#12 DECEMBER FM Update TEMA: FORSKNING I FM I NORDEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "#12 DECEMBER 2011. FM Update TEMA: FORSKNING I FM I NORDEN"

Transkript

1 #12 DECEMBER 2011 FM Update TEMA: FORSKNING I FM I NORDEN

2 LEDER TID TIL AT SÆTTE NYE MÅL FOR DFM NETVÆRK MOGENS KORNBO, Bestyrelsesformand Forsiden: Fra CFM konferencen om Nordisk FM på DTU i august. Foto: Thomas Evaldsen Kære medlem af DFM netværk 2011 lakker mod enden og det er naturligt at jeg bruger lejligheden til at se mig over skulderen, for at reflektere det forgangne år. Helt overordnet er 2011 gået rigtig godt, men når det er sagt, er det også tid til at se frem, og sætte nye mål. Jeg og den øvrige bestyrelse er så privilegerede, at rigtig mange medlemmer har givet os en konkret tilbagemelding på foreningens performance, ved at besvare den medlemsundersøgelse, som kørte i efteråret. Vi skylder al mulig tak for hjælpen. Besvarelserne har givet vigtige oplysninger om jeres forventninger til foreningen, og det giver næsten sig selv, at det gør det nemmere fremadrettet at levere den vare, I ønsker. Medlemsundersøgelsen er kun en af mange nye aktiviteter, som vi har kunnet igangsætte i kraft af, at vi nu har en fuldtidsarbejdende direktør i foreningen. Ansættelsen af Eva Kartholm i maj måned, var en vigtig milepæl i foreningens udvikling og professionalisering. I bestyrelsen har vi mærket, at der nu er en mængde aktiviteter, som har fået fornyet kraft, og jeg er sikker på, at I også har noteret jer, at der sker en masse i DFM. Et kort blik på de vigtigste tilbagemeldinger fra medlemsundersøgelsen viser, at 66 % af medlemmerne vil anbefale foreningen til andre, at 90 % er tilfredse med kontingentet, at 71 % af medlemmerne kommer fra hovedstaden, at kun 2 % er utilfredse med DFM s arrangementer, at arrangementer med et rent socialt formål ikke tillægges særlig stor værdi og at der er følgende fire emner, som er vigtige for medlemmerne; Optimering af services, Bæredygtighed/energioptimering, Porteføljestyring af bygninger og lokaler samt Nøgletal. Som bestyrelsesformand kan jeg læse en masse ud af tallene, og jeg kan også bruge dem som afsæt for formulering af nye mål. Et vigtigt mål er naturligvis, at benytte den positive indstilling, som 2/3 af medlemmerne har til foreningen, til at fortsætte den medlemsvækst, som vi har igangsat i løbet af det seneste halve år. Et andet mål er at fortsætte bestræbelserne på at hæve den faglige overligger. Det var allerede vores hensigt, men det er naturligvis godt, at vi er i trit med medlemmerne i det spørgsmål. Formålet med at hæve overliggeren er fortsat, at forbedre medlemmernes dagligdag. Det kan ske blandt andet ved afholdelse af kurser, ved at stille værktøjer til rådighed fx på IT-området og på det kontraktlige område, ved at udbrede kendskabet til best practice og frem for alt ved at øge vores aktiviteter uden for hovedstaden, noget som allerede så småt er sat i værk. Men formålet er også, at vi I DFM vil tages alvorligt i meget bred forstand. Vi ønsker at sætte FM på dagsordenen i topledelserne i danske virksomheder, at gøre vores indflydelse gældende på Christiansborg og at udbrede kendskabet til FM blandt andet gennem medierne. Der er så meget at hente ved professionelt udført FM, at Danmark fortjener at vi hæver kendskabsniveauet. Bestyrelsen har nu årets strategidag stående for døren, hvor jeg ser meget frem til at diskutere nye tiltag og mål for det kommende år. Allerede nu kan vi se frem til fire større begivenheder på den anden side af årsskiftet. DFM holder medlemsmøde efterfulgt af den ordinære generalforsamling den 10. januar 2012, DFMkonferencen på Hotel Bella Sky ligger den 26. og 27. januar 2012 og DFM er lokal vært ved EuroFMs årlige konference i maj måned. EuroFM holdes i Bella Centret, og vi forventer at ca. 400 FM-ere fra hele verden besøger København i dagene 23. til 25. maj og endelig skal driftsherrepris 2012 uddeles til en dygtig aktør. Tak for året der gik med mange spændende FM begivenheder og aktiviteter og jeg ønsker dig og familien en rigtig glædelig jul og et rigtig godt nytår Mogens Kornbo Bestyrelsesformand, DFM INDHOLD Forskning i Facilities Management i Norden Side 3 >> Brukskvalitet Usability Side 6 >> Handlerum til bæredygtig FM? Side 12 >> Totaløkonomi et spørgsmål om miljø? Side 16 >> Funktionskontrakter øger kvaliteten af FM ydelser Side 18 >> Forskellen er ens Side 20 >> DTU skaber effektiv drift med digitale krav Side 22 >> Velbesøgt Uddannelsesdag 2011 Side 26 >> 2

3 FORSKNING I FM I NORDEN FORSKNING I FACILITIES MANAGEMENT I NORDEN Af PER ANKER JENSEN Center for Facilities Management Realdania Forskning Danmark Tekniske Universitet Indledning Denne artikel giver en oversigt over udviklingen inden for forskning i FM i Danmark, Norge, Sverige og Finland samt præsenterer aktuelle forskningstemaer og tendenser i de nordiske lande. Artiklen er baseret på information, der oprindelig blev indsamlet i forbindelse med udarbejdelsen af et dansk forskningsprogram som led i forarbejdet til etablering af Center for Facilities Management Realdania Forskning (CFM) og opdateret information fra keynote indlæg ved CFM s Nordiske FM Konference august 2011 af Suvi Nenonen (Finland), Jan Bröchner (Sverige) og Geir K. Hansen (Norge). En kortere engelsk udgave af artiklen blev bragt i EuroFM Insight #18, juli 2011, og de samlede indlæg fra konferencen vil blive publiceret af CFM i bogen Facilities Management Research in the Nordic Countries Past, Present and Future i starten af De nordiske lande er sammen med USA, Storbritanien og Holland blandt de internationalt førende lande i udviklingen af FM både med hensyn til profession, marked og forskning. FM har udviklet sig som en praksis siden omkring 1990 i alle de fire nordiske lande. I løbet af 1990-erne blev der etableret forsknings- og undervisningsaktiviteter i Norge, Sverige og Finland, eksempelvis ved NTNU i Trondhjem, Chalmers i Göteborg og ved Helsinki University of Technology (HUT). Det er bemærkelsesværdigt at forskning og undervisning på universitetsniveau ikke startede før 2003 i Danmark, da bygningsinstituttet på DTU besluttede at prioritere FM som et nyt fagområde i sin strategi. Med etableringen af CFM i 2008 har FM forskningen til gengæld fået et væsentligt løft i Danmark. De enkelte forskningsmiljøer inden for FM i de nordiske lande er små med en kernegruppe af dedikerede FM forskere og med andre forskere involveret i specifikke projekter. Forskning i de nordiske lande er stærkt afhængig af offentlig finansiering med en kombination af universiteternes basisfinansiering og finansiering fra 3

4 FORSKNING I FM I NORDEN forskningsråd m.v. CFM er en undtagelse med finansiering fra den private fond Realdania. Der er muligheder for fælles nordisk finansiering fra Nordforsk og Nordic Innovation Centre begge under Nordisk Råd og fra diverse EU programmer. Et eksempel på dette er det nordiske REBUS projekt, der omtales nedenfor, og som indgik i det såkaldte Erabuild program. Norge Norges Teknisk Naturvitenskapelig Universitet NTNU i Trondhjem har siden starten af 1990-erne gennemført forskning relateret til FM ved Fakultet for Arkitektur og Billedkunst. Den ledende person har i det meste af perioden været professor Tore Haugen, der også er tidligere formand for EuroFM s Research Network Group, og han er i dag dekan ved fakultetet. Fra 2002 til 2006 stod NTNU for det ambitiøse Metamorfose 2005 projekt (www.metamorfose.ntnu.no), der havde til formål at udvikle forskningsbaseret uddannelse og et kompetencemiljø inden for ejendomme og FM. Projektet blev finansieret af det norske forskningsråd suppleret med støtte fra norske foreninger og virksomheder. Et vigtigt skridt til at virkeliggøre intentionerne og målsætningerne med projektet var etableringen af Senter for Eiendomsutvikling og Forvaltning. Dette danner grundlaget for et netværk mellem uddannelse, forskning og praksis inden for Ejendomme og FM i Norge, med universiteter i alle de nordiske lande og i Storbritanien, Holland og USA. Metamorfose projektet var en succes. NTNU har siden 2005 haft både en videreuddannelse til master på deltid, et 2-årigt ordinært master program og et kandidatprogram på dette område.. I de seneste år er der i Norge gennemført et stort projekt om vidensarbejde KUNNE, finansieret af det norske forskningsråd og virksomheder, med involvering af både NTNU og forskningsstiftelsen SINTEF. Et aspekt af denne forskning har været vidensarbejdspladser. Tilpasningsevne af bygninger har været et andet fokusområde i norsk forskning. NTNU har også haft en central rolle i udviklingen af et forskningsprogram for FM i norske kommuner, og centret har i 2008 startet et 5-årigt forskningsprogram om offentlige ejendomme og FM. Usability brugervenlighed har i de seneste 8 været et vigtigt forskningsområde ved NTNU som led i samarbejdet i Working Commission W111 under den internationale byggeforskningsorganisation CIB. Der er gennemført et antal case studier og mange kombinationer af forsknings- og evalueringsmetoder er blevet testet i samarbejde med offentlige og private organisationer. NTNU har også været stærkt involveret i det fælles nordiske projekt REBUS (User-orientated Benchmarking for Usability and Sustainable Performance of Real Estates). Et af resultaterne af dette er USEtool evalueringsmetoden udviklet af forskere fra NTNU sammen med Statsbygg og Statoil. Sverige I Sverige har det vigtigste centrum for FM forskning været Chalmers Tekniska Högskola i Göteborg. Chalmers havde siden 1980 erne forsket i genanvendelse af tidligere industriområder, hvilket viste sig at være relevant for en bredere udvikling af FM. I 1996 blev FM Chalmers etableret som et strategisk initiativ i samarbejde mellem 3 afdelinger ved Chalmers: Arkitektur, Bygningsingeniør samt Teknologiledelse og Økonomi. Selve Chalmers stod for basisfinansiering til at opbygge forskning over en årrække. De ledende personer var Jan Bröchner, professor i organisation af byggeri/facilities management og tidligere bestyrelsesmedlem i EuroFM, og Jan-Åke Granath, professor i arkitektur, indtil hans pensionering i I 2000 lancerede det svenske byggeforskningsråd (i dag en del af Formas, et program om Bygherrer med kunder i fokus, som har været væsentlig for finansiering af et antal PhD-projekter inden for FM. Chalmers opnåede også støtte til at udvikle et masterprogram i FM, hvilket forudsatte involvering af virksomhedspartnere. I dag er virksomheder primært aktive som partnere ved medfinansiering af PhD-projekter. I relation til uddannelse har FM siden 2007 været del af et kandidatprogram i Design, Byggeri og FM baseret på samarbejde mellem Chalmers afdelinger for Arkitektur, Bygnings- og Miljøteknik samt Teknologiledelse og Økonomi. Med hensyn til den historiske udvikling af svensk forskning indenfor FM kan der identificeres 8 hovedemner. Emnerne har udviklet sig fra en oprindelig fokus på studier af omkostninger og økonomiske aspekter fulgt af informationsteknologi og innovation, space management og byggeprogrammering, servicekvalitet og tilfredshed, kontraktstrategier, virksomhedsstrategier og endelig FM og miljømæssig bæredygtighed. Ud fra en oversigt over publicerede forskningsresultater fremstår det klart, at de to væsentligste forskningsemner i Sverige er space management med byggeprogrammering samt kontraktstrategier, selvom en række andre emner altså også er dækket. Der er imidlertid ikke nogen klar tidsmæssig trend, som indikerer et langsigtet skift i forskningsfokus mellem de 8 emner. 4

5 FORSKNING I FM I NORDEN Finland I Finland startede forskning inden for FM i de tidlige 1990-ere ved Helsinki University of Technology (HUT) i dag en del af Aalto University med professor Kari I. Leväinen ved Institute of Real Estate Studies som den ledende person indtil hans pensionering. Senere forskningsinitiativer har spredt sig til andre afdelinger på universitetet, herunder det nuværende Built Environment Services research group (BES tidligere kaldet FSR Facility Services Research group) ved Department of Construction Economics and Management. Udover offentlig finansiering satser universitetet på at udvikle strategiske partnerskaber med virksomheder som NCC og ISS. Blandt øvrige forskningscentre i Finland er Department of Real Estate Studies (REB Real Estate Business research group) ved samme universitet involveret i ejendomsrelateret forskning, mens den nationale forsknings institution VTT (www.vtt.fi) er involveret i mere teknisk orienteret forskning relateret til FM. Der er også forskning i livscyklusmodeller ved begge institutioner. Det private institut KTI (www.kti.fi) er involveret i benchmarking i relation til asset management. Den vigtigste finansieringsinstitution er Tekes (www.tekes.fi), som støtter teknologiprogrammer. Sitra (www.sitra.fi) er en anden finansieringsinstitution, der støtter forskning og udvikling gennem andre typer af programmer, for eksempel innovation og miljø. Det Finske Akademi (www.aka.fi) støtter forskningsprojekter 100%. FM forskningen i Finland har i de seneste 20 år hovedsageligt udviklet sig i 3 bølger. Hver bølge har haft forskellige drivkræfter og kan både identificeres ved ændringer i forskningsinteresser og ved forandringer i erhvervslivet. Den første bølge i 1990-erne fokuserede på FM services, serviceudvikling og på produktion og ledelse af services. Den anden bølge fokuserede mere på forskning i relationerne mellem FM and kundeorganisationer. Emner som bæredygtighed, arbejdspladser og merværdi er eksempler på temaer i forskellige forskningsprojekter. Den tredje og igangværende bølge fokuserer på mere integrerede modeller, både med hensyn til koncepter for blandet arealanvendelse i forskellige segmenter og i udvidelse af service forretningsmodeller til for eksempel et byområdeniveau. Hvert af de nævnte forskningsperspektiver er fortsat relevante, men der kan identificeres forskellig vægtning af forskningsinteresser, især baseret på ændrede behov fra udviklingen i FM industrien. Danmark Forskning relateret til FM i Danmark før 2003 var hovedsagelig teknisk orienteret med fokus på indeklima i 1980-erne og på energi- og miljømæssige forhold i 1990-erne. I 1990-erne var der en stærk politisk interesse i at promovere totaløkonomi i den danske byggeindustri og det førte til nogle forskningsaktiviteter omkring årtusindskiftet, inklusiv et fælles nordisk projekt. I 2003 blev det som nævnt i indledningen besluttet at prioritere FM som et nyt fagområde i forskning og undervisning ved DTU s bygningsinstitut, DTU-Byg. Dette var i højere grad baseret på efterspørgsel fra aftagerrepræsentanter end på interne ønsker, og der var på daværende tidspunkt ingen medarbejdere med en baggrund fra FM. Et første initiativ fra en gruppe forskere var at skabe en profil og udvikle et forskningsprogram for Ledelse af Faciliteter på en Skandinavisk måde. Dette resulterede i et indlæg på forskningssymposiet ved EFMC2004 i København og efterfølgende en artikel i det videnskabelige tidsskrift Facilities. Heri indgik en illustration af Skandinavisk FM sammenlignet med Mainstream FM som vist i tabel 1. Den stærke bygningsfokus og manglende service orientering er slående, men fokuseringen på bæredygtighed og holistiske principper er meget i tråd med den senere udvikling. Tabel 1: Illustration af Skandinavisk FM sammenlignet med Mainstream FM FOKUS OMRÅDE MAINSTREAM FM SKANDINAVISK FM Fase i byggeproces Driftsfase Integreret, livscyklus Værdier Effektivitet, økonomi, Bæredygtighed, deltagelse og interessent perspektiv holistiske principper Nøgle kompetencer for Forståelse og praktisering af Forståelse og praktisering facilities managers omkostningseffektiv af bæredygtighed og deltagelse vedligehold og ledelse Kvaliteter i den færdige bygning Du får hvad du betaler for Langvarige produkter med lavest mulig miljøbelastning 5

6 FORSKNING I FM I NORDEN Det første forskningsprojekt med specifik FM fokus var Facilities Management Best Practice i Norden, der omfattede 36 cases fra Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island opdelt på 5 hovedtemaer. Projektet startede i slutningen af 2005 og det afsluttedes med CFM s publicering af en bog på både dansk og engelsk i Et af de generelle resultater var opstilling af et værdikort FM Value Map, der var baseret på analyse af cases fra forskningsprojektet samt et parallelt arbejde i en Nordic FM arbejdsgruppe om Highlighting the added value for core business provided by FM med dansk ledelse ved Ole Emil Malmstrøm. FM Value Map blev efterfølgende udgangspunkt for etableringen af et europæisk forskningssamarbejde under min ledelse i tilknytning til EuroFM s Research Network Group om Added Value and FM, og vi planlægger at udgive en bog om emnet i forbindelse med EFMC2012 i København. CFM startede i januar 2008 som et nationalt dansk forskningscenter med ledelse ved DTU s nye ledelsesinstitut DTU Management. Forskningsprofilen for CFM blev defineret som: Forskning i Rum for mennesker Bygninger med brugsværdi og Ejendomme og infrastruktur, der faciliteter. Dette indikerer at centrets hovedfokus er på relationerne mellem fysiske omgivelser og sociale aktiviteter og hvordan professionelt ledede og servicerede fysiske omgivelser kan understøtte og forbedre betingelserne og aktiviteterne for mennesker og organisationer. Forskningstemaerne har udviklet sig igennem de første år og de er nu defineret som de 5 temaer vist i figur 1. Afsluttende kommentarer Forskningen i de enkelte nordiske lande har udviklet sig på grundlag af lokale og nationale betingelser og muligheder, men der er en stærk indbyrdes forbindelse mellem forskningsmiljøerne. EuroFM og dens Research Network Group er et vigtigt forum for udviklingen af disse forbindelser, og ikke mindst det årlige forskningssymposium som en del at EFMC er vigtig for vidensudveksling, publicering og netværksskabelse. Vi ser derfor frem til næste års EFMC i København. Andre internationale samarbejder som den international byggeforskningsorganisation CIB med tilhørende Working Commissions er også vigtige, men fælles projekter som REBUS er essentielle for at udvikle et reelt forskningssamarbejde. Alle forskningsmiljøerne er små og skrøbelige, så internationalt samarbejde er nødvendigt for at skabe bæredygtige FM forskningsmiljøer i Norden. CFM s nordiske FM konference i august 2011 var et led i at styrke en fælles nordisk udvikling af FM forskning og vores ambition er om muligt at opnå finansiering til et nordisk Centre of Excellence i FM forskning. Som forberedelse til konferencen gennemførte CFM i samarbejde med NordicFM workshops om FM Futures i hvert af de fire lande med praktikere og forskere, og efter konferencen har vi fulgt op med en online spørgeskemaundersøgelse blandt deltagerne i workshops og konferencen. Målet med dette er at skabe grundlaget for en fælles nordisk forskningsprogram i FM. Vi forventer således at øget nordisk samarbejde kan sikre en fortsat positiv udvikling af den hidtidige ret beskedne FM forskning. Figur 1: CFM s forskningstemaer Market and added value Working Environments CFM Sustainability Knowledge Implementation Innovation and partnership 6

7 Integreret Facility Service Serviceløsninger for en bedre arbejdsdag. Handyman Kantinedrift Ledelse/administration 1 Specialrengøring 10 Tlf: Reception Bygningsdrift 9 3 Vi giver dig tid til at fokusere Rengøring Affaldshåndtering 8 på din kerneforretning - døgnet rundt! 4 Udendørsarealer 7 5 Vikarservice 6 Planteservice Vinduespolering Forenede Service 7

8 FORSKNING I FM I NORDEN Bygninger er sjelden mål i seg selv. De er snarere redskaper som skal støtte opp om virksomhetene som foregår der. Avhengig av hvor godt de støtter opp under brukernes aktiviteter, bidrar våre fysiske omgivelser til effektivitet, måloppnåelse og tilfredshet i brukervirksomheten. Det er dette vi kaller bygningers brukskvalitet (usability). BRUKSKVALITET USABILITY Af SIRI H BLAKSTAD og GEIR K HANSEN NTNU, Norges tekniske og naturvitenskapelige universitet. Senter for eiendomsutvikling og forvaltning Byggene er bygd eller brukes for bestemte formål: det være seg undervisning, for å arbeide eller leve i. Hvor godt bygget er med på å støtte opp under virksomheten varierer. SINTEF og NTNU har i samarbeid med universitet fra en rekke europeiske land de senere årene arbeidet med å forstå hvordan bygget fremmer, eller hemmer, verdiskaping i ulike brukervirksomheter. Dette arbeidet har foregått i CIB først i task group 51 Usability of Workplaces og siden gjennom faggruppen CIB W111. Vi har også arbeidet med å utvikle metoder for å vurdere brukskvalitet i bygg, slik at vi kan forbedre eksisterende bygninger og drift av bygninger, og få ny kunnskap som kan benyttes til planlegging av nye bygg. Mye av dette arbeidet er publisert i flere CIB rapporter og papers de siste 6-7 år. På engelsk benyttes begrepet Usability for å beskrive en bygnings brukskvalitet. Utgangspunktet for vår bruk av begrepet har vært standarden NS-EN ISO 9241 som er knyttet til produktdesign og ergonomi. I denne sammenhengen ser vi altså på bygningen som et produkt hvor brukskvalitet er definert som i hvilken grad et produkt/system kan bli brukt av spesifiserte brukere for å oppnå spesifiserte mål i en spesiell kontekst, med best mulig effektivitet, verdiskaping og tilfredse brukere. I henhold til ISO-standarden defineres en bygnings eller produkts brukskvalitet ut fra følgende 3 faktorer: sker med produktet. Effekt omhandler verdiskaping og det å gjøre de riktige tingene, og må relateres til et strategisk nivå i organisasjonen. det brukerne ønsker. Effektivitet handler om å gjøre tingene riktig, legge til rette for effektiv produksjon og ressursbruk, ha tilstrekkelig areal, utstyr og støttesystem. og holdninger knyttet til produktet eller bygget. Tradisjonelt har byggebransjen vært for lite opptatte av å evaluere bruken av de byggene vi har bidratt til å skape. Fungerer bygget slik det var tenkt? Er det problemer knyttet til funksjon eller bruk av rom? Hvor effektivt er bygget utnyttet? Hvor fornøyde er brukerne? Ved ikke å evaluere bruken av byggene våre, har vi trolig gått glipp av viktige muligheter for å forbedre og utvikle løsninger. Målet med dette prosjektet er å bøte på dette ved å utvikle metoder for å evaluere bygninger i bruk. Dette har resultert i denne håndboka som legger vekt på at metodene skal være enkle å anvende. Når vi ser på bygningen som et verktøy, bør vi ikke bare være opptatte av hvordan bygget i seg selv fungerer, men også av hvordan bygget innvirker på brukervirksomhetens verdiskaping. Brukervirksomheter bør stille seg spørsmål som: Hva er det vi vil oppnå? Hva ønsker vi at bygget skal bidra med? Kan lokalene våre bidra til noen merverdi for virksomheten? Vi har sett at mange brukerorganisasjoner har et lite bevisst forhold til dette, og at bygget bare blir sett på som en samling kvadratmeter eller arbeidsplasser, uten at man er opptatt av hva man får igjen for de pengene man betaler i husleie. For eksempel bør en kontorvirksomhet som ønsker å legge til rette for samarbeid og læring, være opptatt av hvordan kontorløsningen støtter opp under dette. En barnehage som ønsker å fokusere på barns medvirkning, bør vurdere hvordan bygget og innredningen legger til rette for at barn kan mestre sine omgivelser. Og så videre For byggeiere og brukere representerer et økt fokus på brukskvalitet både en utfordring og en mulighet. Utfordringen ligger i at brukervirksomheten kan ønske raske endringer og stor grad av skreddersøm for å oppnå best mulig måloppnåelse. Dette kan, dersom det ikke håndteres klokt, føre til unødvendige spesialtilpasninger til leietakere, noe som kan være kostnadsdrivende og vanskelig å endre senere. I en slik situasjon er det viktig at løsningene er tilpasningsdyktig, slik at de 8

9 FORSKNING I FM I NORDEN enkelt kan endres i takt med endrede behov. Samtidig representerer økt fokus på måloppnåelse i brukervirksomheten en mulighet for eiere og forvaltere, ettersom det kan være et konkurransefortrinn å ha kompetanse og lokaler som kan bidra til økt verdiskaping og tilfredshet hos kunden. Operasjonalisering av begrepet brukskvalitet Hvordan kan vi forstå begrepet brukskvalitet slik at vi kan gjøre det håndterbart for vurdering og evaluering? I dette prosjektet hvor målet har vært å utvikle en metodikk for å vurdere brukskvalitet, har vi sett et behov for å operasjonalisere begrepet usability. Som vi ser av definisjonen fokuserer man i begrepet brukskvalitet på: for å oppnå spesifiserte mål. hengen bygget og brukeren står i. keren som bidrar til å nå de spesifiserte målene. Brukskvaliteten til et bygg er aldri kun avhengig av bygget. Brukskvaliteten må forstås som relasjonen mellom bygget og brukeren. Dette er viktig for å forstå begrepet usability. Brukeren (eller brukerne) har historie, erfaringer, forestillinger i forhold til bygget og aktivitetene som foregår inne i det. I tillegg vil måten de ser på bygget på alltid farges av så vel individuelle som psykososiale forhold som i utgangspunktet ikke har noe med bygget å gjøre. Når vi jobber med brukskvalitet har vi vært opptatt av å stille spørsmålene: Hva er det man ønsker å oppnå, og for hvem? I kontorbygg opplever vi ofte at brukervirksomheten formulerer målsetninger knyttet til læring, merkevarebygging, samlokalisering av enheter som bør samarbeide mer, etc. I tillegg er det ulike brukergrupper, som ofte kan ha ulike brukerperspektiver. I en barnehage kan det være ønskelig at stoler og møbler er i barnehøyde for å øke barns mestring, men samtidig er ikke dette den mest optimale arbeidsstillingen for de voksne som jobber i barnehagen. I tillegg ser vi også at det kan være ulike perspektiver, alt etter om man ser på enkeltpersoners ønsker og tilfredshet, eller måloppnåelse for organisasjonen som helhet. For eksempel kan økt fokus på kunnskapsdeling kreve at enkeltpersoner deler av sin kunnskap med andre i organisasjonen, noe som kan være krevende for mange. For lettere å kunne kommunisere dette har vi i prosjektet fokusert på spørreordene: hvem, hva, hvor og hvorfor. Til hva? Definisjonen av brukskvalitet (Usability) legger vekt på at det er spesielle målsetninger som skal oppnås. I tillegg har vi sett at det er behov for å definere hvilke aktiviteter som skal foregå. Spørsmålet Til hva? har derfor tre aspekter: føres? I en vurdering av brukskvalitet blir det derfor viktig å vurdere hva som fremmer eller hemmer måloppnåelse eller gjennomføring av ulike aktiviteter For hvem? Neste spørsmål blir: Hvem sine målsetninger er det man skal oppfylle? Er det målsetningene for enkeltindivider, for spesielle brukergrupper eller for virksomheten som helhet? Vi har vært opptatt av at man både må definere brukernivå (individ gruppe virksomhet) men også type bruker (brukergruppe). I definisjonen av brukskvaltiet legges det vekt på at det er spesifiserte brukere, det vil si at man må definere hvilke brukergrupper man fokuserer på. Er det brukskvaliteten for læreren, eleven eller bibliotekaren vi skal vurdere? I enkelte tilfeller, og for noen aspekter av brukskvalitet, kan ulike brukergrupper ha ulike og kanskje til og med motstridende syn på brukskvalitet. Vi har derfor vært opptatt av å forstå hvordan brukskvalitet vurderes fra ulike brukergrupper. Hvor? For å få tak i nyttig kunnskap om brukskvalitet for bygninger er det avgjørende at man kan knytte erfaringene til sted eller rom. Noen steder eller rom er godt egnet for definerte brukere og aktiviteter, mens andre ikke er det. Noe som fungerer godt et sted for noen, trenger ikke nødvendigvis å fungere like godt for andre et annet sted. Det vil derfor alltid være en sammenheng mellom aktiviteter, ulike brukergrupper og fysiske omgivelser. Vi har derfor i verktøykassen lagt vekt på metoden gåtur som tar utgangspunkt i ulike arealer/rom (stoppesteder) for å knytte brukererfaringen opp mot konkrete fysiske omgivelser. Hvorfor? For å forstå brukskvalitet er det ikke nok å avdekke faktorer som fremmer / hemmer måloppnåelse, man må også forsøke å finne ut hvorfor. Fordi det alltid vil være 9

10 FORSKNING I FM I NORDEN så vel forhold ved bygningen, ved virksomheten, ved individer eller ved måten bygget blir brukt på som påvirker erfaringene med bruk, vil det være nyttig å diskutere hvilke forhold som påvirker vurderingen av brukskvaliteten. Hvorfor oppleves dette grupperommet for studentene som godt/dårlig? Hvorfor oppfatter man kontorløsningen som hemmende for samarbeid? Ved å gjennomføre slike diskusjoner kan man ofte avdekke at det ikke nødvendigvis er rommet i seg selv men andre forhold som måten grupperommet blir brukt på, dårlig match med aktivitetene som skal utføres etc. som er årsaken til at det fungerer / ikke fungerer. Dette er avgjørende kunnskap når man i neste i omgang skal forsøke å generalisere og lære til senere prosjekter, eller for å forbedre løsningen. USEtool Vi ser at en systematisk evaluering av bygninger i bruk kan være en effektiv måte å produsere kunnskap om brukskvalitet. Dette kan brukes både til planlegging av nye bygg og forbedring i eksisterende lokaler. Likevel ser vi at det, inntill nylig, har vært en mangel på kunnskap om brukskvalitet og evalueringsmetoder for bygninger i bruk. Det norske forskningsprosjektet Usability metoder og verktøy, gjennomført i perioden , har hatt til hensikt å utvikle metoder og verktøy for kartlegging og evaluering av bygningers brukskvalitet. Prosjektet er gjennomført av Fakultet for arkitektur og billedkunst, NTNU og SINTEF Byggforsk på oppdrag fra Sør-Trøndelag Fylkeskommune, Statsbygg og Statoil. Vi har også samarbeidet in det nordiske prosjektet REBUS med forskningsmiljøer i de andre nordiske landene. Målet med det norske prosjektet har vært å utvikle et verktøy som er enkelt å bruke, og som gir både oversikts- og dybdekunnskap. Metodene har vært testet og videreutviklet i ulike bygninger i løpet av prosjektperioden. Fokus har vært utvikling av metoder og verktøy som prosjektpartnerne kan gjennomføre selv, som skal være enkle og bruke samtidig som de gir kunnskap om de viktigste faktorene som påvirker brukskvalitet. USEtool er en verktøykasse for vurdering av brukskvalitet. For å vurdere brukskvalitet er det nødvendig å benytte en kombinasjon av ulike metoder for innhenting av informasjon. Håndboka er utviklet med tanke på å være et hjelpemiddel for virksomheter eller eiendomsbesittere som selv skal gjennomføre vurderinger av brukskvalitet med bruk av interne ressurser. Metodikken er en prosess, med fem tydelig definerte trinn og delaktiviteter Definere evaluering Definere formål og omfang Gjennemgang av virksomhet Planlegging og forankring Kartlegging brukskvalitet Samla fakta Gjennomføre strukturert gruppeintervju Analysere og sammenstille data Definere fokusområder for videre evaluering Gåtur Konkretisere tema/deltema Velge deltakere Velge stoppesteder Gjennomføre gåtur Sammenstille resultater Workshop med virksomheten Valg af deltakere Presentasjon og gjennomgang av resultater Diskusjon resultater i forhold til mål Strukturere og systematisere momenter Handlingsplan/sluttrapport Forbedringer i eksisterende bygg Ny kunnskap Input til programmering av nye bygg (TIL HVA?) (HVA?) (HVOR OG HVEM?) (HVORFOR?) 10

11 FORSKNING I FM I NORDEN En bygnings brukskvalitet vil alltid være situasjonsbestemt eller kontekstavhengig, og det er opp til virksomheten å definere hvilke faktorer som er viktige for at bygningen skal støtte opp under de aktivitetene som foregår og de målene man setter seg. Verdien av evalueringer ligger først og fremst i evnen til å forstå brukererfaringer, og oversette disse til relevante løsninger. For at FM organisasjonen skal støtte opp under kjernevirksomheten, kreves forståelse og kunnskap om virksomheten, hvordan den er organisert og hvordan bygningen fungerer i forhold til mål, krav og behov. I denne sammenhengen ser vi et stort potensial for at FM organisasjonen kan bidra til større verdiskaping for virksomheten ved å fokusere på bygningens brukskvaliteter. Metodikken i USEtool med tilhørende maler og verktøy finnes for fri benyttelse på web: Vårt videre arbeid med usabilty fokuserer på hvordan metoder for innhenting av kunnskap om brukskvalitet kan bidra til innovasjon og utvikling i bygninger. Et godt akustisk miljø når hygiejnekravene er strenge Med Ecophon Hygiene systemerne får du optimale akustiske løsninger til storkøkkener, laboratorier, fødevareindustrien, medicinalindustrien og andre steder hvor der er særlige krav til rengøring og et sundt indeklima. Få mere at vide om vores helt nye Hygiene produktprogram på eller på telefon:

12 FORSKNING I FM I NORDEN HANDLERUM TIL BÆREDYGTIG FM? Som forsker har jeg de sidste 3 år fulgt udviklingen inden for FM, for at finde svar på: hvad er bæredygtig FM? hvordan kan facilities managers integrere bæredygtighed i FM? og hvilke strategier anvendes. Resultaterne blev for første gang præsenteret på den Nordiske FM konference, som blev af holdt af Center for Facilities Management Realdania Forskning (CFM) i august Denne artikel formidler hovedpointerne, og er skrevet eksklusivt til DFM, som et indspark til den danske debat om hvordan bæredygtighed kan integreres i FM på strategisk, taktisk og operationelt niveau. Af SUSANNE BALSLEV NIELSEN, lektor, vicecenterchef CFM, DTU Management Bæredygtig FM som en ny disciplin En forudsætning for at FM branchen er med til at løse klodens store ressourcemæssige udfordringer og med til at skabe bæredygtig udvikling er at bæredygtighed (miljømæssigt, socialt og økonomisk) integreres i i FM. Mit indtryk er at branchen er ved at komme i gang, men at der er brug for at mange flere som frivilligt går videre end lovgivningens aktuelle minimumskrav, og udover det som allerede er økonomisk rentabelt. Denne artikel kan måske hjælpe læsere til at afklare hvilket handlerum der er for bæredygtig FM i egen organisation. En undersøgelse lavet af Danmarks Grønne Tænketank CONCITO viste i januar 2011 at danske investorer, bygningsadministratorer og entreprenører er overraskende ringe klædt på til at stille krav om klimavenligt byggeri. På spørgsmålet: har du efterspurgt og brugt miljøvurderingsværktøjer, energimærkning eller andre værktøjer til klimavenligt byggeri, der går udover den gældende lovgivning? Kun 26 % af 176 respondenter svarede ja. Undersøgelsen spurgte også direkte til kendskab til bæredygtig FM på en skala fra 1-5, hvor 5 står for stort kendskab og 1 for intet kendskab. Bæredygtig FM kendte stort set ingen til, svaret var i gennemsnit 1,2. Det kan være at en undersøgelse udelukkende blandt DFM s medlemmer vil vise et større kendskab, men samlet set i Danmark, viser undersøgelsen, at selv i 2011 er der fortsat et stort behov for at udbrede og forankre viden om bæredygtig FM. Det kan kun gå fremad! Når jeg analyserer de eksempler jeg har fundet på projekter/aktiviteter/tiltag som findes og som alle repræsenterer FM branchens indsats for at integrere bæredygtighed, så er det især forskelligheden i det strategiske og taktiske rammer og betingelser, som er slående. Forskelligheden kan forklares med hvordan en virksomhed forholder sig generelt til bæredygtighed, og dernæst på hvordan FM forventes at kunne bidrage til at virksomheden opfylder sine strategiske mål. På det operationelle niveau kan der være mange ligheder mellem det man faktisk gør, f.eks. efterisolering, pladsoptimering, indkøbspolitik mm, men de strategiske og taktiske forskelle gør at der er store forskelle i hvor meget man investerer i bæredygtighed. Figur 1: Bæredygtighed i en virksomheds værdigrundlag, og fire strategiske positioner I morgen Ren teknologi Bæredygtig vision Intern Ekstern Forureningsbekæmpelse Bedst på markedet I dag 12

13 FORSKNING I FM I NORDEN Bæredygtighed og 4 organisationstyper Måske kender du det fra faglige seminarer, at dem som fortæller om deres erfaringer med at integrere bæredygtighed i deres FM, ikke altid ligner den virkelighed, som du må operere inden for. Vilkårene for f.eks. en ejendomsadministrator, en kommune og en stor international virksomhed er ikke de samme. Det er ikke kun et spørgsmål om økonomi, men det drejer sig også om hvordan organisationens strategiske positionering i forhold til bæredygtighed. Amerikaneren S.L. Hart udviklet en model til at beskrive fire strategiske positioner som karakteriserer hvordan organisationer forholder sig til bæredygtighed, se figur 1. De 4 kategorier, opstår ved forskelle i hvorvidt man primært forholder sig til sin interne organisation (f.eks. fej for egen dør indsats) eller om man også forholder sig til eksterne parter. Den anden forskel er om man primært tager udgangspunkt i det korte sigt og nutidens problemstillinger og rammebetingelser, eller om man tager udgangspunkt i forventninger om morgendagens problemstillinger og rammebetingelser. I det følgende omtales de fire strategiske positioner nærmere. Forureningsbekæmpelse De fleste organisationer, som har arbejdet længe med miljøledelse, energibesparelser og miljøhensyn, findes i denne kategori. Her er der er fokus på at reducere miljøbelastningen fra organisationens aktiviteter, og der bliver arbejdet med dokumentation, analyser og handlingsplaner for at kende organisations miljøbelastning og der arbejdes på at reducere den. Fra FM-verdenen kender vi f.eks. boligforeninger, som arbejder med grønne regnskaber, var aktive med agenda 21 aktiviteter i 90 erne og, som arbejder med at reducere miljøbelastningen gennem adfærdsændringer og tekniske tiltag. Ren teknologi For andre organisationer er fokus rettet mod anvendelsen af ny teknologi, og det at være med til at forandre samfundet ved at anvende nye teknologiske løsninger. Det kan f.eks. være IT-systemer som optimerer logistik, smarte energisystemer eller andre installationer i bygningerne, der reducerer miljøbelastningen. I FM branchen er der firmaer, som gør klar til at udvikle nye teknologier og produkter, som kan være bærende i en fremtid uden fossile brændsler. Bedst på markedet Disse organisationer vil være ledende indenfor deres produkt, og i en tid hvor bæredygtighed er højt på samfundets dagsorden, så inkluderer det også at tage hensyn til bæredygtighed. Meget markedsføringsmateriale vidner om at CO 2 -neutral, Emission-free og CSRaktiviteter bruges i markedsføring, med forventning om at være til gavn for både samfund og organisation. Der er store forventninger til forretningsmulighederne ved at være først og længst fremme. Bæredygtig vision Den sidste organisationstype er dem, der engagerer sig i samfundets omstilling med udgangspunkt i en vision om et bæredygtigt samfund og en fremtid, som afhænger at man laver alliancer på tværs af tidligere skel om at tænke langsigtede tanker om måden at leve, bygge og arbejde på. De 4 strategiske positioner giver en FM organisation vidt forskellige rammer og vilkår for udvikling af en bæredygtig FM strategi, og det forklarer en stor del af de forskelle jeg har set i strategiske mål, taktiske valg og konkrete tiltag. Men det forklarer ikke alt. Et andet rammevilkår for bæredygtig FM er knyttet til opfattelsen af FM, og den rolle FM organisationer får lov til at have i forhold til at støtte organisationens kernevirksomhed. Bæredygtighed og 4 generationer FM En gruppe forskere (Pathirage m.fl) har beskrevet 4 generationer af FM, som jeg hævder alle kan findes i danske FM organisationer, og som har betydning for hvor bredt begrebet bæredygtighed kan praktiseres. 1. FM: en udgift som skal drives for minimum udgifter frem for optimal værdi. 2. FM: en integreret forsat proces i relation til virksomhedens udvikling 3. FM: ressourceforvaltning med fokus på supply chain management i forhold til FM funktioner. 4. FM: strategisk ledelse for at sikre sammenhæng mellem organisationsstruktur, arbejdsprocesser og de fysiske rammer, og organisationens strategiske mål. Er der udelukkende fokus på økonomistyring, vil de konkrete tiltag kun kunne realiseres, hvis de opfylder de økonomiske mål for rentabilitet, mens sociale og miljømæssige fordele ikke tæller som selvstændige argumenter. Mens er der tale om hvordan FM i al sin mangfoldighed kan bidrage til virksomhedens virke, 13

14 FORSKNING I FM I NORDEN kvalitetskrav, medarbejdernes velbefindende og udvikling på samfundsniveau, er der helt andre og bredere rammer for at realisere bæredygtig FM. Handlerum og hvad så? Hidtil har denne artikel handlet om at FM-organisationer har forskellige rammer og handlerum til bæredygtig FM. I det næste handler det om hvad FM-organisationerne gør, med det handlerum de har/tager, og strategier der karakteriserer bæredygtig FM i dag. Med strategi, mener jeg som management guruen Mintzberg, perspektiv, og ikke nødvendigvis at FM organisationerne er nået til en givet position/stade, men mere det perspektiv man har for sit udviklingsarbejde. I min søgen efter bæredygtig FM har jeg fundet 3 hovedretninger for realisering af bæredygtig FM, se figur 2. Miljøvenlig FM: perspektivet er at minimere miljøbelastning og om muligt bidrage til biologisk mangfoldighed. Den økologiske bygning: perspektivet er at skabe bebyggelser som er gode for brugerne af bygningerne og naturen omkring bygningen. I de strategiske mål vægtes udover miljø og økonomi, også interne sociale værdier. Pilotprojekt for fremtidens bæredygtige samfund: nogle FM organisationer har udover varetagelse af deres basale og interne funktioner, også det perspektiv, at de vil tage medansvar for udvikling af nye og bæredygtige løsninger. I de strategiske mål vægtes også eksterne sociale værdier som naturbeskyttelse og arbejdsvilkår på lokalt og globalt niveau. Her bruges tid og ressourcer på vidensdeling og udviklingsprojekter, der kan gentænke faciliteter og FM. I innovationssprog er der tale om hhv. en gradvis, en radikal og en transitions strategi inden for FM. Hvad virker bedst? En ting er at beskrive hvordan jeg ser at begrebet bæredygtighed integreres i FM i dag, et andet er at udtale sig om, hvad der på kort og langt sigt føre til mest bæredygtighed. Umiddelbart er Miljøvenlig FM en minimums indsats, hvis effekt dog ikke skal undervurderes, da FM kan gøre meget for at reducere miljøbelastningen fra især det eksisterende byggeri. Den økologiske bygning er som ideal mere helhedsorienteret inkludere bæredygtighed i bred forstand, men begrænsningen kan være at der skabes økologiske øer, som nok i sig selv er positive, men som også kan lukke for at bidrage til bæredygtig byudvikling i lokalmiljøet. Umiddelbart er perspektivet med den samfundsmæssige omstilling det største og mest ambitiøse perspektiv. Men effekterne kan være mere langsigtede og behæftet med større risiko og usikkerhed. I CFM vil vi gerne forske endnu mere i bæredygtig FM, og søger samarbejdspartnere som vil dele deres aktiviteter og refleksioner med forskere og studerende, så vi kan være med til at dokumentere effekter, og kvalificere faglige diskussioner af hvad der virker bedst og peger fremad. Læs mere: bl.a. Byggeriets beslutningstagere kender ikke til klimaværktøjer : (pressemeddelelse 27. januar 2011) og Guide til det Klimavenlige byggeri. Pathirage, C., Haigh, R., Amaratunga, D. and Baldry, D (2008), Knowledge management practices in facility organisations: a case study, Journal of Facilities Management, Vol. 6, No. 1, pp Hart, S. L. (2005): The unlimited Business Opportunities in solving the world s most difficult problems. Wharton School Publishing. Mintzberg, H, Ahlstrand, B. Lampel, J. (1998): Strategy safari: The complete guide through the wilders of strategic management. Prentice Hall, Financial Times. Figur 2: Tre strategier for bæredygtig FM og deres strategiske positionering i forhold til bæredygtighed I morgen Ren teknologi Bæredygtig vision Intern Den økologiske bygning Miljøvenlig FM Bæredygtigt samfund Ekstern Forureningsbekæmpelse Bedst på markedet I dag 14

15 Nøglen til facility excellence MainManager reducerer ejendomsejeres drift og vedligeholdsomkostninger 10-30%. Med KPImålinger foretages procesoptimeringer ud fra objektive kriterier. Det frigør ressourcer til kerneydelsen og øger medarbejdertilfredsheden. MainManager 10.0 er udviklet med den seneste.net-teknologi fra Microsoft. Det bety- intuitive og brugervenlige. Og det er de også om Nykredit anvender MainManager Med MainManager afvikler Nykredit energi- hjælpende vedligehold i mere end 100 ejendomme. Simple og effektive processer sørger for Besøg eller ring til mig og lad os afdække dit effektiviseringspotentiale med MainManager. Gert Mølgaard Mobil:

16 I denne artikel giver seniorforsker Kim Haugbølle fra Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet en introduktion til de nye krav om totaløkonomi for offentligt byggeri, forklarer hvordan totaløkonomi indgår i den nye miljøcertificeringsordning for bygninger DGNB, og beskriver hvilke tilpasninger til de grundlæggende principper bag totaløkonomi, der er nødvendige med den nye miljøcertificeringsordning. TOTALØKONOMI ET SPØRGSMÅL OM MILJØ? Af KIM HAUGBØLLE, Seniorforsker, ph.d., SBi 16 Baggrund: Nye lovkrav og miljøcertificering Hvorfor skal vi overhovedet bruge tid og energi på at lave totaløkonomiske vurderinger og beregninger, er der mange, som spørger. Det skal vi for det første for at kvalificere beslutningsprocessen omkring nybyggeri og renovering, så vi skaber gennemsigtighed omkring de langsigtede konsekvenser af vores beslutninger. Totaløkonomiske overvejelser kan skabe mere værdi for de samme penge og give værdifulde input til at forbedre bygningsdriften, så vi undgår ubehagelige overraskelser i driften. For det andet er der nogle typer af bygherrer og byggesager, hvor det er et lovkrav. Det gælder for den almene sektor, som siden 1998 i forskellige varianter har skullet lave totaløkonomiske vurderinger. Ved den seneste revision af bekendtgørelsen om støtte til almene boliger (Bekendtgørelse nr af 11. december 2009) blev kravene yderligere præciseret. Kapitel 8 om driftsbudget og totaløkonomiske vurderinger anviser direkte et konkret værktøj til brug for de totaløkonomiske beregninger. Ligeledes skal offentlige bygherrer gennemføre totaløkonomiske overvejelser (Bekendtgørelse nr af 23. september 2010 om kvalitetssikring af byggearbejder). Kravet er delt i to: Hvis byggesummen er under 5 mio. kr. kan man nøjes med at foretage en totaløkonomisk vurdering. Hvis byggesummen overstiger 5 mio. kr. skal man som offentlig bygherre foretage en totaløkonomisk beregning. Sidenhen er statsbyggeloven udvidet til også at omfatte kommuner og regioner, og dermed er kravene til totaløkonomi også blevet udvidet til at omfatte kommuner og regioner, herunder hospitalsbyggerierne. Den tredje grund til at bruge tid på totaløkonomi er den snarlige lancering af en dansk miljøcertificeringsordning for byggeri. Green Building Council Denmark (GBC-DK) har besluttet at anvende den tyske ordning DGNB (Deutsches Gesellschaft for Nachhaltiger Bauen). For tiden er den tyske ordning ved at blive tilpasset til danske forhold. Et meget vigtigt og vægtigt krav i den tyske ordning er brugen af totaløkonomiske vurderinger. Økonomiske forhold tæller således hele 22,5 % af de samlede 100 % i vurderingen. DGNBs krav til totaløkonomi Den tyske miljøcertificeringsordning DGNB følger generelt principperne i standarden CEN TC350 om bæredygtigt byggeri. DGNBs certificering sigter mod ét mål: at skabe bæredygtige bygninger. Målet søges opnået gennem en optimering af de seks kriteriegrupper: Miljømæssig kvalitet (22,5 %). Økonomisk kvalitet (22,5 %). Social og funktionel kvalitet (22,5 %). Teknisk kvalitet (22,5 %). Proceskvalitet (10 %). Lokalisering. I parentes er angivet vægten af hver gruppe. Bemærk, at lokalisering er en selvstændig kategori, som holdes ude af den samlede vægtning. For hver gruppe findes et antal kriterier, i alt ca. 50 kriterier. Gruppen Økonomisk kvalitet omfatter to kriterier: Kriterium 16 om bygningens totaløkonomi og kriterium 17, som drejer sig om tilpasningsdygtighed af bygningen for tredje part. For hvert kriterium vil der være et utal af muligheder for at realisere målene. Økonomiske forhold tæller således hele 22,5 % af de samlede 100 % i vurderingen. Blandt økonomiske for-

17 Superior Goal: The Sustainable Building Safeguard Subjects: Criteria Groups Quantification Methods: Criteria, Indicators, Reference Values Implementation in planning, Realization, Operation: Measure and Control Specific Values 1 Goal 6 Groups 50 Criteria Endless Methods of Realization hold vægter kriterium 16 i sig selv 60 % af de 22,5 %. Der skal opnås 50 % for at opnå bronze, 65 % for at opnå sølv og 80 % for at opnå guld. Totaløkonomi kan således få stor indflydelse på den samlede score. Behov for tilpasning til danske principper Når det tyske system for DGNB skal implementeres i Danmark, vil der være behov for en tilpasning til lokale danske principper. Nedenfor vil jeg udpege nogle af de områder, hvor en tilpasning vil være påkrævet. Den internationale standard ISO for service life planning omfatter i alt 10 delstandarder. Den ene af disse delstandarder (Part 5) beskæftiger sig med whole life costing, som definerer totaløkonomi på følgende måde: economic assessment considering all agreed projected significant and relevant cost flows over a period of analysis expressed in monetary value. The projected costs are those needed to achieve defined levels of performance, including reliability, safety and availability. Totaløkonomiske vurderinger og beregninger hviler på seks basale principper. Disse er: 1. Totalomkostningsprincip. 2. Beregningsprincipper. 3. Klassifikationsprincipper. 4. Nøgletalsprincip. 5. Omkostningsfordelingsprincip. 6. Ydeevneprincip. Totalomkostningsprincippet handler om at inddrage alle relevante omkostninger i den betragtede periode. Der har været en tendens i de nordiske lande til at fokusere alene på omkostningerne, mens indtægterne har været udeladt, ligesom de afledte effekter fx i form af øget produktivitet hos medarbejderne er blevet udeladt. Dette gør sig også gældende i det tyske system. Beregningsprincipperne omfatter en fastlæggelse af forhold som fx kalkulationsrenten, beregningsperioden og beregningsmetoder (nuværdi, annuitet, intern rente etc.). En af de væsentligste forskelle mellem dansk praksis og det tyske system er beregningsperiodens længde. I Danmark har vi typisk brugt 30 år for hele bygninger, mens det tyske system bruger 50 år. Klassifikationsprincippet drejer sig om at få fastlagt en fælles struktur for opgørelse af omkostninger, dvs. en kontoplan. I Danmark har vi flere forskellige klassifikationer i spil som fx DFM Benchmarkings kontoplan, kontoplanen for alment byggeri og SfB-systemet. Det er næsten overflødigt at nævne, at det tyske system anvender en tredje kontoplan, som kun til dels er sammenfaldende med fx SfB-systemet. Nøgletalsprincipper handler om at etablere et system for indhentning og opdatering af relevante nøgletal. Disse nøgletal omfatter i prioriteret rækkefølge: Kalkulationsrente, levetider for bygningsdele og driftsdata. Især lader det til, at der vil være behov for at tilpasse den tyske levetidstabel til danske forhold, ligesom det er nødvendigt at få fastlagt en række beregningsmæssige forudsætninger for nøgletallene for driftsdata som fx et dansk energimix. Omkostningsfordelingsprincippet sigter mod at etablere gennemsigtige fordeling af ansvar og betaling: Hvem har ansvaret for omkostningen? Hvem skal betale? Det sker ofte gennem en eller anden form for kontrakt. I modsætning til totaløkonomiske beregninger hos norske Statsbygg omfatter danske totaløkonomiske beregninger ofte ikke en fordeling af omkostninger på forskellige parter. Det er heller ikke tilfældet i det tyske system. Med ydeevneprincippet tager totaløkonomiske vurderinger og beregninger det grundlæggende udgangspunkt, at bygningen eller bygningsdelens ydeevne skal være opretholdt i den ønskede periode. Alle nødvendige omkostninger til at oppebære den definerede ydeevne i form af udskiftninger, drift og vedligehold skal således medtages. Dette princip følges både i Danmark og i det tyske system. Konklusion Der er mange gode argumenter for at bruge totaløkonomiske vurderinger og beregninger i nybyggeri og renovering for både offentlige og private bygherrer. De almene og offentlige bygherrer mødes med skærpede krav til at gennemføre totaløkonomiske vurderinger og beregninger, og både private og offentlige bygherrer vil i løbet af 2012 få mulighed for at få miljøcertificeret deres bygninger. Den danske miljøcertificeringsordning baserer sig på det tyske system DGNB, som tildeler totaløkonomi stor vægt i bedømmelserne. Der er således god grund til at ruste sig til at inddrage totaløkonomiske hensyn fremover. 17

18 Velbesøgt DFM-konference i september gav indblik i de mange fordele ved at anvende funktionsudbud i såvel private som offentlige virksomheder. Funktionsaftaler giver bedre kvalitet, øget innovation og bedre priser, fremgik det af oplæggene ved arrangementet hos Ernst & Young. FUNKTIONSKONTRAKTER ØGER KVALITETEN AF FM YDELSER Af JAN AAGAARD, Aagaard Kommunikation Der er store gevinster at høste for såvel offentlige som private virksomheder ved at anvende funktionsudbud frem for mere traditionelle udbudsformer, hvor der fokuseres på de aktiviteter, der skal udføres, frem for de ønskede resultater. Funktionskontrakter kan være med til at forbedre FM-ydelsen både for kunder og leverandører, og derfor er der behov for i endnu højere grad at udbrede kendskabet til funktionskontrakter i Danmark. Det fremgik af DFMs konference i september om funktionskontrakter. Konferencen blev afholdt hos Ernst & Young, der har til huse i DRs tidligere tv-by i Gladsaxe, hvor cirka 100 konferencedeltagere indtog Radiorådssalen øverst oppe i det karakteristiske højhus for at høre oplæg fra en række erhvervsfolk med erfaring på området. Øget risiko for leverandør Blandt oplægsholderne var formanden for Udbudsrådet, Jørgen Lindegaard, der fra topposter i bl.a. SAS og ISS har stor erfaring med udbudsprocesser. Han fastslog blandt andet på baggrund af en analyse fra Udbudsrådet i 2010 at funktionsudbud højner kvaliteten og fleksibiliteten i løsningen af offentlige opgaver, ligesom de kan bidrage til at fremme innovation. En af de væsentlige årsager hertil er, at ansvaret og risikoen overdrages til leverandøren, som derved får et større incitament til at udvikle sig undervejs og en større frihed til at vælge fleksible løsninger. Jørgen Lindegaard pegede samtidig på, at det kan være vanskeligt at specificere funktionskrav, ligesom bestilleren har mindre kontrol med opgaveudførslen end ved traditionelle udbud. Man skal også gøre sig klart, at det ikke er alle områder, der egner sig til funktionsudbud. Det gælder eksempelvis pleje og omsorg og specialiserede behandlingsopgaver. Men funktionsudbud kan anvendes mange steder og bør blive den foretrukne måde at lave udbud på i Danmark, sagde Jørgen Lindegaard på DFM konferencen. Funktionskontrakter kræver modenhed Næste taler på podiet var Magnus Kuchler, der har ansvar for FM rådgivning i Norden i Ernst & Young og har været involveret i over 50 større projekter om FM outsourcing. Han pegede på, at anvendelsen af funktionskontrakter stiger kraftigt på FM området i takt med en øget modenhed hos både udbydere og leverandører. Den svenske FM specialist fremhævede en række fordele ved funktionskontrakter heriblandt innovation, løbende forbedringer og lavere omkostninger ligesom han gav gode råd om, hvad der skal til for at lave vellykkede funktionskontrakter på FM området. Der er store fordele ved funktionsaftaler, men det kræver også en anderledes styrings- og opfølgningsmodel. Erfaringerne fra mange funktionsudbud er, at en del ikke lykkes godt, fordi der fx følges op med traditionelle metoder med fokus på aktiviteterne. Funktionskontrakter kræver modenhed, ikke bare hos leverandøren, men i lige så høj grad hos bestilleren. Det er nødvendigt at designe og implementere en effektiv bestillerorganisation, som stiller krav til og følger op på en funktion, men ikke giver instruktioner. Det skal gøres tydeligt for leverandørerne, at det er dem, der skal være innovative og bestemme, hvordan opgaven skal løses, sagde Magnus Kuchler. Som bageren og brødet Deltagerne på konferencen fik også flere bud på det praktiske arbejde med funktionskontrakter fra oplægsholdere med erfaring som leverandører eller udbydere. Som en repræsentant for leverandørerne fortalte udviklingschef Ole-Jan Nielsen, NCC Roads, om funktionskontrakter som en måde at få kommunernes vejbudgetter til at række længere. Ole-Jan Nielsen satte et billede på funktionskontrakternes fordele gennem sammenligning med køb af et brød. Når vi køber et franskbrød hos bageren er det strengt taget en funktionskontrakt. Vi har nogle klare forventninger til brødet. Hvis ikke vi er tilfredse, går vi 18

19 tilbage til bageren, som har ansvaret. Hvis vi i stedet afleverede en opskrift til bageren og fik brødet leveret derefter, ville det straks blive mere kompliceret. Ved funktionskontrakter bliver ansvaret placeret ved leverandøren og dermed bliver verden mere enkel, fastslog Ole-Jan Nielsen. NCC Roads begyndte at arbejde med funktionskontrakter på de kommunale vejopgaver i år 2000, og det er virksomhedens erfaring, at funktionskontrakter giver en bedre overensstemmelse mellem kommunernes forventninger og den leverede kvalitet af de vejopgaver, som NCC Roads løser. Og da ansvaret for produktvalg mv. alene påhviler entreprenøren, har funktionskontrakterne også medført udvikling af bedre og billigere produkter og produktionsmetoder inden for vejbelægning. Flyt fokus fra pris til kvalitet Service- og elinstallationsvirksomheden Kemp & Lauritzen har erfaring med funktionskontrakter for såvel private som offentlige kunder. Ifølge projektchef Poul Kilt fra Kemp & Lauritzen går tendensen i retning af stadig lavere priser, men han advarede i sit oplæg om, at det også kan bliver for billigt. For lave priser øger risikoen for, at der ikke udføres forebyggende vedligehold og at der derfor ophobes et efterslæb, som den næste leverandør hænger på. Men i sidste ende havner efterslæbet hos ejeren af bygningen. Den store besparelse får man kun første gang, sagde Poul Kilt. Han opfordrede til, at man flytter fokus fra pris til kvalitet, således at vedligeholdet er styret af kravene til funktionen frem for af de forventede besparelser. Det er på tide, at bestilleren i funktionskontrakter stiller nogle flere krav. Det er ikke nok at have fokus på oppetider. Der bør eksempelvis også stilles krav til, hvordan aktivets tilstand skal være ved kontraktens udløb, sagde Poul Kilt. Løbende udvikling af aftaler I det afsluttende oplæg på konferencen fortalte vice president Verner Bentzen om Novo Nordisk erfaringer med funktionsaftaler for drift og vedligeholdelse af virksomhedens administrationsbygninger. Han gennemgik udviklingen fra de første funktionsaftaler blev indgået i Novo Nordisk i 2003 og frem til i dag, hvor 26 bygninger og i alt kvadratmeter af virksomhedens administration er omfattet af funktionsaftaler. Verner Bentzen understregede, at det i en verden og en virksomhed i konstant bevægelse er nødvendigt hele tiden at arbejde med udviklingen af funktionsaftalerne, således at dynamikken i virksomheden afspejles i aftalerne. Det betyder, at vi løbende skal indarbejde de gode ideer fra tidligere funktionsaftaler og gøre ideerne bedre for at optimere aftalerne. Vi skal endvidere gennemføre fornyelsen af funktionsaftalerne, således at disse i højere grad udsættes for konkurrence. Målet er at inddrage kommende leverandørers erfaringer aktivt i processen og herved skabe øget konkurrence, forklarede Verner Bentzen. Han pegede også på, at Novo Nordisk fokuserer på konceptet for samarbejde, organisering, opfølgning og dokumentation og derigennem sikrer sig, at aftaleleverandøren er den ledende og drivende part i samarbejdet. Leverandørerne begynder at være modne til at spille med på funktionskontrakter, og det er i højere grad end tidligere dem, der leder, driver og udvikler aftalen i samarbejde med os. Processen og funktionsaftalerne benyttes på den måde til deling af viden og fungerer som et læringsværktøj, sagde Verner Bentzen. Eftermiddagsarrangementet hos Ernst & Young blev afsluttet networking over en let buffet og et glas vin. 19

20 Benchmarking er et godt og effektivt værktøj, som de flest af os bruger jævnligt. Både forretningsmæssigt og privat. Når det nu forholder sig sådan, så kan det undre, at værktøjet ikke har større udbredelse i FM-kredse. FORSKELLEN ER ENS Tag nu et eksempel fra privatlivet. Når vi som privatpersoner skal købe et køleskab, en flybillet eller en brugt bil, så går vi straks på nettet for at undersøge hvor muligheden for den bedste forretning skal findes. Der er et utal af hjemmesider, som hjælper os i jagten på det rigtige produkt til den bedste pris. Reelt set så benchmarker vi produkterne og priserne i erkendelse af, at det hjælper os til ikke at træffe en forkert beslutning. Det er derfor mærkværdigt, at kun få af os tager adfærden og værktøjet med over i vores forretningsmæssige praksis. Benchmarking kan ikke stå alene Benchmarking stiller en systematik til rådighed, som giver et utalt af styringsmuligheder. Forskellige ejendomme i porteføljen kan benchmarkes Der kan benchmarkes fra år til år Der kan benchmarkes mellem forskellige anvendelser Omkostningsændringer fx i forbindelse med renovering eller ændret adfærd er direkte aflæselige Af formand for DFM-benchmarking, FLEMMING WULFF HANSEN og direktør EVA KARTHOLM 20 Forskellen er ens Når Facilities Manageren skal forklare, hvorfor benchmarking ikke fungerer, så er forklaringen ofte, at man ikke kan sammenligne, fordi forskellene er for store. Det er helt normalt at betragte sig selv og sin organisation som helt unik. Det gør man ofte, når man ser den indefra hvor man kender kulturen, særhederne, spareplanerne, menneskene, historien og så videre. Det ser helt anderledes ud, når man ser på det udefra. For alle organisationer har særheder, kultur og historie og vores erfaring er, at lighederne normalt er større end forskellene. Altså er indvendingen ikke valid. Vi spørger os selv, om nogle for forbeholdene overfor at benchmarke måske skal findes i den enkeltes modvilje mod at skulle forklare en dårlig score. Det er ikke usandsynligt, at Facilities Manageren bliver konfronteret med et resultat, som ligger meget over gennemsnittet, og det kan naturligvis være ubehageligt. Omvendt er det en god hjælp, for har man et dårligt resultat på et vigtigt målepunkt, så er det et signal om, at man har mulighed for at forbedre sin praksis. Eller et signal om, at man netop på det punkt adskiller sig fra andre, og derfor har større omkostninger til en eller anden aktivitet. Altså får man serveret en forklaring på det skæve tal. Selv de interne muligheder er næsten uendelige, når man først har etableret systemet. Alene det at man anvender en særlig systematik også i forhold til omkostningsstyringen, giver en uvurderlig indsigt, som kan bruges til at optimere sin praksis. Så selvom man ikke benchmarker med andre, så vil man få meget glæde af at få større gennemsigtighed, når man sætter aktiviteter og økonomi i system. Medlemmerne af DFM-benchmarking holder deres nøgletal op mod nøgletallene for andre FM-ere for at få endnu større viden om egen performance. I DFM-benchmarking opfordrer vi til, at den erhvervede viden bruges til at reflektere sin praksis. Selv resultatet fra enkle benchmarkingsystemer kan give anledning til undren, og ud af den undren vokser nye erkendelser, som kan give strålende resultater. Medlemmer af DFM-benchmarking mødes både formelt og uformelt og drøfter deres nøgletal. I og for sig er tallet i sig selv ikke så interessant. Det er forskellen til andre, der er spændende, især når man finder årsagen til forskellen. Man får anledning til at se nærmere på de aktiviteter, som ligger bag ved tallene, og til sammen med kolleger at drøfte forskellene på den ene og den anden praksis.

Totaløkonomi principper og perspektiver

Totaløkonomi principper og perspektiver Totaløkonomi principper og perspektiver Seniorforsker, ph.d. Kim Haugbølle Statens Byggeforskningsinstitut/Aalborg Universitet Byggeøkonomisk Netværk Arkitekternes Hus, 13. december 2011 khh@sbi.dk Disposition

Læs mere

2 nye bøger om Facilities Management

2 nye bøger om Facilities Management Artikel til Facilities 2 nye bøger om Facilities Management Per Anker Jensen Lektor, Civilingeniør, PhD, MBA Leder af Center for Facilities Management Realdania Forskning DTU Management, Danmarks Tekniske

Læs mere

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger 19. Oktober 2010 Susanne Balslev Nielsen Center for Facilities Management Danmarks Tekniske Universitet Hvem er jeg? Civilingeniør 1993, byplanlægning Ph.D.:

Læs mere

Civilingeniør, PhD, MBA Lektor, DTU Management Leder af Center for Facilities Management. Erfaringer fra 36 nordiske FM-cases

Civilingeniør, PhD, MBA Lektor, DTU Management Leder af Center for Facilities Management. Erfaringer fra 36 nordiske FM-cases Facilities Management i Norden fra kostnadsbesparelse til verdiskaping Per Anker Jensen Civilingeniør, PhD, MBA Lektor, DTU Management Leder af Center for Facilities Management 1 Disposition Erfaringer

Læs mere

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Helhed og livsfaser Center for Facilities Management Åbning i 2008 Realdania: 25 mio. DKK til projekter opbygning

Læs mere

Center for Facilities Management

Center for Facilities Management Center for Facilities Management Per Anker Jensen Civilingeniør, PhD, MBA Lektor, BYG-DTU 1 Center for Facilities Management - Realdania forskning Baggrund Udvikling af fælles program for forskning og

Læs mere

Bæredygtig FM i fremtiden

Bæredygtig FM i fremtiden Bæredygtig FM i fremtiden DFM-årsmøde 20 års jubilæum Susanne Balslev Nielsen 28. Januar 2011 Hvem er jeg? Civil ingeniør 1993: bygninger byplanlægning planlægning Ph.D. 1998: Omstilling til bæredygtig

Læs mere

Best sammen om kompetanse og rekruttering

Best sammen om kompetanse og rekruttering Best sammen om kompetanse og rekruttering Hanne Børrestuen, KS og Anne K Grimsrud, ressursgruppa Nettverksamling, Kompetanse Nord 14.-15. november Kommunen som framtidig arbeidsplass Sentral betydning

Læs mere

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri sådan kommer du godt i gang FÅ DE BEDSTE RESULTATER TIL TIDEN Har du lyst til at: At forbedre dine faglige kompetencer? Mindske fejl og

Læs mere

Facility Management Drift & vedligehold

Facility Management Drift & vedligehold DFM netværk og hvad er tendenserne inden for FM v/eva Kartholm, direktør DFM Facility Management Drift & vedligehold Agenda Begrebsafklaring DFMs foreninger Trends Strategisk fokus Trends her og nu + på

Læs mere

At vælge den rigtige metode

At vælge den rigtige metode At vælge den rigtige metode Susanne Balslev Nielsen Civilingeniør, Ph.D. Danmarks Tekniske Universitet Oplæg på kurset CO2-neutrale bydele, Dansk Byplanlaboratorium 4. marts 2009 Lidt om mig Civilingeniør

Læs mere

Facilities Management 2012 Survey: Aktiviteter og forventninger. FM forbedre organisationens bundlinje yderligere

Facilities Management 2012 Survey: Aktiviteter og forventninger. FM forbedre organisationens bundlinje yderligere Facilities Management 2012 Survey: Aktiviteter og forventninger FM forbedre organisationens bundlinje yderligere Mere værdiskabelse med right-sourcing Aktiviteterne stiger. Omkostningerne følger ikke med

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

Ejendomsstrategier og porteføljestyring

Ejendomsstrategier og porteføljestyring Ejendomsstrategier og porteføljestyring Per Anker Jensen Professor 31. marts 2014 Hvad er en strategi? Strategos - hærleder? Strategi er et spørgsmål om at vinde krigen og overleve! Niveauer i tilpasning

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Totaløkonomi. Februar 2013 Totaløkonomi - DFM medlemsmøde

Totaløkonomi. Februar 2013 Totaløkonomi - DFM medlemsmøde 1 Totaløkonomi INDHOLD 2 Introduktion til totaløkonomi Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Eksempel på beregning Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Strategisk fokus Totaløkonomiske

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

mer kompetent FM COWI og Kan danske erfaringer bruges i Norge? - sammenligning

mer kompetent FM COWI og Kan danske erfaringer bruges i Norge? - sammenligning Samarbeid for økt effektivitet og mer kompetent FM Poul Henrik Due COWI og Dansk Facilities Management netværk Disposition Præsentation Kan danske erfaringer bruges i Norge? - sammenligning Resultater

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Politik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m²

Politik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m² Politik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m² Center for Kommunale Ejendomme 13. maj 2014 Politik for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m² Slagelse Kommune ønsker med sin

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

Facilities Management 2013 Survey: Aktiviteter og forventninger

Facilities Management 2013 Survey: Aktiviteter og forventninger Facilities Management 2013 Survey: Aktiviteter og forventninger FM forbedrer produktiviteten for kernevirksomheden Produktiviteten skal forbedres hører vi fra alle sider. Produktivitet er produktionen

Læs mere

NOCA Årsberetning 2013

NOCA Årsberetning 2013 NOCA Årsberetning 2013 Formand i NOCA, Lars Malmberg, Senior Vice President, Danske Bank, beretter om NOCA-året 2013 NOCAs Generalforsamling, torsdag d. 10. april 2014 INDLEDNING Året 2013 i NOCA var endnu

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

DFM benchmarking Generalforsamling torsdag d. 18. marts 2010 kl. 16:30 17:30

DFM benchmarking Generalforsamling torsdag d. 18. marts 2010 kl. 16:30 17:30 DFM benchmarking Generalforsamling torsdag d. 18. marts 2010 kl. 16:30 17:30 Deloitte/Weidekampsgade 6 Dagsorden for generalforsamling 2010 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Fremlæggelse

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

ESCO hvordan gribes det bedst an? KMO 205 Ver. 3.0

ESCO hvordan gribes det bedst an? KMO 205 Ver. 3.0 ESCO hvordan gribes det bedst an? KMO 205 Ver. 3.0 27.05.2013 Hvem er Kuben Management? En del af NRGi et af Danmarks største energiselskaber Markedsledende indenfor bygherrerådgivning Førende på rådgivning

Læs mere

Lad os klare din Facility Service, så du kan bruge tiden på din kerneforretning. - vi efterlader altid et smil

Lad os klare din Facility Service, så du kan bruge tiden på din kerneforretning. - vi efterlader altid et smil Lad os klare din Facility Service, så du kan bruge tiden på din kerneforretning Forenede - vi efterlader altid et smil Service SPAR 25% PÅ OMKOSTNINGERNE UDEN AT GÅ PÅ KOMPROMIS MED KVALITETEN Styrk jeres

Læs mere

Sted : First Hotel Grand Hotel, Jernbanegade 18, 5000 Odense C. Tilstede : Repræsentantskabet, dele af sekretariatet

Sted : First Hotel Grand Hotel, Jernbanegade 18, 5000 Odense C. Tilstede : Repræsentantskabet, dele af sekretariatet REPRÆSENTANTSKABSMØDE NR. 1 2015 INDKALDELSE Den 25. januar 2015 Tidspunkt : 16. 17. januar 2015 kl. 12-12 Sted : First Hotel Grand Hotel, Jernbanegade 18, 5000 Odense C Tilstede : Repræsentantskabet,

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet Campus Service. Når FM skaber værdi Ledelseskommunikation i praksis illustreret gennem DTU cases

Danmarks Tekniske Universitet Campus Service. Når FM skaber værdi Ledelseskommunikation i praksis illustreret gennem DTU cases Danmarks Tekniske Universitet Campus Service Når FM skaber værdi Ledelseskommunikation i praksis illustreret gennem DTU cases Ballerup 12. maj 2014 v. Økonomi- og administrationschef Uffe Gebauer Thomsen

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Sammenfatning af medlemsundersøgelsen (1:2)

Sammenfatning af medlemsundersøgelsen (1:2) Rapportering af medlemsundersøgelse for Dansk Facilities Management netværk Oktober 2011 Sammenfatning af medlemsundersøgelsen (1:2) Svarprocenten for hele undersøgelsen er på 23 - eller 92 ud af 400 mulige

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

TOTALØKONOMI. Marts 2015 Totaløkonomi - Arkitekternes Efteruddannelse

TOTALØKONOMI. Marts 2015 Totaløkonomi - Arkitekternes Efteruddannelse 1 TOTALØKONOMI INDHOLD 2 Den totaløkonomiske tankegang Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Definitioner og beregninger Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Totaløkonomiske værktøjer

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. ERP Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub.

Læs mere

KTC ÅRSMØDE `12. Ejendomsdrift Udvikling i stedet for afvikling. Bent Michael Nielsen Chefrådgiver Facilities Management.

KTC ÅRSMØDE `12. Ejendomsdrift Udvikling i stedet for afvikling. Bent Michael Nielsen Chefrådgiver Facilities Management. Ejendomsdrift Udvikling i stedet for afvikling Bent Michael Nielsen Chefrådgiver Facilities Management Orbicon 1 Artikel i Teknik & Miljø (Stads og Havneingeniøren) Udvikling i stedet for afvikling Orbicon

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS For at kunne iværksætte et konstruktivt samarbejde med nationale og internationale virksomheder, der

Læs mere

Organisering af den kommunale Facilities Management (FM) funktion (den kommunale driftsherre) Afslutningsseminar 17. april 2007 VELKOMMEN

Organisering af den kommunale Facilities Management (FM) funktion (den kommunale driftsherre) Afslutningsseminar 17. april 2007 VELKOMMEN Organisering af den kommunale Facilities Management (FM) funktion (den kommunale driftsherre) Afslutningsseminar 17. april 2007 VELKOMMEN Program 09.30: Velkomst og introduktion til projektets resultater

Læs mere

FRI Strategi 2018 FRI 2.0

FRI Strategi 2018 FRI 2.0 FRI Strategi 2018 FRI 2.0 Vision og Mission Vision FRI er den førende interesseorganisation for rådgiver- og ingeniørvirksomheder, der aktivt understøtter langsigtet udvikling, effektivisering og vækst

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP BÆREDYGTIGT BYGGERI

WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP BÆREDYGTIGT BYGGERI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI BYGGEPOLITISK STRATEGI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI KONTORCHEF MARIE LOUISE HANSEN ENERGISTYRELSEN

Læs mere

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater PROJEKT LYSLYD Spørgeskema Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater Der gennemføres en kortlægning af omfanget af virksomheder, arbejdspladser, omsætning samt forskning

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT PROJEKTBESKRIVELSE cuneco en del af bips INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT Dato 20. marts 2014 Projektnr. 13 031 Sign. SSP 1 Indledning Dette projekt vil have fokus på at specificere de informationer,

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT- bekendtgørelsen E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse Forskning IKT rådgivning

Læs mere

UEFA Study Group Eerikkilä 2013 Grässroots footbäll

UEFA Study Group Eerikkilä 2013 Grässroots footbäll UEFA Study Group Eerikkilä 2013 Grässroots footbäll Deltagere: Ole Hansen, Jakob Drachmann Haag, Mogens Mika, Martin Mølgaard Ravn, Flemming Kvist Andersen, Brian Molberg, Kim Møller, Jesper Ran Pedersen,

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

Fremtidens UDFORDRINGER

Fremtidens UDFORDRINGER HUB NORTH - 2ND ANNOUNCEMENT Fremtidens UDFORDRINGER skal loses nu! Hub North inviterer til målrettet forretningsudvikling under ledelse af specialiserede konsulenter. Du kan sikre dig en plads ved at

Læs mere

Ecophons akustikløsninger som en del af Green Building Certification Systems

Ecophons akustikløsninger som en del af Green Building Certification Systems Ecophons akustikløsninger som en del af Green Building Certification Systems - vores bidrag til HQE s certificeringssystem - Hvad er Green Building Certification Systems? Bygninger står for op til 40 %

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden Introduktion Innovationsfonden investerer i entreprenører, forskere og virksomheder for at opdyrke og omsætte

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

Facility management. Temadag. indkøb og udførelse af interne serviceopgaver. Oplev indlæg fra Danish Crown Nokia Spar Nord DTU Management

Facility management. Temadag. indkøb og udførelse af interne serviceopgaver. Oplev indlæg fra Danish Crown Nokia Spar Nord DTU Management Foto: istockphoto Medlem af DILF eller DFM: 1.250 kr. Ikke-medlem: 2.000 kr. Temadag Den 14. april 2008 SAS Scandinavia Hotel København Facility management indkøb og udførelse af interne serviceopgaver

Læs mere

Kursuskatalog Efterår 2013

Kursuskatalog Efterår 2013 Kursuskatalog Efterår 2013 Forord Kære DFM er Jeg er meget glad for, for første gang at kunne præsenterer dig for et egentlig kursuskatalog fra DFM netværk. Kataloget er et resultat af kursusudvalgets

Læs mere

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation Fokusområder i 2014 Udvalget er med konstitueringsaftalen for perioden 2014-2017 et nyt udvalg, og indsatsen i en større del af 2014 bærer præg af, at udvalget tilegner sig det nødvendige vidensfundament

Læs mere

DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI. Konference om bæredygtigt byggeri Aalborg 8. Dec 2014

DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI. Konference om bæredygtigt byggeri Aalborg 8. Dec 2014 DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI Alte BÆREDYGTIGHED I RAMBØLL BYGGERI BÆREDYGTIGHEDS TEAM Certificeringsopgaver Skræddersyet strategier Bygherrerådgivning Dokumentationspakker for materiale producenter

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Microsoft Partner Awards 2009 AWARD WINNER. Mamut. Partnerprogram. Komplette løsninger Mest for pengene Brugervenlig Service Kundskab

Microsoft Partner Awards 2009 AWARD WINNER. Mamut. Partnerprogram. Komplette løsninger Mest for pengene Brugervenlig Service Kundskab Microsoft Partner Awards W O R L D W I D E 2009 AWARD WINNER Mamut Partnerprogram Komplette løsninger Mest for pengene Brugervenlig Service Kundskab Enestående forretningsmuligheder som Mamut Partner I

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 At tænke er let at handle er vanskeligt efter sin tanke er det vanskeligste af alt. Helge Kolstad, IOGT Norge Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

1. Velkomst ved Alice Andersen, COWI

1. Velkomst ved Alice Andersen, COWI Get Up, Green Up 1. Velkomst ved Alice Andersen, COWI 2. Introduktion til DGNB og den økonomiske vægtning. Hvad er DGNB, og hvordan bygger DGNB ovenpå dansk byggeris traditioner? Ved associeret partner

Læs mere

Øget konkurrencekraft med Supply Chain Innovation

Øget konkurrencekraft med Supply Chain Innovation Øget konkurrencekraft med Supply Chain Innovation Fredag den 25. september 2015 Jan Stentoft Ekspertviden direkte til dig Landets bedste hoveder klæder dig på. Børsen Ledelse dækker alle de emner, du som

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

Samhandling og Tverrfaglig kommunikasjon

Samhandling og Tverrfaglig kommunikasjon Samhandling og Tverrfaglig kommunikasjon Opplegg om erfaringer fra Danmark Dere må oversætte.. 1 Dorte s bakgrunn Har arbejdet i 10 år inden for det kommunale område, med bl.a. Kommunesammenlægning, børn,

Læs mere

Commissioning Kvalitetsstyring af byggeri

Commissioning Kvalitetsstyring af byggeri Kvalitetsstyring af byggeri Totaløkonomi i byggeprojekter Drift, vedligehold, opførelse, indeklima, afgifter, energiforbrug 1 Samordnet design og idriftsættelse Hvad vil vi opnå? Hvad er Commissioning?

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

Ole Westergaard, partner

Ole Westergaard, partner Ole Westergaard, partner Kort fortalt Hvem er Westergaard? Steen Sverker Nilsson Partner Ole Westergaard Stifter og partner Vi er ca. 20 medarbejdere ITIL for alle? ITIL for alle? ITIL kom til verden i

Læs mere

FM2010 Survey: Aktiviteter og forventninger

FM2010 Survey: Aktiviteter og forventninger FM2010 Survey: Aktiviteter og forventninger Facilities Management går op i gear i 2010 Flere aktiviteter med færre ressourcer Endnu mere service til kernevirksomheden fra FM FM bliver yderligere professionaliseret

Læs mere

Bestyrelsespartnerskabet

Bestyrelsespartnerskabet Bestyrelsespartnerskabet Med Bestyrelsespartnerskabet vil Erhvervs- og Byggestyrelsen kvalificere og udvikle bestyrelserne i nye og mindre danske virksomheder. De mest kompetente og relevante bestyrelsesmedlemmer

Læs mere

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk Nyhedsbrev fra dchi s. 2 Inflation i interessen for sundhedsøkonomi s. 3 workshop: Public health, healthcare evaluations and labor markets s. 4 DChi s ph.d projekter s. 5 DCHI medsponsor for minikonference

Læs mere

IKT programmer for Facilities Management. Vejledning for førstegangskøbere: Præsentation & debat

IKT programmer for Facilities Management. Vejledning for førstegangskøbere: Præsentation & debat DFM Workshop 05.10.09 09 IKT programmer for Facilities Management Vejledning for førstegangskøbere: Præsentation & debat Vejledning til systemkøberen Hvorfor en vejledning? Opbygning, highlights og vigtige

Læs mere

HR- afdelingens strategi

HR- afdelingens strategi HR- afdelingens strategi 2011-2015 1 HR-afdelingens strategi 2011-15 HR-afdelingens strategi er et resultat af en løbende dialog med hovedområderne og drøftelser i afdelingen, og skal ses som en operationalisering

Læs mere

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang European Employee Index 2013 Danmark 2013-14. årgang Kvindelige ledere er bedst Danske kvinder er lidt bedre ledere end mandlige ledere. Det synes medarbejderne i hvert fald. Alligevel er langt de fleste

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management?

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Hvem er jeg? Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Dagens program. Digital formidling - med udgangspunkt i Ting. Proces og output. Projektbeskrivelserne. Walk the Talk - Formål

Dagens program. Digital formidling - med udgangspunkt i Ting. Proces og output. Projektbeskrivelserne. Walk the Talk - Formål Digital formidling - med udgangspunkt i Ting Den 22. april 2010 2. møde i det faglige udviklingsforum Dagens program Kl. 9 Velkomst og morgensang Kl. 9.15 Projekterne Kl. 10 Definition af Digital strategi

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Informatikgruppen forsker i ledelse af udvikling, implementering

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

Realisering af energibesparelser via ESCO

Realisering af energibesparelser via ESCO Realisering af energibesparelser via ESCO Foreløbige erfaringer fra et forskningsprojekt Jesper Ole Jensen, SBi-Aalborg Universitet Et kort CV Jesper Ole Jensen Civilingeniør Seniorforsker, PhD Forskningsområder:

Læs mere

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk For Troldtekt A/S gav deltagelse i Rethink Business mulighed for at realisere et ønske om at få at etableret

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB)

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014 Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Introduktion Indlægsholder Jørgen Lange Teknikumingeniør 1987, Byggeri,

Læs mere