Slide 1. Slide 2 PROGRAM. Slide 3 PROGRAM. DANSKE BYGGEØKONOMER Byggeøkonomuddannelsen KVALITETSSTYRING. 2. Hvad er Kvalitetsstyring?

Transkript

1 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING men2r.com 1 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING men2r.com 2 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING men2r.com 3 Slide 1 DANSKE BYGGEØKONOMER Byggeøkonomuddannelsen KVALITETSSTYRING Slide 2 PROGRAM 1. Hvad er Kvalitet? Kvalitet som relativt begreb & absolut størrelse. Slide 3 PROGRAM 2. Hvad er Kvalitetsstyring? De 10 bud & 13 rigtige. Man kan ikke sortere sig til kvalitet. Hvorfor kvalitetsstyring? Grundlaget for kvalitetsstyring.

2 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING mbj 4 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING men2r.com 5 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING men2r.com 6 Slide 4 PROGRAM fortsat 3. Standarder, love, bekendtgørelser. Hvad er en lov, en bekendtgørelse, et cirkulære m.v. Orientering om/gennemgang af: DS/EN/ISO 9000-standardfamilien. Erhvervs- & Byggestyrelsens bekendtgørelse nr. 169 af 15. Marts Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder. Slide 5 PROGRAM fortsat 4. Vejledninger, værktøjer & hjælpemidler (det alment tekniske fælleseje) Orientering om/gennemgang af udvalgte vejledninger & hjælpemidler, eksempelvis: Danske Arkitektvirksomheder Kvalitetshåndbog Overrodnet beskrivelse Kvalitetshåndbog Generelle procedurer 3. Instruktioner Vejledninger i kontrol & granskning Slide 6 PROGRAM fortsat 5. Kvalitetsstyring i praksis. Hvad indebærer kvalitetsstyring? Hvordan kommer man i gang? Krav til virksomhedens kvalitetsstyringssystem. Kvalitetshåndbogens struktur og indhold. Kvalitetshåndbog/kvalitetsplan. Kontrol & granskning Hvordan styres & dokumenteres: Organisationen Møder Dokumenthåndtering Projekteringsgrundlag Grænsesnit Risiko (usikkerhed) Kontrol Granskning Erfaringsopsamling & konstant forbedring Nyttige hjemmesider

3 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING men2r.com 7 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING men2r.com 8 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING men2r.com 9 Slide 7 FORVENTNINGER..? Hvad er jeres forventninger til de kommende 7 timers undervisning? Hvad regner i med at få med herfra? Hvad vil i gerne kunne på baggrund af dagens undervisning? Slide 8 1. HVAD ER KVALITET? Denne tekst angiver kapitel Denne tekst angiver emne..og hvad er så kvalitet? Kvalitet som det excellente produkt? Denne tekst angiver emneindhold Kvalitet som opfyldelse af tekniske specifikationer..? Kvalitet som forventningsopfyldelse..? Kvalitet som værdi.? Forbrugernes egen mening med kvalitet?.og hvad er så KVALITET. Fane 3 Svigt i Byggeriet. Vises Byggeriets handlingsplan mod fejl og mangler. Vises Slide 9 1. HVAD ER KVALITET?..det er når: Vores forventninger er opfyldt. Prisen er rigtig. Ingen fejl. Ingen svigt. Ingen skade. Ingen mangel. I den henseende kan en SKODA repræsentere samme værdi for sin ejer som JAGUAREN for sin ejer. Tænk over at indfriede forventninger ofte er bedre end høj kvalitet.

4 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING men2r.com 10 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING men2r.com 11 Kun Gud fejler ikke. Artikel fra Teknikeren Fane 4 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING men2r.com 12 Slide HVAD ER KVALITET? Eller..jf. DS/EN/ISO 9001:2008: De samlede kvalitative egenskaber En bygning, en bygningsdel, et rum, et materiale, en løsning Helheden af karakteristika ved en entitet, som vedrører dens evne til at opfylde specificerede og underforståede behov Specifikationerne kan være indeholdt i et: Program Projektmateriale Kontraktsforhold Salgsprojekt De uudtalte behov såvel som de endnu ikke erkendte behov. Men behovene er altid KUNDENS Slide HVAD ER KVALITETSTYRING? Slide HVAD ER KVALITETSTYRING? Adobe Acrobat Document

5 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING men2r.com 13 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING mbj 14 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING men2.com 15 Slide HVAD ER KVALITETSTYRING? Artikel fra Teknikeren Fane 4 Adobe Acrobat Document Slide HVAD ER KVALITETSSTYRING? De 10 bud i udvalg: Erkend at du begår fejl Sov godt om natten, ikke i timen Slide HVAD ER KVALITETSSTYRING? 13 RIGTIGE/1-6: Enhver medarbejder har et ansvar for at forebygge fejl og en rolle i at kvalitetssikre. Ledelsen skal klart melde ud at kvalitetssikring er et fokusområde. Erkend at organisationen begår fejl. Afsæt tid og ressourcer til kvalitetssikring. Fejl skal forebygges og opfanges. Når de er begået, skal de bruges produktivt, det vil sige, de skal bruges til at lære af. Uddeleger ansvar for kvalitetssikring til den enkelte medarbejder og sørg for at støtte. Udnævn kvalitetsansvarlige, som ikke har det formelle ansvar for projekter eller opgaver, men som kan fungere som sparringspartnere.

6 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING men2r.com 16 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING men2r.com 17 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING men2r.com 18 Slide HVAD ER KVALITETSSTYRING? 13 rigtige/7-13: Det er vigtigt at udvikle fælles rutiner, så ikke alle arbejder med deres private metodik, men så vidt mulig taler samme sprog. Led aldrig efter syndebukke. Byg på dialog og sparring. Støt de medarbejdere der begår fejl, så de kan komme videre. Byg ikke på direktiver, men på det gode eksempels magt. Opøv egenkontrol. Medarbejdere skal lære at læne sig tilbage og spørge, om et resultat kan passe. Ser det fornuftigt ud? Giv tid til vidensdeling, hvor medarbejderne kan udveksle erfaringer, tips og tricks. Slide HVAD ER KVALITETSSTYRING? Kvalitetsstyring er: Et blandt flere ledelsesværktøjer til at styre kvaliteten. Almindelig orden.! Slide HVAD ER KVALITETSSTYRING? Om kvalitetsstyring er bl.a. sagt: Faste principper og ufravigelige retningslinier er den svages protese og den stærkes arbejdsredskaber. Det gode med erfaring er, at man er i stand til at genkende en fejl når man gentager den..! Man kan ikke sortere sig til kvalitet.

7 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING men2r.com 19 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING men2r.com 20 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING men2r.com 21 Slide HVAD ER KVALITETSTYRING? Hvorfor kvalitetsstyring? Fordi det er lønsomt.! Amerikanske undersøgelse har vist, at 10-15% af omkostningerne i produktionsvirksomheder kan henføres til kvalitetsbrist. I servicevirksomheder er tallet 30-40% af omkostningerne. Koncentrere sig om indholdet i stedet for måden (tingene gøres på) og formen. Fast praksis gør det muligt at identificere afvigelser/fejl som grundlag for enten opretning og/eller systemforbedringer Slide HVAD ER KVALITETSTYRING? Grundlaget for kvalitetsstyring? DS/EN ISO 9000 serien I denne sammenhæng ikke normativt men som inspiration. Procesorientering. Anvendelse af et system af processer, identifikation af sådanne processer, beskrivelse af samspil og styring af processerne. Slide 21 Hvad er en lov, en bekendtgørelse, et cirkulære m.v.: Love & bekendtgørelser er retsregler med retsvirkning for alle borgere, med mindre andet er udtrykkeligt specificeret. Overtrædelse af love & bekendtgørelser kan medføre straf. En bekendtgørelse af en lov er en offentliggørelse af denne samt den første fortolkning. Et cirkulære er en tjenestebefaling fra en højere til en lavere myndighed. Vejledninger/vejledende retningslinier er ikke direkte bindende for borgerne, uanset hvem der har udstedt dem. Vejledninger kan oplyse om hvordan en given lovgivning kan opfyldes og hvordan loven vil blive administreret. En standard er en teknisk specifikation der er offentlig tilgængelig. Hvad er en lov, en bekendtgørelse, et cirkulære m.v.. Fane 5

8 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING mmen2r.com 22 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING mmen2r.com 23 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING mmen2r.com 24 Slide 22 ISO 9000: DS/EN/ISO 9000:2006 Kvalitetsledelsessystemer. Grundprincipper & ordliste. DS/EN/ISO 9001:2008 Kvalitetsledelsessystemer. Systemkrav DS/EN/ISO 9004:2009 Kvalitetsledelsessystemer. Ledelse af organisationens succes kvalitetsledelsesmetoden. DS/EN/ISO 19011:2002 Vejledning. Audit af kvalitets- og/eller miljøledelsessystemer. DS/INF 134 ISO 9000:2001 Guide og fortolkning (baseret på ISO 9000:2000) Bekendtgørelse om kvalitetsstyring af byggearbejder. Erhvervs- & Byggestyrelsens bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts Bekendtgørelse om eftersyn af byggerier og renoveringer under Byggeskadefonden. BEK nr. 740 af Slide 23 ISO 9000 familien: Er standarder udviklet for at hjælpe organisationer og virksomheder af alle slags og størrelser med at iværksætte, implementere og benytte effektive systemer for kvalitetsstyring, både i etableringsfasen og den efterfølgende vedligeholdelsesfase med henblik på konstant forbedring, herunder audit (revision) af disse systemer. ISO 9000-familien skelner mellem krav til kvalitetsledelsessystemer og krav til produkter. ISO 9000 (Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendium) Fane 7 DS/INF 134:2001 ISO Guide og fortolkning. Vises ISO 9001 og ISO 9004 i nye udgaver. Fortolkninger og ændringer. Vises Slide 24 ISO 9000 familien: ISO (International Standardization Organization) anvendes i alle de ca. 100 medlemslande der er medlemmer af ISO Normalt udarbejdes en international standard først som ISOstandard, hvorefter den efter gennemgang og afstemning i CENstandardiseringsudvalg vedtages som europæisk standard (EN) og slutteligt implementeres nationalt (Danmark = DS = Dansk Standard). Der er 4 grundlæggende standarder (9000, 9001, 9004, 9011) vedrørende kvalitetsstyring anvendelige inden for et bredt område af industri, service og økonomiske sektorer.

9 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING mmen2r.com 25 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING mmen2r.com 26 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING mmen2r.com 27 Slide LOVE, & STANDARDER DS/EN/ISO 9000:2006 Kvalitetsstyringssystemer Grundprincipper & ordliste Beskriver de grundlæggende principper i kvalitetssystemer og specificerer terminologien i kvalitetsstyringssystemer. Slide STANDARDER, LOVE & DS/EN/ISO 9001:2008 Kvalitetsstyringssystemer Systemkrav. Specificerer de krav til kvalitetsstyringssystemer, som kan anvendes til at: Demonstrere virksomhedens evne til at levere ensartede produkter og derved opfylde kundekrav og myndighedskrav. Opnå kundetilfredshed gennem effektiv anvendelse af systemet inklusive brugen af processer for fortsatte forbedringer og undgåelse af afvigelser. Indgå kontraktkrav. Denne standard anvendes som grundlag for certificering Slide 27 DS/EN/ISO 9004:2009 Kvalitetsstyringssystemer Vejledning ved præstationsforbedringer. Giver vejledning til virksomheder om driftsforbedringer gennem forbedringer i deres processer. Udgangspunktet er, at en virksomheds formål er at: Identificere og opfylde kunders og andre interessenters behov og forventninger på en effektiv og egnet måde for at opnå konkurrencemæssige fordele. Opnå, vedligeholde og forbedre aktiviteternes gennemførelse og virksomhedens formåen. Vejledende dokument der ikke anvendes ved certificering.

10 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING mmen2r.com 28 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING mmen2r.com 29 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING mmen2r.com 30 Slide 28 DS/EN/ISO 19011:2002 Vejledning Audit af kvalitets- & miljøledelsesstyringssystemer. Vejledning til auditorer og virksomheder om gennemførelse af audit og træning eller certificering af auditorer. Slide 29 DS/INF 134:2001 Guide og fortolkning Vejledning ved beskrivelse, indførelse og vedligeholdelse af kvalitetsstyringssystemer, der skal opfylde kravene (i standarderne). Denne udgave er stadig baseret på 2000 standarderne. DS-HÆFTE 12:2009 ISO 9001 og 9004 i nye udgaver. Fortolkninger og ændringer. Slide 30 Begreber & definitioner jf. DS/INF 134 Kvalitetsstyring: Koordinerede aktiviteter til at styre en virksomhed med hensyn til kvalitet. System til at fastlægge politik og mål samt at nå disse mål. Generelle retningslinier eller principper for hvordan man opfylder målsætningen Omfatter alle ledelsesmæssige aktiviteter som fastlægger KS-målsætning og politik i forhold til klienten, firmaet, firmaets organisation & ressourcer samt ydelserne. Tilstand, der stiles imod med relation til kvalitet

11 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING mmen2r.com 31 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING mmen2r.com 32 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING mmen2r.com 33 Slide 31 Begreber & definitioner jf. DS/INF 134 Kvalitetshåndbog: Dokument, der specificerer en virksomheds kvalitetsstyringssystem Slide 32 Begreber & definitioner jf. DS/INF 134 Kvalitetsplan: Et dokument, der beskriver, hvordan kvalitetsstyringssystemet processer anvendes til at nå et mål til frembringelse af et specifikt produkt, et projekt eller en kontrakt. Sæt af forbundne eller indbyrdes samspillene aktiviteter der transformerer input til output Slide 33 Begreber & definitioner jf. DS/INF 134 Afvigelse: Ikke-opfyldelse af krav. Fejl: Manglende opfyldelse af et krav eller en berettiget forventning vedrørende tilsigtet eller specificeret anvendelse. Det er vigtig at skelne mellem begreberne fejl & afvigelse, da dette har Juridisk bibetydning, især i forbindelse med produktansvarsforhold. Følgelig bør termen fejl anvendes med stor forsigtighed.

12 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING mmen2r.com 34 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING mmen2r.com 35 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING mmen2r.com 36 Slide 34 Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder. Var oprindeligt et cirkulære (1986) men blev skærpet til en bekendtgørelse (= lov) i 2004 Erhvervs- & Boligstyrelsen har udarbejdet en vejledning Kvalitetssikring i byggeriet af maj Denne vejledning er uændret genoptrykt i april 2003 Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder. Fane 6 VEJLEDNINGEN ER ABSOLUT LÆSEVÆRDIG Slide 35 Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder. Kapitel 1: Anvendelsesområde Gælder for offentlig støttet byggeri samt støttede private andelsboliger. Alle andre bygherrer kan stille samme krav (dette bør i så fald være en del af rådgiveraftalen). Slide 36 Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder. Kapitel 3: Sikring af byggeteknisk kvalitet Rådgivere og entreprenører skal hver for sig kvalitetssikre deres byggetekniske ydelser. Rådgivere skal inden aflevering af en ydelse have gennemført projektgranskning. Entreprenører skal inden projektgennemgang have gennemført procesgranskning. Fagmæssig og omhyggelig brug af gængs byggeteknisk og organisatorisk viden om sikring af ydelsens kvalitet. Hovedvægt på forhold der erfaringsmæssigt er behæftet med størst risiko for svigt. Bygherren skal ikke kontrollere rådgiveres og entreprenørers KS-arbejde, med mindre der foreligger særlige behov.

13 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING mmen2r.com 37 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING mmen2r.com 38 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING mmen2r.com 39 Slide 37 Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder. Kapitel 3: Sikring af byggeteknisk kvalitet 3, stk. 3 (citat): God kvalitetssikringsskik omfatter en fagmæssig og omhyggelig brug af den byggetekniske og organisatoriske viden, der på tidspunktet for en ydelse findes i fagkredse om sikring af ydelsens kvalitet. Slide 38 Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder. Kapitel 4: Indsatsområder Det skal sikres at der foreligger: Byggeprogram og beskrivelse af rådgiverydelser. Overensstemmelse mellem programkrav og byggeriets anlægs- & driftsøkonomi. Projektmateriale til et fuldstændigt arbejdsgrundlag. Fane 8 Fyldestgørende projektmateriale (eksempelvis jf. Pris & Tid, bilag 2). Erklæring fra projekterende om risikobehæftede forhold. Slide 39 Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder. Kapitel 4: Indsatsområder (fortsat) Det skal sikres at der foreligger: Rimelig tid til projektering, udbud og udførelse jf. Pris & Tid, arbejdsdage fra udbud til prisafgivelse. 20 dage fra tilbudsaccept til arbejdets påbegyndelse (mobilisering). Disse bestemmelser fremgår kun af cirkulæret, ikke i vejledningen! Ingen bestemmelser om projekteringstid. Projektmateriale i overensstemmelse med anerkendte tegnings- & beskrivelsesprincipper. Drifts- & vedligeholdelsesvejledninger for bygninger & installationer.

14 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING mmen2r.com 40 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING mmen2r.com 41 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING mmen2r.com 42 Slide 40 Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder. Kapitel 4: Indsatsområder (fortsat) Der skal anvendes gennemprøvede enkeltdele. Udformning og valg (af materialer og konstruktioner) skal sigte på: At svigt undgås. At bygningsdrift og vedligehold er rationel og økonomisk. At bygninger kan efterses og bygningsdele let udskiftes. Slide 41 Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder. Kapitel 5: Hjælpemidler: Der skal: Fastsættes bestemmelser om hvordan projekteringsydelser skal dokumenteres. Projektspecifik kvalitetsplan Under bygherrens ledelse og før byggearbejdet påbegyndes, gennemføres en eller flere projektgennemgange, hvori de projekterende og entreprenørerne deltager, især med fokus på grænseflader. Projektgranskning Udarbejdes en tilsynsplan for bygherrens tilsyn. Der skal udarbejdes en udbudskontrolplan Ved prækvalifikation kan virksomheders dokumenterede evne til at kvalitetssikre deres ydelser indgå i bedømmelsen. Slide 42 Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder. Kapitel 5: Hjælpemidler (fortsat) 10, stk. 1 (citat i uddrag) Der skal fastsættes bestemmelser om dokumentation af, at projekteringsydelser er kontraktmæssige

15 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING mmen2r.com 43 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING mmen2r.com 44 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING mmen2r.com 45 Slide 43 Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder. Kapitel 5: Hjælpemidler (fortsat) Hvad skal dokumenteres: 1. Særlige byggetekniske risici og hvorledes er de håndteret? 2. Hvilke undersøgelser er der foretaget i forbindelse med projekteringen? 3. Hvilke underrådgivere har været brugt? 4. Har der været tilknyttet særlig ekspertise? 5. Hvilke forhandlinger er ført med myndigheder? 6. Har der været særlige problemer undervejs? 7. Grænseflader til andre projekteringsydelser kontrolleret/afklaret? Slide 44 Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder. Bilag: Bilag 1. Erklæring om risikobehæftede forhold i støtte boligbyggeri i henhold til 5, stk. I, nr. 5 i bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder Vejledning om erklæring om risikobehæftede forhold. Fane 9 Bilag 2. Begreberne fejl, svigt, skade og mangel, som de anvendes i vejledningen. Bilag 3. Hjælpemidler til kvalitetssikring. Slide 45 Bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter i henhold til lov om arbejdsmiljø. Erhvervs- & Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 574 af 21. Juni 2001 Den projekterende skal, med angivelser i projektet sikre at: Arbejdet kan udføres & vedligeholdes under overholdelse af arbejdsmiljølovgivningen. Egnede tekniske hjælpemidler forefindes til udførelse & vedligehold.. Ufarlige materialer kan anvendes. Særlige risici & andre særlige forhold er angivet. Arbejder & arbejdsfaser kan gennemføres forsvarligt. Bekendtgørelse om projekterende & rådgiveres pligter m.v. i h.t. lov om arbejdsmiljø. Fane 10

16 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING mmen2r.com 46 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING mmen2r.com 47 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING mmen2r.com 48 Slide 46 HUSK.! Uanset bekendtgørelser og lignende har rådgivere og entreprenører altid en professionel pligt til at levere kontraktmæssige ydelser og til at følge god byggeskik, herunder til at anvende fremgangsmåder, der kan betegnes som alment teknisk fælleseje. Bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter i henhold til lov om arbejdsmiljø. Erhvervs- & Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 574 af 21. Juni 2001 Hvad gør rådgiveren når der i projektet indgår nye materialer og/eller kendte materialer anvendt på en ny måde? Slide VEJLEDNINGER, VÆRKTØJER & HJÆLPEMIDLER (det alment tekniske fælleseje) God kvalitetssikringsskik er ofte et sæt af uskrevne sædvaner, som er alment anerkendte, og som skabes og udvikles i samvirket mellem myndigheder, bygherrer, rådgivere og entreprenører. Sædvanerne er retligt bindende, uanset om den enkelte bygherre, rådgiver eller entreprenør er enig i sædvanernes indhold eller ej. Sædvaner vil ofte være uskarpe, og dette kan bevirke, at der kan opstå uenighed om, hvor de retligt bindende grænser for god skik går. I sidste instans kan der blive tale om et spørgsmål, der må afgøres i mulige retstvister om svigt i byggeri. Retspraksis er således med til at fastlægge god skik. Slide VEJLEDNINGER, VÆRKTØJER & HJÆLPEMIDLER (det alment tekniske fælleseje) Alment teknisk fælleseje..er et sæt hjælpemidler inden for god kvalitetssikringsskik og omfatter summen af praktiske erfaringer, faglitteratur, undersøgelsesteknikker og rutiner på de enkelte tekniske områder. Organisatorisk viden.svigtene kvalitet beror sjældent på manglende teknisk viden i fagkredse, men mere på at få den eksisterende viden anvendt. Ledelse, information og organisering af arbejdet er en vigtig del af kvalitetssikringen.

17 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING mmen2r.com 49 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING mmen2r.com 50 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING mmen2r.com 51 Slide VEJLEDNINGER, VÆRKTØJER & HJÆLPEMIDLER Erhvervs- & Boligstyrelsen Vejledning om kvalitetssikring i byggeriet. Genoptryk 2003 Vejledning om kvalitetssikring i byggeriet. Fane 11 Slide VEJLEDNINGER, VÆRKTØJER & HJÆLPEMIDLER Danske Arkitektvirksomheder Rådgivning & hjælpemidler inden for følgende emneområder: Rådgiverjura Personale Bæredygtighed Forsikring IKT (= Informations- & KommunikationsTeknologi) i byggeriet Internationalt Kompetence Kvalitetsledelse Tilgængelighed Slide VEJLEDNINGER, VÆRKTØJER & HJÆLPEMIDLER Danske Arkitektvirksomheder Vejledning til udarbejdelse af kvalitetsstyringssystem Kvalitetshåndbog Overordnet beskrivelse Kvalitetshåndbog Generelle procedurer 3. Instruktioner Kvalitetsplan ABR89 DanskeArk., KS-håndbog, overordnet beskrivelse. Fane 12 DanskeArk., KS-håndbog, generelle procedurer. Fane 12 DanskeArk. Kvalitetsplan. Fane 12

18 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING mmen2r.com 52 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING mmen2r.com 53 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING mmen2r.com 54 Slide VEJLEDNINGER, VÆRKTØJER & HJÆLPEMIDLER Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) Rådgivning & hjælpemidler inden for følgende emneområder: Byggeri Infrastruktur Energi, miljø & klima Kontrakt & udbud FRI s publikationer i PDF. Fane 13 Virksomhedsudvikling FRI: De 10 bud for udbud. Fane 18 Slide VEJLEDNINGER, VÆRKTØJER & HJÆLPEMIDLER DanskeARK & FRI m.fl. Udbudsmaterialets kvalitet. Checkliste. Juni 1998 Vejledning i projektgranskning. November 1996 Ydelsesbeskrivelserne: Byggeri & planlægning Anlæg og planlægning Som udført Bygherrerådgivning Byfornyelse Arbejdsmiljørådgivning Udbudsmaterialet kvalitet. Fane 14 Almindelige Bestemmelser for Rådgivning & Bistand ABR89 Vises Slide VEJLEDNINGER, VÆRKTØJER & HJÆLPEMIDLER bips (BPS) Har værktøjer, værktøjsemner og værktøjsområder omhandlende: Aftale & kommunikation CAD Udførelse Klassifikation Beskrivelser BuildingSMART Beskrivelsesanvisning byggesag B Vises Basisbeskrivelse. Kapitel 7/Kvalitetsstyring. Fane 16 Hvad er værktøjer, vækrtøjeemner og værktøjsområder. Fane 15 Alle værktøjer. Fane 15 Adobe Acrobat Document

19 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING mmen2r.com 55 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING mmen2r.com 56 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING men2r.com 57 Slide VEJLEDNINGER, VÆRKTØJER & HJÆLPEMIDLER Statens Byggeforskningsinstitut Kurser og publikationer under overskrifterne: Arkitektur Boligforhold Byggeprocessen Byggeteknik Byudvikling Indeklima Miljø & energi Tilgængelighed Fritliggende enfamiliehuse. Tjekliste for tilgængelighed. Fane 17 Slide VEJLEDNINGER, VÆRKTØJER & HJÆLPEMIDLER Øvrige aktører Byggeskadefonden Projektgranskning. Hvad og hvordan. Vejledning for bygherrer. Juni Vises 2008 Erhvervs- & Byggestyrelsen (incl. tidligere navne) Bygherrevejledning ByggeErfa Vises Byggeteknisk Erfaringsformidling Bygerfa indeks ( Fane 19 Slide 57 Kvalitetsstyring i praksis indebærer at vi skal have: Styr på organisationen Organisationsdiagram Funktionsbeskrivelser Styr på måden vi arbejder på Procedurer Instruktioner Hjælpeværktøjer Disse dokumenter samles i en kvalitetshåndbog, der er et dokument der specificerer en virksomheds kvalitetsstyringssystem (jf. DS/INF 134:2001) = VIRKSOMHEDENS KVALITETSLEDELSE

20 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING men2.com 58 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING men2r.com 59 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING men2r.com 60 Slide 58 For de enkelte projekter udarbejdes en kvalitetsplan der beskriver projektorganisationen og hvordan og hvilke af kvalitetsstyringssystemets processer der anvendes til at udarbejde projektet = PROJEKTETS KVALITETSLEDELSE Slide 59 Hvordan kommer man i gang? Tilrettelæggelse af virksomhedsorganisation og kvalitetsstyringssystem sker på baggrund af analyser af: Firmaets størrelse og ejerstruktur Få eller mange ejere, mellemlederfunktioner, antal ansatte Opgavetyper og bygherrekrav. Projektstørrelser & -kompleksitet, bygherreorganisation Informationsstrømme og arbejdsgange. Arbejdsprocesser og dokumenttyper Teknologiske muligheder. Kommunikation, IT-systemer, isenkram & programmer Firmakultur og samarbejdspartnere Arkitekter, ingeniører, bygherre, entreprenører Slide 60 Krav til virksomhedens kvalitetsstyringssystem: Det skal kunne betale sig (være lønsomt) Lav ressourceforbrug af papir og timer. Høj grad af praktisk anvendelighed. De mennesker der skal bruge systemet skal opfatte som en hjælp til at lave noget ordentligt arbejde.

21 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING men2r.com 61 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING men2r.com 62 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING men2r.com 63 Slide 61 Krav til virksomhedens kvalitetsstyringssystem: Enkelt og gennemskueligt, ensartet og konsekvent. For alle parter. Det skal virke og bruges hver gang. Troværdighed. Bygherren skal opleve det som en kvalitet. Dette forudsætter at der taget stilling til ansvar- & kompetenceforhold internt og samarbejdsforholdene eksternt. Slide 62 Kvalitetshåndbogens struktur: Overordnet niveau = Strategiske niveau = hvad og hvordan: Introduktion Organisation Funktionsbeskrivelser Kvalitetsmål og politikker Tværfagligt niveau = Taktiske niveau = hvor og hvornår: Procedurer i projektprocessen Slide 63 Kvalitetshåndbogens struktur (fortsat): Specifikke niveau = Operationelle niveau: Instruktioner Paradigmer Formularer Kontrollister

22 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING men2r.com 64 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING men2r.com 65 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING Men2r.com 66 Slide 64 Kvalitetshåndbog. Indhold: DANSKE ARK s paradigme for kvalitetsstyringssystem efter DS/EN ISO 9001:2008. Vejledning til udarbejdelse af kvalitetsstyringssystem Kvalitetshåndbog Indholdsfortegnelse. Fane Overordnet beskrivelse Kvalitetshåndbog Indholdsfortegnelse. Fane Generelle procedurer 3. Instruktioner Kvalitetsplan Indholdsfortegnelse. Fane 12 Kvalitetsplan, eksempel: field s. Vises Slide 65 Kvalitetshåndbog. Organisationsdiagram: Illustration af virksomhedens hierarkiske opbygning Kasserne i organisationsdiagrammet repræsenterer funktioner, og diagrammet skal vise de overordnede og formelle informations- & beslutningsveje. Af hensyn til KS-systemets generelle anvendelighed, bør funktioners titel & indhold fastlægges en gang for alle. Titlerne anvendes også i procedurers og instruktioners handlingsbeskrivelse. Oganisationsdiagram. Fane 20 Oganisationsdiagram, eksempel: field s Slide 66 Kvalitetshåndbog. Funktionsbeskrivelse: En funktion kan varetages af en eller en flerhed af personer eller organisationsdele. I relation til et organisationsdiagram bør en funktionsbeskribeskrivelse indeholde en beskrivelse af: Titel Stillingsindehaver Funktionsområde Rapporter til Stedfortræder Funktion Funktionsbeskrivelse for kvalitetsleder. Fane 21 Formål Ansvar/arbejdsopgaver Kontakter/referencer Myndighed/handlefrihed Kompetencekrav

23 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING Men2r.com 67 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING men2r.com 68 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING men2r.com 69 Slide 67 Kvalitetshåndbog. Funktionsbeskrivelse (fortsat): Titler på funktionsbeskrivelser som anvendes i procedurers & instruktioners handlingsbeskrivelse: AP = Ansvarlig partner (på projektet) BL= Byggeleder CADk=CAD-koordinator (på projektet) CADl=CAD leder (i virksomheden) FA=Fagansvarlig (ansvarlig for projektering af specifikke bygningsdele) FL=Fagleder (ansvarlig for den samlede projektering af en flerhed af bygningsdele) FT=Fagtilsyn KSk=Kvalitetskoordinator (på projektet) KSl=Kvalitetsleder (i virksomheden) MKp= Miljøkoordinator/projektering. Mku=Miljøkoordinator/udførelse PL=Projekteringsleder (for hele projekteringsgruppen (alle rådgivere) PM=Projektmedarbejder PS=Projektsekretær SL=Sagsleder (sagsarkitekt) Oversigt over funktionsbeskrivelser, eksempel WEBa=WEB-administrator Slide 68 Kvalitetshåndbog. Procedure: En procedure er en beskrivelse af en fremgangsmåde. Beskriver hvem der gør hvad, hvornår og hvordan. Indholdet kan varierer, men bør som minimum indeholde en beskrivelse af: Formål Gyldighedsområde Fremgangsmåde Dokumentation Definitioner Referencer Procedure for procedure. Fane 21 Bilag Som udgangspunkt er det en god ide at dem der har skoene på udarbejder oplæg til procedurer. Slide 69 Kvalitetshåndbog. Instruktion: En instruktion svarer til en brugsanvisning = lodret ordre. En instruktion kan grundlæggende have det samme indhold som en procedure. Instruktion for stempling af tegninger. Fane 23 Instruktioner bør erfaringsmæssigt håndteres med varsomhed i kreative vidensvirksomheder, hvor lodrette ordre kan generere i uvilje.

24 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING men2.com 70 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING men2r.com 71 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING men2r.com 72 Slide 70 Kvalitetshåndbog/kvalitetsplan. Repetition: Kvalitetshåndbogen beskriver VIRKSOMHEDENS KVALITETSLEDELSESSYSTEM. Kvalitetsplanen beskriver PROJEKTETS KVALITETSLEDELSE - en plan der beskriver projektorganisationen og hvordan og hvilke af kvalitetsstyringssystemets processer der anvendes til at udarbejde projektet. Eller jf. DS/INF 134: Plan for at nå et specifikt kvalitetsmål/gennemføre et projekt, fremstille et produkt eller gennemføre en proces. Omfatter mål, procedurer, operationelle processer og ressourcer i en tidsplan Slide 71 Definition af kontrol & granskning: Kontrol: Formålet er at opdage og korrigere fejl & uoverensstemmelser Udføres ved at verificere norm- & myndighedskrav overholdes jf. det almene tekniske fælleseje, samt kontrol af tegninger, kontrol af dimensioneringsgrundlag og beregninger m.v. Projektkontrol er en gennemgang af størrelser der er målbare på sand og falsk. Definition af kontrol & granskning. Fane 24 Granskning: Er en dokumenteret, sammenhængende og systematisk gennemgang for at vurdere projektets evne til at opfylde specificerede og underforståede krav samt for at identificere problemer. Slide 72 Hvordan styres og dokumenteres: 1. Organisation 2. Møder 3. Dokumenthåndtering 4. Projekteringsgrundlag 5. Grænsesnit 6. Risiko 7. Kontrol 8. Granskning 9. Erfaringsopsamling & konstant forbedring

25 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING men2r.com 73 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING men2r.com 74 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING men2r.com 75 Slide Organisationen Organisationsdiagram for projektet med kobling til den firmaorganisatoriske. Ressourceplan ikke sammenstykket af dem der nu lige er ledige, men sammensat under hensyn til opgavens karakter & kompleksitet. Ressourceplan, eksempel Tlf. & adresseliste. Fane 25 Slide Møder Mødestruktur med definition af: Type (navn) Formål & kompetence Aktørernes opgaver Møderutine med fasevis fastlæggelse af: Frekvens Ugedag Mødeoversigt, tværgående møder. Fane 26 Tidspunkt Slide Dokumenthåndtering Brug standarddokumenter (skabeloner) fra det alment tekniske fælleseje eller udarbejd egne: Breve Fax Mail Udbudsdokumenter i tekst/tal (bips paradigmer)

26 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING men2r.com 76 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING men2r.com 77 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING men2r.com 78 Slide Dokumenthåndtering (fortsat) Angiv altid på alle dokumenter: Forfatter Kontrolleret Godkendt Oprettet, dato Revideret, dato Udgave Filbetegnelse Slide Dokumenthåndtering (fortsat) Klare og entydige retningslinier for arkivering (procedure) På filserver I mapper Gruppestruktur for administrative dokumenter. Fane 27 nn5 moduler Forside Journalliste Journalsøgning Slide Dokumenthåndtering, tegninger 2 & 3D Brug anerkendte tegningsprincipper, -strukturering & nummerering, f.eks. bips. Klare og entydige retningslinier for arkivering digitalt & papirkopier (procedurer) På filserver bips: Lagstruktur 2005 C201. Vises bips: Objektstruktur 2008 F103. Vises I mapper IBB Publikation 10. Arkiv- & dokumentstruktur. Vises Instruktion for stempling af tegninger. Fane 23 Procedure for tegnestuesæt. Fane 28 Tegningsfortegnelse. Fane 29 Skitsefortegnelse. Fane 29

27 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING men2r.com 79 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING men2r.com 80 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING men2r.com 81 Slide Projekteringsgrundlag Et projekt udvikles gennem en successiv strøm af oplysninger/informationer fra de involverede parter: Bygherre Bygherrerådgiver Øvrige rådgivere, herunder landinspektør Konsulenter Myndigheder Øvrige interessenter Beslutningsliste, skabelon. Fane 30 Slide Projekteringsgrundlag (fortsat) Disse oplysninger/informationer repræsenterer det grundlag hvorimod et projekt skal kontrolleres/granskes: Er projektet i overensstemmelse med bygherrens ønsker.? Er alle myndighedskrav overholdt.? Er projektet realisabelt og bygbart.? Slide Projekteringsgrundlag Derfor skal alle oplysninger/informationer der har indflydelse på projektets udformning/udvikling registreres fortløbende. Bygherre og øvrige samarbejdsparter skal løbende orienteres om, og positivt tilkendegive accept af det gældende projekteringsgrundlag, herunder specielt ændringer, fordi ændringer erfaringsmæssigt altid indebærer en forøget risiko ud over at ændringer kan have sin pris (omprojektering, ændring af allerede udført arbejder) Projekteringsgrundlag, oversigt. Fane 31 Projekteringsgrundlag, eksempel

28 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING men2r.com 82 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING men2r.com 83 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING men2r.com 84 Slide Grænsesnit Grænsesnit definerer berøringsfladerne mellem de forskellige aktørers ydelser, således at intet falder mellem stolene. Grænsesnit skal beskrives ved: En ydelse/aktivitet Hvem der har initiativpligt og ansvar for den samlede ydelse. Hvem der har pligt til at bidrage på foranledning af initiativtager. Grænsesnit specificeres løbende og oversigten (grænsesnitsmatricen) ajourføres tilsvarende. De ajourførte matricer bekræftes via relevante mødereferater (bygge- & projekteringsmøder). Grænsesnitsmatrice. Fane 32 Slide Risiko Erklæring om risikobehæftede forhold gælder kun for støttet boligbyggeri i henhold til 5, stk. 1, nr. 5 i Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder. Vejledning om risikobehæftede forhold. Fane 12 Principperne om at følge alle risikoområder i alle faser bør være en ufravigelig del af kvalitetsstyringen, uanset om bygherren vil betale for denne ydelse jf. Ydelsesbeskrivelsens pkt. 8.7/Risikoanalyse. Barnet (=risikoen) har mange navne: Focuspunkter Nøgleområder, oversigt. Fane 33 Risiko oversigt, log. Fane 34 Nøgleområder Risikoerklæring. Fane 34 HUSK det er altid bygherren der skal tage/bære en risiko; men det forudsætter han er orienteret herom. Slide Risiko En risikoanalyse jf. Ydelsesbeskrivelsens pkt. 8.7 har til formål at tilvejebringe et så objektivt beslutningsgrundlag som muligt for valg af risikoreducerende tiltag, hvor risikoen viser sig (ved analyse) ikke at være indenfor de valgte tolerancekriterier eller på anden måde vurderes som uacceptabel. Risikoreduktion bør primært gennemføres ved forebyggende (=sandsynlighedsreducerende) tiltag og sekundært ved skadereducerende (=konsekvensreducerende tiltag). Målet er acceptabel risiko til optimal pris. Risikoanalyse. Fane 35

29 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING men2r.com 85 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING men2r.com 86 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING men2r.com 87 Slide Kontrol Formålet er at opdage og korrigere fejl & uoverensstemmelser Udføres ved at verificere norm- & myndighedskrav overholdes jf. det almene tekniske fælleseje, samt kontrol af tegninger, kontrol af dimensioneringsgrundlag og beregninger m.v. Projektkontrol er en gennemgang af størrelser der er målbare på sand og falsk. Oversigtligt: Opfyldelse af gældende normer og standarder. Opfyldelse af myndighedskrav. Korrektion af simple fejl (målsætningsfejl, regnefejl, modstridende og manglende oplysninger). Fagligt niveau. Slide Kontrol Der er 3 typer af kontrol: Egenkontrol udføres af den person der har udarbejdet dokumentet. Kontrollen skal godtgøre at dokumentet er komplet, korrekt og forståeligt. Fagkontrol udføres af en person i samme organisatoriske funktion som den der har udarbejdet dokumentet, men ikke selv direkte deltaget heri (sidemand). Kontrollen skal godtgøre at dokumentet er fagligt komplet, korrekt og forståeligt. Grænsefladekontrol udføres af en person i samme organisatoriske funktion som den der har udarbejdet dokumentet, men ikke selv direkte deltaget heri (sidemand). Kontrollen skal sikre at der ikke er modstrid mellem dokumenter udført af forskellige fagområder og at grænsefladerne mellem fagområderne er identificeret og varetaget fagligt forsvarligt. Slide Kontrol Kontrol planlægges i en kontrolplan for projektering og kan dokumenteres ved: Påtegning på dokumentet (håndskrift) Kontroljournaler Kontroljournal. Fane 37 Kontroljournal, eksempel. Udarbejdelse af kontrollister (=checklister) Tjekliste, eksempel Kontrolliste for etageplaner & snit. Fane 38 Kontrol indhold disp.forslag. Fane 39 Kontrolskema, eksempel Kontrolplan for projektering. Fane 36 JPEG-billede

30 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING men2r.com 88 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING men2r.com 89 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING men2r.com 90 Slide Granskning Er en dokumenteret, sammenhængende og systematisk gennemgang for at vurdere projektets evne til at opfylde specificerede og underforståede krav samt for at identificere problemer. Granskning planlægges ved projektets start i en granskningsplan, der angiver hvad der skal granskes hvornår. PAR/FRI granskning af forslag. Fane 40 PAR/FRI granskning af projektering. Fane41 Slide Granskning (fortsat) Granskning udføres med henblik på at sikre: Overensstemmelse med projektgrundlag/bygherrens ønsker. Tværfaglig koordinering. Bedst mulige udførelsesmæssige løsninger. Bedst mulige driftsmæssige løsninger. Bedst mulige miljømæssige løsninger Vejledning i Projektgranskning PAR/FRI. Vises Projektgranskning. Hvad & hvordan. Vejledning for bygherrer Byggeskadefonden. Vises Slide Granskning (fortsat) Granskning relaterer sig til krav der kan struktureres i: Udformning. Byggeriets form, arkitektonisk idé. Funktion. Byggeriets funktionalitet. Byggeteknik. Byggeriets konstruktive forhold. Økonomi. Byggeriets anlægs- og driftsøkonomi. Tid. Byggeriets tidsplan Granskningsprotokol, eksempel

31 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING men2r.com 91 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING men2r.com 92 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING men2r.com 93 Slide Granskning (fortsat) Granskning kan udføres på hele eller dele af et projekt. Granskning bør knytte sig til faseskift i rådgivningen: Byggeprogram. Dispositionsforslag. Projektforslag. Forprojekt. Hovedprojekt Granskning foregår altid på et overordnet plan detaljer, også tværfaglige henhører under kontrol. Slide Erfaringsopsamling & konstant forbedring: Erfaringsopsamling Systematisk registrering af afvigelser/fejl Analysere afvigelser/fejl. Ikke for at finde syndebukke, men som grundlag for læring. Afvigelser/fejl kan have 2 årsager: Systemfejl (fejl ved KS-systemet fordi fejlen ikke er blevet fanget). Mangelfuld oplæring. Begge fejlkilder er et ledelsesansvar. Nøglen til konstant forbedring er, at udvikle en god fejlkultur. Nøglen til godt arbejde/kvalitet ligger i holdningsbearbejdning. Kvalitet kommer fra hjertet! Slide 93 NYTTIGE HJEMMESIDER (checklister for alle udførelsens parter) (Folketingets Lovbutik)

32 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING mbj 94 Danske Byggeøkonomer KVALITETSSTYRING mbj 95 Slide 94 Og ta så lige at huske at: Kvalitetssikre er et mål for projektet med henblik på at lave noget ordentligt arbejde, ikke en dokumentationsform. At ville kvalitet er et holdningsspørgsmål det kommer fra hjertet! Kvalitetsstyring skal være en integreret del af det daglige arbejde udmøntet i: Planlægning Udførelse. Kontrol & granskning. Justering Dokumentation. Slide 95 Og ta så lige at huske at: En ekstra centimer kan betyde færre fejl! Artikel fra Bedre Byg. Fane 42