Dansk roadmap for forskningsinfrastruktur 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk roadmap for forskningsinfrastruktur 2011"

Transkript

1 DANSK ROADMAP FOR FORSKNINGSINFRASTRUKTUR 2011

2 Dansk roadmap for forskningsinfrastruktur 2011 Forsknings- og Innovationsstyrelsen april 2011

3 Kolofon > Dansk roadmap for forskningsinfrastruktur 2011 Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade København K Telefon: Layout: Marianne Dunker-Jensen Foto: Søren M. Osgood ISBN: April 2011 Dansk roadmap for forskningsinfrastruktur

4 Indhold > 1. Strategisk fokus på forskningsinfrastruktur af national betydning 6 2. Den danske roadmap for forskningsinfrastruktur behov, tendenser og prioriterede forskningsinfrastrukturer 12 Tabel 1. Oversigt over forskningsinfrastrukturer som optages på den danske roadmap 16 for forskningsinfrastruktur på kort sigt (op til 3-5 år) Tabel 2. Oversigt over prioriteringen af projekter med dansk interesse på ESFRI s roadmap Humaniora og Samfundsvidenskab 18 Digitalt Humaniora Laboratorium (DigHumLab) 20 Reorganisering og styrkelse af dansk registerforskning Energi, klima og miljø 22 Forskningsinfrastruktur for biodiversitet og miljødata 25 Forskningsinfrastruktur for bioraffinering og biomasseomsætningsteknologier 26 Forskningsinfrastruktur for dataindsamling omkring drivhusgasser 27 Testfaciliteter for netopkobling af vindkraftværker 28 Stor national vindtunnel 29 The European Windscanner Facility-Windscanner.eu Biotek, Sundhed og Life Science 32 EATRIS - European Advanced Translational Research Infrastructure for medicine 35 ELIXIR - European Life Sciences Infrastructure for Biological Information 36 Forskningsinfrastruktur for massespektroskopisk proteomanalyse Materiale- og Nanoteknologi 38 Dansk adgang til MAX IV og øvrige strålingsfaciliteter 41 Dansk GHz Faststof NMR Instrumentcenter 42 Materialeteknologisk forskningsinfrastruktur 43 Nanoline - målestation til synkrotronstrålingkilden ASTRID Fysik og Univers 46 DANLASE - Danish National Laser Center 49 DanSeis - Nationalt Center for Seismisk Instrumentering 50 SONG - Stellar Observations Network Group e-science 52 Reorganisering og styrkelse af dansk e-science 55 Dansk roadmap for forskningsinfrastruktur 3

5 4 Dansk roadmap for forskningsinfrastruktur

6 Forord > Etableringen og udviklingen af ny forskningsinfrastruktur handler om at fremtidssikre dansk forskning. Hvis Danmark og danske forskere skal være med til at skabe videnskabelige gennembrud, er det en forudsætning, at vi både fokuserer på de menneskelige ressourcer og de fysiske rammer. Vi skal målrettet forbedre rammebetingelser, som er nødvendige for at forskningen kan udføres. Etablering og udvikling af forskningsinfrastruktur handler om, at vi gennem den teknologiske udvikling med stadig bedre mikroskoper, større teleskoper, hurtigere acceleratorer og computere kan stille andre videnskabelige spørgsmål - og få bedre svar - end før. Det handler derfor også om, at forskningen skal være med til at finde svar på nogle af de mange og ofte grænseoverskridende problemstillinger som vores samfund står overfor, bl.a. indenfor energi, klima og sundhed. Investeringer i forskningsinfrastruktur skal bygge på et solidt fundament af både faglige og politiske overvejelser. Vi skal sikre, at de offentlige midler anvendes, hvor behovet og potentialet for at skabe viden, udvikling og vækst er størst. Som svar på den udfordring udarbejder man i disse år både i Danmark og næsten alle andre europæiske lande nationale roadmaps, som identificerer de vigtigste behov for forskningsinfrastrukturer og angiver den strategiske retning for de nationale indsatser. I Danmark har regeringen og forligspartierne bag Velfærdsforliget siden 2007 afsat mere end 800 mio. kr. til investeringer i stor forskningsinfrastruktur af national betydning. Med henblik på at opbygge et solidt videngrundlag for forskningens behov for nationale og internationale forskningsinfrastrukturer nedsatte jeg i marts 2010 seks faglige paneler. Panelerne fik til opgave at kortlægge og prioritere de kommende års behov for forskningsinfrastruktur inden for deres respektive områder. Dette arbejde har efter drøftelser med universitetsledelser og andre centrale aktører - udmøntet sig i et dansk roadmap for forskningsinfrastruktur, hvor i alt 19 perspektivrige forslag til konkrete projekter eller initiativer er identificeret. Efter indstilling fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen har jeg for de godt 200 mio. kr., som er til rådighed i 2011 valgt seks nye projekter, som vil blive søgt realiseret i løbet af året. Alle projekterne har det tilfælles, at de har bred national interesse og vil medvirke til at opfylde målsætningen om, at bringe dansk forskning helt i front. Charlotte Sahl-Madsen Videnskabsminister Dansk roadmap for forskningsinfrastruktur 5

