Den sociale tænketank SIF

Transkript

1 Den sociale tænketank SIF Nytårsmøde den 12. januar, 2015 Referat Fremtidens sociale innovation Lisbeth Zornig, formand for SIF, bød velkommen og gav en gennemgang af projekter, som SIF har gennemført de seneste par år, og hvilke projekter, der for tiden arbejdes på. Blandt sidstnævnte blev der bl.a. fortalt om: Projekt krænkede børn, hvor det på baggrund af en lang række kvalitative interviews med krænkede børn kortlægges, hvordan myndigheder og fagpersoner kan hjælpe seksuelt krænkede børn tidligere og bedre. Find og hjælp familier, der med inspiration fra UK er et projekt, som skal gøre myndighederne i stand til at identificere socialt udsatte familier tidligere og hurtigere sætte ind med en understøttende indsats. Social exit program, som i samarbejde med Århus kommune skal gøre det lettere for voldsramte kvinder, at forlade de udsatte rammer Mønsterbryderprogrammet, som i samarbejde med Rødovre kommune skal sætte unges mønstrebrydning i system ved hjælp af en helhedsorienteret indsats. Desuden kunne Lisbeth Zornig orientere om en række projekter, der er under forberedelse: Plejefamilieuddannelse, en opkvalificering af uddannelsen af plejefamilier, der bl.a. tager udgangspunkt i plejebørnenes behov. Mennesker på kanten, en kvantitativ og kvalitativ kortlægning af socialt udsatte i Danmark, med udgangspunkt i en spørgeundersøgelse. Krænkerne, en kvalitativ undersøgelse blandt krænkere af, hvad man kan gøre for at forhindre krænkelser, så vel første gangs som gentagelser. Hvad kan vi lære af udlandet? Mikael Lindholm, direktør i SIF, gav en overordnet status på den socialpolitiske tilstand i Asien, Afrika og de udviklede lande. I Asien er et velfærdssamfund ved at blive oprettet mens Afrika fungerer som en global hub for social innovation, hvor alle strømmer til for at afprøve social innovation. De udviklede lande med udviklede velfærdssamfund har en fælles udfordring i at finde ud af, hvordan den sociale indsats skal finansieres i fremtiden. Mikael Lindholm orienterede om den sociale innovationsdagsorden i landene omkring Danmark,

2 hvor der i de seneste år er stærk fokus på begrebet social impact investment, investeringer målrettet mod socialområdet med en dyb og bred forandringseffekt, som kan måles i såvel socialt (menneskeligt) resultat som afkast på investeringen (økonomi). Såvel G8, EU og regeringer eller myndigheder i lande som Sverige, Tyskland, Holland, Frankrig, Storbritannien arbejder på nye måder at finansiere social innovation, der gør en reelt og markant forskel. Danmark kan lære meget ved at se på udlandet, for eksempel etableringen af: Social impact bonds, private og institutionelle investorer kan i UK, Holland, Canada, USA, m.fl. lande investere i social innovation og opnå et afkast, hvis innovationen medfører offentlige besparelser. Sociale investeringsfonde, svenske kommuner har oprettet sociale investeringsfonde, hvor midler benyttes til sociale forebyggelsesprojekter. Afkast/besparelser af disse investeringer føres tilbage til fonden, så kommunen kan investere i flere forebyggende projekter. På den måde skal kommunen ikke frygte, at afkastene/besparelserne medfører en tilsvarende reduktion i budgetterne. Hensigten med bestræbelserne inden for sociale investeringer er blandt andet i højere grad at inddrage den private sektor i finansieringen af social innovation. Der er derfor behov for et fælles sprog, standarder og læring, herunder standardiserede målemetoder for resultater og afkast. G8 har udarbejdet rapporten Impact Investment. Lindholm argumenterede for, at Danmark må blive en del af debatten og overveje, hvordan privat kapital som i modsætning til den offentlige kapital er rigelig kan kanaliseres til forebyggende offentlig social innovation. Deltagerne diskuterede, at den store udfordring ved privat finansiering er, at sikre hvordan et afkast kommer tilbage til de private investorer. Der er mange investorer, der er villige til at vente i år på et afkast jf. pensionsselskaber og ejere af obligationer. Der er behov for en investeringsmekanisme. Man kunne kalde denne type investorer for Hjerter i jakkesæt. Nøgleudfordring: Hvordan laver man en god model, og hvordan tiltrækker man investorer? Udenforskabets pris Peter Holm, vicedirektør i Skandia, præsenterede baggrunden for Skandia modellen, en socialøkonomisk model til at beregne omkostninger/gevinster ved social udsathed og forebyggelse/udbedring af socialt udsathed, og hvad den kan anvendes til. Udenforskabet er betegnelsen for en gruppe mennesker, som socialt helhedsmæssigt og arbejdsmæssigt er eller oplever at være uden for samfundet. Af en ungdomsårgang betyder det ekstraomkostninger for samfundet på ca. 72 mia. kr. Det kan derfor betale sig at investere i sociale tiltag, der kan mindske disse markante ekstraomkostninger. Udfordringen er dog, at sociale investeringer først tjener sig ind over (ofte lang) tid, hvilket gør afkastet mindre synligt og reducerer interessen i at investere i sociale tiltag. Med Skandia modellen bliver det nu muligt for kommunerne at beregne gevinsterne ved sociale investeringer, hvornår gevinsterne finder sted og hvem de tilfalder (kommune, region eller stat). Skandia inviterer medarbejdere fra landets kommuner til kurser for at lære dem at bruge modellen lokalt. Deltagerne på SIF mødet blev inviterede til

