Hvordan Et nyt hjem kommer vi den voldsramte familie i møde?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan Et nyt hjem kommer vi den voldsramte familie i møde?"

Transkript

1 Hvordan Et nyt hjem kommer vi den voldsramte familie i møde? Formidlingscentret for socialt Arbejde 2002

2 Indhold Internationale fællesholdninger Danmarks handlingsplan Vold mod kvinder i familien Voldsspiralen At hjælpe en voldsramt kvinde Samtalen Akut-hjælp På længere sigt Kvinder med ikke-dansk baggrund Fagperson/kulturformidler En særligt udsat gruppe Vold mod kvinder med handicap Handicap muliggør flere voldstyper Handicapspecifikke voldsproblematikker Opmærksomhed mod særlige behov Børnene Barnets akut-hjælp På længere sigt Anderledes børneopdragelse Voldens konsekvenser for barnet Samarbejde omkring børn og unge Oplysninger Underretninger Voldsmanden Voldsmandens profil Kontakten med den voldelige mand Retsprocessen Politianmeldelse Politiets efterforskning Der rejses sag Sagen går i retten NB! Litteratur og referencer Lovstof Adresser Hotline Krisecentre Andre organisationer Hjælp til voldsmanden Formidlingscentret for socialt Arbejde

3 Forord Regeringen lancerede den 8. marts 2002 en national handlingsplan til bekæmpelse af vold mod kvinder. Handlingsplanen består af en bred vifte af aktiviteter, som tilsammen skal styrke støtten til ofrene for volden, støtte voldsudøverne til at bryde voldscirklen, fremme det tværfaglige samarbejde og sikre viden og information om vold mod kvinder. Dette hæfte til fagfolk som arbejder med vold mod kvinder, er en del af denne plan. En af måderne at bremse volden og reducere de mange negative konsekvenser af volden er gennem en styrkelse af myndighederne. Det skal sikres at fagfolk har de rette kompetencer, også på dette område. De fagfolk, der møder en voldsramt kvinde, har de bedste intentioner om at hjælpe hende. Men det kan være vanskeligt at gøre det rigtige, og det kan være svært at vide, hvad kollegaerne i den anden ende af systemet kan og må gøre i disse situationer. For at sikre en tidlig og effektiv indsats, er det helt centralt at udnytte de mange aktørers ressourcer og muligheder på bedste vis. Hvis dette skal være muligt, må fagfolk holdes orienteret om hvilke muligheder for at støtte ofrene, der findes indenfor samtlige fagområder. Jeg håber at vi med dette hæfte og med denne spredning af viden, kan styrke den professionelle indsats, der allerede gøres. Henriette Kjær Social- og ligestillingsminister Formidlingscentret for socialt Arbejde 3

4 Internationale fællesholdninger I de senere år er vi blevet mere opmærksomme på hvor udbredt vold mod kvinder er. Tidligere blev problemet overvejende betragtet som et privat anliggende, men forståelsen for at vold mod kvinder er et samfundsmæssigt anliggende, og skal behandles som et sådant, er vokset. I 1975 satte FN første gang fokus på fænomenet, og i 1980 tilkendegav FN klart, at vold mod kvinder er den mest udbredte og skjulte forbrydelse i verden. 1993: Wien-deklarationen På FN s Verdenskonference om Menneskerettigheder, Wien 1993, blev det slået fast at vold mod kvinder er et brud på menneskerettighederne. I konferencens slutdokument, Wien-deklarationen, blev det konkluderet at det var overordentlig vigtigt at arbejde hen imod afskaffelse af vold mod kvinder, offentligt såvel som i familien (Artikel 1). 1995: Beijing-erklæringen Udtrykket vold mod kvinder betyder enhver kønsbaseret voldshandling, der påfører, eller sandsynligvis vil påføre, kvinder fysisk, seksuel eller psykisk skade eller lidelser, herunder trusler om sådanne handlinger, tvang eller vilkårlig frihedsberøvelse, der finder sted i det offentlige liv eller private liv. Vold mod kvinder er derfor omfattet men ikke begrænset af følgende: Fysisk vold og psykisk vold, der foregår i familien, herunder tæv, seksuelt misbrug af husstandens børn af hunkøn, medgiftsrelateret vold, voldtægt begået i krig eller krigslignende situationer, lemlæstelse af kvindelige kønsdele og anden traditionel praksis, der skader kvinder. Vold begået mod andre end ægtefællen og vold i forbindelse med udnyttelse. Fysisk, seksuel eller psykisk vold, der finder sted i samfundet generelt, herunder voldtægt, seksuelt misbrug, seksuel chikane og seksuelle trusler på arbejdspladsen, i undervisningsinstitutioner og andetsteds. Handel med kvinder og tvungen prostitution. Fysisk, seksuel og psykisk vold begået af staten, eller som staten lader gå upåagtet hen, hvor som helst det måtte finde sted. Definitionen stammer fra FN s verdenskonference for Kvinder, Beijing Dér blev skabt en international platform hvor emnet vold mod kvinder kunne behandles mere detaljeret, og hvor man kunne arbejde på at finde forskellige metoder til at udrydde volden. Konferencen anbefalede medlemslandene at iværksætte nationale handlingsplaner for at afskaffe vold mod kvinder. 1996: EU-resolutionen I en EU-resolution fra 1996 opfordres regeringerne til at støtte justeringer af lovgivningen, der sigter mod at bekæmpe vold mod kvinder. Den Europæiske Union har endnu ikke formuleret en tilstrækkelig, fælles definition af begrebet. Foreløbig er FN s definition fra Beijing-erklæringen det bedste vi har at støtte os til. 4 Formidlingscentret for socialt Arbejde

