Pædagogisk udviklingsplan 2014/15

Transkript

1 Pædagogisk udviklingsplan 2014/15 For Kontaktoplysninger Institution: Børnehuset Hobbitten Telefon: Mail:

2 Side 03: Indledning Side 03: Læsevejledning INDHOLDSFORTEGNELSE Side 04: Fakta / historik om Børnehuset Hobbitten Side 05: Politiske mål Side 06: Roskilde Kommunens børne- og læringssyn Side 07: Børnehuset Hobbittens pædagogiske arbejde Principper for det pædagogiske arbejde Pædagogiske værdier Side 08: Evaluering af sidste års pædagogiske læreplan Hvilke fokuspunkter er vi særligt blevet opmærksomme på ved evalueringen? Hvad har evalueringen givet anledning til at ændre i praksis? Side 11: Den pædagogiske læreplan 0-3 år Side 18: Den pædagogiske læreplan 3-6 år Skolebørn hvordan forbereder vi børnene til skolestart? Side 28: Børn med særlige behov Side 29: Forældresamarbejde Side 30: Dokumentation og evaluering Side 32: Evaluering af processen af arbejdet med den pædagogiske udviklingsplan 2

3 INDLEDNING Hver gang du gør noget for et barn, som barnet selv kunne have gjort, er du med til at stjæle udvikling af færdigheder hos barnet. 1 Med andre ord: Børnene skal selv have mulighed for at udforske, afprøve og udfolde sig for at trives, udvikles og lære. Det vil vi i Hobbittens Børnehus prioritere og nedenstående beskrive i denne pædagogiske udviklingsplan. Den pædagogiske udviklingsplan er et pædagogisk arbejdsredskab og er derfor målrettet personalet i dagtilbuddet. Udviklingsplanen skal medvirke til at styrke den faglige bevidsthed og udvikle den pædagogiske praksis. Udviklingsplanen udarbejdes for årene , som evalueres og opdateres derefter. Kære læser LÆSEVEJLEDNING Du er i gang med at læse vores pædagogiske udviklingsplan. Den er udarbejdet som følge af bestemmelserne i Dagtilbudsloven. Primært mål for os er at udviklingsplanen kan give jer et billede af, hvad vi står for, hvilke værdier vi arbejder ud fra og hvilke pædagogiske overvejelser, der ligger til grund for vores samvær med børnene. Derudover er der også obligatorisk indhold fra Roskilde Kommunes Dagtilbudspolitik. Den pædagogiske udviklingsplan er udarbejdet i samarbejde med personale og bestyrelse i Vi ønsker jer en god læselyst! 1 citat af cand. psykolog John Aasted Halse. 3

4 Fakta / historik om Børnehuset Hobbitten Børnehuset Hobbitten, Astersvej 15 c, 4000 Roskilde. Hobbittens Anneks, Hørhusene 61, 4000 Roskilde. Institutionens hjemmeside: Institutionens mail: hobbitten@roskilde.dk Institutionens børnenormering er, som udgangspunktet, på 65 vuggestuebørn i alderen 0-3 år og 70 børnehavebørn i alderen 3-6 år. Alderen Team- Gul stue Team- Blå stue Team- Rød stue 0-2 år 13 børn 13 børn 13 børn Alderen Team- Alfe stue Team- Elver stue 2-4 år 21 børn 21 børn Alderen Team- Trolde stue Team- Drage stue 4-6 år 27 børn 27 børn Institutionens personalenormering er på 834 personaletimer, fordelt 60 % pædagoger og 40 % medhjælpere. Børnehuset Hobbitten har p.t. tilknyttet 14 pædagoger, 10 medhjælpere og 2 køkkenassistenter. Børnehuset Hobbitten har fuld bespisning. Kosten er økologisk og varierer efter årstiderne. Der tilbydes både varm mad og kold mad i institutionen. Dog er det i vores udflytterdel - Annekset - altid rugbrød der serveres. Institutionens formand er: Nana Winther Larsen Børnehusets ledelse er: Charlotte Hansen konst. Leder Maria Vedsegaard konst. souschef Børnehusets historie: Institutionen er en selvejende institution med egen bestyrelse. Det var Landsorganisationen Danske Daginstitutioner, der tilbage i 1970 tog initiativ til at oprette institutionen. Dengang på adressen Roskildevænge, som kun ligger et par hundrede meter fra vores nuværende adresse. Institutionen åbnede 1. juni 1970 som en børnehave inkl. en småbørnsgruppe, Roskildehave Børnehave. Da der over år blev et stigende behov for vuggestuepladser blev institutionen ombygget og kunne genåbne 1. juni 1984, nu som vuggestue med børn i alderen 0 3 år. Vuggestuen Hobbitten. Endelig blev en flytning inkl. en omlægning til et Børnehus en realitet, og den 15. november 2012 flyttede vi de første børn til Børnehuset Hobbitten, Astersvej 15 c, 4000 Roskilde, hvor vi nu har til huse. Institutionen har fået sit navn HOBBITTEN efter Tolkiens bog af samme navn. 4

5 Institutionen har følgende lukkedage: Onsdag før Påske; Fredag efter Kristi Himmelfartsdag; 1. maj; Grundlovsdag; Juleaftens- og Nytårsaftensdag samt alle dage mellem Jul og Nytår. Hobbittens Anneks Hobbittens anneks er et skovtilbud, som har til huse i Hørgården. Det er Roskilde kommunens gamle vandrehjem, som er ombygget og renoveret så vi kan have vores værested her. Huset fremstår som et hyggeligt og imødekommende sted med alle faciliteter, som en institutionen skal have. En gruppe børn (mellem 4-6 år) tager hver dag med bus frem og tilbage til Annekset, hvor de opholder sig hver dag året rundt ude i naturen ved og omkring Annekset. Dette skovtilbud henvender sig til de ældste børn i institutionen, det vil sige Troldestuen og Dragestuen. Disse grupper skiftes på ugebasis til at besøge annekset. Hver dag bliver udflyttergruppen afhentet samt afleveret af lokalt busselskab, så forældrende altid har mulighed for at hente i institutionen/ved bussen. Det er dog også muligt at hente i Hørgården. Politiske mål I Roskilde kommune arbejdes der i med følgende politiske mål: Sprogudvikling i dagtilbuddene: Roskilde Kommune vil styrke og videreudvikle de sproglige miljøer i dagtilbuddene med inddragelse af viden og erfaringer fra forskning om børns sprogtilegnelse. Dagtilbuddene skal arbejde med at skabe stimulerende sprogmiljøer med fokus på anerkendelse, leg, kreativitet og dialog med børnene. De sproglige miljøer skal give børn mulighed for, og lyst til at udvikle kommunikationsevner og sprog succesfuldt uanset børnenes kulturelle baggrund. Vores mål er at give børnene de bedst mulige forudsætninger for skolestart. Social inklusion: Roskilde Kommune vil styrke og videreudvikle social inklusion for alle børn. Derfor skal alle børn have mulighed for læring og udvikling individuelt og i fællesskab med andre. I dagtilbuddene skal der kontinuerligt arbejdes med, at alle børn kan lege, lære og deltage i fællesskaber. Det er dagtilbuddenes opgave at tilgodese alle børns læring uanset barnets forudsætninger og baggrund. Kreativitet og leg: Kreativitet og innovation er nøglebegreber i vores samfund i dag. Roskilde Kommune ønsker at udvikle kreative og innovative medborgere. I dagtilbuddene skal der arbejdes på at styrke både børn og voksnes muligheder for at indgå i kreative processer i den pædagogiske hverdag, ved at skabe en kultur med plads til at nye ideer kan udvikle sig. Med legen i centrum, skal børnene have mulighed for at indgå i kreative processer og aktiviteter i den pædagogiske hverdag. Digitale kompetencer: Børn er tidlige brugere af digitale medier og bliver hurtigt fortrolige med at bruge dem. Den teknologiske udvikling går stærkt, og dagtilbud har en vigtig opgave i at udvikle børns digitale kompetencer. Det er vigtigt, at dagtilbud sætter fokus på at inddrage digitale medier på en måde, som fremmer børns 5

6 kompetencer, og så det bliver en naturlig og integreret del af dagtilbuddets hverdag. Styrkelse af forældresamarbejdet Roskilde Kommune ønsker fortsat, at forældresamarbejdet styrkes. Formålet er, at inddrage forældrene i processen med at skabe et godt og inkluderende dagtilbud, som bygger på anerkendelse og respekt for den enkelte og retten til at være forskellig. Roskilde Kommunes børnesyn og læringssyn Dagtilbudslovens formålsbestemmelse understreger, at alle børn skal sikres trivsel, udvikling og læring og at arbejdet i dagtilbuddet skal tilrettelægges med udgangspunkt i det enkelte barns kompetencer og behov. I forlængelse heraf har Roskilde Kommune Børn og Kultur, Dagtilbud og Skole formuleret følgende overordnede børnesyn og læringssyn for det pædagogiske arbejde i dagtilbuddene. 2 BØRNESYN Børn anerkendes som unikke personer med hver deres særlige forudsætninger. De voksne anerkender og forstår børnene, og den pædagogiske praksis tager afsæt i børnenes trivsel, interesser og potentialer. Børns udvikling forstås som en helhed, hvor de intellektuelle, følelsesmæssige, sociale og kropslige sider af barnets udvikling opfattes som tæt forbundne. Dagtilbuddets medarbejdere giver omsorg og mulighed for leg og aktiviteter, som engagerer, udfordrer og giver mening for børnene. De voksne prioriterer de nære relationer og understøtter børnenes samspil, så børnenes selvværd styrkes, og de får en tro på, at de kan mestre udfordringerne, som de møder i deres hverdag. Børnene tillægges en aktiv rolle i deres egen udvikling og læring. De voksne går i dialog med børnene og giver dem medindflydelse, så børnene med respekt for fællesskabet kan forfølge egne interesser og projekter. Med fokus på og anerkendelse af børnenes ressourcer og bestræbelser på at lære, støtter de voksne alle børn i at blive inkluderet i det sociale fællesskab. LÆRINGSSYN I Roskilde Kommunes dagtilbud anvendes begrebet læring i en bred forståelse. Evnen til at lære er en del af menneskets medfødte beredskab. Læring er i sit udgangspunkt lystbetonet. Læring finder sted hele tiden. Det sker gennem spontane oplevelser og leg og ved, at den voksne skaber situationer, der giver barnet mulighed for at opleve, at eksperimentere og at fordybe sig. Børn skal kunne evne at indgå i nære relationer og trives i sociale fællesskaber (leg, aktiviteter og samvær). Det sker ved, at den voksne fokuserer på barnets kompetencer og potentialer. Læring er erfaringsdannelse og en helhed med delelementer som barnets identitetsdannelse, det at være i samspil med andre, det at øve sig i at kunne, og det at bestræbe sig på at forstå. 6

7 Børnehuset Hobbittens pædagogiske arbejde Med udgangspunkt i Roskilde kommunes politiske mål og børnesyn har vi opstillet egne mål og principper for vores pædagogiske arbejde. Anerkendelse Inklusion Omsorg Respekt Medbestemmelse Sociale kompetencer Barnets spor / barnets perspektiv Voksne som refleksive og ansvarlige rollemodeller Barnets aktive rolle i egen udvikling og læring De pædagogiske værdier tager udgangspunkt i vores principper for det pædagogiske arbejde. Børnehuset Hobbitten har som pædagogiske målsætning at arbejde med børns sociale kompetencer. Dette gør vi bl.a. når vi viser børnene omsorg, anerkendelse og støtte i deres konflikter, og når vi agerer som ansvarlige rollemodeller, der prioriterer samarbejde og trivsel højt. I vuggestuen arbejdes der med sociale kompetencer, når personalet viser omsorg for barnet og det dermed lærer at indgå i sociale relationer med andre. I børnehaven arbejdes der ligeledes med sociale kompetencer, når personalet støtter børnene til at indgå i sociale relationer med hinanden. Selvværd For at børn kan udvikle et sundt selvværd, er det vigtigt at vi viser anerkendelse, omsorg og respekt for det enkelte barn hver dag. Dette sker når vi ser og anerkender børnenes små succesoplevelser, deres følelsesudtryk, deres initiativer og anerkender deres egne oplevelser og følelser af en given situation. De fysiske rum som ramme for børns udvikling Da børn er nysgerrige og udforskende i verden omkring dem, finder vi det vigtigt at have overvejelser om de fysiske rum børnene befinder sig i, hvordan de bruger dem, hvad de kan lære i de fysiske rum og hvilke læringsrum de tilbyder. Dette gør vi bl.a. ved at reflektere og diskutere brug af vores fællesrum, legeplads, Annekset og øvrige rum. Synlige og nærværende voksne som ramme for børns udvikling I børns udforskning af verden, udvikling af selvværd og sociale kompetencer er det vigtigt at personalet er synlige og nærværende, ser og støtter op om det enkelte barn. Vi skal selv være rollemodeller for de værdier vi gerne vil præge børnene med og tage ansvar for at skabe de bedst mulige rammer for vores pædagogiske arbejde. 7

8 Dette gør vi bl.a. ved at være bevidste om og reflektere over vores egen praksis og vores omgangstone over for børnene og hinanden. Hobbittens værdier for forældresamarbejde Gensidig respekt Barnets trivsel i fokus Tillid Gensidigt samarbejde Åben og ærlig dialog Evaluering af sidste års pædagogiske læreplan Indledning: Under vores evaluering havde vi fokus på de positive og anerkendende punkter. Under alle lærerplanstemaer har vi dokumenteret i billeder og med EVALskemaet både til intern brug, samt som oplysning til forældrene om børnenes hverdag. EVALskemaet samt dokumentation kan I finde på vores hjemmeside. Hvilke fokuspunkter er vi særligt blevet opmærksomme på ved evalueringen? Hvad har evalueringen givet anledning til at ændre i praksis? Sociale kompetencer Selv om hverdagen kan være hektisk og vi kan have travlt, har vi altid tid og plads til at børnene kan få kram og omsorg, og børnene formår ligeledes i fællesskab med de voksne, at vise empati overfor andre. Opdelingen af børnene giver os en mulighed for at se børnene i forskellige venskabsrelationer og støtte dem i deres sociale udvikling. Struktur og organisering har dermed givet erfaringer, som vi kan bruge til at arbejde mere og bedre med sociale kompetencer. Vi har arbejdet meget med børns indbyrdes relationer, hvor vi bl.a. har haft fokus på, at børnene lærer at håndtere konflikter, viser empati og være inkluderende i forhold til hinanden. I forhold til konflikthåndtering har vi forsøgt at lære børnene selv at løse konflikter og selv komme med forslag til løsninger og om nødvendigt at hente hjælp. De ændringer der har været, i form af indføring af aktivitetsplan, struktur og dermed øget fokus på pædagogiske aktiviteter og arbejdet med børns sociale kompetencer, har vist sig at være brugbare og i børnenes tarv, hvorfor vi agter at bibeholde disse ændringer, og gennem fortsat evaluering og refleksion, gøre disse endnu bedre. Natur og naturfænomener Vores legeplads giver os dagligt, mulighed for naturoplevelser. Sammen med børnene graver vi i jorden og sår. Vi planter blomster i krukker, vi bruger vores sanser og sprog - hvordan føles jord, er det hårdt eller blødt, lugter det. Når vi sår et frø, så skal jorden vandes, der kommer noget op. 8

9 I Annekset har vi etableret køkkenhave, hvor vi i sammen med børnene sår ærter, gulerødder, lægger kartofler og planter tomater. Vi følger årets gang, vi taler med børnene om de 4 årstider, om vejret som forandrer sig og ser på de forandringer, der sker i naturen i de forskellige årstider. Børnene lærer om påklædningens betydning i de forskellige årstider. Vi er ude hver dag og har forskellige lege/opgaver vi laver alt efter årstid. F.eks. har vi vandleg når det er sommer, kælk når det er vinter, rydder nedfaldne blade, sår og planter når det er forår og bål når det er efterår. I vuggestuen har vi fokuseret på at dele børnene op, sådan at de største børn kommer ud hver dag uanset vejret. Denne ændring har givet mindre børn ro på stuen, samt at de store børn får mulighed for at bevæge sig og opleve forskellige slags vejr. Krop og bevægelse De fysiske aktiviteter er ikke kun med til at styrke og udvikle børns motorik, de er også et pædagogisk redskab, der med held kan bruges til at styrke det enkelte barns selvværd og øge fællesskabet i børnegruppen. Feks venskabsol som vi startede i sommer og som vil blive en tradition. Vi opfordrer børnene til at bruge sin krop på mange forskellige måder også i fællesskabet med andre børn. I hele børnehuset har vi haft fokus på børns selvhjulpenhed. Børnene øver sig i at tage tøj af og på, kravle op på trip-trap stole eller taburetter, øse mad og hælde vand i glasset. Samtidig støtter vi dem i den naturlige overgang til at blive blefri, når det vurderes at det enkelte barn er klar til dette. I vuggestuen prioriterer vi at de store børn går ved siden af bussen barnevognen. I annekset er børnene på skift med til borddækning og oprydning. Denne pædagogiske praksis har vist at børnene er blevet bedre til at klare sig selv, hvilken styrker deres selvtillid og troen på deres kunnen. Ud over det er børnene blevet bedre til at invitere hinanden og de voksne til fysisk udfoldelse; løbe, klatre og går på line/balancegang. Barnets alsidige personlige udvikling Da vi oplever, at en fast struktur og organisering af aktiviteter giver plads til, at vi kan give det enkelte barn den anerkendelse og opmærksomhed, som vi synes de skal have, vil vi fortsætte med at organisere vores hverdag i overensstemmelse med de pædagogiske læreplaner. Vi har i det forløbne år, haft betydeligt fokus på opstart af nye børn i vuggestuen/børnehaven. Det var vigtigt for os, at barnet og forældrene følte sig velkomne. Vi har sørget for, at barnet og forældrene fik informationer om vuggestuens/børnehavens hverdag og vi har afsat tid til barnets indkøring. Vi har oplevet, at barnet ofte selv vælger en bestemt voksen, som det foretrækker, til at begynde med og vi har så vidt muligt sørget for, at netop denne medarbejder fungerede som primær kontaktperson i forhold til barnet og forældrene. Vi har oplevet, at en positiv indkøringsperiode bidrager til, at barnet hurtigere falder til i børnehaven og får gode relationer til såvel voksne som børnegruppen. 9

10 Ligeledes har vi fokuseret på overgang fra vuggestuen (0-2 år) til mellemgruppen (2-4 år), hvor børnene kommer på besøg sammen med deres voksen og kammerater. De får gradvist mulighed for at lære stuen, de voksne og børnene at kende. På baggrund af årets pædagogiske arbejde, har vi indført mere struktur og mere organisering i vores hverdag. F.eks. aktivitetsplan og opdeling af børn i mindre grupper. Det er ændringer, vi finder meget udbytterige og som vi vil fortsætte med at arbejde med, samt løbende evaluere så de kan blive endnu bedre. Vi vil fortsætte med at lave aktiviteter der passer til gruppens alder/udvikling. Kulturelle udtryksformer og værdier Vi har ture ud af huset, til museer, bibliotek og til koncerter og anden underholdning i parken. Vi laver historie/eventyrfortællinger i rundkreds. Her bliver børnene bevidste om forskellen på eventyr og virkelighed. Med denne indgangsvinkel bruger og udvikler børnene deres fantasi og sprog. Vi har synliggjort børnenes kunst, tegninger og små projekter i løbet af året. Vi har haft forskellige aktiviteter i forbindelse med traditioner, så som: Hobbituge, Påskeuge og Julehygge. Her har vi tegnet, malet, klippet, lavet pynt og sunget traditionelle sange. Desuden har vi afholdt børnenes fødselsdage. Børnene var selv med til at tegne/male fødselsdagsgaver til hinanden. Sammen med børnene har vi lavet underholdning til forældrene til fællesspisning,sommerfest og julefest. Dette var en stor succes og en dejlig oplevelse, som vi vil fortsætte med at lave. Sproglig udvikling Vi har lagt stor vægt på vores faste samlinger og kunne fornemme at børnene godt kan lide den trygge situation, ved daglige gentagelser. I forbindelse med samling har vi sproglege som udvikler barnets ordforråd, begreber samt sprogets formside. Vi opfordrer børnene til at fortælle og øve sig i at bruge sproget samt mimik/kropssproget til at kommunikere med. Vi ser at børnene bliver mere og mere trygge ved at stå frem og fortælle. Vi arbejder som rollemodeller og griber ind, hvis barnet har svært ved sprogligt at udtrykke følelser og ønsker. Vi opfordrer barnet til at bruge sproget som et redskab til at skabe kontakt med andre børn. Vi har fået mere rolige, harmoniske børn, der er bedre til at sige verbalt til og fra. Vi er blevet mere bevidste om børnenes forskellige udviklingstrin og deres måde at opfatte/opfange informationen på. 10

11 PLP Pædagogiske Læreplaner Børnehuset Hobbitten Afdeling Vuggestue I børnehuset Hobbitten har vi valgt at vores overordnede tema skal være SOCIALE KOMPETENCER. Dette har vi valgt, fordi sociale kompetencer er det gennemgående daglige tema, i det pædagogiske arbejde med børnene, samt at sociale relationer og sammenspil med andre er betingelse for barnets udvikling på alle områder. Samtidig er det udvikling af et redskab som vil gavne børn i deres egen inklussionsopfattelse, som noget positivt og givende i de enkelte lege, men samtidig også at turde at sige fra uden af virke ekskluderende. Tema: Sociale kompetencer Hvordan forstår vi begrebet? At have sociale kompetencer er at kunne indgå i, skabe, fastholde og udvikle sociale relationer i forskellige sammenhænge med forskelligt indhold. Kompetencerne bygger på barnets selvværd, selvtillid og evne til empati, som igen er afhængig af, om barnet mødes med respekt og anerkendelse. Mål: Hvad vil vi? Vi vil give børnene mulighed for at opleve sig selv som anerkendte og værdifulde i fællesskabet. Vi vil give børnene mulighed for at lære at vise empati og accept af andre. Vi vil give børnene mulighed for at deltage i sociale aktiviteter. Metode/aktiviteter: Hvordan/hvad gør vi? Vi udviser tillid til barnet ved at give det små opgaver, som det kan løse. F.eks. dele hagesmækker ud på skift. Vi støtter børnene i oplevelsen af at opnå anerkendelse i kræft af, at deres særlige kvaliteter og egenskaber er værdifulde for fællesskabet. Vi sætter fokus på barnets ressourcer i stedet for på barnets udfordringer. At sætte ord på, når børnene har konflikter. Det er ok at sige til og fra. Vi lærer børnene at bruge ord og kropssprog i konflikterne. Vi taler, læser og tegner om følelser og hjælper barnet med at sætte ord på følelser. Vi anerkender barnet ved at bekræfte, at den følelse barnet har, er tilladt. Vi vil arbejde med målrettede aktiviteter og forløb, hvor barnets samarbejde med de andre børn er en forudsætning for opnåelse af de fælles opstillede mål. Vi deler børnene i mindre grupper i forhold til alder, køn, relationer og venskaber. Aktiviteterne kan være rytmik, kreative aktiviteter, sang, 11

12 spisning, ture ud af huset m.m. Børnene kan lære at sidde sammen i rundkreds og samles om Tablet. For at nå disse mål vil vi have følgende børne- og læringsmiljø: Vi vil skabe et læringsmiljø om aktiviteter, som set ud fra et børneperspektiv giver mening for fællesskabet og det enkelte barn Som voksne skaber vi en anerkendende kultur med gensidig respekt. Vi vægter barnets ligeværdige og aktive deltagelse. For at nå vores mål skal de voksne være: Nærværende Tydelig i sit kropssprog Rollemodeller Positive Motiverende, igangsættende og deltagende Succeskriterier i forhold til vores mål: Børnene viser nysgerrighed og interesse i fællesskabet og de sociale aktiviteter Børnene viser nysgerrighed og interesse for hinanden Børnene giver udtryk for glæde, når de ser hinanden og de voksne. Børnene øver sig i at sige til og fra. Tema: Natur og naturfænomener Hvordan forstår vi begrebet? Natur og dens fænomener er lige udenfor vinduet, det er alt fra vejret og årstidernes skiften til studier af edderkopper og snegle, som fanges på legepladsen. Naturen har mange former: skov, mark, sø, dyr, planter, barnet selv m.m. Naturen er et oplevelses- og læringsrum, eksperimentarium og legerum. Mål: Hvad vil vi? Vi vil give børnene mulighed for at opleve de 4 årstider. Vi vil give børnene mulighed for at få en forståelse og respekt for naturen, samt opleve glæden ved at færdes i naturen. Metode/aktiviteter: Hvordan/hvad gør vi? Børnene er som hovedregel ude hver dag og oplever de skiftende årstider. De oplever solen, regnen, blæsten, sneen osv. De ser skyerne på himlen og de oplever vindens susen i træerne. Vi taler om vejret og årstiden til samling, hvor alle børnene bidrage med deres budskaber om dagens vejr. Vi vil lave et projekt som handler om årstider. Vi optager billeder og lyder fra naturen og snakker sammen om det. På vores turdage får de mange forskellige oplevelser i naturen. I skoven finder de grene, plukker blomster og balancerer på træstammerne. Børnene samler blade, boltrer sig i dem, mærker på dem og 12

13 kaster dem op i luften. Vi samler blade og tager dem med hjem og tegner dem af på et papir. Vi vil følge naturens gang ved dagligt at være på vores legeplads, hvor der er græs, buske, træer og smådyr. Derudover bruger vi vores nærmiljø, hvor vi f.eks. har Roskilde Ring, skoven, naturlegepladser og diverse grønne områder. Vi vil lære børnene om dyrene og hvordan vi passer på dem. Vi er bevidste om at vi som rollemodeller viser begejstring og glæde ved at være ude. For at nå disse mål vil vi have følgende børne- og læringsmiljø: I Institutionen vil vi bruge nærmiljøet, som er vores dejlige legeplads og de omkringliggende grønne områder. Vi har skoven med en dejlig stor bakke og bålplads, samt de grønne områder på Roskilde Ring, hvor der er mulighed for mange naturoplevelser. Vi vil tage naturen med ind i institutionen og bruge den i forskellige aktiviteter Vi vil så karse, solsikkefrø og andet på stuen. For at vi kan nå vores mål skal de voksne være: Inspirerende, have viden om naturen og formidle denne videre til børnene gennem dialog Nærværende Nysgerrige Gode rollemodeller der støtter børnene i deres læring I stand til at give plads til børnenes eksperimenter, følge deres spor og handle spontant på disse I børnehøjde Succeskriterier i forhold til vores mål: Børnene viser interesse og genkendelse. De giver udtryk for at de kan genkende dyr og planter via sprog og fagter. De skal blive fortrolige og gerne ville mærke på dyr og planter og på den måde få lyst til at børnene passer på naturen og miljøet. Børnene viser glæde ved at færdes i naturen, er ivrige for at komme ud, samt viser genkendelsens glæde, når de ser billeder af naturen og egne naturoplevelser. Tema: Krop og bevægelse Hvordan forstår vi begrebet? Krop og bevægelse omhandler fysisk aktivitet, leg, kropbevidsthed, ernæring og hygiejne. Leg, bevægelse og motion er afgørende for en sund livsstil. Mål: Hvad vil vi? Vi vil give børnene mulighed for at styrke deres motoriske og sansmæssige udvikling Herunder: Metode/aktiviteter: Hvordan/hvad gør vi? Som udgangspunkt er det vigtigt at skabe plads og tid til fysisk udfoldelse både inde og ude. Vi opfordrer og motivere børnene til at bruge deres krop og sanser. 13

