Greve-forsøget. et forsøg med udvikling af forebyggelsesmetoden social pejling i Greve Kommune

Transkript

1 Greve-forsøget et forsøg med udvikling af forebyggelsesmetoden social pejling i Greve Kommune Af: Flemming Balvig og Lars Holmberg Videncenter for Social Pejling Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet

2 Forord Den foreliggende rapport beskriver resultaterne af et forsøg med forebyggelsesmetoden social pejling, som blev gennemført i Greve Kommune i Forsøget var en selvstændig videreudvikling af tidligere forsøg med denne form for forebyggelse, som blev gennemført i Ringsted i Greveforsøget er gennemført med økonomisk støtte fra Trygfonden og fra Greve kommune, og evalueringen af forsøget er gennemført af professor, dr. jur. Flemming Balvig og lektor, ph.d. Lars Holmberg, begge tilknyttet Videncenter for Social Pejling, som har til huse på Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet. Ingeborg Dige Thorsen og Jesper Carstensen, som begge på forsøgstidspunktet var ansat ved Den Kriminalitetsforebyggende Indsats i Greve Kommune, har stået for den praktiske gennemførelse af undersøgelsen, i samarbejde med Katrina Gillman, centerkoordinator ved Videncenter for Social Pejling. En særlig tak skal rettes til elever og personale i skolerne i Greve Kommune, som har brugt tid og kræfter på deltage i forsøget. København, marts 2010 Flemming Balvig Lars Holmberg 2

3 Indholdsfortegnelse: Greveforsøgets baggrund 4 Greveforsøget: Formål og design 4 Eksperimentelt design 5 Forsøgets forløb 7 Selve interventionen 7 Elevernes forslag til årsagsforklaringer 8 Elevernes forslag til, hvordan man kan mindske overdrivelser 10 Elevernes forslag til klasseaftale 10 Resultater af undersøgelsen 11 Analysedesign 11 Overordnede resultater 13 Konklusion 14 Bilag 1: De enkelte analyser 16 3

4 Greveforsøgets baggrund Greve-forsøget er en videreudvikling af Ringstedforsøget, 1 som påviste eksistensen af såkaldte sociale overdrivelser vedrørende andre unges risikoadfærd (tobaksrygning, alkoholbrug og brug af narkotiske stoffer) blandt børn og unge i Ringsted. De adspurgte unge var tilbøjelige til at tro, at jævnaldrende og ældre børn og unge var væsentlig mere involveret i risikoadfærd, end disse børn og unge faktisk var. Ringstedforsøget påviste endvidere gennem et kontrolleret eksperiment, at når børn i 5. og 6. klasse blev konfronteret med deres egne overdrevne antagelser om andres rygning, blev deres sociale overdrivelser reduceret, både når det gælder rygning og anden risikoadfærd. En undersøgelse foretaget et år efter denne form for intervention viste, at der tillige var varige reduktioner i omfanget af risikoadfærd blandt de elever, der havde gennemgået interventionen, sammenlignet med en gruppe elever der ikke havde. Reduktion af de sociale overdrivelser havde altså virkning på børnenes faktiske adfærd. Denne form for forebyggende indsats kaldes i dag social pejling og er anvendt i en række kommuner landet over. Greve-forsøget: Formål og design Ringstedforsøget blev i alle klasser gennemført af én yngre, udefra kommende person, som ikke havde forhåndskendskab til eleverne, og omdrejningspunktet var i alle klasserne overdrivelser vedrørende tobaksrygning. Det er nærliggende at tro, at forebyggende indsatser med et andet fokus end tobak også ville være virkningsfulde, men det er hidtil ikke undersøgt i Danmark. Ligeledes er det ikke undersøgt, om det er af afgørende betydning, at instruktøren ved interventionen kommer udefra. Det er disse aspekter, Greveforsøget drejer sig om: For det første, om det betyder noget for interventionens virkning, om indsatsdagen gennemføres af en udefra kommende person eller af personale ansat i skolevæsnet i dette tilfælde fritidsvejledere i Greve kommune. For det andet, om det gør en forskel for, om der i selve indsatsen fokuseres på elevernes antagelser om andre unges tobaksrygning eller i stedet på deres antagelser om andre unges brug af alkohol. Endelig har det været tanken at undersøge, om det betød noget for indsatsens virkning, om den blev koblet sammen med et møde med elevernes forældre kort efter selve indsatsdagen. 1 Balvig, Holmberg og Sørensen (2005): Ringstedforsøget. Livsstil og forebyggelse i lokalsamfundet. Jurist- & Økonomforbundets Forlag 4

