Masterplan for implementering af folkeskolereformen
|
|
- Lærke Laugesen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 Masterplan for implementering af folkeskolereformen Masterplan for implementering af folkeskolereformen Indhold Masterplan for implementering af folkeskolereformen Baggrund Vi vil skabe en stærk folkeskole med optimal læring og trivsel for alle... 1 Nationale mål... 2 Kommunale resultatmål for Sorø Kommune... 3 Lokale resultatmål for hver skole Formål med implementeringsprojektet Projektorganisation Tidsplan Kommunikationsstrategi... 4 Overblik over aktører... 5 Plan for dialog med aktører Risikovurdering Økonomi Tidsplan for den politiske beslutningsproces Baggrund Regeringen har sammen med Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti indgået aftale om en reform af folkeskolen i juni Hovedparten af reformen træder i kraft fra skoleårets start 2014/15. Efter næste folketingsvalg bliver faglig fordybelse og lektiehjælp obligatorisk for eleverne. 2. Vi vil skabe en stærk folkeskole med optimal læring og trivsel for alle Reformens afsæt er den danske folkeskoles udfordringer: Elevernes faglige niveau er ikke højt nok Der er ikke tilstrækkelig udvikling af de svageste og de stærkeste elevers potentiale Der er ikke tilstrækkelig vejledning og håndtering af eleverne i udskolingen ift. ungdomsuddannelse Med aftalen skal der gennemføres et ambitiøst løft af folkeskolen. Opgaven er, at vi skal skabe en endnu bedre og stærkere folkeskole for at opnå bedre resultater og effekter. For at alle lærer mere, trives bedre og har de bedste muligheder for at tage en ungdomsuddannelse skal vi skabe en motiverende, aktiv og fagligt udviklende skole. Gennem en længere og mere varieret skoledag med fokus på kreativitet, bevægelse og læring gennem teori og praksis.
2 2 Masterplan for implementering af folkeskolereformen Forskning viser, at tydelige læringsmål, kombination af individuelt og fælles arbejde og af praktiske og eksperimenterende aktiviteter, samt passende udfordringer og hyppige samtaler om resultater og trivsel er afgørende for børn og unges læring. Reformen kan oversættes til en lærings- og professionsreform. Reformen er et udtryk for et paradigmeskift et skift fra fokus på undervisning til et markant øget fokus på læring og trivsel de resultater, som skal leveres. For at vi lykkes med denne store kulturforandring, skal vi sætte fokus på skoleledelse i en ny kontekst, på det fagprofessionelle arbejde og på målstyring, viden og resultater. Ledelsen skal være tæt på medarbejdernes arbejde og på teamsamarbejdet og sikre drøftelsen af, hvordan der i alle sammenhænge sættes fokus på læring og trivsel og dermed resultaterne af undervisningen og af andre læringsaktiviteter. Reformen forudsætter også en helhedstænkning med fritidstilbud i sammenhæng med skoledagen og en åbning af skolen mod det omgivende samfund. Den kulturforandring, som reformen indebærer, har tæt sammenhæng til de igangværende forandringsprojekter i Sorø Kommune omkring læring og inklusion. Det handler om en forandring af børneog læringssynet og om en udvikling af praksis i forhold til at skabe nogle bredere, mere varierede og udbytterige læringsmiljøer og fællesskaber. Derudover bringer læringsprojektet Sorø Kommune på forkant i forhold til kravene i reformen omkring øget anvendelse af IT og teknologi i folkeskolen. Endvidere har Sorø Kommune et givende samarbejde med Undervisningsministeriet og andre kommuner omkring inklusionsprojektet Stærke Børnefællesskaber. For at skabe en stærk folkeskole med bedre læring og trivsel for alle skal vi ikke blot gøre mere af det samme. Med udgangspunkt i det bedste vi har i dag skal vi videreudvikle skolen ved at tage de nye elementer og muligheder til os og bruge dem aktivt, målrettet og reflekteret. Kulturforandringerne sker ikke fra den ene dag til den anden. De kommende år vil der udfoldes nye løsninger på en ny skoledag til gavn for elevernes læring og trivsel. Nationale mål På baggrund af den danske folkeskoles udfordringer er der opsat tre nationale mål for et fagligt løft af folkeskolen. Det er Byrådets opgave at følge op på disse mål årligt: Mål 1 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Resultatmål 1.1: Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne, målt i de nationale test. Resultatmål 1.2: Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Mål 2 Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Resultatmål 2: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Mål 3 Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Resultatmål 3: Elevernes trivsel skal øges.
3 3 Masterplan for implementering af folkeskolereformen Kommunale resultatmål for Sorø Kommune Med udgangspunkt i de tre nationale mål vil der blive udarbejdet få klare, kommunale resultatmål for Sorø Kommune. Byrådet har i august 2013 drøftet indhold til de kommunale resultatmål, og udfaldet af disse drøftelser vil indgå i det videre arbejde og dialog omkring formulering af resultatmålene. Lokale resultatmål for hver skole Byrådet ønsker, at der ud fra de kommunale resultatmål er rum til at konkretisere lokale resultatmål på den enkelte skole med udgangspunkt i skolens nuværende niveau. Hver skole skal således frem mod skoleårets start 2014/15 formulere egne resultatmål i en dialog med fagcentret, som også kan formulere konkrete resultatmål for den enkelte skole. 3. Formål med implementeringsprojektet Projektets mission er at sikre forankring af den kulturforandring, som folkeskolereformen indebærer, fra skoleniveau til politisk niveau. Projektets mål er: 1. At tilvejebringe et klart og fyldestgørende beslutningsgrundlag til politisk niveau. 2. At skabe klarhed over de fælles rammer og over skolernes lokale råderum. 3. At understøtte skolernes forandringsopgave mhp. at nå de opstillede resultatmål. 4. At skabe sammenhæng mellem reformen og andre projekter på børn- og ungeområdet. 5. At sikre at rammerne omkring folkeskolereformen er på plads senest d. 1. marts 2014 for at sikre skolerne de bedst mulige vilkår for at tilrettelægge det kommende skoleår. 6. At sikre rettidighed i kommunikation og inddragelse bredt set i og uden for organisationen. 4. Projektorganisation Der er etableret en projektorganisation til at lede implementeringsprojektet med følgende struktur: Politisk niveau: Byråd og fagudvalg fastlægger de overordnede rammer for folkeskolereformens implementering. Direktion: Styregruppe sammen med projektejer og projektleder. Centerchef: Projektejer er ansvarlig for at reformen implementeres, så nytteværdien af reformen opnås. Skolelederne: Projektfølgegruppe sammen med projektejer og projektleder. Projektfølgegruppen er ansvarlig for at reformen implementeres, så målene med reformen nås på deres skoler Fagcentret: I fagcentret er projektleder ansvarlig for, at projektet har fremdrift, er velkoordineret, at formålet løbende realiseres, og at det aftalte leveres af de 6 arbejdsgrupper.
4 4 Masterplan for implementering af folkeskolereformen Medarbejderne: Indgår som en del af arbejdsgrupperne med afsæt i MED-systemet og med mulighed for, at MED-systemet kan inddrage øvrige medarbejdere. Følgende arbejdsgrupper er etableret: 1. Kommunalpolitiske beslutninger 2. Skolens indhold 3. Styring af økonomi og ressourcer 4. Dokumentation og evaluering 5. Ledelse og arbejdsgiverrollen 6. Kompetenceudvikling 5. Tidsplan Projektets overordnede faser 1. fase: Afklaring og konkretisering af reformens rammer og indhold (april-august 2013) Reformens rammer og indhold er drøftet og udfoldet med politisk niveau og i projektfølgegruppen. Der er udarbejdet en skitse over de økonomiske konsekvenser i forbindelse med budget fase: Lokal, kommunal planlægning (skoleåret ) Planlægningsarbejdet foregår i denne periode i projektfølgegruppen, i arbejdsgrupperne, på hver enkelt skole og i administrationen. Reformens indhold og omsætning til praksis skal løbende tydeliggøres i dialog med medarbejdere for at skabe engagement og ejerskab, sideløbende med at dialogen med øvrige aktører øges for at forberede og kvalificere implementeringsarbejdet. I perioden fra december 2013 til og med februar 2014 foregår størstedelen af den politiske beslutningsproces(se afsnit 9). 