Sådan holder du dit vægttab. 03. okt Sundhed
|
|
- Charlotte Maria Ludvigsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sådan holder du dit vægttab 03. okt Sundhed Hvis man først er blevet svært overvægtig, er fedtvævet og fedtcellerne i kroppen i kamp med hjernen om at holde på denne vægt. Fordi kroppen nu tror, at det er det naturlige at gå rundt med de ekstra kilo. Derfor er det ret svært at holde et vægttab, forklarer ernæringsekspert Preben Vestergaard Hansen fra SUHR`s, Professionshøjskolen Metropol. - Når man begynder at tage på i vægt vokser fedtcellerne sig større. Jo større de bliver jo mere aktive bliver de. Fedtceller udskiller nemlig hormoner, som øger appetitten og nedsætter fedtforbrændingen netop for at fortsætte med at øge vægten. Når fedtcellerne har fået en vis størrelse, begynder de at formere sig og kroppen danner hermed flere fedtceller så man kan tage endnu mere på i vægt. Det at kroppen lagrer energi i form af fedt er en biologisk naturlig ting. Nogle er bare mere "følsomme" og dermed mere disponeret for at tage på i vægt, særligt hvis man har en usund livsstil, forklarer Preben Vestergaard Hansen. Så når du har tabt dig, vil hjernen gøre alt for at få vægten op igen til det 'normale'. Derfor stimuleres appetitten så man fristes til at spise mere, og samtidig falder stofskiftet og forbrændingen af især fedt bliver lavere. Hermed vanskeliggøres det at holde vægten, forklarer ernæringseksperten. - Kroppen reagerer ekstraordinært, når vægten går ned for at bremse denne vægtnedgang og vende tilbage til tidligere vægt, siger Preben Vestergaard Hansen. Hvornår tror kroppen så igen, at det er det normale at være normal-vægtig? - Har man en gang vejet rigtig meget for meget, så vil kroppen hele tiden huske at den skal veje mere. Det er en stærk biologisk drivkraft, der fortæller kroppen at den har brug for at lagre ekstra fedt. Samtidig er der et stærkt psykisk pres som tilsammen gør, at man kan sammenligne det med det pres, som en eks-alkoholiker kan opleve, forklarer Preben Vestergaard Hansen. - Jo mere du har vejet desto kraftigere virker biologien og psykologien. Dem der bare har vejet en lille smule for meget, vil ikke have så svært ved at holde et vægttab. Ligeledes mener Preben Vestergaard Hansen at svært overvægtige, som får hjælp af diætister, kostvejledere e. lign i mange tilfælde vil opleve, at de ikke kan holde vægttabet, når de ikke har hjælpere på til at holde dem fokuserede på vægttabsvedligeholdelse. Flere forskningsresultater viser, at ca. 90 % tager de tabte kilo på igen inden for en 5-årig periode. Vægttab kræver vilje og livsomlægning Når man skal tabe sig, er det smart for kroppen at strække vægttabet over noget tid. Hvis du taber dig meget hurtigt, vil det hovedsageligt være væske, glycogen og protein du har tabt, og det tager man hurtigt på igen, forklarer ernæringseksperten. - Når vægten stiger skyldes det hovedsaligt fedtvæv. For hvert kilo man tager på udgør fedtmængden 75%. De sidste 25% skyldes en øget muskelmasse for at bære rundt på de ekstra kilo. Det kræver et energioverskud på ca kalorier at tage et kilo på i vægt. Det svarer til at spise tre og en halv pizza eller spise 110 æbler eller drikke 12 liter cola ud over de daglige måltider. Så når folk har taget på
2 i vægt er det som ofte sket over lang tid, fordi der faktisk skal være et konstant kalorieoverskud til stede, hvis man skal blive ved med at øge sin vægt. - At holde vægten er et livslangt projekt, som kun lykkes hvis man har en stor viljestyrke og at man radikalt lægger sin usunde livsstil om slutter Preben Vestergaard Hansen. Fakta Faktorer der gør det svært at holde et vægttab Fedtvævet udskiller hormoner som øger risikoen for at vægten stiger igen Øget appetit Nedsat stofskifte Fedtforbrændingen falder Kilde: Preben Vestergaard Hansen, SUHR's Proteiner gør dig slank 26. aug Sundhed Folk på kur har længe eksperimenteret med at spise flere proteiner og færre kulhydrater for at undgå at tage på. Nu afslører ny forskning fra Københavns Universitet (KU) og det norske forskningsinstitut NIFES en overraskende grund til, at sådanne slankekure virker, skriver videnskab.dk Proteiner aktiverer en lille mængde brune fedtceller i kroppen, som har den specielle egenskab, at de ikke lagrer energi, men brænder den af. Med andre ord: Hvis du spiser masser af proteiner, bliver kalorierne i din krop omdannet til varme i stedet for at sætte sig som fedt på sidebenene. Forsøgene der indtil videre er udført på mus og rotter viser, at en høj mængde protein sætter gang i forbrændingen fra det brune fedt og dermed får dyrene til at tabe sig - vel at mærke selvom de ikke samlet set spiser færre kalorier eller bevæger sig mere. Effekten er særligt stor med proteiner fra fisk i forhold til proteiner fra mælk. Forskerne har endnu ikke testet proteiner fra hvidt og rødt kød. Ifølge Lise Madsen der er lektor på Biologisk Institut på Københavns Universitet og forsker ved NIFES, skal forsøgene selvfølgelig gentages på mennesker - Men der er ingen grund til at tro, at brunt fedt skulle fungere på en anden måde i mennesker, forklarer hun til videnskab.dk Brunt fedt er en ny opdagelse Det er nyt, at forskerne overhovedet er blevet klar over, at voksne mennesker har brune fedtceller. Det har ganske vist længe været kendt, at babyer har dem liggende mellem skulderbladene, men først sidste år opdagede forskere, at brune fedtceller også ligger spredt rundt omkring i voksnes bryst og nakke, hvor de gemmer sig mellem de velkendte hvide fedtceller. - Vi er først ved at få øjnene op for, at ved at ændre komponenter i kosten, så aktiverer vi de brune fedtceller, så for nu kan vi først og fremmest bruge resultaterne til at forklare, hvorfor høj protein/lav kulhydrat-kure som Atkins virker konstaterer Lise Madsen. Skær ikke i antallet af måltider 04. aug Opdat.: 04. aug Hvis du tror at du taber dig, ved at springe et måltid over, fordi du derved spiser mindre i løbet af dagen, kan du godt forberede dig på, at det ikke hænger sådan sammen.
3 Det er en myte, skabt af nogle der ikke forstår hvordan kroppen fysiologisk fungerer. Kroppen er en kompliceret organisme, og der er flere årsager til at du ikke kan springe et måltid over, og forvente et vægttab efterfølgende. Lavt stofskifte sparer på dine fedtdepoter Hvis du springer et måltid over, vil din krop tro, at du ikke får nok mad, og vil derfor sænke stofskiftet for at kompensere. Det vil sige at kroppen sparer på dine energidepoter, som bl.a. er dine fedtdepoter og det er netop det modsatte af hvad du ønsker. Derefter kan du have tendens til, at spise for meget mad til det næste måltid fordi du er mere sulten end du plejer. Måske endda dobbelt så meget, som hvis du ikke havde sprunget det forrige måltid over. Og hvis dette er tilfældet, betyder det, at du har et højere samlet kalorieindtag, end hvis du spiste hyppigere i løbet af dagen. Lavt blodsukker øger lækkersulten Rent fysiologisk falder dit blodsukkerniveau også i den lange periode mellem måltiderne. Måske kan du mærke at din koncentration og din fysiske udholdenhed bliver påvirket. Det kan f.eks. mærkes ved at det er en hårdere cykeltur hjem fra arbejde, hvis du har sprunget frokosten over. Rent mentalt kan du mærke at du har mindre overskud til kæreste, børn, mand, veninder og er mere træt og irritabel. Ved det lave blodsukker har din krop virkelig brug for energi, så du vil også opleve at du bliver mere lækkersulten efter søde ting. Og det kan være svært at styre. Spis ofte hvis du gerne vil tabe dig Kroppen har brug for energi hele tiden. Så en langt bedre fremgangsmåde er, at spise mindre hyppige sunde måltider og snacks for at holde dit blodsukker stabilt over hele dagen. Det hjælper dig med at kontrollere din appetit og din lækkersult så du ikke spiser flere kalorier end ønsket. Desuden vil du holde forbrændingen oppe hele dagen, og det vil være gavnligt, især hvis du gerne vil tabe dig. Så spis ofte og småt i stedet for sjældent og godt. Derfor taber du dig ikke 27. jul Sundhed Vægten står stille, selvom du både motionerer og spiser sundt. Det kan være frustrerende og ikke mindst demotiverende at opleve. Der er ofte en årsag til at vægten står stille. DR Sundheds ernæringsekspert Katja Maria Jackson, giver dig her nogle bud på hvorfor du ikke taber dig. Træningen Som du sikkert ved, er det en god idé at motionere ofte, når du gerne vil tabe dig. Det er svært at tabe sig, hvis du udelukkende motionerer og ikke samtidig ændrer din kost. En vigtig faktor, mange glemmer, når de træner, er, at en øget træningsmængde giver en øget appetit. Det betyder, at de kalorier, du lige har forbrændt på løbeturen, let kan snige sig ind som ekstra kalorier under aftensmaden, fordi du er mere sulten end du plejer. Det resulterer i, at din vægt står stille. Vær derfor opmærksom på, at du ikke spiser meget mere, end du plejer på dine træningsdage. Det er en god idé at supplere konditionstræningen med styrketræning. Ikke nok med at din krop bliver veltrænet at se på, det øger også din efterforbrænding i op til 48 timer efter træningen. På din løbetur forbrænder du kalorier under selve turen, hvorimod du både forbrænder kalorier under selve styrketræningen men også har en højere forbrænding lang tid efter. Overspisning Det virker måske indlysende, at overspisning stopper et vægttab. Men selv hvis der ikke er tale om deciderede ædeflip, så er det også overspisning, hvis du spiser en lille smule mere end dit energibehov er hver dag. Bare 100 kalorier mere om dagen kan være årsagen til at dit vægttab er gået i stå. 100 kalorier er ikke mere end to skiver 30+ ost. Det kan også være at du i 4 dage har spist fornuftigt og at du den 5. dag, som er oldemors fødselsdag, beslutter dig for, at du gerne må synde med kage og chokolade. Dit energioverskud på oldemors fødselsdag kan være nok til at dække dit energiunderskud de 4 forrige dage, og dit energiregnskab går i nul, og derfor står vægten stille. Hvis du virkelig vil give kosten et serviceeftersyn, kan du skrive præcist ned, hvad du spiser i en uge, uden at ændre dine spisevaner for at se, hvor de ekstra kalorier sniger sig ind. Du kan måske blive overrasket. Og husk også på, at jo flere kilo du taber dig, jo lavere bliver dit stofskifte og du skal derfor have færre kalorier for at tabe dig. Søvnmangel En af de faktorer, der kan mangle under et vægttab, og som du måske ikke tænker over, er tilstrækkelig søvn.
4 Manglende søvn synes at være forbundet med metaboliske ændringer, som kan føre til overspisning og fedme. Flere undersøgelser viser en tydelig sammenhæng mellem dårlig søvnkvalitet og øget appetit og overvægt. Personer, der ikke får nok søvn, har tendens til at have ændringer i glukosemetabolismen, fordi kroppen ser søvnmangel som en tilstand af stress. Det resulterer i at kroppen udskiller stresshormonet kortisol som øger din appetit. Dårlig og utilstrækkelig søvn påvirker ikke kun din vægt, men det kan også påvirke mange andre ting i dit liv. F.eks. din motivation, dit immunforsvar og dit humør. Og hvis disse tre faktorer heller ikke er til stede, når du gerne vil tabe dig, kan det være rigtig svært at bryde muren og komme i gang igen. Stress Som nævnt ovenfor er søvnmangel en stresstilstand. Stress i sig selv kan også være en årsag til, at vægttabet ikke går helt, som du ønsker. Stress og mangel på vægttab går faktisk hånd i hånd. Kroppen udskiller stresshormonet kortisol, som øger din appetit, og derfor har du sværere ved at tabe dig. Helt at undgå stress er en videnskab i sig selv. Men sørg for at tage et par minutter for dig selv hver dag, hvor du slapper helt af, sørg for at få massage så ofte du kan - og skær evt. ned på din arbejdstid, hvis det er muligt. Deprimerede bliver mere overvægtige 22. jun Sundhed Som om den psykiske belastning ikke var mere end nok, følger også fysiske gener og øget sygelighed hyppigt i kølvandet af en depression. En betydelig vægtstigning kan være medårsag til en række sygdomme, og ifølge en ny undersøgelse tager folk mere på, jo mere deprimerede de føler sig. Deprimerede voksede om taljen Baggrunden for undersøgelsen, som er gennemført af forskere fra Alabamas Universitet i Birmingham, er en større folkeundersøgelse, hvis formål det er at kortlægge risikofaktorer for hjerte-karsygdomme. Over 5000 mænd og kvinder har deltaget siden de var mellem 18 og 30 år, og som led i undersøgelsen har de blandt andet fået målt deres BMI og deres taljeomfang. Med fem års mellemrum, efter 5, 10, 15 og 20 år svarede de på en række spørgsmål, som kan afsløre tegn på depression og give et mål for graden af den. Forskerne sammenholdt udviklingen i deltagernes BMI og taljemål med deres svar om depressionstegn. Samlet set fandt de, at alle deltagere tog på i vægt over de 15 år, de blev fulgt. Men dem, der efter fem år havde rapporteret om den største grad af depression, var også de, der tog mest på. De mest deprimeredes taljemål var ved den første udspørgen 1,6 cm større i gennemsnit end hos de mindst deprimerede, efter femten år var forskellen vokset til 2,6 cm i gennemsnit. Ikke omvendt Derimod fandt forskerne ingen tegn på, at dem, der i begyndelsen lå højest i BMI og taljeomfang, med tiden blev mere deprimerede end de tyndere af deltagerne. Som årsag til de deprimeredes større vægtøgning peger forskerne på stresshormoner, som har vist sig at være forhøjede under depression. Hormonerne påvirker stofskiftet og kan ad den vej medvirke til at øge vægten. Samtidig har netop et større taljemål vist sig at være forbundet med en øget risiko for hjerte-karsygdomme. Derfor understreger forskerne, at psykiske sygdomme bør tages alvorligt, også fordi de med tiden kan føre til flere fysiske sygdomme. Undgå at tage på i overgangsalderen 30. maj Sundhed Mange kvinder oplever vægtøgning i overgangsalderen, der som regel strækker sig fra 45 til 55-års alderen. Børnene er blevet store og er måske flyttet hjemmefra. Din karriere fylder mere, og dine professionelle mål bliver opnået. Tempoet i dit liv er måske blevet lidt langsommere, og det kan være rart.
5 Men faktisk er det slet ikke nu, at dit aktivitetsniveau samtidig må blive lavere. Nu skal du skal faktisk passe på med at spise for mange usunde fødevarer, fordi du nu har større risiko for at øge din vægt. Overvægt og fedme hos kvinder i overgangsalderen kan desværre føre til kroniske helbredsproblemer som hjerte-kar-sygdomme, diabetes og demens senere i livet. Bevar effekten af dit basalstofskifte At vedligeholde sin vægt er hårdt arbejde og kræver en oprigtig indsats og masser af vilje. I overgangsalderen er du nødt til at være mere aktiv til daglig og træne mere, uanset om du er normalvægtig eller gerne vil tabe dig. Årsagen er, at jo ældre vi bliver, desto lavere bliver vores basalstofskifte. Jo mere muskelmasse du har, desto højere basalstofskifte vil du også have - og på dén måde forbrænder du mere energi. Så du skal i gang med at træne. Træning er vigtigt for dig nu, fordi du bevarer din muskelmasse, får højere basalstofskifte og dermed ikke har lige så stor risiko for at tage på. Dette kan du gøre Fysisk aktivitet er altid godt for helbredet. Anbefalingen på 30 minutters moderat motion om dagen er klart nok til at reducere din risiko for at udvikle mange kroniske sygdomme, men det er måske ikke nok til at få vægten under kontrol. Hvis du ønsker, at motion skal være med til at kontrollere din vægt, skal du faktisk dyrke en hel del. Du skal op på minutter om dagen. Men hvis du i forvejen er overvægtig, er det svært at tabe sig ved kun at dyrke motion alene. Det skal kombineres med nogle sundere kostvalg samtidig. Hvis du er forælder i overgangsalderen, så betyder det også, at du ikke længere skal løbe rundt og ordne vasketøj, gå op ad trappen fem millioner gange med tunge indkøbsposer eller gøre rent tre gange om dagen mere. Dette pludselige fald i dit aktivitetsniveau kan faktisk føre til vægtforøgelse. En god idé kunne være at købe en skridttæller og gå med den en hel dag. Hvis du ikke tager skridt om dagen, eller i det mindste er tæt på, får du faktisk ikke nok motion. Ved at bære denne skridttæller, vil du kunne se, hvor tæt du er på målet, og måske bevare dit høje aktivitetsniveau, som da du havde mindre børn. Det er en udfordring Vægtøgning i overgangsalderen behøver ikke at blive et stort problem,, og du behøver ikke at sidde og vente og bare håbe på det bedste for dig. Se denne vægtøgning som en udfordring frem for et problem og vær parat til at tage kampen op mod kiloene. Så vil du kunne blive slank, veltrænet og sund under hele din overgangsalder, efter perioden og langt ind i dine gyldne år. Overspisning ligner narkomani 06. apr Sundhed Alt for meget og alt for fed og usund mad. Ikke overraskende blev rotterne i forsøget hurtigt stærkt overvægtige. Men værre var, at de ikke kunne undvære den usunde mad igen. Forsøgsdyrenes trang til fed mad blev i løbet af kort tid så overvældende, at selv fysisk ubehag, som strømstød ikke kunne stoppe den. Tilfredsstillende fed mad I forsøget fik en flok normalvægtige rotter fri adgang til højkaloriemad som pølser, bacon, kager og lignende. Forskerne kunne ved hjælp af elektroder i dyrenes hjerner registrere, at den fede mad udløste en tilfredsstillelse via belønningssystemet i dyrenes hjerner. Det fik dyrene til igen og igen at vælge den fede mad - og alt for meget af den. Forskerne beretter, at dyrene målbevidst gik efter de mest søde og fede fødevarer. Lige som ved stofafhængighed, skulle der mere og mere til, for at udløse samme reaktion fra belønningssystemet, og dyrene blev hurtigt svært overvægtige. Når forskerne atter satte rotterne på normal, sund kost, kaldet 'salatbaren', nægtede de ganske enkelt at spise. Det tog dem uger igen at vænne sig til almindelig mad. De fede overvandt ubehaget I et andet eksperiment skulle rotterne trykke på en knap for at få den fede mad. Det lærte de hurtigt, men efter en tid satte forskerne strøm til knappen, så hvert tryk udløste et ubehageligt elektrisk stød.