5 Det er væsentligt at understrege, at Greveforsøget ikke har haft til formål at undersøge, om en indsats bygget på social pejling har effekt, da dette er vist i en række andre undersøgelser. Selve undersøgelsen er derfor opbygget på en måde, som ikke muliggør en vurdering af dette spørgsmål. Det har alene været hensigten at undersøge, om indsatsen har været relativt mest virkningsfuld, når den er gennemført af en ekstern person eller af en fritidsvejleder, om den har været relativt mest virkningsfuld, når der fokuseredes på tobak eller når der fokuseredes på alkohol, samt den mulige betydning af, om der er afholdt forældremøder i forbindelse med indsatsen eller ej. Eksperimentelt design Med henblik på at undersøge disse forhold er eleverne i Greve kommunes 6. og 7. klasser gennem lodtrækning blevet fordelt i 8 tilnærmelsesvis lige store grupper, som det fremgår af tabel 1 nedenfor. Tabel 1: Skematisk fordeling af 6. og 7. klasser i Greve-forsøget Forældremøde Tobak Alle klasser Alkohol Ekstern person Fritidsvejleder Ekstern person Fritidsvejleder Ikke forældremøde Forældremøde Ikke forældremøde Forældremøde Ikke forældremøde Forældremøde Ikke forældremøde Efter lodtrækningen blev der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt de deltagende elever (Måling 1). Det var oprindelig tanken, at der skulle være lige mange klasser i hver af grupperne, men efter første spørgeskemaundersøgelse stod det klart, at der i en del af klasserne ikke fandtes sociale overdrivelser af betydning. I andre klasser fandtes der ingen overdrivelser vedrørende andre unges tobaksrygning, men til gengæld overdrivelser vedrørende andre unges alkoholbrug eller omvendt. Det var fra starten klart, at der ikke var nogen pointe i at forsøge at bearbejde ikke-eksisterende sociale overdrivelser. Der blev derfor ikke gennemført nogen indsats i klasser, hvor der slet ikke fandtes sociale overdrivelser af betydning. I alt udgik fem klasser af eksperimentet af denne årsag: Fire 6. klasser og én 7. klasse. Erfaringer fra tidligere undersøgelser vedrørende social pejling viser, at der kan være stor forskel på omfanget af sociale overdrivelser fra klasse til klasse, men det må siges at være ret usædvanligt at finde så mange skoleklasser, hvor der slet ikke findes sociale 5

