Anerkendelse og mission og folkekirken. Theodor Jørgensen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anerkendelse og mission og folkekirken. Theodor Jørgensen"

Transkript

1 Anerkendelse og mission og folkekirken Theodor Jørgensen I forbindelse med sin 60-års fødselsdag har lektor Hans Raun Iversen fremlagt et digert værk med titlen Grundtvig, folkekirken, mission, Anis, der samler et stort antal artikler fra forfatterens hånd igennem de sidste 30 år, kredsende om de tre hovedemner, som har haft hans interesse som forsker. I den anledning blev der holdt et seminar på det teologiske fakultet ved Københavns universitet, hvor jeg fik pålagt at holde et indlæg om mission med afsæt i Hans Raun Iversens bog. Det, jeg så valgte at gøre, var at tage mit udgangspunkt i den artikel, som efter de voldsomme begivenheder i Pakistan for nylig med angreb på den danske ambassade har en lige så står aktualitet i dag, som da den blev skrevet i Det er artiklen Anerkendelse og mission. Udfordringer efter Muhammed-krisen, s , som rummer en række spændende analyser og eftertænksomme teser. Ud fra de perspektiver, som denne artikel åbner for, vil jeg i det følgende vurdere, hvordan folkekirken i praksis har det med anerkendelsen i forbindelse med mission. Det elementære, som Muhammed-krisen har lært os, er, at vi Danmark ikke kan hygge os i smug. Hvad der sker og hvad vi lader ske kan have uanede konsekvenser på verdensplan. Men i det, vi gør og siger, falder det os tilsyneladende stadig svært at indrømme det. Vi bliver forurettede over de reaktioner, vi oplever på vore handlinger. At erkende det er også at anerkende det som en virkelighed, vi skal agere i, og tage ved lære af. Men her er der endnu et stykke vej at gå. Også for folkekirken. I begyndelsen af artiklen, der omhandler medierne (s. 439ff), tager Hans Raun Iversen udgangspunkt i medieforsker Stig Hjarvads skelnen imellem fire forskellige typer af medieforbrug: 1. Den globale og ensrettende tendens; 2. den nationale og ensrettende tendens; 3. den globale og mangfoldighedsskabende tendens, og endelig 4. den lokale og mangfoldighedsskabende tendens. De første tendenser er karakteriseret ved ensidighed. Man ser kun i én retning, alt kun i sit eget perspektiv. De to andre er karakteriseret ved gensidighed. Man lader forskellige perspektiver belyse hinanden. Disse typer kan udmærket anvendes til at karakterisere enhver form for kommunikation og dermed også enhver form for religionsdialog. Derfor kan de også anvendes til at karakterisere forskellige modeller for teologier om religioner, fordi enhver teologi jo er kommunikation. 1

2 De fire modeller for teologier om religioner, som Hans Raun Iversen opregner i tilknytning til Paul F. Knitters bog Theologies of Religion fra 2003 (s. 459ff), er 1. remplacering/eksklusivisme; 2. opfyldelse/inklusivisme; 3. gensidighed/pluralisme og 4. accept/postmodernisme. Til denne opdeling har forfatteren følgende kommentar, at I praksis vil de fleste have teologiske standpunkter, der nuancerer og ofte går en del på tværs i forhold til Knitters modeller (s. 459). Det må jeg for mit eget vedkommende bestemt sige ja til. I mit udgangspunkt er jeg nok inklusivist og tror, at alle forjættelser, der er indeholdt i de forskellige religioner, finder deres endegyldige opfyldelse i Kristus, men ikke i kristendommen. Det sidste er vigtigt. Men den måde, jeg bedriver min inklusivistiske tilgang til andre religioner på, ligger overvejende indenfor modellerne gensidighed/pluralisme og accept/postmodernisme, som når det f.eks. i rubrikken kirkens centrale satsning bør være hedder i accept/postmodernisme modellen: Loyalitet mod Kristus og åben sårbarhed mod andre. Gensidig dialog og vidnesbyrd mellem religionerne (s. 460). Eksklusivismen har jeg selv sagt ingen antenner for. Sammenholder man nu disse fire modeller for teologier om religionerne med de fire typer for kommunikation, falder den første model remplacering/eksklusivisme indenfor de første to typer for kommunikation: Global og ensrettende tendens og national og ensrettende tendens. Hvad den tredje og fjerde model angår, altså gensidighed/pluralisme og accept/postmodernisme, falder de to modeller indenfor den tredje og fjerde type for kommunikation: Global og mangfoldighedsskabende tendens og lokal og mangfoldighedsskabende tendens. Den anden model, opfyldelse/inklusivisme, er mere tvetydig. Den kan meget vel, hvis man ikke ser sig for, få en mere eller mindre skjult global og lokal ensrettende tendens. Den inkluderende holdning kan blive til en usurperende holdning, som når den anden religion anerkendes som et forstadium til ens egen religion, i hvilken den så kommer til sin fulde sandhed. Sådan er jo ofte jødedommen blevet karakteriseret af kristne i forhold til kristendommen, som f.eks. når kirken gøres til det sande Israel. Denne tendens findes allerede i Det Nye Testamente. Nu valgte jeg som mit tema til i dag anerkendelse og mission med tilføjelsen og folkekirken. Under bibeholdelse af forfatterens undertitel udfordringer efter Muhammed-krisen, der nok snarere burde rettes til under Muhammed-krisen, da den ikke synes overstået. Og jeg vil nu i det følgende tage fire dokumenter fra den seneste debat op til overvejelse og vurdere dem ud fra de nævnte fire modeller for religionsteologier og de fire typer for kommunikation. De fire dokumenter er 1. Brev fra 138 muslimske religiøse ledere, 2. Svar fra Danske Kirkers Råd på Brev fra 138 muslimske ledere, 3. Svar fra lutherske teologer i den 2

