#12 DECEMBER FM Update TEMA: FORSKNING I FM I NORDEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "#12 DECEMBER 2011. FM Update TEMA: FORSKNING I FM I NORDEN"

Transkript

1 #12 DECEMBER 2011 FM Update TEMA: FORSKNING I FM I NORDEN

2 LEDER TID TIL AT SÆTTE NYE MÅL FOR DFM NETVÆRK MOGENS KORNBO, Bestyrelsesformand Forsiden: Fra CFM konferencen om Nordisk FM på DTU i august. Foto: Thomas Evaldsen Kære medlem af DFM netværk 2011 lakker mod enden og det er naturligt at jeg bruger lejligheden til at se mig over skulderen, for at reflektere det forgangne år. Helt overordnet er 2011 gået rigtig godt, men når det er sagt, er det også tid til at se frem, og sætte nye mål. Jeg og den øvrige bestyrelse er så privilegerede, at rigtig mange medlemmer har givet os en konkret tilbagemelding på foreningens performance, ved at besvare den medlemsundersøgelse, som kørte i efteråret. Vi skylder al mulig tak for hjælpen. Besvarelserne har givet vigtige oplysninger om jeres forventninger til foreningen, og det giver næsten sig selv, at det gør det nemmere fremadrettet at levere den vare, I ønsker. Medlemsundersøgelsen er kun en af mange nye aktiviteter, som vi har kunnet igangsætte i kraft af, at vi nu har en fuldtidsarbejdende direktør i foreningen. Ansættelsen af Eva Kartholm i maj måned, var en vigtig milepæl i foreningens udvikling og professionalisering. I bestyrelsen har vi mærket, at der nu er en mængde aktiviteter, som har fået fornyet kraft, og jeg er sikker på, at I også har noteret jer, at der sker en masse i DFM. Et kort blik på de vigtigste tilbagemeldinger fra medlemsundersøgelsen viser, at 66 % af medlemmerne vil anbefale foreningen til andre, at 90 % er tilfredse med kontingentet, at 71 % af medlemmerne kommer fra hovedstaden, at kun 2 % er utilfredse med DFM s arrangementer, at arrangementer med et rent socialt formål ikke tillægges særlig stor værdi og at der er følgende fire emner, som er vigtige for medlemmerne; Optimering af services, Bæredygtighed/energioptimering, Porteføljestyring af bygninger og lokaler samt Nøgletal. Som bestyrelsesformand kan jeg læse en masse ud af tallene, og jeg kan også bruge dem som afsæt for formulering af nye mål. Et vigtigt mål er naturligvis, at benytte den positive indstilling, som 2/3 af medlemmerne har til foreningen, til at fortsætte den medlemsvækst, som vi har igangsat i løbet af det seneste halve år. Et andet mål er at fortsætte bestræbelserne på at hæve den faglige overligger. Det var allerede vores hensigt, men det er naturligvis godt, at vi er i trit med medlemmerne i det spørgsmål. Formålet med at hæve overliggeren er fortsat, at forbedre medlemmernes dagligdag. Det kan ske blandt andet ved afholdelse af kurser, ved at stille værktøjer til rådighed fx på IT-området og på det kontraktlige område, ved at udbrede kendskabet til best practice og frem for alt ved at øge vores aktiviteter uden for hovedstaden, noget som allerede så småt er sat i værk. Men formålet er også, at vi I DFM vil tages alvorligt i meget bred forstand. Vi ønsker at sætte FM på dagsordenen i topledelserne i danske virksomheder, at gøre vores indflydelse gældende på Christiansborg og at udbrede kendskabet til FM blandt andet gennem medierne. Der er så meget at hente ved professionelt udført FM, at Danmark fortjener at vi hæver kendskabsniveauet. Bestyrelsen har nu årets strategidag stående for døren, hvor jeg ser meget frem til at diskutere nye tiltag og mål for det kommende år. Allerede nu kan vi se frem til fire større begivenheder på den anden side af årsskiftet. DFM holder medlemsmøde efterfulgt af den ordinære generalforsamling den 10. januar 2012, DFMkonferencen på Hotel Bella Sky ligger den 26. og 27. januar 2012 og DFM er lokal vært ved EuroFMs årlige konference i maj måned. EuroFM holdes i Bella Centret, og vi forventer at ca. 400 FM-ere fra hele verden besøger København i dagene 23. til 25. maj og endelig skal driftsherrepris 2012 uddeles til en dygtig aktør. Tak for året der gik med mange spændende FM begivenheder og aktiviteter og jeg ønsker dig og familien en rigtig glædelig jul og et rigtig godt nytår Mogens Kornbo Bestyrelsesformand, DFM INDHOLD Forskning i Facilities Management i Norden Side 3 >> Brukskvalitet Usability Side 6 >> Handlerum til bæredygtig FM? Side 12 >> Totaløkonomi et spørgsmål om miljø? Side 16 >> Funktionskontrakter øger kvaliteten af FM ydelser Side 18 >> Forskellen er ens Side 20 >> DTU skaber effektiv drift med digitale krav Side 22 >> Velbesøgt Uddannelsesdag 2011 Side 26 >> 2

3 FORSKNING I FM I NORDEN FORSKNING I FACILITIES MANAGEMENT I NORDEN Af PER ANKER JENSEN Center for Facilities Management Realdania Forskning Danmark Tekniske Universitet Indledning Denne artikel giver en oversigt over udviklingen inden for forskning i FM i Danmark, Norge, Sverige og Finland samt præsenterer aktuelle forskningstemaer og tendenser i de nordiske lande. Artiklen er baseret på information, der oprindelig blev indsamlet i forbindelse med udarbejdelsen af et dansk forskningsprogram som led i forarbejdet til etablering af Center for Facilities Management Realdania Forskning (CFM) og opdateret information fra keynote indlæg ved CFM s Nordiske FM Konference august 2011 af Suvi Nenonen (Finland), Jan Bröchner (Sverige) og Geir K. Hansen (Norge). En kortere engelsk udgave af artiklen blev bragt i EuroFM Insight #18, juli 2011, og de samlede indlæg fra konferencen vil blive publiceret af CFM i bogen Facilities Management Research in the Nordic Countries Past, Present and Future i starten af De nordiske lande er sammen med USA, Storbritanien og Holland blandt de internationalt førende lande i udviklingen af FM både med hensyn til profession, marked og forskning. FM har udviklet sig som en praksis siden omkring 1990 i alle de fire nordiske lande. I løbet af 1990-erne blev der etableret forsknings- og undervisningsaktiviteter i Norge, Sverige og Finland, eksempelvis ved NTNU i Trondhjem, Chalmers i Göteborg og ved Helsinki University of Technology (HUT). Det er bemærkelsesværdigt at forskning og undervisning på universitetsniveau ikke startede før 2003 i Danmark, da bygningsinstituttet på DTU besluttede at prioritere FM som et nyt fagområde i sin strategi. Med etableringen af CFM i 2008 har FM forskningen til gengæld fået et væsentligt løft i Danmark. De enkelte forskningsmiljøer inden for FM i de nordiske lande er små med en kernegruppe af dedikerede FM forskere og med andre forskere involveret i specifikke projekter. Forskning i de nordiske lande er stærkt afhængig af offentlig finansiering med en kombination af universiteternes basisfinansiering og finansiering fra 3

4 FORSKNING I FM I NORDEN forskningsråd m.v. CFM er en undtagelse med finansiering fra den private fond Realdania. Der er muligheder for fælles nordisk finansiering fra Nordforsk og Nordic Innovation Centre begge under Nordisk Råd og fra diverse EU programmer. Et eksempel på dette er det nordiske REBUS projekt, der omtales nedenfor, og som indgik i det såkaldte Erabuild program. Norge Norges Teknisk Naturvitenskapelig Universitet NTNU i Trondhjem har siden starten af 1990-erne gennemført forskning relateret til FM ved Fakultet for Arkitektur og Billedkunst. Den ledende person har i det meste af perioden været professor Tore Haugen, der også er tidligere formand for EuroFM s Research Network Group, og han er i dag dekan ved fakultetet. Fra 2002 til 2006 stod NTNU for det ambitiøse Metamorfose 2005 projekt (www.metamorfose.ntnu.no), der havde til formål at udvikle forskningsbaseret uddannelse og et kompetencemiljø inden for ejendomme og FM. Projektet blev finansieret af det norske forskningsråd suppleret med støtte fra norske foreninger og virksomheder. Et vigtigt skridt til at virkeliggøre intentionerne og målsætningerne med projektet var etableringen af Senter for Eiendomsutvikling og Forvaltning. Dette danner grundlaget for et netværk mellem uddannelse, forskning og praksis inden for Ejendomme og FM i Norge, med universiteter i alle de nordiske lande og i Storbritanien, Holland og USA. Metamorfose projektet var en succes. NTNU har siden 2005 haft både en videreuddannelse til master på deltid, et 2-årigt ordinært master program og et kandidatprogram på dette område.. I de seneste år er der i Norge gennemført et stort projekt om vidensarbejde KUNNE, finansieret af det norske forskningsråd og virksomheder, med involvering af både NTNU og forskningsstiftelsen SINTEF. Et aspekt af denne forskning har været vidensarbejdspladser. Tilpasningsevne af bygninger har været et andet fokusområde i norsk forskning. NTNU har også haft en central rolle i udviklingen af et forskningsprogram for FM i norske kommuner, og centret har i 2008 startet et 5-årigt forskningsprogram om offentlige ejendomme og FM. Usability brugervenlighed har i de seneste 8 været et vigtigt forskningsområde ved NTNU som led i samarbejdet i Working Commission W111 under den internationale byggeforskningsorganisation CIB. Der er gennemført et antal case studier og mange kombinationer af forsknings- og evalueringsmetoder er blevet testet i samarbejde med offentlige og private organisationer. NTNU har også været stærkt involveret i det fælles nordiske projekt REBUS (User-orientated Benchmarking for Usability and Sustainable Performance of Real Estates). Et af resultaterne af dette er USEtool evalueringsmetoden udviklet af forskere fra NTNU sammen med Statsbygg og Statoil. Sverige I Sverige har det vigtigste centrum for FM forskning været Chalmers Tekniska Högskola i Göteborg. Chalmers havde siden 1980 erne forsket i genanvendelse af tidligere industriområder, hvilket viste sig at være relevant for en bredere udvikling af FM. I 1996 blev FM Chalmers etableret som et strategisk initiativ i samarbejde mellem 3 afdelinger ved Chalmers: Arkitektur, Bygningsingeniør samt Teknologiledelse og Økonomi. Selve Chalmers stod for basisfinansiering til at opbygge forskning over en årrække. De ledende personer var Jan Bröchner, professor i organisation af byggeri/facilities management og tidligere bestyrelsesmedlem i EuroFM, og Jan-Åke Granath, professor i arkitektur, indtil hans pensionering i I 2000 lancerede det svenske byggeforskningsråd (i dag en del af Formas, et program om Bygherrer med kunder i fokus, som har været væsentlig for finansiering af et antal PhD-projekter inden for FM. Chalmers opnåede også støtte til at udvikle et masterprogram i FM, hvilket forudsatte involvering af virksomhedspartnere. I dag er virksomheder primært aktive som partnere ved medfinansiering af PhD-projekter. I relation til uddannelse har FM siden 2007 været del af et kandidatprogram i Design, Byggeri og FM baseret på samarbejde mellem Chalmers afdelinger for Arkitektur, Bygnings- og Miljøteknik samt Teknologiledelse og Økonomi. Med hensyn til den historiske udvikling af svensk forskning indenfor FM kan der identificeres 8 hovedemner. Emnerne har udviklet sig fra en oprindelig fokus på studier af omkostninger og økonomiske aspekter fulgt af informationsteknologi og innovation, space management og byggeprogrammering, servicekvalitet og tilfredshed, kontraktstrategier, virksomhedsstrategier og endelig FM og miljømæssig bæredygtighed. Ud fra en oversigt over publicerede forskningsresultater fremstår det klart, at de to væsentligste forskningsemner i Sverige er space management med byggeprogrammering samt kontraktstrategier, selvom en række andre emner altså også er dækket. Der er imidlertid ikke nogen klar tidsmæssig trend, som indikerer et langsigtet skift i forskningsfokus mellem de 8 emner. 4

5 FORSKNING I FM I NORDEN Finland I Finland startede forskning inden for FM i de tidlige 1990-ere ved Helsinki University of Technology (HUT) i dag en del af Aalto University med professor Kari I. Leväinen ved Institute of Real Estate Studies som den ledende person indtil hans pensionering. Senere forskningsinitiativer har spredt sig til andre afdelinger på universitetet, herunder det nuværende Built Environment Services research group (BES tidligere kaldet FSR Facility Services Research group) ved Department of Construction Economics and Management. Udover offentlig finansiering satser universitetet på at udvikle strategiske partnerskaber med virksomheder som NCC og ISS. Blandt øvrige forskningscentre i Finland er Department of Real Estate Studies (REB Real Estate Business research group) ved samme universitet involveret i ejendomsrelateret forskning, mens den nationale forsknings institution VTT (www.vtt.fi) er involveret i mere teknisk orienteret forskning relateret til FM. Der er også forskning i livscyklusmodeller ved begge institutioner. Det private institut KTI (www.kti.fi) er involveret i benchmarking i relation til asset management. Den vigtigste finansieringsinstitution er Tekes (www.tekes.fi), som støtter teknologiprogrammer. Sitra (www.sitra.fi) er en anden finansieringsinstitution, der støtter forskning og udvikling gennem andre typer af programmer, for eksempel innovation og miljø. Det Finske Akademi (www.aka.fi) støtter forskningsprojekter 100%. FM forskningen i Finland har i de seneste 20 år hovedsageligt udviklet sig i 3 bølger. Hver bølge har haft forskellige drivkræfter og kan både identificeres ved ændringer i forskningsinteresser og ved forandringer i erhvervslivet. Den første bølge i 1990-erne fokuserede på FM services, serviceudvikling og på produktion og ledelse af services. Den anden bølge fokuserede mere på forskning i relationerne mellem FM and kundeorganisationer. Emner som bæredygtighed, arbejdspladser og merværdi er eksempler på temaer i forskellige forskningsprojekter. Den tredje og igangværende bølge fokuserer på mere integrerede modeller, både med hensyn til koncepter for blandet arealanvendelse i forskellige segmenter og i udvidelse af service forretningsmodeller til for eksempel et byområdeniveau. Hvert af de nævnte forskningsperspektiver er fortsat relevante, men der kan identificeres forskellig vægtning af forskningsinteresser, især baseret på ændrede behov fra udviklingen i FM industrien. Danmark Forskning relateret til FM i Danmark før 2003 var hovedsagelig teknisk orienteret med fokus på indeklima i 1980-erne og på energi- og miljømæssige forhold i 1990-erne. I 1990-erne var der en stærk politisk interesse i at promovere totaløkonomi i den danske byggeindustri og det førte til nogle forskningsaktiviteter omkring årtusindskiftet, inklusiv et fælles nordisk projekt. I 2003 blev det som nævnt i indledningen besluttet at prioritere FM som et nyt fagområde i forskning og undervisning ved DTU s bygningsinstitut, DTU-Byg. Dette var i højere grad baseret på efterspørgsel fra aftagerrepræsentanter end på interne ønsker, og der var på daværende tidspunkt ingen medarbejdere med en baggrund fra FM. Et første initiativ fra en gruppe forskere var at skabe en profil og udvikle et forskningsprogram for Ledelse af Faciliteter på en Skandinavisk måde. Dette resulterede i et indlæg på forskningssymposiet ved EFMC2004 i København og efterfølgende en artikel i det videnskabelige tidsskrift Facilities. Heri indgik en illustration af Skandinavisk FM sammenlignet med Mainstream FM som vist i tabel 1. Den stærke bygningsfokus og manglende service orientering er slående, men fokuseringen på bæredygtighed og holistiske principper er meget i tråd med den senere udvikling. Tabel 1: Illustration af Skandinavisk FM sammenlignet med Mainstream FM FOKUS OMRÅDE MAINSTREAM FM SKANDINAVISK FM Fase i byggeproces Driftsfase Integreret, livscyklus Værdier Effektivitet, økonomi, Bæredygtighed, deltagelse og interessent perspektiv holistiske principper Nøgle kompetencer for Forståelse og praktisering af Forståelse og praktisering facilities managers omkostningseffektiv af bæredygtighed og deltagelse vedligehold og ledelse Kvaliteter i den færdige bygning Du får hvad du betaler for Langvarige produkter med lavest mulig miljøbelastning 5

6 FORSKNING I FM I NORDEN Det første forskningsprojekt med specifik FM fokus var Facilities Management Best Practice i Norden, der omfattede 36 cases fra Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island opdelt på 5 hovedtemaer. Projektet startede i slutningen af 2005 og det afsluttedes med CFM s publicering af en bog på både dansk og engelsk i Et af de generelle resultater var opstilling af et værdikort FM Value Map, der var baseret på analyse af cases fra forskningsprojektet samt et parallelt arbejde i en Nordic FM arbejdsgruppe om Highlighting the added value for core business provided by FM med dansk ledelse ved Ole Emil Malmstrøm. FM Value Map blev efterfølgende udgangspunkt for etableringen af et europæisk forskningssamarbejde under min ledelse i tilknytning til EuroFM s Research Network Group om Added Value and FM, og vi planlægger at udgive en bog om emnet i forbindelse med EFMC2012 i København. CFM startede i januar 2008 som et nationalt dansk forskningscenter med ledelse ved DTU s nye ledelsesinstitut DTU Management. Forskningsprofilen for CFM blev defineret som: Forskning i Rum for mennesker Bygninger med brugsværdi og Ejendomme og infrastruktur, der faciliteter. Dette indikerer at centrets hovedfokus er på relationerne mellem fysiske omgivelser og sociale aktiviteter og hvordan professionelt ledede og servicerede fysiske omgivelser kan understøtte og forbedre betingelserne og aktiviteterne for mennesker og organisationer. Forskningstemaerne har udviklet sig igennem de første år og de er nu defineret som de 5 temaer vist i figur 1. Afsluttende kommentarer Forskningen i de enkelte nordiske lande har udviklet sig på grundlag af lokale og nationale betingelser og muligheder, men der er en stærk indbyrdes forbindelse mellem forskningsmiljøerne. EuroFM og dens Research Network Group er et vigtigt forum for udviklingen af disse forbindelser, og ikke mindst det årlige forskningssymposium som en del at EFMC er vigtig for vidensudveksling, publicering og netværksskabelse. Vi ser derfor frem til næste års EFMC i København. Andre internationale samarbejder som den international byggeforskningsorganisation CIB med tilhørende Working Commissions er også vigtige, men fælles projekter som REBUS er essentielle for at udvikle et reelt forskningssamarbejde. Alle forskningsmiljøerne er små og skrøbelige, så internationalt samarbejde er nødvendigt for at skabe bæredygtige FM forskningsmiljøer i Norden. CFM s nordiske FM konference i august 2011 var et led i at styrke en fælles nordisk udvikling af FM forskning og vores ambition er om muligt at opnå finansiering til et nordisk Centre of Excellence i FM forskning. Som forberedelse til konferencen gennemførte CFM i samarbejde med NordicFM workshops om FM Futures i hvert af de fire lande med praktikere og forskere, og efter konferencen har vi fulgt op med en online spørgeskemaundersøgelse blandt deltagerne i workshops og konferencen. Målet med dette er at skabe grundlaget for en fælles nordisk forskningsprogram i FM. Vi forventer således at øget nordisk samarbejde kan sikre en fortsat positiv udvikling af den hidtidige ret beskedne FM forskning. Figur 1: CFM s forskningstemaer Market and added value Working Environments CFM Sustainability Knowledge Implementation Innovation and partnership 6

7 Integreret Facility Service Serviceløsninger for en bedre arbejdsdag. Handyman Kantinedrift Ledelse/administration 1 Specialrengøring 10 Tlf: Reception Bygningsdrift 9 3 Vi giver dig tid til at fokusere Rengøring Affaldshåndtering 8 på din kerneforretning - døgnet rundt! 4 Udendørsarealer 7 5 Vikarservice 6 Planteservice Vinduespolering Forenede Service 7

8 FORSKNING I FM I NORDEN Bygninger er sjelden mål i seg selv. De er snarere redskaper som skal støtte opp om virksomhetene som foregår der. Avhengig av hvor godt de støtter opp under brukernes aktiviteter, bidrar våre fysiske omgivelser til effektivitet, måloppnåelse og tilfredshet i brukervirksomheten. Det er dette vi kaller bygningers brukskvalitet (usability). BRUKSKVALITET USABILITY Af SIRI H BLAKSTAD og GEIR K HANSEN NTNU, Norges tekniske og naturvitenskapelige universitet. Senter for eiendomsutvikling og forvaltning Byggene er bygd eller brukes for bestemte formål: det være seg undervisning, for å arbeide eller leve i. Hvor godt bygget er med på å støtte opp under virksomheten varierer. SINTEF og NTNU har i samarbeid med universitet fra en rekke europeiske land de senere årene arbeidet med å forstå hvordan bygget fremmer, eller hemmer, verdiskaping i ulike brukervirksomheter. Dette arbeidet har foregått i CIB først i task group 51 Usability of Workplaces og siden gjennom faggruppen CIB W111. Vi har også arbeidet med å utvikle metoder for å vurdere brukskvalitet i bygg, slik at vi kan forbedre eksisterende bygninger og drift av bygninger, og få ny kunnskap som kan benyttes til planlegging av nye bygg. Mye av dette arbeidet er publisert i flere CIB rapporter og papers de siste 6-7 år. På engelsk benyttes begrepet Usability for å beskrive en bygnings brukskvalitet. Utgangspunktet for vår bruk av begrepet har vært standarden NS-EN ISO 9241 som er knyttet til produktdesign og ergonomi. I denne sammenhengen ser vi altså på bygningen som et produkt hvor brukskvalitet er definert som i hvilken grad et produkt/system kan bli brukt av spesifiserte brukere for å oppnå spesifiserte mål i en spesiell kontekst, med best mulig effektivitet, verdiskaping og tilfredse brukere. I henhold til ISO-standarden defineres en bygnings eller produkts brukskvalitet ut fra følgende 3 faktorer: sker med produktet. Effekt omhandler verdiskaping og det å gjøre de riktige tingene, og må relateres til et strategisk nivå i organisasjonen. det brukerne ønsker. Effektivitet handler om å gjøre tingene riktig, legge til rette for effektiv produksjon og ressursbruk, ha tilstrekkelig areal, utstyr og støttesystem. og holdninger knyttet til produktet eller bygget. Tradisjonelt har byggebransjen vært for lite opptatte av å evaluere bruken av de byggene vi har bidratt til å skape. Fungerer bygget slik det var tenkt? Er det problemer knyttet til funksjon eller bruk av rom? Hvor effektivt er bygget utnyttet? Hvor fornøyde er brukerne? Ved ikke å evaluere bruken av byggene våre, har vi trolig gått glipp av viktige muligheter for å forbedre og utvikle løsninger. Målet med dette prosjektet er å bøte på dette ved å utvikle metoder for å evaluere bygninger i bruk. Dette har resultert i denne håndboka som legger vekt på at metodene skal være enkle å anvende. Når vi ser på bygningen som et verktøy, bør vi ikke bare være opptatte av hvordan bygget i seg selv fungerer, men også av hvordan bygget innvirker på brukervirksomhetens verdiskaping. Brukervirksomheter bør stille seg spørsmål som: Hva er det vi vil oppnå? Hva ønsker vi at bygget skal bidra med? Kan lokalene våre bidra til noen merverdi for virksomheten? Vi har sett at mange brukerorganisasjoner har et lite bevisst forhold til dette, og at bygget bare blir sett på som en samling kvadratmeter eller arbeidsplasser, uten at man er opptatt av hva man får igjen for de pengene man betaler i husleie. For eksempel bør en kontorvirksomhet som ønsker å legge til rette for samarbeid og læring, være opptatt av hvordan kontorløsningen støtter opp under dette. En barnehage som ønsker å fokusere på barns medvirkning, bør vurdere hvordan bygget og innredningen legger til rette for at barn kan mestre sine omgivelser. Og så videre For byggeiere og brukere representerer et økt fokus på brukskvalitet både en utfordring og en mulighet. Utfordringen ligger i at brukervirksomheten kan ønske raske endringer og stor grad av skreddersøm for å oppnå best mulig måloppnåelse. Dette kan, dersom det ikke håndteres klokt, føre til unødvendige spesialtilpasninger til leietakere, noe som kan være kostnadsdrivende og vanskelig å endre senere. I en slik situasjon er det viktig at løsningene er tilpasningsdyktig, slik at de 8

9 FORSKNING I FM I NORDEN enkelt kan endres i takt med endrede behov. Samtidig representerer økt fokus på måloppnåelse i brukervirksomheten en mulighet for eiere og forvaltere, ettersom det kan være et konkurransefortrinn å ha kompetanse og lokaler som kan bidra til økt verdiskaping og tilfredshet hos kunden. Operasjonalisering av begrepet brukskvalitet Hvordan kan vi forstå begrepet brukskvalitet slik at vi kan gjøre det håndterbart for vurdering og evaluering? I dette prosjektet hvor målet har vært å utvikle en metodikk for å vurdere brukskvalitet, har vi sett et behov for å operasjonalisere begrepet usability. Som vi ser av definisjonen fokuserer man i begrepet brukskvalitet på: for å oppnå spesifiserte mål. hengen bygget og brukeren står i. keren som bidrar til å nå de spesifiserte målene. Brukskvaliteten til et bygg er aldri kun avhengig av bygget. Brukskvaliteten må forstås som relasjonen mellom bygget og brukeren. Dette er viktig for å forstå begrepet usability. Brukeren (eller brukerne) har historie, erfaringer, forestillinger i forhold til bygget og aktivitetene som foregår inne i det. I tillegg vil måten de ser på bygget på alltid farges av så vel individuelle som psykososiale forhold som i utgangspunktet ikke har noe med bygget å gjøre. Når vi jobber med brukskvalitet har vi vært opptatt av å stille spørsmålene: Hva er det man ønsker å oppnå, og for hvem? I kontorbygg opplever vi ofte at brukervirksomheten formulerer målsetninger knyttet til læring, merkevarebygging, samlokalisering av enheter som bør samarbeide mer, etc. I tillegg er det ulike brukergrupper, som ofte kan ha ulike brukerperspektiver. I en barnehage kan det være ønskelig at stoler og møbler er i barnehøyde for å øke barns mestring, men samtidig er ikke dette den mest optimale arbeidsstillingen for de voksne som jobber i barnehagen. I tillegg ser vi også at det kan være ulike perspektiver, alt etter om man ser på enkeltpersoners ønsker og tilfredshet, eller måloppnåelse for organisasjonen som helhet. For eksempel kan økt fokus på kunnskapsdeling kreve at enkeltpersoner deler av sin kunnskap med andre i organisasjonen, noe som kan være krevende for mange. For lettere å kunne kommunisere dette har vi i prosjektet fokusert på spørreordene: hvem, hva, hvor og hvorfor. Til hva? Definisjonen av brukskvalitet (Usability) legger vekt på at det er spesielle målsetninger som skal oppnås. I tillegg har vi sett at det er behov for å definere hvilke aktiviteter som skal foregå. Spørsmålet Til hva? har derfor tre aspekter: føres? I en vurdering av brukskvalitet blir det derfor viktig å vurdere hva som fremmer eller hemmer måloppnåelse eller gjennomføring av ulike aktiviteter For hvem? Neste spørsmål blir: Hvem sine målsetninger er det man skal oppfylle? Er det målsetningene for enkeltindivider, for spesielle brukergrupper eller for virksomheten som helhet? Vi har vært opptatt av at man både må definere brukernivå (individ gruppe virksomhet) men også type bruker (brukergruppe). I definisjonen av brukskvaltiet legges det vekt på at det er spesifiserte brukere, det vil si at man må definere hvilke brukergrupper man fokuserer på. Er det brukskvaliteten for læreren, eleven eller bibliotekaren vi skal vurdere? I enkelte tilfeller, og for noen aspekter av brukskvalitet, kan ulike brukergrupper ha ulike og kanskje til og med motstridende syn på brukskvalitet. Vi har derfor vært opptatt av å forstå hvordan brukskvalitet vurderes fra ulike brukergrupper. Hvor? For å få tak i nyttig kunnskap om brukskvalitet for bygninger er det avgjørende at man kan knytte erfaringene til sted eller rom. Noen steder eller rom er godt egnet for definerte brukere og aktiviteter, mens andre ikke er det. Noe som fungerer godt et sted for noen, trenger ikke nødvendigvis å fungere like godt for andre et annet sted. Det vil derfor alltid være en sammenheng mellom aktiviteter, ulike brukergrupper og fysiske omgivelser. Vi har derfor i verktøykassen lagt vekt på metoden gåtur som tar utgangspunkt i ulike arealer/rom (stoppesteder) for å knytte brukererfaringen opp mot konkrete fysiske omgivelser. Hvorfor? For å forstå brukskvalitet er det ikke nok å avdekke faktorer som fremmer / hemmer måloppnåelse, man må også forsøke å finne ut hvorfor. Fordi det alltid vil være 9

10 FORSKNING I FM I NORDEN så vel forhold ved bygningen, ved virksomheten, ved individer eller ved måten bygget blir brukt på som påvirker erfaringene med bruk, vil det være nyttig å diskutere hvilke forhold som påvirker vurderingen av brukskvaliteten. Hvorfor oppleves dette grupperommet for studentene som godt/dårlig? Hvorfor oppfatter man kontorløsningen som hemmende for samarbeid? Ved å gjennomføre slike diskusjoner kan man ofte avdekke at det ikke nødvendigvis er rommet i seg selv men andre forhold som måten grupperommet blir brukt på, dårlig match med aktivitetene som skal utføres etc. som er årsaken til at det fungerer / ikke fungerer. Dette er avgjørende kunnskap når man i neste i omgang skal forsøke å generalisere og lære til senere prosjekter, eller for å forbedre løsningen. USEtool Vi ser at en systematisk evaluering av bygninger i bruk kan være en effektiv måte å produsere kunnskap om brukskvalitet. Dette kan brukes både til planlegging av nye bygg og forbedring i eksisterende lokaler. Likevel ser vi at det, inntill nylig, har vært en mangel på kunnskap om brukskvalitet og evalueringsmetoder for bygninger i bruk. Det norske forskningsprosjektet Usability metoder og verktøy, gjennomført i perioden , har hatt til hensikt å utvikle metoder og verktøy for kartlegging og evaluering av bygningers brukskvalitet. Prosjektet er gjennomført av Fakultet for arkitektur og billedkunst, NTNU og SINTEF Byggforsk på oppdrag fra Sør-Trøndelag Fylkeskommune, Statsbygg og Statoil. Vi har også samarbeidet in det nordiske prosjektet REBUS med forskningsmiljøer i de andre nordiske landene. Målet med det norske prosjektet har vært å utvikle et verktøy som er enkelt å bruke, og som gir både oversikts- og dybdekunnskap. Metodene har vært testet og videreutviklet i ulike bygninger i løpet av prosjektperioden. Fokus har vært utvikling av metoder og verktøy som prosjektpartnerne kan gjennomføre selv, som skal være enkle og bruke samtidig som de gir kunnskap om de viktigste faktorene som påvirker brukskvalitet. USEtool er en verktøykasse for vurdering av brukskvalitet. For å vurdere brukskvalitet er det nødvendig å benytte en kombinasjon av ulike metoder for innhenting av informasjon. Håndboka er utviklet med tanke på å være et hjelpemiddel for virksomheter eller eiendomsbesittere som selv skal gjennomføre vurderinger av brukskvalitet med bruk av interne ressurser. Metodikken er en prosess, med fem tydelig definerte trinn og delaktiviteter Definere evaluering Definere formål og omfang Gjennemgang av virksomhet Planlegging og forankring Kartlegging brukskvalitet Samla fakta Gjennomføre strukturert gruppeintervju Analysere og sammenstille data Definere fokusområder for videre evaluering Gåtur Konkretisere tema/deltema Velge deltakere Velge stoppesteder Gjennomføre gåtur Sammenstille resultater Workshop med virksomheten Valg af deltakere Presentasjon og gjennomgang av resultater Diskusjon resultater i forhold til mål Strukturere og systematisere momenter Handlingsplan/sluttrapport Forbedringer i eksisterende bygg Ny kunnskap Input til programmering av nye bygg (TIL HVA?) (HVA?) (HVOR OG HVEM?) (HVORFOR?) 10

11 FORSKNING I FM I NORDEN En bygnings brukskvalitet vil alltid være situasjonsbestemt eller kontekstavhengig, og det er opp til virksomheten å definere hvilke faktorer som er viktige for at bygningen skal støtte opp under de aktivitetene som foregår og de målene man setter seg. Verdien av evalueringer ligger først og fremst i evnen til å forstå brukererfaringer, og oversette disse til relevante løsninger. For at FM organisasjonen skal støtte opp under kjernevirksomheten, kreves forståelse og kunnskap om virksomheten, hvordan den er organisert og hvordan bygningen fungerer i forhold til mål, krav og behov. I denne sammenhengen ser vi et stort potensial for at FM organisasjonen kan bidra til større verdiskaping for virksomheten ved å fokusere på bygningens brukskvaliteter. Metodikken i USEtool med tilhørende maler og verktøy finnes for fri benyttelse på web: Vårt videre arbeid med usabilty fokuserer på hvordan metoder for innhenting av kunnskap om brukskvalitet kan bidra til innovasjon og utvikling i bygninger. Et godt akustisk miljø når hygiejnekravene er strenge Med Ecophon Hygiene systemerne får du optimale akustiske løsninger til storkøkkener, laboratorier, fødevareindustrien, medicinalindustrien og andre steder hvor der er særlige krav til rengøring og et sundt indeklima. Få mere at vide om vores helt nye Hygiene produktprogram på eller på telefon:

12 FORSKNING I FM I NORDEN HANDLERUM TIL BÆREDYGTIG FM? Som forsker har jeg de sidste 3 år fulgt udviklingen inden for FM, for at finde svar på: hvad er bæredygtig FM? hvordan kan facilities managers integrere bæredygtighed i FM? og hvilke strategier anvendes. Resultaterne blev for første gang præsenteret på den Nordiske FM konference, som blev af holdt af Center for Facilities Management Realdania Forskning (CFM) i august Denne artikel formidler hovedpointerne, og er skrevet eksklusivt til DFM, som et indspark til den danske debat om hvordan bæredygtighed kan integreres i FM på strategisk, taktisk og operationelt niveau. Af SUSANNE BALSLEV NIELSEN, lektor, vicecenterchef CFM, DTU Management Bæredygtig FM som en ny disciplin En forudsætning for at FM branchen er med til at løse klodens store ressourcemæssige udfordringer og med til at skabe bæredygtig udvikling er at bæredygtighed (miljømæssigt, socialt og økonomisk) integreres i i FM. Mit indtryk er at branchen er ved at komme i gang, men at der er brug for at mange flere som frivilligt går videre end lovgivningens aktuelle minimumskrav, og udover det som allerede er økonomisk rentabelt. Denne artikel kan måske hjælpe læsere til at afklare hvilket handlerum der er for bæredygtig FM i egen organisation. En undersøgelse lavet af Danmarks Grønne Tænketank CONCITO viste i januar 2011 at danske investorer, bygningsadministratorer og entreprenører er overraskende ringe klædt på til at stille krav om klimavenligt byggeri. På spørgsmålet: har du efterspurgt og brugt miljøvurderingsværktøjer, energimærkning eller andre værktøjer til klimavenligt byggeri, der går udover den gældende lovgivning? Kun 26 % af 176 respondenter svarede ja. Undersøgelsen spurgte også direkte til kendskab til bæredygtig FM på en skala fra 1-5, hvor 5 står for stort kendskab og 1 for intet kendskab. Bæredygtig FM kendte stort set ingen til, svaret var i gennemsnit 1,2. Det kan være at en undersøgelse udelukkende blandt DFM s medlemmer vil vise et større kendskab, men samlet set i Danmark, viser undersøgelsen, at selv i 2011 er der fortsat et stort behov for at udbrede og forankre viden om bæredygtig FM. Det kan kun gå fremad! Når jeg analyserer de eksempler jeg har fundet på projekter/aktiviteter/tiltag som findes og som alle repræsenterer FM branchens indsats for at integrere bæredygtighed, så er det især forskelligheden i det strategiske og taktiske rammer og betingelser, som er slående. Forskelligheden kan forklares med hvordan en virksomhed forholder sig generelt til bæredygtighed, og dernæst på hvordan FM forventes at kunne bidrage til at virksomheden opfylder sine strategiske mål. På det operationelle niveau kan der være mange ligheder mellem det man faktisk gør, f.eks. efterisolering, pladsoptimering, indkøbspolitik mm, men de strategiske og taktiske forskelle gør at der er store forskelle i hvor meget man investerer i bæredygtighed. Figur 1: Bæredygtighed i en virksomheds værdigrundlag, og fire strategiske positioner I morgen Ren teknologi Bæredygtig vision Intern Ekstern Forureningsbekæmpelse Bedst på markedet I dag 12

13 FORSKNING I FM I NORDEN Bæredygtighed og 4 organisationstyper Måske kender du det fra faglige seminarer, at dem som fortæller om deres erfaringer med at integrere bæredygtighed i deres FM, ikke altid ligner den virkelighed, som du må operere inden for. Vilkårene for f.eks. en ejendomsadministrator, en kommune og en stor international virksomhed er ikke de samme. Det er ikke kun et spørgsmål om økonomi, men det drejer sig også om hvordan organisationens strategiske positionering i forhold til bæredygtighed. Amerikaneren S.L. Hart udviklet en model til at beskrive fire strategiske positioner som karakteriserer hvordan organisationer forholder sig til bæredygtighed, se figur 1. De 4 kategorier, opstår ved forskelle i hvorvidt man primært forholder sig til sin interne organisation (f.eks. fej for egen dør indsats) eller om man også forholder sig til eksterne parter. Den anden forskel er om man primært tager udgangspunkt i det korte sigt og nutidens problemstillinger og rammebetingelser, eller om man tager udgangspunkt i forventninger om morgendagens problemstillinger og rammebetingelser. I det følgende omtales de fire strategiske positioner nærmere. Forureningsbekæmpelse De fleste organisationer, som har arbejdet længe med miljøledelse, energibesparelser og miljøhensyn, findes i denne kategori. Her er der er fokus på at reducere miljøbelastningen fra organisationens aktiviteter, og der bliver arbejdet med dokumentation, analyser og handlingsplaner for at kende organisations miljøbelastning og der arbejdes på at reducere den. Fra FM-verdenen kender vi f.eks. boligforeninger, som arbejder med grønne regnskaber, var aktive med agenda 21 aktiviteter i 90 erne og, som arbejder med at reducere miljøbelastningen gennem adfærdsændringer og tekniske tiltag. Ren teknologi For andre organisationer er fokus rettet mod anvendelsen af ny teknologi, og det at være med til at forandre samfundet ved at anvende nye teknologiske løsninger. Det kan f.eks. være IT-systemer som optimerer logistik, smarte energisystemer eller andre installationer i bygningerne, der reducerer miljøbelastningen. I FM branchen er der firmaer, som gør klar til at udvikle nye teknologier og produkter, som kan være bærende i en fremtid uden fossile brændsler. Bedst på markedet Disse organisationer vil være ledende indenfor deres produkt, og i en tid hvor bæredygtighed er højt på samfundets dagsorden, så inkluderer det også at tage hensyn til bæredygtighed. Meget markedsføringsmateriale vidner om at CO 2 -neutral, Emission-free og CSRaktiviteter bruges i markedsføring, med forventning om at være til gavn for både samfund og organisation. Der er store forventninger til forretningsmulighederne ved at være først og længst fremme. Bæredygtig vision Den sidste organisationstype er dem, der engagerer sig i samfundets omstilling med udgangspunkt i en vision om et bæredygtigt samfund og en fremtid, som afhænger at man laver alliancer på tværs af tidligere skel om at tænke langsigtede tanker om måden at leve, bygge og arbejde på. De 4 strategiske positioner giver en FM organisation vidt forskellige rammer og vilkår for udvikling af en bæredygtig FM strategi, og det forklarer en stor del af de forskelle jeg har set i strategiske mål, taktiske valg og konkrete tiltag. Men det forklarer ikke alt. Et andet rammevilkår for bæredygtig FM er knyttet til opfattelsen af FM, og den rolle FM organisationer får lov til at have i forhold til at støtte organisationens kernevirksomhed. Bæredygtighed og 4 generationer FM En gruppe forskere (Pathirage m.fl) har beskrevet 4 generationer af FM, som jeg hævder alle kan findes i danske FM organisationer, og som har betydning for hvor bredt begrebet bæredygtighed kan praktiseres. 1. FM: en udgift som skal drives for minimum udgifter frem for optimal værdi. 2. FM: en integreret forsat proces i relation til virksomhedens udvikling 3. FM: ressourceforvaltning med fokus på supply chain management i forhold til FM funktioner. 4. FM: strategisk ledelse for at sikre sammenhæng mellem organisationsstruktur, arbejdsprocesser og de fysiske rammer, og organisationens strategiske mål. Er der udelukkende fokus på økonomistyring, vil de konkrete tiltag kun kunne realiseres, hvis de opfylder de økonomiske mål for rentabilitet, mens sociale og miljømæssige fordele ikke tæller som selvstændige argumenter. Mens er der tale om hvordan FM i al sin mangfoldighed kan bidrage til virksomhedens virke, 13

14 FORSKNING I FM I NORDEN kvalitetskrav, medarbejdernes velbefindende og udvikling på samfundsniveau, er der helt andre og bredere rammer for at realisere bæredygtig FM. Handlerum og hvad så? Hidtil har denne artikel handlet om at FM-organisationer har forskellige rammer og handlerum til bæredygtig FM. I det næste handler det om hvad FM-organisationerne gør, med det handlerum de har/tager, og strategier der karakteriserer bæredygtig FM i dag. Med strategi, mener jeg som management guruen Mintzberg, perspektiv, og ikke nødvendigvis at FM organisationerne er nået til en givet position/stade, men mere det perspektiv man har for sit udviklingsarbejde. I min søgen efter bæredygtig FM har jeg fundet 3 hovedretninger for realisering af bæredygtig FM, se figur 2. Miljøvenlig FM: perspektivet er at minimere miljøbelastning og om muligt bidrage til biologisk mangfoldighed. Den økologiske bygning: perspektivet er at skabe bebyggelser som er gode for brugerne af bygningerne og naturen omkring bygningen. I de strategiske mål vægtes udover miljø og økonomi, også interne sociale værdier. Pilotprojekt for fremtidens bæredygtige samfund: nogle FM organisationer har udover varetagelse af deres basale og interne funktioner, også det perspektiv, at de vil tage medansvar for udvikling af nye og bæredygtige løsninger. I de strategiske mål vægtes også eksterne sociale værdier som naturbeskyttelse og arbejdsvilkår på lokalt og globalt niveau. Her bruges tid og ressourcer på vidensdeling og udviklingsprojekter, der kan gentænke faciliteter og FM. I innovationssprog er der tale om hhv. en gradvis, en radikal og en transitions strategi inden for FM. Hvad virker bedst? En ting er at beskrive hvordan jeg ser at begrebet bæredygtighed integreres i FM i dag, et andet er at udtale sig om, hvad der på kort og langt sigt føre til mest bæredygtighed. Umiddelbart er Miljøvenlig FM en minimums indsats, hvis effekt dog ikke skal undervurderes, da FM kan gøre meget for at reducere miljøbelastningen fra især det eksisterende byggeri. Den økologiske bygning er som ideal mere helhedsorienteret inkludere bæredygtighed i bred forstand, men begrænsningen kan være at der skabes økologiske øer, som nok i sig selv er positive, men som også kan lukke for at bidrage til bæredygtig byudvikling i lokalmiljøet. Umiddelbart er perspektivet med den samfundsmæssige omstilling det største og mest ambitiøse perspektiv. Men effekterne kan være mere langsigtede og behæftet med større risiko og usikkerhed. I CFM vil vi gerne forske endnu mere i bæredygtig FM, og søger samarbejdspartnere som vil dele deres aktiviteter og refleksioner med forskere og studerende, så vi kan være med til at dokumentere effekter, og kvalificere faglige diskussioner af hvad der virker bedst og peger fremad. Læs mere: bl.a. Byggeriets beslutningstagere kender ikke til klimaværktøjer : (pressemeddelelse 27. januar 2011) og Guide til det Klimavenlige byggeri. Pathirage, C., Haigh, R., Amaratunga, D. and Baldry, D (2008), Knowledge management practices in facility organisations: a case study, Journal of Facilities Management, Vol. 6, No. 1, pp Hart, S. L. (2005): The unlimited Business Opportunities in solving the world s most difficult problems. Wharton School Publishing. Mintzberg, H, Ahlstrand, B. Lampel, J. (1998): Strategy safari: The complete guide through the wilders of strategic management. Prentice Hall, Financial Times. Figur 2: Tre strategier for bæredygtig FM og deres strategiske positionering i forhold til bæredygtighed I morgen Ren teknologi Bæredygtig vision Intern Den økologiske bygning Miljøvenlig FM Bæredygtigt samfund Ekstern Forureningsbekæmpelse Bedst på markedet I dag 14

15 Nøglen til facility excellence MainManager reducerer ejendomsejeres drift og vedligeholdsomkostninger 10-30%. Med KPImålinger foretages procesoptimeringer ud fra objektive kriterier. Det frigør ressourcer til kerneydelsen og øger medarbejdertilfredsheden. MainManager 10.0 er udviklet med den seneste.net-teknologi fra Microsoft. Det bety- intuitive og brugervenlige. Og det er de også om Nykredit anvender MainManager Med MainManager afvikler Nykredit energi- hjælpende vedligehold i mere end 100 ejendomme. Simple og effektive processer sørger for Besøg eller ring til mig og lad os afdække dit effektiviseringspotentiale med MainManager. Gert Mølgaard Mobil:

16 I denne artikel giver seniorforsker Kim Haugbølle fra Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet en introduktion til de nye krav om totaløkonomi for offentligt byggeri, forklarer hvordan totaløkonomi indgår i den nye miljøcertificeringsordning for bygninger DGNB, og beskriver hvilke tilpasninger til de grundlæggende principper bag totaløkonomi, der er nødvendige med den nye miljøcertificeringsordning. TOTALØKONOMI ET SPØRGSMÅL OM MILJØ? Af KIM HAUGBØLLE, Seniorforsker, ph.d., SBi 16 Baggrund: Nye lovkrav og miljøcertificering Hvorfor skal vi overhovedet bruge tid og energi på at lave totaløkonomiske vurderinger og beregninger, er der mange, som spørger. Det skal vi for det første for at kvalificere beslutningsprocessen omkring nybyggeri og renovering, så vi skaber gennemsigtighed omkring de langsigtede konsekvenser af vores beslutninger. Totaløkonomiske overvejelser kan skabe mere værdi for de samme penge og give værdifulde input til at forbedre bygningsdriften, så vi undgår ubehagelige overraskelser i driften. For det andet er der nogle typer af bygherrer og byggesager, hvor det er et lovkrav. Det gælder for den almene sektor, som siden 1998 i forskellige varianter har skullet lave totaløkonomiske vurderinger. Ved den seneste revision af bekendtgørelsen om støtte til almene boliger (Bekendtgørelse nr af 11. december 2009) blev kravene yderligere præciseret. Kapitel 8 om driftsbudget og totaløkonomiske vurderinger anviser direkte et konkret værktøj til brug for de totaløkonomiske beregninger. Ligeledes skal offentlige bygherrer gennemføre totaløkonomiske overvejelser (Bekendtgørelse nr af 23. september 2010 om kvalitetssikring af byggearbejder). Kravet er delt i to: Hvis byggesummen er under 5 mio. kr. kan man nøjes med at foretage en totaløkonomisk vurdering. Hvis byggesummen overstiger 5 mio. kr. skal man som offentlig bygherre foretage en totaløkonomisk beregning. Sidenhen er statsbyggeloven udvidet til også at omfatte kommuner og regioner, og dermed er kravene til totaløkonomi også blevet udvidet til at omfatte kommuner og regioner, herunder hospitalsbyggerierne. Den tredje grund til at bruge tid på totaløkonomi er den snarlige lancering af en dansk miljøcertificeringsordning for byggeri. Green Building Council Denmark (GBC-DK) har besluttet at anvende den tyske ordning DGNB (Deutsches Gesellschaft for Nachhaltiger Bauen). For tiden er den tyske ordning ved at blive tilpasset til danske forhold. Et meget vigtigt og vægtigt krav i den tyske ordning er brugen af totaløkonomiske vurderinger. Økonomiske forhold tæller således hele 22,5 % af de samlede 100 % i vurderingen. DGNBs krav til totaløkonomi Den tyske miljøcertificeringsordning DGNB følger generelt principperne i standarden CEN TC350 om bæredygtigt byggeri. DGNBs certificering sigter mod ét mål: at skabe bæredygtige bygninger. Målet søges opnået gennem en optimering af de seks kriteriegrupper: Miljømæssig kvalitet (22,5 %). Økonomisk kvalitet (22,5 %). Social og funktionel kvalitet (22,5 %). Teknisk kvalitet (22,5 %). Proceskvalitet (10 %). Lokalisering. I parentes er angivet vægten af hver gruppe. Bemærk, at lokalisering er en selvstændig kategori, som holdes ude af den samlede vægtning. For hver gruppe findes et antal kriterier, i alt ca. 50 kriterier. Gruppen Økonomisk kvalitet omfatter to kriterier: Kriterium 16 om bygningens totaløkonomi og kriterium 17, som drejer sig om tilpasningsdygtighed af bygningen for tredje part. For hvert kriterium vil der være et utal af muligheder for at realisere målene. Økonomiske forhold tæller således hele 22,5 % af de samlede 100 % i vurderingen. Blandt økonomiske for-

17 Superior Goal: The Sustainable Building Safeguard Subjects: Criteria Groups Quantification Methods: Criteria, Indicators, Reference Values Implementation in planning, Realization, Operation: Measure and Control Specific Values 1 Goal 6 Groups 50 Criteria Endless Methods of Realization hold vægter kriterium 16 i sig selv 60 % af de 22,5 %. Der skal opnås 50 % for at opnå bronze, 65 % for at opnå sølv og 80 % for at opnå guld. Totaløkonomi kan således få stor indflydelse på den samlede score. Behov for tilpasning til danske principper Når det tyske system for DGNB skal implementeres i Danmark, vil der være behov for en tilpasning til lokale danske principper. Nedenfor vil jeg udpege nogle af de områder, hvor en tilpasning vil være påkrævet. Den internationale standard ISO for service life planning omfatter i alt 10 delstandarder. Den ene af disse delstandarder (Part 5) beskæftiger sig med whole life costing, som definerer totaløkonomi på følgende måde: economic assessment considering all agreed projected significant and relevant cost flows over a period of analysis expressed in monetary value. The projected costs are those needed to achieve defined levels of performance, including reliability, safety and availability. Totaløkonomiske vurderinger og beregninger hviler på seks basale principper. Disse er: 1. Totalomkostningsprincip. 2. Beregningsprincipper. 3. Klassifikationsprincipper. 4. Nøgletalsprincip. 5. Omkostningsfordelingsprincip. 6. Ydeevneprincip. Totalomkostningsprincippet handler om at inddrage alle relevante omkostninger i den betragtede periode. Der har været en tendens i de nordiske lande til at fokusere alene på omkostningerne, mens indtægterne har været udeladt, ligesom de afledte effekter fx i form af øget produktivitet hos medarbejderne er blevet udeladt. Dette gør sig også gældende i det tyske system. Beregningsprincipperne omfatter en fastlæggelse af forhold som fx kalkulationsrenten, beregningsperioden og beregningsmetoder (nuværdi, annuitet, intern rente etc.). En af de væsentligste forskelle mellem dansk praksis og det tyske system er beregningsperiodens længde. I Danmark har vi typisk brugt 30 år for hele bygninger, mens det tyske system bruger 50 år. Klassifikationsprincippet drejer sig om at få fastlagt en fælles struktur for opgørelse af omkostninger, dvs. en kontoplan. I Danmark har vi flere forskellige klassifikationer i spil som fx DFM Benchmarkings kontoplan, kontoplanen for alment byggeri og SfB-systemet. Det er næsten overflødigt at nævne, at det tyske system anvender en tredje kontoplan, som kun til dels er sammenfaldende med fx SfB-systemet. Nøgletalsprincipper handler om at etablere et system for indhentning og opdatering af relevante nøgletal. Disse nøgletal omfatter i prioriteret rækkefølge: Kalkulationsrente, levetider for bygningsdele og driftsdata. Især lader det til, at der vil være behov for at tilpasse den tyske levetidstabel til danske forhold, ligesom det er nødvendigt at få fastlagt en række beregningsmæssige forudsætninger for nøgletallene for driftsdata som fx et dansk energimix. Omkostningsfordelingsprincippet sigter mod at etablere gennemsigtige fordeling af ansvar og betaling: Hvem har ansvaret for omkostningen? Hvem skal betale? Det sker ofte gennem en eller anden form for kontrakt. I modsætning til totaløkonomiske beregninger hos norske Statsbygg omfatter danske totaløkonomiske beregninger ofte ikke en fordeling af omkostninger på forskellige parter. Det er heller ikke tilfældet i det tyske system. Med ydeevneprincippet tager totaløkonomiske vurderinger og beregninger det grundlæggende udgangspunkt, at bygningen eller bygningsdelens ydeevne skal være opretholdt i den ønskede periode. Alle nødvendige omkostninger til at oppebære den definerede ydeevne i form af udskiftninger, drift og vedligehold skal således medtages. Dette princip følges både i Danmark og i det tyske system. Konklusion Der er mange gode argumenter for at bruge totaløkonomiske vurderinger og beregninger i nybyggeri og renovering for både offentlige og private bygherrer. De almene og offentlige bygherrer mødes med skærpede krav til at gennemføre totaløkonomiske vurderinger og beregninger, og både private og offentlige bygherrer vil i løbet af 2012 få mulighed for at få miljøcertificeret deres bygninger. Den danske miljøcertificeringsordning baserer sig på det tyske system DGNB, som tildeler totaløkonomi stor vægt i bedømmelserne. Der er således god grund til at ruste sig til at inddrage totaløkonomiske hensyn fremover. 17

18 Velbesøgt DFM-konference i september gav indblik i de mange fordele ved at anvende funktionsudbud i såvel private som offentlige virksomheder. Funktionsaftaler giver bedre kvalitet, øget innovation og bedre priser, fremgik det af oplæggene ved arrangementet hos Ernst & Young. FUNKTIONSKONTRAKTER ØGER KVALITETEN AF FM YDELSER Af JAN AAGAARD, Aagaard Kommunikation Der er store gevinster at høste for såvel offentlige som private virksomheder ved at anvende funktionsudbud frem for mere traditionelle udbudsformer, hvor der fokuseres på de aktiviteter, der skal udføres, frem for de ønskede resultater. Funktionskontrakter kan være med til at forbedre FM-ydelsen både for kunder og leverandører, og derfor er der behov for i endnu højere grad at udbrede kendskabet til funktionskontrakter i Danmark. Det fremgik af DFMs konference i september om funktionskontrakter. Konferencen blev afholdt hos Ernst & Young, der har til huse i DRs tidligere tv-by i Gladsaxe, hvor cirka 100 konferencedeltagere indtog Radiorådssalen øverst oppe i det karakteristiske højhus for at høre oplæg fra en række erhvervsfolk med erfaring på området. Øget risiko for leverandør Blandt oplægsholderne var formanden for Udbudsrådet, Jørgen Lindegaard, der fra topposter i bl.a. SAS og ISS har stor erfaring med udbudsprocesser. Han fastslog blandt andet på baggrund af en analyse fra Udbudsrådet i 2010 at funktionsudbud højner kvaliteten og fleksibiliteten i løsningen af offentlige opgaver, ligesom de kan bidrage til at fremme innovation. En af de væsentlige årsager hertil er, at ansvaret og risikoen overdrages til leverandøren, som derved får et større incitament til at udvikle sig undervejs og en større frihed til at vælge fleksible løsninger. Jørgen Lindegaard pegede samtidig på, at det kan være vanskeligt at specificere funktionskrav, ligesom bestilleren har mindre kontrol med opgaveudførslen end ved traditionelle udbud. Man skal også gøre sig klart, at det ikke er alle områder, der egner sig til funktionsudbud. Det gælder eksempelvis pleje og omsorg og specialiserede behandlingsopgaver. Men funktionsudbud kan anvendes mange steder og bør blive den foretrukne måde at lave udbud på i Danmark, sagde Jørgen Lindegaard på DFM konferencen. Funktionskontrakter kræver modenhed Næste taler på podiet var Magnus Kuchler, der har ansvar for FM rådgivning i Norden i Ernst & Young og har været involveret i over 50 større projekter om FM outsourcing. Han pegede på, at anvendelsen af funktionskontrakter stiger kraftigt på FM området i takt med en øget modenhed hos både udbydere og leverandører. Den svenske FM specialist fremhævede en række fordele ved funktionskontrakter heriblandt innovation, løbende forbedringer og lavere omkostninger ligesom han gav gode råd om, hvad der skal til for at lave vellykkede funktionskontrakter på FM området. Der er store fordele ved funktionsaftaler, men det kræver også en anderledes styrings- og opfølgningsmodel. Erfaringerne fra mange funktionsudbud er, at en del ikke lykkes godt, fordi der fx følges op med traditionelle metoder med fokus på aktiviteterne. Funktionskontrakter kræver modenhed, ikke bare hos leverandøren, men i lige så høj grad hos bestilleren. Det er nødvendigt at designe og implementere en effektiv bestillerorganisation, som stiller krav til og følger op på en funktion, men ikke giver instruktioner. Det skal gøres tydeligt for leverandørerne, at det er dem, der skal være innovative og bestemme, hvordan opgaven skal løses, sagde Magnus Kuchler. Som bageren og brødet Deltagerne på konferencen fik også flere bud på det praktiske arbejde med funktionskontrakter fra oplægsholdere med erfaring som leverandører eller udbydere. Som en repræsentant for leverandørerne fortalte udviklingschef Ole-Jan Nielsen, NCC Roads, om funktionskontrakter som en måde at få kommunernes vejbudgetter til at række længere. Ole-Jan Nielsen satte et billede på funktionskontrakternes fordele gennem sammenligning med køb af et brød. Når vi køber et franskbrød hos bageren er det strengt taget en funktionskontrakt. Vi har nogle klare forventninger til brødet. Hvis ikke vi er tilfredse, går vi 18

19 tilbage til bageren, som har ansvaret. Hvis vi i stedet afleverede en opskrift til bageren og fik brødet leveret derefter, ville det straks blive mere kompliceret. Ved funktionskontrakter bliver ansvaret placeret ved leverandøren og dermed bliver verden mere enkel, fastslog Ole-Jan Nielsen. NCC Roads begyndte at arbejde med funktionskontrakter på de kommunale vejopgaver i år 2000, og det er virksomhedens erfaring, at funktionskontrakter giver en bedre overensstemmelse mellem kommunernes forventninger og den leverede kvalitet af de vejopgaver, som NCC Roads løser. Og da ansvaret for produktvalg mv. alene påhviler entreprenøren, har funktionskontrakterne også medført udvikling af bedre og billigere produkter og produktionsmetoder inden for vejbelægning. Flyt fokus fra pris til kvalitet Service- og elinstallationsvirksomheden Kemp & Lauritzen har erfaring med funktionskontrakter for såvel private som offentlige kunder. Ifølge projektchef Poul Kilt fra Kemp & Lauritzen går tendensen i retning af stadig lavere priser, men han advarede i sit oplæg om, at det også kan bliver for billigt. For lave priser øger risikoen for, at der ikke udføres forebyggende vedligehold og at der derfor ophobes et efterslæb, som den næste leverandør hænger på. Men i sidste ende havner efterslæbet hos ejeren af bygningen. Den store besparelse får man kun første gang, sagde Poul Kilt. Han opfordrede til, at man flytter fokus fra pris til kvalitet, således at vedligeholdet er styret af kravene til funktionen frem for af de forventede besparelser. Det er på tide, at bestilleren i funktionskontrakter stiller nogle flere krav. Det er ikke nok at have fokus på oppetider. Der bør eksempelvis også stilles krav til, hvordan aktivets tilstand skal være ved kontraktens udløb, sagde Poul Kilt. Løbende udvikling af aftaler I det afsluttende oplæg på konferencen fortalte vice president Verner Bentzen om Novo Nordisk erfaringer med funktionsaftaler for drift og vedligeholdelse af virksomhedens administrationsbygninger. Han gennemgik udviklingen fra de første funktionsaftaler blev indgået i Novo Nordisk i 2003 og frem til i dag, hvor 26 bygninger og i alt kvadratmeter af virksomhedens administration er omfattet af funktionsaftaler. Verner Bentzen understregede, at det i en verden og en virksomhed i konstant bevægelse er nødvendigt hele tiden at arbejde med udviklingen af funktionsaftalerne, således at dynamikken i virksomheden afspejles i aftalerne. Det betyder, at vi løbende skal indarbejde de gode ideer fra tidligere funktionsaftaler og gøre ideerne bedre for at optimere aftalerne. Vi skal endvidere gennemføre fornyelsen af funktionsaftalerne, således at disse i højere grad udsættes for konkurrence. Målet er at inddrage kommende leverandørers erfaringer aktivt i processen og herved skabe øget konkurrence, forklarede Verner Bentzen. Han pegede også på, at Novo Nordisk fokuserer på konceptet for samarbejde, organisering, opfølgning og dokumentation og derigennem sikrer sig, at aftaleleverandøren er den ledende og drivende part i samarbejdet. Leverandørerne begynder at være modne til at spille med på funktionskontrakter, og det er i højere grad end tidligere dem, der leder, driver og udvikler aftalen i samarbejde med os. Processen og funktionsaftalerne benyttes på den måde til deling af viden og fungerer som et læringsværktøj, sagde Verner Bentzen. Eftermiddagsarrangementet hos Ernst & Young blev afsluttet networking over en let buffet og et glas vin. 19

20 Benchmarking er et godt og effektivt værktøj, som de flest af os bruger jævnligt. Både forretningsmæssigt og privat. Når det nu forholder sig sådan, så kan det undre, at værktøjet ikke har større udbredelse i FM-kredse. FORSKELLEN ER ENS Tag nu et eksempel fra privatlivet. Når vi som privatpersoner skal købe et køleskab, en flybillet eller en brugt bil, så går vi straks på nettet for at undersøge hvor muligheden for den bedste forretning skal findes. Der er et utal af hjemmesider, som hjælper os i jagten på det rigtige produkt til den bedste pris. Reelt set så benchmarker vi produkterne og priserne i erkendelse af, at det hjælper os til ikke at træffe en forkert beslutning. Det er derfor mærkværdigt, at kun få af os tager adfærden og værktøjet med over i vores forretningsmæssige praksis. Benchmarking kan ikke stå alene Benchmarking stiller en systematik til rådighed, som giver et utalt af styringsmuligheder. Forskellige ejendomme i porteføljen kan benchmarkes Der kan benchmarkes fra år til år Der kan benchmarkes mellem forskellige anvendelser Omkostningsændringer fx i forbindelse med renovering eller ændret adfærd er direkte aflæselige Af formand for DFM-benchmarking, FLEMMING WULFF HANSEN og direktør EVA KARTHOLM 20 Forskellen er ens Når Facilities Manageren skal forklare, hvorfor benchmarking ikke fungerer, så er forklaringen ofte, at man ikke kan sammenligne, fordi forskellene er for store. Det er helt normalt at betragte sig selv og sin organisation som helt unik. Det gør man ofte, når man ser den indefra hvor man kender kulturen, særhederne, spareplanerne, menneskene, historien og så videre. Det ser helt anderledes ud, når man ser på det udefra. For alle organisationer har særheder, kultur og historie og vores erfaring er, at lighederne normalt er større end forskellene. Altså er indvendingen ikke valid. Vi spørger os selv, om nogle for forbeholdene overfor at benchmarke måske skal findes i den enkeltes modvilje mod at skulle forklare en dårlig score. Det er ikke usandsynligt, at Facilities Manageren bliver konfronteret med et resultat, som ligger meget over gennemsnittet, og det kan naturligvis være ubehageligt. Omvendt er det en god hjælp, for har man et dårligt resultat på et vigtigt målepunkt, så er det et signal om, at man har mulighed for at forbedre sin praksis. Eller et signal om, at man netop på det punkt adskiller sig fra andre, og derfor har større omkostninger til en eller anden aktivitet. Altså får man serveret en forklaring på det skæve tal. Selv de interne muligheder er næsten uendelige, når man først har etableret systemet. Alene det at man anvender en særlig systematik også i forhold til omkostningsstyringen, giver en uvurderlig indsigt, som kan bruges til at optimere sin praksis. Så selvom man ikke benchmarker med andre, så vil man få meget glæde af at få større gennemsigtighed, når man sætter aktiviteter og økonomi i system. Medlemmerne af DFM-benchmarking holder deres nøgletal op mod nøgletallene for andre FM-ere for at få endnu større viden om egen performance. I DFM-benchmarking opfordrer vi til, at den erhvervede viden bruges til at reflektere sin praksis. Selv resultatet fra enkle benchmarkingsystemer kan give anledning til undren, og ud af den undren vokser nye erkendelser, som kan give strålende resultater. Medlemmer af DFM-benchmarking mødes både formelt og uformelt og drøfter deres nøgletal. I og for sig er tallet i sig selv ikke så interessant. Det er forskellen til andre, der er spændende, især når man finder årsagen til forskellen. Man får anledning til at se nærmere på de aktiviteter, som ligger bag ved tallene, og til sammen med kolleger at drøfte forskellene på den ene og den anden praksis.

FM og bæredygtighed. Susanne Balslev Nielsen, CFM DTU. Claes Brylle Hallqvist, DFM, Bispebjerg Hospital. Kirsten Ramskov Galamba, CFM DTU

FM og bæredygtighed. Susanne Balslev Nielsen, CFM DTU. Claes Brylle Hallqvist, DFM, Bispebjerg Hospital. Kirsten Ramskov Galamba, CFM DTU FM og bæredygtighed 6. Oktober 2010 Susanne Balslev Nielsen, CFM DTU Claes Brylle Hallqvist, DFM, Bispebjerg Hospital Kirsten Ramskov Galamba, CFM DTU Jesper Ole Jensen, SBI/Aalborg universitet Program:

Læs mere

Totaløkonomi tendenser, grundlag og eksempler

Totaløkonomi tendenser, grundlag og eksempler Totaløkonomi tendenser, grundlag og eksempler Seniorforsker, ph.d. Kim Haugbølle Statens Byggeforskningsinstitut/Aalborg Universitet Byggeøkonomisk Netværk Arkitektskolen i Aarhus, 16. februar 2012 khh@sbi.dk

Læs mere

Totaløkonomi principper og perspektiver

Totaløkonomi principper og perspektiver Totaløkonomi principper og perspektiver Seniorforsker, ph.d. Kim Haugbølle Statens Byggeforskningsinstitut/Aalborg Universitet Byggeøkonomisk Netværk Arkitekternes Hus, 13. december 2011 khh@sbi.dk Disposition

Læs mere

2 nye bøger om Facilities Management

2 nye bøger om Facilities Management Artikel til Facilities 2 nye bøger om Facilities Management Per Anker Jensen Lektor, Civilingeniør, PhD, MBA Leder af Center for Facilities Management Realdania Forskning DTU Management, Danmarks Tekniske

Læs mere

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger 19. Oktober 2010 Susanne Balslev Nielsen Center for Facilities Management Danmarks Tekniske Universitet Hvem er jeg? Civilingeniør 1993, byplanlægning Ph.D.:

Læs mere

Center for Facilities Management

Center for Facilities Management Center for Facilities Management Per Anker Jensen Civilingeniør, PhD, MBA Lektor, BYG-DTU 1 Center for Facilities Management - Realdania forskning Baggrund Udvikling af fælles program for forskning og

Læs mere

Civilingeniør, PhD, MBA Lektor, DTU Management Leder af Center for Facilities Management. Erfaringer fra 36 nordiske FM-cases

Civilingeniør, PhD, MBA Lektor, DTU Management Leder af Center for Facilities Management. Erfaringer fra 36 nordiske FM-cases Facilities Management i Norden fra kostnadsbesparelse til verdiskaping Per Anker Jensen Civilingeniør, PhD, MBA Lektor, DTU Management Leder af Center for Facilities Management 1 Disposition Erfaringer

Læs mere

PROGRAM. 15:00 Velkomst og DFM eksempler på udbyttet af netværk. Mogens Kornbo / DFM-net

PROGRAM. 15:00 Velkomst og DFM eksempler på udbyttet af netværk. Mogens Kornbo / DFM-net 15:00 Velkomst og DFM eksempler på udbyttet af netværk PROGRAM Mogens Kornbo / DFM-net 15:30 Benchmarking cases Flemming Wulff Hansen / DFM-benchmarking 16:00 FM_ Trends og visioner Claus F. Christensen

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

LP-MODELLEN LÆRINGSMILJØ OG PÆDAGOGISK ANALYSE

LP-MODELLEN LÆRINGSMILJØ OG PÆDAGOGISK ANALYSE LÆRINGSMILJØ OG PÆDAGOGISK ANALYSE LP-MODELLEN Pædagogiske forelæsninger torsdag d. 3. september 2009 kl 13-16 og 18-21, Roskilde-Hallerne, Møllehusvej 15 3 Implementeringen af LP-modellen på alle skoler

Læs mere

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Helhed og livsfaser Center for Facilities Management Åbning i 2008 Realdania: 25 mio. DKK til projekter opbygning

Læs mere

Velkommen til DFM netværks årskonference 2014

Velkommen til DFM netværks årskonference 2014 Velkommen til DFM netværks årskonference 2014 2014 Fremtidens FM Strategi, partnerskab og rightsourcing som værdiskaber Årets gang i DFM netværk - Organisering - Årets aktiviteter i DFM netværk 2013 -

Læs mere

Facility Management Drift & vedligehold

Facility Management Drift & vedligehold DFM netværk og hvad er tendenserne inden for FM v/eva Kartholm, direktør DFM Facility Management Drift & vedligehold Agenda Begrebsafklaring DFMs foreninger Trends Strategisk fokus Trends her og nu + på

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri sådan kommer du godt i gang FÅ DE BEDSTE RESULTATER TIL TIDEN Har du lyst til at: At forbedre dine faglige kompetencer? Mindske fejl og

Læs mere

Bæredygtig FM i fremtiden

Bæredygtig FM i fremtiden Bæredygtig FM i fremtiden DFM-årsmøde 20 års jubilæum Susanne Balslev Nielsen 28. Januar 2011 Hvem er jeg? Civil ingeniør 1993: bygninger byplanlægning planlægning Ph.D. 1998: Omstilling til bæredygtig

Læs mere

Facilities Management 2012 Survey: Aktiviteter og forventninger. FM forbedre organisationens bundlinje yderligere

Facilities Management 2012 Survey: Aktiviteter og forventninger. FM forbedre organisationens bundlinje yderligere Facilities Management 2012 Survey: Aktiviteter og forventninger FM forbedre organisationens bundlinje yderligere Mere værdiskabelse med right-sourcing Aktiviteterne stiger. Omkostningerne følger ikke med

Læs mere

Nye Teknologier i Byggeriet Anbefalinger

Nye Teknologier i Byggeriet Anbefalinger Nye Teknologier i Byggeriet Anbefalinger Nye Teknologier i Byggeriet Anbefalinger Den globale byggebranche står overfor en teknologisk transformation, og i Danmark har vi et stort potentiale for øget vækst,

Læs mere

Strategisk arbejdsstyrkeplanlægning

Strategisk arbejdsstyrkeplanlægning Strategisk arbejdsstyrkeplanlægning organisatorisk effektivitet consulting sales staffing support Profiles International Denmark DANMARK FÆRØERNE GRØNLAND SHETLAND Indholdsfortegnelse Introduktion........................................

Læs mere

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:

Læs mere

At vælge den rigtige metode

At vælge den rigtige metode At vælge den rigtige metode Susanne Balslev Nielsen Civilingeniør, Ph.D. Danmarks Tekniske Universitet Oplæg på kurset CO2-neutrale bydele, Dansk Byplanlaboratorium 4. marts 2009 Lidt om mig Civilingeniør

Læs mere

Best sammen om kompetanse og rekruttering

Best sammen om kompetanse og rekruttering Best sammen om kompetanse og rekruttering Hanne Børrestuen, KS og Anne K Grimsrud, ressursgruppa Nettverksamling, Kompetanse Nord 14.-15. november Kommunen som framtidig arbeidsplass Sentral betydning

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Facilities Management 2013 Survey: Aktiviteter og forventninger

Facilities Management 2013 Survey: Aktiviteter og forventninger Facilities Management 2013 Survey: Aktiviteter og forventninger FM forbedrer produktiviteten for kernevirksomheden Produktiviteten skal forbedres hører vi fra alle sider. Produktivitet er produktionen

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Elevundersøkelen ( >)

Elevundersøkelen ( >) Utvalg Gjennomføring Inviterte Besvarte Svarprosent Prikket Data oppdatert Stokkan ungdomsskole-8. trinn Høst 2013 150 149 99,33 14.01.2014 Stokkan ungdomsskole-9. trinn Høst 2013 143 142 99,30 14.01.2014

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Facilities Management Terms and definitions

Facilities Management Terms and definitions Facilities Management Terms and definitions 3.6 facility management/facilities Management An integrated process to support and improve the effectiveness of the primary activities of an organisation by

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Velkommen til årskonferencen 2013. FM fra strategi til praksis - med fokus på bæredygtige, tværfaglige helhedsløsninger

Velkommen til årskonferencen 2013. FM fra strategi til praksis - med fokus på bæredygtige, tværfaglige helhedsløsninger Velkommen til årskonferencen 2013 FM fra strategi til praksis - med fokus på bæredygtige, tværfaglige helhedsløsninger Velkommen til årskonferencen 2013 Velkomst ved bestyrelsesformand Mogens Kornbo Introduktion

Læs mere

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.

Læs mere

Faglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering'

Faglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering' Notat Projekt: Integrering mellem bæredygtige byggeprocesser Aktivitet 6: Nyindustrialisering, effektive processer og BIM Faglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering' I Interreg IV

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Miljøstrategisk Årsmøde: På vej. vej mod et mere bæredygtigt Danmark?.

Miljøstrategisk Årsmøde: På vej. vej mod et mere bæredygtigt Danmark?. Rammepapir februar 2015 om grundlag, elementer, organisation og økonomi: Miljøstrategisk Årsmøde: På vej mod et mere bæredygtigt Danmark? Grundlag Baggrund for initiativet I 2014 blev der taget initiativ

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management i kommunerne. Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende

Bæredygtighed og Facilities Management i kommunerne. Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende Bæredygtighed og Facilities Management i kommunerne Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende Hvem er jeg? Uddannet Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda 21

Læs mere

Politik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m²

Politik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m² Politik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m² Center for Kommunale Ejendomme 13. maj 2014 Politik for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m² Slagelse Kommune ønsker med sin

Læs mere

Center for Indsatser til Børn og Unge har de seneste 2 år været gennem flere organisationsændringer.

Center for Indsatser til Børn og Unge har de seneste 2 år været gennem flere organisationsændringer. Center for Indsatser til Børn og Unge har de seneste 2 år været gennem flere organisationsændringer. Nu er tiden kommet til at sætte fælles retning for centrets samlede enheder. Center for Indsatser til

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Bygningsaflevering - en vej til bæredygtige driftsvenlige bygninger

Bygningsaflevering - en vej til bæredygtige driftsvenlige bygninger Bygningsaflevering - en vej til bæredygtige driftsvenlige bygninger Susanne Balslev Nielsen Center for Facilities Management, DTU Management Engineering og Højskolen i Oslo og Akershus 4. Februar 2016

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland. Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget

Læs mere

Møde med nordmanden. Af Pål Rikter. Rikter Consulting. Find vejen til det norske bygge- og anlægsmarked

Møde med nordmanden. Af Pål Rikter. Rikter Consulting. Find vejen til det norske bygge- og anlægsmarked Møde med nordmanden Af Pål Rikter Find vejen til det norske bygge- og anlægsmarked Seminar hos Væksthus Sjælland, 23. januar, 2014 På programmet Hvem er jeg? Basale huskeregler Typografier Mødekulturen

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Evaluering af and+ og videreførelse i TAP Evaluering af det 3-årige Center for Arkitektur,

Læs mere

Årsberetning 2013. Bestyrelsesformand Mogens Kornbo

Årsberetning 2013. Bestyrelsesformand Mogens Kornbo 2013 Bestyrelsesformand Mogens Kornbo 2013 hovedpunkter Præsentationer Bestyrelsen Sekretariatet Udvalgene Medlemstal Årets aktiviteter Udvalgenes formænd har ordet Samarbejder Det videre arbejde DFM netværks

Læs mere

Kvalitet på arbejdspladsen

Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Indhold Hvad er kvalitet? At bygge fundamentet en spændende proces Slut med snakken i krogene Kvalitet tager tid men hvilken tid? Gryden skal holdes

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

REALIZE YOUR POTENTIAL

REALIZE YOUR POTENTIAL REALIZE YOUR POTENTIAL Master in Management of Technology EXECUTIVE MBA at iscenesætte forandringer handler om at tegne billeder af nye helheder Master in Management of Technology 2-årig masteruddannelse

Læs mere

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning:

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning: Introduktion til EA3 Mit navn er Marc de Oliveira. Jeg er systemanalytiker og datalog fra Københavns Universitet og denne artikel hører til min artikelserie, Forsimpling (som også er et podcast), hvor

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Totaløkonomi. Februar 2013 Totaløkonomi - DFM medlemsmøde

Totaløkonomi. Februar 2013 Totaløkonomi - DFM medlemsmøde 1 Totaløkonomi INDHOLD 2 Introduktion til totaløkonomi Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Eksempel på beregning Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Strategisk fokus Totaløkonomiske

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt.

Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt. 1 ÅRSPLAN 2017 første udkast Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt. Foreningen IQ s a rsplan sætter mål og prioriteter

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi?

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Selv efter et årti er BIM stadiget af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til. Hvor peger

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

FIRST LEGO League. Sorø 2012

FIRST LEGO League. Sorø 2012 FIRST LEGO League Sorø 2012 Presentasjon av laget LF-Chama-Lama-Daba-Daba-Ding-Dong Vi kommer fra Slagelse Snittalderen på våre deltakere er 14 år Laget består av 1 jente og 14 gutter. Vi representerer

Læs mere

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. ERP Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub.

Læs mere

Koordinatordage Hotel Hesselet 14/15 november. Sund By Netværkets strategi for Side 1

Koordinatordage Hotel Hesselet 14/15 november. Sund By Netværkets strategi for Side 1 Koordinatordage Hotel Hesselet 14/15 november Sund By Netværkets strategi for 2017-2020 Side 1 Disponering Sådan er strategien blevet til Mission, vision og strategiske indsatsområder Eksempler på det

Læs mere

UEFA Study Group Eerikkilä 2013 Grässroots footbäll

UEFA Study Group Eerikkilä 2013 Grässroots footbäll UEFA Study Group Eerikkilä 2013 Grässroots footbäll Deltagere: Ole Hansen, Jakob Drachmann Haag, Mogens Mika, Martin Mølgaard Ravn, Flemming Kvist Andersen, Brian Molberg, Kim Møller, Jesper Ran Pedersen,

Læs mere

KTC ÅRSMØDE `12. Ejendomsdrift Udvikling i stedet for afvikling. Bent Michael Nielsen Chefrådgiver Facilities Management.

KTC ÅRSMØDE `12. Ejendomsdrift Udvikling i stedet for afvikling. Bent Michael Nielsen Chefrådgiver Facilities Management. Ejendomsdrift Udvikling i stedet for afvikling Bent Michael Nielsen Chefrådgiver Facilities Management Orbicon 1 Artikel i Teknik & Miljø (Stads og Havneingeniøren) Udvikling i stedet for afvikling Orbicon

Læs mere

Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019

Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019 Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019 Indhold Center for Maritim Sundhed og Samfund, CMSS... 2 1 Mission og vision... 2 1.1 Mission... 2 1.2 Vision... 2 1.3 Mål 2015-2019... 3 2

Læs mere

TOTALØKONOMI. Marts 2015 Totaløkonomi - Arkitekternes Efteruddannelse

TOTALØKONOMI. Marts 2015 Totaløkonomi - Arkitekternes Efteruddannelse 1 TOTALØKONOMI INDHOLD 2 Den totaløkonomiske tankegang Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Definitioner og beregninger Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Totaløkonomiske værktøjer

Læs mere

PRÆSENTATION AF CENTRET

PRÆSENTATION AF CENTRET PRÆSENTATION AF CENTRET Et nationalt videncenter Nationalt Videncenter for Læsning Professionshøjskolerne drives i fællesskab mellem landets syv professionshøjskoler. Det er juridisk, økonomisk og organisatorisk

Læs mere

Facilities Management 2016 Survey

Facilities Management 2016 Survey Facilities Management 2016 Survey FM: Professionalisme, netværk og værdiskabelse Eksempel på benchmarking: Areal til kommunale formål DK-Benchmark er 5,4 m² pr. borger i kommunen FM2016 Survey viser, at

Læs mere

NY BOG OM FM OG MERVÆRDI PRÆSENTERET VED EFMC 2012

NY BOG OM FM OG MERVÆRDI PRÆSENTERET VED EFMC 2012 NY BOG OM FM OG MERVÆRDI PRÆSENTERET VED EFMC 2012 Af PER ANKER JENSEN, Professor, Center for Facilities Management Realdania Forskning (CFM) Danmark Tekniske Universitet www.cfm.dtu.dk 18 Indledning Ved

Læs mere

Effektivisering af ejendomsdrift

Effektivisering af ejendomsdrift Effektivisering af ejendomsdrift v/ Christian Fredberg, direktør, F-Advise og Søren Skibsted, partner, Kromann Reumert - besparelser gennem strategisk tilgang til ejendomsdriften Indhold Ejendomsdriften

Læs mere

mer kompetent FM COWI og Kan danske erfaringer bruges i Norge? - sammenligning

mer kompetent FM COWI og Kan danske erfaringer bruges i Norge? - sammenligning Samarbeid for økt effektivitet og mer kompetent FM Poul Henrik Due COWI og Dansk Facilities Management netværk Disposition Præsentation Kan danske erfaringer bruges i Norge? - sammenligning Resultater

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Opstart Har I brug for rådgivere, der kender alt til helhedsplaner og selv har arbejdet i det almene?

Opstart Har I brug for rådgivere, der kender alt til helhedsplaner og selv har arbejdet i det almene? Helhedsplaner Afklaring Hvordan kan jeres boliger og afdeling udvikles? ALECTIA tilbyder både individuelle og standardiserede løsninger. Ideer og/eller en strategi Gennem dialog og samarbejde med beboerne,

Læs mere

DFM benchmarking Generalforsamling torsdag d. 18. marts 2010 kl. 16:30 17:30

DFM benchmarking Generalforsamling torsdag d. 18. marts 2010 kl. 16:30 17:30 DFM benchmarking Generalforsamling torsdag d. 18. marts 2010 kl. 16:30 17:30 Deloitte/Weidekampsgade 6 Dagsorden for generalforsamling 2010 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Fremlæggelse

Læs mere

Levetidsomkostninger (LCC)

Levetidsomkostninger (LCC) Levetidsomkostninger (LCC) Introduktion Økonomisk bæredygtighed handler om at foretage valg ud fra helhedstænkning, kvalitet og vurdering af de langsigtede konsekvenser af valg af løsninger. Målet er:

Læs mere

Ejendomsstrategier og porteføljestyring

Ejendomsstrategier og porteføljestyring Ejendomsstrategier og porteføljestyring Per Anker Jensen Professor 31. marts 2014 Hvad er en strategi? Strategos - hærleder? Strategi er et spørgsmål om at vinde krigen og overleve! Niveauer i tilpasning

Læs mere

Lad os klare din Facility Service, så du kan bruge tiden på din kerneforretning. - vi efterlader altid et smil

Lad os klare din Facility Service, så du kan bruge tiden på din kerneforretning. - vi efterlader altid et smil Lad os klare din Facility Service, så du kan bruge tiden på din kerneforretning Forenede - vi efterlader altid et smil Service SPAR 25% PÅ OMKOSTNINGERNE UDEN AT GÅ PÅ KOMPROMIS MED KVALITETEN Styrk jeres

Læs mere

Dannelse af kommunale ejendomscentre: Succeskriterier, resultater og realiseringsproces

Dannelse af kommunale ejendomscentre: Succeskriterier, resultater og realiseringsproces Dannelse af kommunale ejendomscentre: Succeskriterier, resultater og realiseringsproces Lektor og vicecenterleder Susanne Balslev Nielsen CFM s 2. nordiske konference 29-30 august 2016 I gennemsnit ejer

Læs mere

Udvælgelse, rekruttering, coaching og fastholdelse

Udvælgelse, rekruttering, coaching og fastholdelse Udvælgelse, rekruttering, coaching og fastholdelse succesfulde medarbejdere med ProfileXT consulting sales staffing support Profiles International Denmark DANMARK FÆRØERNE GRØNLAND SHETLAND Indholdsfortegnelse

Læs mere

Strategi for Forskning Juridisk Institut, Syddansk Universitet

Strategi for Forskning Juridisk Institut, Syddansk Universitet Strategi for Forskning 2011-2015 Juridisk Institut, Syddansk Universitet 1. Indledning I 1999 begyndte de første studerende på HA(jur.)-uddannelsen på SDU. Juridisk Institut blev selvstændigt den 1. januar

Læs mere

for erhvervskonsulenter og andre erhvervsfolk

for erhvervskonsulenter og andre erhvervsfolk K E N aseret b s g n i n forsk NDSVIDENSKAB for erhvervskonsulenter og andre erhvervsfolk 1 Tina Eisenhardt, Erhvervskonsulent, Middelfart Erhvervscenter Jeg har fået nogle nye redskaber, som jeg kan bruge

Læs mere

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT- bekendtgørelsen E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse Forskning IKT rådgivning

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Netværk for optimering af drift og vedligehold. Strategi 2016-2018. fordi vedligehold er mennesker

Netværk for optimering af drift og vedligehold. Strategi 2016-2018. fordi vedligehold er mennesker Netværk for optimering af drift og vedligehold Strategi 2016-2018 fordi vedligehold er mennesker Strategi 2016-2018 DDV strategien for 2016-2018 er en opdatering af strategien fra 2015. Den endelige udgave

Læs mere

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 INDHOLD 1. Introduktion og proces 2. Et holistisk perspektiv på grøn omstilling og vækst 3. Eksempler på grøn

Læs mere

Fremtidens UDFORDRINGER

Fremtidens UDFORDRINGER HUB NORTH - 2ND ANNOUNCEMENT Fremtidens UDFORDRINGER skal loses nu! Hub North inviterer til målrettet forretningsudvikling under ledelse af specialiserede konsulenter. Du kan sikre dig en plads ved at

Læs mere

ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver?

ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver? ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver? AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Der tales meget om digitalisering, nye forretningsmodeller og en lang række andre forandringer og tendenser i erhvervslivet. Mange

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Byggeriets Evaluerings Center

Byggeriets Evaluerings Center Byggeriets Evaluerings Center Simon Mortensen Temamøde Vand i byer den 26. maj 2010, Bygholm Horsens www.byggeevaluering.dk Byggeriets Evaluerings Center Erhvervsdrivende fond Stiftet i 2002 af den danske

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER 20 17 KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER INTRODUKTION ALLE KOMMUNER I SYDDANMARK KAN INDGÅ I INTERNATIONALT SAMARBEJDE OGSÅ DIN Hensigten med denne vejledning er at gøre de europæiske muligheder

Læs mere

Kompetencestrategi

Kompetencestrategi Kompetencestrategi 2017-2018 1 Indhold 1. Strategisk kompetenceudvikling i UCC 2. UCC s kerneopgave 3. Kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder 4. Prioriterede kompetenceudfordringer og indsatsområder,

Læs mere

Hvor bevæger HR sig hen?

Hvor bevæger HR sig hen? Rapport Hvor bevæger HR sig hen? HR træfpunkt 2005 Oktober 2005 Undersøgelsen er gennemført af Butterflies PR and more På vegne af PID Personalechefer i Danmark HR bevæger sig fra bløde værdier mod mere

Læs mere

Samskapelse hva er det, og hva betyr det? Asbjørn Røiseland Nord universitet

Samskapelse hva er det, og hva betyr det? Asbjørn Røiseland Nord universitet Samskapelse hva er det, og hva betyr det? Asbjørn Røiseland Nord universitet «Begrepenes marked» Begreper er verktøy for forskning og utvikling Men begreper er også business. og politikk «Samskapelse»

Læs mere

Beskrivelse af Clinical Academical Groups (CAG s) i Region H og KU samarbejdet

Beskrivelse af Clinical Academical Groups (CAG s) i Region H og KU samarbejdet Beskrivelse af Clinical Academical Groups (CAG s) i Region H og KU samarbejdet Indledning (generelt om KU-Region H et styrket samarbejde) Københavns Universitet og Region Hovedstaden har siden medio 2015

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

Evaluering af projekt Bygherredialog om bæredygtig byudvikling. Projektdeltagere fra Malmø stad og Københavns Kommune har bidraget til evalueringen.

Evaluering af projekt Bygherredialog om bæredygtig byudvikling. Projektdeltagere fra Malmø stad og Københavns Kommune har bidraget til evalueringen. Evaluering af projekt Bygherredialog om bæredygtig byudvikling Projektdeltagere fra Malmø stad og Københavns Kommune har bidraget til evalueringen. Projektet er gennemført indenfor den afsatte tid med

Læs mere

Totaløkonomi og certificeringsordninger

Totaløkonomi og certificeringsordninger Totaløkonomi og certificeringsordninger Kim Haugbølle Aalborg Universitet InnoBYG, AAU-CPH, 30. januar 2013 khh@sbi.aau.dk Disposition Introduktion Principper Certificeringsordninger DGNB Opsamling 2 Introduktion

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005

Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005 Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Formål, opgaver, mission og værdier... 2 3. Vision... 3 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...

Læs mere

GAME CHANGERS 2014 ANSØGNINGSGUIDE

GAME CHANGERS 2014 ANSØGNINGSGUIDE GAME CHANGERS 2014 ANSØGNINGSGUIDE TRIN 1 ANSØGNINGEN 1.1 Venligst beskriv de sociale problemstillinger og udfordringer, der er for børn i dit samfund og som du ønsker at løse. Beskriv problemets omfang.

Læs mere

FIRST LEGO League. Horsens Johannes B. Martinussen

FIRST LEGO League. Horsens Johannes B. Martinussen FIRST LEGO League Horsens 2012 Presentasjon av laget Team Poody Vi kommer fra Horsens Snittalderen på våre deltakere er 12 år Laget består av 3 jenter og 5 gutter. Vi representerer Torstedskolen Type lag:

Læs mere