VALG AF PUMPE -inkl. regulering... umper

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VALG AF PUMPE -inkl. regulering... umper"

Transkript

1 VALG AF PUMPE -inkl. regulering... umper

2 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E PUMPEVALG - INKL. REGULERING 3 REGULERINGSFORMER OG ENERGIEFFEKTIVITET 4,5,6 ENERGIFORDELINGEN 7 PUMPEVALG OG POTENTIALE, VALBYHOLM 8 PUMPEVALG OG POTENTIALE, PARKVÆNGET 9 PUMPEVALG OG POTENTIALE, RØDOVRE PARKVEJ 1 ANALYSEMETODER - RÅDGIVERREDSKABER NYTTIGE TIPS TIL ARBEJDET MED VALG AF PUMPER 16 2

3 P U M P E V A L G I N K L. R E G U L E R I N G PUMPENS OPGAVE OG VALG AF PUMPE Denne pjece fokuserer udelukkende på pumper i centralvarmeanlæg. Pumpen skal være dimensioneret til at kunne levere en nødvendig vandmængde fra en kedel eller en veksler ud til en/flere radiatorer. Ved den dimensionerende udetemperatur -12 C er fremførelsen af varmt vand 5-7 C af en sådan størrelse, at varmetabet fra bygningen præcis modsvarer fremført varmemængde og gratisvarme i bygningen således, at en ønsket rumtemperatur på fx 2 C kan fastholdes. Ud over et dimensionerende flow for pumpen haves også et dimensionerende tryktab, som er tryktabet rundt i vandkredsen - rør, radiatorer, ventiler m.v. - med fuldt åbne reguleringsventiler. En ejendom har som bekendt langt længere levetid end en pumpe. Ejendommen består forhåbentlig mere end 1 år, mens der må påregnes pumpeskift hver 1. år. Igennem ejendommens løbetid sker som oftest en udviklingen i varmebehovet til ejendommen nye vinduer, nye radiatorer, nyt tag, ny isolering osv. - alle tiltag som vil have en reducerende effekt på nødvendig varmetilførsel leveret af pumpen. Det er dog yderst sjældent, at der vælges en mindre pumpe, når tiden er inde til et pumpeskift. I de senere år har et pumpeskift ofte bevirket, at en omdrejningsregulerbar pumpe er valgt - men størrelsen er som regel uændret. Findes pumpen ikke med eksakt samme data, vælges der i mange tilfælde en pumpe, der er nummeret større. Alt i alt betyder det, at pumpen ikke vælges en eller to numre mindre, selvom en sådan vil kunne levere nødvendigt flow næst kommende kolde vinterdag. VARIATIONER I OPGAVEN Driftsforholdene for en pumpestation i en beboelsesejendom er en foranderlig størrelse. Primært afhænger flowbehovet af varmebehovet i bygningen, som primært afhænger af udeluftens konditioner i form af temperatur og vind. Den ønskede temperatur i boligen er ca C. Under de klimatiske forhold i danmark bevirker dette, at opvarmningssæsonen går fra okt-maj. I denne periode vil der være tale om meget store variationer i flowbehovet. Faktisk vil der typisk i over halvdelen af tiden være behov for mindre end det halve flow set i forhold til den dimensionerende situation ved en udetemperatur på -12 C. Som supplement til at varierere flowet for tilpasning af den leverede varmeydelse, ændres også fremløbstemperaturen på vandet, også kaldet udekompensering. Ved højere udetemperatur sænkes fremløbstemperaturen, hvilket bevirker at kravet til flowreduktioner bliver reduceret, da en del af variationen i varmebehov dækkes af reduceret temperaturdifferens. Der vil dog altid være et udtalt behov for at kunne variere pumpeflowet, for at kunne kontrollere leveret varmeydelse. Et leveret pumpeflow afhænger af tilpasningen mellem pumpens ydelseskurve og anlæggets modstandskurve. I et givent arbejdspunkt vil pumpens trykydelse og anlæggets modstand svare præcis til hinanden, og pumpen vil levere netop flowet svarende hertil. Anlæggets modstandskurve ændres via ventiler, fx radiatortermostaterne. En ventil, der spændes til, øger modstanden og giver en stejlere anlægskurve, hvilket reducerer flowet. Ydelseskurven parallelforskydes nedad ved at reducere pumpens omdrejningstal. Ud over der skal vælges en konkret pumpe, skal der ydermere vælges en grundlæggende reguleringstype: - fast omdrejningstal, flowregulering udelukkende via. termostaterne/ventilerne - omdrejningstalsregulering, konstant trykydelse, flowregulering som kombination af termostater og omdrejninger - omdrejningstalsregulering, variabel trykydelse, flowregulering som kombination af termostater og omdrejninger - dog primært omdrejningerne - omdrejningsregulering, minimal trykydelse, flowregulering udelukkende via omdrejningerne på pumpen PJECENS OPBYGNING Den første del af pjecen er baseret på laboratorieforsøg udført på pumpestanden hos Teknologisk Institut. Forsøgene belyser, hvorledes energitabene fordeler sig i motor, pumpe, reguleringsventiler alt efter valgt arbejdspunkt og valgt reguleringsform. Endvidere er også udført målinger, hvor pumpestationen består af to mindre pumper fremfor én stor. Den midterste sektion af pjecen belyser ud fra tre konkrete installationer, hvorledes der selv med anvendelse af e-pumper kan spares 2-3% ved at vælge en pumpe i mere optimal størrelse. Ydermere er for de tre forskellige bygninger vist nogle nøgletal, med betydning for varmeanlægget. Den sidste del af pjecen beskriver nogle brugervenlige rådgivermetoder, til brug ved vurdering af eksisterende pumpeanlæg i varmeinstallationerne. Metodernes udgangspunkt er at tidsforbruget og anvendelsen af måleudstyr skal være yderst begrænset. På bagsiden af pjecen findes nogle nyttige tips til arbejdet med at vælge pumper til varmeinstallationer. Tips som dels indeholder driftsmæssige facts, dels indeholder en litteraturliste, hvor mere viden kan hentes om energirigtigt valg og drift af pumper til varmeinstallationer. Goʼ fornøjelse Claus Martin Hvenegaard og Hans Andersen Teknologisk Institut 3

4 ] ] R E G U L E R I N G S F O R M E R O G E F F E K T I V I T E T De næste tre sider behandler i generelle størrelser forskellige reguleringsformer til varmeanlæg med henblik på, at vurdere energieffektivitet. Alle kurver er baseret på målinger foretaget på pumpestanden placeret på Teknologisk Institut - Center for Ventilation og Proces. TYPISK TABSFORDELING I FORSKELLIGE BELASTNINGSPUNKTER (motor, pumpe, regulering) Når reguleringsformen skal vurderes i energimæssig henseende, er det nødvendigt for varmeanlæg at basere vurderingen i forskellige belastningspunkter med flow nede fra 25% op til 1%. I eksemplet nedenfor er benyttet to parallelkoblede tørløbere, som er reguleret efter principperne: -drøvling -frekvensomformer, konstant differenstryk -frekvensomformer, proportionalt faldende differenstryk -frekvensomformer, langs minimalkurven Tabsfordelingerne ændres af flere årsager. På nedenstående figur ses, hvorledes trykydelsen over pumpen ændres afhængigt af, hvilken reguleringsform der er valgt. Ved samme flowydelse kan der være faktor 3-4 i forskel på trykydelsen, hvilket selvfølgelig slå igennem på effektoptaget. I figur 1 er for to parallelkoblede pumper - rød fuldt optrukken som er rød stiplet med dobbelt flow - vist, hvoledes arbejdspunkterne i henholdsvis 25, 5, 75 og 1% flow ændres afhængigt af reguleringsformen. For drøvlingen - punkterne på rød fuldt optrukken - vil det stigende tryk ligge over termostatventilerne efterhånden som de lukker i. Begge pumper kører ved fuld hastighed. For konstant trykregulering - blå fuldt optrukken - vil den ene pumpe køre med fuld hastighed og den anden regulere ned - indtil den ene pumpe kan dække behovet alene. For proportionaltrykregulering - grøn fuldt optrukken - vil det samme ske, blot med vigende differenstryk afhængig af, hvor hårdt pumpen er belastet. Den lilla kurve - regulering langs minimal kurven - er den mest effektive, men den kræver en trykmåling over den mest kritiske radiator, så man er sikker på der altid vil være tryk til rådighed. I figur 3-6 er vist effektoptagets fordeling på tab i motor/styring, tab i reguleringsventil, tab i pumpe og energi til den primære hydrauliske opgave. Søjlediagrammerne er vist for henholdsvis 25, 5, 75 og 1% flow. På alle fire figurer ses, at drøvleregulering er den mindst energieffektive reguleringsform. Ved 25% flow er der markant forskel i effektoptagene, når der benyttes drøvleregulering i sammenligning med de andre reguleringsformer. Forskellen skyldes, som det ses, store tab i ventiler og pumpe. Den mest energieffektive reguleringsform er regulering af flowet langs anlæggets minimalkarakteristik. Det skyldes, at tabene i ventilerne ved denne reguleringsform er mindre ved alle flow lavere end 1%. Grunden til dette er, at differenstrykket over ventilerne er konstant ved alle flow. Ved konstanttryk- og proportion altrykregulering vil differenstrykket over ventilerne være højere end nødvendigt. Figur 2 viser kurverne for det samlede effektoptag for de to pumper. I figur 3-6 er vist effektoptagets fordeling på tab i motor/styring, tab i reguleringsventil, tab i pumpe og energi til den primære hydrauliske opgave. Søjlediagrammerne er vist for henholdsvis 25, 5, 75 og 1% flow Effektoptag [W] Figur 1. Kurver for fl ow og løftehøjde ved forskellige reguleringsformer Flow [m3/h] Drøvle Konstant Proportional Minimal Figur 2. Kurver for fl ow og effektoptag ved forskellige Figur reguleringsformer 2. Kurver for flow og effektoptag ved forskellige reguleringsmetoder

5 R E G U L E R I N G S F O R M E R O G E F F E K T I V I T E T BEGREBET VARIGHEDSKURVE (varmeanlæg, industrianlæg) For at vurdere den samlede energieffektivitet af en installation er det nødvendigt at kombinere den før nævnte viden omkring effektivitet i belastningspunkter med viden om driftstimer i det enkelte belastningspunkt set over en sæson. For ethvert pumpeanlæg kan der konstrueres en varighedskurve, der illustrerer sammenhængen mellem pumpesystems nødvendige ydelse (flow og evt. løftehøjde) og antal driftstimer over året. TAB OG EFFEKTOPTAG TAB OG EFFEKTOPTAG Effektoptag drøvle konstant proportional minimal Effektoptag drøvle konstant proportional minimal tab i system tab i pumper tab i ventiler tab i motor & frekvenssamvær tab i system tab i pumper tab i ventiler tab i motor & frekvenssamvær Figur 3. Tabsfordeling ved 1% Figur 4. Tabsfordeling ved 75% TAB OG EFFEKTOPTAG TAB OG EFFEKTOPTAG 14 Effektoptag drøvle konstant proportional minimal Effektoptag drøvle konstant proportional minimal tab i system tab i pumper tab i ventiler tab i motor & frekvenssamvær tab i system tab i pumper tab i ventiler tab i motor & frekvenssamvær Figur 5. Tabsfordeling ved 5% Figur 6. Tabsfordeling ved 25% 5

6 R E G U L E R I N G S F O R M E R O G E F F E K T I V I T E T UDETEMPERATUR OG VARMEFORBRUG Varmeforbrug Udetemperatur Figur 7. Målte varmeforbrug til et centralvarmeanlæg som funktion af udetemperaturen Fbw UDETEMPERATUR OG VARMEFORBRUG Udetemperatur Figur 8. Flow i centralvarmeanlæg som funktion af udetemperaturen FLOW OG LØFTEHØJDER Flow (%) drifttid (%) Figur 9. Varighedskurve for centralvarmeanlæg Centralvarmeanlæg er kendetegnet ved, at varmebehovet varierer med udetemperaturen. I figur 7 ses et eksempel på målte varmeforbrug til et centralvarmeanlæg som funktion af udetemperaturen. Som det ses i figur 7 er der betydelig variation i det nødvendige varmebehov afhængig af udetemperaturen. Det samme er, som det ses i figur 8, gældende for det nødvendige flow. Med baggrund i disse, ses i figur 9 et eksempel på hvorledes det nødvendige flow varierer over en fyringssæson (5.786 timer). I en meget lille procentdel af driftstiden er der brug for et flow tæt på det maksimale, mens der i 3/4 af driftstiden er brug for et flow omkring 5% af det maksimale. I figur 1 ses en typisk varighedskurve for et industrielt pumpeanlæg. Denne type anlæg er kendetegnet ved, at der er store og hurtige variationer i det krævede flow. Modsat centralvarmeanlæg er der behov for store flow og tæt på max. i en relativ stor del af driftstiden. Energifordeling (drøvleregulering, konstanttryk- og proportionaltrykregulering samt regulering langs anlæggets minimalkarakteristik) På pumpebænken hos Teknologisk Institut er med basis i to konkrete pumpekonfigurationer udformet en total energivurdering med henblik på at vurdere reguleringsform og valg af pumpe. I figur 11 ses pumpekarakteristikken for en vådløberpumpe og to parallelkoblede tørløberpumper. Som det ses kan pumperne yde det samme maksimale flow. De to parallelkoblede tørløberpumper yder dog en noget højere løftehøjde i stort set hele flowområdet. Tørløberpumperne er valgt således, at den resulterende pumpekarakteristik for de to pumper koblet parallelt, er så tæt på pumpekarakteristikken for vådløberpumpen som muligt. Formålet med dette eksempel er, at foretage en energimæssig sammenligning på regulering af en stor pumpe og to mindre parallelkoblede pumper. FLOW OG LØFTEHØJDER Figur 11 6 FLOW OG LØFTEHØJDER Flow (%) drifttid (%) Figur 1. Varighedskurve for industrielt pumpeanlæg Løftehøjde [m] Flow [m 3 /h] Tørløber To tørløbere (parallet) Vådløber Figur 11. Pumpekarakteristik for vådløberpumpe og to parallelkoblede tørløberpumper

7 E N E R G I F O R D E L I N G E N I figurerne 12 til 15 ses energifordelinger for vådløberpumpen og to parallelkoblede tørløberpumper i kwh ved 25, 5, 75 og 1% flow. Som varighedskurve er benyttet Grundfos standardkurve for tostrengede varmeanlæg: % flow af max årlige driftstimer Tabel 1 Ved drøvleregulering ses det, at elforbruget ved samtlige flow er højest for de to parallelkoblede pumper. Det skyldes primært, at de to parallelkoblede pumper yder en højere løftehøjde end vådløberpumpen. Forskellen er dog minimal ved 25% flow. Effektoptag TAB OG EFFEKTOPTAG drøvle konstant proportional minimal EVA Omega Figur 13. Energifordeling ved 75% flow TAB OG EFFEKTOPTAG Effektoptag dravle konstant proportional minimal EVA Ved 75% og 1% flow ses det, at elforbruget til de to parallelkoblede pumper er højest ved alle reguleringsformerne. Ved 5% flow er forskellene i elforbrugene minimale (dog ikke ved drøvleregulering), mens elforbrugene ved 25% flow er lavest for de to parallelkoblede pumper, (hvoraf kun den ene er i drift). Årsagen til dette er, at tabene i pumpe og motor er mindre for den lille pumpe. Belastningsgraden for den store vådløberpumpe falder TAB OG EFFEKTOPTAG betydeligt ved 25% flow, hvilket resulterer i større tab i pumpe og motor sammenlignet med den lille tørløberpumpe. Set over en hel varmesæson viser beregningerne, at der ved anvendelse af konstanttrykregulering, er 35 en fordel i at benytte to mindre parallelkoblede pumper frem for en stor. Ved anvendelse af proportionaltrykregulering er der en lille fordel i at benytte en stor pumpe, mens pumpebestykningen ved anvendelse 3 af regulering langs anlæggets minimalkarakteristik, ikke har nogen energimæssig betydning. Omega Effektoptag Figur 12. Energifordeling ved 1% flow Effektoptag 25 % flow af max 2 TAB OG EFFEKTOPTAG drøvle konstant proportional minimal EVA Figur 12. Energifordeling ved 1% flow Omega dravle konstant proportional minimal EVA Omega Figur 13. Energifordeling ved 75% flow ELFORBRUG VED 5% FLOW Elforbrug dravle konstant proportional minimal EVA Elforbrug Elforbrug ELFORBRUG VED 5% FLOW Omega Elforbrug ELFORBRUG VED 25% FLOW 6 drøvle konstant proportional minimal EVA Omega 5 Figur 14. Energifordeling ved 5% flow 4 3 ELFORBRUG VED 25% FLOW drøvle konstant proportional minimal EVA Omega Figur 15. Energifordeling ved 25% flow dravle konstant proportional EVA Omega 7 minimal

8 ase V A L B Y H O L M VALBYHOLM I casen baseret på gennemførte målinger - effekt, tryk og temperaturer I foråret 24 er vist, hvorledes der kan spares ca. 3% på elforbruget ved at skifte til en mindre pumpe ved næste pumpeskift. Eksemplet baserer sig på virkelige valg i udvalgte pumpekataloger. EJENDOMSDATA Ejendommen Valbyholm er opført i 1952 og består af 292 lejligheder (ældreboliger). Ejendommen blev renoveret i Renoveringen indbefattede bl.a. udskiftning af forsatsvinduer til vinduer med termoruder. Centralvarmeanlægget er et to-strengs anlæg med termostatventiler. Anlægget er dimensioneret til en fremløbstemperatur på 75 C og en returtemperatur på 35 C ved en udetemperatur på -12 C. Fremløbstemperaturen reguleres efter udetemperaturen, således at centralvarmevandet sendes frem til forbrugsstederne med en temperatur på 75 C ved en udetemperatur på -12 C. Ved en udetemperatur på 15 C sendes centralvarmevandet frem med en temperatur på 35 C. Ejendommens varmeforbrug var 2.5 MWh i 23. Centralvarmeanlægget er forsynet med en omdrejningstals regulerbar pumpe (vådløber). Denne pumpe blev installeret for ca. 5 år siden og erstattede to stk. parallelkoblede pumper (vådløbere). DIMENSIONERENDE FLOW Det dimensionerende (maksimale) flow kan beregnes på to måder. Ved hjælp af nedenstående udtryk med antal max timer får man følgende dimensionerende varmetab P max i kw:,8 2.5 MWh 1. P max = = 99 kw 2. h/år Dette svarer til et dimensionerende flow Q på: 99 kw Q = 3,6 = 19,5 m 4,2 kj/kg K (75 C-35 C) 3 /h Dette svarer igen til et gennemsnitsflow på: 12.4 m Q = 3 = 17 m 3 /h 3 dage 24 timer/dag Flowet må derfor formodes at ligge et sted mellem 17 og 19 m 3 /h DIMENSIONERENDE DRIFTSPUNKT Ud fra trykmålingen over pumpens flanger, ses det at pumpen kører konstanttrykregulering, ca. 3,5 mvs. Dette driftspunkt er indtegnet i pumpekarakteristikken i figur 17. ALTERNATIV PUMPE OG/ELLER REGULERING Ved hjælp af bygningens alder, det bebyggede areal samt det opvarmede areal, kan bygningens P-faktor vha. figur 3 bestemmes til 1,7 W(m 2 K). Bygningens dimensionerende varmetab P max kan herefter beregnes til: P max = 1,7 W/(m 2 K) m 2 (2 C-(-12 C)) = kw Det dimensionerende (maksimale) flow kan herefter beregnes til: Q = m 3,86 = 25,7 m 3 /h (75ºC-35ºC) Dette beregnede flow er ca. 35 % højere end det i pumpekarakteristikken bestemte flow. Den relative store forskel skyldes primært at bygningens klimaskærm er blevet energimæssigt forbedret, hvilket har reduceret det dimensionerende varmetab betydeligt. Hvis man plotter et dimensionerende driftspunkt (Q,H) = (19 m 3 /h, 3,5 m) ind i Wincaps, kommer man frem til at der kunne have været valgt en Magna UPE 65-6 pumpe i stedet. Ved hjælp af energisignaturen (månedlige varmeforbrug som funktion af udetemperaturen fra DMI) kommer man frem til at varmeforbruget på en måned, hvor udetemperaturen er -12 C, vil være ca. 6 MWh. Trækkes GUF (det graddage uafhængige forbrug) ud af det, fås et varmeforbrug på 56 MWh. UDETEMPERATUR OG VARMEFORBRUG Varmeforbrug Udetemperatur Figur 16. Energisignatur Det svarer til at der vil cirkulere følgende vandmængde i centralvarmeanlægget: V = 56 MWh 86 = 12.4 m 3 (75 C-35 C) Figur 17. Magna UPE 8-12 pumpe Figur 18. Optimal Magna UPE 65-6 pumpe I figur 17 (pumpekarakteristikken for den eksisterende pumpe) ses tydeligt, at pumpen er overdimensioneret. Det ses, at pumpen kan yde et maksimalt flow der er mere end tre gange større en det dimensionerende. Dette viser, at man ikke har haft kendskab til det nødvendige (maksimale) flow, da udskiftningen af pumperne skete. Der er sandsynligvis valgt en pumpe, der kan yde det samme som de eksisterende (parallelkoblede) pumper. Da der er foretaget en udskiftning af vinduerne og dermed reduktion af bygningernes samlede varmetab, er det nødvendige dimensionerende flow også reduceret. Der kunne derfor have været valgt en pumpe, der kunne yde et lavere maksimalt flow, som fx Magna UPE 65-6 pumpen vist i figur 18. 8

9 P A R K V Æ N G E T case I casen baseret på gennemførte målinger - effekt, tryk og temperaturer - er i foråret 24 er vist, hvorledes der kan spares ca. 5% på elforbruget ved at skifte til en mindre pumpe ved næste pumpeskift. Eksemplet baserer sig på virkelige valg i udvalgte pumpekataloger. Dette er gjort for at gøre casen så virkelighedstro som overhovedet muligt, men det skal understreges at potentialet intet har med skift i fabrikat at gøre - valgt fabrikat skyldes udelukkende at her fandtes en størrelse pumpe, som tilsyneladende passer bedst til netop dette varmeanlæg. EJENDOMSDATA Ejendommen er opført i 1967 og består af 32 lejligheder. Ejendommen er blevet renoveret. Renoveringen indbefattede udvendig isolering af ydervæggene, hvilket selvfølgelig har reduceret varmebehovet set i forhold til den oprindelig opførte bygning. m ,5 12,5 17,5 22,5 W Figur 2. Karakteristik for pumpe EV C Centralvarmeanlægget er et to-strengs anlæg med termostatventiler. Anlægget er dimensioneret til en fremløbstemperatur på 75 C og en returtemperatur på 6 C ved en udetemperatur på -12 C. Fremløbstemperaturen reguleres efter udetemperaturen, således at centralvarmevandet sendes frem til forbrugsstederne med en temperatur på 75 C ved en udetemperatur på -12 C. Ved en udetemperatur på 15 C sendes centralvarmevandet frem med en temperatur på ca. 4 C. Centralvarmeanlægget er forsynet med en omdrejningstals regulerbar pumpe (vådløber). Denne pumpe blev installeret for ca. 1 år siden. DIMENSIONERENDE FLOW OG DRIFTSPUNKT Nedenfor ses en beregning af det dimensionerende flow og en bestemmelse af det dimensionerende driftspunkt. Målingerne på pumpen i centralvarmeanlægget viser, at pumpens mulighed for at regulere omdrejningstallet ikke benyttes. I figur 19 ses, at når udetemperaturen stiger så stiger differenstrykket over pumpen. Dette viser, at pumpen udelukkende drøvlereguleres (trykdifferensen over radiatortermostatventilerne stiger med stigende udetemperaturer) Udetemperatur [C] 25, 2, 15, 1, 5,, -5, -1, 15:15: 11:: 6:45: 2:3: 22:15: 18:: 13:45: 9:3: 5:15: 1:: 2:45: Udetemp 16:3: 12:15: 8:: 3:45: 23:3: Trykdifferens 19:15: Figur 19. Måling af ude-temperatur og trykdifferens over pumpe Ved en udetemperatur på -4 C blev trykdifferensen over pumpen målt til 4,2 m mens trykdifferensen ved en udetemperatur på 12 C blev målt til 4,5 m. På baggrund af disse målinger kan trykdifferensen ved -12 C beregnes til 4 m (ved ekstrapolation). Ved en trykdifferens over pumpen på 4,2 m blev effektoptaget målt til 27 W, mens det ved en trykdifferens på 4,5 m blev målt til 245 W. Dette bekræfter påstanden om, at pumpen drøvlereguleres. På pumpekarakteristikken i figur 2 ses endvidere, at de samhørende målinger af trykdifferenser og effektoptag svarer til at pumpen kører med 1% omdrejningstal. Ved hjælp af målingerne af trykdifferenserne og effektoptagene over pumpen, kan det dimensionerende driftspunkt ved en udetemperatur på -12 C bestemmes til (Q,H) = (5,8 m 3 /h, 4 m). Dette driftspunkt er indtegnet i pumpekarakteristikken i figur 2. 15:: 1:45: 6:3: 2:15: 22:: 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1,5 Trykdiffrerens [m] ALTERNATIV PUMPE OG/ELLER REGULERING Ved hjælp af bygningens alder, det bebyggede areal (ca. 6 m 2 ) samt det opvarmede areal kan bygningens P-faktor vha. figur 3 bestemmes til 1,7 W/(m 2 K). Bygningens dimensionerende varmetab P max kan herefter beregnes til: P max = 1,7 W/(m 2 K) m 2 (2 C-(-12 C)) = 134 kw Det dimensionerende (maksimale) flow kan herefter beregnes til: 134 kw,86 Q = = 7,7 m 3 /h (75 C-6 C) Dette beregnede flow er ca. 33% højere end det i pumpekarakteristikken bestemte flow. Den relativt store forskel skyldes primært at bygningens klimaskærm er blevet energimæssigt forbedret, hvilket har reduceret det dimensionerende varmetab betydeligt. Hvis det dimensionerende driftspunkt (Q,H) = (5,8 m 3 /h, 4 m) plottes ind i Wincaps, kommer man frem til at der kunne have været valgt en Magna UPE pumpe i stedet. Denne pumpe vil med proportionaltrykregulering på årsbasis bruge 578 kwh hvor EV C, mens pumpen ved drøvleregulering vil bruge kwh. Der vil således kunne spares kwh pr. år eller 67%. Figur 21. Karakteristik for Magna UPE Med konstanttrykregulering vil Magna UPE pumpe på årsbasis bruge 784 kwh. Med denne reguleringsform vil der således kunne spares 96 kwh pr. år eller 55%. 9

10 ase R Ø D O V R E P A R K V E J RØDOVRE PARKVEJ I casen baseret på gennemførte målinger - effekt, tryk og temperaturer - foråret 24 er vist, hvorledes der kan spares ca. 5% på elforbruget ved at skifte til en mindre pumpe ved næste pumpeskift. Eksemplet baserer sig på virkelige valg i udvalgte pumpekataloger. EJENDOMSDATA Ejendommen er opført i 1962 og består af 15 lejligheder. Det opvarmede areal er m 2. Ejendommen er ikke blevet renoveret, så varmebehovet er ikke reduceret, set i forhold til den oprindelig opførte bygning. Centralvarmeanlægget er et to-strengs anlæg med termostatventiler. Anlægget er dimensioneret til en fremløbstemperatur på 87 C og en returtemperatur på 54 C ved en udetemperatur på -12 C. Fremløbstemperaturen reguleres efter udetemperaturen, således at centralvarmevandet sendes frem til forbrugsstederne med en temperatur på 87 C, ved en udetemperatur på -12 C. Ved en udetemperatur på 15 C, sendes centralvarmevandet frem med en temperatur på 39 C. Ejendommens varmeforbrug var 1.31 MWh i 23. Centralvarmeanlægget er forsynet med en omdrejningstals regulerbar pumpe (vådløber). Denne pumpe blev installeret for to år siden og erstattede to stk. parallelkoblede pumper (vådløbere). DIMENSIONERENDE FLOW Det dimensionerende (maksimale) flow kan beregnes på to måder.ved hjælp af nedenstående udtryk med antal max timer, får man følgende dimensionerende varmetab i kw: P max =, MWh P max h/år Dette svarer til et dimensionerende (maksimale) flow i m 3 /h på: 425 kw Q = 3,6 = 11 m 3 /h 4,2 kj/(kg K) (87 C-54 C) Ved hjælp af energisignaturen (månedlige varmeforbrug som funktion af udetemperaturen fra DMI), kommer man frem til at varmeforbruget på en måned, hvor udetemperaturen er -12 C, vil være ca. 312 MWh. Trækkes GUF (det graddage uafhængige forbrug) ud af det fås et varmeforbrug på 286 MWh. UDETEMPERATUR OG VARMEFORBRUG Varmeforbrug Figur 22. Energisignatur Udetemperatur = 425 kw Det svarer til, at der vil cirkulere en vandmængde V på m 3 i centralvarmeanlægget. Dette svarer igen til et gennemsnitsflow Q på 1,4 m 3 /h (3 dage og 24 timer pr. dag). Flowet må derfor formodes at ligge et sted mellem 1 og 11 m 3 /h DIMENSIONERENDE DRIFTSPUNKT Ud fra trykmålingen ses det, at pumpen kører med proportionaltrykregulering. Ved en udetemperatur på -4 C blev trykdifferensen over pumpen målt til 2,1 m, mens trykdifferensen ved en udetemperatur på 1 C blev målt til 1,7 m. På baggrund af disse målinger kan trykdifferensen ved -12 C beregnes til ca. 2,3 mvs (ved ekstrapolation) ved dimensionerende flow. ALTERNATIV PUMPE OG/ELLER REGULERING Ved hjælp af bygningens alder, det bebyggede areal samt det opvarmede areal kan bygningens P-faktor vha. figur 3 bestemmes til 1,7 W/ (m 2 K). Bygningens dimensionerende varmetab P max kan herefter beregnes til: P max = 1,7 W/(m 2 K) m 2 (2 C-(-12 C)) = 653 kw Det dimensionerende (maksimale) flow kan herefter beregnes til: 653 kw,86 Q = = 17 m 3 /h (87 C-54 C) Dette beregnede flow er ca. 55% højere end det i pumpekarakteristikken bestemte flow. Den relativt store forskel kan ikke umiddelbart forklares, men må bl.a. tilskrives montering af radiatortermostatventiler samt energibevidst brugeradfærd. Hvis man plotter et dimensionerende driftspunkt (Q,H) = (11 m 3 /h, 2,3 m) ind i Wincaps, kommer man frem til at der kunne have været valgt en Magna UPE 4-12 pumpe i stedet. Denne pumpe vil med proportionaltrykregulering på årsbasis bruge 585 kwh, hvor IsoBar 6-95 C pumpen med samme reguleringsform vil bruge kwh. Der vil således kunne spares 582 kwh pr. år eller 5%. I figur 23 og 24 er det dimensionerende driftspunkt indtegnet i pumpekurven for den eksisterende pumpe og for den optimale pumpe. I figur 23 (pumpekarakteristikken for den eksisterende pumpe) ses tydeligt, at pumpen er overdimensioneret. Det ses, at pumpen kan yde et maksimalt flow, der er mere end tre gange større en det dimensionerende. Dette viser, at man ikke har haft kendskab til det nødvendige (maksimale) flow, da udskiftningen af pumperne skete. Der er sandsynligvis valgt en pumpe, der kan yde det samme som den eksisterende pumpe. Der kunne derfor have været valgt en pumpe, der kunne yde et lavere maksimalt flow, som fx Magna UPE 4-12 pumpen vist i figur 24. m Figur 23. IsoBar 6-95C W m 3 /h Figur 24. Magna UPE

11 R Å D G I V N I N G RÅDGIVERREDSKABER - FLOWDIMENSIONERING - OG VURDERING For at kunne vurdere om størrelsen af en pumpe er korrekt er det primære at kunne vurdere, hvilket flow som er nødvendigt i den dimensionerende situation for at dække varmebehovet. Det er yderligere særdeles relevant, at kunne estimere variationen i flowet set over en opvarmningssæson. Dette er en forudsætning for at kunne vælge korrekt pumpestørrelse samt optimal tilhørende regulering. EKSEMPEL På en pumpe er målt en trykdifferens på 3,7 m og et effektoptag på 1,42 kw. I figur 26 er fundet driftspunktet for pumpen under disse konditioner. Som det ses på figuren yder pumpen et flow på 59,3 m 3 /h. DIMENSIONERENDE FLOW - UDGANGSPUNKT I EKSISTERENDE PUMPE Flowet kan bestemmes indirekte via måling af effekt og tryk, evt. kun effekt. Er det det dimensionerende flow, forudsætter metoden at målingen pågår ved 12 C eller at målingen korrigeres til denne tilstand som vist i næste afsnit. Ved anvendelse af denne metode kræves, at man kender pumpekarakteristikken for den pågældende pumpe. Metoden går ud på at måle differenstrykket over pumpen samt effektoptaget og derpå bestemme flowet udfra pumpekarakteristikken. I nogle anlæg er der monteret manometre før og efter pumpen. Pumpens differenstryk findes som forskellen mellem de to manometres visninger. På større pumper er der ofte boret huller i pumpens flanger, hvor der kan indstikkes manometre, hvis de ikke findes i forvejen. Effektoptaget måles ved pumpens el-tilslutning. Når denne metode benyttes, skal man være opmærksom på, om der på effektkurven er angivet effektoptaget for pumpemotoren P 1 eller pumpens akseleffekt P 2. En angivelse af effektoptaget P 1 inkluderer således både pumpens og motorens virkningsgrad. Målestederne er angivet ved punkt 1 og 2 på figur 25. Figur 26 DIMENSIONERENDE FLOW - VED MÅLING AF EFFEKTOPTAG SAMT AFLÆSNING AF FREM- OG RETURTEMPERATUR Med kendskab til dimensionerende frem- og returtemperatur samt udekompenseringskurven - nævnt i særskilt afsnit nedenfor - kan flowet bestemmes udelukkende ved hjælp af effekt- og temperaturmålinger. Metoden er vist i eksemplet på næste side... PF 1 - Manometre EKSEMPELÃ ~ 2 - El-tilslutning PR Figur 25. Målepunkter på pumpeanlæg STA STA I et centralvarmeanlæg dimensioneret 7/4 C og en minimums fremløbstemperatur på 4 C, er installeret en omdrejningstals regulerbar pumpe (UPE 5-12). Pumpen er proportionaltrykreguleret og indstillet på kurven 6 m. Ved en udetemperatur på C er fremløbstemperaturen aflæst til 57 C, mens returtemperaturen er aflæst til 32 C. Pumpens effektoptag P1 er målt til 3 W. I figur 31 på næste side ses, at dette effektoptag svarer til at pumpen yder et flow på 1,5 m 3 /h og et tryk på 4,2 m. 11

12 R Å D G I V N I N G Varmebehovet ved en udetemperatur på C kan beregnes til 35 kw. Ved hjælp af nedenstående forhold kan det dimensionerende varmebehov beregnes ved -12 C: P aktuel P dim T ude - T = 1- ude, dim T ude, max - T ude, dim P dim = Det dimensionerende flow Q kan herefter beregnes til: 52 kw Q = 3,6 = 15 m 3 /h 4,2 kj/(kg K) (7 C-4 C) 35 kw 1- = 52 kw C-(-12 C) 17 C-(-12 C) I dette driftspunkt yder pumpen et tryk på 5 m. Ved dimensionerende flow og tryk kører pumpen kun med et omdrejningstal på 85% af det maksimale. Altså allerede ved dimensionerende forhold er det nødvendigt at reducere omdrejningstallet betydeligt med den eksisterende pumpe UDEKOMPENSERINGS INDFLYDELSE PÅ FLOWBEHOVET I stort set alle centralvarmeanlæg er der installeret udetemperatur kompenseringsanlæg, som regulerer fremløbstemperaturen i afhængighed af udetemperaturen. For at optimere varmeanlæggets virkningsgrad, reduceres vandets fremløbstemperatur jo varmere udeluften er, dette påvirker flowbehovet kraftigt som vist i eksemplet på næste side. Figur 27. Karakteristik for proportionaltrykreguleret pumpe EKSEMPEL Et to-strengs anlæg med radiatortermostatventiler og strengreguleringsventiler er dimensioneret i henhold til bygningsreglementet lavtemperaturbestemmelse. Ved dimensionerende udetemperatur (-12 C) er fremløbstemperaturen 7 C og returtemperaturen 4 C. I figuren ses at såfremt man har valgt at køre fremløbstemperaturen helt ned til 25 C ved udetemperaturen på 16 C, så vil man altid have behov for minimum 3% flow, mens man vil komme helt ned på flowbehov på 1%, såfremt man udelukkende havde valgt at reducere fremløbstemperaturen til 4 C ved udetemperaturen på 16 C. Såfremt minimal fremløbstemperatur er valgt til 25 C, vil der ved en udetemperatur på 4 C (gennemsnitstemperaturen i fyringssæsonen) skulle cirkuleres et flow, der er 42% større end hvis minimal fremløbstemperatur var indstillet på minimum 4 C. 12

13 advice Udekompenserings indflydelse på flowbehovet I stort set alle centralvarmeanlæg er der installeret udetemperatur kompenseringsanlæg, som regulerer fremløbstemperaturen i afhængighed af udetemperaturen. For at optimere varmeanlægets virkningsgrad reduceres vandets fremløbstemperatur jo varmere udeluften er, dette påvirker flowbehovet kraftigt som vist i eksemplet nedenfor: R Å D G I V N I N G Eksempel Et to-strengs anlæg med radiator termostatventiler og strengreguleringsventiler er dimensioneret i henhold til bygningsreglementet lavtemperaturbestemmelse. Ved dimensionerende udetemperatur (-12 C) er fremløbstemperaturen 7 C og returtemperaturen 4 C. Flow i % af max Flo w i 7 7 % 6 6 af ma 5 5 x Udetemperatur Udetemperatur Min. fremløbstemp Min. fremløbstemp = 25 C = 25 Cmin fremløbstemp min fremløbstemp = 4 C = 4 C Figur 28. Belastningsprofi l for centralvarmeanlæg med udetemperatur kompenseringsanlæg dimensioneret 7/4 C Figur 28. Belastningsprofil for centralvarmeanlæg med udetemperatur kompenseringsanlæg dimensioneret 7/4 C. Flow i % af max Udetemperatur Min. fremløbstemp = 25 C min fremløbstemp = 4 C Figur 29. Belastningsprofi l for centralvarmeanlæg med udetemperatur kompenseringsanlæg dimensioneret 65/45 C Figur 29. Belastningsprofil for centralvarmeanlæg med udetemperatur kompenseringsanlæg dimensioneret 65/45 C. I figuren ses at såfremt man har valgt at køre fremløbstemperaturen helt ned til 25 C ved udetemperaturen på 16 C så vil man altid have behov for minimum 3% flow, mens man vil komme helt ned på flowbehov på 1% såfremt man Med hensyn til elforbruget til cirkulation af vand i et centralvarmeanlæg, hvor udelukkende havde valgt at reducere fremløbstemperaturen til 4 C ved udetemperaturen på 16 C er det således en fordel at benytte relativt høje fremløbstemperaturer i fyringssæsonen. Centralvarmeanlægget skal dog være velindreguleret, P,86 med Såfremt radiatortermostatventiler, minimal fremløbstemperatur velisoleret og er valgt med til få 25 C uregulerede vil der ved Q en = udetemperatur T på 4 C (gennemsnitstemperaturen i varmeafgivere. fyringssæsonen) Ved gas- skulle og cirkuleres oliefyrede et centralvarmeanlæg flow der er 42 % større vil de end hvis minimal F - T R fremløbstemperatur var indstillet på relativt minimum høje fremløbstemperaturer 4 C. medføre et højere røggastab, Q -er det dimensionerende fl ow i m 3 /h hvilket selvfølgelig er en ulempe. Ved kondenserende gaskedler _ -er det dimensionerende varmebehov i kw forringes Med virkningsgraden hensyn til elforbruget ved høje til returtemperaturer, cirkulation af vand som i et vil centralvarmeanlæg, være TF -er den er det dimensionerende således fordel fremløbstemperatur benytte relativt i C høje konsekvens fremløbstemperaturer af høje fremløbstemperaturer. i fyringssæsonen. Centralvarmeanlægget skal TR dog -er være den dimensionerende velindreguleret, returløbstemperatur med radiator i C termostatventiler, velisoleret og med få uregulerede varmeafgivere.,86 Ved -er gas- omregningsfaktoren og oliefyrede centralvarmeanlæg (kcal/h til kw) vil de DIMENSIONERENDE relativt høje fremløbstemperaturer FLOW - ESTIMAT medføre et højere BASEREDE røggastab, hvilket selvfølgelig er en ulempe. Ved kondenserende gaskedler forringes virkningsgraden ved høje returtemperaturer, Det som dimensionerende vil være konsekvens varmebehov af høje kan beregnes ved at bestemme PÅ fremløbstemperaturer. OPVARMEDE KVADRATMETRE OG ALDER PÅ bygningens karakteristiske varmetabsfaktor P, som er et simpelt udtryk for klimaskærmens varmeisolering og tæthed. BYGNING Dimensionerende flow estimat baserede på opvarmede kvadratmetre og alder på bygning P angiver bygningens varmetab i W/m 2 etageareal ved en temperatur Det dimensionerende flow Q i et centralvarmeanlæg kan skrives mellem inde og ude på 1 C. P-faktoren afhænger, som det ses i figur 3 således: Det dimensionerende flow Q i et centralvarmeanlæg kan skrives således: og 31 af det bebyggede areal, antal etager og byggeår.,86 Q T F T R 3 hvor 2 Q er det dimensionerende flow i m 3 /h 2,5 er det dimensionerende varmebehov i kw T F er den dimensionerende fremløbstemperatur i C T R er den dimensionerende returløbstemperatur i C P-faktor [W/m 2 K] 2 P-faktor [W/m 2 K] 1,5 1,5 1, Bebygget areal [m 2 ] 1 etage 2 etager 3 etager 4 etager Bebygget areal [m 2 ] 1 etage 2 etager 3 etager Figur 3. P-faktorer for byggeri anno 196 Figur 31. P-faktorer for byggeri efter

14 R Å D G I V N I N G EKSEMPEL For en ejendom fra 196 med tre etager og et bebygget areal på 8 m 2, kan P-faktoren ved hjælp af figur 3 bestemmes til 1,77 W/(m 2 K). Idet det opvarmede areal er 2.2 m 2 og den dimensionerende rumtemperatur er 22 C, kan det dimensionerende varmebehov (ved en udetemperatur på -12 C) beregnes til 132 kw. Ejendommen er opvarmet via fjernvarme og ved dimensionerende udetemperatur (-12 C) er fremløbstemperaturen 7 C og returtemperaturen 4 C. Det dimensionerende flow kan beregnes til: 132kW,86 Q = = 3,8 m 3 /h 7ºC - 4ºC Dette svarer til et flow på 28,7 L/h pr. kw varme. DIMENSIONERENDE FLOW - ESTIMERET PÅ BASIS AF VARMEREGNSKABET Ved hjælp af nedenstående udtryk med antal max timer får man følgende dimensionerende varmetab i kw: P max = hvor GAF -er det graddageafhængige forbrug i % E varme -er det årlige varmeforbrug i MWh -er maxtimetallet på 22 h/år t max GAF E varme 1. t max Dette svarer til et dimensionerende (maksimalt) flow i m 3 /h på: P max Q = 3,6 c p ΔT cp -er vandets specifikke varmekapacitet i kj/(kg K) T -er temperaturforskellen mellem frem og retur EKSEMPEL Et varmeanlæg til en boligblok med 2 lejligheder bruger i henhold til varmeregnskabet 2.5 MWh fjernvarme pr. år. Varmeanlægget er dimensioneret til en fremløbstemperatur på 7 C og returtemperatur på 4 C ved en udetemperatur på -12 C. Der regnes med et graddageafhængigt forbrug på 72 %. Det dimensionerende varmetab P max kan beregnes til:, MWh 1 P max = = 818 kw 2.2 h/år Det dimensionerende (maksimale) flow kan herefter beregnes til: 818 kw Q = 3,6 = 6,5 m 3 /h 4,2 kj/(kg K) (7 C-4 C) 14

15 advice R Å D G I V N I N G VURDERING AF MAKSIMALT FLOWNIVEAU PÅ BASIS AF TEMPERATUROBSERVATIONER Hvis der ikke forefindes målinger af trykdifferens over pumpen eller effektoptag, kan pumpestørrelsen vurderes ved at registrere fremløbs- og returtemperatur samt udetemperatur. Endvidere kræves kendskab til dimensionerende fremløbs- og returtemperatur samt indstilling af fremløbstemperaturkurven på udekompenseringsanlægget, herunder minimums fremløbstemperatur. I figur 32 og 33 ses temperaturprofiler for et centralvarmeanlæg. Temperatur [ C] 7 Temperatur [ C] 7 6 Fremløbstemperatur T F 6 Fremløbstemperatur T F T F min. 4 T F min. 3 2 T F -T R Rumtemperatur Returtemperatur T R 3 2 T F -T R og rumtemperatur Returtemperatur T R Udetemperatur [ C] Udetemperatur [ C] Figur 32. Temperaturprofiler til vurdering af pumpestørrelse Figur 33. Temperatur for det aktuelle anlæg EKSEMPEL I et centralvarmeanlæg er der ved en udetemperatur på C aflæst en fremløbstemperatur på 58 C, mens returtemperaturen er aflæst til 38 C. Afkølingen er således 2 C. Centralvarmeanlægget er dimensioneret 7/4 C og en minimums fremløbstemperatur på 4 C. I figur 32 ses, at afkølingen ved en udetemperatur på C burde være 26 C. Flowet er således 23% højere end det burde være ved den aktuelle udetemperatur. Ved en udetemperatur på -12 C vil flowet være 33% højere end det burde være. Temperaturregistreringerne på centralvarmeanlægget viser, at der bør foretages en nærmere undersøgelse af pumpestørrelsen. 15

16 NYTTIGE TIPS TIL ARBEJDET MED PUMPER INKL. REGULERING GODE RÅD Rids energimæssige renoveringer gennem tiden op (efterisolering, montering af radiator termostatventiler m.m.) Fastlæg bygningens dimensionerende varmetab Bygningens varmetab fastlægges enten på baggrund af det årlige varmeforbrug og antal maks. timer, bygningens energisignatur eller bygningens P-faktor Fastlæg centralvarmeanlæggets dimensionerende fremløbs- og returtemperatur Beregn på baggrund af punkt 2 og 3 det dimensionerende/maksimale flow Fastlæg den dimensionerende løftehøjde. Den dimensionerende løftehøjde fastlægges vha. pumpekarakteristikken -enten på baggrund af målinger af løftejhøjde (trykdifferens over pumpe) eller effektoptag Fastlæg pumpens reguleringsform (drøvleregulering, konstanttrykregulering eller proportionaltrykregulering) Fastlæg indstillingen af varmekurven (fremløbstemperaturen som funktion af udetemperaturen) Fastlæg varighedskurven for flowet Vurder på baggrund af ovenstående pumpens størrelse og besparelsespotentialet ved en udskiftning Vurder den bedst mulige reguleringsform REFERENCER Den Lille Blå om Sparepumper, ELFOR, 24, Claus M. Hvenegaard (Teknologisk Institut) og Otto Paulsen (Teknologisk Institut). ISBN: Pumpedrift og energi - 3. udgave, Heilmanns Forlag, 1999, Thomas Heilmann. ISBN Pumpeståbi - 3. udgave, Ingeniøren bøger, 2, Torben Larsen. ISBN: Energibevidst projektering af pumpeanlæg Foreningen af Rådgivende Ingeniører F.R.I. November 2 Varme- og klimateknik, Danvak, Grundbog 2. udgave H. E. Hansen, P. Kjerulf-Jensen & Ole B. Stampe ISBN: Værktøj til elbesparelser i pumpesystemer, Dansk Energi Analyse A/S, Mogens Mikkelsen (Dansk Energi Analyse A/S), Finn Alex Hansen (Carl Bro Byg A/S), Hans Andersen (DEFU) og Thomas Heilmann (Ingeniørhøjskolen Københavns Teknikum) Pjecen er udarbejdet for ELFOR af Teknologisk Institut, Gregersensvej, 263 Taastrup, tlf , Layout: All-in-1.dk

Udskiftning af større cirkulationspumper

Udskiftning af større cirkulationspumper Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2015 Udskiftning af større cirkulationspumper I mange ejendomme cirkuleres varmen stadig med en cirkulationspumpe af en ældre type,

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 9 Adresse: Rødager Alle 93 Postnr./by: 2610 Rødovre BBR-nr.: 175-057714-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Udskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer

Udskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer Energiløsning UDGIVET JANUAR 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Udskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer Varmeforbruget til rumopvarmning kan reduceres væsentligt ved anvendelse af termostatstyrede

Læs mere

Indregulering af varmeanlæg

Indregulering af varmeanlæg GUIDE Indregulering af varmeanlæg i parcelhuse og andre mindre bygninger INDHOLD INDREGULERING AF VARMEANLÆG... 3 Symptomer på manglende indregulering... 3 Definition på indregulering... 3 Et anlæg i balance...

Læs mere

Syddansk erhvervsskole

Syddansk erhvervsskole Syddansk erhvervsskole Allan Tingkær Bygningsreglement 2010 Særlige krav til klimaskærm: Luftskiftet gennem utætheder i klimaskærmen må ikke overstige 1,5 l/s pr. m 2 opvarmet areal ved trykprøvning med

Læs mere

Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen

Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Kapitlerne 24-32 og bilagene 20-26 om: - Varmt brugsvand - Varmefordeling - Varmerør - Kedler - Fjernvarme - Fremgangsmåde:

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 8 Adresse: Rubinvej 14 Postnr./by: 3650 Ølstykke BBR-nr.: 240-013830-001 Energikonsulent: Søren Pedersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

10. Bestemmelse af kedelstørrelse

10. Bestemmelse af kedelstørrelse . Bestemmelse af kedelstørrelse Kapitlet beskriver metoder til bestemmelse af korrekt kedelstørrelse, der er en af de vigtigste forudsætninger for god forbrænding og god økonomi. Efter beskrivelse af forudsætninger

Læs mere

Årlig besparelse i energienheder. 132 kwh el 540 kwh fjernvarme

Årlig besparelse i energienheder. 132 kwh el 540 kwh fjernvarme SIDE 1 AF 8 Adresse: Skanderborggade 3 Postnr./by: 2100 København Ø BBR-nr.: 101-500098-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Installationsvejledning for TIGRIS Maxishunt 6560898 / 010409 1/12

Installationsvejledning for TIGRIS Maxishunt 6560898 / 010409 1/12 6560898 / 010409 1/12 Installationsvejledning for TIGRIS Maxishunt Klik dig ind på www.wavin.dk eller kontakt Wavins vvs-afdeling på tlf. 8696 2000, hvis du har brug for råd og vejledning omkring gulvvarmesystemer.

Læs mere

Athena DIMENSION Varmeanlæg 4

Athena DIMENSION Varmeanlæg 4 Athena DIMENSION Varmeanlæg 4 Juni 2001 Indhold 1 Introduktion.................................. 2 2 Programmets opbygning........................... 2 3 Fremgangsmåde................................ 3

Læs mere

Beslutning 5. Træpillekedler - dokumentation for standardværdier. Udskiftning af kedel fra 1978 eller nyere til automatisk fyret træpillekedel

Beslutning 5. Træpillekedler - dokumentation for standardværdier. Udskiftning af kedel fra 1978 eller nyere til automatisk fyret træpillekedel Beslutning 5 Træpillekedler - dokumentation for er Ref.: Bio 1 Træpillekedler / Konvertering fra olie til træpillekedel olieopvarmede huse ved konvertering fra olie til træpillekedel oliekedler og træpillekedler

Læs mere

Energimærke. Adresse: Slogbækvej 2 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Slogbækvej 2 Postnr./by: SIDE 1 AF 9 Adresse: Slogbækvej 2 Postnr./by: 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-006572-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Fælleshus Søagerpark 81 2730 Herlev Bygningens energimærke: Gyldig fra 6. august 2012 Til den 6. august 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

Vejledning Stop cirkulationspumpen

Vejledning Stop cirkulationspumpen Vejledning Stop cirkulationspumpen til varmt brugsvand uden for arbejdstid Konstant cirkulation af det varme brugsvand er unødvendigt i langt de fleste kontorbygninger, fordi bygning erne ikke bliver brugt

Læs mere

Hovedsystem Fordeling Strengenes placering Typisk materiale Enstrengede anlæg Fordeling foroven Lodrette strenge (fig.1.1) Stålrør

Hovedsystem Fordeling Strengenes placering Typisk materiale Enstrengede anlæg Fordeling foroven Lodrette strenge (fig.1.1) Stålrør 1.0 Opbygning 1.1 Generelt 1.2 Enstrengede anlæg 1.3 Tostrengede anlæg 1.4 Naturligt drivtryk Redigering: Jørgen Lange Nielsen (IHA) Forfatter: Lisbeth Lindbo Larsen (NNE) og Jørgen Lange Nielsen (IHA)

Læs mere

Energimærke. Adresse: Langrejsvej 4 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Langrejsvej 4 Postnr./by: SIDE 1 AF 9 Adresse: Langrejsvej 4 Postnr./by: 6600 Vejen BBR-nr.: 575-028683-001 Energikonsulent: Jesper Berens Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Bronzealdervej 22A 8210 Århus V BBR-nr.: 751-908326-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 13 Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Bronzealdervej 70A 8210 Århus V BBR-nr.: 751-912242-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Forord...3. 1. Indledning (problemstilling)...4 1.1 Rapportens opbygning...5

Forord...3. 1. Indledning (problemstilling)...4 1.1 Rapportens opbygning...5 Indholdsfortegnelse Forord...3 1. Indledning (problemstilling)...4 1.1 Rapportens opbygning...5 2. Potentialet i almennyttig sektor...6 2.1 Lejlighedernes energiforbrug...6 3. Flowmodel (bestemmelse af

Læs mere

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse.

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. Henrik Tommerup Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-04-06 2004 ISSN 1601-8605 Forord Denne

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: Elme Alle 6A 8963 Auning BBR-nr.: 707-114253-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 9 Adresse: Indiakaj 3 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2100 København Ø BBR-nr.: 101-995976-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 9

Energimærkning SIDE 1 AF 9 SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Nørrebrogade 13A 8900 Randers 730-015865-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2.9 MWh Fjernvarme, 570 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2.9 MWh Fjernvarme, 570 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Grønnegade 2A 8600 Silkeborg BBR-nr.: 740-016429 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Programversion: EK-Pro,

Læs mere

Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab. Notat August 2003

Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab. Notat August 2003 Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Notat August 03 DGC-notat 1/10 Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Indledning I tilbudsmaterialet for

Læs mere

BBR-nr.: 580-000957 Energimærkning nr.: 100120907 Gyldigt 5 år fra: 18-05-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-000957 Energimærkning nr.: 100120907 Gyldigt 5 år fra: 18-05-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Valdemarsgade 9 A Postnr./by: 6330 Padborg BBR-nr.: 580-000957 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 5.8 MWh Fjernvarme, 257 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 5.8 MWh Fjernvarme, 257 kwh el SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Arendalsvej 330 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 8600 Silkeborg BBR-nr.: 740-020153 Energikonsulent: Mads Mikael Nielsen Programversion: EK-Pro,

Læs mere

Renere produkter. HFC-frie mælkekøleanlæg

Renere produkter. HFC-frie mælkekøleanlæg Renere produkter J.nr. M126-0375 Bilag til hovedrapport HFC-frie mælkekøleanlæg 2 demonstrationsanlæg hos: - Mælkeproducent Poul Sørensen - Danmarks Jordbrugsforskning Forfatter(e) Lasse Søe, eknologisk

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Kløverprisvej 87 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-043631-001 Energikonsulent: Tom Kjørnæs Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 8 Adresse: Vesterheden 39 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-139899-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: Brannersvej 1A 2920 Charlottenlund BBR-nr.: 157-016962-001 Energikonsulent: Ejvind Endrup Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 9 Adresse: Brandholms Alle 15 Postnr./by: 2610 Rødovre BBR-nr.: 175-006362-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Varmeregnskab Temadag 21 November 2013 i Århus

Varmeregnskab Temadag 21 November 2013 i Århus Varmefordelingsmålere og varmeregnskaber Nøgletal, struktur, udsat beliggenhed, bygningsfysik og lidt om måleteknik af Otto Paulsen Teknologisk Institut Tåstrup Hvorfor varmemåling? Rimelig og retfærdig

Læs mere

BBR-nr.: 580-002422 Energimærkning nr.: 100120522 Gyldigt 5 år fra: 14-05-2009 Energikonsulent: Lars Petz Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-002422 Energimærkning nr.: 100120522 Gyldigt 5 år fra: 14-05-2009 Energikonsulent: Lars Petz Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Trækobbel 8A Postnr./by: 6330 Padborg BBR-nr.: 580-002422 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ejsbølvænge 7 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-004090 Energikonsulent: Fayha Fadhil Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

Energimærke. Adresse: Vanløse byvej 9 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Vanløse byvej 9 Postnr./by: SIDE 1 AF 56 Adresse: Vanløse byvej 9 Postnr./by: 2720 Vanløse BBR-nr.: 101-361047-001 Energikonsulent: Jacob Wibroe Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Nye rækkehuse Kongshvilevej 1A 2800 Kongens Lyngby Bygningernes energimærke: Gyldig fra 14. juli 2014 Til den 14. juli

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 293 kwh el 16.010 kwh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 293 kwh el 16.010 kwh fjernvarme SIDE 1 AF 9 Adresse: Bangsboparken 11 Postnr./by: 8541 Skødstrup BBR-nr.: 751-964013-002 Energikonsulent: André Enemærke Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.8 MWh Fjernvarme, 333 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.8 MWh Fjernvarme, 333 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bymidten 1 Postnr./by: 4500 Nykøbing Sj. BBR-nr.: 306-020284 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

BBR-nr.: 851-033602 Energimærkning nr.: 200004243 Gyldigt 5 år fra: 04-01-2008 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-033602 Energimærkning nr.: 200004243 Gyldigt 5 år fra: 04-01-2008 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Beatesmindevej 6 Postnr./by: 9210 Aalborg SØ BBR-nr.: 851-033602 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kildeagervej 14 Postnr./by: 2690 Karlslunde BBR-nr.: 253-051639 Energikonsulent: Finn Albrechtsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af rør i udhuse. 9.2 MWh Fjernvarme 2480 kr. 3645 kr. 1.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af rør i udhuse. 9.2 MWh Fjernvarme 2480 kr. 3645 kr. 1. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Lærkevej 35A 8882 Fårvang BBR-nr.: 740-003998 Energikonsulent: Jørgen Christensen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

http://www.teknologisk.dk/31494

http://www.teknologisk.dk/31494 http://www.teknologisk.dk/31494 Varmefordelingsmålere og varmeregnskaber Nøgletal, struktur, udsat beliggenhed, bygningsfysik og lidt om måleteknik af Otto Paulsen Teknologisk Institut Tåstrup Hvorfor

Læs mere

35.765 kr./år Lavt forbrug. Højt forbrug

35.765 kr./år Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 9 Adresse: Nordostvej 14 Postnr./by: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 0,42 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 0,42 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 9 Adresse: Solvænget 6 Postnr./by: 6580 Vamdrup BBR-nr.: 621-254750-001 Energikonsulent: Jesper Berens Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

EC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE

EC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE EC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE EC-ventilatorer hjælper dig med at spare energi, penge, tid og plads. Dertil kommer integreret trinløs, støjsvag hastighedskontrol, lang

Læs mere

Den lille blå om Sparepumper

Den lille blå om Sparepumper Check altid ved hjælp af Den lille blå om Sparepumper, når du projekterer, udskifter og rådgiver - der er penge at spare. Formand for Foreningen af Danske Pumpefabrikanter Søren Smedegaard Den lille blå

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 3.1 MWh Fjernvarme, 544 kwh el. 1.7 MWh Fjernvarme, 539 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 3.1 MWh Fjernvarme, 544 kwh el. 1.7 MWh Fjernvarme, 539 kwh el SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Jernbanevej 9 Postnr./by: 7900 Nykøbing M BBR-nr.: 773-127425 Energikonsulent: Mads Mikael Nielsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Udskiftning af radiatorventiler. Fordele. Lavere CO 2 -udledning

Udskiftning af radiatorventiler. Fordele. Lavere CO 2 -udledning Energiløsning UDGIVET JANUAR 2011 - REVIDERET AUGUST 2011 Udskiftning af radiatorventiler Det anbefales at montere termostatventiler på alle radiatorerne i huset, og at der efterfølgende foretages en systematisk

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 8 Adresse: Multebærvænget 12 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-104347-001 Energikonsulent: Bjarne Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Vestergade 89A 8600 Silkeborg BBR-nr.: 740-016427 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Programversion: EK-Pro,

Læs mere

Lavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær

Lavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær SFO Højkær Lavtemperaturfjernvarme Christian Kepser, 19. marts 213 Energi teknolog studerende Indledning Lavtemperatur fjernvarme er som nævnet antyder, fjernvarme med en lavere fremløbstemperatur. Fremløbstemperaturen

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Brobæklunden 101-147 Brobæklunden 101 5260 Odense S Bygningens energimærke: Gyldig fra 12. oktober 2012 Til den 12. oktober

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Fædresmindevej 28 Postnr./by: 5250 Odense SV BBR-nr.: 461-129072-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

NORDBY FJERNVARME A. m. b. A. FJERNVARME TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING. Marts 2016. Tekniske bestemmelser Side 1

NORDBY FJERNVARME A. m. b. A. FJERNVARME TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING. Marts 2016. Tekniske bestemmelser Side 1 NORDBY FJERNVARME A. m. b. A. FJERNVARME TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING Marts 2016 Side 1 Indhold side Gyldighedsområde og definitioner m.v. 3 Etablering af fjernvarmetilslutning 4 Udførelse

Læs mere

Energimærke. Adresse: Dr. Lassens Gade 7 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Dr. Lassens Gade 7 Postnr./by: SIDE 1 AF 9 Adresse: Dr. Lassens Gade 7 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 8900 Randers C BBR-nr.: 730-009955-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 10 Adresse: Birkeparken 92 Postnr./by: 5240 Odense NØ BBR-nr.: 461-439462-006 Energikonsulent: Torben Stange Nielsen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Præstemarksvej 50 8450 Hammel Bygningens energimærke: Gyldig fra 3. september 2012 Til den 3. september 2019. Energimærkningsnummer

Læs mere

Energimærke. Gevninge Bygade 46 B 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-009019-001 Energimærkning nr.: 100201288 Gyldigt 5 år fra: 11-01-2011 Energikonsulent:

Energimærke. Gevninge Bygade 46 B 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-009019-001 Energimærkning nr.: 100201288 Gyldigt 5 år fra: 11-01-2011 Energikonsulent: SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: Gevninge Bygade 46 B 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-009019-001 Energikonsulent: Annette Hallgård Christensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder

Læs mere

1. Potentialet for varmebesparelser ved anvendelse af varmlagring i konstruktion

1. Potentialet for varmebesparelser ved anvendelse af varmlagring i konstruktion Grønn Byggallianse Varme Kuldelagring i Beton Opfølgning på spørgsmål fra mødet. På mødet blev der rejst spørgsmål omkring det energimæssige potentiale for varme kuldlagring i bygninger. Som opfølgning

Læs mere

Uddannelse af driftsansvarlige energirigtig drift VARMEANLÆG. Peter Poulsen og Jørn Bødker Energi og Klima

Uddannelse af driftsansvarlige energirigtig drift VARMEANLÆG. Peter Poulsen og Jørn Bødker Energi og Klima Uddannelse af driftsansvarlige energirigtig drift VARMEANLÆG Peter Poulsen og Jørn Bødker Energi og Klima TEMPERATUR, VOKSNE Juni til august 24,5 C Resten af året 22 C Variationen over arbejdsdagen kategori

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 9 Adresse: Solsikkevej 2 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-009657-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Varmeregnskab Temadag 11 November 2014 i Tåstrup

Varmeregnskab Temadag 11 November 2014 i Tåstrup Varmefordelingsmålere og varmeregnskaber Nøgletal, struktur, udsat beliggenhed, bygningsfysik og lidt om måleteknik af Otto Paulsen Teknologisk Institut Tåstrup Hvorfor varmemåling? Rimelig og retfærdig

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 9

Energimærkning SIDE 1 AF 9 SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Nørrebrogade 57B 8900 Randers 730-015899-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Tekniske specifikationer for projektering og udførelse af varmeinstallationer i Gentofte.

Tekniske specifikationer for projektering og udførelse af varmeinstallationer i Gentofte. Tekniske specifikationer for projektering og udførelse af varmeinstallationer i Gentofte. Gentofte Fjernvarme (GFj) Ørnegårdsvej 17 2820 Gentofte Tlf.: 39 98 81 00 E-mail: fjernvarme@gentofte.dk CVR nr:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Smedebakken 26 Postnr./by: 6630 Rødding BBR-nr.: 575-089665 Energikonsulent: Lars Christensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: OBH

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Afd. 1, Mølleparken 1 (1/2) Lillemosevej 4 Bygningernes energimærke: Gyldig fra 27. juni 2014 Til den 27. juni 2024. ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT

Læs mere

Lavenergifjernvarme i Boligforeningen Ringgårdens byggeri, Lærkehaven II, Lystrup

Lavenergifjernvarme i Boligforeningen Ringgårdens byggeri, Lærkehaven II, Lystrup Lavenergifjernvarme i Boligforeningen Ringgårdens byggeri, Lærkehaven II, Lystrup Og andre forhold I fjernvarmeforsynede lavenergiboliger Christian Holm Christiansen cnc@teknologisk.dk Teknologisk Institut

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Jernbanealle 4B 3050 Humlebæk BBR-nr.: 210-001691 Energikonsulent: Ole Søndergaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: RIOS

Læs mere

Spar penge på køling - uden kølemidler

Spar penge på køling - uden kølemidler Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 8 Adresse: Østergade 96 Postnr./by: 4340 Tølløse BBR-nr.: 316-027477-001 Energikonsulent: Søren Pedersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

BBR-nr.: 740-002339 Energimærkning nr.: 200020637 Gyldigt 5 år fra: 18-09-2009 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 740-002339 Energimærkning nr.: 200020637 Gyldigt 5 år fra: 18-09-2009 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Søndergade 4 Postnr./by: 8883 Gjern BBR-nr.: 740-002339 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Tænk grønt det betaler sig

Tænk grønt det betaler sig Tænk grønt det betaler sig I årtier er bygninger blevet opvarmet og ventileret uden hensyntagen til energiforbrug og CO2-udledning. I dag står verden over for klimaudfordringer, som gør, at måden, hvorpå

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Sdr Fælledvej 5B 8963 Auning BBR-nr.: 707-114289 Energikonsulent: Michael Ørsøe Barup Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Technote. CirCon + /TemCon + - Termostatiske brugsvandsventiler. Anvendelse. Fordele. www.frese.eu

Technote. CirCon + /TemCon + - Termostatiske brugsvandsventiler. Anvendelse. Fordele. www.frese.eu Technote Side 1 af 8 Anvendelse CirCon + og TemCon + er reguleringsventiler til varmt brugsvandsanlæg med cirkulation. Ventilerne regulerer automatisk temperaturen på det cirkulationsvand, som gennemstrømmer

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer.

Energimærke. Lavt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Laksen 29 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 9480 Løkken BBR-nr.: 860-031901 Energikonsulent: Bertel Jespersen Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Greve Alle 7 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-023231-001 Energikonsulent: Ejvind Endrup Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Varmeanlæg. Naturgas. Naturgasanlægget. Ændring af varmesystemet

Varmeanlæg. Naturgas. Naturgasanlægget. Ændring af varmesystemet Varmeanlæg En af de helt basale ting at få styr på for at få en god varmeøkonomi er dit varmeanlæg. Hvad enten du varmer dit hus op med naturgas, fjernvarme, olie eller noget helt fjerde, er det for det

Læs mere

TJEKLISTE AF HUSETS ENERGITILSTAND

TJEKLISTE AF HUSETS ENERGITILSTAND TJEKLISTE AF HUSETS ENERGITILSTAND Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet en række tommelfingerregler

Læs mere

Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af hulmure 78 MWh Fjernvarme 35030 kr. 200502 kr. 5.7 år

Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af hulmure 78 MWh Fjernvarme 35030 kr. 200502 kr. 5.7 år SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Aldersrovej, Århus N 013 Postnr./by: 8200 Århus N BBR-nr.: 751-007426 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at

Læs mere

Standardværdikatalog for energibesparelser

Standardværdikatalog for energibesparelser Standardværdikatalog for energibesparelser maj 2013 Indholdfortegnelse Belysning Cirkulationspumper EL-besparelser diverse Fjernvarmeanlæg, afkølings- og energibesparelser Gaskedler KlimaKlimaskærm - vinduer,

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Azaleavej 12 Postnr./by: 4470 Svebølle BBR-nr.: 326-000385-001 Energikonsulent: Jørgen Herold Andersen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 281 kwh el 241,65 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 281 kwh el 241,65 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 13 Adresse: Rubinsteinsvej 32 Postnr./by: 2450 København SV BBR-nr.: 101-471160-001 Energikonsulent: Søren Pedersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 8

Energimærkning SIDE 1 AF 8 SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Østerkobbel 1 6400 Sønderborg 540-028333-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance

Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Kenneth Karlsson 18. november 2002 Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance Resumé: Dette papir beskriver teori og idéer bag nye ligninger

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 7.900 kwh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 7.900 kwh fjernvarme SIDE 1 AF 9 Adresse: Bangsboparken 5 Postnr./by: 8541 Skødstrup BBR-nr.: 751-966482-001 Energikonsulent: André Enemærke Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

John Kepny-Rasmussen. KAB Energiområdet

John Kepny-Rasmussen. KAB Energiområdet John Kepny-Rasmussen KAB Energiområdet Ingeniør, EMO-konsulent Varmecentralen Fokus påp energibesparelser Energileverandørerne rerne Driftspersonalet Beboerne Sparepotentiale hvor? Varmtvandsproduktionen?

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: Møllevej 17B 3630 Jægerspris BBR-nr.: 250-013575-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 10 Adresse: Stokkendalvej 1 Postnr./by: 7600 Struer BBR-nr.: 671-041488-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 4,53 MWh fjernvarme 13,67 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 4,53 MWh fjernvarme 13,67 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 10 Adresse: Ringkøbingvej 6 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 8000 Århus C BBR-nr.: 751-378688-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling

Læs mere

Flygt PumpSmart, PS200. Konceptet der er skræddersyet til at drive pumper

Flygt PumpSmart, PS200. Konceptet der er skræddersyet til at drive pumper Flygt PumpSmart, PS00 Konceptet der er skræddersyet til at drive pumper Mindre tilstopning, færre driftsstop, større effekt Et standard-frekvensomformerdrev kan bruges til mange forskellige anvendelser.

Læs mere

BBR-nr.: 740-003550 Energimærkning nr.: 200020254 Gyldigt 5 år fra: 11-09-2009 Energikonsulent: Mads Mikael Nielsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 740-003550 Energimærkning nr.: 200020254 Gyldigt 5 år fra: 11-09-2009 Energikonsulent: Mads Mikael Nielsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Høghgårdsvej 9A Postnr./by: 8641 Sorring BBR-nr.: 740-003550 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Bredebrovej 3 6240 Løgumkloster Bygningens energimærke: Gyldig fra 24. september 2014 Til den 24. september 2021. Energimærkningsnummer

Læs mere

Energimærkning af pumper. Otto Paulsen Center for Energieffektivisering og Miljø

Energimærkning af pumper. Otto Paulsen Center for Energieffektivisering og Miljø Energimærkning af pumper Otto Paulsen Center for Energieffektivisering og Miljø Energimærkning Pumper til cirkulation i varme og klimaanlæg Pumper til generel anvendelse Man er startet med Cirkulation

Læs mere

BBR-nr.: 710-017267 Energimærkning nr.: 100104454 Gyldigt 5 år fra: 18-11-2008 Energikonsulent: Arnbjørn Egholm Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 710-017267 Energimærkning nr.: 100104454 Gyldigt 5 år fra: 18-11-2008 Energikonsulent: Arnbjørn Egholm Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lavritsdalsvej 22 Postnr./by: 8382 Hinnerup BBR-nr.: 710-017267 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

BBR-nr.: 580-008331 Energimærkning nr.: 200014422 Gyldigt 5 år fra: 02-06-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-008331 Energimærkning nr.: 200014422 Gyldigt 5 år fra: 02-06-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Callesensvej 1A Postnr./by: 6230 Rødekro BBR-nr.: 580-008331 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Køle-, fryse- og klimaanlæg til industrien

Køle-, fryse- og klimaanlæg til industrien Køle-, fryse- og klimaanlæg til industrien Stabil og energirigtig køling baseret på -køling til gavn for industrien ens termodynamiske egenskaber gør gasarten ideel til processer, hvor der er behov for

Læs mere

Energimærke. Adresse: Urtehaven 70 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Urtehaven 70 Postnr./by: SIDE 1 AF 33 Adresse: Urtehaven 70 Postnr./by: 2500 Valby BBR-nr.: 101-522997-001 Energikonsulent: Erik Christensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Krogvad 8 Postnr./by: 3520 Farum BBR-nr.: 190-010876 Energikonsulent: Find Madsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Find Madsen Consult

Læs mere