3 Danske Folkekirke på brevet fra 138 muslimske ledere, og 4. Fire biskoppers brev i anledning af brevet fra 138 muslimske ledere. Brev fra 138 muslimske ledere. 1 Det første, jeg vil sige, er, at det er smukt dokument. Det løftes selvfølgelig af skønheden i de citater, det bringer fra Koranen og Bibelen. Det rummer en klar tilkendegivelse af, at Islam og Kristendom tydeligvis er forskellige religioner og at nogle af deres grundlæggende forskelle ikke kan bagatelliseres (s. 10). Men samtidig bestræber dokumentets forfattere sig hele vejen igennem at argumentere for, at de to største bud (kærlighed til Gud og til næsten) er et fælles grundlag og noget, der forbinder Koranen, Torah en og Det nye Testamente (ibid.) Brevet har jo også som overskrift fået Et fælles ord mellem os og jer. Det er delt op i tre kapitler, (I) Kærlighed til Gud, (II) Kærlighed til næsten og (III) Kom til et fælles ord mellem os og jer. Og argumentation er i de første to kapitler baseret på skriftcitater både fra Koranen og fra Bibelen. Vurderet efter de nævnte modeller er dette brev bestemt ikke udtryk for en eksklusivisme. Der er visse steder en inklusivistisk tendens, som når det antydes, at Muhammed er den endegyldige bekræfter af Guds evige sandheder, som profeter, herunder Jesus som en ganske særlig profet, har sagt før ham. Men overvejende hører dokumentet i modellen gensidighed/pluralisme. Det er overraskende. Det er et dokument, der klart anerkender kristendommen som en religion i sin egen ret. Og tilsvarende er typen af kommunikation den gensidige mangfoldighedsskabende tendens, en pluralisme, der er forpligtet og forpligtende, nemlig på bekendelsen af Guds énhed og det dobbelte kærlighedsbud. Svar fra Danske Kirkers Råd på Brev fra 138 muslimske ledere. 2 Danske Kirkers Råd har efter min mening givet et værdigt svar på de muslimske lederes brev, der tager sit afsæt i en anerkendelse af brevets vægt og betydning. Svaret anerkender, at brevet indeholder en åbning i forhold til kristendommen, som er enestående i verdenshistorien (s. 1). Og man påpeger, at Brevets indhold er for os bemærkelsesværdigt og positivt af flere grunde (ibid.). Af positive ting ser svarets forfattere, at lærde muslimer så klart anerkender, at de kristne tror på én Gud (og ikke på tre), om end der i islam henholdsvis kristendommen er stor forskel i opfattelsen af denne ene Gud. Endvidere, at Brevet lægger op til en fælles forståelse af, hvad der teologisk og etisk forener kristne og muslimer (ibid.), nemlig troen på den ene Gud og på menneskets særstatus som skabning. Og endelig det fælles grundlag i synet på kærligheden til Gud og 3

4 kærligheden til næsten. Her føjer svarets forfattere nogle præciserende kommentarer til, nemlig at Guds kærlighed er betingelsesløs og rig på nåde, altså at Guds tilgivelse og kærlighed skænkes mennesker uafhængig af tanken om fortjeneste eller gengæld Og dernæst, at kærligheden til næsten er et naturligt resultat af troen på Guds tilgivende kærlighed i Kristus (Ibid.). Det ser jeg som en afgrænsning til nominalistiske tendenser i islam, som dog kun antydningsvist kommer til udtryk i muslimske lærdes brev. Men så føjer svarets forfattere til som noget meget væsentligt, at den fulde konsekvens af den konsensus, som kan læses ud af både brevet og svaret må være, at enhver form for krig eller undertrykkelse af mennesker på grund af deres religion bør undgås. I stedet skal religioners muligheder for en positiv konfliktløsende indsats styrkes, der kan føre til konkret handling for fred og mere harmonisk sameksistens (s. 2). Svaret fra Danske Kirkers Råd ligger på niveau med brevet fra de 138 muslimske ledere. Den religionsteologiske model, der ligger til grund for svaret, er ligeledes gensidighedens/pluralismens model og kommunikationen er af gensidig, mangfoldighedsskabende tendens uden dog på nogen måde at tilsløre, at der uenigheder i enigheden. Svaret fra lutherske teologer i den danske folkekirke på brevet fra 138 muslimske ledere. Svaret var aftrykt i KD onsdag den 30. april i år. Svaret er formuleret af cand.theol. Katrine Winkel Holm og sognepræst Jesper Bacher og medunderskrevet af 84 teologer. Svaret indledes med en typisk retorisk vending, der åbner og lukker samtidig for dialog: Vi er ikke imod samtale og diskussion mellem mennesker af forskellig tro, men den gode og ærlige samtale forudsætter et troværdigt og solidt grundlag og er ikke tjent med udeladelser og fortielser, som slører fundamentale modsætninger og graverende misforhold. Her møder vi det, jeg vil kalde mistænkeliggørelsens hermeneutik, idet man på forhånd antyder, at det åbne brev fra de 138 muslimske ledere ikke har rent mel i posen. Selv ønsker man ikke at gå sagte med sandheden, hvor begrebet sandhed vel nærmest bruges absolutistisk. Derefter følger en for så vidt meget korrekt sammenfatning i kort udgave af kristendommens centrale trossandheder med fokus især på kristologien og treenighedslæren. Den sammenfatning kan man næppe sætte spørgsmålstegn ved, men den springer let henover den kendsgerning, at der nu indenfor folkekirken ville være et ret vidt spektrum i udlægningerne af disse trossandheder. Derimod er de konklusioner, forfatterne til svaret drager af denne 4

5 sammenfatning, meget diskutable: På baggrund af ovennævnte må vi afvise, at kristne og muslimer taler om samme Gud. Og senere: Åndeligt set kan kristendom og islam aldrig leve i fred, fordi de står hinanden imod. Mærkeligt nok tilføjes det så: Men kristne og muslimer bør leve i fred og anerkendelse af hinandens frihed, også friheden til gensidig kritik. Hvordan det skal være muligt på førstnævnte præmis, har forfatterne ikke gjort sig tanker om. For hvordan skal jeg for alvor kunne anerkende et andet menneske, når det står mig åndeligt imod? Forfatterne og deres medunderskrivere bryder med en gammel, hævdvunden kristen trospåstand, at jøder, kristne og muslimer tror på den samme Gud, nemlig Abrahams, Isaks og Jakobs Gud. Det er også Confessio Augustanas opfattelse, når den kalder islam for et kætteri, dvs. et kristent kætteri. Det fatale ved påstanden om, at kristne og muslimer ikke tror på samme Gud, er indadtil den teologiske fejltagelse, at vi med vores troslære har hævd på den absolutte sandhed om Gud og ikke anerkender, at vores teologi i Guds perspektiv aldrig kan have andet end foreløbighedens karakter. Vi gør vores gudslære til Gud i stedet for at lade Gud være Gud. Udadtil i forhold til anderledes troende er konsekvensen af den af brevets forfattere fremførte påstand den, at hverken jøder eller muslimer tror på Gud, men på en afgud. Svaret afsluttes med opregning af en række forventninger, man har til de muslimske ledere, som går på en klar afstandstagen fra den vold og de trusler mod ikkemuslimer, der finder sted i islamiske lande på baggrund af Koranen og Hadith. De forventninger skal opfyldes, før der kan være tale om en samtale. Svaret fra lutherske teologer i den danske folkekirke er et klart udtryk for den eksklusivistiske model for religionsteologi, og hvad kommunikationsformen angår et klassisk eksempel på ensrettende tendens. Her åbnes der ikke for samtale. Her lukkes den i samme øjeblik, som den åbnes. De fire biskoppers brev i anledning af brevet fra 138 muslimske lærde. De fire biskopper er Niels Henrik Arendt, Karsten Nissen, Steen Skovsgaard og Erik Norman Svendsen. Brevet blev offentliggjort i KD den 2. maj Det er snarere en kommentar til brevet fra de 138 muslimske ledere end et svar. Det indledes med en kort redegørelse for forløbet op til brevet fra de 138 muslimske lederes brev, begyndende med pave Benedikt XVI s tale på universitetet i Regensburg i 2006, 38 muslimske talsmænds åbne brev til paven i den anledning, og så endelig de 138 muslimske lederes brev til en række fremtrædende kristne kirker og trossamfund. Dette brevs indhold gengives kort, hvad dets erklærede mål angår: at nå frem til en fælles forståelse mellem muslimer og kristne, ikke mindst hvad angår 5

6 spørgsmålene om det dobbelte kærlighedsbud og om Guds enhed. På begge disse punkter finder brevets forfattere en grundlæggende enighed mellem kristendommen og islam. Derefter gør de fire biskopper opmærksom på, at brevet har kaldt på både tilslutning og modsigelse blandt kristne teologer og kirkefolk. Der henvises så til det svar, som Danske Kirkers Råd har givet med udtryk for tilslutning, dog med en klar henvisning til åbenbaringen i Jesus Kristus i spørgsmålet om, hvem Gud er. Det overraskende i fortsættelsen af de fire biskoppers brev er, at de begynder med en afgrænsning i forhold til svaret fra Danske Kirkers Råd. De finder det uheldigt, at dette brev er blevet opfattet som en officiel reaktion fra den evangelisk-lutherske folkekirke i Danmark, da Danske Kirkers Råd ikke kan tale på folkekirkens vegne. Da har man da lyst til at spørge, om folkekirken ikke er repræsenteret i Danske Kirkers Råd og derfor også medunderskriver af svaret, der som sådan også er folkekirkens officielle svar? Hvis ikke man kan sige ja til det, undsiger man det økumenisk forpligtende i at sidde med i Danske Kirkers Råd. Hvorfor sidder man der så? Men mere tungt vejende end denne mulige misforståelse af Danske Kirkers Råds svar er det for biskopperne, at svaret ikke i tilstrækkelig grad udtrykker de grundlæggende problemer og alvorlige spørgsmål, som brevet fra de muslimske talsmænd rejser. Biskopperne er selv sagt positivt stemt overfor ethvert initiativ til dialog og hilser derfor også brevet fra de 138 muslimske ledere velkommen, men de har det forbehold overfor brevet, at det rummer en række misforståelser om, hvad kristendommen er, og er derfor ikke velegnet som grundlag for en redelig dialog imellem kristne og muslimer. Dermed er de fire biskoppers brev desværre også et eksempel på en mistænksomhedens og mistænkeliggørelsens hermeneutik i tilgangen til brevet fra de 138 muslimske ledere, når dette brev frakendes at være grundlag for en redelig dialog mellem muslimer og kristne. Biskopperne fortsætter med en modsigelse af, at der skulle foreligge en grundlæggende enighed mellem muslimer og kristne, når det gælder talen om Gud og Guds enhed og buddet om kærlighed til Gud og næsten. Så understreges det, at vi kristne kun kender Gud gennem Kristus, og at Gud kun kan forstås som Gud Fader, Søn og Helligånd. Endvidere modsiger de fire biskopper de muslimske lederes påstand om, at overholdelse af det kristne bud om kærlighed til Gud og til næsten er en betingelse for Guds kærlighed til os. Rent bortset fra, at den påstand ikke er fremsat så firkantet i de muslimske lederes brev, som biskopperne gengiver den, må det i redelighedens navn fastslås, at der vitterlig er udsagn i Det Nye Testamente, der 6

7 kan tolkes i retning af, at vor kærlighed hænger nøje sammen med Guds kærlighed, så at den, der ikke elsker, ikke er af Gud, og Gud er ikke i ham. Mest overraskende ved de fire biskoppers brev er, at de tilsyneladende ikke ser nogen vej ud ad modsigelserne, ikke en vej til at finde en enighed netop i modsigelserne. For selvfølgelig har de 138 muslimske ledere været fuldt ud klare over, at disse modsigelser bestod. De henviser jo selv til, at kristendommen og islam er to forskellige religioner med forskelle dem imellem. Men det mellemværende, som kristne har med både jøder og muslimer i bekendelsen til den treenige Gud, er den grundlæggende bekendelse til Guds enhed. Derfor eksisterer mellemværendet. Glemmer man denne grundlæggende enighed imellem jøder, muslimer og kristne, bliver den kristne bekendelse til den treenige Gud til triteisme, og den indvending har jøde og muslimer ret i. Så derfor forpligter netop modsigelserne kristne og muslimer til dialog på grundlag af det, som de må vedkende sig at være fælles om at bekende, nemlig Guds enhed. Sådan kunne de fire biskopper have tænkt og skrevet videre. Men de gør det ikke. De er meget enige i, at kristne og muslimer for verdens skyld skal leve i fred sammen. Men vi mener, at denne fælles grund ikke ligger i det, som kristne og muslimer religiøst kan være enige om, men i vores lands og mange andre landes lovfæstede religionsfrihed. Altså hvad der ikke kan løses religiøst, skal løses politisk. Gad vide, om Helligånden lader sig nøje med den løsning. Brevet fra de fire biskopper ender med en opfordring til menighederne i folkekirken om at høre evangeliet om Guds enbårne søn, således at vi i lyset heraf besinder os på, hvad det vil sige at være evangelisk-luthersk kirke. Som kristne kan vi ikke give køb på vor kristne tro, men netop på baggrund af denne tro kan vi åbent møde anderledes troende. Som vi tidligere har sagt det, skal vi møde islam i Danmark med både dialog og mission. Det defineres så afsluttende med denne definition: At være kristen kirke betyder at leve af Guds levende ord, Jesus Kristus, hvilket indebærer, at vi igen og igen lader ham tale til os og til alle andre mennesker på denne jord. Virker dette som en overbevisende invitation til dialog? De fire biskoppers brev er ligeledes et eksempel den eksklusivistiske model for religionernes teologi og i sin kommunikation både af typen global og ensrettende og national og ensrettende, da den faktisk har meget mere karakter af et budskab til folkekirkens menigheder og ikke mindst bestemte meningsdannende grupper i præsteskabet det udkom et par dage efter de lutherske teologers svar - end karakter af et budskab til muslimerne. 7

8 Summa summarum af de fire analyser. De 138 muslimske lederes brev og Danske Kirkers Råds svar ligger på niveau med hinanden i forsøget på at gøre alvor af en gensidig anerkendelse som udgangspunkt og dermed også en gensidighedens kommunikationsform. Derimod er hverken de lutherske teologers eller biskoppernes svar på niveau med de 138 muslimske lederes, idet begge svar glemmer, at kommunikationsformen altid udgør en del af budskabet, så budskabet får karakter af kommunikationsformen. En ensidig kommunikationsform gør det fremførte standpunkt absolutistisk. Folkekirken synes fremdeles at have meget at lære i religionsdialogen, hvad gensidig anerkendelse angår. Det drejer sig ikke om at gå på kompromis. Tværtimod. Men det drejer sig om åbenhed. Det drejer sig om at undsige en mistænksomhedens hermeneutik og erstatte den med en nysgerrighedens hermeneutik: Hvad er det, der kan få den anden til at sige, som han eller hun gør? Hvad for muligheder for en ny forståelse, gensidig forståelse og selvforståelse kan der ligger i det? Det gælder om at lære at se på sig selv i den andens perspektiv og give dette perspektiv en chance for at have ret? Eller sagt med den afsluttende tese 8 i Hans Raun Iversens artikel Anerkendelse og mission Udfordringer efter Muhamed-krisen : Som kristne i samfundet og som kristne i mission skylder vi at anerkende andre, som de er, ved at give dem samme plads og værdi, som vi ønsker for os selv som mennesker og samfundsborgere. 1 Her citeret efter den danske oversættelse, hentet fra tidsskriftet Catholica s hjemmeside 2 Her citeret efter udskriften, hentet fra hjemmesiden 8

Påskemandag (Anden Påskedag) 2013

Påskemandag (Anden Påskedag) 2013 Påskemandag (Anden Påskedag) 2013 Det er i dag den 1. april. Som det nok vil være bekendt, har jeg siden den 1. april 1988 været fast ansat som sognepræst i Galtrup, Øster Jølby og Erslev i de sidste par

Læs mere

Prædiken - til 4. søn. e. trin. 2. Sam. 11,26-12,7a; Rom. 8,18-23; Luk. 6,36-42.

Prædiken - til 4. søn. e. trin. 2. Sam. 11,26-12,7a; Rom. 8,18-23; Luk. 6,36-42. Prædiken - til 4. søn. e. trin. 2. Sam. 11,26-12,7a; Rom. 8,18-23; Luk. 6,36-42. Dato: 23. juni 2013 Rindum Kirke. Af Mogens Thams. 1. 3. & 4. søndag efter trinitatis. Evangelium og formaning: Der er en

Læs mere

GUDSBEGREBET.I.ISLAM

GUDSBEGREBET.I.ISLAM GUDSBEGREBET.I.ISLAM I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige. Det er et kendt faktum, at ethvert sprog har et eller flere udtryk, som bruges i forbindelse med Gud og undertiden i forbindelse med mindre

Læs mere

Et ord, der er fælles for os og jer

Et ord, der er fælles for os og jer Et ord, der er fælles for os og jer Om det åbne brev fra 138 muslimske ledere og lærde til verdens kirkeledere af Lissi Rasmussen, centerleder I et åbent brev, dateret den 11.oktober 2007, opfordrede 138

Læs mere

med håb Præsentationsfolder Velkommen; i Luthersk Mission

med håb Præsentationsfolder Velkommen; i Luthersk Mission med håb Præsentationsfolder Velkommen; i Luthersk Mission Kom og vær med Denne folder er en invitation til at være med i Luthersk Mission (LM). Både til mennesker, der selv kalder sig kristne, og til alle

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 1. juni 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække Salmer DDS 722: Nu blomstertiden kommer DDS 299: Ånd over ånder DDS

Læs mere

3. s. e. Påske. Højmesse 224 22 54 // 379 332 484

3. s. e. Påske. Højmesse 224 22 54 // 379 332 484 1 3. s. e. Påske. Højmesse 224 22 54 // 379 332 484 2. Mos. 3,1-7.10-14; Jeg vil være den, jeg vil være. Acta 4,7-12: Jesus er hovedhjørnestenen Johs. 14,1-11: Jesus er vejen. Tro og tro på én frelsende

Læs mere

Forbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen

Forbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen Forbemærkning: Min udlægning til teksten til 5. søndag efter Trinitatis bringes i to udgaver. Den første udgave er den oprindelige. Den anden udgave Mark II er den, som faktisk blev holdt. Af forskellige

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

Et indlæg om et åbent brev

Et indlæg om et åbent brev Et indlæg om et åbent brev I anledning af, at 138 ledende muslimer har sendt et åbent brev til pave Benedikt og andre kirkeledere, 1 afholdt Islamisk-Kristent Studiecenter den 22. oktober 2007 et møde.

