Den grønne vækst. Kan grøn og bæredygtig vækst lade sig gøre? NOAHs Forlag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den grønne vækst. Kan grøn og bæredygtig vækst lade sig gøre? NOAHs Forlag"

Transkript

1 Den grønne vækst Kan grøn og bæredygtig vækst lade sig gøre? Grøn vækst eller endda bæredygtig vækst er slagord, vi har hørt mange gange i de senere år. Mest fra politikere, som gerne vil vise en høj miljøprofil, men også fra erhvervslivet og landbruget. Grønne vækstplan er blevet en del af den politiske dagsorden og er markedsført som en vej til at skabe en fremtid med både bedre miljø og højere vækst. Men hvad ligger der egentlig i de fine ord? Kan grøn teknologi udbedre de skadevirkninger, som mange årtiers blind vækst har påført miljøet og Jordens klima, og forhindre yderligere skader i fremtiden? Og kan grøn teknologi forlænge råstofressourcerne, så den økonomiske vækst kan fortsætte fremover uden begrænsninger? Er det virkelig muligt at gøre økonomisk vækst grøn og bæredygtig, eller er det bare lappeløsninger og undskyldninger for at fortsætte som sædvanligt? NOAHs Forlag 2015

2 Hvad er grøn vækst? Der findes ikke nogen fast definition af, hvad grøn vækst betyder. Hvad det er for en vækst, der hentydes til, når der tales om grøn vækst? Ordene er blevet brugt om alt fra vækst i landbruget til grønne investeringer i erhvervslivet. Udtrykket grøn vækst er blevet brugt om alt fra vækst i landbruget til investeringer i miljøteknologi. Nogen klar definition af, hvad grøn vækst er, findes ikke. I den borgerlige regerings Grøn vækstplan fra 2009 bruges grøn vækst bl.a. om grøn, markedsbaseret regulering, øget fleksibilitet og grønne investeringer i landbruget. Men hvordan væksten bliver specielt grøn, ud over at der skal udvikles miljøvenlige teknologier i landbruget, er temmelig uklart. De miljøvenlige teknologier er i centrum, når der tales om grøn vækst, også i den nuværende regerings målsætninger. Energiministeriet lægger til eksempel vægt på, at Den grønne omstilling er en mulighed for at sælge danske løsninger til de globale markeder, der i stigende grad efterspørger grønne løsninger. I Erhvervs- og Vækstministeriet arbejder man for at sikre de bedste rammer for udviklingen af grønne teknologier, løsninger og forretningsmodeller i erhvervslivet. Derudover arbejdes der for at sikre, at den grønne omstilling sker under hensyntagen til danske virksomheders konkurrenceevne. Landbruget vil gerne investere i grøn vækst. Men samtidig bliver landbruget mere og mere industrialiseret med stigende miljøproblemer til følge. Altså konkurrenceevne først og derefter, hvis det er muligt, grøn omstilling. Og grøn omstilling, hvad er det så? Jo, ifølge Erhvervsstyrelsen er det en lidt flydende størrelse, men at det har noget med erhvervslivet at gøre, er der ingen tvivl om: Man skriver bl.a. Grøn omstilling kan betyde mange ting. Det kan være intern ressourceoptimering i ens virksomhed gennem anvendelse af nye grønne forretningsmodeller, færdigudvikling af innovative grønne produkter eller serviceydelser, eller indgåelse i en industriel symbiose med en eller flere andre virksomheder. Skal man dømme efter disse målsætninger, er grøn vækst altså et middel, vi kan bruge til at skabe mere vækst ved at udvikle og sælge reparationsteknologier, som kan afhjælpe de miljøproblemer, den økonomiske vækst allerede har skabt og fortsat vil skabe. Desuden skal vi, primært for konkurrenceevnens skyld, optimere brugen af ressourcer. Begge dele er selvfølgelig bedre end ingenting, men det overordnede mål er stadig fortsat økonomisk vækst. Grøn omstilling ses af langt de fleste politikere først og fremm est som et middel til at skabe mere vækst. 2

