Arbejdsmarkedet i Samsø Kommune

Transkript

1 2013 Arbejdsmarkedet i Samsø Kommune

2 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING...1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR SAMSØ...3 SITUATIONEN PÅ ARBEJDSMARKEDET PÅ SAMSØ...4 BESKÆFTIGELSEN FALDER FORTSAT PÅ SAMSØ... 4 DEN FREMTIDIGE UDVIKLING PÅ ARBEJDSMARKEDET PÅ SAMSØ... 5 MANGE JOBMULIGHEDER PÅ FASTLANDET... 6 LEDIGHEDEN PÅ SAMSØ ER UÆNDRET... 6 ANTALLET AF OFFENTLIGT FORSØRGEDE ER STABILISERET PÅ SAMSØ... 7 LANGVARIG OFFENTLIG FORSØRGELSE SKAL MODVIRKES... 8 FLERE UNGE SKAL HAVE EN UDDANNELSE...10 DER ER ET POTENTIALE FOR AT ØGE UDDANNELSESNIVEAUET BLANDT UNGE LEDIGE...10 HVER SYVENDE UNG MODTAGER OFFENTLIG FORSØRGELSE PÅ SAMSØ...10 DE UNGE HAR FORSKELLIGE UDFORDRINGER I FORHOLD TIL UDDANNELSE...11 FLERE UNGE STARTER UDDANNELSE EFTER KRISEN ISÆR BLANDT UNGE UNDER 25 ÅR...12 DER ER MANGEL PÅ PRAKTIKPLADSER...12 MANGE UNGE FRAFALDER DERES UDDANNELSE ISÆR BLANDT LEDIGE UNGE...13 HØJ LEDIGHED BLANDT NYUDDANNEDE...13 MANGE UNGE DEBUTERER PÅ KONTANTHJÆLP TIDLIGT...14 AKTIVE TILBUD SKAL HJÆLPE UNGE I UDDANNELSE...15 FÆRRE PÅ FØRTIDSPENSION...17 TILGANGEN TIL FØRTIDSPENSION ER UÆNDRET PÅ SAMSØ...17 PÅ SAMSØ TILKENDES DE FLESTE FØRTIDSPENSION PÅ BAGGRUND AF FYSISKE LIDELSER...18 NOGLE GRUPPER HAR HØJERE RISIKO FOR FØRTIDSPENSION END ANDRE...19 DER ER OFTE TID TIL AT MODVIRKE, AT FØRTIDSPENSION BLIVER SIDSTE UDVEJ...19 LANGTIDSLEDIGHEDEN SKAL BEKÆMPES...21 LANGTIDSLEDIGHEDEN PÅ SAMSØ ER FALDENDE...21 DAGPENGEMODTAGERNES LEDIGHEDSANCIENNITET...21 RISIKOGRUPPER FOR LANGTIDSLEDIGHED...22 INDSATSEN FOR DE LANGTIDSLEDIGE...23 EN TÆTTERE KONTAKT OG STYRKET DIALOG MED DE LOKALE VIRKSOMHEDER...25 VIRKSOMHEDSSAMARBEJDET ER ØGET, MEN DER ER FORTSAT POTENTIALER...25 JOBOMSÆTNINGEN PÅ SAMSØ...27 SYNLIGGØRELSE AF JOBÅBNINGER FOR DE LEDIGE...27 Udgiver: Beskæftigelsesregion Midtjylland

3 SAMMENFATNING Beskæftigelsen på Samsø faldt kraftigt i løbet af Ledigheden faldt dog også. Udviklingen afspejler blandt andet, at antallet af borgere i den erhvervsaktive alder falder på Samsø. Sammenfatning I 2012 er antallet af beskæftigede faldet kraftigt inden for den offentlige sektor og i dele af den private sektor, herunder handel og transport, landbrug og industri. Blandt de beskæftigede bosat på Samsø arbejder 13% i en anden kommune. I 2010 var der på Samsø ca. 450 jobåbninger. I havnekommunerne Odder og Kalundborg var der i alt jobåbninger. Antallet af ledige på Samsø er stort set uændret med et fald på 1 person i Ledighedsprocenten er især høj blandt ufaglærte mænd. Ledigheden er faldet for seniorer, faglærte mænd, faglærte kvinder og ufaglærte unge i Det samlede antal offentligt forsørgede på Samsø faldt 1% i 2012, men mange har modtaget offentlig forsørgelse i lang tid, hvilket kan gøre det svært at komme tilbage i job eller uddannelse. Den demografiske udvikling betyder, at arbejdsstyrken på Samsø fortsat vil falde fremover. Det skal bemærkes, at på grund af Samsøs relativ lille størrelse vil nogle af tallene for de enkelte målgrupper og ydelsesgrupper være meget små. Få personer kan derfor præge resultatet af de forskellige analyser i kommunebeskrivelsen for Samsø. Beskæftigelsesindsatsen står over for en række centrale udfordringer: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Indsatsen kan med fordel tage udgangspunkt i følgende: Der er 32 offentlig forsørgede unge på Samsø. Det svarer til 15,2% af de unge under 30 år. På Samsø er 20 unge (9,5%) ufaglærte på kontanthjælp eller dagpenge. Uddannelsesgraden (ministermål for 2013 og 2014) er 17,0% på Samsø. Dvs. at de unge ufaglærte modtagere af dagpenge eller kontanthjælp på Samsø er i uddannelse i 17,0% af tiden i løbet af et år. Det er lavere end i Midtjylland (19,6%). På Samsø starter 30% af de ufaglærte unge i match 1 i uddannelse. Blandt alle de ufaglærte unge på Samsø starter 28% i uddannelse. Det er en noget større andel end i Midtjylland (18%). Ledigheden blandt nyuddannede unge er høj. På Samsø er 24% af de nyuddannede ledige et halvt år efter afsluttet uddannelse, hvilket er en højere andel end i Midtjylland (22%). De unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere aktiveres i 26% af tiden og modtager i gengennemsnit 1,4 samtaler i kvartalet. Både aktiveringsgraden og samtaleintensiteten er lavere end i klyngen. Blandt unge på Samsø, der debuterede tidligt på kontanthjælp i 2006 eller 2007, modtager 50% i dag offentlig forsørgelse. Blandt andre unge er andelen 11%. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse

4 Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. Indsatsen kan med fordel tage udgangspunkt i følgende: Aktuelt er 10,3% af befolkningen på Samsø på førtidspension. Det er en højere andel end i klyngen (9,8%). På Samsø er den årlige tilgang til førtidspension uændret på 9 personer i både 2011 og Det svarer til, at 0,4% af alle årige tilgår førtidspension årligt, og det er en mindre tilgang end i klyngen (0,6%). På Samsø skyldes godt halvdelen af de nye førtidspensioner sygdomme i organer og kræftsygdomme. I modsætning til resten af Midtjylland spiller psykiske lidelser kun en lille rolle. I 2012 tilgik 3 personer førtidspension fra kontanthjælp, der dermed er den største fødekilde til førtidspension på Samsø. Sammenfatning Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Indsatsen kan med fordel tage udgangspunkt i følgende: I december 2012 udgør langtidsledigheden 1,0% af arbejdsstyrken, svarende til 16 langtidsledige. Antallet af langtidsledige er faldet med 27% ift. året før. I det seneste år er langtidsledigheden blandt mænd faldet med 36%, mens den er faldet med 18% blandt kvinder. På Samsø har 69 personer modtaget dagpenge i mindre end 1 år, mens 30 har været på dagpenge i mere end 1 år. Langtidsledigheden på Samsø er højest blandt voksne med en videregående uddannelse (2,5%), faglærte kvinder (2,0%) og seniorer (1,3%). Den mest udsatte gruppe for langtidsledighed på Samsø er uddannede unge, der både har høj risiko for ledighed og efterfølgende langtidsledighed. På Samsø aktiveres langtidsledige i 54% af tiden og modtager i gennemsnit ca. 1,2 samtaler per kvartal. Aktiveringsindsatsen er mere intensiv end i klyngen (47%), mens samtaleindsatsen er mindre intensiv. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. Indsatsen kan med fordel tage udgangspunkt i følgende: Samarbejdet med virksomhederne på Samsø er generelt intensiveret siden 2008, men er faldet i slutningen af I både januar 2008 og december 2012 var 34 personer således i virksomhedsrettet aktivering på Samsø. Jobcentret har i gennemsnit et samarbejde med af virksomhederne i kommunen om aktiveringen af ledige. Samarbejdsgraden ligger under gennemsnittet for hele Midtjylland (29%). På Samsø samarbejdes især med virksomheder inden for den offentlige sektor og byggeriet. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse

5 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR SAMSØ SAMSØ KLYNGE * Indsatsen for unge Faktiske tal Udvikling det Udvikling det Faktiske tal seneste år seneste år Uddannelsesgraden blandt ufaglærte unge i 2011 (ministermål) 17,0% Offentligt forsørgede unge (18-29 år) december % % Andel forsørgede unge i % af befolkningen (18-29 år) i december ,2% 0,5 pct.point 18,4% 0 pct.point Ufaglærte unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i december Uddannede unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i december Andel af ufaglærte kth/dgp, som påbgynder uddannelse inden for 1 år 27% - 18% - Andel af ufaglærte kth/dgp, der frafalder deres uddannelse inden for 1 år 0% - 37% - Andel unge, der modtog kontanthjælp som 18-årige i % 16,2 pct.point 13% 0,7 pct.point Andel af 18-årige kontanthjælpsmodtagere i , der aktuelt er off. forsørgede 50% - 53% - Aktiveringsgrad blandt unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i % 0,9 pct.point 33% -3,9 pct.point Antal samtaler pr. kvartal blandt unge på dagpenge og kontanthjælp i ,4 4% 1,6-6% Indsatsen for at begrænse tilgangen til førtidspension Nytilkendelser til førtidspension i 2012 (ministermål) 9 0% % Førtidspensionister december % % Andel førtidspensionister i befolkningen (16-64 år) december ,3% 0,41 pct.point 9,8% 0,0 pct.point Andel nye førtidspensionister, der er under 40 år 56% 22 pct.point 26% -3 pct.point Andel nye førtidspensioner under 40 år, der tildeles pba. en psykisk diagnose 0% -100 pct.point 73% -1 pct.point Andel nye førtidspensionister der kommer fra sygedagpenge i % -8 pct.point 32% -2 pct.point Andel nye førtidspensionister der kommer fra kontanthjælp i % -13 pct.point 40% 1 pct.point Indsatsen mod langtidsledighed Langtidsledige i december 2012 (ministermål) 16-27% % Andel langtidsledige i pct. af arbejdsstyrken (16-64 år) december ,0% -0,4 pct.point 2,2% 0,1 pct.point Andel nyledige i 2011, der bliver langtidsledige i løbet af 1 år 12% 3 pct.point 17% 0,8 pct.point Aktiveringsgrad blandt langtidsledige i % 2,3 pct.point 47% -5,7 pct.point Antal samtaler pr. kvartal blandt langtidsledige i ,2 3,6% 1,4-6,5% Virksomhedsindsatsen Antal personer i virksomhedsrettet aktivering i december % % Aktiveringsgrad i virksomhedsrettet aktivering (alle målgrupper) i % -1 pct.point 12% -1 pct.point Andel virksomheder, der samarbejder om aktiveringsindsatsen i pct.point 33% -2 pct.point Jobomsætning i % - 29% - Andel af jobåbninger i 2010, der var synlige på jobnet.dk 19% - 17% - Beskæftigelse og pendling Beskæftigede i alt primo 2012 (RAS) ,5% ,2% Fuldtidslønmodtagere i alt i december 2012 (Jobindsats.dk) ,1% ,2% Berørte lønmodtagere i private brancher i december 2012 (DREAM/eIndkomst) 771-2,8% ,9% Berørte lønmodtagere i offentlige brancher i december 2012 (DREAM/eIndkomst) ,1% ,7% Andel indpendlere % -0,7 pct.point 23% 0,3 pct.point Andel udpendlere % 1,4 pct.point 30% 0,3 pct.point Gns. pendlingsafstand 2011 (km) 16,5 km -1,2 km 24,7 km 0 km Befolkning/arbejdsstyrke Befolkning i alt i januar ,1% ,5% Befolkning år i januar ,9% ,2% Befolkning år i januar ,6% ,2% Arbejdsstyrken (16-64 år) ,4% ,7% Ledighed Ledighed i december ,0% -0,1 pct.point 7,0% -0,2 pct.point Ledighed blandt kvinder i december ,7% -0,4 pct.point 7,0% -0,2 pct.point Ledighed blandt mænd i december ,3% 0,2 pct.point 6,9% -0,2 pct.point Offentligt forsørgede Offentligt forsørgede i alt i december ,9% ,0% Andel offentligt forsørgede i befolkningen i december 2012 (16-64 år) 25,4% 1 pct.point 23,9% 0,3 pct.point *Klyngen indeholder følgende jobcentre: Bornholm, Frh./Læsø, Guldborgsund, Haderslev, Kalundborg, Langeland, Lolland, Norddjurs, Nyborg, Randers, Slagelse, Vordingborg. Kilde: Jobindsats.dk, DREAM, Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: *Samsø indgår ikke i opgørelserne for JC-klyngen. 1) Opgjort i fuldtidspersoner. SU, SVU, voksenlærling og barselsdagpenge er ikke medtalt som offentlig forsørgelse. 2) Opgjort i fuldtidspersoner. 3) Antal samtaler pr. 13 ydelsesuger i langtidsledighed. 4) Faktisk ledighed ej sæsonkorrigeret. 5) Efterløn, SU, SVU, voksenlærling og barselsdagpenge er ikke medtalt som offentlig forsørgelse. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse

6 SITUATIONEN PÅ ARBEJDSMARKEDET PÅ SAMSØ Udviklingen på arbejdsmarkedet på Samsø betyder, at beskæftigelsesindsatsen fortsat vil være under pres. Beskæftigelsen er således faldet kraftigt i løbet af Samtidig er ledigheden dog faldet en smule. Udviklingen afspejler blandt andet, at antallet af borgere i den erhvervsaktive alder faldt i 2012 på Samsø. Beskæftigelsen falder fortsat på Samsø I december 2012 er der lønmodtagere på Samsø. Antallet er faldet med 71 personer i løbet af 2012, svarende til et fald på 6,1%. Det aktuelle fald er et udtryk for, at Samsø ikke har fået del i den stabilisering af beskæftigelsen, som har kendetegnet det midtjyske arbejdsmarked i perioden fra starten af 2010 til slutningen af 2012, jf. figur 1. Krisen på arbejdsmarkedet i Midtjylland kan siges at have gennemløbet to faser. En nedgangsfase fra starten af 2008 til starten af 2010, hvor beskæftigelsen i Midtjylland er faldet med ca. 7%, efterfulgt af en stagnationsfase fra starten af 2010 og - indtil videre til slutningen af I perioden er beskæftigelsen faldet med ca. 1%. Set over hele krisen er beskæftigelsen på Samsø faldet med ca. 19%. Beskæftigelsesfaldet på Samsø har været nogenlunde på niveau med faldet i hele Midtjylland under krisens første fase, men langt kraftigere under krisens anden fase, hvor beskæftigelsen samlet er faldet med 11,3%. FIGUR 1: UDVIKLINGEN I ANTALLET AF LØNMODTAGERE PÅ SAMSØ OG MIDTJYLLAND FRA Første fase Anden fase jan-08 mar-08 maj-08 jul-08 sep-08 nov-08 jan-09 mar-09 maj-09 jul-09 sep-09 nov-09 jan-10 mar-10 maj-10 jul-10 sep-10 nov-10 jan-11 mar-11 maj-11 jul-11 sep-11 nov-11 jan-12 mar-12 maj-12 jul-12 sep-12 nov-12 Samsø (venstre akse) Midtjylland (Højre akse) Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Opgjort som fuldtidslønmodtagere mellem år efter bopæl. Tallene er sæsonkorrigerede Beskæftigelsen i 2012 er faldet kraftigt på store dele af det private arbejdsmarked samtidig med, at beskæftigelsen falder endnu kraftigere inden for det offentlige. Konkret falder den private beskæftigelse på Samsø især inden for handel/transport og industri og i mindre grad inden for landbruget. Omvendt ses der stigninger inden for privat service og byggeriet. I forhold til udviklingen inden for klyngen og i Midtjylland er udviklingen bedre i byggeriet og privat service og dårligere inden for de øvrige brancheområder, jf. tabel 1 nedenfor. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse

7 TABEL 1: UDVIKLINGEN I ANTALLET AF LØNMODTAGERE FRA DECEMBER 2011 TIL DECEMBER 2012 Samsø Klynge Midtjylland Branche Antal december 2012 Udvikling Antal december 2012 Udvikling Antal december 2012 Udvikling Landbrug 136-4% % % Industri 87-7% % % Byggeri 108 1% % % Handel/transport 298-6% % % Øvrig privat service 142 6% % % Offentlige brancher % % % Kilde: Beskæftigelsesministeriets analyseregister (DREAM) og egne beregninger Anm.: Opgjort som berørte lønmodtagere og efter bopæl. Der er tale om en branche- og ikke sektormæssig opdeling, dvs. at der vil være privatansatte i de offentlige brancher eksempelvis inden for de private dele af sundhedsvæsenet og uddannelsessystemet. Udviklingerne er opgjort fra december 2011 til december Der tages et generelt forbehold for validiteten af opgørelserne, da de baserer sig direkte på virksomhedernes selvindberettede brancheinfo. Den fremtidige udvikling på arbejdsmarkedet på Samsø Fremadrettet forventes beskæftigelsen i Midtjylland at stabiliseres frem til 2014 og herefter at stige svagt. Hvis beskæftigelsen på Samsø følger samme udvikling som i Midtjylland, vil antallet af beskæftigede stabiliseres i de kommende år. Dette udfordres dog af den forventede demografiske udvikling. På 10 års sigt kan der forventes følgende befolkningsudvikling: 219 flere i pensionsalderen 113 færre årige 128 færre årige 155 færre børn og unge Der bliver dermed færre arbejdsdygtige borgere til at forsørge flere ældre, og udfordringerne må forventes at fortsætte på længere sigt, da kommende børne- og ungdomsårgange er forholdsvis små. FIGUR 2: UDVIKLINGEN I BESKÆFTIGELSEN OG ARBEJDSSTYRKEN PÅ SAMSØ Arbejdsstyrken Beskæftigelsen Tilbagetrækningsreform Demografisk betinget fremskrivning Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet og egne beregninger Anm.: Baseret på Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning for 2012 og en fastholdelse af de nuværende aldersfordelte erhvervsfrekvenser. Beskæftigelsesprognosen er en kommunalisering af den regionale prognose, hvor der ikke er taget højde for flyttemønstre og andre demografiske forskydninger imellem kommunerne i regionen BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse

8 Udviklingen betyder, at arbejdsstyrken forventes fortsat at falde på Samsø. Denne udvikling kan inden for få år begrænse vækstmulighederne på Samsø, simpelthen fordi virksomhederne vil få vanskeligt ved at rekruttere den kvalificerede arbejdskraft, de behøver lokalt. Mange jobmuligheder på fastlandet I 2012 var der på Samsø 223 personer, der arbejder i en anden kommune. Det svarer 13% af de beskæftigede med bopæl på Samsø. Antallet af borgere på Samsø, der har arbejde uden for Samsø er steget med 1,4 procentpoint siden Ligeledes havde 150 af de beskæftigede på arbejdspladserne på Samsø i 2012 fast bopæl i andre kommuner. Det udgør 9% af den samlede beskæftigelse på Samsø. Antallet af personer fra andre dele af landet, som har arbejde på Samsø, er faldet med 0,7 procentpoint siden Selv i krisetider er der mange jobåbninger på arbejdsmarkedet. Hvert år både opstår og nedlægges et stort antal stillinger. Det giver muligheder for både de ledige og for beskæftigelsesindsatsen for at undgå langvarig ledighed. I 2010 var der på Samsø ca. 450 jobåbninger. Borgere som søger arbejde i andre dele af landet finder i alt mere end jobåbninger på landsplan. Heriblandt er der og jobåbninger i havnekommunerne Odder og Kalundborg og yderligere godt i Aarhus og Horsens, jf. figur 3. FIGUR 3: ANTAL JOBÅBNINGER I DE MIDTJYSKE KOMMUNER Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen pba. IDA-databasen og egen fremstilling Anm.: Antallet af jobåbninger er opgjort for Ledigheden på Samsø er uændret Ledigheden på Samsø er i løbet af 2012 faldet med 1,0% til i alt 97 ledige, faldet svarer til 1 person. Det har bragt den samlede ledighedsprocent ned på 6,0%, hvilket er højere end ledigheden i Midtjylland (5,2%). Ledigheden i Midtjylland forventes at falde over de næste par år. Hvis ledigheden på Samsø følger den forventede udvikling i Midtjylland, vil antallet af ledige falde til 93 personer i 4. kvartal 2013 og 89 personer i 4. kvartal BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse

9 Den generelle udvikling i ledigheden på Samsø dækker over store forskelle mellem de enkelte grupper på arbejdsmarkedet. Følgende kan fremhæves (bemærk at opgørelserne ikke er fuldt sammenlignelige med de officielle ledighedstal nævnt ovenfor), jf. figur 4: Ledigheden er højst blandt ufaglærte mænd ufaglærte mænd har tre gange højere ledighed end gennemsnittet på Samsø, og samtidig er deres ledighed stigende Ledigheden er steget mest blandt uddannede unge Ledigheden er faldet for seniorer, faglærte mænd, faglærte kvinder og ufaglærte unge De ufaglærte unge og faglærte voksne har en lavere ledighed end gennemsnittet, samtidig med at ledigheden er faldet mere for disse grupper end for gennemsnittet FIGUR 4: LEDIGHEDSPROCENTEN I DECEMBER 2012 OG UDVIKLINGEN I LEDIGHEDEN DET SENESTE ÅR PÅ SAMSØ Ledighedsprocent december % 16% 14% 12% 10% Højere ledighed Faldende ledighed Højere ledighed Stigende ledighed Ufaglærte mænd Ufaglærte kvinder 8% Gns. Samsø Voksne VU 6% Ufaglærte unge Seniorer 4% Faglærte kvinder Faglærte mænd Uddannede unge 2% Lavere ledighed Lavere ledighed 0% Faldende ledighed Stigende ledighed -40% -30% - -10% 0% 10% 30% 40% Udviklingen i antallet af ledige fra december 2011 til december 2012 Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice, Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Unge er årige, Voksne kvinder/mænd er år, seniorer er over 54 år. VU er videregående uddannelser. Antal ledige er opgjort som fuldtidsledige. Ledigheden i figuren matcher ikke de officielle ledighedstal fra Danmarks Statistik. I teksten ovenfor er angivet de officielle ledighedstal. De mange ufaglærte ledige udfordres af, at kompetencekravene på arbejdsmarkedet løbende øges. Selvom der er mange ufaglærte arbejdspladser på Samsø, viser de seneste års udvikling, at antallet falder. De øgede kompetencekrav i sammenhæng med den faldende arbejdsstyrke på Samsø kan betyde, at rekrutteringen af uddannet arbejdskraft bliver en udfordring. Det betyder, at det bliver nødvendigt at opkvalificere arbejdsstyrken på Samsø eller at tiltrække den nødvendige arbejdskraft fra andre kommuner. Antallet af offentligt forsørgede er stabiliseret på Samsø I alt er der på Samsø 533 offentligt forsørgede i december Den største gruppe er de 215 førtidspensionister. Derudover er de største ydelsesgrupper de 78 dagpengemodtagere, de 73 personer i fleksjob og de 66 sygedagpengemodtagere, jf. tabel 2. Andelen af befolkningen, der modtager offentlig forsørgelse på Samsø (25,4%), er højere end i klyngen (23,9%) og meget højere end i Midtjylland (19,3%). BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse

10 Den højere andel offentligt forsørgede på Samsø afspejler, at der er forholdsvis flere modtagere af sygedagpenge, revalidering og førtidspension samt ledighedsydelse og ansatte i fleksjob. Der er forholdsvis færre modtagere af dagpenge og kontanthjælp. I løbet af 2012 er antallet af offentligt forsørgede på Samsø faldet med 1%, hvilket er bedre end i klyngen og i Midtjylland, hvor antallet er stort set uændret. TABEL 2: OMFANGET AF OFFENTLIGT FORSØRGEDE PÅ SAMSØ, KLYNGEN OG MIDTJYLLAND, DECEMBER 2012 Samsø Klynge Midtjylland Antal personer Andel år Udvikling seneste år Andel år Udvikling seneste år Andel år Udvikling seneste år Dagpenge 78 3,7% -5% 4,2% -1% 3,4% 0% Kontanthjælp match ,2% 14% 1,2% 4% 0,7% 11% Kontanthjælp match ,1% 3% 2,5% 24% 1,9% 21% Kontanthjælp match ,7% 9% 1,0% -12% 0,7% -9% Kontanthjælp i alt 62 3,0% 11% 4,6% 9% 3,3% 11% Sygedagpenge 66 3,2% - 2,7% -8% 2,5% -8% For- og revalidering 12 0,6% -14% 0,3% -16% 0,4% -10% Ledighedsydelse 28 1,3% 40% 0,6% -5% 0,6% -5% Fleksjob 73 3,5% 9% 1,8% 3% 2,0% 3% Førtidspension ,3% -1% 9,8% -1% 7,1% 0% Forsørgede i alt ,4% -1% 23,9% 0% 19,3% 0% Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Opgjort for årige fuldtidspersoner. Efterløn, barsel og uddannelsesstøtte (SU, SVU og voksenlærling) indgår ikke i opgørelsen. Langvarig offentlig forsørgelse skal modvirkes På Samsø har 121 personer modtaget offentlig forsørgelse i under ½ år, jf. figur 5. Der er samtidig 71 personer, der har været på offentlig forsørgelse i mere end 1 år. De langvarigt offentligt forsørgede på Samsø fordeler sig på en række forskellige ydelser. FIGUR 5: ANTAL I JOBCENTRETS MÅLGRUPPER PÅ SAMSØ, FORDELT EFTER VARIGHED PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE, DECEMBER ½ år ½-1 år 1-2 år 2-3 år Over 3 år Dagpenge Kontanthjælp, match 1 Kontanthjælp, match 2+3 Øvrige Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Varigheden af forløb på offentlig forsørgelse (alle ydelser). Øvrige inkluderer ledighedsydelse, sygedagpenge og revalidering/forrevalidering. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse

11 Sandsynligheden for job eller uddannelse mindskes, jo længere tid en person har modtaget offentlig forsørgelse. I hele Midtjylland er der for alle målgrupper en klar tendens til, at færre finder job eller kommer i uddannelse, når de har modtaget offentlig forsørgelse i lang tid. Dette mønster træder ikke så tydeligt frem på Samsø, hvor det lille antal offentligt forsørgede betyder, at få personer kan præge billedet. De grupper, hvor flest offentligt forsørgede er i job eller uddannelse efter et år, er a-dagpengemodtagere og sygedagpengemodtagere, der har modtaget offentlig forsørgelse i mindre end ½ år. I begge de to grupper er ca. 25 personer i job eller uddannelse et år senere, jf. figur 6. FIGUR 6: ANDELEN AF JOBCENTRETS MÅLGRUPPER PÅ SAMSØ I DECEMBER 2011, DER ER I JOB ELLER UDDANNELSE I DECEMBER 2012, FORDELT EFTER VARIGHED PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE I DECEMBER % 50% 44% 46% 40% 30% 10% 0% 33% % 1 0% 25% 4 10% 1 18% 2 0% 25 25% 3 13% 2 29% 0-½ år ½-1 år 1-2 år Over 2 år 0-½ år ½-1 år 1-2 år 2 Over 2 år 0-½ år ½-1 år 1-2 år Over 2 år A-dagpenge Kontanthjælpsmodtagere Sygedagpengemodtagere Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Antallet af personer, der går i job eller uddannelse er angivet inde i søjlerne. Job er beskæftigelse som lønmodtagere (inkl. fleksjob), hvor der ikke samtidig modtages offentlig forsørgelse. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse

12 FLERE UNGE SKAL HAVE EN UDDANNELSE Det er helt centralt, at unge opnår de kvalifikationer og kompetencer, som kan sikre dem et ordentligt fodfæste på arbejdsmarkedet både aktuelt og i fremtiden, og samtidig sikre at virksomhederne kan få den arbejdskraft, de efterspørger. Uddannelse er centralt for at bringe de unge tættere på arbejdsmarkedet. Unge med en uddannelse klarer sig bedre på arbejdsmarkedet og opnår generelt en mere stabil beskæftigelse end ufaglærte unge. Derfor er beskæftigelsesministerens første mål for indsatsen i 2014: Mål for 2014 Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Der er et potentiale for at øge uddannelsesniveauet blandt unge ledige På Samsø var de ufaglærte dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i uddannelse i 17,0% af tiden i 2011, jf. figur 7. Det er lavere end niveauet i Midtjylland (19,6%). Den foreløbige opgørelse af uddannelsesgraden for 2012 (januar til november) på Samsø er på 16,4%, hvilket stort set svarer til niveauet i Midtjylland (16,6%). FIGUR 7: UDDANNELSESGRADEN BLANDT UNGE DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTAGERE I % 25% 15% 20,0% 14,2% 14,3% 15,8% 16,7% 18,2% 18,7% 17,0% 17,2% 23,3% 23,7% 24,3% 24,8% 19,6% 10% 5% 0% Langeland Kalundborg Frh./Læsø Haderslev Samsø Bornholm Lolland Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Opgørelsen viser hvor stor en andel af tiden, som ikke-uddannede unge på dagpenge og kontanthjælp var i uddannelse i løbet af Norddjurs Nyborg Guldborgsund Randers Vordingborg Slagelse Midtjylland Hver syvende ung modtager offentlig forsørgelse på Samsø I alt er der 32 offentligt forsørgede unge på Samsø i december 2012, svarende til 15,2% af alle unge mellem 18 og 29 år. Blandt de offentligt forsørgede unge er der 20 ufaglærte unge på kontanthjælp eller dagpenge, som har brug for at få en uddannelse. Disse ufaglærte unge udgør 9,5% af alle unge på Samsø, jf. figur 8. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse

13 Andelen af unge på offentlig forsørgelse er lavere på Samsø end i klyngen men højere end i Midtjylland, jf. figur 8. Desuden er andelen af ufaglærte unge på dagpenge eller kontanthjælp stort set som i klyngen (9,8%), men væsentlig højere end i Midtjylland (6,2%). FIGUR 8: ANTAL OFFENTLIGT FORSØRGEDE UNGE I PROCENT AF ALLE ÅRIGE UNGE I DECEMBER 2012 Procent 30 Førtidspension ,9 1,0 1,3 5,4 6,5 6,2 5,5 6,9 7,1 6,2 8,2 6,3 8,3 7,6 1,9 1,7 1,7 1,3 1,3 1,2 1,3 1,5 0,5 1,7 1,9 1,9 2,8 2,1 0,4 4,1 2,5 3,5 2,2 3,3 3,1 4, ,6 1,5 13 1,8 1,1 1,5 6,4 1,1 5,6 5,5 3,3 1,7 4,1 3,0 2,4 1,9 2,5 2,9 4,2 3,1 5,2 4,5 5,9 4,3 3,3 1,9 1,9 3,5 3,3 3,2 3,9 4,0 3,2 3,2 3,5 4,5 4,4 3,6 4,5 3,7 3,0 Samsø Norddjurs Slagelse Haderslev Frh./Læsø Randers Nyborg Vordingborg Guldborgsund Langeland Bornholm Kalundborg Lolland Klynge Midtjylland Fleksvisiterede Revalidering Sygedagpenge Ufaglærte match 2+3 (kth) Ufaglærte match 1 (dgp/kth) Uddannede (dgp/kth) Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistiks forskningsservice og egne beregninger Anm.: Opgjort i fuldtidspersoner. Antallet af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere er skaleret ift. match, så antallet matcher antallet af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Jobindsats.dk i december 2012 (fuldtidspersoner). De uddannede unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere er defineret som unge, der har afsluttet en kompetencegivende uddannelse inden oktober 2011 samt unge, der er i gang med en kompetencegivende uddannelse i oktober 2011,og som er på dagpenge i december De unge har forskellige udfordringer i forhold til uddannelse De unge skal have en differentieret indsats, der retter sig mod de specifikke behov, de unge har, jf. figur 9. De unge på kontanthjælp og dagpenge på Samsø kan inddeles i tre grupper bestående af: 3 uddannede unge 4 unge i match 1 6 unge i match 2 og 3 En af de centrale udfordringer for ungeindsatsen er at sikre, at flere af de ufaglærte unge påbegynder og gennemfører en uddannelse, hvilket kan sikre dem en mere stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. På Samsø er det 28% af de ufaglærte unge på dagpenge og kontanthjælp, der starter på en uddannelse i løbet af et år. Det er en højere andel end i Midtjylland (18%), jf. figur 9 nedenfor. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse

14 FIGUR 9: ANTAL UNGE DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTAGERE FORDELT EFTER UDDANNELSE OG MATCHKATEGORISERING I DECEMBER 2012 SAMT ANDELEN AF UNGE UFAGLÆRTE LEDIGE, DER STARTER UDDANNELSE I LØBET AF ET ÅR Antal unge dagpenge og kontanthjælpsmodtagere efter uddannelse og match 3 Uddannede 4 Ufaglærte match % Ufaglærte match 2+3 Andel af ungegrupperne der starter uddannelse i løbet af et år Ufaglærte match 1 22% Ufaglærte match 2+3 Samsø Midtjylland Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice, Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Antallet af unge er skaleret ift. alder og match, så antallet matcher antallet af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Jobindsats.dk december i Andelen af unge, der starter uddannelse er målt som andelen af ufaglærte unge, der har været ledig som dagpenge- eller kontanthjælpsmodtager i minimum 1 uge i september 2010 og som inden for et år er påbegyndt en forberedende eller kompetencegivende uddannelse eller job. Grundforløb på erhvervsskole medtælles som forberedende uddannelse. Uddannede unge er defineret som unge, der har afsluttet en kompetencegivende uddannelse inden oktober 2011 samt unge, der er i gang med en kompetencegivende uddannelse i oktober 2011, og som er på dagpenge i december % Gennemsnit 35% 30% 25% 15% 10% 5% 0% De bedste uddannelsesresultater opnås på Samsø for de ufaglærte unge i match 1, hvor 30% af gruppen starter uddannelse i løbet af et år, jf. figur 9. Blandt de ufaglærte unge i match 2 og 3 påbegynder 22% en uddannelse. Flere unge starter uddannelse efter krisen især blandt unge under 25 år Efter krisen starter flere unge i uddannelse end tidligere. Det gælder også blandt alle ufaglærte unge i befolkningen på Samsø. Det vil sige blandt ufaglærte unge, der enten starter uddannelse fra beskæftigelse, fra ledighed eller efter afslutning af forberedende uddannelse mv. I 2011 er der på Samsø således 27% flere ufaglærte unge i alderen år, der påbegynder en forberedende eller kompetencegivende uddannelse end i Der var i ufaglærte unge, der påbegyndte en uddannelse mod 15 i Det svarer til, at 12% af alle ufaglærte årige unge startede en uddannelse i 2011 mod 9% i Der er mangel på praktikpladser Mangel på praktikpladser udgør en udfordring i forhold til at få unge til at påbegynde og gennemføre en uddannelse. Både antallet af indgåede praktikaftaler og antallet af unge, der mangler en praktikplads har været svingende i Midtjylland de seneste par år, jf. figur 11 nedenfor. I Midtjylland mangler der i alt ca praktikpladser i december De midtjyske virksomheder har tilsammen godkendelser til oprettelsen af praktikpladser, hvoraf ca aktuelt er besat. Der er således formelt plads til ca yderligere praktikpladser, hvoraf blot hver tiende skal i spil for at løse den nuværende mangelsituation. På Samsø er der i december 2012 ingen unge, der mangler en praktikplads. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse

15 FIGUR 10: UDVIKLINGEN I HHV. ANTALLET AF INDGÅEDE PRAKTIKAFTALER OG ANTALLET AF PERSONER SOM MANGLER EN LÆREPLADS I MIDTJYLLAND jan-10 feb-10 mar-10 apr-10 maj-10 jun-10 jul-10 aug-10 sep-10 okt-10 nov-10 dec-10 jan-11 feb-11 mar-11 apr-11 maj-11 jun-11 jul-11 aug-11 sep-11 okt-11 nov-11 dec-11 jan-12 feb-12 mar-12 apr-12 maj-12 jun-12 jul-12 aug-12 sep-12 okt-12 nov-12 dec-12 Indgåede aftaler Kilde: Undervisningsministeriets databank og egne beregninger. Praktiksøgende Mange unge frafalder deres uddannelse især blandt ledige unge Det er en udfordring for ungeindsatsen, at mange unge falder fra deres uddannelse. Frafaldet i Midtjylland er desuden væsentligt større blandt de unge, der starter på en uddannelse fra dagpenge eller kontanthjælp, end hos de øvrige unge. Problemet er særlig stort i klyngen af kommuner med samme rammevilkår som Samsø, hvor 37% af de unge, der påbegyndte uddannelse efter et forløb på dagpenge eller kontanthjælp, frafalder deres uddannelse inden for et år. På Samsø påbegyndte ingen af de ufaglærte unge, der modtog kontanthjælp i september 2009 en uddannelse inden for et år. Derimod er der 3 unge ud af de 27 øvrige unge på Samsø, der er frafaldet deres uddannelse inden for et år. Det svarer til 11%, jf. figur 11. FIGUR 11: ANDEL AF DE UFAGLÆRTE UNGE, DER FRAFALDER DERES UDDANNELSE INDEN FOR ET ÅR 90% 80% 78% 70% 60% 50% 24% 26% 30% 31% 33% 35% 38% 40% 40% 42% 44% 40% 30% 37% 33% 10% 0% Samsø Nyborg Bornholm Haderslev Frh./Læsø Kalundborg Vordingborg Kontanthjælp og dagpenge Øvrige unge Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice og egne beregninger Anm.: Andelen af ufaglærte unge der frafalder deres uddannelse inden for et år. Opgjort for unge der har været på kontanthjælp eller dagpenge i september 2009, og som inden for et år er påbegyndt en uddannelse. Et uddannelsesforløb regnes for afbrudt, når personen er afmeldt uddannelsen. Guldborgsund Lolland Slagelse Norddjurs Randers Langeland Klynge Midtjylland Høj ledighed blandt nyuddannede De nyuddannede unge har langt større udfordringer med at få fodfæste på arbejdsmarkedet i dag i forhold til før krisen. Det er vigtigt, at beskæftigelsesindsatsen tidligt i ledighedsforløbet har fokus på at understøtte, at de nyuddannede så tidligt som muligt opnår erhvervstilknytning. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse

16 På Samsø har 25 unge gennemført en kompetencegivende uddannelse i løbet af 2010 og På Samsø er der en højere andel faglærte (80%) blandt de nyuddannede end i Midtjylland (49%). Blandt de nyuddannede unge på Samsø var knap hver fjerde (24%) ledig et halvt år efter afsluttet uddannelse. Ledigheden blandt nyuddannede unge på Samsø et halvt år efter afsluttet uddannelse er således næsten 5 gange højere efter krisen, end den var før krisen (5%). Ledigheden blandt de nyuddannede på Samsø falder efter en periode. Halvandet år efter uddannelsens afslutning er 12% dog fortsat ledige. Ledighed blandt nyuddannede er høj i alle midtjyske kommuner. Ledigheden blandt nyuddannede på Samsø er dog højere end gennemsnittet i hele Midtjylland, jf. figur 12. FIGUR 12: ANDELEN AF NYUDDANNEDE DER ER LEDIGE HHV. ½ ÅR, 1 ÅR OG 1½ ÅR EFTER AFSLUTTET UDDANNELSE. MÅLT BLANDT UNGE DER AFSLUTTEDE UDDANNELSE I HHV OG % 25% 24% Samsø 22% Midtjylland 15% 10% 5% 5% 5% 16% 12% 11% 10% 15% 4% 4% 12% 0% ½ år 1 år 1½ år ½ år 1 år 1½ år Uddannet i Uddannet i Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice og egne beregninger. Anm.: Personerne er år, når de afslutter deres uddannelse. Personer medtælles som ledige, hvis de er berørt af ledighed i løbet af én uge. Personer, der efter afsluttet uddannelse er fortsat i anden uddannelse, er frasorteret (målt som modtagelse af SU, SVU eller voksenlærlinge ydelse ½ år efter afsluttet uddannelse). Mange unge debuterer på kontanthjælp tidligt Det er centralt at bremse tilgangen til kontanthjælp blandt de unge. Unge, der har tidlig debut i kontanthjælpssystemet, kan fremadrettet have større problemer med at få en uddannelse eller opnå en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet end andre unge. På Samsø startede 5 unge voksenlivet på kontanthjælp i 2012, hvilket svarer til 25% af alle 18-årige. Det er en højere andel end i Midtjylland (11%). Blandt de unge, der modtog kontanthjælp som 18-årige, er der en langt større andel, som fem år senere modtager offentlig forsørgelse, end blandt de øvrige unge. Det er således 50% af de unge på Samsø, der debuterede tidligt på kontanthjælp i 2006 og 2007, der 5-6 år senere modtager offentlig forsørgelse. Blandt de unge på samme alder, der ikke debuterede tidligt på kontanthjælp, er det 11%, der modtager offentlig forsørgelse, jf. figur 13. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse

17 Derudover er der en markant lavere andel af de unge kontanthjælpsdebutanter, der er i uddannelse, end blandt de unge, der ikke debuterede på kontanthjælp. Samme mønster ses i Midtjylland, hvor en del af de tidlige kontanthjælpsdebutanter dog er i uddannelse, jf. figur 13. FIGUR 13: FORSØRGELSESTATUS I DECEMBER 2012 FOR UNGE 23- OG 24-ÅRIGE DER HHV. MODTOG ELLER IKKE MODTOG KONTANTHJÆLP SOM 18-ÅRIGE (I LØBET AF DERES 19. LEVEÅR) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 10% 0% 50% 51% 50% Samsø 38% 11% 24% 21% 55% Midtjylland Tidlig Ej-tidlig Tidlig Ej-tidlig kth-debut debut kth-debut debut Kilde: Beskæftigelsesministeriets analyseregister (DREAM) og egne beregninger Anm.: Uddannelse er SU/SVU og voksenlærlinge. Unge med løn under lærlingeforløb er placeret under job/selvforsørgelse. Bopæl er de unges bopæl som 18-årige. 37% 46% 17% Job/ selvforsørgelse Uddannelse Offentlig forsørgelse Aktive tilbud skal hjælpe unge i uddannelse Det er vigtigt, at beskæftigelsesindsatsen har fokus på at klargøre de unge til uddannelse og understøtte de unges uddannelsesvalg. På Samsø aktiveres de unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i 26% af tiden, jf. figur 14. Samsø har dermed en lavere aktiveringsgrad end både klyngen (33%) og Midtjylland (31%). Derudover modtager de ledige på Samsø i gennemsnit ca. 1,4 jobsamtaler per kvartal, hvilket er færre end i klyngen og i Midtjylland (begge ca. 1,6), jf. figur 14. FIGUR 14: AKTIVERINGSGRAD OG SAMTALEINTENSITET FOR UNGE DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPS- MODTAGERE Aktiveringsgrad 50% 45% Højere aktiveringsgrad Lavere samtaleintensitet Vordingborg Højere samtaleintensitet Højere aktiveringsgrad 40% Guldborgsund 35% 30% 25% Langeland Kalundborg Lolland Klynge Bornholm Haderslev Slagelse Midtjylland Randers Norddjurs Samsø Frh./Læsø Nyborg Lavere aktiveringsgrad Lavere aktiveringsgrad Lavere samtaleintensitet Højere samtaleintensitet 1,0 1,2 1,4 1,6 1,8 2,0 2,2 Samtaler per kvartal Kilde: DREAM, Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Samtaleintensiteten er beregnet pba. antal samtaler for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere delt med antallet af fuldtidspersoner på disse ydelser i Aktiveringsgraden er beregnet pba. antal fuldtidsaktiverede dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere delt med antallet af fuldtidspersoner på disse ydelser i BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse

18 Flere unge skal have en uddannelse Anbefalinger til indsatsen for at få unge i uddannelse eller job Anbefalinger Vejledning og brug af uddannelsespålæg til unge uden uddannelse, der ikke selv planlægger at påbegynde en uddannelse. Og opfølgning på de støtteaktiviteter, som den unge eventuelt er bevilget. Fokus på at bremse de unges tilgang til kontanthjælpssystemet. Herunder skal jobcentrene og UU samarbejde om en forebyggende indsats for de 15 til 17-årige, så de helt unge påbegynder en uddannelse i stedet for at overgå til kontanthjælp, når de fylder 18 år. Tidlig, aktiv indsats for de 18 til 19-årige, så de hurtigst muligt kommer fra offentlig forsørgelse og i uddannelse. Anvendelse af erfaringerne fra forsøgene med brobygningsforløb. Fokus på fastholdelse i uddannelse for de unge, som påbegynder en uddannelse f.eks. i form af mentorstøtte. Uddannelsesforberedende aktiviteter og praktikforløb i virksomhederne for ikkeuddannelsesparate unge. Inddragelse af den enkelte unge, så han/hun tager ansvar for sin job- eller uddannelsesplan. Prioritering af samarbejdet med alle relevante aktører omkring den unge. Samarbejde med virksomhederne om ordinære job, etablering af praktikpladser, lærlingepladser, voksenlærlingeaftaler, jobrotation, mentorordning mv. Tidlig og hyppig og aktiv kontakt med unge, der har gennemført en kompetencegivende uddannelse med fokus på job og jobåbningerne på arbejdsmarkedet. Yderligere inspiration til indsatsen kan findes på beskæftigelsesregionens hjemmeside BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse

19 FÆRRE PÅ FØRTIDSPENSION Det er et centralt mål med beskæftigelsesindsatsen at begrænse antallet af personer på førtidspension. Ministerens andet mål for 2014 er derfor: Mål for 2014 Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. Der er et stærkt fokus på førtidspensionsområdet, og der er i 2012 taget en række centrale initiativer for at understøtte, at færre personer førtidspensioneres. Det væsentligste initiativ er den nye førtids- og fleksjobreform, der sigter på, at indsatsen i kommunerne, med udgangspunkt i beskæftigelsesindsatsen, tilrettelægges tværfagligt og helhedsorienteret. Blandt andet indeholder reformen skærpede krav til den indsats, der skal gives til unge, før de kan tildeles førtidspension. Et andet initiativ er Brug for alle, der skal skabe positiv udvikling for gruppen af svagere kontanthjælpsmodtagere. Tilgangen til førtidspension er uændret på Samsø Der er 215 fuldtidspersoner på førtidspension på Samsø. Det svarer til 10,3% af befolkningen i den erhvervsaktive alder. Det er en højere andel end i både klyngen (9,8%) og i Midtjylland (7,1%). Det årlige antal nytilkendelser til førtidspension på Samsø er uændret på 9 nytilkendelser i hhv og De nye førtidspensionister på Samsø i 2012 udgør 0,4% af den årige befolkning. Det er en lavere andel end i klyngekommunerne (ca. 0,6%) såvel som i Midtjylland, jf. figur 15. FIGUR 15: ANDELEN AF BEFOLKNINGEN (16-64 ÅR) DER MODTAGER FØRTIDSPENSION I DECEMBER 2012, OG ANDELEN DER HAR FÅET TILDELT FØRTIDSPENSION I 2012 (NYTILGANGEN) Nytilgang i 2012 i pct. af befolkningen (16-64 år) 1,1% 1,0% 0,9% 0,8% 0,7% 0,6% 0,5% 0,4% Færre førtidspensionister Højere nytilgang Midtjylland Norddjurs Frh./Læsø Slagelse Klynge Randers Kalundborg Samsø Bornholm Nyborg Guldborgsund Vordingborg Flere førtidspensionister Højere nytilgang Langeland Lolland 0,3% Færre førtidspensionister Flere førtidspensionister Lavere nytilgang Haderslev Lavere nytilgang 0,2% 4% 6% 8% 10% 12% 14% 16% Andel af befolkningen (16-64 år) på førtidspension, dec Kilde: Danmarks Statistik, Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Antal på førtidspension er opgjort i fuldtidspersoner. Befolkningen er opgjort for årige ultimo BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse

20 Førtidspensionsreformen betyder, at personer under 40 år som hovedregel ikke længere kan tildeles førtidspension. Disse yngre personer skal derimod visiteres til ressourceforløb og fleksjob. Der må derfor forventes et betydeligt fald i tilgangen til førtidspension, som følge af at de under-40-årige visiteres til ressourceforløb frem for at få tilkendt førtidspension. Der må ligeledes forventes et fald i tilgangen til førtidspension blandt personer over 40 år, der også kan tildeles tværfaglige og helhedsorienterede ressourceforløb, hvis det vurderes, at øge chancerne for, at personen igen opnår en plads på arbejdsmarkedet. Hertil kommer, at flere vil blive omfattet af fleksjobordningen. På Samsø er 84% af de nye førtidspensionister i 2011 og 2012 over 40 år ifølge Ankestyrelsens opgørelse, mens 16% er under 40 år. Det betyder, at en stor del af potentialet for at begrænse tilgangen til førtidspension ligger blandt de over-40-årige. De største økonomiske gevinster kan dog hentes, hvis det lykkes at begrænse tilgangen til førtidspension blandt personer under 40 år, da disse personer ellers vil modtage førtidspension i mange år, før de når folkepensionsalderen. Sammenlignet med klyngen er potentialet umiddelbart mindre på Samsø, fordi andelen af nye førtidspensionister under 40 år er mindre på Samsø end i klyngen i 2012 (26%). På Samsø tilkendes de fleste førtidspension på baggrund af fysiske lidelser I Midtjylland er mere en halvdelen af de nye førtidspensioner baseret på en psykisk diagnose. Det er ikke tilfældet på Samsø, hvor kun 12% af de nye førtidspensioner skyldes psykiske lidelser. I Midtjylland er det især de yngre aldersgrupper, som får førtidspension som følge af psykiske lidelser. Konkret er det 73% af tilgangen blandt personer under 40 år, som skyldes psykiske diagnoser. På Samsø er cirka hver fjerde førtidspension i tilkendt på baggrund af sygdomme i bevægeapparatet. Og godt halvdelen skyldes andre sygdomme, herunder sygdomme i organer samt kræftsygdomme. FIGUR 16: TILGANGEN AF NYE FØRTIDSPENSIONISTER FORDELT EFTER PRIMÆR DIAGNOSE I % 12% 90% 80% Psykiske lidelser 24% 51% 70% 60% 50% 40% 30% 10% 0% 53% 19% 12% 10% Samsø Midtjylland Sygdomme i bevægeapparatet Anden sygdom Øvrige diagnoser Kilde: Tal fra Ankestyrelsen og egne beregninger Anm.: Kategoriseringen bygger på Ankestyrelsens kategorier. Anden sygdom dækker kategorierne Hjerte- og karsygdomme, Sygdomme i nervesystem og sanseorganer, Kræftsygdomme og Sygdomme i åndedrætsorganer. Øvrige diagnoser dækker kategorierne: Medfødte misdannelser, Ulykkestilfælde, vold mv., Social indikation og Øvrige diagnoser. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse

21 Nogle grupper har højere risiko for førtidspension end andre Nye førtidspensionister kommer som oftest fra en anden offentlig forsørgelsesydelse. I 2012 kom 3 af de nye førtidspensionister således fra kontanthjælp, der dermed er den største fødekilde til førtidspension på Samsø. Derudover kom 2 fra sygedagpenge og 2 fra ledighedsydelse, mens 1 ikke modtog offentlig forsørgelse i perioden umiddelbart før overgangen til førtidspension. For de udsatte kontanthjælpsmodtagere i match 3 viser indsatsen i Brug for alle, at det er muligt at motivere disse personer til fortsat at have et mål om at få et job. På Samsø har 55% af deltagerne i indsatsen eksempelvis deltaget i et beskæftigelsesrettet tilbud. Der er ofte tid til at modvirke, at førtidspension bliver sidste udvej I nogle tilfælde sker tilgangen til førtidspension efter en længere proces, mens der i andre tilfælde er tale om en mere pludselig opstået hændelse i form af eksempelvis ulykke eller sygdom. Blandt sygedagpengemodtagerne vil der ofte være tale om ulykke eller pludselig opstået eller længerevarende sygdom. Derimod vil der blandt en større del af kontanthjælpsmodtagerne være tale om et længere forløb, før det ender med førtidspension. Eksempelvis har 5 af de 6 personer på Samsø, som er tilgået førtidspension fra kontanthjælp i 2011 og 2012, været i job eller uddannelse fire år før tilkendelsen, jf. figur 17. Det viser, at der ofte vil være tid til at tilrettelægge en indsats, som skaber positive resultater. FIGUR 17: FORSØRGELSESSTATUS HHV. 1, 2, 3 OG 4 ÅR FØR TILGANG TIL FØRTIDSPENSION BLANDT PERSONER DER I 2011 ELLER 2012 TILGIK FØRTIDSPENSION FRA KONTANTHJÆLP PÅ SAMSØ 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 10% 17% 17% 17% 83% 17% 67% 17% 17% 50% 33% 17% 17% 17% 17% 67% 17% 17% 0% 4 år før 3 år før 2 år før 1 år før Ved tilkendelse Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Selvforsørgelse inkluderer uddannelse. Kontanthjælp match 3 Kontanthjælp match 2 Kontanthjælp match 1 Anden off.forsørgelse Selvforsørgelse BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse

22 Færre personer på førtidspension Anbefalinger til indsatsen for at begrænse tilgangen til førtidspension Anbefalinger Fokus på forebyggelse herunder særligt fokus på de under 40-årige. Fokus på kontanthjælpsmodtagere i match 3 og sygedagpengemodtagere i lange forløb, da risikoen for førtidspension er størst for disse grupper. Fokus på tilgangen til borgeren fokus på borgerens styrker frem for begrænsningerne. Inddragelse af den enkelte borger. Fokus på at skabe indhold og progression i ressourceforløbene. Fokus på mulighederne for fleksjob også af få timers varighed. Styrkelse af det tværfaglige samarbejde om en sammentænkt og helhedsorienteret indsats for den enkelte borger. Opfølgning på tværs af kommunens forvaltninger. Etablering af partnerskabsaftaler med virksomhederne om udplacering og opkvalificering på virksomhederne herunder etablering af virksomhedscentre og brug af mentorordninger. Yderligere inspiration til indsatsen kan findes på beskæftigelsesregionens hjemmeside BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse

23 LANGTIDSLEDIGHEDEN SKAL BEKÆMPES Et af de centrale mål for beskæftigelsesindsatsen er at bekæmpe langtidsledigheden. Langtidsledighed er en stor udfordring både for den enkelte ledige og for arbejdsmarkedet som helhed. Beskæftigelsesministerens tredje mål for 2014 er at bekæmpe langtidsledigheden. Mål for 2014 Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Langtidsledigheden på Samsø er faldende I det seneste år er antallet af langtidsledige på Samsø faldet med 27% til i alt 16 langtidsledige i december Faldet har været kraftigere blandt mænd end blandt kvinder. I det seneste år er langtidsledigheden blandt mænd faldet med 36%, mens den er faldet med 18% blandt kvinder. På Samsø udgør de langtidsledige 1,0% af arbejdsstyrken, hvilket er en lavere andel end i hele Midtjylland (1,6%). Dagpengemodtagernes ledighedsanciennitet Blandt de aktuelle dagpengemodtagere på Samsø har størstedelen modtaget dagpenge i under 1 år, jf. figur 18. Der er dog samtidig en gruppe dagpengemodtagere, der har modtaget dagpenge i en længere periode. På Samsø har 30 af dagpengemodtagerne samlet set modtaget dagpenge i over 1 år. Det svarer til 30% af alle dagpengemodtagere. FIGUR 18: DAGPENGEMODTAGERNES AKTUELLE ANCIENNITET PÅ SAMSØ FORDELT PÅ ALDER, DECEM- BER ½ år ½-1 år 1-1½ år 1½-2 år Over 2 år år år Over 54 år Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Personer der modtager a-dagpenge i uge 50 i Dagpengemodtagernes anciennitet er opgjort fra indplaceringstidspunktet i dagpengesystemet og frem til december For indplaceringstidspunkter før 1. juli 2010 er ancienniteten opgjort fra den. 1. juli 2010 og frem til december Ancienniteten er opgjort som antallet af uger, der tæller med i den samlede dagpengeperiode. Dvs. perioder, hvor der modtages dagpenge, feriedagpenge og de første 6 ugers sygdom fra a-dagpenge. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse