Den grønne vækst. Kan grøn og bæredygtig vækst lade sig gøre? NOAHs Forlag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den grønne vækst. Kan grøn og bæredygtig vækst lade sig gøre? NOAHs Forlag"

Transkript

1 Den grønne vækst Kan grøn og bæredygtig vækst lade sig gøre? Grøn vækst eller endda bæredygtig vækst er slagord, vi har hørt mange gange i de senere år. Mest fra politikere, som gerne vil vise en høj miljøprofil, men også fra erhvervslivet og landbruget. Grønne vækstplan er blevet en del af den politiske dagsorden og er markedsført som en vej til at skabe en fremtid med både bedre miljø og højere vækst. Men hvad ligger der egentlig i de fine ord? Kan grøn teknologi udbedre de skadevirkninger, som mange årtiers blind vækst har påført miljøet og Jordens klima, og forhindre yderligere skader i fremtiden? Og kan grøn teknologi forlænge råstofressourcerne, så den økonomiske vækst kan fortsætte fremover uden begrænsninger? Er det virkelig muligt at gøre økonomisk vækst grøn og bæredygtig, eller er det bare lappeløsninger og undskyldninger for at fortsætte som sædvanligt? NOAHs Forlag 2015

2 Hvad er grøn vækst? Der findes ikke nogen fast definition af, hvad grøn vækst betyder. Hvad det er for en vækst, der hentydes til, når der tales om grøn vækst? Ordene er blevet brugt om alt fra vækst i landbruget til grønne investeringer i erhvervslivet. Udtrykket grøn vækst er blevet brugt om alt fra vækst i landbruget til investeringer i miljøteknologi. Nogen klar definition af, hvad grøn vækst er, findes ikke. I den borgerlige regerings Grøn vækstplan fra 2009 bruges grøn vækst bl.a. om grøn, markedsbaseret regulering, øget fleksibilitet og grønne investeringer i landbruget. Men hvordan væksten bliver specielt grøn, ud over at der skal udvikles miljøvenlige teknologier i landbruget, er temmelig uklart. De miljøvenlige teknologier er i centrum, når der tales om grøn vækst, også i den nuværende regerings målsætninger. Energiministeriet lægger til eksempel vægt på, at Den grønne omstilling er en mulighed for at sælge danske løsninger til de globale markeder, der i stigende grad efterspørger grønne løsninger. I Erhvervs- og Vækstministeriet arbejder man for at sikre de bedste rammer for udviklingen af grønne teknologier, løsninger og forretningsmodeller i erhvervslivet. Derudover arbejdes der for at sikre, at den grønne omstilling sker under hensyntagen til danske virksomheders konkurrenceevne. Landbruget vil gerne investere i grøn vækst. Men samtidig bliver landbruget mere og mere industrialiseret med stigende miljøproblemer til følge. Altså konkurrenceevne først og derefter, hvis det er muligt, grøn omstilling. Og grøn omstilling, hvad er det så? Jo, ifølge Erhvervsstyrelsen er det en lidt flydende størrelse, men at det har noget med erhvervslivet at gøre, er der ingen tvivl om: Man skriver bl.a. Grøn omstilling kan betyde mange ting. Det kan være intern ressourceoptimering i ens virksomhed gennem anvendelse af nye grønne forretningsmodeller, færdigudvikling af innovative grønne produkter eller serviceydelser, eller indgåelse i en industriel symbiose med en eller flere andre virksomheder. Skal man dømme efter disse målsætninger, er grøn vækst altså et middel, vi kan bruge til at skabe mere vækst ved at udvikle og sælge reparationsteknologier, som kan afhjælpe de miljøproblemer, den økonomiske vækst allerede har skabt og fortsat vil skabe. Desuden skal vi, primært for konkurrenceevnens skyld, optimere brugen af ressourcer. Begge dele er selvfølgelig bedre end ingenting, men det overordnede mål er stadig fortsat økonomisk vækst. Grøn omstilling ses af langt de fleste politikere først og fremm est som et middel til at skabe mere vækst. 2

3 Hvad er bæredygtig vækst? Mens grøn vækst tilsyneladende ikke behøver være særlig grøn, så burde bæredygtig vækst vel være bæredygtig. Men hvad er bæredygtighed egentlig? Ordet bæredygtig udvikling bliver først brugt i Brundtland-kommissionens rapport fra Her anbefaler kommissionen at skabe en global,bæredygtig udvikling, hvilket defineres som en udvikling, hvor opfyldelsen af den nuværende generations behov ikke sker på bekostning af fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov. Ordet bæredygtighed blev kendt fra den såkaldte Brundtland-rapport, hvor en bæredygtig udvikling blev defineret som en udvikling, hvor opfyldelsen af den nuværende generations behov ikke sker på bekostning af fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov. Efterhånden er begrebet bæredygtighed blevet kraftigt udvandet, og man taler nu om mange slags bæredygtighed. Ud over miljømæssig bæredygtighed, taler man også om økonomisk og finansiel bæredygtighed og institutionel bæredygtighed. I Europakommissionens beskrivelse af bæredygtig vækst siges det, at bæredygtig vækst vil sige: at skabe en mere konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi, der udnytter ressourcerne effektivt og bæredygtigt at beskytte miljøet, nedbringe emissioner og forebygge tab af biodiversitet at drage fordel af Europas førerposition med hensyn til at udvikle nye, grønne teknologier og produktionsmetoder at oprette effektive, intelligente elforsyningsnet at harmonisere de EU-dækkende net, så vores virksomheder (særlig små produktionsvirksomheder) får en yderligere konkurrencefordel forbedre erhvervsklimaet, særlig for smv er (små virksomheder) at hjælpe forbrugerne med at træffe velovervejede valg. Bæredygtig vækst har altså ligesom grøn vækst noget med bæredygtighed og grønne teknologier at gøre, men også med konkurrencedygtighed, bedre erhvervsklima og forbrugerrådgivning. Igen er begrebet bæredygtighed vagt. Men hvad skal der så til for at kalde vækst bæredygtig, hvis Brundtland-kommissionens oprindelige ord skal gælde? De klassiske økonomer, i Danmark bedst repræsenteret ved de økonomiske vismænd, mener fortsat, at vores økonomi snart kommer tilbage på vækstsporet, og at der ikke er nogen modsætning mellem vækst og bæredygtighed. I EU-sammenhæng er bæredygtighed blevet til en form for vækst, som bl.a. skal skabe en mere konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi, der udnytter ressourcer effektivt og bæredygtigt. I dag er Brundtland-kommissionens oprindelige definition af bæredygtig udvikling glemt. I stedet taler man om miljømæssig bæredygtighed, økonomisk bæredygtighed og finansiel bæredygtighed. 3

4 Den klassiske økonomi De fleste af os går nok med en fornemmelse af, at den udvikling, vores samfund er inde i lige i øjeblikket, ikke er bæredygtig. Den globale opvarming fortsætter med at stige, flere og flere arter bliver udryddet, miljøproblemerne vokser, og vi tærer stadigt hurtigere på verdens råstofressourcer. Alligevel siger de økonomiske vismænd, at udviklingen er bæredygtig. Hvordan hænger det sammen? Vismændene beskriver det selv sådan: En økonomisk fortolkning af bæredygtighed er, at den samlede nationale formue, som en generation lader gå i arv til den næste, ikke må være mindre end den formue, den pågældende generation selv fik i arv. Nedslidning af naturen og dens ressourcer kan opfattes som afskrivninger på den del af vores nationalformue, der blandt økonomer kaldes naturkapitalen. En anden form for formueændring, der ikke medregnes i det sædvanlige opsparingsbegreb, er investeringer i den såkaldte humankapital, bl.a. gennem uddannelse samt forskning og udvikling. Ændringen i nationalformuen i bred forstand kaldes ægte opsparing. Hvis en udvikling skal være bæredygtig, må den ægte opsparing som minimum ikke være negativ. Den ægte opsparing findes ud fra nettoopsparingen ved at korrigere for ændringer i naturkapitalen og humankapitalen. En forudsætning for at kunne lave en sådan beregning er, at man sætter tal på værdien af natur og miljø. Man operationaliserer bæredygtighedsbegrebet. På den negative side af regnskabet står nedslidningen af naturen og udtømningen af råstofressourcerne. Men økonomerne regner med, at der på den anden side skabes en opsparing i form af teknologiudvikling, uddannelse og investeringer i produktionsapparatet. Man regner med, at de forskellige typer af kapital, naturkapital og råstofkapital på den ene side og uddannelseskapital og kapital i form af et produktionsapparat på den anden side kan erstatte hinanden. En udvikling, hvor der sker en forringelse af naturkapitalen, kan således godt være bæredygtig, blot der samtidig sker en mindst lige så stor forøgelse af de andre kapitalformer, så der med økonomernes ord er en ægte opsparing. Med udgangspunkt i denne beregningsmetode siger de økonomiske vismænd, at udviklingen i Danmark er bæredygtig. De økonomiske vismænd siger, at udviklingen er bæredygtig, på trods af at den globale opvarmning stiger, flere og flere arter bliver udryddet, og råstofressourcerne er under et stigende pres. For at kunne udregne bæredygtigheden sætter økonomerne tal på nedslidningen af natur og miljø. Men hvad er værdien af en art og af ren luft? Økonomerne regner sig frem til en bæredygtig udvikling ved at erstatte forskellige former for kapital med hinanden. Men hvordan kan man erstatte ren luft og rent vand med investeringer i uddannelse eller produktionsudstyr? 4

5 Beregninger og virkelighed Spørgsmålet er selvfølgelig, om denne betragtning holder vand i den virkelige verden. Der er ingen tvivl om, at teknologiudvikling kan afhjælpe nogle af problemerne ved vores pres på naturressourcerne, i hvert fald et stykke tid. Vi kan substituere fossil energi med vedvarende energikilder. Men vi ser også, at det medfører et kraftigt pres på andre typer af ressourcer, f.eks. biomasse og landbrugsjord. Men landbrugsjord er allerede ved at blive en kritisk ressource, og behovet for jord til fødevarer, foder til husdyr og biobrændsler stiger hver dag. Klimaforandringer og ørkendannelse forværrer kun problemerne. Hvad kan vi substituere landbrugsjord med? Som en konsekvens af ønsket om at kunne beregne bæredygtighed er man nødt til at prissætte det, der skal indgå i beregningerne, f.eks. degradering (som man kalder afskrivning) af naturkapitalen. Denne indeholder bl.a. klimaændringer, som man prissætter ved at tilskrive hver ton udledt CO 2 en teoretisk skadesværdi. I virkelighedens verden kan ødelagt eller oversvømmet landbrugsjord ikke genskabes. Og behovet for landbrugsjord stiger hver dag. Heri ligger en prissættelse af de i mange tilfælde irreversible konsekvenser af menneskets CO 2 -udledninger, såsom nedsmeltning af polernes iskapper, ødelæggelse af økosystemer, tab af arter og menneskeliv. Skader, som ikke kan opgøres i penge, bl.a. fordi skaderne vil strække sig over mange generationer fremover. De værste skader, ved vi, sker heller ikke i Danmark, men i mange af Verdens fattigste lande. Det er ikke noget, Det Økonomiske Råds bæredygtighedsberegninger tager højde for. Helt absurd bliver det, når man beregningsmæssigt modregner disse med væksten i humankapital som teknologiudvikling og uddannelse. I den virkelige verden er det meget svært at se, hvordan et højere uddannelsesniveau for nogen i et rigt land som Danmark på nogen måde kan erstatte tab af økosystemer og menneskeliv andre steder på Jorden. Vores udledninger af CO 2 rammer jo langt fra kun os selv. Et andet problem i beregningerne er, at den store import af materielle forbrugsgoder slet ikke er medtaget, på trods af at produktionen af disse medfører store CO 2 -udledninger og massive miljøproblemer i de lande, hvor produktionen sker. Denne import er lysår fra at kunne kaldes for bæredygtig. Den globale opvarmning vil påvirke vores efterkommere mange generationer fremover. Hvordan skal vi kunne prissætte det tab af livskvalitet, som den globale opvarmning vil påføre dem? Mange økonomer tror stadig, at ressourcer kan erstattes med kapital og viden. Men man kan ikke erstatte ødelagt landbrugsjord med madopskrifter eller flere supermarkeder og restauranter. 5

6 Falsk bæredygtighed Man kan altså pege på en lang række problemer ved denne måde at beregne bæredygtighed på. Det er i hvert fald en bæredygtighed, der intet har at gøre med den bæredygtighed, som ifølge Brundtlandrapporten skulle garantere kommende generationer, at opfyldelsen af den nuværende generations behov ikke sker på bekostning af fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov. De såkaldte vismænd i Det Økonomiske Råd er også godt klar over, at der er problemer ved deres måde at beregne bæredygtighed på. De siger selv: - at det er en vanskelig opgave at operationalisere bæredygtighedsbegrebet. Mulighederne for at afgøre, om den danske udvikling er bæredygtig, begrænses i høj grad af mangel på viden om helt centrale natur- og samfundsvidenskabelige forhold. Sammenhængene er meget komplekse, og derfor er der stor usikkerhed knyttet til at opgøre miljøeffekterne af den menneskelige adfærd og til at vurdere, hvilke konsekvenser miljøforringelser vil have for menneskelig behovstilfredsstillelse i fremtiden. Med Det Økonomiske Råds egne ord:... derfor er der meget stor usikkerhed knyttet... til at vurdere, hvilke konsekvenser miljøforringelser vil have for menneskelig behovstilfredsstillelse i fremtiden. Endnu værre bliver det, når vi når grænserne for, hvor meget der kan bruges af en ressource: For visse af naturens funktioner, især de livsunderstøttende, findes der givetvis en nedre, kritisk grænse, som det vil være forbundet med store negative konsekvenser at overskride. I forsøget på at opera tionalisere bæredygtighed er det en væsentlig opgave at identificere sådanne kritiske nedre grænser eller såkaldt kritisk naturkapital, dvs. naturkapital, som er uerstattelig. Kritisk naturkapital unddrager sig dermed kravet om afvejning mellem gevinster og omkostninger. Det Økonomiske Råd gør altså selv opmærksom på, at der er store usikkerheder og problemer forbundet med deres beregningsmetoder. Konklusionen må være, at værdien af denne form for bæredygtighedsberegning intet har med global bæredygtighed at gøre, og at forudsætningerne slet ikke understøtter en konklusion, som siger, at den danske udvikling er bæredygtig. Alligevel insisterer Rådet på, at metoden kan bruges. Spørgsmålet er til hvad? Med Det Økonomiske Råds egne ord: Kritisk naturkapital unddrager sig dermed kravet om afvejning mellem gevinster og omkostninger. Når der er store usikkerheder forbundet med at beregne bæredygtighed, er Det Økonomiske Råds beregninger i bedste fald ubrugelige. Bruges de alligevel, kan det kun være for at forsvare en udvikling, som i virkelighedens verden er meget langt fra at være bæredygtig. 6

