Vurdering af afværgepumpning som afværgemetode. En sammenfatning af metodens virkemåde, fordele og begrænsninger
|
|
- Holger Karlsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vurdering af afværgepumpning som afværgemetode En sammenfatning af metodens virkemåde, fordele og begrænsninger Teknik og Administration Nr
2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Formål Metodebeskrivelse hydraulisk princip Anvendelsesmuligheder og oprensningsmæssige strategier Afværgepumpning til fjernelse af forurening Afværgepumning til fiksering af grundvandsforurening Afværgepumpning til reduktion af dannet grundvandsforurening Teori for forureningsfjernelse og begrænsninger ved metoden Begrænset opløselighed i grundvand, flere faser og masseflux Vandblandbare stoffer (Aqueous Phase Liquids, APL) Ikke-vandblandbare stoffer (Non-aqueous Phase Liquids, NAPL) Mangelfuld kontakt mellem forurening og grundvand Nedsat permeabilitet ved 2-fase strømning Pools og afsnøret fri fase i sprækker Høj mætning i finkornede lag Densitetsbetinget nedsynkning og indlejring af perkolatfaner Tilbageholdelse af forurening Tilbageholdelse ved sorption Tilbageholdelse på grund af diffusion Eksempler Dayton, New Jersey: Forurening med PCE og 1,1,1-TCA Borden, Ontario, Canada: Kontrolleret spild af PCE Konklusion Referencer... 29
3 1. Indledning Afværgepumpning er efter afgravning den mest anvendte afværgeteknik i Danmark. Det er en relativ enkel og velafprøvet teknik, som båder er effektiv og billig i drift. Når det er sagt, er det også en teknik, som har skuffet gentagende gange. Estimater for oprensningseffektivitet og driftstider har gentagende gange været for optimistiske, og det som i begyndelsen lignede hurtige og billige projekter er blevet forvandlet til permanente og derfor dyre oppumpninger af næsten rent grundvand. Rapporten er udarbejdet af NIRAS for Amternes Videncenter for Jordforurening, som med denne rapport forsøger at samle den grundlæggende viden, der er om metodens potentialer og begrænsninger. Rapporten er målrettet de mange teknikere, som dagligt vurderer, om oppumpning af grundvand er den afværgemetode, de skal vælge i den aktuelle problemstilling. 1.1 Formål Formålet med denne rapport er at give en overordnet og kortfattet gennemgang af virkemåde, fordele og begrænsninger ved afværgepumpning (på engelsk: Pump & Treat, P&T). Gennemgangen er en letlæst indføring i metoden som grundlag for overordnede overvejelser af, hvorvidt metoden kan anvendes i konkrete sager. Rapporten indeholder ikke en fyldestgørende redegørelse for metodens teoretiske fundament eller retningslinier for design af systemer. Emner som vandbehandling, afledningsforhold, drift, monitering og økonomiske overslag er ikke indeholdt i rapporten. For yderligere behandling af disse emner henvises der til /11/.
4 2. Metodebeskrivelse hydraulisk princip Afværgepumpning er i denne rapport defineret som oppumpning af grundvand som led i afværgeforanstaltninger for forurening. Metoden er baseret på, at trykniveauet for magasinet afsænkes lokalt ved oppumpning af grundvand fra boring/-er eller dræn. Efter en konstant oppumpning over en vis tid opnås en situation, hvor strømningsforholdene i det berørte magasin ikke ændres yderligere i forhold til situationen før pumpningen. Dette kaldes stationære forhold. Tiden, der går, inden der opnås stationære forhold, kan være timer til måneder, afhængig af magasinforhold og pumpeydelse. Ved afværgepumpningen etableres således en situation, hvor det grundvand der er i en bestemt del af magasinet, eller fremover infiltrerer til denne del af magasinet, opsamles af afværgepumpningen. Denne situation er bl.a. karakteriseret ved den såkaldte indfangningsbredde, som beskriver den del af magasinet vinkelret på grundvandets strømningsretning som indfanges ved pumpningen. Desuden anvendes betegnelsen stagnationspunkt for det punkt nedstrøms afværgeboringen, hvor vandspejlet har vendetangent. Grundvandet strømmer hver sin vej på hver side af stagnationspunktet. Der vil således være en del af grundvandsdannelsen og magasinet, der hydraulisk adskilles fra de øvrige jordlag. Disse forhold er søgt illustreret i figur 1. A. Før pumpning B. Under pumpning: Potentiallinier og strømpile Strømningsretning 9,5 10,0 10,8 1 10,7 10,6 10,5 10,4 10,3 10,8 1 10,7 10,6 10,5 10,4 10,3 10,2 C. Under pumpning: Indfangningszone mv. Indfangningszone D. Under pumpning: Snit med afsænkning Stagnationspunkt Indfangningsbredde Indfangningsbredde Stagnation spunkt Figur 1 Skitse af afværgepumpning med potentialelinjer, strømpile, indfangningszone, stagnationspunkt og indfangningsbredde. 2
5 Det skal bemærkes, at ovennævnte beskrivelse er gyldig for såvel frie som spændte magasiner. Forskellen er blot, at trykaflastningen for frie magasiner kan registreres som en fysisk afsænkning af vandspejlet i magasinet, mens den for spændte magasiner blot registreres som et fald i magasinets trykniveau, uden at vandmætningsforholdene i magasinet ændres. Det er ikke muligt at fastlægge indfangningszonen ved hjælp af pejlinger. Således kan der være situationer, hvor sænkningen fra en afværgepumpning tydeligt kan registreres uden for indfangningszonen og andre situationer, hvor sænkningen inden for indfangningszonen er så lille, at den ikke kan registreres med pejleudstyr (inden for måleusikkerheder og naturlige fluktuationer). Placeringen af stagnationspunktet og indfangningsbredden kan dog overslagsmæssigt estimeres ved følgende for et homogent, isotopt spændt magasin med jævn gradient og uden lækage /1/. Indfangningszone Q/TxI Indfangningsbredde Q/2xTxJ Q/2xπxI Stagnationspunkt Figur 2 Spændt magasin - beregning af stagnationspunkt og indfangningsbredde for spændt magasin. Q er den oppumpede vandmængde i m 3 /s, T er transmissiviteten i m 2 /s, I er gradienten i m/m. For frie magasiner eller for magasiner med lækage kan der ikke opstilles tilsvarende simple udtryk. For frie magasiner skyldes dette bl.a., at den fysiske sænkning af vandspejlet i pumpeboringen bevirker, at transmissiviteten T ændres under pumpningen, idet T = k/h (k er permeabiliteten i m/s, og h er magasinhøjden i m). For et spændt magasin med lækage og for frie magasiner gælder det dog, at de reelle værdier vil være mindre end de beregnede værdier med formlerne vist i figur 2, hvorfor disse ofte anvendes til at opstille konservative estimater. Når afværgepumpningen foretages ved hjælp af boringer, kan der etableres filtersætning over hele eller dele af det aktuelle grundvandsmagasin. Meget ofte anvendes en delvis filtersætning, hvor forureningen primært er lokaliseret i toppen af magasinet. Det hensigtsmæssige heri er, at vandmængden, som skal 3
