Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen

Transkript

1 18. maj 2011 Igen i det forgangne skoleår gennemførte kommunallægerne registrering af data, dels fra spørgeskema, dels fra selve lægeundersøgelsen i forbindelse med undersøgelserne af kommunens 9.klasse-elever. Her foreligger uddrag af resultaterne fra disse undersøgelser. Resume: I lighed med tidligere år, udmærker Frederikssunds unge sig ved at ryge mere, drikke alkohol tidligere og veje mere end de hovedstadskommuner vi tidligere har sammenlignet os med. Her ligger et indlysende potentiale for indsats idet alle de faktorer er forbundet med øget sygelighed senere i livet. En tredjedel af de unge havde rygsmerter og godt halvdelen hovedpine. Det er desværre gener, som nogle tager med sig videre i (arbejds-) livet og som påvirker deres senere erhvervsevne. Udover disse klager er eksem (atopi) og overvægt andre væsentlige årsager til at nogle senere i voksenlivet oplever nedsat funktionsevne, øget sygefravær og vanskeligheder med at forsørge sig selv. Også derfor er erhvervsvejledning og forebyggelse vigtig. Vi fandt at langt de fleste unge spiser morgenmad og frokost. Men undersøgelsen tager ikke højde for om omfanget og kvaliteten er tilstrækkelig. 17% af de unge, som havde deres seksuel debut som 13 årige (n=23), anvendte ingen prævention ved første samleje. Det kan betragtes som held og tilfældighed, at det ikke førte til graviditet. Her er afgjort en vigtig forebyggelsesopgave at løfte. Knapt ¼ af drengene har røget hash. Hash er ikke alene et ulovligt rusmiddel, det medfører også dokumenterbare langvarig påvirkning af hjernen. Man kunne tænke, at der er tale om en usund drengekultur som indbefatter hash. Det er uheldigt og kræver formentlig en tværgående indsats at dæmme det op. Baggrund: Der er behov for systematisk viden om unges sundhedsvaner og helbredsforhold. Traditionelt indhentes denne viden i spørgeskemaundersøgelser, baseret på større eller mindre stikprøver. På trods af ihærdige forsøg på at få de inviterede til at svare på spørgeskemaer, er det sjældent muligt ved denne metode at opnå en deltagelsesprocent på over 50 %. Det er velkendt, at der ved stort frafald er en stor risiko for at særlige grupper med større sandsynlighed end andre undlader at deltage i undersøgelsen, hvorfor det kan være vanskeligt at generalisere ud fra de indhentede informationer. Således vil socialt belastede unge med større sandsynlighed end andre, ofte undlade at deltage. Det er efterhånden velunderbygget, at der er social ulighed i sundhed. Derfor vil der ved denne traditionelle dataindsamlingsmetode være risiko for at en systematisk skævhed i undersøgelsens resultater. Endvidere indebærer det et etisk dilemma at inddrage spørgsmål, hvor svaret kan kræve en indsats for den unge (misbrug, omsorgssvigt etc.), hvis svareren ikke kan identificeres. Kommunallægerne har hidtil foretaget helbredsundersøgelser af kommunernes udskolingselever i starten af 9. klasse. Således har det været muligt at opnå høj deltagelse. Endvidere er der ved denne direkte kontakt med eleverne mulighed for at inddrage data fra den objektive lægeundersøgelse, ligesom det er muligt at indsamle oplysninger om aktuelle diagnoser. Endeligt indebærer modellen, hvor spørgeskemaet først anonymiseres efter konsultationen, at der kan handles på den unges svar. Side 1 af 12

