Forside til projektrapport 3. semester, BP3:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forside til projektrapport 3. semester, BP3:"

Transkript

1 Forside til projektrapport 3. semester, BP3: År: 2013 Semester: 1 semester merit Hus: P10 Dansk projekttitel: Offentlige investeringer og vækst et casestudie Engelsk projekttitel: Governmental investments and growth - a casestudy Projektvejleder: Flemming Bahner Gruppenr.: 10 Studerende (fulde navn og studienr.): Joachim Børgesen Thomas Kielland Esben Boisen Filip Grenov Joans Andersen Der skal angives, hvor mange anslag, der er i opgaven. Bilag indgår ikke i omfangsbestemmelserne og tæller derfor ikke med i antallet af anslag. Antal anslag: Ved to til tre medlemmer i gruppen er omfangskravet 40 til 60 normalsider, svarende til til anslag. Ved fire til fem medlemmer i gruppen er omfangskravet 50 til 70 normalsider, svarende til til anslag. Ved seks til syv medlemmer i gruppen er omfangskravet 60 til 80 normalsider, svarende til til anslag. Ved otte medlemmer i gruppen er omfangskravet 70 til 90 normalsider, svarende til til anslag. Bilag indgår ikke i side- og anslagsomfanget. Afviger projektrapporten fra overstående side- og anslagsomfang afvises den fra bedømmelsen, hvilket betyder, at de(n) studerende ikke kan deltage i prøven, og at der er anvendt et eksamensforsøg.

2 Offentlige investeringer og vækst - et casestudie Roskilde Universitet Den Samfundsvidenskabelige Bacheloruddannelse (merit) Side 2 af 96

3 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1: INDLEDNING PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING ARBEJDSSPØRGSMÅL BEGREBSAFKLARING AFGRÆNSNING PROJEKTDESIGN KAPITEL 2: METODE VIDENSKABSTEORI Kritisk realisme METODOLOGISK FREMGANGSMÅDE Dataindsamling og empiri Valg af teori Valg af modeller Kritik KAPITEL 3: GENSTANDSFELT VÆKST Hvorfor er økonomisk vækst vigtig? Vækststrategier OFFENTLIGE INVESTERINGER Hvad er en offentlig investering? Hvad er formålet med en offentlig investering? Økonomiske teoriers indflydelse på offentlige investeringer OFFENTLIGE INVESTERINGER I BYGGERI OG ANLÆG Hvor mange ressourcer bruger staten på det? OFFENTLIGE INVESTERINGER I INNOVATION Hvordan påvirker innovation og forskning dansk økonomi? Naturen af Danmarks investeringer i forskning og udvikling Afkast på investeringer i FoU Hvorfor er det vigtigt for Danmark at innovere? DELKONKLUSION KAPITEL 4: CASEANALYSE Side 3 af 96

4 4.1 CASE: FEMERN BÆLT FORBINDELSEN Femern Bælt projektets aktiviteter Hvorfor en forbindelse? Det økonomiske aspekt Sammenkobling fra førnævnt økonomisk teori til Femern Bælt Risikofaktorer Delkonklusion på Femern Bælt Forbindelsen case CASE: VINDMØLLEINDUSTRIEN I DANMARK Vindmølleindustriens historie Vindmølleindustrien i dag Porter og vindmølleindustrien Delkonklusion på cases KAPITEL 5: DISKUSSION PÅVIRKNING AF ØKONOMIEN TIDSFAKTOR UDFORDRINGER KAPITEL 6: KONKLUSION KAPITEL 7: PERSPEKTIVERING PLANEN ØKONOMISKE PROGNOSER KAPITEL 8: BIBLIOGRAFI Side 4 af 96

