Vækstplan DK. Stærke virksomheder, flere job

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vækstplan DK. Stærke virksomheder, flere job"

Transkript

1 Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Februar 2013

2

3 Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job

4

5 Indhold 1. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job Vækst og jobskabelse tre reformspor frem mod Udgangspunktet De centrale udfordringer Vækstplan DK Nyt vækstmål, tre reformspor Stærke virksomheder, flere job Bedre vilkår for produktion og beskæftigelse Investeringer i Danmark øgede offentlige investeringer mv Bedre uddannelse Fortsat udvikling af den offentlige sektor Finansiering... 67

6 Kapitel Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. 1

7 Kapitel 1 1. Vækstplan DK Nyt kapitel Stærke virksomheder, flere job Danmark har siden 2008 været ramt af den internationale økonomiske krise. Vi har mistet mange private arbejdspladser. Ledigheden er vokset. Virksomheder og borgere mangler tillid til, at krise kan vendes til fremgang. Regeringen har gjort meget for at holde hånden under økonomien. Vi har gennemført omfattende initiativer til at øge efterspørgslen, blandt andet gennem offentlige investeringer og investeringsvinduet for virksomheder. Vi har fastholdt tilliden til dansk økonomi ved at føre en ansvarlig og troværdig økonomisk politik med styr på de offentlige udgifter. Og vi har sat os i spidsen for en ambitiøs reformdagsorden med blandt andet en skattereform, grøn omstilling og reform af førtidspension og fleksjob. Men dansk økonomi er fortsat udfordret. Vores produktivitet og konkurrenceevne skal forbedres. Der investeres ikke nok i danske virksomheder, og der bliver ikke skabt nok private arbejdspladser. Derfor står beskæftigelsen i stampe. Danmark er en lille åben økonomi, der er afhængig af udviklingen i andre lande. Det centrale er derfor, at Danmark er konkurrencedygtigt, så vi kan hægte os på opsvinget, når de internationale konjunkturer vender. Det kræver stærke danske virksomheder at kunne omfavne et konjunkturopsving, der skaber flere job. Danmark skal være klar til vækst. Hvis Danmark ikke er konkurrencedygtigt, får vi ikke fuldt udbytte af et kommende konjunkturopsving. Det vil betyde en fortsat træg økonomisk genopretning med en længerevarende periode præget af høj ledighed og svag lønudvikling. Regeringen fremlægger derfor Vækstplan DK. Vækstplanen opstiller ambitiøse mål for vækst og beskæftigelse i den private sektor. Vi vil gøre det mere attraktivt at investere i danske virksomheder og private arbejdspladser. Danmark skal i arbejde, og tilliden til fremtiden skal tilbage. Vækstplan DK sikrer handling her og nu og lægger samtidig klare spor frem mod Som led i planen igangsættes konkrete initiativer til 10 mia. kr. i 2014 stigende til 15 mia. kr. i 2020, der skal sikre stærke virksomheder og flere job. Initiativerne vil konkret og mærkbart gøre det mere attraktivt at investere i danske virksomheder både her og nu og i de kommende år. Desuden løfter vi de offentlige investeringer og sikrer endnu bedre uddannelse. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job Februar

8 Kapitel 1 Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job Vækstplan DK indeholder samtidig tre langsigtede reformspor med det sigte, at der samlet skabes nye private arbejdspladser frem mod Regeringens vækstplan sætter klar retning for arbejdet med at forbedre vilkårene for private virksomheder, bedre uddannelse og øget beskæftigelse samt fortsat modernisering af den offentlige sektor. Vækstplan DK konkrete lettelser for virksomheder og investeringer Som et første markant skridt i Vækstplan DK vil regeringen gennemføre en række konkrete initiativer, der gør det mere attraktivt at investere i danske virksomheder og arbejdspladser, jf. boks Vækstplan DK stærkere virksomheder, flere job Februar 2013

9 Kapitel 1 Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job Boks 1.1 Konkrete initiativer i Vækstplan DK 1. Bedre vilkår for danske virksomheder Regeringen vil gøre det mere attraktivt at investere i og drive virksomhed i Danmark gennem initiativer svarende til ca. 4 mia. kr. i 2014 stigende til ca. 10 mia. kr. i 2020: Gradvis nedsættelse af selskabsskatten (ekskl. Nordsøen) og skattesatsen i virksomhedsordningen fra 25 pct. til 22 pct. Samtidig øges lønsumsafgift i den finansielle sektor Virksomhedernes produktionsrelaterede afgifter på energi mv. sænkes Den vægtbaserede emballageafgift afskaffes Skattekreditten for forsknings- og udviklingsaktiviteter øges Virksomhedernes fradrag for hotelmoms øges fra 50 til 75 pct. Bedre forhold for erhvervsdrivende fonde ved overtagelse af virksomheder (skattemæssig succession) Spildevandsomkostninger for store virksomheder sænkes Kørselsafgifter for lastbiler vil ikke blive indført og jernbanegodstransporten støttes Styrket indsats for vækst- og eksportfremme samt tiltrækning af højkvalificeret udenlandsk arbejdskraft Finansiering gennem erhvervsobligationer og mulighed for nye EKF-eksportgarantier for op til 15 mia. kr. 2. Investeringer i Danmark øgede offentlige investeringer mv. Regeringen vil sikre flere investeringer i Danmark gennem initiativer svarende til ca. 6 mia. kr. i 2014, der øger aktiviteten på kort sigt og samtidig understøtter Danmarks konkurrenceevne: Forøgelse af de planlagte offentlige investeringer med 2 mia. kr. i 2014 stigende til 4 mia. kr. i I 2014 vil det øgede rum til offentlige investeringer konkret blive prioriteret til investeringer i kommunerne. Forøgelse af investeringerne i renovering af almene boliger med i alt 4 mia. kr. BoligJobordning med fuld virkning i 2013 og 2014 Investeringer i yderområder ved bygningsfornyelse, kystbeskyttelse og bedre bredbånd på Bornholm Fremrykning af aktiviteter i forbindelse med Femern Bælt-forbindelsen Understøttelse af investeringer i effektiv energianvendelse i private bygninger 3. Bedre uddannelse Regeringen vil forbedre dansk konkurrenceevne ved at øge arbejdsstyrkens kvalifikationer: Fælles arbejde om mere og bedre voksen- og efteruddannelse med arbejdsmarkedets parter. Der afsættes i alt 1 mia. kr. i perioden Udspil til en reform af erhvervsuddannelserne i løbet af Fortsat udvikling af den offentlige sektor Vækstplanen sikrer fortsat plads til balanceret vækst i det offentlige forbrug på ca. 1,0 pct. i 2013, 0,4 pct. i 2014, 0,5 pct. i 2015, 0,6 pct. i 2016, 0,7 pct. i 2017 og ¾ pct. årligt i Herudover forbedres den offentlige service ved moderniseringsinitiativer inden for blandt andet digitalisering, effekter, regulering mv. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job Februar

10 Kapitel 1 Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job De konkrete initiativer i Vækstplan DK udgør ca. 10 mia. kr. i 2014 stigende til ca. 15 mia. kr. i 2020, jf. tabel 1.1. Tabel 1.1 Konkrete initiativer i Vækstplan DK Mia. kr. Nedsættelse af selskabsskat mv. ekskl. Nordsøen og lønsumsafgift i finansiel sektor 1,2 4,1 Lavere energiafgifter for virksomheder og afskaffelse af vægtbaseret emballageafgift 1,8 2,0 Kørselsafgifter for lastbiler indføres ikke og jernbanegodstransporten støttes - 1,5 Øget skattekredit for forskning og udvikling, fradrag for hotelmoms og øvrige lempelser 0,7 2,7 Styrket vækst- og eksportfremme og tiltrækning af højtkvalificeret arbejdskraft 0,1 - Forøgelse af planlagte offentlige investeringer 2,0 4,0 BoligJobordning i 2013 og 2014 samt vækst- og beskæftigelsespulje i 2015 og frem 1,5 0,8 Øget renovering af almene boliger og øvrige investeringer mv. 2,3 0,0 Mere og bedre voksen- og efteruddannelse (1 mia. kr. i ) 0,1 - Initiativer i alt 9,8 15,1 De konkrete initiativer i Vækstplan DK bidrager til at skabe stærkere virksomheder og flere job i Danmark i de kommende år. Vækstplan DK muliggør samtidig en balanceret vækst i det offentlige forbrug frem mod Der vil være lavest offentlig udgiftsvækst de førstkommende år, idet mindreforbruget i den offentlige sektor i 2012 har muliggjort et vist handlerum. Herudover skal den offentlige service udvikles gennem fortsat modernisering af den offentlige sektor. Moderniseringen af den offentlige sektor vil i kombination med væksten i det offentlige forbrug give mulighed for at udvikle og forbedre den offentlige service frem mod Det vigtigste mål med de konkrete initiativer i vækstplanen er at forbedre produktiviteten og konkurrenceevnen og gøre det mere attraktivt at investere i danske virksomheder og arbejdspladser. Midlet er at sikre en væsentlig forbedring af rammerne for vækst og jobskabelse i Danmark. Vi skal sikre, at danske virksomheder og borgere er klar til at hægte sig på opsvinget, når konjunkturerne vender, og efterspørgslen stiger. Samtidig bidrager de konkrete initiativer i vækstplanen til at øge den private beskæftigelse på kort sigt. Det sker blandt andet ved prioritering af 1,5 mia. kr. årligt til genindførelse af Bolig- Jobordningen i 2013 og 2014, og ved at det planlagte niveau for offentlige investeringer i 2014 øges med 2 mia. kr., som prioriteres til investeringer i kommunerne. Dermed kan kommunerne videreføre et investeringsniveau på godt 18 mia. kr. fra 2013 til Vækstplan DK stærkere virksomheder, flere job Februar 2013

11 Kapitel 1 Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job Med Vækstplan DK skabes grundlaget for fornyet fremgang i den private jobskabelse, jf. boks 1.2. Boks 1.2 Udvikling i den private jobskabelse Vækstplan DK styrker gennem en markant forbedring af erhvervslivets vækstvilkår og konkurrenceevne grundlaget for fornyet fremgang i den private jobskabelse. En bedring af konjunkturerne skønnes at kunne løfte den private beskæftigelse med i alt personer frem mod Vækstplanen gør Danmark klar til at hægte sig på et fornyet opsving, når konjunkturerne vender, og efterspørgslen stiger. Sammen med sommerens skattereform, reformen af førtidspension og fleksjob og regeringens udspil til reformer af SU og kontanthjælp vil den private beskæftigelse kunne stige med personer frem mod 2020, jf. tabel a. Men Vækstplan DK bidrager også til den private beskæftigelse med ca job i 2014, jf. tabel b. Vækstplanen bygger videre på den række af vækstinitiativer, som regeringen har gennemført for at holde hånden under beskæftigelse. Tiltagene bidrager samlet med ca private job i Hertil kommer det forventede konjunkturbidrag, således at den private beskæftigelse øges med over arbejdspladser frem i Tabel a Udvikling i privat beskæftigelse frem mod 2020 Tabel b Bidrag til privat beskæftigelse på kort sigt 2020 Konjunkturgenopretning understøttes af vækstplanen 80 Reformbidrag fra Vækstplan DK og reformerne fra Strukturelt forløb inkl. demografi 37 Samlet stigning Isoleret virkning af vækstplanen 5 4 Andre iværksatte vækstinitiativer Tiltag samlet Bidrag fra bedre konjunktur 8 25 Bidrag til privat jobskabelse Anm.: Andre iværksatte vækstinitiativer indeholder udbetaling af efterlønsmidler, energiaftale, boligaftale, skattereform samt klimainvesteringer på spildevandsområdet. Reformerne af SU og kontanthjælp samt vækstplanens lempelser af erhvervslivets vilkår skønnes at løfte den strukturelle beskæftigelse med ca personer i Bidraget fra bedre konjunkturer i tabel b er beregnet i forhold til et uændret 2013-niveau for den private beskæftigelse ekskl. virkningen af vækstplanen i Kilde: Egne beregninger. Udover den private jobvækst er der muliggjort en gradvis stigning i den offentlige beskæftigelse på ca fuldtidspersoner fra 2013 til Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job Februar

12 Kapitel 1 Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job Vækstplan DK Nyt vækstmål, tre reformspor Med Vækstplan DK præsenterer regeringen en fornyet plan med tre reformspor mod 2020, som bygger videre på den ambitiøse reform- og moderniseringsdagsorden fra Danmark i arbejde udfordringer for dansk økonomi mod Regeringens sigtepunkt i Vækstplan DK er en gennemsnitlig økonomisk vækst i BNP på mindst 2 pct. årligt frem mod 2020, der skal sikre, at der skabes nye job i den private sektor i takt med, at konjunkturerne bliver forbedret. Vækstplan DK og de tre reformspor har fokus på, at vækst og beskæftigelse går hånd i hånd. Vækst er grundlaget for, at vi kan fastholde og skabe gode, produktive og dermed vellønnede arbejdspladser for almindelige danskere. Gennem højere beskæftigelse sikrer vi samtidig en rimelig social balance. Når væksten er lav, går det især ud over de svageste på arbejdsmarkedet. Vækst giver os mulighed for at videreudvikle de unikke ting ved den danske samfundsmodel, som regeringen ønsker at bevare og styrke. Det er grundlaget for, at alle har mulighed for at uddanne sig og udfolde sig aktivt i et samfund med relativt små forskelle i indkomsterne. Og det er grundlaget for, at vi også i fremtiden kan fortsætte udviklingen af den offentlige service og investere i et grønt og bæredygtigt samfund. Vækst er også en forudsætning for at udvikle vores velfærdssamfund med lige adgang til sundhed og uddannelse for alle. Et samfund uden vækst bliver et fattigere samfund. Vi kan kun opnå høj vækst og beskæftigelse, hvis vores virksomheder har gode rammevilkår, hvis vi har et højt uddannelsesniveau og en velfungerende offentlig sektor, og hvis vi løbende udvikler os, tænker nyt og sikrer en holdbar offentlig økonomi. Der er med andre ord behov for nytænkning og et bredere fokus for at få Danmark stærkest muligt ud af krisen. I modsat fald risikerer vi, at opsvinget går uden om Danmark. Med Vækstplan DK præsenterer regeringen en samlet plan med tre reformspor frem mod 2020 med nyt fokus på produktivitet og på privat jobskabelse. Vækstplanen skal forøge væksten frem mod 2020 med i alt 40 mia. kr. samt frigøre 12 mia. kr. i den offentlige sektor til nye initiativer, jf. figur Vækstplan DK stærkere virksomheder, flere job Februar 2013

13 Kapitel 1 Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job Figur 1.1 Vækstplan DK Nyt vækstmål, tre reformspor Vækst, job og konkurrenceevne 2020 pejlemærker: Økonomisk vækst, nye private arbejdspladser, holdbare offentlige finanser Reformer der forbedrer vilkår for private virksomheder Reformer som øger uddannelsesniveau og beskæftigelse Reformer af offentlig sektor samt holdbare offentlige finanser Styrke konkurrenceevnen og genopretning af dansk økonomi Understøtte produktivitetsudviklingen Bidrager til væksten frem mod 2020 med 20 mia. kr. Skabe grundlag for nye arbejdspladser i den private sektor Gennemføre reformer som øger beskæftigelsen Bidrager til væksten frem mod 2020 med 20 mia. kr. Frigøre råderum til initiativer som understøtter vækst og beskæftigelse Videreudvikling og modernisering af den offentlige sektor i 2020 for 12 mia. kr. De tre reformspor i vækstplanen omfatter: Reformer af vilkår for private virksomheder. Regeringen lægger op til et forstærket og vedvarende fokus på at sikre mere konkurrencedygtige vilkår for de private virksomheder. Målet er gradvist frem mod 2020 at styrke konkurrenceevnen og bidrage til produktivitetsfremgangen svarende til et samlet bidrag til væksten på 20 mia. kr. Heraf bidrager de konkrete initiativer i vækstplanen med 6 mia. kr. Der skal være plads til fornuftige omlægninger mv. af skatter og afgifter, men regeringen vil ikke pålægge erhvervslivet nye generelle forhøjelser af skatter og afgifter. Reformer, som øger uddannelsesniveau og beskæftigelse. Regeringen vil fastholde et markant fokus på uddannelse og øget beskæftigelse. Regeringen har styrket investeringerne i uddannelse og har fremlagt en folkeskolereform, der indebærer et fagligt løft af folkeskolen. Et højere uddannelsesniveau styrker grundlaget for højproduktive arbejdspladser og vellønnede job og bidrager samtidig til, at alle kan få et rigt og udbytterigt liv. Gennem reformer af kontanthjælp og bedre igennem uddannelserne vil regeringen samtidig øge den strukturelle beskæftigelse. Det kommer i forlængelse af de allerede gennemførte reformer af skat, førtidspension og fleksjob. Regeringens målsætning er reformer svarende til et bidrag til væksten på 20 mia. kr. Reformer af offentlig sektor samt holdbare finanser. Regeringen vil sikre en fortsat, balanceret vækst i det offentlige forbrug og holdbare offentlige finanser. Samtidig vil regeringen in- Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job Februar

14 Kapitel 1 Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job tensivere arbejdet med at modernisere den offentlige sektor. Ambitionen er, at vi i 2020 skal have en offentlig sektor, der yder service af høj kvalitet til både borgere og virksomheder, og som investerer markant i uddannelse og på det grønne område. En velfungerende offentlig sektor er ikke kun fundamentet for et samfund med gode muligheder for alle, men også for vækst og beskæftigelse i den private sektor. Gennem modernisering af den offentlige sektor vil regeringen frigøre 12 mia. kr. frem mod 2020 til målrettede forbedringer af den offentlige service. Samlet set vil regeringen understøtte konkurrenceevne, vækst og beskæftigelse frem mod 2020 med faste rammer og en række klare målsætninger, jf. boks 1.3. Boks 1.3 Faste rammer og klare målsætninger frem mod nye private arbejdspladser i 2020 En gennemsnitlig økonomisk vækst på mindst 2 pct. af BNP årligt Ro og stabilitet om den fremadrettede erhvervsbeskatning Bidrag til væksten på 20 mia. kr. i 2020 gennem reformer, der forbedrer de private virksomheders vilkår Bidrag til væksten på 20 mia. kr. i 2020 gennem reformer af arbejdsmarkedet og uddannelserne, der øger beskæftigelsen Modernisering af den offentlige sektor, som frigør 12 mia. kr. til forbedring af den offentlige service Strukturel balance i 2020 og holdbare offentlige finanser Vækstplan DK en samlet plan for øget vækst og beskæftigelse Vækstplan DK udgør en samlet plan for øget vækst og beskæftigelse nu og frem mod Det er en indsats med fokus på hurtig handling for at gøre det mere attraktivt at investere i danske virksomheder og private arbejdspladser kombineret med et langsigtet og vedvarende fokus på konkurrenceevne, vækst og realiseringen af nye private arbejdspladser frem mod 2020, jf. figur Vækstplan DK stærkere virksomheder, flere job Februar 2013

15 Kapitel 1 Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job Figur 1.2 Vækstplan DK konkrete initiativer og langsigtede målsætninger Nu og her 2020 Stærke virksomheder, flere job Bedre vilkår for produktion og beskæftigelse for 3,8 mia. kr. i 2014 stigende til 10,3 mia. kr. i 2020 Øgede offentlige investeringer mv. for 5,8 mia. kr. i 2014 og 4,9 mia. kr. i 2020 Mere og bedre erhvervsuddannelse for i alt 1 mia. kr. i Plads til balanceret forbrugsvækst Tre reformspor Reformer af rammevilkår for private virksomheder Reformer som øger uddannelsesniveau og beskæftigelse Reformer af offentlig sektor samt holdbare offentlige finanser Vækst, job og konkurrenceevne nye private arbejdspladser 20 mia. kr. i forøget produktion (BNP) fra bedre rammevilkår for private virksomheder 20 mia. kr. i forøget produktion (BNP) fra reformer, som styrker beskæftigelsen samt øget uddannelsesniveau 12 mia. kr. i reformbidrag fra videreudvikling og modernisering af den offentlige sektor Holdbare offentlige finanser Mulighed for yderligere initiativer og lempelser i takt med adfærdsvirkninger De konkrete initiativer i Vækstplan DK er et markant skridt i den rigtige retning, fordi de understøtter den genopretning af konjunkturerne, som skal bidrage med godt og vel halvdelen af de ekstra private arbejdspladser. Samtidig lægger planens tre reformspor rammerne for det videre arbejde frem mod Det er et samlet udspil til at imødegå centrale udfordringer for det danske samfund og dansk økonomi på både kort og langt sigt. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job Februar

16 Kapitel Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. 1

17 Kapitel 2 Vækst og jobskabelse tre reformspor mod Vækst og jobskabelse Nyt kapitel Tre reformspor frem mod Udgangspunktet Dansk økonomi og dansk erhvervsliv har grundlæggende mange styrker. Vi har stadig en af de bedst uddannede arbejdsstyrker i verden, og det danske arbejdsmarked er fleksibelt. Der er troværdighed om den økonomiske politik. Og vi nyder godt af meget lave renter. Realiteten er imidlertid også, at dansk økonomi har svært ved at komme op i omdrejninger igen efter den økonomiske krise. Beskæftigelsen i den private sektor er svækket væsentligt siden toppen af højkonjunkturen. Vi har blandt andet mistet job i danske fremstillingsvirksomheder. Den private jobskabelse er endnu for svag til at rykke det danske arbejdsmarked fri af krisen. Regeringen har gjort meget for at holde hånden under økonomien. Men dansk økonomi er fortsat udfordret. Virksomhederne holder igen med investeringer. Der mangler tillid til fremtiden og tro på, at økonomien vender. Og vi har igennem en årrække haft en svag produktivitetsudvikling og større lønstigninger end i andre lande. Det har svækket vores konkurrenceevne. Danmark har samlet set gode muligheder for at skabe en positiv udvikling med stabil og varig fremgang i beskæftigelse og levestandard. Men det kræver, at vi handler på de udfordringer, som Danmark står overfor. Regeringens svar er Vækstplan DK, der dels skal genskabe troen på fremtiden og fremdriften i dansk økonomi, dels skal styrke fundamentet for holdbar vækst og fremgang i danskernes levevilkår. Vækstplan DK er en samlet plan, der indeholder tre reformspor, som bygger videre på den ambitiøse reform- og moderniseringsdagsorden fra Danmark i arbejde udfordringer for dansk økonomi mod De tre reformspor uddybes i dette kapitel. Med Vækstplan DK lægger regeringen op til en række konkrete initiativer med henblik på at forbedre rammevilkårene for virksomheder i Danmark, jf. kapitel 3. Målsætningen er at gøre det mere attraktivt at investere i danske virksomheder og arbejdspladser, at forbedre konkurrenceevnen og at skabe tillid til fremtiden hos virksomheder og borgere. Herved sikrer vi, at Danmark er rustet til at høste gevinsterne af et internationalt opsving. Det vil skabe fundamentet for øget beskæftigelse og fornyet vækst, herunder at den private beskæftigelse kan vokse svarende til i alt personer frem mod Øget efterspørgsel og genopretning af dansk økonomi efter krisen skønnes at kunne løfte den private beskæftigelse med i alt personer, jf. figur 2.1 og figur 2.2. Men det forud- Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job Februar

18 Kapitel 2 Vækst og jobskabelse tre reformspor mod 2020 sætter, at rammerne er til stede for, at danske virksomheder kan hægte sig på et kommende opsving. Hertil kommer cirka personer fra allerede gennemførte reformer og demografi mv., mens nye og kommende reformer og virkningen af 2012-reformerne bidrager med yderligere i alt ca personer frem mod Figur 2.1 Udvikling i privat beskæftigelse , bidrag fra reformer og konjunktur mv. Figur 2.2 Vækst i privat beskæftigelse fra 2013 til personer personer Samlet 2020-forløb inkl. nye reformer Inkl. konjunktur -genopretning Strukturelt forløb uden nye reformer personer personer Strukturelt forløb 80 Genopretning af konjunkturer 33 Nye reformer Samlet beskæftigelse Anm.: Strukturelt forløb angiver effekten på den private beskæftigelse af allerede vedtagne reformer samt af den demografiske udvikling mv. i perioden fra I virkningen på den private beskæftigelse på personer i 2020 fra nye reformer indgår virkningerne af aftalen om reform af førtidspension og fleksjob på personer, virkningerne af aftalen om en skattereform fra juni 2012 på personer, de forudsatte virkninger på beskæftigelsen af regeringens udspil til en SU-reform og en kontanthjælpsreform på i alt ca personer samt yderligere, endnu ikke konkretiserede reformer, der skal øge den private beskæftigelse med ca personer. Hertil kommer en forøgelse af arbejdsudbuddet med ca personer, afledt af den produktivitetsforøgelse via øgede investeringer i kapitalapparat, der følger af Vækstplan DK. Kilde: Egne beregninger baseret på et opdateret 2020-forløb. En samlet fremgang i den private beskæftigelse på personer frem mod 2020 forudsætter et gunstigt vækstforløb, hvor dansk konkurrenceevne er stærk nok til, at eksporten vokser i takt med et internationalt opsving, og hvor øget optimisme herhjemme skaber fremgang i forbrug og investeringer. Hvis vi ikke handler, og dermed ikke bidrager til hægte os på opsvinget, risikerer vi at fortsætte de seneste års lavvækst i Danmark i de kommende år. Ved en lavvækst vil arbejdsmarkedet stå i stampe og bruttoledigheden fortsat ligge på omkring personer, jf. boks Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job Februar 2013

19 Kapitel 2 Vækst og jobskabelse tre reformspor mod 2020 Boks 2.1 Fortsat lavvækst vil svække privat jobskabelse og fastholde ledigheden på et højt niveau Hvis konkurrenceevnen ikke forbedres, og dansk eksport ikke formår at hægte sig på et internationalt opsving, samtidig med at husholdninger og virksomheder fortsat holder igen med forbrug og investeringer, kan vækst og jobskabelse fortsat være svag i de kommende år. Hvis det beregningsteknisk lægges til grund, at output- og beskæftigelsesgabene ikke som forudsat indsnævres fra 2013 til 2015, vil BNP-væksten kun være på omkring 1,0 pct. frem til 2015, jf. tabel a. I et sådant risikoscenarie ville den private beskæftigelse i 2015 være omkring personer lavere end i det forudsatte vækstforløb frem til Samtidig vil ledigheden blive fastholdt på et højt niveau. Det understreger vigtigheden af at understøtte grundlaget for konjunkturgenopretningen frem mod 2020, så Danmark er rustet til at høste gevinsterne af et internationalt opsving. Uden forbedringer af konkurrenceevnen via målrettede forbedringer af erhvervslivets vilkår er der stor risiko for, at konjunkturgenopretningen vil ske langsommere, dvs. via et langvarigt forløb med ledighed og afdæmpet lønudvikling. Tabel a Vækst, beskæftigelse og ledighed i forudsat vækstforløb og i risikoscenarie med fortsat lav vækst Forudsat vækstforløb BNP-vækst (pct.) 1,3 1,7 2,2 Privat beskæftigelse (1.000 personer) Bruttoledige (1.000 personer) Risikoscenarie med fortsat lav vækst BNP-vækst (pct.) 1,0 1,1 1,0 Privat beskæftigelse (1.000 personer) Bruttoledige (1.000 personer) Anm.: I det forudsatte vækstforløb, som er baseret på 2020-planens kravforløb, er de umiddelbare aktivitets- og beskæftigelsesvirkninger af initiativerne i Vækstplan DK medregnet i 2013 og Kilde: Egne beregninger. 2.2 De centrale udfordringer Den svage udvikling i produktionen gennem de seneste år betyder, at Danmark har tabt terræn i forhold til en række velstående lande, som vi normalt sammenligner os med, jf. figur 2.3. Samtidig er jobskabelsen i den private sektor endnu for svag til at rykke det danske arbejdsmarked fri af krisen, jf. figur 2.4. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job Februar

20 Kapitel 2 Vækst og jobskabelse tre reformspor mod 2020 Figur 2.3 Udvikling i BNP siden 2005 i udvalgte lande Figur 2.4 Privat beskæftigelse, Indeks (2005=100) Indeks (2005=100) personer personer Danmark Tyskland Sverige USA Kilde: Danmarks Statistik, OECD og egne beregninger. I figuren til venstre er der for tale om skøn. Danmark har i forhold til mange andre lande et relativt gunstigt udgangspunkt med hensyn til de offentlige finanser. Med de reformskridt, der allerede er taget, er der således i Danmark ikke behov for at lukke huller i det offentlige budget. Der er tillid til den økonomiske politik, renterne er historisk lave, og dansk økonomi har aktuelt status som sikker havn hos de internationale investorer. På den anden side er der ikke rum til ufinansierede lempelser af finanspolitikken i de kommende år, hvis vi skal fastholde den ansvarlige og troværdige linje i finanspolitikken. Regeringen har fra første dag haft som hovedprioritet at styrke jobskabelsen og har derfor taget en række initiativer, som understøtter vækst og beskæftigelse. De offentlige investeringer er løftet til det højeste niveau i de seneste 30 år. Danskernes købekraft understøttes af skattelettelser og udbetalingen af efterlønsbidrag, og virksomhederne har fået mere gunstige afskrivningsregler gennem investeringsvinduet. Genopretningen af dansk økonomi er imidlertid udfordret af, at virksomheder og husholdninger fortsat holder igen med investeringer og forbrug. Usikkerheden om fremtiden har i en periode været forstærket af den europæiske statsgældskrise, som nu ser ud til at være aftagende, men endnu ikke overstået. Mange virksomheder og forbrugere er i færd med at reducere deres gæld eller opbygge likvide reserver efter finanskrisens tab Udfordring 1: Behov for at styrke konkurrenceevnen og øge produktivitetsvæksten Erhvervslivets investeringer holdes blandt andet tilbage af et forholdsvis højt omkostningsniveau ved produktion i Danmark. De danske lønninger er således i en årrække vokset relativt meget, mens produktivitetsvæksten har været lav sammenlignet med andre lande. Derfor er den danske lønkonkurrenceevne svækket mærkbart fra 2000 til 2008, jf. figur 2.5. Med de seneste overenskomstaftaler har arbejdsmarkedets parter imidlertid aftalt en moderat lønfremgang. Det giver et positivt bidrag til danske virksomheders konkurrenceevne. 18 Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job Februar 2013

Vækstplan DK. Stærke virksomheder, flere job

Vækstplan DK. Stærke virksomheder, flere job Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Februar 2013 Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Indhold 1. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job... 5 2. Vækst og jobskabelse tre reformspor

Læs mere

1. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job... 5

1. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job... 5 Indhold 1. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job... 5 2. Vækst og jobskabelse tre reformspor frem mod 22... 15 2.1 Udgangspunktet... 15 2.2 De centrale udfordringer... 17 2.3 Vækstplan DK Nyt vækstmål,

Læs mere

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Februar 2013 Udfordringen v. økonomi- og indenrigsministeren Klare mål v. finansministeren Konkrete initiativer i Vækstplan DK v. skatteministeren Udfordringen

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

Gallup om vækst og kontanthjælp

Gallup om vækst og kontanthjælp sreformen Feltperiode: Den 26-27. februar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.162 personer Stikprøven

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt oversigt 1. Konkurrenceevne 2. Arbejdsudbud 3. De offentlige finanser 4. Initiativer på kort sigt 5. Initiativer på langt sigt 6. Reformbidrag og anvendelse i 22 7. Beskæftigelsen kan stige svarende til

Læs mere

13. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2010

13. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2010 13. december 1 Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 1 Dansk økonomi er på vej ud af krisen Dansk økonomi har udviklet sig bedre end ventet, og ledigheden er steget mindre end frygtet Udviklingen

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017 Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet

Læs mere

Økonomisk Redegørelse Maj 2012

Økonomisk Redegørelse Maj 2012 Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko

Læs mere

Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer

Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer MAJ 2017 Digitalisering og ny teknologi giver virksomhederne nye muligheder for at effektivisere produktion og arbejdsprocesser og skaber samtidig grobund for nye forretningsmodeller, innovation og nye

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt

Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt 1 F A K O N F E R E N C E UDFORDRIN GE R NE PÅ FREMTIDENS ARBEJDSM A RK ED - HVORDAN TACKLER VI DEM? 1 4. J A N U A R, 2 0 1 6 J E S P E R R A N G V

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Dansk produktivitet i front efter krisen

Dansk produktivitet i front efter krisen 23. november 2016 Dansk produktivitet i front efter krisen Med Danmarks Statistiks store datarevision medio november 2016 giver det ikke længere mening, at tale om et særligt dansk produktivitetsproblem.

Læs mere

4. Erhvervsinvesteringer

4. Erhvervsinvesteringer 4. 4. Erhvervsinvesteringer Erhvervsinvesteringer 1 Erhvervslivets investeringer i nye maskiner og teknologiske fremskridt bidrager til at øge og forbedre kapitalapparatet og derigennem produktivitet og

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Finansudvalget 2010-11 FIU alm. del 8 Bilag 2 Offentligt Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 26. oktober 2010 Konjunkturvurdering samt anbefalinger

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Danmark skal lære af vores nabolande

Danmark skal lære af vores nabolande Analysepapir, januar 2013 Danmark skal lære af vores nabolande Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk DI s 2020-plan løfter den underliggende årlige vækstrate til 2½ pct. og skaber mindst

Læs mere

LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012

LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012 Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Sagsnr. 10-145 Vores ref. MLK/lph Deres ref. Den 21. marts 2012 LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012 LO har modtaget

Læs mere

2. Marts Konvergensprogram, 2009

2. Marts Konvergensprogram, 2009 . Marts 1 Konvergensprogram, 9 Hvad er konvergensprogrammet? Udarbejdes i henhold til EU s Stabilitets- og Vækstpagt med henblik på at redegøre for overholdelse af konvergenskriterier for euromedlemskab

Læs mere

Danmark i arbejde. Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 2012

Danmark i arbejde. Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 2012 Danmark i arbejde Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 212 September 212 Find landekoderne på indersiden af flappen, og hav den slået ud, mens du læser AUS Australien AUT Østrig BEL Belgien CAN Canada

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 21. september 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 487 (Alm. del) af 2. september

Læs mere

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb Økonomisk Analyse Produktivitet over et konjunkturforløb NR. 5 3. juni 11 Produktivitetsudviklingen over et konjunkturforløb Der har været en kraftig konjunkturmæssig stigning i produktivitetsvæksten i

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009 N O T A T Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter varer,

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

SRSF s vækstplan: Forkert løsning på forkert problem

SRSF s vækstplan: Forkert løsning på forkert problem En artikel fra KRITISK DEBAT SRSF s vækstplan: Forkert løsning på forkert problem Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. april 2013 Regeringens vækstplan er den forkerte løsning på det forkerte

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K 197 1974 1978 1982 1986 199 1994 1998 22 26 21 214 CEPOS Notat: Frygt for robotter er ubegrundet : Flere maskiner og automatisering er ledsaget af flere i job siden 1966 19-5-217 Af Mads Lundby Hansen

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens tema Reformer skal skabe. job frem mod Ugens analyse AE: Lav produktivitet er hovedudfordringen for dansk økonomi Ugens tendens Fald i dansk udenrigshandel

Læs mere

ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FREM MOD 2025

ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FREM MOD 2025 ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FREM MOD 2025 Erhvervskonference i Thisted 21. november 2016 Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 DANMARK ER UDFORDRET

Læs mere

Danmark i arbejde. Redegørelse om Vækst og konkurrenceevne 2013

Danmark i arbejde. Redegørelse om Vækst og konkurrenceevne 2013 Danmark i arbejde Redegørelse om Vækst og konkurrenceevne 213 September 213 Find landekoderne på indersiden af flappen, og hav den slået ud, mens du læser AUS Australien Østrig Belgien CAN Canada CHL Chile

Læs mere

Analyse 12. april 2013

Analyse 12. april 2013 12. april 2013. 2015-planen fra 2007 ramte plet på beskæftigelsen i 2011, trods finanskrisen I fremskrivningen bag 2015-planen fra 2007 ventede man et kraftigt fald i beskæftigelsen på 70.000 personer

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

1. Indledning og sammenfatning Nyt kapitel

1. Indledning og sammenfatning Nyt kapitel 1. Indledning og sammenfatning Nyt kapitel 1.1 Indledning og hovedkonklusioner Dansk økonomi ser ud til at være i bedring efter en dyb lavkonjunktur. Genopretningen ventes at strække sig over nogle år

Læs mere

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011 Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema I Ugens tema II Kontanthjælpsreform: flere i uddannelse og job Regeringens vækstplan skal øge væksten og skabe job Ugens tendens Fald i ledigheden

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

Talepapir Samråd A (L193)

Talepapir Samråd A (L193) Finansudvalget 2012-13 L 1 7 Bilag 2 Offentligt Talepapir Samråd A (L193) 4. oktober 2012 Samråd i Finansudvalget d. 8. oktober 2012 Beskæftigelsesvirkningen af finanspolitikken i 2013 7 Samrådsspørgsmål

Læs mere

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab

Læs mere

Velstand og produktivitet Maj 2017

Velstand og produktivitet Maj 2017 Velstand og produktivitet Maj 7 Siden 97 erne er danskernes velstand vokset betydeligt, og danskernes levestandard er i dag næsten dobbelt så høj som for år siden. Udviklingen har betydet, at Danmark i

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Peter Birch Sørensen Professor, Københavns Universitet Indlæg på seminar organiseret af Produktivitetskommisjonen i Oslo den 19. maj 2014 Pct. 5,0 De

Læs mere

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

Skat, konkurrenceevne og produktivitet Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien

Læs mere

Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V)

Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V) Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 315 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 23. maj 2013 13-434 / Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V)

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Færre danskere er på offentlig forsørgelse

Færre danskere er på offentlig forsørgelse Færre danskere er på offentlig forsørgelse Antallet af danskere på overførselsindkomst er siden 21 faldet med 113. fuldtidspersoner. Dermed udgør antallet af danskere på overførselsindkomst ca. 622. fuldtidspersoner,

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema : Moderat opsving i dansk økonomi frem mod 1 Ugens tema II Aftale om kommunernes og regionernes økonomi for 13 Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet

Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet November 2012 Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Dansk fødevareindustri investerer massivt i udlandet, mens omfanget af investeringer

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Høj vækst i de offentlige investeringer i 2009 og 2010

Høj vækst i de offentlige investeringer i 2009 og 2010 . oktober 9 Høj vækst i de offentlige investeringer i 9 og I 9 og er der planlagt en historisk høj vækst i de offentlige investeringer. Ikke siden udbygningen af velfærdsstaten i 9 erne har der været tocifrede

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

5. Vækst og udvikling i hele Danmark

5. Vækst og udvikling i hele Danmark 5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens slutrapport på pressemøde den 31. marts 2014 Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen Produktivitet og velstand i Danmark Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen VELSTAND: BNP pr. indbygger købekraftskorrigeret, 2008 Velstand og produktivitet Et lands velstand

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. oktober 2013 Danmark blandt mest konkurrencestærke

Læs mere