Nr. 6 Oktober årgang. Drop martyrrollen 5000 nye fleksjob på et år Bekæmp egoismen Mads Skjern og Kaj Holger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr. 6 Oktober 2008 2. årgang. Drop martyrrollen 5000 nye fleksjob på et år Bekæmp egoismen Mads Skjern og Kaj Holger"

Transkript

1 Nr. 6 Oktober årgang Drop martyrrollen 5000 nye fleksjob på et år Bekæmp egoismen Mads Skjern og Kaj Holger

2 Indhold Leder side 3 Drop martyrrollen og tag ansvar for dit liv side 4 Skejby Sygehus siger ja til unikt designprojekt side nye fleksjob på et år side 8 Hvem er medforfatter på dine livsfortællinger? side 10 Bekæmp egoismen begynd hos dig selv side 14 Mange nye bundlinjer side 15 Den danske model er også fremtidens model side 16 Farvel til Mads Skjern og Kaj Holger side 17 Ikke held men dygtighed side 18 Klods Hans-prisen side 19 Huset Venture Syddanmark i selskab med mere end 120 virksomheder side 21 Åbning af Huset Venture Ikast-Brande og nyt kompetencecenter side 20 Flisebal side 22 Ministerbesøg i Huset Venture side 23 Claus Ormslev Peter Jørgensen Mikael Hasle Anne-Dorte Boa Kock Fleksicurity, nr. 6, oktober 2008 magasin om det rummelige arbejdsmarked. Uafhængigt af myndigheder, interesseorganisationer og politiske holdninger vil magasinet medvirke til at være debat- og jobskabende inden for rammerne af det rummelige arbejdsmarked. Fleksicurity udkommer fire gange om året. Ansv. i forhold til presselovgivningen: Direktør Peter Jørgensen, Huset Venture Redaktion: Claus Ormslev I redaktionen: Mikael Hasle, Lars Holstein, Peter Jørgensen, Kjeld Søndergaard, Anne-Dorte Boa Kock Sekretariat: Eva Sloth Grafisk produktion: hv-grafisk Huset Venture Tlf Oplag: Kontakt: Fleksicurity Huset Venture Stavtrupvej 34, 8260 Viby J Telefon: redaktion annoncer Web: Annoncepriser: Se Kjeld Søndergaard Eva Sloth

3 En stribe gode nyheder midt i en krisetid Peter Jørgensen, direktør for Huset Venture Et hurtigt blik på avisernes forsider gennem de seneste uger fortæller om verdensomspændende krise i den finansielle sektor, truende islandsk statsbankerot, en økonomisk nedtur der batter, stigende priser på madvarer. I sandhed ikke noget, der kalder på optimismen. Derfor kan det også være urimeligt svært at trænge igennem med en god nyhed. Vi gør alligevel forsøget. Og vi nøjes ikke med en enkelt. Vi snupper en hel stribe: For det første er der inden for det seneste år oprettet nye fleksjob. Det tyder på, at arbejdsgiverne har indset det gode i fleksjobordningen, der gør det muligt at mennesker, der måske er udbrændte eller nedslidte at blive på arbejdsmarkedet og for andre med funktionsnedsættelser - at komme ind. For det andet er antallet af fleksjobbere på ledighedsydelse faldet for første gang i de seneste mere end to år. Tallet har ligget stabilt omkring de siden 2006 men i sidste kvartal var der under på ledighedsydelse. For det tredje er der stadig efterspørgsel på arbejdskraft i Danmark. Ganske vist er der tegn på afmatning inden for enkelte fag for eksempel byggeriet. Men til forskel fra mange andre lande er både regering, arbejdsgivere og lønmodtagere i Danmark enige om, at ledigheden fortsat vil forblive lav og at der stadig er mangel på hænder. Og for det fjerde er både arbejdsgivere og fagbevægelse herhjemme enige om at holde fast i den danske model, der har gjort Danmark verdensberømt under navnet flexicurity. Det er den ordning, hvor arbejdsmarkedets parter selv forhandler sig frem til overenskomster, og hvor der er spundet et socialt sikkerhedsnet ud under arbejdstagerne i form af arbejdsløshedskasserne. Til gengæld er der ikke megen opbakning at hente fra fagbevægelsen, når det gælder regeringens planer om afkortning af dagpengeperioden, tidsbegrænsning af fleksjob og førtidspensioner og tanken om, at syge mennesker skal gå på arbejde. Den finansielle pessimisme herhjemme bør nok justeres ind efter danske forhold. Vi er ikke helt i samme båd som USA, Island og andre nationer, hvor lån til projekter er blevet finansieret med lån fra en evigt snurrende låne-karrusel, der nu er ude af drift. Det kunne også give anledning til tanker om, hvorfor vi har ladet os trække rundt i manegen af banker og finansielle institutioner. Er den økonomiske verden overhovedet skruet sammen, så den passer til den virkelighed, danskeren møder? Måske kunne socialøkonomisk tankegang få en lettere gang på jord, når vi nu har været vidner til den aktuelle nedtur? Og er vi som mennesker overhovedet klædt på til fremtiden? Disse emner blev belyst på Fleksicuritys temadag om fremtidens arbejdsmarked i september. Læs om det inde i bladet. Når en betydelig del af danskerne har fundet plads i rammerne af det rummelige arbejdsmarked, er det fortsat værd at understrege, at mange stadig står udenfor. Ikke bare de knapt på ledighedsydelse, men også førtidspensionister, som Socialforskningsinstituttet ser store jobmuligheder i. Dette kunne give det håb, at mange fortsat vil få mulighed for job i det rummelige arbejdsmarked og at det ikke bliver de seneste ansatte i fleksjob, der ryger først ud, hvis krisen kommer til at kradse i virksomhederne. Og der bliver virkelig brug for enhver tænkelig arbejdskraft i de kommende år. Et uhyre stort antal mennesker af efterkrigsårgangene vil forlade arbejdsmarkedet. Der er tale om mennesker med en fornuftig økonomi, gode pensionsordninger og stort set ingen gæld. Hvorfor skulle de blive hængende på arbejdsmarkedet? Det økonomiske incitament mangler tilsyneladende. Rigtigt mange tjenestemænd og andre ansatte vil inden for de kommende år forlade den offentlige sektor. Det gælder såvel undervisningssektoren, offentlig forvaltning og ikke mindst sundheds- og sygehussektoren. Der er tale om sektorer, der ikke ligefrem har været den store søgning til i de senere år. Men når der er lidt mørke, økonomiske skyer i det fjerne, viser der sig ofte en tilbøjelighed til at gå den sikre vej. Og sikkerhed i ansættelsen har hidtil været noget, den offentlige sektor har været præget af. I rammerne af Huset Venture vil vi meget gerne bidrage til at løse de flaksehalsproblemer, der viser sig, når der er brug for arbejdskraft inden for et specifikt område. Vi har gode erfaringer med funktionsuddannelser rettet mod specifikke jobfunktioner naturligvis i det rummelige arbejdsmarked. En af vore målgrupper vil være førtidspensionister med en restarbejdsevne. Vi arbejder på at etablere en job-database, hvor den enkelte førtidspensionist eller virksomhed kan finde hinanden og matche person og job. Vi arbejder på at finde midler til formålet og håber, der kan blive tale om en landsdækkende organisation, så basen både kan være landsdækkende men også lokalt forankret. Det kan godt være at verden, og de medier der gengiver deres version af den, ser noget sort ud i øjeblikket. Men i stedet for at gå i sort over det, burde vi måske i stedet tage en pause og se på, hvordan vi helst ser fremtiden forme sig. Både for os selv som danskere men sandelig også for os selv og andre som en del af den globale fremtid. Og altid med tanken om lige muligheder for alle altid! i baghovedet.

4 Drop martyrrollen og tag ansvar for dit liv Tekst: Anne-Dorte Boa Koch & Mikael Hasle For Jes Klein har en invaliderende arbejdsulykke for 24 år siden ikke sat nogen bremse på energien. I dag er han rollemodel for andre handicappede og lever en aktiv tilværelse som familiefar, sportsmand og sælger. Den unge silkeborgenser tog nemlig en beslutning, der har fået en afgørende betydning for hans liv: Han ændrede sit tankemønster og droppede selvmedlidenheden. I dag bruger han aktivt sine erfaringer som kørestolsbruger i sin erhvervskarriere. Året er Jes Klein fra Silkeborg er ansat i statsskovvæsenet og som så ofte før kravler han hjemmevant op i et træ for at plukke kogler. Mere husker han ikke. Da han kommer til bevidsthed, ligger han lænket til en hospitalsseng på intensivafdelingen. Jes Klein er oprindeligt uddannet blikkenslager og rørlægger, men uenighed om hans overtagelse af familiefirmaet var medvirkende til, at han søgte væk fra faget. Langt væk og ud i skoven, hvor der var lys og luft og plads til at bruge sine kræfter på en anden måde. Den skelsættende dag i 1984 ligger langt væk Jes Klein i den nyudviklede el-kørestol i Jes Kleins bevidsthed. Han er kommet milevidt videre mentalt, og arbejdsulykken, der lammede ham så han i dag sidder i kørestol, har ikke sat en stopper for hans drive og lyst til at udrette, handle og leve. Jeg har bare flyttet fokus, siger Jes Klein. I dag kan jeg i virkeligheden meget mere, end før jeg blev handicappet. Det lyder måske frelst og lidt halleluja-agtigt men er ikke desto mindre sandt. Før ulykken kørte jeg motorcykel, drak øl og lå på sofaen og så bold i fjerneren, når jeg havde fri. Motion var dengang en by i Rusland for mig, og det var en fuldstændig utopisk tanke, at jeg en dag skulle blive medspiller om udtagelse til landsholdet i handicap-rugby og cykle mindst 40 km om ugen (I dag har Jes Klein indstillet sin rugby-karriere på højt plan, på grund af sit arbejde og fysiske skavanker, red.) Kedsomhed Da jeg blev udskrevet fra Viborg, var det første jeg oplevede kedsomhed! Jeg kedede mig det gør man jo, når man ikke har noget at lave, fortæller Jes og fortsætter: Jeg søgte job som sælger hos nogle hjælpemiddelfirmaer. Min tanke var, at en kørestolsbruger måtte være den rette til at sælge hjælpemidler, men de ville ikke ha mig, for en kørestolsbruger kan ikke slæbe rundt med hele produktsortimentet. Afvisningerne slog dog ikke Jes ud, så han tog et job ved en stansemaskine på en maskinfabrik Bare for at ha noget at gi mig til, som han selv formulerer det, og jobbet lagde han da også hurtigt bag sig, da hans søster inviterede ham på en tur til USA. USA-tur gav nye muligheder Turen til USA varede tre måneder, og Jes Klein mødte en mand, som gav ham en god ide: Jeg mødte ham på et værtshus, og fordi vi begge var kørestolsbrugere, faldt vi i snak. Han havde et job som badekars-sælger, men før det havde han arbejdet for et kørestolsfirma, der hed Quadro. Det lød interessant, så jeg fik firmaets adresse i Californien og tog ud for at besøge dem. Besøget førte til, at amerikanerne opfordrede Jes til at tage hjem til Danmark og søge job hos deres danske importør. Som sagt så gjort men importøren kunne ikke bruge Jes, for han sad jo i kørestol! Ny kørestol På nogenlunde samme tidspunkt skulle Jes have en ny kørestol og fik besøg af en salgskonsulent fra forhandleren: Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg vidste 10 gange så meget om kørestole som ham konsulenten, så jeg skrev et brev til firmaet i USA. Jeg kunne ikke engelsk, så jeg fik en kammerat til at oversætte det for mig. Typisk for Jes energi gik brevet ud på, at han uden problemer - ville være 100 gange bedre til at sælge kørestole i Danmark, end de konsulenter, der var ansat til det. I brevet skrev Jes også, at Quadro-kørestolen var så stærk, at den skulle slås fast på det danske marked og efter et halvt år skrev producenten tilbage, at de gerne ville mødes med ham. Jes havde i mellemtiden mødt Jørn og Henrik henholdsvis kørestolsbruger og ingeniør som var i gang med at udvikle en dansk kørestol. De havde hørt, at jeg kunne ødelægge en kørestol i løbet af ni måneder, blot ved at bruge den aktivt, så de ville gerne have mig med om bord for at drage nytte af mine erfaringer. De kunne engelsk, så jeg inviterede dem med til mødet i København,

5 og på turen derover sagde jeg til dem, at hvis vi slog deres og mit projekt sammen, kunne vi gøre det til noget endnu større og det var de helt vilde med! Nu er Jes ikke typen, der sætter sit lys under en skæppe, så på mødet med amerikanerne sagde han, at han ville kunne øge det årlige salg på det danske marked fra 30 til 300 i løbet af to år. Vi fik forhandlingen, og vi brugte min erstatning fra ulykken til at købe den tidligere importørs restlager, fortæller Jes blev skelsættende I 1994 var Kørestols-eksperten blevet en stor virksomhed med 30 ansatte og en god eksport til de nordiske lande: Vi solgte og blev begge to ansat i Scandinavian Mobility til at drive Kørestols-eksperten videre på samme måde som vi havde gjort indtil da, men uden bekymringerne, fortæller Jes. Han var stadig ansat på normale vilkår og blev i Scandinavian Mobility frem til 1999, hvor virksomheden blev solgt til det amerikanske firma Inva-care og produktionen flyttet til Schweitz. Jes fulgte med i købet, men måtte erkende, at der også var en fysisk pris at betale. Fleksjob Det hårde slid som konsulent i kørestole begyndte at kunne mærkes rent fysisk: Jeg kunne mærke, at mine skuldre begyndte at gøre ondt, og da jeg måtte begynde dagen med smertestillende piller for overhovedet at komme ud af sengen, søgte jeg et fleksjob, siger Jes og fortsætter: Det fik jeg bevilget i 2001, og samtidig fik jeg det ordnet sådan, at jeg kunne køre ud hjemmefra. Efter ni måneder gik det hele så i skuddermudder: En lørdag morgen fik jeg en fra Inva-care, at nu kunne jeg bare sende min opgørelse, for de havde ikke brug for mig mere. Ingen dikkedarer, ingen forklaring. Jes tilføjer filosofisk: - Sådan er det åbenbart at være ansat i en verdensomspændende koncern. Jeg fik så job hos kørestolsproducenten Vela i Aalborg, hvor jeg arbejdede som salgschef stadigvæk på fleksjob. 2,5 år efter kunne de ikke bruge mig mere. Nyt fleksjob, denne gang som markedschef og konsulent hos TA Service, hvor han var et par år lige indtil han blev headhunted. Vi lader Jes selv fortælle: Jeg blev ringet op at et firma, der hedder Wolturnus, og som er den eneste danske producent af aktive kørestole. De ville gerne vise mig deres virksomhed, og jeg tænkte, at det kunne der da ikke ske noget ved, så jeg tog til Nibe og besøgte dem. Wolturnus tilbød Jes et job, og da han så, at de byggede kørestole efter individuelle mål, blev han begejstret: I aktion på rugby-banen Jeg har altid syntes, det var helt tosset, at brugerne skulle passe til kørestolene og ikke omvendt. Hvis en kørestol skal være aktiv eller rettere gøre brugeren aktiv skal konstruktionen tage højde for brugerens størrelse, vægt og andet. Da jeg så deres produktion, behøvede jeg kun en kort tyggetid, før jeg sagde ja til Wolturnus tilbud. Nye tanker Så nu er Jes salgs- og marketingsansvarlig, han kører ud som konsulent og så er han med til at udvikle nye kørestole. Han fortæller om udviklingsarbejdet: Vi har lanceret et nyt begreb All Day Living eller ADL. Det dækker over den ide, at en de hjælpemidler folk får, ikke skal være en hindring i hverdagen. De skal tværtimod sætte brugeren i stand til at opleve hverdagen og være aktiv, hele dagen. Ny el-kørestol Som ved alt andet, som Jes Klein har at gøre med inden for kørestole, er hans udgangspunkt i det nuværende job hans egne oplevelser og behov. Denne tankegang har ført til udviklingen af en helt ny el-kørestol, som på mange måder gør op med den gamle vanetænkning. Jes fortæller: Da jeg fik bevilget mit fleksjob, fik jeg som mange andre kørestolsbrugere - også bevilget en el-stol til aflastning af mine skuldre. Jeg har nu afprøvet snart sagt alle el-stole på markedet, uden at finde en, der passede mig. Så måtte jeg selv bygge en, jeg fik Wolturnus med på idéen og her til efteråret går den i produktion. Jeg har i dag en el-kørestol, der kun vejer 45 kilo, kan køre 10 km/t og kan skilles ad og i de fysiske mål er den ikke større end en almindelig, manuel kørestol. Tro mod sin natur har Jes indbygget nogle specielle features i den nye stol: Det skal også være sjovt at sidde i el-stol, så på den her kan man forskyde tyngdepunktet. Det betyder, at hvis man har lyst, kan man køre på baghjulene det skal ikke være kedeligt, jo. Det er ikke synd Mange kørestolsbrugere sidder og bliver for store, siger Jes, - og det gør gående da i øvrigt også, hvis de ikke rører sig. Siden 1989 har jeg kørt håndcykel, og siden 2006 har jeg spillet kørestols-rugby. Rugby er hårdt siger Jes og på grund af indflammation i sener i armen spiller jeg kun det, jeg kan holde til. Mange kørestolsbrugere samler hjælpemidler sammen, men de glemmer, hvor god motion en kørestol gi r, hvis man husker at vælge den postkasse eller den bager, der ligger længst væk. Den tankegang og min træning har gjort, at jeg i dag i en alder af 48 - har en hvilepuls på 43, en maks-puls på 175 og et kondital på 57,2 det er der ikke mange gående, der kan hamle op med. Fra Jes side er denne fremhæven af egne fysiske kvaliteter ikke ment som pral han har en helt bestemt pointe: Det har jeg opnået, og det kunne mange andre i min situation opnå. Det kræver bare, at den enkelte siger til sig selv Det er ikke synd for mig at sidde her, jeg kan noget mere der er kun én til at tage sig af mit liv, og det er mig selv! Det nytter ikke, at folk siger Det kan jeg ikke. Der er så mange sportsgrene, handicappede kan vælge mellem og sport har også den fordel, at man slipper for spasmer og mange af de andre følgevirkninger ved at sidde i kørestol. Det er bare med at komme i gang! Med disse ord slutter Jes Klein interviewet han skal videre i sin travle hverdag og efterlader Fleksicuritys to udsendte mere eller mindre forpustede efter mødet med dette energibundt ildsjælen og rollemodellen Jes Klein.

6 Skejby Sygehus siger ja til unikt designprojekt Tekst: Anne-Dorte Boa Kock Designerduoen ion-gruppen står bag et omfattende projekt på et børneafsnit på Skejby Sygehus. Den rigtige kunst - brugt på den rigtige måde - skal fremme helbredelsen hos syge børn og deres pårørende. Projektet skaber begejstring. Nu handler det kun om at finde pengene. Et års arbejde med designeksperimenter og interviews skal give indsigt i, hvordan visuelle sanseindtryk påvirker personale, patienter og pårørende på børneafsnit A2 på Skejby Sygehus. Ion-gruppen, som er en del af Huset Venture, står bag projektet. Nienke Johansen og Tine Ebdrup. begge uddannet på Designskolen i Kolding, har specialiseret sig i at skabe stemninger i rum og de brænder især for sygesektoren. De forskellige rum på et hospital skal kunne noget forskelligt, siger Nienke Johansen. Vi vil gerne blive klogere på, hvad der er brug for hvor, hvordan brugerne faktisk oplever rummene, og hvad der især visuelt kan gøres for at optimere rummenes funktion. Der er forskel på patienter i bedring, som måske har brug for opmuntring til genoptræning og nyopererede, som sandsynligvis bør skånes mest muligt for sanseindtryk i det hele taget. Sansernes hospital Sanseindtryk spiller en rolle for patienters psykiske velbefindende, og stimulerende og æstetiske omgivelser fører til bedre helbredelse. Nyere forskning understøtter den påstand, og i anledning af Rigshospitalets 250-års jubilæum udkom bogen Sansernes Hospital. Bogens forfattere mener, at et godt samspil mellem arkitektur og lægekunst kan revolutionere sundhedssektoren, uden at det koster andet end at skabe de rigtige omgivelser for patienterne. Med andre ord har arkitektur, kunst og musik langt større betydning, end man hidtil har troet. Og det er præcis de tanker og teorier som ion-gruppen arbejder med. Sammen har de to designere specialiseret sig i visuel stemningssætning af rum i offentlige og private virksomheder. Blandt andet venteværelser, kantiner og møderum. Skønhed giver ro i sindet Mennesker som skal helbredes, har brug for at få tilført livsenergi, siger Tine Ebdrup. Syge og skræmte menneskers sanseapparat er skærpet, og de ser og oplever

7 anderledes, end mennesker der er i psykisk balance. Derfor er den første udfordring at reducere den visuelle støj, som er i rummene, mener Nienke Johansen. Vores tanker er at tilføre positiv energi og balance ved hjælp af elementer inspireret af naturen. De to kunstnere arbejder ud fra egne digitale fotos og har erfaring med, at folk reagerer særdeles positivt på naturbilleder mange mener, at der stråler en opløftende kraft ud af de færdigbearbejdede billeder. Spirende blomsterknopper og nyudsprungne blade symboliserer liv. Men vi vil gerne gå dybere i undersøgelsen af naturen, siger Tine Ebdrup finde ind til essensen, antydningen, der stadig indeholder den fulde livsenergi. Naturen har ganske enkelt en effekt på vores psyke på samme måde som klassisk musik. Vi finder ro i den. Den oversete patientgruppe Børneafdelingen A2 er en akutmodtagelse med tolv sengestuer, hvor der primært er patienter med mave-tarmsygdomme, neurologiske lidelser, infektioner og allergi. At valget lige netop faldt på dét afsnit er enkelt - den type lidelser har ikke fået opmærksomhed fra sponsorer i samme omfang, som det er set på børnekræftafdelingen. Derfor er personalet på A2 særdeles positivt indstillet over for projektet og ser frem til vores samarbejde, fortæller Nienke Johansen. Søger sponsorpenge Det 1-årige designprojekt skal foregå som en laboratorie-lignende proces i tæt samarbejde med A2`s personale. Ud over et visuelt redesign af afdelingen skal projektet dokumenteres i en rapport og et tidsskrift. Her kan arkitekter, bygherrer og politikere få inspiration til fremtidens nye, omsorgsfulde hospitalskultur. Vi har søgt sponsorstøtte til projektet hos Helsefonden, og så snart økonomien er sikret, går vi i gang, fortæller Nienke Johansen. De to kunstnere glæder sig til samarbejdet med Skejby Sygehus. Indtil da arbejder de med forskellige mindre opgaver blandt andet på Ålborg Sygehus Nord og Rigshospitalet. ion-gruppen er en del af virksomheden Huset Venture i Stavtrup ved Århus. Nienke Johansen, 53 år, uddannet på Designskolen i Kolding 2000, Efteruddannelse på Art Innovator på CEU i Kolding Tine Ebdrup, 36 år, uddannet på Designskolen i Kolding i 2004, efteruddannelse på Art Innovator på CEU i Kolding. ion-gruppen kan opleves på Hotel Nyborg Strand den november 2008 på en messe med fokus på udstyr til hospitalsverdenen. Her vil Nienke Johansen og Tine Ebdrup vise plancher fra deres designopgaver og fortælle om det kommende kunstprojekt på Skejby Sygehus. ion-gruppen finder du på:

8 5.000 nye fleksjob på et år Tekst: Claus Ormslev Da Fleksicurity for to år siden kom på gaden var det med et stærkt fokus på det store antal mennesker, der var visiteret til et fleksjob men ikke havde fået et var dengang på ledighedsydelse. Indenfor det seneste år er der på det nærmeste sket en eksplosiv vækst i antallet af fleksjob: fleksjobbere er kommet til. Og mens den økonomiske kriser begynder at sætte sine spor i det danske samfund, er der faktisk også sket et fald i antallet af fleksjobbere på ledighedsydelse. I juni 2008 var under på ledighedsydelse. Et fald på 2,7 pct. og det første fald i de seneste to år. Det vil være naturligt at kæde de nye tal sammen med den historisk lave ledighed på det danske arbejdsmarked, der trods krise stadig skriger på arbejdskraft. Fra Beskæftigelsesministeriets side har det har heller ikke skortet på kampagner. Alle med det formål at få flest mulige hænder i arbejde. Hvor kommer de fra? Men der kan være flere forklaringer på både det voksende antal fleksjob og det lavere antal fleksjobbere på ledighedsydelse. Det fremgår ikke umiddelbart af Beskæftigelsesministeriets nøgletalstabel, hvordan der flyttes rundt mellem grupperne. De nye fleksjobbere kan derfor være mennesker, der på grund af nedslidning er gået fra almindeligt job til fleksjob. Stigningen kan også dække over, at arbejdsgiverne er blevet bedre til at bruge fleksjoblovgivningen. Der er stor forskel på, hvordan tallene opfattes, alt efter hvilken farve politiske briller der ser på dem. Antallet af danskere i fleksjob fortsætter med høj hastighed, skriver Fagbladet 3F. På et år er der blevet 12 procent flere danskere, som ikke kan passe deres arbejde, lyder det. Flere nedslidte i fleksjob Bladet citerer socialdemokraternes arbejdsmarkedspolitiske ordfører Thomas Adelskov: Stadig flere slides ned på arbejdsmarkedet og havner i fleksjob eller førtidspension. Thomas Adelskov finder tallet dybt beskæmmende og placerer ansvaret hos arbejdsgiverne, som han mener, bør have et større medansvar. Han peger på, at i en tid med efterspørgsel efter arbejdskraft burde det være nemmere at skaffe flere fleksjob. Selvom fleksjobberne ikke kan lave fuldtidsarbejde, kan de jo sagtens bidrage til arbejdsstyrken med masser af timer, siger han til Fagbladet. Både Beskæftigelsesministeriet og Velfærdsministeriet har i de senere år gennemført flere kampagner, der netop har haft fokus på de svagest stillede på arbejdsmarkedet. Det har ikke bare handlet om handicappede potentielle fleksjobbere, men også om kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister, efterlønnere og andre pensionister. Mindre chance end ventet En storstilet kampagne under titlen Ny Chance har dog ikke nået de ventede mål, og det samme kan siges om kampagnen I Job NU, der blev lavet i samarbejde med De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI), der i dag hedder Danske Handicaporganisationer. Ny Chance Til Alle var titlen på et initiativ fra Beskæftigelsesministeriets side. Projektet har fået omkring flyttet fra passiv forsørgelse til job. Men også denne kampagne møder kritik fra forskellig side. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og fagforeningen 3F er blandt kritikerne på begge fronter. De nye jobcentre Midt i det hele har opdelingen af Danmark i regioner og sammenlægningen af arbejdsformidlingen (for de arbejdsløshedsforsikrede ledige) og den kommunale jobformidling (for kontanthjælpsmodtagere, fleksjobbere, revalidender m.fl.) muligvis givet anledning til en revurdering af de forskellige grupper af ledige. Samtidig har det været en stor mundfuld for regioner og kommuner at få de nye jobcentre til at fungere optimalt, og det kan være et resultat af disse anstrengelser, der måske først udmønter sig nu. Uanset forklaringen bør glæden over, at flere mennesker fra ellers marginaliserede grupper har fundet plads på arbejdsmarkedet, overskygge skepsis. Vi tilbyder: Enkle og funktionelle hjemmesider. Kontakt os for at få et uforpligtende tilbud. Priser fra kr. eks. moms. Vi tilbyder at udgiften fordeles over 24 mdr. Pris pr. md. fra 170 kr. eks. moms. Stavtrupvej Viby J. - tlf.: mail: - web:

9 1.0,- incl. moms m/dansk og engelsk stemme motto læsekamera 0.000,- incl. moms Standard it-rygsæk u/motto Standard it-rygsæk m/motto.0,- incl. moms.0,- incl. moms læs mere på IT-hjælpemidler til ordblinde Tilbud gældende indtil 1. december 00 9

10 Hvem er medforfatter på dine livsfortællinger? Af Jane Juul Damsgaard & Visse Bloch Jørgensen, studerende ved Via University College, Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Der er i disse år øget opmærksomhed på, at livshistorier ikke blot er en måde at lade andre mennesker få indblik i, hvem man er, men at dét at fortælle sin historie i sig selv er identitetsskabende; at fortælleren igennem sin fortælling skaber sammenhæng, mening og betydning med tilværelsen. I sidste nummer af Fleksicurity fortalte vi om vores møde med en vagabond, der havde valgt at leve en paralleltilværelse i forhold til det etablerede samfund. Vagabonden havde mange forskellige fortællinger og begrundelser for, hvorfor han ikke følte sig egnet til at gøre samfund, og hvorfor han ikke magtede at være klient i systemet. Det skabte en interesse hos os for, hvad der sker med et menneske, når livsverden møder systemverden, og hvordan en bevidstgørelse om hvilke fortællinger et menneske vælger at berette om sig selv, kan skabe en forandring - både i det enkelte menneske og i samspillet med andre. Klientgørelse Langt de fleste mennesker vil i løbet af deres levetid opleve at skulle gøre klient. I et sådant møde med systemet må der nødvendigvis ske en indsnævring af det enkelte menneskes problemstillinger, så der kan ske en målrettet behandling af den enkeltes sag eller lidelse. Man kan kalde det en reducering af kompleksiteten, en filtrering, hvor det væsentlige skilles fra det uvæsentlige, så behandlingen kan blive effektiv og rationel. Lytter man til mennesker, der har haft oplevelsen af at blive reduceret til et sagsnummer, eller slet og ret en diagnose, rummer disse fortællinger ofte en følelse af krænkelse og uværdighed. De har svært ved at genkende sig selv i systemets forsimplede udlægning af deres problematik og livssituation, og kan føle, at de er blevet presset ned i en kageform, hvor den overflødige dej er skåret bort til fordel for et ensartet lige kant, der afgrænser sagen, og som matcher den service det pågældende system eller behandlingssted for tiden yder. Det bortskårne er irrelevant for sagsbehandling, men kan være netop dét, som det enkelte menneske definerer som værende mig. At gøre klient betyder, at man skal affinde sig med, at andre definerer, hvad der er det væsentlige i ens livssituation, og at disse andre bestemmer, hvordan behandlingen skal foregå. Systemet kommer til at fremstå som bedrevidende og klienten derfor uligeværdig. Det skabende system I visitationsinterviews eller afklaringssamtaler i forbindelse med offentlige sociale udredninger er der koder for, hvad der er relevant at udspørge en borger om, og hærdede klienter ved hvad der skal siges, og hvilke sociale begivenheder der udløser gevinst, altså hvad der anerkendes som gyldige grunde til offentlig omsorg. At være klient, patient eller bruger, som vi borgere i disse år betegnes i det offentlige system, kræver at man kan spille systemspillet; at man kan fortælle den fortælling, der udløser økonomisk hjælp, behandling eller omsorg. At være bruger af systemet kan derfor betyde, at man vælger at fortælle en offerberetning. De ressourcestærke sider af ens identitet nedtones til fordel for en lidelseshistorie med fokus på de problemer, den pågældende institution eller system kan hjælpe med. Er det enkelte menneske bevidst om de forskellige valg af fortællinger, kan det navigere som systembruger og mestre en tilværelse, hvor klientidentiteten ikke oversvømmer resten af livsverdenen. At være en kompetent klient kræver derfor, at personen kan forholde sig til sig selv og kan adskille sine identiteter; der er en del af mig, der er klient og handler på bestemte måder, og derudover er der så de andre identiteter, der helst ikke skulle intimideres af mødet med systemets mere eller mindre reduktionistiske metoder. Infiltreret bevidsthed Men det kan være problematisk og direkte identitetsskadende, hvis de eneste historier et menneske kan fortælle om sig selv, er de historier det ureflekteret har overtaget fra familien, skolen, behandlersystemet etc. Hvis et menneske ikke har mulighed for at (re)definere sig selv og skabe sine egne historier, vil det ikke kunne skabe følelsen af identitet, altså oplevelsen af at være mig og vide hvad jeg står for. Det enkelte menneskets oplevelse af integritet er truet, og der skabes det, som den amerikanske professor i filosofi Hilde Lindemann Nelson kalder infiltreret bevidsthed, hvor det enkelte menneske oversvømmes af andres (samfundets) fortællinger, og der kan skabes 10