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 413: Vi kommer, Herre, til dig ind DDS 448: Fyldt

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal.

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal. Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 403: Denne er dagen, som Herren har gjort DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 15. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 289: Nu bede vi den Helligånd

Læs mere

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag? Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger

Læs mere

Hvis Jesu ord derom er sande, så Ja!

Hvis Jesu ord derom er sande, så Ja! Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. oktober 2015 Kirkedag: 20.s.e.Trin/A Tekst: Matt 22,1-14 Salmer: SK: 291 * 416 * 175 * 475,1 * 589 LL: 291 * 612 * 416 * 175 * 475,1 * 589 Har I nogen

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Det følgende er en meget let bearbejdet version af det oplæg, jeg holdt på temadagen. 2

Det følgende er en meget let bearbejdet version af det oplæg, jeg holdt på temadagen. 2 Forløsning fra synd, død og djævel på nudansk tak! [Temadag om dåb, torsdag den 29. oktober kl. 9-15, Markus Kirken 1 ] Svend Andersen (teosa@cas.au.dk) Hvis der er problemer med dåben i den danske folkekirke,

Læs mere

Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække

Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. august 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække Salmer DDS 2: Lover den Herre DDS 661: Gud ene tiden deler

Læs mere

En e-bog fra. AROS Forlag. Se flere titler på www.arosforlag.dk

En e-bog fra. AROS Forlag. Se flere titler på www.arosforlag.dk En e-bog fra AROS Forlag Se flere titler på www.arosforlag.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2016 02-01-2016 side 1. Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2016 02-01-2016 side 1. Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20. 02-01-2016 side 1 Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20. På Helligtrekongers søndag kender vi alle historien om De tre vise mænd. Vi har set dem i julens krybbespil, og det at se

Læs mere

Sct Stefans Dag. 26.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.

Sct Stefans Dag. 26.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Sct Stefans Dag. 26.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: 122 574- (123)/ 128- (101) 129 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus sagde:»derfor, se, jeg sender

Læs mere

Fra årsplan til emneudtrækning

Fra årsplan til emneudtrækning Fra årsplan til emneudtrækning Tema Problemstilling Tekster/andre udtryksformer Udvalgte Færdighedsog vidensmål Bibelske fortællinger/lig- nelser Hvad er lignelser og hvad kendetegner denne udtryksform?

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i advent, Luk 4,16-30. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 1. december 2013 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 1. søndag i advent, Luk 4,16-30. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 1. december 2013 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 1. december 2013 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag i advent, Luk 4,16-30. 2. tekstrække Salmer DDS 74: Vær velkommen, Herrens år Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130 Der var en, der efter et arrangement for nogen tid siden spurgte

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal 1 Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er (mel: Winding) Dåb DDS 448,1-3

Læs mere

Grundloven https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=45902

Grundloven https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=45902 Til rette kompetente myndigheder pr mail 9/7 2013 Grundloven og straffeloven mv. Om Inger Støjbergs kronik mv. Jeg tillader mig hermed, som dansk statsborger, at bede om, at Danmarks riges Grundlov overholdes

Læs mere

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Tro på Gud Det første punkt i troens grundvold er Omvendelse fra døde gerninger, og dernæst kommer Tro på Gud.! Det kan måske virke lidt underlig at tro på Gud kommer som nr. 2, men det er fordi man i

Læs mere

Steen Skovsgaards samtale med Bjørn Nørgaard 1. søndag efter helligtrekonger 2009

Steen Skovsgaards samtale med Bjørn Nørgaard 1. søndag efter helligtrekonger 2009 Første del (efter epistel-læsningen) Det er jo en provokerende epistel på mange måder. I hvert fald er der et ord, jeg godt vil spørge dig om, Bjørn Nørgaard. Jeg kan vel sige uden at fornærme dig, at

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14. Kan man se troen?

19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14. Kan man se troen? 1 19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14 Kan man se troen? 1. Vi synger to Martin Luther salmer i dag. Og det har sin anledning, som nok ingen umiddelbart tænker på. Og jeg havde måske også

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

der en større hemmelighed og velsignelse, end vi aner, gemt til os i Jesu ord om, at vi skal blive som børn.

der en større hemmelighed og velsignelse, end vi aner, gemt til os i Jesu ord om, at vi skal blive som børn. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 10. maj 2015 Kirkedag: 5.s.e.påske/A Tekst: Joh 16,23b-28 Salmer: SK: 743 * 635 * 686 * 586 * 474 * 584 LL: 743 * 447 * 449 * 586 * 584 Jeg vil godt indlede

Læs mere

Impossibilium nihil obligatio

Impossibilium nihil obligatio Impossibilium nihil obligatio Advent Advent betyder bekendtgørelsen af at noget skal komme. Advent er med andre ord forberedelsestid, hvor man gør sig parat til det og den, der skal komme: Jesus og julen.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21

291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21 Prædiken til Pinsedag 15. maj 2016 Vestervang Kirke kl. 10.00 to dåb. V. Else Kruse Schleef Salmer: 290Ialsinglans 448v.1 3Fyldtafglæde 448v.4 6 331Uberørtafbyenstravlhed 291Dusomgårud 725Detdufterlysegrønt

Læs mere

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 323, 292, 332 / 54, 477, 725 Magleby Byg, Jesus, med et Guddoms-bliv, af stene, som har ånd og liv, dit tempel i vor midte! Amen Dagens evangelium er en central tekst.

Læs mere

6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum

6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum 6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum Joh. 15,26-16,4: At være vidne. Det er festdag i dag. Flaget er hejst. Det hvide kors på den røde baggrund. Opstandelsens hvide kors lyser på langfredagens

Læs mere

Muligheder for gensidig anerkendelse 1

Muligheder for gensidig anerkendelse 1 Muligheder for gensidig anerkendelse 1 af Safet Bektovic, PhD filosof Religiøs og kulturel mangfoldighed som kendetegner de fleste moderne samfund, inklusive det danske, aktualiserer behovet for anerkendelse

Læs mere

18. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. oktober 2014 kl. 10.00. Salmer: 730/434/335/292//368/439/458/696

18. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. oktober 2014 kl. 10.00. Salmer: 730/434/335/292//368/439/458/696 1 18. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. oktober 2014 kl. 10.00. Salmer: 730/434/335/292//368/439/458/696 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Vi er i kirke til

Læs mere

Guds rige og Guds evighed overtrumfer døden og dermed også tiden. Derfor har Guds rige og Guds evighed betydning også i øjeblikkets nu.

Guds rige og Guds evighed overtrumfer døden og dermed også tiden. Derfor har Guds rige og Guds evighed betydning også i øjeblikkets nu. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. juni 2013 Kirkedag: 1.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: SK: 747 * 696 * 47 * 474 * 724 LL: 747 * 447 * 449 * 696 * 47 * 474 * 724 Hvem kommer ind

Læs mere

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 1 24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke på 24. søndag

Læs mere

Landsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård. Formandens beretning

Landsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård. Formandens beretning Landsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård Formandens beretning Søren Kierkegaard fejres dette år i anledning af 200 årsdagen d. 5. maj. Hans store filosofiske,

Læs mere

Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver.

Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver. Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver. Disse opgaver er spørgsmål, som lægger op til en diskussion. Langt de fleste spørgsmål har ikke et korrekt svar, men afhænger af

Læs mere

Menighedsfakultetets tilbud om. foredrag

Menighedsfakultetets tilbud om. foredrag Menighedsfakultetets tilbud om foredrag 1 Bestil en taler fra Menighedsfakultetet Menighedsfakultetet uddanner teologer for kirkens skyld. Derfor stiller vore lærere, så langt tid og ressourcer rækker,

Læs mere

GUDS TÅRER OG GUDS HERLIGHED VED LAZARUS' GRAV

GUDS TÅRER OG GUDS HERLIGHED VED LAZARUS' GRAV Joh 11,19-45, s.1 Prædiken af Morten Munch 16. s. e. trinitatis / 23. sept. 2012 Tekst: Joh 11,19-45 GUDS TÅRER OG GUDS HERLIGHED VED LAZARUS' GRAV Jesu sammensatte reaktion Det er en af de stærkeste tekster,

Læs mere

Palmesøndag 2016 Johs 12,1-16 Salmer: 403-83-176 149-81-57 Vi fejrer palmesøndag. Den første dag i påsken. Den glade dag, hvor Jesus mødes af en

Palmesøndag 2016 Johs 12,1-16 Salmer: 403-83-176 149-81-57 Vi fejrer palmesøndag. Den første dag i påsken. Den glade dag, hvor Jesus mødes af en Palmesøndag 2016 Johs 12,1-16 Salmer: 403-83-176 149-81-57 Vi fejrer palmesøndag. Den første dag i påsken. Den glade dag, hvor Jesus mødes af en begejstret menneskemængde. Han hyldes som konge. Den længe

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække.

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Side 1 Urup Kirke. Søndag d. 1. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Salmer.

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16.

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Det er forår. Trods nattekulde og morgener med rim på græsset, varmer solen jorden, og det spirer og gror.

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5.s.e. påske 2016. Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11.

Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5.s.e. påske 2016. Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11. Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11. Et smukt billede. Et herligt billede. Ordet herlighed er et centralt ord i Jesu bøn. Jesu bad om at blive

Læs mere

Men Zakæus var jo ikke just en forfulgt. uskyldighed. Han var overtolder og som sådan en. Han er udenfor, den gode Zakæus.

Men Zakæus var jo ikke just en forfulgt. uskyldighed. Han var overtolder og som sådan en. Han er udenfor, den gode Zakæus. 7.s.e.trin. 14.7.2013. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 29 Spænd over os, 163 Fugle han rede, 365 Guds kærlighed, 748 Nu vågne. Altergang: Musik. Dåb: 674 Sov sødt, v.1-3+7. Gråbrødre 17: 392 Himlene

Læs mere

Inspiration til forkyndelse VERSION 2.0

Inspiration til forkyndelse VERSION 2.0 Inspiration til forkyndelse VERSION 2.0 detmedgud.dk Forkyndelse Viden Inspiration Kære Leder! detmedgud.dk er ikke længere bare detmedgud.dk du tror, du kender... detmedgud.dk VERSION 2,0 er i luften!

Læs mere

Ateisterne VEJLEDNING OG OPGAVER. Kristendommen møder modstand. Gud er død! Religion er opium for folket! Gud er menneskets spejlbillede!

Ateisterne VEJLEDNING OG OPGAVER. Kristendommen møder modstand. Gud er død! Religion er opium for folket! Gud er menneskets spejlbillede! VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen Ateisterne Kristendommen møder modstand Gud er død! Gud er menneskets spejlbillede! Gud er menneskets sutteklud! Religion er opium for folket! Religion er undertrykkelse!

Læs mere

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Indgangssalme: DDS 4: Giv mig, Gud, en salmetunge Salme mellem læsninger: DDS 432 Herre Gud Fader i Himlen! (det lille litani)

Læs mere

Det er måske lidt for tamt. Med tilsidesætte fastholdes vel en skarphed i konflikten?

Det er måske lidt for tamt. Med tilsidesætte fastholdes vel en skarphed i konflikten? Jesu foregribelse af invitationen til livets fest som et fripas prædiken til 2. s. e. trin. efter 2. tekstrække: Luk 14,25-35 den 29/6 2014 i Ølgod Kirke. Barnedåb. Ved Jens Thue Harild Buelund. I Bibelen

Læs mere

nu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige

nu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige 1 Til sidst viste Jesus sig for de elleve selv, mens de sad til bords, og han bebrejdede dem deres vantro og hårdhjertethed, fordi de ikke havde troet dem, der havde set ham efter hans opstandelse. Så

Læs mere

Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver

Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas (Luk 7,36-50): En af farisæerne indbød

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

du tager deres (msk) ånd bort, og de dør du sender din ånd, og der skabes liv.

du tager deres (msk) ånd bort, og de dør du sender din ånd, og der skabes liv. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 20. maj 2013 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 294 * 289 * 280 * 292 * 287,2 * 298 Således er svaret på hvorledes. Således elskede