7 Afkobling - et nyt slagord Det ser altså ikke ud til, at hverken grøn vækst eller bæredygtig vækst, som de Økonomiske Vismænd forstår begrebet, er i stand til at gøre noget ved det grundlæggende problem, nemlig at den økonomiske vækst medfører et stadigt stigende forbrug af råstoffer og et stadigt voksende pres på vores miljø. En anden måde, som i stigende grad er blevet markedsført som en måde at få bragt ressourceforbruget og miljøbelastningen ned på, er ved hjælp af det, man kalder afkobling. Det har hidtil først og fremmest været væksten i det materielle forbrug, der har drevet den økonomiske vækst fremad, og forbrugsvæksten har været betinget af billige fossile brændsler. Det er dem, der har muliggjort den effektive udvinding af råstoffer og den højt mekaniserede produktion, som igen muliggør den overflod af billige varer, som driver forbrugsvæksten. Men det er også de billige fossile brændsler, som har medført den globale opvarmning og det pres på de andre råstoffer og den forurening af miljøet, som er en konsekvens af forbrugsvæksten. Hvis vi skal afkoble forbrugsvæksten fra forbruget af fossile brændsler og andre råstoffer, skal vi altså skære den sammenhæng over, som i første omgang muliggjorde forbrugsvæksten. Er det muligt? Nogle mener ja. Vi kan godt fastholde vores forbrugsvækst med et mindre forbrug af energi og råstoffer. Med en mere effektiv produktion kan vi nedsætte både energiforbrug og råstofforbrug, så det ikke stiger i så højt et tempo som vores forbrug. Det kan man kalde en relativ afkobling. Forbruget af energi og råstoffer og dermed også miljøbelastningen vil stadig stige, men ikke så meget som forbruget. Nogle er endda så optimistiske, at de mener, at med vedvarende energi og såkaldt lukkede materialestrømme kan vi helt undgå fossile brændsler og kun bruge minimale mængder af råstoffer. Alt, vi skal gøre, er banalt set bare at skabe en ny slags produkter, hvor alt i produktet kan genanvendes, og hvor produktionen sker med vedvarende energi. Vores forbrug og dermed den økonomiske vækst kan altså stadig stige, men vores ressourceforbrug og miljøbelastning vil gå kraftigt ned. Det kaldes absolut afkobling. Det er først og fremmest væksten i det materielle forbrug, som har drevet den økonomiske vækst fremad. De mest optimistiske mener, at vi kan opretholde vores vækst med et minimalt ressourceforbrug ved hjælp af det såkaldte cradle to cradle-princip, hvor alle råstoffer ideelt set bliver genbrugt i en uendelig cyklus uden spild og dermed også uden affald og miljøproblemer. Det lyder fortryllende, men er det også realistisk? Hvis vi skal afkoble den økonomiske vækst fra forbruget af fossile brændsler, skal vi skære den sammenhæng over, som i første omgang gjorde den økonomiske vækst mulig, nemlig den nemme adgang til store mængder billige fossile brændsler. Spørgsmålet er, om det overhovedet er muligt. 7

8 To slags afkobling Relativ afkobling Relativ afkobling betyder, at ressourceforbruget vokser langsommere end økonomien. Og det er faktisk, hvad der er sket gennem det 20. århundrede. Af en rapport fra Sustainable Europe Research Center (SERI) fremgår det, at der på grund af den løbende forbedring af teknologien til både udvinding, bearbejdning og anvendelse af råstoffer, er sket en vækst på 40 procent i den materielle produktivitet siden Men samtidig fremgår det også, at på trods af denne vækst i materialeproduktiviteten er det samlede materialeforbrug vokset med hidtil uset hast. Der er altså sket en relativ afkobling på grund af den teknologiske udvikling, men på trods af det vokser ressourceanvendelsen og miljøbelastningen stadig. I løbet af det 20. århundrede er materialeproduktiviteten vokset jævnt, men på trods af det er det samlede materialeforbrug vokset voldsomt. Absolut afkobling Skal vækstøkonomien gøres bæredygtig, skal vi have et direkte fald i ressource- og miljøbelastningen, en absolut afkobling, samtidig med at BNP vokser. Det kræver en voldsom nedsættelse af energi- og råstofforbruget. Ifølge SERI er der kun ganske få eksempler på en sådan absolut afkobling i de rige lande, og den har kun været mulig, hvor den økonomiske vækst var ganske svag. Samtidig understreges det, at denne afkobling også kan være en følge af outsourcing af materialeintensiv produktion til andre dele af verden. I dag sker forbrugsvæksten på de fattige landes bekostning. Væksten i vores forbrug hviler på, at vi tager de fattige landes jordarealer, råstoffer og vand til brug for alle de billige varer, vi importerer, hvad enten det er elektronik, fødevarer eller foder til den danske svineproduktion. SERI-rapportens konklusion er, at der indtil nu ingen tegn er på en absolut afkobling på globalt niveau. Det siges også, at selv om vi er blevet relativt bedre til at udnytte de knappe ressourcer, er den overordnede miljømæssige belastning vokset gennem de seneste årtier. Den absolutte afkobling, som mange forestiller sig som løsningen på vækstproblemerne, vil kræve en teknologisk omstilling, som kun de rige lande vil kunne klare. Og det vil med stor sandsynlighed betyde så store prisstigninger på de materielle forbrugsgoder, at forbruget vil gå ned og væksten gå i stå. Det er svært at forestille sig, at vækstøkonomien kan overleve en absolut afkobling. Meget af den afkobling, der er sket i den sidste del af det 20. århundrede, er en følge af outsourcing af materialeintensiv produktion til de fattige lande. Det er svært at forestille sig, at vækstøkonomien skal kunne overleve en absolut afkobling af det materielle forbrug fra forbruget af råstoffer og energi. 8

9 Film og pdf-hæfter om vækst Dette hæfte er udarbejdet som baggrundsmateriale til filmen Den grønne vækst, som kan ses på YouTube på NOAHkanalen. Filmen og det tilhørende hæfte er en del af en serie bestående af: Den grænseløse vækst Hvad er eksponentiel vækst? Den korte vækst Er økonomisk vækst overhovedet en normaltilstand? Den grønne vækst Hvad dækker begrebet grøn vækst over? Den arbejdsløse vækst Er økonomisk vækst en betingelse for flere arbejdspladser? Til de fire film er udarbejdet fire korte baggrundshæfter, der kan downloades som pdf-filer. Links til både film og hæfter kan findes på NOAHs hjemmeside: under materialer til undervisning. Såvel hæfter til film er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets Udlodningsmidler. Den grønne vækst Kan grøn og bæredygtig vækst lade sig gøre? Tekst: Stig Melgaard, NOAH Modvækst Udgivet af NOAHs Forlag, ISBN (kun som pdf-publikation): Miljøbevægelsen NOAH, Friends of the Earth Denmark, Nørrebrogade 39, 2200 København N Tlf.: Giro: Hjemmeside: NOAH, maj 2015

Den korte vækst. En parantes i menneskets historie? NOAHs Forlag

Den korte vækst. En parantes i menneskets historie? NOAHs Forlag Den korte vækst En parantes i menneskets historie? Forestillingen om vækst er noget nyt i menneskehedens historie. Det er en myte, at vækst historisk set skulle være forudsætningen for et stærkt og levedygtigt

Læs mere

Hvilken fremtid skal vi regne på? Grøn omstilling og bæredygtighed udvikling

Hvilken fremtid skal vi regne på? Grøn omstilling og bæredygtighed udvikling Hvilken fremtid skal vi regne på? Grøn omstilling og bæredygtighed udvikling Peter Bjerregaard, Ingeniørforeningen AAU, 23. november 2015 Internationale forpligtelser Stockholm-deklarationen (1972): Ansvar

Læs mere

Den grænseløse vækst

Den grænseløse vækst Den grænseløse vækst Er eksponentiel vækst mulig? Siden den såkaldte finanskrise begyndte i 2008, har vi næsten dagligt hørt politikere og økonomer tale om vækst. Vi skal sætte gang i væksten, Vi skal

Læs mere

Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger

Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger Finn Arler Institut for Planlægning Aalborg Universitet Hvorfor har bæredygtighed været et centralt tema siden 1960 erne? Hvad med bæredygtig udvikling?

