Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i informationsteknologi, it, kommunikation og organisation

Transkript

1 Aarhus Universitet Marianne Kjær Sendt pr. Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i informationsteknologi, it, kommunikation og organisation Akkrediteringsrådet har akkrediteret kandidatuddannelsen i informationsteknologi, it, kommunikation og organisation positivt. Rådet har truffet afgørelsen på baggrund af den vedlagte akkrediteringsrapport, som ACE Denmark har udarbejdet. Det er rådets faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt tilfredsstillende. Rådet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier for relevans og kvalitet, som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 1 og Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 2. udgave, 1. februar Akkrediteringsrådet 20. marts 2013 ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Dato for rådsmøde: 8. februar 2013 Sprog: Uddannelsen udbydes på dansk Udbudssted: Aarhus Akkrediteringsperioden gælder til: 31. marts 2019 Censorkorps: Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for erhvervsøkonomi Uddannelsen udbydes: Uddannelsen udbydes ikke på andre universiteter. Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon E-post mahy@acedenmark.dk Ref.-nr. 13/ Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har 15. marts 2013 truffet afgørelse (vedlagt) om uddannelsens titel, takstindplacering, normeret studietid og maksimumramme: Dansk titel: Cand.it. i it, kommunikation og organisation Engelsk titel: Master of Science (MSc) in Information Technology in IT, Communication and Organisation 1 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen). Side 1/3

2 Normeret studietid: 120 ECTS Maksimumramme: Der er hverken fastsat en maksimumramme af universitetet eller af ministeriet. Takst: Heltidstakst 2 Aktivitetsgruppekoden er 6150 Danmarks Statistik: UDD 8229 AUDD 8229 Andre oplysninger såsom adgangskrav, udvælgelseskriterier og tekst til uddannelsesguiden fremgår af akkrediteringsrapporten. Rådet har på baggrund af styrelsens afgørelse godkendt jeres uddannelse, jf. universitetslovens 3, stk Høring Da universitetets indstilling om takstindplacering ikke er imødekommet, skal Akkrediteringsrådet høre, om universitetet ønsker at udbyde uddannelsen på de vilkår, der er anført i dette brev, eller om universitetet ønsker at trække ansøgningen tilbage. ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Universitetets tilbagemelding skal senest 5. april 2013 kl sendes på mail til acedenmark@acedenmark.dk. Hvis universitetet ønsker at trække sin ansøgning tilbage, vil uddannelsen ikke længere kunne godkendes. Rådets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. akkrediteringslovens 14. Retlige spørgsmål til denne afgørelse kan dog indbringes for Styrelsen for Universiteter og Internationalisering, jf. akkrediteringslovens 14, stk. 2. Det betyder, at universitetet kan klage til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering, hvis I mener, at afgørelsen ikke følger de regler, som gælder for akkreditering af universitetsuddannelser. I kan ikke klage over de faglige vurderinger i afgørelsen, da rådets faglige vurderinger er endelige. Fristen for at klage over retlige spørgsmål er senest 14 dage, efter at I har modtaget afgørelsen. 3 Hvis I ønsker at klage over afgørelsen, skal I sende klagen til: Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Bredgade København K Eller på ui@ui.dk 2 Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 (universitetsloven). 3 Jf. akkrediteringslovens 14. Side 2/3

3 I er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på aceden- Med venlig hvis I har spørgsmål eller brug for mere information. hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACEE Denmark ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Bilag: Kopi af styrelsens afgørelse Kopi af akkrediteringsrapport Dette brev er også sendt til: Børne- og Undervisningsministeriet Danmarks Statistik Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Side 3/ 3

4 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Aarhus Universitet Styrelsen for Universiteter og Internationaliserings afgørelse vedrørende eksisterende kandidatuddannelse i informationsteknologi, it, kommunikation og organisation ved Aarhus Universitet Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 8. februar 2013 behandlet Aarhus Universitets ansøgning om akkreditering og godkendelse af en eksisterende kandidatuddannelse i informationsteknologi, it, kommunikation og organisation. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt. ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen sendte ved brev af 12. februar 2013 Rådets indstillinger om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel, normeret studietid og eventuelle maksimumsrammer for tilgangen m.v. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har truffet følgende afgørelse i sagen: Kandidatuddannelsen i informationsteknologi, it, kommunikation og organisation skal godkendes efter reglerne i bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), som ændret ved bekendtgørelse nr. 429 af 10. maj 2012, herunder marts 2013 Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Bredgade København K Telefon Telefax E-post ui@ui.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Anders Bau Truelsen Telefon E-post bau@ui.dk Ref.-nr. 13/ Ad titel: Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 18, stk. 1 og nr i bilag 1, fastlægges uddannelsens titel til: Dansk: Engelsk: Cand.it. i it, kommunikation og organisation Master of Science (MSc) in Information Technology in IT, Communication and Organisation Ad normeret studietid: Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 17, fastlægges uddannelsens normering til 120 ECTS-point. Ad tilskudsmæssig indplacering: Kandidatuddannelsen indplaceres til heltidstakst 2. Aktivitetsgruppekoden er Side 1/2

5 Styrelsen vurderer, at kandidatuddannelsen består af en kombination af samfundsvidenskabelige og tekniske fag, hvorfor uddannelsen anses som en kombinationsuddannelse, der indplaceres på heltidstakst 2. Det bemærkes endvidere, at Akkrediteringsrådet har vurderet, uddannelsens hovedvægt ligger inden for det samfundsvidenskabelige hovedområde. Styrelsen kan endvidere oplyse, at der til brug for indberetning til Danmarks Statistik er fastsat følgende koder: Danmarks Statistik: UDD 8229 AUDD 8229 Ad eventuel maksimumramme for tilgang: Styrelsen ønsker ikke at fastsætte en maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen. Universitetet bestemmer derfor selv efter reglerne om frit optag, hvor mange studerende der optages på uddannelsen, jf. 8, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 213 af 21. februar 2012 om adgang m.v. til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen). Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Styrelsen har noteret sig, at universitetet ikke har fastsat en maksimumramme. Herudover kan vi meddele følgende: Ad sprog: Vi har noteret os, at uddannelsen udbydes på dansk. Ad tilknytning til censorkorps: Vi har noteret os, at uddannelsen tilknyttes censorkorpset for erhvervsøkonomi. Med venlig hilsen Anders Bau Truelsen Fuldmægtig Side 2/2

6 Kandidatuddannelse i informationsteknologi it, kommunikation og organisation Aarhus Universitet Turnusakkreditering

7 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

8 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 7 Grundoplysninger for kandidatuddannelsen... 8 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil... 9 Kandidatuddannelsens struktur Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet.. 15 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring Indstilling til UI for kandidatuddannelsen

9 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold). 4

10 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for informationsteknologi (it) Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for informationsteknologi (it) Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for kandidatuddannelsen i informationsteknologi IT, kommunikation og organisation består af: Kernefaglig ekspert Christopher Rosenqvist: Christopher Rosenqvist er docent og arbejder på Handelshögskolan i Stockholm, Center for Information and Communications. Christopher Rosenqvist har i over ti år haft ansvar for kandidatuddannelsen i Media Management. Uddannelsen er et samarbejdee mellem Handelshögskolan og Den Kungliga Tekniska Högskolan i Stockholm, og optager ca. 70 studerende årligt. Christopher Rosenqvist forsker inden for ICT og Mediaområdet. Aftagerrepræsentant Christian Bogh: Christian Bogh er uddannet cand. Oceon ved Syddansk Universitet og er i dag kommunikationschef hos energiselskabet NRGi i Aarhus. Christian Bogh har gennem de sidste 16 år arbejdet med professionel kommunikation både som rådgiver på Christiansborg, og som rådgiver/direktør i PR- og reklamebranchen. Herunder har Christian Bogh blandt andet haft ansvar for opbygning og styring af kommunikationsafdelinger samt udvikling af større komplekse corporate hjemmesider og intranet. Studerende Christoffer Strandby Christensen: Christoffer Strandby Christensen er kandidatstuderende i økonomi (cand.oecon), og er medlem af det økonomiske studienævn på Institut for økonomi, Aarhus universitet. Christoffer Strandby Christensen er også politisk næstformand i djøf-studerende. Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 2. juli 2012 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 9. november 2012: Modtaget uddybende og flere eksempler på sammenhængen mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsen kompetencebeskrivelse. 29. januar 2013: Modtaget supplerende dokumentation for adgangsgivende uddannelser og titel. Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 12. november 2012 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 14. december

11 Høringssvar modtaget 10. januar 2013 Sagsbehandling afsluttet 29. januar 2013 Dato for Akkrediteringsrådets møde 8. februar

12 Indstilling Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Kandidatiddannelsen i it, kommunikation og organisation på Aarhus Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde alle akkrediteringskriterierne. Indstillingen sker på baggrund af en samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans. Det vurderes, at universitets er i løbende dialog med aftagere og dimittender, og at der er et sandsynliggjort samfundsmæssigt behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet. Uddannelsen vurderes at basere sig på et bredt og solidt forskningsmiljø inden for fagområdet. Der vurderes at være sammenhæng mellem uddannelsens titel og kompetenceprofil. Kompetenceprofilen afspejler endvidere kvalifikationsrammens niveau for kandidatuddannelser, og der er sammenhæng mellem kompetenceprofilen og fagelementernes læringsmål. Endelig er det vurderingen, at universitetet har et kvalitetssikringssystem, der er velfungerende, og som vil kunne medvirke til fremover at sikre kvaliteten og relevansen af uddannelsen. 7

13 Grundoplysninger for kandidatuddannelsen Udbudssted Aarhus Sprog Dansk Hovedområde Det samfundsvidenskabelige hovedområde Grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende

14 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Uddannelsen kvalificerer de studerende til at løse krævende tekniske, udviklings- og ledelsesmæssige opgaver, der involverer kommunikations- og informationsteknologi i organisationer. Uddannelsen giver de faglige, fysiske og sociale rammer for, at deltagerne gennem et samspil udvikler faglige færdigheder og personlige kompetencer i udvikling, ledelse og implementering af informationsteknologiske forandringer i virksomheder og organisationer. Dette samspil tilrettelægges ved en stigende grad af integration mellem it, kommunikation og organisation og ved en faglig progression gennem studieforløbet. Uddannelsen tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte studerendes individuelle faglige forudsætninger fra bacheloruddannelsen, således at kandidatuddannelsens tætte samspil mellem de kollektive og individuelle undervisningsformer tilgodeser udvikling af den enkelte studerendes særlige faglige kompetenceprofil. Kompetenceprofil for studerende, som ikke har en bachelor inden for it: Uddannelsen sætter deltagerne i stand til at - arbejde med stor selvstændighed - fortolke, designe og implementere it-baserede kommunikations- og informationssystemer i organisationer - analysere og tilrettelægge organisatoriske samarbejds- og kommunikationsprocesser - fortolke, forstå, evaluere og kritisk vurdere kommunikations- og informationsteknologiske muligheder og begrænsninger i forhold til organisationen og dens eksterne interessenter - analysere, uddrage og fremlægge viden, indeholdt i informationssystemer, og identificere muligheder for anvendelse heraf i forhold til organisationen og dens eksterne interessenter - analysere og vurdere markedsmæssige, konkurrencemæssige, organisatoriske og ledelsesmæssige faktorer, som påvirker virksomhedens markedsføringsbeslutninger - lede it-projekter og samarbejde i teams og organisationer - identificere og analysere muligheder for udvikling af it-systemer i fremtidige kontekster, hvor anvendelse af it og forretning er smeltet sammen - identificere det nødvendige interpersonelle kompetencegrundlag for at kunne påtage sig forandringsmæssige og ledelsesmæssige opgaver og ansvar - bidrage til forbedring og nyudvikling af teorier, metoder og teknologier, der har fokus på it i organisationer. Kompetenceprofil for studerende, som har en bachelor inden for it: Inkluderer ovenstående og derudover sætter deltagerne i stand til at: - identificere overordnede mål og strategier i en virksomhed og herunder vurdere den dobbelte rolle, it kan spille som understøtning af innovations- og virksomhedsprocesser eller som selve produktet eller komponent i innovative produkter og serviceydelser - designe it-arkitekturen i organisationer ud fra forretningsmæssige behov - analysere og vurdere markedsmæssige, konkurrencemæssige, organisatoriske og ledelsesmæssige faktorer, som påvirker virksomhedens innovationsbeslutninger og inddrager it i produkter, tjenester og eller processer. (dokumentationsrapporten s ) 9

15 Kandidatuddannelsens struktur (dokumentationsrapporten side 28) 10

16 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Kandidatuddannelsen blev oprettet i 2000 inden for rammerne af it-vest, som er et uddannelses- og forskningssamarbejde mellem Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og Aalborg Universitet. Uddannelsen blev udbudt af Syddansk Universitet og det daværende Handelshøjskolen i Århus (ASB), som senere blev en del af Aarhus Universitet. I 2008 forlod Syddansk Universitetet samarbejdet, og Aarhus Universitet fortsatte med at udbyde uddannelsen. I tiden efter etableringen af kandidatuddannelsen var det aftagernetværket, som var tilknyttet masteruddannelsen i it, kommunikation og organisation, som blev benyttet som aftagerkontakt for uddannelsen. Senere og frem til oprettelsen af uddannelsens aftagerpanel i 2012 var det primært styregruppen for it-vest og en række erhvervsledere blandt uddannelsens censorer, som udgjorde uddannelsens primære aftagerkontakt. Itvest- styregruppen består ud over af repræsentanter for de involverede universiteter af fire personer, der repræsenterer erhvervslivet og andre aftagere (IBM, Region Nordjylland, IT-branchen og Skov Data). Universitetet skriver blandt andet, at it-vest i perioden deltog i flere miniseminarer (2004 og 2010), gennemførte dimittendundersøgelser (2004) og bidrog til markedsføringen af uddannelsen m.v.. (dokumentationsrapporten s. 6) På besøget fortalte ledelsen, at styregruppen for it-vest også har været involveret i udviklingen af den toning af uddannelsen, som blev oprettet i Toningen, som består af 20 ECTS- point, er målrettet bachelorer med en it-baggrund. I 2012 oprettede universitetet et aftagerpanel for uddannelsen. Aftagerpanelet består af fire personer som sidder i virksomhedsledelserne i Vestas Wind System A/S, Rambøll Management, Webdanmark og it-vest. Aftagerpanelet skal mødes 3-4 gange i opstartfasen, og fra medio 2013 vil mødefrekvensen være en gang om året. (dokumentationsrapporten s. 5) Universitetet skriver, at aftagerpanelets sammensætning sikrer et omfattende indblik i it-problemer i dansk erhvervsliv, og panelets indsigt dækker både de tekniske og forretningsmæssige perspektiver ved it. Derudover har panelet også indsigt i uddannelses- og universitetsforhold. Denne kombination betyder ifølge universitetet, at panelet er i stand til at give en kvalificeret inspiration til videreudvikling af uddannelsen og detsfokus på forretningsmæssig udnyttelse af it. (dokumentationsrapporten s. 5) Universitetet tilføjer, at aftagerpanelet på et møde d. 31. maj 2012 drøftede uddannelsens faglige profil i forhold til optagelsesgrundlag og jobprofilerne for de færdige kandidater. Panelet besluttede at lave en dyberegående dimittend- og aftageranalyse, så eventuelle udviklingstiltag kan tage udgangspunkt i et klart billede af de sammenhænge, der er mellem kandidaternes faglige baggrund, og de forventede karriereforløb. (dokumentationsrapporten s. 5-6 og bilag 1.a) På besøget oplyste ledelsen, at aftagerpanelet nu havde godkendt de spørgeskemaer, som skal bruges i dimittendundersøgelsen, og at spørgeskemaerne var klar til at blive sendt ud. Ledelsen forventer, at dimittendundersøgelsen vil kunne supplere universitetets generelle dimittendundersøgelse, men da den er målrettet cand.it.erne kan den sige noget mere klart om, hvor godt uddannelsen fungerer i praksis. Ledelsen forventer, 11

17 at undersøgelsen derfor vil udgøre et væsentligt grundlag for panelets kommende diskussioner og overvejelser om evt. ændringer i uddannelsen. Universitetet skriver, at uddannelsen også har indledt et samarbejde med EnergiMidt. Samarbejdet med selskabet skal efter planen munde ud i formuleringen af emner til valgfagsprojekter på uddannelsens tredje semester. De studerende introduceres hertil i september 2012 ved et virksomhedsbesøg. Universitetet nævner endvidere, at underviserne jævnligt benytter gæsteforelæsere fra erhvervslivet i forbindelse med undervisningen. (dokumentationsrapporten, s. 6) Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet med etableringen af aftagerpanelet har taget initiativ til en løbende og organiseret dialog med panelet om uddannelsen, og at panelets beslutning om at etablere en dimittendeundersøgelse viser, at universitetet planlægger at anvende dialogen i sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Akkrediteringspanelet bemærker dog, at antallet af medlemmer i aftagerpanelet er lille, men noterede sig ledelsens udmelding på besøget, at medlemmer af aftagerpanelet vil blive øget, hvis eksempelvis den kommende dimittendundersøgelse viser, at dimittenderne opnår i beskæftigelse inden for brancher eller forretningsområder, som det nuværende aftagerpanel ikke dækker. Akkrediteringspanelet vurderer videre, at universitetet også før etableringen af aftagerpanelet har haft dialog med aftagere gennem bl.a. it-vest og brugt dialogen til at udvikle på uddannelsen eksempelvis ved etablering af toningen i Dialog med dimittender Aarhus Universitet har siden 2007 har iværksat årlige beskæftigelsesundersøgelse af universitetets kandidater. Undersøgelserne præsenterer resultaterne af en webbaseret spørgeskemaundersøgelse, som sendes ud til de dimittender, der er blevet færdige for henholdsvis ½ -1½ år siden og 4½ - 5½ år siden. Undersøgelsen omfatter også spørgsmål om, i hvilken grad den enkelte kandidat har tilegnet sig en række forskellige kompetencer igennem uddannelsen, samt i hvilken grad vedkommende har haft brug for dem efterfølgende. (dokumentationsrapporten s. 7) 18 dimittender fra kandidatuddannelsen deltog i den seneste undersøgelse fra 2011, hvilket svarer til en svarprocent på ca. 48 %. Dimittenderne har blandt andet svaret på, hvornår de blev aktivt jobsøgende, og om de oplever, at uddannelsen har rustet dem til arbejdslivet. Universitetet har gengivet besvarelserne i dokumentationsrapporten og skriver blandt andet, at undersøgelsen viser, at 94,5 % af kandidaterne oplever, at uddannelsen i høj grad eller i nogen grad har rustet dem til arbejdslivet. (dokumentationsrapporten s. 7-8) På besøget uddybede ledelsen processen omkring beskæftigelsesundersøgelsen og forklarede, at det er studienævnet, der har det overordnede ansvar for at følge op på den relevante del af beskæftigelsesundersøgelsen og sammen med ledelsen overveje om undersøgelsens resultater giver anledning til at foretage ændringer i uddannelsen. Ledelsen forklarede, at selvom undersøgelsen viser tilfredsstillende resultater for cand. it.- uddannelsen er ledelsen opmærksom på, at undersøgelsen baserede sig på få respondenter, hvilket den kommende dimittendundersøgelse gerne skal rette op på, idet den omfatter alle 11 dimittendårgange. Det fremgår videre af dokumentationsrapporten, at universitetet også har et formaliseret kontaktnetværk til alle universitetets dimittender gennem AU Alumni. Alumnenetværket tilbyder bl.a. uddannelses-, karrierepleje og -udvikling. På besøget forklarede ledelsen, at der bliver gjort en særlig indsats for at vedligeholde kontakten til dimittenderne, eksempelvis inviteres hvert år 3-4 dimittender til at dele deres erfaringer med de studerende om arbejdet med kandidatafhandlingen, og da mange af de inviterede dimittender allerede er i job, deler de deres erfaring med de studerende og studieledelsen om, hvad de arbejder med, og hvordan devurderer uddannelsen i forhold hertil. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet med den årlige beskæftigelsesundersøgelse er i løbende dialog med uddannelsens dimittender, men bemærker kritisk, at svarprocenterne er forholdsvis lave. Panelet bemærker positivt initiativet om en særlig og uddybende dimittendundersøgelse for uddannelsen. Akkrediteringspanelet bemærker videre dialogen med dimittenderne gennem fakultetets særlige initiativ og vurderer, at dialogen med uddannelsens dimittender anvendes til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. 12

18 Beskæftigelse Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har udarbejdet ledighedstal og tal for andelen af videreuddannede af kandidater med en matematisk, fysisk, kemisk eller datalogisk baggrund 4-19 måneder efter endt dimission. Universitetet har i dokumentationsrapporten gengivet tallene fra for eget universitetet og sammenlignet med tallene på landsplan. Styrelsen har efterfølgende offentliggjort tallene fra (Tabel udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af tal fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering) Universitetet skriver, at tallene fra styrelsen ikke er helt retvisende for uddannelsen, da der i kategorien Mat/Fys/Kemi/Datalogi også er kandidater i matematik, astronomi, kemi, nanoteknologi mv. Uddannelsen er kun en lille del af det samlede antal nyuddannede. For at belyse ledighedssituationen yderligere har universitetet inddraget tal fra Aarhus Universitets seneste tre beskæftigelsesundersøgelser ( ) og tal fra Akademikernes Centralorganisation (AC). (dokumentationsrapporten s. 9) (Tabel udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af dokumentationsrapporten, alene kategorierne i og uden beskæftigelse er taget med i tabellen, s. 9-10) Akkrediteringspanelet bemærker, at styrelsen ikke har opgjort deciderede ledighedstal for dimittender fra uddannelsen. Panelet vurderer dog på baggrund af universitetets undersøgelser sammenholdt med styrelsens opgørelse, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på niveau med øvrige dimittender fra samme hovedområde. Relevant beskæftigelse Universitetet har i beskæftigelsesundersøgelsen 2011 bedt respondenterne om at forholde sig til, om der erfaglig sammenhæng mellem uddannelsen og deres job. Universitetet har i dokumentationsrapporten angivet besvarelserne for uddannelsen: 13

19 (dokumentationsrapporten s. 11) Universitetet skriver, at undersøgelsen er baseret på få respondenter, men at langt størstedelen af kandidaterne (88,2 %) angiver, at de anvender deres faglighed i jobbet. (dokumentationsrapporten s. 11) Derudover har universitetet lavet en opgørelse over dimittendernes jobtitler. Opgørelsen er baseret på dimittendernes frivillige tilbagemelding og research på LinkedIn. 167 af de i alt 188 kandidater, der er dimitteret fra uddannelsen fra 2001 til marts 2012 har meldt tilbage. (dokumentationsrapporten s. 11) Universitetet skriver, at opgørelsen ikke er et aktuelt billede af dimittendernes første job, men at opgørelsen ifølge universitetet viser, at dimittenderne i høj grad finder beskæftigelse inden for uddannelsens områder. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 1.a Referat aftagerpanelsmøde Bilag 1.b Præsentation aftagerpanelsmøde Bilag 1.c Styregruppen ved it-vest 14

20 Kriterium2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Uddannelsen består af fagelementer, fordelt på fagkategorierne informationsteknologi (informationssystemer), organisation, ledelse, strategi (forretningsmodeller), innovationsledelse, marketing, kommunikation og metode. Universitetet har organiseret uddannelsen under Institut for Marketing og Organisation, hvor ovenstående kategorier er centrale i instituttets forskning. Instituttet har pt. 111 videnskabelige medarbejdere fordelt på 17 professorer, 29 lektorer, 13 adjunkter, 6 post.doc., 7 studielektorer hvoraf de 3 er i ph.d.-forløb, 29 ph.d.- studerende og 10 videnskabelige assistenter. Forskningsmiljøet på instituttet er organiseret inden for tre forskningscentre og fem forskergrupper. Universitetet tilføjer, at den enkelte forsker kan godt være tilknyttet flere af disse enheder samtidigt: - Forskningscentre: o CORE - Centre for Organizational Renewal and Evolution o DoGE - Centre for Design of Global Enterprise o MAPP - Centre for Research on Customer Relations in the Food Sector - Forskergrupper: o Innovation Management o Information Systems Research Group o Management and Leadership o Quantitative Analytics o Marketing & Sustainability (herunder Sustainability and Consumption) (dokumentationsrapporten s. 14) Universitetet anfører, at alle tre centre og fem forskningsgrupper har relevans for uddannelsen, da forskerne ud fra forskellige synsvinkler studerer forretningsenheders samspil, organisationer og/eller forbrugere, hvor it spiller en særlig rolle. Universitetet har i dokumentationsrapporten beskrevet de otte forskningsområder og har i et skema angivet hvilke forskningsområder, som understøtter de enkelte fagelementer. Eksempelvis fremgår det af universitetets beskrivelse, at forskningsgruppen Information Systems (IS) Research Group fokuserer på implementering og ledelse af informationssystemer i private og offentlige virksomheder. Forskningsaktiviteterne koncentrerer sig om samspillet mellem forretning og it, ledelse af it-drevne organisatoriske forandringer og innovationer, implementering af ERP (Enterprise Ressource Planning)-systemer, samt organisering af itressourcer. Gruppens forskningsprojekter inkluderer indsamling af gevinster fra EPJ (Elektronisk Projekt- Journal)-projekter på Færøerne, modernisering og large scale forandringsprogrammer og brug af sociale medier i virksomheder. Forskningsgruppen understøtter fagelementerne Teamwork, Projektledelse Integreret markedsføring samt Organisation og ledelsesformer. (dokumentationsrapporten s ) Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem de forskningsområder, som er knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Forskningens samvirke med praksis 15

21 Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningen ikke er særlig praksisrettet. Uddannelsens tilrettelæggere Universitetet skriver, at en gruppe på tre videnskabelige medarbejdere står for koordinationen af uddannelsen. Fagansvaret er ifølge universitetet forankret ved de relevante institutter og forskningsgrupper. Den løbende koordination varetages af: Lektor og uddannelseskoordinator Ole Hagh: Koordinerer fag inden for kommunikation og marketing samt valgfagene og afhandlingen. Studielektor Søren Erik Nielsen: Koordinerer fag inden for it og projektledelse. Medlem af IS Research Group, Institut for Marketing og Organisation. Professor Jørn Flohr Nielsen: Koordinerer fag inden for teamwork og organisation. Leder af Management and Leadership Research Group, Institut for Marketing og Organisation. (dokumentationsrapporten s. 17) Universitetet har vedlagt CV er med publikationslister for de fastansatte medlemmer af studienævnet samt de tre uddannelseskoordinatorer. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af en gennemgang af cv erne, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen VIP/DVIP-ratio Universitetet har udregnet VIP/DVIP-ratioen for uddannelsen for Universitetet forklarer, at VIP/DVIP- ratioen skal ses i lyset af, at SDU indtil 2008 leverede en del af forskningsdelen på uddannelsen, og at det har været nødvendigt på de områder, hvor SDU bidrog til undervisningsdækningen at benytte eksterne undervisere. For at imødegå den faldende forskningsdækning har universitetet ansat to studielektorer, der over en 5-årig periode skal gennemføre et ph.d.-forløb inden for uddannelsesområdet med fokus på it. (dokumentationsrapporten s. 18) Universitetet skriver videre, at den væsentlige stigning i studenteroptaget på uddannelsen fra 75 studerende i 2009 til 176 studerende i 2011 var noget uventet, og bl.a. har medført oprettelse af dobbelt undervisningshold (øvelsestimer) på udvalgte fagelementer, hvilket har haft indvirkning på VIP/DVIP-ratioen. På besøget fortalte ledelsen, at man fortsat er opmærksom på udviklingen og bl.a. har besluttet, at faget Databaser fra 2012 bliver dækket af en fastansat VIP og i øvrigt at tilføre flere faste VIP er til vejledning af projekter og afhandlinger. (dokumentationsrapporten s. 18) Akkrediteringspanelet bemærker, at VIP/DVIP-ratioen er over landsgennemsnittet og panelet vurderer, at de studerende på kandidatuddannelsen i udstrakt grad undervises af VIP er. Panelet bemærker videre, at ledelsen er opmærksom på de udfordringer, som et øget optag af studerende har for forskningsdækningen af denplanlagte undervisning. Antal studerende pr. VIP Universitetet har opgjort antal studerende pr. VIP. 16

22 (dokumentationsrapporten s. 18) Tabellen viser, at stud/vip-ratioen er på 22,8 opgjort i antal årsværk, og at der er otte studerende for hver VIP er tilknyttet uddannelsen. Universitetet skriver, at tallene indikerer, at de studerende har mulighed for at opnå en tæt konktakt til VIP erne, og at dette er underbygget af universitetets studiemiljøundersøgelse fra 2011, hvor 69 % af de studerende, der har besvaret spørgeskemaet, er enten helt enige eller delvist enige i, at de fleste undervisere er nemme at opnå konktakt til. (dokumentationsrapporten s og bilag 2.æ.) På besøget bekræftede de studerende, at VIP erne er tilgængelige på mail, men at forskerne er fysisk placeret et andet sted, så det er sjældent, at man møder forskerne på gangen m.v. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på kandidatuddannelsen har mulighed for en tæt kontakt til VIP er. Forskningsmiljøets kvalitet Universitetet har udarbejdet en oversigt over publikationer og publikationstyper lavet af de forskere, der underviser på uddannelsen. Oversigten omfatter 19 forskere, som alle enten underviser eller på anden måde er fagligt ansvarlige for cand.it.-uddannelsen. 17

23 (dokumentationsrapporten s. 19) Universitetet har endvidere udarbejdet en oversigt (tabel 6) over niveauinddelte publikationer i perioden , lavet af de forskere der er eller har været ansat ved Institut for Marketing og Organisation, som cand.it.-uddannelsen hører under. Oversigten omfatter 128 forskere, som i hele eller dele af perioden har været tilknyttet de 8 forskningscentre/forskergrupper. (dokumentationsrapporten s. 19) Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet, som er knyttet til uddannelsen, er af høj kvalitet. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 2.a CV Andrea Carugati Bilag 2.b CV Bjarne Rerup Schlichter Bilag 2.c CV Charlotte J. Brandt Bilag 2.d CV Gitte Tjørnehøj Bilag 2.e CV Jacob Lund Orquin Bilag 2.f CV Jørn Flohr Nielsen Bilag 2.g CV Kent Nielsen Bilag 2.h CV Knud Erik Jørgensen Bilag 2.i CV Lars Bækgaard Bilag 2.j CV Lars Esbjerg Bilag 2.k CV Lars Frederiksen Bilag 2.l CV Lars Haahr Bilag 2.m CV Ole Hagh Bilag 2.n CV Povl Erik Rostgaard Andersen 18

24 Bilag 2.o CV Sladjana Nørskov Bilag 2.p CV Steen Andersen Bilag 2.q CV Søren Erik Andersen Bilag 2.r CV Tina Blegind Jensen Bilag 2.s CV Tino Bech-Larsen Bilag 2.t CV Christian Waldstrøm Bilag 2.u CV Erik Strøjer Madsen Bilag 2.v CV Liselotte Madsen Bilag 2.x CV Mogens Dilling-Hansen Bilag 2.y CV Morten Rask Bilag 2.z CV Per Madsen Bilag 2.æ Studiemiljøundersøgelsen cand.it 19

25 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Uddannelsens danske titel er cand.it. i it, kommunikation og organisation. Universitetet skriver, at uddannelsen kvalificerer de studerende til at løse krævende tekniske, udviklings- og ledelsesmæssige opgaver, der involverer kommunikations- og informationsteknologi i organisationer. På besøget blev begrebet kommunikation drøftet med uddannelsesledelsen og akkrediteringspanelet spurgte ind til, hvordan uddannelsesledelsen bruger og opfatter begrebet i relation til uddannelsen. Ledelsen forklarede, at det er den strategiske vinkel på kommunikationen, herunder hvordan man organiserer kommunikation. Ledelsen forklarede, at IT-kommunikation ikke kun er teknisk men også handler om muligheder og begrænsninger i kommunikationen. Ledelsen pegede på, at fagelementerne Integreret markedsføring og Itbaseret kommunikation også handler om kundekommunikation og kommunikation med samarbejdspartnere og understøtter kompetenceprofilens indhold om bl.a. at kunne fortolke, designe og implementere it-baserede kommunikations- og informationssystemer i organisationer. Akkrediteringspanelet har noteret sig uddannelsesledelsens definition af kommunikation og vurderer på denbaggrund, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Niveau I 2010 udviklede universitetet en toning af kandidatuddannelsen, som var målrettet bachelorer med en itfaglig baggrund, og universitetet opererer derfor med to kompetenceprofiler, som indholdsmæssigt ligger tæt op ad hinanden. Universitetet har i dokumentationsrapporten sammenlignet indholdet af begge kompetenceprofiler med kvalifikationsrammen. I skemaet nedenfor, som er gengivet i uddrag fra dokumentationsrapporten, viser universitetet hvordan kompetenceprofilens indhold for it-bachelorer indfrier niveauet i kvalifikationsrammen for så vidt angår kompetenceniveauet. Kompetencer Skal kunne styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller. Skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar. Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. Uddannelsen kvalificerer de studerende til at løse krævende tekniske, udviklings- og ledelsesmæssige opgaver, der involverer kommunikationsog informationsteknologi i organisationer. Uddannelsen giver de faglige, fysiske og sociale rammer for, at deltagerne gennem et samspil udvikler faglige færdigheder og personlige kompetencer i udvikling, ledelse og implementering af informationsteknologiske forandringer i virksomheder og organisationer. Dette samspil tilrettelægges ved en stigende grad af integration mellem it, kommunikation og organisation og 20

26 ved en faglig progression gennem studieforløbet. Uddannelsen tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte studerendes individuelle faglige forudsætninger fra bacheloruddannelsen, således at kandidatuddannelsens tætte samspil mellem de kollektive og individuelle undervisningsformer tilgodeser udvikling af den enkelte studerendes særlige faglige kompetenceprofil. Kandidaterne skal kunne bidrage til forbedring og nyudvikling af teorier, metoder og teknologier i forhold til organisationen og dens eksterne interessenter Kandidaterne skal kunne lede itprojekter og samarbejde i teams og organisationer (dokumentationsrapporten s. 26) Akkrediteringspanelet vurderer, at kompetenceprofilen har et niveau, som svarer til kvalifikationsrammens niveau for en kandidatuddannelse. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 3.a: STUDIEORDNING_ITKO_2011. Bilag3.b:STUDIEORDNING_ITKO_it-bach_

27 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau På besøget forklarede ledelsen, at en af grundene til at oprette uddannelsen tilbage i 2000 var at henvende sig til bachelorer med en humanistisk kommunikationsuddannelse, som kunne have et behov for alternative uddannelsesmuligheder. Ledelsen oplyste, at de humanistiske bachelorer i dag udgør flere end 50 % af studenteroptaget. I 2010 blev der oprettet en toning, hvor der er ændret fag for 20 ECTS-point, og som i følge ledelsen henvender sig til bachelorer med en it-baggrund. Universitetet skriver, at alle med en bestået bacheloruddannelse eller en diplomingeniøruddannelse i Informations- og Kommunikationsteknologi eller en anden uddannelse, hvor tilsvarende forudsætninger inden for programmering, systemudvikling og databaser er erhvervet, har adgang til uddannelsen, jf. studieordningen kapitel 3 (dokumentationsrapporten s. 61). På besøget oplyste ledelsen, at der er optaget enkelte studerende med diplomuddannelsen som adgangsgrundlag. For at sikre en delvis faglig harmonisering blandt de optagne studerende er det desuden en forudsætning for optagelse, at ansøgeren har grundlæggende viden (svarende til 5 ECTS point) inden for følgende fire (seks) fagområder: - erhvervsøkonomi/økonomistyring - organisation - marketing - kommunikation - systemarkitektur (gælder kun for bachelorer uden særlige it-kompetencer) - web (gælder kun for bachelorer uden særlige it-kompetencer) Universitetet tilbyder de studerende et 5-ugers kursus i de seks fagområder forud for optagelsen til de ansøgere, der ikke har den fornødne viden inden for fagområderne. Såfremt en ansøger opfylder kravet om grundlæggende viden inden for mindst to af de ovenfor nævnte fagområder, vil ansøgeren kunne optages på den betingelse, at vedkommende inden udgangen af uddannelsens 1. semester består de supplerende adgangsprøver i de resterende fagområder. (dokumentationsrapporten s. 30 og studieordning kap. 3, s ) Ansøgere, som har bestået en bacheloruddannelse med omfattende kompetencer inden for it-fag, herunder programmering, systemudvikling og databaser, optages på den særskilte toning, hvor disse fag (programmering og systemudvikling og design) er erstattet af fagene produktudvikling og innovationsledelse og virksomhedsarkitektur- og design. Universitetet skriver, at det dermed undgås, at denne gruppe bachelorer oplever et overlap mellem kompetencer, som er opnået som bachelor og de kompetencer som er en del af kandidatstudiet. Universitetet skriver videre, at idet de optagne bachelorer kommer fra forskellige faglige hovedområder, fx naturvidenskab, teknik, humaniora eller samfundsvidenskab, har de studerende ikke et fælles metodemæssigt fundament. Uddannelsen er derfor tilrettelagt efter at supplere de studerendes metodemæssige forudsætninger med metodefag i studieforløbet, hvor metodeundervisningen relateres tæt til de problemstillinger, der arbejdes med i de respektive semestres projekter. På besøget erkendte ledelsen, at det brede adgangsgrundlag er en udfordring men også en styrke for uddannelsen og den måde, som uddannelsen er tilrettelagt på med gruppeprojekter, hvor de mange fagligheder kommer i spil i problemløsningen. 22

28 Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen har et bredt adgangsgrundlag, men at uddannelsens tilrettelæggelse sikrer, at der er sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau. Faglig progression fra første til sidste semester Universitetet har i dokumentationsrapporten redegjort for den faglige progression på studiet og de forudsætninger, der ligger bag universitetets progressionstankegang. Universitetet skriver bl.a., at "den pædagogiske udfordring er at bibringe kandidaterne en helhedsforståelse for sammenhængen mellem it, organisation og virksomhedens samspil med sine omgivelser og samtidigt udstyre dem med en række værktøjer til udvikling og ledelse af it-projekter." Endvidere er det universitetets målsætning, at "de studerende i et vist omfang skal udvikle en individuel faglig profil, der matcher deres bachelorbaggrund, samtidig med at de opnår en selvstændig kompetence inden for it og forretning på de 4 semestre, der er til rådighed." Uddannelsen anvender derfor en undervisningsform, som skal kombinere en disciplinorienteret og en projektorienteret tilgang. Den enkelte studerende har mulighed for at arbejde disciplinorienteret inden for rammerne af sine egne faglige kompetencer og samtidig blive inspireret af studerende med andre kompetencer og tilgange gennem eksempelvis gruppearbejde. De studerende bør derfor have et minimum af fælles faglig ballast og studiedisciplin. Den faglige ballast søges ifølge universitet sikret gennem de supplerende adgangskrav. (dokumentationsrapporten s. 30) Universitetet har desuden mere detaljeret redegjort for sammenhængen mellem de enkelte semestre. (dokumentationsrapporten s ) Akkrediteringspanelet har gennemgået redegørelsen og vurderer, at der er faglig progression fra første til sidste semester. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Universitetet har udarbejdet et skema, der viser sammenhængen mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Universitet har endvidere i den supplerende dokumentation uddybet sammenhængen yderligere. Eksempelvis fremgår det, at kompetenceprofilens indhold om at kunne fortolke, forstå, evaluere og kritisk vurdere kommunikations- og informationsteknologiske muligheder og begrænsninger i forhold til organisationen og dens eksterne interessenter er understøttet af læringsmålene i It-baseret kommunikation i organisationer. De understøttende læringsmål er bl.a., at den studerende skal således udvikle færdigheder til at: - Analysere forskellige relationstypologier (inden for produktion, service og samarbejde), deres værdiskabende elementer i forhold til udvalgte køber-sælger interaktioner, og hvilken betydning it har for værdiskabelsen. - Analysere virksomheden i et netværks- og forsyningskædeperspektiv med fokus på it - Analysere og reflektere over virksomhedens distributionsmæssige problemstillinger i dens kontekst, hvor it anvendes til at effektivisere og understøtte transaktioner og kommunikation mellem deltagerne, samt en overbevisende evne til at argumentere for, hvad der synes væsentligt og uvæsentligt. - I dialog med samarbejdspartnere lede og udvikle virksomhedens relationer, understøttet af itsystemer, med disse virksomheder og organisationer i virksomhedens distributionskanaler og netværk - Identificere og vurdere virksomhedens overordnede målsætning, og hvorledes den kan udgøre det operationelle grundlag for identifikation og tilrettelæggelse af salgs- og indtjeningsmuligheder ved udvikling af markedstilbud og anvendelse af markedskommunikation (supplerende dokumentation af 9. november 2012) Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. 23

29 Frafald Universitetet har opgjort frafald på uddannelsen samt frafaldet på landsplan for perioden (dokumentationsrapporten s ) Akkrediteringspanelet vurderer, at frafaldet på uddannelsen er under gennemsnittet for sammenlignelige uddannelser på landsplan. Prøveformer Universitetet skriver, at gruppesamarbejde er essentielt på studiet, og arbejdsformen sigter mod at udvikle de studerendes evne til at indgå i projektsamarbejde. De fleste fag på uddannelsen udprøves ved et gruppeprojekt med en efterfølgende mundtlig eksamen, hvor den individuelle, faglige præstation kan bedømmes. Dog har et enkelt fag obligatorisk gruppeopgave med individualisering som eksamensform. Derudover benyttes der også skriftlige eksaminer. Universitetet har i et skema beskrevet hvilke prøveformer, der anvendes på hvert fagelement og hvilke kompetencer de forskellige prøveformer særligt udprøver. Eksempelvis fremgår det, at blandt andet faglementerne It-baseret kommunikation og It-systemer i interne og eksterne forretningsprocesser anvender gruppeprojektprøveformen med mundtligt forsvar. Prøveformen udprøver blandt andet, at den studerende er i stand til at analysere og formulere løsningsforslag til konkrete problemer, og kompetencen til at begrunde de valg, analyser og konklusioner, der er foretaget i rapporten samt evne til at perspektivere løsningsforslagene. (dokumentationsrapporten s. 35) Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens prøveformer udprøver centrale elementer i dens kompetenceprofil. Understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? Akkrediteringspanelet vurderer, at tilrettelæggelsen af uddannelsen herunder adgangskrav, faglig progression, sammenhæng mellem læringsmål og kompetenceprofil samt prøveformer samlet set understøtter, at de studerende vil kunne nå målene for viden, færdigheder og kompetencer i kompetenceprofilen. Kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen Center for Undervisning står for den generelle pædagogiske opkvalificering af universitetets videnskabelige personale. Centret har ifølge universitetet et bredt udbud, der henvender sig til alle kategorier af undervisere, herunder: - Et formaliseret adjunktpædagogikum-forløb på 150 arbejdstimer, som fra august 2008 er blevet udbudt på både dansk og engelsk i samarbejde med andre universitetspædagogiske og didaktiske enheder ved AU, jf. dokumentationspunkt Senere ansættelse som lektor eller professor er betinget af deltagelse i dette forløb. - Et vejlederkursus og et GoOnline kursus for fastansatte lektorer og professorer. Lektorer og professorer, der ikke allerede har været på disse to kurser, skal deltage inden for de næste 8 år. - Pædagogiske og didaktiske kurser til såvel eksterne som interne undervisere samt ph.d.-studerende og 24