2 Metode: Rent praktisk blev spørgeskemadelen udfyldt af eleven før helbredsundersøgelsen. De medbragte den så til lægen, hvor deres svar indgik i den sundhedssamtale den unge har med lægen. I forbindelse med den efterfølgende lægeundersøgelse påførte lægen de aktuelle data for højde og vægt samt objektivt identificerede diagnoser. Efter konsultationen blev skemaerne anonymiserede, og kunne derefter ikke tilbageføres til de enkelte børn/unge. Alle data fra papirskemaet (Bilagt!) blev efterfølgende indtastet i en databaseskabelon, lavet til formålet og endeligt bearbejdet dels i Acces, dels i Excel. Der er ikke foretaget statistisk signinfikanstests af data, pga populationens lidenhed i fht de mange parametre. Tidligere har data fra Frederikssund kommune indgået i en samlet database for 11 hovedstadskommuner. Alle disse kommuners kommunallæger havde aftalt ensartede undersøgelser og dataopsamling. Deltagelse heri har dog været fravalgt for aktuelle skoleårgang. For enkelte parametre er opsat tabel til sammenligning med de foregående årgange af afgangselever. I forbindelse med registrering af overvægt er anvendt de almindeligt anerkendte grænseværdier for børn og unge, jfr. Dansk Pædiatrisk Selskab. BMI=vægt (i kg)/højdexhøjde (m 2 ). Overvægt er således defineret som BMI over 9 for køn-/aldersgruppe, Svær overvægt som BMI over 97% for køn-/aldersgruppe og Fedme som BMI over 99% for køn-/aldersgruppe Resultater og diskussion: Resultaterne fra 377 unge i 9. klasser Frederikssund Kommune indgår i undersøgelsen, idet vi har udelukket elever i specialklasser (bl.a. pga. usikkerhed mht. besvarelserne) og fordi elever på Kingoskolen ikke har medvirket i samme omfang som de øvrige 9. klasser. Elever på specialskoler indgår heller ikke i undersøgelsen, da de på mange måder forventes at adskille sig væsentligt og dermed kunne skævvride data. De deltagende unge var kønsmæssigt jævnt fordelt: 49 % drenge og 51% piger. De fleste (76%) var 15 år på undersøgelsestidspunktet, var 14 år mens 14 % var 16 år. Atopi: Atopi er en samlet betegnelse for de relaterede lidelser allergi, høfeber, astma og eksem. Rigtigt mange elever havde eller havde haft astma, høfeber eller udslæt/eksem gennem deres opvækst. Angav selv at have eller have haft Diagnosticeret ved kommunallægens undersøgelse Astma 16 % 6 % Høfeber 24 % 11 % Eksem 25 % 8 % Ganske få (3%) af de unge havde 2 eller flere atopiske lidelser ved undersøgelsen. Atopi er væsentligt at diagnosticere da det er af stor betydning ved valg af fremtidig uddannelse og erhverv. En række erhverv indebærer risiko for udvikling af atopiske sygdomme. Er man disponeret er risikoen større. Korrekt vejledning og forebyggende indsatser kan derfor forebygge erhvervsskift, udstødning og førtidspension. Trivsel i skolen: Hvad synes du om at gå i skole? spurgte vi eleverne om. Få elever, syntes ikke særligt godt om eller syntes slet ikke om at gå i skole. 93 % af årgangene svarede, at de syntes vældig godt, ganske godt eller nogenlunde om at gå i skole. Der var ingen betydende køns eller aldersforskel i svarene. Side 2 af 12

3 Hvad synes Du om at gå i skole? Årgang 07/08 Årgang 08/09 Årgang Vældig godt/ Ganske godt 53 % 59 % 63 % Nogenlunde 36 % 33 % 30 % Ikke særligt godt/ Slet ikke 11 % 8 % 7 % Selvvurderet helbred: Parameteren Hvordan synes Du, dit helbred er? er i mange undersøgelser fundet at kunne forudsige det fremtidige livs kvalitet med høj værdi. Selvvurderet helbred Årgang 07/08 Årgang 08/09 Årgang Virkelig godt 23 % 25 % 28 % Godt 52 % 52 % 51 % Nogenlunde 22 % 20 % 19 % Dårligt 1 % 3 % 1 % Meget dårligt 1 % ingen Ingen Variationen fra år til år, må betragtes som lille og tilfældig. På trods af dette havde de fleste inden for de foregående 14 dage, haft forskellige gener, 35 % havde haft 3 eller flere symptomer og 3 % havde haft dem alle! Symptomer inden for 14 dage Hovedpine Mavesmerter Rygsmerter Andre smerter Søvnproblemer Humørsvingninger Der var betydelige variationer mellem de to køn. tegner sig især for hovedpine, mavesmerter og humørsvingninger. En del af dette kan muligvis tilskrives gener i forbindelse med menstruation. Godt en tredjedel klagede over søvnproblemer, overvejende vanskeligheder med at falde i søvn om aftenen. Side 3 af 12

4 Søvnvaner: Trods vanskeligheder med at falde i søvn, sover 72 % af årgangen mellem 8 og 9 timer om natten forud for en hverdag. Der er ikke faste anbefalinger med grænser for søvnbehov for unge under fortsat vækst og udvikling der er også store individuelle variationer. Men der er ingen grund til at tro at unge behøver mindre søvn end voksne. Godt 5% af de unge sover mindre end 7 timer om natten, og det er nok i underkanten af deres behov. Nattesøvn på hverdage 5 45% 4 35% 3 25% 15% 5% 5 timer 6 timer 7 timer 8 timer 9 timer 10 timer 11 timer BMI: I overensstemmelse med konventionen for BMI vedr. børn, benyttes grænseværdierne for BMI over 90-, 97- hhv. 99-percentilen for overvægt, svær overvægt hhv. fedme. Samlet set er 27 % af årgangen overvægtig ligesom de foregående år - heraf 31 % af drengene og 24 % af pigerne. De fordeler sig således inden for de enkelte vægtklasser: Side 4 af 12

5 Overvægt 35% 3 25% 15% 5% Overvægt i alt Overvægt (90-97percentilen) Svær overvægt (97-99 percentilen) Fedme (over 99 percentilen Motionsvaner: De danske anbefalinger på området er, at børn og unge bør bevæge sig 60 minutter om dagen og træne med høj intensitet mindst to gange om ugen af minutters varighed. En forholdsvist stor andel (25%) af både drenge og piger dyrkede kun motion i fritiden én gang om ugen eller sjældnere. 73% af de unge kom i skole ved at cykle eller gå. Flertallet af de øvrige kørte med skolebus fra St. Rørbæk hhv Græse Bakkeby. Motion som gør forpustet eller svedig 5 45% 4 35% 3 25% 15% 5% Dagligt 2-4 gange ugtl. 1 gang ugtl 1 gang mdl Aldrig Side 5 af 12

6 Kost: At udvikle sunde kostvaner allerede i barndommen er afgørende for at forebygge helbredsproblemer og alvorlig sygdom både tidligt og senere i livet. Vi har spurgt hvor mange gange på en uge, de unge spiser morgen mad hhv frokost, idet vi i tidligere udskolingsprofiler har vist at 96% af årgangene spiser aftensmad dagligt. Spiser morgenmad Dagligt 3-4 hverdage 1-2 hverdage Sjældent Spiser frokost Dagligt 3-4 hverdage 1-2 hverdage Sjældent Side 6 af 12

7 De fleste elever spiser både morgenmad og frokost hver dag i løbet af en skoleuge. Men ¼ af denne årgang gør det ikke. Det er ringere end tidligere år, hvor andelen der ikke spiser alle måltider har ligget omkring 10 %. Solarium: Der har i medierne været en del tale om unges brug af solarier. I sær har bekymringen været båret frem af Kræftens Bekæmpelse. Denne undersøgelse viser at godt 10 % af årgangen anvender solarium regelmæssigt, piger noget mere end drengene. De mest almindelige begrundelser for at bruge solarium er kosmetiske, fx er de hyppigste svar For at blive brun og Jeg er for bleg om vinteren. Derudover siger en del, at de bruger solarium for at se sunde ud eller pga. uren hud. De som har brugt solarium en enkelt eller få gange fortalte ofte at det var forud for konfirmationsfesten. Brug af solarie Ugentligt Månedligt Sjældent Ikke inden for et år Aldrig Side 7 af 12

8 Alkohol: Udover den direkte helbredsbelastning ved alkoholkonsum, kan unges alkoholforbrug få en række umiddelbare konsekvenser; såsom uønskede seksuelle oplevelser, ubeskyttet samleje, en større risiko for at blive involveret i ulykker, øget risiko for forgiftninger, at blive involveret i slagsmål og at opleve sociale eller familiære problemer. Der findes flere standardiserede spørgsmål om alkohol. Vi har valgt at fastholde dette spørgsmål, idet f.eks. genstandsmålet ikke giver mening for mange unge (og voksne), og da indholdet af alkohol i shots og Breezers ikke er kendt af de unge. Har været fuld 3 25% 15% 5% Aldrig Én gang 2-3 gange 4-10 gange Månedligt Hver uge ¼ af årgangen, såvel drenge som piger er fuld hver uge, mens 13 % aldrig har været fulde. Der er fortsat, blandt Frederikssunds unge, færre som aldrig har været fuld, i forhold til ca. 1/3 i den fælleskommunale database fra de foregående år. Desværre skyldes det en generel forskydning til større forbrug med næsten dobbelt så mange der var fulde hver uge end i gennemsnittet af de øvrige kommuner. Rygning: Sammen med alkohol, er rygning den negative sundhedsfaktor der medfører størst tab; dels af leveår, dels af levede år uden sygdom eller lidelse. Mere end 1/3 af årgangen lever i hjem hvor en eller begge forældre ryger. 16% af de unge ryger tobak, mindst en gang om ugen andelen af drenge lidt mere (19 %) end af pigerne (13 %). Mens andelen af dagligrygere i den fælleskommunale database var 8 % i årgang 07/08 hhv. 9 % i årgang 08/09 var og lige stor for drenge og piger - er den fortsat højere for drenge i Frederikssund hvor 13% af årgangen ryger hver dag. Side 8 af 12

9 Rygevaner Dagligt Ugentligt Sjældent Holdt op Aldrig En overraskende høj andel (37 %) af eleverne havde prøvet at ryge vandpibe. I dette år har vi endvidere spurgt til hvor hyppigt eleverne havde røget vandpibe. Derfor ved vi nu at 30 % af de unge har røget vandpibe flere gange. Mens 10 % gjorde det hyppige end hver måned. Om dette er udtryk for et nyt rygemønster blandt de unge, kan man ikke afgøre ud fra de foreliggende data. En bekymring kunne være, at vandpiberygning vil kunne prime de unge til almindelig rygning, og at man af den grund vil kunne forvente en øgning i rygerfrekvens i ungdomsårgangene fremover. Da der trods alt er et stykke op til de voksnes 27 % (mænd) hhv. 24 % (kvinder) daglige rygere, er der et stort potentiale at gå efter på forebyggelsessiden. Et kuriosum er at 26 % af de, som angav at de aldrig har røget, svarer ja til at have røget vandpibe og 7 % har røget hash Misbrug: 18 % af de unge har prøvet et ulovligt misbrugsstof, drengene hyppigere end pigerne. Hash er det overvejende stof, mens bedøvende stoffer som heroin og centralstimulerende stoffer som amfetamin og kokain kun har appel til ganske få. Disse få, (5 drenge og 2 piger) tegner sig endvidere for en række andre problemer, og var i forvejen kendte af familieafdelingen. Side 9 af 12

10 Ulovlige misbrugsstoffer 25% 15% 5% Hash Hårde stoffer Sniffet Fritidsarbejde: Halvdelen af de unge har lønnet fritidsarbejde - pigerne noget mere ned drengene. Næsten alle (97 %) af de, der arbejdede overholdt reglerne om maximalt 12 timer ugentligt for skolepligtige børn og unge: Fritidsarbejde Intet < 5 timer ugtl 5-12 timer ugtl >12 timer ugtl Side 10 af 12