6 Det fik de normalvægtige rotter til at holde poterne fra knappen - men de af rotterne, der var blevet vænnet til den fede mad, var så ivrige efter at få deres junk-food, at de accepterede at få stød, for at få den. Mekanismen er, ifølge forskerne fra Scripps Research Institute i Florida, 'dødelig simpel', og svarer præcis til det, der sker ved stofafhængighed: Belønningssystemet i hjernen giver en følelse af velvære som reaktion på stoffer, som for eksempel kokain eller heroin, det samme sker ved indtagelse af junk-food. Mere vil have mere Med tiden svækkes effekten, og hjernen kræver mere og mere stof - eller mad - for at give den samme tilfredsstillelse. Resultatet er et større og større forbrug, og en ubændig trang til stoffet, eller maden, når den ikke er tilgængelig. Fundene bekræfter, ifølge forskerne, det, som mange har haft på fornemmelsen, at overspisning kan fungere på samme måde som narkoafhængighed. De håber, at deres fund med tiden kan være med til at finde nye behandlingsmetoder for overspisning. Undersøgelsen er offentliggjort i Nature Neuroscience. Slankekur mindsker åreforkalkning 11. mar Sundhed Der er mange gode grunde til at slanke sig, hvis man er gået hen og blevet for tung. Her er så en til: selv tegn på begyndende åreforkalkning kan mindskes, hvis man lægger kosten om og taber sig. Det begynder med at pulsårernes vægge fortykkes. Efterhånden aflejres kolesterol, fedt og kalk i karvæggene i striber, de såkaldte plaques. Det gør de ellers glatte, bløde og elastiske blodkar stive, ujævne og forsnævrede. Det kaldes åreforkalkning, og med den følger risikoen for blodpropper i især hjertet og hjernen. De flestes blodkar bliver stivere med alderen, men blandt andet overvægt, rygning, mangel på motion, eller bare det at være mand, fremskynder processen. Men nu har forskerne fra blandt andet Ben-Gurion Universitetet i Beer-Sheva vist, at det også kan gå den modsatte vej. Tre forskellige diæter Forsøgspersonerne var overvejende mænd, alle betydeligt overvægtige og med en gennemsnitsalder på 51 år. En stor del af dem var allerede i behandling for forhøjet blodtryk eller kolesterol. De blev inddelt i tre grupper, som fik tre forskellige diæter: en fedtfattig, som anbefales af amerikanske hjertelæger, en kulhydratfattig, svarende til Atkins-kosten, og en middelhavsdiæt, som er særlig rig på frugt og grønt. Selv om sammensætningen af diæterne var forskellig, var kalorieindtaget det samme for alle. For at øge deltagernes chancer for at overholde deres diæt, blev såvel deres ægtefæller som kantinepersonalet på deres fælles arbejdsplads, en forskningsstation i Negev-ørkenen, inddraget i projektet. Langt de fleste af deltagerne formåede da også at fastholde kostomlægningen over de to år, de blev fulgt. Jo større vægttab jo bedre Ved hjælp af en særlig 3-D ultralydsundersøgelse blev tykkelsen af karvæggen i deltagernes halspulsårer målt både i starten og i slutningen af undersøgelsen. Efter de to år på sund kost var fortykkelsen hos en del af deltagerne gået markant tilbage. Det gjaldt især for de, der havde tabt sig mest, uanset hvilken af diæterne de havde fulgt. De samme af deltagerne havde også flest andre helbredsmæssige fordele som lavere blodtryk og lavere kolesterol i blodet. Resultaterne peger på muligheden for at forebygge åreforkalkning med en sund kost som led i en sund livsstil, mener forskerne. De tyder også på, at det er det vedvarende, moderate vægttab ved en kostomlægning, der er gavnlig for helbredet, og ikke den enkelte diæts sammensætning. Forskerne mener, at fundene er lovende, og formentlig vil gælde for andre befolkningsgrupper. De peger dog på, at der kun var få kvinder med i undersøgelsen, så mulige forskelle mellem kønnene bør undersøges nærmere.
7 Tarmbakterier kan påvirke vægten 08. mar Sundhed Vi har dem alle i os: millioner af bakterier, der lever i vores tarme - og det skal vi være glade for. De hjælper os med at nedbryde og optage næringsstoffer, og de er med til at holde sygdomsfremkaldende bakterier på afstand. Når balancen mellem de gode og de skadelige bakterier forrykkes, er vi sjældent i tvivl - diarré er et typisk resultat. Men der er forskel på vores tarmbakterier, for eksempel mellem tynde og tykke menneskers, har tidligere forskning vist. Så, måske er nogle af os bare mere heldige end andre De amerikanske forskere fra Emory Universitetet i Atlanta arbejder med en særlig slags mus, hvis immunsystem har svært ved at kende og ødelægge skadelige bakterier, især i tarmen. Derfor har de hyppigere betændelser og huser flere af de skadelige bakterier i deres tarme. Forskerne lagde mærke til, at musene var 20 procent tungere end deres raske artsfæller. Nærmere undersøgelse viste, at musene også havde forhøjet blodtryk og højere værdier af blandt andet kolesterol og sukker i blodet. Deres celler var mindre følsomme for insulin og de udviklede meget oftere sukkersyge, på samme måde som overvægtige mennesker. Det kaldes metabolsk syndrom og medfører en væsentlig forhøjet risiko for sygdomme i blandt andet hjertet og blodkar. Større lyst til mad Så længe føden var begrænset, forblev musene normalvægtige, men de var stadig mindre følsomme for insulin. Fik musene ubegrænset foder, spiste de omtrent ti procent mere end deres normale artsfæller. Fik de en fed kost, blev de meget hurtigere overvægtige end de normale mus, og de udviklede sukkersyge og fedtlever. Ved at overføre tarmbakterier fra en af de ramte mus til en rask, kunne forskerne "smitte" den raske mus med både den øgede appetit, overvægten og den nedsatte insulinfølsomhed. Arver bakterier Man mener, at mennesker får deres tarmbakterier fra nære familiemedlemmer efter fødslen. Forskerne peger på, at overførsel af "forkerte" bakterier på den måde kan tænkes at være med til at videregive en tendens til overvægt hos børn af overvægtige forældre. Sammensætningen af bakterier i tarmen er ganske stabil livet igennem, men kan dog påvirkes af blandt andet kosten og antibiotika. Fra tidligere forskning ved man, at bakterierne har indflydelse på, hvor godt vi optager energi fra maden. Forskerne understreger, at deres resultater tyder på, at tarmbakterierne påvirker appetitten og stofskiftet, og på den måde kan medvirke til overspisning. Det er endnu ikke lykkedes at udpege præcist, hvilke bakterier, der er årsagen, men forskerne har planer om at arbejde videre på området. Deres undersøgelse er offentliggjort i Science. Pulsur er vejen til bedre træning 04. mar Sundhed Ønsker du et vægttab, bedre træningsresultater eller måske motivation til overhovedet at træne, så er et pulsur et rigtig godt skridt på vejen. Derfor skal du bruge et pulsur Et pulsur, er designet til at kunne bæres under anstrengende motion, og har til formål at måle og registrere din puls, samtidig med at du får øjeblikkelig feedback omkring dit arbejdsniveau. 1) Nøjagtighed og brugervenlighed Et pulsur er den eneste effektive måde at registrere din puls på i løbet af en hel træning. Pulsuret giver dig ikke kun en registrering af din puls under træningen, men det er også mere præcist end manuelle metoder. At stoppe op under en løbetur for at måle pulsen forstyrrer både din træning og din puls, og selv hvis du trykker på halspulsåren, som måske er den mest almindelige måde at måle sin puls på, sænker det pulsfrekvensen.
8 2)Du presser dig selv mere Nogle gange er din tid og din hastighed ikke det bedste mål for, hvor hårdt du arbejder. Forskelligt underlag, bakker, vind, dit energiniveau og en lang række andre faktorer, kan vildlede dig til at tro, at du har klaret dig godt eller dårligt, når det modsatte kan være sandt. Pulsen derimod tager højde for alle faktorerne og reagerer på disse. Er man f.eks. træt i kroppen og løber på en kuperet skovrute i modvind, vil pulsen uden tvivl vise en markant højere værdi, end hvis man var frisk og løb med samme hastighed på en helt flad rute under optimale forhold. Her er pulsuret et godt redskab, der kan hjælpe dig til at styre din træningsintensitet under hensyntagen til både dig og forholdende du løber under. 3)Motivationen øges Et andet vigtigt aspekt ved pulsmåling er den psykologiske effekt. Det kan være meget motiverende for dig at få feedback på arbejdsintensiteten under træning. Denne tilbagemelding kan f.eks. gøre dig opmærksom på, om du forbedrer dig, og om du er på vej i den rigtige retning i forhold til dit mål. Sådan skal du træne For at du kan bruge et pulsur i din træning, bliver du nødt til at vide hvilken intensitet du bør arbejde med på det givne træningspas. Afhængigt af om du skal løbe en lang rolig tur, intervaller eller restitutionsløb skal du arbejde i en bestemt pulszone. En pulszone er et interval imellem to pulsværdier. F.eks. løber man typisk lange rolige ture med omkring procent af ens maksimale puls, mens en meget intens spurt ligger på 90 procent eller derover af ens maksimale puls. Find din maksimale puls For at du kan vide hvilken pulszone du skal ligge i, skal du finde din maks. puls. Den er et udtryk for det maksimale antal gange hjertet kan slå i minuttet. Den er meget individuel og afhængig af alder og biologiske faktorer. Den eneste sikre måde at bestemme maks. pulsen på er ved at teste kroppen ved maksimal belastning, og så aflæse pulsen. Men du kan også estimere den til at være 220 minus din alder, hvilket er mere upræcist. Pulszoner til at vurdere din intensitet Pulszoner er svære at standardisere, og kan derfor med fordel tilpasses den enkelte løber - se faktaboks. Pulszoner Pulszone 1: Lav-intensitets-træning pct. af maks. puls Pulszone 2: Moderat-intensitets-træning pct. af maks. puls Pulszone 3: Høj-intensitets-træning pct. af maks. puls Pulszone 1: Løb i denne zone føles meget let, og vil typisk være opvarmning, let jogging, lunte, restitutionsture og lange rolige ture. Det giver ikke den store træningseffekt, og du bruger ikke særlig meget energi. Pulszone 2: Denne træning vil primært være længere ture, hvor der vil kunne snakkes let. Denne form for træning har en god konditionsforbedrende effekt. Pulszone 3: Træning i denne zone styrker både hjerte og lunger, hvilket er med til at forbedre udholdenheden. Derudover forbedres den aerobe kapacitet (konditionen), dvs. at man får en bedre ilttransport til musklerne og bedre bortskaffelse af affaldsstoffer. For mange løbere vil mælkesyregrænsen ligge i denne zone. Det eneste du skal gøre nu, er at anskaffe dig et pulsur, finde din maks. puls og bestemme dig for, ved hvilken intensitet du gerne vil træne. Nu kan du nemlig holde præcist øje med, om du forbedrer din kondition.
9 Farlige bivirkninger ved slankemiddel 25. jan Sundhed Opdat.: 25. jan Læger opfordres til ikke længere at udskrive slankepillen Reductil, efter at en storstilet undersøgelse har vist en øget risiko for hjertekarsygdomme. Mistanken om at Reductil kunne øge antallet af blodpropper, slagtilfælde eller endda hjertedød opstod allerede for år tilbage. Derfor blev en stor, international undersøgelse sat i værk i 2002, det såkaldte SCOUT-studie, som omtrent patienter fra 55 år og opefter siden har deltaget i. Denne undersøgelse har nu bekræftet mistanken om en let øget risiko for blodpropper og slagtilfælde, men fastslår samtidig, at der ikke er nogen øget dødelighed blandt patienter, der er i behandling med stoffet. Sukkersyge og hjerte-kar-sygdom giver øget risiko Risikoen ser ud til at være størst for patienter, som har både type 2 diabetes og hjerte-karsygdom, samt for den yngre gruppe af forsøgspersoner, som var mellem 55 og 65 år. For patienter med type 2 diabetes, men ingen hjerte-karsygdom, fandtes ikke nogen forhøjet risiko. Reductil øger mæthedsfornemmelsen ved at påvirke hjernen. Midlet anbefales i forvejen kun til svært overvægtige patienter og til patienter med andre lidelser, så som type 2 diabetes og arvelige sygdomme i fedtstofskiftet, som gør overvægt særlig risikabel. Dertil kommer, at Reductils slankende virkning ikke er voldsomt imponerende - i gennemsnit taber patienterne sig cirka 11 kilo i løbet af et halvt år, men nogle har slet ikke nogen gavn af det. Det faktum er medvirkende til, at EU's Komité for Lægemidler til Humant Brug (CHMP) nu anbefaler at trække Reductil fra markedet, også selvom SCOUT-studiet endnu ikke er afsluttet. Det danske Institut for Rationel Farmakoterapi anbefaler også, at danske læger ikke længere udskriver Reductil, og at man afvikler igangværende behandlinger. Instituttet understreger dog, at det anser risikoen for at være begrænset for patienter, der behandles efter de bestående anbefalinger. Kilde:
Fedme, hvad kan vi gøre
Fedme, hvad kan vi gøre Hvorfor overvægtige efter vægttab tager på igen. Af Svend Lindenberg. Copenhagen Fertility Center. Et af de store problemer ved vægttab er, at de fleste overvægtige efter en periode
Læs mereGuide. forbrændingen. Få gang i. sider. August 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Krop i balance med Anna Bogdanova.
Foto: Scanpix Guide August 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 10 sider Få gang i forbrændingen Krop i balance med Anna Bogdanova Krop i balance med Anna Bogdanova INDHOLD: Få gang i forbrændingen...4-6
Læs mereUndervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag
Undervisningsdag 2 De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Spis frugt og grønt, 6 om dagen Det er lige så godt at spise frosne Hvor meget er 6 om dagen? Spis
Læs mereGuide: Sov godt - og undgå overvægt
Guide: Sov godt - og undgå overvægt Motion og slankekure er ikke nok. Vil du have styr på vægten, skal du sove nok. Dårlig søvn giver nemlig overvægt, siger eksperterne. Af Line Feltholt, januar 2012 03
Læs meregrunde til at din træning ikke slanker
11 grunde til at din træning ikke slanker Du okser rundt i fitnesscentret i håbet om, at kiloene vil rasle af. Men når du så er klar til at høste frugten af din indsats og stiger op på vægten, er der absolut
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning side 2. Forbrænding og stofskifte side 2-5
Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Forbrænding og stofskifte side 2-5 Husk Morgenmad side 6-7 Let og lækkert brød og boller side 8-23 Morgenmad på den proteinrige måde. side 24-31 Middagsretter der
Læs mereSukkersheriffens. 10 skud. om blodsukkerbalancen
Sukkersheriffens 10 skud om blodsukkerbalancen 1 Blodsukkerbalance er din sundeste chance Ved stabil blodsukkerbalance er indholdet af sukker i blodet næsten konstant. Alle kulhydrater omdannes i fordøjelsessystemet
Læs mereFedmens gåder. De fedes overskud af energi er uomgængeligt. Fede har brug for mere energi
Fedmens gåder Af: Thorkild I.A. Sørensen, professor, dr. med, leder af DanORC, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 30. november 2011 kl. 11:07 Er det folks egen skyld, når de bliver
Læs mereDin livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION
Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Kære patient Velkommen til Dronninglund Sygehus Vi fokuserer på din livsstil/ KRAM - faktorerne KOST RYGNING ALKOHOL/stoffer MOTION
Læs mereEndometriose og mave-tarmproblemer
Endometriose og mave-tarmproblemer Mange kvinder med endometriose oplever mave-tarmproblemer af den ene eller den anden slags, herunder udfordringer omkring toiletbesøg. Årsagerne til disse problemer kan
Læs mereKrop & Sundhed. - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :)
Krop & Sundhed - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :) S ide 2 Krop & S u n dhed Å rgang 1, Nummer 1 Søvn - hvorfor er det så vigtigt? Søvn er en nødvendighed for alle levende væsner.
Læs mereSundhed og fysisk aktivitet
Sundhed og fysisk aktivitet Sund levevis indebærer passende fysisk aktivitet og gode kostvaner Sundhed og fysisk aktivitet Ilinniarfissuaq 25. juni 2008. HBH. 1 Alle dele af kroppen, som er skabt til at
Læs mereSpis groft. Masser af grove grønsager, fuldkornsprodukter og brød lægger en fyldig bund, der begrænser det samlede energiindtag i løbet af dagen.
Person 1 - der gerne vil holde vægten 12. sep. 2006 13.41 artikler Opskriften på at holde en sund vægt er frem for alt fornuftige kostvaner. Der foreligger rigelig videnskabelig dokumentation for, at man
Læs mereDaglig motion og normalvægt Begræns madmængde
Spis mindst fra toppen Toppen består af kød, fisk og æg mad, som er rig på proteiner. Flyttet til toppen de "hurtige" kulhydrater - ris, pasta, kartofler, hvidt brød & mælkeprodukter Spis noget fra midten
Læs mereLøbetræning for begyndere 1
Løbetræning for begyndere 1 Lige nu sidder du med en PDF-fil der forhåbentlig vil gavne dig og din løbetræning. Du sidder nemlig med en guide til løbetræning for begyndere. Introduktion Denne PDF-fil vil
Læs mereRygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne
Rygning og diabetes Har du diabetes, er risikoen ved at ryge meget større end for andre. Rygning forværrer nemlig de mange følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne brochure er måske dit første skridt
Læs mereDiabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?
Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom
Læs mere2.1 20-30 % bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed 4. 2.2 Gør hvad du vil, hvornår du vil bare gør noget! 4
Sundhedsstyrelsens baggrundsnotat om fysisk aktivitet 2004 1 Indledning 3 2 Baggrunden for kampagnen 3 2.1 20-30 % bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed 4 2.2 Gør hvad du vil, hvornår du
Læs mereStresshormonet kortisol
Stresshormonet kortisol Tilføjet af Kiirsten Pedersen søndag 25. maj 2008 Sidst opdateret torsdag 12. november 2009 Kortisol kaldes også hydrocortison og er et glucocorticoid - et af ca. 40 hormoner, der
Læs mereEvaluering Livsstil for familier
Evaluering Livsstil for familier Status: December 2015 Baggrund Dette notat samler op på de foreløbige resultater af projektet Livsstil for familier pr. december 2015. Notatet samler således op på de sidste
Læs mereHold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft
Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft www.propa.dk Fejl i DNA molekylet er årsag til alle former for kræft også prostatakræft. Arvelighed
Læs mereKost og motion - Sundhed
Kost og motion - Sundhed Vibeke Brinkmann Kristensen Fysioterapeut Testinstruktør Sundhedsprofiler Træning, sundhedsfremme og forebyggelse Livsstilsændringer, KRAM-faktorene Den Motiverende Samtale Hvad
Læs mereDER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG MENNESKER!
TØR DU FODRE DIN HUND MED RÅ KOST? ELLER TØR DU VIRKELIG LADE VÆRE? DET HANDLER IKKE OM AT HELBREDE SYGDOMME, MEN OM AT SKABE SUNDHED LIVSSTIL OG IKKE LIVSSTILSSYGDOMME! DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG
Læs mereHvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes
Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes Når du får det at vide Når man får konstateret diabetes bliver man chokeret, ked af det, trist, vred, bekymret eller en hel masse
Læs mereJerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget DET GODE LIV Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk
www.jerk.dk jerk@langer.dk Jerk W. Langer Slides fra foredraget DET GODE LIV Af Jerk W. Langer OBS! - Omfattet af lov om ophavsrettigheder. - Må ikke kopieres. Videnskabs-journalist Læge Forfatter www.jerk.dk
Læs mereStor guide: Slank krop - også efter kur Få masser af eksperttips til, hvordan du holder fast i en slank figur - også efter kur.
Stor guide: Slank krop - også efter kur Få masser af eksperttips til, hvordan du holder fast i en slank figur - også efter kur. Af: Lene Rode, OPTIMAL KOST: Ekspert Lene Rode Vælt dig i sprøde grønsager
Læs mereDiabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?
Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom
Læs mereEn guide til den småtspisende. Gode råd og inspiration til patienter og pårørende
En guide til den småtspisende Gode råd og inspiration til patienter og pårørende Tålmod og udholdenhed Mens mange mennesker kæmper for at holde vægten nede og spare på kalorierne, er det for andre en lige
Læs mereVejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop
Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,
Læs mereDIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.
Diabetes Type 2 DIABETES Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,
Læs mereRygning og hjerte-kar-lidelser
Rygning og hjerte-kar-lidelser Det er svært at holde op med at ryge. Men hvis du lider af en hjerte-kar-lidelse, er et rygestop særligt vigtigt for dit helbred. Denne brochure er måske dit første skridt
Læs mereKapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker?
Kapitel 16 Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? 165 Et lavt kondital er forbundet med
Læs mereSund livsstil er vigtig, hør hvorfor og hvordan
Sund livsstil er vigtig, hør hvorfor og hvordan Gedevasevang 1. april 2014 Fra Furesø Kommunes diabetesteam: Fysioterapeut Christina H. Leerhøj & Ernæringsvejleder Christina E. Mørk Har du diabetes, eller
Læs mereLektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?
Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 Mig og mine vaner fakta Sund kost er vigtig for vores velbefindende og generelle
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mereKorte råd om Søvn, Kost, Motion og Rygning. Center for Psykisk Sundhedsfremme (www.cfps.dk).
Korte Råd om Søvn Søvn er sundt Søvn er så sundt, at mennesket har brug for cirka 27 års søvn i løbet af et liv. Pattedyr, fugle og fisk, blåhvaler og bananfluer må sove godt, for at fungere godt. Søvn
Læs mereFødevareallergi og intolerance side 2-10
Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Fødevareallergi og intolerance side 2-10 Brød, Boller & Kager side 11-31 Let og lækkert til madpakken eller skovturen side 32-38 Lækre kaloriefattige salater til pålæg
Læs mereSundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
Læs mereFysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007
Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...
Læs mereGå pænt i snor hyggeturen I skoven
Gå pænt i snor hyggeturen I skoven Er der nogen der genkender det her? Dårlig opførsel = ofte en stresset hund Når din hund.. gør ad andre, trækker i linen, springer forstørret rundt, springer op ad folk,
Læs mereDet er livsfarligt at få for lidt søvn
Det er livsfarligt at få for lidt søvn En god nats søvn betyder meget for, hvordan man har det både hjemme og på arbejde. Det viser den viden, vi i dag har om søvnens betydning. For lidt og for dårlig
Læs mereGenerel viden om søvn 1 3 år
Generel viden om søvn 1 3 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn giver glade og kvikke børn Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens
Læs mereKRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion
Til patienter og pårørende KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion Vælg farve Sundhedsstyrelsens anbefalinger Psykiatrisk afdeling Odense - Universitetsfunktion KRAM på Psykiatrisk Afdeling Odense På Psykiatrisk
Læs mereKan du spise & træne efter dit DNA? Kan du skræddersy den perfekte kost og motion ud fra dine gener? fit har testet og se resultatet.
Kan du spise & træne efter dit DNA? Kan du skræddersy den perfekte kost og motion ud fra dine gener? fit har testet og se resultatet. Af: Anne Hermansen, foto: Peter Nørby JEANET KLEVANG Fakta: 43 år.
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................
Læs mereVil du gennem 10 uger have redskaberne til at slippe kur, kilo og kamp? Og samtidig opnå et naturligt vægttab?
Vil du gennem 10 uger have redskaberne til at slippe kur, kilo og kamp? Og samtidig opnå et naturligt vægttab? Kursets fokus er ikke tab 10 kg på 10 uger, men at slutte fred med kroppen og maden. Derigennem
Læs mereSpis dig sund, slank og stærk
Spis dig sund, slank og stærk Find den rette balance i kosten, uden at forsage alt det usunde. Test dig selv, og se hvilken mad, der passer til dig Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Spis dig sund, slank
Læs mereEn fantastisk ændring! Torsdag, 13. august 2009 12:21 - Senest opdateret Tirsdag, 18. august 2009 11:46
Det var med en vis skepsis jeg satte mig ind i bilen og kørte mod Odense for at komme på Stines kostkursus. Jeg havde indtil da prøvet alt. WW, DDV, diverse slankepiller, almindelig sund fornuft, diætist,
Læs mereANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS
ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring
Læs mereBOOTCAMP KLAR TIL STRANDEN PÅ 30 DAGE
KLAR TIL STRANDEN PÅ 30 DAGE Er du klar til at hoppe i bikinien om en måned? Hvis ikke, så spring om bord på I FORMs supereffektive Sommer-Bootcamp. Med en fokuseret indsats kan du efter 30 dage erobre
Læs mereEr du slave af vægten?
Er du slave af vægten? Få gode råd til at måle din fremgang - og få succes med vægttabet. Med en nede-på-jorden og no bullshit -indstilling får du inspiration til en sundere livsstil Af Krisztina Maria,
Læs mereAlterne.dk - dit naturlige liv
Irriteret tyktarm Tilføjet af Jette Plesner onsdag 07. maj 2008 Sidst opdateret torsdag 03. september 2009 Irriteret tyktarm er efterhånden blevet en folkesygdom. Maven bliver oppustet og gør ondt. Man
Læs mereStress en udfordring i parforholdet. Psykolog Ole Rabjerg
Stress en udfordring i parforholdet Psykolog Ole Rabjerg Stjær Galten IM 2015 Dagens ordsprog Lev livet hurtigere - så er det hurtigere overstået! Hvorfor er stress blevet et så stort problem? Højere hastighed
Læs mereInspiration til en bedre nats søvn Sov bedre
Sov bedre Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen Hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Hvordan bruger du pjecen? I denne pjece finder du tips til at få vaner, som kan give
Læs mereBehandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason
Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Vi anbefaler dig medicinsk behandling af din kræftsygdom og håber, at denne pjece kan være en hjælp til at få et overblik over behandlingen. Pjecen
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om
Læs mereElcykel Testpendlerforløb
Forår Sommer 2015 Sekretariatet for Supercykelstier Elcykel Testpendlerforløb Cases Forløbet I slutningen af 2014 efterlyste Sekretariatet for Supercykelstier frivillige testpendlere til et pilotelcykel-testforløb.
Læs mereStandard brugervejledning Blodtryksmåler
Standard brugervejledning Blodtryksmåler Tak fordi du har valgt at købe din blodtryksmåler hos os Kære kunde Ca. 1 mio. danskere har forhøjet blodtryk - betyder det noget? Ca. 50% af befolkningen kender
Læs mereFysisk aktivitet og type 2-diabetes
Kort fortalt Fysisk aktivitet og type 2-diabetes www.diabetes.dk Højt blodsukker (hyperglykæmi) Hvis dit blodsukker er højt ( 15 mmol), før du vil dyrke fysisk aktivitet, men du føler dig godt tilpas,
Læs mereGuide. Foto: Scanpix/Iris. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Undgå det farlige MAVEFEDT
Foto: Scanpix/Iris Guide Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Undgå det farlige MAVEFEDT FOKUS PÅ DET FARLIGE MAVEFEDT INDHOLD: Smid det farlige mavefedt...4 Scanning: Sådan
Læs mereSikkerhed i forbindelse med vægttab
Sikkerhed i forbindelse med vægttab Af Thomas Meinert Larsen Forhindring af vægtforøgelse samt introduktion af vægttab er almindeligvis ikke forbundet med nogen særlig sundhedsmæssig risiko, så længe vægtstopperens
Læs mereStress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet
NOTAT 15-0265 - LAGR - 21.10.2015 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet Omkring hver tiende FTF er oplever ret
Læs mereInformationsfolder til dagplejer og vuggestuer
Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer Indholdsfortegnelse Hvad er Hej skal vi tumle? Hvem står bag Hej skal vi tumle? Hvorfor skal vi tumle? Hej skal vi tumle? Følesansen Muskelledsansen Vestibulærsansen
Læs mereVaner. Af Hanne Voldby Jensen
Vaner Af Hanne Voldby Jensen Vaner er svære at bryde, fordi de med tiden bliver mere eller mindre ubevidste. De fleste kender til argumentet jamen, vi plejer at., når der er nogen, der udfordrer de normale
Læs mereEn sund og aktiv hverdag
Der er noget, du skal vide om En sund og aktiv hverdag Vejledning i hvordan man som pårørende til en person med demens kan støtte Produceret af: Køge Kommunes Demensteam juni 2014 Layout og opsætning:
Læs mereAt bevare livsgnisten og holde den tændt Om stress, udbrændthed og belastninger i livet
At bevare livsgnisten og holde den tændt Om stress, udbrændthed og belastninger i livet Psykolog Ole Rabjerg, Agape Livsgnist Et spørgsmål: Hvad giver livskraft, gejst, glæde og får os til at brænde for
Læs mereGodthåb Trim. Pulstræning
Godthåb Trim Pulstræning Intro til pulstræning Pulsmåling/pulsuret er: Et godt træningsredskab En motivationsfaktor En god måde at måle træningstilstand En aktuel og relativ intensitetsmåler Et legetøj
Læs mereBrug pulsen til at forbedre din konditionstræning
Brug pulsen til at forbedre din konditionstræning Af Fitnews.dk - tirsdag 10. juli, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/brug-pulsen-til-at-forbedre-din-konditionstraening/ Pulsen kan være et utroligt nyttigt
Læs mereProjekt om sundhed. Fedme og overvægt
Projekt om sundhed Fedme og overvægt I rapporten vil der blive set nærmere på betydende faktorer for fedme og overvægt. Efterfølgende vil kendte og anerkendte målemetoder til udregning af fedtprocent præsenteres.
Læs mereAlle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.
1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,
Læs mereGuide: Træk vejret korrekt og bliv sund
Guide: Træk vejret korrekt og bliv sund Bedre fordøjelse, sundere ryg, mindre stress, bedre søvn listen over fordele er lang og du skal blot forbedre noget, du alligevel gør 20.000 gange hver eneste dag:
Læs mereNy med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag
Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag Neuropsykolog Laila Øksnebjerg Nationalt Videnscenter for Demens www.videnscenterfordemens.dk Ny med demens Udfordringer og muligheder for en
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q
Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket
Læs mereguide LØBETRÆNING 40 UGERS PROGRAM OG GODE RÅD 48 sider Februar 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus
guide Februar 2015 48 sider LØBETRÆNING 40 UGERS PROGRAM OG GODE RÅD Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 LØBEGUIDE INDHOLD SIDE 3 Gennem de seneste 10 år er løb blevet stadig mere populært. I
Læs mereKostpolitik for HellumHejHuset børnehave under Hellum FRI
Kostpolitik for HellumHejHuset børnehave under Hellum FRI Formålet med at have en kostpolitik, er at bidrage til styrkelse af børns sundhed, både her og nu og på længere sigt. For HellumHejHuset er det
Læs mereNye anbefalinger fra SST
Nye anbefalinger fra SST Hvor meget bør man motionere? Hvor meget bør man motionere? Moderat fysisk aktivitet dækker alle former for ustruktureret aktivitet/motion, hvor pulsen skal op, og hvor du kan
Læs mereBørnebyens kostpolitik
Børnebyens kostpolitik Kernehuset / Kastanjehuset PILDAMSVEJ 4 C HAVNBJERG 6430 NORDBORG Kostpolitik: Sund mad God madpakke Hyggelige måltider God oplevelse behov Redigeret oktober 2011 Forord Kostpolitikken
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................
Læs mereOpgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?
Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt
Læs mereDin tarmflora er vigtigere end du tror
Din tarmflora er vigtigere end du tror Af: Ingrid Spilde, forskning.no 25. december 2011 kl. 03:59 Mange vidt forskellige sygdomme, som autisme og kronisk træthed, kan måske spores til menneskets tarmflora.
Læs mereMotion. Fordele og motionsformer. Oplæg af Merete Andreasen
Motion Fordele og motionsformer Oplæg af Merete Andreasen 1 Motion / fysisk aktivitet Hvorfor motion / fysisk aktivitet? Forbedrer velværet Er nødvendigt for at vores krop fungerer ordentligt Der er både
Læs mereLærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt
Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt 1. Småtspisende ældre Med alderen sker der en række ændringer i menneskets anatomiske, fysiologiske og psykiske for hold, ændringer
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet
F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:
Læs mereHvad påvirker din sundhed?
Fire faktorer der påvirker sundheden Livsstil Levevilkår Hvad påvirker din sundhed? Sundhedsvæsen Arv Forandringscirklen 2. OVERVEJELSE 3. FORBEREDELSE 1. FØROVERVEJELSE 6. TILBAGEFALD 4. HANDLING 5. VEDLIGE-
Læs mereEn af de metoder som fremmer sundheden, og giver rigtig gode resultater, er teorien om ikke at blande protein og stivelse i samme måltid.
Nyhedsbrev 4 I de første 3 nyhedsbreve lærte vi, at kroppen skal have vand, ilt og strøm (gennem maden), og at kroppen skal tilføres flere baseholdige fødevarer så den ikke bliver for sur. I dette nummer
Læs mereBørn og passiv rygning
Børn og passiv rygning Det er svært at holde op med at ryge, men hvis du har børn og ryger i hjemmet, er dit barn udsat for passiv rygning. Denne brochure er måske dit første skridt mod et røgfrit liv
Læs mereForord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn.
Træthed Forord Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn. Denne pjece indeholder information om årsager til
Læs mere1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179
1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 BRYSTSMERTER (ANGINA PECTORIS) OG BLODPROP I HJERTET Kend symptomerne og reagér hurtigt HVAD ER ANGINA PECTORIS? Angina pectoris
Læs mere[Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år. For dig, der har været faldet og er over 65 år
[Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år For dig, der har været faldet og er over 65 år FAKTA OM FALD HVERT ÅR: falder 300.000 mennesker over 65 år i Danmark
Læs merePatientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie
Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Kvalitet Døgnet Rundt Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din familie.
Læs mereDanmark forrest i kampen mod hjertesygdom
Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Af: Arne Astrup, professor; dr. med. 1. januar 2011 kl. 11:33 Danmark har i de senere år oplevet et drastisk fald i død af hjerte-karsygdom, så vi nu ligger bedst
Læs mereSyv tegn på at du får for lidt søvn
Syv tegn på at du får for lidt søvn 1. Du er afhængig af et vækkeur. 2. Du bliver døsig og træt når du kører bil. 3. Du er afhængig af kaffe. 4. Du laver fejl. 5. Du er glemsom. 6. Du er i dårligt humør
Læs mereHvor meget energi har jeg brug for?
Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs mereMad og motion. overvægt og sundhed. De fleste får for meget af det. fiduser til dig, der ikke vil yde alt for meget for at nyde.
Mad og motion Mad og motion er to nøgleord, når det handler om overvægt og sundhed. De fleste får for meget af det første og for lidt af det sidste. Her er et par tricks og fiduser til dig, der ikke vil
Læs mereSpis fisk. Af Fitnews.dk - fredag 06. juli, 2012. http://www.fitnews.dk/artikler/spis-fisk/ - det er ikk så ringe endda!
Spis fisk Af Fitnews.dk - fredag 06. juli, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/spis-fisk/ - det er ikk så ringe endda! Så enkelt kan det siges. Og der er god grund til at følge rådet. Fisk er nemlig lidt
Læs mereInformation Tinnitus
Information Tinnitus Hørerådgivningen Tinnitus Denne pjece er til dels udfærdiget for at give en kort information om tinnitus, dels for at give dig en inspiration til hvordan du kan arbejde med din tinnitus.
Læs mereGuide. Kom op på. sider trænings -hesten igen. Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Ud af comfortzonen med Krisztina Maria
Foto: Scanpix Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Kom op på 12 sider trænings -hesten igen Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Få motivationen tilbage INDHOLD: Derfor er det
Læs mereDepression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression
Depression Denne brochure handler om depression. Hvorfor det er vigtigt at få stillet diagnosen, og hvilken medicin man kan bruge. Men også om, hvordan man kan blive bedre til at undgå en ny depression.
Læs mereHVAD ER STRESS? Introduktion til videokurset Undgå stress. Af Pernille Rasmussen
Introduktion til videokurset Undgå stress. Af Pernille Rasmussen HVAD ER STRESS? Emnet stress får meget opmærksomhed i medierne disse år og det med god grund. Antallet af danskere der føler sig stressede
Læs mere