Vækstplan DK. Stærke virksomheder, flere job

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vækstplan DK. Stærke virksomheder, flere job"

Transkript

1 Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Februar 2013

2

3 Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job

4

5 Indhold 1. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job Vækst og jobskabelse tre reformspor frem mod Udgangspunktet De centrale udfordringer Vækstplan DK Nyt vækstmål, tre reformspor Stærke virksomheder, flere job Bedre vilkår for produktion og beskæftigelse Investeringer i Danmark øgede offentlige investeringer mv Bedre uddannelse Fortsat udvikling af den offentlige sektor Finansiering... 67

6 Kapitel Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. 1

7 Kapitel 1 1. Vækstplan DK Nyt kapitel Stærke virksomheder, flere job Danmark har siden 2008 været ramt af den internationale økonomiske krise. Vi har mistet mange private arbejdspladser. Ledigheden er vokset. Virksomheder og borgere mangler tillid til, at krise kan vendes til fremgang. Regeringen har gjort meget for at holde hånden under økonomien. Vi har gennemført omfattende initiativer til at øge efterspørgslen, blandt andet gennem offentlige investeringer og investeringsvinduet for virksomheder. Vi har fastholdt tilliden til dansk økonomi ved at føre en ansvarlig og troværdig økonomisk politik med styr på de offentlige udgifter. Og vi har sat os i spidsen for en ambitiøs reformdagsorden med blandt andet en skattereform, grøn omstilling og reform af førtidspension og fleksjob. Men dansk økonomi er fortsat udfordret. Vores produktivitet og konkurrenceevne skal forbedres. Der investeres ikke nok i danske virksomheder, og der bliver ikke skabt nok private arbejdspladser. Derfor står beskæftigelsen i stampe. Danmark er en lille åben økonomi, der er afhængig af udviklingen i andre lande. Det centrale er derfor, at Danmark er konkurrencedygtigt, så vi kan hægte os på opsvinget, når de internationale konjunkturer vender. Det kræver stærke danske virksomheder at kunne omfavne et konjunkturopsving, der skaber flere job. Danmark skal være klar til vækst. Hvis Danmark ikke er konkurrencedygtigt, får vi ikke fuldt udbytte af et kommende konjunkturopsving. Det vil betyde en fortsat træg økonomisk genopretning med en længerevarende periode præget af høj ledighed og svag lønudvikling. Regeringen fremlægger derfor Vækstplan DK. Vækstplanen opstiller ambitiøse mål for vækst og beskæftigelse i den private sektor. Vi vil gøre det mere attraktivt at investere i danske virksomheder og private arbejdspladser. Danmark skal i arbejde, og tilliden til fremtiden skal tilbage. Vækstplan DK sikrer handling her og nu og lægger samtidig klare spor frem mod Som led i planen igangsættes konkrete initiativer til 10 mia. kr. i 2014 stigende til 15 mia. kr. i 2020, der skal sikre stærke virksomheder og flere job. Initiativerne vil konkret og mærkbart gøre det mere attraktivt at investere i danske virksomheder både her og nu og i de kommende år. Desuden løfter vi de offentlige investeringer og sikrer endnu bedre uddannelse. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job Februar

8 Kapitel 1 Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job Vækstplan DK indeholder samtidig tre langsigtede reformspor med det sigte, at der samlet skabes nye private arbejdspladser frem mod Regeringens vækstplan sætter klar retning for arbejdet med at forbedre vilkårene for private virksomheder, bedre uddannelse og øget beskæftigelse samt fortsat modernisering af den offentlige sektor. Vækstplan DK konkrete lettelser for virksomheder og investeringer Som et første markant skridt i Vækstplan DK vil regeringen gennemføre en række konkrete initiativer, der gør det mere attraktivt at investere i danske virksomheder og arbejdspladser, jf. boks Vækstplan DK stærkere virksomheder, flere job Februar 2013

9 Kapitel 1 Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job Boks 1.1 Konkrete initiativer i Vækstplan DK 1. Bedre vilkår for danske virksomheder Regeringen vil gøre det mere attraktivt at investere i og drive virksomhed i Danmark gennem initiativer svarende til ca. 4 mia. kr. i 2014 stigende til ca. 10 mia. kr. i 2020: Gradvis nedsættelse af selskabsskatten (ekskl. Nordsøen) og skattesatsen i virksomhedsordningen fra 25 pct. til 22 pct. Samtidig øges lønsumsafgift i den finansielle sektor Virksomhedernes produktionsrelaterede afgifter på energi mv. sænkes Den vægtbaserede emballageafgift afskaffes Skattekreditten for forsknings- og udviklingsaktiviteter øges Virksomhedernes fradrag for hotelmoms øges fra 50 til 75 pct. Bedre forhold for erhvervsdrivende fonde ved overtagelse af virksomheder (skattemæssig succession) Spildevandsomkostninger for store virksomheder sænkes Kørselsafgifter for lastbiler vil ikke blive indført og jernbanegodstransporten støttes Styrket indsats for vækst- og eksportfremme samt tiltrækning af højkvalificeret udenlandsk arbejdskraft Finansiering gennem erhvervsobligationer og mulighed for nye EKF-eksportgarantier for op til 15 mia. kr. 2. Investeringer i Danmark øgede offentlige investeringer mv. Regeringen vil sikre flere investeringer i Danmark gennem initiativer svarende til ca. 6 mia. kr. i 2014, der øger aktiviteten på kort sigt og samtidig understøtter Danmarks konkurrenceevne: Forøgelse af de planlagte offentlige investeringer med 2 mia. kr. i 2014 stigende til 4 mia. kr. i I 2014 vil det øgede rum til offentlige investeringer konkret blive prioriteret til investeringer i kommunerne. Forøgelse af investeringerne i renovering af almene boliger med i alt 4 mia. kr. BoligJobordning med fuld virkning i 2013 og 2014 Investeringer i yderområder ved bygningsfornyelse, kystbeskyttelse og bedre bredbånd på Bornholm Fremrykning af aktiviteter i forbindelse med Femern Bælt-forbindelsen Understøttelse af investeringer i effektiv energianvendelse i private bygninger 3. Bedre uddannelse Regeringen vil forbedre dansk konkurrenceevne ved at øge arbejdsstyrkens kvalifikationer: Fælles arbejde om mere og bedre voksen- og efteruddannelse med arbejdsmarkedets parter. Der afsættes i alt 1 mia. kr. i perioden Udspil til en reform af erhvervsuddannelserne i løbet af Fortsat udvikling af den offentlige sektor Vækstplanen sikrer fortsat plads til balanceret vækst i det offentlige forbrug på ca. 1,0 pct. i 2013, 0,4 pct. i 2014, 0,5 pct. i 2015, 0,6 pct. i 2016, 0,7 pct. i 2017 og ¾ pct. årligt i Herudover forbedres den offentlige service ved moderniseringsinitiativer inden for blandt andet digitalisering, effekter, regulering mv. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job Februar

10 Kapitel 1 Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job De konkrete initiativer i Vækstplan DK udgør ca. 10 mia. kr. i 2014 stigende til ca. 15 mia. kr. i 2020, jf. tabel 1.1. Tabel 1.1 Konkrete initiativer i Vækstplan DK Mia. kr. Nedsættelse af selskabsskat mv. ekskl. Nordsøen og lønsumsafgift i finansiel sektor 1,2 4,1 Lavere energiafgifter for virksomheder og afskaffelse af vægtbaseret emballageafgift 1,8 2,0 Kørselsafgifter for lastbiler indføres ikke og jernbanegodstransporten støttes - 1,5 Øget skattekredit for forskning og udvikling, fradrag for hotelmoms og øvrige lempelser 0,7 2,7 Styrket vækst- og eksportfremme og tiltrækning af højtkvalificeret arbejdskraft 0,1 - Forøgelse af planlagte offentlige investeringer 2,0 4,0 BoligJobordning i 2013 og 2014 samt vækst- og beskæftigelsespulje i 2015 og frem 1,5 0,8 Øget renovering af almene boliger og øvrige investeringer mv. 2,3 0,0 Mere og bedre voksen- og efteruddannelse (1 mia. kr. i ) 0,1 - Initiativer i alt 9,8 15,1 De konkrete initiativer i Vækstplan DK bidrager til at skabe stærkere virksomheder og flere job i Danmark i de kommende år. Vækstplan DK muliggør samtidig en balanceret vækst i det offentlige forbrug frem mod Der vil være lavest offentlig udgiftsvækst de førstkommende år, idet mindreforbruget i den offentlige sektor i 2012 har muliggjort et vist handlerum. Herudover skal den offentlige service udvikles gennem fortsat modernisering af den offentlige sektor. Moderniseringen af den offentlige sektor vil i kombination med væksten i det offentlige forbrug give mulighed for at udvikle og forbedre den offentlige service frem mod Det vigtigste mål med de konkrete initiativer i vækstplanen er at forbedre produktiviteten og konkurrenceevnen og gøre det mere attraktivt at investere i danske virksomheder og arbejdspladser. Midlet er at sikre en væsentlig forbedring af rammerne for vækst og jobskabelse i Danmark. Vi skal sikre, at danske virksomheder og borgere er klar til at hægte sig på opsvinget, når konjunkturerne vender, og efterspørgslen stiger. Samtidig bidrager de konkrete initiativer i vækstplanen til at øge den private beskæftigelse på kort sigt. Det sker blandt andet ved prioritering af 1,5 mia. kr. årligt til genindførelse af Bolig- Jobordningen i 2013 og 2014, og ved at det planlagte niveau for offentlige investeringer i 2014 øges med 2 mia. kr., som prioriteres til investeringer i kommunerne. Dermed kan kommunerne videreføre et investeringsniveau på godt 18 mia. kr. fra 2013 til Vækstplan DK stærkere virksomheder, flere job Februar 2013

11 Kapitel 1 Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job Med Vækstplan DK skabes grundlaget for fornyet fremgang i den private jobskabelse, jf. boks 1.2. Boks 1.2 Udvikling i den private jobskabelse Vækstplan DK styrker gennem en markant forbedring af erhvervslivets vækstvilkår og konkurrenceevne grundlaget for fornyet fremgang i den private jobskabelse. En bedring af konjunkturerne skønnes at kunne løfte den private beskæftigelse med i alt personer frem mod Vækstplanen gør Danmark klar til at hægte sig på et fornyet opsving, når konjunkturerne vender, og efterspørgslen stiger. Sammen med sommerens skattereform, reformen af førtidspension og fleksjob og regeringens udspil til reformer af SU og kontanthjælp vil den private beskæftigelse kunne stige med personer frem mod 2020, jf. tabel a. Men Vækstplan DK bidrager også til den private beskæftigelse med ca job i 2014, jf. tabel b. Vækstplanen bygger videre på den række af vækstinitiativer, som regeringen har gennemført for at holde hånden under beskæftigelse. Tiltagene bidrager samlet med ca private job i Hertil kommer det forventede konjunkturbidrag, således at den private beskæftigelse øges med over arbejdspladser frem i Tabel a Udvikling i privat beskæftigelse frem mod 2020 Tabel b Bidrag til privat beskæftigelse på kort sigt 2020 Konjunkturgenopretning understøttes af vækstplanen 80 Reformbidrag fra Vækstplan DK og reformerne fra Strukturelt forløb inkl. demografi 37 Samlet stigning Isoleret virkning af vækstplanen 5 4 Andre iværksatte vækstinitiativer Tiltag samlet Bidrag fra bedre konjunktur 8 25 Bidrag til privat jobskabelse Anm.: Andre iværksatte vækstinitiativer indeholder udbetaling af efterlønsmidler, energiaftale, boligaftale, skattereform samt klimainvesteringer på spildevandsområdet. Reformerne af SU og kontanthjælp samt vækstplanens lempelser af erhvervslivets vilkår skønnes at løfte den strukturelle beskæftigelse med ca personer i Bidraget fra bedre konjunkturer i tabel b er beregnet i forhold til et uændret 2013-niveau for den private beskæftigelse ekskl. virkningen af vækstplanen i Kilde: Egne beregninger. Udover den private jobvækst er der muliggjort en gradvis stigning i den offentlige beskæftigelse på ca fuldtidspersoner fra 2013 til Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job Februar

12 Kapitel 1 Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job Vækstplan DK Nyt vækstmål, tre reformspor Med Vækstplan DK præsenterer regeringen en fornyet plan med tre reformspor mod 2020, som bygger videre på den ambitiøse reform- og moderniseringsdagsorden fra Danmark i arbejde udfordringer for dansk økonomi mod Regeringens sigtepunkt i Vækstplan DK er en gennemsnitlig økonomisk vækst i BNP på mindst 2 pct. årligt frem mod 2020, der skal sikre, at der skabes nye job i den private sektor i takt med, at konjunkturerne bliver forbedret. Vækstplan DK og de tre reformspor har fokus på, at vækst og beskæftigelse går hånd i hånd. Vækst er grundlaget for, at vi kan fastholde og skabe gode, produktive og dermed vellønnede arbejdspladser for almindelige danskere. Gennem højere beskæftigelse sikrer vi samtidig en rimelig social balance. Når væksten er lav, går det især ud over de svageste på arbejdsmarkedet. Vækst giver os mulighed for at videreudvikle de unikke ting ved den danske samfundsmodel, som regeringen ønsker at bevare og styrke. Det er grundlaget for, at alle har mulighed for at uddanne sig og udfolde sig aktivt i et samfund med relativt små forskelle i indkomsterne. Og det er grundlaget for, at vi også i fremtiden kan fortsætte udviklingen af den offentlige service og investere i et grønt og bæredygtigt samfund. Vækst er også en forudsætning for at udvikle vores velfærdssamfund med lige adgang til sundhed og uddannelse for alle. Et samfund uden vækst bliver et fattigere samfund. Vi kan kun opnå høj vækst og beskæftigelse, hvis vores virksomheder har gode rammevilkår, hvis vi har et højt uddannelsesniveau og en velfungerende offentlig sektor, og hvis vi løbende udvikler os, tænker nyt og sikrer en holdbar offentlig økonomi. Der er med andre ord behov for nytænkning og et bredere fokus for at få Danmark stærkest muligt ud af krisen. I modsat fald risikerer vi, at opsvinget går uden om Danmark. Med Vækstplan DK præsenterer regeringen en samlet plan med tre reformspor frem mod 2020 med nyt fokus på produktivitet og på privat jobskabelse. Vækstplanen skal forøge væksten frem mod 2020 med i alt 40 mia. kr. samt frigøre 12 mia. kr. i den offentlige sektor til nye initiativer, jf. figur Vækstplan DK stærkere virksomheder, flere job Februar 2013

13 Kapitel 1 Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job Figur 1.1 Vækstplan DK Nyt vækstmål, tre reformspor Vækst, job og konkurrenceevne 2020 pejlemærker: Økonomisk vækst, nye private arbejdspladser, holdbare offentlige finanser Reformer der forbedrer vilkår for private virksomheder Reformer som øger uddannelsesniveau og beskæftigelse Reformer af offentlig sektor samt holdbare offentlige finanser Styrke konkurrenceevnen og genopretning af dansk økonomi Understøtte produktivitetsudviklingen Bidrager til væksten frem mod 2020 med 20 mia. kr. Skabe grundlag for nye arbejdspladser i den private sektor Gennemføre reformer som øger beskæftigelsen Bidrager til væksten frem mod 2020 med 20 mia. kr. Frigøre råderum til initiativer som understøtter vækst og beskæftigelse Videreudvikling og modernisering af den offentlige sektor i 2020 for 12 mia. kr. De tre reformspor i vækstplanen omfatter: Reformer af vilkår for private virksomheder. Regeringen lægger op til et forstærket og vedvarende fokus på at sikre mere konkurrencedygtige vilkår for de private virksomheder. Målet er gradvist frem mod 2020 at styrke konkurrenceevnen og bidrage til produktivitetsfremgangen svarende til et samlet bidrag til væksten på 20 mia. kr. Heraf bidrager de konkrete initiativer i vækstplanen med 6 mia. kr. Der skal være plads til fornuftige omlægninger mv. af skatter og afgifter, men regeringen vil ikke pålægge erhvervslivet nye generelle forhøjelser af skatter og afgifter. Reformer, som øger uddannelsesniveau og beskæftigelse. Regeringen vil fastholde et markant fokus på uddannelse og øget beskæftigelse. Regeringen har styrket investeringerne i uddannelse og har fremlagt en folkeskolereform, der indebærer et fagligt løft af folkeskolen. Et højere uddannelsesniveau styrker grundlaget for højproduktive arbejdspladser og vellønnede job og bidrager samtidig til, at alle kan få et rigt og udbytterigt liv. Gennem reformer af kontanthjælp og bedre igennem uddannelserne vil regeringen samtidig øge den strukturelle beskæftigelse. Det kommer i forlængelse af de allerede gennemførte reformer af skat, førtidspension og fleksjob. Regeringens målsætning er reformer svarende til et bidrag til væksten på 20 mia. kr. Reformer af offentlig sektor samt holdbare finanser. Regeringen vil sikre en fortsat, balanceret vækst i det offentlige forbrug og holdbare offentlige finanser. Samtidig vil regeringen in- Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job Februar

14 Kapitel 1 Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job tensivere arbejdet med at modernisere den offentlige sektor. Ambitionen er, at vi i 2020 skal have en offentlig sektor, der yder service af høj kvalitet til både borgere og virksomheder, og som investerer markant i uddannelse og på det grønne område. En velfungerende offentlig sektor er ikke kun fundamentet for et samfund med gode muligheder for alle, men også for vækst og beskæftigelse i den private sektor. Gennem modernisering af den offentlige sektor vil regeringen frigøre 12 mia. kr. frem mod 2020 til målrettede forbedringer af den offentlige service. Samlet set vil regeringen understøtte konkurrenceevne, vækst og beskæftigelse frem mod 2020 med faste rammer og en række klare målsætninger, jf. boks 1.3. Boks 1.3 Faste rammer og klare målsætninger frem mod nye private arbejdspladser i 2020 En gennemsnitlig økonomisk vækst på mindst 2 pct. af BNP årligt Ro og stabilitet om den fremadrettede erhvervsbeskatning Bidrag til væksten på 20 mia. kr. i 2020 gennem reformer, der forbedrer de private virksomheders vilkår Bidrag til væksten på 20 mia. kr. i 2020 gennem reformer af arbejdsmarkedet og uddannelserne, der øger beskæftigelsen Modernisering af den offentlige sektor, som frigør 12 mia. kr. til forbedring af den offentlige service Strukturel balance i 2020 og holdbare offentlige finanser Vækstplan DK en samlet plan for øget vækst og beskæftigelse Vækstplan DK udgør en samlet plan for øget vækst og beskæftigelse nu og frem mod Det er en indsats med fokus på hurtig handling for at gøre det mere attraktivt at investere i danske virksomheder og private arbejdspladser kombineret med et langsigtet og vedvarende fokus på konkurrenceevne, vækst og realiseringen af nye private arbejdspladser frem mod 2020, jf. figur Vækstplan DK stærkere virksomheder, flere job Februar 2013

15 Kapitel 1 Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job Figur 1.2 Vækstplan DK konkrete initiativer og langsigtede målsætninger Nu og her 2020 Stærke virksomheder, flere job Bedre vilkår for produktion og beskæftigelse for 3,8 mia. kr. i 2014 stigende til 10,3 mia. kr. i 2020 Øgede offentlige investeringer mv. for 5,8 mia. kr. i 2014 og 4,9 mia. kr. i 2020 Mere og bedre erhvervsuddannelse for i alt 1 mia. kr. i Plads til balanceret forbrugsvækst Tre reformspor Reformer af rammevilkår for private virksomheder Reformer som øger uddannelsesniveau og beskæftigelse Reformer af offentlig sektor samt holdbare offentlige finanser Vækst, job og konkurrenceevne nye private arbejdspladser 20 mia. kr. i forøget produktion (BNP) fra bedre rammevilkår for private virksomheder 20 mia. kr. i forøget produktion (BNP) fra reformer, som styrker beskæftigelsen samt øget uddannelsesniveau 12 mia. kr. i reformbidrag fra videreudvikling og modernisering af den offentlige sektor Holdbare offentlige finanser Mulighed for yderligere initiativer og lempelser i takt med adfærdsvirkninger De konkrete initiativer i Vækstplan DK er et markant skridt i den rigtige retning, fordi de understøtter den genopretning af konjunkturerne, som skal bidrage med godt og vel halvdelen af de ekstra private arbejdspladser. Samtidig lægger planens tre reformspor rammerne for det videre arbejde frem mod Det er et samlet udspil til at imødegå centrale udfordringer for det danske samfund og dansk økonomi på både kort og langt sigt. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job Februar

16 Kapitel Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. 1

17 Kapitel 2 Vækst og jobskabelse tre reformspor mod Vækst og jobskabelse Nyt kapitel Tre reformspor frem mod Udgangspunktet Dansk økonomi og dansk erhvervsliv har grundlæggende mange styrker. Vi har stadig en af de bedst uddannede arbejdsstyrker i verden, og det danske arbejdsmarked er fleksibelt. Der er troværdighed om den økonomiske politik. Og vi nyder godt af meget lave renter. Realiteten er imidlertid også, at dansk økonomi har svært ved at komme op i omdrejninger igen efter den økonomiske krise. Beskæftigelsen i den private sektor er svækket væsentligt siden toppen af højkonjunkturen. Vi har blandt andet mistet job i danske fremstillingsvirksomheder. Den private jobskabelse er endnu for svag til at rykke det danske arbejdsmarked fri af krisen. Regeringen har gjort meget for at holde hånden under økonomien. Men dansk økonomi er fortsat udfordret. Virksomhederne holder igen med investeringer. Der mangler tillid til fremtiden og tro på, at økonomien vender. Og vi har igennem en årrække haft en svag produktivitetsudvikling og større lønstigninger end i andre lande. Det har svækket vores konkurrenceevne. Danmark har samlet set gode muligheder for at skabe en positiv udvikling med stabil og varig fremgang i beskæftigelse og levestandard. Men det kræver, at vi handler på de udfordringer, som Danmark står overfor. Regeringens svar er Vækstplan DK, der dels skal genskabe troen på fremtiden og fremdriften i dansk økonomi, dels skal styrke fundamentet for holdbar vækst og fremgang i danskernes levevilkår. Vækstplan DK er en samlet plan, der indeholder tre reformspor, som bygger videre på den ambitiøse reform- og moderniseringsdagsorden fra Danmark i arbejde udfordringer for dansk økonomi mod De tre reformspor uddybes i dette kapitel. Med Vækstplan DK lægger regeringen op til en række konkrete initiativer med henblik på at forbedre rammevilkårene for virksomheder i Danmark, jf. kapitel 3. Målsætningen er at gøre det mere attraktivt at investere i danske virksomheder og arbejdspladser, at forbedre konkurrenceevnen og at skabe tillid til fremtiden hos virksomheder og borgere. Herved sikrer vi, at Danmark er rustet til at høste gevinsterne af et internationalt opsving. Det vil skabe fundamentet for øget beskæftigelse og fornyet vækst, herunder at den private beskæftigelse kan vokse svarende til i alt personer frem mod Øget efterspørgsel og genopretning af dansk økonomi efter krisen skønnes at kunne løfte den private beskæftigelse med i alt personer, jf. figur 2.1 og figur 2.2. Men det forud- Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job Februar

18 Kapitel 2 Vækst og jobskabelse tre reformspor mod 2020 sætter, at rammerne er til stede for, at danske virksomheder kan hægte sig på et kommende opsving. Hertil kommer cirka personer fra allerede gennemførte reformer og demografi mv., mens nye og kommende reformer og virkningen af 2012-reformerne bidrager med yderligere i alt ca personer frem mod Figur 2.1 Udvikling i privat beskæftigelse , bidrag fra reformer og konjunktur mv. Figur 2.2 Vækst i privat beskæftigelse fra 2013 til personer personer Samlet 2020-forløb inkl. nye reformer Inkl. konjunktur -genopretning Strukturelt forløb uden nye reformer personer personer Strukturelt forløb 80 Genopretning af konjunkturer 33 Nye reformer Samlet beskæftigelse Anm.: Strukturelt forløb angiver effekten på den private beskæftigelse af allerede vedtagne reformer samt af den demografiske udvikling mv. i perioden fra I virkningen på den private beskæftigelse på personer i 2020 fra nye reformer indgår virkningerne af aftalen om reform af førtidspension og fleksjob på personer, virkningerne af aftalen om en skattereform fra juni 2012 på personer, de forudsatte virkninger på beskæftigelsen af regeringens udspil til en SU-reform og en kontanthjælpsreform på i alt ca personer samt yderligere, endnu ikke konkretiserede reformer, der skal øge den private beskæftigelse med ca personer. Hertil kommer en forøgelse af arbejdsudbuddet med ca personer, afledt af den produktivitetsforøgelse via øgede investeringer i kapitalapparat, der følger af Vækstplan DK. Kilde: Egne beregninger baseret på et opdateret 2020-forløb. En samlet fremgang i den private beskæftigelse på personer frem mod 2020 forudsætter et gunstigt vækstforløb, hvor dansk konkurrenceevne er stærk nok til, at eksporten vokser i takt med et internationalt opsving, og hvor øget optimisme herhjemme skaber fremgang i forbrug og investeringer. Hvis vi ikke handler, og dermed ikke bidrager til hægte os på opsvinget, risikerer vi at fortsætte de seneste års lavvækst i Danmark i de kommende år. Ved en lavvækst vil arbejdsmarkedet stå i stampe og bruttoledigheden fortsat ligge på omkring personer, jf. boks Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job Februar 2013

19 Kapitel 2 Vækst og jobskabelse tre reformspor mod 2020 Boks 2.1 Fortsat lavvækst vil svække privat jobskabelse og fastholde ledigheden på et højt niveau Hvis konkurrenceevnen ikke forbedres, og dansk eksport ikke formår at hægte sig på et internationalt opsving, samtidig med at husholdninger og virksomheder fortsat holder igen med forbrug og investeringer, kan vækst og jobskabelse fortsat være svag i de kommende år. Hvis det beregningsteknisk lægges til grund, at output- og beskæftigelsesgabene ikke som forudsat indsnævres fra 2013 til 2015, vil BNP-væksten kun være på omkring 1,0 pct. frem til 2015, jf. tabel a. I et sådant risikoscenarie ville den private beskæftigelse i 2015 være omkring personer lavere end i det forudsatte vækstforløb frem til Samtidig vil ledigheden blive fastholdt på et højt niveau. Det understreger vigtigheden af at understøtte grundlaget for konjunkturgenopretningen frem mod 2020, så Danmark er rustet til at høste gevinsterne af et internationalt opsving. Uden forbedringer af konkurrenceevnen via målrettede forbedringer af erhvervslivets vilkår er der stor risiko for, at konjunkturgenopretningen vil ske langsommere, dvs. via et langvarigt forløb med ledighed og afdæmpet lønudvikling. Tabel a Vækst, beskæftigelse og ledighed i forudsat vækstforløb og i risikoscenarie med fortsat lav vækst Forudsat vækstforløb BNP-vækst (pct.) 1,3 1,7 2,2 Privat beskæftigelse (1.000 personer) Bruttoledige (1.000 personer) Risikoscenarie med fortsat lav vækst BNP-vækst (pct.) 1,0 1,1 1,0 Privat beskæftigelse (1.000 personer) Bruttoledige (1.000 personer) Anm.: I det forudsatte vækstforløb, som er baseret på 2020-planens kravforløb, er de umiddelbare aktivitets- og beskæftigelsesvirkninger af initiativerne i Vækstplan DK medregnet i 2013 og Kilde: Egne beregninger. 2.2 De centrale udfordringer Den svage udvikling i produktionen gennem de seneste år betyder, at Danmark har tabt terræn i forhold til en række velstående lande, som vi normalt sammenligner os med, jf. figur 2.3. Samtidig er jobskabelsen i den private sektor endnu for svag til at rykke det danske arbejdsmarked fri af krisen, jf. figur 2.4. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job Februar

20 Kapitel 2 Vækst og jobskabelse tre reformspor mod 2020 Figur 2.3 Udvikling i BNP siden 2005 i udvalgte lande Figur 2.4 Privat beskæftigelse, Indeks (2005=100) Indeks (2005=100) personer personer Danmark Tyskland Sverige USA Kilde: Danmarks Statistik, OECD og egne beregninger. I figuren til venstre er der for tale om skøn. Danmark har i forhold til mange andre lande et relativt gunstigt udgangspunkt med hensyn til de offentlige finanser. Med de reformskridt, der allerede er taget, er der således i Danmark ikke behov for at lukke huller i det offentlige budget. Der er tillid til den økonomiske politik, renterne er historisk lave, og dansk økonomi har aktuelt status som sikker havn hos de internationale investorer. På den anden side er der ikke rum til ufinansierede lempelser af finanspolitikken i de kommende år, hvis vi skal fastholde den ansvarlige og troværdige linje i finanspolitikken. Regeringen har fra første dag haft som hovedprioritet at styrke jobskabelsen og har derfor taget en række initiativer, som understøtter vækst og beskæftigelse. De offentlige investeringer er løftet til det højeste niveau i de seneste 30 år. Danskernes købekraft understøttes af skattelettelser og udbetalingen af efterlønsbidrag, og virksomhederne har fået mere gunstige afskrivningsregler gennem investeringsvinduet. Genopretningen af dansk økonomi er imidlertid udfordret af, at virksomheder og husholdninger fortsat holder igen med investeringer og forbrug. Usikkerheden om fremtiden har i en periode været forstærket af den europæiske statsgældskrise, som nu ser ud til at være aftagende, men endnu ikke overstået. Mange virksomheder og forbrugere er i færd med at reducere deres gæld eller opbygge likvide reserver efter finanskrisens tab Udfordring 1: Behov for at styrke konkurrenceevnen og øge produktivitetsvæksten Erhvervslivets investeringer holdes blandt andet tilbage af et forholdsvis højt omkostningsniveau ved produktion i Danmark. De danske lønninger er således i en årrække vokset relativt meget, mens produktivitetsvæksten har været lav sammenlignet med andre lande. Derfor er den danske lønkonkurrenceevne svækket mærkbart fra 2000 til 2008, jf. figur 2.5. Med de seneste overenskomstaftaler har arbejdsmarkedets parter imidlertid aftalt en moderat lønfremgang. Det giver et positivt bidrag til danske virksomheders konkurrenceevne. 18 Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job Februar 2013

1. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job... 5

1. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job... 5 Indhold 1. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job... 5 2. Vækst og jobskabelse tre reformspor frem mod 22... 15 2.1 Udgangspunktet... 15 2.2 De centrale udfordringer... 17 2.3 Vækstplan DK Nyt vækstmål,

Læs mere

Gallup om vækst og kontanthjælp

Gallup om vækst og kontanthjælp sreformen Feltperiode: Den 26-27. februar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.162 personer Stikprøven

Læs mere

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt oversigt 1. Konkurrenceevne 2. Arbejdsudbud 3. De offentlige finanser 4. Initiativer på kort sigt 5. Initiativer på langt sigt 6. Reformbidrag og anvendelse i 22 7. Beskæftigelsen kan stige svarende til

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009 N O T A T Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter varer,

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema I Ugens tema II Kontanthjælpsreform: flere i uddannelse og job Regeringens vækstplan skal øge væksten og skabe job Ugens tendens Fald i ledigheden

Læs mere

1. Indledning og sammenfatning Nyt kapitel

1. Indledning og sammenfatning Nyt kapitel 1. Indledning og sammenfatning Nyt kapitel 1.1 Indledning og hovedkonklusioner Dansk økonomi ser ud til at være i bedring efter en dyb lavkonjunktur. Genopretningen ventes at strække sig over nogle år

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Peter Birch Sørensen Professor, Københavns Universitet Indlæg på seminar organiseret af Produktivitetskommisjonen i Oslo den 19. maj 2014 Pct. 5,0 De

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt

reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt REGERINGEN April 2011 reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt REGERINGEN April 2011 Reformpakken 2020 Nyt

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser ACs beskæftigelsespolitiske konference d. 24 og 25 okt. 2013 Carsten Koch, BER Hvad sker der? De ledige brokker sig over politikerne,

Læs mere

Danmark i arbejde Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Danmark i arbejde Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Danmark i arbejde Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark i arbejde Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Indhold 1. Ny vækst efter krisen... 5 1.1 Danmark i arbejde... 5 1.2 Danmark

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

De vigtigste udfordringer for fremtidens infrastruktur fem skud fra hoften. Lars Nørby Johansen. Formand for Danmarks Vækstråd

De vigtigste udfordringer for fremtidens infrastruktur fem skud fra hoften. Lars Nørby Johansen. Formand for Danmarks Vækstråd De vigtigste udfordringer for fremtidens infrastruktur fem skud fra hoften Lars Nørby Johansen Formand for Danmarks Vækstråd Statuskonference for de strategiske analyser d. 12. april 2010 Udfordringer

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Møde i Nationaløkonomisk forening 5. marts 2014 Carsten Koch, BER Udgangspunkt: Det danske arbejdsmarked er rimeligt

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig

Læs mere

Et stærkere fællesskab. Finanslovforslaget 2015

Et stærkere fællesskab. Finanslovforslaget 2015 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 I tabeller kan afrunding

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

6. Uddannelse, vækst og offentlige finanser Nyt kapitel

6. Uddannelse, vækst og offentlige finanser Nyt kapitel 6. Uddannelse, vækst og offentlige finanser Nyt kapitel 6.1 Indledning Uddannelsesniveauet i Danmark er generelt højt, både målt i forhold til andre lande og i et historisk perspektiv. Det bidrager til

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Det hævdes ofte, at den danske konkurrenceevne er forringet markant siden år 2000. Der tales om et tab af konkurrenceevne på

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland (+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte

Læs mere

Perspektivering af offentlig styring

Perspektivering af offentlig styring Perspektivering af offentlig styring StyringsAgenda 18. september 2014 Peter Stensgaard Mørch Indholdet i perspektiveringen 1. De økonomiske og samfundsmæssige rammer 2. Implementering af reformer 3. Beskæftigelsesministeriets

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark I en ny rapport har DA udråbt Sverige som et forbillede og peget på, at Danmark bør sænke de sociale ydelser til overførselsmodtagerne for

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige vs. har lavere skat på arbejde og større reformiver end I den offentlige debat bliver ofte fremhævet som et økonomisk foregangsland. er kommet bedre gennem krisen. Det kædes ofte sammen med lavere skat

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd

Reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd Reformpakken 22 Kontant sikring af Danmarks velfærd April 211 Reformpakken 22 Kontant sikring af Danmarks velfærd April 211 Reformpakken 22 - Kontant sikring af Danmarks velfærd April 211 I tabeller kan

Læs mere

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor Mia. kr. Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2014

Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2014 Orientering 27. november 2013 Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2014 Regeringen indgik den 26. november aftale med Venstre og Det Konservative Folkeparti om finansloven

Læs mere

Overordnede udfordringer og sigtelinjer

Overordnede udfordringer og sigtelinjer Overordnede udfordringer og sigtelinjer Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Konference om udvikling af den offentlige sektor 4. juni 2015 Temaer De økonomiske rammer Bag om de økonomiske

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Lønkonkurrenceevnen faldt med 22 pct. i 00 erne

Lønkonkurrenceevnen faldt med 22 pct. i 00 erne Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 23. maj 2012 Den samlede lønkonkurrenceevne inden for industrien er svækket kraftigt siden 2000. Selv om der er sket en 4, pct.point forbedring

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

4. Produktivitet og konkurrenceevne Nyt kapitel

4. Produktivitet og konkurrenceevne Nyt kapitel 4. Produktivitet og konkurrenceevne Nyt kapitel 4.1 Indledning Hvis Danmark vedvarende skal have stigende velstand og bedre levevilkår, kræver det, at produktiviteten løbende øges. Der er en lang række

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Sigtelinjer for Socialdemokraternes økonomiske politik

Sigtelinjer for Socialdemokraternes økonomiske politik Sigtelinjer for Socialdemokraternes økonomiske politik Socialdemokraterne overtog ansvaret i 2011. Dengang havde vi mistet over 100.000 private arbejdspladser. Virksomheder drejede nøglen om. Danmark var

Læs mere

Sverige har anvist en vej ud af krisen

Sverige har anvist en vej ud af krisen Dansk Industri Analysepapir, dec. 0 Sverige har anvist en vej ud af krisen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og konsulent Claus Aastrup Seidelin, clas@di.dk Sverige har med de beslutninger,

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Konvergensprogram. Danmark 2014

Konvergensprogram. Danmark 2014 Konvergensprogram Danmark 2014 April 2014 Indhold 1. Udfordringer, mål og strategi frem mod 2020... 3 1.1 Den økonomiske udvikling frem mod 2020... 3 1.2 Mål og strategi frem mod 2020... 5 2. Det samfundsøkonomiske

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner torsdag den 10. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center Indlæg på Kommunaløkonomisk Forum Per Callesen,

Læs mere

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015 Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen Axcelfuture 13/5/2015 Introduktion Danmark er på vej ud af krisen men hvor hurtigt? Axcelfuture s tidligere analyser har vist et billede af en økonomi

Læs mere

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Borgerne vil forvente, at den offentlige service stiger i takt med velstands- og befolkningsudviklingen. Som den tidligere VK-regering

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Analyse af dansk cleantech:

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Nyhedsbrev September 2010

Nyhedsbrev September 2010 Grundvilkårene for dansk økonomi er ændret. Vi er udfordrede. Vi står i en ny tid. Det kan lyde som en frase. Men det er det ikke. Danmark har mistet konkurrenceevne, eksport og arbejdspladser. Konkurrencen

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

danmarks konvergensprogram 2011

danmarks konvergensprogram 2011 danmarks konvergensprogram 2011 danmarks konvergensprogram 2011 Maj 2011 REGERINGEN Maj 2011 danmarks konvergensprogram 2011 REGERINGEN Maj 2011 Indhold 1. Udfordringer, strategi og målsætninger til

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Ansvar for fremtiden 2025-planen

Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Krisen er bag os. Danmark er på vej ind i et opsving. Reformerne virker. Flere kommer i arbejde. Men tiden er ikke til at læne os tilbage.

Læs mere

Kraghinvest.dk. Produktivitet, skattetryk og arbejdstid OECD. Ivan Erik Kragh. December 2013

Kraghinvest.dk. Produktivitet, skattetryk og arbejdstid OECD. Ivan Erik Kragh. December 2013 Kraghinvest.dk Produktivitet, skattetryk og arbejdstid OECD December 2013 Resumé Vi har i denne analyse set nærmere på Danmark i et internationalt perspektiv. Vi har bl.a set på timeproduktiviteten i OECD,

Læs mere