Nr april Ministerbesøg på Sprogcenter Midt 4. Dansk - en investering i fremtiden 10. Derfor bruger vi ipads 14

Transkript

1 progcenter Nyt Nr april 2013 Ministerbesøg på Sprogcenter Midt 4 Dansk - en investering i fremtiden 10 Derfor bruger vi ipads 14

2 Leder Erfaringerne fra 60 erne viser, at det er nødvendigt at handle nu. Gentager vi fadæsen? I slutningen af 1960 erne hentede vi arbejdskraft fra Tyrkiet, Jugoslavien og senere Pakistan. Vi kaldte dem gæstearbejdere, fordi vi var sikre på, at de ville vende hjem igen. Vi ved i dag, at et planlagt kort arbejdsophold for mange blev til et helt liv i Danmark. Vi ved også, at disse gæstearbejdere udgør en god del af dem, der i dag sidder fast i kontanthjælpssystemet, fordi de ikke fik lært dansk i tide. I 2012 var der i alt kontanthjælpsmodtagere. Heraf var i alt personer indvandrere eller efterkommere, svarende til 27 %. Det undrer mig, at vi ikke lærer noget af sådan en fortid! Opskriften på fiasko Nu har vi igen brug for udenlandsk arbejdskraft, og 2012 blev rekordår for antallet af arbejdsmigranter i Danmark, denne gang fra Østeuropa. Og vi er godt i gang med at gentage fadæsen. Endnu en gang tror vi, at de vender hjem, og endnu en gang fokuserer vi på deres arbejdskraft og ignorerer integrationsudfordringen. I Danmark har vi et unikt tilbud om gratis danskuddannelse, men retten til dette tilbud er begrænset til tre år. Tre år efter at en udlænding er kommet til Danmark, udløber retten til danskuddannelse, uanset om vedkommende har benyttet sig af tilbuddet eller ej. Det er heri, problemet består. En meget stor del af østarbejderne bruger ikke de første tre år til at lære dansk, og så er chancen forspildt! Tag ansvar Hvis vi vil undgå, at disse østarbejdere bliver til marginaliserede grupper på overførselsindkomst uden dansk sprog, så må virksomhederne tage ansvar og sikre, at deres udenlandske medarbejdere får lært dansk inden for de første tre år, og politikerne må finde en løsning for den meget store gruppe, der allerede har forspildt deres ret til danskuddannelse. Det skal ikke være med lappeløsninger som for eksempel korte kurser under FVUlovgivningen. Der er brug for undervisning i dansk som andetsprog leveret af kompetente lærere, der er uddannet i dansk som andetsprog. Danskuddannelse til østarbejdere burde stå meget højere på den politiske dagsorden. Erfaringerne fra 60 erne viser, at det er nødvendigt at handle nu. Lene Glyngø, Centerchef

3 Indhold 4 Ministerbesøg på Sprogcenter Midt - hvordan sikres kvaliteten? 4 6 Jeg glæder mig til undervisningen hver uge - vurdering af undervisningsmiljøet 8 Græskarlygter og papmaché-masker - hvad har det med sprogundervisning at gøre? 10 Dansk - en investering i fremtiden - undervisning på Scanglas i Kjellerup 8 12 Unge frivillige vil integration - sjovt samvær blandt unge 14 Derfor bruger vi ipads - et nyt læringsredskab 16 Kursisternes stemme - om den nye skole i Silkeborg Mindeord om Vagn Ry Nielsen 18 Opslagstavlen

4 Ministerbesøg på Sprogcenter Midt Den 24. januar 2013 aflagde Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) besøg på Sprogcenter Midt. Formålet var at få et indblik i sprogcenterverdenen, som er et nyt ansvarsområde for ministeren, og at drøfte de udfordringer, sprogcentrene står overfor, for eksempel hvordan kvaliteten sikres, når priserne er under pres. Tekst Kaare Holst. Foto Horsens Folkeblad - Der skal være mere fokus på kvalitet, ikke kun på pris. Kvalitet i danskuddannelsen kan gøre en verden til forskel, og det er en af de allervigtigste grupper at få løftet, sagde Antorini. Dermed slog ministeren fast, at hun gerne vil sikre en forsvarlig kvalitet i danskuddannelsen for voksne udlændinge. Centerchef Lene Glyngø foreslog ministeren at sidestille sprogcenterområdet med alle andre uddannelsesområder i Danmark ved at indføre henholdsvis faste takster og akkreditering. Christine Antorini sagde, at hun ikke umiddelbart havde planer om at indføre faste takster, men gav udtryk for, at akkreditering kunne være en god måde at sikre kvaliteten. - Alle andre uddannelser skal akkrediteres. Så hvorfor ikke danskundervisningen, sagde ministeren. Hun kunne også fortælle, at der nu er iværksat en analyse af sprogcenterområdet i ministeriet. - De seneste år har sprogcentrene undergået en kolossal vækst, og der er kommet mange nye målgrupper til. Kernemålgruppen har dog altid været de mennesker, der kommer til Danmark for at blive her. De skal have de bedst mulige forudsætninger for at klare sig. Vi vil se på, hvordan vi holder fast i det princip, og derfor har vi sat analysearbejdet i gang, sagde Christine Antorini. Ungeuddannelsen og udenlandske studerende Under præsentationen af Sprogcenter Midt lyttede ministeren meget interesseret til, hvordan Sprogcenter Midt giver 35 sent ankomne unge et heldagstilbud med mange andre fag end dansk. På Ungeuddannelsen, som tilbuddet hedder, får de unge basale almene færdigheder inden for dansk, matematik, IT, samfundsfag og engelsk, men også støtte til at fungere i hverdagen. Antorini fik indblik i, hvordan sprogcentret i samarbejde med VIA University College har succes med at fastholde udenlandske studerende i Danmark. Det handler om at sikre, at disse studerende får lært dansk sideløbende med deres professionsuddannelse, så de får mulighed for at søge arbejde i Danmark efter endt uddan- nelse. For tiden deltager ikke færre end 400 studerende i danskuddannelse på Sprogcenter Midt. - Begge dele er fornemme eksempler på, at der lokalt findes løsninger på væsentlige udfordringer. Danmark mangler uddannet arbejdskraft, og begge disse tiltag sikrer uddannet arbejdskraft. Jeg så gerne, at sådanne tiltag blev bredt ud til andre dele af landet, sagde ministeren. Slut med arbejdsmarkedsdansk Der var desværre ingen umiddelbare minister-løfter til den gruppe udlændinge, som ikke har udnyttet deres 3-årige uddannelsesret til at lære tilstrækkeligt dansk til at kunne klare sig på arbejdsmarkedet. Sprogcenter Midt påpegede over for ministeren, at den gruppe slet ikke har et tilbud i dag. Puljen Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk udløb nemlig ved årsskiftet. - Vi ville gerne sikre den gruppe, men havde ikke råd til at løfte opgaven i forbindelse med finansloven. Måske kan vi i forbindelse med det igangværende analysearbejde finde en løsning. Nu er jeg i hvert fald blevet gjort ekstra opmærksom på behovet, sagde Antorini. Ministeren gav udtryk for, at hun var meget tilfreds med besøget på Sprogcenter Midt. - Det er jo en fornøjelse at se et flot og velfungerende sprogcenter som dette og tale med nogle mennesker, der brænder for området og samtidig forholder sig objektivt til tingene. På rundvisningen så jeg, hvordan kursisterne arbejdede i klasserne, og hvordan moderne teknologi bruges i undervisningen. Vagn Ry Nielsen, der er bestyrelsesformand for Sprogcenter Midt, var glad for mødet med ministeren. - Vi fik gjort opmærksom på nogle væsentlige pointer. Antorini var meget lyttende og opmærksom, og det lader til, at hun vil bruge nogle af vores erfaringer i sit fremtidige arbejde, sagde han. Side 4

5 Side 5

6 Jeg glæder mig til undervisningen hver uge Er du glad for at gå på sprogcentret? Har du god kontakt til de andre kursister og dine lærere på sprogcentret? Hjælper din lærer dig? Det er nogle af de spørgsmål, som kursister på Sprogcenter Midt er blevet stillet i en undersøgelse af undervisningsmiljøet i slutningen af Tekst Torry Kjeldsen. Foto Jørgen Nielsen Side 6

7 Og svarene på disse og en hel række andre spørgsmål er for størstedelen meget positive. 96 % er glade for at gå på sprogcentret, 96 % oplever, at de har god kontakt til deres lærere og 91 % til de andre kursister. Og hele 99 % synes, at deres lærer hjælper dem, når de har brug for det. 545 kursisters mening Spørgsmålene er blevet stillet som en del af den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering, som skal gennemføres hvert tredje år. Det er tredje gang, Sprogcenter Midt gennemfører undersøgelsen blandt kursisterne. Formålet er at få et indblik i, hvordan kursisterne trives, om de oplever gode relationer, om de er motiverede for at deltage i undervisningen, og om de fysiske og æstetiske rammer opleves som gode. Denne gang har både dag-, aften- og lørdagskursister fra alle afdelingerne på de højere moduler haft mulighed for at svare på de 43 spørgsmål. 545 kursister har deltaget i undersøgelsen, som naturligvis er foretaget anonymt. For første gang blev undersøgelsen gennemført på nettet, og kursisterne har derfor svaret på spørgsmålene enten på sprogcentret eller hjemmefra. Wi-fi og kantine En spørgeskemaundersøgelse er selvfølgelig ikke nok i sig selv. Resultaterne skal behandles, og der skal følges op på de eventuelle problemer, den afdækker. Nogle problemer kan umiddelbart løses, andre er det sværere at gøre noget ved. For eksempel fremgik det af undersøgelsen, at der har været problemer med sprogcentrets trådløse netværk i to afdelinger, og det er allerede løst. Det fremgik også, at kursisterne efterlyser kantinefaciliteter, især i Horsens og Silkeborg, men det er et ønske, der er noget sværere at efterkomme. Høj tilfredshed med undervisningen Undersøgelsen viser stor tilfredshed med undervisningen. Over 90 % synes, at de har god kontakt til lærere og andre kursister, og 98 % oplever, at deres lærer er velforberedt. Kursisterne blev også spurgt, om de var tilfredse med forskellige aspekter af undervisningen. Som det fremgår af tallene i faktaboksen er tilfredsheden med sprogundervisningen faktisk større i 2012 end i Ved forrige undersøgelse var der efterspørgsel på bedre eller mere udtaleundervisning, og derfor er der i de seneste tre år gjort en stor og målrettet indsats på det område. Der er investeret i et digitalt sproglaboratorium, tilbudt særlige udtaletræningshold og afholdt interne lærerkurser i udtale. Tilfredsheden er steget med 12 %, men det er fortsat et aspekt af undervisningen, som nogle kursister har ønsker til. Af besvarelserne fremgår også, at tilfredsheden med undervisningen i det danske arbejdsmarked er faldet lidt, hvilket formentlig hænger sammen med, at en støt stigende målgruppe på sprogcentret er arbejdsmigranter, som specifikt efterspørger sproglige færdigheder inden for det område. Det virker! Kursisterne har også haft mulighed for at komme med kommentarer, og det har mange valgt at gøre. Kommentarerne spænder lige fra for eksempel Alt er okay, Jeg glæder mig til undervisningen hver uge, Jeg elsker mit lokale til Vi mangler en knagerække og Jeg elsker bordfodbold. Souschef Line Thingholm har også en kommentar til undersøgelsens resultater: - Så flot et resultat og så stor tilfredshed kan man jo kun blive rigtig glad for. På Sprogcenter Midt lægger vi vægt på, at der er en høj grad af fokus på den enkelte kursists særlige ønsker og behov og på, at undervisningen varetages af kompetente lærere og foregår i et inspirerende og attraktivt studiemiljø. Det er en stor fornøjelse at konstatere, at det lykkes, og at det virker! Tilfredshed med undervisningen Undervisning i: At læse dansk 94% 99% At skrive dansk 85% 92% At tale og forstå dansk 85% 91% Udtale 72% 84% Dansk kultur og samfund 84% 80% Det danske arbejdsmarked 81% 72% Side 7

8 Græskarlygter og papmaché-masker - hvad har det med sprogundervisning at gøre? Tekst og foto Laura Lemvig Kragh På Sprogcenter Midts afdeling i Hørning er godt 30 kursister fra Danskuddannelse 2 i fuld gang med at forberede en fastelavnsfest. Bandar, der er konditoruddannet, pynter fastelavnsbollerne, så de ligner rene kunstværker. Negin klipper en sort kat af karton og limer den på tønden, mens Nadir hænger farverige papmachémasker op på væggen med nipsenåle. Maskerne har hår af strikkegarn, store næser eller blodrøde ansigter, der emmer af uhygge. Kursisterne snakker livligt sammen og hygger sig tydeligvis med forberedelserne. Fastelavnsfesten er afslutningen på et forløb, hvor kursisterne har arbejdet med begrebet fastelavn på tværs af klasser og modulinddelinger. Mange måder at lære på - I efteråret lavede vi et lignende forløb, fortæller Jan Buur, der er en af lærerne bag det kreative undervisningsforløb. Dengang lavede kursisterne græskarlygter, suppe og fuglehuse. - Vi mener, kursisterne får et stort udbytte af denne type undervisning, fortæller danskuddannelse 2-lærerne. - De får talt rigtig meget dansk sammen i autentiske situationer, og de får trænet både læsning, skrivning og sætningsopbygning undervejs i forløbene. Men sprogtilegnelse handler også om, at kursisterne får trænet det sprog, de har lært i klasselokalet. - Aktiviteterne her er vedkommende for kursisternes liv i Danmark, understreger Jan. Flere kursister nikker genkendende til dette. Fahir fra Bosnien forstod pludselig, hvorfor hans børn gerne ville have græskar, mens Shaima fra Irak er glad for at forstå lidt mere af det, børnene fortæller om fra skolen. Når kursisterne helt konkret præsenteres for danske traditioner, får de forståelse for - og et sprog om traditionerne og det, deres børn oplever i skolen. De får også styrket deres sociale relationer gennem samarbejdet med kursister fra andre klasser og, måske vigtigst af alt, de får styrket deres tro på, at de kan begå sig i sociale og kulturelle sammenhænge i Danmark. Vi har jo almindelig undervisning alle de andre dage I starten af fastelavnsforløbet arbejder klasserne hver for sig, men de sidste par dage samles kursisterne, og den mere kreative del af forløbet sparkes i gang. Med balloner, tapetklister og masser af avispapir skal kursisterne fremstille papmaché-masker. Kursisterne inddeles i grupper og skal via Cooperative Learning-strukturer forhandle sig frem til, hvordan deres masker konkret skal se ud. Nogle kursister er lidt rådvilde den første dag, men da maskerne et par dage senere skal males, spreder der sig en næsten euforisk stemning. - Den første dag var det svært, kommenterer Ghulam fra Afghanistan. - Vi forstod ikke, hvad vi lavede, men nu kan vi se resultatet og forstår hvordan og hvorfor. - I begyndelsen var det også svært at blive enige, fortæller Subi fra Sri Lanka med henvisning til gruppearbejdet, mens Emina fra Bosnien understreger: - Men vi skal være enige, derfor diskuterer vi og udveksler meninger. De fire kursister snakker i munden på hinanden, da de bliver spurgt om forløbet. - Og vi snakker udelukkende dansk sammen, fordi vi er fra forskellige lande, indskyder Siew fra Singapore. - Nu kender vi hinanden på tværs af klasserne, og det er rigtig godt, siger Emina. På spørgsmålet, om det er ok at bruge tiden på kreative projekter, nikker de alle fire. De synes allesammen, de har lært noget af at arbejde på denne måde. Enkelte andre kursister foretrækker dog den mere traditionelle sprogundervisning, men Ghulam understreger, at det jo kun er fastelavn en gang om året og pointerer: - Vi har jo almindelig undervisning alle de andre dage. - Og nu glæder vi os til at spise fastelavnsboller, griner Subi og Siew i munden på hinanden og kigger længselsfuldt på bollerne. Side 8

9 Kursisterne får talt rigtig meget dansk sammen i autentiske situationer, og de får trænet både læsning, skrivning og sætningsopbygning undervejs i forløbene. Danskuddannelse 2-kursister med de færdige fastelavnsboller på sprogcentret i Hørning. Side 9

10 Dansk en investering i fremtiden Tekst og foto Kaare Holst Side 10

11 Thermoglas-fabrikken Scanglas i Kjellerup ved Silkeborg beskæftiger 27 medarbejdere fra de nye EU-lande, primært Polen og Baltikum. Marianne Sørensen, projektkoordinator hos Scanglas, fortæller, at virksomheden ansatte de første østarbejdere for 5-6 år siden, da man ikke kunne skaffe kvalificeret dansk arbejdskraft. De nye medarbejdere kom fra lignende arbejdspladser, og de vidste, hvad faget drejede sig om. Siden er de blevet hængende. Men sproget er stadig en udfordring. Derfor tilbyder Scanglas i samarbejde med Sprogcenter Midt danskundervisning til de udenlandske ansatte. Tilbuddet er frivilligt, og 25 medarbejdere har sagt ja tak. De 25 personer er fordelt efter niveau i fire grupper. Undervisningen finder sted på virksomheden, men i deltagernes fritid. Stemningen på holdene er god, og medarbejderne er motiverede, siger dansklærer Kirsten Madsen, som underviser begynderne. Hun tilføjer, at kursisterne investerer meget af deres fritid ved at vælge at gå til dansk. På begyndertrinet er det svært at nå alle de mål, man kunne tænke sig. Vi har arbejdet meget med dialog- og rollespil med udgangspunkt i virksomhedens materialer og hverdag, men der har også været tid til at arbejde med skriftlige henvendelser fra skole og børnehave og til at læse lettere avisartikler, fortæller Kirsten Madsen. Investering i fremtiden Tirsdag eftermiddag møder fortsætterne til undervisning hos dansklærer Berit Neergaard. Nogle skal på nathold efter undervisningen, og andre skal på aftenhold. Tomas, 27, fra Litauen, fortæller, at chefen spurgte ham og en gruppe kolleger, om de kunne tænke sig at gå til dansk. Det sagde de straks ja til. Det er en investering i fremtiden, forklarer Tomas. Siden han kom til Danmark for syv år siden, har han fået barn og købt hus. Han føler efterhånden, at han er begyndt at slå rødder i Danmark. Mantes, som også er 27 og fra Litauen, er efter syv år i Danmark i samme situation. I Litauen siger man, at hvis man har været fem år i Danmark, vender man aldrig tilbage. I de første år i Danmark troede vi ikke, det var så vigtigt at lære dansk. Men nu er det noget andet. Dansk på arbejde Det er vigtigt at kunne snakke med danske kolleger. Et emne i undervisningen har været kommunikation på arbejdspladsen. Hvad siger man i de forskellige situationer, som kan opstå i løbet af en almindelig arbejdsdag, for eksempel når man har brug for hjælp? Eller når man ikke forstår, hvad en kollega siger? Eller når man har brug for flere informationer for at løse en opgave? De har også arbejdet med at udfylde bestillingssedler. Tomas forklarer: En byggeplads kan ringe om natten, når vi er på vagt. Så skal vi udfylde en bestillingsseddel med de oplysninger, vi får i telefonen. Endnu et emne har været sikkerhed. Arbejdet med glas kan være farligt, og virksomheden har stort fokus på at forebygge arbejdsulykker. Private grunde Men der er også private grunde til at lære mere dansk. Det er for eksempel rart at kunne tale med personalet i børnehaven, siger Tomas. Og du får en positiv reaktion fra danskere, når du taler dansk i stedet for engelsk. 28-årige Kamil fra Polen har været i Danmark i tre år. I aften skal han til senior-fodbold i Ans for første gang. Han har set i avisen, at de søger spillere, og hans lærer har forklaret ham, at han kan sige: Jeg vil gerne være med. Har I plads til mig? Østarbejdere i Danmark Ifølge arbejdede knap østeuropæere i Danmark i Omregnes deres arbejde til fuldtidsstillinger, svarer det til godt fuldtidsansatte østeuropæere i Danmark. Østarbejderne er typisk ansat i landbruget, i industrien og i servicefagene. Side 11

12 Unge frivillige vil integration Tekst og foto Bolette Berliner Unge uledsagede flygtninge og danske gymnasieelever er det nu en heldig kombination? Abdullahi, 25-årig flygtning fra Somalia, er ikke et øjeblik i tvivl: - Jeg elsker at være sammen med de unge danskere og snakke dansk og lave mange forskellige ting sammen. Glæden lyser ud af ham, mens Abdullahi begejstret fortæller om sine oplevelser med unge danskere fra Ungdommens Røde Kors, som yder et prisværdigt stykke frivilligt arbejde for at introducere unge udlændinge til et dansk ungdomsliv. Klokken er næsten 20 torsdag aften. Abdullahi venter sammen med Ida Marie og Sofie fra URK i Skanderborg Svømmehals forhal. Måske bliver Abdullahi den eneste deltager til aftenens aktivitet? Men nej lidt efter kommer en lille flok mænd med bus fra Hørning glade og opsatte på en svømmetur, og senere støder flere til, både indvandrere og danske frivillige. Unge møder unge URK introducerer unge udlændinge til Skanderborg og omegns ungdomsmiljø med udgangspunkt i, hvad de selv foretager sig i deres fritid, og hvilke ønsker de unge flygtninge og indvandrere har. Gruppen startede i januar 2012 med møder på sprogcentret i Hørning, hvor der blandt andet blev arrangeret hyggedage med spil. Siden har der været et væld af sociale arrangementer for enhver smag. Bowling, koncerter, tur til Himmelbjerget, musical, svømmehal, maleaften, biograftur, syværksted, fodbold, tur til Aros, hygge i Byparken, hvor byens unge mødes til beachvolley og råhygge, er blandt tilbuddene i forårets imponerende aktivitetskalender. - For kursisterne betyder det en rigtig god mulighed for at anvende og afprøve sproget. Det giver jo mening at lære sprog, når der er noget at bruge det til. Og verden bliver lidt større og mere farverig i mødet og samværet med andre unge, siger sprogcentrets kontaktperson til URK, Lisbeth Døssing Mortensen. Nye sociale netværk Men hvad får travle danske gymnasieelever til at melde sig i en frivilliggruppe? Hvad får de selv ud af det? Opfattelserne er lige så forskellige som de unge i gruppen: - Man møder folk, man ellers ikke ville have mødt, både indvandrerne, de andre frivillige og folk fra deres vennegrupper. - Det er spændende at lære flygtninge at kende og høre mere om deres baggrund, kultur og tilværelse i Danmark. - Det er dejligt at være med til at gøre en forskel ved at skabe hyggelige, sociale rammer for unge flygtninge og man får meget igen. - Man udfordres på egne holdninger ved at tage diskussioner, blandt andet om kvindesyn. En aftale er en aftale? De udenlandske unges meget afslappede holdning til aftaler og mødetidspunkter kan dog undre. - Vi spørger dem om, hvad de gerne vil, og så arrangerer vi det, for eksempel billard. Men de personer, der ønskede billard, møder alligevel ikke op. Det synes vi er lidt mærkeligt, siger de URKfrivillige. - Men så lærer vi selv noget nyt. Jeg havde aldrig prøvet billard før, tilføjer en af pigerne. Frustrationer over varierende fremmøde opvejes dog til fulde af de virkelig vellykkede arrangementer som for eksempel første gang på Walthers Musikcafé, det nye samlingssted for unge i Skanderborg. Sjovt samvær - Det var rigtig sjovt i svømmehallen i aftes. Vi hoppede rundt i vandet og spillede bold sammen, fortæller Abdullahi dagen efter. Kursister og musikere på Walthers Musikcafé - Det er ikke godt at sidde derhjemme og ikke have nogen at snakke med, siger Abdullahi, der er kommet alene til Danmark. Han glæder sig allerede til næste URK-tilbud, som er en invitation til at se Skanderborg Gymnasiums musical Hotel California sammen med de unge frivillige. Side 12

13 Fakta Ungdommens Røde Kors er en selvstændig humanitær ungdomsorganisation under Røde Kors med over 4000 frivillige på landsplan. URK Skanderborg har i samarbejde med sprogcentret i Hørning opstartet aktiviteter hver torsdag for lokale unge med flygtninge/indvandrerbaggrund for at give dem sjove oplevelser og gode sociale netværk i hverdagen. Side 13

14 Derfor bruger vi ipads Det løfter stemningen, når lærerne på Danskuddannelse 1 i Horsens kommer ind med klassesættet af ipads, som sprogcentret har investeret i. Men hvorfor denne begejstring? Hvad er det, der gør, at ipad en ikke bare er endnu en elektronisk opfindelse? Tekst Lisbet Hjort Larsen. Foto Lene Glyngø Side 14

15 ...danskuddannelse 1-kursisterne betragter ipad en som et egentligt læringsredskab, som de har taget til sig i sådan en grad, at flere tænker på at anskaffe en selv. Giver selvstændighed Når klassen har været på virksomhedsbesøg på Danish Crown og skal skrive tekst til de billeder, kursisterne har taget med ipad en, finder de dens skriveprogram frem. De skriver og lytter til ipad ens oplæsning, indtil de er tilfredse med resultatet. Med en ipad ved hånden kan kursisten ved egen hjælp arbejde sig frem til et bedre produkt, og det motiverer: - Det giver mod på at skrive, når man er sikker på at få en rigtig sætning ud af det, også for kursister, der ellers har været meget tilbageholdende, siger Birgit Steffensen, lærer på Danskuddannelse 1. Fokus på kommunikation Også i forhold til arbejdet med mundtlig kommunikation kan ipad en bruges til at understøtte selvstændige arbejdsrutiner. Både sprogets korrekthed og kropsproget er i fokus, når kursisterne bruger videofunktionen til at træne mundtlige fremlæggelser. Det skærper ikke blot kursisternes opmærksomhed og interesse for det mundtlige, når de kan se og høre sig selv, men giver dem også et redskab til at arbejde med tingene uden lærerens indblanding. - Kursisterne bruger videoen til at kigge på sig selv og dechifrere sproget og situationen. De kan gentage processen, til de er tilfredse. Det lærer de meget af, fortæller Birgit Steffensen. Et autentisk medie Kursister på sprogcentrets nye ungeuddannelse ved godt, at uddannelsesinstitutionerne forventer af dem, at de er fortrolige med digital kommunikation. Det motiverer dem til at arbejde med tekstbehandlings- og mailprogrammer, fortæller Torry Kjeldsen, lærer på ungeuddannelsen. Den skriftlige kommunikation bliver mere autentisk og naturlig, når udvekslingen sker mellem lærerens og kursistens mailbokse og ikke bare på et stykke papir. I sprogcentrets FVU-klasser har man også gjort brug af de nyindkøbte klassesæt og afprøvet mulighederne i læseundervisningen. - Det er et mere autentisk medie end kopier. Det løfter stemningen at arbejde med det, fortæller FVU-lærer Margot Skyum. Enkelhed frem for alt Alle disse muligheder er selvfølgelig ikke nye. Såvel video som stave-, tekstbehandlings- og mailprogrammer og læsning på internettet har længe været brugt i undervisningen. Hvad er det så, der gør ipad en så attraktiv? Lærerne svarer samstemmende, at kursisterne finder den enkel og behagelig at håndtere. De har ukompliceret adgang til mange funktioner, som før krævede en masse ekstraudstyr, og den enkle tekniske udformning er med til, at kursisterne kan fordybe sig i det, de gerne vil lære. Heidrun Derflinger, lærer på Danskuddannelse 1, fortæller, at danskuddannelse 1-kursisterne betragter ipad en som et egentligt læringsredskab, som de har taget til sig i sådan en grad, at flere tænker på at anskaffe en selv. Koncentration Som lærerens redskab kan ipad en også være et værdifuldt supplement til computeren. Internettet har mange oplagte muligheder for at hjælpe forståelsen på vej med billeder og oversættelser, og dem kan ipad en udnytte på en smidig måde. - Hvis én kursist ønsker at få uddybet en forklaring med billede eller oversættelse, og de syv andre sidder og venter, bliver koncentrationen brudt. Med ipad en kan det ske uden at ødelægge flowet i undervisningen, forklarer Birgit Steffensen. Sammenhæng er vigtig Arbejdet med ipad en er nyt, og lærerne giver udtryk for, at det har været vigtigt at prøve sig frem, udveksle erfaringer og sætte brugen ind i en pædagogisk sammenhæng. Heidrun Derflinger fortæller, at når kursisterne på Danskuddannelse 1 fordyber sig i skrivefunktionen, er det med afsæt i et læringsprincip, der går ud på at skrive sig til læsefærdigheder. Der bliver eksperimenteret på flere fronter, blandt andet med at kreere små digitale bøger, der kombinerer billeder, tekst og lyd. Men det er vigtigt, at it-pædagogikken udvikles i tæt samspil med andetsprogspædagogikken. Side 15

16 Kursisternes stemme Sprogcenter Midts afdeling i Silkeborg kunne 1. februar fejre 1 års fødselsdag i de nye lokaler, som har nyt selvstudiecenter og er veludstyret med ny it-teknologi. Men hvad er egentlig centrale værdier for skolen? Og hvad er det vigtigste for kursisterne? Og mødes de to ting? Tekst og foto Jes Dorf Caix, Adrian, Jelena, og Kalyan føler sig godt hjemme i klassen. Kursisternes stemme På sprogcentret i Silkeborg indgår it som en integreret del af undervisningen som ét blandt mange midler, men ikke som et mål i sig selv. Her står, sagt på pædagogisk ny-dansk, kursisternes voice centralt. Det vil sige, at kursisterne skal kunne komme til orde som sig selv og kunne se og mærke forbindelsen mellem deres liv og undervisningen. Og undervisningen skal understøtte kursisternes medansvar, ejerskab og medborgerskab. Men hvad siger kursisterne selv? Matcher skolens bestræbelser deres forestillinger og behov? Vi spurgte et hold kursister, der startede samtidig med det nye sprogcenter, om deres syn på skolen og dens opgave. Her er et lille udpluk af de blandede, men faktisk meget enslydende stemmer: Sproget skal mærkes - Skolen er centrum i vores nye liv i Danmark. Og kammeraterne er vores primære netværk. Vi glæder os altid til at mødes og høre, hvad de andre har dummet sig med i weekenden. Vi diskuterer og hjælper hinanden med at forstå vores liv og det nye sprog. Vi griner og snakker om alvorlige og private ting. For mig handler sprog om at være sammen. Det er der, det kan mærkes, hvad ordene betyder. Det lægger undervisningen også op til med emner fra vores hverdagsliv, med gruppediskussioner og så videre. Og pauserne og de lækre sofaer i selvstudiecentret er altså også vigtige. Det bedste sted - For mig er klassen det vigtigste sted. Jeg kan godt lide at være i selvstudiecentret, men i klassen føler vi os mest hjemme. Læreren er mere vores. Danske lærere er anderledes. Vi er ikke bange for at vise vores fejl, vi bliver hjulpet og ikke straffet, og så er det lettere at være sig selv og lære. Lærerne er personlige, venlige, åbne og tålmodige. Og nogen gange endda sjove. De bliver en slags rollemodeller og viser os en masse om dansk kultur ved deres måde at være på. En dag, vi var lidt sure, kom vores lærer med kaffe. Det var aldrig sket i vores land. Man får helt lyst til at blive sur en anden gang. - Vi kan faktisk snakke om alt i klassen. Det er godt, fordi vi lærer det sprog, vi har brug for lige nu. Vi kan selv foreslå emner, og det gør vi. Derfor er klassen vores sted. Computerrummet er ok, men computere kan man jo ikke snakke med. Det vigtigste - Det vigtigste er at mødes, og det skal handle om noget, der er vigtigt for os. Vi har for eksempel haft meget om arbejdspladskultur, om at man selv skal tage initiativ og skal kunne samarbejde med alle. Så er det vigtigt, at vi praktiserer det samme i skolen. Vi skal opleve og forstå den kultur, vi er i nu. Så føler vi, det giver mening. Ja, og så gider vi også lære mere dansk. Ren grammatik kan godt være kedeligt, og dansk udtale er forfærdelig. Til sådan nogle ting kan vi godt bruge it. Men det vigtigste er det, lærerne og kursisterne gør sammen og at mærke, vi betyder noget. Og det mærker jeg her, slutter en af kursisterne. De andre nikker. Nyt og traditionelt Dansk pædagogiks ur-fader, Grundtvig, talte om Menneske først. Al lærings udgangspunkt er deltagerne, deres liv, håb og mål i den verden, undervisningen skal kvalificere til. Er det ikke lige præcist det, kursisterne taler om? Måske er den nye skole i udmærket samklang med en dyb, dansk skolekultur og tradition. Og med kursisterne af i dag. I så fald kan vi vel godt ønske tillykke med skolens første nye år. Side 16

17 Mindeord om Vagn Ry Nielsen Skrevet af centerchef Lene Glyngø Vagn Ry Nielsen døde den 13. april, og dermed har Sprogcenter Midt mistet en engageret og dynamisk bestyrelsesformand gennem mere end seks år. Sprogcenter Midt skal være Danmarks bedste sprogcenter. Det var Vagns ambition. Sommetider dristede han sig til at sige verdens bedste sprogcenter, men det var ikke uden et lille smil på læben. Vagn var oprigtigt stolt af Sprogcenter Midt og det arbejde, som medarbejderne her udfører. En stor del af æren for Sprogcenter Midt anno 2013 tilhører dog Vagn selv. I de godt seks år Vagn var ved roret, har sprogcentret vokset sig mere end tre gange så stort og har samtidig undergået en stor professionalisering og kvalitetsudvikling. Vagn var selv uddannet lærer og havde et hjerte, der bankede for undervisning og uddannelse. Men Vagns engagement i sprogcentret hvilede også på et ægte ønske om at sikre nydanskere de allerbedste betingelser for en god tilværelse i deres nye land. Han forspildte sjældent en chance for at påvirke sprogcentrenes og målgruppens grundvilkår; heller ikke da Sprogcenter Midt i slutningen af januar havde besøg af Undervisningsminister Christine Antorini. Under Vagns ledelse var bestyrelsens arbejde præget af viljen til at sætte kursen og skabe resultater. Bestyrelsesmøderne blev afviklet, som han ville have holdt et byrådsmøde, altid sagligt, effektivt og velforberedt, og altid i en god stemning. Vagn tog ikke kun del i det politiske og strategiske arbejde på sprogcentret. Han nød også at deltage i sprogcentrets drift, for eksempel ved vores translokationer, eller når han ind imellem holdt oplæg for kursisterne om demokrati og samfundsøkonomi. Han havde en enestående evne til at glæde sig over både de små og store opgaver og oplevelser. Med sin særlige sans for livets poesi og komik besad Vagn kunsten at fortælle historier. Ved de mange sociale begivenheder i sprogcentret, som for eksempel bestyrelsens julefrokoster, samlede Vagn selskabet og fik latteren til at gjalde med sine historier. Og heldigvis var historierne og fremførelsen så underholdende, at det ikke gjorde noget at høre dem mere end én gang. Det er svært at forestille sig en bedre bestyrelsesformand end Vagn. Sprogcentret har nydt kolossal fordel af hans indsigt i uddannelsesverdenen, hans økonomiske og politiske erfaring og hans store indflydelse og netværk. Og alle os, der har haft det privilegium at arbejde sammen med Vagn, er blevet beriget af hans varme og indlevende personlighed, hans smittende humor og begejstring. Vagn efterlader sig et uerstatteligt tomrum og et stort savn på Sprogcenter Midt. Æret være hans minde. Side 17

18 Opslagstavlen 2012 i tal I 2012 har personer modtaget danskundervisning på de fire skoler i Sprogcenter Midt. Det er knap 5% flere end i 2011 og 68 % flere end i Der er således fortsat vækst på sprogcentret, men den er ikke så stor som tidligere. Kursistgruppen er fortsat præget af mange arbejdskraftindvandrere og få flygtninge og i Horsens en stor gruppe studerende fra VIA University College. Kendetegnende for gruppen er høj grad af selvforsørgelse (91 % er selvforsørgende) og en god skole- eller uddannelsesbaggrund hjemmefra (59 % er studievante, og kun 6 % er analfabeter). Dertil kommer, at 62 % kommer fra vestlige lande, og 87 % er under 40 år. I 2012 har 374 personer bestået en afsluttende sprogprøve, 2133 en modultest og 123 en Indfødsretsprøve. Aften- og lørdagsundervisning Hele 70 % af kursisterne i Horsens modtager danskuddannelse om aftenen eller om lørdagen. Det skyldes, at så stor en del af kursistgruppen enten har arbejde eller studier i dagtimerne. Det giver nogle udfordringer i forhold til at have fastansatte lærere på fuld tid og i forhold til udnyttelse af vores lokaler. 1 års fødselsdag i Silkeborg Den 1. februar fejrede sprogcentret i Silkeborg 1 års fødselsdag i de nye lokaler på Gødvad Bakke 4. Det blev fejret med kagemand. Sprogcenterpriserne Ved translokationen i december uddelte sprogcentret priser til følgende kursister, der på hver deres måde har gjort en ekstraordinær indsats: Faraidoon Hasan Ibrahim, Krishnakumari Ashwinbhai Modi, Hivin Suliman og Jawad Moosavi. Den eksterne sprogcenterpris gik til Learnmark i Horsens. Begrundelsen er, at Learnmark yder en fornem indsats, når det gælder vejledning og brobygning for to-sprogede. Learnmark bidrager løbende til, at de af sprogcentrets kursister, der er i kontakt med dem, får en tro på sig selv og det, de kan, og ikke mindst motivation til uddannelse. Jawad Moosavi Side 18

19 Nye medarbejdere Lone B. Mathiassen er pr. 1. januar ansat som administrationschef med ansvar for økonomi og sekretariatsledelse. Lone kommer fra revisionsbranchen og er uddannet cand. merc.aud og cand.merc.jur fra Aalborg Universitet. Hanne Balo er pr. 1. januar ansat som koordinator for FVU- og OBU-undervisningen i Horsens, Silkeborg og Skanderborg-Odder områderne. Hanne har tidligere arbejdet både som indvandrerlærer og leder af et sprogcenter, men kommer senest fra en lederstilling i AOF Midt, hvor hun blandt andet har haft ansvar for FVU og OBU. Prøvedatoer Sprogprøver: Skriftlige prøver: 22. maj Prøve i Dansk maj Prøve i Dansk maj Prøve i Dansk 1 Mundtlige prøver: fra 13. juni Translokation: 28. juni kl FVU-læreruddannelse under eget tag Sprogcentret gennemfører sammen med UC Nordjylland en uddannelse af nye FVU-lærere. På uddannelsen, som foregår på sprogcentret i Horsens, deltager 19 undervisere fra seks forskellige sprogcentre. Fra Sprogcenter Midt deltager ni lærere. Deltagerne er færdiguddannede til årsskiftet. Ungeuddannelsen På sprogcentrets Ungeuddannelse går nu 37 unge, der har brug for heldagstilbud med dansk og andre skolefag. Der er venteliste til tilbuddet. Tilbuddets første halvårsevaluering viser generel stor tilfredshed med tilbuddet og tro på, at tilbuddet vil gavne et fremtidigt liv i Danmark. Allerede til sommer afslutter to kursister Prøve i Dansk 1, otte afslutter Prøve i Dansk 2, og syv går til 9. klasses matematikeksamen. Side 19

20 Sprogcenter Midt Gødvad Bakke Silkeborg Sprogcenter Midt Skanderborgvej 13 F 8362 Hørning Sprogcenter Midt Nørregade Odder Sprogcenter Midt Emil Møllers Gade 30, 2. sal 8700 Horsens Udgiver: SprogcenterNyt udgives af: Sprogcenter Midt Emil Møllers Gade 30, 2.sal 8700 Horsens Tlf Fax Ansvarshavende redaktør: Centerchef Lene Glyngø Redaktion: Lene Glyngø Kaare Holst Bolette Berliner Karin Ellebye Design: Karin Ellebye Tryk: Grafisk Forum A/S Oplag: eksemplarer Udgivelsestidspunkt: April 2013 SprogcenterNyt udkommer to gange om året