Forside til projektrapport 3. semester, BP3:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forside til projektrapport 3. semester, BP3:"

Transkript

1 Forside til projektrapport 3. semester, BP3: År: 2013 Semester: 1 semester merit Hus: P10 Dansk projekttitel: Offentlige investeringer og vækst et casestudie Engelsk projekttitel: Governmental investments and growth - a casestudy Projektvejleder: Flemming Bahner Gruppenr.: 10 Studerende (fulde navn og studienr.): Joachim Børgesen Thomas Kielland Esben Boisen Filip Grenov Joans Andersen Der skal angives, hvor mange anslag, der er i opgaven. Bilag indgår ikke i omfangsbestemmelserne og tæller derfor ikke med i antallet af anslag. Antal anslag: Ved to til tre medlemmer i gruppen er omfangskravet 40 til 60 normalsider, svarende til til anslag. Ved fire til fem medlemmer i gruppen er omfangskravet 50 til 70 normalsider, svarende til til anslag. Ved seks til syv medlemmer i gruppen er omfangskravet 60 til 80 normalsider, svarende til til anslag. Ved otte medlemmer i gruppen er omfangskravet 70 til 90 normalsider, svarende til til anslag. Bilag indgår ikke i side- og anslagsomfanget. Afviger projektrapporten fra overstående side- og anslagsomfang afvises den fra bedømmelsen, hvilket betyder, at de(n) studerende ikke kan deltage i prøven, og at der er anvendt et eksamensforsøg.

2 Offentlige investeringer og vækst - et casestudie Roskilde Universitet Den Samfundsvidenskabelige Bacheloruddannelse (merit) Side 2 af 96

3 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1: INDLEDNING PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING ARBEJDSSPØRGSMÅL BEGREBSAFKLARING AFGRÆNSNING PROJEKTDESIGN KAPITEL 2: METODE VIDENSKABSTEORI Kritisk realisme METODOLOGISK FREMGANGSMÅDE Dataindsamling og empiri Valg af teori Valg af modeller Kritik KAPITEL 3: GENSTANDSFELT VÆKST Hvorfor er økonomisk vækst vigtig? Vækststrategier OFFENTLIGE INVESTERINGER Hvad er en offentlig investering? Hvad er formålet med en offentlig investering? Økonomiske teoriers indflydelse på offentlige investeringer OFFENTLIGE INVESTERINGER I BYGGERI OG ANLÆG Hvor mange ressourcer bruger staten på det? OFFENTLIGE INVESTERINGER I INNOVATION Hvordan påvirker innovation og forskning dansk økonomi? Naturen af Danmarks investeringer i forskning og udvikling Afkast på investeringer i FoU Hvorfor er det vigtigt for Danmark at innovere? DELKONKLUSION KAPITEL 4: CASEANALYSE Side 3 af 96

4 4.1 CASE: FEMERN BÆLT FORBINDELSEN Femern Bælt projektets aktiviteter Hvorfor en forbindelse? Det økonomiske aspekt Sammenkobling fra førnævnt økonomisk teori til Femern Bælt Risikofaktorer Delkonklusion på Femern Bælt Forbindelsen case CASE: VINDMØLLEINDUSTRIEN I DANMARK Vindmølleindustriens historie Vindmølleindustrien i dag Porter og vindmølleindustrien Delkonklusion på cases KAPITEL 5: DISKUSSION PÅVIRKNING AF ØKONOMIEN TIDSFAKTOR UDFORDRINGER KAPITEL 6: KONKLUSION KAPITEL 7: PERSPEKTIVERING PLANEN ØKONOMISKE PROGNOSER KAPITEL 8: BIBLIOGRAFI Side 4 af 96

5 Kapitel 1: Indledning Side 5 af 96

6 1.1Problemfelt Vi er af den overbevisning at vækst danner begrundelsen for mange politiske beslutninger, hertil skal det understreges at der tale om økonomisk vækst. Den 28. februar 2013, fremlagde regeringen en rapport kaldet Vækstplan DK, som et resultat af 2020 planen, den havde undertitlen stærke virksomheder, flere job 1, hvilket er et eksempel på dette. Vækstplanen var startskuddet til en forhandlingsproces, vedrørende Danmarks fremtidige økonomiske vækst. To måneder efter, indgik regeringen nogle enkeltvise aftaler med Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti angående en konkret vækstplan. Herunder ses de overordnede punkter i vækstplanen: 2 Bedre vilkår for danske virksomheder Investeringer i Danmark øgede offentlige investeringer mv. Bedre uddannelse Fortsat udvikling af den offentlige sektor Alle partierne med undtagelse af Enhedslisten, nået altså til enighed om én eller flere aftaler. Vækstplanens offentliggørelse skabte meget debat i medierne blandt økonomiske vismænd, politikere og topfolk fra erhvervslivet 3. En del af debatten går bl.a. på om hvorvidt konjunkturerne i udlandet udvikler sig, da vækstplanens effekts, i fleres øjne, baseres på dette. DR Nyheder, nedsatte et økonomisk ekspertpanel bestående af 29 eksperter, som har analyseret og vurderet vækstplanen 4. Ergo er der meget fokus på vækst, både fra medierne og politikernes side. Ligeledes er det bemærkelsesværdigt at der iblandt eksperterne, kun til dels var enighed om vækstplanens effekter. Vi kan altså antage at viden omkring vækst, afhænger af hvilket perspektiv det ses fra. Se bilag 1. Spørgsmålet er så hvad der skaber vækst? I det første udkast af Vækstplan DK, står der i kapitel 3, vedrørende vækstplanens initiativer på de offentlige investeringer: 1 dk- staerke- virksomheder- flere- job/, om- vaekstplan- dk/~/media/publikationer/imported/2013/aftaler%20v%c3%a6kstplan%20dk/web_aftaler_om_vaekstplan_ DK_pdfa.pdf, dk- staerke- virksomheder- flere- job/, Side 6 af 96

7 Investeringer har en positiv effekt på beskæftigelsen på kort sigt. Investeringer er derfor et centralt redskab til at holde hånden under beskæftigelsen i krisetider. Det er baggrunden for, at regeringen fra første dag har haft fokus på at understøtte vækst og beskæftigelse gennem høje offentlige investeringer og et højt investeringsniveau i både offentligt regulerede selskaber og almene boliger. 5 Denne opskrift udspringer af den stigende arbejdsløshed i Danmark, som bl.a. finanskrisen har medført. Mere præcist, så steg arbejdsløsheden fra december 2008, fra 3 % til 5,8 % i december 2009 og den har siden hen ligget på omkring 6 % 6. Ideen om at staten skal puste liv i økonomien under lavkonjunkturer, via f.eks. offentlige investeringer, kan betragtes som et resultat af den inspiration som den afdøde britiske økonom, John Maynard Keynes, har biddraget med til det kapitalistiske samfund 7. Det er en teori som vi finder relevant, da den er et godt eksempel på hvilke effekter denne fælles forståelsesramme indebærer, som er skabt af vækst. Tilsvarende finder vi det interessant hvilke effekter disse offentlige investeringer medfører, samt forskellen på de enkelte former for investeringer. Yderligere kan man så sætte spørgsmålstegn, ved hvilke investeringer der er mest hensigtsmæssige. Med udgangspunkt i denne undren, vil vi med dette projekt, se nærmere på de offentlige investeringer. Der findes mange forskellige offentlige investeringer. Vi vil fokuserer på dem der omhandler byggeri og anlæg, samt investeringer i innovation. Dette valg kan begrundes med at vi antager, at det er to markante former for investeringer, der muligvis prioriteres på bekostning af hinanden. I vores øjne, er offentlige investeringer i byggeri og anlæg, en af de mest anvendte instrumenter til at skabe vækst. I regeringens finanslovsforslag, der baseres på et løft af de offentlige investeringer fra lidt over 41 mia. kr. i 2013 til 44 mia. kr. i 2014, udgør investeringer i bygge- og anlægsprojekter en væsentlig del 8. I samme forslag forventes statens anlægsudgifter i 2014, således at udgøre 19 mia. kr. 5 dk- staerke- virksomheder- flere job/~/media/publikationer/imported/2013/v%c3%a6kstplan%20dk/v%c3%a6kstplan%20dk_st%c3%a6r ke%20virksomheder%20flere%20job_web.pdf, paa- fire- min/, Side 7 af 96

8 Hvis regeringens udspil gennemføres, så forventes det at øge den private beskæftigelse med jobs og BNP med 0,5 procent 9. I forhold til investeringer i innovation står der i det nuværende regeringsgrundlag: Danmark skal blive bedre til at konkurrere på innovation. Fremtidens arbejdspladser skabes især inden for vækstområder som energi, miljø og velfærd. Det er områder, som OECD har udpeget til globale vækstområder, og hvor vi i dag har et stort erhvervsmæssigt potentiale. I Vækstplan DK, lader det dog tilsyneladende ikke til at der vil blive investeret særlig meget i innovation. Bjarke møller, daværende redaktør for ugebladet Mandag Morgen, pointere også dette i et interview hvor han kritisere vækstplanen på flere punkter 10. Han bemærker bl.a. at lempelserne af energiafgifterne, strider imod hans antagelse om at de mest konkurrencedygtige virksomheder i fremtiden, vil være de mest energieffektive virksomheder. Den skaber for få job, den skader den grønne omstilling, og den er ikke ambitiøs nok i forhold til at styrke Danmarks langsigtede konkurrenceevne. Offentlige investeringer, indebærer således også et tidsmæssigt perspektiv. Vi antager hermed at investeringer i byggeri og anlæg, i højere grad skaber vækst på kort sigt i modsætning til investeringer, med mere innovativ karakter. Vækstplan DK kan også ses som en kortsigtet løsning, eftersom den kun strækker sig til år En mulig begrundelse for statens prioriteringer af investeringer, kan være at de foretrækker de kortsigtede investeringer, med en bagtanke om at det også gavner deres egen politiske karriere mest muligt. Det kan nemlig tænkes at befolkningen har en tendens, til at vurderer politikerne på hvor håndgribelige og målbare deres beslutninger er. Denne fælles forståelsesramme, der er skabt af vækst, har sandsynligvis også en indflydelse herpå. Endvidere kan det heller ikke udelukkes, at investeringer i byggeri og anlæg foretrækkes frem for investeringer i innovation, da de synes mere sikrer. Med dette mener vi at det er en velkendt opskrift, hvorimod investeringer i innovation måske synes mere risikable, da effekterne er sværere at forudse. Spørgsmålet er så om vores antagelse er korrekt og hvad der egentlig er mest hensigtsmæssigt? 9 til- finanslov- danmark- i- vaekst- og- balance/, moller- vaekstplan- dk- skader- den- gronne- konkurrenceevne/, Side 8 af 96