6 overdrivelser af betydning. Den foreliggende undersøgelse kan desværre ikke give noget bud på, hvorfor det forholder sig sådan i Greve, men det kan være et tegn på, at også den faktiske risikoadfærd blandt disse elever ligger i den lave ende af skalaen; store sociale overdrivelser er typisk knyttet til et stort omfang af faktisk risikoadfærd. I klasser, der oprindelig var tænkt som alkoholindsatsklasser dvs. at indsatsen skulle fokusere på overdrivelser vedr. brug af alkohol men hvor sådanne overdrivelser viste sig små eller ikkeeksisterende, blev det efterfølgende vurderet, om der i stedet var overdrivelser på tobaksområdet, der gjorde det relevant at gennemføre en indsats fokuseret på tobak. Var det tilfældet, blev indsatsen i klassen i stedet fokuseret på overdrivelser vedrørende tobak. Dette var tilfældet for syv klasser i alt. Det omvendte, at fokus blev ændret fra tobak til alkohol, skete é 1 klasse. Undervisningen ved indsatsdagen blev varetaget enten af en udefra kommende person en yngre kvinde eller af en fritidsvejleder fra Greve kommune. Alle var på forhånd blevet grundigt orienteret om forsøgets formål og opbygning, ligesom selve gennemførelsen af indsatsdagen var aftalt i detaljer, så forskellene fra person til person og klasse til klasse blev så små som muligt. Af ressourcemæssige årsager var det kun muligt at gennemføre forældremøder i en mindre del af klasserne, og det blev derfor på forhånd aftalt, at der skulle gennemføres otte forældremøder i alt: På hvert klassetrin blev der gennemført forældremøder i alle de fire variationer af eksperimentet: Tobak/ekstern person, tobak/fritidsvejleder, alkohol/ekstern person, alkohol/fritidsvejleder. De otte klasser er ligeledes udtrukket tilfældigt, og det viste sig ikke nødvendigt at udelukke nogen af disse eller ændre fokus for indsatsen. Det samlede antal deltagende klasser kan ses af tabel 2 nedenfor: Tabel 2: Skematisk fordeling af 6. og 7. klasser i Greve-forsøget (antal klasser i parentes) Alle klasser (60) Tobak (37) Alkohol (23) Ekstern person (17) Fritidsvejleder (20) Ekstern person (10) Fritidsvejleder (13) Forældremøde (2) Ikke forældremøde (15) Forældremøde (2) Ikke forældremøde (18) Forældremøde (2) Ikke forældremøde (8) Forældremøde (2) Ikke forældremøde (11) 6

7 Der deltog i alt elever i første spørgeskemarunde (Måling 1), 954 i anden spørgeskemarunde (Måling 2) og 801 elever i sidste spørgeskemarunde (Måling 3). Frafaldet skyldes dels, at de klasser, hvor der ikke gennemførte nogen interventionsdag, er udeladt, dels at enkelte elever/klasser faldt fra undervejs. I de beregninger af forsøgets resultater, der gengives nedenfor, er alene medregnet de klasser, der har deltaget i alle tre målinger gennem forsøget, og hvor der er foretaget en intervention. Det samlede antal elever, der indgår i beregningerne er således 971 i første måling, 936 i anden måling og 790 i tredje måling. Forsøgets forløb Forsøget forløb i følgende faser: 1. Skoler og lærere orienteres om forsøget. Forældre orienteres pr. brev med mulighed for at tilkendegive, at deres barn/børn ikke må deltage i undersøgelsen (september-oktober 2007). 2. Fordeling af de deltagende klasser i de forskellige forsøgsscenarier gennem lodtrækning. 3. En indledende undersøgelse af adfærd og sociale overdrivelser gennemføres i alle deltagende 6. og 7. klasser (november-december 2007): Måling Beregning af sociale overdrivelser vedr. hhv. tobak og alkohol for hver enkelt klasse for sig. En rapport om klassens besvarelse blev udformet til brug for den person, der skulle afvikle selve interventionsdagen i klassen. 5. Forsøgsdagen blev gennemført i hver enkelt klasse (november 2007-februar 2008, se nærmere nedenfor). 6. Ca. 6 uger efter interventionsdagen udfyldte eleverne et nyt skema til vurdering af korttidseffekten af interventionen: Måling Ca. et år efter første måling besvarede eleverne, som nu gik i 7. og 8. klasse, en ny undersøgelse (november-december 2008): Måling 3. Selve interventionen Til brug ved selve indsatsdagen fik hver enkelt klasse som nævnt udarbejdet en rapport om netop denne klasses sociale overdrivelser vedrørende enten tobak eller brug af alkohol. Resultaterne blev herefter præsenteret i klassen af den udvalgte instruktør, dvs. enten en ekstern person eller en fritidsvejleder. Efter præsentationen blev eleverne bedt om gruppevis at diskutere årsagen til eksistensen af de overdrivelser, der fandtes i klassen, hvorefter resultaterne blev præsenteret i plenum. 7

