Erhvervsakademi Aarhus Att.: Uddannelseschef Dorte Ydemann Pedersen. Sendt pr.

Transkript

1 Erhvervsakademi Aarhus Att.: Uddannelseschef Dorte Ydemann Pedersen Sendt pr. Akkreditering af ny erhvervsakademiuddannelse inden for miljøteknologi Akkrediteringsrådet har på rådsmødet d. 18. november 2011 behandlet anmodning om akkreditering af den ansøgte erhvervsakademiuddannelse inden for miljøteknologi. Akkrediteringsrådet akkrediterer uddannelser og udbud af uddannelser efter den daværende undervisningsministers beslutning, jf. 15 i Lovbekendtgørelse nr. 882 af 8. august 2011 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Uddannelsen akkrediteres af Akkrediteringsrådet, jf. 12, stk. 1 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser. Uddannelsen er akkrediteret positivt, jf. 13, stk. 2 jf. 1, stk. 1 i Bekendtgørelse nr. 684 af 27. juni 2008 om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser m.v. med senere ændringer. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport, udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Uddannelsesministeriet vil meddele ansøger endelig beslutning om, hvorvidt uddannelsen kan godkendes. Godkendelse kan kun gives, hvis Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. 14 i Lovbekendtgørelse nr. 882 af 8. august 2011 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Akkrediteringsrådet 5. december 2011 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Trine Jensen Telefon Telefax E-post trj@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/2 Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen

2 Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Enslydende brev er sendt til Uddannelsesministeriet ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/2

3 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

4 Erhvervsakademiuddannelse inden for miljøteknologi 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: EVA sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger, dvs. at der som hovedregel ikke sættes komma foran ledsætninger. Publikationer er kun udgivet i elektronisk form på:

5

6 Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af forslag til ny erhvervsakademiuddannelse inden for miljøteknologi. Ansøgningen er indsendt af Erhvervsakademi Aarhus. EVA indstiller uddannelsen til: EVA s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af om uddannelsen opfylder alle de kriterier der ligger til grund for akkreditering af nye uddannelser. Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer at uddannelsen opfylder kriterierne om: Relevans og efterspørgsel (kriterium 1) Mål for læringsudbyttet (kriterium 2) Tilrettelæggelsen af uddannelsens elementer (kriterium 3). Mere information I rapportens kapitel 4 findes ekspertpanelets vurdering af om de enkelte kriterier er opfyldt. Rapportens indledning beskriver ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. Erhvervsakademiuddannelse inden for miljøteknologi 4

7 Denne rapport indeholder Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) akkrediteringsvurdering af forslag til ny erhvervsakademiuddannelse inden for miljøteknologi. Akkrediteringsrapporten vil danne grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af uddannelsen. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelsen til ansøgeren og Undervisningsministeriet. Undervisningsministeriet beslutter på den baggrund om uddannelsen kan godkendes. En forudsætning for godkendelse er dog at uddannelsen er blevet akkrediteret positivt af Akkrediteringsrådet. Sidst i dette kapitel fremgår det hvad der står i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse om dette. En akkrediteringsvurdering af en uddannelse er en faglig vurdering af om uddannelsen lever op til eksterne, foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget med udgangspunkt i de kriterier for uddannelsers relevans og kvalitet som er fastsat i bilag 1 i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse. Akkrediteringsvurderingen er gennemført på baggrund af Erhvervsakademi Aarhus ansøgning med bilag hvor uddannelsesinstitutionen har skullet redegøre for og dokumentere hvordan uddannelsen opfylder kriterierne. I vejledningen til ansøgning om akkreditering af nye uddannelser og udbud findes kravene til ansøgningen og en beskrivelse af processen for akkrediteringsvurderingen. Organisering EVA har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af uddannelsen. Ekspertpanelet er sammensat så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Se for en uddybning af EVA s krav til eksperternes kompetencer. Medlemmerne af ekspertpanelet er: Birgitte Lilholdt Sørensen, civilingeniør og ph.d. i miljøteknik fra Aalborg Universitet. Lektor ved Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi på Syddansk Universitet og uddannelseskoordinator for civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. Thomas Jensen, cand.hort. med speciale i landskabsforvaltning fra Landbohøjskolen. Underviser og deltager i udvikling af især jordbrugsteknologiuddannelsen ved Dalum Landbrugsskole. Desuden involveret i ny erhvervsuddannelse i Kosovo med ansvar for studieordning på linjen Environmental and Agricultural Management. Flemming Lehbert Sørensen, cand.scient. i biologi. Natur- og Miljøchef i Holstebro Kommune og formand for faggruppen Natur og Overfladevand i Kommunalteknisk Chefforening. Erhvervsakademiuddannelse inden for miljøteknologi 5

8 Tidligere politisk konsulent i Kommunernes Landsforening med fokus på natur- og miljøområdet og erhvervspolitisk konsulent i Dansk Landbrug. Institutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperterne har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Evalueringskonsulent Kristine Als Velling og evalueringsmedarbejder Marie Mølgaard Laustsen fra EVA har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringen og har udarbejdet denne rapport som ekspertpanelet derefter har godkendt. Projektlederne Christian Moldt og Ditte Strandbygaard Jessen har haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til EVA s øvrige akkrediteringsvurderinger af nye uddannelser. Metode og proces Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. Akkrediteringsvurderingen omfatter derfor: Ansøgning og bilag Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Offentliggørelse af en rapport. EVA har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale som ekspertpanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Processen er forløbet på følgende måde: Institutionen har været inviteret til EVA s vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionen har indsendt skriftlig dokumentation (ansøgning og bilag) på grundlag af EVA s skriftlige vejledning som findes på Ekspertpanelet og EVA har analyseret materialet ud fra de kriterier som er fastlagt for akkreditering af nye uddannelser, jf. Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse, og har bedt institutionen om at indsende supplerende dokumentation ved tvivlsspørgsmål. EVA har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurdering. Rapporten er efterfølgende blevet godkendt af ekspertpanelet. Institutionen har haft mulighed for at kommentere proces, metode og resultater og korrigere evt. faktuelle fejl i et udkast til rapporten. EVA har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på Det siger bekendtgørelsen Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af Undervisningsministeriets bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. Her står der: 1. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af nye erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser samt nye videregående voksenuddannelser (VVU) og diplomuddannelser på grundlag af de kriterier, der fremgår af bilag Stk. 3. EVA afgiver en akkrediteringsrapport med en samlet indstilling til Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. For så vidt angår et godkendt udbud kan EVA tillige indstille udbuddet til betinget positiv akkreditering. Erhvervsakademiuddannelse inden for miljøteknologi 6

9 Stk. 4. EVA indstiller nye uddannelser og nye udbud til positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel, jf. 5, stk. 2, vurderer, at alle kriterierne, som angivet i bilag 1 henholdsvis bilag 2, er opfyldt. 12. Akkrediteringsrådet fastlægger de overordnede rammer for rådets virksomhed og træffer afgørelse om akkreditering efter Grundlaget for rådets afgørelse efter 12, stk. 1, er en akkrediteringsrapport efter kapitel Rådet kvalitetssikrer EVA s opgavevaretagelse efter denne bekendtgørelse, herunder særligt med hensyn til: 1) udvælgelse og brug af det faglige ekspertpanel, der foretager den faglige vurdering af uddannelser og udbud i forhold til kriterierne for relevans og kvalitet og 2) sikring af at akkrediteringsrapporten indeholder vurdering af de enkelte kriterier for relevans og kvalitet, herunder at kriterierne anvendes tilstrækkeligt konsistent. Erhvervsakademiuddannelse inden for miljøteknologi 7

10 Dette afsnit indeholder ansøgerens egen præsentation af forslag til ny uddannelse taget direkte fra ansøgerens dokumentationsmateriale. EVA har forbeholdt sig ret til at revidere og forkorte teksten. Ekspertpanelets vurdering af uddannelsen findes i rapportens kapitel 4. Ansøger: Samarbejdspartnere (uddannelsesinstitutioner): Uddannelsens navn, dansk: Uddannelsens navn, engelsk: Uddannelsestype: Formål og erhvervssigte: Samlet varighed og ECTS-point: Indhold: Erhvervsakademi Aarhus Københavns Erhvervsakademi (KEA) Erhvervsakademiuddannelse inden for miljøteknologi Academy Profession Degree Programme in Environmental Technology Erhvervsakademiuddannelse Formålet med erhvervsakademiuddannelsen inden for miljøteknologi er at kvalificere den studerende til at kunne varetage arbejde af teknisk faglig karakter inden for miljøområdet i forbindelse med produktion, forsyning, udvikling, rådgivning, kontrol, forvaltning og formidling i såvel private som offentlige virksomheder og at kunne varetage kommunikative opgaver inden for rådgivning, forvaltning og formidling på det miljøteknologiske område. Uddannelsen har en varighed på 2 studenterårsværk svarende til 120 ECTS-point. Uddannelsen består af: En obligatorisk del 80 ECTS-point Specialisering 10 ECTS-point Praktik 15 ECTS-point Afgangsprojekt 15 ECTS-point. Beskrivelse af den obligatoriske del: Naturforståelse og miljøforståelse (10 ECTS-point) Stofkredsløb: CNPSO Biodiversitet Klima Naturtyper: ferskvand, grundvand, hav, skov, hede, ager Recipienter og belastning. Erhvervsakademiuddannelse inden for miljøteknologi 8

11 Miljøets kemi og mikrobiologi (10 ECTS-point) Almen, organisk og uorganisk kemi /biokemi Mikrobiologi Miljøfremmede stoffer. Prøvetagningsmetodik og måleteknik (10 ECTS-point) Udstyr Onlinemåling inkl. kalibrering og vedligeholdelse Prøveudtagningsplaner. Laboratorieteknik og analysemetoder (10 ECTS-point) ph, titrering Kvælstof, fosfor og organisk stof Mikroskopi Olie/miljøfremmede stoffer/tungmetaller Temperatur- og støjmålinger Laboratorieberegninger Statistik Kvalitetssikring/kvalitetsstyring. Rensemetoder og processer (15 ECTS-point) Spildevandsbehandling Biogas Røg/afkast/lugt Jordrensning. Affald (5 ECTS-point) Klassificering af affald Affaldsbehandling og deponi. Miljøforbedringer/internt miljø/eksternt miljø (20 ECTS-point) Bæredygtighed Bedste tilgængelige teknologi (BAT) Renere teknologi Livscyklusanalyse (LCA) Miljømål og forretningsforståelse Lovgivning/bekendtgørelser/vejledninger Arbejdsmarkeds-/virksomhedsorganisering Arbejdsmiljøledelse (ISO 18000) Kommunikation og arbejdsinstruktion Intern audit Lovgivning/bekendtgørelser Intern og ekstern kommunikation/grønt regnskab/co 2 - regnskab/økonomi Miljøledelse (ISO 14001/EMAS) Forvaltning og sagsbehandling. Beskrivelse af specialisering, praktik og afgangsprojekt: Specialisering (10 ECTS-point) Uddannelsesinstitutionen udbyder projekter som indeholder emner der enten kan være specialiserede eller kan gå på tværs af uddannelseselementerne. Projekterne kan være teoretiske og/eller praktiske. Den studerende lærer projektplanlægning. Erhvervsakademiuddannelse inden for miljøteknologi 9

12 Praktik (15 ECTS-point) Praktikopholdet er placeret på 4. semester så den studerende får mulighed for at afprøve teori i praksis i erhvervet inden det afsluttende eksamensprojekt. Den studerende skal kunne kombinere viden, færdigheder og kompetencer for at løse og formidle praksisnære miljøproblemstillinger, indgå i samarbejder om løsning af miljøteknologiske problemer i praksis og håndtere relevante situationer og problemstillinger med en professionel tilgang. Afgangsprojekt (15 ECTS-point) Viden, færdigheder og kompetencer fra praktikopholdet anvendes til at afdække og formulere en problemstilling for afgangsprojektet som den studerende skal udføre selvstændigt. Adgangskrav: Følgende uddannelser er adgangsgivende: Gymnasial uddannelse (stx, hhx, htx og hf) med bestået biologi C, kemi C og matematik C eller tilsvarende. Relevant erhvervsuddannelse suppleret med bestået biologi C, kemi C og matematik C. Relevante erhvervsuddannelser er fx vvs-uddannelsen og uddannelserne til smed, procesoperatør, produktør og elektriker. Erhvervsakademiuddannelse inden for miljøteknologi 10

13 Kriterium 1. Relevans og efterspørgsel Uddannelsen er relevant for direkte anvendelse i erhverv eller profession, og der er behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet og set i forhold til eksisterende uddannelser. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at uddannelsen har et klart erhvervs- eller professionssigte, herunder skal det fremgå, hvilke aftagergrupper uddannelsen er rettet imod, 2) at der er gennemført en afdækning af det relevante arbejdsmarkeds kompetencebehov, 3) at der i vurderingen af arbejdsmarkedets kompetencebehov er inddraget relevant statistik i det omfang, det forefindes, 4) at der er behov for uddannelsen vurderet i forhold til det eksisterende uddannelsessystem. Vurdering Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ansøgeren redegør for at dimittenderne kan finde ansættelse i både offentlige og private virksomheder. De vil kunne varetage praksisnære miljøopgaver på teknikerniveau, herunder udtage miljøprøver, dokumentere praktisk miljøarbejde, foretage miljøanalyser og vurdere resultaterne, vedligeholde og kalibrere miljømåleudstyr og føre tilsyn, forvalte og rådgive i relation til miljørådgivning. Ansøgeren redegør for at der gennem flere år er opstået en række praktiske og rutineprægede opgaver inden for overvågning, styring og optimering af processer som relaterer sig til virksomhedernes forbrug og miljø. Derudover angiver ansøgeren at alderssammensætningen blandt nuværende miljøteknikere understøtter at der er et behov for uddannelsen, da hovedparten er mellem 45 og 55 år. Ifølge ansøgeren viser de beskrevne udviklingstendenser og den gennemførte behovs- og relevansanalyse at der er et aktuelt behov for dimittender med tekniske kompetencer på miljøområdet. På denne baggrund vurderer ekspertpanelet at uddannelsen har et klart erhvervs- og professionssigte. Ansøgeren har gennemført en behovs- og relevansanalyse der er baseret på to spørgeskemaundersøgelser blandt offentlige og private virksomheder. Derudover har ansøgeren været i kontakt med relevante faglige organisationer og har inddraget en faglig følgegruppe i udviklingen af uddannelsen. Den faglige følgegruppe består af private virksomheder, kommunale institutioner og organisationerne DANVA og Teknisk Landsforbund. Ekspertpanelet vurderer at ansøgeren har inddraget relevante aftagere i afdækningen af arbejdsmarkedsbehovet, og at undersøgelserne viser at der er behov for uddannelsens dimittender. Ekspertpanelet vurderer det positivt at den faglige følgegruppe løbende har været Erhvervsakademiuddannelse inden for miljøteknologi 11

14 inddraget i forbindelse med udviklingen af uddannelsen. Ekspertpanelet vurderer dog at ansøgerens estimering af behovet for dimittender er for optimistisk, hvilket kan betragtes som en mindre svaghed ved ansøgningen. Ekspertpanelet vurderer dog samlet set at ansøgeren har dokumenteret at der er et klart behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet. Ansøgeren redegør for at der i Danmark ikke eksisterer tilsvarende uddannelser, da de uddannelser der umiddelbart fremstår som beslægtede, har et andet sigte. Det gælder bl.a. erhvervsakademiuddannelserne til laborant, procesteknolog, jordbrugsteknolog og produktionsteknolog. Ekspertpanelet vurderer på baggrund af ansøgerens redegørelse at uddannelsen inden for miljøteknologi adskiller sig væsentligt fra de eksisterende uddannelser. Samlet set vurderer ekspertpanelet at kriteriet er opfyldt. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 1 (spørgsmål 1-4) samt supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 1.1.1: Behovs- og relevansanalyse Miljøteknologi (AK) Maj 2011 Bilag 1.2.2: Spørgeskemaundersøgelse om behovet for strukturændringer i laborantuddannelsen, Industriens uddannelser oktober 2005 og resumé af en del af rapporten Bilag 1.2.2: Svar fra DANVA vedr. Miljøteknologiuddannelsens indhold og relevans Bilag 1.2.4: Svar fra Kommunalteknisk Chefforening (KTC) vedr. Miljøteknologuddannelsens indhold og relevans Bilag 1.2.5: Svar fra Dansk Industri vedr. Miljøteknologuddannelsens indhold og relevans og dialog omkring bekymringer. Erhvervsakademiuddannelse inden for miljøteknologi 12

15 Kriterium 2. Mål for læringsudbyttet Uddannelsens mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse, og der er tilstrækkelig sammenhæng mellem disse overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for uddannelsens elementer. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at målene for læringsudbyttet for uddannelsen er fastlagt og tæt koblet til relevansen af og behovet for uddannelsen, 2) at målene for uddannelsens læringsudbytte er beskrevet i kvalifikationsrammetermer, og at målene er hensigtsmæssige i forhold til eventuelt beslægtede uddannelser nationalt og internationalt, 3) at læringsmålene for uddannelsens elementer er fastlagt, og elementerne indbyrdes vægtet og prioriteret, så de samlet set lever op til uddannelsens mål for læringsudbyttet. Elementernes vægtning og prioritering kommer bl.a. til udtryk i ECTS-fordelingen, 4) at læringsmålene for praktikelementerne i erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser er hensigtsmæssige i forhold til uddannelsens øvrige elementer. Vurdering Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Uddannelsens mål for læringsudbytte er formuleret i kvalifikationsrammetermer. Ekspertpanelet vurderer at uddannelsens mål er tæt koblet til de kompetencebehov der blev afdækket i behovsog relevansanalysen, og at målene niveaumæssigt er i overensstemmelse med gradstypebeskrivelsen af erhvervsakademiniveauet i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser. Af ansøgningen fremgår det at uddannelsen består af følgende elementer: naturforståelse og miljøforståelse, miljøets kemi og mikrobiologi, prøvetagningsmetodik og måleteknik, laboratorieteknik og analysemetoder, rensemetoder og processer, affald, miljøforbedringer/internt miljø/eksternt miljø, specialisering, praktik og afgangsprojekt. Miljølovgivning indgår som et tværgående fagområde så lovgivningen om et konkret emne gennemgås i sammenhæng med emnet. Ansøgeren har angivet læringsmål for de enkelte moduler beskrevet som viden, færdigheder og kompetencer. Ekspertpanelet vurderer at modulernes vægtning og prioritering overordnet set er hensigtsmæssig og vil sikre at de studerende når uddannelsens mål for læringsudbytte. Ansøgeren har på tilfredsstillende vis redegjort for praktikkens læringsmål og samspil med uddannelsens øvrige elementer. I forbindelse med praktikken skal den studerende kombinere viden, færdigheder og kompetencer opnået gennem uddannelsen for at løse og formidle praksisnære miljøproblemstillinger, indgå i samarbejder om løsning af miljøteknologiske problemer i praksis og håndtere relevante situationer og problemstillinger med en professionel tilgang. Ekspertpanelet vurderer at praktikkens læringsmål er hensigtsmæssige. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 2 (spørgsmål 1-3) samt supplerende dokumentation og følgende bilag: Erhvervsakademiuddannelse inden for miljøteknologi 13

16 Bilag 2.1.1: Bilag 2.2.1: Oversigt over sammenhængen mellem kompetencebehov og uddannelsens læringsmål Oversigt over uddannelsens konstituerende kerneområder, uddannelseselementer og mål. Erhvervsakademiuddannelse inden for miljøteknologi 14

17 Kriterium 3. Tilrettelæggelsen af uddannelsens elementer Uddannelsens tilrettelæggelse afspejler mål for læringsudbytte. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at der er fastlagt hensigtsmæssige adgangskrav til uddannelsen, 2) at tilrettelæggelsen af overbygningsuddannelser, som bygger på erhvervsakademiuddannelser, er tilpasset de forudsætninger, som de studerende har fra de forskellige adgangsgivende uddannelser, 3) at praktikelementer i erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser er hensigtsmæssigt placeret, 4) at de studerende vil have mulighed for at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. Vurdering Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Det fremgår af ansøgningen at adgangskravene til uddannelsen er en relevant erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Derudover kræves der C-niveau i biologi, C- niveau i kemi og C-niveau i matematik. Ekspertpanelet vurderer at praktikelementerne i uddannelsen er hensigtsmæssigt placeret. I ansøgningen redegøres der for at de studerende har mulighed for at tage på studieophold i udlandet på 3. eller 4. semester. På 3. semester kan den valgfrie del gennemføres i udlandet, enten som sommerskole eller i løbet af semestret. Udlandsopholdet kan gennemføres individuelt eller i en gruppe. På 4. semester har de studerende mulighed for at gennemføre deres praktikophold i udlandet og/eller skrive deres afgangsprojekt i udlandet. Som en obligatorisk del af uddannelsen gennemføres der endvidere en studietur/et feltkursus der kan foregå i udlandet. Ekspertpanelet vurderer samlet set at adgangskravene til uddannelsen er hensigtsmæssige, at praktikelementet er hensigtsmæssigt placeret, og at det er dokumenteret at de studerende har mulighed for at gennemføre en del af uddannelsen i udlandet. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 3 (spørgsmål 1-4). Erhvervsakademiuddannelse inden for miljøteknologi 15