5 Danmarks handlingsplan I foråret 2000 etablerede regeringen en arbejdsgruppe på tværs af ministerierne. Den skulle vurdere hvordan man i Danmark kan gøre indsatsen imod vold mod kvinder bedre. Med udgangspunkt i gruppens arbejde kunne regeringen den 8. marts 2002 præsentere en handlingsplan, hvis mål er at styrke den eksisterende indsats, og på nye måder forstærke støtten til voldsofre og bremse volden i hjemmet. Først og fremmest skal der sættes ind på fire områder: Støtte til ofrene, aktiviteter rettet mod voldsudøverne, aktiviteter rettet mod fagpersonale, og viden og information. Formidlingscentret for socialt Arbejde 5

6 Vold mod kvinder i familien Den skjulte vold mod kvinder indenfor hjemmets fire vægge har været genstand for forskning rettet mod at beskrive problemet mere detaljeret. Bredt taler vi om: Når manden handler imod kvindens ønsker, eller får hende til at handle imod sine egne ønsker ved at udøve vold eller forårsage skader, en eller flere gange, for at komme til at kontrollere hende som Femmes en dètresse (Kvinder i nød), en kvindeorganisation i Luxembourg, beskriver det. Voldens former Volden antager mange forskellige former, hvis fællesnævner er mandens dominans og kvindens undertrykkelse: Fysisk vold (f.eks. slå, skubbe, sparke, bide, nappe, ryste, true med våben, kvæle, kværke, brændemærke, forhindre i søvn, låse inde, forsøge at myrde). Seksuel vold (f.eks. tvinge til sex, sadomasochisme, prostitution eller til at sove med vennerne, urinere på kvinden for at nedværdige hende, fuldbyrdet voldtægt). Følelsesmæssig eller psykisk vold (f.eks. råbe ad, kritisere konstant, fortælle hende at hun er grim eller ubrugelig, optræde jaloux eller ekstremt kontrollerende, nægte at tale til hende eller krænke hende, forhindre hende i at se familie eller venner, ydmyge hende foran børnene eller andre, fortælle hende at hun er skør og skulle være på et psykiatrisk hospital, ødelægge hendes værdifulde personlige kontakter, forfølge hende overalt, forhindre hende i at arbejde eller studere). Verbal vold eller trusler (f.eks. true med at fjerne eller bortføre børnene, med at smide hende ud, med selvmord, med at dræbe hende, med altid at kunne finde og skade hende, med at mishandle børnene og hende, eller med at gå fra hende, ødelægge hendes jobmuligheder eller hendes karriere). Økonomisk vold (f.eks. nægte at give hende penge eller adgang til bankkontoen, lade hende tigge om hver en krone, kun give hende kostpenge og samtidig øde penge på sig selv, kræve bilag for selv ligegyldige udgifter, true hende til at underskrive et lån). Materiel vold (f.eks. ødelægge hendes ejendele eller tvinge hende til at forlade hjemmet uden sine møbler og andre ting, gøre det svært for hende at opnå eget bolignummer (ved fælles lejet bolig), eller at få sin andel af boligen realiseret (ved fælles ejerbolig). 6 Formidlingscentret for socialt Arbejde

7 Voldsspiralen I voldsforhold er psykisk vold ikke tilfældig, men bruges velovervejet og systematisk. Den psykiske vold efterlader kvinden svag og uden selvværd. Afkræftet og usikker på hvad der kommer. Tilfældige tegn på ømhed fra manden øger hendes usikkerhed. I voldsforhold bruger voldsmanden denne strategi for at få fuld kontrol over kvinden. Mønsteret kendes også fra torturstudier. Når du som fagperson møder voldsramte kvinder, skal du være opmærksom på at kvinden i begyndelsen bagatelliserer og fornægter det der er sket. Hun vil være tilbøjelig til at påtage sig skylden for at være blevet slået. Det vækker nemt frustration og opgivelse hos dem der skal hjælpe hende. Det er nødvendigt for os at kende voldsspiralens mekanismer, så vi kan forholde os professionelt til at hjælpe kvinden og hendes eventuelle børn i tide. Volden normaliseres Eva Lundgren, docent og kvindeforsker ved Sociologiske Institut på Uppsala Universitet, kalder den psykiske nedbrydning af voldsramte kvinder for voldens normaliseringsproces. Volden indarbejdes i forholdet og bliver et normalt indslag i hverdagen. Når det har stået på et stykke tid, kan kvinden ikke længere skelne imellem hvad der er normalt, og hvad der ikke er. Den svenske forsker har analyseret det voldelige forhold med udgangspunkt i en forståelse af volden som mandens værktøj til at bevare sin magt og kontrol over kvinden. Det opretholder hans billede af sig selv som mand. For at nå sit mål bruger han: Kontrolleret vold. Denne form er rettet mod kvinden alene, den sker ofte uden vidner, og manden bestemmer graden af vold. Kontrolleret isolering. Manden forhindrer eller vanskeliggør kvindens omgang med venner og slægtninge. Han forhører hende, låser hende inde og ydmyger hende overfor bekendte. Kontrol ved hjælp af skiftende ømhed og vold. Manden ønsker at være den eneste der trøster kvinden. Det er ikke ualmindeligt at mishandling afsluttes med voldtægt, når manden er blevet seksuelt ophidset af volden. I voldsforhold udvikler kvinden strategier for at forhindre volden i at opstå og for at overleve i forholdet. Hendes reaktioner er følgende: Fortrængning af voldens årsag. I begyndelsen kan volden forklares som ulykkestilfælde, men med tiden dukker volden i forholdet op uden at kunne forklares. Grænsen for hvad hun normalt ikke vil acceptere udviskes. En skyldfølelse opbygges. Hun påtager sig skylden for volden. Tab af referencerammer. Når kvinden tilintetgøres psykisk, mister hun sansen for at skelne imellem en almindelig manderolle og en voldelig manderolle. Hun tilpasser og underkaster sig manden. Isolation. Når kvinden isoleres fra sociale kontakter, kommer manden til at dominere hende følelsesmæssigt. Hun bliver afhængig af ham. Tab af selvtillid. Ved at blive udsat for vekslende vold og varme mister kvinden gradvist sin selvtillid, indtil hun har tilpasset sig mandens vold og hans motiv til volden. Hun begynder at se sig selv med mandens øjne. Den følelsesmæssige afhængighed af ham forstærkes. I denne proces påvirkes kvindens personlighed gradvist til at forstærke hende i et negativt selvbillede. Det manglende selvværd tapper hendes styrke, så hun ikke kan iværksætte en forandring af sin situation. Når kvinden er nået dertil, kan vi som fagpersoner hjælpe kvinden på mange forskellige måder. Vigtigst er det at støtte hende i at indse hvad der sker med hende, og hjælpe hende til at finde styrken til at forandre det. Formidlingscentret for socialt Arbejde 7

8 At hjælpe en voldsramt kvinde Samtalen Hvis du har mistanke om at en kvinde lever i et forhold hvor hun bliver mishandlet, er det meget vigtigt at tale med kvinden om det. Sproget må være ikkefordømmende, tonen oprigtig, og du skal undgå dine egne forudfattede meninger. Vær opmærksom på at det er svært for kvinden at tale om sine oplevelser. Læg vægt på hendes erfaringer, behov og frygt. Du kan stille åbne spørgsmål som: Hvad skete da din mand kom hjem?, Hvorfor slog han dig? i stedet for lukkede spørgsmål som: Slog din mand dig? Undgå at bruge ordet mishandling. De fleste voldsramte kvinder oplever ikke slag og knubs som direkte mishandling. Hvis kvinden har svært ved at formulere hvad hun mangler hjælp til, måske fordi hun er i en helt kaotisk situation, er din første opgave at afklare om det handler om vold. Akut-hjælp Aktiv lytning: Giv kvinden god tid til at svare når du spørger til, hvad der er sket. Det skal være en tryg samtale, ikke et krydsforhør. Lyt opmærksomt til hvad hun siger. Fortæl hende at loven forbyder at slå og true, og at volden ikke er hendes skyld. Ingen har ret til at udsætte hende for vold. Det er vigtigt at skabe kontakt til en voldsramt kvinde meget hurtigt. Allerede efter nogle dage begynder hun at bortforklare hændelsen, og så må man vente med at handle, til næste gang hun bliver slået. Erfaringen viser at mishandlingen som regel bliver værre fra gang til gang, så det er ikke en god løsning at vente. Det er desværre ikke ualmindeligt at mishandlingen ender med voldtægt. Det vil kvinden typisk skamme sig over, og hun vil have svært ved at nå derhen hvor hun kan fortælle om det, der er sket. Det kan tage lang tid. Ingen kritik: Vær forsigtig med kommentarer, der kan opfattes en som kritik af manden, kvinden eller deres indbyrdes forhold. Mange kvinder føler sig dybt afhængig af samleveren, andre føler sig skyldig i volden og elsker stadig manden der mishandler dem. Bindingen til manden kan være uforståeligt stærk. Ofte lover manden igen og igen at han aldrig, aldrig, aldrig vil gøre det mere. Hvis du har ladet for mange hårde ord falde, kan det blive svært for kvinden at opsøge din hjælp igen. Tro og tillid: Hvis kvinden skal kunne fortælle dig hvad der er sket, må du gøre dig værdig til hendes tillid. Den får du kun hvis du tror på, hvad hun siger og hun kan mærke det. Fortæl hende at du forstår at det kan være svært at fortælle alt på en gang. Tilbyd flere samtaler. Spørg hende om hvordan du kan komme i kontakt med hende, hvis hun ikke kommer igen eller lader høre fra sig. Lad hende forstå at hun ikke bliver glemt, selvom hun ikke selv opsøger dig. At du i så fald vil prøve at finde ud af, hvad hendes situation er. Som regel fortæller hun mere i senere samtaler. Så har hun haft tid til at begynde at indse hvad hun rent faktisk er udsat for, og måske hidtil har bortforklaret. Som regel kan du love hende fuld tavshedspligt, men gør det klart for hende at du kan være nødt til at gå videre med nogle af oplysningerne, hvis der er børn med i spillet. Fordi du har skærpet underretningspligt til kommunen. Det kan være farligt for kvinden, hvis hendes kontakt med dig kommer til mandens kendskab. Hvis du er nødt til at underrette andre, skal kvinden først spørges og give sit tilsagn. Du må ikke orientere forældrene først, hvis der er tale om fysisk mishandling, seksuelt misbrug af børnene eller andre strafbare forhold. 8 Formidlingscentret for socialt Arbejde

9 Praktisk hjælp: Hvis du griber ind, skal det først og fremmest være for at beskytte og sikre kvinden og hendes eventuelle børn. I starten er din rolle den praktiske hjælper. Du kan f.eks. sige til hende: Nu bestemmer jeg at du (og dine børn) har brug for beskyttelse, for ikke at blive slået mere. Bagefter ordner du det praktiske. Du kan også støtte kvinden i at forberede sig til at komme hurtigt væk næste gang volden dukker op. Du kan f.eks. foreslå hende at pakke en sikkerhedstaske indeholdende: Tøj til hende og børnene, hyggelige ting, penge eller hævekort, ekstra nøgler til boligen og evt. bilen, legetøj til børnene, medicin og recepter, telefon- og adressebog, samt alle officielle papirer vedrørende hende og børnene: vielsesattest, dåbsattester, pas, immigrationspapirer mm. Afdæk netværket: Ofte er kvinden blevet isoleret fra omverdenen, som resultat af det voldsforhold hun har levet i. Hendes netværk er gerne meget lille, måske ikke-eksisterende. Tal med hende om hvem hun kan betro sig til, hvem kan hun fortælle at hun f.eks. overvejer at forlade manden? Er der nogen hun kan bede om støtte? Og er der måske nogen hun bestemt ikke kan betro sig til? Spørg hvad der bekymrer hende i den nærmeste fremtid. Måske kan du hjælpe hende med at finde et beskyttet miljø, hvor hendes uro kan komme til udtryk, måske kan I sammen finde frem til en person der kan hjælpe hende til at slippe sine sorger ud angsten og følelserne. Ikke presse: Kvinden må ikke presses til en beslutning om at forlade manden. Hun skal selv modnes til at bestemme sig til det. Det er meget vigtigt, hvis beslutningen skal holde. Men hvis hun ønsker at blive i forholdet, og vil vende tilbage til voldsmanden sammen med børnene, skal du fortælle hende at du har underretningspligt. Det kan blive farligt for kvinden og børnene, når først hun har beslutte sig for at forlade den voldelige mand. En canadisk undersøgelse viser at kvindens risiko for at blive myrdet er fem gange større, når hun har fortalt manden hun vil forlade ham, eller umiddelbart efter at hun har forladt ham (Crawford, Gartner og Dawson, 1994). Hvis kvinden giver udtryk for at ville forlade voldsmanden, kan du spørge hende om følgende: Hvordan kan jeg hjælpe dig? Hvad har du tidligere gjort for at beskytte dig selv og dine børn? Hvad virkede og hvad virkede ikke? Hvad skal der til for at du føler dig mere sikker (end sidste gang)? Giv information: Fremhæv kvindens muligheder for at få hjælp og giv hende de relevante adresser og telefonnumre (se Adresser ). Du kan tilbyde hende en ny tid, eller I kan aftale hvad du skal gøre, hvis du ikke hører fra hende igen. På længere sigt Du bør tale med kvinden om hvordan hun på længere sigt skal få hjælp til at klare situationen og overvinde sin afhængighed af manden? Hvem kan hjælpe hende? Vil hun eventuelt gerne i kontakt med familie og venner, som hun har mistet forbindelsen med? Du kan hjælpe hende med at forberede sikkerheden i en kommende nødsituation, ved at I sammen gennemgår følgende: Formidlingscentret for socialt Arbejde 9

10 Hvem kan hun kontakte for at få hjælp? Er der en telefon? Hvad vil der ske hvis hun ikke kan bruge telefonen? Kan hun eventuelt signalere til naboerne? Vil hun ringe til politiet eller give tegn til en anden om at gøre det? Hvis hun og børnene skal flygte hvilken flugtvej skal de bruge? Hvor kan de tage hen? Anbefal hende at tage kontakt til et krisecenter på forhånd, så hun kender stedet. Hvilke steder i boligen er farlige, steder hvor hun kan blive fanget? Hvor er der eventuelt en flugtvej? Er der våben i huset? Kan de fjernes? Mind hende om, at i en farlig situation er det hendes bedømmelse der tæller. Det er hende der kan vurdere hvordan hun bedst beskytter sig selv og børnene. Sommetider er det bedre at prøve at berolige voldsmanden og vente med at flygte til næste dag. Regelmæssig kontakt: Hold regelmæssig kontakt med kvinden og tilbyd din støtte. Den fagperson der tog imod kvinden første gang bør også være dén der har den fortsatte kontakt med hende. Kvinden vakler: Det kan tage lang tid før kvinden forstår sin situation og tør stole på at hun kan ændre den. Det er svært at frigøre sig fra et voldeligt forhold. Hun vil både have behov for at tale om det der er godt og det der er dårligt i hendes forhold til manden. Sæt kvinden i centrum ikke manden. Voldsramte kvinder skal lære at fortælle om deres egne følelser og behov. De har hidtil erfaret, smerteligt og meget konkret, at det ikke er nogen god idé at give udtryk for egne behov. Derfor er det grænseoverskridende for dem at blive spurgt. Forandring: Det er ikke nok at kvinden med sin fornuft forstår, at en forandring er nødvendig. Hun er nødt til at føle smerten. Du kan f.eks. provokere hende ved at spørge hvor lang tid der vil gå, før hun bliver slået igen. Det vil få hende til at tænke over hvad hun gør med sit liv. Eller spørg hende hvad hun føler ved at hendes børn oplever volden, og hvad hun selv har oplevet ved at blive slået. Det er afgørende at samtalen føres ind på børnene. Ofte vil kvinden fortrænge at børnene lider. Hun kan ikke bære at indse det. Prøv at støtte kvinden i at tale med sine børn om volden. De har brug for at sætte ord på deres oplevelser, for at deres indre billeder kan falde på plads. Det gør de skadelige konsekvenser af volden mindre for børnene. Det gælder også meget små børn. Kvindens ansvarlighed: Kvinden har brug for tid i enrum, når hun er blevet hjulpet til at fokusere på sig selv. Den proces der sættes i gang, har bedst af at få lov til at virke i fred. Hvis andre fremhæver det umulige i hendes situation, forsinker det hendes arbejde med at begynde at tage ansvar for sit eget liv. Hun vil i stedet føle sig tvunget til at bruge sin energi på at forsvare manden og hendes forhold til ham. Dét at blive fredet i processen med at tage ansvar for sit eget liv, har mange kvinder oplevet som meget virkningsfuldt. Ingen parsamtaler: Hvis man når frem til at der er vold i en familie, skal man som hovedregel ikke tilbyde parsamtaler eller fælles terapi. De fleste voldsramte kvinder er alt for utrygge ved parsamtaler og har mest brug for hjælp til at styrke sig selv. Mange oplever parsamtaler som nye overgreb. 10 Formidlingscentret for socialt Arbejde

