Dansk roadmap for forskningsinfrastruktur 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk roadmap for forskningsinfrastruktur 2011"

Transkript

1 DANSK ROADMAP FOR FORSKNINGSINFRASTRUKTUR 2011

2 Dansk roadmap for forskningsinfrastruktur 2011 Forsknings- og Innovationsstyrelsen april 2011

3 Kolofon > Dansk roadmap for forskningsinfrastruktur 2011 Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade København K Telefon: Layout: Marianne Dunker-Jensen Foto: Søren M. Osgood ISBN: April 2011 Dansk roadmap for forskningsinfrastruktur

4 Indhold > 1. Strategisk fokus på forskningsinfrastruktur af national betydning 6 2. Den danske roadmap for forskningsinfrastruktur behov, tendenser og prioriterede forskningsinfrastrukturer 12 Tabel 1. Oversigt over forskningsinfrastrukturer som optages på den danske roadmap 16 for forskningsinfrastruktur på kort sigt (op til 3-5 år) Tabel 2. Oversigt over prioriteringen af projekter med dansk interesse på ESFRI s roadmap Humaniora og Samfundsvidenskab 18 Digitalt Humaniora Laboratorium (DigHumLab) 20 Reorganisering og styrkelse af dansk registerforskning Energi, klima og miljø 22 Forskningsinfrastruktur for biodiversitet og miljødata 25 Forskningsinfrastruktur for bioraffinering og biomasseomsætningsteknologier 26 Forskningsinfrastruktur for dataindsamling omkring drivhusgasser 27 Testfaciliteter for netopkobling af vindkraftværker 28 Stor national vindtunnel 29 The European Windscanner Facility-Windscanner.eu Biotek, Sundhed og Life Science 32 EATRIS - European Advanced Translational Research Infrastructure for medicine 35 ELIXIR - European Life Sciences Infrastructure for Biological Information 36 Forskningsinfrastruktur for massespektroskopisk proteomanalyse Materiale- og Nanoteknologi 38 Dansk adgang til MAX IV og øvrige strålingsfaciliteter 41 Dansk GHz Faststof NMR Instrumentcenter 42 Materialeteknologisk forskningsinfrastruktur 43 Nanoline - målestation til synkrotronstrålingkilden ASTRID Fysik og Univers 46 DANLASE - Danish National Laser Center 49 DanSeis - Nationalt Center for Seismisk Instrumentering 50 SONG - Stellar Observations Network Group e-science 52 Reorganisering og styrkelse af dansk e-science 55 Dansk roadmap for forskningsinfrastruktur 3

5 4 Dansk roadmap for forskningsinfrastruktur

6 Forord > Etableringen og udviklingen af ny forskningsinfrastruktur handler om at fremtidssikre dansk forskning. Hvis Danmark og danske forskere skal være med til at skabe videnskabelige gennembrud, er det en forudsætning, at vi både fokuserer på de menneskelige ressourcer og de fysiske rammer. Vi skal målrettet forbedre rammebetingelser, som er nødvendige for at forskningen kan udføres. Etablering og udvikling af forskningsinfrastruktur handler om, at vi gennem den teknologiske udvikling med stadig bedre mikroskoper, større teleskoper, hurtigere acceleratorer og computere kan stille andre videnskabelige spørgsmål - og få bedre svar - end før. Det handler derfor også om, at forskningen skal være med til at finde svar på nogle af de mange og ofte grænseoverskridende problemstillinger som vores samfund står overfor, bl.a. indenfor energi, klima og sundhed. Investeringer i forskningsinfrastruktur skal bygge på et solidt fundament af både faglige og politiske overvejelser. Vi skal sikre, at de offentlige midler anvendes, hvor behovet og potentialet for at skabe viden, udvikling og vækst er størst. Som svar på den udfordring udarbejder man i disse år både i Danmark og næsten alle andre europæiske lande nationale roadmaps, som identificerer de vigtigste behov for forskningsinfrastrukturer og angiver den strategiske retning for de nationale indsatser. I Danmark har regeringen og forligspartierne bag Velfærdsforliget siden 2007 afsat mere end 800 mio. kr. til investeringer i stor forskningsinfrastruktur af national betydning. Med henblik på at opbygge et solidt videngrundlag for forskningens behov for nationale og internationale forskningsinfrastrukturer nedsatte jeg i marts 2010 seks faglige paneler. Panelerne fik til opgave at kortlægge og prioritere de kommende års behov for forskningsinfrastruktur inden for deres respektive områder. Dette arbejde har efter drøftelser med universitetsledelser og andre centrale aktører - udmøntet sig i et dansk roadmap for forskningsinfrastruktur, hvor i alt 19 perspektivrige forslag til konkrete projekter eller initiativer er identificeret. Efter indstilling fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen har jeg for de godt 200 mio. kr., som er til rådighed i 2011 valgt seks nye projekter, som vil blive søgt realiseret i løbet af året. Alle projekterne har det tilfælles, at de har bred national interesse og vil medvirke til at opfylde målsætningen om, at bringe dansk forskning helt i front. Charlotte Sahl-Madsen Videnskabsminister Dansk roadmap for forskningsinfrastruktur 5

7 1. Strategisk fokus på forskningsinfrastruktur af national betydning

8 Dansk roadmap for forskningsinfrastruktur 7 >

9 Forskningsinfrastruktur anvendes i dag inden for alle videnskabelige hovedområder og omfatter en meget bred vifte af avancerede værktøjer og faciliteter, som er nødvendige for at forskningen kan udføres. Den teknologiske udvikling har i de seneste årtier haft stor betydning for udviklingen af forskningsinfrastruktur og udvider til stadighed grænserne for, hvad der er videnskabeligt muligt. Det stiller krav til, at de rammer og forskningsinfrastrukturer, som forskningen tilbydes, er attraktive og tidssvarende. Adgangen til moderne og avancerede forskningsinfrastrukturer er derfor en international konkurrence-parameter og har stor betydning for de danske forskningsinstitutioners muligheder for dels at skabe banebrydende forskningsresultater, dels at uddanne, fastholde og tiltrække de bedste studerende og største forskertalenter på et globalt og stadig mere konkurrencepræget videnmarked. Forskningsinfrastruktur har ikke alene afgørende betydning for kvaliteten af den forskning, som kan udføres. I kølvandet på etableringen af større forskningsinfrastrukturer kan der ofte skabes et så gunstigt erhvervsklima, at det får bred og direkte samfundsmæssig betydning i form af bl.a. spin-off virksomheder, markedsmuligheder som leverandør af apparatur mv., udvikling og test af nye innovative produkter og services samt nye behandlingsformer i sundhedssektoren. Etableringen og udviklingen af forskningsinfrastruktur skal derfor ses som et vigtigt element i bestræbelserne på at fremtidssikre dansk forskning og bidrage til det danske samfunds generelle udvikling og vækst. Den danske roadmap for forskningsinfrastruktur 2011 præsenterer et samlet og prioriteret katalog over de nationale behov for forskningsinfrastruktur på kort sigt og angiver en strategisk retning for den nationale indsats på området. Strategisk fokus på forskningsinfrastruktur af national betydning Regeringen og forligspartierne bag Velfærdsforliget afsatte i årene i alt 600 mio. kr. af globaliseringsmidlerne til en særskilt pulje med henblik på at støtte investeringerne i stor forskningsinfrastruktur af national betydning. Den nationale pulje for forskningsinfrastruktur har gennem sine hidtidige tre udmøntninger sikret etableringen af en lang række perspektivrige forskningsinfrastrukturer. Regeringens og forligspartierne besluttede ved globaliseringsforhandlingerne i 2009 at fortsætte den nationale indsats på forskningsinfrastrukturområdet i årene 2010 og 2011 og afsatte 240 mio. kr. til formålet. I Videnskabsministeriets handlingsplan for forskningsinfrastruktur fra 2010 blev de tre første udmøntninger og erfaringerne fra den nationale pulje for forskningsinfrastruktur analyseret med henblik på at vurdere behovet for eventuelle ændringer og justeringer af den nationale indsats. I handlingsplanen peges der særligt på behovet for at styrke det tværinstitutionelle samarbejde og de organisatoriske rammer ved etablering af nationale forskningsinfrastrukturer, herunder behovet for en klarere arbejdsdeling mellem forskellige aktører på området. Ligeledes peges der i handlingsplanen på behovet for at understøtte en mere langsigtet prioritering af de nationale behov forskningsinfrastruktur både i Danmark og udlandet. Videnskabsministeriets handlingsplan for forskningsinfrastruktur er tilgængelig på Forskningsog Innovationsstyrelsens hjemmeside; viden-og-politik/strategier-og-handlingsplaner/ infrastruktur Investeringerne, som er nødvendige for at sikre attraktive rammer for dansk forskning, er ofte betydelige, bl.a. fordi mange forskningsinfrastrukturer i takt med den teknologiske og forskningsmæssige udvikling, er blevet væsentligt mere komplekse og ressourcekrævende. Det stiller krav til opbygning af tilstrækkelig kritisk masse, og øger omkostningerne ved etablering og drift. Det betyder, at selv store forskningsinstitutioner ofte har vanskeligt ved at sikre deres forskere tilstrækkelig adgang til de nødvendige faciliteter. Beslutninger om etablering af ny forskningsinfrastruktur bør derfor bygge på et solidt fundament af både faglige og politiske overvejelser for at 8 Dansk roadmap for forskningsinfrastruktur

10 sikre, at midlerne anvendes bedst muligt, og hvor behovet er størst. På den baggrund udarbejder man i disse år, både i Danmark og i næsten alle europæiske lande, nationale roadmaps som udpeger de vigtigste forskningsinfrastrukturer over en længere årrække. Den danske roadmap for forskningsinfrastruktur sætter nu Danmark i stand til, på et langt bedre grundlag end hidtil at indgå i de løbende drøftelser om hvilke europæiske forskningsinfrastrukturer, der skal realiseres. Der har i processen med udarbejdelsen af roadmap en været fokus på forskningsinfrastrukturer af afgørende national betydning og interesse - det vil sige forskningsinfrastrukturer, som har interesse for en bred kreds af forskere og forskningsinstitutioner i Danmark, og hvor en forskningsinfrastruktur vil kunne gøre en afgørende forskel for dansk forskning, hvad enten forskningsaktiviteten foregår i Danmark eller udlandet. Det har været en målsætning at identificere nationale forskningsinfrastrukturer, hvor det i forhold til forskningskvalitet, kritisk masse hos brugerne, adgang og udnyttelse mv., er både forsknings- og ressourcemæssigt hensigtsmæssigt at inddrage alle relevante forskningsmiljøer på tværs af forskningsinstitutioner. Klarere arbejdsdeling mellem aktører på forskningsinfrastrukturområdet Indsatsen på forskningsinfrastrukturområdet varetages i dag af en lang række forskellige aktører fra Videnskabsministeriet over andre ressortministerier, forskningsråd og -institutioner til EU, Nordisk Ministerråd og diverse udenlandske forskningsfinansierende organer, virksomheder, private fonde mv. Aktørernes indsats sker på forskellige niveauer - fra støtte til det enkelte apparatur eller instrument over følgeforsknings- og instrumentcentre til egentlige medlemskaber af de større internationale forskningsinfrastrukturer. Med den danske roadmap for forskningsinfrastruktur søges arbejdsdelingen mellem de forskellige aktører tydeliggjort. Således udpeger roadmap en først og fremmest de projekter og initiativer, som har en klar national karakter, og hvor danske forskere på tværs af forskningsinstitutioner og landegrænser har behov for adgang til moderne og tidssvarende forskningsinfrastrukturer. Det er samtidig udgangspunktet for den danske roadmap, at nationale investeringer til etablering af forskningsinfrastruktur modsvares af et engagement i drift, uddannelses- og forskningsaktiviteter hos de involverede institutioner. For at sikre en klar og operationel arbejdsdeling mellem de forskellige aktører på forskningsinfrastrukturområdet er roadmap en og udmøntningen af midler fra infrastrukturpuljen målrettet forskningsinfrastrukturer af national betydning. Mere institutions- og projektspecifikke forskningsinfrastrukturer og følgeforskningsaktiviteter forventes finansieret af eksempelvis forskningsrådssystemet eller forskningsinstitutionernes basisbevillinger. Udnyttelsen af større forskningsinfrastruktur gennem følgeforskningsaktiviteter i relation til de danske medlemskaber mv. af internationale forskningsinfrastrukturer, vil blive yderligere behandlet af Forsknings- og Innovationsstyrelsen i forlængelse af en kommende strategi for dansk adgang til røntgenlaser-, synkrotron, - og neutronstrålingsfaciliteter i udlandet. Internationalt samarbejde om forskningsinfrastruktur Danmark er i dag medlem af, eller engageret i, en række samarbejder om større internationale forskningsinfrastrukturer inden for forskellige fag- og forskningsområder. Medlemsbidragene til disse forpligtende samarbejder, udgør omkring 250 mio. kr. årligt. I forbindelse med roadmapprocessen har både de faglige paneler og relevante danske forskningsmiljøer- og institutioner udtrykt opbakning til dansk engagement i både eksisterende større internationale forskningsinfrastukturer som Det Europæiske Molekylærbiologiske Laboratorium (EMBL), Det Europæiske Center for Højenergifysik (CERN), Den Europæiske Organisation for Astronomisk Forskning (ESO) og Den Europæiske Rumorganisation (ESA) m.fl. og nye internationale forskningsinfrastruktur, som er under planlægning eller Dansk roadmap for forskningsinfrastruktur 9

11 Danske engagementer og medlemskaber i større internationale forskningsinfrastrukturer Forskningsinfrastruktur Det Europæiske Molekylærbiologiske Laboratorium EMBL European Spallation Source Ess Den Europæiske Fri-Elektron Røntgenlaserfacilitet European XFEL Den Europæiske Synkrotronstrålingsfacilitet - Esrf Institute Laue Langevin - ILL Det Europæiske Center for Højenergifysik - CERN Den Europæiske Organisation for Astronomisk Forskning - Eso Den Europæiske Rumorganisation Esa fagområde Biotek, Sundhed og Life Science materiale- og Nanoteknologi Materiale- og Nanoteknologi materiale- og Nanoteknologi materiale- og Nanoteknologi fysik og Univers fysik og Univers fysik og Univers etablering som European Spallation Source (ESS) og Den Europæiske Fri-Elektron Røntgenlaserfacilitet (European XFEL) (jf. tabellen ovenfor). Tidssvarende nationale forskningsinfrastrukturer er af væsentlig betydning for danske forskeres muligheder for at deltage i internationalt samarbejde og vores udnyttelse af eksisterende internationale forskningsinfrastrukturer. Hvis et forskningsmiljø råder over avanceret forskningsinfrastruktur, vil det alt andet lige være mere interessant som samarbejdspartner for udenlandske forskningsmiljøer. En markant tendens i disse år er, at mere og mere forskning organiseres på tværs af fag og landegrænser, hvor data, der tidligere var spredt mellem mange forskellige kilder, indsamles og distribueres i virtuelle netværk. Disse samarbejder og udnyttelsen af computere til simulering, modellering og fjernadgang til forskningsinfrastrukturer skaber helt nye videnskabelige og omkostningseffektive muligheder. Erfaringerne fra de hidtidige forskningsinfrastruktursamarbejder i Europa viser med stor tydelighed, at fælleseuropæiske forskningsinfrastrukturer styrker europæisk forskning og skaber en merværdi i form af bedre samarbejde og ressourceudnyttelse. Der er dog ikke i dag mulighed for, at EU kan understøtte selve etableringen eller driften af international forskningsinfrastruktur, herunder bl.a. projekter opstået i forbindelse med den igangværende ESFRI-proces. Danmark medvært ved etableringen af verdens største neutronmikroskop Regeringen har besluttet, at Danmark sammen med Sverige skal være værter for den europæiske forskningsinfrastruktur European Spallation Source (ESS), som søges etableret i Øresundsregionen. Med en placering af ESS i Øresundsregionen vil Norden få sin første større fælleseuropæiske forskningsinfrastruktur, som vil komme til at beskæftige omkring 400 permanente forskere og have en yderligere gennemstrømning på besøgende forskere hvert år. Det dansk-svenske værtskab betyder, at ESS etableres med placering af aktiviteter på begge sider af Øresund. Selve ESS-faciliteten etableres i Lund, mens ESS s Data Management and Software Centre (ESS-DMSC) bliver placeret i København. ESS- DMSC vil, når det er fuldt udbygget, komme til at beskæftige omkring 70 forskere og teknikere og stå for alle dataaktiviteter i forbindelse med kontrol af instrumenterne på ESS, dataindsamling, databehandling og visualisering af data, adgang til dataanalyseredskaber og simulering af instrumenterne. Den samlede pris for etableringen af ESS forventes at ligge på ca. 11,1 mia. kr. (2008 priser). Det danske bidrag til konstruktionen forventes at udgøre 12,5 % heraf svarende til ca. 1,3 mia. kr. ESS har en vifte af potentielle anvendelsesområder. Således vil ESS ikke alene have betydning for den klassiske grundforskning inden for fysik, kemi mv. Virksomheder og den mere anvendelsesorienterede forskning og udvikling vil også kunne drage nytte af forskningsinfrastrukturen. Set fra et dansk perspektiv er det bl.a. neutronspredningsteknologiens muligheder for at analysere brint- og kulstofmolekyler, der gør teknologien attraktiv for erhvervslivet. Med ESS bliver det eksempelvis muligt at studere biologisk materiale og molekyler i deres naturlige omgivelser samt at få præcise billeder af, hvordan såvel biologiske 10 Dansk roadmap for forskningsinfrastruktur

12 som kemiske reaktioner foregår. Det skaber bl.a. helt nye muligheder for forskningen i enzymer og proteiner, hvilket er et centralt forskningsområde for dele af bl.a. den danske medicinalindustri. Det er forventningen, at etableringen af ESS i Øresundsregionen vil styrke såvel den videnskabelige som erhvervsmæssige udvikling, idet danske forskningsmiljøer og virksomheder vil få lettere adgang til den nyeste forskningsinfrastruktur. ESFRI og EU s rammeprogrammer for forskning Det internationale fokus på forskningsinfrastruktur og udarbejdelsen af nationale roadmaps i næsten alle europæiske lande er ikke mindst udsprunget og stimuleret af det arbejde der pågår i European Strategy Forum for Research Infrastructures (ESFRI). ESFRI har med sine roadmaps i 2006, 2008 og nu i 2011 haft en vigtig rolle for identificeringen og udviklingen af de ca. 50 forslag til særligt perspektivrige europæiske forskningsinfrastrukturer som pt. er optaget på roadmap en. En række af de på den danske roadmap prioriterede initiativer indebærer dansk medlemskab af nye europæiske forskningsinfrastrukturer. I EU-regi har man vedtaget den såkaldte ERIC-forordning (European Research Infrastructure Consortium), som er en juridisk ramme for etableringen af kommende forskningsinfrastrukturer. Hensigten er at gøre det lettere for medlemsstater og associerede lande at oprette og drive forskningsinfrastrukturer af europæisk interesse. Imidlertid råder ESFRI hverken over egne økonomiske midler eller politisk mandat til at iværksætte en egentlig implementering af de udpegede projekter. EU har via det 7. rammeprogram haft mulighed for at yde økonomisk støtte til forberedelse af projekter på ESFRI s roadmap. Via det 7. rammeprogram det derimod ikke muligt at støtte selve etableringen og driften af nye forskningsinfrastrukturer. Det er således op til de enkelte lande at vurdere, i hvilket omfang man ønsker at deltage i realiseringen af de enkelte forskningsinfrastrukturprojekter. Den danske roadmap for forskningsinfrastruktur skal ses i sammenhæng med det stigende europæiske fokus på forskningsinfrastrukturers betydning for realiseringen af det europæiske forskningsrum (ERA), som det for nylig bl.a. er underbygget i ESFRI s arbejde og EU-Kommissionens meddelelse Innovation Union, der indgår som såkaldt flagskibsinitiativ i EU s overordnede vækststrategi Europa Udarbejdelsen af den danske roadmap for forskningsinfrastruktur er i den sammenhæng et vigtigt redskab for, at vi kan involvere os aktivt i det europæiske samarbejde på området og i de aktiviteter som forventeligt vil følge EU s og det kommende 8. rammeprograms prioritering af forskningsinfrastruktur. Danmark vil således i forbindelse med udformningen af det kommende 8.rammeprogram arbejde for, at de økonomiske rammer for forskningsinfrastruktur bør øges. I anerkendelse af forskningsinfrastrukturers store betydning for EU s konkurrenceevne, udviklingen af ERA og en øget europæisk samhørighed, er det afgørende, at de økonomiske rammer for forskningsinfrastrukturprogrammet øges. Det er et dansk ønske, at det nye rammeprogram således i højere grad end tidligere skal understøtte udnyttelsen og udviklingen af forskningsinfrastruktur, og at der ud fra et overordnet krav om videnskabelig excellence endvidere arbejdes for en bedre sammenhæng mellem rammeprogrammet og andre kilder til finansiering, eksempelvis EU s struktur- og samhørighedsfonde. I den sammenhæng kan der ses på mulighederne for udvikling af distribuerede forskningsinfrastrukturer, som organiseres med afdelinger i forskellige lande og gennem øget anvendelse af IT-baseret fjernadgang. Samtidig er det en dansk holdning, at europæiske forskere på tværs af medlemslandene fortsat skal kunne få adgang til de bedste eksisterende forskningsinfrastrukturer gennem et ambitiøst adgangsprogram under det kommende 8. rammeprogram. Endvidere skal der under EU s kommende 8. rammeprogram arbejdes for øget og stabil finansiering af excellente europæiske forskningsinfrastrukturer gennem støtte til konstruktion og drift. Udvælgelsen af nye forskningsinfrastrukturer bør ske på baggrund ESFRI s roadmap understøttet af de nationale roadmaps for forskningsinfrastruktur. Dansk roadmap for forskningsinfrastruktur 11

13 2. Den danske roadmap for forskningsinfrastruktur behov, tendenser og prioriterede forskningsinfrastrukturer

14 Dansk roadmap for forskningsinfrastruktur 13 >

15 Den danske roadmap for forskningsinfrastruktur præsenterer et samlet og prioriteret katalog over de nationale behov for forskningsinfrastruktur på kort sigt og angiver en strategisk retning for den nationale indsats på området. Roadmap en identificerer i alt 19 forslag til projekter eller initiativer, som samlet er prioriteret højest af de danske forskningsmiljøer og -institutioner. De 19 forslag vil alle kunne forbedre rammebetingelserne for dansk forskning væsentligt og udgøre et solidt fundament for dansk forsknings videre udvikling. Bredt fagligt og strategisk udgangspunkt for roadmapprocessen Det har været et centralt element i processen frem mod den foreliggende roadmap at sikre en bred faglig og institutionel inddragelse i vurderingen og prioriteringen af de nationale behov for forsknings-infrastruktur. Omdrejningspunktet for processen har været seks faglige paneler, som på baggrund af bl.a. mere end 150 konkrete forslag og andet input fra danske forskningsmiljøer og -institutioner i slutningen af 2010 fremlagde en række kortlægnings- og prioriteringsrapporter, som udpeger de vigtigste behov for forskningsinfrastruktur på de pågældende forskningsområder. De seks faglige paneler har dækket områderne: Humaniora og Samfundsvidenskab Energi, Klima og Miljø Biotek, Sundhed og Life Science Materiale- og Nanoteknologi Fysik og Univers e-science Med udgangspunkt i de faglige panelers kortlægnings- og prioriteringsrapporter og et særskilt diskussionsoplæg med kommentarer til de seks rapporters prioriteringer og anbefalinger, har Forsknings- og Innovationsstyrelsen gennemført en omfattende dialogproces, hvor en bred kreds af interessenter i den danske forskningsverden, universiteternes ledelser og andre centrale aktører har været inddraget. Formålet med dialogprocessen har været at få indsamlet yderligere synspunkter og vurderinger af, hvilke forskningsinfrastrukturer, der i særlig grad bør søges realiseret på kort sigt (inden for tre til fem år), herunder forskningsinstitutionernes villighed til selv at påtage sig et økonomisk og driftsmæssigt ansvar for de prioriterede forskningsinfrastrukturer i overensstemmelse med egne strategiske prioriteringer. De seks faglige panelers kortlægnings- og prioriteringsrapporter og øvrigt materiale med relation til den danske roadmap for forskningsinfrastruktur er tilgængelige på Forsknings- og Innovations-styrelsens hjemmeside; viden-og-politik/strategier-og-handlingsplaner/ infrastruktur Realiseringen af prioriterede forskningsinfrastrukturer i 2011 På baggrund af den danske roadmap for forskningsinfrastruktur og de i alt 19 prioriterede forslag til projekter eller initiativer på området, har videnskabsministeren udpeget seks konkrete forskningsinfrastrukturer, som vil blive søgt realiseret i 2011 med støtte fra den nationale pulje for forskningsinfrastruktur. Det drejer sig om projekterne: Digitalt Humaniora Laboratorium (DigHumLab), Stor national vindtunnel, EATRIS - European Advanced Translational Research Infrastructure for medicine, Dansk GHz Faststof NMR Instrumentcenter, DanSeis - Nationalt Center for Seismisk Instrumentering og Reorganisering og styrkelse af dansk e-science. Den nationale pulje for forskningsinfrastruktur har til formål at støtte projekter, som har en bred national betydning og forankring. Det er derfor væsentligt, at alle relevante og interesserede parter søges inddraget i de enkelte konsortier, og at dette afspejles i forskningsinfrastrukturens organisering og de langsigtede modeller for finansieringen af forskningsinfrastrukturernes drift, evt. indlejring og fortsatte udvikling hos de involverede parter. For at sikre den bedst mulige nytte af investeringerne i de udpegede forskningsinfrastrukturer, er det ligeledes af stor betydning, at alle interesserede forskere, uafhængigt af institutionelle tilhørsforhold, sikres adgang til faciliteterne. Forskningsinstitutionerne bag de seks udpegede forskningsinfrastrukturer vil på den baggrund i 2011 blive inviteret til at udarbejde konkrete forslag til realiseringen af projekterne. Forsknings- og Innovations-styrelsen vil for hvert af 14 Dansk roadmap for forskningsinfrastruktur

16 projekterne udpege én eller flere institutioner, som får til ansvar at nedsætte nationale konsortier af relevante aktører og sikre fremdrift i udarbejdelsen af projektforslagene. Det forventes, at konkrete forslag til realisering af de seks udpegede projekter vil kunne foreligge senest i august På baggrund af konkrete forslag til realisering af de seks udpegede projekter vil Forsknings- og Innovationsstyrelsen kunne iværksætte evalueringer af forslagene og efter behov indgå i yderligere dialog med de enkelte konsortier med henblik på at styrke projekternes nationale organisering og tilgængelighed. Udmøntningen af bevillinger til de seks udpegede forskningsinfrastrukturer vil ske på baggrund af det konkrete projektforslag, den eventuelle eksterne evaluering af disse og efterfølgende dialog mellem Forsknings- og Innovationsstyrelsen og de enkelte konsortier. Opdatering af den danske roadmap for forskningsinfrastruktur Den foreliggende danske roadmap for forskningsinfrastruktur vil være det primære udgangspunkt for de initiativer, som måtte blive iværksat i de kommende år. Men som katalog over aktuelle behov på forskningsinfrastrukturområdet er en roadmap i sit udgangspunkt et dynamisk dokument. Der kan derfor være behov for at justere og opdatere roadmap en med henblik på at sikre, at den fortsat afspejler den forskningsmæssige udvikling og de heraf afledte behov for forskningsinfrastruktur. I forbindelse med den aktuelle roadmapproces har særligt de faglige panelers kortlægnings- og prioriteringsrapporter udpeget en række tendenser og behov for forskningsinfrastruktur på mellemlangt sigt, som peger på muligheden for en løbende opdatering og fornyet kvalificering af behovene for forskningsinfrastruktur. Prioriterede forskningsinfrastrukturer På de følgende sider præsenteres de forskningsinfrastrukturer som optages på den danske roadmap for forskningsinfrastruktur på kort sigt (tabel 1), herunder prioriteringen af projekter på ESFRI s roadmap, som er af dansk interesse (tabel 2). Dansk roadmap for forskningsinfrastruktur 15

17 Tabel 1. Oversigt over forskningsinfrastrukturer som optages på den danske roadmap for forskningsinfrastruktur på kort sigt (op til 3-5 år) Tabellen er inddelt i de seks faglige områder, som har været anvendt i forbindelse med roadmapprocessen. Forventede tilskud i 2011 er markeret med fed. Andre initiativer som igangsættes i 2011 er markeret med kursiv. skønnede etablerings Skønnede årlige Tilskud fra forsk- -omkostninger (mio. kr.) driftsomkostninger ningsinfrastruktur- (mio. kr.) puljen Beløbet angiver det forventede max. tilskud (mio. kr.) Humaniora og Samfundsvidenskab Digitalt Humaniora Laboratorium (DigHumLab) Reorganisering og styrkelse af dansk registerforskning Energi, klima og miljø Forskningsinfrastruktur for biodiversitet og miljødata Forskningsinfrastruktur for bioraffinering og biomasseomsætningsteknologier Forskningsinfrastruktur for dataindsamling omkring drivhusgasser Testfacilitet for netopkobling af vindkraftværker Stor national vindtunnel The European Windscanner Facility - Windscanner.eu * Biotek, Sundhed og Life Science EATRIS - European Advanced Translational Research Infrastructure for medicine ELIXIR - European Life Sciences Infrastructure for Biological Information** Massespektroskopisk proteomanalyse Materiale- og Nanoteknologi Dansk adgang til MAX IV og øvrige strålingsfaciliteter Dansk GHz Faststof NMR Instrumentcenter Materialeteknologisk forskningsinfrastruktur Nanoline - målestation til synkrotronstrålingkilden ASTRID2 30 1,5 - Fysik og Univers DANLASE - Danish National Laser Center DanSeis - Nationalt Center for Seismisk Instrumentering 30 0,3 25 SONG - Stellar Observations Network Group e-science Reorganisering og styrkelse af dansk e-science * Projektet finansieres af den bevilling på 25 mio. kr. som i 2008 blev givet fra den nationale pulje for forskningsinfrastruktur. ** Projektet finansieres af den reservationsbevilling på 25 mio. kr. som i 2009 blev givet fra den nationale pulje for forskningsinfrastruktur. Bevillingen forventes udmøntet i Dansk deltagelse i forskningsinfrastrukturer på ESFRI s roadmap En række af de projekter, som er optaget på den danske roadmap for forskningsinfrastruktur på kort sigt, indebærer dansk deltagelse og medlemskab af europæiske samarbejder på ESFRI s roadmap. 16 Dansk roadmap for forskningsinfrastruktur

18 Tabel 2. Oversigt over prioriteringen af projekter på ESFRI s roadmap med dansk interesse Tabellen indeholder en oversigt over projekter på ESFRI s roadmap, som har dansk interesse på kort sigt. Tabellen er opdelt efter de faglige områder, som er anvendt i ESFRI s roadmap fra Projekter markeret med grønt optages på roadmap en med henblik på umiddelbar dansk deltagelse. Projekter, der er markeret med gult, optages på roadmap en med henblik på eventuel dansk deltagelse på kort sigt afhængig af udviklingen i det internationale projekt, national interesse og muligheder for finansiering. Projekter markeret med blåt er forankret under en række internationale organisationer mv., hvor Danmark er medlem. Finansieringen af de sidstnævnte projekter forventes afholdt gennem de ordinære danske medlemsbidrag. Social Sciences and Humanities CESSDA - Council of European Social Science Data Archives CLARIN - Common Language Resources and Technology Infrastructure DARIAH Digital Research Infrastructure for the Arts and Humanities ESS - European Social Survey Upgrade SHARE - Upgrade of the Survey of Health, Ageing and Retirement in Europe De videre overvejelser om dansk deltagelse i og finansiering af CESSDA vil indgå i det planlagte arbejde med reorganisering og styrkelse af dansk registerforskning. Dansk medlemskab af CLARIN finansieres af det forventede tilskud til projektet Digitalt Humaniora Laboratorium (DigHumLab). Dansk medlemskab af DARIAH finansieres af det forventede tilskud til projektet Digitalt Humaniora Laboratorium (DigHumLab). De videre overvejelser om dansk deltagelse i og finansiering af ESS-Survey vil indgå i det planlagte arbejde med reorganisering og styrkelse af dansk registerforskning. Danmark vil deltage i SHARE med henblik på gennemførelse af projektets fase 1. Udgiften for deltagelse afholdes af Syddansk Universitet. De videre overvejelser om dansk deltagelse og finansiering af SHARE vil indgå i det planlagte arbejde med reorganisering og styrkelse af dansk registerforskning. Environmental Sciences EPOS - European Plate Observing System ICOS - Integrated Carbon Observation System LifeWatch - e-science and Technology Infrastructure for Biodiversity and Observatories Dansk medlemskab af EPOS-ERIC finansieres af det forventede tilskud til projektet DanSeis (Nationalt Center for Seismisk Instrumentering). Dansk medlemskab af ICOS-ERIC på kort sigt er afhængig af udviklingen i det internationale projekt, national interesse og muligheder for finansiering gennem projektet Forskningsinfrastruktur for dataindsamling omkring drivhusgasser. Dansk medlemskab af LifeWatch-ERIC på kort sigt er afhængig af udviklingen i det internationale projekt, national interesse og muligheder for finansiering gennem projektet Forskningsinfrastruktur for biodiversitet og miljødata. Energy WindScanner.eu Det forventes, at danske forskningsmiljøer og konsortiet bag Windscanner.dk vil sætte sig i spidsen for forberedelsen og udviklingen af det europæiske WindScanner-projekt, som i 2010 er optaget på ESFRI s roadmap. Biological and Medical Sciences BBMRI - Biobanking and Biomolecular Resources Research Infrastructure EATRIS - European Advanced Translational Research Infrastructure for medicine ELIXIR - European Life-Science Infrastructure for Biological Information INSTRUCT An Integrated Structural Biology Infrastructure for Europe De videre overvejelser om dansk deltagelse i og finansiering af BBMRI-ERIC vil indgå i det planlagte arbejde med reorganisering og styrkelse af dansk registerforskning. Dansk deltagelse i den planlagte transition phase og efterfølgende medlemskab af EATRIS- ERIC finansieres af det forventede tilskud til den danske EATRIS-node. Der blev i forbindelse med udmøntningen af den nationale pulje for forskningsinfrastruktur i 2009 afsat en reservationsbevilling på 25 mio.kr. med henblik på at udbygge og sikre dansk deltagelse i ELIXIR. Reservationsbevillingen forventes udmøntet i 2011 ff. afhængig af projektets udvikling nationalt og internationalt. Dansk medlemskab af INSTRUCT finansieres af det forventede tilskud til projektet Dansk GHz Faststof NMR instrumentcenter. Materials and Analytical Facilities ESRF-upgrade ESS - European Spallation Source European XFEL ILL20/20 Upgrade Dansk deltagelse i ESRF (European Synchrotron Radiation Facility)-upgrade finansieres gennem det ordinære medlemskontingent. Det danske engagement ved ESRF vil endvidere blive behandlet i en ny dansk strategi for adgang til røntgenlaser, synkrotron-, og neutronstrålingsfaciliteter, som forventes færdiggjort inden sommeren Danmark er medvært for ESS. ESS Data Management & Software Centre planlægges placeret i København. Danmark er siden 2009 medlem af European X-Ray Free-Electron Laser Facility (European XFEL). Danmark indgik i 2009 et toårigt prøvemedlemskab af Institut Laue-Langevin (ILL). Fortsat dansk engagement ved ILL vil blive behandlet i en ny dansk strategi for adgang til røntgenlaser, synkrotron-, og neutronstrålingsfaciliteter, som forventes færdiggjort inden sommeren Physical Sciences and Engineering E-ELT - European Extremely Large Telescope Dansk deltagelse i E-ELT finansieres gennem det ordinære medlemsbidrag til Den Europæiske Organisation for Astronomisk Forskning vedrørende den sydlige stjernehimmel (ESO). e-infrastructures RACE Partnership for Advancing Computing in Europe De videre overvejelser om dansk deltagelse i og finansiering af RACE vil indgå i det planlagte arbejde med reorganisering og styrkelse af dansk e-science. Dansk roadmap for forskningsinfrastruktur 17

19 2.1 Humaniora og samfundsvidenskab >

20 Humanistiske og samfundsvidenskabelige forskere vil i stadigt stigende omfang få behov for robuste, alment tilgængelige og internationalt anlagte forskningsinfrastrukturer, baseret på moderne informations-teknologi. Udviklingen af disse nye værktøjer vil væsentligt fremme studierne og fortolkningen af menneskelige erfaringer, handlinger og beslutninger og dermed skabe grundlaget for et oplyst civilsamfund, et konkurrencedygtigt erhvervsliv og en effektiv offentlig sektor. Forskningsinfrastrukturer, der understøtter humanistisk forskning, har traditionelt været biblioteker, arkiver og forskellige museale samlinger, bestående af bl.a. historiske dokumenter, bøger og tidsskrifter, kort, artefakter, kunst og andre ressourcer fordelt på forskellige nationale institutioner. I mindre målestok findes der også på universiteterne laboratorier, der udnyttes i humanistisk forskning af mere eksperimentel art, eksempelvis indenfor lingvistik, kommunikations- og medieforskning. Samfundsvidenskabelige forskningsinfrastrukturer har typisk omfattet databaser indeholdende offentlige registersamlinger, herunder stikprøvebaserede spørgeskemadata, fordelt på forskellige offentlige institutioner. Nye tendenser Ikke mindst digitaliseringen af data har skabt nye muligheder for forskningen. Danske myndigheder og forskningsinstitutioner har gennem en årrække øget fokus på at give digital adgang til analogt materiale. Dertil kommer at universitetsbiblioteker, arkiver og museer samt registermyndigheder nu i stigende grad indsamler, registrerer, bevarer og tilgængeliggør digitalt født data. Både inden for humaniora og samfundsvidenskaberne og på tværs af fagområder er der et øget behov for at sikre datatilgængelighed og databevaring i form af bedre, lettere og mere sikker adgang til registerdata eller andre typer ressourcer og et samtidigt behov for muligheder for udvikling af nye søgeredskaber og forskningsmetoder; både i form af nye laboratoriefaciliteter til eksperimenterende forskning og i form af nye forskningsinfrastrukturer med digitale ressourcer. Dertil kommer et stigende behov for regnekapacitet til at behandle endog meget store datamængder og gennemføre nye komplicerede søgninger og beregninger, samt ikke mindst et øget behov for e-science kompetence i humanistiske og samfundsvidenskabelige forskningsmiljøer. Humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning er ofte afhængig af de offentlige institutioner uden for universiteterne, der indsamler, bevarer og stiller en stor del af det empiriske materiale til rådighed for forskningen. Selvom den stigende digitalisering i sig selv rummer store forskningsmæssige potentialer, er der behov for øget fokus på at sikre forskningsværdien af digitaliseringsbølgen. Museer, arkiver og biblioteker har primært koncentreret sig om at digitalisere ressourcer for at give generel offentlig adgang til disse. For registerdatas vedkommende, er digitaliseringen primært drevet af myndighedernes umiddelbare administrative og politiske behov. Behovet for indsamling af særlige forskningsrelevante data og udviklingen af specifikke søge- og analyseværktøjer i forbindelse med digitaliserede data er ikke blevet prioriteret i samme grad. Inden for arkiv- og biblioteksinstitutioner muliggør den teknologiske udvikling fuld retrodigitalisering af tekster, eksempelvis Danmarks breve ved Det Kongelige Bibliotek. Bevaringsaspektet spiller, på linje med ønsket om en tilgængeliggørelse af et givet korpus i dets totalitet, en væsentlig rolle for disse institutioner. Forskningsinstitutionerne vil ligeledes kunne nyde gavn af en tilgængeliggørelse i takt med, at sådanne ressourcer digitaliseres. Det er imidlertid vurderingen, at de infrastrukturer, der i særlig grad udvikler nye teknologiske rammer, redskaber og metoder, forekommer at være af størst betydning for fremtidssikringen af dansk humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation. Dansk roadmap for forskningsinfrastruktur 19

DeIC strategi 2012-2016

DeIC strategi 2012-2016 DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som

Læs mere

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1 KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske

Læs mere

Bilag om det forskningsfinansierende system 1

Bilag om det forskningsfinansierende system 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 3 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om det forskningsfinansierende

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

CLARIN en europæisk forskningsinfrastruktur

CLARIN en europæisk forskningsinfrastruktur CLARIN en europæisk forskningsinfrastruktur Bente Maegaard Institutleder, Center for Sprogteknologi, KU Vice executive director CLARIN ERIC Medlem af ESFRI Social and Cultural Innovation Strategic Working

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS For at kunne iværksætte et konstruktivt samarbejde med nationale og internationale virksomheder, der

Læs mere

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International.

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. 1 Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. Baggrund og overordnet rationale. Nedenstående bygger på de analyser og diskussioner, der er lavet frem til nu, og som senest

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement?

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Styregruppeformand Børge Obel DEFF 01-10-2013 DeIC konference 2013 1 Indhold Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF)

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018 Geoforum og fremtiden Strategi 2018 Virkegrundlag Geoforum er det danske forum for geodata Geoforum er en bredt sammensat interessebaseret forening med medlemmer fra både offentlige institutioner, private

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre Logotype: CMYK U/C 0/0/0/70 Logo: CMYK U Logo: CMYK C 100/90/0/35 100/100/0/28 STRATEGI FOR Principopsætning på publikationer Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo

Læs mere

Hvad skal EU s forskningspenge bruges til?

Hvad skal EU s forskningspenge bruges til? Hvad skal EU s forskningspenge bruges til? Af seniorforsker Claus Hedegaard Sørensen (chs@transport.dtu.dk), DTU Transport og referent for transportpanelet under Copenhagen Research Forum. Manchet: Et

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Prækvalifikation - konsulentydelser

Prækvalifikation - konsulentydelser 10-09-2015 Sagsnummer.: 15/19096 Sagstype: KLE: 88.08.12 Sagsbehandler: Karin Sonne Tlf.: 87535775 Prækvalifikation - konsulentydelser Strategiplan for Syddjurs Kommune Syddjurs Kommune annoncerer hermed

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD Et værktøj til vurdering af forskningens kvalitet og relevans Udgivet af: Danmarks Forskningspolitiske Råd Juni 2006 Forsknings og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260

Læs mere

Øresundsregionen som strategisk satsningsområde

Øresundsregionen som strategisk satsningsområde Dato: 22. november 2011 Brevid: 1553077 Øresundsregionen som strategisk satsningsområde Vækstforum Sjælland og Region Sjælland anser regionens placering i Øresundsregionen som en styrke og en væsentlig

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

BIO-VALUE bestyrelsesmøde. Den 11. oktober 2013 Erik Bisgaard Madsen

BIO-VALUE bestyrelsesmøde. Den 11. oktober 2013 Erik Bisgaard Madsen BIO-VALUE bestyrelsesmøde Den 11. oktober 2013 Erik Bisgaard Madsen Kriterier for udvælgelse 1) Markant samfundsudfordring, som kan være vækstdriver i Danmark 2) Bygge på et efterspørgselstræk 3) Bidrage

Læs mere

Biologi-bioteknologi. Kombiner teori og praksis med mange valgmuligheder. det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet

Biologi-bioteknologi. Kombiner teori og praksis med mange valgmuligheder. det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Biologi-bioteknologi Kombiner teori og praksis med mange valgmuligheder Biologi-bioteknologi 1 2 LÆS BIOLOGI-BIOTEKNOLOGI PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sociale medier som platform for borgerinvolvering 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Hanne Lund Steffensen E-mail: hlst@aarhus.dk

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 27. oktober 2010 Kulturministeriets videregående uddannelser har med afsæt i de to seneste politiske fireårige aftaler dækkende

Læs mere

Overordnet Sammendrag. Mod en europæisk GI strategi: Erfaringer fra GINIE

Overordnet Sammendrag. Mod en europæisk GI strategi: Erfaringer fra GINIE GINIE: Geografisk Informations- Netværk i Europa IST-2000-29493 Overordnet Sammendrag Mod en europæisk GI strategi: Erfaringer fra GINIE Rapport D 2.11.1 (a) Januar 2004 Projektkoordinator: University

Læs mere

Europaudvalget 2007 2801 - konkurrenceevne Bilag 5 Offentligt

Europaudvalget 2007 2801 - konkurrenceevne Bilag 5 Offentligt Europaudvalget 2007 2801 - konkurrenceevne Bilag 5 Offentligt Notat Samlenotat til Folketingets Europaudvalg med henblik på møde i Rådet (Konkurrenceevne industri, indre marked, forskning) den 21. 22.

Læs mere

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd Torben Rune, Michael Jensen og Mette Dalsgaard 19. maj 2015 Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd 1 Baggrund...2 2 Strategiske muligheder...2 2.1 Satsningsgrad 0 ikke lokalt strategisk

Læs mere

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden Introduktion Innovationsfonden investerer i entreprenører, forskere og virksomheder for at opdyrke og omsætte

Læs mere

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Anne Hjøllund Christiansen, cand.scient.san.publ. rojektleder i ORA Disposition ortlægning af forsknings- og udviklingsmiljøer

Læs mere

Strategi for Nationalmuseet 2012 2015

Strategi for Nationalmuseet 2012 2015 NATIONALMUSEET Drifts- og Administrationsafdelingen Sekretariatet J.nr.: 2010-006657 28. juni 2011 Strategi for Nationalmuseet 2012 2015 Indledning Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum.

Læs mere

creodk Capital Region Denmark EU Office Rue du Luxembourg 3 B-1000 Bruxelles creodk@regionh.dk tel.: +45 45 11 02 98 www.creodk.eu

creodk Capital Region Denmark EU Office Rue du Luxembourg 3 B-1000 Bruxelles creodk@regionh.dk tel.: +45 45 11 02 98 www.creodk.eu Strategi 2012-2015 creodk Capital Region Denmark EU Office Rue du Luxembourg 3 B-1000 Bruxelles creodk@regionh.dk tel.: +45 45 11 02 98 www.creodk.eu Design: Refleks / refleksdesign.dk Fotos: Vincent Lestienne

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Ansøgt beløb: 100.000 dkk, som skal anvendes i perioden 1. januar 2015 31. juli 2016.

Ansøgt beløb: 100.000 dkk, som skal anvendes i perioden 1. januar 2015 31. juli 2016. 28. august 2014 Til Kultur og fritidsudvalget i Københavns kommune Emne: Ansøgning om medfinansiering til Øresundsregionalt projekt - KULTURPAS ØRESUND - om publikumsudvikling under EU støtteprogrammet

Læs mere

National strategi for Datamanagement

National strategi for Datamanagement National strategi for Datamanagement Statsbibliotekets potentielle rolle Bjarne Andersen sektionsleder it bevaring Alle illustrationer fra www.digitalbevaring.dk Statsbiblioteket Institution under Kultur

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

Høringssvar vedr. Kommissionens forslag til EU s syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling

Høringssvar vedr. Kommissionens forslag til EU s syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Att.: Charlotte Pedersen Den 13. maj 2005 Sagsnr. 200500436 Høringssvar vedr. Kommissionens forslag til EU s syvende rammeprogram for forskning og teknologisk

Læs mere

Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling

Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling Notat Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling Nedenstående udtrykker de synspunkter som SBi's bestyrelse har på

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

1. Sammenhæng med Regeringens vækstaftale om mobil- og bredbåndsdækning

1. Sammenhæng med Regeringens vækstaftale om mobil- og bredbåndsdækning Notat Spørgsmål til projektoplæg vedr. bredbånd i Nordjylland BRN-direktionen behandlede på deres møde d.3.marts et oplæg til projekt vedr. bredbånd i Nordjylland. BRN-direktionen stillede en række spørgsmål

Læs mere

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget 5. maj 2015 Notat Udfordringer på sundhedsområdet, der bør løses ved økonomiforhandlingerne for 2016 Den 5. maj 2015 indleder Danske Regioner og Finansministeriet de årlige forhandlinger om regionernes

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

Projektkald for udmøntning af DEFF-puljen i 2014

Projektkald for udmøntning af DEFF-puljen i 2014 Projektkald for udmøntning af DEFF-puljen i 2014 Version af 27. august 2014 Udsendt 27. august 2014 Udsendt af Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF) H. C. Andersens Boulevard 2 1553

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Bliv partner. Måltidspartnerskabet Nemt at spise sundere

Bliv partner. Måltidspartnerskabet Nemt at spise sundere Bliv partner Måltidspartnerskabet Nemt at spise sundere DU KAN DELTAGE NEMT AT SPISE SUNDERE Måltidspartnerskabet samarbejder om, at danskere i fremtiden skal have nemt ved og lyst til at træffe sundere

Læs mere

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut I medfør af 3 stk. 2 i lov nr. 326 af 5. maj 2004 om sektorforskningsinstitutioner fastsætter økonomi- og erhvervsministeren denne vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut.

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0010 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0010 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0010 Bilag 2 Offentligt AARHUS Modtager(e): Europaudvalget Angående foretræde for Folketingets Europaudvalg, fredag den 22. maj 2015 I forbindelse med vores foretræde for

Læs mere

Udviklings- og driftsmål

Udviklings- og driftsmål Udviklingsmål koblet til Byrådets Vision Indsatsområde/ Arbejdspladser Der skal skabes flere arbejdspladser. Bosætning Der skal tiltrækkes flere bosættere i Slagelse Kommune. Flere arbejdspladser i h.t.

Læs mere

Aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om:

Aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Fordeling af forskningsreserven i 2014 til tværgående forskningsinitiativer 31. oktober 2013 1 Aftale

Læs mere

Årsplan 2011/2012. for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein

Årsplan 2011/2012. for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein Årsplan 2011/2012 for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein Strategiske grundlag Det grænseoverskridende samarbejde mellem Schleswig-Holstein og Region Syddanmark har i

Læs mere

NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE

NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE VEJDIREKTORATET PÅ VEJ MOD 2017 NYE STRATEGISKE TEMAER Bedre vej for pengene Nemt og sikkert frem o Bedre vej

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

Ramme for kommunernes klimatilpasning

Ramme for kommunernes klimatilpasning Ramme for kommunernes klimatilpasning Louise Grøndahl Rejsehold for klimatilpasning SIDE 1 Forebyggelse frem for oversvømmelse Regeringen vil Etablere en Task Force for klimatilpasning, der skal udarbejde

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Notat. Bilag: Kommissorium 1.0. Kommissorium for Medborgerskabsudvalget. Den 30. januar 2014. Aarhus Kommune

Notat. Bilag: Kommissorium 1.0. Kommissorium for Medborgerskabsudvalget. Den 30. januar 2014. Aarhus Kommune Notat Bilag: Kommissorium 1.0 Den 30. januar 2014 Kommissorium for Medborgerskabsudvalget Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Baggrund Byrådet vedtog 6. november 2013 at nedsætte et Medborgerskabsudvalg

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

Det digitale bibliotek

Det digitale bibliotek Forsknings Bibliotekerne: Det digitale bibliotek Jens Thorhauge Styrelsen for Bibliotek og Medier 1 Styrelsen for Bibliotek og Medier Ansvar for drift og udvikling af bibliotekernes infrastruktur Danmarks

Læs mere