3 uddybende orienteringsmøder: 14. januar kl : februar kl 14 15: april kl : juni kl :30 Tilmelding: E mail til udenforskabetspris@skandia.dk En deltager spurgte indtil om, der var regnet på gevinsterne ved indenforskabet. Dvs. størrelsen af omkostningerne ved udsatte der "reddes", i forhold til dem der ikke reddes. Det er ikke tilfældet endnu, oplyste Peter Holm. En anden deltager bemærkede, at Skandia modellen i princippet kan bruges til at omfordele omkostningerne mellem myndighederne, når der er viden om, hvem gevinsterne tilfalder. Regeringens sociale 2020 plan Socialminister Manu Sareen (R) indledte med baggrunden for Regeringens sociale 2020 plan. I mange år er der på det socialpolitiske område arbejdet uden at have en fælles idé om, hvad der skulle opnås. Bl.a. er indsatserne forskellige mellem kommunerne, men også internt i kommunerne. Der er brug for mere vidensdeling. Og derfor lavede regeringen de sociale 2020 mål i efteråret "Det vigtigste pejlemærke for de overordnede 2020 mål er mennesker. Når man ser på, hvad der er sket, så synes jeg ikke, at det er så lidt. Vi har fået en rigtig ambitiøs aftale med KL, om at man arbejder sammen med regeringen for at nå 2020 målene. Vi skal finde ud af, hvordan vi får delt den vigtige viden i langt højere grad end vi gør i dag" Manu Sareen uddybede, at det er afsat midler til de forskellige mål, og at man med målene hele tiden har et sigte, og ved, at det er den vej man skal. Men når vi ser på puljerne, så vil det alt andet lige være dråber i havet ift. de mange milliarder, som bruges, og som er i spil, når kommuner og centrale aktører lægger deres budgetter. Og vores største opgave er at se på, hvordan vi bruger de penge, og hvordan de bruges bedre. Man kan bruge Skandia modellen til det, men man kan også bruge mange andre modeller. Der er brug for at tænke kreativt og nyt, hvis vi skal nå 2020 målene. Vi har på ingen måde alle svarene. Og her vil jeg rigtig gerne vide, hvordan vi kan komme i mål med det, for I har den viden, så indsatsen kan blive meget bedre. Så hvordan får vi civil samfundet i spil, til at løse disse sociale problemer, hvordan får vi hjælpet flere voldsramte kvinder, hvordan får vi hjulpet flere unge til mønsterbrud? Blandt deltagerne var en repræsentant fra organisationen SAND, der konstaterede at de netop bidrager til løsningerne. Men bemærkede også, at der bør følge penge med til organisationer som SAND, hvis de fortsat skal være i stand til at bidrage til løsningerne. Hertil svarede Manu Sareen, at satspuljemidlerne er små p.t. pga. den økonomiske situation og vi derfor må "nøjes" med de penge

4 der er til rådighed, hvorfor kunsten er at få så meget ud af dem som muligt og bruge dem mest optimalt. Idémarked og Brainfood Inden frokosten blev der lagt op til, at deltagerne under frokosten kunne diskutere og udvikle ideer. Ved hvert bord under frokosten var der tilknyttet en vært og et emne. Deltagere kunne så vælge, hvilket emne de ønskede at diskutere og udvikle ideer ud fra. Der blev diskuteret lystigt og mange aspekter og ideer blev rejst ved bordene. Udenforskabets pris Mønsterbrydere Nye alliancer om fremtidens velfærd Fra udsat til ansat Socialt exitprogram Hjemløs Finansiering af social innovation Krænkede børn Udenlandske erfaringer Værterne ved bordene delte kort hovedpointer fra diskussionerne med deltagerne. Deltagerne blev også underholdt af Sarah Libra Locc, som rappede et af hendes egne numre. Dankraft en ny socialøkonomisk koncern Ib Østergaard Rasmussen, medlem af initiativgruppen bag Dankraft, forklarede, at visionen er at etablere Danmarks største socialøkonomiske virksomhed med op mod arbejdspladser, rettet mod borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Dvs. borgere med fysiske, psykiske eller sociale handikap. Virksomheden skal bygge på de præmisser, som vi kender fra det private erhvervsliv. Man har aldrig set en socialøkonomisk virksomhed af den størrelse i Danmark, men initiativgruppens arbejde er inspireret af den svenske pendant Samhal, som har over arbejdspladser og er landsdækkende i Sverige. Gevinsterne ved Dankraft er mange. Borgerne på kanten af arbejdsmarkedet får øget livsværdi, det private erhvervsliv tager socialt ansvar og der opnås markante samfundsmæssige gevinster ved bl.a. markant reduktion i overførselsindkomster og øget skatteindtægter. Den uafhængige Socialkommission Robert Olsen, formand for Socialpolitisk Forening, lagde ud med at konstatere, at møllen ikke

5 maler helt ad helvede til, men at der er brug for væsentlige justeringer. Der skal tænkes fremadrettet og langsigtet. Det er et af de mange argumenter, der er for at etablere en social kommission. Der var partier til både højre og venstre udenom regeringen, der syntes, at det var godt at stoppe lidt op og se på det samlede socialøkonomiske arbejde, men man fik i stedet 2020 målene, og problemet med dem er, at de er knyttet til regeringen, som måske ikke sidder her om et år. Sådanne mål skal både forankres i praksis og i den politiske verden. Robert Olsen nævnte herefter fire væsentlige grunde til at nedsætte en socialkommission, som kan give socialpolitikken et eftersyn: 1. Genskabe en vision, vi alle kan relatere til 2. Reformere og udvikle, der bl.a. omfatter nytænkning af satspuljemidlerne, når disse forsvinder 3. Inddragelse af frivillige 4. Fokus på ulighed Blandt deltagerne blev der spurgt ind til det uafhængige element. Robert Olsen svarede hertil, at gennemgangen af socialpolitikken er nødt til at være så objektiv som muligt, hvilket understøttes bedst af en politisk nedsat kommission. Hvorfor Socialpolitisk Forening heller ikke er ubetinget fortaler for, at kommissionen skal drives af faglige organisationer indenfor socialpolitik. Danmarks sociale indeks Benny Andersen, formand for Socialpædagogernes Landsforbund, gav en præsentation af Danmarks sociale indeks, der måler vi kvaliteten af kommunernes indsats på det specialiserede sociale område. Tanken bag indekset er at sætte fokus på kvalitet og lade kommunerne inspirere hinanden for at se, hvordan man gør tingene bedst. Kommunerne er blevet målt på 103 forskellige indikatorer hvor der bevidst ikke har været fokuseret på økonomi. Indikatorerne er blevet målt ved hjælp af statistik, medarbejderundersøgelser og brugerundersøgelser. Benny Andersen erkendte, at en svaghed ved indekset er, at unde piger og drenge ikke er blevet inddraget i brugerundersøgelsesdelen, som kun har omfattet kommunernes handikapråd. Alle indikatorer kan ses på Samtidig med disse indikatorer har Socialpædagogernes Landsforbund lavet en række politikanbefalinger til kommunerne. Indekset vil blive opdateret i Blandt deltagerne på SIF mødet var Ole Pass, socialchef i Rødovre kommune, som topper indekset. Han satte et par ord på, hvad han mente der lå til grund for Rødovres kommunes gode placering: "Jeg tror, at det er resultatet af en kultur og en langvarig tradition for, at man i Rødovre har gjort det bedst muligt. Men vi må tage de her undersøgelser med et gran salt. Det er fint, at det kommer en

