økonomisk frihed Af martin kyed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "økonomisk frihed Af martin kyed"

Transkript

1 økonomisk frihed Af martin kyed

2

3 Velkommen til CEPOS gymnasieprojekt Denne publikation er en del af CEPOS gymnasieprojekt. CEPOS gymnasieprojekt henvender sig til elever og lærere på de gymnasiale uddannelser, studerende og andre, som ønsker indsigt i samfundsvidenskabelige sammenhænge, friheds- og rettighedsbegreber, det danske samfunds opbygning og udfordringer samt naturvidenskab. På vores hjemmeside vil du kunne finde undervisningsmateriale i form af korte tekster og videoer, som bl.a. kan bruges i undervisningen på landets gymnasier eller blot til at blive klogere. Undervisningsmaterialet er under konstant udvikling, og der vil løbende blive tilføjet nye temaer og emner til siden. CEPOS lægger vægt på, at notaterne er skrevet af fagpersoner med solid viden og indsigt, så det faglige indhold er i højsæde. Undervisningsmaterialet fra CEPOS gymnasieprojekt er til fri afbenyttelse, så længe man husker at angive tydelig kilde. Vi håber, at gymnasieelever, lærere, studerende, undervisere og øvrige interesserede vil få glæde af materialet, som forhåbentlig kan danne baggrund for gode debatter og medvirke til, at vi alle bliver klogere. God læselyst! Har du spørgsmål til materialet, kan du kontakte CEPOS på Du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev på eller følge os på Facebook og Twitter. Hvad er CEPOS? Center for Politiske Studier (CEPOS) er en partipolitisk uafhængig borgerlig-liberal tænketank. CEPOS søger at påvirke den politiske debat og derved de politiske beslutninger ved: at frembringe ny viden om samfundsindretningen gennem analyse og forskning at udarbejde løsninger og konkrete forslag til ny politik at påvirke nutidens og fremtidens beslutningstagere gennem medier, møder, konferencer, publikationer og uddannelse

4 økonomisk frihed

5 Resumé: økonomisk frihed Af Martin Kyed Man har ikke personlig frihed uden økonomisk frihed. Som borger indgår man på forskellig vis i økonomien. Man køber varer og tjenester, hvilket gør én til en forbruger. Man indgår typisk i produktionen ved enten at skabe sin egen arbejdsplads som iværksætter eller ved at tilbyde sin arbejdskraft til andre mod en løn. Desuden har mange mennesker en opsparing i banken, i aktier eller i obligationer. Og langt de fleste har en arbejdsmarkedspension. Derfor er næsten alle mennesker også kapitalister, som direkte eller indirekte er med til at finansiere investeringerne i private virksomheder. Når valgmulighederne for enten forbruger, arbejdskraft eller kapitalist bliver begrænset af politikere, så mindsker det derfor helt almindelige borgeres frihed. Og fra forskningen ved vi, at lavere økonomisk frihed fører til højere fattigdom og lavere velstand. Økonomisk frihed måles konkret i Economic Freedom of the World. Indekset viser, at Danmark faktisk er blandt de mest økonomisk frie lande i verden. Men der er stadig rum for forbedringer. Det kan fx ske ved at fjerne regulering, der mindsker friheden. Det er dog størrelsen af den offentlige sektor, der er Danmarks akilleshæl, hvad angår økonomisk frihed. Det er derfor også her, politikerne for alvor skal tage fat, hvis de ønsker at styrke danskernes økonomiske frihed og gøre borgerne mere velstående.

6 Økonomisk frihed kort fortalt Man kan dele den personlige frihed op i to dele. Dels er der de politiske frihedsrettigheder, som omfatter ytringsfrihed, foreningsfrihed, forsamlingsfrihed og religionsfrihed. Dels er der de økonomiske frihedsrettigheder. Personlige valg Frivillig aftaler på (produkt-, arbejds- og kapital-) markederne Fri adgang til at etablere sig og konkurrere om kundernes gunst Beskyttelse af personer og deres ejendom mod andre overgreb Hvis man ser på hvert punkt, så er det let at se, hvorfor de er vigtige for borgernes frihed. For det første er det ret vigtigt, at folk selv kan bestemme, hvad de vil forbruge, hvor de vil arbejde, og hvor de vil placere deres egne penge. Der er mange eksempler på, at staten påvirker borgernes forbrugsvalg eller simpelthen bestemmer for dem. Det gælder ikke mindst i de tilfælde, hvor det er staten, der producerer en ydelse for skattepenge. Ældre mennesker, der ikke længere kan klare alt selv i eget hjem, kan fx komme i en situation, hvor kommunen bestemmer både bolig, mad og pleje for den ældre. Det er sådan noget, man normalt forbinder med kommunistiske stater i 1980erne, men sådan er det stadig i Danmark. I nogle tilfælde bestemmer staten også, hvor man skal arbejde. I Danmark er det klarest i forbindelse med værnepligten, hvor staten har lov til at bestemme, at nogle unge mænd skal arbejde for hæren, søværnet eller luftvåbnet i en periode på 3 måneder - uanset om den unge mand har lyst eller ej. Også selv om han synes, at der er tale om underbetaling af hans arbejdskraft. I forhold til opsparing har staten bestemt, at en del af pensionsindbetalingerne skal ske til statens eget selskab, ATP. Staten har også bestemt, at man skal opspare til ferie gennem FerieKonto. Her kan man ikke få udbetalt sine egne penge, hvis man fx har brug for dem til et indskud til en lejlighed. Nej, man skal dokumentere, at man holder ferie for at få sine egne penge udbetalt. For det andet er det vigtigt, at borgerne er frie til at indgå aftaler med hinanden. Måske vil du spørge, om det ikke giver sig selv. Men der er faktisk en række situationer, hvor staten blander sig i helt frivillige aftaler. Et eksempel er huslejeloven, som blev skabt lige efter 2. verdenskrig (som en midlertidig lov!). Her er det bestemt, at staten kan underkende en aftale indgået frivilligt mellem en udlejer og en lejer og nedsætte den aftalte pris, altså huslejen. Et andet eksempel, der ikke er fra Danmark, er minimumsløn. I nogle lande har politikerne bestemt, at man mindst skal give en vis løn for lovligt at kunne tilbyde en person arbejde. Hvis man ikke er særlig dygtig, men gerne vil arbejde til en lav løn i en periode for lære at blive dygtig, så kan staten altså udelukke en fra at få et arbejde. For hvem vil ansætte en person til en højere løn, end hans arbejde er værd? Love om minimumsløn bryder derfor med princippet om frivillige aftaler, og konsekvenserne beskrives typisk som at fjerne de nederste trin på karrierestigen for de svageste på arbejdsmarkedet.