5 Kapitel 1: Indledning Side 5 af 96

6 1.1Problemfelt Vi er af den overbevisning at vækst danner begrundelsen for mange politiske beslutninger, hertil skal det understreges at der tale om økonomisk vækst. Den 28. februar 2013, fremlagde regeringen en rapport kaldet Vækstplan DK, som et resultat af 2020 planen, den havde undertitlen stærke virksomheder, flere job 1, hvilket er et eksempel på dette. Vækstplanen var startskuddet til en forhandlingsproces, vedrørende Danmarks fremtidige økonomiske vækst. To måneder efter, indgik regeringen nogle enkeltvise aftaler med Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti angående en konkret vækstplan. Herunder ses de overordnede punkter i vækstplanen: 2 Bedre vilkår for danske virksomheder Investeringer i Danmark øgede offentlige investeringer mv. Bedre uddannelse Fortsat udvikling af den offentlige sektor Alle partierne med undtagelse af Enhedslisten, nået altså til enighed om én eller flere aftaler. Vækstplanens offentliggørelse skabte meget debat i medierne blandt økonomiske vismænd, politikere og topfolk fra erhvervslivet 3. En del af debatten går bl.a. på om hvorvidt konjunkturerne i udlandet udvikler sig, da vækstplanens effekts, i fleres øjne, baseres på dette. DR Nyheder, nedsatte et økonomisk ekspertpanel bestående af 29 eksperter, som har analyseret og vurderet vækstplanen 4. Ergo er der meget fokus på vækst, både fra medierne og politikernes side. Ligeledes er det bemærkelsesværdigt at der iblandt eksperterne, kun til dels var enighed om vækstplanens effekter. Vi kan altså antage at viden omkring vækst, afhænger af hvilket perspektiv det ses fra. Se bilag 1. Spørgsmålet er så hvad der skaber vækst? I det første udkast af Vækstplan DK, står der i kapitel 3, vedrørende vækstplanens initiativer på de offentlige investeringer: 1 dk- staerke- virksomheder- flere- job/, om- vaekstplan- dk/~/media/publikationer/imported/2013/aftaler%20v%c3%a6kstplan%20dk/web_aftaler_om_vaekstplan_ DK_pdfa.pdf, dk- staerke- virksomheder- flere- job/, Side 6 af 96

7 Investeringer har en positiv effekt på beskæftigelsen på kort sigt. Investeringer er derfor et centralt redskab til at holde hånden under beskæftigelsen i krisetider. Det er baggrunden for, at regeringen fra første dag har haft fokus på at understøtte vækst og beskæftigelse gennem høje offentlige investeringer og et højt investeringsniveau i både offentligt regulerede selskaber og almene boliger. 5 Denne opskrift udspringer af den stigende arbejdsløshed i Danmark, som bl.a. finanskrisen har medført. Mere præcist, så steg arbejdsløsheden fra december 2008, fra 3 % til 5,8 % i december 2009 og den har siden hen ligget på omkring 6 % 6. Ideen om at staten skal puste liv i økonomien under lavkonjunkturer, via f.eks. offentlige investeringer, kan betragtes som et resultat af den inspiration som den afdøde britiske økonom, John Maynard Keynes, har biddraget med til det kapitalistiske samfund 7. Det er en teori som vi finder relevant, da den er et godt eksempel på hvilke effekter denne fælles forståelsesramme indebærer, som er skabt af vækst. Tilsvarende finder vi det interessant hvilke effekter disse offentlige investeringer medfører, samt forskellen på de enkelte former for investeringer. Yderligere kan man så sætte spørgsmålstegn, ved hvilke investeringer der er mest hensigtsmæssige. Med udgangspunkt i denne undren, vil vi med dette projekt, se nærmere på de offentlige investeringer. Der findes mange forskellige offentlige investeringer. Vi vil fokuserer på dem der omhandler byggeri og anlæg, samt investeringer i innovation. Dette valg kan begrundes med at vi antager, at det er to markante former for investeringer, der muligvis prioriteres på bekostning af hinanden. I vores øjne, er offentlige investeringer i byggeri og anlæg, en af de mest anvendte instrumenter til at skabe vækst. I regeringens finanslovsforslag, der baseres på et løft af de offentlige investeringer fra lidt over 41 mia. kr. i 2013 til 44 mia. kr. i 2014, udgør investeringer i bygge- og anlægsprojekter en væsentlig del 8. I samme forslag forventes statens anlægsudgifter i 2014, således at udgøre 19 mia. kr. 5 dk- staerke- virksomheder- flere job/~/media/publikationer/imported/2013/v%c3%a6kstplan%20dk/v%c3%a6kstplan%20dk_st%c3%a6r ke%20virksomheder%20flere%20job_web.pdf, paa- fire- min/, Side 7 af 96

8 Hvis regeringens udspil gennemføres, så forventes det at øge den private beskæftigelse med jobs og BNP med 0,5 procent 9. I forhold til investeringer i innovation står der i det nuværende regeringsgrundlag: Danmark skal blive bedre til at konkurrere på innovation. Fremtidens arbejdspladser skabes især inden for vækstområder som energi, miljø og velfærd. Det er områder, som OECD har udpeget til globale vækstområder, og hvor vi i dag har et stort erhvervsmæssigt potentiale. I Vækstplan DK, lader det dog tilsyneladende ikke til at der vil blive investeret særlig meget i innovation. Bjarke møller, daværende redaktør for ugebladet Mandag Morgen, pointere også dette i et interview hvor han kritisere vækstplanen på flere punkter 10. Han bemærker bl.a. at lempelserne af energiafgifterne, strider imod hans antagelse om at de mest konkurrencedygtige virksomheder i fremtiden, vil være de mest energieffektive virksomheder. Den skaber for få job, den skader den grønne omstilling, og den er ikke ambitiøs nok i forhold til at styrke Danmarks langsigtede konkurrenceevne. Offentlige investeringer, indebærer således også et tidsmæssigt perspektiv. Vi antager hermed at investeringer i byggeri og anlæg, i højere grad skaber vækst på kort sigt i modsætning til investeringer, med mere innovativ karakter. Vækstplan DK kan også ses som en kortsigtet løsning, eftersom den kun strækker sig til år En mulig begrundelse for statens prioriteringer af investeringer, kan være at de foretrækker de kortsigtede investeringer, med en bagtanke om at det også gavner deres egen politiske karriere mest muligt. Det kan nemlig tænkes at befolkningen har en tendens, til at vurderer politikerne på hvor håndgribelige og målbare deres beslutninger er. Denne fælles forståelsesramme, der er skabt af vækst, har sandsynligvis også en indflydelse herpå. Endvidere kan det heller ikke udelukkes, at investeringer i byggeri og anlæg foretrækkes frem for investeringer i innovation, da de synes mere sikrer. Med dette mener vi at det er en velkendt opskrift, hvorimod investeringer i innovation måske synes mere risikable, da effekterne er sværere at forudse. Spørgsmålet er så om vores antagelse er korrekt og hvad der egentlig er mest hensigtsmæssigt? 9 til- finanslov- danmark- i- vaekst- og- balance/, moller- vaekstplan- dk- skader- den- gronne- konkurrenceevne/, Side 8 af 96

9 Derfor er vi kommet frem til en problemformulering, som lyder følgende: 1.2 Problemformulering Hvorfor prioriteres offentlige investeringer i Danmark, i byggeri og anlæg, højere end i innovation, med henblik på vækst? 1.3 Arbejdsspørgsmål Gennem projektet har vi udarbejdet følgende arbejdsspørgsmål, som understøtter det problem vi ønsker at undersøge: Hvorfor er vækst vigtigt? Hvad er en offentlig investering? Hvordan skaber offentlige investeringer i henholdsvis byggeri og anlæg, samt innovation, vækst? Er det muligt at vurdere hvilke investeringer, som er mest hensigtsmæssig og i så fald hvordan? 1.4 Begrebsafklaring I projektet gøres der brug af nogle begreber, der her kort vil blive redegjort for, da de vil blive anvendt i de efterfølgende kapitler uden videre uddybende beskrivelser planen: En rapport ved navn: Danmark i arbejde Udfordringer for dansk økonomi 2020, som regeringen bestående af Socialdemokratiet (S), Socialistisk Folkeparti (SF) & Radikale Venstre (B) har fremlagt i maj I rapporten er fremlagt en plan for, hvordan Danmark skal imødekomme den stigende internationale konkurrence og samtidig styrke den danske velfærdsstat. Investering: Grundlæggende kan begrebet beskrives ved, en erhvervelse af værdi. I begrebet ligger det, at ved en investering, kommer forventningen om et senere afkast. Altså en værdi afgivelse mod en senere værdi Side 9 af 96

