Nr april Ministerbesøg på Sprogcenter Midt 4. Dansk - en investering i fremtiden 10. Derfor bruger vi ipads 14

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr. 18 - april 2013. Ministerbesøg på Sprogcenter Midt 4. Dansk - en investering i fremtiden 10. Derfor bruger vi ipads 14"

Transkript

1 progcenter Nyt Nr april 2013 Ministerbesøg på Sprogcenter Midt 4 Dansk - en investering i fremtiden 10 Derfor bruger vi ipads 14

2 Leder Erfaringerne fra 60 erne viser, at det er nødvendigt at handle nu. Gentager vi fadæsen? I slutningen af 1960 erne hentede vi arbejdskraft fra Tyrkiet, Jugoslavien og senere Pakistan. Vi kaldte dem gæstearbejdere, fordi vi var sikre på, at de ville vende hjem igen. Vi ved i dag, at et planlagt kort arbejdsophold for mange blev til et helt liv i Danmark. Vi ved også, at disse gæstearbejdere udgør en god del af dem, der i dag sidder fast i kontanthjælpssystemet, fordi de ikke fik lært dansk i tide. I 2012 var der i alt kontanthjælpsmodtagere. Heraf var i alt personer indvandrere eller efterkommere, svarende til 27 %. Det undrer mig, at vi ikke lærer noget af sådan en fortid! Opskriften på fiasko Nu har vi igen brug for udenlandsk arbejdskraft, og 2012 blev rekordår for antallet af arbejdsmigranter i Danmark, denne gang fra Østeuropa. Og vi er godt i gang med at gentage fadæsen. Endnu en gang tror vi, at de vender hjem, og endnu en gang fokuserer vi på deres arbejdskraft og ignorerer integrationsudfordringen. I Danmark har vi et unikt tilbud om gratis danskuddannelse, men retten til dette tilbud er begrænset til tre år. Tre år efter at en udlænding er kommet til Danmark, udløber retten til danskuddannelse, uanset om vedkommende har benyttet sig af tilbuddet eller ej. Det er heri, problemet består. En meget stor del af østarbejderne bruger ikke de første tre år til at lære dansk, og så er chancen forspildt! Tag ansvar Hvis vi vil undgå, at disse østarbejdere bliver til marginaliserede grupper på overførselsindkomst uden dansk sprog, så må virksomhederne tage ansvar og sikre, at deres udenlandske medarbejdere får lært dansk inden for de første tre år, og politikerne må finde en løsning for den meget store gruppe, der allerede har forspildt deres ret til danskuddannelse. Det skal ikke være med lappeløsninger som for eksempel korte kurser under FVUlovgivningen. Der er brug for undervisning i dansk som andetsprog leveret af kompetente lærere, der er uddannet i dansk som andetsprog. Danskuddannelse til østarbejdere burde stå meget højere på den politiske dagsorden. Erfaringerne fra 60 erne viser, at det er nødvendigt at handle nu. Lene Glyngø, Centerchef

3 Indhold 4 Ministerbesøg på Sprogcenter Midt - hvordan sikres kvaliteten? 4 6 Jeg glæder mig til undervisningen hver uge - vurdering af undervisningsmiljøet 8 Græskarlygter og papmaché-masker - hvad har det med sprogundervisning at gøre? 10 Dansk - en investering i fremtiden - undervisning på Scanglas i Kjellerup 8 12 Unge frivillige vil integration - sjovt samvær blandt unge 14 Derfor bruger vi ipads - et nyt læringsredskab 16 Kursisternes stemme - om den nye skole i Silkeborg Mindeord om Vagn Ry Nielsen 18 Opslagstavlen

4 Ministerbesøg på Sprogcenter Midt Den 24. januar 2013 aflagde Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) besøg på Sprogcenter Midt. Formålet var at få et indblik i sprogcenterverdenen, som er et nyt ansvarsområde for ministeren, og at drøfte de udfordringer, sprogcentrene står overfor, for eksempel hvordan kvaliteten sikres, når priserne er under pres. Tekst Kaare Holst. Foto Horsens Folkeblad - Der skal være mere fokus på kvalitet, ikke kun på pris. Kvalitet i danskuddannelsen kan gøre en verden til forskel, og det er en af de allervigtigste grupper at få løftet, sagde Antorini. Dermed slog ministeren fast, at hun gerne vil sikre en forsvarlig kvalitet i danskuddannelsen for voksne udlændinge. Centerchef Lene Glyngø foreslog ministeren at sidestille sprogcenterområdet med alle andre uddannelsesområder i Danmark ved at indføre henholdsvis faste takster og akkreditering. Christine Antorini sagde, at hun ikke umiddelbart havde planer om at indføre faste takster, men gav udtryk for, at akkreditering kunne være en god måde at sikre kvaliteten. - Alle andre uddannelser skal akkrediteres. Så hvorfor ikke danskundervisningen, sagde ministeren. Hun kunne også fortælle, at der nu er iværksat en analyse af sprogcenterområdet i ministeriet. - De seneste år har sprogcentrene undergået en kolossal vækst, og der er kommet mange nye målgrupper til. Kernemålgruppen har dog altid været de mennesker, der kommer til Danmark for at blive her. De skal have de bedst mulige forudsætninger for at klare sig. Vi vil se på, hvordan vi holder fast i det princip, og derfor har vi sat analysearbejdet i gang, sagde Christine Antorini. Ungeuddannelsen og udenlandske studerende Under præsentationen af Sprogcenter Midt lyttede ministeren meget interesseret til, hvordan Sprogcenter Midt giver 35 sent ankomne unge et heldagstilbud med mange andre fag end dansk. På Ungeuddannelsen, som tilbuddet hedder, får de unge basale almene færdigheder inden for dansk, matematik, IT, samfundsfag og engelsk, men også støtte til at fungere i hverdagen. Antorini fik indblik i, hvordan sprogcentret i samarbejde med VIA University College har succes med at fastholde udenlandske studerende i Danmark. Det handler om at sikre, at disse studerende får lært dansk sideløbende med deres professionsuddannelse, så de får mulighed for at søge arbejde i Danmark efter endt uddan- nelse. For tiden deltager ikke færre end 400 studerende i danskuddannelse på Sprogcenter Midt. - Begge dele er fornemme eksempler på, at der lokalt findes løsninger på væsentlige udfordringer. Danmark mangler uddannet arbejdskraft, og begge disse tiltag sikrer uddannet arbejdskraft. Jeg så gerne, at sådanne tiltag blev bredt ud til andre dele af landet, sagde ministeren. Slut med arbejdsmarkedsdansk Der var desværre ingen umiddelbare minister-løfter til den gruppe udlændinge, som ikke har udnyttet deres 3-årige uddannelsesret til at lære tilstrækkeligt dansk til at kunne klare sig på arbejdsmarkedet. Sprogcenter Midt påpegede over for ministeren, at den gruppe slet ikke har et tilbud i dag. Puljen Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk udløb nemlig ved årsskiftet. - Vi ville gerne sikre den gruppe, men havde ikke råd til at løfte opgaven i forbindelse med finansloven. Måske kan vi i forbindelse med det igangværende analysearbejde finde en løsning. Nu er jeg i hvert fald blevet gjort ekstra opmærksom på behovet, sagde Antorini. Ministeren gav udtryk for, at hun var meget tilfreds med besøget på Sprogcenter Midt. - Det er jo en fornøjelse at se et flot og velfungerende sprogcenter som dette og tale med nogle mennesker, der brænder for området og samtidig forholder sig objektivt til tingene. På rundvisningen så jeg, hvordan kursisterne arbejdede i klasserne, og hvordan moderne teknologi bruges i undervisningen. Vagn Ry Nielsen, der er bestyrelsesformand for Sprogcenter Midt, var glad for mødet med ministeren. - Vi fik gjort opmærksom på nogle væsentlige pointer. Antorini var meget lyttende og opmærksom, og det lader til, at hun vil bruge nogle af vores erfaringer i sit fremtidige arbejde, sagde han. Side 4

5 Side 5

6 Jeg glæder mig til undervisningen hver uge Er du glad for at gå på sprogcentret? Har du god kontakt til de andre kursister og dine lærere på sprogcentret? Hjælper din lærer dig? Det er nogle af de spørgsmål, som kursister på Sprogcenter Midt er blevet stillet i en undersøgelse af undervisningsmiljøet i slutningen af Tekst Torry Kjeldsen. Foto Jørgen Nielsen Side 6

7 Og svarene på disse og en hel række andre spørgsmål er for størstedelen meget positive. 96 % er glade for at gå på sprogcentret, 96 % oplever, at de har god kontakt til deres lærere og 91 % til de andre kursister. Og hele 99 % synes, at deres lærer hjælper dem, når de har brug for det. 545 kursisters mening Spørgsmålene er blevet stillet som en del af den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering, som skal gennemføres hvert tredje år. Det er tredje gang, Sprogcenter Midt gennemfører undersøgelsen blandt kursisterne. Formålet er at få et indblik i, hvordan kursisterne trives, om de oplever gode relationer, om de er motiverede for at deltage i undervisningen, og om de fysiske og æstetiske rammer opleves som gode. Denne gang har både dag-, aften- og lørdagskursister fra alle afdelingerne på de højere moduler haft mulighed for at svare på de 43 spørgsmål. 545 kursister har deltaget i undersøgelsen, som naturligvis er foretaget anonymt. For første gang blev undersøgelsen gennemført på nettet, og kursisterne har derfor svaret på spørgsmålene enten på sprogcentret eller hjemmefra. Wi-fi og kantine En spørgeskemaundersøgelse er selvfølgelig ikke nok i sig selv. Resultaterne skal behandles, og der skal følges op på de eventuelle problemer, den afdækker. Nogle problemer kan umiddelbart løses, andre er det sværere at gøre noget ved. For eksempel fremgik det af undersøgelsen, at der har været problemer med sprogcentrets trådløse netværk i to afdelinger, og det er allerede løst. Det fremgik også, at kursisterne efterlyser kantinefaciliteter, især i Horsens og Silkeborg, men det er et ønske, der er noget sværere at efterkomme. Høj tilfredshed med undervisningen Undersøgelsen viser stor tilfredshed med undervisningen. Over 90 % synes, at de har god kontakt til lærere og andre kursister, og 98 % oplever, at deres lærer er velforberedt. Kursisterne blev også spurgt, om de var tilfredse med forskellige aspekter af undervisningen. Som det fremgår af tallene i faktaboksen er tilfredsheden med sprogundervisningen faktisk større i 2012 end i Ved forrige undersøgelse var der efterspørgsel på bedre eller mere udtaleundervisning, og derfor er der i de seneste tre år gjort en stor og målrettet indsats på det område. Der er investeret i et digitalt sproglaboratorium, tilbudt særlige udtaletræningshold og afholdt interne lærerkurser i udtale. Tilfredsheden er steget med 12 %, men det er fortsat et aspekt af undervisningen, som nogle kursister har ønsker til. Af besvarelserne fremgår også, at tilfredsheden med undervisningen i det danske arbejdsmarked er faldet lidt, hvilket formentlig hænger sammen med, at en støt stigende målgruppe på sprogcentret er arbejdsmigranter, som specifikt efterspørger sproglige færdigheder inden for det område. Det virker! Kursisterne har også haft mulighed for at komme med kommentarer, og det har mange valgt at gøre. Kommentarerne spænder lige fra for eksempel Alt er okay, Jeg glæder mig til undervisningen hver uge, Jeg elsker mit lokale til Vi mangler en knagerække og Jeg elsker bordfodbold. Souschef Line Thingholm har også en kommentar til undersøgelsens resultater: - Så flot et resultat og så stor tilfredshed kan man jo kun blive rigtig glad for. På Sprogcenter Midt lægger vi vægt på, at der er en høj grad af fokus på den enkelte kursists særlige ønsker og behov og på, at undervisningen varetages af kompetente lærere og foregår i et inspirerende og attraktivt studiemiljø. Det er en stor fornøjelse at konstatere, at det lykkes, og at det virker! Tilfredshed med undervisningen Undervisning i: At læse dansk 94% 99% At skrive dansk 85% 92% At tale og forstå dansk 85% 91% Udtale 72% 84% Dansk kultur og samfund 84% 80% Det danske arbejdsmarked 81% 72% Side 7

8 Græskarlygter og papmaché-masker - hvad har det med sprogundervisning at gøre? Tekst og foto Laura Lemvig Kragh På Sprogcenter Midts afdeling i Hørning er godt 30 kursister fra Danskuddannelse 2 i fuld gang med at forberede en fastelavnsfest. Bandar, der er konditoruddannet, pynter fastelavnsbollerne, så de ligner rene kunstværker. Negin klipper en sort kat af karton og limer den på tønden, mens Nadir hænger farverige papmachémasker op på væggen med nipsenåle. Maskerne har hår af strikkegarn, store næser eller blodrøde ansigter, der emmer af uhygge. Kursisterne snakker livligt sammen og hygger sig tydeligvis med forberedelserne. Fastelavnsfesten er afslutningen på et forløb, hvor kursisterne har arbejdet med begrebet fastelavn på tværs af klasser og modulinddelinger. Mange måder at lære på - I efteråret lavede vi et lignende forløb, fortæller Jan Buur, der er en af lærerne bag det kreative undervisningsforløb. Dengang lavede kursisterne græskarlygter, suppe og fuglehuse. - Vi mener, kursisterne får et stort udbytte af denne type undervisning, fortæller danskuddannelse 2-lærerne. - De får talt rigtig meget dansk sammen i autentiske situationer, og de får trænet både læsning, skrivning og sætningsopbygning undervejs i forløbene. Men sprogtilegnelse handler også om, at kursisterne får trænet det sprog, de har lært i klasselokalet. - Aktiviteterne her er vedkommende for kursisternes liv i Danmark, understreger Jan. Flere kursister nikker genkendende til dette. Fahir fra Bosnien forstod pludselig, hvorfor hans børn gerne ville have græskar, mens Shaima fra Irak er glad for at forstå lidt mere af det, børnene fortæller om fra skolen. Når kursisterne helt konkret præsenteres for danske traditioner, får de forståelse for - og et sprog om traditionerne og det, deres børn oplever i skolen. De får også styrket deres sociale relationer gennem samarbejdet med kursister fra andre klasser og, måske vigtigst af alt, de får styrket deres tro på, at de kan begå sig i sociale og kulturelle sammenhænge i Danmark. Vi har jo almindelig undervisning alle de andre dage I starten af fastelavnsforløbet arbejder klasserne hver for sig, men de sidste par dage samles kursisterne, og den mere kreative del af forløbet sparkes i gang. Med balloner, tapetklister og masser af avispapir skal kursisterne fremstille papmaché-masker. Kursisterne inddeles i grupper og skal via Cooperative Learning-strukturer forhandle sig frem til, hvordan deres masker konkret skal se ud. Nogle kursister er lidt rådvilde den første dag, men da maskerne et par dage senere skal males, spreder der sig en næsten euforisk stemning. - Den første dag var det svært, kommenterer Ghulam fra Afghanistan. - Vi forstod ikke, hvad vi lavede, men nu kan vi se resultatet og forstår hvordan og hvorfor. - I begyndelsen var det også svært at blive enige, fortæller Subi fra Sri Lanka med henvisning til gruppearbejdet, mens Emina fra Bosnien understreger: - Men vi skal være enige, derfor diskuterer vi og udveksler meninger. De fire kursister snakker i munden på hinanden, da de bliver spurgt om forløbet. - Og vi snakker udelukkende dansk sammen, fordi vi er fra forskellige lande, indskyder Siew fra Singapore. - Nu kender vi hinanden på tværs af klasserne, og det er rigtig godt, siger Emina. På spørgsmålet, om det er ok at bruge tiden på kreative projekter, nikker de alle fire. De synes allesammen, de har lært noget af at arbejde på denne måde. Enkelte andre kursister foretrækker dog den mere traditionelle sprogundervisning, men Ghulam understreger, at det jo kun er fastelavn en gang om året og pointerer: - Vi har jo almindelig undervisning alle de andre dage. - Og nu glæder vi os til at spise fastelavnsboller, griner Subi og Siew i munden på hinanden og kigger længselsfuldt på bollerne. Side 8

9 Kursisterne får talt rigtig meget dansk sammen i autentiske situationer, og de får trænet både læsning, skrivning og sætningsopbygning undervejs i forløbene. Danskuddannelse 2-kursister med de færdige fastelavnsboller på sprogcentret i Hørning. Side 9

10 Dansk en investering i fremtiden Tekst og foto Kaare Holst Side 10

11 Thermoglas-fabrikken Scanglas i Kjellerup ved Silkeborg beskæftiger 27 medarbejdere fra de nye EU-lande, primært Polen og Baltikum. Marianne Sørensen, projektkoordinator hos Scanglas, fortæller, at virksomheden ansatte de første østarbejdere for 5-6 år siden, da man ikke kunne skaffe kvalificeret dansk arbejdskraft. De nye medarbejdere kom fra lignende arbejdspladser, og de vidste, hvad faget drejede sig om. Siden er de blevet hængende. Men sproget er stadig en udfordring. Derfor tilbyder Scanglas i samarbejde med Sprogcenter Midt danskundervisning til de udenlandske ansatte. Tilbuddet er frivilligt, og 25 medarbejdere har sagt ja tak. De 25 personer er fordelt efter niveau i fire grupper. Undervisningen finder sted på virksomheden, men i deltagernes fritid. Stemningen på holdene er god, og medarbejderne er motiverede, siger dansklærer Kirsten Madsen, som underviser begynderne. Hun tilføjer, at kursisterne investerer meget af deres fritid ved at vælge at gå til dansk. På begyndertrinet er det svært at nå alle de mål, man kunne tænke sig. Vi har arbejdet meget med dialog- og rollespil med udgangspunkt i virksomhedens materialer og hverdag, men der har også været tid til at arbejde med skriftlige henvendelser fra skole og børnehave og til at læse lettere avisartikler, fortæller Kirsten Madsen. Investering i fremtiden Tirsdag eftermiddag møder fortsætterne til undervisning hos dansklærer Berit Neergaard. Nogle skal på nathold efter undervisningen, og andre skal på aftenhold. Tomas, 27, fra Litauen, fortæller, at chefen spurgte ham og en gruppe kolleger, om de kunne tænke sig at gå til dansk. Det sagde de straks ja til. Det er en investering i fremtiden, forklarer Tomas. Siden han kom til Danmark for syv år siden, har han fået barn og købt hus. Han føler efterhånden, at han er begyndt at slå rødder i Danmark. Mantes, som også er 27 og fra Litauen, er efter syv år i Danmark i samme situation. I Litauen siger man, at hvis man har været fem år i Danmark, vender man aldrig tilbage. I de første år i Danmark troede vi ikke, det var så vigtigt at lære dansk. Men nu er det noget andet. Dansk på arbejde Det er vigtigt at kunne snakke med danske kolleger. Et emne i undervisningen har været kommunikation på arbejdspladsen. Hvad siger man i de forskellige situationer, som kan opstå i løbet af en almindelig arbejdsdag, for eksempel når man har brug for hjælp? Eller når man ikke forstår, hvad en kollega siger? Eller når man har brug for flere informationer for at løse en opgave? De har også arbejdet med at udfylde bestillingssedler. Tomas forklarer: En byggeplads kan ringe om natten, når vi er på vagt. Så skal vi udfylde en bestillingsseddel med de oplysninger, vi får i telefonen. Endnu et emne har været sikkerhed. Arbejdet med glas kan være farligt, og virksomheden har stort fokus på at forebygge arbejdsulykker. Private grunde Men der er også private grunde til at lære mere dansk. Det er for eksempel rart at kunne tale med personalet i børnehaven, siger Tomas. Og du får en positiv reaktion fra danskere, når du taler dansk i stedet for engelsk. 28-årige Kamil fra Polen har været i Danmark i tre år. I aften skal han til senior-fodbold i Ans for første gang. Han har set i avisen, at de søger spillere, og hans lærer har forklaret ham, at han kan sige: Jeg vil gerne være med. Har I plads til mig? Østarbejdere i Danmark Ifølge arbejdede knap østeuropæere i Danmark i Omregnes deres arbejde til fuldtidsstillinger, svarer det til godt fuldtidsansatte østeuropæere i Danmark. Østarbejderne er typisk ansat i landbruget, i industrien og i servicefagene. Side 11

12 Unge frivillige vil integration Tekst og foto Bolette Berliner Unge uledsagede flygtninge og danske gymnasieelever er det nu en heldig kombination? Abdullahi, 25-årig flygtning fra Somalia, er ikke et øjeblik i tvivl: - Jeg elsker at være sammen med de unge danskere og snakke dansk og lave mange forskellige ting sammen. Glæden lyser ud af ham, mens Abdullahi begejstret fortæller om sine oplevelser med unge danskere fra Ungdommens Røde Kors, som yder et prisværdigt stykke frivilligt arbejde for at introducere unge udlændinge til et dansk ungdomsliv. Klokken er næsten 20 torsdag aften. Abdullahi venter sammen med Ida Marie og Sofie fra URK i Skanderborg Svømmehals forhal. Måske bliver Abdullahi den eneste deltager til aftenens aktivitet? Men nej lidt efter kommer en lille flok mænd med bus fra Hørning glade og opsatte på en svømmetur, og senere støder flere til, både indvandrere og danske frivillige. Unge møder unge URK introducerer unge udlændinge til Skanderborg og omegns ungdomsmiljø med udgangspunkt i, hvad de selv foretager sig i deres fritid, og hvilke ønsker de unge flygtninge og indvandrere har. Gruppen startede i januar 2012 med møder på sprogcentret i Hørning, hvor der blandt andet blev arrangeret hyggedage med spil. Siden har der været et væld af sociale arrangementer for enhver smag. Bowling, koncerter, tur til Himmelbjerget, musical, svømmehal, maleaften, biograftur, syværksted, fodbold, tur til Aros, hygge i Byparken, hvor byens unge mødes til beachvolley og råhygge, er blandt tilbuddene i forårets imponerende aktivitetskalender. - For kursisterne betyder det en rigtig god mulighed for at anvende og afprøve sproget. Det giver jo mening at lære sprog, når der er noget at bruge det til. Og verden bliver lidt større og mere farverig i mødet og samværet med andre unge, siger sprogcentrets kontaktperson til URK, Lisbeth Døssing Mortensen. Nye sociale netværk Men hvad får travle danske gymnasieelever til at melde sig i en frivilliggruppe? Hvad får de selv ud af det? Opfattelserne er lige så forskellige som de unge i gruppen: - Man møder folk, man ellers ikke ville have mødt, både indvandrerne, de andre frivillige og folk fra deres vennegrupper. - Det er spændende at lære flygtninge at kende og høre mere om deres baggrund, kultur og tilværelse i Danmark. - Det er dejligt at være med til at gøre en forskel ved at skabe hyggelige, sociale rammer for unge flygtninge og man får meget igen. - Man udfordres på egne holdninger ved at tage diskussioner, blandt andet om kvindesyn. En aftale er en aftale? De udenlandske unges meget afslappede holdning til aftaler og mødetidspunkter kan dog undre. - Vi spørger dem om, hvad de gerne vil, og så arrangerer vi det, for eksempel billard. Men de personer, der ønskede billard, møder alligevel ikke op. Det synes vi er lidt mærkeligt, siger de URKfrivillige. - Men så lærer vi selv noget nyt. Jeg havde aldrig prøvet billard før, tilføjer en af pigerne. Frustrationer over varierende fremmøde opvejes dog til fulde af de virkelig vellykkede arrangementer som for eksempel første gang på Walthers Musikcafé, det nye samlingssted for unge i Skanderborg. Sjovt samvær - Det var rigtig sjovt i svømmehallen i aftes. Vi hoppede rundt i vandet og spillede bold sammen, fortæller Abdullahi dagen efter. Kursister og musikere på Walthers Musikcafé - Det er ikke godt at sidde derhjemme og ikke have nogen at snakke med, siger Abdullahi, der er kommet alene til Danmark. Han glæder sig allerede til næste URK-tilbud, som er en invitation til at se Skanderborg Gymnasiums musical Hotel California sammen med de unge frivillige. Side 12

13 Fakta Ungdommens Røde Kors er en selvstændig humanitær ungdomsorganisation under Røde Kors med over 4000 frivillige på landsplan. URK Skanderborg har i samarbejde med sprogcentret i Hørning opstartet aktiviteter hver torsdag for lokale unge med flygtninge/indvandrerbaggrund for at give dem sjove oplevelser og gode sociale netværk i hverdagen. Side 13

14 Derfor bruger vi ipads Det løfter stemningen, når lærerne på Danskuddannelse 1 i Horsens kommer ind med klassesættet af ipads, som sprogcentret har investeret i. Men hvorfor denne begejstring? Hvad er det, der gør, at ipad en ikke bare er endnu en elektronisk opfindelse? Tekst Lisbet Hjort Larsen. Foto Lene Glyngø Side 14

15 ...danskuddannelse 1-kursisterne betragter ipad en som et egentligt læringsredskab, som de har taget til sig i sådan en grad, at flere tænker på at anskaffe en selv. Giver selvstændighed Når klassen har været på virksomhedsbesøg på Danish Crown og skal skrive tekst til de billeder, kursisterne har taget med ipad en, finder de dens skriveprogram frem. De skriver og lytter til ipad ens oplæsning, indtil de er tilfredse med resultatet. Med en ipad ved hånden kan kursisten ved egen hjælp arbejde sig frem til et bedre produkt, og det motiverer: - Det giver mod på at skrive, når man er sikker på at få en rigtig sætning ud af det, også for kursister, der ellers har været meget tilbageholdende, siger Birgit Steffensen, lærer på Danskuddannelse 1. Fokus på kommunikation Også i forhold til arbejdet med mundtlig kommunikation kan ipad en bruges til at understøtte selvstændige arbejdsrutiner. Både sprogets korrekthed og kropsproget er i fokus, når kursisterne bruger videofunktionen til at træne mundtlige fremlæggelser. Det skærper ikke blot kursisternes opmærksomhed og interesse for det mundtlige, når de kan se og høre sig selv, men giver dem også et redskab til at arbejde med tingene uden lærerens indblanding. - Kursisterne bruger videoen til at kigge på sig selv og dechifrere sproget og situationen. De kan gentage processen, til de er tilfredse. Det lærer de meget af, fortæller Birgit Steffensen. Et autentisk medie Kursister på sprogcentrets nye ungeuddannelse ved godt, at uddannelsesinstitutionerne forventer af dem, at de er fortrolige med digital kommunikation. Det motiverer dem til at arbejde med tekstbehandlings- og mailprogrammer, fortæller Torry Kjeldsen, lærer på ungeuddannelsen. Den skriftlige kommunikation bliver mere autentisk og naturlig, når udvekslingen sker mellem lærerens og kursistens mailbokse og ikke bare på et stykke papir. I sprogcentrets FVU-klasser har man også gjort brug af de nyindkøbte klassesæt og afprøvet mulighederne i læseundervisningen. - Det er et mere autentisk medie end kopier. Det løfter stemningen at arbejde med det, fortæller FVU-lærer Margot Skyum. Enkelhed frem for alt Alle disse muligheder er selvfølgelig ikke nye. Såvel video som stave-, tekstbehandlings- og mailprogrammer og læsning på internettet har længe været brugt i undervisningen. Hvad er det så, der gør ipad en så attraktiv? Lærerne svarer samstemmende, at kursisterne finder den enkel og behagelig at håndtere. De har ukompliceret adgang til mange funktioner, som før krævede en masse ekstraudstyr, og den enkle tekniske udformning er med til, at kursisterne kan fordybe sig i det, de gerne vil lære. Heidrun Derflinger, lærer på Danskuddannelse 1, fortæller, at danskuddannelse 1-kursisterne betragter ipad en som et egentligt læringsredskab, som de har taget til sig i sådan en grad, at flere tænker på at anskaffe en selv. Koncentration Som lærerens redskab kan ipad en også være et værdifuldt supplement til computeren. Internettet har mange oplagte muligheder for at hjælpe forståelsen på vej med billeder og oversættelser, og dem kan ipad en udnytte på en smidig måde. - Hvis én kursist ønsker at få uddybet en forklaring med billede eller oversættelse, og de syv andre sidder og venter, bliver koncentrationen brudt. Med ipad en kan det ske uden at ødelægge flowet i undervisningen, forklarer Birgit Steffensen. Sammenhæng er vigtig Arbejdet med ipad en er nyt, og lærerne giver udtryk for, at det har været vigtigt at prøve sig frem, udveksle erfaringer og sætte brugen ind i en pædagogisk sammenhæng. Heidrun Derflinger fortæller, at når kursisterne på Danskuddannelse 1 fordyber sig i skrivefunktionen, er det med afsæt i et læringsprincip, der går ud på at skrive sig til læsefærdigheder. Der bliver eksperimenteret på flere fronter, blandt andet med at kreere små digitale bøger, der kombinerer billeder, tekst og lyd. Men det er vigtigt, at it-pædagogikken udvikles i tæt samspil med andetsprogspædagogikken. Side 15

16 Kursisternes stemme Sprogcenter Midts afdeling i Silkeborg kunne 1. februar fejre 1 års fødselsdag i de nye lokaler, som har nyt selvstudiecenter og er veludstyret med ny it-teknologi. Men hvad er egentlig centrale værdier for skolen? Og hvad er det vigtigste for kursisterne? Og mødes de to ting? Tekst og foto Jes Dorf Caix, Adrian, Jelena, og Kalyan føler sig godt hjemme i klassen. Kursisternes stemme På sprogcentret i Silkeborg indgår it som en integreret del af undervisningen som ét blandt mange midler, men ikke som et mål i sig selv. Her står, sagt på pædagogisk ny-dansk, kursisternes voice centralt. Det vil sige, at kursisterne skal kunne komme til orde som sig selv og kunne se og mærke forbindelsen mellem deres liv og undervisningen. Og undervisningen skal understøtte kursisternes medansvar, ejerskab og medborgerskab. Men hvad siger kursisterne selv? Matcher skolens bestræbelser deres forestillinger og behov? Vi spurgte et hold kursister, der startede samtidig med det nye sprogcenter, om deres syn på skolen og dens opgave. Her er et lille udpluk af de blandede, men faktisk meget enslydende stemmer: Sproget skal mærkes - Skolen er centrum i vores nye liv i Danmark. Og kammeraterne er vores primære netværk. Vi glæder os altid til at mødes og høre, hvad de andre har dummet sig med i weekenden. Vi diskuterer og hjælper hinanden med at forstå vores liv og det nye sprog. Vi griner og snakker om alvorlige og private ting. For mig handler sprog om at være sammen. Det er der, det kan mærkes, hvad ordene betyder. Det lægger undervisningen også op til med emner fra vores hverdagsliv, med gruppediskussioner og så videre. Og pauserne og de lækre sofaer i selvstudiecentret er altså også vigtige. Det bedste sted - For mig er klassen det vigtigste sted. Jeg kan godt lide at være i selvstudiecentret, men i klassen føler vi os mest hjemme. Læreren er mere vores. Danske lærere er anderledes. Vi er ikke bange for at vise vores fejl, vi bliver hjulpet og ikke straffet, og så er det lettere at være sig selv og lære. Lærerne er personlige, venlige, åbne og tålmodige. Og nogen gange endda sjove. De bliver en slags rollemodeller og viser os en masse om dansk kultur ved deres måde at være på. En dag, vi var lidt sure, kom vores lærer med kaffe. Det var aldrig sket i vores land. Man får helt lyst til at blive sur en anden gang. - Vi kan faktisk snakke om alt i klassen. Det er godt, fordi vi lærer det sprog, vi har brug for lige nu. Vi kan selv foreslå emner, og det gør vi. Derfor er klassen vores sted. Computerrummet er ok, men computere kan man jo ikke snakke med. Det vigtigste - Det vigtigste er at mødes, og det skal handle om noget, der er vigtigt for os. Vi har for eksempel haft meget om arbejdspladskultur, om at man selv skal tage initiativ og skal kunne samarbejde med alle. Så er det vigtigt, at vi praktiserer det samme i skolen. Vi skal opleve og forstå den kultur, vi er i nu. Så føler vi, det giver mening. Ja, og så gider vi også lære mere dansk. Ren grammatik kan godt være kedeligt, og dansk udtale er forfærdelig. Til sådan nogle ting kan vi godt bruge it. Men det vigtigste er det, lærerne og kursisterne gør sammen og at mærke, vi betyder noget. Og det mærker jeg her, slutter en af kursisterne. De andre nikker. Nyt og traditionelt Dansk pædagogiks ur-fader, Grundtvig, talte om Menneske først. Al lærings udgangspunkt er deltagerne, deres liv, håb og mål i den verden, undervisningen skal kvalificere til. Er det ikke lige præcist det, kursisterne taler om? Måske er den nye skole i udmærket samklang med en dyb, dansk skolekultur og tradition. Og med kursisterne af i dag. I så fald kan vi vel godt ønske tillykke med skolens første nye år. Side 16

17 Mindeord om Vagn Ry Nielsen Skrevet af centerchef Lene Glyngø Vagn Ry Nielsen døde den 13. april, og dermed har Sprogcenter Midt mistet en engageret og dynamisk bestyrelsesformand gennem mere end seks år. Sprogcenter Midt skal være Danmarks bedste sprogcenter. Det var Vagns ambition. Sommetider dristede han sig til at sige verdens bedste sprogcenter, men det var ikke uden et lille smil på læben. Vagn var oprigtigt stolt af Sprogcenter Midt og det arbejde, som medarbejderne her udfører. En stor del af æren for Sprogcenter Midt anno 2013 tilhører dog Vagn selv. I de godt seks år Vagn var ved roret, har sprogcentret vokset sig mere end tre gange så stort og har samtidig undergået en stor professionalisering og kvalitetsudvikling. Vagn var selv uddannet lærer og havde et hjerte, der bankede for undervisning og uddannelse. Men Vagns engagement i sprogcentret hvilede også på et ægte ønske om at sikre nydanskere de allerbedste betingelser for en god tilværelse i deres nye land. Han forspildte sjældent en chance for at påvirke sprogcentrenes og målgruppens grundvilkår; heller ikke da Sprogcenter Midt i slutningen af januar havde besøg af Undervisningsminister Christine Antorini. Under Vagns ledelse var bestyrelsens arbejde præget af viljen til at sætte kursen og skabe resultater. Bestyrelsesmøderne blev afviklet, som han ville have holdt et byrådsmøde, altid sagligt, effektivt og velforberedt, og altid i en god stemning. Vagn tog ikke kun del i det politiske og strategiske arbejde på sprogcentret. Han nød også at deltage i sprogcentrets drift, for eksempel ved vores translokationer, eller når han ind imellem holdt oplæg for kursisterne om demokrati og samfundsøkonomi. Han havde en enestående evne til at glæde sig over både de små og store opgaver og oplevelser. Med sin særlige sans for livets poesi og komik besad Vagn kunsten at fortælle historier. Ved de mange sociale begivenheder i sprogcentret, som for eksempel bestyrelsens julefrokoster, samlede Vagn selskabet og fik latteren til at gjalde med sine historier. Og heldigvis var historierne og fremførelsen så underholdende, at det ikke gjorde noget at høre dem mere end én gang. Det er svært at forestille sig en bedre bestyrelsesformand end Vagn. Sprogcentret har nydt kolossal fordel af hans indsigt i uddannelsesverdenen, hans økonomiske og politiske erfaring og hans store indflydelse og netværk. Og alle os, der har haft det privilegium at arbejde sammen med Vagn, er blevet beriget af hans varme og indlevende personlighed, hans smittende humor og begejstring. Vagn efterlader sig et uerstatteligt tomrum og et stort savn på Sprogcenter Midt. Æret være hans minde. Side 17

18 Opslagstavlen 2012 i tal I 2012 har personer modtaget danskundervisning på de fire skoler i Sprogcenter Midt. Det er knap 5% flere end i 2011 og 68 % flere end i Der er således fortsat vækst på sprogcentret, men den er ikke så stor som tidligere. Kursistgruppen er fortsat præget af mange arbejdskraftindvandrere og få flygtninge og i Horsens en stor gruppe studerende fra VIA University College. Kendetegnende for gruppen er høj grad af selvforsørgelse (91 % er selvforsørgende) og en god skole- eller uddannelsesbaggrund hjemmefra (59 % er studievante, og kun 6 % er analfabeter). Dertil kommer, at 62 % kommer fra vestlige lande, og 87 % er under 40 år. I 2012 har 374 personer bestået en afsluttende sprogprøve, 2133 en modultest og 123 en Indfødsretsprøve. Aften- og lørdagsundervisning Hele 70 % af kursisterne i Horsens modtager danskuddannelse om aftenen eller om lørdagen. Det skyldes, at så stor en del af kursistgruppen enten har arbejde eller studier i dagtimerne. Det giver nogle udfordringer i forhold til at have fastansatte lærere på fuld tid og i forhold til udnyttelse af vores lokaler. 1 års fødselsdag i Silkeborg Den 1. februar fejrede sprogcentret i Silkeborg 1 års fødselsdag i de nye lokaler på Gødvad Bakke 4. Det blev fejret med kagemand. Sprogcenterpriserne Ved translokationen i december uddelte sprogcentret priser til følgende kursister, der på hver deres måde har gjort en ekstraordinær indsats: Faraidoon Hasan Ibrahim, Krishnakumari Ashwinbhai Modi, Hivin Suliman og Jawad Moosavi. Den eksterne sprogcenterpris gik til Learnmark i Horsens. Begrundelsen er, at Learnmark yder en fornem indsats, når det gælder vejledning og brobygning for to-sprogede. Learnmark bidrager løbende til, at de af sprogcentrets kursister, der er i kontakt med dem, får en tro på sig selv og det, de kan, og ikke mindst motivation til uddannelse. Jawad Moosavi Side 18

19 Nye medarbejdere Lone B. Mathiassen er pr. 1. januar ansat som administrationschef med ansvar for økonomi og sekretariatsledelse. Lone kommer fra revisionsbranchen og er uddannet cand. merc.aud og cand.merc.jur fra Aalborg Universitet. Hanne Balo er pr. 1. januar ansat som koordinator for FVU- og OBU-undervisningen i Horsens, Silkeborg og Skanderborg-Odder områderne. Hanne har tidligere arbejdet både som indvandrerlærer og leder af et sprogcenter, men kommer senest fra en lederstilling i AOF Midt, hvor hun blandt andet har haft ansvar for FVU og OBU. Prøvedatoer Sprogprøver: Skriftlige prøver: 22. maj Prøve i Dansk maj Prøve i Dansk maj Prøve i Dansk 1 Mundtlige prøver: fra 13. juni Translokation: 28. juni kl FVU-læreruddannelse under eget tag Sprogcentret gennemfører sammen med UC Nordjylland en uddannelse af nye FVU-lærere. På uddannelsen, som foregår på sprogcentret i Horsens, deltager 19 undervisere fra seks forskellige sprogcentre. Fra Sprogcenter Midt deltager ni lærere. Deltagerne er færdiguddannede til årsskiftet. Ungeuddannelsen På sprogcentrets Ungeuddannelse går nu 37 unge, der har brug for heldagstilbud med dansk og andre skolefag. Der er venteliste til tilbuddet. Tilbuddets første halvårsevaluering viser generel stor tilfredshed med tilbuddet og tro på, at tilbuddet vil gavne et fremtidigt liv i Danmark. Allerede til sommer afslutter to kursister Prøve i Dansk 1, otte afslutter Prøve i Dansk 2, og syv går til 9. klasses matematikeksamen. Side 19

20 Sprogcenter Midt Gødvad Bakke Silkeborg Sprogcenter Midt Skanderborgvej 13 F 8362 Hørning Sprogcenter Midt Nørregade Odder Sprogcenter Midt Emil Møllers Gade 30, 2. sal 8700 Horsens Udgiver: SprogcenterNyt udgives af: Sprogcenter Midt Emil Møllers Gade 30, 2.sal 8700 Horsens Tlf Fax Ansvarshavende redaktør: Centerchef Lene Glyngø Redaktion: Lene Glyngø Kaare Holst Bolette Berliner Karin Ellebye Design: Karin Ellebye Tryk: Grafisk Forum A/S Oplag: eksemplarer Udgivelsestidspunkt: April 2013 SprogcenterNyt udkommer to gange om året

Lærervejledning. www.5emner.dk

Lærervejledning. www.5emner.dk Lærervejledning 5 emner er bygget op omkring emnerne: familie, rejser, uddannelse, arbejde og bolig. Emnerne kan gennemgås separat og i vilkårlig rækkefølge alt efter behov. Den tilhørende hjemmeside er

Læs mere

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb Åbent netværksmøde: Læs dansk på bibliotekerne Odense Centralbibliotek tirsdag den 10. september 2013. Inspiration til indhold i projektet Eksempel på et undervisningsforløb De første erfaringer fra projektet

Læs mere

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender Lærervejledning til det interaktive udtaleprogram Til underviser På denne side vil du kunne få et hurtigt overblik over, hvad vores interaktive udtaleprogram er, og hvad programmet kan bruges til. På siderne

Læs mere

Særnummer januar 2008

Særnummer januar 2008 Sprogcenter Nyt Særnummer januar 2008 Sprogcenter Midt i Hedensted 4 Sprogcenter Midt i Horsens 6 Sprogcenter Midt i Odder 8 Sprogcenter Midt i Silkeborg 10 Sprogcenter Midt i Skanderborg 12 Sprogcenter

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Når børnene går i 2. og 3. klasse, skal der ske noget mere i SFO en, der kan give dem ekstra udfordringer. Dette gør en eftermiddag i SFO mere spændene, attraktiv

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG

Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG 1 Materiale til forældreinddragelse: Se med forældrenes øjne Vil I gerne vide, hvad forældrene mener om deres barns dagtilbud? Vil I gerne høre om, de har

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

virksomhed Sprogpraktik med mentorstøtte

virksomhed Sprogpraktik med mentorstøtte Sprogpraktik med mentorstøtte Fremtidens udfordring Trods en periode med stigende arbejdsløshed ved vi, at den største udfordring for erne og det danske velfærdssamfund er at have velkvalificerede medarbejdere

Læs mere

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Projektarbejde med børn i daginstitutionen Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................

Læs mere

Sammenfatning af elevevaluering i 1v November 2007

Sammenfatning af elevevaluering i 1v November 2007 Elevevaluering november 2007 side1/8 1v Helsingør Gymnasium Sammenfatning af elevevaluering i 1v November 2007 Oversigt over spørgsmål 1. Hvorfor valgte du at gå i IT-klassen? 2. I hvilken grad er dine

Læs mere

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN KVINDE 26 ÅR KONVERTERET TIL ISLAM BÆRER TØRKLÆDE NYUDDANNET JURIST ANSÆTTELSESSAMTALEN (Scene 1) Introduktion til scenen: Fahilla har

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010

Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010 Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010 Dette er en oversigt over hvilke kurser vi udbyder i foråret 2010 til frivillige tilknyttet Dansk Flygtningehjælp. Vi er grundet

Læs mere

God start til udenlandske medarbejdere og deres familier

God start til udenlandske medarbejdere og deres familier Lærdansk Erhverv God start til udenlandske medarbejdere og deres familier Danskundervisning, modtageprogrammer, undervisning i dansk kultur og samfundsforståelse 2 Gode tilbud til erhvervslivet Har jeres

Læs mere

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING Alfabeta Læs verden Lærervejledning Læs verden er et læsemateriale, der består af en bog med læse, skrive og mundtlige

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Lærervejledning. www.5nyeemner.dk

Lærervejledning. www.5nyeemner.dk Lærervejledning 5 nye emner er bygget op omkring emnerne: hverdag, lokalområde, sundhed, fester og miljø. Emnerne kan gennemgås separat og i vilkårlig rækkefølge alt efter behov. Den tilhørende hjemmeside,,

Læs mere

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at:

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at: Hånden på hjertet hvor gode er de møder I holder? Går deltagerne fra møderne og er helt høje fordi der var en super stemning, de fik lov til at bidrage med en masse gode ideer og der blev produceret noget

Læs mere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere Faglighed, Fællesskab, Fremtid Midtfyns Gymnasium Sammen bliver vi klogere liv en del af os En helt ny verden åbner sig, når du træder ind ad døren hos os. Med masser af venner, faglige udfordringer og

Læs mere

Nordisk Alfabetiseringskonference 22. 24. september 2010 Workshop 7: Sprogpraktik og arbejdsmarkedsvejledning

Nordisk Alfabetiseringskonference 22. 24. september 2010 Workshop 7: Sprogpraktik og arbejdsmarkedsvejledning Nordisk Alfabetiseringskonference 22. 24. september 2010 Workshop 7: Sprogpraktik og arbejdsmarkedsvejledning Projekt Dansk På Arbejdspladsen / IP-projektet Herlev Kommune (Projektkoordinator = myndighedsperson;

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Norge Navn: Lone Kristensen Rejsekammerat: Katrine Winkler Sørensen Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: VIA University Collage, Sygeplejerskeuddannelsen Viborg Værts-institution/Universitet:

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Hvilken karakter på 13-skalaen vil du give skolens undervisning og læringsmiljø?

Hvilken karakter på 13-skalaen vil du give skolens undervisning og læringsmiljø? UNDERVISNINGSMILJØUNDERSØGELSE /min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Hvilken linje/værksted går du på? Er du: kvinde: 29 (59,2%) mand: 20 (40,8%) Hvor gammel er du?_gennemsnit: 20,4 år.

Læs mere

VærelZe 313 og Teaterskolen

VærelZe 313 og Teaterskolen syddjurs egnsteater VærelZe 313 og Teaterskolen sæson 2014/15 www.syddjursegnsteater.dk KÆRE UNGE I SYDDJURS KOMMUNE For femte år i træk byder vi velkommen til Ingen kedelige onsdage, på den sidste onsdag

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

OBS!! Nyt i Bakkenyt: fælles kalender nederst i nyhedsbrevet

OBS!! Nyt i Bakkenyt: fælles kalender nederst i nyhedsbrevet OBS!! Nyt i Bakkenyt: fælles kalender nederst i nyhedsbrevet Hørning d. 1.2.2012 Kære Forældre Vinterferie I uge 7 er der pasning på Højbo SFO. Der er ingen tilmelding, åbningstiderne er som vanligt fra

Læs mere

Unge iværksættere mangler hjælp

Unge iværksættere mangler hjælp Unge iværksættere mangler hjælp Den danske iværksætterverden efterlyser mere hjælp til unge under 18 år, der ønsker at starte egen virksomhed. Processen i dag er for bøvlet, mener uafhængige kilder. Dansk

Læs mere

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER -

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Forord Meget få tosprogede medarbejdere deltager i efteruddannelse, sammenlignet med deres etnisk danske

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Nr. 17 - november 2012. Dansk og arbejde i samspil. Ny ungeuddannelse. Dansk som andetsprog i fængslet 10

Nr. 17 - november 2012. Dansk og arbejde i samspil. Ny ungeuddannelse. Dansk som andetsprog i fængslet 10 Sprogcenter Nyt Nr. 17 - november 2012 Dansk og arbejde i samspil Ny ungeuddannelse 4 8 Dansk som andetsprog i fængslet 10 Leder Sprogcentrene har landets absolut mest fleksible uddannelsestilbud. Vi tilbyder

Læs mere

Velkommen til de sociale sider ved at bo i Himmerland 45

Velkommen til de sociale sider ved at bo i Himmerland 45 Velkommen til de sociale sider ved at bo i Himmerland 45 Indholdsfortegnelse Sociale begivenheder...3 Filmaftener...3 Julefrokost...3 Lan-Partys...4 Madklub...4 Tour de Chambre...5 Øvrige arrangementer...6

Læs mere

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig?

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema - Kommunikation og ledelse, MPG-uddannelsen, E10 Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Modulet rettede sig i for høj grad imod ledere, der kommunikerede

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense ved Jytte Noer, Roskilde Gymnasium Dette dokument indeholder dels oplægget fra

Læs mere

Danhostel Århus. I forbindelse med besøget i Den Gamle By kommer eleverne omkring samfundsfag, geografi, historie- og danskfaget.

Danhostel Århus. I forbindelse med besøget i Den Gamle By kommer eleverne omkring samfundsfag, geografi, historie- og danskfaget. Den Gamle By AROS Domkirken Danhostel Århus 1. Status Fra bestyrelsens side er det vedtaget, at storeklasse (6-9. årgang), hvert andet år tager på en lejrtur af ca. en uges varighed. Den 7. til den 10.

Læs mere

Rekruttering og fastholdelse af frivillige i idrætsforeninger

Rekruttering og fastholdelse af frivillige i idrætsforeninger Kursusinvitation: Rekruttering og fastholdelse af frivillige i idrætsforeninger Oktober 2014 januar 2015 VELKOMMEN til kursus i rekruttering af frivillige ledere til idrætsforeninger Frivillige ledere

Læs mere

Kom i dybden med arbejdsglæden

Kom i dybden med arbejdsglæden Vejledning Kom i dybden med arbejdsglæden Vil du gerne være glad på dit arbejde? Vil du være med til at sprede arbejdsglæde for alle på din arbejdsplads? Vil du sætte arbejdsglæde på dagsordnen på en temadag?

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Høringssvar til udkast til lovforslag om målretning af danskuddannelsestilbud m.v. Foreslåede ændringer. KL s hovedsynspunkter

Høringssvar til udkast til lovforslag om målretning af danskuddannelsestilbud m.v. Foreslåede ændringer. KL s hovedsynspunkter Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk hen@ams.dk asc@ams.dk Høringssvar til udkast til lovforslag om målretning af danskuddannelsestilbud m.v. KL har den 2. september 2013 modtaget udkast til forslag til

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN 4 Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad Som led i den løbende kvalitetsudvikling af tandplejen gennemførte vi i Lemvig kommunale tandpleje i foråret 4 en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen. OPGAVER TIL Tre venner NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering - Januar 2014

Undervisningsmiljøvurdering - Januar 2014 Undervisningsmiljøvurdering - Januar 2014 Hvorfor skal vi lave det For at sikre et godt undervisningsmiljø, der er sundheds- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Hvad er sundheds og sikkerhedsmæssigt forsvarligt-

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken Brugertilfredshed Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken 2012 1 Om undersøgelsen Spørgeskemaet blev udleveret i perioden 8. maj 2012 til 31. august 2012 i forbindelse med behandling på tandreguleringsklinikken.

Læs mere

VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST. Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om?

VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST. Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om? VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om? Projekt Sms-fix - din motivation til læsning 328 unge i 9. klasse og 1.g i Aalborg deltager De modtager 3 forskellige sms-noveller

Læs mere

KORTE KURSER VUC HOLSTEBRO-LEMVIG-STRUER

KORTE KURSER VUC HOLSTEBRO-LEMVIG-STRUER Holstebro-Lemvig-Struer KORTE KURSER VUC HOLSTEBRO-LEMVIG-STRUER VALDEMAR POULSENS VEJ 8 7500 HOLSTEBRO T 96 27 58 00 VUC@HOLSTEBRO-VUC.DK WWW.HOLSTEBRO-VUC.DK VUC HOLSTEBRO-LEMVIG STRUER HVAD ER VUC?

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Kampagnemagasin nr. 3-2008

Kampagnemagasin nr. 3-2008 Kampagnemagasin nr. 3-2008 Tønder kommune deltager i Virksomhedsdysten - og planlægger at vinde TV2 holdt formen ved lige i Af Jakob Thøger Michelsen, Konsulent MpA Tønder kommune deltager i virksomhedsdysten

Læs mere

Velkommen - Forældre til forældre

Velkommen - Forældre til forældre Velkommen - Forældre til forældre Vi synes selv, at vi har verdens bedste børnehave... -Og I bydes hjerteligt velkommen! Børnehaven er et rigtigt godt valg for Jer, der ønsker en lille og hyggelig børnehave.

Læs mere

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få

Læs mere

BELLASUND AVIS. Side 1. Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4

BELLASUND AVIS. Side 1. Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4 Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4 Tirsdag d. 31. januar 2012 Byrådet DF: I deres politik lægger de vægt på at repræsentere danskhed som

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Virksomhedsplan 2012

Virksomhedsplan 2012 Virksomhedsplan 2012 Virksomhedsplan 2012 Om IA Sprog 3 Områder med særligt fokus i 2012 Fortsat udbygning af IA Sprogs digitale læringstilbud 4 Ny kombination: Online undervisning og møder i den virkelige

Læs mere

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?

Læs mere

Nyhedsbrev for december 2007

Nyhedsbrev for december 2007 Nyhedsbrev for december 2007 Indhold i denne udgave Nu er Christian Poulsen med igen. 1 Nyhed: Situationsbestemt ledelse. 1 Tillidsskabende ledelse. 2 Vi lærer det, mens vi gør det. 2 Nordelektro Strategiplakat.

Læs mere

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Munkensdam Gymnasium

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Munkensdam Gymnasium Side 1 af 3 Munkensdam Gymnasium 2011/12 Bruger: HK Forside Hovedmenu Log ud Kontakt Hjælp Søg Rapportering (undersøgelsens resultater) Excel Oversigt Excel Alle Svar Excel Matrix Spørgeskema stamoplysninger

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. X 1. Hvornår kan Søren blive klippet? 18.00 17.00 17.30 2. Hvilken farve er flottest? hvid rød grøn

Læs mere

Undersøgelse om firmajulefrokosten

Undersøgelse om firmajulefrokosten Undersøgelse om firmajulefrokosten Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af vores forhold til julefrokoster. I alt 423 har deltaget

Læs mere

Styrk dit barns sprog 3-6 år

Styrk dit barns sprog 3-6 år Styrk dit barns sprog 3-6 år Illustration: Signe Lyhne Petersen Børn har en medfødt evne til at lære sprog (J.S. Bruner) Børns sproglige udvikling er vigtig fordi: Sproget er et redskab til kommunikation

Læs mere

Afsluttende projekt(kom/it): E-learning Hjemmeside om ballonprojekt Af: Kevin, Martin og Sara

Afsluttende projekt(kom/it): E-learning Hjemmeside om ballonprojekt Af: Kevin, Martin og Sara Afsluttende projekt(kom/it): E-learning Hjemmeside om ballonprojekt Af: Kevin, Martin og Sara Roskilde Teknisk Gymnasium Dato 02/04/13 08/05/13 Side 1 af 9 Indhold Problem... 3 Overvejelser... 3 Produkt...

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Tale til studiestart 25. august 2015

Tale til studiestart 25. august 2015 Tale til studiestart 25. august 2015 1 Velkommen God morgen God morning! Hjertelig velkommen til Ingeniøruddannelserne på Syddansk Universitet. A very warm welcome to Engineering at SDU My name is Henrik

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Værktøjskassen Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget. Få nydanske forældre som medspillere

Værktøjskassen Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget. Få nydanske forældre som medspillere Værktøjskassen Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget Få nydanske forældre som medspillere Værktøjskasser til vellykket skole-hjem samarbejde med nydanske forældre Dette er en af fem værktøjskasser til lærere,

Læs mere

Campus Bindslevs Plads 2015 Uge 38, Læringslaboratorium 2: Demokrati

Campus Bindslevs Plads 2015 Uge 38, Læringslaboratorium 2: Demokrati Campus Bindslevs Plads 2015 Uge 38, Læringslaboratorium 2: Demokrati Uge 38 2015 Kl. 08.00-14.00 Mandag 14.09.15, Kl. 08.00-10.00 Tirsdag 15.09.15,, Onsdag 16.09.15, Læringsforløb 9 Kl. 08.15-13.30 Demokrati

Læs mere

Fra privilegeret til pligtskyldig

Fra privilegeret til pligtskyldig Fra privilegeret til pligtskyldig Afslutningstale juni 2014 Kære elever! Tænk engang! Kan I forestille jer SKALs uden jer? Kan I overhovedet forestille jer andre end jer selv på etagerne og i spisesalen?

Læs mere

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe

Læs mere

Evaluering af introugen 2014

Evaluering af introugen 2014 Evaluering af introugen 2014 Evaluering Mad på introturen Aktiviteter på introturen Jyttetid Modtagelse 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Præsentation af

Læs mere

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Anne Bøgh Fangel, projektleder Introduktion Bød velkommen og introducerede dagens forløb og projektets

Læs mere

Bilag nr. 4 Transskribering af interview 3. Van

Bilag nr. 4 Transskribering af interview 3. Van Bilag nr. 4 Transskribering af interview 3. Van Van virker fra starten ret nervøs. Hun sidder fremadlænet med foldede hænder, mens hun nervøst kigger på skiftevis interviewer og informant. Før optageren

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

t spi der ikke kan vinde$

t spi der ikke kan vinde$ t spil der ikke t spi der ikke kan vinde$ AF Mathias Skov Rasch kan vinde$ t spi der Flere og flere danskere kommer i berøring med ludomani enten som pårørende eller ludoman. Hos Center for Ludomani mærker

Læs mere

1.p skriver rejsedagbog fra Nantes.

1.p skriver rejsedagbog fra Nantes. 1.p skriver rejsedagbog fra Nantes. Rejsedagbog lørdag d. 26. marts Vi mødtes i Kastrup lufthavn kl. 6:00. Spændingsfyldte fløj vi mod Paris Charles de Gaulle kl. 8:20. I lufthavnen spiste vi frokost og

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Unge2-projektet. Nye ledere

Unge2-projektet. Nye ledere Unge2-projektet Unge2-projektet er et 9. klasses tilbud for sent ankomne unge flygtninge og indvandrere mellem 15 og 25. Skolen hører administrativt under Lundebjergskolen og er placeret på Ballerup Sprogcenter.

Læs mere

F-dag - 0.c på naturhistorisk museum

F-dag - 0.c på naturhistorisk museum Februar F-dag - 0.c på naturhistorisk museum På årets første fordybelsesdag skulle 0.c på Naturhistorisk museum. Vi startede dagen med at snakke og lave opgaver om danske og afrikanske dyr. Vi arbejdede

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på Brøruphus Efterskole

Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på Brøruphus Efterskole Spørgeskema Undervisningsmiljø og trivsel Sådan udfylder du skemaet: Spørgeskemaet handler om det psykiske, fysiske og æstetiske undervisningsmiljø på din efterskole. Det indeholder også nogle spørgsmål

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere