11 Den teoretiske uddannelse og forskningstræning

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "11 Den teoretiske uddannelse og forskningstræning"

Transkript

1 11 Den teoretiske uddannelse og forskningstræning Som beskrevet i kapitel 6 finder kommissionen det vigtigt, at hoveduddannelsen opbygges som en integreret helhed, omfattende såvel den praktisk-kliniske uddannelse, som den teoretiske uddannelse og forskningstræning. I dette kapitel behandles kommissionens overvejelser og anbefalinger vedrørende den teoretiske uddannelse og forskningstræning Den teoretiske uddannelse Indledning Den formaliserede teoretiske videreuddannelse blev indført i form af et 120 timers teoretisk kursus i speciallægeuddannelsen i 1966 og i almen medicin uddannelsen i Det oprindelige krav om 120 timers undervisning inden for alle specialer blev gradvist modificeret og i 1980 fremsatte Sundhedsstyrelsen et forslag, der medførte, at de teoretiske kurser varighed fremover vekslede mellem 150 og 300 timer pr. kursist fra speciale til speciale, idet man fandt, at behovet for teoretisk videreuddannelse måtte afhænge af, hvilket teoretisk grundlag der i løbet af den prægraduate uddannelse opnåedes inden for de enkelte specialer. Som en følge af Speciallægekommissionens (1977) betænkning blev der i 1979 under Specialistnævnet nedsat et stående udvalg for den teoretiske videreuddannelse. Udvalget fungerede indtil 1988, hvor det blev nedlagt og nævnets opgaver vedr. den teoretiske videreuddannelse er siden blevet varetaget af Sundhedstyrelsen i et samarbejde med Specialistnævnets forretningsudvalg. Det overordnede ansvar for den teoretiske uddannelse har i hele perioden ligget hos Sundhedsstyrelsen. De videnskabelige selskaber har siden indførelsen af den teoretiske uddannelse varetaget de specialespecifikke kurser, mens Sundhedsstyrelsen har udbudt de fleste tværfaglige kurser. Den teoretiske videreuddannelse har som hovedregel været placeret i speciallægeuddannelsens fase II (undervisningsstillingen) og er for så vidt angår de direkte kursusudgifter finansieret af de centrale sundhedsmyndigheder. 161

2 Det skal bemærkes, at der ud over den teoretiske uddannelse, der er direkte knyttet til speciallægeuddannelsen, finder en ganske omfattende, ikke-formaliseret teoretisk uddannelse sted i løbet af den lægelige videreuddannelse, ofte med mange forskellige udbydere (sygehus, amt, region, lægekredsforening, selskaber, interessegrupper, universiteter, lægeforeningen, industrien etc.) Nuværende forhold Det overordnede ansvar for den teoretiske uddannelse ligger hos Sundhedsstyrelsen. Ansvaret for den praktiske tilrettelæggelse af de specialerelaterede kurser er delegeret til de enkelte videnskabelige selskaber, hvis uddannelsesudvalg vælger en kursusleder, der i samarbejde med en række delkursusledere forestår kursernes afholdelse. Ansvaret for den praktiske gennemførelse af de tværfaglige kurser ligger hos Sundhedsstyrelsen, men varetages af kursusledere, der er udpeget af Sundhedsstyrelsen. De teoretiske kursers er indplaceret i uddannelsesforløbet som vist nedenfor: Turnusuddannelsen Der er ikke opstillet formelle krav om kursusdeltagelse under turnusuddannelsen, men lokalt kan der være arrangeret introduktionskurser for nybagte kandidater, ligesom flere turnuskandidater supplerer uddannelsen med kurser udbudt af de enkelte sygehuse, industrien, lægekredsforeningerne, Den Almindelige Danske Lægeforening (især 1-dags kurser) og de videnskabelige selskaber. Introduktionsuddannelsen (Fase I) Der er ikke opstillet formelle krav om teoretisk uddannelse i forbindelse med ansættelse i en introduktionsstilling. Ved bedømmelse af ansøgere til undervisningsstilling tillægges deltagelse i teoretiske kurser dog en vis vægt, idet der kan optjenes et point (ud af 17 mulige) ved at deltage i 40 timers teoretiske kurser. Adskillige kursusudbydere angiver, at ordningen har medført en stigende interesse for kursusdeltagelse. 162

3 Enkelte specialer (psykiatri, anæstesiologi) arrangerer i løbet af introduktionssuddannelsen teoretiske kurser, der i praksis er en forudsætning for at opnå ansættelse i en undervisningsstilling inden for det pågældende speciale, medens flere specialer arrangerer frivillige kurser. Undervisnings- og 1. reservelægestilling (Fase II og Fase III) Den formelle teoretiske videreuddannelse påbegyndes som oftest efter ansættelse i undervisningsstillingen, og størstedelen af uddannelsen gennemgås under ansættelse i denne stilling. Inden for flere specialer har det vist sig at være umuligt at afvikle hele den teoretiske uddannelse i løbet af fase II, hvorfor en del kurser først afvikles under ansættelse som 1. reservelæge (fase III). Den teoretiske uddannelse inden for almen medicin gennemgås under ansættelse i blokstillingen og da i løbet af den sygehusbaserede del af uddannelsen. For samfunds- og arbejdsmedicin gælder der særlige regler. Efter speciallægeuddannelsens afslutning Også efter speciallægeuddannelsens afslutning foregår der en betydelig teoretisk uddannelse, men denne henregnes under efteruddannelsen (se kapitel 13). Struktur, indhold og varighed Den teoretiske videreuddannelses struktur, indhold og varighed er forskellig fra speciale til speciale. Inden for nogle specialer dominerer de obligatoriske elementer, mens andre specialer lægger vægten på valgfrie elementer. Der er dog en tendens til, at antallet af valgfrie elementer reduceres. Sundhedsstyrelsens kurser er således gradvist blevet reduceret fra at være valgfrie for alle, til at hvert enkelt speciale har udvalgt et eller flere kurser, som kan indgå i dette speciales uddannelse. Hertil kommer, at SOSA-kurset er blevet obligatorisk inden for flere specialer. Hovedparten af de teoretiske kurser er specialespecifikke. Der findes dog nogle tværfaglige kurser, men specialernes brug af tværfaglige kurser varierer. 163

4 Færdighedskurser arrangeres normalt af de enkelte specialer og er da som regel obligatoriske, om end der inden for kirurgi er valgmuligheder. Enkelte færdighedskurser som f.eks. kurser i laparoskopi, endoskopi, bronkoskopi og ekkokardiografi udbydes af andre. De teoretiske kursers varighed varierer fra speciale til speciale og veksler mellem ca. 200 og 370 timer. En gennemgang af kursuskatalogets specialespecifikke kurser viser, at de specialespecifikke kurser i et vist omfang omfatter kurser, som kunne være af interesse for uddannelsessøgende inden for andre specialer, men de ressourcer, der er til rådighed, sætter en begrænsning for, at uddannelsessøgende inden for et speciale kan deltage i kurser inden for et andet speciale. Som hovedregel kan de uddannelsessøgende således ikke deltage i flere eller andre kurser end de kurser, der er anført under de enkelte specialer. Evaluering I forbindelse med udgivelsen af Sundhedsstyrelsens publikation Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse i 1998 blev det besluttet at iværksætte en evaluering af den teoretiske videreuddannelse (i princippet ikke af den uddannelsessøgende). Af vejledningen fremgår det, at evalueringen kan finde sted ved afslutningen af de enkelte delkurser eller ved afslutningen af hele kursusrækken. Evalueringen foregår ved, at den enkelte kursist skriftligt besvarer en række spørgsmål, der er udarbejdet på grundlag af specialets målbeskrivelse, kursusplanen og en på forhånd defineret grundviden, der angiver, hvad kursisten forventes at vide ved det pågældende kursus begyndelse. Efterfølgende gennemgås besvarelserne mundtligt, hvorefter besvarelserne i anonymiseret form sendes til hovedkursuslederen (bevis for evaluering), som sammenfatter besvarelserne til brug for delkursuslederen og selskabets videreuddannelsesudvalg. Det er herefter hensigten, at selskabernes videreuddannelsesudvalg en gang årligt skal udfærdige en rapport til Sundhedsstyrelsen, men aktuelt er dette endnu ikke sket i større omfang. Foreløbige meldinger bl.a. baseret på flere evalueringsforsøg, der blev gennem- 164

5 ført, før det blev besluttet at iværksætte en generel evaluering af den teoretiske videreuddannelse, tyder på, at man ikke i tilstrækkeligt omfang reflekterer over og vurderer de anvendte pædagogiske metoder Kommissionens overvejelser og forslag vedr. den fremtidige teoretiske uddannelse Ansvaret for den formaliserede teoretiske uddannelse Den teoretiske uddannelse bør integreres i og gennemgås sideløbende med den kliniske uddannelse. Kommissionen finder det derfor hensigtsmæssigt at anvende begrebet den teoretiske uddannelse meget bredt og skal gøre opmærksom på, at udtrykket bør anvendes som betegnelse for alle de uddannelsesaktiviteter, der ikke indgår i den egentlige kliniske uddannelse. Det kan således dreje sig om deltagelse i studiegrupper og projektopgaver, studieophold ved andre afdelinger, færdighedstræning i laboratorier, forskningstræning samt indlæring af teoretisk viden f.eks. ved selvstudiedage, fjernundervisning og deltagelse i konventionelle teoretiske kurser m.v. Kommissionen finder, at det overordnede ansvar for den formaliserede teoretiske uddannelse uændret skal ligge hos Sundhedsstyrelsen, og at det indebærer: At de teoretiske kurser udformes på grundlag af retningslinier, der efter forudgående drøftelse i det nationale videreuddannelsesråd udarbejdes af de centrale sundhedsmyndigheder/sundhedsstyrelsen. At de teoretiske kurser godkendes af Sundhedsstyrelsen. Det er vigtigt, at der udarbejdes retningslinier for de teoretiske kurser, der sikrer, at kommende speciallæger når det ønskede minimumskompetenceniveau inden for de i afsnit 6.4. beskrevne kompetenceområder, uafhængigt af geografi og specialevalg. Det skal fremgå af retningslinierne, at der forud for etablering og iværksættelse af kurser skal tages stilling til: Hvad er rationalet bag ønsket om at etablere det pågældende kursus? Hvad er det forventede udbytte? Hvilken undervisningsmetode er mest hensigtsmæssig? Hvilken kursusform bør anvendes (kursus, fjernundervisning, selvstudium, etc.)? Hvordan evalueres kurset, dvs. hvorledes afklares, om målet er nået, og om den anvendte undervisningsmetode og kursusform har virket efter hensigten? 165

6 Ansvaret for den praktiske tilrettelæggelse og gennemførelse af en række af de tværfaglige teoretiske kurser, herunder valget af kursusudbyder, kan med fordel tildeles de regionale råd for lægers videreuddannelse, ligesom kommissionen finder, at de tværfaglige kurser i forskningsmetodologi bør udarbejdes af - eller i et tæt samarbejde med - de regionale sundhedsvidenskabelige fakulteter. Kommissionen finder, at ansvaret for det faglige indhold i de specialespecifikke kurser fortsat bør uddelegeres til de videnskabelige selskaber. Det vil være hensigtsmæssigt, at der bliver indledt et samarbejde med de 3 regionale videreuddannelsesråd, og at de færdighedsudviklende kurser (med anvendelse af laboratorier) afvikles i samarbejde med de enkelte regioner/amter/h:s. Struktur, indhold og varighed Speciallægekommissionen finder overordnet, at speciallægeuddannelsen skal sikre de uddannelsessøgende de i afsnit 6.4. beskrevne kompetencer. Dette indebærer, at de uddannelsessøgende ikke blot skal opnå en række specialespecifikke kompetencer, men at de også - uanset hvilket speciale de sigter mod - skal opnå en række kompetencer, der er fælles for alle specialer og derfor bl.a. kan erhverves ved at deltage i tværfaglige kurser. Der bør derfor skelnes mellem tværfaglige og specialespecifikke kurser: Ved tværfaglige kurser forstås kurser, der skal medvirke til at bibringe uddannelsessøgende inden for flere/alle specialer samme kompetence. De tværfaglige kurser skal således tilgodese udviklingen af de i kapitel 6 beskrevne generelle kompetencer i rollerne som kommunikator, samarbejder, leder/administrator, sundhedsfremmer, akademiker og professionel. Kommissionen anbefaler: At der etableres tværfaglige kurser i kommunikation, samarbejde, ledelse og administration, pædagogik og forskningsmetodologi. At rammer og krav til kursernes indhold fastsættes af Sundhedsstyrelsen. At kurserne i indhold og varighed sigter mod at understøtte de uddannelsessøgendes muligheder for at erhverve sig den nødvendige minimumskompetence inden for de pågældende områder. At kurserne derfor gøres obligatoriske for alle uddannelsessøgende. 166

7 Ved specialespecifikke kurser forstås kurser, der skal medvirke til at bibringe uddannelsessøgende inden for et speciale de kompetencer, der kræves i henhold til specialets målbeskrivelse. De specialespecifikke kurser vil således primært omfatte de kurser, der har til formål at opbygge eller understøtte rollen som medicinsk ekspert, men også kurser inden for de øvrige kompetenceområder, hvis de enkelte specialer måtte finde det nødvendigt at udbygge den minimumskompetence, der erhverves ved de tværgående kurser. De specialespecifikke kurser har til formål at støtte de uddannelsessøgende inden for et speciale i at nå de i specialets målbeskrivelse anførte kompetencer. Målbeskrivelsens krav må derfor ligge til grund for den teoretiske uddannelse. Kommissionen anbefaler, at Sundhedsstyrelsen efter drøftelse med de enkelte specialer skal tage stilling til, om et givet kursus skal være obligatorisk eller ej. Kommissionen finder dog: At kurser, der har til hensigt at understøtte de uddannelsessøgendes muligheder for at opnå en kompetence, der i henhold til specialets målbeskrivelse skal erhverves af alle uddannelsessøgende inden for det pågældende speciale, bør have status af obligatorisk kurser. Det skal i den forbindelse bemærkes, at forskningstræningen efter kommissionens vurdering bør være obligatorisk, medmindre den uddannelsessøgende har gennemført eller er i gang med at gennemføre egentlig forskeruddannelse eller på anden vis har erhvervet sig en tilsvarende kompetence. Kommissionen har i sine overvejelser vedrørende den teoretiske uddannelses varighed søgt at forene hensynet til At den fremtidige speciallægeuddannelse skal sikre, at de kommende speciallæger når et kompetenceniveau, der gør det muligt at levere en høj professionel standard, uden at den formelle uddannelses varighed herved forlænges i forhold til den nuværende uddannelses formelle varighed, og at den kommende speciallægeuddannelse skal omfatte uddannelse inden for områderne: kommunikation, samarbejde, ledelse og administration, pædagogik og forskningstræning, hvilket kun i begrænset omfang er tilfældet i dag. Den tid, der anvendes til teoretisk uddannelse, vil som oftest betyde en tilsvarende reduktion af den tid, der er til rådighed til den kliniske uddannelse. Der bør dog alligevel afsættes så megen tid til den teoretiske uddannelse inden for områderne 167

8 kommunikation, samarbejde, ledelse og administration samt pædagogik, at den ønskede minimumskompetence kan opnås. Det er kommissionens vurdering, at der for at opnå en minimumskompetence inden for de nævnte områder, bør oprettes følgende tværfaglige kurser: Kursus i kommunikationstræning med henblik på at forbedre de deltagende lægers færdigheder i at kommunikere med patienter, pårørende og kolleger. Det foreslås, at kurset gennemgås i løbet af introduktionsuddannelsen, og at der afsættes en uge hertil. Kurser i ledelse, administration og samarbejde, omfattende SOSA-kurset, der videreføres, og 1-2 kurser i ledelse (personaleudvikling), samarbejde og personlig udvikling. Det anbefales, at SOSA-kurset gennemgås i løbet af introduktionsuddannelsen, og at de øvrige kurser placeres under hoveduddannelsen, samt at der i alt afsættes 2 uger hertil. Kurser i pædagogik, omfattende et kursus i indlæring og undervisning samt et kursus i vejledning og supervision. Det anbefales, at førstnævnte kursus gennemgås under turnusuddannelsen, og sidstnævnte i løbet af hoveduddannelsen, samt at der afsættes 1 uge til de to kurser. Efter kommissionens vurdering bør en del af de kurser, der i dag har status som specialespecifikke kurser, som f.eks. SOSA-kurset og visse forskningsmetodologiske kurser, fremover indgå i de obligatoriske tværfaglige kurser. Det er ligeledes kommissionens vurdering, at der ikke er behov for, at tidsforbruget til de specialespecifikke kurser overstiger 6 uger, idet der i dag i gennemsnit bruges knapt 8 uger til samtlige teoretiske kurser. Endvidere anbefales, at der afsættes 12 uger til forskningstræning, jf. afsnit Sammenfattende anbefaler kommissionen, at der afsættes 22 uger som samlet ramme for den teoretiske uddannelse med følgende fordeling: Obligatoriske tværfaglige kurser i kommunikation, ledelse, administration, samarbejde og pædagogik Obligatoriske kurser i forskningsmetodologi samt forskningstræning ca. 4 uger ca. 12 uger 168

9 Specialespecifikke teoretiske kurser incl. færdighedstræning I alt ca. 6 uger ca. 22 uger De teoretiske kursers indplacering i uddannelsesforløbet Kommissionen finder, at den teoretiske videreuddannelse skal spredes jævnt over hele uddannelsestiden, og at kurser bør integreres i videreuddannelsen på en sådan måde, at de understøtter den samlede kompetenceudvikling. Kurserne bør derfor i videst muligt omfang placeres således, at de understøtter den uddannelsessøgendes mulighed for at tilegne sig den fornødne teoretiske viden og/eller de fornødne færdigheder, når behovet herfor opstår. En række kurser kan med fordel placeres tidligere i uddannelsen end i dag. Det skal her bemærkes, at en arbejdsgruppe, der i 1993 gennemgik rammerne for den teoretiske videreuddannelse, anbefalede, at de teoretiske kurser blev spredt over hele den kliniske uddannelse, og foreslog, at kurserne blev fordelt med 10 pct. i fase I, 70 pct. i fase II og 20 pct. i fase III, hvilket var i overensstemmelse med hovedparten af de videnskabelige selskaber, der fandt det rigtigt at inddrage fase I i den teoretiske videreuddannelse. Kommissionen anbefaler, at de videnskabelige selskaber i forbindelse med udarbejdelse af målbeskrivelser udarbejder forslag til de specialespecifikke kursers indplacering i uddannelsesforløbene. Evaluering og kompetencemåling Kommissionen mener ikke, at det er muligt at opstille generelle retningslinier for evaluering af de enkelte teoretiske kurser, men skal anbefale, at man ved udarbejdelse af kurser i den teoretiske uddannelse tager stilling til, hvordan det enkelte kursus skal evalueres, jf. det i afsnit anførte, og i øvrigt følger de retningslinier, som er fastlagt i Sundhedsstyrelsens publikation Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse, Hvad angår evaluering og kompetencemåling henvises i øvrigt til kapitel 12: Evaluering og kompetencemåling i speciallægeuddannelsen. 169

10 Økonomi Der er i dag årligt afsat 14,5 mio. kr. til formaliseret teoretiske uddannelser. Midlerne, som administreres af Sundhedsstyrelsen, fordeles ikke med udgangspunkt i en overordnet fordelingsnøgle. Den konkrete fordeling er primært historisk begrundet, idet der dog også tages hensyn til antallet af særligt omkostningskrævende færdighedskurser og antallet af uddannelsessøgende inden for de enkelte specialer. En følge af den eksisterende fordelingsmetode er, at visse specialer har væsentligt flere midler til rådighed for den teoretiske uddannelse end andre. Kursusudgiften opgjort pr. uddannelsessøgende varierer således mellem og kr. mellem specialerne. Kommissionen anbefaler At der etableres en puljeordning, således at de videnskabelige selskaber administrerer et rammebeløb, som de selv kan udmønte under hensyn til målbeskrivelserne. Den økonomiske ramme skal afhænge af det samlede antal uddannelsessøgende i specialet Forskningstræning Indledning I henhold til kommissoriet skal den fremtidige speciallægeuddannelse sikre, at kommende speciallæger er i stand til at realisere og udvikle et vidensbaseret sundhedsvæsen. Da et vidensbaseret sundhedsvæsen hviler på overførsel af forskningsresultater til sundhedsvæsenets drift, skal der sikres kommende speciallæger en kompetence til at medvirke hertil. Alle lægevidenskabelige kandidater vil fremover have gennemgået en basal forskningstræning. I speciallægeuddannelsen drejer det sig derfor om at videreføre en allerede påbegyndt kompetenceopbygning. Det er kommissionens vurdering, at den forskningsmæssige kompetenceopbygning, der skal finde sted i løbet af speciallægeuddannelsen, bør være klinisk orienteret og specialespecifik, dvs. rettet mod klinisk praksis i det speciale, lægen ud- 170

11 dannes i. Kompetence vil i såvel emne som metode være forskellig specialerne imellem, om end en række metoder vil være overlappende. Kommissionen anbefaler følgende rammer for forskningstræningen: Målsætning En speciallæge bør inden for sit speciales videns- og færdighedsfelt besidde kompetence til at opsøge og kritisk vurdere forskningsresultater - specielt med henblik på dokumentation af forskningsresultaternes kliniske anvendelse. De forskningsmæssige kompetencer, der skal opbygges i løbet af speciallægeuddannelsen, omfatter efter kommissionens vurdering derfor evnen til selvstændigt at kunne opsøge, vurdere og formidle ny viden inden for specialets og tilgrænsende specialers emnekreds gennem: At formulere en problemstilling og påvise tilstedeværende og manglende viden omkring problemstillingen. At kunne formulere en plan for at supplere viden gennem en systematisk eftersporing i forskningslitteraturen. At kunne fortolke litteraturens resultater kritisk og omsætte dem til løsningsforslag inden for den givne problemstilling. At kunne sammenfatte resultaterne og formidle disse og problemstillingerne til kolleger og samarbejdspartnere. At kunne vurdere de organisatoriske, økonomiske og etiske konsekvenser af at ændre praksis gennem udnyttelse af forskningsresultaterne. Kommissionen finder, at speciallægen herudover skal kende principperne for at udarbejde en projektprotokol til løsning af et forskningsmæssigt spørgsmål inden for sit speciale, hvilket indebærer, at speciallægen skal have kompetence til: At opsøge relevant baggrundslitteratur. At formulere det forskningsmæssige spørgsmål. At give forslag til design, herunder valg af metoder og materiale for undersøgelse samt kendskab til de typer af fejl, der kan opstå ved en fejlagtig planlægning. At angive forventede resultater af projektet. At angive etiske aspekter af projektet. At angive de organisatoriske, omkostningsmæssige og andre forudsætninger for at gennemføre projektet. Kommissionen finder, at de anførte forskningsmæssige kompetencemål skal opfyldes af alle, der autoriseres til speciallæge, og foreslår derfor: 171

12 At forskningstræning indgår som en integreret del af speciallægeuddannelsen og omfatter alle kommende speciallæger Rammer og indhold Kommissionen finder, at forskningstræningen skal baseres på, at de uddannelsessøgende selvstændigt gennemfører et projektforløb, der sigter på at opøve de ønskede forskningsmæssige kompetencer. Forskningstræningen bør understøttes ved, at de uddannelsessøgende deltager i færdighedskurser i videnskabelig metode. Disse kurser bør i et vist omfang være specialespecifikke og skal bygge videre på den generelle forskningstræning, kommende lægevidenskabelige kandidater har erhvervet i løbet af grunduddannelsen. Emnet for forskningstræningen vil ofte være formuleret af den uddannelsessøgende selv, men der skal også være mulighed for, at den uddannelsessøgende kan gennemføre forskningstræningen ved at deltage i et igangværende forskningsprojekt ved afdelingen/enheden. Emnet vil naturligt falde inden for specialets emnekredse og være klinisk forankret, men dette bør dog ikke være et krav. Kommissionen anbefaler, at der udpeges to vejledere for den uddannelsessøgende og vil finde det hensigtsmæssigt, hvis den ene er vedkommendes mentor, subsidiært en af denne håndplukket læge, der har den fornødne indsigt i det aktuelle forskningsprojekt, og den anden afdelingens/enhedens forskningsansvarlige overlæge. Kommissionen finder, at emne og arbejdsplan skal godkendes af de to vejledere, der normalt vil have støttet den uddannelsessøgende under udarbejdelse af projektoplægget. Forskningstræningen skal afsluttes med, at den uddannelsessøgende udarbejder en rapport, og kommissionen finder det naturligt, at den uddannelsessøgende fremlægger sin rapport, f.eks. ved et seminar, som er åbent for andre, der er interesseret i emnet. Den endelige form må dog afgøres i et samarbejde med den uddannelsessøgendes vejledere. Kommissionen anbefaler, at rapporten bedømmes af den uddannelsessøgendes vejledere samt af en af det regionale sundhedsvidenskabelige fakultet udpeget/anerkendt bedømmer, idet det dermed sikres, at universitetet påtager sig et ansvar for kvaliteten af forskningstræningen. 172

13 Det vil være mest hensigtsmæssigt, at forskningstræningen gennemføres i løbet af hoveduddannelsen og i videst mulig omfang integreres i det samlede uddannelsesforløb. Kommissionen anbefaler: At der i løbet af hoveduddannelsen afsættes 12 uger til forskningstræning. Kommissionen anbefaler, at de 12 uger skal dække tidsforbruget til deltagelse i færdighedskurser i videnskabelig metode, men ellers hovedsageligt skal anvendes til opstilling af det valgte forskningsprojekt og udarbejdelse af den afsluttende rapport/afhandling, medens indsamling af evt. data o.l. kan ske sideløbende med det kliniske arbejde. Den nærmere tilrettelæggelse bør aftales med vejlederne og indpasses i afdelingens arbejdstilrettelæggelse. Kommissionen anbefaler, at læger, der gennemfører en anden og mere udvidet form for forskeruddannelse som f.eks. ph.d.-uddannelsen, ikke bør være forpligtet til at gennemføre forskningstræningen. Fritagelse eller dispensation for forskningstræning bør efter kommissionens vurdering således gives, hvis den uddannelsessøgende har gennemført eller er i gang med at gennemføre en egentlig forskeruddannelse eller på anden måde har erhvervet/er i færd med at erhverve de forskningskompetencer, der kræves. Kommissionen anbefaler, at en evt. fritagelse/dispensation skal godkendes af en instans uden for afdelingen og vil finde det naturligt at inddrage det regionale sundhedsvidenskabelige fakultet i beslutningen. 173

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9164 af 02/04/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning

Læs mere

Forskningstræning i speciallægeuddannelsen i Neurologi i Region Syd

Forskningstræning i speciallægeuddannelsen i Neurologi i Region Syd Forskningstræning i speciallægeuddannelsen i Neurologi i Region Syd Formål: Forskningstræningen skal bidrage til at opbygge og styrke kompetencer til, at speciallægen selvstændigt kan opsøge, vurdere og

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Dato Sagsbehandler E-mail Telefonnr. Sagsnr. 26. november 2015 Thomas Bøttern Christensen Thomas.Christensen@rm.dk 7841 0809 1-30-72-147-15

Læs mere

Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende funktionsbeskrivelse for vejledere Det Regionale Videreuddannelsesråd, Region Nord

Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende funktionsbeskrivelse for vejledere Det Regionale Videreuddannelsesråd, Region Nord Dato Journalnr. Sagsbehandler e-mail Tlf.nr. 3. april 2003 2-15-3-3-03 Jan Greve jag@ag.aaa.dk 8944 6410 Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende funktionsbeskrivelse for vejledere Det Regionale Videreuddannelsesråd,

Læs mere

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen Dato 13. februar 2014 SVN Sagsnr. 2-1410-146/1 7222 7562 Revision af vejledning om den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen fra 2005 - UDKAST Vejledning for den obligatoriske forskningstræning

Læs mere

Forskningstræning i speciallægeuddannelsen i Region Syd: Grundkursus i forskningsmetode

Forskningstræning i speciallægeuddannelsen i Region Syd: Grundkursus i forskningsmetode Forskningstræning i speciallægeuddannelsen i Region Syd: Grundkursus i forskningsmetode : Generel kursusbeskrivelse...2 Introduktion...2 sætning og indholdsprioritering...2 Kursusdesign blended learning...2

Læs mere

Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juni 2005 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion 3 2 Mål 5 3 Målbeskrivelser 6 4 Overordnet tidsmæssig ramme 7 5 Individuel

Læs mere

Overlægeforeningens politik for efteruddannelse

Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Formål: Overlægers faglige ekspertise er et af fundamenterne for en sikker patientbehandling på et højt. Overlægerne skal kunne bidrage effektivt til et

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1 Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1. Indledning Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og forskning inden for hudsygdomme

Læs mere

Uddannelsesprogram Logbog for hoveduddannelsen i Psykiatri H-bogen

Uddannelsesprogram Logbog for hoveduddannelsen i Psykiatri H-bogen Uddannelsesprogram Logbog for hoveduddannelsen i Psykiatri H-bogen Uddannelsesansvarlige overlæger i Region Nord Ulla Bartels 11-02-04 af H-forløb uddannelsesprogrammer\hoveduddannelse psyk H-bogen.doc

Læs mere

Faglig profil for ansøgere til hoveduddannelsesforløb i dermato-venerologi

Faglig profil for ansøgere til hoveduddannelsesforløb i dermato-venerologi DANSK DERMATOLOGISK SELSKAB September 2008 Faglig profil for ansøgere til hoveduddannelsesforløb i dermato-venerologi Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og

Læs mere

KOMPETENCEMODEL RANDERS CENTRALSYGEHUS/GRENAA SYGEHUS

KOMPETENCEMODEL RANDERS CENTRALSYGEHUS/GRENAA SYGEHUS KOMPETENCEMODEL RANDERS CENTRALSYGEHUS/GRENAA SYGEHUS Udarbejdet af chefsygeplejerske, oversygeplejerske og udviklingschef December 2002 Kompetenceniveauer revideret af arbejdsgruppe nedsat af Kompetenceudvalget

Læs mere

DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER

DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER Indstilling vedrørende forskningstræningsmodulet i Intern Medicin: Geriatri. Dato Journalnr. Sagsbehandler e-mail Tlf.nr. 20. maj 2006 Marianne Metz Mørch Ovl13mmm@as.aaa.dk mmorch@stofanet.dk 89491925

Læs mere

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Nationale retningslinjer Overordnet skal forskningstræningsprojektet bestå af 20 dage, heraf 10 kursusdage. Projektet skal være påbegyndt senest inden for 2 års

Læs mere

Faglig profil Arbejdsmedicin

Faglig profil Arbejdsmedicin Faglig profil Arbejdsmedicin Generelt om specialet Specialet arbejdsmedicin er orienteret mod sygdommes årsager og forebyggelse Hovedvægten ligger på det arbejdsmedicinske område, men omfatter tillige

Læs mere

Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning

Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning Bente Sørensen Temadag for uddannelse OUH 2014 Hvorfor skal der laves uddannelsesplan? Den pregraduate uddannelse er afkortet Turnus (18 måneder) er

Læs mere

PROGRAM. Ny ansøgningsprocedure i Hoveduddannelsen Vurderingsskema i Introuddannelsen udfyldes af tutor

PROGRAM. Ny ansøgningsprocedure i Hoveduddannelsen Vurderingsskema i Introuddannelsen udfyldes af tutor FYRAFTENSMØDE FOR TUTORER Herning PROGRAM Præsentation af de nye hoveder og deres funktioner Praksisreservelægekoordinator Jesper Thorøe. Praksiskonsulent for yngre almenmedicinere: Jørgen Buch og Dynamu

Læs mere

Specialtandlægeuddannelsen

Specialtandlægeuddannelsen Specialtandlægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen Maj 2013 Indledning 3 Organisering af specialtandlægeuddannelsen 3 Opbygning af specialtandlægeuddannelsen 3 Introduktionsuddannelsen 3 Hoveduddannelsen 4 Uddannelsesprogram

Læs mere

8 Uddannelse til speciallæge i almen medicin

8 Uddannelse til speciallæge i almen medicin 8 Uddannelse til speciallæge i almen medicin Med udgangspunkt i anbefalingerne i kapitel 6 om den fremtidige speciallægeuddannelses mål og opbygning behandles i dette kapitel kommissionens overvejelser

Læs mere

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2012 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,

Læs mere

Forskningstræning Specialespecifik del Sygehusbaserede specialer. Region Syd

Forskningstræning Specialespecifik del Sygehusbaserede specialer. Region Syd Forskningstræning Specialespecifik del Sygehusbaserede specialer Region Syd Forskningstræning Lægerollen akademiker Du skal kunne: Identificere og afgrænse en klinisk problemstilling Foreslå og implementere

Læs mere

www.regionsjaelland.dk/sundhed/efteruddannelse/yngre-laeger Mulighedernes sundhedsvæsen

www.regionsjaelland.dk/sundhed/efteruddannelse/yngre-laeger Mulighedernes sundhedsvæsen www.regionsjaelland.dk/sundhed/efteruddannelse/yngre-laeger Mulighedernes sundhedsvæsen Forord Er du studerende eller nyuddannet læge er Region Sjælland et oplagt område at søge til: Her er gode karrieremuligheder

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Urologi. Faglig profil Urologi

Urologi. Faglig profil Urologi Urologi Under det urologiske speciale varetages udredning, behandling, kontrol og forebyggelse vedrørende medfødte og erhvervede sygdomme og skader i nyrer, urinveje og (mandlige) kønsorganer. Behandling

Læs mere

Lægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord

Lægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord Lægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord Vedlagte bilag: Bilag 1: Grundkursus i videnskabelige metoder Bilag 2: Målbeskrivelsen for Hoveduddannelsen

Læs mere

Bilag ST 29-11. Forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Bilag ST 29-11. Forskningstræning i speciallægeuddannelsen Forskningstræning i speciallægeuddannelsen 1. Hvad var den foreslåede indsats fra Speciallægekommissionen og hvad var formålet? Speciallægekommissionen foreslog, at der skulle indføres et forskningstræningsmodul

Læs mere

Diagnostisk radiologi.

Diagnostisk radiologi. Diagnostisk radiologi. Radiologi omfatter aspekter af medicinsk billeddannelse, som giver information om organismens anatomi, funktion og sygdomsenheder, og de dele af interventionel radiologi samt invasiv

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner

Læs mere

Speciallægeuddannelsen i klinisk biokemi i Region Nord

Speciallægeuddannelsen i klinisk biokemi i Region Nord Århus, 10. januar 2004 EN/lmn specialludd04.doc Speciallægeuddannelsen i klinisk biokemi i Region Nord Faglig indstilling for introduktions- og hoveduddannelse 1. Indledning Indstillingen omhandler det

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

UDKAST Færdighedstræning for introduktionsuddannelsen for de fem kirurgiske specialer

UDKAST Færdighedstræning for introduktionsuddannelsen for de fem kirurgiske specialer UDKAST Færdighedstræning for introduktionsuddannelsen for de fem kirurgiske specialer Februar 2011 Indhold: 1. Formål 2. Baggrund 3. Aftale med Biomedicinsk Laboratorium, Syddansk Universitet 3.1 Biomedicinsk

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation

Læs mere

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Gastrointestinal endoskopi

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Gastrointestinal endoskopi Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Gastrointestinal endoskopi Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling

Læs mere

Ansøgningsskema. Ansøgningsvejledning til pulje for udvikling og afprøvning af kurser med henblik på at forbedre plejen for demente patienter

Ansøgningsskema. Ansøgningsvejledning til pulje for udvikling og afprøvning af kurser med henblik på at forbedre plejen for demente patienter Servicestyrelsen, Skibhusvej 52 B, 5000 Odense C Ansøgningsskema Ansøgningsvejledning til pulje for udvikling og afprøvning af kurser med henblik på at forbedre plejen for demente patienter 1 Ansøger:

Læs mere

Uddannelsesprogram for. Speciallægeuddannelsen i. Intern medicin: reumatologi

Uddannelsesprogram for. Speciallægeuddannelsen i. Intern medicin: reumatologi Uddannelsesprogram for Speciallægeuddannelsen i Intern medicin: reumatologi Kong Chr. X s gigthospital, Gråsten /Medicinsk afdeling, Sygehus Sønderjylland, Sønderborg Reumatologisk afdeling OUH i Odense

Læs mere

Faglig profil for specialet klinisk biokemi

Faglig profil for specialet klinisk biokemi Faglig profil for specialet klinisk biokemi Roskilde den 20. juni 2008 Nedenstående kompetencer vægtes positivt Prioriterede områder i specialet Akademiker Interesse og evne for forskning Medicinsk ekspert

Læs mere

Faglige bedømmelseskriterier: Hoveduddannelsen ortopædkirurgi, version 22. oktober 2008

Faglige bedømmelseskriterier: Hoveduddannelsen ortopædkirurgi, version 22. oktober 2008 Faglige bedømmelseskriterier til hoveduddannelsesstillingen Ortopædkirurgi Godkendt af Danske Regioner Den 29. oktober 2008 Indledning På baggrund af et ønske om at forkorte uddannelsestiden før hoveduddannelsen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (SVU til fagspecifikke kurser)

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (SVU til fagspecifikke kurser) Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 171 Offentligt Lovforslag nr. L 1 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 26. marts 2008 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til

Læs mere

Introduktionsuddannelse

Introduktionsuddannelse Introduktionsuddannelse Uddannelsesprogram for Klinisk Biokemi Region Syddanmark Odense Universitetshospital Maj 2012 Side 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2.1. Uddannelsens

Læs mere

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juli 2007 1 Indledning I henhold til 6, stk. 2. i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003 om uddannelse af

Læs mere

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Danske Regioner har bedt de videnskabelige selskaber om at udarbejde en faglig profil, der fremover skal anvendes som vurderingsgrundlag

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Plastikkirurgi. Faglig profil plastikkirurgi

Plastikkirurgi. Faglig profil plastikkirurgi Plastikkirurgi Det plastikkirurgiske speciale dækker meget bredt og er, ud over ansvaret for behandling af specifikke tilstande og sygdomme, karakteriseret ved anvendelse og udvikling af særlige kirurgiske

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelse på Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling T, Aalborg Sygehus Syd. Udarbejdet af

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelse på Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling T, Aalborg Sygehus Syd. Udarbejdet af Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelse på Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling T, Aalborg Sygehus Syd Udarbejdet af Jørn A. Sollid Uddannelsesansvarlig overlæge Aalborg, Januar 2004 1. Indledning...2

Læs mere

Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber

Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber Tak for invitationen til at deltage i debatmøde i Lægeforeningen Hovedstaden Professor, dr.med. Peter Schwarz Leder af forskningscenter for Aldring og Osteoporose og leder af Osteoporoseambulatoriet ved

Læs mere

Den faglige profil i Gynækologi og Obstetrik

Den faglige profil i Gynækologi og Obstetrik Den faglige profil i Gynækologi og Obstetrik Gynækologi og obstetrik er et meget alsidigt speciale med en bred grunduddannelse og mulighed for senere efteruddannelse indenfor bl.a. områderne reproduktiv

Læs mere

DEN OBLIGATORISKE FORSKNINGSTRÆNING I SPECIALLÆGEUDDANNELSEN

DEN OBLIGATORISKE FORSKNINGSTRÆNING I SPECIALLÆGEUDDANNELSEN DEN OBLIGATORISKE FORSKNINGSTRÆNING I SPECIALLÆGEUDDANNELSEN Specialeuddannelsen i Almen Medicin Region Syd John Larsen Kursusleder Baggrund Organisering Formål Placering og indhold Vejledere Tutorlægen

Læs mere

Forskningstræning i speciallægeuddannelsen: Forskningstræning Grundkursus II

Forskningstræning i speciallægeuddannelsen: Forskningstræning Grundkursus II Forskningstræning i speciallægeuddannelsen: Forskningstræning Grundkursus II Om denne kursusbeskrivelse... 2 Grundkurserne i forskningstræningen... 2 Grundkursus I og II kort... 2 Læringsmål og indhold...

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

Karkirurgisk Afd. T, OUH

Karkirurgisk Afd. T, OUH Karkirurgisk Afd. T, OUH Beskrivelse af faget. Karkirurgi omfatter ebyggelse, undersøgelse, behandling og kontrol af patienter med sygdomme i blodkar uden hjernen og hjertet. Det drejer sig overvejende

Læs mere

Kapitel 2 Sammenfatning af kommissionens anbefalinger... 17

Kapitel 2 Sammenfatning af kommissionens anbefalinger... 17 Indhold Kapitel 1 Indledning og baggrund for Speciallægekommissionens arbejde.............................................. 9 1.1 Baggrund for Speciallægekommissionens nedsættelse...... 9 1.2 Speciallægekommissionens

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der

Læs mere

Om den skriftlige prøve i teoretisk pædagogikum, 2012

Om den skriftlige prøve i teoretisk pædagogikum, 2012 Om den skriftlige prøve i teoretisk pædagogikum, 2012 I studieordningen står følgende om prøven: III. Den afsluttende opgave Prøven i teoretisk pædagogik skal dokumentere, at kandidaten opfylder de mål,

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes

Læs mere

Kompetence Udviklingsplaner Sygeplejerske

Kompetence Udviklingsplaner Sygeplejerske Kompetence Udviklingsplaner Sygeplejerske Social og sundhedshjælper Social og Sundhedsassistent Sygeplejerske 1 Kompetenceudvikling for Sygeplejersker ansat i Center for Sundhed og omsorg, Slagelse Kommune

Læs mere

Vejledning om forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning om forskningstræning i speciallægeuddannelsen Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. Juni 2012 Dorte Guldbrand Dorte.g.nielsen@stab.rm.dk 1-30-72-93-12 Vejledning om forskningstræning i speciallægeuddannelsen Videreuddannelsesregion Nord Indledning Denne

Læs mere

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et tværfagligt speciale, som bygger på indgående kendskab til fysiologi og patofysiologi, måleteknik, metodevurdering, strålebiologi

Læs mere

Personlig uddannelsesplan

Personlig uddannelsesplan Udannelseselement: Ansættelsesperiode: Speciale: Afdeling: Vejleder: Personlig uddannelsesplan Baggrund, erfaring- beskrivelse af hidtidige uddannelse Udfyldes inden introduktionssamtalen 1. Medicinsk

Læs mere

Udmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre"

Udmøntningsplan for kræftinitiativer i Jo før jo bedre Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Danske Regioner Februar 2015 Udmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre" Baggrund Med regeringens sundhedsstrategi "Jo før jo bedre", der indgår i aftalen

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Blok 1: Børnepsykiatrisk ambulatorium Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI. Lægefaglig indstilling til det obligatoriske forskningstræningsmodul i Region Nord.

VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI. Lægefaglig indstilling til det obligatoriske forskningstræningsmodul i Region Nord. Lægefaglig indstilling til det obligatoriske forskningstræningsmodul i Region Nord. Specialets navn: Gynækologi og obstetrik Postgraduat klinisk lektor: Inge Marie Møller-Skuldbøl Ansættelsessted: HEH,

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Fokuserede ophold. Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse. Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi

Fokuserede ophold. Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse. Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi Fokuserede ophold Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse (revideret 29.04.2004) 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Vejledning til ansættelsesmyndigheder om muligheder for at anvende social- og sundhedsassistentens kvalifikationer. (1997/Sundhedsstyrelsen)

Vejledning til ansættelsesmyndigheder om muligheder for at anvende social- og sundhedsassistentens kvalifikationer. (1997/Sundhedsstyrelsen) Vejledning til ansættelsesmyndigheder om muligheder for at anvende social- og sundhedsassistentens kvalifikationer. (1997/Sundhedsstyrelsen) Til samtlige amtsråd og kommunalbestyrelser m.fl. I december

Læs mere

Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen ( Til de regionale videreuddannelsesråd for læger og videreuddannelsesråd

Læs mere

Afsnit 1. Indledning Furesø Kommunes Kompetenceudviklingspolitik udarbejdes på grundlag at MED-aftalen.

Afsnit 1. Indledning Furesø Kommunes Kompetenceudviklingspolitik udarbejdes på grundlag at MED-aftalen. Furesø Kommune Kompetenceudviklingspolitik Vedtaget den 14. maj 2007 af Hoved-MED Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Formål med kompetenceudvikling i Furesø Kommune 3. Kompetenceudviklingsbegrebet 4.

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

Udkast til fælles retningslinjer for adjunktpædagogikum på Københavns Universitet

Udkast til fælles retningslinjer for adjunktpædagogikum på Københavns Universitet KØBENHAVNS UNIVERSITET SAGSNOTAT 21. JANUAR 2010 Vedr.: Udkast til fælles retningslinjer for adjunktpædagogikum på Københavns Universitet UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Sagsbehandler: Peder Andersen

Læs mere

Kursus i klinisk forskningstræning for læger i hoveduddannelse i de fælleskirurgiske specialer.

Kursus i klinisk forskningstræning for læger i hoveduddannelse i de fælleskirurgiske specialer. Kursusbeskrivelse Nærværende beskrivelse vedrører et obligatorisk nationalt klinisk forskningstræningsprogram for læger i kirurgisk hoveduddannelsesforløb eller som et tilbud til læger i hoveduddannelsesforløb

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R. September 2002

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R. September 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R September 2002 Senest revideret juli 2007 2 Studieordning for Suppleringsuddannelse

Læs mere

Temaopdelt handlingsplan

Temaopdelt handlingsplan NR 9-12 Temaopdelt handlingsplan En opfølgning på anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens rapport: Speciallægeuddannelsen. Status og perspektivering. 2012 Sundhedsstyrelsen februar 2012 Indhold 1 Organisation

Læs mere

Global Refugee Studies

Global Refugee Studies Appendiks 2, ændret 01.01.12 Tillæg til studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet af september 2006 (med ændringer 2008 og 2010) Global Refugee

Læs mere

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Sociale/samarbejdsmæssige kompetencer Personlige kompetencer Borgeren Udviklingskompetencer Faglige kompetencer

Læs mere

Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen.

Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Vejledning Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er indsamle og beskrive centrale elementer på en afdeling

Læs mere

PROTOKOLLAT OM FREMTIDIG UDDANNELSE PÅ MEDINDFLYDELSES- OG MEDBESTEMMELSESOMRÅDET

PROTOKOLLAT OM FREMTIDIG UDDANNELSE PÅ MEDINDFLYDELSES- OG MEDBESTEMMELSESOMRÅDET Side 1 AMTSRÅDSFORENINGEN KOMMUNERNES LANDSFORNING KØBENHAVNS KOMMUNE FREDERIKSBERG KOMMUNE KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE PROTOKOLLAT OM FREMTIDIG UDDANNELSE PÅ MEDINDFLYDELSES- OG MEDBESTEMMELSESOMRÅDET

Læs mere

INTRODUKTION TIL I-STILLING

INTRODUKTION TIL I-STILLING Holstebro, d. 9. januar 2004 INTRODUKTION TIL I-STILLING Psykiatrisk afd., P, ved Holstebro Sygehus, dækket et befolkningsgrundlag på ca. 120.000 indbyggere svarende til Ringkøbing Amts 9 nordlige kommuner.

Læs mere

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager Rapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Specificering af Rating scale Holstebro neurologisk

Læs mere

Uddannelsesprogram for YL-navn. Introduktionsstilling i Almen Medicin. Praksisnavn Adresse Post/by

Uddannelsesprogram for YL-navn. Introduktionsstilling i Almen Medicin. Praksisnavn Adresse Post/by Den Lægelige Videreuddannelse Uddannelsesprogram for YL-navn Introduktionsstilling i Almen Medicin Praksisnavn Adresse Post/by Redigeret 1. marts 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning...

Læs mere

Vejleder for læger i hoveduddannelse

Vejleder for læger i hoveduddannelse Gode råd og anbefalinger Vejleder for læger i hoveduddannelse i almen medicin www.videreuddannelsen-syd.dk Den Lægelige Videreuddannelse Region Syd Region Syddanmark og Grønland Kort om uddannelsen Uddannelsen

Læs mere

Arbejdsgruppens sammensætning: Birgit Svendsen, Else Thorup, Preben Huus, Jonna Uhre, Dorte Munck Jensen, Preben Hørsted, Dorte Wolfram

Arbejdsgruppens sammensætning: Birgit Svendsen, Else Thorup, Preben Huus, Jonna Uhre, Dorte Munck Jensen, Preben Hørsted, Dorte Wolfram Arbejdsgruppe nr. 7 Tema: Styrket efteruddannelse af skolens medarbejdere Arbejdsgruppens sammensætning: Birgit Svendsen, Else Thorup, Preben Huus, Jonna Uhre, Dorte Munck Jensen, Preben Hørsted, Dorte

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

ANSØGNING OM MERIT IFT. SPECIALPSYKOLOGUDDANNELSEN

ANSØGNING OM MERIT IFT. SPECIALPSYKOLOGUDDANNELSEN ANSØGNING OM MERIT IFT. SPECIALPSYKOLOGUDDANNELSEN Skemaet skal udfyldes elektronisk 1. Navn: 2. Cpr. nr..: 3. Adresse: 4. Telefon nr.: 5. E-mail adresse: 6. Mobil nr.: 6. Indenfor hvilket speciale stiles

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Hvidovre Hospital Klinisk Mikrobiologisk

Læs mere

Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH

Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH Udarbejdet på baggrund af målbeskrivelsen for plastikkirurg Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi Sundhedsstyrelsen Oktober

Læs mere

Anæstesiologisk speciallægeuddannelse i Indien.

Anæstesiologisk speciallægeuddannelse i Indien. Anæstesiologisk speciallægeuddannelse i Indien. Efter erhvervelse af bachelorgrad i medicin og kirurgi gennemføres et 1-årigt Internship med sædvanligvis 3-måneders rotationer i kirurgi, obstetrik/gynækologi,

Læs mere

Speciallægeuddannelsen

Speciallægeuddannelsen FU 6-12 Speciallægeuddannelsen Status og perspektivering Speciallægeuddannelsen - Status og perspektivering Sundhedsstyrelsen, 2012 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Uddannelsesprogram. for. Introduktionsstilling i. Børne- og Ungdomspsykiatri Region Syd. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Kolding Sygehus

Uddannelsesprogram. for. Introduktionsstilling i. Børne- og Ungdomspsykiatri Region Syd. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Kolding Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Børne- og Ungdomspsykiatri Region Syd Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Kolding Sygehus Juni 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 a. Specialet Børne-

Læs mere

Resultatkontrakt 2006

Resultatkontrakt 2006 Resultatkontrakt 2006 1. Indledning...3 2. Formål, opgaver, mission og værdier...3 3. Vision...4 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...7 4.1 Resultatkrav vedr. forankring og formidling af viden:...8

Læs mere

Vedtægter. for forskerskolen. Danish Cardiovascular Research Academy. (DaCRA) ved. Københavns Universitet. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Vedtægter. for forskerskolen. Danish Cardiovascular Research Academy. (DaCRA) ved. Københavns Universitet. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Vedtægter for forskerskolen Danish Cardiovascular Research Academy (DaCRA) ved Københavns Universitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Med deltagelse af De Sundhedsvidenskabelige Fakulteter ved Aarhus

Læs mere

Specialisering i fysioterapi

Specialisering i fysioterapi Dato: 28. september 2016 E-mail: moe@dsfys.dk NOTAT Specialisering i fysioterapi Model for godkendelse af specialisering Indledning Nærværende notat beskriver model for godkendelse af specialisering i

Læs mere

S t u d i e g u i d e

S t u d i e g u i d e Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 1. S t u d i e g u i d e Studieophold Farmaceutuddannelsen, SDU Titel Studieguide for Studieophold ved farmaceutuddannelsen Forfatter: Anna Birna Almarsdottir Version

Læs mere

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

Handleplan for nedbringelse af tvang

Handleplan for nedbringelse af tvang Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen NOTAT Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 45 11 20 00 Direkte 45112015 Fax 45 11 20 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Dato: 15. juni

Læs mere

Møde i Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse

Møde i Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse R E F E R A T Emne Møde i Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse Mødedato 5. december kl. 15-18 Sted Sundhedsstyrelsen, mødelokale 501 Deltagere Lone Winther Jensen (Formand) Vicedirektør Kjeld

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Hillerød Hospital Anæstesiologisk

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Model for postdoc ansættelser i Psykiatrien i Region Syddanmark

Model for postdoc ansættelser i Psykiatrien i Region Syddanmark Område: Administrationen Afdeling: Planlægning Journal nr.: Dato: 20.februar 2015 Udarbejdet af: Anja Reilev/ Claus Færch E-mail: Anja.Reilev@rsyd.dk/ Claus.Faerch@rsyd.dk Model for postdoc ansættelser

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D.

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D. AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D September 2003 Senest revideret juli

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 13. maj 2015 Berit Bjerre Handberg Karen Norberg Karen.norberg@stab.rm.dk 1-30-72-155-07 Notat

Læs mere