Læs mere

Pinsedag. 2010. 290 289 285 // 291 296 725 Jer. 31,31-34; Acta 2,1-11; Johs. 14,15-21

Pinsedag. 2010. 290 289 285 // 291 296 725 Jer. 31,31-34; Acta 2,1-11; Johs. 14,15-21 1 Pinsedag. 2010. 290 289 285 // 291 296 725 Jer. 31,31-34; Acta 2,1-11; Johs. 14,15-21 1. To drenge betragter en due. Den ene siger: Har duer egentlig hjerne? (Det er af en eller anden grund noget, drenge

Læs mere

Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? 1. Oversættelse af Rom 9,6-24

Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? 1. Oversættelse af Rom 9,6-24 Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? I en calvinsk/reformert tradition opererer man med en dobbelt forudbestemmelse. Gud har suverænt og frit udvalgt nogle til frelse, og Gud har suverænt og frit udvalgt

Læs mere

livliner inspiration til bøn Kerneværdier Vi vil leve i bøn

livliner inspiration til bøn Kerneværdier Vi vil leve i bøn 15 livliner inspiration til bøn Kerneværdier Vi vil leve i bøn 1 »Vi vil leve i bøn«sådan lyder en af kerneværdierne i IMU, og derfor ønsker vi at sætte fokus på bøn. 15 livliner er en opfordring til at

Læs mere

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 6. søndag efter trinitatis,

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den

Læs mere

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. 5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 313-651/ 673-67 Vinderslev kl.10.30: 313-651- 301/ 673-484- 67 Tekst Joh 17,1-11: Sådan talte Jesus; og han så

Læs mere

Formandsberetning for Foreningen Agape 2011

Formandsberetning for Foreningen Agape 2011 Formandsberetning for Foreningen Agape 2011 18. oktober 2011 kunne man læse en overskrift i Kristelig dagblad, hvor der stod: Kirkelige organisationer skjuler kristendommen. I den tilhørende artikel kunne

Læs mere

Nollund Kirke. Søndag d. 15. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Nollund Kirke. Søndag d. 15. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Nollund Kirke. Søndag d. 15. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til pinsedag, Joh. 14,15-21, 2. tekstrække. Salmer. DDS 290 I al sin glans nu stråler solen. DDS 291 Du, som går ud fra den

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække.

Prædiken til 1. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 2. juni 2013 kl. 9.30 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til 1. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække. Salmer. DDS 722 Nu blomstertiden komme2 DDS 447 Herren strækker

Læs mere

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45.

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Lindvig Osmundsen Bruger Side 1 05-10-2014 Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Der er en vej som vi alle går alene. Teksterne vi har fået til 16. søndag efter trinitatis

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Mark 10,13-16

Evangeliet er læst fra kortrappen: Mark 10,13-16 1 1.søndag efter helligtrekonger II. Sct. Pauls kirke 10. januar 2016 kl. 10.00. Salmer:123/434/138/289//444/439/362/ Hvad er det, der gør jul til noget særligt /750 Åbningshilsen Vi er efter helligtrekonger

Læs mere

I blev udvalgt tl et liv i frihed!

I blev udvalgt tl et liv i frihed! Prædiken tl konfrmaton, Krist Himmelfarts Dag, den 5. maj 2016 I blev udvalgt tl et liv i frihed! Læsninger: Gal. 5,13 26 og Luk. 24,46-52 Således skriver apostlen Paulus i brevet tl galaterne. Kære brødre,

Læs mere

Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække

Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække 1 Urup Kirke. Søndag d. 29. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække Salmer DDS 2: Lover den Herre, den mægtige konge med ære

Læs mere

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere! ALLEHELGEN 2012 HA. Der er dage, hvor jeg slet ikke har lyst til at stå ud af sengen Jeg tænker på hende hele tiden. Der er ikke noget, der er, som det var før. Sådan udtrykte en mand sig. Han havde mistet

Læs mere

Cellegruppe oplæg Efteråret 2004

Cellegruppe oplæg Efteråret 2004 Cellegruppe oplæg Efteråret 2004 Velkommen tilbage fra sommerferie og til en ny spændende sæson i Odder Frimenighed. Hvert efterår starter menighedens celler med et fælles oplæg. Som kirke har vi en drøm,

Læs mere

Prædiken til konfirmation 2. søndag efter påske Joh 10, 22-30, 2. tekstrække

Prædiken til konfirmation 2. søndag efter påske Joh 10, 22-30, 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 10. april 2016 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til konfirmation 2. søndag efter påske Joh 10, 22-30, 2. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 331:

Læs mere

Rummelighed. er ikke en selvfølge, det er en udfordring. Af Birgitte Stoklund Larsen. 760 Folkekirkens rummelighed. Foto: Christian Paulsen

Rummelighed. er ikke en selvfølge, det er en udfordring. Af Birgitte Stoklund Larsen. 760 Folkekirkens rummelighed. Foto: Christian Paulsen Rummelighed er ikke en selvfølge, det er en udfordring Af Birgitte Stoklund Larsen Foto: Christian Paulsen 760 Folkekirkens rummelighed Folkekirkens rummelighed Hvor rummelig skal folkekirken være? Spørgsmålet

Læs mere

Prædiken til 1. s. e. trinitatis

Prædiken til 1. s. e. trinitatis Prædiken til 1. s. e. trinitatis Salmer 745 Vågn op og slå på dine strenge 292 Kærligheds og sandheds ånd 41 Lille Guds barn, hvad skader dig 411 Hyggelig rolig Nadver: 725 det dufter lysegrønt af græs

Læs mere

ion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses

ion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses ion ækkelses enter Fordi vi brænder for vækkelse! Vores håb er: At et hvert menneske i København, i Danmark og i verden bliver livsforvandlet af Guds kærlighed og kraft og bliver en brændende efterfølger

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1 17-01-2016 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2014. Tekst: Johs. 12,23-33. Det er vinter og sidste søndag efter helligtrekonger. I år, 2016, falder påsken meget tidligt, det er palmesøndag

Læs mere

Det er hjertesprog, vi mødes af her på sidste søndag i kirkeåret.