6 gang om året. Rødovre kommune er en prototype på en velfærdskommune. Velfærdssamfundet blev født her og derfor har der været en tradition for, at man gerne vil gøre det så godt som muligt. Der er enighed på det socialpolitiske område. Det giver ikke anledning til socialpolitiske drillerier og skiftende kurs." Social Agenda 2015 Efter eftermiddagens kaffepause spillede Henrik Stube en sang, som han netop har skrevet med inspiration i kampagnen Stemmer på kanten, og bad deltagerne om at huske at tænke kunstnerne ind i sociale initiativer. Derefter var der debat med et panel bestående af: Henriette Kristiansen, adm. dir. Egmont Fonden Ilona Gondesen, Foreningen de brændte børn Steen Rosenquist, SAND Ole Pass, socialchef i Rødovre Kommune Robert Olsen, forstander Kofoed Skole Benny Andersen, formand for Socialpædagogernes Landsforbund Som ordstyrer lagde Lisbeth Zornig ud med at spørge panelet om deres bud på løsninger og hvilke nye alliancer der er brug for i fremtiden Henriette Kristiansen, adm. dir. Egmont Fonden: Det er vigtigt både at inddrage regneark og gode kunstneriske indslag. Fonde vil gerne ses som hjælpere til at skabe løsninger. Der er mange gode idéer, men så kan vi hurtigt ende med at sætte 10 nye projekter i gang, i stedet for at finde det ene store problem og prøve at løse det sammen. Vi skal løse børnefattigdom efter en vidensbaseret model. Og SFI er ved at afdække, hvad der er de konkrete problemer ift. fysiske og sociale afsavn. Ilona Gondesen, Foreningen det brændte børn: De brændte børn startede som en facebookgruppe for at give brændte børn et forum, hvor de kan ytre sig og fortælle deres historie. Men nu bliver vi også nødt til at komme ud og fortælle omverdenen, hvad det vil sige at være brændt barn. Vi vil komme med anbefalinger til at gøre det anderledes. Og her virker mentorordninger. Det jeg også ønsker er mentorordninger til de voksne som er over 35 år. Mange brændte børn knækker først, når de har gået og holdt på deres barndom i et helt liv. Størstedelen af omsorgen er en købt omsorg, som man får fra fagpersoner. Unge anbragte børn ved, at de får omsorg fra 8 15 eller 15 til 23 og så kommer nattevagten. De frivillige kan noget helt specielt. Det kan man se igennem Young Connect. Det er en organisation, der ansætter frivillige mentorer til tidligere anbragte. De beder selv om at få en mentor og så bliver de matchet. De unge ved også, at det er mentorernes fritid, der går med det. Det er en oprigtig interesse. Steen Rosenquist, SAND: Jeg har prøvet lidt af hvert. Nu er jeg kommet ind i SAND som er en interesseorganisation, der vil kæmpe for, at der kommer mindre hjemløshed end der er nu. Vi har inviteret alle hjemløse og

7 tidligere hjemløse ind. Vi prøver at tage debatter op for at lave alternative løsninger til nye boliger til hjemløse. Herbergerne skal også laves anderledes, for den unge målgruppe skal ikke ind på de herberger, der er i dag. Mange unge kommer fra velfungerende familier. Og de er flyttet hjemmefra og bor hos venner og bekendte indtil kvoten er opbrugt, og så opdager de, at de er hjemløse. De unge tager det ikke alvorligt. De tror, at det er en leg. De unge vil gerne klare det hele selv. Den eneste måde at få fat på dem, er at gå ud og spotte dem, og det er svært for de skjuler sig i deres mærkevaretøj. Det er svært at se, hvem der er hjemløse. Ole Pass, socialchef Rødovre Kommune: Ligesom Steen er mit yderste mål at gøre mig overflødig. Når man har været så længe i systemet, så har man oplevet nogle ting. Så hvis man bare tager spørgsmålet om udsatte børn, så har de offentlige myndigheder ikke måtte blande sig i, hvad der skete i familier. Det er først efter de mange sager, at det nu er muligt at gøre op med den måde at tænke på. Der har været en tendens til, at barnets problemer skulle føres til forældrene. Der har tendensen heldigvis også vist sig, at man laver indsatser ift. familiernes arbejdsløsheds og misbrugsproblemer, så familierne kan få det bedre. Og nu kan man endelig lave samarbejde mellem det sociale område og arbejdsmarkedsområdet. Fondsmidler bruges ofte til at igangsætte aktiviteter, men kommunerne skal jo videreføre projekter på lang sigt. Kan vi skuffe de mennesker, hvor vi har sat en udvikling i gang, hvis vi ikke kan fortsætte det. Det generer os, at vi er nået dertil, hvor vi er. Og her tror jeg, at problemet er, at man har fjernet empatien i arbejdet, da der er nogen, der ser på nytten og nogen, der udfører arbejdet. Med frivilligheden kan man vise uformel empati, og man kan ikke klage over det. Der skal vi bruge hinanden fornuftigt. Headspace er et sted, man kan henvende sig som ung. Det er en frivillig sted, hvor man laver åben anonym rådgivning for unge ikke kun med dem, der har sociale problemer, men man håber at kunne nå dem også. Og Headspace har aftaler med det psykiatriske system og med kommunen. Robert Olsen, forstander Kofoed Skole: Nu er der meget af socialpolitikken, der er rykket fra socialministeriet til kommunerne. Og der er det vigtigt, at man fortsætter et udviklingsperspektiv, så man ikke bare laver de samme driftsopgaver. Kommunerne skal have udviklingsbrillerne på og begynde at bruge fondene. Det der bekymrer mig lidt er, at mange mennesker ikke længere kan få hjælp af det offentlige til de ting, de ønsker. De udsatte melder fra overfor de krav, der er i det offentlige system. En af grundene til, at der bliver flere hjemløse, er, at der ikke er nok billige boliger til unge. Og det har rigsrevisionen også peget på. Ungdomsboliger skal ikke kaldes 110 Herberger. Os der arbejder på området skal bruge vores fantasi. Hvordan kan udsatte unge også få nogle sociale relationer. Mange har nemlig et stort ensomhedsproblem. Benny Andersen, formand for Socialpædagogernes Landsforbund Der er en række platforme til at skabe de alliancer, som vi skal lave i dag. Der er minimum 4 aktører, som skal være med. Det er: 1) kommunerne 2) de mennesker det handler om 3) medarbejderne 4) staten. Efter panelets bud på løsninger og alliancer, var der en række kommentarer fra salen der bl.a.

8 vedrørte: Børnefattigdom i forhold til 2020 målene. Hvordan løser vi den knude, som ligger under alt det andet vi gør. Det er ikke et af de sociale 2020 mål. "Reparenting", der er en mulighed, hvor man efterlyser at komme i pleje som voksen. Kan kommunerne på tværs af fagområder håndtere socialt udsatte, der spreder sig over flere "udsatheder", som fx unge hjemløse, der også er misbrugere. Efterværn burde være længere. Man skal kunne vælge det fra, og så skal man kunne vende tilbage. Next step Mikael Lindholm samlede kort op på dagen ved at gennemgå nogle af de nye tanker og ideer fra dagens mange diskussioner, som SIF fremadrettet vil arbejde videre med, blandt andet: Integration og udsathed bedre løsninger Etablering af Mønsterbryderfond Indsats mod børnefattigdom Fokus på at bryde tabuer om seksuelle krænkelser (plus uddannelse af fagpersonale) Socialt Børsen (med medie med nyheder fra indland/udland med udveksling af viden om løsninger der virker) Nye samarbejder om finansiering af social innovation Flere udsatte job (Dankraft) Ledelsesanalyse af den bedste/dårligste kommune på Socialt Indeks Fokus på psykisk sårbare udsatte hvad gør vi ved det stigende antal? Etablering af Social Task Force Denmark Desuden orienterede Lindholm deltagerne om, at ambitionen er at lancere SIF 2.0. Den primære ændring vil være etableringen af et fast sekretariat, som skal være med til at sikre: Fast deltagelse i den offentlige debat Systematisk indsamling af eksisterende viden Udarbejdelse af ny viden Realisering af sociale innovationsprojekter Tematiske medlemsmøder Kommunikation Som så meget andet, vil ambitionen kræve, at der findes finansiering til etableringen af sekretariatet.