Vurder økonomien ved investeringer i energieffektivisering. Værktøjer til økonomisk vurdering og prioritering af energieffektiviseringstiltag
|
|
- Lucas Lorentzen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vurder økonomien ved investeringer i energieffektivisering Værktøjer til økonomisk vurdering og prioritering af energieffektiviseringstiltag
2 Skab bedre beslutningsgrundlag for jeres investeringer i energieffektivisering Energieffektivisering er for alvor kommet på dagsordenen i dansk erhvervsliv. Sund fornuft og ønsker om at bidrage til den grønne omstilling driver udviklingen, som også understøttes af politisk vedtagne energisparemål og incitamentsordninger. Men hvordan vurderes og prioriteres mulighederne for energieffektivisering i en verden, hvor investeringsønskerne ofte er flere og større end budgetterne giver plads til? Vidste du At langt de fleste energispareprojekter alene vurderes på baggrund af investeringens størrelse, den årlige besparelse og den simple tilbagebetalingstid? At investering i energieffektivisering kan sammenlignes med andre former for investeringer, hvor afkastet blot er i form af besparelser frem for indtægter? At den simple tilbagebetalingstid udelukkende giver et billede af, hvor lang tid der går, før cashflowet ved en investering bliver positivt? Dette temahæfte beskriver, hvordan I som virksomhed kan belyse de økonomiske aspekter ved investeringer i energieffektivisering, så I kan træffe beslutning om, hvilke investeringer der giver jer det bedste resultat på den lange bane. Lær begreberne at kende Det kan virke uoverskueligt at dykke ned i begreber og tre-punkts-forkortelser som NPV (Net Present Value), 2 Vurder økonomien ved investeringer i energieffektivisering IRR (Internal Rate of Return), ROI (Return on Investment) og IOP (Index of Profitability. Men det er indsatsen værd at sætte sig lidt ind i begreberne, for de dækker over metoder, som kan hjælpe jer til at skabe et bedre grundlag for at vurdere og prioritere jeres investeringer i energieffektivisering. Fordelen ved at bruge metoderne er også, at de typisk er almindeligt anvendte og kendte i virksomhedens økonomifunktion, og på den måde kan I skabe en større forståelse på tværs af organisationen om værdien af investeringer i energieffektivisering. Træf beslutninger på et oplyst grundlag Det kan være fristende at bruge den simple tilbagebetalingstid som den primære parameter, når investeringer skal sammenlignes. Den simple tilbagebetalingstid er let at beregne, og det er let for alle at gennemskue, hvad tallet fortæller. Den simple tilbagebetalingstid er imidlertid kun et udtryk for, hvor lang tid der går, inden investeringen går i 0 og ikke hvor økonomisk fordelagtig investeringen er på den lange bane. Derfor gennemgår vi i dette temahæfte, hvordan I anvender andre økonomiske nøgletal til at danne beslutningsgrundlag for jeres investeringer. CASE AAK Denmark En investering i intern varmegenvinding hos AAK Denmark havde en tilbagebetalingstid på 3,2 år, og dermed i den øvre ende af det acceptable i mange virksomheder. Det beregnede afkast af investeringen var 29%, hvilket vil blive anset for at være et godt afkast for de fleste virksomheder.
3 Få det hele med i regnestykket der kan være andre faktorer end selve energibesparelsen Nogle gange er det udsigten til en energibesparelse, der driver motivationen for at investere. Andre gange er energibesparelsen blot en af flere gevinster og ofte er energibesparelsen i virkeligheden sekundær. Som energiansvarlig i virksomheden er det naturligt at have fokus på energibesparelsen og den deraf afledte tilbagebetalingstid. Ved at have øje for alle de andre effekter, som en investering i energieffektivisering fører med sig, opnås et bredere billede af investeringens fordele og evt. ulemper, og tilsammen kan det være løftestang for at sætte gang i investeringerne og i sidste ende opnå energieffektivisering. Vidste du At værdien af sidegevinsterne til energispareprojekter ofte er flere gange større end selve energibesparelsen? At du også kan opdage energibesparelser som sidegevinst til en lang række andre optimeringsprojekter? Sæt værdi på sidegevinsterne Eksempler på sidegevinster kan være: Lavere vedligeholdsomkostninger i form af interne arbejdstimer, materielle vedligeholdsomkostninger og eksternt udførte reparationer Større komfort Bedre arbejdsmiljø / sikkerhed Større fleksibilitet i produktionen Mindre materialebehov i produktionen Som ansvarlig for en investeringsansøgning er det vigtigt at være opmærksom på både at værdisætte positive og negative sidegevinster, så vurderingen bliver så objektiv som muligt. Nogle sidegevinster er desuden lettere at værdisætte end andre. Vær også opmærksom på de såkaldte levetidsomkostninger, idet energi-, vedligeholdsog andre omkostninger / besparelser kan ændre sig undervejs i investeringens levetid. Du kan læse mere om metoder til at vurdere værdien af sidegevinsterne til energibesparelser i temahæftet Energibesparelser er mere end energi. Hvilke beregningsmetoder findes der? Metoderne til at give økonomisk overblik over investeringer er mange. Temahæftet her gennemgår nogle af de mest almindeligt anvendte: Simpel tilbagebetalingstid Return on Investment (ROI) Nutidsværdi, Net Present Value (NPV) Internal Rate of Return (IRR) Levetidsomkostninger, Life Cycle Costs Hvad koster kapital i din virksomhed? Når vi anvender mere avancerede metoder end simpel tilbagebetalingstid til beregning af en investerings samlede økonomi, får vi brug for at vide, hvilken intern rente virksomheden anvender. Den interne rente er et udtryk for, hvad det koster at skaffe kapital i din virksomhed. Det kan være i form af lånerente eller interne omkostninger til at generere kapital. Det vil derfor være forskelligt fra virksomhed til virksomhed, hvilken intern rente, der er den rigtige. Du finder typisk svaret i økonomifunktionen, som ved hvilken intern rente, I regner med hos jer. Vurder økonomien ved investeringer i energieffektivisering 3
4 CASE Eurofins Miljø Luft A/S havde flere projekter at vælge imellem Eurofins Miljø Luft A/S i Galten udfører emissionsmålinger på luft. I forbindelse med en planlagt ombygning og renovering besluttede virksomheden at få kortlagt mulighederne for at spare energi til opvarmning af bygningen og til drift af udstyr. Der blev fundet flere muligheder, som vist i skemaet nederst på siden. Virksomheden skulle nu beslutte, hvilke forslag de ville gennemføre. To af tiltagene har omtrent samme tilbagebetalingstid. Det er: 2. Opvarmning af værksted og kontor med varmepumpe 4. Automatisk dørlukning Hvilken af de to investeringer er bedst set ud fra et økonomisk synspunkt? Den forventede levetid på tiltagene antages at være hhv. 15 år på begge tiltag. I denne sammenhæng er den forventede levetid et udtryk for, hvor lang tid der forventes at gå, inden der kommer større udgifter til udskiftning af komponenter eller tilsvarende. Der regnes med en intern rente på 8% i eksemplet. I stedet for at sammenligne tiltagene på baggrund af tilbagebetalingstid, sammenlignes nutidsværdien (NPV) af investeringerne. Du kan se mere om metoden til beregning af NPV på side 6. Ud fra en sammenligning af NPV er tiltag 2 således en bedre investering end tiltag 4, fordi NPV er højere. Tiltag Årlig besparelse, kr. Investering, kr. 1. Opvarmning af værksted og kontor med kondenserende naturgaskedel Simpel tilbagebetalingstid *, år NPV, kr. ** 2 Opvarmning af værksted og kontor med varmepumpe LED lys på værkstedet Automatisk dørlukning Efterisolering / sænkning af loft > Frekvensreguleret trykluftkompressor > Sløjfning af port > Efterisolering af ydervægge > * I den simple tilbagebetalingstid er der taget højde for eventuelt energisparetilskud. I investeringsoverslag 5 er der ikke medregnet udgifter til arbejdstimer, idet den indledende beregning ikke gav anledning til at indhente tilbud. ** Se metode på side 6 4 Vurder økonomien ved investeringer i energieffektivisering
5 CASE RPC Superfos optimerede på vakuumløftere RPC Superfos i Randers producerer en lang række emballageløsninger primært til industrien. Som et led i produktionen er der installeret 22 vakuumløfteanlæg, der flytter færdigvarer i kasser fra produktionslinjen til paller, så de kan sendes videre til kunden eller lageret. Virksomheden blev opmærksom på, at anlægget var tændt døgnet rundt i 365 dage om året. Derfor besluttede de at analysere mulighederne for at optimere driften. RPC Superfos valgte en løsning, som omfattede installation af frekvensomformere på elmotorerne samt en ophængningskrog og en trykknap for medarbejderne. Projektet har omfattet træning af 110 operatører, som hver har modtaget 1 times instruktion. Forskellige nøgletal til belysning af investeringen (se mere på side 6-7) ser da således ud: Simpel tilbagebetalingstid = 1,4 år Nutidsværdi, NPV = kr. ROI = 72 % Afkast, IRR = 64 % Der er forskellige udgifter i tiltagets levetid, og det bliver der taget højde for ved beregning af nutidsværdien NPV og afkastet IRR. Derfor er NPV og IRR særligt egnede til at belyse rentabiliteten i dette eksempel. Den simple tilbagebetalingstid og ROI tager ikke højde for de varierende udgifter i tiltagets levetid og tager heller ikke højde for pengenes ændrede værdi over tid. Ændringerne på anlægget har medført udfordringer ift. APV og ergonomi. Dermed forventes omkostninger til at udbedre dette. Der opnås en årlig økonomisk besparelse på grund af lavere energiforbrug på kr. Der er investeret kr. Der antages en levetid på tiltaget på 5 år, inden der kommer større udgifter til udskiftning af komponenter eller lignende. Der regnes med en intern rente på 8%. Derudover antages udgifter efter 2 år til justering ift. ergonomi på kr. samt udgifter til oplæring af nye operatører på kr. årligt efter de første 3 år. Vurder økonomien ved investeringer i energieffektivisering 5
6 Sådan anvender du metoderne og bliver klogere på fordele og ulemper Her kan du læse, hvordan du i praksis anvender metoderne til at skabe overblik over økonomien i jeres investeringer både dem der handler om energieffektivisering og generelt. Se også fordele og ulemper ved hver metode og hvordan de kan bidrage til dit overblik. Simpel tilbagebetalingstid (TBT) Simpel tilbagebetalingstid er den mest simple og hyppigst anvendte metode til at evaluere, om en investering er værd at gennemføre eller ikke. Mange virksomheder stiller krav om en maksimal tilbagebetalingstid på blot 1, 2 eller 3 år. Hvis et projekt kræver en investering på kr. i dag (år 0) og leverer besparelser på kr. årligt i løbet af en levetid på 3 år, så er tilbagebetalingstiden: Investering TBT = = = Årlig besparelse ,5 år Fordele: Simpel at udregne. Giver et resultat der nemt kan tages stilling til. Ulemper: Fortæller kun noget om, hvor lang tid der går inden investeringens cashflow er positiv. Giver ingen information om, hvad du kan forvente at tjene eller miste på investeringen efter den er gået i nul. Medregner ikke pengenes ændrede værdi over tid. Investeringens afkast (ROI) ROI udtrykker det årlige afkast som procent af selve investeringen: Årligt afkast ROI = = 100 = 40 % Investering Fordele: Kan sammenlignes med virksomhedens interne rente for at give et hurtigt bud på, om investeringen er attraktiv. 6 Vurder økonomien ved investeringer i energieffektivisering Ulemper: Tager ikke højde for eventuelle variationer i afkast i projektets levetid. Medregner ikke pengenes ændrede værdi over tid. Nutidsværdi (NPV) Forkortelsen NPV står for Net Present Value. Metoden anvendes til at belyse nutidsværdien af en investering i år 0 med alle de fremtidige besparelser på energi, drift, vedligehold mm. taget i betragtning. Med denne metode kommer den interne rente ind i billedet (se s. 3). Jo højere NPV, des bedre er investeringen, idet NPV er et udtryk for det rene overskud af investeringen, når alle udgifter er betalt. Med samme eksempel som før og en intern rente på eksempelvis 5%, ser regnestykket således ud: NVP = = (1,05) 0 (1,05) 1 (1,05) 2 (1,05) 3 Fordele: Metoden kan anvendes til at sammenligne udbyttet af to eller flere projekter, som kaster forskellige besparelser af sig over tid også ved forskellig levetid af projekterne. Medregner pengenes ændrede værdi over tid. Ulemper: Metoden har en kompleks formel, hvilket dog let kan håndteres i eksempelvis Excel. Internal rate of return (IRR) Denne metode giver jer oplysninger om, hvad det årlige afkast vil være for investeringen uanset hvor langt ud i fremtiden investeringen går. Resultatet kan sammenlignes med virksomhedens afkastkrav, som signalerer det mindst acceptable afkast for investeringer.
7 En praktisk guide til at komme godt i gang og få resten af organisationen med IRR beregnes ud fra denne formel, hvis vi igen tager eksemplet med en investering på kr. og årlige besparelser på kr. i en levetid på 3 år: = (1+ r) 0 (1+ r) 1 (1+ r) 2 (1+ r) 3 Udregningen svarer til, som det ses af formlen, at nutidsværdien af investeringen sættes til 0 kr. Formlen løses for den ubekendte rente, r. Der findes excel-løsninger, som gør regnestykket lettere. Start med at gætte på en værdi af r, regne igennem og efterfølgende justeres gættet, indtil nutidsværdien rammer så tæt på 0 som muligt. I eksemplet ovenfor kunne et startgæt være r = 0,05 svarende til 5 % rente. Det giver en nutidsværdi på kr. dvs. større end 0. Derfor justeres r op. Resultatet bliver r = 9,7 %, som skal sammenlignes med den interne rente i virksomheden. Hvis der normalt regnes med 5 % giver denne investering et øget afkast på 4,7 % af de kr. som virksomheden har lånt ud til investeringen. Fordele: Er nem at præsentere for ledelsen og begrebet er let at forholde sig til i økonomifunktionen. Giver overblik over, om investeringen når over det mindst acceptable afkast fastlagt af virksomheden. Medregner pengenes ændrede værdi over tid. Ulemper: Metoden har en kompleks formel. NPV-metoden kan give et bedre indblik i hvilke projekter, der samlet set giver det bedste resultat, når projekter med forskellig levetid og varierende afkast i levetiden skal sammenlignes. Sådan kommer du i gang Brug denne fremgangsmåde, når du vil skabe økonomisk overblik over en potentiel investering: 1. Opstil en kravspecifikation, som du kan bruge til at indhente tilbud fra leverandører. Kravspecifikationen er med til at skabe ensartethed, så du kan sammenligne tilbuddene. Sørg for at få oplyst forventet levetid, vedligeholdsomkostninger og lignende. 2. Få tilbud hjem fra 1 eller helst flere leverandører. 3. Beregn eller få hjælp til at beregne de forventede energibesparelser. Vær opmærksom på også at få oplyst forventet levetid hos leverandørerne. 4. Undersøg hvilke forventede sidegevinster der kan være ved investeringen, positive såvel som negative, og forsøg at sætte tal på disse i det omfang det er muligt. 5. Vær opmærksom på, om besparelser og omkostninger ved investeringen fordeler sig jævnt over levetiden eller om der skal lægges variationer ind i beregningen af de økonomiske nøgletal. 6. Undersøg internt i virksomheden, hvad den interne rente er. 7. Undersøg internt i virksomheden, hvilke økonomiske nøgletal (jf. metoder gennemgået i dette temahæfte), som vinder størst genklang i organisationen. Ved at vise de tal, som bliver efterspurgt, har du størst chance for, at beslutningstagerne i din organisation vil tage stilling til dit investeringsforslag. Vurder økonomien ved investeringer i energieffektivisering 7
8 Kølegraddage Indstemplede arbejdstimer Faktisk målt forbrug Specifikt energiforbrug Normaliserede energinøgletal Det faktisk målte forbrug, som det kan aflæses på måleren, og hvor der ikke korrigeres for noget Energiforbruget sættes i forhold til fx produktionsaktiviteten i form af et nøgletal for kwh pr. ton, m3, stk. eller tilsvarende Energiforbruget korrigeres for faktorer, som har vist sig at have indflydelse på energiforbruget. Typisk ved brug af regressionsteknik Der bliver holdt øje med data, som svarer til det der bliver betalt for Lille datamængde Letforståelig, og umiddelbart logisk, måde at korrigere energiforbruget på Læner sig ofte opad nøgletal som anvendes i økonomifunktionen eller virksomhedens øvrige KPI er Giver reel info om energieffektiviteten Rummer forklaringer på hvorfor energiforbruget udvikler sig som det gør Siger ikke noget om energieffektiviteten Rummer ikke forklaringer på hvorfor energiforbruget udvikler sig som det gør Kan give vildledende info om energieffektiviteten, fordi der ikke tages højde for faktorer, som reelt påvirker energiforbruget Rummer ikke forklaringer på hvorfor energiforbruget udvikler sig som det gør Kan virke kompleks, og er ikke så let at formidle som de velkendte specifikke nøgletal Kræver at der er data til rådighed for faktorer, som energiforbruget skal korrigeres for Få mere at vide på SparEnergi.dk/erhverv På SparEnergi.dk/erhverv finder I bl.a.: Tjeklister til energieffektivisering Kravspecifikationer til udstyr Analyser af potentialet for effektivisering af dansk erhvervsliv Øvrige temahæfter i denne serie Sæt tal på energipræstationen med retvisende nøgletal Værktøjer til udvikling af retvisende energiindikatorer FÅ SVAR PÅ hvordan du udarbejder retvisende nøgletal og anvender dem bedre Elforbrug i kwh CASE Fødevarevirksomhed satte fokus på energirigtig adfærd En stor del af energiforbruget i virksomheder kan spares ved at ændre på adfærd. Det erfarede en dansk fødevarevirksomhed, som i et år satte ekstra fokus på energirigtig adfærd for at spare på både el, varme og vand. Adfærdskampagnen omfattede blandt andet en systematisk tilgang til at samle op på forslag fra medarbejderne. Det blev prioriteret højt, at der faktisk blev gjort noget ved de ideer, som medarbejderne kom med, og gode forslag blev belønnet med præmier. Kampagnen samt implementering af nogle større tekniske tiltag førte til, at virksomheden opnåede et resultat på over kr. om året på bundlinjen. Opgørelse af mange små tiltag, som der ofte er tale om i forbindelse med adfærdskampagner, stiller krav til valide energinøgletal, så der kan være troværdighed omkring resultaterne. Derfor havde virksomheden forud for kampagnen undersøgt, hvilke faktorer, der påvirkede deres el-, varme- og vandforbrug. Indtil da havde virksomheden blot målt på forbruget pr. produceret ton. El, varme og vand blev analyseret hver for sig ved hjælp af regressionsanalyse. Det viste sig faktisk, at de producerede kg slet ikke skulle tages med i fx el-nøgletallet. I stedet var det de indstemplede arbejdstimer og antallet af kølegraddage, som havde størst indflydelse på elforbruget, Elforbrug vs. kølegraddage og som derfor endte med at indgå i nøgletal og baselineberegning for el. I graferne nederst på siden ses det også visuelt, at især kølegraddage har stor indflydelse på elforbruget. Det hænger sammen med, at en stor del af elforbruget går til drift af køleanlæg, hvor udetemperaturen betyder noget for kondensatorens afgivelse af varme til omgivelserne. I kampagneperioden var der en periode med faldende produktionsaktivitet i et fabriksområde. Hvis virksomheden havde anvendt nøgletal målt i kwh pr. ton til opgørelse af kampagnens resultat for dette fabriksområde, ville resultatet have set således ud: Nøgletal i baselineperiode: 0,213 kwh/kg Nøgletal i opgørelsesperiode: 0,211 kwh/kg Det vil sige et stort set uændret nøgletal til trods for de gennemførte tiltag. Problemet er, at det fastholdte nøgletal blot skyldes den lavere produktionsaktivitet, idet grundlastforbruget er fordelt på færre kg. Ved at anvende nøgletal baseret på regression, som vist på side 6, kunne resultatet i stedet opgøres til en elbesparelse på 3,6%. Elforbrug i kwh Elforbrug vs. indstemplede timer Skab bedre energinøgletal og dermed bedre beslutningsgrundlag for jeres energieffektiviseringsarbejde Måske kender I udtrykket You cannot manage what you cannot measure eller If you can measure it, you can improve it. Det er en af Peter Druckers læresætninger indenfor moderne ledelsesfilosofi, og sætningen er også relevant, når det kommer til arbejde med energieffektivisering og energinøgletal. Ikke desto mindre er der en tendens til, at simple nøgletal udtrykt ved energiforbrug pr. produceret ton, m 3 eller stk. også kaldet specifikke nøgletal er den mest fremherskende metode til at monitorere virksomheders energipræstation. Ofte anvendes de specifikke nøgletal også til at opgøre om energisparetiltag giver de ønskede resultater. De fleste virksomheder vil imidlertid opnå et langt mere retvisende billede af deres energipræstation ved at anvende metoder, som baserer sig på, hvad der reelt påvirker virksomhedens energiforbrug. Samme metode kan anvendes til at opgøre resultater af energisparetiltag og meget andet. CASE Idé-Pro Temahæftet omhandler knækkede metoder til at etablere koden retvisende nøgletal, på engelsk kaldet Energy Performance til optimering Indicators af gasforbruget eller blot EnPI. og opnåede adfærd et operationelt værktøj til driftsstyring Give mulighed for objektiv feedback/information til operatører, afdelingsledere og ledelse vedrørende Vidste du energieffektiviteten Idé-Pro er en af Europas førende At når producenter I anvender af specifikke prototyper og mindre serier i plast, antager letmetal I indirekte, og i de opskum- at tomgangsforbruget vurderet i ud fra følgende: nøgletal, Modellens så egnethed blev mede materialer EPS (Expanded virksomheden polystyrene) er og lig 0? EPP (Expanded polypropylen). Og det er sjældent tilfældet. 1. Validitetsovervejelser i form af tal for At det ofte slet ikke er det producerede R2 og p-værdier, som fortæller noget om, Idé-Pro arbejder målrettet og antal systematisk eller -mængde, med energioptimering og har nedsat et energiteam, af energiforbruget som evaluerer i virksomheden? som modellen kan forklare samt hvor signifikante som er primær hvor driver stor en del af variationerne i gasforbruget, energinøgletal månedligt. modellens variable er. I produktionen anvendes gas til at fremstille procesdamp, som bruges til produktion af opskummede vurdere fortegn for koefficienter og deres størrelse 2. Troværdighed af de forklarende faktorer fx ved at 2 Sæt tal på energipræstationen med retvisende nøgletal materialer. ud fra kendskabet til produktionsprocessen. Idé-Pro startede med et nøgletal for gas, som var baseret på den samlede produktionsmængde af opskummede materialer. Her var der store, uforklarlige udsving i energipræstationen måned for måned, som gjorde nøgletallet uanvendeligt. Mistanken blev rettet mod de to hovedtyper EPS og EPP, og gættet var at EPP krævede dobbelt så meget gas pr. kg i forhold til EPS. Dermed ville fordelingen mellem de to typer have stor betydning for gasforbruget. Ved at gennemføre multibel regressionsanalyse for gasforbrugets variation som følge af de producerede mængder af EPP og EPS viste det sig, at gasforbruget for EPP var hele 14 gange større end for EPS. Den eksisterende model med samlet produktionsmængde havde således ikke den fornødne kompleksitet. Den model, som viste sig at være bedst var: Gasforbrug=0,46 EPP[liter]+0,03 EPS[liter] Modellen repræsenterer en periode efter at der er sket optimeringer, hvilket kommer til udtryk ved, at grundlastforbruget er stort set lig 0. Hvad kan I opnå ved at anvende retvisende nøgletal? Retvisende nøgletal, EnPI, giver virksomheden mulighed for at: Vurdere om virksomheden er blevet mere energieffektiv sammenlignet med referenceåret Udvikle trends for energiforbruget der afspejler sæsonudsving eller ændringer i driftsparametre. Allokere energiomkostningerne til afdelinger/ processer og produkter Identificere energispild Hvordan udviklingen i det fremtidige energiforbrug vil være, hvis der ændres i produktionen eller gennemføres energisparetiltag Budgettere mere realistisk Understøtte arbejdet med systematisk vedligeholdelse Understøtte kvalitetssystemer ved at øge kvaliteten af data til processtyring Gennemføre benchmarking med lignende produktionssteder Opsætte mål for energieffektiviteten Måle effektiviteten af projekter for energirigtig 3. Troværdighed i forhold til virksomhedens udvikling af teknik og ændringer i produktionsprocessen. Konklusionen hos Idé-Pro er klar: Hvis du skal arbejde med energinøgletal, så gør det ordentligt! Når modellen afspejler kompleksiteten af produktionen tilstrækkeligt, er energinøgletal et værdifuldt styringsværktøj. Faktisk kan modellen for gasforbruget bruges til andet end at optimere energiforbruget. Der er af og til problemer med at holde damptrykket i produktionen, når alle maskiner til opskummede materialer er i drift. Den nye model for gasforbruget viser sig at være velegnet til at belyse, om årsagen til lavt damptryk ligger i kapacitetsbegrænsninger. Sæt tal på energipræstationen med retvisende nøgletal 5 Find ud af hvad der påvirker energiforbruget det er indgangsvinklen til gode energinøgletal Fundamentet i at udvikle et godt og retvisende energinøgletal, EnPI, er at finde ud af, hvad der påvirker energiforbruget i virksomheden. Vi kender det fra bygningers energiforbrug: Her ved vi, at vejret har betydning for, hvor meget energi der skal bruges for at opvarme eller afkøle bygningen. Derfor indgår graddage i EnPI for bygningers varmeforbrug. Graddage-korrektion gør det muligt at sammenligne varmeforbruget år for år, selvom vejret varierer, og graddage-korrektionen gør, at vi ikke behøver at bruge vejret som undskyldning, når vi skal forklare udviklingen i varmenøgletallet for bygningen. Graddage-korrektion er et eksempel på en simpel form for EnPI. Vidste du At der er mange typer af energiforbrug, som påvirkes af vejret? Fx energi til tørreprocesser eller til drift af køleanlæg. At I sagtens kan udvikle EnPI, som tager højde for flere faktorer på én gang? Graddage og vejrlig er blot eksempler på forhold, som kan have indflydelse på energiforbruget. Andre eksempler er: Produktionsmix og mængder af de enkelte produkttyper Driftstimer på nøgleudstyr Fugtighed i råmateriale Mængde af bestemte typer af råmateriale Og meget andet Metoder til udvikling af nøgletal I skemaet nederst på siden er vist de mest almindelige måder at lave energinøgletal. På side 6 og 7 ser du, hvordan du udvikler normaliserede EnPI, som typisk er den metode, der giver de mest retvisende EnPI. Metode Kendetegn ved Metoden Fordele Ulemper Serien af temahæfter omfatter bl.a.: Energieffektivisering af inddampnings-, tørrings- og destillationsanlæg Energieffektivisering af ventilations- og udsugningsanlæg Energieffektivisering af køle-, trykluft- og vakuumanlæg Sæt tal på energipræstationen med retvisende nøgletal Energieffektivisering af ovne og smelteprocesser Energiledelse og medarbejderinddragelse Energibesparelser er mere end energi LEAN og produktivitet Fotos: Energistyrelsen og Colourbox
Energieffektivisering af ventilations- og udsugningsanlæg. Erfaringer og best practices fra dansk erhvervsliv
Energieffektivisering af ventilations- og udsugningsanlæg Ventilation bruger meget energi og er vidt udbredt i dansk erhvervsliv Ventilations- og udsugningsanlæg udfører mange forskellige funktioner. De
Læs mereEnergieffektivisering af Køle-, trykluft- og vakuumanlæg. Erfaringer og best practices fra dansk erhvervsliv
Energieffektivisering af Køle-, trykluft- og vakuumanlæg Køling, trykluft og vakuum bruger meget energi og er vidt udbredt i dansk erhvervsliv Køle-, trykluft- og vakuumanlæg er centrale forsyningsanlæg
Læs mereVarmegenvinding og udnyttelse af overskudsvarme. Erfaringer og best practices fra dansk erhvervsliv
Varmegenvinding og udnyttelse af overskudsvarme Varmegenvinding rummer store potentialer både til intern udnyttelse og som fjernvarme De fleste danske virksomheder har et stort potentiale for at spare
Læs mereCO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift
CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.
Læs mereByggeøkonomuddannelsen Afrunding successiv kalkulation og Værktøjer til Totaløkonomi
Byggeøkonomuddannelsen Afrunding successiv kalkulation og Værktøjer til Totaløkonomi Ken L. Bechmann 25. november 2013 1 Totaløkonomi hvorfor: Analysere hvad der samlet bedst betaler sig Foretage økonomiske
Læs mereEnergieffektivisering af inddampnings-, tørrings- og destillationsanlæg. Erfaringer og best practices fra dansk erhvervsliv
Energieffektivisering af inddampnings-, tørrings- og destillationsanlæg Inddampning, tørring og destillation bruger meget energi og er vidt udbredt i dansk erhvervsliv Inddampnings-, tørrings- og destillationsanlæg
Læs mereCO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift
CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening
Læs merepowerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne
powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private
Læs mereEnergibesparelser i private virksomheder
Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen
Læs mereET MINI-KRAFTVARMEANLÆG
SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.
Læs mereEnergihandlingsplan for Lægemiddelstyrelsen
for Lægemiddelstyrelsen 2009 Grundlag for handlingsplanen Udsnit af cirkulærets tekst Denne handlingsplan er baseret på Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner. Den nedenstående tekst
Læs mereEnergieffektivisering af ovne og smelteprocesser. Erfaringer og best practices fra dansk erhvervsliv
Energieffektivisering af ovne og smelteprocesser Ovne og smelteprocesser en energitung del af dansk erhvervsliv Hvert år bruger erhvervslivet store mængder energi til ovne og smelteprocesser, og sektorens
Læs mereENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne
ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus på at reducere energiforbruget.
Læs mereELFORSK projekt 344-012. Energibesparelse er mere end energi - Non Energy Benefits, NEB. Case: Saint Gobain Weber A/S Ændringer af ovnindbygninger
ELFORSK projekt 344-012 Energibesparelse er mere end energi - Non Energy Benefits, NEB Case: Saint Gobain Weber A/S Ændringer af ovnindbygninger Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1 Sammenfatning...
Læs mereEnergihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade
Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1
Læs mereDel 1: Metoder til fastsættelse af dagens standard
Kontor/afdeling Center for Systemanalyse, Energieffektivitet og Global Rådgivning I medfør af energispareaftalen af 16. december 2016 kan der indberettes energibesparelser fra øget produktionsvolumen for
Læs mereENERGIHANDLEPLAN. EJENDOMSCENTER vordingborg.dk
2017-2020 ENERGIHANDLEPLAN EJENDOMSCENTER vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østergårdstræde 1A 4772 Langebæk Energihandleplan Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Kirsten Marie Pedersen INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereRegneark: Energieffektivisering er bedre end penge i banken
Vejledning Regneark: Energieffektivisering er bedre end penge i banken Side 1/6 TEKNIQ og VELTEK har i samarbejde med Kuben Management udarbejdet et regneark for energieffektivisering. Det kan benyttes
Læs mereCO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.
-opgørelse for 2009-2010 for Morsø Kommune som virksomhed. Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Formålet med Klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening er at sætte et
Læs mereKommunens grønne regnskab 2011
Kommunens grønne regnskab 211 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 211 Frederiksberg Kommune har den 1. december 28 indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalens mål er
Læs mereET PARADIGMESKIFT I ENERGIRENOVERINGER. Temamøde, Hobro, 5. maj 2015 Jan Damkjær
ET PARADIGMESKIFT I ENERGIRENOVERINGER Temamøde, Hobro, 5. maj 2015 Jan Damkjær Kan man se på et energispareprojekt som en investering med et afkast?... i stedet for simpel tilbagebetalingstid på en omkostning
Læs mereROI: Return on Investment
ROI: Return on Investment En udførlig guide til brug og udregning af ROI Side 1 De fire skridt i en ROI-analyse 1) Udregn investeringens samlede købspris I denne første fase skal alle udgifterne for investeringen
Læs mereTilskud til energibesparelser
Nyt om Tilskud til energibesparelser Indlæg d. 2/3 2017, for SAGRO s svinegruppe Gunnar Schmidt Energi- & teknikrådgiver +45 20 89 78 00, gus@byggeri-teknik.dk www.byggeri-teknik.dk Tilskud til energibesparelser
Læs mereBilag i energihandlingsplan for Arbejdsskadestyrelsen
Bilag i energihandlingsplan for Arbejdsskadestyrelsen 2007 Bilagsoversigt: BILAG 1. Grundlag for handlingsplanen side 3 BILAG 2. Arbejdsskadestyrelsens forbrug side 5 BILAG 3. Tekniske besparelsestiltag
Læs mereScreening af energiforbruget
Screening af energiforbruget Screening af energiforbruget Hvad er forskellen på kortlægning og screening? Kortlægningen giver overblik over - Hvor energien bruges - Hvor meget der bruges Screeningen giver
Læs mereINDKØB AF MEDICOTEKNISK UDSTYR. Køb energieffektivt med fokus på økonomi
INDKØB AF MEDICOTEKNISK UDSTYR Køb energieffektivt med fokus på økonomi 1 Indledning Denne vejledning er primært henvendt til regionernes indkøbere af medicoteknisk udstyr. Den fokuserer på de økonomiske
Læs mereKMD EnergyKey. Nøglen til god energiøkonomi og glade brugere
Nøglen til god energiøkonomi og glade brugere Hold hus med energien fra produktion til forbruger Energisektoren er underlagt hyppigt ændrede love, regler og rammebetingelser, og de berører alle. Alle skal
Læs mereAfgifter bremser genbrug af energi
Organisation for erhvervslivet 9. februar 2009 Afgifter bremser genbrug af energi AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK Danmark går glip af varmegenanvendelse for mindst 1,2 mia. kroner om året. Det
Læs mereUdbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.
NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.
Læs mereELFORSK projekt Energibesparelse er mere end energi - Non Energy Benefits, NEB. Case: Saint Gobain Weber A/S Ændringer af ovnindbygninger
ELFORSK projekt 344-012 Energibesparelse er mere end energi - Non Energy Benefits, NEB Case: Saint Gobain Weber A/S Ændringer af ovnindbygninger Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1 Sammenfatning...
Læs mereViden. om kurveknækkeraftalen
Viden om kurveknækkeraftalen Her har du lidt ekstra viden! Som energiansvarlig kan det være rart at blive lidt klogere på el. Derfor giver vi dig i denne bog svar på de mest stillede spørgsmål om kurveknækkeraftalen.
Læs mereENERGI - FÅ SCREENET DIN VIRKSOMHEDS ENERGIFORBRUG EFFEKTIV. Din vej til smartere forbrug og bedre bundlinje
EFFEKTIV ENERGI Din vej til smartere forbrug og bedre bundlinje - FÅ SCREENET DIN VIRKSOMHEDS ENERGIFORBRUG 5 store energislugere Gælder det også i din virksomhed? [ side 4 ] Er det dyrt? Det kan være
Læs mereVejen til. bedre og billigere energirapporter. Godt for miljøet og bundlinjen R&M - EL. En strøm af kvalitet
Vejen til bedre og billigere energirapporter ENERGIOPTIMERING Godt for miljøet og bundlinjen R&M - EL En strøm af kvalitet R&M-EL Energioptimering Nyt koncept sikrer bedre og billigere energirapporter
Læs mereKommunens grønne regnskab 2012
Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser
Læs mereEnergirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp
Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik Udarbejdet af: Morten Torp 1 Egelykke Jensen Maskinfabrik 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små
Læs mereByg din businesscase
Byg din businesscase Fokus på både nærvær og fravær Fokus på arbejdsmiljøet handler om at undgå sygefravær og skader. Men det handler også om, at et godt arbejdsmiljø har en positiv indflydelse på medarbejdernes
Læs mereEnergitjek. Få mest muligt ud af din energi
Energitjek Få mest muligt ud af din energi Energi og produktionsomkostninger Leder du efter produktivitetseffektivisering? Energitjek Et struktureret program for energioptimering Hvorfor energitjek? Et
Læs mereEnergibesparelser i private virksomheder
Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser
Læs mereHvordan etableres energiledelse i mindre og mellemstore virksomheder? En vejledning med hjælpeværktøjer
Hvordan etableres energiledelse i mindre og mellemstore virksomheder? En vejledning med hjælpeværktøjer Formål med vejledningen Gøre det let for mindre og mellemstore virksomheder at komme i gang med og
Læs mereLED-BELYSNING TIL PRODUKTIONS- OG LAGERHALLER SKIFT TIL LED-BELSYNING OG SPAR OP TIL 75% PÅ EL-REGNINGEN
LED-BELYSNING TIL PRODUKTIONS- OG LAGERHALLER SKIFT TIL LED-BELSYNING OG SPAR OP TIL 75% PÅ EL-REGNINGEN SKIFT TIL LED OG SPAR OP TIL 75% PÅ EL-REGNINGEN OPNÅ STORE BESPARELSER MED LED Det er et faktum,
Læs mereTeknologisk Institut Energi og Klima 5. jan. 2015/jcs. Teknologisk Institut skyggegraddage. For kalenderåret 2014. Periode 1. januar 31.
Teknologisk Institut Energi og Klima 5. jan. 2015/jcs Teknologisk Institut skyggegraddage For kalenderåret 2014 Periode 1. januar 31. december 2014 Faktuelt om graddagetal udregnet fra 1. januar 2014 indtil
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereCO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016
-opgørelse for 2014-2015 for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Indledning
Læs mereEnergioptimering af de kommunale bygninger.
Energioptimering af de kommunale bygninger. Statusrapport og generation 2 02. juli 2013. Indhold: Indledning 2 Proces 3 Besparelsestal 4 Generation 1 5 Generation 2 5 Indledning: Assens kommune har besluttet
Læs mereEnergieftersyn til mindre erhverv
ENERGI I FORANDRING Energieftersyn til mindre erhverv Konceptpræsentation September 2014 Energieffektivisering hos virksomheder - Vi hjælper med analyse og implementering Opnå markante besparelser 1 2
Læs mereFremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv. Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk
Fremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk Energipolitiske milepæle 2035 2 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet Hvordan imødegår
Læs mereIndustri Lagerhal TCO RAPPORT
Industri Lagerhal TCO RAPPORT jbh / 05-05-2015 Indholdsfortegnelse Total Cost of Ownership... 3 Total resultat for projekt - Graf / Projekt: Industri Lagerhal... 4 Total resultat for projekt - Tabel /
Læs mereEnergitjek. Få mest muligt ud af din energi
Energitjek Få mest muligt ud af din energi Energi og produktionsomkostninger Leder du efter produktivitetseffektivisering? Hvorfor energitjek? Et konkurrencepræget marked med hårdt pres på fortjeneste
Læs mereEnergihandlingsplan for Nordsøenheden
for Nordsøenheden 2009 Tekniske besparelsestiltag Dette er handlingsplanen for Nordsøenheden. Handlingsplanen er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby, Stine Skaarup Madsen, Søren Vontillius og Malene
Læs mereBeregning af energibesparelser
Beregning af energibesparelser Understøtter energibesparelser den grønne omstilling? Christian Holmstedt Hansen, Kasper Jessen og Nina Detlefsen Side 1 Dato: 23.11.2015 Udarbejdet af: Christian Holmstedt
Læs mereEnergioptimerings plan for Taastrup Idræts Center
REPORT Energioptimerings plan for Taastrup Idræts Center Prepared Kim Lindberg (KIMLI), 19 juni 2015 Checked Accepted Approved Doc. no. Ver. no. 1 Case no. Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 19 juni 2015
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Østvej 1 Postnr./by: 4880 Nysted BBR-nr.: 376-012074 Energikonsulent: Frederik Kindt Toubro Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Preben
Læs mereFå styr på energi og affald og få nye konkurrencefordele! 21. maj Energi Nord A/S Energirådgiver Steen Lund Sømod
Få styr på energi og affald og få nye konkurrencefordele! 21. maj 2014 Energi Nord A/S Energirådgiver Steen Lund Sømod Hvad for en slags fisk er jeg så Steen Lund Sømod 44 år Maskinmester Energi Nord 4,5
Læs mereEnergisparesekretariatet
Energisparesekretariatet Morten Pedersen Energisparerådet 16. April 2015 Trin 1: Kortlægning af erhvervslivets energiforbrug (Viegand & Maagøe januar 2015) Trin 2: Kortlægning af energisparepotentialer
Læs mereEnergioptimering og -audit
Energioptimering og -audit Få mest muligt ud af din energi Få yderligere information på: www.schneider-electric.dk Energi og produktionsomkostninger Leder du efter produktivitets effektivisering? Et konkurrencepræget
Læs mereVI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867
VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og
Læs mereJensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Primulavej 31 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-080398 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om
Læs mereEnergihandlingsplan for Beskæftigelsesministeriet
for Beskæftigelsesministeriet 2008 Oversigt: Grundlag for handlingsplanen side 3 Beskæftigelsesministeriet forbrug side 5 Tekniske besparelsestiltag side 6 Håndbog i energirigtigt indkøb side 20 Energimærke
Læs mereENERGIEFFEKTIVISERING RÅDGIVNING GIVER MASSIVE BESPARELSER RHVERV ET WHITEPAPER FRA JYSK ENERGI
ENERGIEFFEKTIVISERING RÅDGIVNING GIVER MASSIVE BESPARELSER RHVERV ET WHITEPAPER FRA JYSK ENERGI ALLE VIL ENERGI- EFFEKTIVISERE Langt de fleste virksomheder kan se fordele i at spare på energien, hvis det
Læs mereDer indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget
Furesø Kommune Regnskab G rønt regnskab Der er for udarbejdet et for Furesø Kommune. Det Grønne regnskab indeholder forbruget af el og varme samt udledning af CO 2 for de ejendomme kommunen har anvendt
Læs mereHvorfor energieffektivisering?
Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende
Læs mereES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011
ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug
Læs mereBBR-nr.: 580-007044 Energimærkning nr.: 200012195 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Midtløkke 15 Postnr./by: 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-007044 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,
Læs mereDS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder
DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Udarbejdet af: Kasper Hingebjerg K.P.Komponenter 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder
Læs mereNiels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Norgesvej 60 Postnr./by: 4700 Næstved BBR-nr.: 370-018278 Management Firma: Management Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne
Læs mere- at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats
Lovforslaget kendetegnes ved, - at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats - at der ikke er afsat yderligere økonomiske midler, men at bevillingerne tværtimod er
Læs mereEnergirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp
Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord Udarbejdet af: Morten Torp 1 Lillnord 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder er udviklet
Læs mereEnergibesparelser i kommunerne med ESCO
Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse
Læs mereLEAN og produktivitet. Erfaringer og best practices fra dansk erhvervsliv
LEAN og produktivitet LEAN og produktivitet har fokus på effektivisering og har mange grænseflader til energiarbejdet Dansk erhvervsliv arbejder løbende med at effektivisere alle dele af produktionsanlægget
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereHandleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.
Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre
Læs mereGrøn styring i Rødovre Kommune
GRØNT REGNSKAB 2016 Indhold Indhold... 2 Grøn styring i Rødovre Kommune... 3 Grundlag og begreber... 3 Målsætninger og resultater... 4 Arealudviklingen... 4 Varmeforbrug... 6 Elforbrug... 8 Solceller...
Læs mereSpar penge på køling - uden kølemidler
Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af
Læs mereDet kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.
SIDE 1 AF 7 Adresse: Kløverprisvej 87 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-043631-001 Energikonsulent: Tom Kjørnæs Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved
Læs mereENERGI & KOMMUNIKATION
ENERGI & KOMMUNIKATION Et kursusforløb i effektiv energiledelse og handlekraftig kommunikation KURSUSDAGE Modul 1: 23/10-2013 Modul 2: 27/11-2013 Modul 3: 22/1-2014 Modul 4: 19/2-2014 Modul 5: Individuel
Læs mereInvesteringer ERHVERVSAKADEMI
ERHVERVSAKADEMI Investeringer En virksomheds daglige regnskabsføring består af en lang række kedsommelige ekspeditioner af små og store fakturaer. Enhver cykelsmed med nogle få timers kursus i bogføring
Læs mereGrønt Regnskab. Energicenter Aalborg Administration
Grønt Regnskab Miljø- Grønt og regnskab Energiforvaltningen 2014 Energicenter Aalborg 2015 Administration Udgiver: Aalborg Kommune Miljø- og Energiforvaltningen, Energicenter Hjulmagervej 18 9000 Aalborg
Læs mereGodt på vej. - Klimaresultater i PFA
Godt på vej - Klimaresultater i PFA Forord I PFA er ansvaret overfor kunderne og samfundet en vigtig del af fundamentet. Det ansvar er vi bevidste om, både når vi driver forretning, og når vi ser på vores
Læs mereREDUKTION AF ENERGIFORBRUG I DEN EKSISTERENDE BOLIGMASSE - Renovering og potentialer. Dennis Jeppesen Markedschef VE & Ventilation
REDUKTION AF ENERGIFORBRUG I DEN EKSISTERENDE BOLIGMASSE - Renovering og potentialer Dennis Jeppesen Markedschef VE & Ventilation Agenda 1 Kort om Solar 2 Energidilemmaet i DK 3 Potentialet indenfor enegieffektivisering
Læs mereJAg ten På. den gemte. energi. Følg kampagneguiden, og hjælp kollegerne med at finde. den gemte. energi! Guide til adfærdskampagne den nemme løsning
JAg ten På energi Følg kampagneguiden, og hjælp kollegerne med at finde energi! Guide til adfærdskampagne den nemme løsning Indhold 1Få ledelsens opbakning side 3 2Sæt mål side 3 3Find de rigtige budskaber
Læs mereDS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder
DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Udarbejdet af: Kasper Hingebjerg og Morten Torp Hendricks Industries 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore
Læs mereGRØNT REGNSKAB BO-VEST administrationen, Malervangen 1, 2600 Glostrup
GRØNT REGNSKAB 216 BO-VEST administrationen, Malervangen 1, 26 Glostrup Introduktion Grønt regnskab for BO-VESTs administrationsbygning udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, el
Læs mereMarkedets mest energieffektive LED armaturer Professionel LED Belysning SPAR KR ÅRLIGT PR GAMMELT ARMATUR DU UDSKIFTER
Markedets mest energieffektive LED armaturer Professionel LED Belysning SPAR 3-500 KR ÅRLIGT PR GAMMELT ARMATUR DU UDSKIFTER VI HAR DE RIGTIGE LAMPER TIL ALLE FORMÅL Arbejdspladsen Industri & Lager Sport
Læs mereGrønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010
Grønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010 Grønt Regnskab 2010 Indledning Det grønne regnskab 2010 for Greve Kommune præsenterer ressourceforbruget i bygninger, der administreres
Læs mereIndustriens tomgangs-elforbrug er stigende - nyt værktøj vil vise, hvordan virksomhederne selv afdækker og reducerer dette uproduktive elforbrug
3. maj 2 MJ/Haan Industriens tomgangs-elforbrug er stigende - nyt værktøj vil vise, hvordan virksomhederne selv afdækker og reducerer dette uproduktive elforbrug Af Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse
Læs mereGrøn styring i Rødovre Kommune
GRØNT REGNSKAB 2016 Indhold Indhold... 2 Grøn styring i Rødovre Kommune... 3 Grundlag og begreber... 3 Målsætninger og resultater... 4 Arealudviklingen... 4 Varmeforbrug... 6 Elforbrug... 8 Solceller...
Læs mereEnergigennemgang af Klima og Energiministeriet
Energigennemgang af Klima og Energiministeriet 2009 Klima- og Energiministeriet Tekniske besparelsestiltag Denne energigennemgang af Klima og Energiministeriet er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby,
Læs mereEnergiledelse og energibesparelser. Energiledelse, hvorfor og hvordan Eksempler, industri Eksempler, kontorbyggeri
Energiledelse og energibesparelser 1 Energiledelse, hvorfor og hvordan Eksempler, industri Eksempler, kontorbyggeri Hvorfor er energiledelse? Der kan ofte spares minimum 30% på energi omkostningerne 2
Læs mereLavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 7 Adresse: Gl. Evetoftevej 1 Postnr./by: 3300 Frederiksværk BBR-nr.: 260-013502-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens
Læs mereGOD ENERGI ER GOD ØKONOMI ENERGIOPTIMERING TIL VVS INSTALLATIONER
GOD ENERGI ER GOD ØKONOMI ENERGIOPTIMERING TIL VVS INSTALLATIONER ENERGIOPTIMERING START MED DE LAVTHÆNGENDE FRUGTER 40% af Danmarks samlede energiforbrug går til opvarmning af varme og varmt brugsvand,
Læs mereEnergiforbedringer i eksisterende bygninger
Energiforbedringer i eksisterende bygninger Elselskabernes indsats - Muligheder og barrierer Bygge- og Anlægssektorens miljøklub Fyn 24. Maj 2007 Konsulent Dorte Lindholm Dansk Energi Indhold Energispareaftalen
Læs mereEnergiledelse i hverdagen
Energiledelse i hverdagen Hvad skal vi gøre i dagligdagen for at have fokus på energiarbejdet? Løbende sammenligning af det faktiske forbrug med det forventede Kender nu forbruget gennem kortlægning og
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Næstvedvej 315 Postnr./by: 4760 Vordingborg BBR-nr.: 390-020122 Energikonsulent: Kurt Mieritz Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Mieritz-Consulting
Læs mereBæredygtighed og Facilities Management
Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler
Læs mereÅrlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder
SIDE 1 AF 8 Adresse: Multebærvænget 12 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-104347-001 Energikonsulent: Bjarne Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Klintevej 411 Postnr./by: 4791 Borre BBR-nr.: 390-005272 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.
Læs mereEnergimærkning SIDE 1 AF 9
SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Nørrebrogade 57B 8900 Randers 730-015899-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens
Læs mereEnergisparetilskud til offentlige og private virksomheder
Energisparetilskud til offentlige og private virksomheder Energisparetilskud til offentlige og private virksomheder Energisparetilskud gør jeres energioptimering til en endnu bedre forretning Hvis din
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lysbovej 4 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-007718 Energikonsulent: Frederik Kindt Toubro Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:
Læs mere