8 Herefter gik eleverne i gang med et nyt gruppearbejde, denne gang med det formål at diskutere, hvordan de kunne medvirke til at reducere denne form for misforståelser. Efter endnu en afrapportering i plenum gik eleverne atter i grupper for nu at komme med forslag til en konkret aftale, de kunne indgå med deres klassekammerater. Denne aftale skulle fokusere på, hvordan eleverne kunne hjælpe hinanden med at begrænse sociale overdrivelser. Oplægget til interventionen har dermed fulgt oplægget fra Ringstedforsøget ganske præcist. Selve forløbet af interventionen har dog i nogle klasser været præget af noget større vanskeligheder, end det var tilfældet i Ringsted. Hver enkelt interventionsdag er beskrevet i detaljer af instruktøren (dvs. enten fritidsvejleder eller udefra kommende person). Det fremgår her, at der har været ganske store forskelle i elevernes engagement og deres forståelse af begrebet sociale overdrivelser. Det er særlig bemærkelsesværdigt, at en del af eleverne har haft meget svært ved at forstå de procentudregninger, der ligger til grund for indsatsen. Der er i materialet en del instruktør-rapporter, der beskriver underviserens vanskeligheder med at få eleverne til at forstå, at der er tale om forholdsmæssige og ikke absolutte forskelle mellem fx Greve og København. Dette er for så vidt overraskende, fordi eleverne i Greve-forsøget gennemsnitlig er et klassetrin højere end det var tilfældet i Ringsted (6. og 7. klasse i Greve, 5. og 6. i Ringsted), og deres matematiske indsigt derved måtte formodes at være større. Disse matematiske udfordringer har i en mindre del af klasserne tydeligvis vanskeliggjort instruktørens arbejde med at begrebsliggøre de sociale overdrivelser. Ud over dette problem viser der sig ligheder mellem beretningerne fra Greve og de beretninger, der stammer fra Ringstedforsøget. Eleverne er gennem gruppearbejderne kommet frem til en række forklaringer på eksistensen af sociale overdrivelser, som i høj grad ligner dem, eleverne i Ringsted kom frem til. Elevernes forslag til årsagsforklaringer vedrørende eksistensen af sociale overdrivelser Mediernes rolle Der blev snakket meget om mediernes rolle at medierne altid fremstiller de dårlige og overdrevne historier for at lave en god historie, som folk synes er spændende resultatet bliver, at folk tror på, at mediernes skrækhistorier afspejler det normale. Snakken i klasserne om mediernes indflydelse 8

9 viser, at eleverne havde stor forståelse for nødvendigheden af at forholde sig kritisk til det, som medierne skriver, da det ikke altid giver et korrekt billede af omstændighederne. Overdrevne forestillinger om situationen i København Det gik igen i mange af klasserne, at eleverne havde stærke meninger og antagelser om København og københavnere. De gav udtryk for, at københavnere er meget vildere, drikker og ryger mere osv. Nogle elever mente direkte, at København er en bølleby / gangsterby. De lagde også vægt på, at der i København er flere kiosker, hvorfor de unge lettere kan købe cigaretter og sprut, ofte uden at nogen lægger mærke til det, fordi ikke alle kender hinanden i sådan en stor by her er det anderledes i de små byer, hvor alle kender alle. Man kan ikke skjule noget på samme måde, som de unge kan i København. Derudover mente eleverne, at der er flere alkoholikere i København, og at deres børn derfor bliver mere inspireret til at drikke og ryge. Christiania blev også flere gange udpeget som grund til, at de unge i København ryger og drikker mere end andre steder. Andre årsager til sociale overdrivelser Eleverne havde også en række andre forslag til, hvorfor de sociale overdrivelser florerer: Vi ved, at mange ryger, og når det ikke er vores venner, så må det jo være de andre Dem man ikke kender, kan man lettere have dårlige forestillinger om, fordi man ikke ved noget om dem. Man kender sine venner, om de ryger/drikker eller ej og derfor må det være de andre, der gør det. Meget gruppepres Man ser mange andre ryge på gader og stræder (især i København) Nogen siger, de ryger, selvom de ikke gør det, for at være seje Man hører tit i medierne, at unge ryger og drikker mere og mere. TV-programmer fremstiller unge værre, end de er Der er flere i København med forældre eller søskende, der er alkoholikere eller hjemløse derfor drikker de unge også Det er lettere at få fat i alkohol og cigaretter i København Flere diskoteker i København, derfor drikker de også mere De unge har ikke noget at lave i København Mange københavnere har problemer derhjemme og derfor drikker / ryger de man ryger /drikker for at glemme sine problemer 9

10 Som det fremgår, havde eleverne en lang række ideer, og instruktørerne rapporterer generelt om stor diskussionslyst og engagement fra elevernes side til denne del af dagen. Elevernes forslag til, hvordan man kan mindske sociale overdrivelser Når det gælder mulighederne for at reducere de sociale overdrivelser, havde eleverne af og til noget vanskeligt ved at skelne mellem forslag, der kunne reducere overdrivelserne, og forslag, der mere generelt sigtede på at reducere særligt rygning (noget tilsvarende sås i nogle klasser i Ringstedundersøgelsen), som det også kan ses af punkterne nedenfor: Være mindre fordomsfulde over for folk man ikke kender, bare fordi de ligner rygere (pga. mærketøj, udseende og andet) Lave undersøgelser over, hvor mange der faktisk ryger og fremlægge dem for klasserne Mødes med andre klasser for at lære dem at kende og finde ud af, at de faktisk ikke er så slemme Medierne skal også bringe de gode historier og ikke kun de dårlige Man skal ikke pynte på historier, man hører om andre så skabes der usande rygter, hvilket er med til at skabe sociale overdrivelser Gøre det sværere at få fat i cigaretter, f. eks. hæve aldersgrænse og krav om ID (mere forslag til forebyggelse) Gøre det ulovligt at ryge på gaden (mere forslag til forebyggelse) Få forbilleder til at stå frem og fortælle, at de ikke ryger, og at det ikke er sejt Elevernes forslag til klasseaftale I klasser med koncentrationsbesvær var det tredje gruppearbejde det vanskeligste. Der er dog også mange eksempler på, at eleverne nåede frem til en klasseaftale, der afspejlede det centrale indhold i indsatsdagens forløb. Herunder bringes to eksempler, hvoraf det også fremgår, at eleverne både har fokuseret på at begrænse overdrivelser og faktisk risikoadfærd: En klasse, hvor fokus var alkohol, har nævnt følgende punkter (citeret ordret fra klasseaftalen): Være den, vi er Være ærlige Kun drikke lidt og ikke i smug 10

11 Tro på, hvad du selv vil, og lad dig ikke overtale af dine venner Drik kun, hvis der er voksne til stede Hvis vi skal drikke, bør det ikke være på hverdage Holde sig væk fra dem der drikker Ikke lade sig presse til at drikke Drik kun hjemme En klasse, hvor fokus var på rygning, har nævnt følgende punkter (citeret ordret fra klasseaftalen): 1. Vi skal huske at se/forstå andre i forhold til os selv - andre er nok ligesom os 2. Vi skal ikke lytte til overdrivelser og pralerier 3. Vi skal bare huske at undersøge, det vi hører grundigt, og ikke bare tro på hvad som helst 4. Vi skal selv undgå at overdrive og prale om fx rygning. 5. STOP RYGNING, ELLERS FÅR DU EN LUNGESYNING 6. Vil du være inde i vores hjerte? SÅ STOP RYGNING! 7. Vær ikke fordomsfuld, der er ikke så mange, der ryger! 8. NÆSTEN INGEN RYGER, DET STYRER! Det overordnede indtryk af dagens forløb set med instruktørernes øjne er, at det af og til kunne være vanskeligt for eleverne at fastholde koncentration og motivation, men også, at eleverne i mange tilfælde var meget interesserede og glade for indsatsdagen. Resultater af undersøgelsen Analysedesign Målet med Greveforsøget og lignende forebyggende tiltag er selvsagt i sidste ende at reducere elevernes risikoadfærd. Det er her særlig væsentligt at vurdere langtidseffekterne, og der er derfor i analysen fokuseret på elevernes faktiske risikoadfærd på tidspunktet for den tredje undersøgelse, dvs. lidt under et år efter interventionen. Det var, som tidligere understreget, ikke målet at vurdere, om interventionen havde en effekt, men derimod at vurdere, om resultatet var forskelligt alt efter, om interventionen fokuserede på alkohol eller tobak, om den blev varetaget af en fritidsvejleder eller en udefra kommende person, og om det havde betydning, om der blev gennemført et forældremøde i forbindelse med interventionen eller ej. 11