Det er hjertesprog, vi mødes af her på sidste søndag i kirkeåret. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret ved bispevielse i Viborg Domkirke den 23. november 2014, kl. 14.00 Prædiketekst Matt. 11, 25-30 Bøn Gud Faders Ånd! Kom til os ned Med Himlens ild: Guds kærlighed!

Læs mere

Men selvfokuseringen i forskellen og i forbilledet er en Fandens opfindelse, når vi taler om disse ting i et kristeligt lys.

Men selvfokuseringen i forskellen og i forbilledet er en Fandens opfindelse, når vi taler om disse ting i et kristeligt lys. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 17. april 2014 Kirkedag: Skærtorsdag/B Tekst: Joh 13,1-15 Salmer: SK: 456 * 477 * 178 * 469 * 470 * 369,6 * 182 LL: samme Der er så mange mennesker i dag,

Læs mere

Gudstjeneste i Lille Lyngby Kirke den 1. januar 2014 Kirkedag: Nytårsdag/B Tekst: Matt 6,5-13 Salmer: LL: 712 * 713 * 587 * 586 * 520 * 716

Gudstjeneste i Lille Lyngby Kirke den 1. januar 2014 Kirkedag: Nytårsdag/B Tekst: Matt 6,5-13 Salmer: LL: 712 * 713 * 587 * 586 * 520 * 716 Gudstjeneste i Lille Lyngby Kirke den 1. januar 2014 Kirkedag: Nytårsdag/B Tekst: Matt 6,5-13 Salmer: LL: 712 * 713 * 587 * 586 * 520 * 716 Der er en, der var den første mand på månen. Der er en, der var

Læs mere

Prædiken til d.10. august 2014. Lemvig Bykirke kl. 10.30. v/brian Christensen. Tekster:Mika 3,5-7; 1. Joh 4,1-6; Matt 7,22-29

Prædiken til d.10. august 2014. Lemvig Bykirke kl. 10.30. v/brian Christensen. Tekster:Mika 3,5-7; 1. Joh 4,1-6; Matt 7,22-29 Prædiken til d.10. august 2014. Lemvig Bykirke kl. 10.30 v/brian Christensen Tekster:Mika 3,5-7; 1. Joh 4,1-6; Matt 7,22-29 Jesus sagde: Mange vil den dag sige til mig: Herre, Herre! Har vi ikke profeteret

Læs mere

Hvorfor en bog om Bibelen? 13 Positiv eller negativ... 14 Småting om bogen 15

Hvorfor en bog om Bibelen? 13 Positiv eller negativ... 14 Småting om bogen 15 Indhold Indledning 12 Hvorfor en bog om Bibelen? 13 Positiv eller negativ... 14 Småting om bogen 15 1. del * Hvorfor læse i Bibelen 18 Kapitel 1: Få åbnet øjnene 19 Kapitel 2: Hvad er Bibelen for en bog?

Læs mere

5. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 20. juli 2014 kl. 10.00. Salmer: 331/434/436/318//672/439/60/345

5. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 20. juli 2014 kl. 10.00. Salmer: 331/434/436/318//672/439/60/345 1 5. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 20. juli 2014 kl. 10.00. Salmer: 331/434/436/318//672/439/60/345 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 16,13-26 Bøn. Lad os bede! Ånd over

Læs mere

Lidt om troen. Lidt. Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: At være en kristen. Evigheden. Gud og dig Troen

Lidt om troen. Lidt. Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: At være en kristen. Evigheden. Gud og dig Troen Lidt om troen Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: Lidt At være en kristen Om Frelse Dåb Helligånden Livet som kristen Evigheden Jesus kommer igen Himmelen Evigheden Gud og dig

Læs mere

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: 290 I al sin glans 317 Livets fylde, glædens glans 282 Apostlene sad 294 Talsmand som (Lindemann) 438 Hellig 292.3-5 I det store sjælebad (Barnekow

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores

6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores 6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores bror, det handler om tilgivelse. Og der bliver ikke lagt

Læs mere

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Joh 16,5-15, s.1 Prædiken af Morten Munch 4 s e påske / 28. april 2013 Tekst: Joh 16,5-15 ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Fordel eller ulempe Det er det bedste for jer, at jeg går bort, sådan siger Jesus til disciplene.

Læs mere

Jeg er ikke enig i TG s brug af Apg. kap 8 og 19. Det mener jeg skal ses ind i sin historiske ramme og kan ikke bruges til at lave dogmatik på.

Jeg er ikke enig i TG s brug af Apg. kap 8 og 19. Det mener jeg skal ses ind i sin historiske ramme og kan ikke bruges til at lave dogmatik på. Jeg har sammen med LMs afdelingsstyrelse for Sønderjylland-Fyn, lavet et notat om de fem videoer som Tommy Gubi (TG) har lagt ud på You tube. I disse videoer henvender han sig bl.a. direkte til os i Luthersk

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 --- Godmorgen.

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 --- Godmorgen. Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 Godmorgen. I Slotskirken står vi op, når vi synger salmer, vi sidder ned,

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække Salmer DDS 136: Dejlig er den himmel blå DDS 391: Dit ord, o Gud,

Læs mere

8. s. e. trin. 2012. Lyngby Mika 3,5-7; 1. Johs. 4,1-6; Matt. 7,22-29. 392 373 352 // 332 292 401

8. s. e. trin. 2012. Lyngby Mika 3,5-7; 1. Johs. 4,1-6; Matt. 7,22-29. 392 373 352 // 332 292 401 1 8. s. e. trin. 2012. Lyngby Mika 3,5-7; 1. Johs. 4,1-6; Matt. 7,22-29. 392 373 352 // 332 292 401 1. Til et familieselskab fornylig udspandt sig en samtale om folkekirken. Den er næsten obligatorisk,

Læs mere

Indledning til 17 20 åringers stævne i Thisted søndag d. 25. maj 1941

Indledning til 17 20 åringers stævne i Thisted søndag d. 25. maj 1941 1 Tale ved KFUM stævne i Thisted 1941 Af Aage Rosendal Nielsen Indledning til 17 20 åringers stævne i Thisted søndag d. 25. maj 1941 Emnet: Hvad får jeg ud af min Bibel? Bøn! Vi takker dig Gud vor Far,

Læs mere