3. fase: Implementering (fra skoleåret ) I implementeringsfasen ligger den største opgave på skolerne, og der skal fortsat være en tæt kobling mellem fagcentret og skolerne. At opnå reformens mål forudsætter en proces, der strækker sig over flere år. 6. Kommunikationsstrategi I implementeringsprojektet skal inddragelse af interessenter, deres idéer og medejerskab prioriteres højt. Kommunikationsstrategien tager afsæt i tre vidensniveauer: 1. Projekt- og procesinformation handler om projektets fakta og fremdrift rettidighed er nøgleordet 2. Substans er fortællinger om, hvad reformen og den nye skoledag handler om 3. Det åbne vindue beskriver de områder og perioder, hvor aktørerne aktivt kan bidrage til processen Den konkrete kommunikationsplan bliver udarbejdet inden udgangen af november. Planen omfatter såvel den interne kommunikation som kommunikation i forhold til eksterne interessenter, offentlig-
5 5 Masterplan for implementering af folkeskolereformen heden og pressen. Udgangspunktet er de tre vidensniveauer set i forhold til behovet i den enkelte aktørgruppe. Aktørerne beskrives nedenfor. Overblik over aktører Som en væsentlig del af folkeskolereformen skal der udvikles en tættere sammenhæng og samarbejde mellem skole, fritid og det omgivende samfund. For det enkelte barn handler det om helhed i hverdagen og om at lære mere og trives bedre ved at opleve en mere varieret og motiverende skoledag. Der er mange mulige aktører at inddrage i arbejdet med at udvikle disse sammenhænge og samarbejder. For at skabe overblik i forhold til implementering af folkeskolereformen er interessenter inddelt i de fire primære aktørgrupper, som opgaven i reformen relaterer sig til. Den nye skoledag Elever og det fælles elevråd Medarbejdere og de faglige organisationer (BUPL, DLF og FOA) Forældre Ledelse Skolebestyrelser De nye fritidstilbud i sammenhæng med den nye skoledag Skolefritidsordninger Klubtilbud Ung Sorø SSP, Katrineslystgården Idræts-, fritids- og kulturliv i sammenhæng med den nye skoledag Det organiserede foreningsliv, Sportsrådet, Samrådet Den Musiske Skole, Sorø Bibliotek De selvejende kulturinstituioner Grønt Forum Ældrerådet, Frivilligcenter Sorø Bedre overgang til ungdomsuddannelse Ungdommens Uddannelsesvejledning Ungdomsuddannelser Erhvervsrådet Jobcenter Plan for dialog med aktører Der vil være en indledende dialog med nøgleinteressenter inden for hvert af de fire aktørgrupper i perioden november-januar. I januar 2014 afholdes der et stormøde, hvor alle aktørgrupper inviteres til at deltage. Formålet med dialogen er overordnet at få input til de politiske sagsfremstillinger og mere konkret at kvalificere og forberede muligheder og forventninger til de kommende samarbejder. Centerchefen mødes hver 6. uge med skolelederen på den enkelte skole for at drøfte reformens fremdrift. Der er mulighed for deltagelse af den samlede ledelse og repræsentanter for medarbejderne og skolebestyrelse efter en konkret vurdering på den enkelte skole. Centerchef og projektleder deltager i pædagogisk rådsmøde på hver skole for at sikre den røde tråd fra det politiske niveau til den enkelte medarbejder og fra den enkelte medarbejder til politisk niveau.
6 6 Masterplan for implementering af folkeskolereformen Fagcenter Skole og Daginstitution vil fra slutningen af november udsende nyhedsbrev løbende målrettet de forskellige modtagere. 7. Risikovurdering Den største risiko er, hvis projektet ikke lykkes med at skabe kobling fra politisk niveau over administrationen og til skolerne og aktører i de forskellige led. Derudover er en fælles platform og ejerskab afgørende for, at vi når projektets resultatmål. Alle skolens aktører særligt ledere, medarbejdere, politikere, skolebestyrelser, elever, forældre og administration indgår som medspillere, der ved aktiv deltagelse i projektet skal sikre den fælles platform og påtage sig ejerskab hver især og sammen. Arbejdet med at implementere reformen og nå målene skal bæres videre på hver enkelt skole. Her er det væsentligt fremadrettet at sikre en tæt kobling mellem Fagcenter Skole og Daginstitution og skolerne. 8. Økonomi Som led i økonomiaftalen mellem regeringen og KL af 13. juni 2013 er der enighed om finansieringen af reformen. Økonomi- og finansieringsdelen har kørt ift. budgetvedtagelsen, og processen fortsætter med kvalificering ift. skolelederne og ift. sagsfremstillinger til politisk niveau. Budget 2014 er vedtaget. Heri er der afsat de tildelte midler fra staten. Det afsatte beløb til implementering af reformen indarbejdes i den eksisterende ressourcetildelingsmodel.
7 1. behandling Dialog 2. behandling 1. behandling Dialog 2. behandling D. 5. og 27. NOV. DEC. JAN. FEB. MAR.-JUN. 7 Masterplan for implementering af folkeskolereformen Tidsplan for den politiske beslutningsproces Politisk niveau Sagstitel Temaer til drøftelse KLs anbefalinger til Byrådet Byrådet Masterplan for implementering af reformen Vision og overordnede mål Fastlæggelse af proces for implementering og for inddragelse af interessenter Vision for reformen, kommunale resultatmål og styringsprincipper Byrådet skal fastlægge en proces for, hvordan en ny skole realiseres, herunder inddragelse af interessenter og et helhedsperspektiv Byrådet anbefales at efterse den kommunale skolepolitik. ØU Byrådet KFU Byrådet Økonomi og finansiering Helhedsplan for sammenhæng mellem skole og fritid og det omgivende samfund Finansiering og samlet økonomi Flere lektioner, nye fag/aktiviteter, forældrebetaling, specialundervisning, undervisningstillæg, arbejdspladser, befordring, serviceniveau mv. Organisering af SFO og klubber Mål og rammer for forpligtelsen til at sikre samarbejde med den musiske skole, samt idræts-, kultur- og foreningsliv Byrådet bør forholde sig eksplicit til serviceniveauet finansiering af de flere timer i reformen må ikke føre til en utilsigtet ændring af serviceniveauet Byrådet bør fastlægge mål og rammer for forpligtelsen til at sikre samarbejde med det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv. Byrådet skal drøfte rammer for, hvordan folkeskolen og den kommunale musik- og billedskole gensidigt samarbejder. Byrådet skal beslutte mål, indhold, struktur og økonomi for de nye fritidstilbud i forlængelse af skoledagen
8 NOV. DEC. JAN. FEB. MAR.-JUN. 8 Masterplan for implementering af folkeskolereformen Politisk niveau Sagstitel Temaer til drøftelse KLs anbefalinger til Byrådet Ramme for skolernes omstilling Retning for hvordan der skal prioriteres på skolerne, herunder bl.a. medarbejdernes tilstedeværelsestid med eleverne Byrådet skal drøfte krav til og sætte rammen for skolernes omstilling Mål og rammer for den understøttende undervisning Ny ressourcetildeling Mål og rammer for den understøttende undervisning (varierede læringsaktiviteter, der understøtter elevernes udbytte af den fagopdelte undervisning, deres trivsel og sociale kompetencer), samt overordnede principper for personalesammensætning Den nuværende ressourcetildelingsmodel opdateres ift. de økonomiske midler, der tilføres til implementering af reformen Byrådet bør fastlægge mål og rammer for den understøttende undervisningstid Byrådet Kompetenceplan Plan for dokumentation og evaluering Ny styrelsesvedtægt Overordnet kommunal plan for hvilke kompetenceudviklingsindsatser der skal iværksættes, herunder fokus på indsatsernes relation til praksis og på videndeling Plan og beskrivelse for dokumentation, evaluering og systematisk opfølgning ift. skolernes resultater Revideret styrelsesvedtægt som følge af ny lovgivning og implementering af reformen Kommunen skal udarbejde en kompetenceplan for perioden Byrådet skal afklare, hvordan den løbende vil følge op på skolernes resultater fx i forhold til elevernes faglighed, inklusion, dannelse og trivsel
Masterplan for implementering af folkeskolereformen
1 Masterplan for implementering af folkeskolereformen 11-02-2014 Masterplan for implementering af folkeskolereformen Indhold Masterplan for implementering af folkeskolereformen... 1 1. Baggrund... 1 2.
Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune
Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk
INPUT TIL TEMADRØFTELSE
INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget
Folkeskolereformen i København
Folkeskolereformen i København Kort fortalt Oktober 2014 Formål med reformen At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau (i dag forlader 15 og 17 pct. folkeskolen uden tilstrækkelige læse-
Skolereform. Dialogmøde 3. September 2013
1 Skolereform Dialogmøde 3. September 2013 Målsætning 2 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige
Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014
Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...
SKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
I - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU
I - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU Sagstype: Åben Type: Institutions- og Skolecentret I Sagsnr.: 13/21062 Baggrund 01-08-14 træder den nye Folkeskolelov
Projektindstilling. Projekt: Implementering af ny folkeskolereform. Skanderborg Kommune Dato: Maj 2013 Rettet af: Hanne Holstein Ipsen Version:1
Projektindstilling Skanderborg Kommune Projekt: Implementering af ny folkeskolereform Ansvarlige for projektet Projektejer Annie Noes Projektleder Hanne Holstein Ipsen Projektidé Regeringen har med reformudspillet
Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune
Børn og Unge Januar 2014 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye skolereform.
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen
Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den
Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune
Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 1: Styrkelsen af det faglige niveau via udvikling af undervisningen A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog, som
Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune
Børn og Unge 20. november 2013 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye
Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Børne- og Kulturudvalget
Børne- og Kulturudvalget Referat Dato: Onsdag den 15. januar 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal
Skolereform & skolebestyrelse
Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Proces omkring implementering af ny skolereform
Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.
FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN
FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN FOLKESKOLEREFORMEN - De indholdsmæssige dimensioner Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.
Folkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Resultatet af arbejdsgruppernes arbejde august 2013 - februar 2014 STEP 1 Politik og strategidannelse: Målsætning og resultatmål i Lolland Kommune STEP 2.1. Fælles implementerings
FOLKESKOLEREFORM - SAMLET ØKONOMISK OVERSIGT
SIDE 1/5 FOLKESKOLEREFORM - SAMLET ØKONOMISK OVERSIGT SAGSFREMSTILLING: Regeringen og et flertal af folketingets partier har indgået forlig om reform af folkeskolen. Børne- og Undervisningsudvalget blev
Folkeskolereformen. Søren Kristensen (S) Formand for Børne- og Ungeudvalget Silkeborg Kommune. www.silkeborgkommune.dk
Folkeskolereformen -hvor er vi nu (i egen bestyrelse), og hvilke politiske beslutninger (BUU og bestyrelse) skal træffes inden næste skoleårs planlægning starter? Søren Kristensen (S) Formand for Børne-
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Aftale mellem Sjørslev Skole og Skolechef Huno K. Jensen
Aftale mellem Sjørslev Skole og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den
Revideret kommissorium
Center Familie og Handicap Journalnr: 27.00.00-G01-20-15 Ref.: Tanja Lillelund Telefon: 99887609 E-mail: tali@rebild.dk Dato: 22-12-2015 Revideret kommissorium Projekt: Fælles indsats Stamoplysninger Center/afdeling
tænketank danmark - den fælles skole
NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg
Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen
Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen
Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014
Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen
Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.
Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der
Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune
Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 6: Trivsel, medinddragelse og nye samarbejdsformer A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog, som skal være med til
KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter
KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter Udfyldes af kommunen Sendes elektronisk til laeringskonsulenterne@uvm.dk Ansøgningsfristen er fredag
Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt
Fyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014
Fyraftensmøde Skads Skole Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014 Kl. 17.00-18.00. 1 2 Nye nationale mål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2.Folkeskolen
FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.
Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Med indførelsen af folkeskolereformen og de politiske beslutninger i Halsnæs Kommune sker der forandringer i det tidligere SFO (0-3 klasse)
Årsberetning for Skolebestyrelsen
Årsberetning for Skolebestyrelsen 2014 Skolebestyrelsen på Blovstrød Skole udsender hvert år en årsberetning, der kort beskriver de væsentligste sager og temaer fra året der gik. Skolebestyrelsen ved Blovstrød
Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune
Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik
NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen
NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen 1. Indledning Højgårdskolen søger ny viceskoleleder med tiltrædelse 1. maj 2016. Stillingen annonceres i Job Midt/Vest og på www.herning.dk med
Fremtidens skolevæsen i Furesø Kommune. Læring, trivsel og resultater i Fremtidens skole
Fremtidens skolevæsen i Furesø Kommune Læring, trivsel og resultater i Fremtidens skole 1 Fremtidens skolevæsen i Furesø Kommune Indholdsfortegnelse Fremtidens skolevæsen i... 1 Furesø Kommune... 1 1.
Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune
Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 5: Bedre udskoling og overgang til ungdomsuddannelse for alle elever i folkeskolen A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Børne- og Kulturudvalget
Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 4. juni 2014 Mødetidspunkt: 8:30 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: Ungdomsskolen, Lundbækvej 5, 2665 Vallensbæk Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen
Forord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Oplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Susålandets Skole og Børneog skoleudvalget
Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Susålandets Skole og Børneog skoleudvalget Susålandets Skole Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Susålandets Skole og Børne- og
Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox.
Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid Juni 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord
Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Masterplan for implementering af folkeskolereformen
1 Masterplan for implementerin af folkeskolereformen 08-12-2014 Masterplan for implementerin af folkeskolereformen Indhold Masterplan for implementerin af folkeskolereformen 1 1 Barund 1 2 Vi vil skabe
Skolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole
Skolereform Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Kære forældre! Nu er det næsten sommerferie, og på den anden side af ferien er den der, skolereformen! I hele dette skoleår har vi på skolen og i kommunen,
Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden
Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Trivsel og inklusion: Arbejdet med LP-modellen er i god drift. Skolens lærerpersonale har gennemgået CL1 kursus
Udgave 26. februar 2015. 1.0 Indledning
Børne- og familiepolitikken 2015 2018 2014090062EB Udgave 26. februar 2015 1.0 Indledning Børne- og familiepolitikken 2015-2018 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken
Indkaldelse. 24. Folkeskolereform - 2014. Resumé. Koordineringsgruppen indstiller,
til mødet i Børne- og uddannelsesudvalg den 3. marts 2014 kl. 12:30 i Mødelokale 3, Struer Rådhus Afbud fra/fraværende: Mødet hævet kl.:15.00 Indkaldte.: Indkaldelse Steen Jakobsen Karin Houmann Per Jakobsen
Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.
01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet
Vision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer
Skolen ved Bülowsvej Vision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer Værdier Menneskesyn: Vi er anerkendende, troværdige og lyttende og skaber et forpligtende og inkluderende
HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart
Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk
Skole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Folkeskolereform 2014. Åben Skole
Folkeskolereform 2014 Åben Skole Tre nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Alle skal blive dygtigere ikke lige dygtige. Folkeskolen skal mindske betydningen
Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af
Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform
Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform
Reformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens. Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015
Reformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015 Uddannelse og Arbejdsmarked den fælles opgave fra barn til beskæftigelse Dagtilbud
Strategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune
1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune I indeværende notat redegøres for forvaltningens reviderede oplæg til den procesplan, der skal være med til at gøre den nye folkeskolereform
Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger
Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i Folkeskolereformen af 13. juni 2013. For at understøtte planlægningen
Aftale mellem Balleskolen og Skolechef Huno K. Jensen
Aftale mellem Balleskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den bevilling,
FMKs fire ledelseværdier
Ledelsesgrundlag for Horne og Svanninge skoler 2015 Ledelsesgrundlaget på Horne og Svanninge skole tager afsæt i Faaborg-Midtfyn Kommunes ledelsesværdier. FMKs fire ledelseværdier Vi tager lederskabet
Årsmøde 2013/14. Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82
Årsmøde 2013/14 Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82 Dagsorden for årsmødet (18:00 20:30) Intro og velkomst (5 minutter) Årsberetning ved formand (10 minutter) Ny folkeskolereform hvordan bliver
Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler
Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler April 2013 1 Indledning Kvalitetsløftets overordnede mål om styrket faglighed, inklusion og forældretilfredshed skal lykkes, og det understøttes derfor af 11
Aftale mellem Hvinningdalskolen og Skolechef Huno K. Jensen
Aftale mellem Hvinningdalskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for
POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT
POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej
Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer
Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag)
Udklip (paragraffer), der handler om musik - og kulturskoler i lovændringerne i forbindelse med folkeskolereformen: Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. december 2013 Forslag til Lov om ændring
Greve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Aftalen bygger videre på den positive udvikling, som har kendetegnet relationen mellem de faglige organisationer, lederforeningen og forvaltningen.
Aarhusaftalen 1. Rammeaftale Med henblik på at nå de fælles ambitioner for børnene og de unge i Aarhus Kommune indgår Århus Lærerforening, BUPL Århus, FOA Århus, Aarhus Skolelederforening samt Børn og
Notat. Århus Kommune. Den 27. januar 2010
Notat Emne Til Kopi til Bilag 1. Udkast til Rammer for Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Århus Kommune Nils Petersen, Ole Kiil Jacobsen, Charlotte Groftved Ole Ibsen og Simon Calmar Andersen Den 27.
FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
SKOLEBESTYRELSENS LOKALE RAMMER OG MULIGHEDER INSPIRATIONSHÆFTE
SKOLEBESTYRELSENS LOKALE RAMMER OG MULIGHEDER INSPIRATIONSHÆFTE 2 SKOLEBESTYRELSENS LOKALE RAMMER OG MULIGHEDER Den nye folkeskolelov åbner op for lokal fleksibilitet omkring valg og sammensætning af skolebestyrelserne.
Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune
Folkeskolereform november 2013 Folkeskolereformen Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Kontakt Sagsansvarlig: Lærke Kibsgaard Fagcenter
Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1
Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi
Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Ud fra status at fortsætte 2013/2014 med fokus på diverse områder for at bevæge os med små skridt men styrkede fælles skridt frem mod 2014/2015.
Læringsledelse Overordnet for Læringsledelse: At løfte skolen inden for de tre hovedområder: 1. at udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan, 2. at mindske betydningen af social baggrund i
Strategi og vision bag brugerportalsinitiativet
Strategi og vision bag brugerportalsinitiativet Udvikling over 30 35 år Programmering i ungdomsskolen Tekstbehandling og regneark Piccolo og piccoliner Datalokaler Pædagogisk læringscenter Mobile arbejdspladser
DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN
JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig
Opgaven med forberedelse og implementering af reformen gennemføres som sideløbende analyser og processer, hvor hovedelementerne er :
Kommissorium: Projektet har til formål at sætte Struer Kommune i stand til at gennemføre den planlagte reform af folkeskolen, således som det er intentionen i regeringens oplæg Gør en god skole bedre fra
Folkeskolereform i København
Folkeskolereform i København Møde med skolebestyrelser d. 26. august 2013 Aftalen om et fagligt løft af folkeskolen Trin 1 (fra skoleåret 2014/2015): Lektiehjælp og faglig fordybelse i ydertimerne frivillig
Høringsmateriale vedr. nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole som selvstændig skole
Høringsmateriale vedr. nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole som selvstændig skole Børn, unge og læring oktober 2015 1 Indhold 1. Indledning 3 1.1 Tidsplan 3 2. Forslag til nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole
Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen
Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund
KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen
Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 192 Offentligt KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Målsætningen om at styrke elevernes læring og trivsel er
DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?
DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK
Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle
Folkeskolereformen Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Glostrup Skole Skolen i skolen Involveringsprocessen Forankret i den strategiske ledelse & udviklingsenheden Afdelingslederne procesagenter
Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger
Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013
Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning
Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i
Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15
Kommissorium. Opgaven: Proces og tidsplan for udarbejdelse af forslag til implementering af ny skolereform. Udarbejdet af /styregruppe Projektejer Børn og Uddannelsesudvalget Version Versionsbeskrivelse
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017
DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation
Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse
Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i
Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014
Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Aftenens program Velkomst v/ln Folkeskolereformen i overordnede træk v/ln Ny lov om lærernes arbejdstid og konsekvenser heraf v/ln Pause