14 o o o Grovmotorik. Finmotorik. Sanser. Vi vil give børnene mulighed for at udvikle en positiv kropsbevidsthed og glæde ved bevægelse, samt at få styrket selvværd og selvtillid. Vi vil støtte barnet til selvhjulpenhed ud fra dets udvikling. Nå vi går på tur opfordrer vi børnene til at øve sig i at gå selv. Aktiviteterne kan være: rytmik og forhindringsbaner; sang og sanglege; projekter med kropforståelse; tegne og male; ture med forskellige formål. Vi vil arbejde med målrettede bevægelsesforløb, f.eks. Hobbittens OL. Vi viser børnene glæden ved at kunne bruge deres kroppe på mange forskellige måder. Vi vil lave rytmik i grupper. Vi ser på billeder af en/flere der hopper, danser, sidder, står, som børnene skal efterligne. Vi vil give barnet tid til selvhjulpenhed f.eks. tage tøj af og på, øse mad op, hente ting, rydde op. For at nå dette mål vil vi have følgende børne- og læringsmiljø: Motorisk udfordrende, inspirerende og giver børnene forskellige sanseoplevelser Vi indretter os, så der er mulighed for fysisk udfoldelse i dagligdagen, både inden- og udendørs. For at vi kan nå vores mål, skal de voksne være: Nærværende. Igangsættende og motiverende for børnene. Vente med at gribe ind i børns fysiske udfoldelser og overveje, hvordan man vil gribe ind, når/hvis man nu gør det. Skabe læringsmiljøer for børnenes motoriske udfoldelse i dagligdagen. Rollemodeller. Succeskriterier i forhold til vores mål: De viser interesse og glæde ved fysisk og sansmæssige oplevelser Gentagelse af handlinger. Bruger fagter/kropssprog Kan kravle op på trip-trap stolen. Kan køre på motorcykel. Kan gå selv på kortere ture. Kan selv gå eller kravle op og ned af bakkerne. Begynder selv at tage tøj af og på. Tema: Barnets alsidige personlighedsudvikling Hvordan forstår vi begrebet? Barnets alsidige personlige udvikling tager afsæt i udvikling af selvværd og selvtillid og indebær skabelse af identitet. Dette begreb er grundlæggende for optimal udvikling på de øvrige områder. Mål: Hvad vil vi? Vi vil give barnet mulighed for at opleve sig selv som anerkendt og Metode/aktiviteter: Hvordan/hvad gør vi? Vi vil skabe et læringsmiljø, hvor vi viser nærvær, omsorg og empati for det enkelte barn. 14

15 værdifuld. Vi vil give barnet mulighed for at opleve sig selv som anerkendt og værdifuld i fællesskabet. Vi vil dele børnene ud i mindre grupper, hvor det enkelte barn ses og høres. Vi ser på barnets mappe (billeder) og taler med barnet om dem. Der bliver arbejdet i spontane og planlagte aktiviteter. Børnene kan øve sig med at fortælle, hvad de godt kan lide at lave i vuggestuen. Når vi laver morgensamling, inviteres barnet til at sidde i rundkreds, men respekteres og anerkendes, hvis barnet vælger at deltage på egne præmisser. På egne præmisser menes f.eks, hvis et vuggestuebarn deltager ved at trække sig lidt fra gruppen eller sidde med ryggen til, anerkendes og respekteres dette. For at nå dette mål vil vi have følgende børne- og læringsmiljø: Vi skal skabe plads til at være nærværende, vise omsorg og give tryghed til det enkelte barn. Vi vil inkludere det enkelte barn i fællesskabet, og respektere og skabe plads til at det kan være sig selv. Vi skal kunne mødes i en tryg social sammenhæng barn/barn voksen/barn. Vuggestuens aktiviteter tilrettelægges efter børnegruppens udviklingstrin og formåen. Barnet skal være medbestemmende i dagligdagen og opfatte sig som en vigtig del af gruppen. For at vi kan nå vores mål skal de voksne: Møde barnet anerkendende. Vise respekt for og se det enkelte barn. Vise empati. Være nærværende og omsorgsfuld. Være bevidste om at udfordre det enkelte barn positivt i sin personlige udvikling. Succeskriterier i forhold til vores mål: Barnet tager initiativ. Barnet viser selvstændighed / vil selv kan selv. Barnet viser omsorg for andre, er hjælpsomt og hensynsfuldt. Barnet giver udtryk for sine følelser. Barnet deltager i leg, fælles aktiviteter og ture. Tema: Kulturelle udtryksformer og værdier Hvordan forstår vi begrebet? Kultur er et sammenhængende system af ideer, følelser og værdier og de dertil knyttede, tillærte adfærdsmønstre og produkter, som er karakteristiske for et samfund. Det er med til at forme vores identitet og vores tilhørsforhold.kulturelle udtryksformer er en direkte måde at oplyse om vores kultur, gennem f.eks. litteratur, film, teater, musik, billeder, traditioner m.m. 15

16 Mål: Hvad vil vi? Vi vil give børnene mulighed for at opleve forskellige traditioner og kulturer i Hobbitten. Vi vil give børnene mulighed for at opleve glæden af at give udtryk for sig selv i sine kreative udfoldelser. Vi vil give børnene mulighed for at styrke og stimulere forestillingsevne. Metode/aktiviteter: Hvordan/hvad gør vi? Med udgangspunkt i årstiden vil de hertil knyttede traditioner præsenteres for børnene. Vi er med til at sikre og videreføre traditioner dels Hobbittens men også samfundets. Aktiviteter kan være: - Der klippes/klistres til Hobbituge - Synges traditionelle sange - Pyntes på stuerne - Juletræsfest med julehygge på stuerne og æbleskiver og kaffe/te. - Luciaoptog - Laves fødselsdagsgaver og afholdes børnefødselsdage. Vores opgave er at skabe plads til fordybelse og være inspirerende og aktive formidlere. Vi vil arbejde med kunstforløb, hvor barnets kunstneriske, skabende og kulturelle side stimuleres. Vi vil arbejde med forskellige materialer, som børnene skal have kendskab til og få erfaring med at bruge. Vi bruger projektor til at udstille børnenes kunstværk og snakker sammen om udstillingen. Vi vil give børnene mulighed for fantasilege, da de stimulerer børns forestillingsevne. F.eks. når vi leger i sandkassen og smager mad, eller øver forskellige rollelege. For at nå dette mål vil vi have følgende børne- og læringsmiljø: Vi vil synliggøre børnenes kreative udfoldelser i børnehøjde. Arrangerer teaterture, en Hobbituge, sommerfest, fællespisning, bedsteforældredag samt et julearrangement. For at nå vores mål skal de voksne: Planlægge dagen og opmuntre forældrene til at deltage. Være positive, kreative, igangsættende og inspirerende. Gøre opmærksom på, at der sker noget specielt. Succeskriterier i forhold til vores mål: Børnene viser interesse og genkendelse for det de oplever og det de selv har lavet. Børnene viser glæde og deltagelse i kulturelle arrangementer Barnet begynder at bruge fantasi i leg feks. madlavning i sandkassen. 16

17 Tema: Sproglig udvikling Hvordan forstår vi begrebet? Vi forstår sproget som ethvert menneskes ret til og mulighed for at give udtryk for sine følelser, tanker, ønsker, handlinger, meninger og oplevelser, så det kan blive forstået og forstå andre. Der er mange forskellige former for sprog: kropssprog, talesprog, skriftsprog, tegnesprog, billedsprog.. Mål: Hvad vil vi? Vi skal støtte udvikling af sprog i hverdagens aktiviteter. Metode/aktiviteter: Hvordan/hvad gør vi? Som voksne er vi bevidste om at være gode og anerkendene rollemodeller. Vi lytter og sætter ord på handlinger såvel egne som børnenes. Vi taler MED børnene og ikke TIL børnene. I vores kommunikation med børnene bruger vi understøttende sprogstrategier. Ved samling synger vi navnesang, hvor hvert enkelt barn er i fokus og bliver set og hørt. Vi synger genkendelige sange, hvor vi bruger fagter, vores ansigtsudtryk samt vores kropssprog på en kreativ og inspirerende måde. Vi hjælper børnene med at sætte ord på tingene. fx Når de spiser og peger på noget, sætter vi ord på det de peger på. Eller den voksne spørger ind til det, de peger på for at underbygge den sproglige udvikling. Vi vil bruge IPAD for at kigge på billeder af fx dyr, legetøj med lyde på og børnene prøver selv at sige ordene. Aktiviteter kan være: ordlege; rim og remser: højtlæsning: historiefortælling / eventyr; sang, mimik og bevægelse; spille spil; fortælling om oplevelser; sprogværksteder med forskelligt indhold. Vi vil støtte børnene til at gøre sig forståeligt i deres kommunikation. Via øjenkontakt og ro viser vi interesse for børnenes intentioner. Vi spørger ind og støtter barnet til at sætte ord på egne ønsker og behov. Vi hjælper børnene med at give udtryk for egne behov og forståelse for andres. For at nå dette mål vil vi skabe følgende børne- og læringsmiljø. 1. Skabe et sprogstimulerende miljø, hvor vi opdeler børnene i mindre grupper. 2. Have en god kontakt til det enkelte barn via dialog. 3. Lave gentagelser og fagter, samt være bevidste om vores kropssprog. 4. Der skal være et let tilgængeligt udvalg af bøger og spil, der stimulerer den sproglige udvikling. 5. Mulighed for at lytte til musik og historier. 17

18 6. Mulighed for at synge og spille musik. For at vi kan nå vores mål skal de voksne: Synge, læse, rim og remser Implementere dialogisk læsning i hverdagen Sætte ord på ting og handlinger Stimulere børnenes sprog gennem hverdagen Stille åbne spørgsmål til barnet Være nærværende og lyttende voksne Vejlede og inspirerer børn til at lytte til hinanden. Lære børnene at de har taletid ved evt. håndsoprækning. Succeskriterier i forhold til vores mål: Børnene viser sprogforståelse bl.a. ved at handle efter en verbal besked. Børnene udtrykker sig ved kropssprog og fagter Børnene begynder at sætte ord på ting Barnet viser glæde ved at eksperimentere med sproget PLP Pædagogiske Læreplaner Børnehuset Hobbitten Afdeling Børnehave I børnehuset Hobbitten har vi valgt at vores overordnede tema skal være SOCIALE KOMPETENCER. Dette har vi valgt, fordi sociale kompetencer er det gennemgående daglige tema, i det pædagogiske arbejde med børnene, samt at sociale relationer og sammenspil med andre er betingelse for barnets udvikling på alle områder. Tema: Sociale kompetencer Hvordan forstår vi begrebet? At have sociale kompetencer er at kunne indgå i, skabe, fastholde og udvikle sociale relationer i forskellige sammenhænge med forskelligt indhold. Kompetencerne bygger på barnets selvværd, selvtillid og evne til empati, som igen er afhængig af, om barnet mødes med respekt og anerkendelse. Mål: Hvad vil vi? Vi vil give børnene mulighed for at opleve sig selv som Metode/aktiviteter: Hvordan/hvad gør vi? Vi udviser tillid til barnet ved at give det opgaver og ansvar f.eks. at holde en mindre i hånden på tur. 18

19 anerkendte og værdifulde i fællesskabet. Børnene får medindflydelse på deres hverdag. Vi støtter børnene i oplevelsen af at opnå anerkendelse i kræft af at deres særlige kvaliteter og egenskaber er værdifulde for fællesskabet. Vi sætter fokus på barnets ressourcer i stedet for på barnets udfordringer. Vi taler, læser og tegner om følelser og hjælper barnet med at sætte ord på følelser. Vi anerkender barnet ved at bekræfte, at den følelse barnet har, er tilladt. Vi vil hjælpe barnet for at se mening ved fællesskabet og på den måde motivere det til at være med. Vi vil støtte børnene og give dem mulighed for at lære at indgå i/udvikle sociale relationer og skabe venskaber. Vi vil give børnene mulighed for at lære at løse konflikter og sige til og fra. Vi vil give børnene mulighed for at deltage i sociale aktiviteter. Vi lader børnene argumentere for deres meninger. Vi laver projekter om venskaber og hvad betyder en god ven. Vi viser også børnene, hvordan man hjælper hinanden og at andre bliver glade for at få hjælp. Vi vil dele børnene i mindre grupper for at skabe/udvikle relationer. Samspil mellem børnene, der hjælpes ad f.eks. i løsning af skattejagt på Tablet. Børnene lærer at snakke med hinanden og hjælpes ad. De lærer at være en god spillekammerat. Vi vil laver forløb, som går ud på at børnene får mulighed at fotografere og fortælle om sin bedste ven elle den bedste legekammerat. Vi vil arbejde med børns indbyrdes relationer, hvor vi bla. vil have fokus på, at børnene lærer at håndtere konflikter, vise empati og være inkluderende i forhold til hinanden. I forhold til konflikthåndtering, vil vi forsøge at lære børnene selv at løse konflikter og selv komme med forslag til løsninger og om nødvendigt hente hjælp. Vi vil gøre børnene opmærksomme på andres kropssprog, tale om det, for at børnene kan lære for at aflæse dette. Vi fortæller og viser barnet, andres reaktioner på en handling. Vi lærer børnene om regler for leg, samvær, samtale. Vi vil give børnene mulighed for fordybelse. Vi vil arbejde med målrettede aktiviteter og forløb, hvor barnets samarbejde med de andre børn er en forudsætning for opnåelse af de fælles opstillede mål. Vi deler børnene i mindre grupper i forhold til alder, køn, relationer og venskaber. Aktiviteterne kan være rytmik, kreative aktiviteter, sang, spisning, ture ud af huset m.m., og kan foregå i større eller mindre grupper. 19

20 For at nå disse mål vil vi have følgende børne- og læringsmiljø: 1. Vi vil skabe en ramme om aktiviteter, hvor der skal være plads til det enkelte barn idet det fremmer barnets og gruppens trivsel. 2. Som voksne skaber vi en anerkendende kultur med gensidig respekt. 3. Vi vægter barnets ligeværdige og aktive deltagelse. For at nå vores mål skal de voksne være: Rollemodeller. Positive, motiverende, igangsættende og deltagende. Lyttende, åbne og forstående. Succeskriterier i forhold til vores mål: Børnene giver udtryk for glæde, når de ser hinanden og de voksne. Børnene opsøger og er nysgerrige i forhold til andre. Barnet fastholder en leg/aktivitet med flere deltagere i længere tid. Barnet har flere forslag at byde ind med til leg. Barnet leger oftest med andre, i stedet alene. Barnet laver aftaler/kompromiser. Barnet udviser hjælpsomhed, omsorg og kan trøste et andet barn. Børnene har lært at sige til og fra og respekterer, når de andre gør det. Tema: Naturen og naturfænomener Hvordan forstår vi begrebet? Natur og dens fænomener er lige udenfor vinduet, det er alt fra vejret og årstidernes skiften til studier af edderkopper og snegle, som fanges på legepladsen. Naturen har mange former: skov, mark, sø, dyr, planter, barnet selv mm. Naturen er et oplevelses- og læringsrum, eksperimentarium og legerum. Mål: Metode/aktiviteter: Hvad vil vi? Vi vil give børnene mulighed for at opleve de 4 årstider. Vi vil give børnene mulighed for at få en forståelse og respekt for naturen, samt opleve glæden ved at færdes i naturen. Hvordan/hvad gør vi? Både hjemme i institutionen og ude i Annekset er børnene ude hver dag og oplever de skiftende årstider. Vi følger årets gang, vi taler med børnene om de 4 årstider, om vejret som forandrer sig og ser på de forandringer, der sker i naturen i de forskellige årstider. Børnene lærer om påklædningens betydning i de forskellige årstider. Vi er ude hver dag og har forskellige ting vi laver alt efter årstid. F.eks. har vi vandleg når det er sommer, kælk når det er vinter, rydder nedfaldne blade, sår og planter når det er forår og bål når det er efterår. Vi taler om vejret og årstiden til samling. Vi oplever naturen der, hvor den er, ved brug af alle sanser og skærper nysgerrigheden. Vores legeplads giver os dagligt, mulighed for naturoplevelser. Sammen med børnene graver vi i jorden og sår. Vi planter blomster i krukker, vi bruger vores sanser og sprog - hvordan føles jord, er det hårdt eller blødt, lugter det. 20

21 Når vi sår et frø, så skal jorden vandes, der kommer noget op. Vi oplever at bål/ild giver varme, der kommer røg og at vi kan lave mad over bål. Vi bruger vores sanser, røg fra bål svider i øjnene, det har en særlig lugt. Vi indsamler ting, som vi efterfølgende undersøger og bruger hjemme og søger informationer om. Vi læser bøger, fortæller, tegner, synger om de aktuelle emner, der arbejdes med, eller som der spontant opstår interesse for at undersøge. På vores turdage får de mange forskellige oplevelser i naturen. I skoven finder de grene, plukker blomster og balancerer på træstammerne. Vi vil lære børnene om dyrene og hvordan vi passer på dem. Vi er bevidste om at vi som rollemodeller viser begejstring og glæde ved at være ude. Vi deltager i børns undren og søger efter ny viden bl.a. via digitale medier, f.eks. leksikon med naturbilleder og fakta omkring dyr og planter. For at nå disse mål vil vi have følgende børne- og læringsmiljø: 1. I Institutionen vil vi bruge nærmiljøet, som er vores dejlige legeplads med græs, buske, bålplads og masser edderkopper og små dyr og de omkringliggende grønne områder. Vi har skoven med en dejlig stor bakke og bålplads, samt de grønne områder på Roskilde Ring, hvor der er mulighed for mange naturoplevelser. 2. I Annekset har vi en stor legeplads, hvor børnene har mulighed for at få oplevelser med vand, jord og ild. Desuden er der skoven med åen, engen med søen og markerne med bl.a. heste. 3. Vi vil tage naturen med ind i institutionen og bruge den i naturværksteder. 4. Vi vil etablere en køkkenhave ude i Annekset og hjemme vil vi bl.a. så karse, solsikkefrø og andet. For at vi kan nå vores mål skal de voksne være: Inspirerende, have viden om naturen og formidle denne videre til børnene gennem dialog. Nærværende. Nysgerrige. Gode rollemodeller. I stand til at give plads til børnenes eksperimenter, følge deres spor og handle spontant på disse. Succeskriterier i forhold til vores mål: 1. Børnene viser interesse og genkendelse. Giver udtryk for at de kan genkende dyr og planter. Vil gerne mærke på dyr og planter. 2. Børnene passer på naturen og miljøet. Samler spontant papir og andet op / kaster ikke papir og affald på jorden. Passer på dyrene ved ikke at træde på dem og klemme dem. 21

22 Viser interesse og omsorg for planter og træer. 3. Børnene viser glæde ved at færdes i naturen. Er glade for at være ude. Viser genkendelsens glæde, når de ser billeder af naturen og egne naturoplevelser. 4. Børnene forstår sammenhæng mellem vejret og påklædning. 5. Børnene er fortrolige ved brugen af digitale medier. Tema: Krop og bevægelse Hvordan forstår vi begrebet? Krop og bevægelse omhandler fysisk aktivitet, leg, kropbevidsthed, ernæring og hygiejne. Leg, bevægelse og motion er afgørende for en sund livsstil. Mål: Hvad vil vi? Vi vil give børnene mulighed for at styrke deres motoriske og sansmæssige udvikling Herunder: a. Grovmotorik. b. Finmotorik. c. Sanser. Vi vil give børnene mulighed for at udvikle en positiv kropsbevidsthed og glæde ved bevægelse, samt at få styrket selvværd og selvtillid. Vi vil gøre barnet selvhjulpent i forhold til de krav hverdagen stiller. Metode/aktiviteter: Hvordan/hvad gør vi? Som udgangspunkt er det vigtigt at skabe plads og tid til fysisk udfoldelse både inde og ude. Vi hjælper børnene til at vurdere grænser og begrænsninger (eks. Du er rigtig god til at klatre op i træet, nu skal jeg vise dig, hvor du skal sætte foden, så du selv kan komme ned). Vi opfordrer og motivere børnene til at bruge deres krop og sanser. Vi spørger ind: Fryser du? Sveder du? Er du sulten? for at bevidstgøre kroppens tegn. Aktiviteterne kan være: rytmik og forhindringsbaner; sang og sanglege; projekter med kropforståelse; tegne og male; ture med forskellige formål; skattejagt med kort på IPAD. Vi bemærker og anerkender det barnet gør f.eks. gynger, klatre, løber. Vi vil arbejde med målrettede bevægelsesforløb, f.eks. Hobbittens OL, hvor børnene får mulighed for at bruge kroppen på en anden måde, end til hverdag. Vi vil lave rytmik i grupper. De voksne skal være inspirerende, glade så børnene kan føle begejstring i deltagelse og bevægelse. Vi vil give barnet tid til selvhjulpenhed f.eks. tage tøj af og på, øse mad op, hente ting, rydde op. For at nå disse mål vil vi have følgende børne- og læringsmiljø: 1. Vi vil tilbyde et miljø der er. Motorisk udfordrende, inspirerende og giver børnene forskellige sanseoplevelser. 2. Vi indretter os, så der er mulighed for at eksperimentere i dagligdagen, både inden- og udendørs. 22

23 3. Taler med børnene om hvad der er sundt ikke kun i forhold til kost men i lige så høj grad om fysisk udfoldelse, da begge dele er vigtigt for børnenes fysiske miljø. For at vi kan nå vores mål, skal de voksne være: Nærværende. Igangsættende og motiverende for børnene. Vente med at gribe ind når børnene udfolder sig motorisk og overveje, hvordan man vil gribe ind, når/hvis man nu gør det. Skabe rum for børnenes (motoriske) eksperimenter i dagligdagen. Forbilleder/rollemodeller. Succeskriterier i forhold til vores mål: 1. Gentagelse af handlinger. 2. Bruger fagter/kropssprog til eksempelvis musik. 3. Giver udtryk for, at de bruger deres sanser. 4. Kan selv gå op og ned i bussen. 5. Inviterer hinanden eller de voksne til løbetur, klatre, hoppe, hinke. 6. Kan selv tage tøj af og på. 7. Viser glæde ved fysisk aktivitet. 8. Kan benævne og udpege de forskellige kropsdele. Tema: Barnets alsidige personlighedsudvikling Hvordan forstår vi begrebet? Barnets alsidige personlige udvikling tager afsæt i udvikling af selvværd og selvtillid og indebær skabelse af identitet. Dette er grundlæggende for udvikling på de øvrige områder. Mål: Hvad vil vi? Vi giver børnene mulighed for at opleve sig selv som anerkendte og værdifulde i fællesskabet. Vi giver børnene mulighed for at få erfaringer med sociale spilleregler. Metode/aktiviteter: Hvordan/hvad gør vi? Vi vil skabe en udviklende hverdag, hvor alle udviklingsområder tilgodeses ligeligt. Der er en høj grad af rummelighed, så børnenes forskellige personligheder får plads og udviklingsmuligheder. Vi vil give barnet mulighed for indflydelse på sin hverdag Vi vil skabe et læringsmiljø, hvor vi viser nærvær, omsorg og empati for det enkelte barn. Vi vil dele børnene ud i mindre grupper, hvor det enkelte barn ses og høres. Vi vil skabe plads til samvær og egen beskæftigelse. Der bliver arbejdet i spontane og planlagte aktiviteter. Børnene kan øve sig med at fortælle, hvad de godt kan lide at lave i børnehaven, samt at de øver sig at dele sine oplevelser med andre. Vi vil sørge for, at hvert enkelt barn kan komme til orde, blive hørt og lære at lytte. 23

24 Vi giver børnene mulighed for at udvikle/ styrke selvværd og troen på egne kompetencer. Vi giver børnene mulighed for at lære at sætte grænser for sig selv og kunne vise det. Vi vil give børnene anerkendelse, tid og rum. Vi vil udfordre, stille spørgsmål og give konstruktiv kritik til barnets handlinger og udtalelser. Vi vil give barnet sejre og vise tillid. Vi vil arbejde med målrettede aktiviteter og forløb, hvor børnene udfordres til at yde. Vi hjælper barnet med at sætte ord på følelser og handlinger. Vi anerkender og rummer barnet ret til at føle det, det gør. Vi støtter barnet i at kunne sige til og fra, og tackle afvisning. For at nå dette mål vil vi have følgende børne- og læringsmiljø: 1. Vi skal skabe plads til alle. 2. Der skal være rum til forskelligheder. 3. Vi skal kunne mødes i en tryg social sammenhæng barn/barn voksen/barn. 4. Da barnets alsidige personlige udvikling er afhængig af børnemiljøer på alle områder, er det vigtigt at børnemiljøer prioriteres højt indenfor de enkelte temaer. For at vi kan nå vores mål skal de voksne: Møde børnene som anerkendende voksne. Vise respekt for og se det enkelte barn. Give knus og kram. Vise empati. Være nærværende Succeskriterier i forhold til vores mål: 1. Barnet tager initiativ 2. Barnet viser selvstændighed / vil selv kan selv 3. Barnet viser omsorg for andre 4. Barnet har tro på sine egne evner. 5. Barnet bruger de muligheder for selvbestemmelse hverdagen giver. 6. Barnet træffer valg selvstændig. 7. Barnet giver udtryk for hvad det vil og bede om hjælp. 8. Barnet giver udtryk for sine grænser. 9. Barnet omtaler sig som jeg. 10. Barnet accepterer afvisning. 11. Barnet indgår i sociale relationer. 12. Barnet deltager på relevant niveau i forskellige aktiviteter. Tema: Kulturelle udtryksformer og værdier Hvordan forstår vi begrebet? Kultur er sammenhængende system af ideer, følelser og værdier og de dertil knyttede tillærte adfærdsmønstre og produkter, som er karakteristiske for et samfund. Det er med til at forme vores identitet og vores tilhørsforhold. 24

25 Kulturelle udtryksformer er en direkte måde at oplyse om vores kultur, gennem f.eks. litteratur, film, teater, musik, billeder, traditioner m.m. Mål: Hvad vil vi? Vi vil give børnene mulighed for at opleve forskellige traditioner i Hobbitten. Vi vil give børnene mulighed for at opleve forskellige udtryksformer, hvor de kan udforske deres kreative sanser. Vi vil give børnene mulighed for at styrke og stimulere forestillingsevne Metode/aktiviteter: Hvordan/hvad gør vi? Med udgangspunkt i årstiden vil de hertil knyttede traditioner præsenteres for børnene. Vi er med til at sikre og videreføre traditioner dels Hobbittens samt samfundets. Aktiviteter kan være: - Der klippes/klistres til Hobbituge - Synges traditionelle sange - Pyntes på stuerne - Juletræ fest med julehygge på stuerne og æbleskiver og kaffe/te. - Laves fødselsdagsgaver og afholdes børnefødselsdage. Vores opgave er at skabe plads til fordybelse og være inspirerende og aktive formidlere. Vi vil arbejde med kunst forløb, hvor barnets kunstneriske, skabende og kulturelle side stimuleres. Vi vil arbejde med forskellige materialer, som børnene skal have kendskab til og få erfaring med at bruge. Børnene bliver introduceret i så mange forskellige udtryksformer, som muligt. Aktiviteter kan være: - Sang, fortælling / eventyr, tegning. Teater Når vi læser eventyr, vil vi bruge projektor, så alle børnene kan se og høre eventyret. Børnene møder også kulturen udenfor institutionen f. eks. - på biblioteket - hjemme til fødselsdage - i teater - sommerunderholdning Vi udstiller børnenes kunstværk og snakker med børnene om det. Vi vil give børnene mulighed for fantasilege, da de stimulerer børns forestillingsevne. F.eks. når vi leger i sandkassen og smager mad. Som voksne er vi bevidste om at være gode rollemodeller, da børnene imitere os i deres rollelege. For at nå dette mål vil vi have følgende børne- og læringsmiljø: 1. Vi vil udsmykke huset med ophængning af børnenes egne kunstværker, samt med indkøbt kunst. 25