11 Seksuallivet: På undersøgelsestidspunktet havde 32 % haft deres seksuelle debut; heraf var flertallet (7) mellem 14 og 15 år på debuttidspunktet. I alt havde 23 % af årgangen seksuel debut før det fyldte 15. år, der som bekendt er den lovlige seksuelle mindstealder. Flertallet anvendte prævention, heraf fik 60 % af pigerne p piller forud for deres første seksuelle samleje. Men 8 % (lige mange drenge og piger) havde ikke anvendt prævention ved første samleje. Desværre var andelen størst ved de som debuterede som 13 årige, idet 17 % af disse ikke havde anvendt prævention ved første samleje! Anvendt prævention ved første samleje pct p-/eller minipiller Kondom Ingenting Alder ved førtse samleje Øvrige liv: Overordnet angav 99% af de unge at have et nogenlunde, godt eller virkelig godt liv. Konklusion: Eleverne i udskolingsårgangen 09/10 rapporterede generelt at have et godt helbred. Dette på trods af at forholdsvis mange elever rapporterede at have haft et eller flere symptomer indenfor de seneste 2 uger forud for udskolingsundersøgelsen. Hyppigheden af kroniske atopiske lidelser (astma, høfeber, eksem) var høj blandt vores udskolingselever. Dette er vigtigt set i forhold til den medicinske erhvervsvejledning, som de unge skal modtage i løbet af udskolingsårene. Det er vigtigt at målrette uddannelse og erhvervsvalg til en fremtid, som man så at sige kan tåle. Tidlig ubeskyttet seksuel debut er ikke hensigtsmæssigt, hverken for samfundet eller for de unge. Udover risiko for graviditet indebærer det også en risiko for kønsligt overførte sygdomme. Seksuel sundhed har hidtil ikke været et indsatsområde for den kommunale forebyggelsesafdeling, det skulle den måske. Side 11 af 12

12 Samtalerne med de unge har, som de tidligere år, demonstreret en skævhed mht. kost-, motions-, ryge- og alkoholvaner. Således er det især de samme unge som trækker statistikken ned på en række områder summen af laster (belastniger) er ikke konstant! Hash er fortsat et udbredt misbrugsstof. Den generelle forebyggende indsats i forhold til misbrug, varetages af skolerne jfr læseplanen. I hht rygeloven skal man være 18 år for at købe tobak. Sundhedsafdelingen har i samarbejde med ungdomsskolen, gennemført et lille eksperiment som demonstrerede at blandt et udsnit på 19 butikker i kommune (supermarkeder/kiosker/tankstationer), kunne 15 årige uden videre købe cigaretter i 9 af tilfældene. Kun 2 butikker spurgte efter id, den ene spurgte endda alene drengen, mens pigen kunne købe uden problemer. Den del af rygeloven virker altså ikke helt efter hensigten. Heldigvis findes flere gennemprøvede tiltag, som virker ved at udsætte rygedebut, bl.a. Kræftens bekæmpelses x-it, røgfrie årgange og lignende arrangementer som stiller krav til de unge om at præstere en positiv indsats og engagement i egen sundhed. Særligt rygning på vandpibe er blevet populært over de seneste år, bl.a. takket været en bevidst markedsføring af såvel piber, som parfumeret tobak på det danske kioskmarked. Vandpiberygning indebærer ingen helbredsmæssige fordel i fht cigaretter, men mange unge betragter sig ikke selv som rygere, når de ryger vandpibe. Sammenlignet med de tidligere år, og de øvrige hovedstadskommuner, er Frederikssund fortsat i front mht. at vore unge ryger mere, drikker tidligere og (især drengene) vejer mere. Der er altså fortsat store sundhedsmæssige udfordringer! Side 12 af 12