7 Et tredje punkt er den frie adgang til at etablere en virksomhed på et marked og konkurrere. Økonomisk frihed handler også om muligheden for at udfolde sit fulde erhvervspotentiale. Hvis man får en god forretningside, skal man som udgangspunkt have lov til at realisere den og blive iværksætter. Politikerne kan gøre det svært at starte og drive en virksomhed gennem regulering, og det gør det vanskeligere at realisere sin forretningside. Nogle former for regulering kan endda gøre det helt umuligt at tilbyde sit produkt på markedet. I Danmark kan man fx ikke etablere sig som apoteker, med mindre man først uddanner sig farmaceut. Det er ikke nok at ansætte en farmaceut til at rådgive kunderne om medicinen! En endnu større udfordring i Danmark er dog, at man er udelukket på forhånd på de områder, hvor det offentlige bestemmer ydelserne og tit også producerer dem. Det er fx tilfældet på ældreområdet, hvor kommunen bestemmer, hvem der må bygge og drive plejehjem. Kommunerne har også en såkaldt anvisningsret, så kommunen bestemmer, hvem der må behandle det affald, du smider i skraldespanden. Og selv om kommunen ikke behøver spørge til prisen for affaldsbehandling, så sender kommunen regningen videre til dig. Når det offentlige på den måde udelukker konkurrence fra starten af, så er det lige meget, om man finder en helt ny og bedre måde at gøre tingene på, som giver billigere og bedre produkter. Den idérige iværksætter er udelukket på forhånd, og det taber både iværksætteren og forbrugerne på. Det fjerde og sidste punkt er beskyttelse af personer fra andre, som vil tage noget, der ikke er deres, eller som vil udøve vold. Det er klart, at det ikke er særlig interessant for dig at blive iværksætter og tage en stor risiko eller bare at arbejde ekstra hårdt for at tjene flere penge, hvis staten eller andre uden videre kan tage det hele fra dig. Det ødelægger alle de gode grunde til at tænke langsigtet, yde en ekstra indsats, opspare til alderdommen eller tage en risiko for måske at få succes, når ejendomsrettens ukrænkelighed ikke bliver opretholdt. Derfor er det helt centralt for borgernes frihed, at de ikke fra den ene dag til den anden risikerer at få frataget deres hus, formue, virksomhed eller anden ejendom. Forskningen viser, at økonomisk frihed er vigtig Ovenstående viser konkrete begrænsninger i den økonomiske frihed. Men det er ikke muligt ud fra eksemplerne at sige noget overordnet om den økonomiske frihed i Danmark. Og det er helt umulig, at afgøre i hvilken retning Danmark udvikler sig eller at sammenligne den økonomiske frihed i Danmark med andre landes økonomiske frihed. Uden et måleværktøj, der kan afdække niveauet af økonomisk frihed, er det heller ikke muligt for forskere at undersøge, hvordan økonomisk frihed påvirker samfundsudviklingen. Det er baggrunden for, at den canadiske tænketank Fraser Institute i 1986 indledte en møderække med i alt ca. 60 økonomer (herunder de tre nobelprismodtagere i økonomi Milton Friedman, Gary S. Becker og Douglass C. North) om, hvordan man kunne sammenligne graden af økonomisk frihed på tværs af lande. Møderne resulterede i indekset Economic Freedom of the World, som første gang udkom i I dag er datamaterialet udbygget, så det dækker perioden Det har givet forskere i hele verden mulighed for at lave flere hundrede videnskabelige studier, der undersøger konsekvenserne af øget økonomisk frihed. Fra disse studier er der en bred enighed om, at mere økonomisk frihed bl.a. fører til højere vækst og velstand.

8 Hvis man laver et simpelt plot med økonomisk frihed og velstand, så ser man også en klar, statistisk sammenhæng: En højere score på økonomisk frihed er forbundet med et højere velstandsniveau, jf. figur 1. 1 Anm.: Kilde: Den røde firkant er Danmark. Der er brugt PPP-korrigerede USD for BNP pr. indbygger. Alle 149 lande med data for Economic Freedom i 2012 og BNP pr. indbygger i 2012 indgår. CEPOS på baggrund af data fra World Banks World Development Indicators og Economic Freedom of the World Database. Andre videnskabelige studier har fokuseret på fattigdom og konkluderet, at økonomisk frihed reducerer fattigdom betydeligt. Det gælder både, når man ser på absolut fattigdom (hhv. $1 og $2-grænser) og fattigdomsindikatorer fra OECD s Your Better Life Index. Det tyder på, at økonomisk frihed ikke kun er til gavn for de bedst stillede i samfundet, men at de fattige også bliver stillet bedre med højere økonomisk frihed og mindre statslig indblanding. 1 De lande, der ligger langt fra trendlinjen og dermed falder udenfor, er fortrinsvis oliestater, som i høj grad baserer økonomien på at udvinde råstoffer og i mindre grad på borgernes foretagsomhed. Yderst til venstre findes fx Venezuela. Og blandt landene med meget høj velstand og en økonomisk frihed på ca. 7,5 finder vi fx Qatar, Kuwait, Brunei, Norge og Saudi Arabien. Hvis man korrigerer for dette samt andre baggrundsvariable, så stiger forklaringensgraden yderligere.

9 Figur 2 viser, at indkomsterne for de 10 pct. fattigste er højere i lande med mere økonomisk frihed. Anm.: i Kilde: Simplet gennemsnit for landenes årlige købekraftskorrigerede indkomst pr. indbygger for de 10 pct. fattigste 2012 (2011-PPP USD). Gengivet fra Economic Freedom of the World: 2014 Annual Report, som bruger data fra World Development Indicators.

10 Hvordan måles økonomisk frihed og hvorfor? Den canadiske tænketank Fraiser Institute måler økonomisk frihed ud fra 42 parametre, som er fordelt på fem områder. Områderne er: Størrelse af den offentlige sektor (142) Retssystem og ejendomsret (13) Sundt pengevæsen (12) Frihandel (14) Regulering (28) Tallene i parentes viser Danmarks placering ud af de 152 lande. Danmark ikke er i den absolutte top på nogen af de fem områder, men det er tydeligt, at vi har en udfordring på især et af områderne, nemlig størrelsen af den offentlige sektor. Det er en god ting at være kritisk. Alt skal ikke tages for gode varer. Det gælder ikke mindst, når vi taler om grundlæggende samfundskonstruktioner. Derfor er der to centrale spørgsmål, vi skal have styr på, før vi kan bruge Economic Freedom of the World Indeks som guide til fx at forbedre det danske samfund. Det første er, om vi kan stole på de data, som bliver brugt i indekset. Det korte svar er ja. Fraser Institute har en sund tilgang til data. 2 De prioriterer fx åbenhed i forhold til både kilder, data og metode. Det er derfor muligt at kontrollere, om de har gjort det korrekt. Fra et videnskabeligt synspunkt er det meget betryggende. Det andet helt centrale spørgsmål er, hvorfor et lands score på hvert af de 42 parametre (i figur 3) siger noget om den økonomiske frihed i landet. Det handler resten af notatet om. 2 Der er opstillet tre principper for data. For det første foretrækkes objektive data frem for data fra spørgeskemaundersøgelser og vurderinger. For det andet anvendes kun eksterne datakilder, og der anvendes kun data direkte fra lande, når data ikke findes i internationale kilder. For det tredje er det fuld transparens mht. data og metode.

11 2 Kilde: Gengivet fra Economic Freedom of the World: 2014 Annual Report

12 Bagerens hverdag bygger på økonomisk frihed En vigtig indsigt er, at økonomisk frihed ikke er noget abstrakt og akademisk noget. Graden af økonomisk frihed påvirker helt almindelige mennesker i deres dagligdag. Derfor kan man også forklare, hvorfor de enkelte parametre i Economic Freedom of the World er vigtige med udgangspunkt i fx en bager. Størrelse af den offentlige sektor Det har nogle vidtrækkende konsekvenser for den økonomiske frihed for bageren og andre borgere, om politikerne i lav eller høj grad styrer fordelingen af resurser og produkter i økonomien. De penge, politikerne bruger til fx offentligt forbrug, kan borgerne ikke bruge. På en lang række områder er der derfor et valg: Skal borgerne bestemme, hvad der skal købes og forbruges, eller skal valgene foretages af nogle politikere på borgernes vegne. Udfordringerne ved at vælge det sidste er åbenlyse, fordi politikerne ved langt mindre om borgerne og deres behov, end borgerne selv gør. Hvilken kvalitet er den rigtige? Hvilken mængde skal man købe, for at der ikke opstår ventelister eller spild? Og kan man overhovedet tackle det i praksis, hvis man finder ud af, at bageren ønsker en lidt anden løsning (fx på tidspunkter for børnepasning) end de andre borgere? I målingen af økonomisk frihed indgår der derfor parametre, der måler de offentlige udgifter. Det fungerer også som en indirekte måde at måle skattetrykket i landet på. Der er også nogle konsekvenser for bageren som erhvervsdrivende ved et højt offentligt forbrug. Hvis der fx bruges for mange penge på sundhedsvæsnet, så sælger bageren færre brød, fordi der er færre penge tilbage til privatforbrug. Endnu mere problematisk er det dog for bageren, hvis politikerne har bestemt sig for, at hans branche skal være en del af den offentlige sektor. I en lang række andre brancher har den offentlige sektor i stort set monopoliseret produktionen. Det gælder især inden for undervisning, børnepasning, affaldsbehandling samt sundheds- og ældresektoren. Men kommunerne er også involveret i produktion inden for mange andre områder. I Danmark er bagerne private, men hvis det offentlige også bestemte sig for at monopolisere brødproduktionen, så ville vores bager let kunne udelukkes fra markedet. Sådan var det under DDR-regimet. En vigtig pointe er derfor, at hvis produktionen ikke sker i det offentlige, så vil det ske i det private erhvervsliv. Alternativet til offentlige hospitaler er ikke, at folk dør oftere, men at de bliver behandlet på private hospitaler i stedet for på offentlige hospitaler. Og det øger den økonomiske frihed, at folk kan skabe innovation og starte virksomhed på alle produktionsområder. Størrelsen af den offentlige sektor påvirker også folks adfærd. En persons motivation til at arbejde (og evt. blive iværksætter) afhænger dels af alternativet og dels af gevinsten ved succes. Her kan høje overførselsindkomster være et problem, fordi alternativet til at arbejde nemlig at gå ledig - bliver mere attraktiv. Hvis en person er ledig frem for at arbejde, vil det imidlertid reducere den samlede værdiskabelse i samfundet, og i stedet for at skabe sin egen indkomst kommer han til at reducere rådighedsbeløbet for de skatteydere, der skal betale overførselsindkomsten.

13 I forhold til gevinsten ved at arbejde er skatten på den sidst tjente krone desuden vigtig, fordi den bestemmer, hvor attraktivt det er at yde en ekstra indsats eller at tage en ekstra risiko. Med en høj beskatning af indkomst er gevinsten måske ikke stor nok til at udvide med en filial og ansætte nogle flere medarbejdere. Bageren kan også stå i et valg mellem at holde tre eller fire ugers sommerferie. Hvis han kun tager tre ugers ferie, så øger det hans samlede indkomst, og han kan derfor lave nogle sjovere ting med familien i sommerferien. Måske foretrækker familien tre ugers ferie i Frankrig frem for fire uger hjemme. Men hvis skatten på den ekstra uges arbejde er høj, så forsvinder noget af gevinsten. Og når familien alligevel ikke kan få råd til Frankrig-ferien, så bliver de hjemme i fire uger. På den måde kan marginalskatten på indkomst reducere friheden til at foretage det ønskede valg, hvilket i dette tilfælde ville være at arbejde lidt ekstra mod en sjovere ferie. Jo tidligere en høj marginalskat rammer på indkomstskalaen, jo flere borgere bliver påvirket negativt af skatten, og derfor tager målingen højde for dette i Economic Freedom of the World. Retssystem og ejendomsret Beskyttelse af personer og deres ejendom er statens vigtigste opgave. Hvis det er sandsynligt, at staten eller andre på et tidspunkt tager ens ejendom, så fjerner man alle incitamenter til at være innovativ, yde en indsats og tage en risiko. Som bager vil du skulle investere dine egne penge, og du risikerer derfor også at miste dem, hvis forretningen går dårligt. Din arbejdsdag starter typisk kl. 4 om morgenen, og som selvstændig erhvervsdrivende er der ikke nogen maksimal arbejdstid. Det er derfor afgørende, at der er en høj beskyttelse af den private ejendomsret, så du ikke risikerer at miste den potentielle gevinst, hvis bagerforretningen bliver en succes. Beskyttelse af ejendomsretten indgår derfor i måling af økonomisk frihed. Det er også vigtigt, at man kan stole på retsvæsnet. Hvis hverdagen ikke skal domineres af hærværk, tyveri og vold, er det bl.a. nødvendigt med et pålideligt politi til at sikre orden. Det er til glæde for lovlydige borgere og for erhvervsdrivende som vores bager. Det er derfor vigtigt, at politiet tager opgaven på sig og fx efterforsker og (om muligt) anholder de skyldige, når der har været et indbrud. Ellers bliver det fx nødvendigt for bageren at investere i vinduesgitre, kameraer og andre dyre sikkerhedsforanstaltninger. Politiet må desuden ikke være korrupt, så deres prioriteringer og handlinger fordrejes af bestikkelse. Retssager kan ødelægge både forretninger og ejernes liv. Derfor er det også afgørende i et retssamfund, at der er en høj grad af integritet i retssystemet, samt at domstolene er uafhængige af interesser og ikke kan manipuleres. Et groft eksempel kunne være, hvis en anden brødproducent kunne påvirke retsvæsnet til at dømme bageren en straf med det formål at ødelægge bagerens forretning. Eller hvis nogle politikere ikke syntes, at brødudvalget er sundt nok, og de derfor forsøgte at ødelægge forretningen gennem retssystemet. Det er dog ikke kun som erhvervsdrivende, at et sundt retsvæsen er vigtigt. Det gælder også for lønmodtagere og andre borgere. Alle disse retssikkerhedsmæssige forhold indgår via flere parametre i målingen af økonomisk frihed.

14

15 Beslutter bageren sig for at købe nabogrunden (fordi han har succes og vil udvide forretningen), vil handlen skulle godkendes juridisk af staten. Det er forbundet med både omkostninger og ventetid. I ventetiden er sælger og køber fastlåste, og høje omkostninger gør det desuden mindre attraktivt for bageren at udvide forretningen. Omkostningerne trækker også penge ud af bagerforretningen. Penge som ellers ville kunne investeres i forretningen. Det reducerer alt sammen bagerens frihed til at drive sin forretning, og det indgår derfor i målingen. På samme måde er det vigtigt, at juridiske tvister hurtigt og billigt kan blive afgjort. Effekten er, at folk tør indgå aftaler om kredit, dvs. senere betaling. Hvis bageren ved, at det tager årevis at inddrive gæld, eller at sagsomkostningerne vil udgøre en stor del af det skyldige beløb, så vil bageren være mindre villig til at give kredit. Han kan ikke tillade sig at være fleksibel over for kunderne, fordi risikoen, for at pengene ikke kommer ind, er for stor. Selv om en bager måske ikke selv giver kredit særlig ofte, kan problemet ramme ham alligevel. Leverandøren af mel og andre ingredienser til bageren står i samme problem, og derfor kan bageren blive tvunget til at skulle betale kontant for sine råvarer, hvis ikke den juridiske håndhævelse af kontrakter fungerer fornuftigt. Derfor indgår dette også i måling af økonomisk frihed. Sundt pengevæsen Et sundt pengevæsen er karakteriseret ved en vækst i pengemængden lidt over realvæksten i økonomien, en lav og stabil inflation (dvs. prisstigninger i samfundet) og frihed til at handle i andre valutaer, hvis man er utryg ved landets egen valuta. Alle dele indgår i målingen af økonomisk frihed. Det kan virke meget abstrakt, at disse forhold har noget med borgeres hverdag at gøre. Men det er kun, fordi vi i Danmark ikke har oplevet alternativet i mange år. For vores bager vil dagligdagen blive meget besværlig uden et sundt pengevæsen. Man kan fx forestille sig en situation på kontoret, hvor bageren skal bestille mere hvedemel. Nu fortæller leverandøren ham, at prisen er steget med 10 pct. siden sidste måned. Det er ny information. Skal bageren købe af den samme leverandør alligevel? Eller skal han eksperimentere med nye brødtyper med et lavere hvedeindhold? Det afhænger af årsagen til prisstigningen. Hveden kan være steget, fordi flere mennesker i verden har fået smag for hvedebrød. Der er derfor sendt et prissignal ud fra alverdens bagere om, at hvede er eftertragtet. Når efterspørgslen er steget, så driver det verdensmarkedsprisen på hvede op. Det vil landmænd i hele verden bemærke, og de vil overveje at producere mere hvede og mindre af andre kornsorter i næste sæson. Men på kort sig vil bageren få nogenlunde samme pris hos andre leverandører, hvilket bageren kan finde ud af ved at se på verdensnoteringerne på hvede. Til gengæld ved han nu, at hvede er blevet dyrere i forhold til havre og andre kornsorter. Det kan derfor være en god idé at eksperimentere med andre sammensætninger af mel og korn i brødet som erstatning for hvede. Hvis det lykkes at lave et lækkert brød med et lavt hvedeindhold, så kan bageren tilbyde brød til en lavere pris end konkurrenterne og dermed lokke deres kunder til. Kunderne får også ny information, idet hvedebrød er blevet dyrere end fx rugbrød. Så måske vil det være bedre for familien Hansen at købe et rugbrød mere og et franskbrød mindre.

16 En anden grund til prisstigningen kan være, at leverandøren er gået fra at være en billig leverandør til en dyr leverandør. Hvis det er tilfældet, så bør han ringe rundt til andre leverandører og indhente tilbud. Hvis han ikke gør det, så bliver bagerens brød dyrere at producere end konkurrenternes brød, og han mister enten kunder eller penge til at dække investeringerne. Men indhentning af tilbud tager tid, som bageren hellere vil bruge i butikken eller hos sin familie. En tredje mulighed er dog, at hveden er steget i pris, fordi mængden af penge i samfundet er steget langt mere end mængden af produkter. Det fører til generelle prisstigninger på varer og tjenesteydelser. Prisforholdet mellem hvede og havre er derfor det samme, og derfor bør den øgede pris på hvede få bageren til at øge priserne på alt brød uanset kornsammensætning. Problemet er, at to eller alle tre ting kan ske på samme tid, hvilket gør det meget svært for bageren at købe de rigtige mængder, udvikle de rigtige brød og sætte priserne rigtigt i butikken. Og bageren køber ikke kun hvedemel, men også gær, salt, smør, vanilje, solsikkefrø og en lang række andre råvarer til produktion. Høj inflation skaber således en situation, hvor prissignalerne i økonomien bliver delvist ødelagt. Hverken producenter, importører og andre grossister eller forbrugere kan være sikre på, at de træffer fornuftige valg, når inflationen er høj. Ved hyperinflation opstår endnu flere problemer, fordi pengene mister værdi så hurtigt. Derfor kan lønmodtagerne ikke vente til måneden er slut til at få lønnen udbetalt. De vil derimod have pengene på dagsbasis og løbe til butikkerne for at dagligvarer. Næste dag er pengene nemlig langt mindre værd. Inflation er også med til at udhule værdien af opsparing, og derfor reducerer det muligheden for fx at planlægge sin alderdom, hvilket også reducerer den økonomiske frihed. Muligheden for at åbne bankkonti i anden valuta reducerer dette problem. Det kan også afhjælpe nogle af de ovenstående problemer, som høj inflation giver anledning til, at man kan handle i fremmed valuta. Det er dog at betegne som en sekundær løsning, som borgerne bør have mulighed for at vælge. Frihandel Selvforsyning fungerer ikke i praksis. Det gælder, når vi ser på den enkelte familie, og når vi ser på et helt land. Naturgivne forskelle (fx ved bananproduktion) og specialisering (fx ved bilproduktion) skaber grundlag for gensidige fordele ved handel. Alle bliver rigere af at handle med hinanden. Dine forbrugsmuligheder bliver mangedoblet ved at åbne for produkter fra udlandet. Tjek selv hvor mange ting du bruger i din hverdag, hvor der indgår materialer fra udlandet. Det er næsten alt. Og mulighederne for også at sælge til udlandet skaber et potentiale for kun at arbejde med det, du er bedst til og at specialisere dig maksimalt. Netop det er fundamentet for høj værdiskabelse og dermed høje lønninger. Begrænsninger på frihandel som toldsatser, tekniske handelshindringer og administration i forbindelse med import og eksport trækker derfor den økonomiske frihed ned.

17 Igen kan vi se de praktiske konsekvenser af mindre økonomisk frihed ud fra bagerens hverdag. Der indgår nemlig en lang række råvarer fra udlandet i bagerens produktion, og en forudsætning for det er, at det overhovedet er muligt at importere disse varer. Produktstandarder og andre tekniske handelshindringer kan gøre det umuligt at importere bestemte varer til produktionen. Det gælder fx for GMO-produkter, hvor et importforbud i praksis har samme virkning som en uendelig høj importtold. Det betyder, at uanset om bagerens kunder ønsker at købe brød med disse ingredienser, så er det ikke muligt for bageren at tilbyde det lovligt. En sideeffekt er, at priskonkurrencen mellem producenter af ingredienser bliver mindre, så bageren - og i sidste ende forbrugeren - kommer til at betale for meget for råvarerne. Både bagerens og kundernes handlemuligheder er derfor blevet begrænset på flere måder. I en lidt mildere form kan staten gøre det dyrt at importere varer til bagerforretningen ved at besværliggøre administrationen ved import. Hvis bageren ser en mulighed for at eksportere fx frostbrød, så er det også vigtigt, at det ikke er unødigt besværligt. Eksport udgør en mulighed for at øge indtjeningen ved at nå ud til en større kundegruppe. Hvis staten begrænser denne mulighed, så er der et direkte tab for bageren. Forskellige reguleringsmæssige handelshindringer indgår derfor i målingen af økonomisk frihed. Told på importvarer (fx valnødder) har den virkning, at brød med indhold af importvarer bliver dyrere. Det betyder for det første, at ens løn bliver mindre værd, fordi priserne bliver højere end uden told. Borgernes købekraft og dermed velstand bliver altså mindre, når man pålægger varer fra udlandet en afgift. En anden virkning er, at priserne på de forskellige brød ændrer alt efter indholdet af de råvarer, der er pålagt told. Det skævvrider forbruget. Nogle at bagerens kunder vil fx vælge et andet brød, end det de ville have købt uden told, fordi tolden har gjort deres foretrukne brød for dyrt. Kunderne er derfor dårligere stillet. Denne form for skævvridning af forbruget sker mellem indenlandsk producerede varer og import (æbler vs. bananer). Men det sker også mellem forskellige importprodukter (biler vs. iphones). De forskellige effekter af importtold indgår i målingen af økonomisk frihed. Det er forbundet med økonomisk frihed, at bl.a. bageren har mulighed for at tiltrække investeringer fra udlændinge, at der er fri bevægelighed for kapital, og at forretningsforbindelser og andre udenlandske gæster kan komme ind i landet på besøg. Omvendt kan begrænsninger på valutahandel reducere friheden, og sortbørshandel er symptom på de udfordringer valutaregulering skaber for borgerne. Alle disse dele indgår derfor også i målingen af økonomisk frihed. Regulering Regulering kan reducere den økonomiske frihed for borgerne væsentligt. Economic Freedom of the World opdeler reguleringen i hhv. regulering af lånemarkedet, regulering af arbejdsmarkedet og regulering af erhvervslivet. Det giver et fint overblik. Reguleringen af erhvervslivet handler om, hvor besværligt det er at starte en virksomhed, løbende at overholde erhvervsreguleringen og håndtere skattebetalingen. Desuden indgår det negativt, hvis det er nødvendigt at erhverve en licens eller at bestikke embedsmænd for at kunne drive virksomhed.

18 Vores bager mærker disse forhold helt konkret i sin hverdag. Det er mindre attraktivt for ham overhovedet at starte sin forretning, hvis det er tilstrækkelig besværligt at få virksomheden registreret og få de nødvendige godkendelser. Eventuelle licenser og bestikkelse virker på samme måde. Hvis han beslutter sig for at blive iværksætter, så vil han fremadrettet skulle bruge en masse tid på skatteafregning og andre indberetninger til myndighederne, ligesom bageren skal holde sig orienteret om ændringer i erhvervsreguleringen, så han ikke kommer til at gøre noget ulovligt. Det er tid, som bageren helt sikkert hellere vil bruge på at bage brød eller holde fri, men indirekte kommer staten til at lægge beslag på hans tid gennem reguleringen. En yderligere udfordring ved regulering kan være, hvis det begrænser bageren, hans konkurrenter og andre erhvervsdrivende fra at gøre tingene på en ny og smartere måde, som imidlertid falder ved siden af den gældende regulering. Bageren kan fx ikke være en del af et hypermarked i Danmark pga. planloven. En af konsekvenserne ved regulering kan derfor være, at erhvervslivet bliver mindre dynamisk, så kunderne oplever et dårligere udbud af produkter og generelt højere priser. I andre tilfælde kan selve reguleringen skabe innovation, der kun er relevant pga. lovgivning. Det fører til spild, som gør samfundet mindre velstående. Disse forhold indgår i målingen af økonomisk frihed. Regulering af arbejdsmarkedet kan potentielt både reducere friheden for både bageren og eventuelle medarbejdere i bagerbutikken. Hvis det er vanskeligt at ansætte personer pga. lovgivning og administration, så vil bageren forsøge at klare sig med færre ansatte end ellers. Er det oven i købet er svært eller dyrt at fyre en ansat, så øger det risikoen for bageren. I nogle lande har man haft regler, der sikrede livstidsansættelse, så en iværksætter ikke kunne fyre medarbejdere. Det siger sig selv, at en person, der overvejer at ansætte en anden person, skal være ret sikker på, at man ikke kan undvære en ekstra medarbejder. For hvad gør bageren eksempelvis, hvis færre køber hans brød, og han derfor ikke har brug for en ekstra i butikken? Derfor sikrer regler om livstidsansættelse nærmere, at folk ikke kan finde arbejde. Og det var jo ikke meningen. Det kan også være en udfordring, hvis der er en masse regulering af arbejdstid, fordi det kan gøre det sværere for bageren og hans medarbejder selv at aftale arbejdstidsforhold, som får forretningen til at fungere i praksis. Når der er rigide regler for lønmodtageres arbejdstid, så ender problemerne bare hos arbejdsgiveren. Det er ikke nødvendigvis optimalt for hverken bageren eller hans ansatte. Restriktioner som ovenstående indgår i målingen af økonomisk frihed. Det gør værnepligt også. For er der noget, der hæmmer den økonomiske frihed for en borger, så er det at blive tvunget til at arbejde for staten mod sin vilje. Værnepligt er netop en pligt, som de udtrukne ikke kan undslå sig, uden at det har konsekvenser. På kapitalreguleringen måler Economic Freedom of the World, om det indenlandske marked for långivning er baseret på normale markedsvilkår, eller om långivningen fx sker med politisk indblanding. Privatejede banker har et klart incitament til at låne ud til de projekter, som ser mest lovende ud. Hvis de skal udlåne til mere usikre investeringer, så vil de forlange noget ekstra for risikoen, hvilket typisk er en højere rente, eller at der stilles sikkerhed for udlånet. Er staten derimod ejer af banken, så kan der komme andre hensyn i spil. Bryder den politiske ledelse sig fx om projektet? Sender projektet de rigtige politiske signaler osv.? Måske synes politikerne er der bliver bagt rigeligt med brød, og dømmer bagerens iværksætterdrøm ude. For at undgå at ikke-forretningsmæssige hensyn kommer til at afgøre, om man kan låne eller ej, skal de private aktører og det private udlån være dominerende på markedet. Forskellige former for rentekontrol hæmmer også et velfungerende lånemarked, og derfor tæller det også ned i målingen af økonomisk frihed.

19 Afslutning Økonomisk frihed har betydning for den enkelte borgers hverdag. Uanset om man er forbruger, arbejdskraft eller kapitalist, så er vi bedre stillet med en høj økonomisk frihed. Og borgerne er ofte alle tre dele. Selv med udgangspunkt i en bagers dagligdag kan man forstå hvor essentielt det er at have økonomisk frihed. Det er selve forudsætningen for overhovedet at kunne være fx bager. Når mennesker bliver sat fri til at bestemme over deres eget økonomiske liv, så fører det en masse dynamik med sig. Flere får mulighed for at realisere deres potentiale. Nye idéer bliver til ny produkter. Nye virksomheder opstår. Forbrugerne får flere valgmuligheder, og øget konkurrence sikrer lave priser. Alle vinder. Derfor er det også helt naturligt, at øget økonomisk frihed fører til højere vækst, større velstand og mindre fattigdom. Alt andet ville være mærkeligt. Frihed og velstand går hånd i hånd.

20

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

Selskabsskatten betales af lønmodtagerne. Af Otto Brøns-Petersen

Selskabsskatten betales af lønmodtagerne. Af Otto Brøns-Petersen Selskabsskatten betales af lønmodtagerne Af Otto Brøns-Petersen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere på de

Læs mere

Økonomi er sund fornuft. Del 3. Den marginale nytte må ikke overskride de marginale omkostninger

Økonomi er sund fornuft. Del 3. Den marginale nytte må ikke overskride de marginale omkostninger Økonomi er sund fornuft Del 3. Den marginale nytte må ikke overskride de marginale omkostninger 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender

Læs mere

Økonomi er sund fornuft. Del 2. Vi må vælge! Varer og ressourcer er knappe goder

Økonomi er sund fornuft. Del 2. Vi må vælge! Varer og ressourcer er knappe goder Økonomi er sund fornuft Del 2. Vi må vælge! Varer og ressourcer er knappe goder 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Økonomi er sund fornuft. Del 1. Incitamenter gør en forskel

Økonomi er sund fornuft. Del 1. Incitamenter gør en forskel Økonomi er sund fornuft Del 1. Incitamenter gør en forskel 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere på de gymnasiale

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Derfor ER TOPSKAT ET PROBLEM. Af Mads Lundby Hansen

Derfor ER TOPSKAT ET PROBLEM. Af Mads Lundby Hansen Derfor ER TOPSKAT ET PROBLEM Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere på de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Arbejdsudbud og beskæftigelse. Af Ivan Erik Kragh

Arbejdsudbud og beskæftigelse. Af Ivan Erik Kragh Arbejdsudbud og beskæftigelse Af Ivan Erik Kragh 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere på de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Målbare mål. Ikke målbare mål. Fig. 14.1 De samfundsøkonomiske mål.

Målbare mål. Ikke målbare mål. Fig. 14.1 De samfundsøkonomiske mål. De samfundsøkonomiske mål Økonomisk vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn til

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed?

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Private Banking Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Ekstra opmærksomhed giver tryghed Private Banking er for dig, der har en formue med en kompleks sammensætning og en størrelse, der rækker et

Læs mere

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver.

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver. Opgave 1c I perioden er lageret formindsket, men en omsætningshastighed på 3 gange er ikke godt. Der er alt for mange penge ude at hænge hos varedebitorene, de skal gerne hjem igen hurtigere. Det er positivt,

Læs mere

Arveafgiften hæmmer opsparing og investeringer

Arveafgiften hæmmer opsparing og investeringer Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 21. marts 2014 Arveafgiften er en ekstra kapitalskat, der kommer oven på den eksisterende aktie- og kapitalindkomstbeskatning, når værdier går

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Det danske skattetryk

Det danske skattetryk NOTAT 15-0433 - LIFO - 10.04.2015 KONTAKT: Lil Foged - LIFO@FTF.DK - TLF: 33 36 8852 Det danske skattetryk Målt som andel af BNP er skatten høj i Danmark, men der er mange nuancer i debatten. Skatteministeriet

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION Denne analyse, lavet i dec. 2006, viser, at ca. 30 % af de organiserede små og mellemstore virksomheder har for lille eller ingen pension eller formue, selvom

Læs mere

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013 Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen Kemi & Life Science Generalforsamling Korsør 12. marts 2013 Stilstand fordi vi er ramt af Tillidskrise Finanspolitisk stramning Høje oliepriser Ny regulering

Læs mere

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika

Læs mere

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Den 1. august 007 Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Regeringen fremlægger i dag tre store, markante og visionære planer for Danmarks

Læs mere

SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing?

SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing? 31.03.2009 SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing? Der kan være rigtig mange gode argumenter for og imod at hæve sin SP-opsparing. Er man blandt dem, der har et reelt

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Resultater 2009-2014 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror på Vi

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 12 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 33 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Recap: Økonomien på langt sigt Kapitel 25: Vækst

Læs mere

Ja, i andre sammenhænge

Ja, i andre sammenhænge Bygge- og anlægsbranchen sidder stadig i en kreditklemme Denne undersøgelse er blevet gennemført siden 2009. Det betyder, at det nu er muligt at vurdere udviklingen i et længere perspektiv. I bygge- og

Læs mere

Priskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel

Priskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel riskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel eller overskudsudbud på markedet. Eksempel maksimalpris på maks : Overskudsefterspørgsel maks

Læs mere

Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32. 2. februar 2015

Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32. 2. februar 2015 Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 2. februar 2015 De nordiske velfærdssamfund deler en række karakteristika. Der er et forholdsvis højt velstandsniveau i alle de nordiske lande.

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32. 26. februar 2015

Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32. 26. februar 2015 Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 6 6. februar Nordisk best practice eller schweizisk offentlig sektor kan sende Danmark i top på økonomisk frihed En lang række videnskabelige studier har

Læs mere

Jyske Invest Favorit Obligationer håndplukkede obligationer med vinderpotentiale. Udgået materiale

Jyske Invest Favorit Obligationer håndplukkede obligationer med vinderpotentiale. Udgået materiale Jyske Invest Favorit Obligationer håndplukkede obligationer med vinderpotentiale 2 Jyske Invest favorit obligationer De bedste af 200.000 obligationer i én portefølje Obligationer i porteføljen sikrer

Læs mere

Høringssvar til lovforslag L 30 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven,

Høringssvar til lovforslag L 30 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, Dato 24. november 2011 Side 1 af 6 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 2100 København Ø Sendes til Peter.Bak@Skat.dk Høringssvar til lovforslag L 30 - Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

De konservative og personskatten

De konservative og personskatten i:\oplæg-skat-mh-bm.doc Af Bent Madsen 25.maj 2000 og Martin Hornstrup De konservative og personskatten RESUMÉ De konservative vil fjerne mellemskatten og reducere topskatten, så ingen skal betale mere

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

RÅDGIVNING REVISION OG REGNSKAB SKAT KORT NYT MOMS KORT NYT

RÅDGIVNING REVISION OG REGNSKAB SKAT KORT NYT MOMS KORT NYT RÅDGIVNING REVISION RÅDGIVNING ØKONOMISK VEJLEDNING REVISION OG REGNSKAB INDSIGT OG FORSTÅELSE SKAT KORT NYT MOMS KORT NYT Nyt fra Roesgaard & Partners December 2015 Rådgivning - økonomisk vejledning Husk

Læs mere

Valutarisiko eksempel 1

Valutarisiko eksempel 1 MARTS 2010 Bank og FINANS derivater Et risikost yringsredskab Finanskrisen har sat fokus på pengeinstitutters og virksomheders behov for at fjerne finansielle risici. Særligt ses en interesse for justering

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske

Læs mere

Aktieløn - den nye trend

Aktieløn - den nye trend Aktieløn - den nye trend Lagernummer: 4412050020 Udgivet af Politisk-Økonomisk Sekretariat Januar 2005 Oplag: 5.000 stk. Weidekampsgade 8 P.O.Box 470 0900 København C Telefon: 33 30 43 43 E-mail: hk@hk.dk

Læs mere

Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne

Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne Resultat: Flere større udbud i kommunerne To tredjedele af de tekniske chefer i de kommuner, som skal lægges sammen, forventer, at

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

> 4.00. Virkelyst og iværksætteri. Australien er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige

> 4.00. Virkelyst og iværksætteri. Australien er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige Side 48 Virkelyst og iværksætteri Sådan ligger landet > 4.00 7(4) Danmark Virkelyst og iværksætteri Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for virkelyst og iværksætteri er det land, som klarer

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

Topskatten gør Danmark fattigere

Topskatten gør Danmark fattigere DI Den 16. oktober 2013 BEDI/JCB Topskatten gør Danmark fattigere Uden topskat ville velstandsniveauet i Danmark vokse med knap 16 mia. kr.; men det koster kun statskassen godt 7 mia. kr. at afskaffe topskatten,

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF 9. januar 2002 Af Lise Nielsen ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF Resumé: OLIEPRISCHOK Det vil være for drastisk at sige, at oliekriser hører fortiden til. Men det er på den anden side

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet:

Læs mere

FLEXINVEST FRI- FAKTAARK

FLEXINVEST FRI- FAKTAARK FLEXINVEST FRI- FAKTAARK - professionel investeringspleje til private investorer Danske Bank A/S. CVR-nr. 61 12 62 28 - København Når værdipapirer overvåges dagligt, giver det bedre muligheder for et godt

Læs mere

[A. Kendskab] [B. Forståelse] [Info] Hvor meget kender du til konkurrenceloven? [INTW: EFTER AT VÆRE STILLET OM TIL RETTE PERSON]

[A. Kendskab] [B. Forståelse] [Info] Hvor meget kender du til konkurrenceloven? [INTW: EFTER AT VÆRE STILLET OM TIL RETTE PERSON] [Introduction] Goddag mit navn er, og jeg ringer fra Epinion. Vi er i øjeblikket i gang med en undersøgelse blandt danske virksomheder for Konkurrence og Forbrugerstyrelsen. Må jeg i den forbindelse have

Læs mere

flexinvest forvaltning

flexinvest forvaltning DANSkE FORVALTNING flexinvest forvaltning aktiv investeringspleje og MuligHed for Højere afkast Professionel investeringspleje for private investorer Når værdipapirer plejes dagligt, øges muligheden for,

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

Guide til investering

Guide til investering Guide til investering Som investor i Nordea Invest kan du vælge den sammensætning af aktier og obligationer, der passer til din profil Risikospredning, gode afkastmuligheder og professionel investeringskompetence.

Læs mere

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr.

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 8. september 2011 Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. I dette notat belyses niveauet for brugerbetaling på sundhedsydelser

Læs mere

Alt i alt ser dansk økonomi stadig ud til at opleve en meget svag fremgang i resten af 2014. Og udviklingen tegner til at fortsætte ind i 2015.

Alt i alt ser dansk økonomi stadig ud til at opleve en meget svag fremgang i resten af 2014. Og udviklingen tegner til at fortsætte ind i 2015. Notat Danske Fysioterapeuter Velkommen til Økonomisk Nyhedsbrev Dato: 28. oktober 2014 Dette nyhedsbrev er til dig, der driver fysioterapeutisk virksomhed. Her kan du blive klogere på, hvordan dansk økonomi

Læs mere

Nykredit Privat Portefølje individuel rådgivning og formuepleje

Nykredit Privat Portefølje individuel rådgivning og formuepleje Nykredit Privat Portefølje individuel rådgivning og formuepleje Nykredit Privat Portefølje Invester i din fremtid Hvilke forventninger har du til fremtiden? Ved du, om de er realistiske, sådan som din

Læs mere

HOLDNINGER OG IVÆRKSÆTTERE RESUMÉ

HOLDNINGER OG IVÆRKSÆTTERE RESUMÉ HOLDNINGER OG IVÆRKSÆTTERE RESUMÉ 1 INDHOLD 3 Forord 4 Indledning 4 Konklusioner 5 Metode og datagrundlag 6 Karaktertræk hos iværksættere, lønmodtagere og deres forældre 7 Motivation hos iværksættere,

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

DANSK ØKONOMI I EN GLOBAL VERDEN Handel, konkurrenceevne og innovation

DANSK ØKONOMI I EN GLOBAL VERDEN Handel, konkurrenceevne og innovation DANSK ØKONOMI I EN GLOBAL VERDEN Handel, konkurrenceevne og innovation September 2015 Peter Kjær Kruse-Andersen Danmark en lille åben økonomi i en stor verden men verden er blevet mindre Værdiafgift (udgift/import

Læs mere