12 Samlet set skal altså effekten af i alt otte forskellige former for intervention vurderes i forhold til hinanden. Et sådant forsøgsdesign gør analyse og afrapportering noget vanskeligere, end når det blot er en enkelt type indsats, der skal vurderes i forhold til slet ikke at gøre noget (således som det var tilfældet i Ringstedforsøget). Den bedste metode i det foreliggende tilfælde er derfor at anvende en såkaldt logistisk regressionsanalyse. Populært sagt gør denne analyseform det muligt at vurdere, om en enkelt faktor har indflydelse på elevernes risikoadfærd et år efter forsøget, samtidig med at den mulige indflydelse fra de øvrige faktorer holdes konstant. De faktorer, der er af interesse i Greveforsøget er følgende: Klassetrin ved interventionen, fokus for interventionen (alkohol eller tobak), hvem instruktøren er (udefra kommende eller fritidsvejleder), samt om der har været afholdt forældremøde eller ej. For hver af de forskellige former for risikoadfærd, der er undersøgt via spørgeskemaundersøgelsen, er der foretaget en regressionsanalyse, der viser den eventuelle effekt af, at interventionen er foregået på den ene eller den anden måde. Følgende former for risikoadfærd er undersøgt: Tobak Andel, der har prøvet at ryge tobak Andel, der har prøvet at ryge tobak mindst 2 gange Andel, der har røget tobak seneste måned Andel, der ryger til fester eller til daglig tobak Andel, der er daglige rygere af tobak Alkohol Andel, der har drukket alkohol seneste måned Andel, der har prøvet at drikke sig fuld Andel, der drikker sig fuld mindst én gang om måneden Hash Andel, der har røget hash inden for seneste år Andel, der har røget hash inden for seneste måned 12

13 For hver enkelt af disse former for risikoadfærd er der gennemført en regressionsanalyse for at undersøge, om der var forskelle i omfanget af risikoadfærd blandt eleverne, som kunne forklares af forskelle i, hvordan indsatsen var gennemført. Overordnede resultater Det samlede resultat af analysen ses i tabel 3. Tabel 3. Samlet oversigt over resultater af regressionsanalyserne: Er der faktorer, der betyder en signifikant reduktion af risikoadfærd? KLASSETRIN INDSATSSTOF INDSATS- PERSON INDSATS- FORÆLDRE Drukket alkohol seneste måned 6. klasse Fuld nogensinde 6. klasse Alkohol Fuld mindst én gang månedlig Prøvet at ryge tobak Prøvet at ryge mindst 2 gange Røget tobak seneste måned Ryger tobak til fester eller daglig Ryger tobak dagligt Røget hash seneste år Røget hash seneste måned 6. klasse Alkohol 6. klasse 6. klasse Alkohol 6. klasse 6. klasse Alkohol 6. klasse 6. klasse 6. klasse Det fremgår af tabellen, at det i alle tilfælde betyder noget, om interventionen er sket i 6. eller 7. klasse risikoadfærden er væsentlig lavere, når interventionen skete i 6. klasse end når den fandt sted i 7. Dette har selvfølgelig sammenhæng med, at eleverne er ældre i 7. klasse, så det er ikke overraskende. Det hører dog med, at det også i Ringstedforsøget viste sig, at interventionen virkede bedst i de yngre klasser. Herudover fremgår det, at der både for fuldskab og former for tobaksrygning kan ses signifikante (dvs. ikke-tilfældige) forskelle alt efter, om interventionen har fokuseret på alkohol eller tobak. I 13

14 alle tilfælde er risikoadfærden lavere blandt de elever, hvis interventionsdag drejede sig om alkohol. Det fremgår af de enkelte beregninger (se bilag 1), at et fokus på tobak frem for alkohol øgede risikoen for de forskellige former for risikoadfærd med procent. Dette er et væsentligt resultat, der peger på, at forebyggelse via social pejling på klassetrin med fordel kan fokusere på alkohol frem for tobak effekten er simpelthen bedre. Til gengæld er der ingen virkning at spore, når det gælder indsatspersonen: Det gør ingen forskel, om indsatsen er gennemført af en udefra kommende person eller en fritidsvejleder. Dette er interessant, fordi det peger på, at metoden social pejling altså udmærket kan gennemføres af undervisere ansat inden for skolesystemet. Det gør det væsentlig enklere og billigere at gennemføre denne form for interventioner i fremtiden. Hvad forældremøder angår, er der heller ikke her nogen virkning at spore. Dette er for så vidt mod forhåndsantagelserne inden forsøget, idet det var forventet, at et forældremøde knyttet til interventionen kunne forstærke virkningen. Der er derfor grund til at overveje, og eventuelt afprøve, om sådanne forældremøder skal have en anden form end den anvendte, eller om de slet ikke er virksomme i nogen form. Det skal dog nævnes, at det begrænsede antal forældremøder, der blev afholdt i forbindelse med forsøget, kan have sløret eventuelle effekter heraf, fordi forskelle mellem indsatser med og uden forældremøder talmæssigt ikke optræder med tilstrækkelig vægt i den statistiske analyse. Konklusion Greveforsøget, som bygger på tidligere forsøg med social pejling som forebyggelsesmetode, og som på en række områder replicerer Ringstedforsøget, giver ny viden om denne form for intervention på flere områder: For det første opnås der formentlig en større forebyggelseseffekt ved at rette indsatsen mod 6. klasser frem for 7. klasser. For det andet peger Greveforsøget på, at man med fordel kan lade alkohol være fokus for en indsats rettet mod sociale overdrivelser, det vil sige lade eleverne diskutere deres antagelser om andre unges alkoholforbrug. Den faktiske risikoadfærd hos elever, der har diskuteret deres sociale 14

15 overdrivelser om andre unges alkoholforbrug, er lavere end den er hos de elever, der diskuterede sociale overdrivelser om tobak. For det tredje viser Greveforsøget, at det ikke gør nogen forskel, om selve indsatsen er gennemført af en fritidsvejleder fra Greve kommune eller en udefra kommende underviser. Dette peger på, at fremtidige forebyggende indsatser i form af social pejling uden problemer kan gennemføres af undervisere fra det lokale skolevæsen, hvilket gør metoden lettere at tage i anvendelse. For det fjerde tyder resultaterne fra Greveforsøget på, at det ikke gør nogen forskel, om der til indsatsen er knyttet et forældremøde eller ej. Dette resultat skal dog tages med et vist forbehold, da der af ressourcemæssige årsager kun blev gennemført et forholdsvis lille antal forældremøder, hvilket kan sløre mulige resultater i analysen. Yderligere forskning er derfor påkrævet, før der kan siges noget endeligt om dette. 15

16 BILAG 1: DE ENKELTE ANALYSER Logistiske regressionsanalyser på måling 3 med følgende kategoriske variable: KLASSETRIN: 0 6. klasse 1 7. klasse INDSATSFORM: 0 alkohol 1 tobak INDSATSPERSON: 0 fritidsvejleder 1 ung INDSATSFORÆLDRE: 0 forældremøde 1 ikke forældremøde Tabel A1. Procent der drikker sig fulde. KLASSETRIN(1) 1,519,159 91,559 1,000 4,567 INDSATSFORM(1),245,158 2,402 1,121 1,277 INDSATSPERSON(1),179,159 1,274 1,259 1,197 INDSATSFORÆLDRE(1) -,006,257,000 1,982,994 Constant -,467,152 9,477 1,002,627 Tabel A2. Procent der drikker sig fulde mindst 1 gang om måneden. KLASSETRIN(1) 1,864,251 54,949 1,000 6,450 INDSATSFORM(1),553,215 6,594 1,010 1,739 INDSATSPERSON(1) -,147,214,475 1,491,863 INDSATSFORÆLDRE(1) -,377,330 1,306 1,253,686 Constant,926,186 24,676 1,000 2,525 16

17 Tabel A3. Procent der har drukket alkohol seneste måned. KLASSETRIN(1) 1,106,149 54,786 1,000 3,022 INDSATSFORM(1) -,257,149 2,984 1,084,773 INDSATSPERSON(1) -,070,150,217 1,641,932 INDSATSFORÆLDRE(1) -,309,238 1,686 1,194,734 Constant -,319,146 4,782 1,029,727 Tabel T1. Procent der har prøvet at ryge tobak. KLASSETRIN(1) 1,003,153 42,939 1,000 2,725 INDSATSFORM(1),109,152,509 1,476 1,115 INDSATSPERSON(1),005,154,001 1,976 1,005 INDSATSFORÆLDRE(1) -,340,241 1,986 1,159,712 Constant -,003,147,000 1,985,997 Tabel T2. Procent der har prøvet at ryge tobak mindst 2 gange. KLASSETRIN(1) 1,099,172 40,778 1,000 3,000 INDSATSFORM(1),332,169 3,848 1,050 1,394 INDSATSPERSON(1),093,170,296 1,586 1,097 INDSATSFORÆLDRE(1) -,036,274,017 1,896,965 Constant,352,157 5,044 1,025 1,421 17

18 Tabel T3. Procent der har røget tobak seneste måned. KLASSETRIN(1) 1,193,242 24,240 1,000 3,298 INDSATSFORM(1),345,228 2,295 1,130 1,412 INDSATSPERSON(1) -,389,227 2,931 1,087,678 INDSATSFORÆLDRE(1) -,252,356,502 1,479,777 Constant 1,564,209 56,285 1,000 4,780 Tabel T4. Procent der ryger tobak til fester eller daglig. KLASSETRIN(1) 1,135,233 23,725 1,000 3,111 INDSATSFORM(1),549,225 5,957 1,015 1,731 INDSATSPERSON(1) -,023,220,011 1,916,977 INDSATSFORÆLDRE(1),343,399,743 1,389 1,410 Constant 1,182,195 36,775 1,000 3,261 Tabel T5. Procent der ryger tobak dagligt. KLASSETRIN(1),934,296 9,958 1,002 2,545 INDSATSFORM(1),177,280,400 1,527 1,194 INDSATSPERSON(1),137,283,236 1,627 1,147 INDSATSFORÆLDRE(1),490,538,830 1,362 1,632 Constant 1,969,250 62,190 1,000 7,163 18

19 Tabel H2. Procent der har røget hash seneste år. KLASSETRIN(1) 1,051,318 10,956 1,001 2,861 INDSATSFORM(1),392,299 1,710 1,191 1,479 INDSATSPERSON(1),244,301,658 1,417 1,277 INDSATSFORÆLDRE(1),119,494,058 1,810 1,126 Constant 1,951,255 58,723 1,000 7,032 Tabel H3. Procent der har røget hash seneste måned. KLASSETRIN(1),937,410 5,219 1,022 2,552 INDSATSFORM(1),437,393 1,236 1,266 1,547 INDSATSPERSON(1),324,394,678 1,410 1,383 INDSATSFORÆLDRE(1),536,749,512 1,474 1,709 Constant 2,505,325 59,248 1,000 12,240 19