Læs mere

Den arbejdsløse vækst

Den arbejdsløse vækst Den arbejdsløse vækst Kan beskæftigelsen klare sig uden vækst? Næsten 800.000 mennesker er sat uden for det danske arbejdsmarked. En del af dem er ikke i stand til at arbejde på grund af sygdom eller andre

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

6 skarpe. om bæredygtig omstilling og vækst

6 skarpe. om bæredygtig omstilling og vækst 6 skarpe om bæredygtig omstilling og vækst NOAH s Forlag, 2011 Kolofon 6 skarpe om bæredygtig omstilling og vækst Denne publikation er udarbejdet af NOAH Modvækst ISBN: 978-87-91237-48-5 Udgivet af NOAH

Læs mere

Grænser for Vækst. NOAHs Forlag

Grænser for Vækst. NOAHs Forlag Grænser for Vækst I løbet af de seneste 100 år er velstanden og det materielle forbrug i den rige del af verden steget eksplosivt. Vi lever i dag i en hidtil uset overflod og forventer endda, at velstandsvæksten

Læs mere

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord. Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af

Læs mere

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE

Læs mere

Masser af biomasse? NOAHs Forlag

Masser af biomasse? NOAHs Forlag Masser af biomasse? Vi skal af med de fossile brændsler så hurtigt som muligt. Presset for at det skal ske er ved at være så stort, at hverken regering, energiselskaber eller industrien tør ignorere det.

Læs mere

Masser af biomasse? NOAHs Forlag

Masser af biomasse? NOAHs Forlag Masser af biomasse? Vi skal af med de fossile brændsler så hurtigt som muligt. Presset for at det skal ske er ved at være så stort, at hverken regering, energiselskaber eller industrien tør ignorere det.

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne

Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Hvad er bæredygtighed? Brundtland Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

Miljøorganisationen NOAH

Miljøorganisationen NOAH 1 Miljøorganisationen NOAH www.visdomsnettet.dk 2 Miljøorganisationen NOAH Hvad er NOAH? NOAH er en landsdækkende miljøbevægelse, der består af grupper, der støtter hinanden i det fælles arbejde med at

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

Gør din forretning grøn og rentabel Grøn Omstilling

Gør din forretning grøn og rentabel Grøn Omstilling Gør din forretning grøn og rentabel Grøn Omstilling Gitte Krasilnikoff, 20. maj 2014 Dagens program 1. Hvorfor grøn omstilling og bæredygtig? 2. Grøn forretning som vejen til vækst 3. Virksomhedscases

Læs mere

Investér i produktion af grøn energi

Investér i produktion af grøn energi Investér i produktion af grøn energi EWII, European WInd Investment A/S, er din mulighed for at investere direkte i produktion af grøn energi og blive medejer af et vindenergiselskab. Alle kan blive aktionærer

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

FREMTIDENS PRODUKTION

FREMTIDENS PRODUKTION FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

DI Energibranchens opskrift på grøn vækst

DI Energibranchens opskrift på grøn vækst Den 24. februar 2010 DI Energibranchens opskrift på grøn vækst Grundlæggende må det konstateres, at den grønne vækstdagsorden ikke er en sparedagsorden, men en investeringsdagsorden, hvor Danmark skal

Læs mere

Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand er én ting sikkert: vi har kun én jord. 1. Én jord I miljødiskussionens første år talte man meget om de synlige miljøproblemer. Aviserne fortalte om virksomheder, der udledte gift til søer og åer eller sendte sort røg ud over deres naboer. En

Læs mere

Solceller. Fremtidens energikilde. NOAHs Forlag

Solceller. Fremtidens energikilde. NOAHs Forlag Solceller Fremtidens energikilde Selv om Danmark ligger forholdsvis nordligt og har et tempereret klima, modtager vi sollys nok til, at det svarer til mange gange vores samlede energiforbrug. Solceller

Læs mere

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov

Læs mere

De igangværende initiativer

De igangværende initiativer De igangværende initiativer Agenda: Lidt om Dansk Energi Energiaftalen og biomasse Forbrug af biomasse Bæredygtighed Regulering og bæredygtighed Den danske brancheaftale Energiaftale af 2012 50% vind

Læs mere

FORKANTS DANMARK. -Globale udfordringer lokale muligheder. Udviklingschef Niels Larsen 2013

