Heraf har otte høringsparter tilkendegivet, at de ikke har bemærkninger til udkastet til ny afgiftsmodel. Disse høringsparter er:

Transkript

1 Notat Notat om resultat af høring om forslag til ny afgiftsmodel Den 13. februar 2008 iværksatte en høring over udkast til ny model til beregning af frekvensafgifter. I dette notat opsummeres hovedpunkterne i høringssvarene fra høringen. Høringssvarene i deres helhed er tilgængelige på Høringsportalen 1. Baggrund for høringen På baggrund af den politiske tillægsaftale af 20. juni 2007 om nye, overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark vil frekvensloven blive revideret. Revisionen af frekvensloven har til formål at sikre gradvis frekvensliberalisering og udvidede muligheder for handel med frekvenser. Der er derfor behov for en ny model for beregning af frekvensafgifter, der er tilpasset de nye, overordnede principper for frekvensadministrationen. 2. september 2008 Holsteinsgade København Ø Telefon Telefax E-post itst@itst.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Annette Nielsen Telefon Telefax E-post ann@itst.dk Som led i den proces har fået udarbejdet en konsulentrapport fra konsulentfirmaet DotEcon Ltd. Side 1/3 På baggrund af konsulentrapporten har udarbejdet et forslag til indhold af den kommende danske afgiftsmodel, herunder en oversigt over konkrete afgiftsstørrelser. Det skal understreges, at det ikke med den nye afgiftsmodel er hensigten at ændre på det samlede provenu, der opkræves som frekvensafgifter. Høringssvarene Høringsbrevet blev udsendt i høring til 138 interessenter samt lagt på s hjemmeside såvel som Høringsportalen. har modtaget i alt 23 svar. 1 Høringsportalen -

2 Heraf har otte høringsparter tilkendegivet, at de ikke har bemærkninger til udkastet til ny afgiftsmodel. Disse høringsparter er: Advokatsamfundet Datatilsynet Forsvarskommandoen på vegne af Forsvarsministeriet Kulturministeriet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Realkreditrådet Teleklagenævnet Velfærdsministeriet 15 høringsparter har bemærkninger til høringen. De 15 høringsparter er: A+ Arrownet Banedanmark Butlernetworks a/s Dansk Beredskabskommunikation A/S (i det følgende også kaldet DBK) Dansk Metal DR Falck ITEK Nordisk Mobiletelefon Sonofon Statens Luftfartsvæsen TDC Telekommunikationsindustrien i Danmark (i det følgende også kaldet TI) Økonomistyrelsen Økonomi- og Erhvervsministeriet på vegne af Erhvervs og Byggestyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering (CKR) Side 2/3 Generelle bemærkninger til høringen TI, Sonofon, ITEK, Dansk Metal og Butlernetworks a/s giver udtryk for, at de er enige med i, at der er behov for en afgiftsmodel, der gør det muligt at udstede teknologi- og tjenesteneutrale tilladelser. Dansk Metal understreger dog, at der kan være en fare for, at latente frekvenser bliver handlet for at sikre markedsmæssige fordele. Derfor bør have sikret sig mulighed for at gribe ind, hvis ikke handlede frekvenser bliver anvendt af operatørerne. Butlernetworks a/s bemærker, at det er uhyre vigtigt til stadighed at overvåge at forskellige teknologier ikke forstyrrer hinanden og samtidig at undgå ineffektiv udnyttelse af frekvensbåndene. I forlængelse heraf kommenteres det, at det bør undgås at knappe ressourcer fragmenteres for meget med ineffektiv frekvensbrug til følge. I den forbindelse bør det overvejes om visse frekvensbånd, hvor der allerede er trængsel, kan undtages fra teknologineutralitet. Sonofon kan som udgangspunkt tilslutte sig målsætningen om en provenuneutral afgiftsmodel. Sonofon mener imidlertid, at selve grundlaget for frekvensafgifts-

3 modellen med fordel kunne være taget op til overvejelse i forbindelse med revisionen af modellen. Under en markedsdrevet frekvensadministration må det forventes, at tildelingen af frekvensblokke i stigende omfang vil ske ved hjælp af auktionsmekanisme. Et sådant auktionsinstrument giver en markedsmæssig effektiv allokering af knappe ressourcer gennem etablering af en markedspris. Frekvensafgiftsmodellen i sig selv giver derimod ikke anledning til at øge effektiviteten i allokeringen. Afgiftsprovenuet bør relateres til den øgede aktivitet og de velfærdsgevinster, som liberaliseringen af frekvensadministrationen forventes at give anledning til. Ud fra en ren fiskal betragtning syntes der således at være grundlag for en generel reduktion af det danske frekvensafgiftsniveau frem for en provenuneutral afgiftsomlægning. TDC finder, at det ville have været befordrende, såfremt styrelsen havde sendt DotEcon rapporten A new approach to frequency charges i særskilt offentlig høring allerede i januar 2008, når rapporten lå færdig hos styrelsen allerede i november TI mener, at den foreslåede afgiftsmodel næppe leder til mere effektiv udnyttelse af den samlede frekvensressource, men snarere vil skrævvride den nuværende konkurrence i markedet for de tilladelsesindehavere, som rammes af store afgiftsstigninger. Side 3/3 har noteret sig bemærkningerne vedrørende behovet for en ny afgiftsmodel. skal bemærke, at frekvensloven vil blive revideret som følge af den politiske tillægsaftale af 20. juni Et udkast til et samlet lovforslag er udarbejdet. Tjeneste- og teknologineutralitet, handel med frekvenser samt effektiv udnyttelse af frekvenser indgår i overvejelserne i forbindelse med udarbejdelse af lovforslaget. Høring over lovforslaget forventes iværksat i september 2008 med henblik på fremsættelse af lovforslag i Folketinget i februar For så vidt angår spørgsmålet om afgiftsprovenuet skal bemærke, at styrelsen med udarbejdelsen af den nye afgiftsmodel har forudsat, at det nuværende afgiftsniveau skal bibeholdes. Det er således ikke hensigten med den nye afgiftsmodel at ændre det samlede afgiftsprovenu. I forhold til ønsket om en selvstændig høring over DotEcons konsulentrapport skal bemærke, at styrelsen valgte at udarbejde en konkret model på baggrund af anbefalingerne i DotEcons rapport og fremsende denne i høring for at give høringsparterne et bedre grundlag for vurdering af konsekvenserne af den af DotEcon foreslåede model. For så vidt angår bemærkningen om, at den nye afgiftsmodel snarere vil skævvride konkurrencen end lede til en mere effektiv frekvensudnyttelse, skal bemærke, at forslaget til en ny afgiftsmodel i langt højere grad end den nuværende er baseret på de forskellige frekvensbånds relative indbyrdes værdi. Selvom dette nødvendigvis må føre til højere afgifter for nogle frekvensbånd men også lavere afgifter for en række andre frekvensbånd så er det styrelsens klare opfattelse, at den nye model i højere grad afspejler de forskellige

4 frekvensbånds reelle værdi. Som sådan vil den nye afgiftsmodel ikke være hindrende for en mere effektiv frekvensudnyttelse. Bemærkninger til afgiftsmodellens struktur herunder bemærkninger til båndværdivægtningen og de tilhørende båndværdigrænser Butlernetworks bemærker, at den foreslåede metode, hvor de enkelte frekvensbånd tildeles en relativ værdi virker særdeles fornuftig. Endvidere bemærker Butlernetworks, at ophævelse af den tidligere maksimering af betaling for punktafgifter ved fem punktafgifter i samme frekvensbånd, gør den praktiske administration enklere, hvilket Butlernetworks finder hensigtsmæssigt, om end det kan bevirke en højere betaling i visse frekvensbånd. Flere høringsparter bemærker, at DotEcons økonomiske vægtning af frekvensspektret ikke svarer til virkeligheden og dermed vil medføre en skævvridning af den nuværende konkurrence i markedet. Således mener Dansk Beredskabskommunikation, ITEK, Sonofon, TDC og TI, at den anvendte metodik, hvor der lægges vægt på historiske oplysninger i vurderingen af frekvensbåndenes relative værdi, ikke er dækkende for de faktiske forhold. Nordisk Mobiltelefon nævner som eksempel, at 450 MHz frekvenserne har ligget ubenyttet igennem flere år, hvorfor markedsværdien for disse frekvenser i praksis må være lav, selvom båndværdien netop for dette frekvensområde er høj. Side 4/4 Høringsparterne ITEK, Dansk Beredskabskommunikation, Nordisk Mobiltelefon, Sonofon, TDC samt TI nævner specifikt, at det er betænkeligt, at frekvensbåndet MHz vurderes til at være dobbelt så værdifuldt som de tilstødende frekvensbånd MHz og 1-3 GHz. TI nævner endvidere, at fordoblingen af afgiften for frekvensbåndet MHz vil for en række af TI s medlemmer opleves som et økonomisk chok, der forringer indtjeningsevnen og samtidig skævvrider konkurrencen i markedet. A+ udtrykker tilfredshed med båndværdivægtningen for de højere frekvensbånd (over MHz). Følgende høringsparter har konkrete forslag: Dansk Beredskabskommunikation foreslår, at frekvensbåndet MHz værdisættes svarende til de nuværende afgifter, og frekvensbåndet MHz værdisættes således, at tilladelserne i dette bånd pålægges en højere afgift. ITEK og TI foreslår, at frekvensbåndet MHz får samme båndværdi som de tilstødende frekvensbånd, det vil sige en reduktion af båndværdien fra 400 til 200. Nordisk Mobiltelefon foreslår en ændring af frekvensbåndene således, at frekvensbåndet MHz får en båndværdi på 200 og frekvensbåndet MHz fortsat har en båndværdi på 400. Alternativt skal hele frekvensbåndet MHz tillægges båndværdien 200. TDC foreslår en revurdering af båndværdien for frekvensbåndet MHz. har noteret sig de generelle bemærkninger vedrørende båndværdivægtningen og skal understrege, at styrelsen er opmærksom på problemstillingen med at anvende en historisk database, men at det samtidig skal bemærkes, at en historisk database synes at være den mest objektive måde at vurdere frekvensbåndenes relative værdi på.

5 Derudover vurderer blandt andet på baggrund af de afholdte udbud og auktioner i frekvensbåndet MHz, at dette frekvensbånd er et attraktivt frekvensbånd. For eksempel blev der i 2006 på baggrund af en høring konstateret frekvensknaphed i 450 og 870 MHz båndene, der førte til afholdelse af auktioner. Den foreslåede båndværdi for frekvensbåndet MHz har dog betydet, at der for enkelte aktører kan ske en stor stigning i frekvensafgiften netop for dette frekvensbånd. På den baggrund har beregnet konsekvensen af følgende ændring af den foreslåede model. Båndværdien for frekvensbåndet MHz ændres fra 400 til 200. har på baggrund af bemærkningerne revurderet frekvensbåndet MHz og vurderet, at båndet er sammenligneligt med båndet under 300 MHz med hensyn til, hvilke tjenester båndet kan anvendes til. På den baggrund har besluttet, at båndværdien for frekvensbåndet MHz nedsættes fra 400 til 200. Resultatet af s beregninger viser, at afgiften for frekvensområdet MHz med denne ændring vil stige betydeligt mindre end ved den i høringsmaterialet foreslåede model, uden at ændringen vil få den store betydning for afgifterne i de øvrige frekvensbånd. Båndværdien ændres for frekvensbåndet MHz, da den i høringssvarene foreslåede grænse ved 500 MHz vil resultere i, at de eksisterende tvkanaler vil blive placeret i forskellige frekvensbånd med forskellige båndværdier til følge. Side 5/5 TI bemærker, at for tilladelser i frekvensbånd over MHz bliver der samlet set tale om betydelige fald i frekvensafgifterne, der samlet modsvarer de provenustigninger, der sker i øvrige frekvensbånd. Frekvensgrænserne for dette bånd burde have afspejlet det faktum, at der fremover vil kunne forefindes mobile tjenester i alle bånd til og med ca. 4 GHz. skal bemærke hertil, at styrelsen har foretaget en revurdering af de enkelte båndgrænser og vurderer, at der i afgiftsmodellen er taget hensyn til det faktum, at der er forskel på karakteristika for frekvensbånd over og under 3 GHz med hensyn til udbredelsesforhold. Det vil derfor også få betydning for mobile tjenester over 3 GHz, da udbredelsesforholdene generelt er ringere over 3 GHz end under 3 GHz. På den baggrund er den af konsulenterne foreslåede båndgrænse mellem 3 og 4 GHz bibeholdt. Styrelsen vil på baggrund af gennemgangen af båndgrænserne foretage to mindre justeringer i udkastet til ny afgiftsmodel. Båndgrænsen ved 1000 MHz ændres til 960 MHz og grænsen ved 3000 MHz ændres til 3100 MHz, da disse grænser ligger midt i frekvensbånd, der i henhold til gældende frekvensplan er afsat til samme tjenestetype. Denne ændring får ikke indflydelse på den samlede afgiftsberegning, men sikrer, at den samme type tjeneste i samme frekvensområde, i henhold til den nuværende frekvensplan, skal betale den samme afgiftsstørrelse.

6 Bemærkninger til ikrafttrædelse af afgiftsmodellen, herunder bemærkninger om en gradvis overgang til den nye afgiftsmodel Flere høringsparter har bemærkninger til ikrafttrædelsesdatoen og overgangsordninger. Banedanmark bemærker således, at afgiftsmodellen bør have en ikrafttrædelse for fremtidige frekvensansøgere, eller at ikrafttrædelse først bør være gældende pr. 1. januar Nordisk Mobiltelefon ønsker konkret, at introduktionen af den nye afgiftsmodel sker gradvist over en periode på 5 år. TI ønsker tilsvarende en gradvis implementering af den nye afgiftsmodel over 3-5 år, så de økonomiske chokeffekter afværges, og den pludselige forvridning af konkurrencen mellem aktørerne i markedet minimeres. Sonofon finder, at finansieringen af overgangsperioden har en skæv fordeling, hvor den tunge ende vender mod de afgiftsgrupper, der omfatter frekvensbånd til telekommunikation. skal derfor opfordres til at sikre, at den midlertidige afgiftsfordeling for 2009 sker med en rimelig fordeling, der lever op til principperne om tjeneste- og teknologineutralitet. Side 6/6 skal hertil generelt bemærke, at behovet for en ny afgiftsmodel er opstået som følge af den planlagte frekvenslovsrevision, der følger af den telepolitiske tillægsaftale af 20. juni Revisionen af frekvensloven har til formål at sikre en gradvis øget frekvensliberalisering og udvidede muligheder for handel med frekvenser. Der er derfor behov for en ny model for beregning af frekvensafgifter, der er tilpasset de nye overordnede principper for frekvensadministrationen. Grundlagene for den nuværende og den kommende afgiftsmodel er meget forskellige og baseret på to vidt forskellige beregningsprincipper. Den foreslåede nye model er således tjenesteneutral i modsætning til den nuværende afgiftsmodel, der i høj grad er tjenestespecifik. Den nye model er baseret på langt færre afgiftsgrupper, og hver afgiftsgruppe er baseret på den udstedte båndbredde for den enkelte tilladelse. Der er således tale om to helt forskellige principper og gruppering af tilladelser, hvorfor det vil være yderst vanskeligt at opstille en glidende overgang, der sikrer, at alle tilladelser inden for de nye afgiftsgrupper skal stige eller falde glidende over en årrække, samtidig med at afgiftsprovenuet skal bibeholdes uændret. Under høringen var det forudsat, at en ny frekvenslov og dermed den nye afgiftsmodel ville træde i kraft 1. januar Efter høringen er det blevet besluttet at udskyde lovens ikrafttrædelse til 1. januar 2010 og dermed også den nye afgiftsmodel, hvilket vil give tilladelsesindehaverne omkring halvandet år til at forberede sig på afgiftsændringerne.

7 Bemærkninger til processen herunder bemærkninger til transparensen i høring og høringsmaterialet DR, Falck, Sonofon, TDC og TI udtrykker bekymring over, at styrelsen ikke har offentliggjort mere baggrundsmateriale for beregningen af den nye afgiftsmodel. DR finder det ikke umiddelbart gennemskueligt, hvordan de nye afgifter er beregnet. TI og Falck efterlyser eksempler på afgiftsændringen for konkrete tjenester. skal bemærke hertil, at det bagvedliggende beregninger er baseret på en opgørelse af den samlede båndbredde for alle eksisterende udstedte tilladelser. Beregningerne er foretaget på baggrund af oplysninger om den udstedte båndbredde fra s tilladelsesdatabase. De enkelte tilladelsers båndbredde vægtes med båndværdien og er herefter placeret i én af de nye afgiftsgrupper, hvorefter den samlede båndbredde er opgjort pr. afgiftsgruppe. Hermed findes den værdi af det samlede afgiftsprovenu, som den enkelte afgiftsgruppe skal opkræves for. På dette grundlag findes grundprisen inden for de enkelte afgiftsgrupper. Dette beregningsmateriale er særdeles omfattende og ikke fremstillet i en form, der umiddelbart egner sig til offentliggørelse. har af hensyn til overskueligheden valgt i høringsmaterialet at forklare, hvordan beregningerne er foretaget. For at øge overskueligheden har udarbejdet en række eksempler på afgifter for konkrete tjenester, der offentliggøres sammen med dette høringssvar, se bilag 1. Side 7/7 Bemærkninger vedrørende forhøjelse af konkrete afgifter Banedanmark, Dansk Beredskabskommunikation og Nordisk Mobiltelefon anfører, at selskaberne pålægges urimelige forhøjelser af deres frekvensafgifter. ITEK bemærker, at den nye afgiftsmodel vil blive en ekstra økonomisk belastning for driften af det nye TETRA beredskabsnet, for driften af de nye digitale DTT-MUX er, herunder Mobil TV på MUX6, og endelig for migration til ny teknologi (HSDPA, LTE mv.), der understøtter mobile bredbåndstjenester i 900 MHz båndet til gavn for særligt virksomheder og borgere i tyndt befolkede områder. skal bemærke hertil, at formålet med den nye afgiftsmodel blandt andet er, at de enkelte afgifter skal være tjeneste- og teknologineutrale og være opbygget på en sådan måde, at risikoen for underminering af en effektiv frekvensudnyttelse minimeres. Det betyder, at visse tilladelser vil blive dyrere med den nye afgiftsmodel, mens andre tilladelser vil blive billigere. Den yderligere tjeneste- og teknologineutralitet, samt udvidet mulighed for frekvenshandel og øget liberalisering af frekvensanvendelsen forventes at give en markant samfundsøkonomisk gevinst. På den baggrund har med udgangspunkt i DotEcons rapport foreslået en afgiftsmodel, der er baseret på, at afgifter for tilladelse til anvendelse af frekvenser skal baseres på, hvor attraktivt det aktuelle frekvensbånd er. Dette er et væsentligt ændret princip i forhold til den nuværende afgiftsmodel, der er baseret på, hvilke tjenester en frekvenstilladelse anvendes til. Det er således et givet frekvensbånds karakteristika, der er afgørende for frekvensbåndets vægtning.

8 DotEcons rapport konkluderer således overordnet, at de højere frekvensbånd er mindre attraktive end de lavere frekvensbånd. Således vurderes det, at frekvensbåndet MHz er særdeles attraktivt, blandt andet som følge af de udbredelsesmæssige forhold, der gør sig gældende for frekvensbåndet. Frekvensbånd over 3 GHz har tilsvarende en lavere relativ værdi grundet ringere udbredelsesforhold. skal i øvrigt bemærke, at afgiften for de nye digitale MUX er med den nye afgiftsmodel ikke vil blive dyrere men billigere i forhold til den nuværende model. Med hensyn til migration til nye teknologier som for eksempel HSDPA og LTE i 900 MHz gælder det som ovenfor nævnt, at frekvensbåndets karakteristika gør det særligt attraktivt at anvende frekvenser i dette bånd, hvilket også betyder, at båndet har en høj båndværdi. Dansk Beredskabskommunikation (DBK) anfører specifikt i sit høringssvar, at selskabet forventer at blive særdeles hårdt ramt af den foreslåede model for beregning af frekvensafgifter. DBK har ikke konkret anført, hvad den nye afgift bliver ifølge egne beregninger, men DBK anfører, at der vil blive tale om en mangedobling af den årlige afgift. DBK anfører i denne sammenhæng, at selskabet stiller sig uforstående overfor, at afgiften er afhængig af antallet af terminaler tilknyttet en position. DBK anfører endvidere, at selskabet har indkalkuleret en frekvensafgiftsstørrelse på kr. i de business cases, der lå til grund for DBK s deltagelse i de offentlige frekvensudbud i 2001 og dernæst i EU-udbuddet i 2006/07 og ikke med nogen rimelighed har kunnet kalkulere en mangedobling af afgiften. Endelig anfører DBK, at en mangedobling af frekvensafgiften ikke opleves som foreneligt med skattestoppet. Side 8/8 skal hertil bemærke, at det fremgår af Dansk Beredskabskommunikations (DBK) høringssvar, at DBK ikke synes at have anvendt de korrekte forudsætninger ved selskabets beregninger. Det fremgår, at DBK har anvendt afgiftsstørrelsen i afgiftsgruppe 3 i stedet for afgiftsgruppe 1, hvor selskabets tilladelse vil blive indplaceret. Kanalbåndbredden for DBK s tilladelse er 25 khz, men der er tale om en landsdækkende tilladelse, hvorfor tilladelsen, som det fremgår af beskrivelsen for afgiftsgruppe 1, hører under afgiftsgruppe 1. Afgiften afhænger således ikke af antallet af tilknyttede terminaler. Samlet set viser s beregninger, at de nye afgifter for DBK, efter en ændring af båndværdien fra 400 til 200 for frekvensområdet MHz vil forblive under kr. pr. år. For at undgå lignende misforståelser offentliggør sammen med dette høringsnotat en oversigt over eksempler på placering af specifikke eksisterende tjenester i de nye afgiftsgrupper. For så vidt angår spørgsmålet om skattestoppets overholdelse, kan det oplyses, at frekvensafgifter kan sidestilles med salg af rettigheder. Salg af rettigheder er ikke

9 omfattet af skattestoppet og omlægningen af frekvensafgifterne er derfor heller ikke omfattet af bindinger i medfør af skattestoppet.. Nordisk Mobiltelefon Danmark A/S bemærker i sit høringssvar, at den nye afgiftsmodel vil give anledning til, at NMT s afgifter vil stige med 215 % i forhold til de nuværende afgifter. NMT anser en stigning i denne størrelsesorden for værende helt urimelig og uden fortilfælde. Det vil endvidere påvirke yderområdernes mulighed for at få bredbånd til en rimelig pris. En prisforhøjelse af den størrelsesorden for NMT vil således medføre en yderligere skævvridning af Danmark, da NMT i praksis er eneste udbyder af bredbånd i yderområder. skal bemærke hertil, at med den ovenfor nævnte og af Nordisk Mobiltelefon Danmark A/S anbefalede ændring af båndværdien fra 400 til 200 for frekvensbåndet mellem 300 og 470 MHz vil Nordisk Mobiltelefons samlede afgifter stige med ca. 140 %, såfremt selskabets nuværende tilladelser videreføres uændret. skal dog i forlængelse heraf bemærke, at Nordisk Mobiltelefon er indehaver af to tilladelser, der i henhold til den nye afgiftsmodel er omfattet af to forskellige afgiftsgrupper. Side 9/9 Den ene tilladelse er en landsdækkende tilladelse med geografiske begrænsninger. Med den ovenfor nævnte og den af Nordisk Mobiltelefon Danmarks A/S anbefalede ændring af båndværdien fra 400 til 200 for frekvensbåndet mellem 300 og 470 MHz vil afgiften for denne tilladelse efter den nye afgiftsmodel ikke stige. Den anden tilladelse er en tilladelse, hvor afgiften efter den nuværende afgiftsmodel beregnes pr. MHz pr. position. Afgiftsberegningen her er omfattet af en rabatordning, der ikke videreføres i den nye afgiftsmodel. Vilkårene for denne tilladelse vil efter principperne i den nye afgiftsmodel kunne ændres til at være udstedt til brug i et nærmere bestemt geografisk område frem for per position. Det vil betyde, at tilladelsen vil høre til i afgiftsgruppe 1 og ikke i afgiftsgruppe 2. Dermed vil Nordisk Mobiltelefon Danmarks A/S samlede afgiftsbelastning med den nye afgiftsmodel blive lavere end den frekvensafgift, selskabet betaler i medfør af den eksisterende afgiftsmodel. skal i øvrigt bemærke, at der i 2007 blev udstedt en tilladelse til ELRO, hvortil der er knyttet vilkår om at tilbyde bredbånd til yderområder. Nordisk Mobiltelefon er således ikke eneste udbyder i yderområderne. Bemærkninger vedrørende forudsætningsbrist Såvel Dansk Beredskabskommunikation og Nordisk Mobiltelefon anfører i deres høringssvar, at de anser, at de udsættes for så væsentlig forringelse af deres vilkår, at forudsætningerne, hvorunder de har afgivet deres bud, ikke længere er til stede. DBK bemærker specifikt, at da selskabet oprindeligt deltog i udbuddet over selskabets tilladelse (TETRA nød- og beredskabstilladelsen), var selskabets oprindelige ansøgning baseret på en forudsætning om, at frekvensafgifter blev baseret

10 på et omkostningsprincip, der i bund og grund gik ud på, at DBK s andel af de omkostninger, der var forbundet med s virksomhed, udgjorde et beløb på ca kr. om året. Endvidere bemærker DBK, at selskabet i forbindelse med Økonomistyrelsens udbud vedrørende etablering af et landsdækkende nød- og beredskabsnet (SINEudbuddet), lagde DBK s kalkulationer vedrørende avancestrukturen for selskabets tilbud helt åbent frem for Økonomistyrelsen. DBK bemærker, at de to businesscases, som lå til grund for DBK s deltagelse i det offentlige frekvensudbud i 2001 og i SINE-udbuddet i 2007, ikke med nogen rimelighed har kunnet indkalkulere en mangedobling af de frekvensafgifter, og således kun har indkalkuleret den daværende årlige afgift i størrelsesordenen kr. Nordisk Mobiltelefon bemærker specifikt, at selskabet finder, at ændringen af beregningsmetoden for frekvensafgifter er en så væsentlig forringelse af de vilkår, der var gældende ved s udbud af de ledige 450 MHz frekvenser i december 2006 (hvor Nordisk Mobiltelefon vandt selskabets 450 MHz tilladelse), at Nordisk Mobiltelefons forudsætninger for afgivelse af buddet og efterfølgende investeringer ikke længere er til stede. Side 10/10 skal understrege, at frekvensafgifterne årligt fastsættes på finansloven. I såvel udbudsmaterialet vedrørende TETRA nød- og beredskabstilladelsen fra 2001 som i auktionsmaterialet vedrørende 450 MHz tilladelsen fra 2006 blev det angivet, at tilladelsesindehaveren vil skulle betale frekvensafgifter for brug af de frekvenser, der er omfattet af tilladelserne. Ligeledes fremgik det af udbudsmaterialet fra 2001, at frekvensafgifterne i 2001 blev fastsat årligt i henhold til lov om radiokommunikation og tildeling af frekvenser, mens det fremgik af auktionsmaterialet fra 2006, at frekvensafgifterne blev fastsat på finansloven. har hverken i forbindelse med det nævnte udbud eller den nævnte auktion tilkendegivet eller på anden måde givet udtryk for, at frekvensafgifterne stedse ville forblive på samme niveau i hele tilladelsesperioden. Det er i den forbindelse s vurdering, at hverken udbudsmaterialet vedrørende TETRA nød- og beredskabstilladelsen fra 2001 eller auktionsmaterialet vedrørende 450 MHz tilladelsen fra 2006, bør kunne have bibragt budgivere eller potentielle budgivere den opfattelse, at frekvensafgifterne ville forblive uændrede. skal i øvrigt henvise til den ovenfor anførte ændring af båndværdien fra 400 til 200 for frekvensbåndet mellem 300 og 470 MHz, der vil reducere afgiftsstigningen for dette bånd. Øvrige bemærkninger til afgiftsmodellen Dansk Beredskabskommunikation spørger i sit høringssvar til, hvad der i overskriften for afgiftsgruppe 3 forstås ved en frekvens, og om der menes en kanal eller den totale båndbredde, som tilladelsen omfatter.

11 Dansk Beredskabskommunikation ønsker desuden oplyst, om den angivne pris i afgiftsgruppe 3 er afgiften pr. terminal pr. år. Dansk Beredskabskommunikation forstår tabellen sådan, at størrelsen af afgiften afhænger af antallet af tilsluttede terminaler. DBK er uforstående overfor det forhold, at antallet af terminaler bindes til en position. Dansk Beredskabskommunikation foreslår konkret hertil at slette hele tabellen. skal hertil bemærke, at det fremgår af beskrivelsen for afgiftsgruppe 3, at gruppen omhandler frekvenstilladelser, der er udstedt til brug af frekvenser/kanaler, der på forhånd er kanalinddelt med en båndbredde på 25 khz til brug fra en konkret sendeposition eller inden for konkrete afgrænsede områder (fladeanvendelse), og hvor der kan være tilknyttet et antal mobile/bærbare radioanlæg til frekvensanvendelsen. Afgiftsgruppe 3 anvendes således, hvis der er tale om kanalopdelte tilladelser, der anvendes på konkrete geografiske positioner. Afgiftsgruppe 3 anvendes således ikke på landsdækkende tilladelser, som for eksempel tilladelsen udstedt til Dansk Beredskabskommunikation. Landmobile tjenester, der hører til i afgiftsgruppe 3, udstedes endvidere med et vilkår, om antallet af tilknyttede mobile/bærbare anlæg er lavere eller højere end 30, da det har betydning for frekvensens udnyttelsesgrad og dermed den krævede afstand til den næste bruger af samme frekvens. Side 11/11 skal i øvrigt oplyse, at den i tabellen angivne afgift for afgiftsgruppe 3 er afgiften pr. 25 khz kanal svarende til én frekvens i denne gruppe. Falck bemærker, at hverken den nuværende beregningsmodel eller oplægget til den nye afgiftsmodel er specielt let forståelige for menigmand, og det kunne ønskes, at det var mere simpelt at beregne afgiftsstørrelsen for tilladelsesindehavere, der har et relativt stort antal tilladelser. Imidlertid tillader Falck sig at antage, at beregningsmodellen som helhed lever op til intentionerne, og at der som udgangspunkt for Falck ikke vil ske nævneværdige ændringer i afgiftsniveauet. skal indledningsvis bemærke, at det har været hensigten at udarbejde en så overskuelig afgiftsmodel som muligt. Samtidig har modellen skullet kunne håndtere en øget frekvensliberalisering og forskellige anvendelsesmåder (landsdækkende, geografiske afgrænsede områder, lav effekt m.m.), hvilket nødvendigvis må føre til anvendelsen af et begrænset antal afgiftsgrupper. skal i øvrigt bemærke, at styrelsen som nævnt vil fremlægge eksempler på afgifter vedrørende konkrete tjenester sammen med dette høringssvar for at øge overskueligheden af den nye afgiftsmodel. Derudover har IT- og Telestyrelsen foretaget beregninger, der viser, at de samlede frekvensafgifter for Falcks tilladelser vil forblive i samme størrelsesorden, som de nuværende frekvensafgifter.

12 Statens Luftfartsvæsen bemærker, at det ikke er klart, hvilke afgiftsgrupper luftfartens anlæg vil blive beregnet efter. Statens Luftfartsvæsen foreslår, at der for afgiftsgruppe 3, ikke bør tales om båndbredde men derimod om kanalafstand, da den aktuelle båndbredde kan variere fra anlæg til anlæg, selvom kanalafstanden er ens. Statens Luftfartsvæsen foreslår desuden, at teksten for afgiftsgruppe 3 ændres til kanalinddelt med en kanalafstand på op til 100 khz, da der er få tjenester, der har en større kanalafstand end 25 khz, ligesom der er få tjenester, der har en mindre kanalafstand, men som beskrivelsesmæssigt stadig hører under afgiftsgruppe 3. er enig i Statens Luftfartsvæsens betragtninger vedrørende beskrivelsen af afgiftsgruppe 3. Beskrivelsen af afgiftsgruppe 3 ændres derfor fra båndbredde til kanalafstand. I afgiftstabellen ændres overskriften for afgiftsgruppe 3 fra Pris i kr. pr. frekvens pr. position til Pris i kr. pr. 25 khz pr. position. Udstedes tilladelser i denne gruppe med en båndbredde, der er større end 25 khz, betales der forholdsmæssigt for den tilladte båndbredde. F.eks. vil en 100 khz båndbredde udløser en afgift på fire gangen afgiften for én 25 khz kanal. Side 12/12 skal i øvrigt henvise til, at der bilægges dette høringsnotat en oversigt over eksempler på placering af specifikke eksisterende tjenester i de nye afgiftsgrupper. DR bemærker i sit høringssvar, at DR som anført i DR s tidligere høringssvar i forbindelse med s høring over nye metoder i frekvensreguleringen i september 2006 ikke anser en markedsbaseret tilgang til frekvensadministration og betaling for frekvensbrug for egnet, når det gælder frekvenser til radio- og tv-formål. skal bemærke hertil, at det ikke er hensigten at indføre teknologineutralitet og øgede muligheder for handel for frekvenser afsat til radio- og tv-formål. Af den politiske tillægsaftale af 20. juni 2007 fremgår det bl.a., at frekvenser, der i frekvensplanen er afsat til radio- og tv-formål, principielt ikke omfattes af de nye principper, samt at eventuel hel eller delvis anvendelse af de nye principper for frekvensadministration for frekvenser afsat til radio- og tv-formål i frekvensplanen eller for frekvenser i andre frekvensbånd, som ønskes anvendt til radio- og tv-formål, vil i givet fald først ske efter nærmere drøftelse med - og tilslutning fra - kulturministeren og partierne bag den mediepolitiske aftale for DR gør opmærksom på, at der vil være analogt landsdækkende tv indtil 31. oktober 2009, hvilket ikke synes at være afspejlet i tabellerne over frekvensafgifter. Desuden tvivler DR på, at der vil kunne være 3 DTT-mux i gang fra 1. januar 2009, hvilket synes at være en forudsætning for beregningen i overgangssituationen.

13 skal bemærke hertil, at der i modellen er taget højde for, at der, som det fremgår af baggrundsnotatets afsnit om overgangsordning pga. ændringer på radio/tv området, vil være analogt landsdækkende tv indtil 31. oktober Under høringen var det forudsat, at en ny frekvenslov og dermed den nye afgiftsmodel ville træde i kraft 1. januar Efter høringen er det blevet besluttet at udskyde lovens og dermed også afgiftsmodellens ikrafttrædelse til 1. januar På den baggrund skal de analoge tv-sendenet ikke opkræves efter den nye afgiftsmodel. Erhvervs- og Byggestyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering (CKR) vurderer, at forslaget ikke vil have administrative konsekvenser for erhvervslivet, da modellen alene vedrører det offentliges udregning af den afgift de berørte virksomheder skal betale, og ikke nogen ændringer i virksomhedens administrative opgaver har noteret sig CKR s vurdering. Sonofon bemærker, at tilladelsesindehavere med tilladelser i for eksempel 26 GHz-båndet med et stort antal strækninger vil opleve en markant stigning i afgifterne i 2009, for dermed at opleve et beskedent fald i s antagelse om, at afgiften vil falde lidt i 2009 for dermed at falde kraftigere i 2010 holder dermed ikke. Side 13/13 skal hertil bemærke, at det under høringen var forudsat, at en ny frekvenslov og dermed den nye afgiftsmodel ville træde i kraft 1. januar Efter høringen er det blevet besluttet at udskyde lovens og dermed også afgiftsmodellens ikrafttrædelse til 1. januar På den baggrund vil der ikke være behov for en overgangsordning. Styrelsen har som bilag til dette høringsnotat udarbejdet et bilag med en række eksempler på afgiftsberegninger efter den nye afgiftsmodel. Det fremgår heraf, at prisen for en enkeltstræk radiokæde i 26 GHz båndet med en båndbredde på 28 MHz vil falde fra de nuværende kr. til 154 kr. i Hvis den samme frekvens anvendes flere steder i landet til enkeltstrækninger vil tilladelsen være omfattet af den nuværende models rabatregel ved anvendelse af den samme frekvens mere end fem gange. Prisen for en sådan tilladelse er kr. Afgiften efter den nye model for en tilladelse, hvor den samme frekvens anvendes flere steder i landet, vil blive dyrere, såfremt den samme frekvens anvendes mere end 296 gange. I sådanne tilfælde har Sonofon således ret i sin bemærkning. Imidlertid er der i frekvensbåndet MHz mange tilladelsesindehavere, der har tilladelse til anvendelse af frekvenser, der genanvendes langt færre gange end ovennævnte eksempel viser. Der vil således være tilladelsesindehavere, der vil opleve et større fald i frekvensafgiften Statens Luftfartsvæsen bemærker, at tildelingsproceduren og anvendelsen generelt for de frekvensbånd, der er tildelt luftfarten er styret af ITU og ICAO. Frekvensloven bør derfor ikke ændres for de punkter, der vedrører luftfartens anvendelse.

14 finder, at bemærkningen vedrører tildelingsmetoden og ikke afgiftsmodellen. Der vil blive gennemført en høring over et forslag til kommende frekvenslov. Supplerende kan det dog bemærkes, at ikke alle frekvensbånd er lige velegnede til liberalisering. Frekvensbåndenes egnethed til liberalisering vil blive vurderet løbende over de kommende år. Ved vurderingen vil der blandt andet tages hensyn til hvilke formål, frekvenserne anvendes til og om der eventuelt eksisterer internationale aftaler, der gør det mindre hensigtsmæssigt at lade et givet frekvensbånd liberalisere. Statens Luftfartsvæsen anfører, at det er vigtigt, at der ikke påføres øgede udgifter til de små flyvepladser. skal understrege, at formålet med den nye afgiftsmodel blandt andet er, at de enkelte afgifter skal være tjeneste- og teknologi neutrale og være opbygget på en sådan måde, at risikoen for underminering af en effektiv frekvensudnyttelse minimeres. Det betyder, at visse tilladelser vil blive dyrere med den nye afgiftsmodel, mens andre tilladelser vil blive billigere. Ændringen i afgiftsstørrelsen for en typisk frekvens i en lufthavnstjeneste vil stige fra 343 kr. pr. frekvens til 352 kr. pr. frekvens inklusive brugsafgift. Side 14/14 Økonomistyrelsen bemærker, at styrelsen har kunnet konstatere, at den benyttede trinmodel for opgørelse af båndværdi ikke umiddelbart er i overensstemmelse med de i høringsmaterialet nævnte princip om, at jo lavere et frekvensbånd er, jo mere attraktivt og værdifuldt er frekvensbåndet. bemærker hertil, at modellen overordnet set er i overensstemmelse med princippet om, at jo lavere et frekvensbånd er, jo mere attraktivt og værdifuldt er frekvensbåndet. Dog anses frekvensbåndet MHz trods det nævnte princip for værende mindre attraktivt end frekvensbåndet MHz, da det i dette frekvensbånd kan være teknisk vanskeligt at udvikle visse typer af udstyr. Med den ovenfor nævnte ændring af båndværdien for frekvensbåndet MHz vil hele frekvensbåndet MHz have en lavere båndværdi end frekvensbåndet MHz. Generelt er det dog tilfældet, at frekvenser under 3000 MHz grundet gunstigere udbredelsesforhold i modellen er tillagt en væsentligt højere båndværdi end frekvenser over 3000 MHz. Økonomistyrelsen bemærker, at der i høringsmaterialet ikke er givet nogen saglig begrundelse for det pludselige spring i båndværdi, når man bevæger sig fra eksempelvis 299 MHz til 301 MHz. Tværtimod må det være muligt at kunne opstille en formel for en mere kontinuerlig båndværdiberegning, der dækker et større spektral-område. finder, at det administrativt vil være særdeles vanskeligt at håndtere en mere kontinuerlig båndværdiberegning. Det skyldes blandt andet, at tilladelser med en stor båndbredde vil kunne risikere at have tilladelse til en frekvenstildeling, hvor afgiften var vidt forskellig for start til slut frekvens. Det vil medføre en uigennemskuelig afgiftsmodel, hvor afgiftsstørrelsen for de enkelte frekvensområder ikke vil kunne oplyses konkret, men kræve en beregning i hvert

15 enkelt tilfælde. En sådan model vil derfor stride imod hensigten med at gøre den kommende afgiftsmodel så gennemskuelig som muligt. Side 15/15