Fokusgruppeinterview 20/ ny biblioteksstrategi Rudersdal Bibliotekerne

Transkript

1 Skoleområdet Fokusgruppeinterview 20/ ny biblioteksstrategi Rudersdal Bibliotekerne Til stede: medarbejdere fra Sjælsøskole, Birkerødskole og Høsterkøbskole og medarbejdere fra Rudersdal Bibliotekerne. (renskrevet er vedlagt referat som bilag) Hvad er skolernes status i forhold til PLC? Ved ikke hvad der skal ske med skolebiblioteket. Efter mange PLCer lukkede, er videndeling blevet svært. Det kræver en gentænkning, fordi mange har brug for det. Den lokale skole kan ikke konkurrere op med CFU. Skolebiblioteket lukkede for at få flere penge til børnene. Der er en bogsamling med frit udlån og emnekasser til klasserne. Hvordan får I viden om ny litteratur? Forlag laver PR for deres bøger. Har tid afsat til at orientere sig i listen over nye bøger. Nogle lærere laver læselister.

2 Egne børn og elever giver også inspiration. Benytter at børn anbefaler bøger til hinanden fx på baggrund af deres projektdage med maratonlæsning. Faguger læs/stav/skriv og emner (riddere, superhelte), klassebiblioteker. Børnene anbefaler til hinanden guided reading 1. del af serier indkøbes meget marathonlæsning, 2-3 gange om året pr. kl. Nogle lærere har lavet læselister, sparring med kollegerne. Inspiration fra portalerne/forlagene, og fra egne børn. Har adm-tid og kender derfor til nye titler fra lister til indkøb. Hele budgettet bruges til køb af bøger. Fællessamlingen kunne med fordel bygges op omkring de ting, der arbejdes med i skolerne. Gratis kurser f. eks. Gyldendal, abonnerer på nyhedsbreve. Hvordan står det til med læsning på skolen? Projektdage med maratonlæsning Læsetid kaldes stjernestund. Vi sørger for at de voksne er forbilleder. Vi gør meget ud af, at de voksne også læser når børnene læser. Det er lagt ud til lærerne. Der er ikke et struktureret koncept, men der er læsestunder når behovet opstår (og de mindste har løbestunder). Skolen har brugt rudbibs booktalks, hvilket fungerede godt. Jeg skulle hilse fra Ellen og sige tak. Klasserne får bogkasser, hvor de laver papirslister over reservationer. Det der reservationssystem i Cicero er helt i vejret Der benyttes læsebånd hver morgen i klasse. Prøver også i de ældre klasser, da det fungerede så godt. Fast ugentlig bibl-time for de små for at holde snor i læseudviklingen og generelt inspiration til/fra børnene. Ældre klasser kan der laves aftaler med, det er lærernes opgave. Ruller en gang imellem forbi med en bogvogn med nye bøger. Booktalks på mellemtrinet har været meget godt. Stjernestund hver morgen, enten i bøger eller digitalt. Det kan tilpasses i løbet af dagen Læsestund hver morgen læseteknisk/læselyst? Giver en god start på dagen. Læsebånd kl. hver dag. 6. Kl. vil gerne fortsætte Hvordan er det med læsning i SFO/SFK? Ikke formaliseret, men der er læringsmiljøer for både undervisning og fritid Ved ikke, hvad der sker af læsning i SKO/SFK. Fri adgang til læsning i fritiden på skolen, men har ikke kunnet sælge ideen om læseklub. Men Ny Holte gør det vist

3 Hvordan formidler I til forældre? Fortæller om klassikere og præsenterer universer for forældrene. Gamle bøger der har det her sort-hvide univers som 7-årige kan forholde sig til Ud fra børnenes læsefærdigheder, får de mærkater der viser deres niveau. Viser at det ikke kun handler om faglig kunnen, men også om fx empati og forståelse. Vi læser fordi der skal ske noget inde i hovedet inde i kroppen. Skolen har en faglig platform som kan bruges af lærere, forældre og elever. Her lægges engang imellem omtaler og udpluk op. Søger for at lægge nyheder som fx Sommerbogen ud på intranet. Formidlingen til forældre er svær. Det bliver mest dem der selv henvender sig. Det bliver mest dem man allerede er opmærksom på. Alle bøger i indskolingen er inddelt i LUS-tal med farveklatter. Ved hver LUS test sendes eleverne videre - til og med LUS 12, som er flydende læsning. MeBook indeholder mange klip og billeder om f eks Astrid Lindgren forældre har adgang til årsplaner og undervisningsforløb. Hvordan bruges I som læsevejledere? Det bliver mest til vejledning om forskudt læseniveau. Vi bliver mere brugt nærmest som specialundervisning Det bliver meget højt fagligt niveau og ikke så meget af al det andet der batter. Der laves individuelle aftaler med elever der har brug for støtte. Eleverne har ikke rigtigt tid til fx booktalks fra læsevejlederen. Vejlederen bruges mest i opstarten af året. Mest for læseforskudte børn højt/lavt. Ordblinde børn mest. Forfatterskaber og Læseraketten vil gerne mere Hvilke netværker har I? Læsevejl.netværk er ophørt, men noget nyt er etableret et udviklingsarbejde, der dog ikke er ligeså godt. Ikke så hands-on mere, men mere teoretisk PLC-netværket lukkede, hvilket var et vigtigt netværk. Det er en katastrofe. Nyhedsbreve. Rudersdal kommune afholder gratis kurser, der kan bruges til networking, men der er ikke meget tid til den del af det. Læsevejlederne mangler et netværk.

4 Brugen af biblioteket Anbefaler eleverne, om at gå på biblioteket Sommerbogen jeg skriver ud om diverse på skolens intra om det store bibliotek. Vi kommer som regel bare forbi uden en aftale oplever det som svært at få aftaler i stand. Kommunikationen skal forbedres et netværk skal reetableres! Engang kom de og fik lavet lånerkort, men det gled ud med Skolen i virkeligheden. Det var for besværligt at gå via siden frem for bare at ringe til biblioteket. Fællessamlingen er for svær at bruge, når der ikke er hjælp til den. Fællessamlingen blev for besværlig da bibliotekarerne forsvandt Det er vigtigt med fortællingen om læsning Det er mere end teknik og formelle færdigheder. Fortællingen om fortællinger er vigtigt. At få skabt universer og oplevelser som man ikke kan i klassen. Vi kan ikke være klædt ud og lege en bog og så videre. Det er at lave de der universer som børnene genkender. Få dem præsenteret for nogle universer helt fra børnehaven. Gør mere ud af at få eleverne sendt på biblioteket end forældre og kollegaer. Jeg punker mere ungerne. Der har i langt tid kun været tænkt på teknisk kunnen når det kom til læsning. Fokus på læselyst er på vej tilbage. Biblioteket er vigtigt ved projektskrivning. Faglitteratur skal også formidles. De store klasser fodres rimeligt godt med tilbud. Vi har en stor gruppe det er svært at finde ind til. For stor fokus på læseevne kontra læselyst er usundt. Det er et rigtigt usundt læsemiljø. Skoler der ikke har skolebibliotek og bruger folkebiblioteket som primærbibliotek, suger mange materialer ud af biblioteket. Der skal også være bøger til dem der kommer i fritiden. Mere læsning er en kulturændring der skal ske i børnehaven. Det er godt at bygge op om formidling af forfatterskaber. Fællessamlingen kunne lave kasser der supplerer forfatterforedrag, men også kasser der svarer lidt til et. Kender I til folkebibliotekets tilbud? Og tror I at forældrene gør? Fortæl om læsning, hvad det er og hvad det kan (lyst frem for kompetence) en kulturændring der skal startes nedefra biblioteket skal atter blive en del af familiens liv. Hvordan ser I relationen mellem læselyst og læsekompetencer? Der har været stort fokus på læsekompetencer (efter PISA), og nu er der ved at komme mere fokus på lystlæsningen det er så småt på vej Viden om folkebibliotekets kompetencer

5 Oplever I at få den rette vejledning og blive taget godt imod når I har været i kontakt med biblioteket? Lidt blandet modtagelse på biblioteket, vil gerne undersøge det så der kan gives feed-back. Hvordan ser I børnebiblioteket kan understøtte forældrene/børn i læsning? Målrettede emnekasser i Fællessamlingen, som man kan få med på skolen. En fælles kommunal rød tråd i forhold til læsning i RK-hvordan ser det ud? Opleve bogens univers (børnelitterære) f. eks. Kaskelotternes sang-udstillingen. Gå direkte fra forfatterforedrag ind på biblioteket, hvor bøgerne kan lånes og der kan formidles oveni. Forfatterforedrag, selv om han/hun ikke er til stede mere af det. Kommunikation med biblioteket Mails til skolesekretæren f. eks. til dansklærerne på mellemtrinet som videresendes til relevante lærere Plakater synlighed om bibliotekernes tilbud og muligheder. Gentag gerne mange ting går i glemmebogen. Kursustilbud for lærere i samarbejde med kommunen hvert år, noget der når ud til alle. Fagudvalg el lign Samarbejdspartnere: dansk fagudvalg, læsevejledere. Læringsportalerne fra Gyldendal, Alinea er virkelig gode, men også meget styrende - det kunne være et godt udgangspunkt for samarbejde med bibliotekerne. Det er svært at få nyheder og tilbud fra biblioteket. Kommunikationen er rigtig, rigtig bombet. Der er ikke en rigtig vej til kommunikation og mange ting strander. Kommunikationen virker kun hvis den når ud til nogen der har fingrene i det. Det kan godt være brug for mere synlighed. Plakater og den slags. Sørger for at lave en liste over tilbud fra Skoletjenesten og sender denne til sin skole og andre PLCere. Danskfagudvalget kunne være en god samarbejdspartner. Samarbejde eller sammenspil med fx Gyldendals undervisningsportal kunne være godt. Opsamling. Sammenfatning Positiv attitude overfor folkebiblioteket, men også frygt for, at det ville blive yderligere beskåret.

6 Biblioteket bliver beskrevet som et sted det er værd at besøge for oplevelsen (bøgernes verden, familiens sammenhold, fysisk sted, at blive flyttet). Uvished om enten deres nuværende PLCs fremtid eller om hvad der kan erstatte et lukket eller beskåret PLCs nuværende rolle. Der var udtryk for en generel pessimisme omkring skolernes egne bogsamlinger. PLCerne lod til at være et samlingspunkt for læsevejlederne, som de nu mangler. Der gives udtryk for, at skolerne ikke har et gennemgående system. Hver skole laver sine egne aftaler. De har dog alle et fokus på læselyst. Primært har skoleområdet et læseteknisk fokus selvom de også ønsker at formidle ud fra læselyst. Da læsevejledning ofte bliver rettet mod det læsetekniske, bliver deres vejledning også ofte rettet mod bestemte forældre: dem der henvender sig og dem med tydeligt behov. Som læsevejleder bliver man i høj grad brugt når det kommer til børn der læser anderledes end det forventede niveau. De bliver altså sjældent brugt til normalt læsende børn. De har derfor ikke så meget tid til at fokusere på læselyst selvom de mener behovet er der. Der savnes et fast netværk til videndeling. Uformelle netværker til videndeling lader ikke til at være prioriteret i forhold til fx kurser Alle udtrykker sig positivt om brugen af biblioteket, men vedkender forhindringer (omvejen ved Skolen i virkeligheden, visse grupper er bare svære at nå). Specielt når det kommer til læselyst kontra teknisk kunnen udtrykkes det, at biblioteket kan spille en rolle. Den direkte og umiddelbare adgang til biblioteket kan være vigtig for nogen. Lærerens faglighed kan have brug for støtte af bibliotekarens (hjælp til at søge i fællessamlingen, hjælp til projektskrivning). Det ses som vigtigt at sætte tidligt ind når det kommer til læsevaner (sæt ind i børnehaven). Generelt er man på skolerne meget interesseret i fysiske og iøjenfaldende materialer om vores arrangementer og tilbud. Plakater flyers foldere.