9 Derfor er vi kommet frem til en problemformulering, som lyder følgende: 1.2 Problemformulering Hvorfor prioriteres offentlige investeringer i Danmark, i byggeri og anlæg, højere end i innovation, med henblik på vækst? 1.3 Arbejdsspørgsmål Gennem projektet har vi udarbejdet følgende arbejdsspørgsmål, som understøtter det problem vi ønsker at undersøge: Hvorfor er vækst vigtigt? Hvad er en offentlig investering? Hvordan skaber offentlige investeringer i henholdsvis byggeri og anlæg, samt innovation, vækst? Er det muligt at vurdere hvilke investeringer, som er mest hensigtsmæssig og i så fald hvordan? 1.4 Begrebsafklaring I projektet gøres der brug af nogle begreber, der her kort vil blive redegjort for, da de vil blive anvendt i de efterfølgende kapitler uden videre uddybende beskrivelser planen: En rapport ved navn: Danmark i arbejde Udfordringer for dansk økonomi 2020, som regeringen bestående af Socialdemokratiet (S), Socialistisk Folkeparti (SF) & Radikale Venstre (B) har fremlagt i maj I rapporten er fremlagt en plan for, hvordan Danmark skal imødekomme den stigende internationale konkurrence og samtidig styrke den danske velfærdsstat. Investering: Grundlæggende kan begrebet beskrives ved, en erhvervelse af værdi. I begrebet ligger det, at ved en investering, kommer forventningen om et senere afkast. Altså en værdi afgivelse mod en senere værdi Side 9 af 96

10 forandring. Dermed er det givet at en investering har en begrænset levetid, og skal senere give en ønsket tilkomst af værdi. Byggeri og anlæg: Ved byggeri og anlæg tages der udgangspunkt i den generelle brug af begreberne, der tager udgangspunkt i den offentlige bekendtgørelse om byggeri- og anlægsarbejde. 11 Her beskrives byggeri og anlægs arbejde som opførsel eller ændringer af bygninger og konstruktioner. Herudover tillægges nybyggeri eller ændring af veje, tunneler, broer, havne eller lignende. Hertil skal alt montagearbejde, grave- og jordarbejde, rør- og kabellægning, reparations- og vedligeholdelsesarbejde samt nedbrydning og demontering af det nævnte. Innovation + FoU: Ved innovation forstås en implementering, af et nyt eller væsentligt forbedret produkt eller Service. Gennem rapporten bruges begreberne innovation og FoU (forskning og udvikling) om det samme emne, og tros begrebernes forskellighed ligger begge under den samme type investering. Derfor benyttes begge begreber i løbet af rapporten omhandlende samme type investering. Vindmølleindustrien: Vindmølleindustrien har i denne rapport to betydninger. Vindmølleindustrien (som egenavn, stavet med stort V) er navnet på en brancheorganisation, som naturligvis er den danske vindmølleindustris brancheorganisation. Selve industrien/branchen omtaler vi også som vindmølleindustrien (stavet med lille v. Dog optræder det også som det første ord i nogle sætninger og staves derfor med stort V). Vækst: Ved vækst, menes der en udvikling af økonomiske forhold, over en given tidsperiode. Vækst måles ved hjælp af bruttonationalproduktet (BNP). 11 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=134806, Side 10 af 96

11 1.5 Afgrænsning I dette projekt har vi valgt at foretage visse afgræsninger bl.a. fordi omfanget af projektet ikke må overskide 70 normalsider. Dette sætter naturligvis begrænsninger for hvor mange faktorer, vi har mulighed for at inddrage. Den Politiske beslutningsproces Forud for en offentlig investering ligger der et stort politisk arbejde, hvor det skal besluttes hvordan og hvor de økonomiske midler skal bruges. En stor del af denne beslutningsproces sker ved finanslovsforhandlingerne, men også forud for dette ligger der er også et stort lobby arbejde, for blot at få de forskellige muligheder med ind på beslutningsarenaen. Dette er overvejelser der ligger langt før beslutningen, om igennem hvilke projekter man skal skabe vækst. Det er en analyse der ville være interessant og væsentlig for at forstå hvorfor at byggeri og anlæg spiller en så store rolle i den politiske diskussion om at skabe vækst. Men dette er en diskussion vi har valgt at udlade, da vi mener at dette kan være et projekt i sig selv. Miljø hensyn Vi har valgt udelukkende at se på de økonomiske konsekvenser af disse investeringer, og har ikke taget miljøkonsekvenserne med i vores projekt. Alternativer måder at skabe vækst på. Vi har udelukkende kigget på to måder at skabe vækst i samfundet på, offentlige investeringer i byggeri og anlæg samt innovation. Men der er mange flere parameter som regeringen kan vælge at justere på i forhold til at skabe vækst. Dette kunne f.eks. være ved justeringer i skattepolitikken eller øget tilskud inden for andre sektorer. Men grundet omfanget af projektet, har det desværre ikke været muligt at inddrage flere cases. Fejlslagene konsekvenser af offentlige investeringer grundet valg af case. Grundet valget af cases, har vi også udelukket os fra at se på investeringer der har vist sig at være fiaskoer. Særligt casen om vindmølleindustrien er et eksempel hvor hjælpen fra staten har vist sig at være en rigtigt god beslutning da, Danmark i mange år har været førende inden for denne industri. Med hensyn til Femern forbindelsen, kan man på nuværende tidspunkt ikke drage nogle konklusioner om at det bliver en succes eller fiasko i forhold til de mål der er opstillet. Derfor kan man heller ikke Side 11 af 96

12 antage, at vores to cases er repræsentative for alle offentlige investeringer indenfor byggeri og anlæg, samt innovation. Vindmølleindustrien Vi har valgt kun at fokuserer på vindmølleindustrien indtil fra 1970 erne og frem, da det var i denne tidsperiode der opstod en ny interesse for denne industri i Danmark. Tilsvarende har vi valgt kun at fokusere på branchen som helhed og ikke de enkelte firmaer, da staten har støttet branchen som helhed, hvilket har gjort at branchen netop er stærkest som helhed. Videnskabsteori Vi har valgt at afgrænse vores inddragelse af kritisk realisme, således at vi kun bruger denne videnskabsteori som inspirationskilde. Dvs. at vi ikke har bygget hele projektet op omkring denne videnskabsteori, men kun har brugt den med det formål at fremhæve kausaliteten ved offentlige investeringer. 1.6 Projektdesign For at assisterer og øge læserens forståelse af rapportens helhed, vil dette afsnit søge at fastlægge klare rammer for strukturen af opgaven. Opgaven er sammensat af 3 bestanddele; 1) en baggrundsanalyse. 2) en hovedanalyse 3) og en analysebehandling. Hver bestanddel vil fungere som en komponent af den samlede analyse, der vil belyse et eller flere erkendelsesspørgsmål og dermed besvare en del af den hele problemformulering. Dette vil skabe en naturlig overgang mellem opgavens analysedele, og dermed sikre forståelsen af det endelige svar på problemformuleringen. Til dette formål er følgende model blevet udarbejdet, med formålet om at øge læserens forståelse gennem en visuel præsentation af opgaven, hvilket samtidig vil hjælpe til dannelsen af projektets helhedsforståelse. Modellen viser hvilke dele af analysen der udgør de tre ovennævnte kategorier, hvilke teorier der er blevet taget i brug for at gennemarbejde det gældende afsnit og hvilken slags empiri den er understøttet af. Side 12 af 96

13 Figur 1, Strukturmodel Side 13 af 96

14 Kapitel 2: Metode Side 14 af 96

15 Det følgende afsnit vil diskutere denne rapports teoretiske rammer, med hensyn til brugen af videnskabsteoretiske retninger, samt valg af teori og modeller der er taget i brug gennem opgaven. Ydermere, vil den hertil indsamlede empiri redegøres for, efterfulgt af en begrundelse for rapportens tilgang til de pågældende empiriske undersøgelser. Afsnittet vil ende ud i en kritisk diskussion af opgaven som helhed og hvilke faktorer der har haft negativ indflydelse på rapportens resultater. 2.1 Videnskabsteori Vores videnskabsteoretiske tilgang til projektet, tager udgangspunkt i kritisk realisme Kritisk realisme Vores operationelle tilgang til projektet, foretages med inspiration fra kritisk realisme 12. Ontologisk set påpeger kritisk realisme at virkeligheden består af tre domæner, det empiriske, det faktiske og det dybe domæne. På det sidstnævnte, befinder der sig nogle generative mekanismer, der forsager begivenhederne på det faktiske domæne. Epistemologien anfægter derfor muligheden for at fremstille sand viden, da det ikke er muligt at forudsige disse begivenheder, grundet deres multikausale potentialer. Vi antager at denne problematik også gør sig gældende ved offentlige investeringer. Med dette hentyder vi til at effekterne af investeringer heller ikke kan forudsiges, hvorfor de ikke kan garanterer vækst i samme grad som der ønskes. Det behøver dog nødvendigvis ikke at forstås negativt, eftersom effekterne også kan resulterer i et bedre udfald end forventet. Vores antagelse om at det offentlige investere mere i byggeri og anlæg, end i innovation, kan således forklares herved. Fx står der i en baggrundsrapport med titlen Regeringens videnstrategi viden i vækst, fra det daværende Ministerie for Videnskab, Teknologi og Udvikling: Den målbare effekt af offentlige FoU- investeringer optræder med en vis forsinkelse. Gevinsten kommer først, når forskningen har ført til nye produkter eller 12 Samfundsvidenskabernes videnskabsteori En indføring, Søren Juul og Kirsten Bransholm Pedersen, 2012 Side 15 af 96

16 procesforbedringer. Flere undersøgelser tyder på, at produktivitetseffekten af offentlige investeringer i FoU indtræffer med en forsinkelse på op til 20 år 13 Ergo understreger denne tendens at investeringer i innovation, der i ovenstående rapport har betegnelsen FoU, har et mere langsigtet aspekt. Spørgsmålet er så om dette forbindes med en større risiko og i så fald hvorvidt det i virkeligheden forholder sig sådan? Vi har valgt at basere vores analyse på to casestudier af offentlige investeringer i byggeri og anlæg, og innovation. Mere præcist gælder det, det igangværende projekt vedrørende en sænketunnel mellem Danmark og Femern forbindelsen, som vil skabe en fast forbindelse til Tyskland og som det andet vindmølleindustrien. Derfor vil vi bestræbe os på i vores redegørelse for vores genstandsefelt, samt i analysen, at belyse eksistensen af disse mekanismer på det dybere niveau. I så fald kan vi evt. argumentere for at effekten af offentlige investeringer til dels er uforudsigelige, og de kan dermed betragtes som fejlbarlig viden. 2.2 Metodologisk fremgangsmåde Dette afsnit indeholder generelle overvejelser omkring vores dataindsamling Dataindsamling og empiri I vores projekt har vi gjort brug af både flere kvalitative interviews, og en række kvantitative informationer. Dertil har vi suppleret vores viden med deskresearch, hvor vi har studeret avis artikler og økonomiske rapporter. Vi har også forsøgt at løse vores problemstilling, ved at inddrage allerede produceret information. Vi har også forsøgt at komme så tæt på de folk, som til hverdag har interesse i vores problemfelt. Da vores projekt omhandler et samfundsmæssigt problem stilling har vi været nødt til at gøre brug af en store mængde empiri, da der er rigtigt mange faktorer der påvirker den økonomiske udvikling. Ligeledes er der også forskellige holdninger til hvordan man løser denne konflikt, alt efter ens politiske overbevisning, dertil kommer alle de interesseorganisationer der også påvirker Side 16 af 96

17 beslutningstagerne. Derfor kræver det en bred forståelse af det økonomiske system, for at forstå hvordan de forskellige interessenter, influere hinanden gennem deres retorik og beslutninger. Derfor begyndte vi vores empiriske indsamling ved at læse en masse avis artikler, omkring emnet økonomisk vækst og emner der knytter sig til dette emne. Dog blev mange hurtigt sorteret fra, da de ikke opfyldte følgene krav: - - Relevans i forhold til problemstillingen. Tidssvarende Fordelen ved at vi i starten af vores projekt har valgt, at bruge netop dokumenter som vores primære informationskilde. Fordelen ved dette, er at vi gennem vores projektarbejde har kunne gå tilbage og se på udgangspunktet, og derved hele tiden har kunne sikre os, at vi ikke er kommet ud på et sidespor. Fordi vis det viser sig at vi har mistolket noget information, har vi kunne vende tilbage til kilden og se på den med friske øjne. Casestudier Vi har i vores projekt gjort brug af casestudier, som et redskab til at løse vores problemformulering. Dette gør vi for at have mulighed for at arbejde i dybden med nogle relevante cases, og bruge vores akademiske værktøjer på et mere praktisk niveau. Med vores problemformulering fandt vi det multiple casedesign som det mest relevante, da man her arbejder med to cases, for med den bagrund at kunne drage nogle generelle konklusioner. Hermed finder vi ud af hvordan disse to cases er forskellige for hinanden. Casene har hver især gjort det muligt for os at gå ind og analyserer på konkret data, og gjort det nemmere at lokalisere konsekvenser af de inputs som staten har foretaget sig i forhold til de outcome det har skabt. Vi har valgt at arbejde med to relevante cases, omkring offentlige investeringer. Vi vælger at arbejde med etableringen af en fast forbindelse ved Femern Bælt. Denne holdes op mod offentlige investeringer i innovation, hvor vi har valgt at bruge vindmølleindustrien som case. Side 17 af 96

