Salamanca Erklæringen og Handlingsprogrammet for Specialundervisning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Salamanca Erklæringen og Handlingsprogrammet for Specialundervisning"

Transkript

1 Forside Salamanca Erklæringen og Handlingsprogrammet for Specialundervisning Verdenskonference om Specialundervisning: Adgang og Kvalitet Salamanca, Spanien, juni 1994 Indhold Forord Indledning I. Nytænkning inden for specialundervisning II. Retningslinier for aktioner på nationalt plan A. Politik og organisation B. Skoleforhold C. Rekruttering og uddannelse af undervisningspersonale D. Eksterne støttetjenester E. Prioritetsområder F. Samfundsperspektiver G. Ressourcekrav III. Retningslinier for aktioner på regionalt og internationalt niveau Forord Mere end 300 repræsentanter fra 92 lande og 25 internationale organisationer mødtes i Salamanca, Spanien, fra den 7. til den 10. juni 1994 for at sætte gang i initiativet om Uddannelse for Alle. Man ville undersøge og diskutere de grundlæggende ændringer i tankegangen, som er nødvendige, for at skoler kan bruges af alle børn og særligt af dem med særlige uddannelsesmæssige behov. Konferencen var blevet til i et samarbejde mellem den spanske regering og UNESCO og havde samlet uddannelseseksperter, administratorer, politikere og specialister samt repræsentanter fra De forenede Nationer, de særlige udvalg herunder, andre internationale statslige organisationer, NGOer og finansieringsorganisationer. Konferencen vedtog SALAMANCA Erklæringen om Principper, Politik og Praksis for Specialundervisning og et Handlingsprogram. Karakteristisk for disse dokumenter er brugen af udtrykket inklusion og erkendelsen af behovet for at skabe "skoler for alle" - d.v.s. institutioner, der er til for alle, glæder sig ved forskellene, understøtter læreprocessen og tager (1 af 14) :57:39

2 hensyn til den enkeltes behov. De er et vigtigt element i bestræbelserne på at opnå Uddannelse for Alle og gøre skolerne mere effektive i uddannelsesmæssig henseende. Specialundervisning - et emne, der optager sindene både i Nord og Syd - kan ikke udvikles isoleret. Den må være en del af enhver overordnet uddannelsesstrategi, og helst et element i ethvert nyt socialpolitisk og økonomisk tiltag. Det kræver en større reform i det almindelige skolesystem. Disse dokumenter er udtryk for en global enighed om, i hvilken retning specialundervisningen skal bevæge sig i fremtiden. UNESCO er stolt over sin andel i denne konference og de vigtige beslutninger, der blev taget her. Alle involverede parter må nu tage udfordringerne op og arbejde på at sikre, at Uddannelse for Alle også rent faktisk betyder FOR ALLE, særligt for dem, der er mest sårbare og har mest brug for det. Fremtiden er ikke forudbestemt men formes af vore værdinormer, tanker og handlinger. Vores succes i de kommende år afhænger ikke så meget af, hvad vi gør som af, hvad vi opnår. Jeg håber, at alle læsere af dette dokument vil bidrage til at realisere Salamanca Konferencens anbefalinger ved at prøve at omsætte dens budskab i praksis inden for deres respektive ansvarsområder. Federico Mayor Salamanca erklæringen om principper, politik og praksis for specialundervisning Idet vi endnu engang BEKRÆFTER alle menneskers ret til uddannelse, sådan som den er nedfældet i Menneskerettighedserklæringen fra 1948, og idet vi fornyer løftet fra verdenssamfundet ved Verdenskonferencen om Uddannelse for Alle i 1990 om at sikre alle uanset individuelle forskelle denne ret, idet vi REFERERER til de mange FN-resolutioner om dette emne, sidst FNs Standardregler om Lige Muligheder for Mennesker med Handicap fra 1993, som opfordrer landene til at sikre, at uddannelse for mennesker med handicap er en del af det almindelige uddannelsessystem, idet vi med tilfredshed KONSTATERER det stigende engagement hos regeringer, rådgivningsorganer, lokalforeninger og forældreorganisationer og særligt hos handicaporganisationerne i at søge at forbedre adgangen til uddannelse for mennesker med særlige endnu ikke opfyldte behov; og idet vi ANERKENDER som bevis på dette engagement den aktive deltagelse i denne Verdenskonference af mange højtstående regeringsrepræsentanter, særorganisationer og tværnationale organisationer 1. Bekræfter vi, deltagerne i Verdenskonferencen om Specialundervisning, som repræsenterer 92 lande og 25 internationale organisationer, og som er forsamlet her i Salamanca, Spanien, fra den 7. til den 10. juni 1994, hermed vores fulde tilslutning til Uddannelse for Alle, idet vi erkender den enorme betydning af at kunne tilbyde uddannelse til børn, unge mennesker og voksne med særlige uddannelsesmæssige behov i det ordinære uddannelsessystem, og vi tiltræder endvidere hermed Handlingsprogrammet for Specialundervisning, for at de bestemmelser og anbefalinger, der er indeholdt heri, kan tjene som inspiration for landene og organisationerne. 2. Vi tror på og erklærer hermed at: alle børn har en grundlæggende ret til uddannelse og skal have mulighed for at opnå og opretholde et acceptabelt læringsniveau, ethvert barn har unikke egenskaber, interesser, evner og læringsbehov, uddannelsessystemer og uddannelsesforløb skal indrettes og iværksættes på en sådan måde, at de tager hensyn til de store forskelle i egenskaber og behov, de, der har særlige uddannelsesmæssige behov, skal have adgang til almindelige skoler, som skal være i stand til at imødekomme deres behov ved at anvende en pædagogik, der er centreret omkring det enkelte barn, almindelige skoler, som har denne inklusive orientering, er det mest effektive middel til (2 af 14) :57:39

3 at bekæmpe diskrimination, skabe trygge fællesskaber, bygge det inklusive samfund og opnå uddannelse for alle; desuden giver de langt de fleste børn en ordentlig uddannelse og forøger dermed hele uddannelsessystemets effektivitet og ressourceudnyttelse. 3. Vi opfordrer indtrængende alle lande til at: give den højeste politiske og økonomiske prioritet til bestræbelserne på at forbedre deres uddannelsessystemer, så de bliver for alle børn uanset individuelle forskelle eller vanskeligheder, vedtage ved lov eller i hvert fald tage politisk beslutning omat anvende princippet om inklusiv uddannelse og indskrivealle børn i almindelige skoler, medmindre der måtte være tungtvejende grunde til ikke at gøre det, udvikle demonstrationsprojekter og understøtte udvekslinger med lande, som har erfaring med inklusive skoler, oprette decentraliserede og deltagerstyrede systemer til at planlægge, overvåge og evaluere uddannelsestilbud til børn og voksne med særlige uddannelsesmæssige behov, opmuntre og fremme forældres, lokalsamfunds og handicaporganisationers deltagelse i planlægning af og beslutninger om specialundervisning intensivere arbejdet med tidlig identificering og intervenering og med de erhvervsuddannelsesmæssige aspekter af inklusiv uddannelse, sikre, at nye læreruddannelser, både egentlig uddannelse og efteruddannelse, også tager højde for specialundervisning i inklusive skoler. 4. Vi appellerer også til det internationale samfund; og vi opfordrer særligt: lande med internationale samarbejdsprogrammer og internationale økonomiske støtteprogrammer, særligt sponsorerne af Verdenskonferencen om Uddannelse for Alle, De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur (UNESCO), De Forenede Nationers Børneorganisation (UNICEF), De Forenede Nationers Udviklingsprogram (UNDP), og Verdensbanken: til at understøtte tanken om inklusiv skolegang og til at støtte udviklingen af specialundervisning som en naturlig del af alle uddannelsesprogrammer; De Forenede Nationer og de dertil knyttede organisationer, særligt Den Internationale Arbejderorganisation (ILO), Verdenssundhedsorganisationen (WHO), UNESCO og UNICEF: til at forøge deres bidrag til teknisk samarbejde og intensivere deres samarbejde og dannelsen af netværk for at opnå en mere effektiv støtte til en udvidet og integreret specialundervisning; NGOer, som har indflydelse på den nationale planlægning og udbydere af serviceydelser - til at styrke deres samarbejde med officielle nationale organisationer og intensivere deres voksende engagement i planlægning, implementering og evaluering af inklusive uddannelsestilbud i specialundervisningen; UNESCO, som De forenede Nationers uddannelsesorganisation: til at sikre, at specialundervisning er en del af alle diskussioner, som omhandler uddannelse for alle i forskellige fora, til at sikre sig støtte fra lærernes organisationer i sager, der vedrører en forbedring af læreruddannelsen med hensyn til specialundervisningstilbud, til at appellere til det akademiske miljø om at styrke forskning og samarbejde og til at (3 af 14) :57:39

4 oprette regionale informations- og dokumentationscentre; og derudover fungere som clearingcentral for sådanne aktiviteter og for udbredelse af kendskabet til konkrete resultater og fremskridt i forhold til denne Erklæring på nationalt niveau, til at fremskaffe økonomiske midler ved inden for rammerne af den næste planlægningsperiode ( ) at skabe et udvidet program for inklusive skoler og lokalsamfundsbaserede projekter, som gør det muligt at gennemføre pilotprojekter, der viser nye veje for disseminering og at udvikle metoder til at måle behovet for og udbudet af specialundervisning. 5. Til slut vil vi gerne udtrykke vores varme anerkendelse over for den spanske regering og over for UNESCO for tilrettelæggelsen af Konferencen, og vi opfordrer dem indtrængende til ikke at spare nogen anstrengelser for at gøre verdenssamfundet opmærksom på denne Erklæring og det medfølgende Handlingsprogram, særligt i så betydningsfulde fora som Verdenskonferencen for Social Udvikling (København, 1995) og Verdenskonferencen for Kvinder (Beijing, 1995). Vedtaget ved akklamation i byen Salamanca, Spanien, den 10. juni Indledning 1. Dette Handlingsprogram for specialundervisning blev vedtaget af Verdenskonferencen om Specialundervisning, som var arrangeret af den spanske regering i samarbejde med UNESCO, og som blev afholdt i Salamanca fra den 7. til den 10. juni Formålet med handlingsprogrammet er at forsøge at få indflydelse på den politik og de tiltag, der udformes af regeringer, internationale organisationer, nationale hjælpemiddelinstitutter, NGOer og andre organisationer i forbindelse med Salamanca Erklæringen om Principper, Politik og Praksis for Specialundervisningen. Handlingsprogrammet trækker i vid udstrækning på de deltagende landes nationale erfaringer men også på resolutioner, anbefalinger og publikationer fra De Forenede Nationer og andre tværnationale organisationer og særligt på Standardreglerne om Ligestilling for Mennesker med Handicap. Den bygger også på de forslag, retningslinier og anbefalinger, som blev resultatet af de fem regionale seminarer, der blev afholdt som forberedelse til Verdenskonferencen. 2. Alle børns ret til uddannelse er nedfældet i Menneskerettighedserklæringen og blev endnu engang bekræftet ved Verdenskonferencen om Uddannelse for Alle. Ethvert menneske med handicap har ret til at realisere egne ønsker om uddannelse, for så vidt det overhovedet er muligt. Forældre har en naturlig ret til at blive spurgt til råds om den uddannelse, der passer bedst til deres børns behov, situation og ambitioner. 3. Det overordnede princip, som præger dette Handlingsprogram, er, at skolerne bør være i stand til at modtage alle børn uanset deres fysiske, intellektuelle, sociale, følelsesmæssige, sproglige situation. Dette gælder både handicappede og særligt begavede børn, gadebørn, børnearbejdere, børn på afsidesliggende steder og børn i nomadebefolkninger, børn i sproglige, etniske eller kulturelle minoriteter og børn i andre marginaliserings- eller udstødningstruede områder eller grupper. Disse forudsætninger skaber en række forskellige krav til skolesystemerne. I dette Handlingsprogram refererer udtrykket "særlige uddannelsesmæssige behov" til alle de børn og unge, som har særlige behov på grund af handicap eller indlæringsvanskeligheder. Mange børn har indlæringsvanskeligheder og dermed særlige uddannelsesmæssige behov på et eller andet tidspunkt i løbet af deres skoletid. Skolerne bliver nødt til at finde metoder til at undervise alle børn også dem, der har alvorlige vanskeligheder og handicap. Der er i stigende grand konsensus om, at børn og unge med særlige uddannelsesmæssige behov skal indgå i de uddannelsesprogrammer, som er lavet for børn i almindelighed. Dette har ført til ideen om den inklusive skole. Den inklusive skole er indstillet på at møde udfordringen med at udvikle en børne-centreret pædagogik, som er i stand til at undervise/uddanne alle børn også svært handicappede børn. Værdien af sådanne skoler ligger ikke bare i, at de er i stand til at give alle børn kvalitet i uddannelsen; etableringen af dem er et vigtigt skridt i kampen for at ændre diskriminerende holdninger, for at skabe rigtige fællesskaber og for at udvikle det inklusive samfund. En forandring i det sociale perspektiv er af afgørende betydning. Samfundet har alt for længe optrådt diskriminerende over for mennesker med handicap, fordi man har fokuseret på deres funktionshæmninger i stedet for på deres potentiale. 4. Specialundervisning er baseret på velunderbyggede solide pædagogiske principper, som alle børn kan få glæde af. Den går ud fra, at det er helt normalt, at mennesker er forskellige, og at læring derfor også må tilpasses det enkelte barns behov, i stedet for at barnet skal tilpasses på (4 af 14) :57:39

5 forhånd fastlagte antagelser med hensyn til læreprocessens hastighed og natur. En børnecentreret pædagogik er til gavn for alle elever og derfor også for samfundet som helhed. Erfaringen har vist, at specialundervisning i vid udstrækning kan reducere frafaldet og omgængeriet, der er væsentlige faktorer i mange uddannelsessystemer og samtidigt sikre et højere gennemsnitsniveau for gennemførelse. En børne-centreret pædagogik kan medvirke til at undgå ressourcespild og desillusionering, som kun alt for ofte er resultatet af halvdårlig undervisning og en "alle skal lære det samme" holdning til uddannelse. Børne-centrerede skoler er desuden træningscentre for et menneske-centreret samfund, der respekterer alle menneskers særlige karakteristika og værdighed. 5. Dette Handlingsprogram indeholder følgende kapitler: I. Nytænkning inden for specialundervisning II. Retningslinier for aktioner på nationalt plan A. Politik og organisation B. Skoleforhold C. Rekruttering og uddannelse af undervisningspersonale D. Eksterne støttetjenester E. Prioritetsområder F. Samfundsperspektiver G. Ressourcekrav III. Retningslinier for aktioner på regionalt og internationalt niveau I. Nytænkning indenfor specialundervisning 6. Socialpolitikken har i de sidste par årtier drejet sig om at fremme integration og aktiv medvirken og bekæmpe eksklusion. Inklusion og aktiv medvirken er væsentlige for menneskelig værdighed og for at kunne nyde og praktisere menneskerettighederne. Inden for uddannelsesområdet afspejler denne tendens sig i udviklingen af strategier, der forsøger at realisere ægte ligestilling. Erfaringerne fra mange lande viser, at integration af børn og unge med særlige uddannelsesmæssige behov bedst opnås i inklusive skoler, som henvender sig til alle børn i lokalområdet. Det er inden for denne kontekst, at børn med særlige uddannelsesmæssige behov opnår det bedst mulige uddannelsesmæssige resultat og social integration. Men selv om inklusive skoler er de ideelle rammer for at opnå lige muligheder og fuld deltagelse, så er succesen afhængig af den samlede indsats, ikke bare fra lærernes og øvrigt skolepersonales side, men også fra kammeraterne, forældrene, familierne og frivil- lige. En afgørende ændring af sociale institutioner er ikke bare en teknisk opgave; den afhænger først og fremmest af enkeltindividers holdninger, engagement og gode vilje, de enkeltindivider, som udgør samfundet. 7. Det grundlæggende princip i den inklusive skole er, at alle børn så vidt muligt skal gennemgå læreprocessen sammen, uanset hvilke vanskeligheder de måtte have at slås med, og uanset hvor forskellige de er. Inklusive skoler skal erkende og leve op til deres elevers forskellige behov, de skal kunne klare både forskellige måder at lære på og forskellige indlæringstakter, og de skal sikre, at alle får kvalitet i uddannelsen ved at tilbyde et passende undervisningsindhold, forskellige undervisningsformer, undervisningsstrategier, ressourcebrug og samarbejde med lokalsamfundet. Der skal være en hel række former for støttetjenester for at kunne klare de mange forskellige særlige behov, man møder på alle skoler. 8. I inklusive skoler skal børn med særlige uddannelsesmæssige behov kunne få al den ekstra støtte, de har behov for, for at kunne få en ordentlig uddannelse. Inklusiv skolegang er det mest effektive middel til at skabe solidaritet mellem børn med særlige behov og deres jævnaldrende. At flytte børn permanent til specialskoler - eller specialklasser eller særlige afsnit inden for en skole - skal være undtagelsen, som kun kan anbefales i de få tilfælde, hvor det klart er demonstreret, at undervisning i almindelige klasser ikke opfylder et barns uddannelsesmæssige eller sociale behov, eller når hensynet til barnet eller andre børn kræver det. 9. Situationen med hensyn til specialundervisning varierer meget fra land til land. Der er f.eks. lande, som har veletablerede specialskolesystemer for børn med særlige forudsætninger. Sådanne specialskoler kan være en værdifuld ressource i udviklingen af inklusive skoler. De ansatte på disse specialinstitutioner besidder den nødvendige ekspertise til hurtig identifikation og intervention over for børn med handicap. Specialskoler kan også fungere som trænings- og ressourcecentre for de ansatte på almindelige skoler. Og endelig kan specialskoler eller - (5 af 14) :57:39

6 enheder i inklusive skoler fortsætte med at tilbyde særligt tilpasset undervisning til det relativt lille antal børn med handicap, som ikke kan undervises i almindelige klasser eller skoler. Investeringer i allerede bestående specialskoler skal tilpasses deres nye og udvidede opgave med at yde professionel støtte til almindelige skoler, så de kan opfylde særlige uddannelsesmæssige behov. Speciallærere kan yde et vigtigt bidrag til almindelige skoler ved at tilpasse undervisningsindhold og metoder til de enkelte elevers behov. 10. Lande, som kun har få eller ingen specialskoler, bør i almindelighed koncentrere anstrengelserne om at udvikle inklusive skoler og de særlige tjenester, som er nødvendige for at kunne undervise det store flertal af børnene - og særligt bør de koncentrere sig om at give lærere indblik i specialundervisning og at etablere ressourcecentre, som har tilstrækkeligt med personale og udstyr til at kunne yde skolerne støtte. Erfaringerne - især fra udviklingslandene - viser, at de høje omkostninger ved specialskolerne i praksis betyder, at kun en lille del af eleverne, ofte en byelite, har fordel af dem. Og derfor har hovedparten af elever med særlige behov, især i landdistrikterne, ingen mulighed for særlig støtte overhovedet. Faktisk regner man med, at under 1% af børn med særlige uddannelsesmæssige behov i udviklingslandene overhovedet deltager i undervisning. Desuden mere end antyder erfaringerne, at inklusive skoler, som er for alle børn i lokalsamfundet, har størst succes med at få støtte fra det omgivende samfund og med at finde spændende og innovative måder at bruge de begrænsede ressourcer på. 11. Uddannelsesplanlægning på regeringsplan bør koncentrere sig om uddannelse for alle mennesker, i alle egne af det pågældende land og under alle økonomiske forudsætninger i både offentlige og private skoler. 12. Fordi kun relativt få børn med handicap hidtil har haft adgang til uddannelse, og dette gælder især i verdens udviklingsområder, er der millioner af voksne med handicap, som ikke engang har den mest basale grundskoleuddannelse. Der kræves derfor en virkelig indsats for gennem voksenundervisningsprogrammer at lære mennesker med handicap grundlæggende færdigheder som at læse, regne og skrive. 13. Det er især vigtigt at erkende, at kvinder ofte er blevet dobbelt diskrimineret, idet de oven i deres handicap også har været udsat for kønsdiskriminering. Kvinder og mænd bør have den samme indflydelse på udformningen af uddannelsesprogrammer og de samme muligheder for at udnytte dem. Der bør gøres en særlig indsats for at fremme pigers og kvinders deltagelse i uddannelsesprogrammer. 14. Dette Handlingsprogram er tænkt som en generel vejledning til planlægning af aktioner inden for specialundervisning. Det kan selvfølgelig ikke tage hensyn til de forskelligartede forhold, man møder rundt om i verdens regioner og lande og skal derfor tilpasses lokale behov og omstændigheder. For at være effektivt, skal det suppleres med nationale, regionale og lokale handlingsplaner, som er inspireret af en politisk og folkelig vilje til at opnå uddannelse for alle. II. Retningslinier for aktioner på nationalt niveau A. Politik og organisation 15. Integreret uddannelse og lokalsamfunds-baseret rehabilitering, som supplerer og gensidigt understøtter hinanden, er to måder at hjælpe mennesker med særlige behov på. Begge bygger på principperne om inklusion, integration og aktiv medvirken, og de repræsenterer veldokumenterede og omkostnings-effektive måder at fremme adgangsligestilling på for dem, der har særlige uddannelsesmæssige behov som et led i de nationale bestræbelser på at opnå uddannelse for alle. Landene opfordres hermed til at overveje følgende aktioner for uddannelsespolitik og organiseringen af det nationale uddannelsessystem. 16. Lovgivningen skal anerkende princippet om lige muligheder for børn, unge og voksne med handicap i grundskole, overbygning og videregående uddannelse, så vidt muligt i integrerede institutioner. 17. Parallellovgivning og supplerende lovgivning skal vedtages inden for sundhedsvæsen, socialvæsen, erhvervsuddannelse og beskæftigelse for at understøtte og effektivisere uddannelseslovgivningen. 18. Uddannelsespolitik på alle niveauer, fra nationalt til lokalt, skal foreskrive, at et barn med handicap skal indskrives på den lokale skole, d.v.s. den skole, som barnet ville have gået i, hvis det ikke havde været handicappet. Undtagelser til denne regel må kun forekomme ud fra (6 af 14) :57:39

7 den enkelte sags præmisser, altså kun hvor en specialskole eller en specialinstitution er det eneste, der kan opfylde det enkelte barns behov. 19. At undervise alle børn med handicap inden for det "ordinære" system må være en naturlig del af de nationale planer for at opnå uddannelse for alle. Selv i de helt særlige tilfælde, hvor børn anbringes i specialskoler, behøver deres uddannelse ikke nødvendigvis være segregeret. Deltidsundervisning på almindelige skoler skal understøttes. Der må også afsættes de nødvendige midler til at sikre, at unge og voksne med særlige behov har adgang til gymnasiale og videregående uddannelser og til særlige undervisningsprogrammer. Der må fokuseres særligt på at sikre piger og kvinder med handicap lige muligheder med hensyn til adgang. 20. Man bør særligt være opmærksom på svært handicappede eller multi-handicappede børn og unge. De har samme ret som alle andre i samfundet til at opnå maksimal uafhængighed som voksne og må derfor have ret til at udnytte deres fulde uddannelsespotentiale. 21. Uddannelsespolitik skal altid tilgodese individuelle forskelle og forhold. F.eks. skal betydningen af tegnsprog som kommunikationsmiddel blandt døve anerkendes fuldt ud, og der skal træffes foranstaltninger til, at alle døve får adgang til uddannelse på deres nationale tegnsprog. Det kan godt være, at døves og døv/blindes uddannelse på grund af deres særlige kommunikative behov bedst kan varetages af specialskoler eller specialklasser og af afdelinger på ordinære skoler. 22. Lokalsamfunds-baseret rehabilitering må udvikles som en del af den globale strategi med at understøtte omkostnings-effektiv uddannelse for mennesker med særlige uddannelsesmæssige behov. Lokalsamfunds-baseret rehabilitering skal ses som et særligt tiltag fra lokalsamfundets side til at opnå rehabilitering, lige muligheder og social integration for alle mennesker med handicap; den tilvejebringes ved et samarbejde mellem mennesker med handicap, deres familier og fællesskaber og relevante uddannelsesinstitutioner, sundhedsvæsen, erhvervsskoler og socialvæsen. 23. Både politik og økonomi skal understøtte og fremme udviklingen af inklusive skoler. Barrierer, som hindrer flytning fra specialskoler til almindelige skoler, skal fjernes, og der skal oprettes et fælles administrativt system. Udviklingen henimod inklusion skal nøje følges ved indsamling af statistisk materiale, som viser, hvor mange elever med handicap, der har gavn af ressourcer, ekspertbistand og udstyr, som er beregnet på specialundervisning og hvor mange elever med særlige uddannelsesmæssige behov, der går på almindelige skoler. 24. Koordinering mellem uddannelsesvæsenet og sundhedsvæsenet, arbejdsformidlingen og socialvæsenet skal styrkes på alle niveauer for at skabe konvergens og komplementaritet. Planlægning og koordinering skal også se på den faktiske og potentielle rolle, halvoffentlige organisationer og NGOer kan spille. Der skal gøres en særlig indsats for at skabe samfundsopbakning til at opfylde specialundervisnings- behov. 25. Nationale myndigheder har ansvaret for at føre kontrol med eksterne midler, som tilføres specialundervisning, og sammen med deres internationale partnere at sikre, at den passer med national prioritering og politik for at opnå uddannelse for alle. Bilaterale og multilaterale hjælpetjenester skal nøje følge national politik med hensyn til specialundervisning, når de planlægger og implementerer uddannelsesprogrammer og andre beslægtede områder. B. Skoleforhold 26. Udviklingen af inklusive skoler, der er for alle slags elever i både byer og landdistrikter, kræver: formulering af en klar og overbevisende politik, der går på inklusion og tilstrækkelige økonomiske midler - en effektiv oplysningskampagne for at bekæmpe fordomme og skabe velfunderede og positive holdninger - et omfattende informations- og efteruddannelsesprogram for personale og oprettelse af de nødvendige støttetjenester. Ændringer i alle de efterfølgende aspekter af skolesystemet og mange andre er nødvendige, for at inklusive skoler kan fungere optimalt: læse-plansindhold, bygninger, skolestyrelser, pædagogik, bedømmelsesplaner, personalesammensætning, skoleetik og aktiviteter uden for undervisningen. 27. De fleste af de påkrævede forandringer har ikke udelukkende noget at gøre med inklusion af børn med særlige uddannelsesmæssige behov. De er en del af en større reform af uddannelsessystemet, som er nødvendigt for at højne kvaliteten og opnå et generelt højere læringsniveau for alle børn. Verdenserklæringen om Uddannelse for Alle understregede nødvendigheden af en børne-centreret pædagogik for at opnå tilfredsstillende uddannelse for alle børn. Indførelsen af mere fleksible systemer, som i højere grad tager hensyn til det enkelte barns behov, vil bidrage til barnets uddannelsesmæssige succes og inklusion. Efterfølgende retningslinier fokuserer på vigtige overvejelser i forbindelse med integration af børn med særlige uddannelsesmæssige behov i inklusive skoler. (7 af 14) :57:39

8 Fleksibilitet i læseplanen 28. Læseplanerne skal tilpasses børnenes behov, ikke omvendt. Skolerne skal derfor sørge for valgmuligheder inden for læseplanerne, så de passer til alle børn uanset deres forskellige evner og interesser. 29. Børn med særlige uddannelsesmæssige behov skal have ekstra undervisning inden for de almindelige læseplaner, de skal ikke have særlige læseplaner. Princippet må her være at sørge for, at alle børn får den samme uddannelse og at give ekstra hjælp og støtte til de børn, der har behov for det. 30. Tilegnelse af kundskaber er ikke bare et spørgsmål om formel og teoretisk undervisning. Uddannelsesindholdet skal være af høj standard og tilpasset det enkelte barns behov, så barnet kan udvikle sig frit. Undervisningen skal bygge på elevernes egne erfaringer og på praktiske forhold for at fremme børnenes motivation. 31. For at kunne følge det enkelte barns fremskridt må bedømmelsesmetoder tages op til fornyet overvejelse. Evaluering af udviklingen skal inkorporeres i den almindelige uddannelsesproces for at holde elever og lærere løbende underrettet om de indlæringsmæssige fremskridt og for at kunne identificere problemer og hjælpe eleverne med at løse dem. 32. Børn med særlige uddannelsesmæssige behov skal have en række forskellige støttemuligheder til rådighed, fra en lille smule hjælp i den almindelige klasse til særlige undervisningsprogrammer inden for skolens rammer og hjælp fra specialundervisningslærere og eksternt støttepersonale, hvor det er nødvendigt. 33. Passende og overkommelig teknologi skal anvendes, når det er nødvendigt for at forøge chancerne for gode resultater i skolen og for at støtte kommunikationen, mobiliteten og indlæringen. Tekniske hjælpemidler kan bruges mest økonomisk og effektivt, hvis de er samlet på et centralt sted i hvert område, hvor der er ekspertbistand til at tilpasse hjælpemidler til individuelle behov og til at sikre vedligehold. 34. Viden skal opbygges, og der skal forskes på nationalt og regionalt niveau for at udvikle passende støtteteknologi til specialundervisning. Lande, der har ratificeret Firenze Aftalen, skal opfordres til at bruge denne til at fremme fri cirkulation af materiale og udstyr til mennesker med handicap. Samtidigt opfordres lande, som ikke har tilsluttet sig Aftalen, til at gøre det for at fremme fri cirkulation af tjenester og materialer af uddannelsesmæssig og kulturel art. Skoleledelse 35. Lokale administratorer og skoleledere kan spille en vigtig rolle ved at gøre skolerne mere lydhøre over for børn med særlige uddannelsesmæssige behov, hvis de får de nødvendige beføjelser og tilstrækkelig uddannelse til at gøre det. De bør opfordres til at udvikle mere fleksible ledelsessystemer, omfordele undervisningsressourcer, gøre læringsmulighederne mere varierede, mobilisere børnenes indbyrdes hjælp, tilbyde støtte til elever, der har problemer og udvikle tætte relationer til forældre og lokalsamfund. Vellykket skoleledelse afhænger af lærernes og de øvrige ansattes aktive og kreative medvirken og udvikling af effektivt samarbejde og teamwork for at kunne imødekomme elevernes behov. 36. Skoleledere har et særligt ansvar for at skabe positive holdninger i hele skolemiljøet og for at organisere et effektivt samarbejde mellem støttepersonalet og de lærere, der underviser i en klasse. Passende støtte og præcis rollefordeling for alle dem, der er med i uddannelsesprocessen, skal besluttes i samråd og ved forhandling. 37. Enhver skole skal være at betragte som en enhed, som kollektivt er ansvarlig for hver eneste elevs succes eller fiasko. Uddannelses-teamet og ikke den enkelte lærer skal dele ansvaret for specialundervisningen. Forældre og frivillige skal opfordres til at deltage aktivt i skolearbejdet. Men lærerne spiller en vigtig rolle som organisatorer af uddannelsesprocessen, hvor de støtter børnene ved at bruge forhåndenværende ressourcer både i og uden for klasselokalet. Information og forskning 38. Kendskab til eksempler på god praksis kan være en hjælp til at forbedre undervisning og læring. Information om relevant forskning kan også være værdifuld. Erfaringscentre og oprettelsen af dokumentationscentre skal støttes på nationalt niveau og adgang til informationskilder udvides. 39. Specialundervisning skal integreres i forsknings- og udviklingsprogrammer hos centre for forskning og læseplansudvikling. Der bør her særligt fokuseres på handlingsforskning i innovative undervisnings- og læringsstrategier. Lærere skal deltage aktivt både i selve (8 af 14) :57:39

9 handlingen og i de overvejelser, sådanne undersøgelser giver anledning til. Der skal også iværksættes pilot-projekter og grundige studier for at fremme beslutningsprocessen og fastlægge rammerne for fremtidige aktioner. Disse eksperimenter og studier kan udføres i et samarbejde mellem flere lande. C. Rekruttering og uddannelse af undervisningspersonale 40. En rimelig uddannelse af alt undervisningspersonale er et meget vigtigt element i udviklingen henimod inklusive skoler. Desuden erkendes i stigende grad betydningen af at rekruttere lærere med handicap, som kan tjene som identifikationsmodeller for børn med handicap. Følgende aktioner kan iværksættes. 41. Læreruddannelserne skal give alle lærerstuderende et positivt billede af handicap og derved udvikle forståelsen for, hvad man kan opnå i skoler med passende lokale støttetjenester. Den viden og de færdigheder, der kræves, er hovedsageligt god undervisning, evne til at identificere særlige behov, tilpasning af læseplanen, brug af støtteteknologi, individualisering af undervisningsmetoderne, så de passer til mange slags evner o.s.v. I lærerpraktikskoler skal der lægges særlig vægt på at opmuntre lærerne til at udøve deres metodefrihed og bruge deres evner til at tilpasse læseplaner og undervisning til elevernes behov og til at samarbejde med specialister og forældre. 42. De evner, som er nødvendige for at imødekomme specialundervisningsbehov, skal inddrages ved bedømmelsen af studiekompetence og til lærereksamen. 43. Det er uhyre vigtigt, at der udarbejdes skriftligt materiale og arrangeres seminarer for lokale administratorer, tilsynsførende, ledende lærere og overlærere for at udvikle deres evne til at være foregangsmænd inden for dette område og til at støtte og oplære mindre erfarent personale. 44. Men den største udfordring ligger i at organisere efteruddannelse for alle lærere, når man samtidigt skal tage hensyn til de meget forskellige og ofte meget vanskelige forhold, de arbejder under. Efteruddannelse skal så vidt muligt ske på skoleniveau ved interaktion med uddannere og understøttes ved fjernundervisning og andre selvstudieteknikker. 45. For at sikre komplementaritet og mobilitet kan en uddannelse som lærer i specialundervisning kun betragtes som en ekstra kvalifikation, hvis den er en integreret del af eller følger efter en uddannelse og praktisk erfaring som almindelig lærer. 46. Der må ske en holdningsændring til uddannelsen af specialundervisningslærere, så den bedømmes ud fra de muligheder, den giver læreren for at arbejde i forskellige regier og for at spille en central rolle i specialundervisningsprogrammer. En ikke-kategorisk tilgang, som omfatter alle former for handicap skal udvikles som en fælles kerne i uddannelsen forud for yderligere specialisering inden for det ene eller det andet handicapområde. 47. Universiteterne har en stor rolle som rådgivere i processen for at udvikle specialundervisning, særligt med hensyn til forskning, evaluering, uddannelse af instruktører og udformning af uddannelsesprogrammer og -materialer. Samarbejde via Internettet mellem universiteter og højere læreanstalter i industrilandene og landene i den 3. verden skal fremmes. Det er meget vigtigt på denne måde at sammenkoble forskning og uddannelse. Det er også vigtigt aktivt at involvere mennesker med handicap i forskning og uddannelse for at sikre, at deres synsvinkler bliver fuldt tilgodeset. 48. Et tilbagevendende problem i uddannelsessystemer, selv i dem, der tilbyder elever med handicap udmærkede vilkår, er manglen på identifikationsmodeller for sådanne elever. Specialundervisningselever har brug for muligheder for at komme i kontakt med voksne med handicap, som har haft succes, så de kan skabe deres egen livsstil og bygge deres forhåbninger og ambitioner på realistiske forventninger. Samtidig skal elever med handicap undervises i og se praktiske eksempler på, at mennesker med handicap både kan og vil spille en rolle i samfundslivet, så de selv kan medvirke til at udforme den politik, som vil spille en rolle for dem senere i livet. Uddannelsessystemer skal derfor prøve at rekruttere lærere og andet undervisningspersonale med handicap til specialundervisningen og skal derudover også forsøge at inddrage andre succesrige mennesker med handicap. D. Eksterne støttetjenester 49. Tilstedeværelsen af støttetjenester er af afgørende betydning for, at en inklusiv uddannelsespolitik skal lykkes. For at sikre at eksterne støttetjenester er til rådighed på alle niveauer for børn med særlige uddannelsesmæssige behov skal de uddannelsesansvarlige være opmærksomme på følgende. (9 af 14) :57:39

10 50. Støtte til almindelige skoler kan leveres både af læreruddannelsesinstitutioner og af ansatte på specialskoler. Disse skal i stigende grad bruges som ressource-centre for almindelige skoler, fordi de yder direkte støtte til børn med særlige uddannelsesmæssige behov. Både uddannelsesinstitutioner og specialskoler kan give adgang til særligt udstyr og materiale og kan give kvalifikationer inden for undervisningsstrategier, som ikke forekommer i almindelige klasser. 51. Ekstern støtte fra ressource-personer fra forskellige organisationer, afdelinger og institutioner, som f.eks. fagkonsulenter, skolepsykologer, talepædagoger og ergoterapeuter o.s. v. skal koordineres på lokalt niveau. Skoleklynger har vist sig at være en brugbar strategi til at mobilisere uddannelsesressourcer og samfundsengagement. Skoleklynger skal pålægges kollektivt ansvar for at imødekomme særlige uddannelsesmæssige behov hos elever i deres område og have beføjelser til at fordele ressourcer efter behov. Sådanne ordninger skal også omfatte ikke-uddannelsesmæssige tjenester. Faktisk viser erfaringerne, at uddannelsestjenester ville kunne få stor nytte af at benytte sig meget mere af al forhåndenværende ekspertise og alle til rådighed stående ressourcer. E. Prioritetsområder 52. Integrationen af børn og unge med særlige uddannelsesmæssige behov ville være mere effektiv og have større chance for at lykkes, hvis der i uddannelsesplanlægningen blev fokuseret mere på følgende indsatsområder: uddannelse i den tidligste barndom for at forøge alle børns uddannelsespotentiale, pigers uddannelse og overgangen fra uddannelse til voksent arbejdsliv. Uddannelse i den tidligste barndom 53. For at den inklusive skole skal lykkes, er det nødvendigt med tidlig identificering, vurdering og stimulering af det meget lille barn med særlige uddannelsesmæssige behov. Pasningsordninger og uddannelsesprogrammer for børn op til 6-års alderen skal udvikles og/ eller reorienteres, så de understøtter fysisk, intellektuel og social udvikling og skolemodenhed. Disse programmer har stor økonomisk betydning for individet, familien og samfundet, idet de kan forhindre en forværring af et eksisterende handicap. Programmer på dette niveau skal anerkende inklusionsprincippet og udvikles i et samarbejde, hvor førskoleaktiviteter kombineres med den tidlige barndoms sundhedspleje. 54. Mange lande har vedtaget en politik, der går på uddannelse i den tidlige barndom enten ved at støtte udviklingen på børnehave- og vuggestueområdet eller ved at give information til familier og arrangere kurser i samråd med de forskellige lokaltjenester (sundheds-, moderskabs-, og småbørnsvæsen), skoler og lokale familie- eller kvindeforeninger. Pigers uddannelse 55. Piger med handicap er dobbelt handicappede. Der kræves en særlig indsats med hensyn til undervisning og uddannelse af piger med særlige uddannelsesmæssige behov. Udover at få adgang til skoler skal piger med handicap have adgang til information og vejledning og stifte bekendtskab med identifikationsmodeller, som kan hjælpe dem med at foretage realistiske valg og forberede dem til deres fremtidige roller som voksne kvinder. Forberedelse til voksenlivet 56. Unge med særlige uddannelsesmæssige behov skal hjælpes til en effektiv overgang fra skole til voksent arbejdsliv. Skolerne skal understøtte deres bestræbelser på at blive økonomisk aktive og give dem de færdigheder, de har brug for i dagligdagen, ved at tilbyde opøvelse af færdigheder, som svarer til voksenlivets sociale og kommunikationsmæssige behov og forventninger. Dette indebærer passende uddannelsesteknologier, inklusive direkte erfaringer fra virkelige situationer uden for skoleverdenen. Læseplanerne for afgangselever med særlige uddannelsesmæssige behov skal indeholde specifikke overgangskurser, støtte til at komme ind på videregående uddannelser, når det er muligt og efterfølgende erhvervsuddannelse, som skal forberede dem til at blive uafhængige ydende medlemmer af deres respektive samfund efter skoleårene. Disse aktiviteter skal gennemføres med aktiv involvering af erhvervsvejledere, arbejdsformidlinger, fagforeninger, lokale myndigheder og de forskellige relevante støttetjenester. Voksenundervisning og efteruddannelse 57. Der skal tages særligt hensyn til mennesker med handicap i udformningen og implementeringen af voksenuddannelse og efteruddannelse. Mennesker med handicap skal have fortrinsadgang til sådanne programmer. Der skal også oprettes særlige kurser, der passer til de behov og betingelser, som opstilles af forskellige grupper af voksne med handicap. F. Samfundsperspektiver 58. Det påhviler ikke udelukkende undervisningsministerier og skoler at sørge for, at uddannelsen for børn med særlige uddannelsesmæssige behov bliver optimal. Det kræver (10 af 14) :57:39

11 samarbejde med familierne og mobilisering af samfundstjenester og frivillige organisationer samt støtte fra offentligheden som sådan. Erfaringen fra lande eller områder, der har haft held med at skabe lige uddannelsesmæssige muligheder for børn og unge med særlige uddannelsesmæssige behov, antyder flere brugbare veje. Forældresamarbejde 59. Uddannelse for børn med særlige uddannelsesmæssige behov skal tilrettelægges i et samarbejde mellem forældre og professionelle. En positiv holdning fra forældrenes side understøtter skoleintegration og social integration. Forældre har behov for støtte for at kunne påtage sig rollen som forældre til et barn med særlige behov. Familiernes og forældrenes rolle kan udbygges ved at forsyne dem med den nødvendige information i et enkelt og klart sprog: at imødekomme behovet for information om og hjælp til at udfylde forældrerollen er særlig vigtigt i kulturelle miljøer, hvor der kun er ringe tradition for skolegang. Både forældre og lærere kan have brug for støtte og opmuntring til at lære at samarbejde som ligeværdige partnere. 60. Forældre er priviligerede partnere, når det drejer sig om deres barns særlige uddannelsesmæssige behov, og i den udstrækning, det er muligt, skal valget af hvilken uddannelse, de ønsker for deres barn, overlades til dem. 61. Der skal udvikles et samarbejdsdygtigt, positivt partnerskab mellem skoleledelser, lærere og forældre, og forældre skal betragtes som aktive partnere i beslutningsprocessen. Forældre skal opfordres til at deltage i uddannelsesmæssige aktiviteter hjemme og i skolen (hvor de kan få lejlighed til at observere effektive metoder og lære, hvordan de skal arrangere aktiviteter uden for undervisningen) og i supervision og støtte til deres børns læreproces. 62. Staten skal gå i spidsen for at fremme forældresamarbejdet både ved bekendtgørelser og ved lovgivning om forældrenes rettigheder. Oprettelsen af forældreorganisationer skal understøttes, og deres repræsentanter skal involveres i udformning og implementering af programmer, som specielt er beregnet på at forbedre deres børns uddannelse. Handicaporganisationerne skal også rådspørges om programmernes indhold og implementering. Involvering af lokalsamfundet 63. Decentralisering og lokal planlægning fremmer lokalsamfundets involvering i uddannelse for mennesker med særlige uddannelsesmæssige behov. Lokale administratorer skal tilskynde til deltagelse fra lokalsamfundets side ved at give støtte til repræsentative foreninger og ved at opfordre dem til at deltage i beslutningsprocessen. Med det formål skal der oprettes igangsættende og overvågende instanser bestående af lokalstyrerepræsentanter, officielt udpegede uddannelses-, sundheds- og udviklingseksperter, lokalsamfundsledere og frivillige organisationer i tilstrækkeligt små geografiske områder til at sikre meningsfuld samfundsdeltagelse. 64. Samfundsdeltagelse skal prioriteres for at supplere aktiviteterne i skolen, yde hjælp til hjemmearbejde og kompensere for evt. mangel på støtte fra familien. Det bør også nævnes i denne forbindelse, at nabofællesskaber ved at stille lokaler til rådighed, familieforeninger, ungdomsklubber og -bevægelser, og måske ældre mennesker og andre frivillige, herunder også mennesker med handicap både i skoleregi og i aktiviteter uden for skolen, kan komme til at spille en stor rolle. 65. Når der tages initiativ til lokalsamfunds-baseret rehabilitering udefra, er det lokalsamfundet, der skal afgøre, om programmet skal være en del af de kontinuerlige udviklingsaktiviteter på lokalsamfundsniveau. Forskellige parter i samfundet herunder handicaporganisationer og andre NGOer skal have kompetence til at tage ansvaret for programmet. Når det er hensigtsmæssigt, skal statslige organisationer både på nationalt og lokalt niveau også yde finansiel og anden støtte. De frivillige organisationers rolle 66. Da frivillige foreninger og nationale NGOer har større handlefrihed og kan møde udtalte behov hurtigere, skal de opfordres til at udvikle nye ideer og til at tage initiativet til nye implementeringsmåder. De kan spille rollen som både innovatorer og katalysatorer og udvide antallet af tilbud i lokalsamfundet. 67. Handicaporganisationer, d.v.s. de, hvor handicappede selv har afgørende indflydelse, skal opfordres til at deltage aktivt i at beskrive behov, udtrykke deres synspunkter med hensyn til prioritering, administrere tjenester, evaluere præstationer og rådgive om tiltrængte ændringer. Bevidstgørelse 68. Beslutningstagere på alle niveauer, også på skoleniveau, skal regelmæssigt genbekræfte (11 af 14) :57:39

12 deres tro på inklusion og understøtte positive holdninger blandt børn, blandt lærere og i offentligheden som helhed over for dem, der har særlige uddannelsesmæssige behov. 69. Massemedierne kan spille en afgørende rolle ved at understøtte positive holdninger over for integration af handicappede personer i samfundet ved at overvinde fordomme og imødegå forkert information og ved at vise større optimisme og fantasi, når det drejer sig om, hvad mennesker med handicap kan overkomme. Medierne kan også fremme positive holdninger hos arbejdsgiverne til at ansætte mennesker med handicap. Medierne skal bruges til at informere offentligheden om nye tilgange til uddannelse, særligt med hensyn til specialundervisning i almindelige skoler ved at popularisere eksempler på god praksis og gode erfaringer. G. Ressourcekrav 70. Udvikling af inklusive skoler som det mest effektive redskab til at opnå uddannelse for alle skal anerkendes som en meget vigtig del af national politik og prioriteres højt på det nationale udviklingsprogram. Kun på den måde kan der findes tilstrækkelige ressourcer. Der kan ikke opnås nogen forandringer i politik eller prioritering, hvis der ikke stilles tilstrækkelige ressourcer til rådighed. Politisk engagement, både på nationalt og lokalt plan, er nødvendigt for at finde ekstra ressourcer og omallokere de eksisterende. Selv om lokalsamfundene skal spille en hovedrolle i udviklingen af inklusive skoler, er national opmuntring og støtte også vigtig for at kunne finde frem til effektive og rimelige løsninger. 71. Fordelingen af ressourcer til skolerne skal være baseret på et realistisk skøn over de forskelle i omkostninger, som er nødvendige for at kunne tilbyde alle børn en rimelig uddannelse uanset deres behov og situation. Det kan godt være realistisk til at begynde med kun at støtte de skoler, som ønsker at indføre inklusiv uddannelse og påbegynde pilotprojekter i nogen områder for at få den nødvendige ekspertise til at udvide projekterne og opnå almengørelse. I almengørelsen af inklusiv uddannelse skal støtte og ekspertbistand tilpasses behovet. 72. Der skal også afsættes ressourcer til efteruddannelse af lærere i det almindelige skolesystem, til oprettelse af ressourcecentre og til specialundervisningslærere eller ressourcelærere. Der skal også sørges for passende tekniske hjælpemidler til at sikre et effektivt integreret uddannelsessystem. Integrerede tilgange skal derfor kombineres med udvikling af støttetjenester på centralt og lokalt niveau. 73. Det er vigtigt at kombinere menneskelige, institutionelle, logistiske, materielle og finansielle ressourcer fra forskellige ministerielle områder (Uddannelse, Sundhed, Socialvæsen, Arbejdsmarked, Ungdomsanliggender o.s.v.), regionale og lokale myndigheder og andre specialinstitutioner for at opnå den størst mulige effekt. En kombination af en både uddannelsesmæssig og social tilgang til specialundervisning kræver effektive ledelsesstrukturer, som gør det muligt for de mange forskellige instanser at samarbejde både på nationalt og lokalt niveau og åbner op for en forenet indsats fra offentlige myndigheders og organisationers side. III. Retningslinier for aktioner på regionalt og internationalt niveau 74. Internationalt samarbejde mellem statslige og ikke statslige organisationer, regionale og tværregionale organisationer kan spille en meget væsentlig rolle ved realiseringen af inklusive skoler. Erfaringerne har vist, at tværnationale organisationer både på statsligt og NGO-niveau og bilaterale organisationer måske skulle overveje et samarbejde for at implementere følgende strategier. 75. Teknisk assistance skal gives på strategiske interventionsområder med spredningseffekt særligt i landene i den tredje verden. Det er en vigtig opgave for internationalt samarbejde at støtte pilotprojektinitiativer, som sigter mod at afprøve nye tilgange og mod kapacitetsopbygning. 76. Indgåelse af regionale samarbejdsaftaler eller partnerskaber mellem lande med samme tilgang til specialundervisning kan føre til fælles planlægning af aktiviteter under allerede eksisterende regionale eller andre samarbejdsbetingelser. Sådanne aktiviteter skal udformes, så de udnytter mængdefordelen, trækker på de deltagende landes ekspertise og understøtter den nationale udvikling. 77. Internationale organisationer skal prioritere udveksling mellem lande og regioner af data, information og resultater af pilotprojekter inden for specialundervisning højt. Indsamling af internationalt sammenlignelige data om fremskridt inden for inklusion i undervisning og (12 af 14) :57:39

13 beskæftigelse skal være en del af den globale database om uddannelse. For at fremme informationsudvekslingen kan der f.eks. oprettes lokale centre. De eksisterende regionale og internationale systemer skal styrkes og deres aktiviteter udvides til også at omfatte sådanne områder som beslutningstagning, planlægning, personaleuddannelse og evaluering. 78. En høj handicapfrekvens i en befolkning er det direkte resultat af mangel på information, fattigdom og en dårlig sundhedstilstand. Da denne frekvens er stigende, særligt i udviklingslandene, skal der både nationalt og internationalt arbejdes på at forhindre de former for handicap, som kan opstå i uddannelsessystemet, og dette vil tilmed reducere antallet og udbredelsen af handicap og derved yderligere mindske kravene til et lands begrænsede økonomiske og menneskelige ressourcer. 79. International og teknisk assistance til specialundervisning kommer fra mange forskellige kilder. Det er derfor vigtigt at sikre sammenhæng og komplementaritet mellem FNs organisationer og andre organisationer, der yder bistand på dette område. 80. Internationalt samarbejde skal understøtte seminarer på højt plan for uddannelsesledere og andre specialister på regionalt niveau og fremme samarbejdet mellem universitetsfakulteter og uddannelsesinstitutioner i forskellige lande med henblik på komparative studier og på publicering af kilde- og undervisningsmateriale. 81. Internationalt samarbejde skal hjælpe med til at udvikle regionale og internationale sammenslutninger af professionelle, der beskæftiger sig med en styrkelse af specialundervisning og skal støtte publiceringen af nyhedsbreve og/eller tidsskrifter og afholdelse af regionale møder og konferencer. 82. Internationale og regionale møder om uddannelsesemner skal sikre, at specialundervisning behandles som en naturlig del af debatten og ikke som et særemne. For at give et konkret eksempel skal specialundervisning sættes på dagsordenen ved regionale ministerielle konferencer, som organiseres af UNESCO og andre tværstatslige organisationer. 83. Internationale organisationer, der beskæftiger sig med teknisk samarbejde og økonomisk støtte, og som har Uddannelse for Alle-initiativer på programmet, skal sikre at specialuddannelse er en naturlig del af alle udviklingsprojekter. 84. Der skal være international koordinering for at understøtte globale adgangsspecifikationer i kommunikationsteknologien og understrege betydningen af den nye informationsinfrastruktur. 85. Dette handlingsprogram blev vedtaget ved akklamation efter drøftelser og ændringer i det Afsluttende Plenum ved Konferencen den 10. juni Det skal tjene som vejledning for Medlemsstater, og statslige, ikke-statslige organisationer ved gennemførelsen af Salamanca Erklæringen om Principper, Politik og Praksis for Specialundervisning. Yderligere oplysninger fås hos: UNESCO Specialundervisning, Afdelingen for Grunduddannelse 7, place de Fontenoy, Paris 07-SP Fax: (33-1) Siden senest redigeret 29. august 1997 af Presseenheden. (13 af 14) :57:39

Verdenskonference om Specialundervisning: Adgang og Kvalitet

Verdenskonference om Specialundervisning: Adgang og Kvalitet Forside Salamanca Erklæringen og Handlingsprogrammet for Specialundervisning Verdenskonference om Specialundervisning: Adgang og Kvalitet Salamanca, Spanien, 7.-10. juni 1994 Indhold Forord Indledning

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

Inklusion - begreb og opgave

Inklusion - begreb og opgave Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk Børn falder ud men af hvad?

Læs mere

Indikatorer for inkluderende vurderinger

Indikatorer for inkluderende vurderinger Indikatorer for inkluderende vurderinger Indledning Ved anvendelsen af inkluderende vurderinger i det almene skolesystem skal politikker og praksis være udformet så de i videst muligt omfang fremmer læringen

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet 22. maj til Folketingets Europaudvalg Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet

Læs mere

Indikatorer for inkluderende vurderinger

Indikatorer for inkluderende vurderinger ELEVVURDERING I ET INKLUDERENDE UNDERVISNINGSMILJØ DA Indikatorer for inkluderende vurderinger Indledning Ved anvendelsen af inkluderende vurderinger i det almene skolesystem skal politikker og praksis

Læs mere

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles

Læs mere

Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer

Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer Socialt Lederforum 29. marts 2012 Delforedrag - Salon 22 Birgitte Kofod Olsen Menneskerettighedsrådgiver, PhD Før man har rettigheder, kan

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

Forord. Det danske Sund By Netværk søger, som charteret anbefaler, at gå fra strategier til handling. København januar 2006

Forord. Det danske Sund By Netværk søger, som charteret anbefaler, at gå fra strategier til handling. København januar 2006 Forord Et af WHO s hovedformål er at medvirke til at opnå det højest mulige sundhedsniveau for alle mennesker. WHO søger gennem det internationale samarbejde om sundhedsfremme at påvirke medlemslandenes

Læs mere

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 Børnepolitik i Odsherred Kommune. Ifølge lov om Social Service skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik, der beskriver, hvordan kommunen sikrer sammenhængen

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de

Læs mere

18-01-2012 OM EN RÆKKE ORD SALAMANCA-ERKLÆRINGEN 1994 BASALE FORUDSÆTNINGER

18-01-2012 OM EN RÆKKE ORD SALAMANCA-ERKLÆRINGEN 1994 BASALE FORUDSÆTNINGER OM EN RÆKKE ORD Rummelighed opfattes som et statistisk begreb. Det er kvantitativt funderet. Inklusion modsat segretion - er kvalitativt funderet. Det er oplevelsen og effekten at eleven kan beskrives

Læs mere

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune 0 18 års-området Indledning: Inklusionsbegrebet i Tårnby Kommune baserer sig grundlæggende på Salamanca-erklæringen 1 fra 1994, der

Læs mere

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien 09-1411 - ersc - 21.04.2010 Kontakt: - ersc@ftf.dk@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Viden og uddannelse i EU 2020 strategien Uddannelse, videnudvikling og innovation spiller en afgørende rolle i Kommissionens

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Handicappolitik i Allerød Kommune

Handicappolitik i Allerød Kommune Handicappolitik i Allerød Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...5 2. Visioner og værdier...7 3. Allerød Kommunes målsætninger med afsæt i FNs Standardregler:...8 Udviklingsforslag...10 Udviklingsforslag...12

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 23. januar 2009 (29.01) (OR. en) 5492/09 JEUN 6 EDUC 9 SOC 19

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 23. januar 2009 (29.01) (OR. en) 5492/09 JEUN 6 EDUC 9 SOC 19 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 23. januar 2009 (29.01) (OR. en) 5492/09 JEUN 6 EDUC 9 SOC 19 RAPPORT fra: Generalsekretariatet for Rådet til: De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Inklusion - hvad er det? - hvorfor arbejder vi med det?

Inklusion - hvad er det? - hvorfor arbejder vi med det? 04/11/14 Inklusion - hvad er det? - hvorfor arbejder vi med det? Oplæg Round table Sorø Karen Sørensen & Bo Clausen PræsentaJon kan frit hentes på www.inkluderet.dk 04.11.14 1 Fortællingen om Jonas 04.11.14

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

FN s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard

FN s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard FN s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard Børns levestandard i Grønland - del 3 Sammenfatning Steen Wulff og Sissel Lea Nielsen MIPI Videnscenter om Børn og Unge, Nuuk, 2007

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

En rummelig og inkluderende skole

En rummelig og inkluderende skole En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på

Læs mere

Handicappolitik

Handicappolitik Handicappolitik 2016-2020 1 Indhold Forord... 3 Baggrund for politikken... 4 Grundlag... 5 Målgruppe... 6 Visionen... 7 Temaer i politikken... 8 Handicappolitikken - fra politik til handling... 10 Hvor

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009

Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009 Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 64 Offentligt Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009 Grønbog om øget mobilitet

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere

Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere I slutningen af 1999 iværksatte European Agency for Development in Special Needs Education

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Har man haft psykiske problemer igennem længere tid, kan det være vanskeligt at vende direkte tilbage til et arbejde eller en uddannelse.

Har man haft psykiske problemer igennem længere tid, kan det være vanskeligt at vende direkte tilbage til et arbejde eller en uddannelse. Vision Visionen i Regnbuehuset er at skabe et arbejdsmæssigt og socialt fællesskab, hvor psykisk sårbare bliver medlemmer af huset, i stedet for at være patienter, klienter, borgere eller brugere og hvor

Læs mere

15814/12 av/sol/bh 1 DG E -1C

15814/12 av/sol/bh 1 DG E -1C RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 6. november 2012 (12.11) (OR. en) 15814/12 SPORT 66 SAN 270 NOTE fra: formandskabet til: De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet Tidl. dok. nr.:

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Organisatoriske Forhold - for Lærerstuderendes Landskreds

Organisatoriske Forhold - for Lærerstuderendes Landskreds Organisatoriske Forhold - for Lærerstuderendes Landskreds Indholdsfortegnelse Indledning... 2 LL-klubben... 2 Årsmødet... 3 Bestyrelsen... 4 Forretningsudvalget... 4 Sekretariatspersonale... 5 Principprogrammet...

Læs mere

Integrationspolitik. Furesø Kommune

Integrationspolitik. Furesø Kommune Integrationspolitik Furesø Kommune Udkast til behandling på udvalgsmøder september 2009 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Kommunens syn på integration 3 Vision for integrationsområdet 3 Sundhedstjenesten

Læs mere

15312/16 hm 1 DG D 1B

15312/16 hm 1 DG D 1B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. december 2016 (OR. en) 15312/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 9. december 2016 til: delegationerne MIGR 214 EDUC 419

Læs mere

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg DFS ser fremtidens folkeoplysning inden for tre søjler: Søjle 1- Søjle 2- Søjle 3- Fri Folkeoplysning

Læs mere

Handicappolitik. Et liv som alle andre

Handicappolitik. Et liv som alle andre Handicappolitik Et liv som alle andre Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016.

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Bæredygtighedspolitik Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Omfang... 2 3. Formål... 2 4. Definition af bæredygtighed...

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Uddannelsesråd Lolland-Falster

Uddannelsesråd Lolland-Falster STRATEGI Uddannelsesråd Lolland-Falster UDDANNELSESRÅD LOLLAND-FALSTER 2016 INDLEDNING Uddannelse og uddannelsesinstitutioner har afgørende betydning for landsdelen; De understøtter erhvervslivets adgang

Læs mere

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 VISION FOR RYGAARDS SKOLE At sikre vores langsigtede fremtid som en enestående skole med kristne værdier, et højt fagligt niveau og en vision om, at uddannelse

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder FORELØBIG 8. marts 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder til Udvalget om Beskæftigelse

Læs mere

I bilaget følger til delegationerne et udkast til Rådets konklusioner, som der blev opnået enighed om i Socialgruppen den 30. april 2008.

I bilaget følger til delegationerne et udkast til Rådets konklusioner, som der blev opnået enighed om i Socialgruppen den 30. april 2008. RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 6. maj 2008 (15.05) (OR. en) 9055/08 SOC 261 NOTE fra: Socialgruppen til: De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet (EPSCO) Tidl. dok. nr.: 8582/08

Læs mere

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser Københavns Kommunes pårørendepolitik Området for borgere med sindslidelser HØRINGSUDGAVE AF 12. MARTS 2008 2 Indhold 1. Indledning 3 Indflydelse 3 Politikkens rammer 4 2. Det socialpsykiatriske perspektiv

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion DFDS politik for mangfoldighed & inklusion 1 Mangfoldighed som værdibidrag... Error! Bookmark not defined. Mangfoldighedsvision... Error! Bookmark not defined. Politikker... 4 Hvordan arbejder vi med mangfoldighed?...

Læs mere

DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER.

DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER. DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER OG DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER Samarbejdsaftale Indledning Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende

Læs mere

VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS

VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS 1 Vision, mission, værdier og strategi for Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens 2014-2016

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Principper for inklusion

Principper for inklusion Principper for inklusion Inspiration til kommunens skolebestyrelser En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Hvorfor arbejde med principper for inklusion? Skolernes Udviklingsudvalg har taget initiativ

Læs mere

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling.

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling. Handicappolitik for Herning Kommune December 2007 Indledning Med opgave- og strukturreformens ikrafttræden 1. januar 2007 overtog Herning Kommune en lang række nye opgaver på handicapområdet fra Ringkjøbing

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Anvendelse af elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø

Anvendelse af elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø ELEVVURDERING I ET INKLUDERENDE UNDERVISNINGSMILJØ DA Anvendelse af elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø I første del af agenturets projekt om elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø

Læs mere

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at Fælles fokus på læring HF & VUC FYN bygger bro til en fremtid med mere uddannelse bedre job og højere livskvalitet Strategi 2016 2019 Med udgangspunkt i denne vision uddanner vi unge og voksne i et miljø,

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

Inklusion - inkluderende specialpædagogik

Inklusion - inkluderende specialpædagogik Inklusion - inkluderende specialpædagogik Parkskolens inklusionsstrategier It s important that there is at least one person, who is crazy about the child. (Bronfenbrenner) Inklusion - inkluderende specialpædagogik

Læs mere

*** UDKAST TIL HENSTILLING

*** UDKAST TIL HENSTILLING Europa-Parlamentet 2014-2019 Udenrigsudvalget 2016/0217(NLE) 22.6.2017 *** UDKAST TIL HENSTILLING om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen om oprettelse af

Læs mere

10279/17 ipj 1 DG C 1

10279/17 ipj 1 DG C 1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. juni 2017 (OR. en) 10279/17 DEVGEN 135 ACP 59 RELEX 528 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 19. juni 2017 til: delegationerne

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Code of Conduct for leverandører

Code of Conduct for leverandører April 2011 Code of Conduct for leverandører Group_Su ppliercodeofconduct_april2011_dk.doc INDLEDNING Etiske overvejelser har altid været en integreret del af vores forretningspraksis. Derfor har vi formuleret

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Mentormodulet, VIAUC og FFD Efterår 2013

Inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Mentormodulet, VIAUC og FFD Efterår 2013 Inklusion i et fællesskabsperspektiv Anette Bjerregaard Hansen Mentormodulet, VIAUC og FFD Efterår 2013 ET INKLUDERENDE SAMFUND Hvilket samfund vil vi have? Ønsker vi et samfund, der giver plads til alle?

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord Alle borgere har ressourcer og evner, som kan bruges til at skabe et godt liv for sig selv, for andre og sammen med andre.

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

MIO-møde tirsdag

MIO-møde tirsdag MIO-møde tirsdag 19.1.2016 Kvalitet / Tilsyn Projekter Internationalisering 18-02-2016 Finn Arvid Olsson Stabschef 1 Kvalitetstilsyn og Ministeriet Hjemmel i Love og bekendtgørelser Hjemmel i regeringsgrundlaget

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune September 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed,

Læs mere