3 Hvad er bæredygtig vækst? Mens grøn vækst tilsyneladende ikke behøver være særlig grøn, så burde bæredygtig vækst vel være bæredygtig. Men hvad er bæredygtighed egentlig? Ordet bæredygtig udvikling bliver først brugt i Brundtland-kommissionens rapport fra Her anbefaler kommissionen at skabe en global,bæredygtig udvikling, hvilket defineres som en udvikling, hvor opfyldelsen af den nuværende generations behov ikke sker på bekostning af fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov. Ordet bæredygtighed blev kendt fra den såkaldte Brundtland-rapport, hvor en bæredygtig udvikling blev defineret som en udvikling, hvor opfyldelsen af den nuværende generations behov ikke sker på bekostning af fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov. Efterhånden er begrebet bæredygtighed blevet kraftigt udvandet, og man taler nu om mange slags bæredygtighed. Ud over miljømæssig bæredygtighed, taler man også om økonomisk og finansiel bæredygtighed og institutionel bæredygtighed. I Europakommissionens beskrivelse af bæredygtig vækst siges det, at bæredygtig vækst vil sige: at skabe en mere konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi, der udnytter ressourcerne effektivt og bæredygtigt at beskytte miljøet, nedbringe emissioner og forebygge tab af biodiversitet at drage fordel af Europas førerposition med hensyn til at udvikle nye, grønne teknologier og produktionsmetoder at oprette effektive, intelligente elforsyningsnet at harmonisere de EU-dækkende net, så vores virksomheder (særlig små produktionsvirksomheder) får en yderligere konkurrencefordel forbedre erhvervsklimaet, særlig for smv er (små virksomheder) at hjælpe forbrugerne med at træffe velovervejede valg. Bæredygtig vækst har altså ligesom grøn vækst noget med bæredygtighed og grønne teknologier at gøre, men også med konkurrencedygtighed, bedre erhvervsklima og forbrugerrådgivning. Igen er begrebet bæredygtighed vagt. Men hvad skal der så til for at kalde vækst bæredygtig, hvis Brundtland-kommissionens oprindelige ord skal gælde? De klassiske økonomer, i Danmark bedst repræsenteret ved de økonomiske vismænd, mener fortsat, at vores økonomi snart kommer tilbage på vækstsporet, og at der ikke er nogen modsætning mellem vækst og bæredygtighed. I EU-sammenhæng er bæredygtighed blevet til en form for vækst, som bl.a. skal skabe en mere konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi, der udnytter ressourcer effektivt og bæredygtigt. I dag er Brundtland-kommissionens oprindelige definition af bæredygtig udvikling glemt. I stedet taler man om miljømæssig bæredygtighed, økonomisk bæredygtighed og finansiel bæredygtighed. 3

4 Den klassiske økonomi De fleste af os går nok med en fornemmelse af, at den udvikling, vores samfund er inde i lige i øjeblikket, ikke er bæredygtig. Den globale opvarming fortsætter med at stige, flere og flere arter bliver udryddet, miljøproblemerne vokser, og vi tærer stadigt hurtigere på verdens råstofressourcer. Alligevel siger de økonomiske vismænd, at udviklingen er bæredygtig. Hvordan hænger det sammen? Vismændene beskriver det selv sådan: En økonomisk fortolkning af bæredygtighed er, at den samlede nationale formue, som en generation lader gå i arv til den næste, ikke må være mindre end den formue, den pågældende generation selv fik i arv. Nedslidning af naturen og dens ressourcer kan opfattes som afskrivninger på den del af vores nationalformue, der blandt økonomer kaldes naturkapitalen. En anden form for formueændring, der ikke medregnes i det sædvanlige opsparingsbegreb, er investeringer i den såkaldte humankapital, bl.a. gennem uddannelse samt forskning og udvikling. Ændringen i nationalformuen i bred forstand kaldes ægte opsparing. Hvis en udvikling skal være bæredygtig, må den ægte opsparing som minimum ikke være negativ. Den ægte opsparing findes ud fra nettoopsparingen ved at korrigere for ændringer i naturkapitalen og humankapitalen. En forudsætning for at kunne lave en sådan beregning er, at man sætter tal på værdien af natur og miljø. Man operationaliserer bæredygtighedsbegrebet. På den negative side af regnskabet står nedslidningen af naturen og udtømningen af råstofressourcerne. Men økonomerne regner med, at der på den anden side skabes en opsparing i form af teknologiudvikling, uddannelse og investeringer i produktionsapparatet. Man regner med, at de forskellige typer af kapital, naturkapital og råstofkapital på den ene side og uddannelseskapital og kapital i form af et produktionsapparat på den anden side kan erstatte hinanden. En udvikling, hvor der sker en forringelse af naturkapitalen, kan således godt være bæredygtig, blot der samtidig sker en mindst lige så stor forøgelse af de andre kapitalformer, så der med økonomernes ord er en ægte opsparing. Med udgangspunkt i denne beregningsmetode siger de økonomiske vismænd, at udviklingen i Danmark er bæredygtig. De økonomiske vismænd siger, at udviklingen er bæredygtig, på trods af at den globale opvarmning stiger, flere og flere arter bliver udryddet, og råstofressourcerne er under et stigende pres. For at kunne udregne bæredygtigheden sætter økonomerne tal på nedslidningen af natur og miljø. Men hvad er værdien af en art og af ren luft? Økonomerne regner sig frem til en bæredygtig udvikling ved at erstatte forskellige former for kapital med hinanden. Men hvordan kan man erstatte ren luft og rent vand med investeringer i uddannelse eller produktionsudstyr? 4