18 Inden for begge cases arbejder vi ud fra samme overordnede arbejdsspørgsmål. Dette er gjort for at skabe en rød tråd, som giver et fælles sammenligningsgrundlag for de to typer af offentlige investeringer. De empiriske data der er blevet benyttet, til besvarelsen af arbejdsspørgsmålene til de to cases har ikke været identiske. Vi har ikke haft samme professionelle netværk, inden for vindmølleindustrien og som indenfor Femern forbindelsen. Interviews I forbindelse med vores projekt havde vi en unik mulighed, for at komme på et besøg hos Femern Bælt Development. De arbejder med at øge gevinsten, for det danske samfund ved en offentlig investering. Vi havde ved samme lejlighed at mulighed, for at interviewe to repræsentanter fra henholdsvis Lolland og Guldborgsund kommunes erhvervsafdeling, samt en iværksætter fra området som var hotelejer. Foruden for interviewet havde vi en diskussion med vores vejleder, om hvorvidt dette var relevant for vores opgave. Dernæst blev der er taget kontakt til Femern Bælt Development (FBD), som valgte at sammensætte et program for os. FBD havde på forhånd fået en beskrivelse af vores problemstilling tilsendt, så de kendte til formålet med interviewet (Se bilag 2 for beskrivelse af programmet, lydoptagelse og fremgangsmåde) Valg af teori I dette afsnit beskrives hvilke teorier vi har valgt, hvorfor vi har valgt dem og hvordan vi vil anvende dem. For at sammenligne disse to former for investeringer, har vi valgt at tage udgangspunkt i to teoretikere, der hver især fremhæver den ene af de to former. Det drejer sig om John Maynard Keynes og Michael Eugene Porter, vis teoretiske grundlag understøtter henholdsvis offentlige investeringer i byggeri og anlæg, og innovation. Side 18 af 96

19 John Maynard Keynes I bogen The General Theory of Employment, Interest and Money fra 1936, fremsætter John M. Keynes en helt ny måde at betragte økonomien på. Der blev opstillet en samlet model, der beskrev samspillet mellem produktion, beskæftigelse og finansiering på en fundamentalt ny måde heraf bogens titel. (Jespersen, 2009, s. 60) Keynes teorier betragtes, som en stor inspiration til det nyere moderne kapitalistiske samfund. Kernen i hans teori er, at arbejdsløsheden i et land, styres af den såkaldte effektive efterspørgsel, hvilket betyder at et fald i efterspørgslen, afleder et fald i produktiviteten og dermed øges arbejdsløsheden. Endvidere vil faldet i produktiviteten være større end faldet i efterspørgslen, eftersom arbejdsløsheden er medvirkende til at sænke produktiviteten yderligere. Således skabes der altså en selvforstærkende situation. Pointen hertil er, at staten kan regulerer denne situation, ved at stimulere efterspørgslen i form af f.eks. offentlige investeringer. Byggeri- og anlægsprojekter vil nemlig øge produktiviteten, og derigennem have en positiv effekt på arbejdsløsheden og efterspørgslen. I sidste ende er målet en stabil og gerne voksende økonomi, også kaldet vækst. Sigtet med makroøkonomiske analyser, er at fange så mange af de afledede effekter op som muligt. Dette kan illustreres ved multiplikatoreffekt. Multiplikatoreffekten er et mål for størrelsen af effekterne ved et finanspolitisk tiltag. Begrebet multiplikator beskriver effekten af eksempelvis øget beskæftigelse vil påvirke den generelle samfundsmæssige efterspørgsel af vare i den private sektor. Tesen er her, at den øgede beskæftigelse vil have en positiv effekt, på efterspørgsel af private vare og dermed skabe en øget vækst i samfundet. Multiplikatorens størrelse varierer fra indgreb til indgreb, da den er bestemt af en række forhold såsom skattesatser, dagpenge og husholdningernes opsparingstilbøjelighed, samt hvilke(n) samfundsgruppe(r), som har fordel af finanspolitikken. Problemer med multiplikatoreffekten opstår, hvis den offentlige skabte efterspørgsel ikke har en multiplikator på over to 14, og derfor belaster den offentlige saldo, da den skaber et underskud på saldoen. Sker dette, opstår der således en underskudsfinansiering med dertilhørende problemer. 14 Den offentlige sektors økonomi, Jesper Jespersen, 2011, s. 220 Side 19 af 96

20 Vi har valgt at inddrage John M. Keynes teori med det formål at bruge den som udgangspunkt, til vores analyse af casen: Femern Bælt forbindelsen som offentlig investering i byggeri og anlæg. Teorien vil vise, hvilken multiplicerende effekt en offentlig investering har på samfundet. Der vil i kapitel 3 komme et taleksempel, hvor multiplikatorvirkningen af en offentlig investering kan udledes. Resultatet heraf vil være en indikation af fordelene, og ulemperne ved offentlige investeringer i byggeri- og anlægsprojekter. Disse vil vi så inddrage i den efterfølgende diskussion, som ender i en konklusion Michael E. Porter Diamantteori Michael E. Porter er en af de ledende figurer, inden for økonomisk konkurrence og strategi. Han er en af de mest anerkendte tænkere inden for moderne økonomi, og hans teorier omfatter mange emner bl.a. økonomisk udvikling af nationer, stater, regioner samt velfærdssystemer og CSR i virksomheder. Porter er ansat på Harvard Business School, og er tildelt den højeste titel man kan opnå der, og har sit eget institut, Institute for Strategy and Competitiveness, der er dedikeret til at forske videre inden for hans felt. 15 Porter har primært beskæftiget sig med økonomi, strategi og konkurrence på virksomhedsniveau, men har I bogen The Competitive Advantage of Nations lavet en teori omkring hvordan stater og nationer kan optimere deres konkurrenceevne. For at forstå Porters teori skal man anerkende de rammebetingelser han arbejder ud fra. Han mener ikke at nationer konkurrerer på markedet, men at det derimod er nationens virksomheder der konkurrerer. Således mener han at det er vigtigt at forstå sammenhængen i virksomhedernes konkurrence, før man kan forstå hvilken rolle nationen kan spille i den proces. Derfor må vi starte med, at beskrive hvordan han forstår markedet og virksomhedernes konkurrencemæssige og strategiske muligheder i et globalt perspektiv, hvorefter nationer kan ses som konkurrenter. 15 The Competitive Advantage of Nations, Michael E. Porter, 1998, kapitel "About the author" Side 20 af 96

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Danmark rykker en plads tilbage og indtager nu syvendepladsen på IMD s liste

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, mhd@di.dk Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og

Læs mere

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen.

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen. FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium 15. 16. marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen udfoldes? 1 Jan Thykær Baggrund - Jan Thykær Statskundskab AU 1991

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag 13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 12 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 33 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Recap: Økonomien på langt sigt Kapitel 25: Vækst

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013 Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen Kemi & Life Science Generalforsamling Korsør 12. marts 2013 Stilstand fordi vi er ramt af Tillidskrise Finanspolitisk stramning Høje oliepriser Ny regulering

Læs mere

Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede. Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk

Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede. Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk Introduktion til makroøkonomisk uenighed 1. (Makro)økonomi er ikke en eksakt videnskab 2.

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Økonomiske beregninger

Økonomiske beregninger Økonomiske beregninger Betydningen for politiske beslutninger Finanspolitisk netværk den 28. november 2016 Kontorchef Morten Holm De Økonomiske Råds sekretariat Dagsorden 1. Hvorfor regner vi ikke dynamiske

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 2. kvartal 2015 Introduktion Vores analyse synes at vise, at det omsving der har været længe undervejs, efterhånden er ved at blive stabilt. Om end

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2015 Introduktion Generelt må konklusionen være, at det meget omtalte opsving endnu ikke er kommet i gear. Både væksten i BNP, privat-

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Danmark som gigabit-samfund. 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig

Danmark som gigabit-samfund. 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig Danmark som gigabit-samfund 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig Danmark som gigabit-samfund Danmark er én af frontløberne i Europa, når det gælder mobil- og bredbåndsdækning. Over 90 pct. af alle

Læs mere

Det centrale i notatgenren er den faglige begrundelse, dvs. at du skal give et fagligt svar på, hvorfor du anbefaler en bestemt strategi.

Det centrale i notatgenren er den faglige begrundelse, dvs. at du skal give et fagligt svar på, hvorfor du anbefaler en bestemt strategi. Skriv et notat Notatgenren vil du støde på i den skriftlige eksamens 2. del som det sidste af de to spørgsmål i delopgaven. Dermed har du forinden besvaret en undersøgelses- eller sammenligningsopgave

Læs mere

Mastercase 2011. Problemet i dansk turisme. Samfundsudvikling, organisation og økonomi. Kunde: Turismenetværket c/o Københavns Lufthavne

Mastercase 2011. Problemet i dansk turisme. Samfundsudvikling, organisation og økonomi. Kunde: Turismenetværket c/o Københavns Lufthavne Mastercase 2011 Kunde: Turismenetværket c/o Københavns Lufthavne Samarbejdet har fungeret godt. De [Copenhagen Economics] var meget behagelige, meget direkte, og de var også med til at udfordre os. Så

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Udenlandske direkte investeringer i Danmark

Udenlandske direkte investeringer i Danmark Udenlandske direkte investeringer i Danmark Hvad er sammenhængen mellem lokale rammebetingelser og den geografiske placering af udenlandske arbejdssteder? December 2016 Opsummering 1 Opsummering Danmark

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 13 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 34 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Fra kapitel 33 AD-AS-diagrammet AD: Negativ hældning

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Workshop om Studieområde del 1

Workshop om Studieområde del 1 Workshop om Studieområde del 1 SAMFUNDSØKONOMISKE/SAMFUNDSFAGLIGE OMRÅDE 14. OG 15. APRIL SØ/SA en del af studieområdet Studieområdet består af tre dele 7 overordnede mål: anvende teori og metode fra studieområdets

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER 1 FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Højere lønsumsafgift på den finansielle sektor (1,0 mia. kr.). Reform af selskabsskatten (3,2

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Gallup om vækst og kontanthjælp

Gallup om vækst og kontanthjælp sreformen Feltperiode: Den 26-27. februar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.162 personer Stikprøven

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Langsigtede økonomiske planer

Langsigtede økonomiske planer Langsigtede økonomiske planer En undersøgelse af Vækstplan DK Pernille Thor Bastiansen og Daniel Lützen 27-05-2013 Vejleder: Peter Nielsen 1 Indhold Kapitel 1: Indledende afsnit... 1 1.1 Motivation...

