Folkeskolens afsluttende prøve i 10. kl. Projektopgaven. Evaluering, orientering og vejledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Folkeskolens afsluttende prøve i 10. kl. Projektopgaven. Evaluering, orientering og vejledning"

Transkript

1 Folkeskolens afsluttende prøve i 10. kl. Projektopgaven 2008 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorernes faglige feedback ved prøverne. Inerisaavik - Institut for uddannelsesvidenskab

2 Forord Denne rapport omhandler projektarbejde og projektarbejdets fremlæggelse i folkeskolen i januar og februar Rapporten er udarbejdet på grundlag af censorers indberetning fra skolerne i Qeqertarsuaq, Aasiaat, Sisimiut, Paamiut, Qaqortoq og Nuuk. Rapporten indeholder: 1. overordnede emner 2. elevens problemstilling og emnevalg 3. arbejdet med projektopgaven vejledning og undersøgelsen fremlæggelserne lokaler evalueringen 4. kommentarer til de generelle forhold omkring projektarbejdet Overordnede emner og elev-emner Klassen eller klassetrinnet skal sammen med lærerne finde et overordnet emne, som elevgrupperne har mulighed for at arbejde med ud fra flere forskellige vinkler (jf. 55 i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 12 af 27. juni 2007 om den afsluttende evaluering i folkeskolen) De overordnede emner for de nævnte byer så således ud: Sundhed Menneskets velbefindende Kultur Verden omkring os Katastrofer Ungdom og kultur Grønland i dag Grønland og andre lande Eleverne havde derefter valgt deres egne underemner: Katastrofer: Titanic Vesuv og Pompeji Hungersnød Tsunami 11. september Ungdom og kultur Rygning Hip hop Ungdoms idoler Jackie Chan (film) Sport Sundhed Tobak og sundhed i Grønland Grønland i dag: Grønlandsk økonomi Grønlandsk musik Omsorgssvigtede børn Rusmidler Uddannelsesmuligheder Grønland og andre lande Royal Export (øl) Ullorissat (stjernerne) Toornaq Tørvehuset Hundeslæden Isbjørnen Menneskets velbefindende Isbjørnen og mågen Alkohol 2

3 Udbredelse af anoreksi i Grønland Hvilken betydning har sport for unge i Grønland Alkoholmisbrug, hvad er det Kultur: Sony Ericsson Klub kultur Computer kultur Adolf Hitler Rock og heavy metal Arbejdskultur Interview med præsten Mobil/teknologi Livet i gamle dage Cykler Kimmernaq Kjeldsen Inuit games m.m. Hash og tobak Edderkopper Ulve Verden omkring os Fiji øerne Hawai Snowboard Japan Thule Unge dengang og nu Global opvarmning Grønlandsk musik Sne Fødsler og abort Kriminalitet Snescootere KNI-koncernen Underemnerne havde ofte ikke nogen sammenhæng med det overordnede emne. Valget af opgaveemne var for nogle elever tilfældigt, og hvad der var af muligheder lige for hånden. Bl.a. fortalte en elev, at han havde valgt sit emne, fordi han faldt over en bog på biblioteket, da de skulle i gang! Arbejdet med projektopgaven; vejledning og undersøgelsen Flere skoler startede med projektarbejde i januar, hvor de 2 sammenhængende dage blev afholdt. Derefter havde eleverne en periode til indsamling af materialer m.m. En skole havde blot 2 uger, hvor der ind imellem var terminsprøve. Bl.a. derfor havde nogle elever meget kort tid til at få udført deres indsamling og forberedelse til den endelige undersøgelse. Selve perioden på 5 sammenhængende dage til undersøgelsen og færdiggørelse af projektopgaven blev anvendt forskelligt. Nogle elever brugte meget tid på opgaven hjemme, mens andre var i skolen for at arbejde. Også kontakten til lærerne / vejlederne var meget forskellig. Vejledningen for nogle klasser foregik ved, at eleverne havde mulighed for at henvende sig til læreren, når og hvis de havde brug for det. Eller lærerne kiggede ind til eleverne engang imellem under arbejdet. En del elever havde svært ved at holde deres egen plan for projektarbejdet, og derfor også svært ved at få færdiggjort deres skriftlige arbejde og planlægningen af fremlæggelsen inden den 5. dag. Nogle elever tilkendegav selv, at de ikke havde gået rigtig i gang med undersøgelsen og opgaven før de sidste dage. De første dage var bl.a. gået med spil på computeren. Andre grupper havde problemer med samarbejdet. Fremlæggelser Den skriftlige del Prøven i projektarbejdet skal have en skriftlig del, jf. 6 i bekendtgørelsen. Selve fremlæggelsesformen vælges af eleverne med vejledning af lærerne. På ovennævnte skoler havde eleverne valgt flølgende fremlæggelsesformer: 3

4 Rapport Rapport med power point-præsentation Plancher Power point-præsentation evt. med print af præsentationen De fleste elever havde valgt at fremlægge en rapport - ofte med en tilhørende power pointpræsentation. Andre havde valgt power point-præsentationen som den egentlige opgave evt. med print af præsentationen som den skriftlige del. Endelig havde nogle elever valgt at præsentere deres arbejde ved hjælp af en planche. Kravet om et resume af projektopgaven på et andet sprog var udført forskelligt, og for nogle elevers vedkommende manglede det helt. Langt de fleste elever har valgt at udarbejde den skriftlige del på grønlandsk og give et resume på dansk. Enkelte har skrevet på dansk og har et resume på engelsk. Andre skoler havde valgt at lade eleverne skrive logbog på et andet sprog end det, som var brugt til opgaven, og betragtede dette som et resume. Endelig var der elever, som ikke havde skrevet noget resume. Den mundtlige fremlæggelse Der var stor forskel på elevernes fremlæggelser. Både kvaliteten af indholdet og fremstillingsformen varierede meget, og det er tydeligt, at der er stor forskel på, hvor mange kræfter eleverne har lagt i deres arbejde med indholdet af opgaven samt forberedelse af fremlæggelsen. Nogle elever fremlagde deres præsentation overvejet og selvstændigt, og de havde på forhånd aftalt og klargjort, hvem der skulle sige hvad i gruppen. Andre grupper læste ordret op af deres papir eller power point-præsentation, mens andre ikke vidste, hvad de skulle sige, og heller ikke havde nogen ide om, hvordan deres fremlæggelse skulle præsenteres. Skolerne havde givet fra ½ - 1 time til fremlæggelserne alt afhængig af om det var enkelt elever eller grupper af elever. For nogle elever var det svært at udfylde tiden. Andre steder kunne eleverne bruge den tid, der var nødvendig for dem. Lokaler Rammerne for elevfremlæggelserne skete i lokaler, som var klargjort på forhånd. En skole havde brugt to lokaler, som på skift blev brugt ved fremlæggelserne. Således kunne eleverne gøre deres fremlæggelse klar, mens en anden gruppe var i gang. - Endvidere havde skolerne et venterum for andre. Flere skoler havde arrangeret mulighed for, at tilhørere kunne overvære elevernes fremlæggelse. Det var forskelligt, hvordan dette fungerede, og hvor mange der overværede en fremlæggelse. En gruppe havde fx besøg af 15 tilhørere mest familiemedlemmer. For denne gruppe var det en rigtig god oplevelse. Det virkede inspirerende og motiverende for gruppen, også at skulle præsentere opgaven for familie og venner. Andre steder gav det uro, når andre elever var til stede ved fremlæggelsen. Bl.a. kom elever efter at fremlæggelsen var startet, de spiste og drak sodavand og legede med mobiltelefonen. En elev havde videofilmet fremlæggelsen, hvilket naturligvis - ikke er tilladt! Evalueringen Evalueringen foregik i samarbejde mellem de involverede lærere, som var til stede ved fremlæggelserne, og censor. Nogle skoler gav eleverne en feedback efter fremlæggelsen uden karakter. Denne blev givet senere i forbindelse med den skriftlige udtalelse. En skole valgte at evaluere hele projektarbejdet umid- 4

5 delbart efter elevfremlæggelsen både undersøgelsen, det skriftlige og fremlæggelsen, således at eleven fik sin karakter med det samme. Den skriftlige udtalelse kom senere. Der var afsat fra minutter til evaluering. Kommentarer Det overordnede emne samt elevens problemstilling og emnevalg Det overordnede emne skal jf. bekendtgørelsen formuleres så bredt, at det kan anskues fra flere faglige vinkler. Det vil sige eleven skal have mulighed for at arbejde tværfagligt. De nævnte overordnede emner lægger op til denne mulighed for tværfagligt arbejde, fx ungdom og kultur, hvor både samfundsfag, grønlandsk, musik, sang og bevægelse eksempelvis kan inddrages. Eleverne skal arbejde ud fra en problemstilling, og mange af de overordnede emner kan lægge op til en sådan problemstilling. Andre overordnede emner er mere afgrænsende, og for mange elever vil det ud fra det overordnede emne være svært at udarbejde en problemstilling, som kræver en undersøgelse og stillingtagen. Fx har det overordnede emne katastrofer fået elever til at vælge Titanic og Vulkaner; Vesuv og Pompeji. Emner, hvor eleverne kan have haft vanskeligheder med at udarbejde en problemstilling, og efterfølgende kunne give dem vanskeligheder ved at arbejde projektorienteret. Derfor kommer eleverne let til blot at referere en tekst fra en bog eller internettet, uden der ligger en undren eller nysgerrighed bag, som skulle være drivkraften bag arbejdsprocessen. Elev-emnet Hvilken betydning har sport for unge i Grønland kunne være lavet ud fra en problemstilling, hvor eleven søger at indhente ny viden omkring sin interesserer for sporten i samfundet, dens betydning og indflydelse. Denne interesse giver anledning til en elev-undersøgelse; altså en start på projektarbejdet. Men kun meget få af elev-emnerne lægger umiddelbart op til en undersøgelse og et projektorienteret forløb. Mange af projektopgaverne bærer præg af, at eleven har valgt et emne, som omhandler et fænomen eller en konkret ting: Tørvehuset, isbjørnen, cykler, ulve, alkohol, Hawaii m.fl. Det er en arbejdsform, som mange elever kender fra den daglige undervisning i tema- og emnearbejde. Men ovenstående emner vil for mange elevarbejder blot resultere i en faktuel opremsning hentet fra en bog, fx: Isbjørnen er verdens største landrovdyr. Den største isbjørn, man nogensinde har skudt, vejede 1002 kilo. En isbjørn kan være over tre meter høj. Manglen på en problemstilling kan medføre, at eleven ikke bliver engageret i sin opgave, da indholdet blot er gengivet materiale. Der er ikke lagt op til og mulighed for en personlig involvering og stillingtagen, som ville fremme motivationen og dermed læringen. For at få eleverne til at arbejde ud fra en problemstilling, som det er bestemt i bekendtgørelsen, vil det være nødvendigt, at denne arbejdsform bliver inddraget allerede i de tidlige klassetrin. Også klasser i yngstetrinnet kan arbejde projektorienteret, hvor opgaver udarbejdes ud fra børnenes undren og nysgerrighed, og arbejdet og løsningen gengives med tegninger og fortællinger. Kun gennem en egentlig problemstilling, vil eleven have mulighed for at arbejde projektorienteret, hvor der er anledning til en reel undersøgelse og mulighed for at skabe ny viden. Endelig var der for en del elever ikke nogen sammenhæng mellem det overordnede emne og den problemstilling eller emne, som eleven havde valgt i sidste ende. Eksempelvis kan nævnes: overordnet emne: Grønland og andre lande med elev-emnet: Isbjørnen, samt et overemne som; Menneskets velbefindende med elev-emnet: Ulve. 5

6 Arbejdet med projektopgaven; vejledning og undersøgelsen I henhold til bekendtgørelsen kan skolerne selv planlægge dagene, bortset fra at eleverne skal have 2 sammenhængende dage til planlægning og emneformulering og derefter mindst 2 uger til indsamling af materialer. Derefter skal eleverne have 5 skoledage til udarbejdelsen af projektopgaven, som skal afvikles i januar eller februar. De 2 første arbejdsdage kan i princippet ligge i starten af skoleåret, hvis der er behov eller grund til det. Men erfaringen fra 10. klasserne i år viser, at i tiden fra disse dage til selve projektarbejdet havde mange elever både glemt fællesemne og eget emne, og de valgte noget andet! En aftale med eleverne om, hvornår skolen skal starte på projekt-forløbet ville være en god ide, således at tiden fra de første 2 dage indtil selve undersøgelsen og færdiggørelsen er en periode, som passer både eleverne og skolens øvrige planlægning. I øvrigt må skolerne være opmærksom på ventetid hos udlånsafdelingen i Inerisaavik og andre steder, og således også medtænke dette i planlægningen. De 5 sammenhængende projektdage kan tilrettelægges over en weekend, fx fra tirsdag til mandag. Foruden aftnerne giver dette eleverne mulighed for at benytte fritiden i weekenden. Og mandagen kan bruges til printning af skriftlige materialer, klargøring af fremlæggelsen m.m. Skoler, der havde projektuge fra mandag til fredag, fik problemer med at nå det hele, inden afleveringsfristen fredag eftermiddag, bl.a. på grund af kø ved kopi-maskine og printer! Erfaringen viser, at det er det vigtigt for eleverne at lave en plan for projektarbejdsdagene, hvor de har nedskrevet, hvad de vil nå de enkelte dage. Og gennem den jævnlige vejledning er det så lærerens opgave i samarbejde med eleven at fastholde denne plan, så eleven er klar med sit produkt efter den 5. dag. Derved kunne det undgås, at nogle elever er fristet til at bruge de første par dage foran computeren og senere møder til prøven uden at have et gennemarbejdet produkt. I det hele taget er den daglige lærervejledningen meget vigtig for eleverne. Dels for at få den nødvendige feedback i det løbende arbejde og dels for at fastholde de elever, som ikke er så strukturerede af sig selv. Rutiner for vejledning bør på sigt være en del af arbejdsformen i den daglige undervisning. Læreren må sammen med eleverne finde den vejledning, som passer bedst til klassen. I projektugen kan man lægge en plan for hver gruppe med tidspunkt for vejledning fx en gang om formiddagen og en gang om eftermiddagen. Arbejdet med projektopgaven skal foregå i grupper. Dette er bl.a. for at lære eleverne at samarbejde. Alligevel var der flere elever, som ønskede at arbejde alene og derfor også var alene om fremlæggelsen. Fremlæggelserne Form og indhold Formen af fremlæggelserne på de nævnte skoler var alle traditionelle, idet mange elever havde en rapport som produkt. En del havde også en power point-præsentation, enten som produktet eller som en del af produktet med en skriftlig del ved siden af. Endelig havde nogle elever valgt at præsentere deres fremlæggelse som en planche. Med hensyn til power point-præsentation er det et oplagt og godt redskab til at formidle en undersøgelse. Mange elever havde rent teknisk fået lavet en god præsentation. Selve indholdet var svin- 6

7 gende, og for mange manglede den mest elementære opbygning af en præsentation, som gælder for både en billedmæssig computerpræsentation med tekst såvel som for en rapport. Generelt manglede en oversigt over indholdet ved præsentationens start, en præsentation af eleverne, problemstilling og emne, kilder samt en afslutning med personlige kommentarer. Men ikke alle naturligvis. Fx startede en gruppe med at vise et dias med problemformulering, hvorefter der var et billede af gruppen med en præsentation af hver elev. Indholdet i samme præsentation var klart og flot, og eleverne havde ved egne observationer, bøger og internet fundet frem til viden, som de fik sammensat på en ny og spændende måde. Samtidig havde gruppen en klar aftale med hinanden om, hvordan fremlæggelsen skulle foregå, og hvem der skulle sige hvad. Gruppen illustrerede bl.a. et stjernetegn med en udklædning. Således var der også stor forskel på fremlæggelserne. Nogle elever var velforberedte og havde en fin fremlæggelse, mens andre ikke havde planlagt noget, og hvor indholdet i produktet slet ikke afspejlede en 5 dages arbejdsuge. Ingen elever på de ovennævnte skoler havde valgt et produkt af mere musisk art. Fx var der ingen drama-opførelser eller musikstykker, hvilket måske nok skyldes, at dels arbejder man stadig traditionelt med produktet (en rapport!) og dels tager det lang tid at gennemarbejde og øve til en drama- eller musikopførelse. Resume Der er krav om, at foruden selve teksten i produktet, skal der laves et resume på et andet sprog. Oftest blev grønlandsk brugt i teksten og resumeet var skrevet på dansk. Grupperne valgte den elev, som var god til dansk til at skrive resumeet, eller man fik hjælp andre steder fra, som en af eleverne skrev: min mor (har) hjulpet mig med oversættelse. I flere elev-produkter var kravet om et resume på et andet sprog ikke overholdt. Nogle havde valgt at vedlægge logbogen, som var skrevet et andet sprog, dog uden at dette kunne betragtes som et resume i den egentlige betydning. Tilhørere Tilsyneladende er det en god ide, at eleverne kan have tilhørere med til fremlæggelserne, hvis det er på frivillig basis. Dvs. at både de elever, som skal fremlægge, er indforstået med ideen, men også at de elever, som vil overvære prøven, er indforstået med, at det er frivilligt, og kun hvis man er interesseret. Så kan det til gengæld også blive en rigtig god oplevelse for alle. Evalueringen Spredningen af karaktererne var stor, idet der blev givet fra 03 til 13. Ved voteringen bør både arbejdsprocessen, indholdet af produktet og fremlæggelsen vurderes. Ved årets prøver var der en tendens til, at fremlæggelsen af indholdet blev vægtet højt og selve arbejdsprocessen kun blev bedømt i mindre grad. Dette er vel sagtens naturligt, da projektarbejdsformen for mange er ny, og både lærere og elever vil derfor have mest fokus på det færdige produkt. En del elever havde valgt at lave logbog for at dokumentere arbejdsprocessen. Nogle mere personligt end andre: X og Y skændes og blev lidt uvenner, fordi de ikke kunne blive enige. Eller: Vi lavede ikke noget særligt eller nåede noget, fordi vi ikke havde arbejdslyst.. Der blev givet fine karakterer på trods af, at krav fra bekendtgørelsen ikke var opfyldt, bl.a. manglende problemstilling og resume. At eleverne alligevel kunne opnå en god karakter skyldtes bl.a. det forhold, at projektarbejdet i år var et nyt prøvefag, og der havde været usikkerhed hos lærerne. Dette skulle ikke belaste eleverne. 7

8 Afslutning Det er nyt, at der afholdes prøve i fremlæggelse af et projektarbejde, og for mange både lærere og elever er det en ny og anderledes måde at arbejde på. Udgangspunktet for projektarbejdet sker med baggrund i et problem / en problemstilling, som eleven har interesse i og lyst til at udforske. Netop dette, at eleven har medindflydelse og selv vælger sit emne gør, at processen bliver motiverende - og dermed også lærende. En struktureret vejledning er samtidig vigtig. Her har læreren mulighed for at støtte og hjælpe eleven i den løbende proces, således at eleven stadig føler, at han / hun har ejerskab overfor opgaven. På grund af det tværfaglige indhold giver projektopgaven samtidig eleven mulighed for et helhedssyn på skolearbejdet, hvor færdigheder kan udnyttes på en fleksibel måde og i nye situationer. Samtidig med kan eleven opleve, at der ikke altid er nogen entydig løsning på problemstillingerne. For at blive fortrolig med denne arbejdsmåde er det vigtigt at starte allerede i de mindre klasser, og bl.a. øve eleverne i at arbejde ud fra en problemstilling, så de har et mål at arbejde efter. Dette støtter arbejdsprocessen for eleverne og giver et klarere indhold og fremlæggelse generelt. 8

erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010

erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 PROJEKTOPGAVE I IDRÆT erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 af Pia Paustian, University College Syddanmark og Det nationale videncenter KOSMOS Sådan laver du projektopgave i

Læs mere

Vejledning. Emneorienterede opgave i 7. klasse

Vejledning. Emneorienterede opgave i 7. klasse Vejledning Emneorienterede opgave i 7. klasse Inerisaavik, Institut for Læring 2014 Udgivet af Inerisaavik 2014 Udarbejdet af Bent Mortensen Forord Formålet med denne vejledning er at præcisere og uddybe

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2015/2016 vedr. Davidskolen

Tilsynserklæring for skoleåret 2015/2016 vedr. Davidskolen Bestyrelsen/Forældrekredsen Davidskolen Østergade 13 3720 Aakirkeby Att: Skoleleder Lene Due Madsen Skolekode: 400034 Rønne d. 28.2.2016 Tilsynserklæring for skoleåret 2015/2016 vedr. Davidskolen Tilsynet

Læs mere

Indbydelse til fremvisning af projektopgaver Mandag d. 22/1 2016 17.00 18.00

Indbydelse til fremvisning af projektopgaver Mandag d. 22/1 2016 17.00 18.00 Indbydelse til fremvisning af projektopgaver Mandag d. 22/1 2016 17.00 18.00 Vi synes, at I skal have lejlighed til at se, hvad børnene har præsteret i projektugen (uge 3), så derfor vil vi udstille opgaver

Læs mere

Projektopgaven i 10. klasse

Projektopgaven i 10. klasse Afsluttende evaluering i folkeskolen Projektopgaven i 10. klasse 2016 Evaluering, orientering og vejledning Uddannelsesstyrelsen Konklusion Denne evaluering bygger på indkomne censorrapporter for prøven

Læs mere

Projektopgaven på Forældreskolen

Projektopgaven på Forældreskolen på Forældreskolen Introduktion til lærerne Side 1 af 6 Projektopgave 7.-9. klasse Indledning: Denne folder er lavet for at ensarte og sikre kvalitet i projektopgaven i udskolingen på Forældreskolen. Den

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Cykel Design Kost Motion

Cykel Design Kost Motion Introduktion til cykelforløb Cykel Design Kost Motion Det er sjovt at lære og virkeligheden er den største motivationskilde Begejstring, læring og innovation Undervisningskonceptet Folkeskolen Cykler er

Læs mere

Afsluttende evaluering i folkeskolen. Projektopgaven. Evaluering, orientering og vejledning. Uddannelsesstyrelsen

Afsluttende evaluering i folkeskolen. Projektopgaven. Evaluering, orientering og vejledning. Uddannelsesstyrelsen Afsluttende evaluering i folkeskolen Projektopgaven 2017 Evaluering, orientering og vejledning Uddannelsesstyrelsen Sammenfatning Denne evaluering bygger på indkomne censorrapporter for prøven i projektopgaven

Læs mere

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

Bilag 6. Transskription af interview med Emil Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad

Læs mere

Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.

Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår. SORØ PRIVATSKOLE Information om kommende skoleår 1 Kære elever og forældre, Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.

Læs mere

Pædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1. Deltager af personalet: Udarbejdelse af skema dato: Antal børn og alder:

Pædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1. Deltager af personalet: Udarbejdelse af skema dato: Antal børn og alder: Pædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1 Deltager af personalet: Antal børn og alder: Udarbejdelse af skema dato: Karina, Özlem, Karin, Sadjida og Mette 11 børn i alderen 2-3 år

Læs mere

Colofon. Udgivet af Inerisaavik 2009 Udarbejdet af fagkonsulent Erik Christiansen Redigeret af specialkonsulent Louise Richter Elektronisk udgave

Colofon. Udgivet af Inerisaavik 2009 Udarbejdet af fagkonsulent Erik Christiansen Redigeret af specialkonsulent Louise Richter Elektronisk udgave Colofon Udgivet af Inerisaavik 2009 Udarbejdet af fagkonsulent Erik Christiansen Redigeret af specialkonsulent Louise Richter Elektronisk udgave Indhold Evaluering af matematik 2008 2 Tekstopgivelser 2

Læs mere

Udarbejdelse af synopsis: 21. april 8. maj Mundtlig årsprøve: Maj/juni 2015

Udarbejdelse af synopsis: 21. april 8. maj Mundtlig årsprøve: Maj/juni 2015 Kære elev i 2g. AT7 er en forsmag på næste års AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig årsprøve i AT. På de næste sider får du den nødvendige generelle information. Med venlig

Læs mere

AFRAPPORTERING AF ARBEJDET MED PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014 BØRNEHAVEN HIMMELBLÅ JANUAR

AFRAPPORTERING AF ARBEJDET MED PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014 BØRNEHAVEN HIMMELBLÅ JANUAR AFRAPPORTERING AF ARBEJDET MED PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014 BØRNEHAVEN HIMMELBLÅ JANUAR 2015 De 6 temaer indenfor de pædagogiske læreplaner er en del af den daglige pædagogiske praksis. Vi arbejder i dybden

Læs mere

Skolens dagligdag. Skolens dagligdag er opbygget på følgende måde:

Skolens dagligdag. Skolens dagligdag er opbygget på følgende måde: Forældretilsyn Guldbæk Friskole Det fremgår af Guldbæk Friskoles retningslinier vedrørende tilsyn og friskolelovens 9, stk. 1, at: " Det påhviler forældrene til børn i en fri grundskole (forældrekredsen)

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet

Læs mere

Afgangseksamen nærmer sig!

Afgangseksamen nærmer sig! Kildeskolenyt! - f jo ONu nd sne: Afgangseksamen nærmer sig! Mens foråret så småt meldte sig, fik vi hold på terminsprøverne for de 24 afgangselever. Der er nu en god måned til at finpudse fagligheden

Læs mere

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel

Læs mere

Det sitrer helt ud i hjørnerne

Det sitrer helt ud i hjørnerne FUSK Februar 2009 Det sitrer helt ud i hjørnerne I skrivende stund er det dagen før dagen..! Onsdag i uge 6 er der altid en speciel stemning på Funder Skole. Når vi målet? Eleverne på 6. årgang har gennem

Læs mere

Prøver evaluering undervisning

Prøver evaluering undervisning Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til

Læs mere

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi

Læs mere

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?.

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?. Hvor høj er skolens flagstang? Undersøgelsesbaseret matematik 8.a på Ankermedets Skole i Skagen Marts 2012 Klassen deltog for anden gang i Fibonacci Projektet, og der var afsat ca. 8 lektioner, fordelt

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøver 2014 Vestervangskolen

Folkeskolens afgangsprøver 2014 Vestervangskolen Folkeskolens afgangsprøver 2014 Vestervangskolen Indholdsfortegnelse 9. klasse projektopgaven side 3 Tilmelding side 3 Prøvetidspunkt side 3 Sygdom side 3 Hjælpemidler side 3 Skriftlig udtalelse og karakter

Læs mere

Religion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning

Religion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Religion og filosofi 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Indhold Faget Konklusion Prøverne i religion og filosofi Årets prøver 2014 Den skriftlige

Læs mere

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Formål med grundlaget Det pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i lovgivning og kommunale beslutninger for skole og fritidsordninger og skal sammen med

Læs mere

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Gamemani ac AfMe t t eal mi ndpe de r s e n Mål gr uppe: 5. 7. k l as s e Undervisningsforløb til 5.-7. klasse Game-maniac et undervisningsforløb om gaming til 5.-7. klasse Af Mette Almind Pedersen, lærer

Læs mere

Udvalgsarbejde om projektopgaven. Bekendtgørelsen om projektopgaven i 9. klasse BEK nr. 558 af 07/06/2006 (Gældende)

Udvalgsarbejde om projektopgaven. Bekendtgørelsen om projektopgaven i 9. klasse BEK nr. 558 af 07/06/2006 (Gældende) Udvalgsarbejde om projektopgaven. Udvalget består af LM, PWJ, UHL, CW. Udvalget er nedsat i henhold til rapport fra udviklingsudvalget af 12.05. 2005 med bestemmelse om, at der skal arbejdes med følgende:

Læs mere

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Der udfyldes et evalueringsskema pr. tema pr. aldersgruppe. Institutionens navn: Maglehøj Målgruppe: 3-5 år Antal børn:

Læs mere

Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev

Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev September 2011 Fredag den 30. fejres frivilligheden Politiker i praktik Røde Kors indsamlingen nærmer sig Cathrine Lindberg Bak Frivilligt PR-team klar til landsindsamlingen

Læs mere

Danske Malermestre. Værd at vide om... Den første elevsamtale MALERFAGETS ARBEJDSRET

Danske Malermestre. Værd at vide om... Den første elevsamtale MALERFAGETS ARBEJDSRET Danske Malermestre Værd at vide om... Den første elevsamtale MALERFAGETS ARBEJDSRET 2 Ansættelsessamtalen Tekst: Niels Håkonsen Layout: Henrik Terney Forsidefoto: Kirsten Bille 1. udgave, 1. oplag Danske

Læs mere

Implementeringsplan til frikommuneforsøg

Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan Titel på forsøg: Årgangsorganisering, holddeling og kontaktlærerordning Forsøgsansvarlig: Anne Poulsen Forsøgschef Finn Drabe Påbegyndt: 01-08-2012

Læs mere

Uddrag af lovgrundlaget vedrørende projektarbejde og projektopgaven Skoleloven

Uddrag af lovgrundlaget vedrørende projektarbejde og projektopgaven  Skoleloven Skoleloven Fra folkeskolens formål 1, stk. 2: Eleverne skal opnå tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle Fra 5, stk.1. Eleverne skal have mulighed for at anvende og udbygge

Læs mere

BILAGSRAPPORT. Vester Mariendal Skole og Undervisningscenter Aalborg Kommune. Termometeret

BILAGSRAPPORT. Vester Mariendal Skole og Undervisningscenter Aalborg Kommune. Termometeret BILAGSRAPPORT Vester Mariendal Skole og Undervisscenter Termometeret Læsevejled Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen. Rapporten viser elevernes

Læs mere

Uddannelsesplan som uddannelsessted

Uddannelsesplan som uddannelsessted Uddannelsesplan som uddannelsessted Kornmod Realskole, Skolegade 4-12, 8600 Silkeborg T: 86822677 M: kontor@kornmodrealskole.dk Side 1 Generelt om skolen Kornmod Realskole er en af Silkeborgs ældste uddannelsesinstitutioner

Læs mere

DB Evaluering oktober 2011

DB Evaluering oktober 2011 DB Evaluering oktober 2011 Matematik Vi har indarbejdet en hel del CL metoder i år: gruppearbejde, "milepæle" og adfærdsmæssige strategier. Eleverne er motiverede for at arbejde som et team. Hele DB forstår

Læs mere

SKOLEREFORM 2014. Grauballe Skole. Grauballe Skole

SKOLEREFORM 2014. Grauballe Skole. Grauballe Skole SKOLEREFORM 2014 FILM OM SKOLEREFORMEN https://publisher.qbrick.com/embed.aspx?mid=9991a52e SKOLEREFORMENS FORMÅL Folkeskolereformen skal gøre en god folkeskole bedre. Vi skal bygge videre på folkeskolens

Læs mere

Stoledesign et undervisningsforløb i håndværk og design 5. klassetrin

Stoledesign et undervisningsforløb i håndværk og design 5. klassetrin Stoledesign et undervisningsforløb i håndværk og design 5. klassetrin Det følgende er en skematisk fremstilling af et undervisningsforløb afviklet på Absalons Skole i efteråret 2014. Forløbet blev til

Læs mere

Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan. EUD Merkantil. Lemvig Gymnasium

Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan. EUD Merkantil. Lemvig Gymnasium Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan EUD Merkantil Lemvig Gymnasium Fastsættelse af den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan/eud Merkantil er fastsat

Læs mere

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning

Læs mere

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 Denne statistiske undersøgelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2008. Det er kun de samtaler,

Læs mere

PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken

PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken Praktik i afd.: Sirius. Praktikperiode: 1. praktikperiode. Generelt: 1. 2. 3. 4. 5. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart?

Læs mere

Indsatsområde matematik budget udvidelsesforslag 2016-2019

Indsatsområde matematik budget udvidelsesforslag 2016-2019 Indsatsområde matematik budget udvidelsesforslag 2016-2019 Halsnæs Kommune har med den brændende platform Faglighed og uddannelsesniveau formuleret en ambition om løfte det faglige niveau. Børn, Unge og

Læs mere

STRANDPARKSKOLEN. Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING

STRANDPARKSKOLEN. Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING STRANDPARKSKOLEN Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING Strandparkskolen Støt dit barns læseindlæring 2 LÆSEINDLÆRING Læsning er med til at stimulere dit barns sproglige

Læs mere

Guldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund.

Guldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund. Guldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund. Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller elektronisk gengivelse af denne bog eller dele heraf er uden forfatternes skriftlige

Læs mere

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft. Indskolingen Faglighed med kreativitet. Vi lægger stor vægt på forskellige arbejds- og samarbejdsformer for at eleverne kan agere i det kreative læringsmiljø. Kreativ undervisning kan eksempelvis være

Læs mere

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Social og Sundhedsskolen Esbjerg Gjesinglundallé 8, 6715 Esbjerg N Gældende fra Januar 2016 1 Indledning Uddannelsen

Læs mere

Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.

Evaluering af GeoGebra og lektionsstudier Hedensted Kommune. Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.

Læs mere

RETNINGSLINJER OM PRAKTISKE OG PROCEDUREMÆSSIGE FORHOLD VEDRØRENDE PRØVEAFHOLDELSEN

RETNINGSLINJER OM PRAKTISKE OG PROCEDUREMÆSSIGE FORHOLD VEDRØRENDE PRØVEAFHOLDELSEN RETNINGSLINJER OM PRAKTISKE OG PROCEDUREMÆSSIGE FORHOLD VEDRØRENDE PRØVEAFHOLDELSEN I medfør af 3 i prøvebekendtgørelsen fastsættes nedenstående retningslinjer: Skolestyrelsen har modtaget en del henvendelser

Læs mere

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den

Læs mere

Mundtlig prøve i Matematik

Mundtlig prøve i Matematik Mundtlig prøve i Matematik Tirsdag d. 9. september 2014 CFU Sjælland Mikael Scheby NTS-Center Øst Dagens indhold Prøvebekendtgørelse highlights Vekselvirkning mellem formalia, oplæg og arbejde med eksempler

Læs mere

Dette frivillige forældretilsyn er et supplement til det af generalforsamlingen besluttede eksterne tilsyn.

Dette frivillige forældretilsyn er et supplement til det af generalforsamlingen besluttede eksterne tilsyn. Forældretilsyn 2014 Guldbæk Friskole Det fremgår af Guldbæk Friskoles retningslinier vedrørende tilsyn og friskolelovens 9, stk. 1, at: " Det påhviler forældrene til børn i en fri grundskole (forældrekredsen)

Læs mere

SKOVVANGSKOLENS SFO. Side 1 af 12

SKOVVANGSKOLENS SFO. Side 1 af 12 Side 1 af 12 VELKOMMEN TIL SKOVVANGSKOLENS SFO Skovvangskolens SFO (skole-fritids-ordning) er rammen om børnenes fritidsliv på Skovvangskolen. Børnene har mulighed for et aktivt fritidsliv efter skoletid,

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15

Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15 Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15 Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Skoleleder: Niels Christophersen Praktikansvarlig: Leif Skovby Larsen Skolen som uddannelsessted Skolen

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

2.1. Opgavesæt A. 1. januar - 30. juni 2014. Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2

2.1. Opgavesæt A. 1. januar - 30. juni 2014. Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 2.1 Opgavesæt A FVU-Læsning Trin 2 Forberedende voksenundervisning 1. januar - 30. juni 2014 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Eksaminandens

Læs mere

Skolepatrulje uge 18

Skolepatrulje uge 18 Logbog som lektier Det ligger sådan nu, at man i Grøn, Lysegul og kommende Gul skal arbejde med Logbog i mine timer, som tæller matematiktimerne og naturfagstimerne Denne logbog er lektier til hver uge,

Læs mere

OSO'en. (Obligatorisk Selvvalgt Opgave)

OSO'en. (Obligatorisk Selvvalgt Opgave) OSO'en (Obligatorisk Selvvalgt Opgave) Du skal nu i gang med at forberede din obligatorisk selvvalgte opgave (OSO'en), som alle elever i 10. klasse skal lave. Her skal du arbejde SELVSTÆNDIGT med et emne,

Læs mere

Kort sagt skal du opnå en forståelse, der rækker ud over din næsetip!

Kort sagt skal du opnå en forståelse, der rækker ud over din næsetip! Indledning Denne folder er lavet for at ensarte og sikre kvalitet i projektopgaven i udskolingen på Nørre Aaby Skole. Den er ment som en guide til lærere og som oversigt for forældre og elever. Linjerne

Læs mere

gode grunde til at vælge en steinerskole

gode grunde til at vælge en steinerskole 10 gode grunde til at vælge en steinerskole LYSTEN TIL AT LÆRE BEVARES På Steinerskolerne ruster vi eleverne til at have lyst til at lære hele livet igennem, for hvis eleverne er åbne og i stand til at

Læs mere

Ugebrev 34 Indskolingen 2014

Ugebrev 34 Indskolingen 2014 Ugebrev 34 Indskolingen 2014 Fælles info: Kære indskolingsforældre. Allerførst velkommen tilbage til jer alle efter en dejlig varm og solrig sommerferie, det er tydeligt, at børnene har nydt det, men alle

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Frivilligrådets mærkesager 2015-16

Frivilligrådets mærkesager 2015-16 Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt

Læs mere

Tilsynserklæring for Vejle Privatskole 2013/2014

Tilsynserklæring for Vejle Privatskole 2013/2014 Tilsynserklæring for Vejle Privatskole 2013/2014 Af tilsynsførende Esen Hayaloglu Baggrund for tilsyn Vejle d. 10. april 2014 Jeg, Esen Hayaloglu, har fået fornøjelsen af at føre tilsyn med Vejle Privatskole

Læs mere

Vejledning til forsøgsprøven i valgfaget musik. Skoleåret 2015-16

Vejledning til forsøgsprøven i valgfaget musik. Skoleåret 2015-16 Vejledning til forsøgsprøven i valgfaget musik Skoleåret 2015-16 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Februar 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Generelt... 4 Prøveform og -forløb... 5 Undervisningsbeskrivelsen...

Læs mere

Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan. EUD Merkantil. Lemvig Gymnasium

Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan. EUD Merkantil. Lemvig Gymnasium Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan EUD Merkantil Lemvig Gymnasium Fastsættelse af den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan/eud Merkantil er fastsat

Læs mere

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod pædagogisk assistentuddannelsen

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod pædagogisk assistentuddannelsen Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod pædagogisk assistentuddannelsen Grundforløbets 2. del Grundforløbsprøven tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tænkning, der afspejler den praksis

Læs mere

NATURVIDENSKAB HANDLER OM EVIG UNGDOM, CYKLER DER RUSTER OG ALVERDENS ANDRE SPÆNDENDE SPØRGSMÅL DU ER ALTID VELKOMMEN TIL AT KONTAKTE OS:

NATURVIDENSKAB HANDLER OM EVIG UNGDOM, CYKLER DER RUSTER OG ALVERDENS ANDRE SPÆNDENDE SPØRGSMÅL DU ER ALTID VELKOMMEN TIL AT KONTAKTE OS: DU ER ALTID VELKOMMEN TIL AT KONTAKTE OS: NATURVIDENSKAB HANDLER OM EVIG UNGDOM, CYKLER DER RUSTER OG ALVERDENS ANDRE SPÆNDENDE SPØRGSMÅL! Uddannelsesleder Marianne B. Johansen Tlf. 8923 4017 mbj@silkets.dk

Læs mere

Kvalitetsstandard - Social- og Sundhedsuddannelsen Kvalitetsstandard Social- og Sundhedsuddannelse Furesø Kommune

Kvalitetsstandard - Social- og Sundhedsuddannelsen Kvalitetsstandard Social- og Sundhedsuddannelse Furesø Kommune Kvalitetsstandard - Social- og Sundhedsuddannelsen Kvalitetsstandard Social- og Sundhedsuddannelse Furesø Kommune Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ansvar

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Afdeling: Sirius Udfyldt af gruppe: Fisk Dato: 31.12.2015 SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper.

Læs mere

Spørgsmål eleverne i 5. klasse skulle tænke over og besvare om skolereformen:

Spørgsmål eleverne i 5. klasse skulle tænke over og besvare om skolereformen: Skolereform Elevernes tanker om skolereformen 5. klasse har talt med deres klasselærer om Skolereformen. De skulle fortælle, hvad de vidste, hvad de havde hørt, hvad de troede, og hvad de havde af ønsker

Læs mere

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor

Læs mere

Høringsforslag Forvaltningens kommentar Forslag til ændring

Høringsforslag Forvaltningens kommentar Forslag til ændring Politik for mad, måltider og bevægelse i fritidsinstitutioner og klubber Forord Mad, måltider og bevægelse er vigtige elementer i børns hverdag. Mange børn tager hjemmefra om morgenen uden at have spist,

Læs mere

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

Ugebrev uge 41 gruppe 2

Ugebrev uge 41 gruppe 2 Ugebrev uge 41 gruppe 2 Så blev det endeligt tid til ugebrev igen. Det har jo været en tid med vikarer, da jeg har været syg. Jeg tror dog at det er gået ok. Vi var jo på besøg på en æbleplantage i sidste

Læs mere

Projektarbejde i hele skoleforløbet

Projektarbejde i hele skoleforløbet Projektarbejde i hele skoleforløbet Projektarbejde ses i folkeskolesammenhæng ofte beskrevet som et pædagogisk arbejdsmønster. Det er altså ikke blot er en bestemt undervisningsmetode, men snarere er udtryk

Læs mere

Prøvevejledning for prøver på Pædagogisk Assistentuddannelse (PAU) 2015

Prøvevejledning for prøver på Pædagogisk Assistentuddannelse (PAU) 2015 Prøvevejledning redigeret april 2015 Prøvevejledning for prøver på Pædagogisk Assistentuddannelse (PAU) 2015 Indhold Prøvevejledning - Den pædagogiske Assistentuddannelse... 2 Danskprøve... 4 Samfundsfagsprøve...

Læs mere

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad

Læs mere

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsuddannelsen

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsuddannelsen Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsuddannelsen Grundforløbets 2. del Grundforløbsprøven tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tænkning, der afspejler den praksis som

Læs mere

Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning

Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Naturfag 2010 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Den afsluttende evaluering i fagene

Læs mere

Velkommen til bostedet Welschsvej

Velkommen til bostedet Welschsvej Velkommen til bostedet Welschsvej Hus 13-15 Hus 17 Sportsvej 1 Indholdsfortegnelse S.3 Velkommen S.4 Praktikstedet S.5 Værdigrundlag S.6 Din arbejdsplan for de første fire uger S.7 Vores forventninger

Læs mere

Praksislæring på erhvervsskole og produktionsskole en bro, som får unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse

Praksislæring på erhvervsskole og produktionsskole en bro, som får unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse Praksislæring på erhvervsskole og produktionsskole en bro, som får unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse Baggrund Gennem Pro-erhverv har man på Fyn gennem de sidste år udviklet et godt samarbejde

Læs mere

Forældreskolen Projektopgaven Elevfolder. Projektopgaven. - Hvad skal du huske. Side 1 af 10

Forældreskolen Projektopgaven Elevfolder. Projektopgaven. - Hvad skal du huske. Side 1 af 10 - Hvad skal du huske Side 1 af 10 Hvad er projektarbejde? Du skal være nysgerrig, når du laver projektarbejde Du skal: Undersøge forhold i din omverden, samfundet, eller din hverdag Tænke over sammenhænge

Læs mere

Det handler bl.a. om:

Det handler bl.a. om: Når du arbejder med Læseraketten og Hele Verden i skole-projektet får du og dine elever en oplagt mulighed for at opfylde flere af formålene i folkeskoleloven landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002.

Læs mere

Lokale valg. Evaluering, orientering og vejledning

Lokale valg. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Lokale valg 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Lokale valg de praktisk-musiske fag Indhold Konklusion afgangsprøverne 2014 i fagområdet lokale

Læs mere

Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid

Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid Af Orla Nielsen i samtale med Lena Isager I flere klasser på Beder skole støtter forældrene op om skole-hjemsamarbejdet og deltager i traditionsrige

Læs mere

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Der udfyldes et evalueringsskema pr. tema pr. aldersgruppe. Institutionens navn: Skolevejens Børnehave Målgruppe: 4-6

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Årsplan for dansk i 6. kl. 2014-15

Årsplan for dansk i 6. kl. 2014-15 Årsplan for dansk i 6. kl. 2014-15 Forenklede mål for 5.-6. klasse: http://ffm.emu.dk/maal-struktur/humanistiske-fag/dansk Uge Emne Beskrivelse Trinmål Evaluering August/ September Tegneserier Der arbejdes

Læs mere

ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING

ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING DCUM anbefaler elevinddragende undervisning, fordi medansvar og tillid kan øge motivation, trivsel og læring. På Skolecenter Jetsmark har de gode erfaringer med elevinddragelse

Læs mere

ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM

ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM REGLER FOR EKSAMEN OG INTERNE PRØVER Gældende for 2015-16 Ved evt. forsinkelse eller sygdom, ring straks til: Elisabeth: 51 39 75 66 eller Trine Enni: 61 94 85 22 RTG Side 1

Læs mere

Kapitel 1. Noget om årets gang

Kapitel 1. Noget om årets gang Kapitel 1 Noget om årets gang 1 4. Mennesker og måneder VOXPOP Er der en måned, du særlig godt kan lide, eller er der en, du ikke bryder dig om? Nina Ja... Jeg kan rigtig godt lide september. Efterårsmånederne

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest

Læs mere

ursisthæfte Dokumentation for deltagelse i DHFs Træneruddannelse Navn Forening

ursisthæfte Dokumentation for deltagelse i DHFs Træneruddannelse Navn Forening D H F s T R Æ N E R U D D A N N E L S E ursisthæfte Navn Forening Dokumentation for deltagelse i DHFs Træneruddannelse Velkommen - som kursist på Dansk Håndbold Forbunds Træneruddannelse For alle trænere

Læs mere