6 oppumpes for at opnå den ønskede indfangningszone, i f.eks. toppen af magasinet, kan mindskes, og at det undgås at gennembore dele af magasinet, som eventuelt ikke er væsentligt forureningspåvirket. Herved hindres kontaminering af magasinet under borearbejdet, og desuden undgås risikoen for en lodret forureningsspredning i boringen efter etableringen. Det skal bemærkes, at en trykaflastning, som etableres, f.eks. i toppen af et grundvandsmagasin, vil slå igennem til dybder væsentligt under filterintervallet, såfremt der ikke er betydende lagdeling i magasinet. Trykaflastningen kan så at sige føles længere nede i magasinet. Effekten af den hydrauliske fiksering vil således nå dybere end filtersætningen og den vil i yderste konsekvens omfatte hele magasinet. Strømningen af vand til afværgeboringen fra niveauer under filtersætningen hæmmes dog af, at den lodrette permeabilitet i reglen er væsentligt lavere end den vandrette. 4
7 3. Anvendelsesmuligheder og oprensningsmæssige strategier Grundlæggende kan afværgepumpning foretages med henblik på at fjerne forurening fiksere grundvandsforurening mindske den dannede mængde af forurenet grundvand /2/. Disse anvendelser (strategier) behandles uddybende i de følgende afsnit. Det skal dog kraftigt understreges, at strategierne er fundamentalt forskellige, og at det ved anvendelse af afværgepumpning er helt afgørende at være bevidst om, hvilken strategi der anlægges. 3.1 Afværgepumpning til fjernelse af forurening Afværgepumpning kan i mange sammenhænge anvendes i kombination med andre afværgemetoder til fjernelse af forurening i kildeområder. Eksempler herpå er: Oppumpning af fri fase (fri fase skimning/dual Phase Extraction, Bio Slurping mv.), hvor afværgepumpningen anvendes til at afsænke trykniveauet i et frit magasin for at skabe strømning af fri fase forurening ind mod afværgeboringen. Herfra fjernes den frie fase sammen med det oppumpede grundvand eller med separate pumpesystemer etableret i strømningshorisonten for den frie fase. Metoder som air sparging, dampstripning, flushing mv., hvor grundvandsmagasiner påvirkes termisk og/eller hydraulisk med spredningsrisiko til følge, eller hvor fri fase kan mobiliseres. Afværgepumpningen anvendes dels til at hindre spredningen af opløst forurening eller fri fase og dels til opsamling heraf. Skitser af disse anvendelser ses i figur 3. 5
8 Terræn Terræn Opsuget vand, olie og luft Grundvand Olie Olieskimmer Grundvand Olie Slurp-tube GRUNDVAND Grundvandsp umpe GRUNDVAND A. Afværgepumpning og olieskimning B. Bioslurping Terræn Terræn Grundvand Grundvand Tilførsel af damp C. Flushing/forceret udvaskning D. Dampstripning Figur 3 Skitser af afværgeforanstaltninger i kildeområder, hvor afværgepumpning indgår. Afværgepumpning kan desuden anvendes til oppumpning af forurening opløst i grundvandet i faner nedstrøms kildeområder /1, 2, 7, 9/. Oppumpningen kan foretages fra boringer eller dræn, og der kan anvendes en række forskellige strategier med hensyn til placeringen af boringer/dræn. I figur 4 ses et udvalg af eksempler, som kommenteres i det følgende. 6
9 A. Enkel boring ved kilden Forureningskilde & fane Grundvandsstrømning B. Enkelt boring ved enden af fanen Afværgeboring og indfangningszone C. Effekt af ændret grundvandsstrømning D. Flere afværgeboringer E. Flere afværgeboringer F. Brug af dræn Figur 4 Eksempler på placering af pumpeboringer. A og B. Oppumpning ved kilden eller ved enden af grundvandsfanen. En del grundvandsfaner er forholdsvis lange og omfatter store grundvandsvolumener. Det vil derfor som regel blive vurderet, hvorvidt grundvandsrisikoen kan reduceres tilstrækkeligt ved en delvis oppumpning af den værst forurenede del af grundvandsfanen, eller hvorvidt hele fanen skal oppumpes, henholdsvis A og B i figur 4. I forhold til scenarie B, hvor hele fanen oppumpes, vil der i scenarie A skulle oppumpes, behandles og afledes et væsentligt mindre vandvolumen, hvilket kan give markante besparelser. Til gengæld vil forureningsniveauet i det oppumpede vand være højere end i B, hvilket kan kræve et andet design af vandrensningen og eventuelt fordyre denne. Scenarie C illustrerer, hvorledes en pludselig eller gradvis ændring af grundvandets strømningsretning kan ødelægge effekten af en afværgepumpning. Sådanne ændringer kan være forårsaget af ændret oppumpning i områdets magasiner eller af ekstreme vejrforhold i længere perioder. Ved etablering af oppumpningsløsninger er det vigtigt at kortlægge f.eks. vandværkers, virksomheders, hospitalers eller privates vandindvinding og ændringer heraf, midlertidige grundvandssænkninger ved byggeri, andre afværgepumpninger mv. Endvidere er det vigtigt at registrere, hvorvidt nedbørsforholdene i årene op til etableringen har været normale og repræsentative. Scenarie D og E viser eksempler på anvendelse af flere afværgeboringer. Dette kan være aktuelt, hvor magasinforholdene bevirker, at det ikke er muligt at opnå 7