Læs mere

LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012

LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012 Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Sagsnr. 10-145 Vores ref. MLK/lph Deres ref. Den 21. marts 2012 LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012 LO har modtaget

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten

Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten Organisation for erhvervslivet 24. februar 2009 Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Hele 730.000 danske job afhænger af vores eksport. Men eksportudsigterne

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 299 6323 JULI 217 Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Der hersker stor usikkerhed om den politiske kurs i USA. Kursen har stor betydning for amerikansk

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Viden viser vej til vækst

Viden viser vej til vækst Djøfs jobpakke Viden viser vej til vækst 26.02.2013 Virksomheder, der investerer i ny viden og ansætter højtuddannede medarbejdere, vokser hurtigere, ansætter derudover flere kortuddannede, ufaglærte og

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Beredskab: VLAK 2025-plan

Beredskab: VLAK 2025-plan 30. maj 2017 Beredskab: VLAK 2025-plan Dette notat opsummerer budskaber i forbindelse med lanceringen af VLAK-regeringens 2025-plan. Bilag 1 er en oversigt over elementerne i VLAK-regeringens 2025-plan.

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Teori og tillid i en krisetid

Teori og tillid i en krisetid Teori og tillid i en krisetid Gruppe&10& Hus&20.2& Vejleder:&Gry&Dam&Schachtschabel& Simon&Hartkopp& Studienr.&51962& Zoey&Holst& & Studienr.&51895& Kathrine&A.&B.&Jensen& Studienr.&51870& Cecilie&E.&L.&Johansen&

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2013, skoleåret 2012-2013. Institution Vejen Handelsskole og Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Formålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen.

Formålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen. Forvaltningsrevision Inden for den offentlige administration i almindelighed og staten i særdeleshed er det et krav, at der som supplement til revisionen af regnskabet, den finansielle revision, foretages

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. oktober 2013 Danmark blandt mest konkurrencestærke

Læs mere

Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet

Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet November 2012 Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Dansk fødevareindustri investerer massivt i udlandet, mens omfanget af investeringer

Læs mere

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte Dec 64 Dec 66 Dec 68 Dec 70 Dec 72 Dec 74 Dec 76 Dec 78 Dec 80 Dec 82 Dec 84 Dec 86 Dec 88 Dec 90 Dec 92 Dec 94 Dec 96 Dec 98 Dec 00 Dec 02 Dec 04 Dec 06 Dec 08 Dec 10 Dec 12 Dec 14 Er obligationer fortsat

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT Englænderne valgte d. 23. juni at stemme sig ud af EU. Udmeldelsen sker ikke med øjeblikkelig virkning,

Læs mere

Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk

Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk Ringsted (Erhvervsforums) CSR Konference hos A/S Bevola, Sleipnersvej 22, Ringsted. 21. november 2012 Introduktion: CSR

Læs mere

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest 23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest En lang række emerging markets-lande har været i finansielt stormvejr de sidste tre måneder.

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger

Læs mere

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng

Læs mere

Mastercase 2011 Samfundsudvikling, økonomi og organisation Problemet i dansk turisme. Mastercase 2011. Samfundsudvikling, økonomi og organisation

Mastercase 2011 Samfundsudvikling, økonomi og organisation Problemet i dansk turisme. Mastercase 2011. Samfundsudvikling, økonomi og organisation Mastercase 2011 Copenhagen Economics Kunde: Turismenetværket c/o Københavns Lufthavne Samarbejdet har fungeret godt. De [Copenhagen Economics] var meget behagelige, meget direkte, og de var også med til

Læs mere

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter August 2012 Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter AF KONSULENT CLAUS AASTRUP SEIDELIN, clas@di.dk Virksomheder, der henter udenlandske eksperter, opnår en årlig produktivitetsgevinst

Læs mere

Export Steps Tyskland. 2. december 2014 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin

Export Steps Tyskland. 2. december 2014 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin Export Steps Tyskland 2. december 2014 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin Forbundsstaten Tyskland 80,5 mio. indbyggere 16 delstater Hovedstad: Berlin Areal: 357.021 km 2 (Danmark 43.094 km 2 ) Regering:

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Overordnede temaer til drøftelse i partnerskabet Nye teknologier og forretningsmodeller Fremtidens kompetencer

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER

STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER Organisation for erhvervslivet Marts 2010 STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER AF KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Salget af sundhedsfremmende fødevarer er stærkt stigende i vores

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Jagten på talent. Hvad gør årets gazeller rigtigt?

Jagten på talent. Hvad gør årets gazeller rigtigt? Jagten på talent Hvad gør årets gazeller rigtigt? Vi fungerer godt i en krisetid, da vi er svaret på krisen Gazelleejer Hvad kan vi lære af årets gazelleundersøgelse? Gazellerne har opskriften på at fordoble

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Tradium handelsgymnasium, Rådmands Boulevard, Randers Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere