Hvordan Et nyt hjem kommer vi den voldsramte familie i møde?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan Et nyt hjem kommer vi den voldsramte familie i møde?"

Transkript

1 Hvordan Et nyt hjem kommer vi den voldsramte familie i møde? Formidlingscentret for socialt Arbejde 2002

2 Indhold Internationale fællesholdninger Danmarks handlingsplan Vold mod kvinder i familien Voldsspiralen At hjælpe en voldsramt kvinde Samtalen Akut-hjælp På længere sigt Kvinder med ikke-dansk baggrund Fagperson/kulturformidler En særligt udsat gruppe Vold mod kvinder med handicap Handicap muliggør flere voldstyper Handicapspecifikke voldsproblematikker Opmærksomhed mod særlige behov Børnene Barnets akut-hjælp På længere sigt Anderledes børneopdragelse Voldens konsekvenser for barnet Samarbejde omkring børn og unge Oplysninger Underretninger Voldsmanden Voldsmandens profil Kontakten med den voldelige mand Retsprocessen Politianmeldelse Politiets efterforskning Der rejses sag Sagen går i retten NB! Litteratur og referencer Lovstof Adresser Hotline Krisecentre Andre organisationer Hjælp til voldsmanden Formidlingscentret for socialt Arbejde

3 Forord Regeringen lancerede den 8. marts 2002 en national handlingsplan til bekæmpelse af vold mod kvinder. Handlingsplanen består af en bred vifte af aktiviteter, som tilsammen skal styrke støtten til ofrene for volden, støtte voldsudøverne til at bryde voldscirklen, fremme det tværfaglige samarbejde og sikre viden og information om vold mod kvinder. Dette hæfte til fagfolk som arbejder med vold mod kvinder, er en del af denne plan. En af måderne at bremse volden og reducere de mange negative konsekvenser af volden er gennem en styrkelse af myndighederne. Det skal sikres at fagfolk har de rette kompetencer, også på dette område. De fagfolk, der møder en voldsramt kvinde, har de bedste intentioner om at hjælpe hende. Men det kan være vanskeligt at gøre det rigtige, og det kan være svært at vide, hvad kollegaerne i den anden ende af systemet kan og må gøre i disse situationer. For at sikre en tidlig og effektiv indsats, er det helt centralt at udnytte de mange aktørers ressourcer og muligheder på bedste vis. Hvis dette skal være muligt, må fagfolk holdes orienteret om hvilke muligheder for at støtte ofrene, der findes indenfor samtlige fagområder. Jeg håber at vi med dette hæfte og med denne spredning af viden, kan styrke den professionelle indsats, der allerede gøres. Henriette Kjær Social- og ligestillingsminister Formidlingscentret for socialt Arbejde 3

4 Internationale fællesholdninger I de senere år er vi blevet mere opmærksomme på hvor udbredt vold mod kvinder er. Tidligere blev problemet overvejende betragtet som et privat anliggende, men forståelsen for at vold mod kvinder er et samfundsmæssigt anliggende, og skal behandles som et sådant, er vokset. I 1975 satte FN første gang fokus på fænomenet, og i 1980 tilkendegav FN klart, at vold mod kvinder er den mest udbredte og skjulte forbrydelse i verden. 1993: Wien-deklarationen På FN s Verdenskonference om Menneskerettigheder, Wien 1993, blev det slået fast at vold mod kvinder er et brud på menneskerettighederne. I konferencens slutdokument, Wien-deklarationen, blev det konkluderet at det var overordentlig vigtigt at arbejde hen imod afskaffelse af vold mod kvinder, offentligt såvel som i familien (Artikel 1). 1995: Beijing-erklæringen Udtrykket vold mod kvinder betyder enhver kønsbaseret voldshandling, der påfører, eller sandsynligvis vil påføre, kvinder fysisk, seksuel eller psykisk skade eller lidelser, herunder trusler om sådanne handlinger, tvang eller vilkårlig frihedsberøvelse, der finder sted i det offentlige liv eller private liv. Vold mod kvinder er derfor omfattet men ikke begrænset af følgende: Fysisk vold og psykisk vold, der foregår i familien, herunder tæv, seksuelt misbrug af husstandens børn af hunkøn, medgiftsrelateret vold, voldtægt begået i krig eller krigslignende situationer, lemlæstelse af kvindelige kønsdele og anden traditionel praksis, der skader kvinder. Vold begået mod andre end ægtefællen og vold i forbindelse med udnyttelse. Fysisk, seksuel eller psykisk vold, der finder sted i samfundet generelt, herunder voldtægt, seksuelt misbrug, seksuel chikane og seksuelle trusler på arbejdspladsen, i undervisningsinstitutioner og andetsteds. Handel med kvinder og tvungen prostitution. Fysisk, seksuel og psykisk vold begået af staten, eller som staten lader gå upåagtet hen, hvor som helst det måtte finde sted. Definitionen stammer fra FN s verdenskonference for Kvinder, Beijing Dér blev skabt en international platform hvor emnet vold mod kvinder kunne behandles mere detaljeret, og hvor man kunne arbejde på at finde forskellige metoder til at udrydde volden. Konferencen anbefalede medlemslandene at iværksætte nationale handlingsplaner for at afskaffe vold mod kvinder. 1996: EU-resolutionen I en EU-resolution fra 1996 opfordres regeringerne til at støtte justeringer af lovgivningen, der sigter mod at bekæmpe vold mod kvinder. Den Europæiske Union har endnu ikke formuleret en tilstrækkelig, fælles definition af begrebet. Foreløbig er FN s definition fra Beijing-erklæringen det bedste vi har at støtte os til. 4 Formidlingscentret for socialt Arbejde