FORKANTS DANMARK. -Globale udfordringer lokale muligheder. Udviklingschef Niels Larsen 2013 FORKANTS DANMARK -Globale udfordringer lokale muligheder Udviklingschef Niels Larsen 2013 UDFORDRINGER/MULIGHEDER Infrastruktur Placering Offentlige arbejdspladser Bosætning Uddannelser Arbejdspladser

Læs mere

Ressourcebevidst byggeri i Ørestad

Ressourcebevidst byggeri i Ørestad Ressourcebevidst byggeri i Ørestad Arbejdsgruppen vedr. miljø: Klaus Hansen, By og Byg Morten Elle, BYG?DTU Sergio Fox, Energistyrelsen Tove Lading, Lading arkitekter + konsulenter A/S DE FIRE HOVED- PROBLEMSTILLINGER

Læs mere

Europa-Huset 19.11.2015

Europa-Huset 19.11.2015 Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

VÆKST OG MILJØ I ET OMSTILLINGSPERSPEKTIV

VÆKST OG MILJØ I ET OMSTILLINGSPERSPEKTIV VÆKST OG MILJØ I ET OMSTILLINGSPERSPEKTIV MILJØSTRATEGISK ÅRSMØDE 2015 07/12/15 Hansen Economics VÆKST: TRENDEN ER LAVERE Samme i andre lande, også Vesteuropa, EU15 INVESTERINGSKVOTE, VÆKST OG LEDIGHED

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management?

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Hvem er jeg? Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller

Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller Deadline for ansøgning: 29. oktober 2013 kl.12:00 1. Hvad kan der søges om? Har du en idé til en ny grøn forretningsmodel? Og tror du,

Læs mere

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse Spørgeskema De nuværende rammebestemmelser udløber ifølge planen ved udgangen af 2007. Med henblik på revisionen af rammebestemmelserne

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

Udkast til en dansk klimalov

Udkast til en dansk klimalov Udkast til en dansk klimalov Kim Ejlertsen NOAH - Friends of the Earth Denmark Klimaloven bliver den Europas stærkeste? 11. oktober 2012 Nationalmuseet, Festsalen, København Sammenhæng mellem sandsynligheden

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA Organisation for erhvervslivet Marts 2010 MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA AF KONSULENT JOAKIM LARSEN, JOLA@DI.DK OG ERHVERVS-PHD. NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Kina har reelt monopol

Læs mere

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, mhd@di.dk Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og

Læs mere

Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V)

Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V) Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 315 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 23. maj 2013 13-434 / Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V)

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Klimastrategi for Hovedstadsregionen

Klimastrategi for Hovedstadsregionen Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.

Læs mere

Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg

Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg Af Urs Steiner Brandt og Niels Vestergaard Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi Syddansk Universitet Alle har en mening om miljøet, ikke mindst miljøvurderinger. Det

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Workshop om faste biobrændsler til el og varmeproduktion 10. Marts 2010

Workshop om faste biobrændsler til el og varmeproduktion 10. Marts 2010 Workshop om faste biobrændsler til el og varmeproduktion 10. Marts 2010 Ressourcer Bæredygtighed - Markedet Benny Corneliusen Bioenergy Manager Hvem er vi? Vi hed tidligere Energi Randers VERDO Energy

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI

KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI Organisation for erhvervslivet 24. november 28 KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI AF KONSULENT ESBEN MORTENSEN, DI ENERGIBRANCHEN, ESM@DI.DK Danmark har i et historisk perspektiv i særlig grad været

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Vi skal hjælpe folk til at modstå katastrofer og klimaforandringer Vi skal

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Polen. Beskrivelse af Polen: Indbyggertal Erhvervsfordeling Primære erhverv: 2,6% Sekundære erhverv: 20,3% Tertiære erhverv: 77,1%

Polen. Beskrivelse af Polen: Indbyggertal Erhvervsfordeling Primære erhverv: 2,6% Sekundære erhverv: 20,3% Tertiære erhverv: 77,1% Polen Opgave: I skal udarbejde en præsentation af jeres land, som I skal præsentere for de andre deltagere på øen Engia. Præsentationen skal max. tage 5 min. Opgaven skal indeholde følgende: 1. Præsentation

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats

Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd for 92-gruppen Klimakrav til reduktioner IPCC udmeldte i 2007 et behov for reduktioner

Læs mere

Energiaftalen 2012 en faglig vurdering

Energiaftalen 2012 en faglig vurdering Energiaftalen 2012 en faglig vurdering Ingeniørforeningen 2012 Energiaftalen 2012 en faglig vurdering 2 Energiaftalen Den 22. marts indgik regeringen og det meste af oppositionen en aftale om Danmarks

Læs mere

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Albertslund 26. januar 2009 Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Introduktion til Albertslund Klimaplanen Fjernvarme

Læs mere

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?

Læs mere

Klimamodellen DICE. Poul Schou, De Økonomiske Råds Sekretariat. Oplæg ved Netøk-seminar om klima og økonomi 2. oktober 2015

Klimamodellen DICE. Poul Schou, De Økonomiske Råds Sekretariat. Oplæg ved Netøk-seminar om klima og økonomi 2. oktober 2015 Klimamodellen DICE Poul Schou, De Økonomiske Råds Sekretariat Oplæg ved Netøk-seminar om klima og økonomi 2. oktober 2015 1 Hvorfor bruge økonomiske modeller i klimaspørgsmål? Kan skabe overblik over vigtige

Læs mere

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative

Læs mere

Bæredygtighed i tilsynet v/ Miljøchef Michael Damm. Hvorfor bæredygtighed i tilsynet er vigtig for kommunen og virksomhederne.

Bæredygtighed i tilsynet v/ Miljøchef Michael Damm. Hvorfor bæredygtighed i tilsynet er vigtig for kommunen og virksomhederne. Bæredygtighed i tilsynet v/ Miljøchef Michael Damm Hvorfor bæredygtighed i tilsynet er vigtig for kommunen og virksomhederne. EU initiativer der understøtter en grøn omstilling : HORISONT 2020 forskning

Læs mere

Aalborg Universitet - København november 2015

Aalborg Universitet - København november 2015 . MILJØSTRATEGISK ÅRSMØDE 2015 ER GRØN ØKONOMI ET BRUGBART VÆRKTØJ TIL UDVIKLING AF BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI? Miljøøkonomi vs. Økologisk Økonomi Aalborg Universitet - København 23. 24. november 2015 Lars

Læs mere

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Ib Larsen, Energistyrelsen Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Bedre vilkår for danske virksomheder Regeringen vil gøre det mere attraktivt at

Læs mere

Invester i det grønne felt

Invester i det grønne felt Invester i det grønne felt Kinas Marked Teknologi Kapital God Virksomhed (aktie) Kina Hvorfor Kina? Konkurrencedygtig: Handelsoverskud på 200 mia. US$ understreger hvor konkurrencedygtige kinesiske virksomheder

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

3.lek&on: De økonomiske mål

3.lek&on: De økonomiske mål 3.lek&on: De økonomiske mål 3.Lek&on i undervisningsforløbet Økonomi og behovsopfyldelse i Danmark baseret på kapitel 9 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum og Hansen, Columbus 2010 3.lek&on: De økonomiske

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling 92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling Hermed fremsendes 92-gruppens kommentarer til regeringens forslag til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling "Udvikling med omtanke

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Dansk Erhverv fremsender hermed bemærkninger til Europa-Kommissionens høring for forslag til cirkulær økonomi.

Dansk Erhverv fremsender hermed bemærkninger til Europa-Kommissionens høring for forslag til cirkulær økonomi. Miljø- og Fødevareministeriet Att: Thomas Nicolai Pedersen (tpe@mim.dk) Klaus Retoft (kre@mim.dk) Mikkel Stenbæk (mshan@mst.dk). 10. august 2015 EU-høring af forslag til cirkulær økonomi Dansk Erhverv

Læs mere

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Er den markedsdirigerede vækst overhovedet løsningen? Hvad ved vi om den markedsstyrede vækst? For

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Omstillingen til vedvarende energi er vor generations største, kollektive, globale udfordring. Og der er ingen

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0763 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0763 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0763 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 20. december 2016 Kommissionens meddelelse om en fælles strategi for at fremme innovation

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt N O T AT T I L FOLKE TI NGE TS EUROP AU D V AL G Klima-, Energi- og Bygnings ministeriet 31. oktober 2014 Kommissionens forslag til Rådets direktiv

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

DI s produktivitetsundersøgelse 2012. De tre P er Produktivitet, Produktivitet og Produktivitet

DI s produktivitetsundersøgelse 2012. De tre P er Produktivitet, Produktivitet og Produktivitet DI s produktivitetsundersøgelse 212 De tre P er Produktivitet, Produktivitet og Produktivitet Produktivitet som konkurrenceparameter Hvordan sikrer vi fortsat velfærd i Danmark? Det gør vi blandt andet

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008

Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Plan 1. Vi er en del af klimaproblemet - vi bør også være en del af løsningen 2.

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Danmark som gigabit-samfund. 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig

Danmark som gigabit-samfund. 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig Danmark som gigabit-samfund 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig Danmark som gigabit-samfund Danmark er én af frontløberne i Europa, når det gælder mobil- og bredbåndsdækning. Over 90 pct. af alle

Læs mere