Emne: Den regionale udviklingsplan for Region Hovedstaden udfordringer og tids- og procesplan

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Emne: Den regionale udviklingsplan for Region Hovedstaden udfordringer og tids- og procesplan"

Transkript

1 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 30. januar 2007 Sag nr. 3 Emne: Den regionale udviklingsplan for Region Hovedstaden udfordringer og tids- og procesplan Bilag: 2

2 Region Hovedstaden Koncern Regional Udvikling 3. januar 2007 Bilag 1 DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN OVERVEJELSER OM TIDS- OG PROCESPLAN Overvejelser om tids- og procesplan er formet ud fra behovet for en målrettet proces, som styres politisk og hvor relevante nøglepersoner inddrages i en dialog om visioner og temaer. Tids- og procesplanen foreslås opdelt i tre hovedfaser, der hver rummer en række hovedopgaver og milepæle. 1. Forberedelsesfasen (frem til april 2007) Hovedopgaver: Overvejelser om tids- og procesplan for udarbejdelsen af den regionale udviklingsplan, herunder inddragelse af Kommunekontaktudvalget og andre relevante aktører. Politiske drøftelser om, hvilke særlige temaområder som skal prioriteres i den regionale udviklingsplan og de overordnede politiske rammer herfor. Igangsætning af arbejdet med temaerne infrastruktur og uddannelse. 19. december 2006 Møde i underudvalget for regional udvikling. Fremsendelse af oplæg om udfordringer i arbejdet med den regionale udviklingsplan samt overvejelser om tids- og procesplan. 30. januar og 6. februar 2007 Politisk behandling i forretningsudvalg og regionsråd af overvejelser om tids- og procesplan. Beslutning om igangsætning af arbejdet med temaerne infrastruktur og uddannelse.

3 8. februar 2007 Drøftelse med Kommunekontaktudvalget om overvejelser om tids- og procesplan samt kommunernes holdninger i relation til den regionale udviklingsplan. Marts 2007 Drøftelser mellem de politiske partier om de overordnede politiske holdninger til arbejdet med temaerne infrastruktur og uddannelse, samt hvilke yderligere særlige temaområder som skal prioriteres i arbejdet med udviklingsplanen. 17./24. april 2007 Møder i forretningsudvalget og Regionsrådet politisk tiltrædelse af overordnede politiske hensigtserklæringer om infrastruktur og uddannelse samt hvilket temaer som samlet skal indgå i udviklingsplanen. Stillingtagen til gennemførslen af de fornødne udredningsarbejder. 2. Strategifase (fra ultimo april til ultimo september 2007) Hovedopgaver: Gennemførsel af udredninger i forhold til Region Hovedstadens overordnede udfordringer og de udvalgte prioriterede temaer, dialog med de centrale interessent- og aktørgrupper, politisk drøftelse af udredninger samt beslutning om overordnet vision for udviklingsplanen samt delvisioner med tilhørende hovedstrategier for de udvalgte prioterede temaområder. April-oktober Gennemførelse af udredninger på Region Hovedstadens overordnede udfordringer samt på de prioriterede temaer. Administrative drøftelser med nøgleinteressenter. Primo juni 2007 Internt seminar for Regionsrådet omkring den regionale udviklingsplan, herunder om de foreløbige resultater af udredningerne omkring infrastruktur og uddannelse. Juni 2007 Fortsatte drøftelser mellem de politiske partier om de overordnede politiske holdninger til arbejdet med udviklingsplanen

4 18./ 25. september Politisk behandling i forretningsudvalg og Regionsråd af resultatet af udredningerne af regionens overordnede udfordringer på alle prioriterede temaer. Beslutning om visionsdelen og strukturen på den regionale udviklingsplan. I perioden mellem forretningsudvalgsmødet og regionsrådsmødet drøftes udredningerne i Kommunekontaktudvalget, og der afholdes en offentlig høring. 3. Konkretiserings- og høringsfase (oktober - februar 2008) Hovedopgaver: Udarbejdelse af samlet forslag til den regionale udviklingsplan. Tilrettelægge og gennemføre en bred høringsfase med nøgleinteressenter inkl. kommunerne og borgerhøringer, politisk behandling og færdiggørelse af udviklingsplanen, vedtagelse af en plan for høring og kommunikationsstrategi. Medio November 2007 Samlet administrativt forslag til udviklingsplan fremlægges til drøftelse mellem de politiske partier. 11./18. december 2007 Politisk behandling i forretningsudvalg og Regionsråd af samlet forslag til regionens regionale udviklingsplan med henblik på at forslaget godkendes til udsendelse i regional høring. Februar 2008 Afslutning på høring og politisk godkendelse i Regionsråd af den regionale udviklingsplan for Region Hovedstaden. Marts 2008 Udarbejdelse af årlig handlingsplan igangsættes, jf lovgivning.

5 Region Hovedstaden Koncern Regional Udvikling 8. januar 2007 Bilag 2 OPLÆG OM UDFORDRINGER I ARBEJDET MED DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN FOR REGION HOVEDSTADEN Oplægget har været forelagt underudvalget for regional udvikling den 29. august, den 19. september og den 19. december 2006 og er efterfølgende blevet revideret med udgangspunkt i udvalgets bemærkninger. I oplægget beskrives en række af de kendte udfordringer. Den regionale udviklingsplan i forhold til Planloven I forbindelse med strukturreformen indføres Den regionale udviklingsplan som et nyt strategisk instrument, der skal opstille visioner og sigtelinier for en ønskelig regional udvikling. Ifølge Planloven skal den regionale udviklingsplan beskrive den fremtidige udvikling på tværs af sektorområder, som f.eks.: regionens byer, landdistrikter og udkantsområder, natur og miljø, herunder rekreative formål, erhverv, inkl. turisme, beskæftigelse, uddannelse, kultur, mv. Herudover skal den regionale udviklingsplan redegøre for: sammenhængen mellem den fremtidige udvikling og den statslige og kommunale planlægning for infrastruktur, sammenhængen med regionens eventuelle samarbejde med tilgrænsende landes myndigheder om plan- og udviklingsmæssige emner og de handlinger, som regionsrådet vil foretage som opfølgning på udviklingsplanen.

6 Udover de lovpligtige temaer kan også andre emner inddrages. Det kan være områder som Øresundssamarbejdet eller offentlig-privat samarbejde, f.eks. på sundhedsområdet. Samtidig er det væsentligt, at der politisk vælges og fokuseres på et mindre antal temaer. Hermed kan den regionale udviklingsplan koncentrere sig om de problemstillinger, som der aktuelt er mest behov for og størst mulighed for at påvirke, men inden for en helhedsorienteret ramme. I den regionale udviklingsplan får Region Hovedstaden mulighed for at sætte ord, visioner og værdier på regionens samlede udvikling og dermed markere sig som omdrejningspunktet for vækst, velfærd og livskvalitet i regionen. Den regionale udviklingsplan skal således udtrykke Regionsrådets vision for den samlede fremtidige udvikling af regionen på tværs af kommunegrænser og sektorområder og med henblik på at samle alle parter såvel private som offentlige. Regionsrådet skal inden udgangen af den første halvdel af valgperioden vedtage og offentliggøre et forslag til en regional udviklingsplan. Dvs. første gang inden udgangen af Regionsrådet kan så efterfølgende når det skønnes nødvendigt offentliggøre yderligere forslag, eksempelvis i form af årlige handlingsplaner. Region Hovedstadens særlige rolle som Danmarks eneste metropolregion medfører nogle unikke muligheder, men stiller også regionen overfor nogle særlige udfordringer, som adskiller sig væsentligt fra de rammevilkår landets øvrige regioner opererer under. Den altoverskyggende udfordring bliver på denne baggrund at bringe de regionale aktører sammen om at udvikle en ny helhedsplan, som binder de forskellige sektorområder sammen i en fælles vision for den internationale metropol Region Hovedstaden. Bornholms Regionskommune, der er en del af Region Hovedstaden, har efter loven mulighed for at udarbejde en selvstændig regional udviklingsplan. Der må ske en afklaring med Bornholm herom. Udgangspunktet i eksisterende planer og strategier Den regionale udviklingsplan er ikke nogen myndighedsplan, men derimod en dialogskabende og visionær ramme for Region Hovedstadens overordnede udvikling. Den regionale udviklingsplans

7 rolle som et nyt instrument er på denne baggrund at bygge videre på de traditionelle planlægningsområder og indtænke de øvrige lovpligtige sektorområder i en ny sammenhængende og vækstorienteret ramme. HUR har som regionplanmyndighed og kollektiv trafikmyndighed fremlagt og vedtaget en række planer, der under de indtil nu gældende lovgivningsmæssige og administrative rammer fastlægger de overordnede udviklingsmuligheder i Hovedstadsregionen. De vigtigste er Trafikplan 2003 og Regionplan Landsplanredegørelsen 2006 er den politiske udmelding fra regeringen om landets fremtidige fysiske og funktionelle udvikling. Den angiver, hvad staten selv vil gøre, og den opfordrer samtidig regionsråd og kommunalbestyrelser til at handle i overensstemmelse hermed. Miljøministeriet arbejder på et landsplandirektiv - Fingerplan for hovedstadsområdet, der skal fastlægge, hvilke dele af Regionplan 2005, der fortsat skal være gældende som det overordnede grundlag for den regionale udvikling, og hvilke dele, der fremover skal fastlægges i de nye kommuneplaner i forbindelse med kommuneplanlægningen. Landsplandirektivet ventes i høring primo De kommende udfordringer Med København er Region Hovedstaden Danmarks internationale storbyregion. Dette medfører nogle unikke muligheder men stiller også regionen overfor nogle særlige udfordringer, som adskiller sig væsentligt fra de rammevilkår landets øvrige regioner opererer under. Region Hovedstaden må ses som en storbyregion i EU og det internationale udsyn må være derefter. Region Hovedstadens særlige status og store internationale udviklingspotentiale med stærke erhvervsmiljøer, universiteter, kulturliv, mv. er sammen med regionens fysiske-funktionelle forhold, som veludbyggede trafiksystemer, attraktive bymiljøer og landskabelige kvaliteter, hovedbyggestenene i arbejdet med den regionale udviklingsplan.

8 I lovgivningen er fastlagt, at det fremtidige Øresundssamarbejde skal forankres i Region Hovedstaden. Regionen har på denne måde en enestående chance for at udbygge det eksisterende samarbejde med henblik på at skabe en de facto samlet Øresundsregion som kan varetage fælles interesser overfor de nationale beslutningstagere i henholdsvis København og Stockholm. I det følgende gives der, på baggrund af eksisterende analyser, planer og strategier, en status på en række væsentlige sektorområder inden for regional udvikling: Udvikling af regionens byer, landområder og udkantsområder, natur og miljø, erhverv inklusiv turisme, beskæftigelse, uddannelse, kultur, trafikal infrastruktur og internationalt samarbejde, energi, miljø og bæredygtighed samt sundhed. Der gives samtidig et bud på en række centrale udfordringer indenfor og på tværs af de enkelte sektorområder. Det må politisk drøftes, hvilke af disse områder som bør særligt prioriteres i udviklingsplanen. En fokusering på udvalgte temaer men sat ind i et helhedsorienteret perspektiv er vigtigt, for at udviklingsplanen får den fornødne gennemslagskraft. Udvikling af Region Hovedstadens byer og landområder Hovedstadsområdet fungerer i dag i praksis som en samlet storbyregion på tværs af de nye kommunegrænser og den nye regionsgrænse mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland. Region Hovedstaden omfatter den helt væsentlige del af dette samlede storbyområde - som med de nye vilkår efter strukturreformen fortsat skal kunne fungere og udbygge sin nationale og internationale betydning som en samlet metropol. Det er derfor vigtigt, at udbygningen og udviklingen af det samlede byområde fortsat sker i et afbalanceret samspil mellem de forskellige elementer, der indgår i byudviklingen. Den fysiske planlægning for det samlede byområde har en lang historie, idet den centrale udbygningsvision blev fastlagt med Fingerplanen for snart 60 år siden. Siden er denne udbygningsvision blevet udbygget og moderniseret i takt med den økonomiske og trafikale udvikling.

9 Den nu gældende Regionplan 2005 repræsenterer den seneste udvikling af visionen, og det kommende landsplandirektiv Fingerplan 2007 har intention om at videreføre de overordnede elementer i planen samtidig med, at der inden for disse rammer gives et øget råderum til ny og mere omfattende fysiske planlægning, der nu skal indarbejdes i kommuneplanerne for de nye storkommuner. I Region Hovedstaden kan man ikke tale om, at der i lovens forstand findes egentlige landdistrikter for slet ikke at tale om udkantsområder. Hele regionen må på grund af korte afstande og rejsetider betragtes som ét boligmarked og ét arbejdsmarked. Alligevel forestår der naturligvis et vigtigt arbejde med at sikre den nødvendige udvikling og servicedækning i alle dele af regionen, en udvikling, der naturligvis bør afstemmes efter de samlede rammer for byudviklingen og de deraf følgende lokale muligheder. Boligpriserne har i de senere år været stærkt stigende i Region Hovedstaden. Stigningen gælder for alle boligtyper og har været kraftigere end i det øvrige land. Dette kan på sin vis tolkes som en succes, nemlig som et udtryk for den økonomiske vækst og udvikling, der er i gang i Danmarks hovedstad i disse år. For at kunne tiltrække nye virksomheder og højt kvalificeret arbejdskraft er der imidlertid behov for et rigt og varieret boligudbud, som folk kan betale, og som sikrer bolig til de medarbejdere, erhvervsvirksomheder og offentlige virksomheder skal bruge. Der er både brug for boliger i spændende og attraktive bymiljøer og for flere parcelhuse samt ældrevenlige boliger. Den gældende Regionplan 2005 har vurderet, at disse nye boliger først og fremmest bør tilvejebringes ved byudvikling, byomdannelse og huludfyldning inden for fingerbyen samt ved nyudlæg i tilknytning til byfingrene og ved kommunecentrene uden for fingerbyen. I Region Hovedstaden er den samlede byggemulighed på ca boliger.

10 Centrale udfordringer: Den fremtidige byudvikling Samspillet mellem by og trafik er af stor betydning. Fingerbyen og den eksisterende infrastruktur vil fortsat være byggestenene i regionens udvikling. Mange steder i hovedstaden er der stigende trafikal trængsel, og der skal derfor bygges tæt omkring stationer i stedet for at sprede byudviklingen. Langsigtede byudviklingspotentialer i fingerbyen skal vurderes. På længere sigt kan der blive tale om forlængelse af de eksisterende byfingre. Omdannelse af erhvervsområder I regionen findes flere gamle erhvervsområder, hvor en omdannelse til blandede formål, f.eks. til byformål og videnintensive erhverv kan være relevant at overveje. Miljøministeriet vil indgå i en positiv dialog med kommunerne med henblik på lempeligere vilkår for etableringen af vidensintensive erhverv i de gamle industriområder. Boligbyggeri Der er pres på boligpriser og stor efterspørgsel efter boliggrunde i hele regionen. Det bør overvejes, om det regionale perspektiv i boligudbygningen skal styrkes, og i givet fald hvordan. Regeringens mål er, at hovedstaden skal rumme et mangfoldigt, rigt og varieret boligmarked. Der er med Regionplan 2005 udlagt byggemuligheder, heraf boligmuligheder i Region Hovedstadens geografiske område. Natur, landskab og rekreative formål i Region Hovedstaden De grønne områder, de grønne kiler og kystområderne er af overordentlig stor betydning for, at hovedstadsregionens befolkning kan få tilfredsstillet sine behov for rekreative aktiviteter, motion, frisk luft og naturoplevelser i dagligdagen. Grønne områder, landskaber og natur er væsentlige rammebetingelser for storbyregioners tiltrækningskraft. Hovedstadsområdet udmærker sig i forhold til mange andre storbyer ved, at det overalt er muligt tæt ved byen at opleve og komme ud i grønne kiler, til større sammenhængende åbne landskaber eller til vandet.

11 Den grønne struktur og de grønne kvaliteter er gennem årene blevet fastholdt og udbygget gennem den fysiske planlægning af det storkøbenhavnske byområde, hvor det grønne er blevet fastholdt som et væsentligt element i den samlede planlægning af byområdets udviklingsmuligheder. Med visionen om Et af verdens bedste rekreative landskaber sætter den gældende Regionplan 2005 fokus på behovet for, at den grønne struktur og de rekreative muligheder udvikler sig i takt med byens vækst. Regionplanen har således forøget fingerbyens kileareal til det dobbelte ved at forlænge de gamle kiler og forbinde dem på tværs med en ny 4. grøn ring. Visionen i Regionplan 2005 er fulgt op ved, at HUR i samarbejde med kommunerne og amterne har udarbejdet og vedtaget fire nye kileplaner, der omfatter kileforlængelserne i regionplanen. Endvidere er der udarbejdet en samlende strategi, som kommer med anbefalinger til de myndigheder, som skal sikre udviklingen af den grønne struktur efter den 1. januar Det kommende landsplandirektiv Fingerplan 2007 forventes at bekræfte, at fingerbyens grønne kiler og ringe inkl. den nye grønne ring fortsat skal friholdes for bymæssige aktiviteter og anlæg. I henhold til Regionplan 2005 skal Hovedstadsregionen have smukke landskaber, rent miljø og rekreative muligheder som kendemærke og vision, da disse faktorer i stigende grad er en forudsætning for at kunne tiltrække og fastholde virksomheder og kvalificeret arbejdskraft. Centrale udfordringer: Rekreative områder Grønne områder, rekreative arealer og attraktive bymiljøer er en af de centrale forudsætninger for at tiltrække virksomheder, arbejdspladser og arbejdskraft. Den klare adskillelse mellem by og land samt de grønne områder skal fastholdes. Nationalparker og kystområder Regionernes kystområder bør gøres til genstand for en samlet planlægning og inddrages i den grønne struktur, idet disse områder spiller en meget stor rolle for regionens borgere. Endvidere bør der arbejdes videre med nationalparkprojekter i regionen.

12 Koordination af udviklingen af den grønne struktur Der er brug for at koordinere indsatsen af udviklingen af den grønne struktur i regionen, hvorfor der er behov for en fokus på et øget samspil mellem regionens kommuner om en fortsat udvikling af regionens grønne struktur. Erhverv og turisme i Region Hovedstaden Vækstforum forventes primo 2007 at beslutte en ny regional erhvervsudviklingsstrategi for regionen. Efter loven skal strategien indgå som en del af grundlaget for den regionale udviklingsplan. Forskning og teknologioverførsel i Region Hovedstaden Hovedstadsregionen oplever som den øvrige del af Danmark en udflytning af arbejdspladser inden for de traditionelle erhverv til lande, hvor produktionsomkostningerne er lavere. I de kommende år afhænger storbyregioners vækst og konkurrencekraft af deres evne til innovation eller med andre ord deres evne til hurtigt at omsætte forskningsresultater til nye produkter og metoder. I dag står Hovedstadsregionen stærkt på medico-/sundhedsområdet - ikke mindst på grund af et tæt samspil og netværk mellem forskningsinstitutioner og virksomheder. Her spiller de stærke forskningsmiljøer på regionens hospitaler en vigtig og aktiv rolle. Det unikke miljø tiltrækker forskere, virksomheder og investeringer fra udlandet. Det gavner både erhvervsudvikling, vækst og sikrer regionens borgere adgang til den nyeste medicin og de bedste behandlingsmetoder. Forskningen på hospitalerne er unik i den forstand, at den foregår tæt på patienterne og derfor med fokus på udvikling af nye produkter og metoder, der kan forbedre patientbehandlingen. Det er med til at styrke den brugerdrevne innovation. Hurtig og smidig adgang for virksomhederne til den seneste sygehusforskning og viden er nemlig afgørende for virksomhedernes evne til innovation. Forberedelsesudvalget har i december 2006 vedtaget en række forslag til fokusområder og initiativer for en styrket indsats for teknologioverførsel for forskning på regionens hospitaler. Det drejer sig om at:

13 Styrke udviklingen af tværgående excellente forskningsmiljøer Styrke den strategiske og organisatoriske forankring af teknologioverførsel Styrke udnyttelse af det erhvervsmæssige potentiale i forskningsresultaterne Styrke regionale og nationale vilkår for teknologioverførsel De fire fokusområder er rettet mod sundhedsforskningen på regionens hospitaler. Men udfordringerne omkring forskning og teknologioverførsel udstrækker sig til forskningen generelt i regionen. Generelt er der således gode forudsætninger for den vidensbaserede udvikling i Region Hovedstaden. Vi har den største koncentration af forskere i regionen ligesom de største universitetsmiljøer er samlet her, herunder Nordeuropas største universitet. Tilsvarende er næsten to tredjedele af den samlede private sektors F&U koncentreret i Region Hovedstaden, hvilket i høj grad skyldes erhvervsstrukturen med dens højteknologiske industri og videnservice. Hvis virksomhederne skal klare sig i den stigende globale konkurrence, er det nødvendigt med nye visionære initiativer, der styrker forskning, netværk og samarbejder mellem universiteter, sygehuse og virksomheder. En målrettet indsats for viden- og teknologioverførsel vil være med til at sikre, at regionen kan konkurrere med andre europæiske storbyregioner og skabe grobund for fremtidig økonomisk vækst og flere arbejdspladser, f.eks. inden for miljø- og energisektoren. Beskæftigelse i Region Hovedstaden Overvågningsopgaven af arbejdsmarkedet varetages af Det Regionale Beskæftigelsesråd for Sjælland. Overordnet set er beskæftigelsessituationen i Region Hovedstaden positiv, om end der tegner sig en række udfordringer. Virksomheder inden for alle områder melder om stigende behov for at rekruttere medarbejdere, men også om stigende problemer med at finde kvalificeret arbejdskraft. I Storkøbenhavn tegner der sig således konturer af flaskehalse inden for bygge- og anlægsområdet samt hotel og restauration, mens flaskehalsene i Frederiksborg Amt ligeledes skal findes inden for især faglærte og ufaglærte professioner.

14 Samtidig står Region Hovedstaden over for et par nye paradokser. Vi står i en situation, hvor regionen mangler arbejdskraft men samtidig har mange ledige med høje kvalifikationer, der måske bare ikke svarer præcist til virksomhedernes og de offentlige institutioners behov. I den forbindelse ligger der et særligt potentiale i at styrke integrationen af danskere med anden etnisk baggrund på arbejdsmarkedet. Endelig har vi behov for at udvikle mulighederne for rekruttering af udenlandsk arbejdskraft og tiltrækning af udenlandske studerende. F.eks. ser vi i dag en stigende anvendelse af arbejdskraft som er bosat i det øvrige Sjælland og Skåne og som giver anledning til en omfattende pendling. Centrale udfordringer: Efter- og videreuddannelse Et løbende kompetenceløft af den dårligst uddannede del af arbejdsstyrken er af afgørende betydning i forhold til, at fastholde denne gruppe på arbejdsmarkedet i forbindelse med overgangen fra industri- til service- og videnssamfund Indsats overfor marginaliserede grupper på arbejdsmarkedet Region Hovedstaden har en forholdsvis stor andel af langtidsledige. Den nuværende højkonjunktur bør udnyttes til en øget indsats for at indsluse marginaliserede grupper på arbejdsmarkedet. Udviklingsplanen kan i denne sammenhæng indtage en hovedrolle som de regionale aktørers samlede talerør overfor staten, for på denne måde at skabe opmærksomhed om hovedstadens særlige udfordringer Flaskehalse Det er vigtigt, at Region Hovedstadens nuværende udvikling og fremtidige vækstpotentialer ikke hæmmes af flaskehalse på arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedet for Region Hovedstaden hænger snævert sammen med Region Sjællands arbejdsmarked pga. den omfattende pendling. Ligeledes er pendlingen imellem Region Skåne og Region Hovedstaden stigende.

15 Hovedudfordringerne for det østdanske arbejdsmarked de kommende 10 år er en markant stigende beskæftigelse samtidigt med en stagnerende eller svagt stigende arbejdsstyrke. Der er ikke er nok at øge arbejdsstyrken, men der er også behov for at hæve uddannelsesniveauet samt kvalificere og omstille kompetencerne, hvis flaskehalsene fremover skal bremses. Uddannelse i Region Hovedstaden Menneskelige ressourcer, og uddannelse i mere snæver forstand, er i stigende grad blevet en central faktor i regionernes konkurrenceevne. Globaliseringen har medført en produktionsdeling i retning af, at omkostningstung produktion flyttes til lavtlønsområder, mens tidligere industriregioner transformeres til videnstunge regioner med vægt på forskning, design og udvikling samt produktion af serviceydelser. Vidensintensive erhverv er samtidig metropolerhverv, da de er afhængige af forskning, højtuddannet arbejdskraft og risikovillig kapital. En række nationale og regionale aktører har på denne baggrund undersøgt Hovedstadsområdets uddannelsesniveau set i forhold til såvel de øvrige danske regioner som andre internationale storbyregioner. I et nationalt perspektiv står Region Hovedstaden stærkt med en højtuddannet arbejdsstyrke, som særligt i forhold til de lange videregående uddannelser distancerer sig fra de øvrige danske regioner. Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau er en naturlig konsekvens af en velfungerende ungdoms- og voksenuddannelsesstruktur samt en koncentration af videregående uddannelsesinstitutioner. En stor del af de studerende på Roskilde Universitetscenter, som er beliggende i naboregionen Sjælland, er desuden bosiddende i Region Hovedstaden, samtidig med at etableringen af Øresundsuniversitetet har gjort Øresundsregionen til en af Europas førende universitetsregioner med studerende og forskere fordelt på 14 universiteter på begge sider af Øresund. Centrale udfordringer: I den Internationale Benchmarking af Hovedstadsregionen (COWI/Inside /Eskild Hansen) fra 2002 sammenlignes Hovedstadsregionen med en række europæiske konkurrentregioner. Sammenligningen tegner et billede, som kan kategoriseres indenfor tre hovedoverskrifter:

16 Grundkvalifikationer Hovedstadsregionen ligger stort set på niveau med de øvrige skandinaviske storbyregioner, men der er brug for en intensiveret indsats overfor de svageste grupper i grundskolen samtidig med, at flere unge skal i gang med en ungdomsuddannelse. Hele ungdomsuddannelsessystemet skal fagligt styrkes og målrettes stærkere mod regionens erhvervsmæssige udfordringer. Højtuddannet arbejdskraft I en international sammenligning klarer Region Hovedstaden sig under middel i forhold til vores nærmeste konkurrenter. Der er behov for at sikre en koncentration af videregående uddannelsesinstitutioner for på denne måde at skabe kritisk masse og sikre faglige miljøer. Der er samtidig behov for at styrke regionens forskningskompetencer gennem et øget antal Ph. D ere. En øget prioritering af uddannelser inden for vækstområder, som biotek og oplevelsesøkonomi kan imødegå spredehaglseffekt. Endelig vil en øget udbygning at Øresundssamarbejdet være oplagt. Livslang læring Generelt ligger Danmark og Hovedstadsregionen i top når det gælder efter- og videreuddannelse. Det er imidlertid vigtigt at sikre et bredt uddannelsesudbud som både tilgodeser eliten og bredden. Der er behov for at gennemføre uddannelsesløft af den dårligst uddannede del af arbejdsstyrken for at skabe en attraktiv arbejdsstyrke som er fleksibel i bredden. Det er i denne sammenhæng værd at bemærke det tætte bånd mellem livslang læring og den flexicurity, som er fundamentet for det danske arbejdsmarked og den danske konkurrencekraft. Hele voksenuddannelsessystemet skal således kvalitetsudvikles og fokuseres mod styrkelse af fleksibilitet og ny kompetencebehov. Kultur i Region Hovedstaden Kultur, oplevelsesøkonomi og kreative alliancer er de seneste år blevet et væsentligt omdrejningspunkt for kommuner, erhvervsliv og borgere. I en globaliseret verden er kulturen med til at fastholde og tiltrække kvalificeret arbejdskraft, borgere, virksomheder og turister.

17 Kulturforbrug og jagten på den unikke oplevelse er blevet big business inden for de sidste årtier. Den enkelte forbruger vender sig i stigende grad væk fra masseturismen og er parat til at betale en merværdi for de unikke kulturelle oplevelser. Regionens attraktivitet hænger derfor nøje sammen med et varieret kulturudbud, som henvender sig både til eliten og bredden, og som sikrer en international synlighed i forhold til turister. Region Hovedstaden har en unik position på det kulturelle Danmarkskort med et enestående og mangfoldigt kulturliv, internationalt anerkendte kulturinstitutioner og et godt kreativt udviklingspotentiale. Region Hovedstaden fungerer som motor for hele landets kultur og sætter Danmarks kulturelle profil internationalt. Oplevelsesøkonomi og de kreative erhverv står stærkt i Region Hovedstaden. Regionen tegner sig for halvdelen af Danmarks omsætning inden for oplevelsesøkonomi, og fra er den regionale beskæftigelse inden for oplevelsesøkonomien steget med 31 %. Region Hovedstaden skal fremover som regionale spiller være frontløber i fastlæggelse og koordinering af en samlet kulturel strategi for regionen. Region Hovedstaden skal være initiativskabende og dagsordensættende på kulturfronten ved at udvikle og i gangsætte nye kulturtilbud og -projekter, der kan styrke regionens internationale og nationale konkurrenceevne: det etablerede kulturliv skal fortsat styrkes og fornyes, samtidig med at der skal ske en strategisk udvikling af nye kulturområder under oplevelsesøkonomien og kreative erhverv som fx film, design, arkitektur og spilbranchen. Region Hovedstaden skal være med til at sikre en drivkraft i det regionale kulturelle landskab og initiere nye strategiske samarbejder og alliancer i kulturverdenen mellem kommuner, kulturelle aktører, erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner. Regionen skal sætte fokus på det internationale samarbejde med andre metropolregioner og i hele Øresundsregionen. Samarbejdet med Wonderful Copenhagen om markedsføringen af regionen skal styrke regionens internationale image. Region Hovedstaden skal videreudvikle kulturen på baggrund af de eksisterende tiltag. HUR, Wonderful Copenhagen, Københavns Kommune og andre aktører har de senere år undersøgt og kortlagt regionens status og muligheder inden for spændingsfeltet: kultur, turisme, kreative erhverv og oplevelsesøkonomi. Endvidere har Frederiksborg Amts igangsat et initiativ om kultur og

18 kreativitet som motor i kommunal og regional udvikling, som udføres i samarbejde med Lunds Universitet og Roskilde Universitetscenter. Centrale udfordringer: En regional kulturstrategi Regionen får til opgave at sikre en samlet strategi for regionens kulturelle udvikling og være primus motor i et regionalt samarbejde mellem forskellige aktører herunder sikre en sammenhæng med de kommunale kulturstrategier. Skabe gode vækstvilkår for oplevelsesøkonomien Oplevelsesøkonomien og de kreative erhverv er i vækst, og udfordringen bliver fremover at styrke udviklingen og forbedre vilkårene for de kreative virksomheder og iværksættere. Der skal være fokus på samarbejdet mellem kultur og erhverv, således at det traditionelle sponsorsamarbejde nytænkes, som fx HURs projekt BrugKulturen.dk. Styrke og nyudvikle det etablerede kulturliv Regionen har en høj koncentration af kulturinstitutioner og kulturtilbud. Deres markante position skal i fremtiden fastholdes, samtidig med at der skal være fokus på en styrkelse og nyudvikling af det etablerede kulturliv. Der skal ligeledes være fokus på borgeres og turisters tilgængelighed til kulturelle tilbud og skabelse af levende byrum i regionen. Den trafikale infrastruktur i Region Hovedstaden I såvel metropoler som i storbyregioner fordrer den urbane dynamik, at mennesker skal kunne flyttes effektivt og hurtigt. For at et netværks- og vidensamfund skal kunne fungere optimalt, stiller det store krav til en effektiv transport og kommunikation. En velfungerende trafikal infrastruktur og velfungerende transportsystemer er derfor vigtige konkurrenceparametre i den europæiske storbykonkurrence. Gennem den hidtidige regionplanlægning og byudvikling har man søgt at sikre en god sammenhæng med det overordnede vejnet og den kollektive transport. Dette har bidraget til, at Hovedstaden hidtil har undgået en række af de trængselsproblemer, som man kender fra mange andre storbyer. Mange steder i

19 Hovedstadsområdet er der imidlertid opstået stigende trængsel. Trængslen hænger sammen med den vækst og øget velstand, som Hovedstadsområdet har oplevet. Hele Sjælland med aflæggere til det østlige Fyn må i dag regnes som et samlet arbejdsmarked. Øresundsbroen har endvidere åbnet Hovedstadsområdet op for arbejdstagere fra Skåne. Resultatet er, at der pendles længere til og fra regionen samtidig med at den interne pendling på kryds og tværs mellem regionens fingre ligeledes er øget. Den fysiske planlægnings opgave er at placere rejsemålene, så det samlede transportbehov reduceres. I Hovedstadsområdet ønsker regeringen at fastholde stationsnær lokalisering som et overordnet princip, og der skal derfor bygges tæt omkring stationer i stedet for at sprede byudviklingen. HURs Trafikplan 2003 behandler indgående regionens infrastruktur. Planen tager udgangspunkt i den ønskede udvikling for vækst, velfærd og godt miljø og lægger planer for, hvordan trafiksystemet bedst kan støtte op om denne udvikling. Planen bygger på tre enkle hovedprincipper for fremkommelighed og mobilitet: Ud og ind af byen Rundt i byen Trafikken i Øresundsregionen I trafikplanen peges der konkret på, at nogle af regionens store problemer er trafikken ind og ud af byen, at der fortsat mangler en udbygning af dele af motorvejsnettet og de kollektive trafikforbindelser, de manglende tværforbindelser, og endelig fordrer regionens centrale placering i Øresundsregionen, at der findes en overordnet trafikal struktur, som også omfatter havne og lufthavne. I EU-projektet: Øresundsregionens byudvikling og infrastruktur (ÖRIB) arbejdes der endvidere tæt sammen med Region Skåne og en række kommuner om analyser og udveksling af erfaringer om samspillet mellem byudvikling og infrastruktur.

20 Den regionale udviklingsplan vil være et naturligt dialogforum for fremtidige regionale drøftelser af infrastrukturelle investeringer såsom udvidelse af metroen, kapacitetsforbedringer på det nationale jernbanenet, etableringen af en havnetunnel eller anlæg af letbaner på tværs af regionen. Udviklingsplanen vil her kunne spille en central rolle som et regionalt talerør i forhold til staten i forbindelse med beslutninger om trafikale investeringer til Region Hovedstaden. Centrale udfordringer: Infrastruktur og byudvikling Samspillet mellem by og trafik er af stor betydning. Regeringen ønsker med Landsplanredegørelsen 2006, at fastholde stationsnær lokalisering som overordnet princip. Mange steder i hovedstaden er der stigende trafikal trængsel, og der skal derfor bygges tæt omkring stationer i stedet for at sprede byudviklingen. Balancen og samspillet mellem den offentlige og private trafik vil her være af afgørende betydning. Fingerbyen og den eksisterende infrastruktur vil i denne sammenhæng fortsat være byggestenene i regionens udvikling. Men samtidig må der ses på de omfattende trafikale problemer på tværs i regionen. Øget pendling Der bør arbejdes for arbejdskraftens bevægelighed og arbejdspladsernes tilgængelighed gennem en styrket infrastruktur og stationsnær lokalisering af virksomheder. En effektiv afvikling af pendlingsstrømmene er et centralt omdrejningspunkt for den fysiske-funktionelle region Overordnede trafikforbindelser Region Hovedstadens særlige beliggenhed og nationale betydning gør det vigtigt, at regionen er solidt koblet op på de internationale og øresundsregionale trafiknetværk inden for godstransport, Europakorridoren, havne og færgehavne, faste forbindelser som Femern Bælt og HH-forbindelsen samt Øresundsringen. Det er samtidig af afgørende vigtighed for regionens konkurrenceevne, at København fastholder og helst øger antallet af direkte interkontinentale flyruter og antallet af ruter til Europas hovedbyer, således at København på alle måder forbliver Skandinaviens port til Europa og verden.

21 Lokale trafikforbindelser: veje og baner En af de store udfordringer bliver at få regionens interne trafiknet optimeret og udbygget. Det skal sikres for såvel veje som kollektiv trafik, at der er en god tilgængelighed til og fra tætbyen, og at mulighederne for at komme på tværs og omkring i regionen udbygges. Der mangler fortsat en udbygning af en række statslige vejforbindelser, ligesom forbedringer af de kollektive trafikforbindelser i form af en udbygning af metroen, etablering af Lyngby-Glostrup letbanen med forbindelse mod syd og nord, samt yderligere forbedringer af lokalbanerne er trafikforbedringer, der trænger sig på. Godstransport og havne Godstransport er en af forudsætningerne for økonomisk vækst. Den nationale transport bliver tættere og tættere knyttet til udviklingen i den internationale godstransport, mens den lokale transport i stigende grad bliver en del af en transportkæde, der dækker større områder. Derfor bliver det vigtigt at sikre arealer, der er særligt velegnet til distribution eller sikring af arealer til udbygning af godstransportknudepunkterne. En anden udfordring bliver at forbedre adgangene til og samspillet med regionens havne. Trafikinvesteringer En central udfordring bliver at få det statslige investeringsniveau til at ligge på højde med konkurrentregionernes niveau. Der bør derfor skabes en løbende dialog med staten og regionens aktører om infrastrukturelle investeringer, som også omfatter muligheden for at anvende alternative ikke-offentlige finansieringskilder. Bæredygtighed i Region Hovedstaden Regional udvikling er at skabe gode rammevilkår for borgerne og erhvervsliv i regionen, så der skabes grobund for økonomisk udvikling på et bæredygtigt grundlag. Regionsrådet skal derfor udarbejde en strategi for bæredygtig udvikling. En agenda 21 strategi skal redegøre for regionens bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede, herunder hvordan der arbejdes helhedsorienteret, tværfagligt og langsigtet.

22 Centrale udfordringer; Agenda 21 strategi Da den regionale udviklingsplan skal bidrage positivt til regionens bæredygtighed, bør en agenda 21 strategi ses i sammenhæng med den regionale udviklingsplan, f.eks. i forhold til en indsats overfor støj- og luftforurening. Jordforurening og råstofplanlægning Region Hovedstaden er kendetegnet ved en stor befolkningstæthed, stor bygge- og anlægsaktivitet, mange boliger der handles ofte, meget gammel og ny industri og et stort behov for omdannelser af såvel industri- som havneområder til boligformål. En tredjedel af Danmarks jordforureningsproblemer findes inden for regionens grænser. Der indvindes årligt 80 mio. m 3 grundvand, der bruges urenset til drikkevand inden for Region Hovedstaden, der har en selvforsyningsgrad på 75 %. Kombinationen af den intensive indvinding af drikkevand, mange gamle og nye industriområder og befolkningstætheden i regionen medfører, at en omfattende grundvandsbeskyttende indsats er nødvendig også i de kommende år, hvis indvindingen af rent drikkevand skal kunne opretholdes. Ved planlægningen af området skal man være opmærksom på, at kortlægning af forurening berører borgerne personligt. De påvirkes ofte både sundhedsmæssigt og økonomisk. Man skal desuden være opmærksom på, at fortsat indvinding af urenset drikkevand i regionen kræver en omfattende indsats for at beskytte grundvandet. Råstofplanen er ikke direkte en del af den regionale udviklingsplan, men den er fastlagt i råstofloven som en forpligtigelse for regionen. Råstofplanen må, på den ene side ikke være i modstrid med den regionale udviklingsplan, og på den anden side må arealer udlagt til råstofindvinding ikke udpeges til anden anvendelse, før råstofferne er indvundet. Regionen skal varetage opgaver med kortlægning af råstofforekomster og udlægning af indvindingsområder. I sammenhæng med den regionale udviklingsplan skal regionsrådet vedtage en råstofplan, der udpeger områder, hvor der kan indvindes råstoffer. Region Hovedstaden har

23 begrænsede råstofressourcer og den kan derfor ikke være selvforsynende med råstoffer af høj kvalitet. Centrale udfordringer: Koordination mellem aktører på miljøområdet Den regionale udviklingsplan bør understøtte en effektiv arbejdsdeling og koordination mellem de nye storkommuner, de statslige miljøcentre og de regionale ansvarsområder inden for råstofplanlægning og jordforurening Det fremtidige drikkevandsbehov En stor udfordring er at sikre forsyning med rent grundvand til dækning af befolkningens nuværende og fremtidige drikkevandsbehov. Effektive oprensningsmetoder Da mange af de eksisterende oprensningsmetoder er omkostningstunge, langsommelige og stærkt grundvandsforbrugende, er der et stort behov for udvikling af effektive og hurtigere oprensningsmetoder Koordination af råstofplanlægningen på Sjælland Da Hovedstadsområdet har begrænsede råstofressourcer samtidigt med, at Sjælland råstofmæssigt fungerer som et stort marked, bør udlæg af nye graveområder ske i samarbejde med Region Sjælland, så kvalitet og mængde i nye områder kan indgå i en samlet prioritering Støjgener Støj er til daglig irritation for mange mennesker. Støj fra vejtrafik er den form for støj, der generer flest mennesker i Danmark. Men også støj fra fly, skydning, jernbaner og motorsport kan være kraftigt generende for de omkringboende og for natur- og friluftsoplevelser. Støjgener opstår, når støjende og støjfølsomme aktiviteter er placeret for tæt på hinanden. Støjforebyggelsen gennem planlægningen bygger på at adskille støjende anlæg fra boliger og andre støjfølsomme funktioner.

24 Miljøstyrelsen fastsætter vejledende grænseværdier for støjbelastningen fra en række aktiviteter og en række forskellige områder. Grænseværdierne skal sikre, at en overvejende del af befolkningen opfatter støjen som acceptabel, hvis grænseværdierne overholdes. Centrale udfordringer: Trafikstøj Støj fra vejtrafik afhænger af antallet af biler, andelen af tunge køretøjer, hastigheden, vejbelægning, dæk m.m. og lader sig ikke eller kun vanskeligt regulere, når vejen først er anlagt. Det er derfor vigtigt, at der allerede i planlægningsfasen tages højde for støjen. Som for veje er det også i forbindelse med jernbaner vigtigt, at man i planlægningsfasen sikrer, at der ikke opstår støj- og/eller vibrationsproblemer. Luftforurening Luftkvaliteten i Danmark er stærkt påvirket af forurening fra udlandet. For de fleste stoffers vedkommende stammer op til 80 % af nedfaldet fra udenlandske forureningskilder. Luftforurening er et kompliceret fænomen, som starter med udslip af forurenende stoffer fra forskellige kilder. De største bidrag kommer fra forbrænding af olie, gas og kul, der bliver brugt til at producere elektricitet og energi til opvarmning. Udslip fra biler har relativt stor virkning, fordi de sker i lav højde og ofte i lukkede gaderum. Udslip af ammoniak fra gylletanke, staldanlæg og gødskede marker har også betydning. Endelig spiller udslip af forskellige stoffer fra industrien en rolle. Stofferne spredes i atmosfæren, samtidig med at de omdannes gennem fysiske og kemiske reaktioner. Derefter afsættes stofferne i naturen og på materialer, eller mennesker og dyr indånder dem. Til sidst kan stofferne få en række uønskede virkninger. Luftforureningen i Danmarks og andre industrialiserede landes storbyer har i de senere år skiftet karakter. Tidligere var det alvorligste problem svovl- og sodforurening fra mindre fyringsanlæg. Dette problem er nu i det store og hele løst ved anvendelse af renere brændsler, forbedret fyringsteknik og indførelse af fjernvarme produceret på store anlæg med røggasrensning og høje skorstene.

25 I dag er luftforureningen i gadeniveau - og dermed den potentielle sundhedsbelastning domineret af udstødningen fra biltrafik, og selv om mange af stofferne går igen, er forureningen nu sammensat på en anden måde. Centrale udfordringer: Effekten af luftforurening på befolkningens sundhed i storbyen Den mest kritiske komponent i den sundhedsmæssige virkning af luftforurening i storbyen skønnes at være partikler fra vejtrafik. For at imødegå denne sundhedsfare kræves der indgreb overfor både trafikmængden og kvaliteten/ renheden af brændstoffer til biler. Energistrategi Det stærkt stigende energiforbrug i verden medfører et stigende pres på de globale ressourcer. Hovedparten af det globale energibehov dækkes i dag af olie, kul og naturgas. Med tiden vil hovedparten af den globale produktion af først og fremmest olie og naturgas koncentreres i stadig færre regioner. Resultatet kan blive stigende og ustabile priser på olie, og dermed i et vist omfang også på andre energiressourcer. Investeringer i energisektoren har ofte lange tidshorisonter, og udvikling af nye teknologier kan tage lang tid. Der er derfor behov for at tænke langsigtet og opstille ambitiøse mål, når det drejer sig om formulering af en energipolitik for regionen og regionens virksomheder. Centrale udfordringer: Region Hovedstadens virksomheder En af de centrale udfordringer er at skabe dynamik i udviklingen af energispareløsninger for regionens virksomheder og bygninger, bl.a. til lavenergibygninger. Et andet væsentligt redskab i arbejdet bliver udformningen af en Agenda 21 strategi.

26 Transportsektoren En særlig udfordring er transportsektoren, hvor energiforbruget historisk set har været i konstant vækst, og som næsten udelukkende er baseret på olie. I trafikplanlægningen bør der derfor fokuseres på bæredygtighed og konkurrencedygtige alternativer, som fx biobrændsel, naturgas og på længere sigt brint i forsøget på at reducere olieafhængigheden og energiforbruget i transportsektoren. Koordinering af indsatsen på energi- og transportområdet Staten bør opfordres til at indgå i samarbejde med kommuner og regioner med henblik på at begrænse og reducere olieafhængigheden i transportsektoren bl.a. ved at etablere et overblik over muligheder for at udvikle og anvende konkurrencedygtige alternativer til benzin og diesel samt udvikling af ny bæredygtig planlægning af by- og infrastruktur. Region Hovedstadens internationale samarbejder Den regionale udviklingsplan skal ses i sammenhæng med de øvrige udviklingsaktiviteter og planlægning blandt regionens aktører. Samspillet mellem den regionale udviklingsplanlægning og nabolandenes planlægning har samtidig fået stigende betydning. I Landsplanredegørelse 2006 kobles Hovedstadsområdets udvikling tæt sammen med Øresundsregionen, da den samlede region har et godt udgangspunkt for at blive en dynamo i den globale konkurrence mellem storbyer. I redegørelsen peges der også på EU s politik for fysisk planlægning, hvor det er et grundlæggende mål, at der skal være en balanceret og bæredygtig udvikling. Alle regioner skal udvikle sig og have deres egen rolle, og der skal gøres en integreret og langsigtet indsats for at udnytte regionernes forskellige potentialer. Det betyder bl.a., at regionerne skal sætte deres fysiske og funktionelle udviklingsstrategier ind i en transnational og europæisk sammenhæng. Fokus for EU s social- og regionalfondsmidler ændres fra Det er intentionen, at medlemslandende i højere grad skal bidrage til at realisere Lissabonstrategiens mål om at gøre Europa til verdens mest konkurrencedygtige økonomi.

27 Realiseringen af målene for den danske regerings globaliseringsstrategi kræver, at globaliseringsstrategien forankres regionalt og lokalt. Og det kræver internationale samarbejdsrelationer og benchmarking i forhold til sammenlignelige regioner i Europa, herunder også et strategisk samarbejde med EU s nye medlemmer i Østersøregionen. I dag deltager HUR, amterne og centralkommunerne i en række forskellige projekter og samarbejder af såvel øresundsregional som transnational karakter. Fælles for de nævnte projekter er, at de er med til at understøtte de retningslinier og anbefalinger, ministeriet peger på i landsplanredegørelsen. I Øresundsregionen sker samarbejdet bl.a. gennem Øresundskomitéen, Øresund Science Region, projekter finansieret af EU s Interregprogram og mere uformelle arbejdsmæssige kontakter. I øjeblikket kører der således en række grænseregionale projekter eller samarbejder, som enten afsluttes i 2006 eller som fortsætter kort tid ind i I nordisk regi kan nævnes Den Skandinaviske Arena, som er et politisk, strategisk samarbejde mellem Øresundsregionen og GO-regionen (Gøteborg-Oslo). Under Arenaen arbejdes der med følgende områder: logistik og infrastruktur, biomedicin og nanoteknologi, kultur, turisme og events samt miljøteknik eksport. Centrale udfordringer: Region Hovedstadens placering i forhold til EU Regionen bør som metropol have nære relationer til EU med henblik på såvel lobbyvirksomhed som en styrket anvendelse af EU s økonomiske støttemuligheder til bl. a. forskning og den globale integration. Region Hovedstadens samarbejde med naboerne Der vil være et stigende behov for at arbejde hen over regionsgrænserne til Sjælland og til Skåne. Andre strategiske grænseoverskridende samarbejder omkring Østersøen og i de store trafikkorridorer fra Oslo til Hamborg/Berlin vil ligeledes være relevante

28 Øresundssamarbejdet For at udnytte udviklingspotentialet i Øresundsregionen bør samarbejdet mellem den danske og svenske side styrkes. Regeringen peger derfor på, at det vil være naturligt, at de to regioner Hovedstaden og Sjælland sammen med Region Skåne og kommunerne København og Malmø etablerer et samarbejde om strategier og fysisk planlægning for den samlede Øresundsregions udvikling. Østersøsamarbejdet Hovedstadsregionen har en central position som gateway i forhold til Østersø-regionen. Det vil derfor også være naturligt at koordinere indsatsen i forhold til Baltikum, Polen og Rusland med de øvrige aktører i Øresundsregionen.

29 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 30. januar 2007 Sag nr. 4 Emne: Kvalitetsstrategi Bilag: 1 1

30 Kvalitetsstrategi for Region Hovedstaden Januar

31 Forord Kvalitetsstrategien er udarbejdet i overensstemmelse med foreliggende styringsfilosofi og principper for den administrative organisation i Region Hovedstaden, herunder en videreførelse af enhederne for patientsikkerhed, klinisk kvalitet og brugerundersøgelser som regionale enheder. Kendskab til kvaliteten er en nødvendighed for at kunne lede regionen, virksomhederne og funktionsenhederne på et relevant grundlag. Kvalitetsstrategien beskriver de faglige indsatsområder. som regionens kvalitetsarbejde tager udgangspunkt i, og som sikrer ledelserne og det politiske og administrative system et relevant grundlag at bedømme regionens og virksomhedernes kvalitetsniveau på. Til dette formål udvikles et kvalitetsstyringssystem, og der skal på alle organisationsniveauer, herunder det politiske, foretages en strategisk udvælgelse af, hvilke data der afrapporteres. Kvalitetsstrategien tager hensyn til de indsatser og erfaringer, som er opnået blandt regionsparterne. En beskrivelse heraf foreligger fra oktober 2005: Kvalitetsarbejdet for hospitaler og psykiatri - status for mål, organisering og aktiviteter i den kommende Region Hovedstaden. Statusbeskrivelsen viste, at der grundlæggende er en fælles tilgang til kvalitetsudvikling, men at der er niveauforskelle og forskellige kompetencer. Opgaven er at få en fælles platform, med fælles værdier, mål og vilkår samt at udnytte de eksisterende kompetencer bedst muligt, således at en synergieffekt kan opnås. Strategien gælder for perioden , og skal således tages op til revision om maksimalt 3 år. Denne korte tidsramme findes hensigtsmæssig, fordi den skal gælde for en helt ny organisation, som i løbet af denne periode vil gøre sig en række væsentlige erfaringer. Det er endvidere relevant at stoppe op og genoverveje kvalitetsarbejdet, når den første akkreditering ved den Danske Kvalitetsmodel er gennemført i Strategien er fælles for somatikken, det psykiatriske og det sociale område. Den redegør for de fælles indsatsområder for Region Hovedstaden og den kvalitetsorganisation, som skal sikre, at de fastlagte mål nås. 4

forslag til indsatsområder

forslag til indsatsområder Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

Region Midtjylland. Skitse til Den regionale Udviklingsplan. Bilag. til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007. Punkt nr. 7

Region Midtjylland. Skitse til Den regionale Udviklingsplan. Bilag. til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007. Punkt nr. 7 Region Midtjylland Skitse til Den regionale Udviklingsplan Bilag til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007 Punkt nr. 7 FORELØBIG SKITSE TIL DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN FOR REGION MIDTJYLLAND 1 FORELØBIG

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

Investeringer i fremtiden

Investeringer i fremtiden Kommunekontaktrådet Hovedstaden Region Hovedstaden Investeringer i fremtiden Et fælles trafikoplæg fra KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden UDKAST BILLEDE/TEGNING September 2011 INFRASTRUKTUR DRIVER VÆKSTEN

Læs mere

Emne: Den regionale udviklingsplan for Region Hovedstaden udfordringer og tids- og procesplan

Emne: Den regionale udviklingsplan for Region Hovedstaden udfordringer og tids- og procesplan REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 6. februar 2007 Sag nr. 3 Emne: Den regionale udviklingsplan for Region Hovedstaden udfordringer og tids- og procesplan Bilag: 1 og 2 Bilag 2 er tilrettet hhv.

Læs mere

Hvad har du af planer for de næste 10 år?

Hvad har du af planer for de næste 10 år? Hvad har du af planer for de næste 10 år? Fremtiden for Region Hovedstaden er til debat. Vi har brug for din mening. Fra kanalerne ved Christiansborg til Kronborg ved Øresund og fra Rådhuspladsens duer

Læs mere

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025 1 of 7 Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg vusmidt@ru.rm.dk Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

1 of 6. Strategi for Kalø Campus

1 of 6. Strategi for Kalø Campus 1 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-2016 2 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-16 Vision Vi skaber rammerne for, at Syddjurs Kommune får det bredest mulige udbud af attraktive uddannelses- og vidensinstitutioner

Læs mere

Transportministeriet Frederiksholm Kanal 27 F 1220 København K

Transportministeriet Frederiksholm Kanal 27 F 1220 København K Transportministeriet Frederiksholm Kanal 27 F 1220 København K Lov om anlæg af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark samt tillæg til VVM Transportministeriet har udsendt

Læs mere

Odder Kommunes vision

Odder Kommunes vision Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010 Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 9. august 2010 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Udarbejdelse af plan for langsigtede, kommunale investeringer i trafikinfrastruktur.

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks

Læs mere

Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og

Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og fremtidige behov (C), formand for underudvalget for regional udvikling Indledning: Tilbageblik-fremadrettet Spørgsmål: Hvad har Øresundsbroen, udviklingen

Læs mere

Erhvervspolitik 2013-2017

Erhvervspolitik 2013-2017 Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere

Læs mere

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune Gladsaxe er en moderne og velfungerende bykommune. Vi vil udnytte Gladsaxes muligheder for vækst til at udvikle vores position som en moderne

Læs mere

VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark

VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark Udkast juni 00 FORSLAG TIL STRATEGI DET JYSK-FYNSKE ERHVERVSSAMARBEJDE 00-00 FORORD Vestdanmark er et dynamisk område, hvor der skabes vækst. Det er et godt udgangspunkt

Læs mere

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?

Læs mere

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Copenhagen hele Danmarks hovedstad. Diskussionsoplæg for den regionale vækst- og udviklingsstrategi for hovedstadsregionen (ReVUS)

Copenhagen hele Danmarks hovedstad. Diskussionsoplæg for den regionale vækst- og udviklingsstrategi for hovedstadsregionen (ReVUS) Copenhagen hele Danmarks hovedstad Diskussionsoplæg for den regionale vækst- og udviklingsstrategi for hovedstadsregionen (ReVUS) August 2014 Copenhagen hele Danmarks hovedstad Hovedstaden har en særlig

Læs mere

1 www.regionmidtjylland.dk

1 www.regionmidtjylland.dk 1 www.regionmidtjylland.dk Det regionale planlægningssystem i Danmark Vicedirektør Lars Vildbrad www.regionmidtjylland.dk Disposition Strukturreformen, den utænkelige reform Den nye administrative struktur

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 (Omtryk - 02/02/2012 - Redigeret svar fra miljøministeren) ULØ alm. del, endeligt svar på spørgsmål 56 Offentligt J.nr. NST- 101-00584 Den 9.1.2012 Miljøministerens

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 13-05-2008 Dato: 07-04-2008 Sag nr.: KB 122 Sagsbehandler: Ingibjörg Huld Halldórsdóttir Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne

Læs mere

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008

Læs mere

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region januar 2013 KKR MIDTJYLLAND Forslag til prioriteringer af statslige investeringer

Læs mere

Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt. Kort fortalt

Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt. Kort fortalt Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Danmark i omstilling Danskerne flytter fra landet til byerne hurtigere end tidligere. Det giver

Læs mere

Punkt nr. 1 - Fokuseret Vækstdagsorden - fællesregionalt samarbejde om vækst 18. februar 2013

Punkt nr. 1 - Fokuseret Vækstdagsorden - fællesregionalt samarbejde om vækst 18. februar 2013 18. februar 2013 Bilag 1 - Side 1 af 4 Kommissorium for arbejdsgruppe om en fokuseret dagsorden for vækst i hovedstadsregionen Baggrund Hovedstadsregionen er Danmarks internationale metropol. Hovedstadsregionen

Læs mere

BESLUTNINGER REGION HOVEDSTADEN Forberedelsesudvalget UNDERUDVALGET VEDR. REGIONAL UDVIKLING

BESLUTNINGER REGION HOVEDSTADEN Forberedelsesudvalget UNDERUDVALGET VEDR. REGIONAL UDVIKLING BESLUTNINGER REGION HOVEDSTADEN Forberedelsesudvalget UNDERUDVALGET VEDR. REGIONAL UDVIKLING Tirsdag den 29. august 2006 Kl. 14.00 Amtsgården i Hillerød Mødelokale H3 Møde nr. 4 Mødet blev afsluttet kl.

Læs mere

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne. Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

NOTAT. Til: Møde 22.9.2009 i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske. Samspil mellem Regionsrådet og Vækstforum

NOTAT. Til: Møde 22.9.2009 i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske. Samspil mellem Regionsrådet og Vækstforum Regionshuset Viborg Regionssekretariatet NOTAT Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk Til: Møde 22.9.2009 i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske

Læs mere

Erhvervspolitik 2015-2019

Erhvervspolitik 2015-2019 Erhvervspolitik 2015-2019 Forord Allerød Kommunes erhvervspolitik skal sikre overensstemmelse med Allerød Byråds overordnede mål i kommuneplanen om afbalanceret udvikling. Det betyder, at der skal være

Læs mere

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne. Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Afstemningsresultater

Afstemningsresultater Afstemningsresultater Q1. Hvad er dit køn? Kvinde 83 49% Mand 86 51% Kan ikke/ ønsker ikke at svare 1 1% 170 100.00% Kan ikke/ ønsker ikke at svare 1% Kønsfordeling Mand 50% Kvinde 49% Q2. Hvad er din

Læs mere

Bemærk mødestedet er DTU i Lyngby Anker Engelundsvej 1, bygning 101A, Mødelokale 3

Bemærk mødestedet er DTU i Lyngby Anker Engelundsvej 1, bygning 101A, Mødelokale 3 DAGSORDEN REGION HOVEDSTADEN REGIONAL UDVIKLING UNDERUDVALGET VEDRØRENDE REGIONAL UDVIKLING Tirsdag den 19. september 2006 Kl. 14:00 16:00 Bemærk mødestedet er DTU i Lyngby Anker Engelundsvej 1, bygning

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET 2. GENERATION ARBEJDSMARKEDSUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand René Christensen Rammer og vision Med udspring i kommuneplanen og Byrådets visioner er det Arbejdsmarkedsudvalgets strategi for de kommende

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

KKR den 11. juni 2014

KKR den 11. juni 2014 KKR den 11. juni 2014 Erhverv, vækst og beskæftigelse Fokuseret Vækstdagsorden Regional erhvervs- og udviklingsstrategi, herunder turisme Klimastrategi (punkt 2.2) KKR SJÆLLAND En brændende platform OECD

Læs mere

Strukturbillede 2030

Strukturbillede 2030 Strukturbillede 2030 Byudvikling og infrastruktur i Region Sjælland (Sjællandsprojektet) Region Skånes release den 23. juni 2011 i Kristianstad af rapporten Flerkärnighet i Skåne Axel Thrige Laursen -

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Ringsted Kommunes erhvervspolitik

Ringsted Kommunes erhvervspolitik Ringsted Kommunes erhvervspolitik Vi vil noget sammen også på erhvervsområdet! Ringsted Kommune blev i 2010 kåret til årets erhvervskommune i Danmark af Dagbladet Børsen. Samme år blev vi af Dansk Industri

Læs mere

BILAG C. Planstrategi 2011-2023

BILAG C. Planstrategi 2011-2023 BILAG C. Planstrategi 2011-2023 af byrådets afstemning om forelagte ændringsforslag til forslag til Planstrategi 2011-2023. Nedenstående oversigt over afstemningspunkter er kronologisk bygget op i forhold

Læs mere

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK 2 FORORD I januar 2014 besluttede Folketinget at give et massivt løft til de danske jernbaner. Investeringer i nye skinner og hurtigere forbindelser skal

Læs mere

FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN

FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN 1. Socioøkonomiske karakteristika for Region Hovedstaden Region Hovedstaden har godt 1,7 mio. indbyggere, og indbyggertallet har været stigende de senere år. Beskæftigelsen

Læs mere

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 BILAG 2 Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 Oversigten følger rækkefølgen i udkastet til planstrategi. Sidetalshenvisninger refererer til udkastet. Understreget

Læs mere

Faktaark om trængselsudfordringen

Faktaark om trængselsudfordringen trængselsudfordringen Trængselsudfordringer koster milliarder Figuren viser hvor mange timer, der samlet tabes på den enkelte kilometer pr. døgn i hovedstadsområdet. Trængslen omkring hovedstaden koster

Læs mere

Forberedelsesudvalget DET MIDLERTIDIGE FORRETNINGSUDVALG EKSTRAORDINÆRT MØDE. Tirsdag den 28. marts Kl

Forberedelsesudvalget DET MIDLERTIDIGE FORRETNINGSUDVALG EKSTRAORDINÆRT MØDE. Tirsdag den 28. marts Kl DAGSORDEN REGION HOVEDSTADEN Forberedelsesudvalget DET MIDLERTIDIGE FORRETNINGSUDVALG EKSTRAORDINÆRT MØDE Tirsdag den 28. marts 2006 Kl. 12.30 Amtsgården i Hillerød, mødelokale H 3 Medlemmer: Vibeke Storm

Læs mere

Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen

Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen Fælles mål og udfordringer - Transportens CO 2 -udledning skal ned - Kollektiv

Læs mere

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006 DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE Gøsta Knudsen tlf. (+45) 3527 7508 28. april 2006 fax (+45) 3527 7601 gkn@dkds.dk Indledning I erhvervsredegørelser og i regeringens designpolitik fremhæves design

Læs mere

Initiativer og udviklingsmuligheder i Hovedstadsregionen. ved Kristian Johnsen, udviklingschef for regional udvikling, Region Hovedstaden

Initiativer og udviklingsmuligheder i Hovedstadsregionen. ved Kristian Johnsen, udviklingschef for regional udvikling, Region Hovedstaden Initiativer og udviklingsmuligheder i Hovedstadsregionen ved Kristian Johnsen, udviklingschef for regional udvikling, Region Hovedstaden Den nye regionale rolle er i vid udstrækning en udviklingsopgave

Læs mere

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Oplæg til drøftelse: Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Indledning Kommunalbestyrelsen har den 25. februar 2016 vedtaget, at Vordingborg Kommunes politikker skal

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Høringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden

Høringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden Greve Kommune 20. maj 2008 Høringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden Nærværende høringssvar behandles i Greve Byråd den 27. maj 2008. Der tages derfor forbehold for denne

Læs mere

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Fælles politikkoncept i Odense Kommune Vision: (Hvor skal vi hen? Meget langt sigte) - Fælles

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne Transportministeriet Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne i Østjylland 30. april 2009 I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 mellem regeringen, Socialdemokraterne,

Læs mere

Bemærkninger til indkomne forslag til Planstrategien

Bemærkninger til indkomne forslag til Planstrategien Samlet af Trekantområdet Danmark sekretariatet. Bemærkninger til indkomne forslag til Planstrategien Afsender Resumé Bemærkninger Vejle Amts Historiske Samfund (Billund og Vejle) Historisk Samfund bakker

Læs mere

Planstrategi 2016 var i offentlig høring som Planstrategi 2014 fra d. 7. oktober 2014 til d. 2. december 2014.

Planstrategi 2016 var i offentlig høring som Planstrategi 2014 fra d. 7. oktober 2014 til d. 2. december 2014. Forslag Planstrategi 2016 var i offentlig høring som Planstrategi 2014 fra d. 7. oktober 2014 til d. 2. december 2014. I forbindelse med arbejdet med en ny lokalplan for Ærøskøbing, besluttede Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Udkast. Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved

Udkast. Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Udkast Høringssvar til Forslag til Næstved Kommuneplan 2013-2025 Region Sjælland har modtaget Forslag til Næstved Kommuneplan 2013 i høring og har med interesse

Læs mere

Erhvervs- og turismestrategi

Erhvervs- og turismestrategi Januar 2016 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Erhvervs- og turismestrategi Introduktion Beskæftigelses-og erhvervsudvalget har i 2015 indsamlet input til en ny erhvervs- og turismestrategi. Erhvervs-

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1 Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

Haderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker

Haderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune På vej mod 2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune 25.01.2007 På vej mod 2017 Haderslev Kommune 25.01.2007 Side 2

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Denne kortlægning skal ses i forlængelse af notaterne Den mangfoldige region et differentieret billede af Region Sjælland og Mulighederne for en balanceret

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 bilag 7 Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 I forbindelse med planlægningen af de Bilfri Dage i 2005 har der været nedsat en arbejdsgruppe

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 2. oktober 2007 BBA/DINA AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Arbejdsmarkedets kompetencebehov

Læs mere

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 1 1. Indledning Et stort udbud af kvalificeret arbejdskraft bidrager til at virksomhederne kan vækste til gavn for samfundet. Det er således

Læs mere

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger

Læs mere

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Mødetidspunkt 11-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget 11-08-2015 17:00 1 (Åben) Kommissorium

Læs mere

Formand for Kommunal Vejteknisk Forening. Ingeniør i Frederikshavn Kommune

Formand for Kommunal Vejteknisk Forening. Ingeniør i Frederikshavn Kommune Side 1 Jane Olesen Formand for Kommunal Vejteknisk Forening Ingeniør i Frederikshavn Kommune Side 2 Side 3 85 km fra nord til syd Areal 64.276 hektar Indbyggere 62.741 Veje 1000 km Side 4 Veje 460 km fra

Læs mere

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009 Sjællandsprojektet Møde 16. juni 2009 60.000 30.000 0-2.000 2-5.000 5-30.000 Hovedpointer fra borgmester-interviewene Regional udvikling Del af en stærk Metropol med regionale forskelle Nye regionale konkurrenceparametre

Læs mere

You can have both - International strategi for Københavns Kommune

You can have both - International strategi for Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Bilag 1 You can have both - International strategi for Københavns Kommune 1) Fortællingen om København Det internationale arbejde skal understøtte kommunens fælles fortælling om byen

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

UCSJ forbedrer uddannelsesdækningen i Region Sjælland

UCSJ forbedrer uddannelsesdækningen i Region Sjælland UCSJ forbedrer uddannelsesdækningen i Region Sjælland UCSJ ønsker at styrke udviklingen i Region Sjælland. Derfor har bestyrelsen besluttet en ny struktur for udbuddet af uddannelser i regionen, der skal

Læs mere

1. Formål. Erhvervs- og beskæftigelsesstrategi for Mariagerfjord Kommune

1. Formål. Erhvervs- og beskæftigelsesstrategi for Mariagerfjord Kommune Center for Plan, HR og Udvikling Postadresse: Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer: 24.10.00-P22-1-15 Ref.: Michael Christiansen Direkte

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt En vej til vækst på Sjælland August, 2015 KALUNDBORG Rute 22 SLAGELSE Rute 22 NÆSTVED RØNNEDE Rute 54 Afventer endelig anlægsbevilling

Læs mere

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,

Læs mere

KKR KKR HOVEDSTADEN SJÆLLAND

KKR KKR HOVEDSTADEN SJÆLLAND FOKUSERET VÆKSTDAGSORDEN Resultater fra fase 1: Kortlægning Fokuseret Vækstdagsorden FÆLLESMÆNGDEN Opsummering af fælles styrker og synergimuligheder 2 Fokuseret Vækstdagsorden Fælles styrker og udfordringer

Læs mere

Bæredygtig erhvervsudvikling

Bæredygtig erhvervsudvikling Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles

Læs mere

Det globale perspektiv i den regionale udviklingsplan Dato: 04.03.2009

Det globale perspektiv i den regionale udviklingsplan Dato: 04.03.2009 Regionshuset Viborg Regional Udvikling Sekretariatet Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 0000 Regionaludvikling@ru.rm.dk www.regionmidtjylland.dk Det globale perspektiv i den regionale udviklingsplan

Læs mere

Borgmesteren. Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø

Borgmesteren. Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Borgmesteren Roskilde Kommune Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 4631 3000 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk 15. maj

Læs mere

Regionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler January 20, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger

Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger Indlæg ved Birgit Aagaard-Svendsen, Formand for Infrastrukturkommissionen 1 års konference for Infrastrukturkommissionens rapport 1 Visionen

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk. Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027

Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk. Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 30-11-2012 Sag nr. 12/1766 Dokumentnr. 46640/12 Johan Nielsen Tel. 35298174 E-mail: Jon@regioner.dk

Læs mere

Fakta om Region Midtjylland

Fakta om Region Midtjylland Fakta om Region Midtjylland Region Midtjylland har i alt ca. 1,2 mio. indbyggere. De seneste 5 år har regionen haft en gennemsnitlig årlig vækst i befolkningstallet på 0,7, hvilket er lidt højere end landsgennemsnittet.

Læs mere

Landsplanredegørelse 2013

Landsplanredegørelse 2013 Miljøminister Ida Auken nst@nst.dk U D K A S T 27-09-2013 Sag nr. 12/996 Dokumentnr. 40395/13 Landsplanredegørelse 2013 Under forhøringen til denne landsplanredegørelse i 2012 fremførte Danske Regioner

Læs mere

Referat Udvalget for Erhverv & Turisme mandag den 11. januar 2016. Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Allerslev

Referat Udvalget for Erhverv & Turisme mandag den 11. januar 2016. Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Allerslev Referat mandag den 11. januar 2016 Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. ET - Godkendelse af dagsorden...1 2. ET - Orienteringssager Januar...2 3. ET - Drøftelse vedr. Turistinformation

Læs mere

BILAG 2: Oversigt over indsatsområder og Indikatorer i erhvervs- og vækstpolitikken

BILAG 2: Oversigt over indsatsområder og Indikatorer i erhvervs- og vækstpolitikken BILAG 2: Oversigt over indsatsområder og Indikatorer i erhvervs- og vækstpolitikken Nedenstående tabel viser en oversigt over indsatsområder og indikatorer i den kommende erhvervs- og vækstpolitik for

Læs mere