5 Danmarks handlingsplan I foråret 2000 etablerede regeringen en arbejdsgruppe på tværs af ministerierne. Den skulle vurdere hvordan man i Danmark kan gøre indsatsen imod vold mod kvinder bedre. Med udgangspunkt i gruppens arbejde kunne regeringen den 8. marts 2002 præsentere en handlingsplan, hvis mål er at styrke den eksisterende indsats, og på nye måder forstærke støtten til voldsofre og bremse volden i hjemmet. Først og fremmest skal der sættes ind på fire områder: Støtte til ofrene, aktiviteter rettet mod voldsudøverne, aktiviteter rettet mod fagpersonale, og viden og information. Formidlingscentret for socialt Arbejde 5

6 Vold mod kvinder i familien Den skjulte vold mod kvinder indenfor hjemmets fire vægge har været genstand for forskning rettet mod at beskrive problemet mere detaljeret. Bredt taler vi om: Når manden handler imod kvindens ønsker, eller får hende til at handle imod sine egne ønsker ved at udøve vold eller forårsage skader, en eller flere gange, for at komme til at kontrollere hende som Femmes en dètresse (Kvinder i nød), en kvindeorganisation i Luxembourg, beskriver det. Voldens former Volden antager mange forskellige former, hvis fællesnævner er mandens dominans og kvindens undertrykkelse: Fysisk vold (f.eks. slå, skubbe, sparke, bide, nappe, ryste, true med våben, kvæle, kværke, brændemærke, forhindre i søvn, låse inde, forsøge at myrde). Seksuel vold (f.eks. tvinge til sex, sadomasochisme, prostitution eller til at sove med vennerne, urinere på kvinden for at nedværdige hende, fuldbyrdet voldtægt). Følelsesmæssig eller psykisk vold (f.eks. råbe ad, kritisere konstant, fortælle hende at hun er grim eller ubrugelig, optræde jaloux eller ekstremt kontrollerende, nægte at tale til hende eller krænke hende, forhindre hende i at se familie eller venner, ydmyge hende foran børnene eller andre, fortælle hende at hun er skør og skulle være på et psykiatrisk hospital, ødelægge hendes værdifulde personlige kontakter, forfølge hende overalt, forhindre hende i at arbejde eller studere). Verbal vold eller trusler (f.eks. true med at fjerne eller bortføre børnene, med at smide hende ud, med selvmord, med at dræbe hende, med altid at kunne finde og skade hende, med at mishandle børnene og hende, eller med at gå fra hende, ødelægge hendes jobmuligheder eller hendes karriere). Økonomisk vold (f.eks. nægte at give hende penge eller adgang til bankkontoen, lade hende tigge om hver en krone, kun give hende kostpenge og samtidig øde penge på sig selv, kræve bilag for selv ligegyldige udgifter, true hende til at underskrive et lån). Materiel vold (f.eks. ødelægge hendes ejendele eller tvinge hende til at forlade hjemmet uden sine møbler og andre ting, gøre det svært for hende at opnå eget bolignummer (ved fælles lejet bolig), eller at få sin andel af boligen realiseret (ved fælles ejerbolig). 6 Formidlingscentret for socialt Arbejde

7 Voldsspiralen I voldsforhold er psykisk vold ikke tilfældig, men bruges velovervejet og systematisk. Den psykiske vold efterlader kvinden svag og uden selvværd. Afkræftet og usikker på hvad der kommer. Tilfældige tegn på ømhed fra manden øger hendes usikkerhed. I voldsforhold bruger voldsmanden denne strategi for at få fuld kontrol over kvinden. Mønsteret kendes også fra torturstudier. Når du som fagperson møder voldsramte kvinder, skal du være opmærksom på at kvinden i begyndelsen bagatelliserer og fornægter det der er sket. Hun vil være tilbøjelig til at påtage sig skylden for at være blevet slået. Det vækker nemt frustration og opgivelse hos dem der skal hjælpe hende. Det er nødvendigt for os at kende voldsspiralens mekanismer, så vi kan forholde os professionelt til at hjælpe kvinden og hendes eventuelle børn i tide. Volden normaliseres Eva Lundgren, docent og kvindeforsker ved Sociologiske Institut på Uppsala Universitet, kalder den psykiske nedbrydning af voldsramte kvinder for voldens normaliseringsproces. Volden indarbejdes i forholdet og bliver et normalt indslag i hverdagen. Når det har stået på et stykke tid, kan kvinden ikke længere skelne imellem hvad der er normalt, og hvad der ikke er. Den svenske forsker har analyseret det voldelige forhold med udgangspunkt i en forståelse af volden som mandens værktøj til at bevare sin magt og kontrol over kvinden. Det opretholder hans billede af sig selv som mand. For at nå sit mål bruger han: Kontrolleret vold. Denne form er rettet mod kvinden alene, den sker ofte uden vidner, og manden bestemmer graden af vold. Kontrolleret isolering. Manden forhindrer eller vanskeliggør kvindens omgang med venner og slægtninge. Han forhører hende, låser hende inde og ydmyger hende overfor bekendte. Kontrol ved hjælp af skiftende ømhed og vold. Manden ønsker at være den eneste der trøster kvinden. Det er ikke ualmindeligt at mishandling afsluttes med voldtægt, når manden er blevet seksuelt ophidset af volden. I voldsforhold udvikler kvinden strategier for at forhindre volden i at opstå og for at overleve i forholdet. Hendes reaktioner er følgende: Fortrængning af voldens årsag. I begyndelsen kan volden forklares som ulykkestilfælde, men med tiden dukker volden i forholdet op uden at kunne forklares. Grænsen for hvad hun normalt ikke vil acceptere udviskes. En skyldfølelse opbygges. Hun påtager sig skylden for volden. Tab af referencerammer. Når kvinden tilintetgøres psykisk, mister hun sansen for at skelne imellem en almindelig manderolle og en voldelig manderolle. Hun tilpasser og underkaster sig manden. Isolation. Når kvinden isoleres fra sociale kontakter, kommer manden til at dominere hende følelsesmæssigt. Hun bliver afhængig af ham. Tab af selvtillid. Ved at blive udsat for vekslende vold og varme mister kvinden gradvist sin selvtillid, indtil hun har tilpasset sig mandens vold og hans motiv til volden. Hun begynder at se sig selv med mandens øjne. Den følelsesmæssige afhængighed af ham forstærkes. I denne proces påvirkes kvindens personlighed gradvist til at forstærke hende i et negativt selvbillede. Det manglende selvværd tapper hendes styrke, så hun ikke kan iværksætte en forandring af sin situation. Når kvinden er nået dertil, kan vi som fagpersoner hjælpe kvinden på mange forskellige måder. Vigtigst er det at støtte hende i at indse hvad der sker med hende, og hjælpe hende til at finde styrken til at forandre det. Formidlingscentret for socialt Arbejde 7

8 At hjælpe en voldsramt kvinde Samtalen Hvis du har mistanke om at en kvinde lever i et forhold hvor hun bliver mishandlet, er det meget vigtigt at tale med kvinden om det. Sproget må være ikkefordømmende, tonen oprigtig, og du skal undgå dine egne forudfattede meninger. Vær opmærksom på at det er svært for kvinden at tale om sine oplevelser. Læg vægt på hendes erfaringer, behov og frygt. Du kan stille åbne spørgsmål som: Hvad skete da din mand kom hjem?, Hvorfor slog han dig? i stedet for lukkede spørgsmål som: Slog din mand dig? Undgå at bruge ordet mishandling. De fleste voldsramte kvinder oplever ikke slag og knubs som direkte mishandling. Hvis kvinden har svært ved at formulere hvad hun mangler hjælp til, måske fordi hun er i en helt kaotisk situation, er din første opgave at afklare om det handler om vold. Akut-hjælp Aktiv lytning: Giv kvinden god tid til at svare når du spørger til, hvad der er sket. Det skal være en tryg samtale, ikke et krydsforhør. Lyt opmærksomt til hvad hun siger. Fortæl hende at loven forbyder at slå og true, og at volden ikke er hendes skyld. Ingen har ret til at udsætte hende for vold. Det er vigtigt at skabe kontakt til en voldsramt kvinde meget hurtigt. Allerede efter nogle dage begynder hun at bortforklare hændelsen, og så må man vente med at handle, til næste gang hun bliver slået. Erfaringen viser at mishandlingen som regel bliver værre fra gang til gang, så det er ikke en god løsning at vente. Det er desværre ikke ualmindeligt at mishandlingen ender med voldtægt. Det vil kvinden typisk skamme sig over, og hun vil have svært ved at nå derhen hvor hun kan fortælle om det, der er sket. Det kan tage lang tid. Ingen kritik: Vær forsigtig med kommentarer, der kan opfattes en som kritik af manden, kvinden eller deres indbyrdes forhold. Mange kvinder føler sig dybt afhængig af samleveren, andre føler sig skyldig i volden og elsker stadig manden der mishandler dem. Bindingen til manden kan være uforståeligt stærk. Ofte lover manden igen og igen at han aldrig, aldrig, aldrig vil gøre det mere. Hvis du har ladet for mange hårde ord falde, kan det blive svært for kvinden at opsøge din hjælp igen. Tro og tillid: Hvis kvinden skal kunne fortælle dig hvad der er sket, må du gøre dig værdig til hendes tillid. Den får du kun hvis du tror på, hvad hun siger og hun kan mærke det. Fortæl hende at du forstår at det kan være svært at fortælle alt på en gang. Tilbyd flere samtaler. Spørg hende om hvordan du kan komme i kontakt med hende, hvis hun ikke kommer igen eller lader høre fra sig. Lad hende forstå at hun ikke bliver glemt, selvom hun ikke selv opsøger dig. At du i så fald vil prøve at finde ud af, hvad hendes situation er. Som regel fortæller hun mere i senere samtaler. Så har hun haft tid til at begynde at indse hvad hun rent faktisk er udsat for, og måske hidtil har bortforklaret. Som regel kan du love hende fuld tavshedspligt, men gør det klart for hende at du kan være nødt til at gå videre med nogle af oplysningerne, hvis der er børn med i spillet. Fordi du har skærpet underretningspligt til kommunen. Det kan være farligt for kvinden, hvis hendes kontakt med dig kommer til mandens kendskab. Hvis du er nødt til at underrette andre, skal kvinden først spørges og give sit tilsagn. Du må ikke orientere forældrene først, hvis der er tale om fysisk mishandling, seksuelt misbrug af børnene eller andre strafbare forhold. 8 Formidlingscentret for socialt Arbejde

9 Praktisk hjælp: Hvis du griber ind, skal det først og fremmest være for at beskytte og sikre kvinden og hendes eventuelle børn. I starten er din rolle den praktiske hjælper. Du kan f.eks. sige til hende: Nu bestemmer jeg at du (og dine børn) har brug for beskyttelse, for ikke at blive slået mere. Bagefter ordner du det praktiske. Du kan også støtte kvinden i at forberede sig til at komme hurtigt væk næste gang volden dukker op. Du kan f.eks. foreslå hende at pakke en sikkerhedstaske indeholdende: Tøj til hende og børnene, hyggelige ting, penge eller hævekort, ekstra nøgler til boligen og evt. bilen, legetøj til børnene, medicin og recepter, telefon- og adressebog, samt alle officielle papirer vedrørende hende og børnene: vielsesattest, dåbsattester, pas, immigrationspapirer mm. Afdæk netværket: Ofte er kvinden blevet isoleret fra omverdenen, som resultat af det voldsforhold hun har levet i. Hendes netværk er gerne meget lille, måske ikke-eksisterende. Tal med hende om hvem hun kan betro sig til, hvem kan hun fortælle at hun f.eks. overvejer at forlade manden? Er der nogen hun kan bede om støtte? Og er der måske nogen hun bestemt ikke kan betro sig til? Spørg hvad der bekymrer hende i den nærmeste fremtid. Måske kan du hjælpe hende med at finde et beskyttet miljø, hvor hendes uro kan komme til udtryk, måske kan I sammen finde frem til en person der kan hjælpe hende til at slippe sine sorger ud angsten og følelserne. Ikke presse: Kvinden må ikke presses til en beslutning om at forlade manden. Hun skal selv modnes til at bestemme sig til det. Det er meget vigtigt, hvis beslutningen skal holde. Men hvis hun ønsker at blive i forholdet, og vil vende tilbage til voldsmanden sammen med børnene, skal du fortælle hende at du har underretningspligt. Det kan blive farligt for kvinden og børnene, når først hun har beslutte sig for at forlade den voldelige mand. En canadisk undersøgelse viser at kvindens risiko for at blive myrdet er fem gange større, når hun har fortalt manden hun vil forlade ham, eller umiddelbart efter at hun har forladt ham (Crawford, Gartner og Dawson, 1994). Hvis kvinden giver udtryk for at ville forlade voldsmanden, kan du spørge hende om følgende: Hvordan kan jeg hjælpe dig? Hvad har du tidligere gjort for at beskytte dig selv og dine børn? Hvad virkede og hvad virkede ikke? Hvad skal der til for at du føler dig mere sikker (end sidste gang)? Giv information: Fremhæv kvindens muligheder for at få hjælp og giv hende de relevante adresser og telefonnumre (se Adresser ). Du kan tilbyde hende en ny tid, eller I kan aftale hvad du skal gøre, hvis du ikke hører fra hende igen. På længere sigt Du bør tale med kvinden om hvordan hun på længere sigt skal få hjælp til at klare situationen og overvinde sin afhængighed af manden? Hvem kan hjælpe hende? Vil hun eventuelt gerne i kontakt med familie og venner, som hun har mistet forbindelsen med? Du kan hjælpe hende med at forberede sikkerheden i en kommende nødsituation, ved at I sammen gennemgår følgende: Formidlingscentret for socialt Arbejde 9

10 Hvem kan hun kontakte for at få hjælp? Er der en telefon? Hvad vil der ske hvis hun ikke kan bruge telefonen? Kan hun eventuelt signalere til naboerne? Vil hun ringe til politiet eller give tegn til en anden om at gøre det? Hvis hun og børnene skal flygte hvilken flugtvej skal de bruge? Hvor kan de tage hen? Anbefal hende at tage kontakt til et krisecenter på forhånd, så hun kender stedet. Hvilke steder i boligen er farlige, steder hvor hun kan blive fanget? Hvor er der eventuelt en flugtvej? Er der våben i huset? Kan de fjernes? Mind hende om, at i en farlig situation er det hendes bedømmelse der tæller. Det er hende der kan vurdere hvordan hun bedst beskytter sig selv og børnene. Sommetider er det bedre at prøve at berolige voldsmanden og vente med at flygte til næste dag. Regelmæssig kontakt: Hold regelmæssig kontakt med kvinden og tilbyd din støtte. Den fagperson der tog imod kvinden første gang bør også være dén der har den fortsatte kontakt med hende. Kvinden vakler: Det kan tage lang tid før kvinden forstår sin situation og tør stole på at hun kan ændre den. Det er svært at frigøre sig fra et voldeligt forhold. Hun vil både have behov for at tale om det der er godt og det der er dårligt i hendes forhold til manden. Sæt kvinden i centrum ikke manden. Voldsramte kvinder skal lære at fortælle om deres egne følelser og behov. De har hidtil erfaret, smerteligt og meget konkret, at det ikke er nogen god idé at give udtryk for egne behov. Derfor er det grænseoverskridende for dem at blive spurgt. Forandring: Det er ikke nok at kvinden med sin fornuft forstår, at en forandring er nødvendig. Hun er nødt til at føle smerten. Du kan f.eks. provokere hende ved at spørge hvor lang tid der vil gå, før hun bliver slået igen. Det vil få hende til at tænke over hvad hun gør med sit liv. Eller spørg hende hvad hun føler ved at hendes børn oplever volden, og hvad hun selv har oplevet ved at blive slået. Det er afgørende at samtalen føres ind på børnene. Ofte vil kvinden fortrænge at børnene lider. Hun kan ikke bære at indse det. Prøv at støtte kvinden i at tale med sine børn om volden. De har brug for at sætte ord på deres oplevelser, for at deres indre billeder kan falde på plads. Det gør de skadelige konsekvenser af volden mindre for børnene. Det gælder også meget små børn. Kvindens ansvarlighed: Kvinden har brug for tid i enrum, når hun er blevet hjulpet til at fokusere på sig selv. Den proces der sættes i gang, har bedst af at få lov til at virke i fred. Hvis andre fremhæver det umulige i hendes situation, forsinker det hendes arbejde med at begynde at tage ansvar for sit eget liv. Hun vil i stedet føle sig tvunget til at bruge sin energi på at forsvare manden og hendes forhold til ham. Dét at blive fredet i processen med at tage ansvar for sit eget liv, har mange kvinder oplevet som meget virkningsfuldt. Ingen parsamtaler: Hvis man når frem til at der er vold i en familie, skal man som hovedregel ikke tilbyde parsamtaler eller fælles terapi. De fleste voldsramte kvinder er alt for utrygge ved parsamtaler og har mest brug for hjælp til at styrke sig selv. Mange oplever parsamtaler som nye overgreb. 10 Formidlingscentret for socialt Arbejde

11 Kvinder med ikke-dansk baggrund Hvis du kommer i kontakt med kvinder fra andre kulturer, kvinder du tror er ofre for vold, er der et par ting mere du skal være opmærksom på. Voldens mønster og form er den samme som før beskrevet, men med den forskel at der kan være flere voldsudøvere, endda på samme tid. Og ifølge krisecentrene er volden mod disse kvinder og børn grovere end volden mod danske kvinder og børn. Men ellers gælder det samme som i mødet med de danske kvinder: spørg oprigtigt til hendes velfærd, undgå forudfattede meninger, lyt til hende, tro på hende, giv hende gode råd og praktisk hjælp. Når dette er sagt, skal du som fagperson vide lidt mere om hendes udgangspunkt: Udlændingeloven: Afhængigt af forholdene omkring deres statsborgerskab, kan kvinderne være underlagt Udlændingeloven, der bl.a. medfører, at familiesammenførte kvinder først kan søge om permanent opholdstilladelse efter syv års ophold i Danmark. En undtagelse i loven giver kvinder i voldelige forhold mulighed for at søge dispensation fra at blive udvist, hvis de bliver skilt før de syv år er gået. En af forudsætningerne for at opnå dispensation er at kvinderne har dokumentation for at volden har fundet sted. Derfor er det vigtigt at sikre, at kvinderne bliver informeret om, hvordan de får dokumentationen (se Lovstof ). En anden livsform: Kvinderne er som regel opdraget i en kollektivistisk livsform, der er meget forskellig fra den danske. Familiens interesser er vigtigere end den enkeltes, men til gengæld beskytter familien sine medlemmer. Det enkelte familiemedlem underkaster sig familiens behov, også i forbindelse med at vælge ægtefælle. Som regel bliver en gift kvinde del af husholdningen i mandens familie, under sin svigermors ledelse. Hun tilbringer mere tid sammen med sin nye familie end sammen med sin mand. Denne familie bliver hendes sociale liv og grundlag for forsørgelse. I den kollektivistiske livsform er ægteskabelige problemer et familieanliggende. Traditionelt vil familien forsøge at mægle mellem parterne, men opløses ægteskabet alligevel, vil kvinden stå meget svagt. Hun kan risikere at blive afvist af sin egen familie. Så er hun ikke kun udstødt socialt, men står også uden forsørgelse. Er hun lidt heldigere modtager familien hende, men hun får en meget lav position. Hun belaster familiens ære ved at være fraskilt. Hvis familien ikke kan få hende gift igen, kan hun få et meget isoleret liv. Hendes børn vil traditionelt blive hos deres fars familie, og mange mænd vil forbyde deres koner og døtre at have kontakt med hende. Det er med andre ord en kummerlig fremtid hun har foran sig, hvis hun er nødt til at vende tilbage til oprindelseslandet efter en skilsmisse: en ganske værdiløs person, socialt isoleret og uden rettigheder (heller ikke i forbindelse med børnene), en person der alene tillægges skylden for et forlist ægteskab. Den nære familie: Når danske kvinder udsættes for vold i hjemmet, er det som regel deres mand der udøver volden. For kvinder med en anden etnisk baggrund end dansk kan det lige så godt være andre familiemedlemmer, f.eks. deres egne forældre, brødre, svigerforældre eller svogre. Hvis kvinden sætter sig op mod manden, vil hun kun sjældent have andre familiemedlemmer at støtte sig til, fordi det er hele familiens ære hun beskyldes for at krænke. Formidlingscentret for socialt Arbejde 11

12 Fagperson/kulturformidler Som socialarbejder har du de faglige redskaber til at opnå indsigt i den voldsramte families livsmønster, og kan vurdere på hvilket niveau der skal indhentes viden om deres kulturelle baggrund. Men du må samtidig være opmærksom på din egen rolle som kulturbærer, dvs. din adfærd, dine værdier og normer. I forberedelsen til mødet med den voldsramte familie, med en anden etnisk baggrund end dansk, må du gøre dig hele deres kulturelle kompleksitet bevidst. Det kræver træning og grundigt forarbejde at yde en kvalificeret indsats. Bl.a. må man kunne analysere mødet med familien uden større fortolkningsfejl. Det er vigtigt at familiens medlemmer ikke kommer til at fremstå som utroværdige. Tolk: I forbindelse med de tosprogede familier er det afgørende at man har etableret et samarbejde med kompetente tolke. Ellers kan det blive svært at varetage sit arbejde på en fagligt forsvarlig måde. Især indvandrere og flygtninge med ingen eller lille uddannelse har meget svært ved at lære dansk, ligesom de har svært ved at komme til at øve sig i det de har lært. Overvej derfor nøje om der er brug for tolk til samtaler med kvinden eller manden. Selvom man taler godt dansk kan det være svært at udtrykke sig præcist og nuanceret på et andet sprog end modersmålet, særligt i følelsesmæssigt belastede samtaler hvor man mere end ellers har brug for at fokusere på andet end at huske danske ord. I så svær en situation som vold i familien, kan det føles nedværdigende og ydmygende at blive tvunget til at udtrykke sig på et andet sprog, end det man behersker bedst. Brug professionelle tolke, aldrig slægtninge. En særligt udsat gruppe Kvinder med en anden etnisk baggrund, der er andeneller tredjegenerations danskere, befinder sig ofte i et kultur-dilemma. De er en del af hierarkiet i familiens opdragelsesmønster samtidigt med at de er integreret i f.eks. en dansk skole, hvor studiekulturen fordrer at eleverne er selvstændigt tænkende, demokratiske samfundsborgere. Det sætter kimen til mange konflikter. Når de unge kvinder forsøger at bryde ud af mønsteret, kan de blive truet af familiens mandlige medlemmer. Selv yngre brødre kan finde på at ville bestemme hvordan deres søstre skal opføre sig. Det kan f.eks. resultere i vold, i at hun bliver sendt på genopdragelsestur til oprindelseslandet, eller i et arrangeret ægteskab med en fætter eller lignende. Flere og flere af de unge kvinder vil ikke finde sig i denne behandling. De flygter fra familien og søger ophold på et krisecenter. Nogle af dem er ikke fyldt 18 år endnu, og alligevel må de se i øjnene, at de måske kommer til at leve resten af deres liv uden kontakt til familien. 12 Formidlingscentret for socialt Arbejde

13 Case: Fatima kom fra Tyrkiet til Danmark som 13-årig. Da hun blev 18 år giftede hun sig med en 10 år ældre mand, der allerede boede i Danmark, og fik straks 2 børn. Ægteskabet var arrangeret af hendes familie. De boede i deres egen lejlighed, men tæt på hans familie. Lige fra starten af ægteskabet var både fysisk, psykisk, økonomisk og seksuel vold en del af hverdagen. Manden var også voldelig overfor børnene og låste dem ofte inde på deres værelse, når han glimtvis var hjemme. Han arbejdede, gik ud med vennerne og havde forhold til andre kvinder. Børnene var meget bange for ham, specielt var drengen psykisk nedbrudt. Fatima modtog kontanthjælp og havde været på forskellige projekter og daghøjskoler for kvinder. Over årene tog volden i hjemmet til. Den sidste og mest voldsomme omgang sendte hende på hospitalet sammen med sønnen på 5 år og datteren på 7 år. Da havde han forsøgt at kvæle hende og havde truet med at slå hende og børnene ihjel. De havde været gift i 8 år. Midlertidigt i sikkerhed på krisecentret ville Fatima skilles fra manden og fandt en advokat der kunne støtte hende. Manden truede hende fortsat, bl.a. med at ville bortføre børnene. Han truede også krisecentrets personale. Fatima havde sin mor og sine søstre på besøg mange gange, før personalet fandt ud af at de kom for at overtale hende til at vende hjem til manden. Det var en meget svær tid for hende. En dag centrets børnepædagog var ude at gå tur med bl.a. Fatimas børn, parkerede faderen tæt på dem, sprang ud af bilen og skubbede drengen ind. Og væk var de. Drengen, som var i psykologisk behandling for tidligere traumatiske oplevelser, havde netop betroet pædagogen at han ikke turde være sammen med sin far. Drengen kunne ikke fjernes fra faderen fordi forældrene stadig var gift, men da han efter 2 uger blev sendt i børnehave, hentede moderen ham tilbage. De blev alle tre straks overført til et andet krisecenter, langt fra familien og manden. Den danske skilsmisse gik igennem, og Fatima fik tildelt begge børn. De fandt et nyt sted i Danmark at slå sig ned, og hun måtte finde et neutralt sted hvor børnene skulle udleveres til faren efter aftale med statsamtet (f.eks. Mødrehjælpen). Rigtigt skilt er hun dog ikke før hun også har opnået tyrkisk skilsmisse. Formidlingscentret for socialt Arbejde 13

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERRETNINGSGUIDEN Indholdsfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.2 Indledning... 3 Underretningsguidens

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

VOLDSPOLITIK RISSKOV SKOLE

VOLDSPOLITIK RISSKOV SKOLE VOLDSPOLITIK Formål: - At give redskaber til at håndtere situationer, hvori vold indgår - At give optimal støtte i en akut situation - At bakke op efterfølgende, hvis en medarbejder har været udsat for

Læs mere

Alternativ til vold.

Alternativ til vold. Alternativ til vold www.atv-roskilde.dk Forskellige former for vold Fysisk vold Psykisk vold Seksuel vold Materiel vold Kontrollerende adfærd Fysisk vold Fysisk mishandling er enhver form for fysisk handling

Læs mere

Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik.

Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Baggrund: Alle mennesker har en seksualitet uanset handicap. På Levuk lægger vi derfor vægt på at have

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE 1. Kontaktpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en realitet udleveres gode

Læs mere

Voldsspiralen. På de næste sider kan du læse mere om de to teorier for en bedre forståelse af voldsspiralen inden du præsenterer den for eleverne.

Voldsspiralen. På de næste sider kan du læse mere om de to teorier for en bedre forståelse af voldsspiralen inden du præsenterer den for eleverne. TIL 6.-7. KLASSETRIN Voldsspiralen Formål Mange, både børn og voksne, forstår ikke hvorfor det er så svært at gå fra en voldelig partner. Voldsspiralen giver en forklaring på det. Vi har lavet en visualisering

Læs mere

Center for Social Service

Center for Social Service Der er situationer, hvor oplysninger om rent private forhold gerne må gives videre til en anden myndighed. Det gælder, når: forældrene (den eller dem der har forældremyndigheden) har givet skriftligt samtykke

Læs mere

sam- værspolitik Red Barnet Ungdom

sam- værspolitik Red Barnet Ungdom sam- værspolitik Red Barnet Ungdom samværspolitik Red Barnet Ungdoms RED BARNET UNGDOMS SAMVÆRSPOLITIK Enhver borger, som får mistanke om at et barn eller en ung under 18 år udsættes for vanrøgt eller

Læs mere

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD HVAD SIGER LOVEN? HVAD SIGER LOVEN? Som fagperson i Børne- Familieforvaltningen er der forskellige lovgivninger og bekendtgørelser, som danner rammen for indsatsen og vores samarbejde omkring børn og unge.

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Voldsspiralen. Det er en fordel at have snakket om Voldsformerne inden man gennemgår voldsspiralen.

Voldsspiralen. Det er en fordel at have snakket om Voldsformerne inden man gennemgår voldsspiralen. Voldsspiralen TIL 8. - 10. KLASSETRIN Formål Mange, både børn og voksne, forstår ikke hvorfor det er så svært at gå fra en voldelig partner. Voldsspiralen giver en forklaring på det. Vi har lavet en visualisering

Læs mere

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Appendix 1 November 2006 Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Disse retningslinier er udarbejdet i forbindelse med Rotary Danmarks Ungdomsudvekslings politik

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

BALLERUP KOMMUNES HANDLEVEJLEDNING VED MISTANKE, BEKYMRING ELLER VIDEN OM ANSATTES SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Side 1

BALLERUP KOMMUNES HANDLEVEJLEDNING VED MISTANKE, BEKYMRING ELLER VIDEN OM ANSATTES SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Side 1 Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 2 FORORD 3 Beredskabsteamets medlemmer 3 FOREBYGGELSE 4 Hvad siger loven? 4 BEKYMRING - MISTANKE - KONKRET VIDEN 5 En bekymring 5 En mistanke 5 En konkret