5 Beregninger og virkelighed Spørgsmålet er selvfølgelig, om denne betragtning holder vand i den virkelige verden. Der er ingen tvivl om, at teknologiudvikling kan afhjælpe nogle af problemerne ved vores pres på naturressourcerne, i hvert fald et stykke tid. Vi kan substituere fossil energi med vedvarende energikilder. Men vi ser også, at det medfører et kraftigt pres på andre typer af ressourcer, f.eks. biomasse og landbrugsjord. Men landbrugsjord er allerede ved at blive en kritisk ressource, og behovet for jord til fødevarer, foder til husdyr og biobrændsler stiger hver dag. Klimaforandringer og ørkendannelse forværrer kun problemerne. Hvad kan vi substituere landbrugsjord med? Som en konsekvens af ønsket om at kunne beregne bæredygtighed er man nødt til at prissætte det, der skal indgå i beregningerne, f.eks. degradering (som man kalder afskrivning) af naturkapitalen. Denne indeholder bl.a. klimaændringer, som man prissætter ved at tilskrive hver ton udledt CO 2 en teoretisk skadesværdi. I virkelighedens verden kan ødelagt eller oversvømmet landbrugsjord ikke genskabes. Og behovet for landbrugsjord stiger hver dag. Heri ligger en prissættelse af de i mange tilfælde irreversible konsekvenser af menneskets CO 2 -udledninger, såsom nedsmeltning af polernes iskapper, ødelæggelse af økosystemer, tab af arter og menneskeliv. Skader, som ikke kan opgøres i penge, bl.a. fordi skaderne vil strække sig over mange generationer fremover. De værste skader, ved vi, sker heller ikke i Danmark, men i mange af Verdens fattigste lande. Det er ikke noget, Det Økonomiske Råds bæredygtighedsberegninger tager højde for. Helt absurd bliver det, når man beregningsmæssigt modregner disse med væksten i humankapital som teknologiudvikling og uddannelse. I den virkelige verden er det meget svært at se, hvordan et højere uddannelsesniveau for nogen i et rigt land som Danmark på nogen måde kan erstatte tab af økosystemer og menneskeliv andre steder på Jorden. Vores udledninger af CO 2 rammer jo langt fra kun os selv. Et andet problem i beregningerne er, at den store import af materielle forbrugsgoder slet ikke er medtaget, på trods af at produktionen af disse medfører store CO 2 -udledninger og massive miljøproblemer i de lande, hvor produktionen sker. Denne import er lysår fra at kunne kaldes for bæredygtig. Den globale opvarmning vil påvirke vores efterkommere mange generationer fremover. Hvordan skal vi kunne prissætte det tab af livskvalitet, som den globale opvarmning vil påføre dem? Mange økonomer tror stadig, at ressourcer kan erstattes med kapital og viden. Men man kan ikke erstatte ødelagt landbrugsjord med madopskrifter eller flere supermarkeder og restauranter. 5

6 Falsk bæredygtighed Man kan altså pege på en lang række problemer ved denne måde at beregne bæredygtighed på. Det er i hvert fald en bæredygtighed, der intet har at gøre med den bæredygtighed, som ifølge Brundtlandrapporten skulle garantere kommende generationer, at opfyldelsen af den nuværende generations behov ikke sker på bekostning af fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov. De såkaldte vismænd i Det Økonomiske Råd er også godt klar over, at der er problemer ved deres måde at beregne bæredygtighed på. De siger selv: - at det er en vanskelig opgave at operationalisere bæredygtighedsbegrebet. Mulighederne for at afgøre, om den danske udvikling er bæredygtig, begrænses i høj grad af mangel på viden om helt centrale natur- og samfundsvidenskabelige forhold. Sammenhængene er meget komplekse, og derfor er der stor usikkerhed knyttet til at opgøre miljøeffekterne af den menneskelige adfærd og til at vurdere, hvilke konsekvenser miljøforringelser vil have for menneskelig behovstilfredsstillelse i fremtiden. Med Det Økonomiske Råds egne ord:... derfor er der meget stor usikkerhed knyttet... til at vurdere, hvilke konsekvenser miljøforringelser vil have for menneskelig behovstilfredsstillelse i fremtiden. Endnu værre bliver det, når vi når grænserne for, hvor meget der kan bruges af en ressource: For visse af naturens funktioner, især de livsunderstøttende, findes der givetvis en nedre, kritisk grænse, som det vil være forbundet med store negative konsekvenser at overskride. I forsøget på at opera tionalisere bæredygtighed er det en væsentlig opgave at identificere sådanne kritiske nedre grænser eller såkaldt kritisk naturkapital, dvs. naturkapital, som er uerstattelig. Kritisk naturkapital unddrager sig dermed kravet om afvejning mellem gevinster og omkostninger. Det Økonomiske Råd gør altså selv opmærksom på, at der er store usikkerheder og problemer forbundet med deres beregningsmetoder. Konklusionen må være, at værdien af denne form for bæredygtighedsberegning intet har med global bæredygtighed at gøre, og at forudsætningerne slet ikke understøtter en konklusion, som siger, at den danske udvikling er bæredygtig. Alligevel insisterer Rådet på, at metoden kan bruges. Spørgsmålet er til hvad? Med Det Økonomiske Råds egne ord: Kritisk naturkapital unddrager sig dermed kravet om afvejning mellem gevinster og omkostninger. Når der er store usikkerheder forbundet med at beregne bæredygtighed, er Det Økonomiske Råds beregninger i bedste fald ubrugelige. Bruges de alligevel, kan det kun være for at forsvare en udvikling, som i virkelighedens verden er meget langt fra at være bæredygtig. 6

7 Afkobling - et nyt slagord Det ser altså ikke ud til, at hverken grøn vækst eller bæredygtig vækst, som de Økonomiske Vismænd forstår begrebet, er i stand til at gøre noget ved det grundlæggende problem, nemlig at den økonomiske vækst medfører et stadigt stigende forbrug af råstoffer og et stadigt voksende pres på vores miljø. En anden måde, som i stigende grad er blevet markedsført som en måde at få bragt ressourceforbruget og miljøbelastningen ned på, er ved hjælp af det, man kalder afkobling. Det har hidtil først og fremmest været væksten i det materielle forbrug, der har drevet den økonomiske vækst fremad, og forbrugsvæksten har været betinget af billige fossile brændsler. Det er dem, der har muliggjort den effektive udvinding af råstoffer og den højt mekaniserede produktion, som igen muliggør den overflod af billige varer, som driver forbrugsvæksten. Men det er også de billige fossile brændsler, som har medført den globale opvarmning og det pres på de andre råstoffer og den forurening af miljøet, som er en konsekvens af forbrugsvæksten. Hvis vi skal afkoble forbrugsvæksten fra forbruget af fossile brændsler og andre råstoffer, skal vi altså skære den sammenhæng over, som i første omgang muliggjorde forbrugsvæksten. Er det muligt? Nogle mener ja. Vi kan godt fastholde vores forbrugsvækst med et mindre forbrug af energi og råstoffer. Med en mere effektiv produktion kan vi nedsætte både energiforbrug og råstofforbrug, så det ikke stiger i så højt et tempo som vores forbrug. Det kan man kalde en relativ afkobling. Forbruget af energi og råstoffer og dermed også miljøbelastningen vil stadig stige, men ikke så meget som forbruget. Nogle er endda så optimistiske, at de mener, at med vedvarende energi og såkaldt lukkede materialestrømme kan vi helt undgå fossile brændsler og kun bruge minimale mængder af råstoffer. Alt, vi skal gøre, er banalt set bare at skabe en ny slags produkter, hvor alt i produktet kan genanvendes, og hvor produktionen sker med vedvarende energi. Vores forbrug og dermed den økonomiske vækst kan altså stadig stige, men vores ressourceforbrug og miljøbelastning vil gå kraftigt ned. Det kaldes absolut afkobling. Det er først og fremmest væksten i det materielle forbrug, som har drevet den økonomiske vækst fremad. De mest optimistiske mener, at vi kan opretholde vores vækst med et minimalt ressourceforbrug ved hjælp af det såkaldte cradle to cradle-princip, hvor alle råstoffer ideelt set bliver genbrugt i en uendelig cyklus uden spild og dermed også uden affald og miljøproblemer. Det lyder fortryllende, men er det også realistisk? Hvis vi skal afkoble den økonomiske vækst fra forbruget af fossile brændsler, skal vi skære den sammenhæng over, som i første omgang gjorde den økonomiske vækst mulig, nemlig den nemme adgang til store mængder billige fossile brændsler. Spørgsmålet er, om det overhovedet er muligt. 7

8 To slags afkobling Relativ afkobling Relativ afkobling betyder, at ressourceforbruget vokser langsommere end økonomien. Og det er faktisk, hvad der er sket gennem det 20. århundrede. Af en rapport fra Sustainable Europe Research Center (SERI) fremgår det, at der på grund af den løbende forbedring af teknologien til både udvinding, bearbejdning og anvendelse af råstoffer, er sket en vækst på 40 procent i den materielle produktivitet siden Men samtidig fremgår det også, at på trods af denne vækst i materialeproduktiviteten er det samlede materialeforbrug vokset med hidtil uset hast. Der er altså sket en relativ afkobling på grund af den teknologiske udvikling, men på trods af det vokser ressourceanvendelsen og miljøbelastningen stadig. I løbet af det 20. århundrede er materialeproduktiviteten vokset jævnt, men på trods af det er det samlede materialeforbrug vokset voldsomt. Absolut afkobling Skal vækstøkonomien gøres bæredygtig, skal vi have et direkte fald i ressource- og miljøbelastningen, en absolut afkobling, samtidig med at BNP vokser. Det kræver en voldsom nedsættelse af energi- og råstofforbruget. Ifølge SERI er der kun ganske få eksempler på en sådan absolut afkobling i de rige lande, og den har kun været mulig, hvor den økonomiske vækst var ganske svag. Samtidig understreges det, at denne afkobling også kan være en følge af outsourcing af materialeintensiv produktion til andre dele af verden. I dag sker forbrugsvæksten på de fattige landes bekostning. Væksten i vores forbrug hviler på, at vi tager de fattige landes jordarealer, råstoffer og vand til brug for alle de billige varer, vi importerer, hvad enten det er elektronik, fødevarer eller foder til den danske svineproduktion. SERI-rapportens konklusion er, at der indtil nu ingen tegn er på en absolut afkobling på globalt niveau. Det siges også, at selv om vi er blevet relativt bedre til at udnytte de knappe ressourcer, er den overordnede miljømæssige belastning vokset gennem de seneste årtier. Den absolutte afkobling, som mange forestiller sig som løsningen på vækstproblemerne, vil kræve en teknologisk omstilling, som kun de rige lande vil kunne klare. Og det vil med stor sandsynlighed betyde så store prisstigninger på de materielle forbrugsgoder, at forbruget vil gå ned og væksten gå i stå. Det er svært at forestille sig, at vækstøkonomien kan overleve en absolut afkobling. Meget af den afkobling, der er sket i den sidste del af det 20. århundrede, er en følge af outsourcing af materialeintensiv produktion til de fattige lande. Det er svært at forestille sig, at vækstøkonomien skal kunne overleve en absolut afkobling af det materielle forbrug fra forbruget af råstoffer og energi. 8

9 Film og pdf-hæfter om vækst Dette hæfte er udarbejdet som baggrundsmateriale til filmen Den grønne vækst, som kan ses på YouTube på NOAHkanalen. Filmen og det tilhørende hæfte er en del af en serie bestående af: Den grænseløse vækst Hvad er eksponentiel vækst? Den korte vækst Er økonomisk vækst overhovedet en normaltilstand? Den grønne vækst Hvad dækker begrebet grøn vækst over? Den arbejdsløse vækst Er økonomisk vækst en betingelse for flere arbejdspladser? Til de fire film er udarbejdet fire korte baggrundshæfter, der kan downloades som pdf-filer. Links til både film og hæfter kan findes på NOAHs hjemmeside: under materialer til undervisning. Såvel hæfter til film er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets Udlodningsmidler. Den grønne vækst Kan grøn og bæredygtig vækst lade sig gøre? Tekst: Stig Melgaard, NOAH Modvækst Udgivet af NOAHs Forlag, ISBN (kun som pdf-publikation): Miljøbevægelsen NOAH, Friends of the Earth Denmark, Nørrebrogade 39, 2200 København N Tlf.: Giro: Hjemmeside: NOAH, maj 2015

Den korte vækst. En parantes i menneskets historie? NOAHs Forlag

Den korte vækst. En parantes i menneskets historie? NOAHs Forlag Den korte vækst En parantes i menneskets historie? Forestillingen om vækst er noget nyt i menneskehedens historie. Det er en myte, at vækst historisk set skulle være forudsætningen for et stærkt og levedygtigt

Læs mere

Den grænseløse vækst

Den grænseløse vækst Den grænseløse vækst Er eksponentiel vækst mulig? Siden den såkaldte finanskrise begyndte i 2008, har vi næsten dagligt hørt politikere og økonomer tale om vækst. Vi skal sætte gang i væksten, Vi skal

Læs mere

Den arbejdsløse vækst

Den arbejdsløse vækst Den arbejdsløse vækst Kan beskæftigelsen klare sig uden vækst? Næsten 800.000 mennesker er sat uden for det danske arbejdsmarked. En del af dem er ikke i stand til at arbejde på grund af sygdom eller andre

Læs mere

Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger

Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger Finn Arler Institut for Planlægning Aalborg Universitet Hvorfor har bæredygtighed været et centralt tema siden 1960 erne? Hvad med bæredygtig udvikling?

Læs mere

Grænser for Vækst. NOAHs Forlag

Grænser for Vækst. NOAHs Forlag Grænser for Vækst I løbet af de seneste 100 år er velstanden og det materielle forbrug i den rige del af verden steget eksplosivt. Vi lever i dag i en hidtil uset overflod og forventer endda, at velstandsvæksten

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand er én ting sikkert: vi har kun én jord. 1. Én jord I miljødiskussionens første år talte man meget om de synlige miljøproblemer. Aviserne fortalte om virksomheder, der udledte gift til søer og åer eller sendte sort røg ud over deres naboer. En

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Solceller. Fremtidens energikilde. NOAHs Forlag

Solceller. Fremtidens energikilde. NOAHs Forlag Solceller Fremtidens energikilde Selv om Danmark ligger forholdsvis nordligt og har et tempereret klima, modtager vi sollys nok til, at det svarer til mange gange vores samlede energiforbrug. Solceller

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK. Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder

Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK. Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder INDHOLD Bestyrelsen og medlemmer... 3 Bestyrelsen... 3 Medlemmer i dag... 3 Aktivitetsplan for 2014/2015... 4 Vedtægter...

Læs mere

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K Kære Peter Birch Sørensen, Jeg vil gerne takke for muligheden for at komme med input til arbejdet i Produktivitetskommissionen. FOA anerkender

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Er den markedsdirigerede vækst overhovedet løsningen? Hvad ved vi om den markedsstyrede vækst? For

Læs mere

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer STRATEGI 2024 Der findes ikke affald - kun ressourcer Juni 2014 Baggrund I perioden frem til 2024 vil der fortsat ske ændringer i samfundets udvikling, herunder i hvordan affalds- og energiopgaver defineres

Læs mere

Geotermisk energi Energien under vores fødder NOAHs Forlag

Geotermisk energi Energien under vores fødder NOAHs Forlag Geotermisk energi Energien under vores fødder Vores undergrund rummer energi nok til at dække en stor del af vores opvarmningsbehov. Men hidtil har denne energikilde ligget næsten ubenyttet hen. På trods

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Workshop om faste biobrændsler til el og varmeproduktion 10. Marts 2010

Workshop om faste biobrændsler til el og varmeproduktion 10. Marts 2010 Workshop om faste biobrændsler til el og varmeproduktion 10. Marts 2010 Ressourcer Bæredygtighed - Markedet Benny Corneliusen Bioenergy Manager Hvem er vi? Vi hed tidligere Energi Randers VERDO Energy

Læs mere

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Trinmål for Fysik/kemi TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Fysikkens og kemiens verden Beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag. Kende generelle egenskaber

Læs mere

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling 92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling Hermed fremsendes 92-gruppens kommentarer til regeringens forslag til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling "Udvikling med omtanke

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Udgivet af Miljøbevægelsen NOAH, juli 2002

Udgivet af Miljøbevægelsen NOAH, juli 2002 Indkomst & forbrug miljø Udgivet af Miljøbevægelsen NOAH, juli 2002 Danskernes gennemsnitlige indkomster og forbrug stiger år for år. I dag forbruger en gennemsnits dansker godt dobbelt så meget som for

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management?

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Hvem er jeg? Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda

Læs mere

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse Spørgeskema De nuværende rammebestemmelser udløber ifølge planen ved udgangen af 2007. Med henblik på revisionen af rammebestemmelserne

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Det anbefales, at du læser denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet. 1. Fondens formål Formålet med Grøn Omstillingsfond

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller

Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller Deadline for ansøgning: 29. oktober 2013 kl.12:00 1. Hvad kan der søges om? Har du en idé til en ny grøn forretningsmodel? Og tror du,

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning. www.fremforsk.dk I 2025 forventes 75% af jorden befolkning

Læs mere

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED 230 afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED Indhold: 13.1 Bæredygtigt byggeri...232-233 13.2 Muret byggeri i et bæredygtigt perspektiv... 234 231 13.1 Bæredygtigt byggeri Hos Saint-Gobain Weber A/S er bæredygtighed

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM INPUT TIL BORNHOLMS VÆKSTFORUMS ERHVERVSBIDRAG TIL EN NY VÆKST- OG UDVIKLINGSSTRATEGI FOR BORNHOLM V/KONTORCHEF SIGMUND LUBANSKI, ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET ERHVERVS-

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

3.lek&on: De økonomiske mål

3.lek&on: De økonomiske mål 3.lek&on: De økonomiske mål 3.Lek&on i undervisningsforløbet Økonomi og behovsopfyldelse i Danmark baseret på kapitel 9 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum og Hansen, Columbus 2010 3.lek&on: De økonomiske

Læs mere

WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP BÆREDYGTIGT BYGGERI

WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP BÆREDYGTIGT BYGGERI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI BYGGEPOLITISK STRATEGI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI KONTORCHEF MARIE LOUISE HANSEN ENERGISTYRELSEN

Læs mere

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB)

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014 Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Introduktion Indlægsholder Jørgen Lange Teknikumingeniør 1987, Byggeri,

Læs mere

CONSEIL EUROPEEN DES JEUNES AGRICULTEURS. Udvikling af landdistrikterne 2007-2013: nye muligheder for unge landmænd

CONSEIL EUROPEEN DES JEUNES AGRICULTEURS. Udvikling af landdistrikterne 2007-2013: nye muligheder for unge landmænd CONSEIL EUROPEEN DES JEUNES AGRICULTEURS European Council of Young Farmers - Europäischer Rat der Junglandwirte Ref: CEJA-N-018-2008-EN Udvikling af landdistrikterne 2007-2013: nye muligheder for unge

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

Bæredygtighed vs. forbrug?

Bæredygtighed vs. forbrug? Bæredygtighed vs. forbrug? Eller bæredygtigt forbrug? INDHOLD: Indledning/motivation... Problemformulering... Afgrænsning... Tekst: Energi... Vand... Produktion (Vugge til vugge)... Transport... Lokaldyrkning...

Læs mere

Et godt liv i en ressourcebegrænset

Et godt liv i en ressourcebegrænset isstock Et godt liv i en ressourcebegrænset verden EU s 7. Miljøhandlingsprogram (MHP) frem til 2020 Miljøhandlingsprogrammerne har været ledetråden for udviklingen af EU s miljøpolitik siden begyndelsen

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde Samfundsfag rapport Energi og Miljø Navn: Devran Kücükyildiz Klasse: 1,4 HTX Roskilde Dato: 22-11-2007 Indholdsfortegnelse 1.... K lima ændringer... 1 1.1 Årsager... 2 1.2 Karakteren af ændringerne af

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Støttemuligheder for virksomheder i vandsektoren. Jóannes J. Gaard, Naturstyrelsen

Støttemuligheder for virksomheder i vandsektoren. Jóannes J. Gaard, Naturstyrelsen Støttemuligheder for virksomheder i vandsektoren Jóannes J. Gaard, Naturstyrelsen Muligheder for at ansøge midler 2014 MUDP 2014 VTU-fonden Samfundspartnerskab Vandeffektiv industriel produktion EUDP +

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Natur og landbrug en ny start!

Natur og landbrug en ny start! September 2012 Natur og landbrug en ny start! Danmark: Et land med store udfordringer for natur og landbrug Såvel landbruget som naturen i Danmark har brug for en ny start. Situationen i dag er uholdbar.

Læs mere

CCS - kullenes redning?

CCS - kullenes redning? CCS - kullenes redning? CCS Carbon Capture and Storage er en teknologi, som kan opsamle og lagre CO2 fra store kraftværker og industrier. I Danmark omtales CCS tit som CO2-lagring. Forskere og industri

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI BUSINESS 2 CASE VARMEPUMPER EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI GRØNNE INDKØB Funktionsudbud åbner for mere innovative løsninger end de traditionelle udbud.

Læs mere

Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk. v/kirsten Henriksen

Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk. v/kirsten Henriksen Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk v/kirsten Henriksen Møde i DAKOFAs netværksgruppe vedr. Livscyklus- og ressourceforvaltning den 11. april 2011 Disposition Et hurtigt

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

I forløbet Plast arbejdes med plasts opbygning, anvendelse, genbrug og de miljømæssige konsekvenser ved brugen af plast.

I forløbet Plast arbejdes med plasts opbygning, anvendelse, genbrug og de miljømæssige konsekvenser ved brugen af plast. Plast Niveau: 9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Plast arbejdes med plasts opbygning, anvendelse, genbrug og de miljømæssige konsekvenser ved brugen af plast. Forløbet består af 6

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

CCS - kullenes redning?

CCS - kullenes redning? CCS - kullenes redning? CCS Carbon Capture and Storage er en teknologi, som kan opsamle og lagre fra store kraftværker og industrier. I Danmark omtales CCS tit som -lagring. Forskere og industri har længe

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Analyse af bæredygtighed som fremmer af regional grøn erhvervsudvikling

Analyse af bæredygtighed som fremmer af regional grøn erhvervsudvikling Notat NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Region Hovedstaden BÆREDYGTIGT BYGGERI Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Analyse af bæredygtighed som

Læs mere

Fremtidens CO 2 -neutrale storbyer - globale udfordringer og lokale løsninger. Lærervejledning. Foto: Jørgen Ebbesen

Fremtidens CO 2 -neutrale storbyer - globale udfordringer og lokale løsninger. Lærervejledning. Foto: Jørgen Ebbesen Lærervejledning Foto: Jørgen Ebbesen Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Forløbet udbydes i perioden 15. marts til 15. maj og 1. september til 1. november. Målgruppe: Forløbet

Læs mere

Bæredygtighed og fondes rolle. Inspirationsoplæg for Fondsforum 16. januar 2013

Bæredygtighed og fondes rolle. Inspirationsoplæg for Fondsforum 16. januar 2013 Bæredygtighed og fondes rolle Inspirationsoplæg for Fondsforum 16. januar 2013 DEL 1 OVERORDNET FORSTÅELSE AF BÆREDYGTIGHED OG UDFORDRINGER - FRA DET GLOBALE TIL DET LOKALE Alle taler mere og mere om bæredygtighed

Læs mere

Nye grønne forretningsmuligheder

Nye grønne forretningsmuligheder Nye grønne forretningsmuligheder - Introduktion til CleanTEKmidt Marts 2012, Henrik Skou Pedersen Disposition Intro Baggrund, muligheder og drivere for grøn vækst CleanTEKmidt, et udviklingsprogram for

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Kommissorium Klimakommissionen skal belyse, hvorledes Danmark pålang sigt kan frigøre sig fra afhængigheden af af fossile

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet Innovation X Carole Welton Kaagaard CSR Adviser IFU IFU Investeringsfonden for udviklingslande IFU er en selvejende statslig fond etableret i 1967 Invester

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Invester i det grønne felt

Invester i det grønne felt Invester i det grønne felt Kinas Marked Teknologi Kapital God Virksomhed (aktie) Kina Hvorfor Kina? Konkurrencedygtig: Handelsoverskud på 200 mia. US$ understreger hvor konkurrencedygtige kinesiske virksomheder

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Hvad er fremtiden for internettet?

Hvad er fremtiden for internettet? Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk

Læs mere