7 1. Strategisk fokus på forskningsinfrastruktur af national betydning

8 Dansk roadmap for forskningsinfrastruktur 7 >

9 Forskningsinfrastruktur anvendes i dag inden for alle videnskabelige hovedområder og omfatter en meget bred vifte af avancerede værktøjer og faciliteter, som er nødvendige for at forskningen kan udføres. Den teknologiske udvikling har i de seneste årtier haft stor betydning for udviklingen af forskningsinfrastruktur og udvider til stadighed grænserne for, hvad der er videnskabeligt muligt. Det stiller krav til, at de rammer og forskningsinfrastrukturer, som forskningen tilbydes, er attraktive og tidssvarende. Adgangen til moderne og avancerede forskningsinfrastrukturer er derfor en international konkurrence-parameter og har stor betydning for de danske forskningsinstitutioners muligheder for dels at skabe banebrydende forskningsresultater, dels at uddanne, fastholde og tiltrække de bedste studerende og største forskertalenter på et globalt og stadig mere konkurrencepræget videnmarked. Forskningsinfrastruktur har ikke alene afgørende betydning for kvaliteten af den forskning, som kan udføres. I kølvandet på etableringen af større forskningsinfrastrukturer kan der ofte skabes et så gunstigt erhvervsklima, at det får bred og direkte samfundsmæssig betydning i form af bl.a. spin-off virksomheder, markedsmuligheder som leverandør af apparatur mv., udvikling og test af nye innovative produkter og services samt nye behandlingsformer i sundhedssektoren. Etableringen og udviklingen af forskningsinfrastruktur skal derfor ses som et vigtigt element i bestræbelserne på at fremtidssikre dansk forskning og bidrage til det danske samfunds generelle udvikling og vækst. Den danske roadmap for forskningsinfrastruktur 2011 præsenterer et samlet og prioriteret katalog over de nationale behov for forskningsinfrastruktur på kort sigt og angiver en strategisk retning for den nationale indsats på området. Strategisk fokus på forskningsinfrastruktur af national betydning Regeringen og forligspartierne bag Velfærdsforliget afsatte i årene i alt 600 mio. kr. af globaliseringsmidlerne til en særskilt pulje med henblik på at støtte investeringerne i stor forskningsinfrastruktur af national betydning. Den nationale pulje for forskningsinfrastruktur har gennem sine hidtidige tre udmøntninger sikret etableringen af en lang række perspektivrige forskningsinfrastrukturer. Regeringens og forligspartierne besluttede ved globaliseringsforhandlingerne i 2009 at fortsætte den nationale indsats på forskningsinfrastrukturområdet i årene 2010 og 2011 og afsatte 240 mio. kr. til formålet. I Videnskabsministeriets handlingsplan for forskningsinfrastruktur fra 2010 blev de tre første udmøntninger og erfaringerne fra den nationale pulje for forskningsinfrastruktur analyseret med henblik på at vurdere behovet for eventuelle ændringer og justeringer af den nationale indsats. I handlingsplanen peges der særligt på behovet for at styrke det tværinstitutionelle samarbejde og de organisatoriske rammer ved etablering af nationale forskningsinfrastrukturer, herunder behovet for en klarere arbejdsdeling mellem forskellige aktører på området. Ligeledes peges der i handlingsplanen på behovet for at understøtte en mere langsigtet prioritering af de nationale behov forskningsinfrastruktur både i Danmark og udlandet. Videnskabsministeriets handlingsplan for forskningsinfrastruktur er tilgængelig på Forskningsog Innovationsstyrelsens hjemmeside; viden-og-politik/strategier-og-handlingsplaner/ infrastruktur Investeringerne, som er nødvendige for at sikre attraktive rammer for dansk forskning, er ofte betydelige, bl.a. fordi mange forskningsinfrastrukturer i takt med den teknologiske og forskningsmæssige udvikling, er blevet væsentligt mere komplekse og ressourcekrævende. Det stiller krav til opbygning af tilstrækkelig kritisk masse, og øger omkostningerne ved etablering og drift. Det betyder, at selv store forskningsinstitutioner ofte har vanskeligt ved at sikre deres forskere tilstrækkelig adgang til de nødvendige faciliteter. Beslutninger om etablering af ny forskningsinfrastruktur bør derfor bygge på et solidt fundament af både faglige og politiske overvejelser for at 8 Dansk roadmap for forskningsinfrastruktur

10 sikre, at midlerne anvendes bedst muligt, og hvor behovet er størst. På den baggrund udarbejder man i disse år, både i Danmark og i næsten alle europæiske lande, nationale roadmaps som udpeger de vigtigste forskningsinfrastrukturer over en længere årrække. Den danske roadmap for forskningsinfrastruktur sætter nu Danmark i stand til, på et langt bedre grundlag end hidtil at indgå i de løbende drøftelser om hvilke europæiske forskningsinfrastrukturer, der skal realiseres. Der har i processen med udarbejdelsen af roadmap en været fokus på forskningsinfrastrukturer af afgørende national betydning og interesse - det vil sige forskningsinfrastrukturer, som har interesse for en bred kreds af forskere og forskningsinstitutioner i Danmark, og hvor en forskningsinfrastruktur vil kunne gøre en afgørende forskel for dansk forskning, hvad enten forskningsaktiviteten foregår i Danmark eller udlandet. Det har været en målsætning at identificere nationale forskningsinfrastrukturer, hvor det i forhold til forskningskvalitet, kritisk masse hos brugerne, adgang og udnyttelse mv., er både forsknings- og ressourcemæssigt hensigtsmæssigt at inddrage alle relevante forskningsmiljøer på tværs af forskningsinstitutioner. Klarere arbejdsdeling mellem aktører på forskningsinfrastrukturområdet Indsatsen på forskningsinfrastrukturområdet varetages i dag af en lang række forskellige aktører fra Videnskabsministeriet over andre ressortministerier, forskningsråd og -institutioner til EU, Nordisk Ministerråd og diverse udenlandske forskningsfinansierende organer, virksomheder, private fonde mv. Aktørernes indsats sker på forskellige niveauer - fra støtte til det enkelte apparatur eller instrument over følgeforsknings- og instrumentcentre til egentlige medlemskaber af de større internationale forskningsinfrastrukturer. Med den danske roadmap for forskningsinfrastruktur søges arbejdsdelingen mellem de forskellige aktører tydeliggjort. Således udpeger roadmap en først og fremmest de projekter og initiativer, som har en klar national karakter, og hvor danske forskere på tværs af forskningsinstitutioner og landegrænser har behov for adgang til moderne og tidssvarende forskningsinfrastrukturer. Det er samtidig udgangspunktet for den danske roadmap, at nationale investeringer til etablering af forskningsinfrastruktur modsvares af et engagement i drift, uddannelses- og forskningsaktiviteter hos de involverede institutioner. For at sikre en klar og operationel arbejdsdeling mellem de forskellige aktører på forskningsinfrastrukturområdet er roadmap en og udmøntningen af midler fra infrastrukturpuljen målrettet forskningsinfrastrukturer af national betydning. Mere institutions- og projektspecifikke forskningsinfrastrukturer og følgeforskningsaktiviteter forventes finansieret af eksempelvis forskningsrådssystemet eller forskningsinstitutionernes basisbevillinger. Udnyttelsen af større forskningsinfrastruktur gennem følgeforskningsaktiviteter i relation til de danske medlemskaber mv. af internationale forskningsinfrastrukturer, vil blive yderligere behandlet af Forsknings- og Innovationsstyrelsen i forlængelse af en kommende strategi for dansk adgang til røntgenlaser-, synkrotron, - og neutronstrålingsfaciliteter i udlandet. Internationalt samarbejde om forskningsinfrastruktur Danmark er i dag medlem af, eller engageret i, en række samarbejder om større internationale forskningsinfrastrukturer inden for forskellige fag- og forskningsområder. Medlemsbidragene til disse forpligtende samarbejder, udgør omkring 250 mio. kr. årligt. I forbindelse med roadmapprocessen har både de faglige paneler og relevante danske forskningsmiljøer- og institutioner udtrykt opbakning til dansk engagement i både eksisterende større internationale forskningsinfrastukturer som Det Europæiske Molekylærbiologiske Laboratorium (EMBL), Det Europæiske Center for Højenergifysik (CERN), Den Europæiske Organisation for Astronomisk Forskning (ESO) og Den Europæiske Rumorganisation (ESA) m.fl. og nye internationale forskningsinfrastruktur, som er under planlægning eller Dansk roadmap for forskningsinfrastruktur 9

11 Danske engagementer og medlemskaber i større internationale forskningsinfrastrukturer Forskningsinfrastruktur Det Europæiske Molekylærbiologiske Laboratorium EMBL European Spallation Source Ess Den Europæiske Fri-Elektron Røntgenlaserfacilitet European XFEL Den Europæiske Synkrotronstrålingsfacilitet - Esrf Institute Laue Langevin - ILL Det Europæiske Center for Højenergifysik - CERN Den Europæiske Organisation for Astronomisk Forskning - Eso Den Europæiske Rumorganisation Esa fagområde Biotek, Sundhed og Life Science materiale- og Nanoteknologi Materiale- og Nanoteknologi materiale- og Nanoteknologi materiale- og Nanoteknologi fysik og Univers fysik og Univers fysik og Univers etablering som European Spallation Source (ESS) og Den Europæiske Fri-Elektron Røntgenlaserfacilitet (European XFEL) (jf. tabellen ovenfor). Tidssvarende nationale forskningsinfrastrukturer er af væsentlig betydning for danske forskeres muligheder for at deltage i internationalt samarbejde og vores udnyttelse af eksisterende internationale forskningsinfrastrukturer. Hvis et forskningsmiljø råder over avanceret forskningsinfrastruktur, vil det alt andet lige være mere interessant som samarbejdspartner for udenlandske forskningsmiljøer. En markant tendens i disse år er, at mere og mere forskning organiseres på tværs af fag og landegrænser, hvor data, der tidligere var spredt mellem mange forskellige kilder, indsamles og distribueres i virtuelle netværk. Disse samarbejder og udnyttelsen af computere til simulering, modellering og fjernadgang til forskningsinfrastrukturer skaber helt nye videnskabelige og omkostningseffektive muligheder. Erfaringerne fra de hidtidige forskningsinfrastruktursamarbejder i Europa viser med stor tydelighed, at fælleseuropæiske forskningsinfrastrukturer styrker europæisk forskning og skaber en merværdi i form af bedre samarbejde og ressourceudnyttelse. Der er dog ikke i dag mulighed for, at EU kan understøtte selve etableringen eller driften af international forskningsinfrastruktur, herunder bl.a. projekter opstået i forbindelse med den igangværende ESFRI-proces. Danmark medvært ved etableringen af verdens største neutronmikroskop Regeringen har besluttet, at Danmark sammen med Sverige skal være værter for den europæiske forskningsinfrastruktur European Spallation Source (ESS), som søges etableret i Øresundsregionen. Med en placering af ESS i Øresundsregionen vil Norden få sin første større fælleseuropæiske forskningsinfrastruktur, som vil komme til at beskæftige omkring 400 permanente forskere og have en yderligere gennemstrømning på besøgende forskere hvert år. Det dansk-svenske værtskab betyder, at ESS etableres med placering af aktiviteter på begge sider af Øresund. Selve ESS-faciliteten etableres i Lund, mens ESS s Data Management and Software Centre (ESS-DMSC) bliver placeret i København. ESS- DMSC vil, når det er fuldt udbygget, komme til at beskæftige omkring 70 forskere og teknikere og stå for alle dataaktiviteter i forbindelse med kontrol af instrumenterne på ESS, dataindsamling, databehandling og visualisering af data, adgang til dataanalyseredskaber og simulering af instrumenterne. Den samlede pris for etableringen af ESS forventes at ligge på ca. 11,1 mia. kr. (2008 priser). Det danske bidrag til konstruktionen forventes at udgøre 12,5 % heraf svarende til ca. 1,3 mia. kr. ESS har en vifte af potentielle anvendelsesområder. Således vil ESS ikke alene have betydning for den klassiske grundforskning inden for fysik, kemi mv. Virksomheder og den mere anvendelsesorienterede forskning og udvikling vil også kunne drage nytte af forskningsinfrastrukturen. Set fra et dansk perspektiv er det bl.a. neutronspredningsteknologiens muligheder for at analysere brint- og kulstofmolekyler, der gør teknologien attraktiv for erhvervslivet. Med ESS bliver det eksempelvis muligt at studere biologisk materiale og molekyler i deres naturlige omgivelser samt at få præcise billeder af, hvordan såvel biologiske 10 Dansk roadmap for forskningsinfrastruktur

12 som kemiske reaktioner foregår. Det skaber bl.a. helt nye muligheder for forskningen i enzymer og proteiner, hvilket er et centralt forskningsområde for dele af bl.a. den danske medicinalindustri. Det er forventningen, at etableringen af ESS i Øresundsregionen vil styrke såvel den videnskabelige som erhvervsmæssige udvikling, idet danske forskningsmiljøer og virksomheder vil få lettere adgang til den nyeste forskningsinfrastruktur. ESFRI og EU s rammeprogrammer for forskning Det internationale fokus på forskningsinfrastruktur og udarbejdelsen af nationale roadmaps i næsten alle europæiske lande er ikke mindst udsprunget og stimuleret af det arbejde der pågår i European Strategy Forum for Research Infrastructures (ESFRI). ESFRI har med sine roadmaps i 2006, 2008 og nu i 2011 haft en vigtig rolle for identificeringen og udviklingen af de ca. 50 forslag til særligt perspektivrige europæiske forskningsinfrastrukturer som pt. er optaget på roadmap en. En række af de på den danske roadmap prioriterede initiativer indebærer dansk medlemskab af nye europæiske forskningsinfrastrukturer. I EU-regi har man vedtaget den såkaldte ERIC-forordning (European Research Infrastructure Consortium), som er en juridisk ramme for etableringen af kommende forskningsinfrastrukturer. Hensigten er at gøre det lettere for medlemsstater og associerede lande at oprette og drive forskningsinfrastrukturer af europæisk interesse. Imidlertid råder ESFRI hverken over egne økonomiske midler eller politisk mandat til at iværksætte en egentlig implementering af de udpegede projekter. EU har via det 7. rammeprogram haft mulighed for at yde økonomisk støtte til forberedelse af projekter på ESFRI s roadmap. Via det 7. rammeprogram det derimod ikke muligt at støtte selve etableringen og driften af nye forskningsinfrastrukturer. Det er således op til de enkelte lande at vurdere, i hvilket omfang man ønsker at deltage i realiseringen af de enkelte forskningsinfrastrukturprojekter. Den danske roadmap for forskningsinfrastruktur skal ses i sammenhæng med det stigende europæiske fokus på forskningsinfrastrukturers betydning for realiseringen af det europæiske forskningsrum (ERA), som det for nylig bl.a. er underbygget i ESFRI s arbejde og EU-Kommissionens meddelelse Innovation Union, der indgår som såkaldt flagskibsinitiativ i EU s overordnede vækststrategi Europa Udarbejdelsen af den danske roadmap for forskningsinfrastruktur er i den sammenhæng et vigtigt redskab for, at vi kan involvere os aktivt i det europæiske samarbejde på området og i de aktiviteter som forventeligt vil følge EU s og det kommende 8. rammeprograms prioritering af forskningsinfrastruktur. Danmark vil således i forbindelse med udformningen af det kommende 8.rammeprogram arbejde for, at de økonomiske rammer for forskningsinfrastruktur bør øges. I anerkendelse af forskningsinfrastrukturers store betydning for EU s konkurrenceevne, udviklingen af ERA og en øget europæisk samhørighed, er det afgørende, at de økonomiske rammer for forskningsinfrastrukturprogrammet øges. Det er et dansk ønske, at det nye rammeprogram således i højere grad end tidligere skal understøtte udnyttelsen og udviklingen af forskningsinfrastruktur, og at der ud fra et overordnet krav om videnskabelig excellence endvidere arbejdes for en bedre sammenhæng mellem rammeprogrammet og andre kilder til finansiering, eksempelvis EU s struktur- og samhørighedsfonde. I den sammenhæng kan der ses på mulighederne for udvikling af distribuerede forskningsinfrastrukturer, som organiseres med afdelinger i forskellige lande og gennem øget anvendelse af IT-baseret fjernadgang. Samtidig er det en dansk holdning, at europæiske forskere på tværs af medlemslandene fortsat skal kunne få adgang til de bedste eksisterende forskningsinfrastrukturer gennem et ambitiøst adgangsprogram under det kommende 8. rammeprogram. Endvidere skal der under EU s kommende 8. rammeprogram arbejdes for øget og stabil finansiering af excellente europæiske forskningsinfrastrukturer gennem støtte til konstruktion og drift. Udvælgelsen af nye forskningsinfrastrukturer bør ske på baggrund ESFRI s roadmap understøttet af de nationale roadmaps for forskningsinfrastruktur. Dansk roadmap for forskningsinfrastruktur 11

13 2. Den danske roadmap for forskningsinfrastruktur behov, tendenser og prioriterede forskningsinfrastrukturer

14 Dansk roadmap for forskningsinfrastruktur 13 >

15 Den danske roadmap for forskningsinfrastruktur præsenterer et samlet og prioriteret katalog over de nationale behov for forskningsinfrastruktur på kort sigt og angiver en strategisk retning for den nationale indsats på området. Roadmap en identificerer i alt 19 forslag til projekter eller initiativer, som samlet er prioriteret højest af de danske forskningsmiljøer og -institutioner. De 19 forslag vil alle kunne forbedre rammebetingelserne for dansk forskning væsentligt og udgøre et solidt fundament for dansk forsknings videre udvikling. Bredt fagligt og strategisk udgangspunkt for roadmapprocessen Det har været et centralt element i processen frem mod den foreliggende roadmap at sikre en bred faglig og institutionel inddragelse i vurderingen og prioriteringen af de nationale behov for forsknings-infrastruktur. Omdrejningspunktet for processen har været seks faglige paneler, som på baggrund af bl.a. mere end 150 konkrete forslag og andet input fra danske forskningsmiljøer og -institutioner i slutningen af 2010 fremlagde en række kortlægnings- og prioriteringsrapporter, som udpeger de vigtigste behov for forskningsinfrastruktur på de pågældende forskningsområder. De seks faglige paneler har dækket områderne: Humaniora og Samfundsvidenskab Energi, Klima og Miljø Biotek, Sundhed og Life Science Materiale- og Nanoteknologi Fysik og Univers e-science Med udgangspunkt i de faglige panelers kortlægnings- og prioriteringsrapporter og et særskilt diskussionsoplæg med kommentarer til de seks rapporters prioriteringer og anbefalinger, har Forsknings- og Innovationsstyrelsen gennemført en omfattende dialogproces, hvor en bred kreds af interessenter i den danske forskningsverden, universiteternes ledelser og andre centrale aktører har været inddraget. Formålet med dialogprocessen har været at få indsamlet yderligere synspunkter og vurderinger af, hvilke forskningsinfrastrukturer, der i særlig grad bør søges realiseret på kort sigt (inden for tre til fem år), herunder forskningsinstitutionernes villighed til selv at påtage sig et økonomisk og driftsmæssigt ansvar for de prioriterede forskningsinfrastrukturer i overensstemmelse med egne strategiske prioriteringer. De seks faglige panelers kortlægnings- og prioriteringsrapporter og øvrigt materiale med relation til den danske roadmap for forskningsinfrastruktur er tilgængelige på Forsknings- og Innovations-styrelsens hjemmeside; viden-og-politik/strategier-og-handlingsplaner/ infrastruktur Realiseringen af prioriterede forskningsinfrastrukturer i 2011 På baggrund af den danske roadmap for forskningsinfrastruktur og de i alt 19 prioriterede forslag til projekter eller initiativer på området, har videnskabsministeren udpeget seks konkrete forskningsinfrastrukturer, som vil blive søgt realiseret i 2011 med støtte fra den nationale pulje for forskningsinfrastruktur. Det drejer sig om projekterne: Digitalt Humaniora Laboratorium (DigHumLab), Stor national vindtunnel, EATRIS - European Advanced Translational Research Infrastructure for medicine, Dansk GHz Faststof NMR Instrumentcenter, DanSeis - Nationalt Center for Seismisk Instrumentering og Reorganisering og styrkelse af dansk e-science. Den nationale pulje for forskningsinfrastruktur har til formål at støtte projekter, som har en bred national betydning og forankring. Det er derfor væsentligt, at alle relevante og interesserede parter søges inddraget i de enkelte konsortier, og at dette afspejles i forskningsinfrastrukturens organisering og de langsigtede modeller for finansieringen af forskningsinfrastrukturernes drift, evt. indlejring og fortsatte udvikling hos de involverede parter. For at sikre den bedst mulige nytte af investeringerne i de udpegede forskningsinfrastrukturer, er det ligeledes af stor betydning, at alle interesserede forskere, uafhængigt af institutionelle tilhørsforhold, sikres adgang til faciliteterne. Forskningsinstitutionerne bag de seks udpegede forskningsinfrastrukturer vil på den baggrund i 2011 blive inviteret til at udarbejde konkrete forslag til realiseringen af projekterne. Forsknings- og Innovations-styrelsen vil for hvert af 14 Dansk roadmap for forskningsinfrastruktur

16 projekterne udpege én eller flere institutioner, som får til ansvar at nedsætte nationale konsortier af relevante aktører og sikre fremdrift i udarbejdelsen af projektforslagene. Det forventes, at konkrete forslag til realisering af de seks udpegede projekter vil kunne foreligge senest i august På baggrund af konkrete forslag til realisering af de seks udpegede projekter vil Forsknings- og Innovationsstyrelsen kunne iværksætte evalueringer af forslagene og efter behov indgå i yderligere dialog med de enkelte konsortier med henblik på at styrke projekternes nationale organisering og tilgængelighed. Udmøntningen af bevillinger til de seks udpegede forskningsinfrastrukturer vil ske på baggrund af det konkrete projektforslag, den eventuelle eksterne evaluering af disse og efterfølgende dialog mellem Forsknings- og Innovationsstyrelsen og de enkelte konsortier. Opdatering af den danske roadmap for forskningsinfrastruktur Den foreliggende danske roadmap for forskningsinfrastruktur vil være det primære udgangspunkt for de initiativer, som måtte blive iværksat i de kommende år. Men som katalog over aktuelle behov på forskningsinfrastrukturområdet er en roadmap i sit udgangspunkt et dynamisk dokument. Der kan derfor være behov for at justere og opdatere roadmap en med henblik på at sikre, at den fortsat afspejler den forskningsmæssige udvikling og de heraf afledte behov for forskningsinfrastruktur. I forbindelse med den aktuelle roadmapproces har særligt de faglige panelers kortlægnings- og prioriteringsrapporter udpeget en række tendenser og behov for forskningsinfrastruktur på mellemlangt sigt, som peger på muligheden for en løbende opdatering og fornyet kvalificering af behovene for forskningsinfrastruktur. Prioriterede forskningsinfrastrukturer På de følgende sider præsenteres de forskningsinfrastrukturer som optages på den danske roadmap for forskningsinfrastruktur på kort sigt (tabel 1), herunder prioriteringen af projekter på ESFRI s roadmap, som er af dansk interesse (tabel 2). Dansk roadmap for forskningsinfrastruktur 15

17 Tabel 1. Oversigt over forskningsinfrastrukturer som optages på den danske roadmap for forskningsinfrastruktur på kort sigt (op til 3-5 år) Tabellen er inddelt i de seks faglige områder, som har været anvendt i forbindelse med roadmapprocessen. Forventede tilskud i 2011 er markeret med fed. Andre initiativer som igangsættes i 2011 er markeret med kursiv. skønnede etablerings Skønnede årlige Tilskud fra forsk- -omkostninger (mio. kr.) driftsomkostninger ningsinfrastruktur- (mio. kr.) puljen Beløbet angiver det forventede max. tilskud (mio. kr.) Humaniora og Samfundsvidenskab Digitalt Humaniora Laboratorium (DigHumLab) Reorganisering og styrkelse af dansk registerforskning Energi, klima og miljø Forskningsinfrastruktur for biodiversitet og miljødata Forskningsinfrastruktur for bioraffinering og biomasseomsætningsteknologier Forskningsinfrastruktur for dataindsamling omkring drivhusgasser Testfacilitet for netopkobling af vindkraftværker Stor national vindtunnel The European Windscanner Facility - Windscanner.eu * Biotek, Sundhed og Life Science EATRIS - European Advanced Translational Research Infrastructure for medicine ELIXIR - European Life Sciences Infrastructure for Biological Information** Massespektroskopisk proteomanalyse Materiale- og Nanoteknologi Dansk adgang til MAX IV og øvrige strålingsfaciliteter Dansk GHz Faststof NMR Instrumentcenter Materialeteknologisk forskningsinfrastruktur Nanoline - målestation til synkrotronstrålingkilden ASTRID2 30 1,5 - Fysik og Univers DANLASE - Danish National Laser Center DanSeis - Nationalt Center for Seismisk Instrumentering 30 0,3 25 SONG - Stellar Observations Network Group e-science Reorganisering og styrkelse af dansk e-science * Projektet finansieres af den bevilling på 25 mio. kr. som i 2008 blev givet fra den nationale pulje for forskningsinfrastruktur. ** Projektet finansieres af den reservationsbevilling på 25 mio. kr. som i 2009 blev givet fra den nationale pulje for forskningsinfrastruktur. Bevillingen forventes udmøntet i Dansk deltagelse i forskningsinfrastrukturer på ESFRI s roadmap En række af de projekter, som er optaget på den danske roadmap for forskningsinfrastruktur på kort sigt, indebærer dansk deltagelse og medlemskab af europæiske samarbejder på ESFRI s roadmap. 16 Dansk roadmap for forskningsinfrastruktur

18 Tabel 2. Oversigt over prioriteringen af projekter på ESFRI s roadmap med dansk interesse Tabellen indeholder en oversigt over projekter på ESFRI s roadmap, som har dansk interesse på kort sigt. Tabellen er opdelt efter de faglige områder, som er anvendt i ESFRI s roadmap fra Projekter markeret med grønt optages på roadmap en med henblik på umiddelbar dansk deltagelse. Projekter, der er markeret med gult, optages på roadmap en med henblik på eventuel dansk deltagelse på kort sigt afhængig af udviklingen i det internationale projekt, national interesse og muligheder for finansiering. Projekter markeret med blåt er forankret under en række internationale organisationer mv., hvor Danmark er medlem. Finansieringen af de sidstnævnte projekter forventes afholdt gennem de ordinære danske medlemsbidrag. Social Sciences and Humanities CESSDA - Council of European Social Science Data Archives CLARIN - Common Language Resources and Technology Infrastructure DARIAH Digital Research Infrastructure for the Arts and Humanities ESS - European Social Survey Upgrade SHARE - Upgrade of the Survey of Health, Ageing and Retirement in Europe De videre overvejelser om dansk deltagelse i og finansiering af CESSDA vil indgå i det planlagte arbejde med reorganisering og styrkelse af dansk registerforskning. Dansk medlemskab af CLARIN finansieres af det forventede tilskud til projektet Digitalt Humaniora Laboratorium (DigHumLab). Dansk medlemskab af DARIAH finansieres af det forventede tilskud til projektet Digitalt Humaniora Laboratorium (DigHumLab). De videre overvejelser om dansk deltagelse i og finansiering af ESS-Survey vil indgå i det planlagte arbejde med reorganisering og styrkelse af dansk registerforskning. Danmark vil deltage i SHARE med henblik på gennemførelse af projektets fase 1. Udgiften for deltagelse afholdes af Syddansk Universitet. De videre overvejelser om dansk deltagelse og finansiering af SHARE vil indgå i det planlagte arbejde med reorganisering og styrkelse af dansk registerforskning. Environmental Sciences EPOS - European Plate Observing System ICOS - Integrated Carbon Observation System LifeWatch - e-science and Technology Infrastructure for Biodiversity and Observatories Dansk medlemskab af EPOS-ERIC finansieres af det forventede tilskud til projektet DanSeis (Nationalt Center for Seismisk Instrumentering). Dansk medlemskab af ICOS-ERIC på kort sigt er afhængig af udviklingen i det internationale projekt, national interesse og muligheder for finansiering gennem projektet Forskningsinfrastruktur for dataindsamling omkring drivhusgasser. Dansk medlemskab af LifeWatch-ERIC på kort sigt er afhængig af udviklingen i det internationale projekt, national interesse og muligheder for finansiering gennem projektet Forskningsinfrastruktur for biodiversitet og miljødata. Energy WindScanner.eu Det forventes, at danske forskningsmiljøer og konsortiet bag Windscanner.dk vil sætte sig i spidsen for forberedelsen og udviklingen af det europæiske WindScanner-projekt, som i 2010 er optaget på ESFRI s roadmap. Biological and Medical Sciences BBMRI - Biobanking and Biomolecular Resources Research Infrastructure EATRIS - European Advanced Translational Research Infrastructure for medicine ELIXIR - European Life-Science Infrastructure for Biological Information INSTRUCT An Integrated Structural Biology Infrastructure for Europe De videre overvejelser om dansk deltagelse i og finansiering af BBMRI-ERIC vil indgå i det planlagte arbejde med reorganisering og styrkelse af dansk registerforskning. Dansk deltagelse i den planlagte transition phase og efterfølgende medlemskab af EATRIS- ERIC finansieres af det forventede tilskud til den danske EATRIS-node. Der blev i forbindelse med udmøntningen af den nationale pulje for forskningsinfrastruktur i 2009 afsat en reservationsbevilling på 25 mio.kr. med henblik på at udbygge og sikre dansk deltagelse i ELIXIR. Reservationsbevillingen forventes udmøntet i 2011 ff. afhængig af projektets udvikling nationalt og internationalt. Dansk medlemskab af INSTRUCT finansieres af det forventede tilskud til projektet Dansk GHz Faststof NMR instrumentcenter. Materials and Analytical Facilities ESRF-upgrade ESS - European Spallation Source European XFEL ILL20/20 Upgrade Dansk deltagelse i ESRF (European Synchrotron Radiation Facility)-upgrade finansieres gennem det ordinære medlemskontingent. Det danske engagement ved ESRF vil endvidere blive behandlet i en ny dansk strategi for adgang til røntgenlaser, synkrotron-, og neutronstrålingsfaciliteter, som forventes færdiggjort inden sommeren Danmark er medvært for ESS. ESS Data Management & Software Centre planlægges placeret i København. Danmark er siden 2009 medlem af European X-Ray Free-Electron Laser Facility (European XFEL). Danmark indgik i 2009 et toårigt prøvemedlemskab af Institut Laue-Langevin (ILL). Fortsat dansk engagement ved ILL vil blive behandlet i en ny dansk strategi for adgang til røntgenlaser, synkrotron-, og neutronstrålingsfaciliteter, som forventes færdiggjort inden sommeren Physical Sciences and Engineering E-ELT - European Extremely Large Telescope Dansk deltagelse i E-ELT finansieres gennem det ordinære medlemsbidrag til Den Europæiske Organisation for Astronomisk Forskning vedrørende den sydlige stjernehimmel (ESO). e-infrastructures RACE Partnership for Advancing Computing in Europe De videre overvejelser om dansk deltagelse i og finansiering af RACE vil indgå i det planlagte arbejde med reorganisering og styrkelse af dansk e-science. Dansk roadmap for forskningsinfrastruktur 17

19 2.1 Humaniora og samfundsvidenskab >

20 Humanistiske og samfundsvidenskabelige forskere vil i stadigt stigende omfang få behov for robuste, alment tilgængelige og internationalt anlagte forskningsinfrastrukturer, baseret på moderne informations-teknologi. Udviklingen af disse nye værktøjer vil væsentligt fremme studierne og fortolkningen af menneskelige erfaringer, handlinger og beslutninger og dermed skabe grundlaget for et oplyst civilsamfund, et konkurrencedygtigt erhvervsliv og en effektiv offentlig sektor. Forskningsinfrastrukturer, der understøtter humanistisk forskning, har traditionelt været biblioteker, arkiver og forskellige museale samlinger, bestående af bl.a. historiske dokumenter, bøger og tidsskrifter, kort, artefakter, kunst og andre ressourcer fordelt på forskellige nationale institutioner. I mindre målestok findes der også på universiteterne laboratorier, der udnyttes i humanistisk forskning af mere eksperimentel art, eksempelvis indenfor lingvistik, kommunikations- og medieforskning. Samfundsvidenskabelige forskningsinfrastrukturer har typisk omfattet databaser indeholdende offentlige registersamlinger, herunder stikprøvebaserede spørgeskemadata, fordelt på forskellige offentlige institutioner. Nye tendenser Ikke mindst digitaliseringen af data har skabt nye muligheder for forskningen. Danske myndigheder og forskningsinstitutioner har gennem en årrække øget fokus på at give digital adgang til analogt materiale. Dertil kommer at universitetsbiblioteker, arkiver og museer samt registermyndigheder nu i stigende grad indsamler, registrerer, bevarer og tilgængeliggør digitalt født data. Både inden for humaniora og samfundsvidenskaberne og på tværs af fagområder er der et øget behov for at sikre datatilgængelighed og databevaring i form af bedre, lettere og mere sikker adgang til registerdata eller andre typer ressourcer og et samtidigt behov for muligheder for udvikling af nye søgeredskaber og forskningsmetoder; både i form af nye laboratoriefaciliteter til eksperimenterende forskning og i form af nye forskningsinfrastrukturer med digitale ressourcer. Dertil kommer et stigende behov for regnekapacitet til at behandle endog meget store datamængder og gennemføre nye komplicerede søgninger og beregninger, samt ikke mindst et øget behov for e-science kompetence i humanistiske og samfundsvidenskabelige forskningsmiljøer. Humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning er ofte afhængig af de offentlige institutioner uden for universiteterne, der indsamler, bevarer og stiller en stor del af det empiriske materiale til rådighed for forskningen. Selvom den stigende digitalisering i sig selv rummer store forskningsmæssige potentialer, er der behov for øget fokus på at sikre forskningsværdien af digitaliseringsbølgen. Museer, arkiver og biblioteker har primært koncentreret sig om at digitalisere ressourcer for at give generel offentlig adgang til disse. For registerdatas vedkommende, er digitaliseringen primært drevet af myndighedernes umiddelbare administrative og politiske behov. Behovet for indsamling af særlige forskningsrelevante data og udviklingen af specifikke søge- og analyseværktøjer i forbindelse med digitaliserede data er ikke blevet prioriteret i samme grad. Inden for arkiv- og biblioteksinstitutioner muliggør den teknologiske udvikling fuld retrodigitalisering af tekster, eksempelvis Danmarks breve ved Det Kongelige Bibliotek. Bevaringsaspektet spiller, på linje med ønsket om en tilgængeliggørelse af et givet korpus i dets totalitet, en væsentlig rolle for disse institutioner. Forskningsinstitutionerne vil ligeledes kunne nyde gavn af en tilgængeliggørelse i takt med, at sådanne ressourcer digitaliseres. Det er imidlertid vurderingen, at de infrastrukturer, der i særlig grad udvikler nye teknologiske rammer, redskaber og metoder, forekommer at være af størst betydning for fremtidssikringen af dansk humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation. Dansk roadmap for forskningsinfrastruktur 19

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

DeIC strategi 2012-2016

DeIC strategi 2012-2016 DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som

Læs mere

Registerforskning - 1991

Registerforskning - 1991 Registerforskning et rids af nogle nyere centrale udvalgsarbejder DeICkonference2014, 30. september2014. Professor, mag. scient. soc. Lisbeth B. Knudsen Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Aalborg

Læs mere

Har i forsknings ideen?

Har i forsknings ideen? Det strategiske forskningsråd Har i forsknings ideen? Det Strategiske Forskningsråd investerer over 1 milliard kr. i forskning i 2010 Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter EU netværksmidler

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Folketingets Europaudvalg Kopi: Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Til orientering fremsendes

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1 KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3317 - Konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3317 - Konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3317 - Konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt Samlenotat Konkurrenceevnerådsmødet den 26. maj 2014 (rum- og forskningsdelen) Rumdelen Punkt 1 Rådskonklusioner vedrørende forbindelserne

Læs mere

Dansk Roadmap for Forskningsinfrastruktur 2015

Dansk Roadmap for Forskningsinfrastruktur 2015 Dansk Roadmap for Forskningsinfrastruktur 2015 Udgivet af Forsidefoto Styrelsen for Forskning og Innovation Bredgade 40 1260 København K Telefon: 3544 6200 E-mail: fi@fi.dk www.ufm.dk Colourbox Publikationen

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Analyse af DMU 16. december 2002 fil: DMUrapport_C5_Arbejdsdeling.doc

Analyse af DMU 16. december 2002 fil: DMUrapport_C5_Arbejdsdeling.doc Analyse af DMU 16. december 2002 fil: DMUrapport_C5_Arbejdsdeling.doc C. Analyse af arbejdsdelingen/grænsefladerne mellem DMU og den miljøforskning der foregår ved andre sektorforskningsinstitutioner,

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

STATUS FOR DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

STATUS FOR DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 1. MAJ 2013 STATUS FOR DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI DIREKTØR DCE Nationalt Center for Miljø og Energi DCE er Aarhus Universitets centrale indgang for rådgivning og viden om natur og miljø

Læs mere

Open Science, open access, open data - Rigsarkivet som aktør indenfor e-science

Open Science, open access, open data - Rigsarkivet som aktør indenfor e-science Open Science, open access, open data - Rigsarkivet som aktør indenfor e-science Anne Sofie Fink, områdeleder for DDA Formidling af it-arkivalier og forskningsdata Rigsarkivet 14-10-2016 DeIC konference

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

MILJØ- OG GRØN VÆKSTUDVALGET

MILJØ- OG GRØN VÆKSTUDVALGET Den 13. november 2012 MILJØ- OG GRØN VÆKSTUDVALGET SAG NR. 1 BEVILLING AF ERHVERVSFREMMEMIDLER TIL ERHVERVSPROJEKTER ADMINISTRATIONENS INDSTILLING 1. at regionsrådet efter indstilling fra Vækstforum bevilger

Læs mere

Kontingentforhøjelse Midtjyllands EUkontor

Kontingentforhøjelse Midtjyllands EUkontor Indstilling Til Byrådet (Aarhus Byråd via Magistraten) Fra Borgmesterens Afdeling Dato 3. november 2016 Kontingentforhøjelse Midtjyllands EUkontor 2017-2020 Det midtjyske EU-kontors bestyrelse har vedtaget

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

S T R AT E G I 2016-2019

S T R AT E G I 2016-2019 STRATEGI 2016-2019 INDHOLD 03 HVEM ER VI? HVAD VIL VI? 04 STRATEGI LANGSIGTEDE SIGTELINJER 06 STRATEGI PRIORITERINGER FOR 2016-2019 08 ÅBENHED. SAMARBEJDE. DIALOG 10 NATURFONDEN OM 10 ÅR 12 FAKTA 14 FONDENS

Læs mere

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 11. maj 2006 Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Regeringens globaliseringsstrategi rummer en række nye initiativer på forskningsområdet

Læs mere

Temamøde FleksEnergi, HUB North den 26. april 2012 v. Anne-Mette Mikkelsen, EuroCenter, Styrelsen for Forskning og Innovation

Temamøde FleksEnergi, HUB North den 26. april 2012 v. Anne-Mette Mikkelsen, EuroCenter, Styrelsen for Forskning og Innovation Temamøde FleksEnergi, HUB North den 26. april 2012 v. Anne-Mette Mikkelsen, EuroCenter, Styrelsen for Forskning og Innovation Hvem er EuroCenter? Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Evaluering af and+ og videreførelse i TAP Evaluering af det 3-årige Center for Arkitektur,

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

BRN. Strategi

BRN. Strategi BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan

Læs mere

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune AARHUS AU UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Aftalens parter... 2 Præambel... 2 Aftalens indhold... 3 1. Vækst og entrepreneurship... 3 2. Folkesundhed...

Læs mere

IT- undervisning: Alle elever og lærere skal have mere og bedre undervisning i brugen af IT.

IT- undervisning: Alle elever og lærere skal have mere og bedre undervisning i brugen af IT. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 3. maj 2013 Digitalisering af folkeskolen efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet 1. Resume Aarhus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge

Læs mere

Hvor sporene krydses. Børge Obel. Formand for Forskningsnettets Styregruppe

Hvor sporene krydses. Børge Obel. Formand for Forskningsnettets Styregruppe Hvor sporene krydses Børge Obel Formand for Forskningsnettets Styregruppe Velkommen til Forskningsnettets 7. konference Styregruppe Evaluering af tjenester Nye strategiske mål Roadmap for forskningsinfrastruktur

Læs mere

Strategi for læring. Patientombuddets vision er at bidrage til udvikling af kvalitet og patientsikkerhed

Strategi for læring. Patientombuddets vision er at bidrage til udvikling af kvalitet og patientsikkerhed Strategi for læring Patientombuddets vision er at bidrage til udvikling af kvalitet og patientsikkerhed i sundhedsvæsenet Læringsenheden 2011 2 Forord Patientombuddet vil bidrage til udvikling af kvalitet

Læs mere

Indstilling. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat. 1. Resumé. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund

Indstilling. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat. 1. Resumé. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 10. januar 2014 Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat 1. Resumé Det velfærdsteknologiske udviklingssekretariat skal udmønte byrådets

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

På den baggrund er der igangsat et projekt med disse succeskriterier: Der er gennemført fire forsøg med forskellige former for organisering.

På den baggrund er der igangsat et projekt med disse succeskriterier: Der er gennemført fire forsøg med forskellige former for organisering. på projekt vedr. styrket ledelse på forløbsprogrammer Regionsrådet har besluttet at igangsætte forsøg med fælles ledelse af forløbsprogrammer. Dette er benævnt Forløbsledelse og finansieret af Puljen for

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Bilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1

Bilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om dansk deltagelse i internationalt

Læs mere

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 2. februar 2006 Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. 1. Resume Der lægges

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 2. januar 2006. Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 2. januar 2006. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 2. januar 2006 Etablering af et forskningsbaseret produktionsnetværk inden for digital kunst og it-baserede oplevelser - med tilskud

Læs mere

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Overordnede temaer til drøftelse i partnerskabet Nye teknologier og forretningsmodeller Fremtidens kompetencer

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Copenhagen Health Science Partners: Etablering af Clinical Academic Groups (CAG) Ansøgningsfrist den 1. marts 2017 kl

Copenhagen Health Science Partners: Etablering af Clinical Academic Groups (CAG) Ansøgningsfrist den 1. marts 2017 kl Copenhagen Health Science Partners: Etablering af Clinical Academic Groups (CAG) Ansøgningsfrist den 1. marts 2017 kl. 12.00. Copenhagen Health Science Partners (CHSP) er etableret som en ny fælles organisation

Læs mere

Danske erfaringer med Science, Technology and Innovation en integreret tilgang

Danske erfaringer med Science, Technology and Innovation en integreret tilgang Danske erfaringer med Science, Technology and Innovation en integreret tilgang Oslo den 4. maj 2011 Chefkonsulent Karin Kjær Madsen kkm@fi.dk Fokus i præsentationen Etablering af et dansk STI-ministerium

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014 Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling December 2014 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt samarbejde i Nordjylland om vækst og udvikling Etableres af de 11 nordjyske kommuner

Læs mere

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006 DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE Gøsta Knudsen tlf. (+45) 3527 7508 28. april 2006 fax (+45) 3527 7601 gkn@dkds.dk Indledning I erhvervsredegørelser og i regeringens designpolitik fremhæves design

Læs mere

N OTAT. Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing. Baggrund

N OTAT. Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing. Baggrund N OTAT Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing Den 28. juni 2013 Sags ID: SAG-2013-02396 Dok.ID: 1719497 Baggrund KMM@kl.dk Direkte 3370 3489 Mobil 5360 1459 I udmøntningsplanen for den

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCHO Sags nr.: 1407039 Dok. Nr.: 1599068 Dato: 11. december

Læs mere

Som forskningsinstitution forsker Statsbiblioteket i information og medier.

Som forskningsinstitution forsker Statsbiblioteket i information og medier. STATSBIBLIOTEKETS STRATEGI FOR 2015-2018 Mission Statsbiblioteket bidrager til udvikling og dannelse ved at give brugerne mulighed for at navigere i globale informationsressourcer samt ved at bevare og

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen.

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen. FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium 15. 16. marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen udfoldes? 1 Jan Thykær Baggrund - Jan Thykær Statskundskab AU 1991

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Ønske: Ny fagligt stærk, dedikeret og effektiv lægemiddelmyndighed

Ønske: Ny fagligt stærk, dedikeret og effektiv lægemiddelmyndighed NOTAT 15. april 2015 Ønske: Ny fagligt stærk, dedikeret og effektiv lægemiddelmyndighed Både patienterne og lægemiddelindustrien har brug for en selvstændig, fagligt stærk og effektiv lægemiddelmyndighed

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Europaudvalget 2007 2801 - konkurrenceevne Bilag 5 Offentligt

Europaudvalget 2007 2801 - konkurrenceevne Bilag 5 Offentligt Europaudvalget 2007 2801 - konkurrenceevne Bilag 5 Offentligt Notat Samlenotat til Folketingets Europaudvalg med henblik på møde i Rådet (Konkurrenceevne industri, indre marked, forskning) den 21. 22.

Læs mere

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.

Læs mere

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd Torben Rune, Michael Jensen og Mette Dalsgaard 19. maj 2015 Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd 1 Baggrund...2 2 Strategiske muligheder...2 2.1 Satsningsgrad 0 ikke lokalt strategisk

Læs mere

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland. Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget

Læs mere

Politik for myndighedsbetjening

Politik for myndighedsbetjening Politik for myndighedsbetjening DTU indtager sin egen plads i det danske universitetslandskab i kraft af universitetets polytekniske, monofakultære karakter og det samfundsrettede sigte for universitetets

Læs mere

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder. UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet

Læs mere

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET AARHUS UNIVERSITET 1. MARTS 2013 EUROPA OG NORDEN NUS SEMINARIUM, 1. MARTS 2013 REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN

AARHUS UNIVERSITET AARHUS UNIVERSITET 1. MARTS 2013 EUROPA OG NORDEN NUS SEMINARIUM, 1. MARTS 2013 REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN AARHUS 2013 EUROPA OG NORDEN NUS SEMINARIUM, 2013 REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN præsen TATION DE NORDISKE SAMFUND ER EFFEKTIVE OG INNOVATIVE Effektive offentlige sektorer (kvalitet i almen uddannelse

Læs mere

Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation

Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation AARHUS UNIVERSITET Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation 2014-2020 Anja Skjoldborg Hansen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Indhold Baggrund for Horizon 2020 Væsentligste forskelle

Læs mere

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

DeIC Danish e-infrastructure Cooperation

DeIC Danish e-infrastructure Cooperation DeIC Danish e-infrastructure Cooperation Trends i Dansk escience Lene Krøl Andersen, Ph.d, MBA Leder af DeICs escience Kompetencecenter DeIC escience Kompetencecenter; snart 1 år! Video - escience https://filesender.deic.dk/filesender/?vid=73b

Læs mere

GUDP Handlingsplan 2017

GUDP Handlingsplan 2017 GUDP Handlingsplan 2017 Indledning Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) præsenterer hermed sin Handlingsplan 2017. Handlingsplanen sætter rammerne for GUDP s indsats i 2017, herunder ansøgningsfrister

Læs mere

Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling

Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling LEVERANCE 2.3 Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling Procedurerne vil omfatte: Planlægning af udfasning af gamle versioner af OpenTele Planlægning af modning af kode

Læs mere

INTERNATIONALE KOMMUNER

INTERNATIONALE KOMMUNER INTERNATIONALE KOMMUNER 2017 DIN INDGANG TIL EU ALLE SYDDANSKE KOMMUNER HAR MULIGHED FOR AT ARBEJDE MED EU OGSÅ DEN, DU BOR ELLER ARBEJDER I. Hvad end det gælder projekter eller partnerskaber om energi,

Læs mere

National Strategi for MTV

National Strategi for MTV National Strategi for MTV Finn Børlum Kristensen Chef for Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen National Strategi for MTV Hvorfor en national strategi? Strukturreformen Nye udfordringer på sundhedsområdet

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed

Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed Forord Sundhedsdatastyrelsen blev dannet i 2015 for at fastholde og udvikle den styrkeposition, Danmark har på digitalisering og nationale data på sundhedsområdet.

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

SPIR. Strategic Platforms for Innovation and Research. Opslag Det Biobaserede Samfund. V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S

SPIR. Strategic Platforms for Innovation and Research. Opslag Det Biobaserede Samfund. V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S SPIR Strategic Platforms for Innovation and Research Opslag 2012 - Det Biobaserede Samfund V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S Mandag d. 19. marts 2012, Nationalmuseet Festsalen Vision Skabe

Læs mere

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis J.NR.: 2009-1-0280 Ref.: mv D. 01.07.2010 Høring over Open Access Professionshøjskolernes Rektorkollegium University

Læs mere

Ansøgt beløb: 100.000 dkk, som skal anvendes i perioden 1. januar 2015 31. juli 2016.

Ansøgt beløb: 100.000 dkk, som skal anvendes i perioden 1. januar 2015 31. juli 2016. 28. august 2014 Til Kultur og fritidsudvalget i Københavns kommune Emne: Ansøgning om medfinansiering til Øresundsregionalt projekt - KULTURPAS ØRESUND - om publikumsudvikling under EU støtteprogrammet

Læs mere

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,

Læs mere

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom)

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Dato: 26. november 2013 Brevid: 2208309 Tværsektorielle indsatser i 2014 Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Baggrund Optimal håndtering af multisygdom er

Læs mere

Etablering af Business Region North Denmark.

Etablering af Business Region North Denmark. Punkt 9. Etablering af Business Region North Denmark. 2014-33698. Magistraten indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig det nye forstærkede samarbejde mellem de nordjyske kommuner

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sociale medier som platform for borgerinvolvering 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Hanne Lund Steffensen E-mail: hlst@aarhus.dk

Læs mere

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER 20 17 KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER INTRODUKTION ALLE KOMMUNER I SYDDANMARK KAN INDGÅ I INTERNATIONALT SAMARBEJDE OGSÅ DIN Hensigten med denne vejledning er at gøre de europæiske muligheder

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement?

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Styregruppeformand Børge Obel DEFF 01-10-2013 DeIC konference 2013 1 Indhold Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF)

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse

Læs mere

Målsætning for 2013-2014

Målsætning for 2013-2014 Målsætning for 2013-2014 Målsætningen for 2013-2014 bygger på Aalborg Katedralskoles vision Aalborg Katedralskoles vision Aalborg Katedralskole vil være en skole, der forener tradition og dannelse med

Læs mere

2. Formål 3. Ansvarsfordeling 4. Parter 5. Ledelsesstruktur

2. Formål 3. Ansvarsfordeling 4. Parter 5. Ledelsesstruktur Hovedaftale vedrørende samarbejde om forskning, talentudvikling, uddannelse og videnudveksling på sundhedsområdet mellem Faculty of Health Sciences (Health), Aarhus Universitet og Region Midtjylland 1.

Læs mere