10 forandring. Dermed er det givet at en investering har en begrænset levetid, og skal senere give en ønsket tilkomst af værdi. Byggeri og anlæg: Ved byggeri og anlæg tages der udgangspunkt i den generelle brug af begreberne, der tager udgangspunkt i den offentlige bekendtgørelse om byggeri- og anlægsarbejde. 11 Her beskrives byggeri og anlægs arbejde som opførsel eller ændringer af bygninger og konstruktioner. Herudover tillægges nybyggeri eller ændring af veje, tunneler, broer, havne eller lignende. Hertil skal alt montagearbejde, grave- og jordarbejde, rør- og kabellægning, reparations- og vedligeholdelsesarbejde samt nedbrydning og demontering af det nævnte. Innovation + FoU: Ved innovation forstås en implementering, af et nyt eller væsentligt forbedret produkt eller Service. Gennem rapporten bruges begreberne innovation og FoU (forskning og udvikling) om det samme emne, og tros begrebernes forskellighed ligger begge under den samme type investering. Derfor benyttes begge begreber i løbet af rapporten omhandlende samme type investering. Vindmølleindustrien: Vindmølleindustrien har i denne rapport to betydninger. Vindmølleindustrien (som egenavn, stavet med stort V) er navnet på en brancheorganisation, som naturligvis er den danske vindmølleindustris brancheorganisation. Selve industrien/branchen omtaler vi også som vindmølleindustrien (stavet med lille v. Dog optræder det også som det første ord i nogle sætninger og staves derfor med stort V). Vækst: Ved vækst, menes der en udvikling af økonomiske forhold, over en given tidsperiode. Vækst måles ved hjælp af bruttonationalproduktet (BNP). 11 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=134806, Side 10 af 96

11 1.5 Afgrænsning I dette projekt har vi valgt at foretage visse afgræsninger bl.a. fordi omfanget af projektet ikke må overskide 70 normalsider. Dette sætter naturligvis begrænsninger for hvor mange faktorer, vi har mulighed for at inddrage. Den Politiske beslutningsproces Forud for en offentlig investering ligger der et stort politisk arbejde, hvor det skal besluttes hvordan og hvor de økonomiske midler skal bruges. En stor del af denne beslutningsproces sker ved finanslovsforhandlingerne, men også forud for dette ligger der er også et stort lobby arbejde, for blot at få de forskellige muligheder med ind på beslutningsarenaen. Dette er overvejelser der ligger langt før beslutningen, om igennem hvilke projekter man skal skabe vækst. Det er en analyse der ville være interessant og væsentlig for at forstå hvorfor at byggeri og anlæg spiller en så store rolle i den politiske diskussion om at skabe vækst. Men dette er en diskussion vi har valgt at udlade, da vi mener at dette kan være et projekt i sig selv. Miljø hensyn Vi har valgt udelukkende at se på de økonomiske konsekvenser af disse investeringer, og har ikke taget miljøkonsekvenserne med i vores projekt. Alternativer måder at skabe vækst på. Vi har udelukkende kigget på to måder at skabe vækst i samfundet på, offentlige investeringer i byggeri og anlæg samt innovation. Men der er mange flere parameter som regeringen kan vælge at justere på i forhold til at skabe vækst. Dette kunne f.eks. være ved justeringer i skattepolitikken eller øget tilskud inden for andre sektorer. Men grundet omfanget af projektet, har det desværre ikke været muligt at inddrage flere cases. Fejlslagene konsekvenser af offentlige investeringer grundet valg af case. Grundet valget af cases, har vi også udelukket os fra at se på investeringer der har vist sig at være fiaskoer. Særligt casen om vindmølleindustrien er et eksempel hvor hjælpen fra staten har vist sig at være en rigtigt god beslutning da, Danmark i mange år har været førende inden for denne industri. Med hensyn til Femern forbindelsen, kan man på nuværende tidspunkt ikke drage nogle konklusioner om at det bliver en succes eller fiasko i forhold til de mål der er opstillet. Derfor kan man heller ikke Side 11 af 96

12 antage, at vores to cases er repræsentative for alle offentlige investeringer indenfor byggeri og anlæg, samt innovation. Vindmølleindustrien Vi har valgt kun at fokuserer på vindmølleindustrien indtil fra 1970 erne og frem, da det var i denne tidsperiode der opstod en ny interesse for denne industri i Danmark. Tilsvarende har vi valgt kun at fokusere på branchen som helhed og ikke de enkelte firmaer, da staten har støttet branchen som helhed, hvilket har gjort at branchen netop er stærkest som helhed. Videnskabsteori Vi har valgt at afgrænse vores inddragelse af kritisk realisme, således at vi kun bruger denne videnskabsteori som inspirationskilde. Dvs. at vi ikke har bygget hele projektet op omkring denne videnskabsteori, men kun har brugt den med det formål at fremhæve kausaliteten ved offentlige investeringer. 1.6 Projektdesign For at assisterer og øge læserens forståelse af rapportens helhed, vil dette afsnit søge at fastlægge klare rammer for strukturen af opgaven. Opgaven er sammensat af 3 bestanddele; 1) en baggrundsanalyse. 2) en hovedanalyse 3) og en analysebehandling. Hver bestanddel vil fungere som en komponent af den samlede analyse, der vil belyse et eller flere erkendelsesspørgsmål og dermed besvare en del af den hele problemformulering. Dette vil skabe en naturlig overgang mellem opgavens analysedele, og dermed sikre forståelsen af det endelige svar på problemformuleringen. Til dette formål er følgende model blevet udarbejdet, med formålet om at øge læserens forståelse gennem en visuel præsentation af opgaven, hvilket samtidig vil hjælpe til dannelsen af projektets helhedsforståelse. Modellen viser hvilke dele af analysen der udgør de tre ovennævnte kategorier, hvilke teorier der er blevet taget i brug for at gennemarbejde det gældende afsnit og hvilken slags empiri den er understøttet af. Side 12 af 96

13 Figur 1, Strukturmodel Side 13 af 96

14 Kapitel 2: Metode Side 14 af 96

15 Det følgende afsnit vil diskutere denne rapports teoretiske rammer, med hensyn til brugen af videnskabsteoretiske retninger, samt valg af teori og modeller der er taget i brug gennem opgaven. Ydermere, vil den hertil indsamlede empiri redegøres for, efterfulgt af en begrundelse for rapportens tilgang til de pågældende empiriske undersøgelser. Afsnittet vil ende ud i en kritisk diskussion af opgaven som helhed og hvilke faktorer der har haft negativ indflydelse på rapportens resultater. 2.1 Videnskabsteori Vores videnskabsteoretiske tilgang til projektet, tager udgangspunkt i kritisk realisme Kritisk realisme Vores operationelle tilgang til projektet, foretages med inspiration fra kritisk realisme 12. Ontologisk set påpeger kritisk realisme at virkeligheden består af tre domæner, det empiriske, det faktiske og det dybe domæne. På det sidstnævnte, befinder der sig nogle generative mekanismer, der forsager begivenhederne på det faktiske domæne. Epistemologien anfægter derfor muligheden for at fremstille sand viden, da det ikke er muligt at forudsige disse begivenheder, grundet deres multikausale potentialer. Vi antager at denne problematik også gør sig gældende ved offentlige investeringer. Med dette hentyder vi til at effekterne af investeringer heller ikke kan forudsiges, hvorfor de ikke kan garanterer vækst i samme grad som der ønskes. Det behøver dog nødvendigvis ikke at forstås negativt, eftersom effekterne også kan resulterer i et bedre udfald end forventet. Vores antagelse om at det offentlige investere mere i byggeri og anlæg, end i innovation, kan således forklares herved. Fx står der i en baggrundsrapport med titlen Regeringens videnstrategi viden i vækst, fra det daværende Ministerie for Videnskab, Teknologi og Udvikling: Den målbare effekt af offentlige FoU- investeringer optræder med en vis forsinkelse. Gevinsten kommer først, når forskningen har ført til nye produkter eller 12 Samfundsvidenskabernes videnskabsteori En indføring, Søren Juul og Kirsten Bransholm Pedersen, 2012 Side 15 af 96

16 procesforbedringer. Flere undersøgelser tyder på, at produktivitetseffekten af offentlige investeringer i FoU indtræffer med en forsinkelse på op til 20 år 13 Ergo understreger denne tendens at investeringer i innovation, der i ovenstående rapport har betegnelsen FoU, har et mere langsigtet aspekt. Spørgsmålet er så om dette forbindes med en større risiko og i så fald hvorvidt det i virkeligheden forholder sig sådan? Vi har valgt at basere vores analyse på to casestudier af offentlige investeringer i byggeri og anlæg, og innovation. Mere præcist gælder det, det igangværende projekt vedrørende en sænketunnel mellem Danmark og Femern forbindelsen, som vil skabe en fast forbindelse til Tyskland og som det andet vindmølleindustrien. Derfor vil vi bestræbe os på i vores redegørelse for vores genstandsefelt, samt i analysen, at belyse eksistensen af disse mekanismer på det dybere niveau. I så fald kan vi evt. argumentere for at effekten af offentlige investeringer til dels er uforudsigelige, og de kan dermed betragtes som fejlbarlig viden. 2.2 Metodologisk fremgangsmåde Dette afsnit indeholder generelle overvejelser omkring vores dataindsamling Dataindsamling og empiri I vores projekt har vi gjort brug af både flere kvalitative interviews, og en række kvantitative informationer. Dertil har vi suppleret vores viden med deskresearch, hvor vi har studeret avis artikler og økonomiske rapporter. Vi har også forsøgt at løse vores problemstilling, ved at inddrage allerede produceret information. Vi har også forsøgt at komme så tæt på de folk, som til hverdag har interesse i vores problemfelt. Da vores projekt omhandler et samfundsmæssigt problem stilling har vi været nødt til at gøre brug af en store mængde empiri, da der er rigtigt mange faktorer der påvirker den økonomiske udvikling. Ligeledes er der også forskellige holdninger til hvordan man løser denne konflikt, alt efter ens politiske overbevisning, dertil kommer alle de interesseorganisationer der også påvirker Side 16 af 96

17 beslutningstagerne. Derfor kræver det en bred forståelse af det økonomiske system, for at forstå hvordan de forskellige interessenter, influere hinanden gennem deres retorik og beslutninger. Derfor begyndte vi vores empiriske indsamling ved at læse en masse avis artikler, omkring emnet økonomisk vækst og emner der knytter sig til dette emne. Dog blev mange hurtigt sorteret fra, da de ikke opfyldte følgene krav: - - Relevans i forhold til problemstillingen. Tidssvarende Fordelen ved at vi i starten af vores projekt har valgt, at bruge netop dokumenter som vores primære informationskilde. Fordelen ved dette, er at vi gennem vores projektarbejde har kunne gå tilbage og se på udgangspunktet, og derved hele tiden har kunne sikre os, at vi ikke er kommet ud på et sidespor. Fordi vis det viser sig at vi har mistolket noget information, har vi kunne vende tilbage til kilden og se på den med friske øjne. Casestudier Vi har i vores projekt gjort brug af casestudier, som et redskab til at løse vores problemformulering. Dette gør vi for at have mulighed for at arbejde i dybden med nogle relevante cases, og bruge vores akademiske værktøjer på et mere praktisk niveau. Med vores problemformulering fandt vi det multiple casedesign som det mest relevante, da man her arbejder med to cases, for med den bagrund at kunne drage nogle generelle konklusioner. Hermed finder vi ud af hvordan disse to cases er forskellige for hinanden. Casene har hver især gjort det muligt for os at gå ind og analyserer på konkret data, og gjort det nemmere at lokalisere konsekvenser af de inputs som staten har foretaget sig i forhold til de outcome det har skabt. Vi har valgt at arbejde med to relevante cases, omkring offentlige investeringer. Vi vælger at arbejde med etableringen af en fast forbindelse ved Femern Bælt. Denne holdes op mod offentlige investeringer i innovation, hvor vi har valgt at bruge vindmølleindustrien som case. Side 17 af 96

18 Inden for begge cases arbejder vi ud fra samme overordnede arbejdsspørgsmål. Dette er gjort for at skabe en rød tråd, som giver et fælles sammenligningsgrundlag for de to typer af offentlige investeringer. De empiriske data der er blevet benyttet, til besvarelsen af arbejdsspørgsmålene til de to cases har ikke været identiske. Vi har ikke haft samme professionelle netværk, inden for vindmølleindustrien og som indenfor Femern forbindelsen. Interviews I forbindelse med vores projekt havde vi en unik mulighed, for at komme på et besøg hos Femern Bælt Development. De arbejder med at øge gevinsten, for det danske samfund ved en offentlig investering. Vi havde ved samme lejlighed at mulighed, for at interviewe to repræsentanter fra henholdsvis Lolland og Guldborgsund kommunes erhvervsafdeling, samt en iværksætter fra området som var hotelejer. Foruden for interviewet havde vi en diskussion med vores vejleder, om hvorvidt dette var relevant for vores opgave. Dernæst blev der er taget kontakt til Femern Bælt Development (FBD), som valgte at sammensætte et program for os. FBD havde på forhånd fået en beskrivelse af vores problemstilling tilsendt, så de kendte til formålet med interviewet (Se bilag 2 for beskrivelse af programmet, lydoptagelse og fremgangsmåde) Valg af teori I dette afsnit beskrives hvilke teorier vi har valgt, hvorfor vi har valgt dem og hvordan vi vil anvende dem. For at sammenligne disse to former for investeringer, har vi valgt at tage udgangspunkt i to teoretikere, der hver især fremhæver den ene af de to former. Det drejer sig om John Maynard Keynes og Michael Eugene Porter, vis teoretiske grundlag understøtter henholdsvis offentlige investeringer i byggeri og anlæg, og innovation. Side 18 af 96

19 John Maynard Keynes I bogen The General Theory of Employment, Interest and Money fra 1936, fremsætter John M. Keynes en helt ny måde at betragte økonomien på. Der blev opstillet en samlet model, der beskrev samspillet mellem produktion, beskæftigelse og finansiering på en fundamentalt ny måde heraf bogens titel. (Jespersen, 2009, s. 60) Keynes teorier betragtes, som en stor inspiration til det nyere moderne kapitalistiske samfund. Kernen i hans teori er, at arbejdsløsheden i et land, styres af den såkaldte effektive efterspørgsel, hvilket betyder at et fald i efterspørgslen, afleder et fald i produktiviteten og dermed øges arbejdsløsheden. Endvidere vil faldet i produktiviteten være større end faldet i efterspørgslen, eftersom arbejdsløsheden er medvirkende til at sænke produktiviteten yderligere. Således skabes der altså en selvforstærkende situation. Pointen hertil er, at staten kan regulerer denne situation, ved at stimulere efterspørgslen i form af f.eks. offentlige investeringer. Byggeri- og anlægsprojekter vil nemlig øge produktiviteten, og derigennem have en positiv effekt på arbejdsløsheden og efterspørgslen. I sidste ende er målet en stabil og gerne voksende økonomi, også kaldet vækst. Sigtet med makroøkonomiske analyser, er at fange så mange af de afledede effekter op som muligt. Dette kan illustreres ved multiplikatoreffekt. Multiplikatoreffekten er et mål for størrelsen af effekterne ved et finanspolitisk tiltag. Begrebet multiplikator beskriver effekten af eksempelvis øget beskæftigelse vil påvirke den generelle samfundsmæssige efterspørgsel af vare i den private sektor. Tesen er her, at den øgede beskæftigelse vil have en positiv effekt, på efterspørgsel af private vare og dermed skabe en øget vækst i samfundet. Multiplikatorens størrelse varierer fra indgreb til indgreb, da den er bestemt af en række forhold såsom skattesatser, dagpenge og husholdningernes opsparingstilbøjelighed, samt hvilke(n) samfundsgruppe(r), som har fordel af finanspolitikken. Problemer med multiplikatoreffekten opstår, hvis den offentlige skabte efterspørgsel ikke har en multiplikator på over to 14, og derfor belaster den offentlige saldo, da den skaber et underskud på saldoen. Sker dette, opstår der således en underskudsfinansiering med dertilhørende problemer. 14 Den offentlige sektors økonomi, Jesper Jespersen, 2011, s. 220 Side 19 af 96

20 Vi har valgt at inddrage John M. Keynes teori med det formål at bruge den som udgangspunkt, til vores analyse af casen: Femern Bælt forbindelsen som offentlig investering i byggeri og anlæg. Teorien vil vise, hvilken multiplicerende effekt en offentlig investering har på samfundet. Der vil i kapitel 3 komme et taleksempel, hvor multiplikatorvirkningen af en offentlig investering kan udledes. Resultatet heraf vil være en indikation af fordelene, og ulemperne ved offentlige investeringer i byggeri- og anlægsprojekter. Disse vil vi så inddrage i den efterfølgende diskussion, som ender i en konklusion Michael E. Porter Diamantteori Michael E. Porter er en af de ledende figurer, inden for økonomisk konkurrence og strategi. Han er en af de mest anerkendte tænkere inden for moderne økonomi, og hans teorier omfatter mange emner bl.a. økonomisk udvikling af nationer, stater, regioner samt velfærdssystemer og CSR i virksomheder. Porter er ansat på Harvard Business School, og er tildelt den højeste titel man kan opnå der, og har sit eget institut, Institute for Strategy and Competitiveness, der er dedikeret til at forske videre inden for hans felt. 15 Porter har primært beskæftiget sig med økonomi, strategi og konkurrence på virksomhedsniveau, men har I bogen The Competitive Advantage of Nations lavet en teori omkring hvordan stater og nationer kan optimere deres konkurrenceevne. For at forstå Porters teori skal man anerkende de rammebetingelser han arbejder ud fra. Han mener ikke at nationer konkurrerer på markedet, men at det derimod er nationens virksomheder der konkurrerer. Således mener han at det er vigtigt at forstå sammenhængen i virksomhedernes konkurrence, før man kan forstå hvilken rolle nationen kan spille i den proces. Derfor må vi starte med, at beskrive hvordan han forstår markedet og virksomhedernes konkurrencemæssige og strategiske muligheder i et globalt perspektiv, hvorefter nationer kan ses som konkurrenter. 15 The Competitive Advantage of Nations, Michael E. Porter, 1998, kapitel "About the author" Side 20 af 96

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Tradium handelsgymnasium, Rådmands Boulevard, Randers Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Markedsøkonomi: En økonomi hvor priser og produktion bestemmes af udbud og efterspørgsel på

Læs mere

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 2. kvartal 2015 Introduktion Vores analyse synes at vise, at det omsving der har været længe undervejs, efterhånden er ved at blive stabilt. Om end

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE Indlæg på DA s LBR/RBR-konference tirsdag den 13. marts 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut Københavns Universitet Baggrunden:

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Gallup om vækst og kontanthjælp

Gallup om vækst og kontanthjælp sreformen Feltperiode: Den 26-27. februar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.162 personer Stikprøven

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Sådan består du Prøve i dansk 3

Sådan består du Prøve i dansk 3 Sådan består du Prøve i dansk 3 Denne vejledning skal hjælpe dig med at forberede dig til Prøve i dansk 3. (Danskprøve, højt niveau). Grundlaget for vejledningen er Skapagos erfaringer med elever, der

Læs mere

Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk

Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk Ringsted (Erhvervsforums) CSR Konference hos A/S Bevola, Sleipnersvej 22, Ringsted. 21. november 2012 Introduktion: CSR

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater PROJEKT LYSLYD Spørgeskema Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater Der gennemføres en kortlægning af omfanget af virksomheder, arbejdspladser, omsætning samt forskning

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

DIO (Det internationale område del 2)

DIO (Det internationale område del 2) Bilag til: HH DIO (Det internationale område del 2) Eksamen nr. 2 Se video: Intro Forbered opgaven Se video: Eksamen 2 Diskuter elevens præstation og giv en karakter Se video: Votering Konkluder hvad der

Læs mere

Verden omkring DT Group

Verden omkring DT Group Verden omkring DT Group SILVAN og STARK i en globaliseret verden 2 Finanskrise 3 Tilskud til renovering og nybyggeri 5 Lukkeloven ændres 6 Interviews 8 damkjær & vesterager 1 SILVAN og STARK i en globaliseret

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Danmark som udviklingsland

Danmark som udviklingsland (NB! De talte ord gælder klausuleret til kl. 14.00) Danmark som udviklingsland DI s formand Jesper Møllers tale ved DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010 Velkommen til DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010!

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Side 1 af 7 Stocks are for the long run 22. juni 2012 - Af Jesper Lund, Delfin Invest A/S Jesper Lund beholder sin investeringsgrad på 100 procent - og dét på trods af, at afkastet på Lunds tekniske modelportefølje

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2010 og studieretningen forår 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst?

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Carl-Johan Dalgaard Foreningen af lærere i international økonomi 28.11.13 FIRE SPØRGSMÅL 1. Hvad er kernen i Danmarks produktivitetsproblem? 2. Hvoraf udspringer

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Akademiet for talentfulde unge

Akademiet for talentfulde unge Akademiet for talentfulde unge Cand. Scient. Stud, detrullende UNIVERSITET HVEM ER JEG?, 26 år Startede på Matematik-Økonomi på Aarhus Universitet i 2010 Vil undervise jer i Hvem skal betale for din uddannelse?

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektor befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Udfordringer for dansk økonomi. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare- ressourceøkonomi Københavns Universitet, nik@ifro.ku.

Udfordringer for dansk økonomi. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare- ressourceøkonomi Københavns Universitet, nik@ifro.ku. Udfordringer for dansk økonomi Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare- ressourceøkonomi Københavns Universitet, nik@ifro.ku.dk To slags problemer Kortsigtede konjunkturproblemer Langsigtede

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. ERP Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub.

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Aktstykke nr. 54 Folketinget 2012-13. Afgjort den 13. december 2012. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 7. december 2012.

Aktstykke nr. 54 Folketinget 2012-13. Afgjort den 13. december 2012. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 7. december 2012. Aktstykke nr. 54 Folketinget 2012-13 Afgjort den 13. december 2012 54 Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 7. december 2012. a. Erhvervs- og Vækstministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING?

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? TIRSDAG 17. FEBRUAR 2015 EJVIND JØRGENSEN DIREKTØR FORMAND FOR DANSK IT S UDVALG FOR IT I DEN OFFENTLIGE

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere