie gennem FerieKonto. Her kan man ikke få udbetalt sine egne penge, hvis man fx har brug for dem til et indskud til en lejlighed. Nej, man skal dokumentere, at man holder ferie for at få sine egne penge udbetalt. For det andet er det vigtigt, at borgerne er frie til at indgå aftaler med hinanden. Måske vil du spørge, om det ikke giver sig selv. Men der er faktisk en række situationer, hvor staten blander sig i helt frivillige aftaler. Et eksempel er huslejeloven, som blev skabt lige efter 2. verdenskrig (som en midlertidig lov!). Her er det bestemt, at staten kan underkende en aftale indgået frivilligt mellem en udlejer og en lejer og nedsætte den aftalte pris, altså huslejen. Et andet eksempel, der ikke er fra Danmark, er minimumsløn. I nogle lande har politikerne bestemt, at man mindst skal give en vis løn for lovligt at kunne tilbyde en person arbejde. Hvis man ikke er særlig dygtig, men gerne vil arbejde til en lav løn i en periode for lære at blive dygtig, så kan staten altså udelukke en fra at få et arbejde. For hvem vil ansætte en person til en højere løn, end hans arbejde er værd? Love om minimumsløn bryder derfor med princippet om frivillige aftaler, og konsekvenserne beskrives typisk som at fjerne de nederste trin på karrierestigen for de svageste på arbejdsmarkedet.

7 Et tredje punkt er den frie adgang til at etablere en virksomhed på et marked og konkurrere. Økonomisk frihed handler også om muligheden for at udfolde sit fulde erhvervspotentiale. Hvis man får en god forretningside, skal man som udgangspunkt have lov til at realisere den og blive iværksætter. Politikerne kan gøre det svært at starte og drive en virksomhed gennem regulering, og det gør det vanskeligere at realisere sin forretningside. Nogle former for regulering kan endda gøre det helt umuligt at tilbyde sit produkt på markedet. I Danmark kan man fx ikke etablere sig som apoteker, med mindre man først uddanner sig farmaceut. Det er ikke nok at ansætte en farmaceut til at rådgive kunderne om medicinen! En endnu større udfordring i Danmark er dog, at man er udelukket på forhånd på de områder, hvor det offentlige bestemmer ydelserne og tit også producerer dem. Det er fx tilfældet på ældreområdet, hvor kommunen bestemmer, hvem der må bygge og drive plejehjem. Kommunerne har også en såkaldt anvisningsret, så kommunen bestemmer, hvem der må behandle det affald, du smider i skraldespanden. Og selv om kommunen ikke behøver spørge til prisen for affaldsbehandling, så sender kommunen regningen videre til dig. Når det offentlige på den måde udelukker konkurrence fra starten af, så er det lige meget, om man finder en helt ny og bedre måde at gøre tingene på, som giver billigere og bedre produkter. Den idérige iværksætter er udelukket på forhånd, og det taber både iværksætteren og forbrugerne på. Det fjerde og sidste punkt er beskyttelse af personer fra andre, som vil tage noget, der ikke er deres, eller som vil udøve vold. Det er klart, at det ikke er særlig interessant for dig at blive iværksætter og tage en stor risiko eller bare at arbejde ekstra hårdt for at tjene flere penge, hvis staten eller andre uden videre kan tage det hele fra dig. Det ødelægger alle de gode grunde til at tænke langsigtet, yde en ekstra indsats, opspare til alderdommen eller tage en risiko for måske at få succes, når ejendomsrettens ukrænkelighed ikke bliver opretholdt. Derfor er det helt centralt for borgernes frihed, at de ikke fra den ene dag til den anden risikerer at få frataget deres hus, formue, virksomhed eller anden ejendom. Forskningen viser, at økonomisk frihed er vigtig Ovenstående viser konkrete begrænsninger i den økonomiske frihed. Men det er ikke muligt ud fra eksemplerne at sige noget overordnet om den økonomiske frihed i Danmark. Og det er helt umulig, at afgøre i hvilken retning Danmark udvikler sig eller at sammenligne den økonomiske frihed i Danmark med andre landes økonomiske frihed. Uden et måleværktøj, der kan afdække niveauet af økonomisk frihed, er det heller ikke muligt for forskere at undersøge, hvordan økonomisk frihed påvirker samfundsudviklingen. Det er baggrunden for, at den canadiske tænketank Fraser Institute i 1986 indledte en møderække med i alt ca. 60 økonomer (herunder de tre nobelprismodtagere i økonomi Milton Friedman, Gary S. Becker og Douglass C. North) om, hvordan man kunne sammenligne graden af økonomisk frihed på tværs af lande. Møderne resulterede i indekset Economic Freedom of the World, som første gang udkom i I dag er datamaterialet udbygget, så det dækker perioden Det har givet forskere i hele verden mulighed for at lave flere hundrede videnskabelige studier, der undersøger konsekvenserne af øget økonomisk frihed. Fra disse studier er der en bred enighed om, at mere økonomisk frihed bl.a. fører til højere vækst og velstand.

8 Hvis man laver et simpelt plot med økonomisk frihed og velstand, så ser man også en klar, statistisk sammenhæng: En højere score på økonomisk frihed er forbundet med et højere velstandsniveau, jf. figur 1. 1 Anm.: Kilde: Den røde firkant er Danmark. Der er brugt PPP-korrigerede USD for BNP pr. indbygger. Alle 149 lande med data for Economic Freedom i 2012 og BNP pr. indbygger i 2012 indgår. CEPOS på baggrund af data fra World Banks World Development Indicators og Economic Freedom of the World Database. Andre videnskabelige studier har fokuseret på fattigdom og konkluderet, at økonomisk frihed reducerer fattigdom betydeligt. Det gælder både, når man ser på absolut fattigdom (hhv. $1 og $2-grænser) og fattigdomsindikatorer fra OECD s Your Better Life Index. Det tyder på, at økonomisk frihed ikke kun er til gavn for de bedst stillede i samfundet, men at de fattige også bliver stillet bedre med højere økonomisk frihed og mindre statslig indblanding. 1 De lande, der ligger langt fra trendlinjen og dermed falder udenfor, er fortrinsvis oliestater, som i høj grad baserer økonomien på at udvinde råstoffer og i mindre grad på borgernes foretagsomhed. Yderst til venstre findes fx Venezuela. Og blandt landene med meget høj velstand og en økonomisk frihed på ca. 7,5 finder vi fx Qatar, Kuwait, Brunei, Norge og Saudi Arabien. Hvis man korrigerer for dette samt andre baggrundsvariable, så stiger forklaringensgraden yderligere.

9 Figur 2 viser, at indkomsterne for de 10 pct. fattigste er højere i lande med mere økonomisk frihed. Anm.: i Kilde: Simplet gennemsnit for landenes årlige købekraftskorrigerede indkomst pr. indbygger for de 10 pct. fattigste 2012 (2011-PPP USD). Gengivet fra Economic Freedom of the World: 2014 Annual Report, som bruger data fra World Development Indicators.

10 Hvordan måles økonomisk frihed og hvorfor? Den canadiske tænketank Fraiser Institute måler økonomisk frihed ud fra 42 parametre, som er fordelt på fem områder. Områderne er: Størrelse af den offentlige sektor (142) Retssystem og ejendomsret (13) Sundt pengevæsen (12) Frihandel (14) Regulering (28) Tallene i parentes viser Danmarks placering ud af de 152 lande. Danmark ikke er i den absolutte top på nogen af de fem områder, men det er tydeligt, at vi har en udfordring på især et af områderne, nemlig størrelsen af den offentlige sektor. Det er en god ting at være kritisk. Alt skal ikke tages for gode varer. Det gælder ikke mindst, når vi taler om grundlæggende samfundskonstruktioner. Derfor er der to centrale spørgsmål, vi skal have styr på, før vi kan bruge Economic Freedom of the World Indeks som guide til fx at forbedre det danske samfund. Det første er, om vi kan stole på de data, som bliver brugt i indekset. Det korte svar er ja. Fraser Institute har en sund tilgang til data. 2 De prioriterer fx åbenhed i forhold til både kilder, data og metode. Det er derfor muligt at kontrollere, om de har gjort det korrekt. Fra et videnskabeligt synspunkt er det meget betryggende. Det andet helt centrale spørgsmål er, hvorfor et lands score på hvert af de 42 parametre (i figur 3) siger noget om den økonomiske frihed i landet. Det handler resten af notatet om. 2 Der er opstillet tre principper for data. For det første foretrækkes objektive data frem for data fra spørgeskemaundersøgelser og vurderinger. For det andet anvendes kun eksterne datakilder, og der anvendes kun data direkte fra lande, når data ikke findes i internationale kilder. For det tredje er det fuld transparens mht. data og metode.

11 2 Kilde: Gengivet fra Economic Freedom of the World: 2014 Annual Report

12 Bagerens hverdag bygger på økonomisk frihed En vigtig indsigt er, at økonomisk frihed ikke er noget abstrakt og akademisk noget. Graden af økonomisk frihed påvirker helt almindelige mennesker i deres dagligdag. Derfor kan man også forklare, hvorfor de enkelte parametre i Economic Freedom of the World er vigtige med udgangspunkt i fx en bager. Størrelse af den offentlige sektor Det har nogle vidtrækkende konsekvenser for den økonomiske frihed for bageren og andre borgere, om politikerne i lav eller høj grad styrer fordelingen af resurser og produkter i økonomien. De penge, politikerne bruger til fx offentligt forbrug, kan borgerne ikke bruge. På en lang række områder er der derfor et valg: Skal borgerne bestemme, hvad der skal købes og forbruges, eller skal valgene foretages af nogle politikere på borgernes vegne. Udfordringerne ved at vælge det sidste er åbenlyse, fordi politikerne ved langt mindre om borgerne og deres behov, end borgerne selv gør. Hvilken kvalitet er den rigtige? Hvilken mængde skal man købe, for at der ikke opstår ventelister eller spild? Og kan man overhovedet tackle det i praksis, hvis man finder ud af, at bageren ønsker en lidt anden løsning (fx på tidspunkter for børnepasning) end de andre borgere? I målingen af økonomisk frihed indgår der derfor parametre, der måler de offentlige udgifter. Det fungerer også som en indirekte måde at måle skattetrykket i landet på. Der er også nogle konsekvenser for bageren som erhvervsdrivende ved et højt offentligt forbrug. Hvis der fx bruges for mange penge på sundhedsvæsnet, så sælger bageren færre brød, fordi der er færre penge tilbage til privatforbrug. Endnu mere problematisk er det dog for bageren, hvis politikerne har bestemt sig for, at hans branche skal være en del af den offentlige sektor. I en lang række andre brancher har den offentlige sektor i stort set monopoliseret produktionen. Det gælder især inden for undervisning, børnepasning, affaldsbehandling samt sundheds- og ældresektoren. Men kommunerne er også involveret i produktion inden for mange andre områder. I Danmark er bagerne private, men hvis det offentlige også bestemte sig for at monopolisere brødproduktionen, så ville vores bager let kunne udelukkes fra markedet. Sådan var det under DDR-regimet. En vigtig pointe er derfor, at hvis produktionen ikke sker i det offentlige, så vil det ske i det private erhvervsliv. Alternativet til offentlige hospitaler er ikke, at folk dør oftere, men at de bliver behandlet på private hospitaler i stedet for på offentlige hospitaler. Og det øger den økonomiske frihed, at folk kan skabe innovation og starte virksomhed på alle produktionsområder. Størrelsen af den offentlige sektor påvirker også folks adfærd. En persons motivation til at arbejde (og evt. blive iværksætter) afhænger dels af alternativet og dels af gevinsten ved succes. Her kan høje overførselsindkomster være et problem, fordi alternativet til at arbejde nemlig at gå ledig - bliver mere attraktiv. Hvis en person er ledig frem for at arbejde, vil det imidlertid reducere den samlede værdiskabelse i samfundet, og i stedet for at skabe sin egen indkomst kommer han til at reducere rådighedsbeløbet for de skatteydere, der skal betale overførselsindkomsten.

13 I forhold til gevinsten ved at arbejde er skatten på den sidst tjente krone desuden vigtig, fordi den bestemmer, hvor attraktivt det er at yde en ekstra indsats eller at tage en ekstra risiko. Med en høj beskatning af indkomst er gevinsten måske ikke stor nok til at udvide med en filial og ansætte nogle flere medarbejdere. Bageren kan også stå i et valg mellem at holde tre eller fire ugers sommerferie. Hvis han kun tager tre ugers ferie, så øger det hans samlede indkomst, og han kan derfor lave nogle sjovere ting med familien i sommerferien. Måske foretrækker familien tre ugers ferie i Frankrig frem for fire uger hjemme. Men hvis skatten på den ekstra uges arbejde er høj, så forsvinder noget af gevinsten. Og når familien alligevel ikke kan få råd til Frankrig-ferien, så bliver de hjemme i fire uger. På den måde kan marginalskatten på indkomst reducere friheden til at foretage det ønskede valg, hvilket i dette tilfælde ville være at arbejde lidt ekstra mod en sjovere ferie. Jo tidligere en høj marginalskat rammer på indkomstskalaen, jo flere borgere bliver påvirket negativt af skatten, og derfor tager målingen højde for dette i Economic Freedom of the World. Retssystem og ejendomsret Beskyttelse af personer og deres ejendom er statens vigtigste opgave. Hvis det er sandsynligt, at staten eller andre på et tidspunkt tager ens ejendom, så fjerner man alle incitamenter til at være innovativ, yde en indsats og tage en risiko. Som bager vil du skulle investere dine egne penge, og du risikerer derfor også at miste dem, hvis forretningen går dårligt. Din arbejdsdag starter typisk kl. 4 om morgenen, og som selvstændig erhvervsdrivende er der ikke nogen maksimal arbejdstid. Det er derfor afgørende, at der er en høj beskyttelse af den private ejendomsret, så du ikke risikerer at miste den potentielle gevinst, hvis bagerforretningen bliver en succes. Beskyttelse af ejendomsretten indgår derfor i måling af økonomisk frihed. Det er også vigtigt, at man kan stole på retsvæsnet. Hvis hverdagen ikke skal domineres af hærværk, tyveri og vold, er det bl.a. nødvendigt med et pålideligt politi til at sikre orden. Det er til glæde for lovlydige borgere og for erhvervsdrivende som vores bager. Det er derfor vigtigt, at politiet tager opgaven på sig og fx efterforsker og (om muligt) anholder de skyldige, når der har været et indbrud. Ellers bliver det fx nødvendigt for bageren at investere i vinduesgitre, kameraer og andre dyre sikkerhedsforanstaltninger. Politiet må desuden ikke være korrupt, så deres prioriteringer og handlinger fordrejes af bestikkelse. Retssager kan ødelægge både forretninger og ejernes liv. Derfor er det også afgørende i et retssamfund, at der er en høj grad af integritet i retssystemet, samt at domstolene er uafhængige af interesser og ikke kan manipuleres. Et groft eksempel kunne være, hvis en anden brødproducent kunne påvirke retsvæsnet til at dømme bageren en straf med det formål at ødelægge bagerens forretning. Eller hvis nogle politikere ikke syntes, at brødudvalget er sundt nok, og de derfor forsøgte at ødelægge forretningen gennem retssystemet. Det er dog ikke kun som erhvervsdrivende, at et sundt retsvæsen er vigtigt. Det gælder også for lønmodtagere og andre borgere. Alle disse retssikkerhedsmæssige forhold indgår via flere parametre i målingen af økonomisk frihed.

14

15 Beslutter bageren sig for at købe nabogrunden (fordi han har succes og vil udvide forretningen), vil handlen skulle godkendes juridisk af staten. Det er forbundet med både omkostninger og ventetid. I ventetiden er sælger og køber fastlåste, og høje omkostninger gør det desuden mindre attraktivt for bageren at udvide forretningen. Omkostningerne trækker også penge ud af bagerforretningen. Penge som ellers ville kunne investeres i forretningen. Det reducerer alt sammen bagerens frihed til at drive sin forretning, og det indgår derfor i målingen. På samme måde er det vigtigt, at juridiske tvister hurtigt og billigt kan blive afgjort. Effekten er, at folk tør indgå aftaler om kredit, dvs. senere betaling. Hvis bageren ved, at det tager årevis at inddrive gæld, eller at sagsomkostningerne vil udgøre en stor del af det skyldige beløb, så vil bageren være mindre villig til at give kredit. Han kan ikke tillade sig at være fleksibel over for kunderne, fordi risikoen, for at pengene ikke kommer ind, er for stor. Selv om en bager måske ikke selv giver kredit særlig ofte, kan problemet ramme ham alligevel. Leverandøren af mel og andre ingredienser til bageren står i samme problem, og derfor kan bageren blive tvunget til at skulle betale kontant for sine råvarer, hvis ikke den juridiske håndhævelse af kontrakter fungerer fornuftigt. Derfor indgår dette også i måling af økonomisk frihed. Sundt pengevæsen Et sundt pengevæsen er karakteriseret ved en vækst i pengemængden lidt over realvæksten i økonomien, en lav og stabil inflation (dvs. prisstigninger i samfundet) og frihed til at handle i andre valutaer, hvis man er utryg ved landets egen valuta. Alle dele indgår i målingen af økonomisk frihed. Det kan virke meget abstrakt, at disse forhold har noget med borgeres hverdag at gøre. Men det er kun, fordi vi i Danmark ikke har oplevet alternativet i mange år. For vores bager vil dagligdagen blive meget besværlig uden et sundt pengevæsen. Man kan fx forestille sig en situation på kontoret, hvor bageren skal bestille mere hvedemel. Nu fortæller leverandøren ham, at prisen er steget med 10 pct. siden sidste måned. Det er ny information. Skal bageren købe af den samme leverandør alligevel? Eller skal han eksperimentere med nye brødtyper med et lavere hvedeindhold? Det afhænger af årsagen til prisstigningen. Hveden kan være steget, fordi flere mennesker i verden har fået smag for hvedebrød. Der er derfor sendt et prissignal ud fra alverdens bagere om, at hvede er eftertragtet. Når efterspørgslen er steget, så driver det verdensmarkedsprisen på hvede op. Det vil landmænd i hele verden bemærke, og de vil overveje at producere mere hvede og mindre af andre kornsorter i næste sæson. Men på kort sig vil bageren få nogenlunde samme pris hos andre leverandører, hvilket bageren kan finde ud af ved at se på verdensnoteringerne på hvede. Til gengæld ved han nu, at hvede er blevet dyrere i forhold til havre og andre kornsorter. Det kan derfor være en god idé at eksperimentere med andre sammensætninger af mel og korn i brødet som erstatning for hvede. Hvis det lykkes at lave et lækkert brød med et lavt hvedeindhold, så kan bageren tilbyde brød til en lavere pris end konkurrenterne og dermed lokke deres kunder til. Kunderne får også ny information, idet hvedebrød er blevet dyrere end fx rugbrød. Så måske vil det være bedre for familien Hansen at købe et rugbrød mere og et franskbrød mindre.

16 En anden grund til prisstigningen kan være, at leverandøren er gået fra at være en billig leverandør til en dyr leverandør. Hvis det er tilfældet, så bør han ringe rundt til andre leverandører og indhente tilbud. Hvis han ikke gør det, så bliver bagerens brød dyrere at producere end konkurrenternes brød, og han mister enten kunder eller penge til at dække investeringerne. Men indhentning af tilbud tager tid, som bageren hellere vil bruge i butikken eller hos sin familie. En tredje mulighed er dog, at hveden er steget i pris, fordi mængden af penge i samfundet er steget langt mere end mængden af produkter. Det fører til generelle prisstigninger på varer og tjenesteydelser. Prisforholdet mellem hvede og havre er derfor det samme, og derfor bør den øgede pris på hvede få bageren til at øge priserne på alt brød uanset kornsammensætning. Problemet er, at to eller alle tre ting kan ske på samme tid, hvilket gør det meget svært for bageren at købe de rigtige mængder, udvikle de rigtige brød og sætte priserne rigtigt i butikken. Og bageren køber ikke kun hvedemel, men også gær, salt, smør, vanilje, solsikkefrø og en lang række andre råvarer til produktion. Høj inflation skaber således en situation, hvor prissignalerne i økonomien bliver delvist ødelagt. Hverken producenter, importører og andre grossister eller forbrugere kan være sikre på, at de træffer fornuftige valg, når inflationen er høj. Ved hyperinflation opstår endnu flere problemer, fordi pengene mister værdi så hurtigt. Derfor kan lønmodtagerne ikke vente til måneden er slut til at få lønnen udbetalt. De vil derimod have pengene på dagsbasis og løbe til butikkerne for at dagligvarer. Næste dag er pengene nemlig langt mindre værd. Inflation er også med til at udhule værdien af opsparing, og derfor reducerer det muligheden for fx at planlægge sin alderdom, hvilket også reducerer den økonomiske frihed. Muligheden for at åbne bankkonti i anden valuta reducerer dette problem. Det kan også afhjælpe nogle af de ovenstående problemer, som høj inflation giver anledning til, at man kan handle i fremmed valuta. Det er dog at betegne som en sekundær løsning, som borgerne bør have mulighed for at vælge. Frihandel Selvforsyning fungerer ikke i praksis. Det gælder, når vi ser på den enkelte familie, og når vi ser på et helt land. Naturgivne forskelle (fx ved bananproduktion) og specialisering (fx ved bilproduktion) skaber grundlag for gensidige fordele ved handel. Alle bliver rigere af at handle med hinanden. Dine forbrugsmuligheder bliver mangedoblet ved at åbne for produkter fra udlandet. Tjek selv hvor mange ting du bruger i din hverdag, hvor der indgår materialer fra udlandet. Det er næsten alt. Og mulighederne for også at sælge til udlandet skaber et potentiale for kun at arbejde med det, du er bedst til og at specialisere dig maksimalt. Netop det er fundamentet for høj værdiskabelse og dermed høje lønninger. Begrænsninger på frihandel som toldsatser, tekniske handelshindringer og administration i forbindelse med import og eksport trækker derfor den økonomiske frihed ned.

17 Igen kan vi se de praktiske konsekvenser af mindre økonomisk frihed ud fra bagerens hverdag. Der indgår nemlig en lang række råvarer fra udlandet i bagerens produktion, og en forudsætning for det er, at det overhovedet er muligt at importere disse varer. Produktstandarder og andre tekniske handelshindringer kan gøre det umuligt at importere bestemte varer til produktionen. Det gælder fx for GMO-produkter, hvor et importforbud i praksis har samme virkning som en uendelig høj importtold. Det betyder, at uanset om bagerens kunder ønsker at købe brød med disse ingredienser, så er det ikke muligt for bageren at tilbyde det lovligt. En sideeffekt er, at priskonkurrencen mellem producenter af ingredienser bliver mindre, så bageren - og i sidste ende forbrugeren - kommer til at betale for meget for råvarerne. Både bagerens og kundernes handlemuligheder er derfor blevet begrænset på flere måder. I en lidt mildere form kan staten gøre det dyrt at importere varer til bagerforretningen ved at besværliggøre administrationen ved import. Hvis bageren ser en mulighed for at eksportere fx frostbrød, så er det også vigtigt, at det ikke er unødigt besværligt. Eksport udgør en mulighed for at øge indtjeningen ved at nå ud til en større kundegruppe. Hvis staten begrænser denne mulighed, så er der et direkte tab for bageren. Forskellige reguleringsmæssige handelshindringer indgår derfor i målingen af økonomisk frihed. Told på importvarer (fx valnødder) har den virkning, at brød med indhold af importvarer bliver dyrere. Det betyder for det første, at ens løn bliver mindre værd, fordi priserne bliver højere end uden told. Borgernes købekraft og dermed velstand bliver altså mindre, når man pålægger varer fra udlandet en afgift. En anden virkning er, at priserne på de forskellige brød ændrer alt efter indholdet af de råvarer, der er pålagt told. Det skævvrider forbruget. Nogle at bagerens kunder vil fx vælge et andet brød, end det de ville have købt uden told, fordi tolden har gjort deres foretrukne brød for dyrt. Kunderne er derfor dårligere stillet. Denne form for skævvridning af forbruget sker mellem indenlandsk producerede varer og import (æbler vs. bananer). Men det sker også mellem forskellige importprodukter (biler vs. iphones). De forskellige effekter af importtold indgår i målingen af økonomisk frihed. Det er forbundet med økonomisk frihed, at bl.a. bageren har mulighed for at tiltrække investeringer fra udlændinge, at der er fri bevægelighed for kapital, og at forretningsforbindelser og andre udenlandske gæster kan komme ind i landet på besøg. Omvendt kan begrænsninger på valutahandel reducere friheden, og sortbørshandel er symptom på de udfordringer valutaregulering skaber for borgerne. Alle disse dele indgår derfor også i målingen af økonomisk frihed. Regulering Regulering kan reducere den økonomiske frihed for borgerne væsentligt. Economic Freedom of the World opdeler reguleringen i hhv. regulering af lånemarkedet, regulering af arbejdsmarkedet og regulering af erhvervslivet. Det giver et fint overblik. Reguleringen af erhvervslivet handler om, hvor besværligt det er at starte en virksomhed, løbende at overholde erhvervsreguleringen og håndtere skattebetalingen. Desuden indgår det negativt, hvis det er nødvendigt at erhverve en licens eller at bestikke embedsmænd for at kunne drive virksomhed.

18 Vores bager mærker disse forhold helt konkret i sin hverdag. Det er mindre attraktivt for ham overhovedet at starte sin forretning, hvis det er tilstrækkelig besværligt at få virksomheden registreret og få de nødvendige godkendelser. Eventuelle licenser og bestikkelse virker på samme måde. Hvis han beslutter sig for at blive iværksætter, så vil han fremadrettet skulle bruge en masse tid på skatteafregning og andre indberetninger til myndighederne, ligesom bageren skal holde sig orienteret om ændringer i erhvervsreguleringen, så han ikke kommer til at gøre noget ulovligt. Det er tid, som bageren helt sikkert hellere vil bruge på at bage brød eller holde fri, men indirekte kommer staten til at lægge beslag på hans tid gennem reguleringen. En yderligere udfordring ved regulering kan være, hvis det begrænser bageren, hans konkurrenter og andre erhvervsdrivende fra at gøre tingene på en ny og smartere måde, som imidlertid falder ved siden af den gældende regulering. Bageren kan fx ikke være en del af et hypermarked i Danmark pga. planloven. En af konsekvenserne ved regulering kan derfor være, at erhvervslivet bliver mindre dynamisk, så kunderne oplever et dårligere udbud af produkter og generelt højere priser. I andre tilfælde kan selve reguleringen skabe innovation, der kun er relevant pga. lovgivning. Det fører til spild, som gør samfundet mindre velstående. Disse forhold indgår i målingen af økonomisk frihed. Regulering af arbejdsmarkedet kan potentielt både reducere friheden for både bageren og eventuelle medarbejdere i bagerbutikken. Hvis det er vanskeligt at ansætte personer pga. lovgivning og administration, så vil bageren forsøge at klare sig med færre ansatte end ellers. Er det oven i købet er svært eller dyrt at fyre en ansat, så øger det risikoen for bageren. I nogle lande har man haft regler, der sikrede livstidsansættelse, så en iværksætter ikke kunne fyre medarbejdere. Det siger sig selv, at en person, der overvejer at ansætte en anden person, skal være ret sikker på, at man ikke kan undvære en ekstra medarbejder. For hvad gør bageren eksempelvis, hvis færre køber hans brød, og han derfor ikke har brug for en ekstra i butikken? Derfor sikrer regler om livstidsansættelse nærmere, at folk ikke kan finde arbejde. Og det var jo ikke meningen. Det kan også være en udfordring, hvis der er en masse regulering af arbejdstid, fordi det kan gøre det sværere for bageren og hans medarbejder selv at aftale arbejdstidsforhold, som får forretningen til at fungere i praksis. Når der er rigide regler for lønmodtageres arbejdstid, så ender problemerne bare hos arbejdsgiveren. Det er ikke nødvendigvis optimalt for hverken bageren eller hans ansatte. Restriktioner som ovenstående indgår i målingen af økonomisk frihed. Det gør værnepligt også. For er der noget, der hæmmer den økonomiske frihed for en borger, så er det at blive tvunget til at arbejde for staten mod sin vilje. Værnepligt er netop en pligt, som de udtrukne ikke kan undslå sig, uden at det har konsekvenser. På kapitalreguleringen måler Economic Freedom of the World, om det indenlandske marked for långivning er baseret på normale markedsvilkår, eller om långivningen fx sker med politisk indblanding. Privatejede banker har et klart incitament til at låne ud til de projekter, som ser mest lovende ud. Hvis de skal udlåne til mere usikre investeringer, så vil de forlange noget ekstra for risikoen, hvilket typisk er en højere rente, eller at der stilles sikkerhed for udlånet. Er staten derimod ejer af banken, så kan der komme andre hensyn i spil. Bryder den politiske ledelse sig fx om projektet? Sender projektet de rigtige politiske signaler osv.? Måske synes politikerne er der bliver bagt rigeligt med brød, og dømmer bagerens iværksætterdrøm ude. For at undgå at ikke-forretningsmæssige hensyn kommer til at afgøre, om man kan låne eller ej, skal de private aktører og det private udlån være dominerende på markedet. Forskellige former for rentekontrol hæmmer også et velfungerende lånemarked, og derfor tæller det også ned i målingen af økonomisk frihed.

19 Afslutning Økonomisk frihed har betydning for den enkelte borgers hverdag. Uanset om man er forbruger, arbejdskraft eller kapitalist, så er vi bedre stillet med en høj økonomisk frihed. Og borgerne er ofte alle tre dele. Selv med udgangspunkt i en bagers dagligdag kan man forstå hvor essentielt det er at have økonomisk frihed. Det er selve forudsætningen for overhovedet at kunne være fx bager. Når mennesker bliver sat fri til at bestemme over deres eget økonomiske liv, så fører det en masse dynamik med sig. Flere får mulighed for at realisere deres potentiale. Nye idéer bliver til ny produkter. Nye virksomheder opstår. Forbrugerne får flere valgmuligheder, og øget konkurrence sikrer lave priser. Alle vinder. Derfor er det også helt naturligt, at øget økonomisk frihed fører til højere vækst, større velstand og mindre fattigdom. Alt andet ville være mærkeligt. Frihed og velstand går hånd i hånd.

20

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32. 2. februar 2015

Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32. 2. februar 2015 Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 2. februar 2015 De nordiske velfærdssamfund deler en række karakteristika. Der er et forholdsvis højt velstandsniveau i alle de nordiske lande.

Læs mere

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Forældrekøb er økonomisk attraktivt.

Forældrekøb er økonomisk attraktivt. 1. juli 2015 Forældrekøb er økonomisk attraktivt. Sommerferien står for døren, og om et par måneder skal tusinde af studerende starte på deres studie. Studiestart er traditionen tro lig med at mange forældre

Læs mere

Velstand: Dansk produktivitetsfordel udhules af høje priser

Velstand: Dansk produktivitetsfordel udhules af høje priser Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33456032 September 2012 Danske borgeres velstand er på niveau med den gennemsnitlige OECD-borgers, når man tager højde for købekraften i de enkelte lande.

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Januar 2014 Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Af chefkonsulent Kathrine Lange, kala@di.dk Mindre og mellemstore virksomheder (MMV er) er i høj grad afhængige af, at danskere

Læs mere

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000

Læs mere

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 2 08/01/10 10:24:08 VI SKABER RAMMERNE 291005_Brochure.indd 3 08/01/10 10:24:09 DEN FLOTTESTE RÅVARE Fisk som råvare i et køkken giver et kick,

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed?

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Private Banking Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Ekstra opmærksomhed giver tryghed Private Banking er for dig, der har en formue med en kompleks sammensætning og en størrelse, der rækker et

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR

VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR 14. november 2001 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR Papiret behandler nogle aspekter af Venstres politik i forhold til den offentlige sektor. I afsnit 1 ses

Læs mere

Mette Reissmann. December 2014. Indhold

Mette Reissmann. December 2014. Indhold Mette Reissmann Jeg ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår! De bedste julehilsner fra Mette Reissmann (MF) udlændinge og integrationsordfører samt formand for by og boligudvalget December 2014 Indhold

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Guide til investering

Guide til investering Guide til investering Som investor i Nordea Invest kan du vælge den sammensætning af aktier og obligationer, der passer til din profil Risikospredning, gode afkastmuligheder og professionel investeringskompetence

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Jyske Invest Favorit Obligationer håndplukkede obligationer med vinderpotentiale. Udgået materiale

Jyske Invest Favorit Obligationer håndplukkede obligationer med vinderpotentiale. Udgået materiale Jyske Invest Favorit Obligationer håndplukkede obligationer med vinderpotentiale 2 Jyske Invest favorit obligationer De bedste af 200.000 obligationer i én portefølje Obligationer i porteføljen sikrer

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft en undersøgelse af akademikeres præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moments undersøgelse viser, at den offentlige sektor generelt

Læs mere

forslag til styrket beskyttelse af ejendomsretten Af chefjurist henriette kinnunen

forslag til styrket beskyttelse af ejendomsretten Af chefjurist henriette kinnunen forslag til styrket beskyttelse af ejendomsretten Af chefjurist henriette kinnunen FORSLAG TIL STYRKELSE AF DEN PRIVATE EJENDOMSRET OG RETSSIKKERHEDSMÆSSIGE FORBEDRINGER VED EKSPROPRIATION Den private

Læs mere

idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008

idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008 idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008 Indhold: 1. Pressemeddelelse: Vold og overfald får villaejere til at ændre vaner 2. Factsheet

Læs mere

Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer

Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer Dette vejledningsmateriale er et redskab til dig som arbejdsgiver til brug for dine overvejelser og eventuelle brug af en konkurrence- og/eller kundeklausul

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Lær mig om fuldkorn 1

Lær mig om fuldkorn 1 Lær mig om fuldkorn 1 Hvad er fuldkorn? Fuldkorn er hele kornet intet er taget væk. Heller ikke skaldelene, hvor de fleste af vitaminerne, mineralerne og fibrene sidder. Almindeligt hvedemel består af

Læs mere

pension Guide Sådan får du mere i 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

pension Guide Sådan får du mere i 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du mere i pension 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Scor 500.000 mer 2 e i pension Skal du vælge det

Læs mere

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl Christian-Heiberg 17. oktober 213 KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Dette notat belyser det økonomiske incitament

Læs mere

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Nogle af de absolut skarpeste bloggere tjener over 100.000 i måneden, men det er typisk på den internationale scene, men her i Danmark har vi

Læs mere

Forældrekøbsguiden 2015. Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse

Forældrekøbsguiden 2015. Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse Forældrekøbsguiden 2015 Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse 1 Forældrekøbsguiden 2015 Denne guide er til dig, der overvejer at købe studiebolig til dit barn. Guiden giver

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

Alt i alt ser dansk økonomi stadig ud til at opleve en meget svag fremgang i resten af 2014. Og udviklingen tegner til at fortsætte ind i 2015.

Alt i alt ser dansk økonomi stadig ud til at opleve en meget svag fremgang i resten af 2014. Og udviklingen tegner til at fortsætte ind i 2015. Notat Danske Fysioterapeuter Velkommen til Økonomisk Nyhedsbrev Dato: 28. oktober 2014 Dette nyhedsbrev er til dig, der driver fysioterapeutisk virksomhed. Her kan du blive klogere på, hvordan dansk økonomi

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Resultater 2009-2014 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror på Vi

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

INNOVATION OG RESSOURCEEFFEKTIVITET. ATV Jord- og Grundvandskonference, 8. oktober 2014 Carsten Toft Boesen, Geolog og CEO NIRAS

INNOVATION OG RESSOURCEEFFEKTIVITET. ATV Jord- og Grundvandskonference, 8. oktober 2014 Carsten Toft Boesen, Geolog og CEO NIRAS INNOVATION OG RESSOURCEEFFEKTIVITET ATV Jord- og Grundvandskonference, 8. oktober 2014 Carsten Toft Boesen, Geolog og CEO NIRAS BRANCHENS HISTORIE 80érne: Pionertiden 90érne: Viden og Teknologi boom 00érne:

Læs mere

INTERNATIONALT SAMARBEJDE NØDVENDIG FOR AT KONTROLLERE

INTERNATIONALT SAMARBEJDE NØDVENDIG FOR AT KONTROLLERE 18. oktober 2002 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: INTERNATIONALT SAMARBEJDE NØDVENDIG FOR AT KONTROLLERE MULTINATIONALE VIRKSOMHEDER Cirka en tredjedel af al handel til og fra USA er intern

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

64 E-handelsloven Direktivet om elektronisk handel blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk hand el. Loven,

Læs mere

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 25. november 2013 Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder

Læs mere

SKATs nye Innovative indsatsstrategi

SKATs nye Innovative indsatsstrategi SKATs nye Innovative indsatsstrategi Direktør Steffen Normann Hansen SAS Institute seminar den 30-35 mia. 10 mia. Skattegab? Reguleringer Skat til indbetaling 765 mia. Skatteopkrævning Omkostninger til

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

En god forretning for Danmark

En god forretning for Danmark Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 147 Offentligt Ny model for spil på heste En god forretning for Danmark 1 Hestevæddeløbssportens bidrag til Danmark kan øges markant. I Danmark har hestevæddeløbsspillet

Læs mere

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FORORD Møder er noget vi alle går til. På vores arbejdsplads, i den lokale idrætsforening og på

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Markedsøkonomi: En økonomi hvor priser og produktion bestemmes af udbud og efterspørgsel på

Læs mere

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere.

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere. N O TAT Kan en kommune stille krav om at følge danske overenskomster? Dette notat handler om, hvorvidt en kommune i forbindelse med et udbud kan stille krav om, at leverandøren skal følge danske overenskomster.

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser Statistisk Årbog Offentlige finanser Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere