Studieordning. Skov- og landskabsingeniøruddannelsen. Specifik del for D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T

Transkript

1 D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning Specifik del for Skov- og landskabsingeniøruddannelsen Gæl dende fra august 2008 Revi deret marts 2019

2 Indholdsfortegnelse KAPITEL 1. UDDANNELSENS PLACERING, FORMÅL OG KOMPETENCEPROFIL Indledning Uddannelsens formål Uddannelsens overordnede profil Uddannelsens erhvervssigte Uddannelsens kompetenceprofil Viden Færdigheder Kompetencer... 4 KAPITEL 2. UDDANNELSENS INDHOLD Indledning Indhold Første uddannelsesår Andet uddannelsesår Tredje uddannelsesår Fjerde uddannelsesår Førsteårsprøven Overgangsregler Uddannelsesmodel samlet KAPITEL 3. ADGANG TIL VIDERE UDDANNELSE PÅ KANDIDATNIVEAU

3 Kapitel 1. Uddannelsens placering, formål og kompetenceprofil 1.1. Indledning I medfør af Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som Skov- og landskabsingeniør fastsættes nedenstående studieordning for Skov- og landskabsingeniøruddannelsen med virkning fra Studieordningen er revideret marts Ved væsentlige ændringer i denne studieordning skal Uddannelsesudvalget høres inden fastsættelse af en revideret studieordning. Væsentlige ændringer træder i kraft ved et studieårs begyndelse. Uddannelsen giver ret til betegnelsen Skov- og landskabsingeniør (professionsbachelor som Skov- og landskabsingeniør) og den engelske betegnelse Bachelor of Forest and Landscape Engineering. Studieordningens lovgrundlag fremgår af kapitel 12 i den fælles del for professionsbacheloruddannelserne på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Uddannelsens formål Formålet med uddannelsen til professionsbachelor som Skov- og landskabsingeniør er, jf. uddannelsens bekendtgørelse 1, at kvalificere den uddannede til at tilrettelægge, gennemføre, kvalitetssikre og lede planlægnings-, tilsyns-, drifts- og plejeopgaver inden for skovbrug og naturforvaltning samt at kunne udvikle, formidle og markedsføre områderelaterede projekter, produkter og serviceydelser. Arbejdsområderne er skove, det åbne land og bynære grønne områder både i offentligt og i privat eje. Uddannelsen skal i overensstemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling samt aftagernes behov kvalificere de studerende til handlingsorienteret at udøve professionen nationalt og internationalt. 1.3 Uddannelsens overordnede profil Uddannelsens overordnede profil er baseret på områderne økologi, økonomi, ledelse, kommunikation, teknik og jura, som giver et teoretisk grundlag for de professionsrettede kurser i drift og forvaltning af skov, natur og grønne områder. Som overordnet ledetråd indgår disse områder i kurser på forskellige niveauer og med forskelligt fagindhold både før og efter virksomhedspraktikken, hvor omsætning af de grundfaglige kompetencer udfordres af konkret samspil med praktikvirksomhedens opgaver og problemstillinger. I uddannelsesforløbet søges den studerendes ansvarlighed og professionelle bevidsthed styrket gennem studievejledning, evaluering og samarbejdstræning gennem gruppeøvelser og projektarbejder. 1.4 Uddannelsens erhvervssigte Uddannelsens erhvervssigte retter sig mod et professionsrettet virke som leder, specialist, rådgiver eller selvstændig inden for såvel privat som offentlig virksomhed med udgangspunkt i skovbrug, natur, grønne områder eller det åbne land. Endvidere opnås faglige, pædagogiske og formidlingsmæssige kompetencer, som mere bredt giver erhvervsmulighed inden for bl.a. undervisnings- og formidlingsområdet. 3

4 Uddannelsen giver også et grundlag for internationale jobmuligheder, særligt inden for udviklingslandenes udnyttelse og forvaltning af naturressourcer. Endelig giver uddannelsen grundlag for videre uddannelse på kandidatniveau inden for det grønne område og med sigte på mere administrative jobområder inden for private og offentlige virksomheder. 1.5 Uddannelsens kompetenceprofil Viden Skov- og landskabsingeniøren har viden om: 1) anvendt praksis inden for skovbrugets produktioner samt landskabs- og naturforvaltningsopgaver omfattende beskrivelse, registrering og kortlægning samt planlægning og gennemførelse af retablerings-, anlægs-, pleje- og driftsopgaver, 2) anvendt teori vedrørende planters, træers og træagtige væksters samspil såvel indbyrdes som med forskellige vækstlokaliteters vilkår, herunder menneskeskabte og naturlige påvirkninger, 3) anvendt teori og praksis inden for driftsøkonomi, regnskab, bogføring og priskalkulation, anvendt teori og praksis inden for ledelse, samarbejde, organisation og projektstyring, anvendt teori og praksis inden for kommunikation og rådgivning i og mellem virksomheder samt markedsføring og innovation, og 4) relevant lovgivning og retspraksis inden for erhvervs- og naturforvaltningsjura, og skov- og naturforvaltningsområdets vilkår, interessenter og virksomhedstyper nationalt og internationalt Færdigheder Skov- og landskabsingeniøren kan: 1) vælge og anvende de bedst egnede eller bedst tilpassede naturvidenskabelige, tekniske og økonomiske metoder og handlinger til løsning af skov- og landskabsområdets produktionsmæssige eller naturrettede anlægs-, pleje- og driftsopgaver, 2) udøve kontekstafhængig problemløsning, herunder udvikle løsningsforslag samt vurdere og perspektivere løsningsforslags implementering på et bæredygtigt grundlag, 3) varetage ledelse og ressourcestyring af opgaver inden for skov- og landskabsområdet, herunder planlægge, budgettere, implementere og evaluere opgaverne ved inddragelse af tidssvarende itbaserede værktøjer, 4) indsamle og bearbejde geografiske, fysiske og biologiske data som grundlag for arealforvaltning, 5) beskrive og formidle praksisnære faglige problemstillinger, projekter og handlemuligheder til brugere og beslutningstagere samt samarbejdspartnere på forskellige organisatoriske niveauer og 6) selvstændigt varetage drifts-, kommunikations- og forvaltningsopgaver i skov- og landskabsområdets private og offentlige virksomheder og institutioner, internt og eksternt i forhold til samarbejdspartnere, beslutningstagere og brugere Kompetencer Skov- og landskabsingeniøren kan: 1) håndtere komplekse og udviklingsorienterede opgaver, projekter og situationer inden for skov- og landskabsområdets praksis, herunder dokumentere, formidle og markedsføre opgaver og projekter, 2) omsætte praksiserfaring, viden og relevante forskningsresultater til løsninger og resultater, 3) indgå i ledelsesmæssige, rådgivningsmæssige, faglige og tværfaglige funktioner og samarbejdsrelationer, der er relevante for professionsområdet samt 4) identificere egne læringsbehov samt udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer inden for professionsområdet 4

5 Kapitel 2. Uddannelsens indhold 2.1 Indledning På første semester af uddannelsen understøttes professionsprofilen dels af et indledende kursus (Profession og praksis) omfattende erhvervsvilkår og opgaveområde, professionsudøvelse og jobmuligheder samt udvikling af egen identitet og kompetence, dels af et grundlæggende kursus i skov- og landskabsforståelse. Samlet sætter disse kurser fokus på professionsorientering og begrebsdannelse som grundlag for den videre læringsproces. På uddannelsens sidste år udbygges de teoretiske og erhvervsrettede kompetencer yderligere, dels gennem obligatoriske kurser, dels gennem valgkurser inden for professionens hovedområder; skov, åbent land og bynære grønne områder. Uddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt, der udarbejdes på grundlag af praksisnære problemstillinger inden for det grønne erhvervsområde, evt. relateret til en konkret virksomhed. 2.2 Indhold Skov- og landskabsingeniøruddannelsen er normeret til 4 år inklusive virksomhedspraktik og samlet svarende til 240 ECTS-point (European Credit Transfer System). Som andre uddannelser på KU-SCIENCE er uddannelsen organiseret i en blokstruktur, for denne uddannelse bestående af 16 blokke, hver af 9 ugers varighed. Mellem blokkene er skemafrie uger, som især bruges til reeksamen. Beskrivelse af de enkelte kursers mål og pointmæssige vægtning fremgår af kursusbeskrivelserne på Alle kurser undervises med dansk som hovedsprog. Uddannelsen er opbygget af en række obligatoriske studieaktiviteter, som fremgår af de følgende afsnit. På 3. år og 4. år skal den studerende selv vælge studieaktiviteter svarende til 22,5 ECTS-point. Disse 22,5 valgfrie ECTS-point kan være valgkurser udbudt på Skov- og landskabsingeniøruddannelsen eller kurser udbudt ved det øvrige SCIENCE, KU eller ved en anden videregående dansk eller international uddannelsesinstitution efter konkret meritansøgning jf. kap 6.5. Alternativt kan den studerende vælge at skrive et virksomhedsprojekt på 15 ECTS-point eller at skrive en 7,5 ECTS og/eller 2,5 ECTSpointopgave. På fjerde år blok 1 skal den studerende vælge mellem kurserne Skovdrift og samfund og Naturforvaltning og samfund. 5

6 Første uddannelsesår Profession og praksis Økologi År 1 60 ECTS Skov- og landskabsforståelse Driftsøkonomi LSLS10100U Kursustitel Profession og praksis Skov- og landskabsforståelse Kursusnummer LSLS10035U Obligatorisk Ja LSLS10038U Økologi Ja Mundtlig prøve, LSLS10040U Driftsøkonomi Ja Mundtlig prøve, _ Ja Eksamens-form Karakter Censur Prøver ECTSpoint Skriftlig portfolio, 7-skala Intern 1 15,0 Skriftlig prøve, 7-skala Ekstern 1 15,0 7-skala Ekstern 1 15,0 7-skala Ekstern 1 15,0 I alt 5 eller 6 60, Andet uddannelsesår Blok 1 Blok 2 Blok 3 Blok 4 ÅR 2 60 ECTS Byens grønne områder GIS Natur- og landskabspleje Jura Ledelse Skovdyrkning Kursusnummer Kursustitel Obligatorisk Eksamensform Karakter Censur Prøver ECTS -point LSLS10045U Byens grønne områder Ja Mundtlig prøve, 7-skala Ekstern 1 7,5 LSLS10102U GIS Ja Skriftlig portfolio, 7-skala Intern 1 7,5 LSLS10041U Jura Ja Skriftlig prøve, 7-skala Ekstern 1 7,5 LSLS10101U Ledelse Ja Mundlig prøve, 7-skala Intern 1 7,5 LSLS10046U Skovdyrkning Ja Praktisk mundtlig prøve, LSLS10047U Natur-og Ja Praktisk mundtlig prøve, landskabspleje 7-skala Ekstern 1 15,0 7-skala Ekstern 1 15,0 I alt 6 60,0 6

7 Tredje uddannelsesår Blok 1 Blok 2 Blok 3 Blok 4 Valgblok ÅR 3 60 ECTS Praktik A (mulighed for Praktik AB på 3. år) Praktik B (mulighed for Strategisk ledelse og kommunikation på 3 år og Praktik B på 4 år.) Wildlife Management in densely populated areas 5 ECTS Bearbejdelse af UAV Data 2½ ECTS Oprettelse af database 2½ ECTS GIS analyser 5 ECTS Bynatur 7½ ECTS Kursus-nummer Kursustitel Obligatorisk LSLS10116U Praktik A (SLING) Ja* Skriftlig portfolio, mundtlig prøve, LSLS10117U Praktik B (SLING) Ja* Skriftlig portfolio, LSLS10118U Praktik AB (SLING) Ja* Skriftlig portfolio,mundtlig prøve, Eksamens-form Karakter Censur Prøver ECTSpoint 7-skala Intern 1 30,0 7-skala Intern 1 15,0 7-skala Intern 1 45,0 I alt 1 eller 2 * Den studerende kan vælge praktik AB på 3. år og forlænge den til samlet et helt år dog kan der maksimum samlet opnås 45 ECTS for praktikken. Der er også mulighed for at vælge den todelte praktik, praktik A, på 3. år og praktik B enten på 3. eller 4. år. I givet fald skal den studerende have Strategisk ledelse og kommunikation enten på 3. eller 4. år i blok 3, afhængig af hvornår praktikken afholdes Fjerde uddannelsesår Blok 1 Blok 2 Blok 3 Blok 4 ÅR 4 60 ECTS International naturforvaltning Specialisering Projektstyring Naturforvaltning og samfund eller Skovdrift og samfund Strategisk ledelse og kommunikation (mulighed for Strategisk ledelse og kommunikation på 3 år og Praktik B på 4 år.) Bachelor 7 Kursusnummer Kursustitel Obligatorisk Eksamens-form Karakter Censur Prøver ECTSpoint LSLS10061U International Ja Mundtlig prøve, 7-skala Ekstern 1 7,5 naturforvaltning LSLS10059U Projektstyring Nej Skriftlig prøve, 7-skala Ekstern 1 7,5 LSLS10057U Naturforvaltning og Nej* Mundtlig prøve, 7-skala Ekstern 1 15 samfund LSLS10056U Skovdrift og Nej* Mundtlig prøve, 7-skala Ekstern 1 15

8 samfund LSLS10106U Strategisk ledelse Ja Mundtlig prøve, 7-skala Ekstern 1 15 og kommunikation LSLS10063U Bachelorprojekt Ja Skriftlig aflevering, 7-skala Ekstern 1 15,0 mundtlig prøve, I alt 5 eller 6 60,0 * Den studerende skal vælge en af de to specialiseringsretninger. Har den studerende plads til yderligere 15 valgfrie ECTS-points, er der mulighed for at vælge begge specialiseringsretninger Valgfag udbudt på Skovskolen 8 Kursusnummer Kursustitel Obliga -torisk LSLS10048U Virksomhedsprojekt Nej Skriftlig aflevering, Eksamensform Karakter Censur Prøver ECTS mundtlig prøve, LSLS10084U Juletræer og pyntegrønt Nej *) Skriftlig aflevering, LSLS10093U 3 i praksis- Naturbeskyttelsesloven Nej *) Skriftlig aflevering, portfolio, 7-skala Ekstern skala Intern 1 7,5 7-skala Intern 1 5 LSLS10095U Botanik i praksis Nej *) Skriftlig prøve 7-skala Intern 1 2,5 LSLS10088U Træproduktion Nej *) Skriftlig aflevering, 7-skala Intern 1 5 LSLS10092U Grønne Tage Nej *) Skriftlig aflevering, LSLS10091U Wildlife Management in densely populated areas (Nordnatur) Nej**) LSLS10083U Vildtpleje og vildtforvaltning Nej *) LSLS10119U LSLS10120U Grøn innovation i praksis, del 1/2: Skovhave Grøn innovation i praksis, del 2/2:Skovhave Nej Portfolio, mundtlig prøve, Skriftlig aflevering, Skriftlig aflevering, mundtlig prøve, Skriftlig aflevering, mundtlig prøve, LSLS10125U GIS Analyser Nej **) Skriftlig portfolio, Nej 7-skala Intern 1 7,5 7-skala Intern skala Intern 1 7,5 7-skala Intern skala Intern 1 2,5 7-skala Intern 1 5 LSLS10126U Bearbejdelse af UAV-data Nej**) Skriftlig prøve 7-skala Intern 1 2,5 LSLS10123U Vandløbsforvaltning Nej*) Skriftlig portfolio, 7-skala Intern 1 5 LSLS10127U Oprettelse af database Nej**) Skriftlig prøve 7-skala Intern 1 2,5 LSLS10128U Bynatur Nej**) Skriftlig prøve, 7-skala Intern 1 7,5 24 timer, LSLS13520U Pointopgave Nej Skriftlig, 7-skala Intern 1 7,5 LSLS13519U Pointopgave Nej Skriftlig, 7-skala Intern 1 5 LSLS13518U Pointopgave Nej Skriftlig, 7-skala Intern 1 2,5 *) Udbydes som sommerkursus, blok 5 **) Udbydes i Blok 4

9 2.3 Førsteårsprøven Førsteårsprøven består af kurserne Skov- og landskabsforståelse (LSLS10100U), Økologi (LSLS10038U) og Driftsøkonomi (LSLS10040U) - i alt 45 ECTS. Reglerne for beståelse af førsteårsprøven fremgår af kap 5. I henhold til eksamensbekendtgørelsen skal den studerende deltage ved de prøver, som efter studieordningen er en del af førsteårsprøven inden udgangen af 2. semester (blok 4, 1. år). Disse kurser skal bestås inden udgangen af 4. semester (blok 4, 2. år). 2.4 Overgangsregler Studerende, der er påbegyndt 1. del af uddannelsen i 2015 (Sling19), overflyttes til den aktuelle uddannelsesmodel. Der vil i de fleste tilfælde blive udarbejdet en uddannelsesplan i samarbejde med Kursus- og uddannelsessekretariatet. Såfremt en studerende på gammel uddannelsesmodel ikke har bestået et eller flere af uddannelsens kurser eller har/ opnår ret til omprøve efter reglerne i Uddannelses- og Forskningsministeriets eksamensbekendtgørelse indstilles denne bedst muligt til prøve i den aktuelle uddannelsesmodels kursusudbud. 9

10 2.5 Uddannelsesmodel samlet 10

11 Kapitel 3. Adgang til videre uddannelse på kandidatniveau Skov- og landskabsingeniøren har mulighed for at videreuddanne sig på en kandidatuddannelse, en masteruddannelse eller tilsvarende. På KU-SCIENCE er der adgang til at søge ind på følgende uddannelser der er dog ikke garanti for optag: MSc Programme in Forest and Nature Management MSc Programme in Agricultural Development MSc Programme in Nature Management MSc Programme in Landscape Architecture MSc Programme in Climate Change Yderligere oplysninger om KU-SCIENCEs kandidatuddannelser kan fås hos Studie- og karrierevejledningen. Telefon: Mail: Læs mere om åbningstider mm. på Endvidere kan der søges om optagelse på andre overbygningsuddannelser på andre universiteter 11

12 11