11 Kvinder med ikke-dansk baggrund Hvis du kommer i kontakt med kvinder fra andre kulturer, kvinder du tror er ofre for vold, er der et par ting mere du skal være opmærksom på. Voldens mønster og form er den samme som før beskrevet, men med den forskel at der kan være flere voldsudøvere, endda på samme tid. Og ifølge krisecentrene er volden mod disse kvinder og børn grovere end volden mod danske kvinder og børn. Men ellers gælder det samme som i mødet med de danske kvinder: spørg oprigtigt til hendes velfærd, undgå forudfattede meninger, lyt til hende, tro på hende, giv hende gode råd og praktisk hjælp. Når dette er sagt, skal du som fagperson vide lidt mere om hendes udgangspunkt: Udlændingeloven: Afhængigt af forholdene omkring deres statsborgerskab, kan kvinderne være underlagt Udlændingeloven, der bl.a. medfører, at familiesammenførte kvinder først kan søge om permanent opholdstilladelse efter syv års ophold i Danmark. En undtagelse i loven giver kvinder i voldelige forhold mulighed for at søge dispensation fra at blive udvist, hvis de bliver skilt før de syv år er gået. En af forudsætningerne for at opnå dispensation er at kvinderne har dokumentation for at volden har fundet sted. Derfor er det vigtigt at sikre, at kvinderne bliver informeret om, hvordan de får dokumentationen (se Lovstof ). En anden livsform: Kvinderne er som regel opdraget i en kollektivistisk livsform, der er meget forskellig fra den danske. Familiens interesser er vigtigere end den enkeltes, men til gengæld beskytter familien sine medlemmer. Det enkelte familiemedlem underkaster sig familiens behov, også i forbindelse med at vælge ægtefælle. Som regel bliver en gift kvinde del af husholdningen i mandens familie, under sin svigermors ledelse. Hun tilbringer mere tid sammen med sin nye familie end sammen med sin mand. Denne familie bliver hendes sociale liv og grundlag for forsørgelse. I den kollektivistiske livsform er ægteskabelige problemer et familieanliggende. Traditionelt vil familien forsøge at mægle mellem parterne, men opløses ægteskabet alligevel, vil kvinden stå meget svagt. Hun kan risikere at blive afvist af sin egen familie. Så er hun ikke kun udstødt socialt, men står også uden forsørgelse. Er hun lidt heldigere modtager familien hende, men hun får en meget lav position. Hun belaster familiens ære ved at være fraskilt. Hvis familien ikke kan få hende gift igen, kan hun få et meget isoleret liv. Hendes børn vil traditionelt blive hos deres fars familie, og mange mænd vil forbyde deres koner og døtre at have kontakt med hende. Det er med andre ord en kummerlig fremtid hun har foran sig, hvis hun er nødt til at vende tilbage til oprindelseslandet efter en skilsmisse: en ganske værdiløs person, socialt isoleret og uden rettigheder (heller ikke i forbindelse med børnene), en person der alene tillægges skylden for et forlist ægteskab. Den nære familie: Når danske kvinder udsættes for vold i hjemmet, er det som regel deres mand der udøver volden. For kvinder med en anden etnisk baggrund end dansk kan det lige så godt være andre familiemedlemmer, f.eks. deres egne forældre, brødre, svigerforældre eller svogre. Hvis kvinden sætter sig op mod manden, vil hun kun sjældent have andre familiemedlemmer at støtte sig til, fordi det er hele familiens ære hun beskyldes for at krænke. Formidlingscentret for socialt Arbejde 11

12 Fagperson/kulturformidler Som socialarbejder har du de faglige redskaber til at opnå indsigt i den voldsramte families livsmønster, og kan vurdere på hvilket niveau der skal indhentes viden om deres kulturelle baggrund. Men du må samtidig være opmærksom på din egen rolle som kulturbærer, dvs. din adfærd, dine værdier og normer. I forberedelsen til mødet med den voldsramte familie, med en anden etnisk baggrund end dansk, må du gøre dig hele deres kulturelle kompleksitet bevidst. Det kræver træning og grundigt forarbejde at yde en kvalificeret indsats. Bl.a. må man kunne analysere mødet med familien uden større fortolkningsfejl. Det er vigtigt at familiens medlemmer ikke kommer til at fremstå som utroværdige. Tolk: I forbindelse med de tosprogede familier er det afgørende at man har etableret et samarbejde med kompetente tolke. Ellers kan det blive svært at varetage sit arbejde på en fagligt forsvarlig måde. Især indvandrere og flygtninge med ingen eller lille uddannelse har meget svært ved at lære dansk, ligesom de har svært ved at komme til at øve sig i det de har lært. Overvej derfor nøje om der er brug for tolk til samtaler med kvinden eller manden. Selvom man taler godt dansk kan det være svært at udtrykke sig præcist og nuanceret på et andet sprog end modersmålet, særligt i følelsesmæssigt belastede samtaler hvor man mere end ellers har brug for at fokusere på andet end at huske danske ord. I så svær en situation som vold i familien, kan det føles nedværdigende og ydmygende at blive tvunget til at udtrykke sig på et andet sprog, end det man behersker bedst. Brug professionelle tolke, aldrig slægtninge. En særligt udsat gruppe Kvinder med en anden etnisk baggrund, der er andeneller tredjegenerations danskere, befinder sig ofte i et kultur-dilemma. De er en del af hierarkiet i familiens opdragelsesmønster samtidigt med at de er integreret i f.eks. en dansk skole, hvor studiekulturen fordrer at eleverne er selvstændigt tænkende, demokratiske samfundsborgere. Det sætter kimen til mange konflikter. Når de unge kvinder forsøger at bryde ud af mønsteret, kan de blive truet af familiens mandlige medlemmer. Selv yngre brødre kan finde på at ville bestemme hvordan deres søstre skal opføre sig. Det kan f.eks. resultere i vold, i at hun bliver sendt på genopdragelsestur til oprindelseslandet, eller i et arrangeret ægteskab med en fætter eller lignende. Flere og flere af de unge kvinder vil ikke finde sig i denne behandling. De flygter fra familien og søger ophold på et krisecenter. Nogle af dem er ikke fyldt 18 år endnu, og alligevel må de se i øjnene, at de måske kommer til at leve resten af deres liv uden kontakt til familien. 12 Formidlingscentret for socialt Arbejde

13 Case: Fatima kom fra Tyrkiet til Danmark som 13-årig. Da hun blev 18 år giftede hun sig med en 10 år ældre mand, der allerede boede i Danmark, og fik straks 2 børn. Ægteskabet var arrangeret af hendes familie. De boede i deres egen lejlighed, men tæt på hans familie. Lige fra starten af ægteskabet var både fysisk, psykisk, økonomisk og seksuel vold en del af hverdagen. Manden var også voldelig overfor børnene og låste dem ofte inde på deres værelse, når han glimtvis var hjemme. Han arbejdede, gik ud med vennerne og havde forhold til andre kvinder. Børnene var meget bange for ham, specielt var drengen psykisk nedbrudt. Fatima modtog kontanthjælp og havde været på forskellige projekter og daghøjskoler for kvinder. Over årene tog volden i hjemmet til. Den sidste og mest voldsomme omgang sendte hende på hospitalet sammen med sønnen på 5 år og datteren på 7 år. Da havde han forsøgt at kvæle hende og havde truet med at slå hende og børnene ihjel. De havde været gift i 8 år. Midlertidigt i sikkerhed på krisecentret ville Fatima skilles fra manden og fandt en advokat der kunne støtte hende. Manden truede hende fortsat, bl.a. med at ville bortføre børnene. Han truede også krisecentrets personale. Fatima havde sin mor og sine søstre på besøg mange gange, før personalet fandt ud af at de kom for at overtale hende til at vende hjem til manden. Det var en meget svær tid for hende. En dag centrets børnepædagog var ude at gå tur med bl.a. Fatimas børn, parkerede faderen tæt på dem, sprang ud af bilen og skubbede drengen ind. Og væk var de. Drengen, som var i psykologisk behandling for tidligere traumatiske oplevelser, havde netop betroet pædagogen at han ikke turde være sammen med sin far. Drengen kunne ikke fjernes fra faderen fordi forældrene stadig var gift, men da han efter 2 uger blev sendt i børnehave, hentede moderen ham tilbage. De blev alle tre straks overført til et andet krisecenter, langt fra familien og manden. Den danske skilsmisse gik igennem, og Fatima fik tildelt begge børn. De fandt et nyt sted i Danmark at slå sig ned, og hun måtte finde et neutralt sted hvor børnene skulle udleveres til faren efter aftale med statsamtet (f.eks. Mødrehjælpen). Rigtigt skilt er hun dog ikke før hun også har opnået tyrkisk skilsmisse. Formidlingscentret for socialt Arbejde 13

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

Center for Social Service

Center for Social Service Der er situationer, hvor oplysninger om rent private forhold gerne må gives videre til en anden myndighed. Det gælder, når: forældrene (den eller dem der har forældremyndigheden) har givet skriftligt samtykke

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Vold i hjemmet. 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider

Vold i hjemmet. 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider Vold i hjemmet 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider Indholdsfortegnelse Indledning Side 2 Problemformulering Side 2 Vold mellem ægtefæller og kærestepar Side 3 Voldelige mænd Side 3 Voldelige

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD HVAD SIGER LOVEN? HVAD SIGER LOVEN? Som fagperson i Børne- Familieforvaltningen er der forskellige lovgivninger og bekendtgørelser, som danner rammen for indsatsen og vores samarbejde omkring børn og unge.

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Nordfyns Kommune har udarbejdet en Beredskabsplan til de ansatte til brug, hvis du i din arbejdsdag kommer i berøring med børn

Læs mere

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr. Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER

Læs mere

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Appendix 1 November 2006 Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Disse retningslinier er udarbejdet i forbindelse med Rotary Danmarks Ungdomsudvekslings politik

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

BØRN 20 Nr. 14. 1999

BØRN 20 Nr. 14. 1999 BØRN 20 Nr. 14. 1999 Forældremyndighed Af Karsten Larsen En skilsmisse bør defineres først og fremmest som en social begivenhed. har to forældre Er der børn med i spillet, bør der være tvungen rådgivning

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Vold i nære relationer

Vold i nære relationer råd og handlemuligheder for dig der arbejder i kommunen Vold i nære relationer - 1 - IIAN Vold er det mit problem?... 6 MØDET MED DEN KOMMUNALE FORVALTNING... 7 BØRNEPERSPEKTIVET... 7 Vold i hjemmet...

Læs mere

Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge

Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Aabenraa kommunes koordinationsforum vedr. forebyggelse af og håndtering af vold og seksuelle

Læs mere

Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold. Departementet for Familie og Justitsvæsen

Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold. Departementet for Familie og Justitsvæsen Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold Departementet for Familie og Justitsvæsen Strategi og handlingsplan mod vold 2014-2017 Mål: Voldsproblematikken skal tænkes ind i alle indsatser, der er rettet

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus.

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus. TALEPAPIR Dato: 2. december 2008 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2008/5024-692 Sagsbeh.: DWP Fil-navn: Talepapir seminar Oslo Talepapir om æresrelaterede konflikter til seminar i Oslo den 4. 5. december

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse [VOLDSPOLITIK] Xclass værdier i forhold til vold, definition af vold, målsætning, handleplaner og psykisk førstehjælp samt liste over kontaktpersoner i tilfælde af

Læs mere

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung.

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. LOVREGLER MED MENING Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. Bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

SYV. Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup. Forlaget Vandkunsten

SYV. Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup. Forlaget Vandkunsten SYV Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup Forlaget Vandkunsten Smertegrænsen Kirsten Thorup Der foregår noget uhyggeligt og gruopvækkende

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S.

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S. SAMVÆRSPOLITIK- INDHOLD INDHOLD S.03 S.05 S.07 S.08 S.09 S.10 Hvorfor have en samværspolitik? Grænser skal respekteres Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt Underretningspligt Hvad skal du

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

Vold i nære relationer

Vold i nære relationer råd og handlemuligheder for dig der arbejder i sundhedssektoren Vold i nære relationer - 1 - IIAN Vold er det mit problem?... 6 Kendetegn... 8 KVINDENS SIGNALER... 9 KVINDENS STRATEGIER FOR AT OVERLEVE...

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Torstedskolen Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Politik Juni 2007 SIDE 2 Politik for forebyggelse af vold og trusler om vold. Samarbejdet på Torstedskolen er præget af en række fælles

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Program for temadagen

Program for temadagen Program for temadagen Præsentation af underviser, program og deltagere Jeres aktuelle udfordringer nedslag i virkeligheden Børneattester hvorfor og hvordan I er ikke alene - det gode samarbejde på tværs

Læs mere

Forord Når Socialforvaltningen indhenter en Man skal selv underrette udtalelse Socialforvaltningen

Forord Når Socialforvaltningen indhenter en Man skal selv underrette udtalelse Socialforvaltningen Truede børn i Aalborg Kommune - om pligt til at underrette og udtale sig til Social- og Sundhedsforvaltningen - om at udveksle oplysninger i tværfagligt samarbejde Pjece til skoler og DUS-ordninger Udgivet

Læs mere

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern Sorg- og kriseplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern December 2012 1 Indhold Sammensætning og opgaver for ressourcegruppe:...

Læs mere

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane Handleplan For medarbejder i forbindelse med vold, mobning og chikane 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Definition på vold... 3 Ved vold forstår vi i SdU... 3 Handleplan for håndtering af vold... 4 Definition på mobning

Læs mere

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 Case - Ib 10 år Problematik omkring mulig skilsmisse - Drengen er utryg og uvidende omkring forældrenes situation. - Det fylder meget i hans liv

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013

Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013 Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013 1. Fysiske rammer Antallet af pladser og de fysiske rammer 1.1 Antal pladser og Haderslev Krisecenter har 4 pladser/værelser beliggende fysiske rammer

Læs mere

Personlig rådgivning. Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015. Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562

Personlig rådgivning. Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015. Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562 Personlig rådgivning Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015 Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562 Dette indlægs Vigtige punkter: Hvor kan talsmanden hente

Læs mere

Beredskabsplan og vejledning i sager vedrørende vold og seksuelle overgreb

Beredskabsplan og vejledning i sager vedrørende vold og seksuelle overgreb Beredskabsplan og vejledning i sager vedrørende vold og seksuelle overgreb INDLEDNING Børn og unge, som udsættes for vold eller seksuelle overgreb, har brug for særlig hjælp og støtte til at få overgrebene

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Elev-elev. Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Elev-elev. Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Elev-elev [VOLDSPOLITIK] Voldspolitik - XCLASS Jan. 2013 Indledning Voldspolitikken på Xclass skal være med til at skabe synlighed og ensartethed i arbejdet med at

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

Bond & Salskov. En tabubelagt udfordring. Bond & Salskov

Bond & Salskov. En tabubelagt udfordring. Bond & Salskov Bond & Salskov En tabubelagt udfordring Dagens program Kort præsentation Partnervold Min historie Dialog i grupper Tak for i dag v. Mariann Salskov v. Marianne Baagø v. Mette Bond v. Mariann Salskov Hvem

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Kvindekrisecenter-erklæring for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk som ikke har opnået permanent opholdstilladelse i Danmark ved henvendelse

Kvindekrisecenter-erklæring for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk som ikke har opnået permanent opholdstilladelse i Danmark ved henvendelse KVINDEKRISECENTER-ERKLÆRING Kvindekrisecenter-erklæring for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk som ikke har opnået permanent opholdstilladelse i Danmark ved henvendelse til myndighederne Skemaet

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

Videregivelse af fortrolige oplysninger i sager om børn og unge

Videregivelse af fortrolige oplysninger i sager om børn og unge Videregivelse af fortrolige oplysninger i sager om børn og unge August 2004 1 Forord Denne vejledning er udarbejdet i et samarbejde mellem KL, Børne og Kultur Chefforeningen og en række kommunale repræsentanter

Læs mere

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med.

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. Krise-sorgplan Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. For overskuelighedens skyld har vi lavet denne pjece med hovedpunkterne. Der vil

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking*. Det kan

Læs mere

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse 10. Retningslinie for skolens voldspolitik og konfliktløsning. En afgørende forudsætning for forebyggelse af aggressiv adfærd fra skolens brugere er, at der generelt er stor kvalitet i opgaveløsningen,

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

Videregivelse af fortrolige oplysninger i sager om børn og unge

Videregivelse af fortrolige oplysninger i sager om børn og unge Videregivelse af fortrolige oplysninger i sager om børn og unge August 2004 1 2 Forord Denne vejledning er udarbejdet i et samarbejde mellem KL, Børne og Kultur Chefforeningen og en række kommunale repræsentanter

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Voldspolitik Korskildeskolen

Voldspolitik Korskildeskolen Voldspolitik Korskildeskolen 1 Korskildeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

BØRNE-OG UNGEOMRÅDET

BØRNE-OG UNGEOMRÅDET HÅNDBOG TIL SAGSBEHANDLERE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER BØRNE-OG UNGEOMRÅDET INDHOLD INDLEDNING INDLEDENDE AFDÆKNING AF SAGEN Den første samtale med borgeren Risikovurdering

Læs mere

Forebyggelse af VOLD OG OVERFALD

Forebyggelse af VOLD OG OVERFALD Forebyggelse af VOLD OG OVERFALD Det Kriminalpræventive Råd Denne folder er til dig...... som måske er usikker på, hvordan du vil reagere på en mulig voldelig situation. Faren for at blive udsat for vold

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,

Læs mere

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n Seksualpolitik Jonstrupvang I denne vejledning har vi brugt ordene DU/VI. Det betyder, at man som personale på JV ikke kan fralægge sig sit ansvar i forhold til socialministeriets lov og WHO s anbefalinger

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Spil ikke helt. til medarbejdere om røveri i butikker

Spil ikke helt. til medarbejdere om røveri i butikker Spil ikke helt til medarbejdere om røveri i butikker 2 Røveri Det er vigtigt, at du ved, hvordan du passer på dig selv og dine kolleger, hvis der sker et røveri. Når du er forberedt på, at du kan komme

Læs mere

03-03-2013. PROGRAM Gentofte den 6. og 7. marts 2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6.

03-03-2013. PROGRAM Gentofte den 6. og 7. marts 2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6. marts 2013 I rusens konsekvens-skygge hvordan træde ud? Det er kun den, der drikker/tager rusmidler, der har ansvar for at

Læs mere

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du?

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du? Du er på hjemmebesøg i forbindelse med opstart på en børnefaglig undersøgelse. Ved besøget observerer du, at der er udvendige kroge/låse på børneværelserne. 1 Du er på hjemmebesøg hos otteårige Anders

Læs mere

En lille bog om forældremyndighed, orlov, løn, pension og økonomi

En lille bog om forældremyndighed, orlov, løn, pension og økonomi En lille bog om forældremyndighed, orlov, løn, pension og økonomi Tillykke! Tænk bare. Et nyt lille barn, dreng eller pige. Jeres barn. Noget I har sammen, og som ingen andre har så meget del i, som far

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere regler om, i hvilke tilfælde en forvaltningsmyndighed

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

Børn og brud i hjemmet

Børn og brud i hjemmet Børn og brud i hjemmet af Psykoterapeut Steen Palmqvist, Asssentoft Brud og deres konsekvenser Når sætningen brudte hjem står I linjen, får det sikkert de fleste til at tænke på skilsmisse, hvor bruddet

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn

ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE FEBRUAR OKTOBER 2013 2014 Handleguides til fagpersoner ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb

Læs mere

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER?

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER? Når mine forældre taler om ære, er det altid i forhold til, hvad andre tænker om os som familie. Hvis vi piger i familien gør noget forkert, siger de, at hele familien kan miste æren. (Pige Vi vil også

Læs mere

Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler

Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler Kriminalforsorgen i Grønland marts 2013 Indhold 1. Indledning... 3 2. Typer af vold... 3 3. Definition af vold... 3 4. Forekomst... 4 5. Hvem har ansvaret?...

Læs mere

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Ligestillingsudvalget, Socialudvalget 2012-13 LIU alm. del Bilag 25, SOU alm. del Bilag 94 Offentligt Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Omfanget, karakteren og udviklingen samt

Læs mere

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2014.

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2014. Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje 2014. 1 Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje. Indhold: Side 2 Hvorfor en omsorgsplan? Side 3 Om at miste Side 3 Skilsmisse Side 4 Ulykker på tur med dagplejen Medbring altid

Læs mere