11 en tillært hjælpeløshed. Et systems koder kan derfor være medvirkende til at danne identiteter gennem de tilværelsestolkninger, det pågældende system, for eksempel samfundet, repræsenterer. Brugere af systemer borgere i samfundet lærer med andre ord at fortælle masterfortællingen. Masterfortællinger Et nærværende eksempel på en masterfortælling er den nuværende regerings sundhedsprogrammer. Der er i disse år fokus på KRAM: Kost, Rygning, Alkohol og Motion. Den danske befolkning skal gøres sundere, og inden for denne diskurs er det evident, at de fire parametre er sundhedsfremmende, alt efter om man skruer op eller ned for hver af dem. Vi er for længst holdt op med at diskutere, om disse parametre er sundhedsfremmende. Nu er KRAM ensbetydende med det sunde liv. Og de mennesker der ikke følger dem er usunde, ukontrollerede, viljesløse - og kan komme til at føle sig sådan! Mennesker med trang til alkohol, mad og cigaretter skammes ud i kulden, mens andre spiser fedtfattigt og pådrager sig fiberskader på motionsstierne, afhængige af endorfiner Samfundets definition af sundhed er blevet sandhed. Der er skabt en masterfortælling, der stempler en del af befolkningen som ikke-sunde, ja ligefrem potentielt syge. Man er i yderste konsekvens selv ansvarlig for, om man bliver syg, og det er snublende nærliggende at drage konklusionen, at så må man også selv betale for helbredelsen. Kan man opkræve gebyr for det ekstra arbejde og det specialudstyr, der skal til for at kunne behandle overvægtige; kan rygere eller eks-rygere få en lungetransplantation eller en bypass? Kan alkoholikere forvente behandling for en selvskabt bugspytcancer, og er der offentlige bevillinger til de mennesker, der rent psykisk ikke kan matche samfundets sundhedsmantra, men lider af selvforagt, skyldfølelse og depressioner? Vil samfundet være villigt til at betale for lindring af disse lidelser, eller skal vi forvente, at vi skal gøre os fortjent til behandling? Har vi opført os ordentligt, og levet efter anvisningerne, kan vi modtage behandling og opnå værdigheden: Klient. Spændende at se, om der med tiden kommer en ny opfattelse af sundhed, som rummer menneskers subjektive oplevelse af at være sund. Den fælles fortælling Der fortælles masterfortællinger hver dag, over alt i verden, om alt. Det er en måde at kategorisere og forstå omverden en måde at reducere kompleksiteten på. En masterfortælling er magtfuld på mange planer: Den fortælles af de mennesker, der har social anerkendelse, og dermed har definitionsmagten; den er svær at aflive, for den har det formål at holde den fælles fortælling i live og gruppen samlet, for eksempel familien, virksomheden, eller samfundet kort sagt systemet. Vi er alle med til at producere masterfortællinger og bliver selv beskrevet i dem, for vi indgår alle i systemer, der ønsker at opretholde sig selv og uddefinere dem, der ikke hører til, altså dem der ikke lever op til vores vedtagne normer. I virksomheder er der masterfortællinger der konstrueres for at give et godt image udadtil i samfundet, og indadtil for at skabe den rette firmaånd, for eksempel den sociale bundlinie, rettidig omhu eller historierne om hvordan og hvorfor virksomheden plejer sit personale. De fleste ved jo godt, at det er for at øge profitten, men kan godt falde for charmen i en HRdirector s peptalk om at komme hinanden ved og passe godt på kollegaen Mere problematisk er behandlersystemets masterfortællinger om den gode klient, som samarbejder, og den besværlige klient, der ikke vil erkende sine problemer - og som måske blot slår sig i tøjret over at blive reduceret til klient? og modhistorierne Modhistorier er reaktion på masterfortællinger, der ikke accepteres af den beskrevne og ofte stigmatiserede gruppe. Kan en gruppe præstere en ny holdbar, troværdig fortælling om deres opfattelse af deres tilværelse og identiteter, kan det ændre deres position i samfundet. Det handler om at kunne få offentlig taletid og fortælle en historie, der er troværdig, holdbar og ikke mindst væsentlig. Et konkret eksempel er voksne mennesker med ADHD, som for ganske få år siden ikke havde en diagnose, men hver for sig altså uden gruppeidentitet var stemplet som utilpassede, til tider aggressive og ukoncentrerede individer, som var problematiske at integrere på arbejdsmarkedet, og derfor ofte blev overladt til egen (u)formåen med misbrugsproblematikker Hvad fortæller jeres møderum? Fortæller de hvem I er og hvad I står for? Fortæller de om jeres værdier? Eller jeres vision? Billeder er effektfulde stemningssættere og formidlere. De påvirker oplevelsen af et rum og hvad der foregår i det. ion-gruppen har specialiseret sig i at fortolke ord og begreber til billeder. Med udgangspunkt i kundens ønsker designer vi motiver, som under støtter en stemning eller formidler et budskab. Designere: Nienke Johansen mail: Tine Ebdrup mail: ion-gruppen er en del af Huset Venture TV2, Odense Odense Borgerservice Center 11

12 og kriminalitet i kølvandet. Der er de sidste år fremkommet beretninger fra voksne med ADHD, som tyder på, at deres tilværelse er blevet en smule mindre kompliceret af at få tildelt en anerkendt diagnose. De har nu fået mulighed for at skabe nye fortællinger, for de har fået nogle forklaringer på deres manglende samfundsmæssige kompetencer. Måske et eksempel på, at en klientgørelse af et menneske ikke samtidig kun behøver at være pacificerende eller ekskluderende? Men dermed ikke sagt, at det er lykken at få tildelt en diagnose eller at blive gjort til en klient. Det kan på den ene side være en befrielse at få en forklaring på, hvorfor man har haft svært ved at fungere på nogle af tilværelsens arenaer, på den anden side kan det være begrænsende og krænkende. Hvorfor er livshistorier vigtige? Livshistorier er ikke kun henvendt til andre mennesker, men i høj grad til en selv. Ved at skabe en fortælling skabes helhed, sammenhæng, struktur og forklaringer på, hvordan det er at være mig. Mennesker fortæller for at skabe mening med livet. Vi forsøger i vores egne livsfortællinger at skabe en historie, der er til at holde ud at leve med for os selv. Da vi er selvstændige individer, med egne identiteter, som ikke fuldstændigt matcher masterfortællingerne om os, har vi alle vores personlige rettelser til de forforståelser, der rammer sådan en som mig. Derfor kan der i et menneskes fortællinger være visse uoverensstemmelser mellem det, den fortællende har valgt at fremhæve, og så dét andre, med kendskab til den fortællende, har oplevet. Det kan afstedkomme påstande om, at vedkommende lyver eller fordrejer sandheden, og i stedet for at tage fortællingerne som udtryk for, hvordan det enkelte menneske oplever sine handlemuligheder og sin livssituation i det hele taget, bliver fortællingerne til konfliktstof i mødet med omverden. Mange problematiske familierelationer kan ses i lyset af dette: Hvis et familiemedlem begynder at rykke i den masterfortælling, der er grundlaget for familiens store saga, kan det skabe splid. Der opstår kamp om, hvem der har definitionsmagten og hvilke fortællinger der er stuerene og acceptable, og hvilke der er unævnelige. De private og de offentlige fortællinger Men fortælleren fortæller jo også til nogen. Disse nogen kunne være den nye kæreste, arbejdskolleger eller det sociale system, der er i færd med at udrede personens sociale anamnese (redegørelse for hendes/hans tilstand før og under den nuværende tilstand, red.). Der er hos den fortællende og hos modtageren usagte krav til fortællingen, forventninger om hvad folk vil høre. En ny kæreste kan godt være interesseret i at høre om ens tidligere forhold, mens det sociale system vil finde det irrelevant og upassende. Hos psykologen er det måske ligefrem et omdrejningspunkt, mens det til en jobsamtale vil kunne diskvalificere omgående. Fortællinger foregår i en kulturel sammenhæng. Det er ikke de samme temaer, man fortæller om til alle mennesker. Nogle fortællinger er bare upassende i nogle rammer og vidner om, at den fortællende ikke helt har aflæst de gældende sociale koder. Det fortællende menneske Når et menneske fortæller om sig selv, er det redigeret stof der bliver fremført. En slags collage over personens liv, hvor fortælleren, mere eller mindre bevidst, udvælger episoder, handlinger og stemninger, som den enkelte finder relevante og dækkende for beskrivelsen af mig. Materialet kan bestå af erindringsglimt, gamle familieskrøner, andres fortolkninger af fælles oplevelser og fragmenter af andres fortællinger. En livshistorie er derfor mange forskellige fortællinger. Den indeholder både faktuelle begivenheder og udeladelse af episoder eller perioder af ens liv, stærkt krydret med de følelser der dukker op, og fortællerens aktuelle stemningsleje. Disse faktorer er med til at konstruere den for tiden gældende fortælling. Fortælleren fortætter sit erfarede liv, trækker så at sige essensen ud. Stemninger og følelser Et menneskes hukommelse er ikke kronologisk struktureret. Vi husker ikke vores livsforløb i den rækkefølge det tidsmæssigt er sket, ligesom vi heller ikke husker lige meget fra alle perioder. Vores erindringer er bundet op i en oplevet tid, hvor de følelser vi har haft i situationen er stærkt erindringsdannende eller fortrængende. Følelser af skam eller skyld, eller stolthed og lykke, er derfor medvirkende til, at et menneskes historie tager forskellige drejninger og stemtheder. En følelse af skam kan fortrænge dele af oplevelserne, og fortælleren kan med sin fortælling forsøge at gøre (kends)gerningerne ikke-gjorte, og følelserne fortrængte. Disse episodiske oplevelser, der minder et menneske om det skamfulde, vil derfor ikke nævnes. Hvorimod skyldfølelser kan blive til en fortælling om, at godt nok er disse ting sket, og godt nok er jeg en del af af- 1

13 færen, men det skete på baggrund af forskellige ting, som jeg ikke var herre/dame over og derfor uden ansvar i. En slags frifindelsestale. Ønsket om at fremstå som et lykkeligt menneske redigerer også kraftigt i ens fortællinger. Lever man efter devisen sin egen lykkes smed er det nærliggende, at ens livsfortælling tematiseres ud fra, hvor lykkelig, succesfuld og harmonisk en tilværelse man har evnet at skabe. 7o % af Danmarks befolkning erklærer sig, ifølge Kairos Future, lykkelige, alt imens der aldrig er udskrevet så meget antidepressiv medicin som nu. Enten virker medicinen over al forventning, eller også fortæller tallene en anden historie: At det ikke er socialt acceptabelt at være ikke-lykkelig. Masterhistorien på en vellykket tilværelse er myten om det lykkelige menneske. Det er ikke engang nok at være tilfreds. Hvis man ikke føler sig lykkelig, kan fortællingen måske handle om, hvorfor det ikke lykkedes at blive lykkelig, og hvem der har været skyld i det. Et typisk eksempel er et menneske med kærestesorg, der ustandselig befinder sig ovre på den mistedes banehalvdel At kunne medtage både skyld- og skamfortællingerne, og historierne om nederlag og brud i sine fortællinger, uden at de udelukkende bliver til årsagsforklaringer og de andres skyld, kræver at man reflekterer over sin livsbane og de valg, man har foretaget i livet, og de valg man har undladt at tage. Det skabende menneske Et menneske skaber sine identiteter gennem de historier, det vælger at fortælle, og alt efter hvor i livet - og med hvem - et menneske befinder sig, er der forskel på fortællingerne. En fortælling farvet af depression er anderledes end det samme menneskes fortælling i forelskelsens skær, og et ældre menneske har andre fokuspunkter, erfaringer og temaer for sine fortællinger, end da det var teenager naturligvis. Et menneske bliver først menneske i mødet med den anden, som filosoffen Hegel udtrykker det, og derved har mødet en identitetsskabende funktion. Det er i relationerne mellem mennesker mennesket skabes livet igennem. Fortællinger og dermed identiteter er derfor altid under opførelse. De bliver aldrig færdige konstruktioner, dels fordi de skabes undervejs i fortællingen ved en pludselig indskydelse, associationer, eller en ny erkendelse dels fordi menneskers ontologiske (værensmæssige, red.) vilkår er forandringen; vi er til stadighed i interaktion med andres forståelse af os, og må derfor til stadighed vurdere, om de andre forstår os, som vi selv gør. Fortællinger er derfor aldrig statiske. De forandrer sig eller rettere burde forandre sig fordi mennesket aldrig bliver færdigdannet og lever i en verden i hastig forandring. Fortællinger er derfor både identitetsskabende og identitetskonstituerende. På godt og ondt. Med andre ord: Det vi fortæller om os selv, gør os til dem, vi er. Ved at ændre vores fortællinger kan vi skabe en ny forståelse af os selv, både for andre og for os selv. Omvendt kan fortællinger, der ikke har udviklet sig, være begrænsende for, hvordan vi takler livets omskiftelige vilkår: kriser, sygdom eller samfundsudviklingen. Det kan være svært at tackle en fyring eller en skilsmisse, hvis man stadig anser sig selv som en teenager eller ikke får gjort op med sin offerfortælling. Vær varsom! Identiteter under konstruktion Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Dette, for mange forhåbentlig velkendte, citat af filosoffen K. E. Løgstrup påpeger netop, at vi er gensidigt afhængige af hinanden, at vi har et ansvar for den anden, og at det ikke er lige meget, hvordan vi er i mødet med den anden. Hvis vi lige vender tilbage til vores vagabond, er der mange ting i hans fortællinger, der tyder på, at hans møder med samfundssystemerne har været personligt krænkende. Han har ikke formået at lægge en distance til den klientidentitet, der er blevet ham tildelt, og nu har han helt opgivet at være med. Han har ikke kunnet spille systemspillet og har ikke kunnet bære at være en person, der bliver defineret af andre. Han nægter at lade sig reducere til en arbejdssky alkoholiker eller hjemløs, for han er andet og mere end det. Måske kunne hans fortællinger have været anderledes, hvis han havde mødt en lyttende systemrepræsentant, der kunne tyde hans vægring mod et fast arbejde og hans behov for omsorg, tilkendegivet ved nogle penge til en bolig om vinteren; en repræsentant for systemet, der ikke (for)dømte ham og ikke formindskede ham til en sag, men derimod blev hans sagfører. Hvis man som systemrepræsentant holder sig bevidst om, at man har et ansvar for mennesket foran sig, og ikke blot sagen, kunne man måske være medvirkende til at skabe handlekraftige klienter, som ikke mister sig selv undervejs, men som kunne lære at navigere i systemet. Vi har ikke løsningen, men vores ærinde her er at pirre interessen for, hvilke bygge stene læserens egne fortællinger består af: Hvis ord er det du bruger om dig selv? Din mors? Din læges? Er dine erindringer bygget over andres fortællinger om dig; på skolekammeraternes oplevelser, eller på din sagsbehandlers normative tilgang til sagen? Og er du selv, ud over borger, også systemrepræsentant, kan du samtidig spørge dig selv om, hvilke fortællinger du indlejrer i dine klienter I hvilken stemthed fortæller du dine historier? Med hvilket formål? Og hvad ønsker du i virkeligheden at fortælle? Vælger du at fremstå som succesfuld, magtfuld, eller har du valgt en funktionel offerfortælling? Er du bevidst om, hvem der skriver med på din livshistorie? hv-grafisk er et full service reklamebureau, der kan klare stort set alle tænkelige opgaver inden for grafisk produktion og design. hv-grafisk mestrer alle facetter af effektiv markedsføring! Derfor kan vi tilbyde dig og din virksomhed et optimalt samarbejde resulterende i et stærkt produkt. 1

14 Konference torsdag den 4. september 2008 Morten Albæk, forfatter og filosof, ansat i Danske Bank. Nyudnævnt adjungeret professor ved Aalborg Universitet Den moderne medarbejder: et oplæg om kampen mellem undergravende egoisme og produktiv individualisme Bekæmp egoismen begynd hos dig selv Tekst: Anne-Dorte Boa Kock Stand-up i turbotempo: Filosoffen Morten Albæk kom, som rosinen i pølseenden, med et indspark, der kunne vække selv de døde til live. Han gokkede os i nødden verbalt. Han holdt os ud i sin strakte, habitklædte arm så vi kunne se os selv. Og vi grinede højt og larmende, hver gang han ramte plet. Budskaberne har vi hørt før men det gjorde ikke Albæks performance ringere Danske Banks unge komet gør sin entré, som trådt direkte ud af mandemagasinet Euroman. Pomadiseret pagehår, åbenstående skjorte og velsiddende Hugo Boss-habit. Han lægger hårdt ud. Får hurtigt, med mange ord og i et rasende tempo, givet os sit personlige syn på verdens genvordigheder. 70`ernes lad-os-gå-i-plenum -kultur er for længst passé. I dag har (hash)piben fået en anden lyd: Vi er blevet individualister og det er slet ikke dårligt, mener Morten Albæk. Individualisme er nødvendig det er livsnødvendigt at kunne sige til og fra. 25 procent af alle skolebørn bliver mobbet dagligt, det fortæller statistikkerne. Og hvorfor i alverden står restgruppen på 75 procent tilbage og glor som umælende får, uden at gribe ind? Ja, svaret har filosoffen allerede givet sit bud på: Vi skal lære vores børn at turde at udskille sig fra mængden lære dem at sige fra. Det er her kimen til et sundt og stærkt individ gror. Og forestil jer, siger Morten Albæk, at din retfærdighedssans og dit mod til at handle er så veludviklet, at du reagerer når en kollega bliver behandlet dårligt på arbejdspladsen. Så er vi nået langt i forhold til det rummelige arbejdsmarked. Egoister er farlige for samfundet Forveksl aldrig individualisme med egoisme!, nærmest råber Morten Albæk ud til de hundrede måbende konferencedeltagere. Vi letter fra sæderne i bar befippelse, for uha, hvor får vi én på sinkadusen hver gang han åbner munden, den unge filosof. På den gode og konstruktive måde vel at mærke. Den ulasteligt klædte nordjyde sparker godt og grundigt til vores selvopfattelse og serverer den ene sandhed efter den anden med en tilpas portion humor til at det glider ned. Vi har alt for mange egoister i vores samfund og det er undergravende, tordner Morten Albæk En egoist er en menneskevampyr, der suger al energi ud af alt levende omkring sig. Egoisten misbruger sine medmennesker og efterlader dem slatne og mentalt udsultede i rendestenen. Egoisten indgår udelukkende i relation til andre mennesker for egen vinding. Og i vores samfund er fordelingen mellem de sunde individualister og de ødelæggende egoister skæv. Løgnens lyksaligheder Den moderne forælder går heller ikke fri, når Morten Albæk lufter sine synspunkter. Dagens oplægsholder harcellerer kraftigt mod den misforståede forældrekærlighed (helt i stil med guruerne Jesper JuuI og Margrethe Bruun Hansen). I vores forjættede videnssamfund insisterer både mor og far på at gøre karriere og tjene lige meget. Vi arbejder og arbejder så sveden og stresshormonerne sprøjter. Og prisen? ja, den er til at tage at føle på: Vi forsømmer vores børn. Den dårlige samvittighed er der heldigvis en kur mod: Hygge! Hygge i rå mængder når familien endelig holder fri. Vi hygger så intenst og krampagtigt, at vi rammer kvalmegrænsen, og intet absolut intet! må forstyrre vores veliscenesatte lykkerus. Og hvad får vi så ud af det? jo, vi skaber et komplet og fuldstændig urealistisk glansbilledglitrende verdensbillede for vores afkom. De kære små er ophøjet til selveste Prinsesse Isabella og Prins Nicolai uden at have selv den mindste blækklat blåt blod i årerne. Der er konflikter og modgang i den virkelig verden, og dem kan vi med fordel lære vores børn at håndtere. Videnssamfundet er Paradis hastighed er Gud Hvis du vil lykkes i livet så tag en uddannelse og for alt i verden tag den på normeret tid! Arbejdsmarkedet er vejen til paradisisk lykke. Gu er det ej! Det er en stor fed løgn, siger Morten Albæk. På trods af vores høje uddannelsesniveau og lave ledighed er Danmark det land i Norden, der har den højeste selvmordsrate. Hvordan hænger det lige sammen? Vi falder om som fluer derude på arbejdspladserne (hvis vi altså ikke allerede har nået at hænge os hjemme i klædeskabet!). Vi kollapser hen over computeren. Vi får blodpropper. Vi dør af stress. Aldrig har sygefraværet været så markant og udbuddet af stress-coaches og wellness-ophold større.amerikanske tilstande er blevet virkelighed i Danmark. Velkommen i samtalekøkkenet eller hvad? Og nu hvor Morten Albæk har grovfilen fremme, så skal vi, der har sponsorbørn i Afrika, heller ikke føle os for selvfede.vi klistrer glad og gerne billedet af lille Isambuku op på det spritnye Smeg-køleskab, så alle kan se vores guddommelige godhed. Vi køber politisk korrekt (Fair-trade og økologisk forstås) og har de helt rigtige meninger. Men den dag Isambuku ringer fra Tirstrup Lufthavn og på ubehjælpsomt skoleengelsk spørger, om han må komme hjem og få et 14

15 måltid mad og en snak i samtalekøkkenet så får vi dælme kolde fødder! Han kommer ligesom for tæt på, ham Isambuku. Han forstyrrer ganske enkelt den familiære idyl, som vi så møjsommeligt har fået presset ind i parcelhuset. Den globale godhed er bekvem at praktisere, så længe det kun handler om en beskeden indbetaling på et girokort. Du er elsket også for dine svagheder Morten Albæk skyder med skarpt. På os og på sig selv. Han holder et spejl op så vi ser det, vi ikke vil se. Og det vi håber, at andre heller ikke ser. Den unge komet kigger på uret. Dundertalen er ved at være forbi. Som en moderne prædikant formår han lige at plante et frø, før han haster videre ud i regnen. Indfør en erkendelsespolitik på arbejdspladserne, foreslår Morten Albæk. Og han er ikke bange for at bruge sig selv. Jeg tænker på, at min kone holder af mig, på trods af mine bremsestreger i underbukserne, iltre temperament og lemfældige omgang med tiden. Denne evne til at holde af, på trods af et andets menneskes svagheder, er guld værd. Bevidstheden om at være elsket på trods giver ro i sindet og fred dybt ind sjælen. Det får det bedste frem i os mennesker. Og forestil dig, siger filosoffen, at du går til en jobsamtale og viser hvem du er sådan rigtigt er med fejl og mangler som et rigtigt menneske. Og arbejdsgiveren siger: Dig vil jeg gerne ansætte. Du er ærlig og du har uden tvivl en masse værdifulde egenskaber du kan berige min virksomhed med. Tag den! Det var dagens sidste budskab fra Morten Albæk. Han får et bifald, der runger i korridorerne også selvom vi har hørt det hele før. Men en god prædiken kan ikke høres ofte nok. Mange nye bundlinjer Tekst: Claus Ormslev Profit. Fortjeneste. Overskud. Renteafkast. Aktieudbytte. Alle disse ord har i moderne historie været betegnelser for dét, der kommer ud af at drive virksomhed. Alt sammen resultater, der har været at finde på virksomhedsregnskabets bundlinje. Men i de senere år har en række andre værdier end kroner og ører sneget sig ind i virksomhedsregnskaberne med næsten samme vægt som de andre: Social ansvarlighed, økologi, personalepleje, fortællingen om virksomheden og dens betydning for det omgivende samfund. Det er nye værdier, som virksomhederne i stigende grad ikke bare bruger til at markedsføre sig med men også bruger til at måle sig selv med i forhold til andre virksomheder. Begreberne er anderledes og kalder på nye normer end det, vi kender. For hvordan kan en virksomhed bruge andet end kontanter som målbart resultat? Tania Ellis har mange års erfaring som HRmanager i forskellige virksomheder og driver i dag selvstændig konsulentvirksomhed. Desuden har hun udgivet bogen De nye pionerer om iværksætteri. Tania Ellis var atter i år med ved Fleksicuritys temadag. Og hun er om nogen fortaler for begrebet socialøkonomi. Det er et begreb, der ikke mindst har vundet stor udbredelse i England som en ny forretningslogik under navnet Social Business og den fjerde sektor. Vi er ikke klar over det, men faktisk støder vi i vores dagligdag allerede på virksomheder, der drives efter den socialøkonomiske model. Som eksempler nævner Tania Ellis tv-kokken Jamie Oliver, som driver en virksomhed, hvor han oplærer gadebørn til at lave ernæringsrigtig kost og drive virksomhed efter den socialøkonomiske model. Det indebærer, at alt overskud investeres i virksomheden for eksempel i nye job - og at der ikke udbetales overskud. Som følgesvend til socialøkonomien er socialøkologien dukket op. Tania Ellis fortæller om en ny trend healthy, wealthy, wise (sund, velhavende og fornuftig). Det er et omsiggribende forretningskoncept, hvor den økologiske forbruger tilgodeses med produkter, der er lavet på en anstændig måde. Noget andet der kendetegner den nye, sociale bølge er, at medarbejderne ønsker mulighed for andet end bare at være effektive i arbejdstiden. Som et eksempel på det kan nævnes, at Novo Nordisk herhjemme har givet medarbejderne mulighed for at udføre frivilligt arbejde i arbejdstiden. Og sidst skal vi naturligvis ikke glemme, at Huset Ventures udbredelse til alle landets regioner naturligvis også foregår under socialøkonomiske forhold. Virksomhederne drives på almindelige markedsvilkår med fortrinsvis fleksjobbere som arbejdskraft, overskud investeres i nye arbejdspladser eller nye aktiviteter og naturligvis med en bæredygtig bundlinje. 15

16 Paw S. Jensen, formand for 3F i Ringkøbing Holmsland: Den danske model er også fremtidens model Tekst: Claus Ormslev Den danske model er også fremtidens model. Hverken arbejdsgivere eller fagforeninger ønsker den frie forhandlingsret ændret. Det er arbejdsmarkedets parter, der forhandler og finder frem til en enighed. Sagt af formanden for 3F i Ringkøbing- Holmsland. Han ser ingen grund til at ændre på de principper, der ligger i flexicurityordningen, der har gjort Danmark kendt i udlandet. For de mere end medlemmer i Paw Jensens afdeling er overenskomsten et vigtigt fundament. En moderne fagforeningsmand har en helt anden rolle end den traditionelle, hvor medlemmerne havde direkte kontakt til den lokale fagforeningsafdeling. De havde en bog (fagforeningsbogen), som blev stemplet i den lokale afdeling. Medlemmerne kendte fagforeningens medarbejdere. I dag handler det for en fagforening om at se et behov hos medlemmer og så gå ud og hjælpe med til at løse de konkrete problemer eller at forebygge dem. Som et konkret eksempel har 3F i Ringkøbing-Holmsland erkendt et stort behov for hjælp til medlemmer med læse-/stavevanskeligheder. Ordbank til alle Derfor kan alle medlemmer i dag gå ind i den lokale afdeling og hente en cd-rom med Iris Ordbank. Et elektronisk værktøj, der hjælper brugeren i det daglige arbejde i flere forskellige sammenhænge, hvor der skal læses eller skrives. Projektet har givet fagforeningen en fantastisk goodwill, fastslår Paw Jensen. Det var på denne måde, 3F kom i kontakt med Huset Venture, der sælger Ordbanken. Det er et samarbejde, der har været medvirkende til oprettelsen af Huset Venture i Ringkøbing-Skjern. Og skulle nogen tro, at fagforeningen er en død sild, som unge vælger fra, kan Paw Jensen fortælle, at sådan er det ikke i hans verden: Alene i sidste måned fik vi 45 nye medlemmer, siger han. Paw Jensen tror, at fagbevægelsen i et fremtidens Danmark vil få en større rolle med at hjælpe medlemmerne med livsnavigation. Det er den disciplin, professor Steen Hildebrandt efterlyser et udviklingsmiljø til. Vi taler meget men gør for lidt Medlemssammensætningen i 3F Ringkøbing- Holmsland siger 80 procent industriarbejdere. Og de oplever ligesom andre dele af arbejdsstyrken at blive udsat for stress. Vi taler meget om stress og nedslidning. Men vi gør ikke rigtigt noget ved det. Her har fagforeningen en rolle, hvor vi kan komme ind og yde et bidrag. Vi oplever også, at mange virksomheder simpelthen har for travlt til at følge med udviklingen. Og det problem vil falde tilbage på vores medlemmer. Jeg tror, at fremtidens virksomhedsledere skal blive bedre til at vise omsorg og interesse for medarbejderne, give anerkendelse og vise glæde, når noget går godt. Jeg tror mange af vore medlemmer har mistet den glæde, der er ved at være en del af et arbejdsfællesskab. Den glæde skal vi have tilbage, siger Paw Jensen. Han mener, at virksomhederne netop i de senere år, hvor det er gået rigtig godt, har haft muligheden for at tage et socialt ansvar overfor medarbejdere og lokalsamfund. Og det kan stadig nås, mener fagforeningsbossen. Også en fremtid for fleksjobbere Fagforeningen tilpasser sig også medlemmernes behov. Lokalt har det været nødvendigt at ansætte to socialrådgivere, der kan hjælpe medlemmerne til at få det bedste ud af situationen, hvis der er brug for det sociale system. I fremtidens Danmark ser Paw Jensen de visionære virksomheder og den inspirerende fagbevægelse som parter, der kan være med til at bringe arbejdsglæden tilbage hos dem, der har tabt den. Det gælder også stressede, nedslidte eller udbrændte medarbejdere, der har brug for et fleksjob. Vi lægger meget vægt på, at virksomhedens øvrige medarbejdere forstår, hvad det indebærer, når man indgår en aftale om fleksjob: Altså at fleksjobberen får den samme løn som de andre, men går hjem noget tidligere. Siger selv farvel Mere tydeligt kan det vist ikke siges. Og Paw Jensen ser også at fleksjobbere kan komme i farezonen som dem, der ryger først ud, hvis det pludseligt går dårligt for virksomheden og arbejdsløsheden stiger. Men han tror, at mange virksomheder har set ideen i at beholde medarbejdere med værdifuld viden og knowhow i stedet for at ansætte nye og urutinerede. Selv har Paw Jensen valgt at sætte et punktum for sin fagforeningskarriere. Når dette læses, er Paw Jensen selvstændig og driver konsulentvirksomhed inden for organisering, arbejdsmarkedsforhold og ledelse. 1

17 Farvel til Mads Skjern og Kaj Holger Tekst: Claus Ormslev Både Mads Skjern og Kaj Holger og deres virksomheder er sendt i graven. Ganske vist var de som iværksættere på hver sin måde med til at skabe det velfærdssamfund, Danmark er i dag. Men verden ser anderledes ud i dag, end den gjorde i de to tv-navnes tid. Og den fremtid der venter os, byder på så store forandringer, at vi som mennesker kan få brug for at finde nogle af de værdier og tankegods, som Skjern & Kaj Holger voksede ud af, frem igen: Et enkelt navn forbinder fortid med nutid: N.F.S. Grundtvig. Om nogen manden bag folkeoplysning, folkehøjskoler, frisind og vidensspredning. Det er professor Steen Hildebrandt, der kalder på Grundtvig. Det sker efter mange års omgang med cremen af dansk erhvervslivs top som den store organisations- og ledelsesguru ved Handelshøjskolen, Århus Universitet. Fleksicuritys læsere har tidligere stiftet bekendtskab med Hildebrandt, der stadig hører til blandt de toneangivende, når det gælder afkodning af fremtidige organisationsformer. Sammen med en anden af dagens oplægsholdere, Morten Albæk, er han en del af High Performance, der rådgiver erhvervslivet om optimering af alle former for bundlinjer. Sammen med et andet medlem af High Performance, ejeren af sportswear-koncernen Hummel, Christian Stadil, har Hildebrandt senest udgivet bogen Company Karma. Farvel til arbejderen Steen Hildebrandt har tidligere introduceret vores læsere til begrebet livsnavigation. En disciplin han mener, vi alle får brug for. For med afskaffelsen af Skjern & Kaj Holger fulgte også de job, der blev udført af arbejdere i gængs forstand. Det arbejde de udførte med loddekolber og montage, sy- og spindemaskiner, sender vi i dag til Kina eller det tidligere Østeuropa. Vi står midt i og overfor en transformation af det samfund, som vore forældre og bedsteforældre udviklede. De oplevede skiftet fra landsbrugssamfund til industrisamfund. Den udvikling der sendte kvinderne væk fra kødgryderne og ud på arbejdsmarkedet. Vi var Verdens rigeste Det var medvirkende til at gøre Danmark til verdens rigeste land i 70 erne. Et samfund der blev modelleret af personer som politikerne Jens Otto Kragh, Viggo Kampmann og K. K. Steincke og embedsmænd som Victor Andreasen, der senere blev ansvarshavende redaktør på Ekstra Bladet. I dag går mindre end 20 procent af den danske befolkning på fysisk arbejde. Resten er opfindere, leverer serviceydelser, arbejder med projekter og så videre. Det er hovederne, der arbejder ikke hænderne. Vi arbejder med skærme, mus og tastatur. Vi er online hele tiden. Fra fysiske til mentale problemer Det betyder også, at de problemer som arbejdet har medført, er gået fra at være fysiske problemer til mentale. Sygefraværet er afhængigt af det psykiske arbejdsmiljø Mange kan slet ikke tåle at være på deres arbejdsplads. Så vi er ikke blevet meget bedre stillet end før. I dag har vi faktisk brug for at genopfinde nogle af de værdier, som var med til at føre Danmark fra landbrugssamfund til industriland. Andelsbevægelsen, folkehøjskolerne, aftenskolerne var alle med til at gøre den danske befolkning veluddannet og rustet til at tage konkurrencen op med større nationer, sagde Steen Hildebrandt. Konferencens tema og begrebet Lige muligheder for alle er en voldsom udfordring og ambition, fortsatte han. Vi skal indstille os på en verden, hvor fokus er flyttet fra produktion og produkter til et samfund med fokus på pengeoptimering. Her er det dem, der får ideerne, medarbejderne, der er værdifulde i kraft af deres viden. Derfor har virksomhederne en klar interesse i at være socialt ansvarlige og derfor ser vi sociale bundlinjer, økologiske bundlinjer og lignende. Mange siger farvel til arbejdslivet I de kommende år vil rigtigt mange mennesker forlade arbejdsmarkedet. Det gælder de store efterkrigsårgange, der er godt forberedte på pension. Alder vil tvinge dem væk fra arbejdsmarkedet. Det er også en del af forklaringen på, at der i Folketinget er en bred enighed om, at der fortsat vil være et stort behov for en større arbejdsstyrke også selvom vi kommer ind i en periode med stagnation og større ledighed. Det højteknologiske samfund er svært at være til stede i. Det bliver vanskeligere at få et glad liv. Derfor må vi skabe nogle institutioner, skoler, højskoler, hvor mennesker kan lære at forstå deres livssituationer. Svaret hænger i luften Steen Hildebrandt peger på, at ansvaret for medarbejderne, befolkningen, i stigende grad bliver et virksomhedsanliggende. Virksomhederne vil få ansvar for at stille lærepladser og uddannelsesmuligheder for de kommende generationer til rådighed. Jamen hvordan når vi så frem til den kollektive bevidsthed og forståelse for, at der skal være plads til os alle i alle vores livssituationer? spurgte Fleksicurity professoren efter kigget i krystalkuglen. Som svar slog han ud med armene 17

18 Ikke held men dygtighed Tekst: Claus Ormslev Fleksjobordningen har været en af de allerbedste økonomiske løsninger for både fleksjobbere og arbejdsgivere. Derfor er den vigtig at bevare. Den skaber en sikkerhed for en i forvejen udsat gruppe af mennesker. Og jeg vil hellere være med til at sænke det maksimale beløb, en fleksjobber kan tjene, end jeg vil gøre fleksjob tidsbegrænsede. Den øvre grænse er allerede sat ned én gang. Og jeg mener ikke, at man nødvendigvis skal kunne oppebære millionlønninger som fleksjobber. Lige nu er en ny finanslov og en arbejdsmarkedsreform undervejs. Og tanken om at tidsbegrænse både fleksjob og førtidspensioner har været luftet. Men det er efter min mening den forkerte vej at gå. Samtidig er fleksjobordningen blevet et redskab, som kommunerne administrerer meget forskelligt. Det kan der være forskellige årsager til. Nogle steder administreres lovgivningen mere lempeligt end andre steder. Og andre steder råder kommunerne ikke over, eller har ikke overblik over, job til fleksjobvisiterede, Ordene kommer fra Anne-Marie Meldgaard. Som medlem af den socialdemokratiske folketingsgruppe siden 1990 har Anne-Marie Meldgaard haft arbejdsmarkedsforhold, ligestilling og indfødsret som nogle af sine mærkesager. Mærkesager hun brænder for, og som også har givet hende både ordførerskaber og tillidsposter. En af de tillidsposter Anne-Marie Meldgaard brænder for, er posten som formand for Huset Ventures bestyrelse. En post, hun har haft siden husets start i 2000 og som hun kvalificerede sig til ved også at tage del i den arbejdsgruppe, der gjorde det muligt at etablere virksomheden. I dette interview med Fleksicurity ser Anne- Marie Meldgaard både tilbage på den tid, der er gået for Huset Venture, og tiden der kommer. Og hun giver sit bud på, hvordan fremtiden vil tegne sig for mennesker med funktionsnedsættelser og deres muligheder på arbejdsmarkedet. Danmarks største succes Og hun sparer ikke på krudtet ved at betegne Huset Venture som Danmarks hidtil allerstørste succes inden for det rummelige arbejdsmarked, hvor der skal være plads til alle: Husets koncept er helt unikt. Det står som noget særligt på det danske arbejdsmarked. Ikke bare på grund af konceptet, hvor vi tager udgangspunkt i det enkelte menneskes ressourcer. Men også fordi vi har lært at være realistiske i forhold til den enkelte fleksjobbers restarbejdsevne. Samtidig har vi samlet et fantastisk viden på området og i modsætning til andre virksomheder har Huset Venture været særligt gode til at formidle kontakter, der har gjort, at vi er blevet landsdækkende ti år efter den første tanke blev tænkt, slår Anne-Marie Meldgaard fast. Hun erkender også, at lige netop optimismen og realitetssansen nogle gange kan være svære at kombinere. Jeg tror, vi måske i starten var for optimistiske i forhold til, hvad den enkelte ansatte kunne yde. En sag er at være med til at udvikle ideer. Noget andet er at gå fysisk på arbejde. Det var trist at se, at ikke alle kunne være med, når det kom til stykket. For det var mennesker, der gav sig selv 100 pct. Intet kommer af sig selv Anne-Marie Meldgaard har i bestyrelsesarbejdet lært, at intet kommer af sig selv, når det gælder handicappedes ligestilling med andre mennesker. Ganske vist var der handicappede nok at tage af. Men i starten kneb det gevaldigt at skaffe den nødvendige, økonomiske opbakning til projektet. Hvor har vi mange gange har vi ikke løbet panden mod en mur, når vi henvendte os til Århus Kommune og det, der dengang var Århus Amtskommune? Intet hjalp og til sidst valgte vi så at gå udenom dem og søge om støtte via satspuljen. I det hele taget har det at drive en fornuftig, økonomisk forsvarlig virksomhed, der opererer på markedsvilkår, været fantastisk vigtigt for mig. For ingen skal forveksle Huset Venture med et filantropisk foretagende. Der ligger et stort dilemma i at få en virksomhed baseret på handicappet arbejdskraft til at fungere økonomisk. Og jeg har det stadig sådan, at når vi når til den tid, hvor vi skal se på det kommende års økonomi, tænker jeg for mig selv: Bare vi da i hvert fald kan fortsætte på det nuværende niveau! afslører bestyrelsesformanden. Ikke held men dygtighed Når det så er gået så godt, at vi år for år har kunnet ekspandere virksomheden, så er det ikke fordi vi har været heldige. Vi har simpelthen været så dygtige, at der har været økonomisk tillid til os ikke bare fra politisk side men også fra vores kunders side. Anne-Marie Meldgaard peger på betydningen af, at Huset Venture er kommet til at ligne en normal arbejdsplads så meget som muligt med de hensyn, der naturligvis skal tages, når handicappede skal kunne fungere der i deres arbejdsliv. For mig har det for eksempel været vigtigt, at få oprette både samarbejdsudvalg og sikkerhedsudvalg demokratiske redskaber på enhver arbejdsplads i dag. Det er vigtigt, at de ansatte føler, at de bliver hørt, og at de bliver taget med på råd. Det er med til at give ansvar og et forpligtende forhold til arbejdspladsen. Fokus på målgruppen Når talen falder på fremtiden og den rivende udvikling, Huset Venture har været gennem i de seneste to år, hvor antallet er medarbejdere er vokset fra 45 til snart 100, lyder det: Vi henvender os til rigtigt mange forskellige typer mennesker med handicap. Og så må jeg da også sige, at vi har været inde i en periode, hvor der har været et utroligt fokus på det rummelige arbejdsmarked og dets muligheder. Det er nok en del af baggrunden for den udvikling, vi ser i øjeblikket, med oprettelsen af Huset Venture i alle regioner og med oprettelsen af paraplyorganisationen Huset Venture Danmark. Ånden skal bevares For Anne-Marie Meldgaard tæller det meget at bevare den ånd, der hersker i Huset Venture i Stavtrup. Hun siger, at der er brugt mange penge på at indrette virksomheden, så den kan fungere for alle ansattes vedkommende. Og hun tror, at ånden kan være svær at flytte. Og så afslører hun, at hun også selv bruger Huset Venture som en slags oase: Når meningsmålingerne ser rigtigt dårlige ud og jeg har haft en søvnløs nat, så får jeg det altid bedre ved at tage en tur til Stavtrup. Her bliver jeg mødt af smilende og arbejdsglade ansigter. Noget der får mig til at tro på fremtiden. Forude ser hun også på bred politisk opbakning til en job-reform, der også vil omfatte fleksjobbere. Den tryghed og den livskvalitet der ligger i at have et arbejde, må vi for alt i verden bevare. Og derfor skal vi naturligvis bevare det sikkerhedsnet på arbejdsmarkedet, som Danmark er blevet så kendt for i udlandet flexicurity-begrebet. 18

19 Klods Hans-prisen for første gang til en kvinde Tekst: Claus Ormslev Foto: Krister Katva Folketingsmedlem Anne-Marie Meldgaard (S) modtog i forbindelse med Huset Ventures festugearrangement som den første kvinde Klods Hans-prisen, der uddeles til en person, der har gjort en særlig indsats for handicappedes vilkår på arbejdsmarkedet. Det var borgmester Nicolai Wammen, der overrakte prisen til den intetanende Anne-Marie Meldgaard, I begrundelsen sagde han blandt andet: Anne-Marie har gennem mange år gjort en særlig stor indsats for ligestilling og handicappede og i de seneste år i et tæt parløb med Huset Venture. Først som en meget aktiv deltager i styregruppen og i de sidste otte år som en aktivt arbejdende bestyrelsesformand. I den tid er Huset Venture vokset fra at være en lille virksomhed til i dag at tælle omkring 90 ansatte og med afdelinger i andre byer. Og nu vil Huset Venture Danmark medvirke til at sprede ideen til alle landets regioner og hvem ved, måske til udlandet. Tak for den kæmpestore indsats, lød det fra borgmester Nicolai Wammen, der overrakte trofæet til en tydeligvis rørt Anne-Marie Meldgaard, der takkede for prisen med ordene: Jeg troede faktisk, jeg skulle overrække prisen til en anden. Så jeg er lidt rørt nu. Men sidste år skosede jeg direktør Peter Jørgensen med ordene Nu må I da snart kunne finde en kvinde! uden at tænke på, at det så skulle blive mig selv. Der er et kæmpe arbejde i enhver handicaporganisation. Den ligeværdighed der er i vores hus er af stor betydning. Og jeg glæder mig til, at vi nu i Huset Venture Danmark ikke bare skal sprede ideen til andre egne, men også skal til at lære af hinanden, sagde Anne-Marie Meldgaard. 19

20 Åbning af Huset Venture Ikast- Brande og nyt kompetencecenter Den 14. august åbnede Huset Venture Ikast-Brande samtidig med indvielsen af Kompetencecentret. Ikast-Brande kommune har fra dels EU s Socialfond dels Erhvervs- og Byggestyrelsen fået bevilget i alt 1,9 millioner kr. til etablering af Huset Venture. I kombination med Kompetencecentrets øvrige aktiviteter skal Huset Venture arbejde med at finde nye jobmuligheder for blandt andet ledige fleksjobbere. På billedet klipper borgmester Carsten Kissmeyer snoren og åbner dermed for aktiviteterne. På billedet ses i øvrigt, fra venstre, vejleder Per Biensø, arbejdsmarkedschef Michael Petterson, formanden for beskæftigelsesudvalget Evald Asp Sørensen, afdelingsleder Kjeld Søndergaard, Huset Venture Århus og yderst til højre vejleder Hanne Hansen. Alt i én-printer med billigt blæk Brother DCP-135C. Ægte fotoprinter (med print til kant); farve-kopimaskine (uden brug af pc); scanner (overførsel til redigeringsprogram, fil, mail); udskriv fra kamera (PictBridge) PC Værkstedet Åbningstider: mandag-fredag fra kl Blækpris: 50,- / farve. (4 farver i alt, som ikke bliver tømt på samme tid) Fotopapir: 16,- / 20 stk.10x15 cm med glans. Trådløs router med god rækkevidde. TP-Link 108M WL SuperG, ex Range. Kom trådløst på internettet og få længere rækkevidde med denne hurtige router fra TP-Link, der har givet pris og kvalitet et forbrugervenligt ansigt. Routeren understøtter også de ældre standarder, så netkort der kører med 54Mbps vil også kunne benytte denne router; men det fulde udbytte opnår man ved at have et 108Mbps usb-netkort i sin stationære eller bærbare pc (pris 170,-) 399,- 249,- GRATIS: Tilbud på reparationer virus-test rådgivning sikkerhedstest rengøring af pc udbringning i 8260 Viby J Din lokale pc-butik giver dig tryghed og service til konkurrencedygtige priser Asus Eee PC 900 Asus har gjort alt for, at den skal veje og fylde så lidt som mulig. Den har indbygget web-kamera og trådløst netværk samt harddisk, der ikke bliver slidt. Leveres i sort eller hvid med Windows XP Home. Specifikationer: Intel Celeron M 353 / 900 MHz ULV; RAM: 1 GB (installeret) / 2 GB (maks.) - DDR2 SDRAM; Harddisk: 16 GB Solid State Drev; Display: 8.9 TFT 1024 x 600 ( WSVGA ); Webcam - 1,3 Megapixel; IEEE g; ca. 2.5 times batteritid. Dimensioner: 22.5 x 17 x 3.4 cm Vægt: 0.99 kg 2.799,- Asus Eee Box B202 Asus Eee box er et prisbilligt alternativ til dem som ikke ønsker en stor stationær PC eller som har begrænset plads. Specifikationer: Microsoft Windows XP Home; Intel Atom 1.6GHz; 1GB installeret/max 2GB; 160GB HD; Intel GMA 950; 10/100/1000 ethernet, b/g/n (draft) Dimensions 22.3 x 17.8 x 2.6 cm Vægt: 1.1kg Skærmudgang: DVI-I USB: 4 porte (2 front, 2 bag) Kortlæser: SD\SDHC\MS\MS PRO 2.399,- hv-pc / Huset Venture Ormslevvej 271 Viby J tlf / Alle priser er inkl. moms. Der tages forbehold for trykfejl, prisændringer samt specifikationsændringer uden varsel. 20

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages?

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Karriereafklaring - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Af Cecilie Cornett, Villa Venire A/S marts 2009 At undersøge sin tvivl sammen med andre Karriereafklaringen

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Innovation og mennesker

Innovation og mennesker 1 Innovation og mennesker Det kan Cremans rådgivning gøre for innovation I en innovationsproces er der som regel masser af idéer og penge til at begynde med. Hos Creman er det vores erfaring, at det er

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Nyhedsbrev. BEDRE PSYKIATRI Aarhus

Nyhedsbrev. BEDRE PSYKIATRI Aarhus nummer 3 Nyhedsbrev September 2013 Kristian Buhr Formand Nu må vi nok erkende, at sommeren er ovre for i år. Vi kan se tilbage en rigtig dejlig sommer med megen sol og kun meget lidt regn. I august og

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

BØRN 20 Nr. 14. 1999

BØRN 20 Nr. 14. 1999 BØRN 20 Nr. 14. 1999 Forældremyndighed Af Karsten Larsen En skilsmisse bør defineres først og fremmest som en social begivenhed. har to forældre Er der børn med i spillet, bør der være tvungen rådgivning

Læs mere

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I august og september måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvor meget vi

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Guide. Kom over din angst for at blive såret. Kærlighedsguide: sider. Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus.

Guide. Kom over din angst for at blive såret. Kærlighedsguide: sider. Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Kærlighedsguide: Kom over din angst for at blive såret Angsten for at blive såret INDHOLD I DETTE HÆFTE: Kærlighedsguide:

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF ØSTJYLLAND Østjylland Som fællestillidsrepræsentant skal man ind i kampen for kollegerne, siger Klaus Olesen. FRA DIN LOKALAFDELING Kampen for kollegerne Den nye

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Mental sundhed i skolen

Mental sundhed i skolen TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED JANUAR 2011 Mental sundhed i skolen Af Professor Karen Wistoft Hvad vil det sige at kunne se mening med tingene, at have et positivt selvbillede og samtidig kunne indgå i ordentlige

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Dansk Epilepsiforening

Dansk Epilepsiforening Dansk Epilepsiforening Fleksjob og epilepsi sådan ser virkeligheden ud Dansk Epilepsiforening, 17. april 2012 Ledige fleksjob-visiterede, som uheldigvis har epilepsi er topmotiverede og flittige med at

Læs mere

ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE?

ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE? ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE? THOMAS BREDGAARD, LEKTOR, PH.D. ERHVERVSUDVIKLINGSDØGNET, VIBORG, 20. MARTS 2015 Første citat Virksomhederne

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Efterladte forældre gør det godt

Efterladte forældre gør det godt Efterladte forældre gør det godt Af cand.psych.aut. Eva Helweg, faglig rådgivningschef i Børn Unge & Sorg Når et barn mister sin mor eller far, så slår det sikre fundament i deres tilværelse revner, og

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Link til Helle Thorning-Schmidts tale (Det talte ord gælder) Historien om hvordan Danmark fik sin grundlov fortæller meget om os som nation. Det

Læs mere

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 1 OM PROJEKT GADEKLOG 3 PRESSEMEDDELELSE 3 EVALUERING AF PROJEKT GADEKLOG PÅ N. ZAHLE SEMINARIESKOLE 4 DE HJEMLØSES SANG 5 ELEVERNES

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Introduktion til konflikthåndtering Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Beskrivelse af individet Personlighed Kultur Alment menneskelige Basale universelle menneskelige

Læs mere

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER 17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER Indholdsfortegnelse INTRODUKTION...3 ONLINE MARKEDSFØRING MED GAVEARTIKLER...4 Promovér din virksomheds hjemmeside...4 Konkurrencer...4

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Parkinsonforeningen du har parkinson Svend Andersen du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Det er vigtigt at kende til de psykologiske måder, man reagerer på når man får en kronisk sygdom som

Læs mere

Kræft i gang med hverdagen. Sådan kan kommunen hjælpe

Kræft i gang med hverdagen. Sådan kan kommunen hjælpe Kræft i gang med hverdagen Sådan kan kommunen hjælpe Indledning Tekst og redaktion: Social- og Sundhedsafdelingen Køge Kommune Foto: Leah Kristensen Layout/opsætning: Andersson og Jantzen / aogj.dk 12890

Læs mere

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel Ilse Sand Sig ordentligt farvel 1 Sig ordentligt farvel! Denne vejledning må gerne kopieres og foræres til familie og venner. Forord Mange problemer skyldes brudte relationer, som man ikke har fået sagt

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR Det er først for nylig, at mænd er beg yndt at reflektere over deres køn. Drenge og mænd er historisk set ikke opdraget til at skulle tale om maskulinitet,

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv Guide MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Læs her 12 hvordan du kommer videre sider Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv GUIDE INDHOLD I DETTE HÆFTE: Side

Læs mere

VISS.dk Videnscenter Skanderborg, Sølund Dyrehaven 10, Pavillon 3 8660 Skanderborg viss@skanderborg.dk telefon: 87948030

VISS.dk Videnscenter Skanderborg, Sølund Dyrehaven 10, Pavillon 3 8660 Skanderborg viss@skanderborg.dk telefon: 87948030 Kernen og masken på arbejdspladsen Hvor der er mennesker, er der følelser og stemninger - en atmosfære der afspejler, hvordan vi har det med hinanden. Atmosfæren kan være positiv, engageret, harmonisk

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet.

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet. Sorg og handleplan Forord Børn kan befinde sig i forskellige former for sorg. Det kan for eksempel være i forbindelse med dødsfald i familien, blandt kammerater eller i institutionen, skilsmisse, langvarig

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Kort sagt: succes med netdating.

Kort sagt: succes med netdating. Indledning I denne e- bog får du en guide til, hvordan du knækker netdating koden! Du finder alt hvad du skal bruge, for at komme igang med at møde søde piger på nettet. Få f.eks. besvaret følgende spørgsmål:

Læs mere

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København StilladsInformation nr. 80 - august 2006 om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København Det lyder, som om det drejer sig om en sygdom men mine tanker går i helt andre retninger - nemlig at være

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Kommunikationsplatform Sydjylland

Kommunikationsplatform Sydjylland Kommunikationsplatform Sydjylland Destinationsudvikling - macro destination Sydvestjylland Skærbæk Fritidscenter, 4. februar 2009 Opgaven Vi skal formulere et unikt, relevant og troværdigt omdrejningspunkt

Læs mere

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin I går havde vi muligheden for at høre Tilly Brasch, et bestyrelsesmedlem fra Stepping Stone Clubhouse i Australien, fortælle om hendes søn, Riley. Efter flere år med nyttesløs og ligegyldig behandling,

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Hvad er et menneske? Om at leve med sig selv, andre og livets smerte. Mickey Gjerris IFRO, SCIENCE, KU Det Etiske Råd www.mickeygjerris.

Hvad er et menneske? Om at leve med sig selv, andre og livets smerte. Mickey Gjerris IFRO, SCIENCE, KU Det Etiske Råd www.mickeygjerris. Hvad er et menneske? Om at leve med sig selv, andre og livets smerte Mickey Gjerris IFRO, SCIENCE, KU Det Etiske Råd www.mickeygjerris.dk Ansvar Stærkt foruroligende Fællesskab Mellem egoisme og offer

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid?

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Dagens dato 2 0 Dato Måned År 1. Hvornår er du født? Dato Måned 1 9 År 2. Er du dreng eller pige? Dreng Pige Dine vaner 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Nej Skriv hvad 4. Hvor mange timer

Læs mere