Læs mere

ØGET HJÆLP TIL VOLDSRAMTE KVINDER OG DERES BØRN

ØGET HJÆLP TIL VOLDSRAMTE KVINDER OG DERES BØRN Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 37 Offentligt Foto: Peter Sørensen. Modelfoto ØGET HJÆLP TIL VOLDSRAMTE KVINDER OG DERES BØRN Vold er uacceptabelt også inden for hjemmets fire vægge. mener, at

Læs mere

- beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune

- beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune Denne pjece henvender sig til alle fagpersoner, der er i direkte kontakt med børn under 18 år. - beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune Hvad er overgreb? Overgreb defineres i dette

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

En tryghedsvejledning til ledere i Det Danske Spejderkorps

En tryghedsvejledning til ledere i Det Danske Spejderkorps Trygge rammer for børn og unge En tryghedsvejledning til ledere i Det Danske Spejderkorps Introduktion Tryghed er en forudsætning for den udvikling, der er formålet med spejder. Denne vejledning er derfor

Læs mere

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGSPLIGT I dette kapitel beskriver vi indledningsvist reglerne for underretningspligt. Efterfølgende kan du læse mere om, hvordan du og din leder i praksis

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

RISIKOVURDERING / Risikovurdering. Redskab til risikovurderinger

RISIKOVURDERING / Risikovurdering. Redskab til risikovurderinger RISIKOVURDERING / 2017 1 Risikovurdering Redskab til risikovurderinger 2 RISIKOVURDERING / 2017 Etnisk Ungs anonyme hotline til unge: 70 27 76 66 Rådgivning til fagfolk: 70 27 76 86 RISIKOVURDERING / 2017

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold. Departementet for Familie og Justitsvæsen

Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold. Departementet for Familie og Justitsvæsen Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold Departementet for Familie og Justitsvæsen Strategi og handlingsplan mod vold 2014-2017 Mål: Voldsproblematikken skal tænkes ind i alle indsatser, der er rettet

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus.

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus. TALEPAPIR Dato: 2. december 2008 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2008/5024-692 Sagsbeh.: DWP Fil-navn: Talepapir seminar Oslo Talepapir om æresrelaterede konflikter til seminar i Oslo den 4. 5. december

Læs mere

FIU-Ligestilling - Tema om Vold Voldsudøveren - din Kollega

FIU-Ligestilling - Tema om Vold Voldsudøveren - din Kollega PROGRAM: FIU-Ligestilling - Tema om Vold Voldsudøveren - din Kollega Partnervold omfang Kort om forskellige former for partnervold Voldsudøverens profil Oplæg Velkommen til Flemming Froider DISKUSSION

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse eller chikane

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse eller chikane RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse eller chikane 1 Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse eller chikane. Det kan f.eks. bestå i, at

Læs mere

DIALOG ANBRINGELSESSTED

DIALOG ANBRINGELSESSTED DIALOG ANBRINGELSESSTED ANBRINGELSESSTED: Seksuelle overgreb Børn har ofte en god og livlig fantasi. De fortæller ofte i brudstykker om det, de har oplevet, set eller hørt. Børn tester de voksne, bl.a.

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Til fagprofessionelle Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Hvad siger loven? Alle offentligt ansatte har skærpet underretningspligt (servicelovens 153). Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Torstedskolen Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Politik Juni 2007 SIDE 2 Politik for forebyggelse af vold og trusler om vold. Samarbejdet på Torstedskolen er præget af en række fælles

Læs mere

Vipperød Skoles politik vedr. vold og trusler om vold

Vipperød Skoles politik vedr. vold og trusler om vold Vipperød Skoles politik vedr. vold og trusler om vold På Vipperød Skole betragtes og behandles et overgreb mod en enkelt medarbejder som et overgreb på skolen som helhed. Ansvaret for medarbejderens sikkerhed

Læs mere

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S.

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S. SAMVÆRSPOLITIK- INDHOLD INDHOLD S.03 S.05 S.07 S.08 S.09 S.10 Hvorfor have en samværspolitik? Grænser skal respekteres Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt Underretningspligt Hvad skal du

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 Case - Ib 10 år Problematik omkring mulig skilsmisse - Drengen er utryg og uvidende omkring forældrenes situation. - Det fylder meget i hans liv

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

Vold i hjemmet. 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider

Vold i hjemmet. 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider Vold i hjemmet 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider Indholdsfortegnelse Indledning Side 2 Problemformulering Side 2 Vold mellem ægtefæller og kærestepar Side 3 Voldelige mænd Side 3 Voldelige

Læs mere

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune.

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. INDLEDNING I oktober 2013 kom der en lovgivningsændring, der kaldes

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

SORG- OG KRISEPLAN. Side 1 af 16. Brumbassen. Skårup Vinkelvej Skårup Fyn Tlf

SORG- OG KRISEPLAN. Side 1 af 16. Brumbassen. Skårup Vinkelvej Skårup Fyn Tlf Side 1 af 16 Forord... 2 Vigtige telefonnumre... 3 Tilkaldeliste... 4 Hvad gør vi... Når et barn mister i nærmeste familie... 5 Skilsmisse... 6 Alvorlig sygdom blandt børn - personale... 7 Når Brumbassens

Læs mere

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07 Nordvangskolens Mobbepolitik Skoleåret 06/07 Skolebestyrelsen Det er Nordvangskolens politik og målsætning, at ingen på skolen må udsættes for mobning, og at alt tilløb til krænkelse aktivt bekæmpes. Vi

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

18.2.15 Kate Nilsson, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?

18.2.15 Kate Nilsson, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? 18.2.15 Side 1 Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? Side 2 Traumer ligger i nervesystemet. > Ikke i begivenheden > Man kan pege på oplevelser, som med større sandsynlighed vil

Læs mere

Dit barn bor i Danmark

Dit barn bor i Danmark Dit barn bor i Danmark Til forældre Denne pjece henvender sig til forældre med anden etnisk baggrund end dansk. Formålet med pjecen er at give information om det at være forælder i Danmark, så der er de

Læs mere

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor? Underretningspligt Hvornår Hvordan og hvorfor? Hvem skal underrette: Almindelig underretningspligt (servicelovens 154) : Omfatter alle privat personer som får kendskab til, at et barn/en ung udsættes for

Læs mere

BØRN 20 Nr. 14. 1999

BØRN 20 Nr. 14. 1999 BØRN 20 Nr. 14. 1999 Forældremyndighed Af Karsten Larsen En skilsmisse bør defineres først og fremmest som en social begivenhed. har to forældre Er der børn med i spillet, bør der være tvungen rådgivning

Læs mere

PIGEOMSKÆRING VEJLEDNING TIL FRONTMEDARBEJDERE

PIGEOMSKÆRING VEJLEDNING TIL FRONTMEDARBEJDERE PIGEOMSKÆRING VEJLEDNING TIL FRONTMEDARBEJDERE OMSKÆRING ER STRAFBART Er du lærer, pædagog, sundhedsplejerske, læge eller sagsbehandler kan du møde familier, hvor der er mistanke om, at piger står for

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking*. Det kan

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Korskildeskolens voldspolitik

Korskildeskolens voldspolitik Korskildeskolens voldspolitik 1 Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi ikke under nogen omstændigheder accepterer vold, trusler om vold, chikane eller krænkelser overfor

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister Trækronerne omsorgsplan september 2006 Når nogen mister Når børn bearbejder sorg Børns sorgproces er anderledes end voksnes. Børn går ofte ind og ud af sorgen og har en naturlig evne til at fortrænge voldsomme

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af forældelsesfristen i pædofilisager

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af forældelsesfristen i pædofilisager 2011/1 BSF 4 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 27. oktober 2011 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse [VOLDSPOLITIK] Xclass værdier i forhold til vold, definition af vold, målsætning, handleplaner og psykisk førstehjælp samt liste over kontaktpersoner i tilfælde af

Læs mere

Handleguide. om underretninger

Handleguide. om underretninger Handleguide om underretninger Handleguide Om underretning til Familieafdelingen ved bekymring for et barns situation eller udvikling Indledning Formålet med denne handleguide er at sikre, at alle kender

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

Jeg har min Gud til at se mig

Jeg har min Gud til at se mig Jeg har min Gud til at se mig Denne tekst er egnet som læsetekst fra 5. klasse og op. Tahrir fortæller om at være muslimsk pige i et dansk samfund. Jeg kom til Danmark fra Irak lige på det tidspunkt, hvor

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Unge og kærestevold. Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne. Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre?

Unge og kærestevold. Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne. Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre? PROGRAM Unge og kærestevold Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne Grader, typer og distinktioner Kønsforskelle Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre? (Ungdoms)arbejdspladsen

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Kære samarbejdspartnere og andre relevante personer. Dette dokument er en guide, hvis du skal lave en underretning.

Kære samarbejdspartnere og andre relevante personer. Dette dokument er en guide, hvis du skal lave en underretning. 1 Januar 2011 Kære samarbejdspartnere og andre relevante personer. Dette dokument er en guide, hvis du skal lave en underretning. Børn og Unge vil gerne præcisere, at hvis du ved forebyggende og tværfagligt

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Nordfyns Kommune har udarbejdet en Beredskabsplan til de ansatte til brug, hvis du i din arbejdsdag kommer i berøring med børn

Læs mere

Vold mod børn. Typer, grader og distinktioner af vold mod børn. Skadevirkninger ved vold mod børn

Vold mod børn. Typer, grader og distinktioner af vold mod børn. Skadevirkninger ved vold mod børn Vold mod børn PROGRAM Typer, grader og distinktioner af vold mod børn Omfang af vold mod børn Skadevirkninger ved vold mod børn Hvem udøver vold? Anbefalinger fra handlingsplaner m.v. - kan de omsættes

Læs mere

Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv.

Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv. Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv. 1 Du har modtaget en underretning vedr. Frederikke på 7 år. I den forbindelse

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung.

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. LOVREGLER MED MENING Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. Bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen

Læs mere

Råd til pårørende SIND. SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa.

Råd til pårørende SIND. SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa. SIND Råd til pårørende www.kirstenjohansen.dk SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa.dk SINDs Pårørenderådgivning Administration

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Oplæg 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Hvad gennemgår vi? Den skærpede underretningspligt i SEL 153 SSD-samarbejdet i SEL 49a Hvis vi når det et par udvalgte ændringer fra Barnets Reform Hovedtræk af

Læs mere

Espe Maria Kahler, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?

Espe Maria Kahler, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? 22.1.15 Side 1 Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? Side 2 Traumer ligger i nervesystemet. > Ikke i begivenheden > Man kan pege på omstændigheder ved begivenheder, som med større

Læs mere

Voldspolitik Korskildeskolen

Voldspolitik Korskildeskolen Voldspolitik Korskildeskolen 1 Korskildeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi

Læs mere

MOBNING til forældre, elever og personale

MOBNING til forældre, elever og personale MOBNING til forældre, elever og personale Forord Folketinget vedtog i foråret 2001»lov om undervisningsmiljø«. Loven slår fast, at mobning ikke er tilladt. På Søndre Skole gennemførtes som konsekvens af

Læs mere

Personlig rådgivning. Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015. Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562

Personlig rådgivning. Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015. Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562 Personlig rådgivning Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015 Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562 Dette indlægs Vigtige punkter: Hvor kan talsmanden hente

Læs mere

Ødelæggelse af computer

Ødelæggelse af computer Ødelæggelse af computer Huseyin er en ung mand på 16 år, som er anbragt på et privat opholdssted. Huseyin har haft en barndom, der var præget af faderens alkoholmisbrug og fysisk vold fra begge forældre.

Læs mere