10 tilstrækkelig oppumpning fra en enkelt boring, eller hvor der ikke ønskes etableret for store afsænkninger i magasinet f.eks. hvis der er risiko for tørlægning af organiske jordlag eller funderingspæle af træ. Endvidere kan der, som i scenarie D, anvendes flere boringer for at afkorte den tid, der går, før hele vandvolumenet i grundvandsfanen er udskiftet det ønskede antal gange. Scenarie F viser brug af dræn. Specielt ved terrænnær grundvandsforurening kan det være en fordel at foretage afværgepumpningen ved hjælp af vandret liggende dræn. Fordelene er primært, at drænene har en væsentligt større kontaktflade til magasinet end boringer, og at en enkelt drænstrækning i visse situationer kan erstatte flere boringer. Ulemperne er primært, at drænene lægges i en fast forudbestemt dybde. Dette begrænser mulighederne for at regulere afsænkningen og medfører risiko for, at variationer i grundvandsstanden (i frie magasiner) betyder, at drænene i perioder ligger i en uhensigtsmæssig dybde eventuelt i den umættede zone. Som det vil fremgå af diskussionen i afsnit 3 og 4, vil driftstiden for afværgepumpning som eneste afværgetiltag ofte være mange årtier eller århundreder, og foranstaltningen må således anses for at have permanent karakter. 3.2 Afværgepumning til fiksering af grundvandsforurening Afværgepumpning kan anvendes med det sigte at hindre en yderligere spredning af forurening, som allerede er tilgået magasinet. Oppumpningen tilrettelægges således, at den uacceptabelt forurenede del af magasinet omfattes af den etablerede indfangningszone, jf. figur 1 og 2. Denne form for hydraulisk fiksering anvendes typisk, hvor muligheden for oprensning af forureningens kilde i jordlagene over magasinet eller ved kilder i selve magasinet - er dårlige. Endvidere kan strategien anvendes i tilfælde, hvor forureningskilden er ukendt. Ved hydraulisk fiksering kan der blandt andet anvendes boringsplaceringer i forhold til grundvandsforureningen som illustreret i figur 4 A, B, E og F. Som det vil fremgå af diskussionen i afsnit 3 og 4, må denne type anvendelse af afværgepumpning ofte anses for at være en permanent foranstaltning. 3.3 Afværgepumpning til reduktion af dannet grundvandsforurening I nogle tilfælde kan det vurderes, at en vis belastning af grundvandsmagasinet er acceptabel, og at det afværgemæssigt vil være tilstrækkeligt at begrænse mængden af forurenet grundvand, som dannes. I sådanne situationer kan afværgepumpning anvendes til at reducere grundvandsstrømningen i den forurenede del af magasinet. I praksis gøres dette ved at indrette oppumpningen således, at der etableres en meget lille eller ingen gradient på grundvandsspejlet i det forurenede område. Strategien er illustreret i figur 5. 8
11 A. Før pumpning B. Ved pumpning Forureningskilde Afværgeboring 10,0 10,8 1 10,6 10,4 10,2 10,0 9,8 10,8 1 10,6 10,4 10,2 10,0 9,8 Figur 5 Reduktion af grundvandsstrømningen gennem et kildeområde ved hjælp af afværgepumpning. De blå stiplede linier er potentialekurver. Denne strategi omfatter ikke indsatser over for forureningens kilde. Driftstiden vil således afhænge af, hvorvidt andre tiltag iværksættes over for kildeområdet og må i modsat fald anses for at være en foranstaltning af permanent karakter, jf. afsnit 3 og 4. 9
12 4. Teori for forureningsfjernelse og begrænsninger ved metoden Det er velkendt fra mange laboratorie- og feltprojekter, at oprensningseffekten af afværgepumpning i kildeområder med markant jordforurening eller residual fri fase i de fleste situationer er meget begrænset. Ofte ses faldende forureningskoncentrationer i det oppumpede vand i dage eller uger efter opstart, men herefter følger markante tilbageslag i forureningsniveauet uger eller måneder efter standsning af pumpningen /1, 7-11/. Dette viser, at det ofte er muligt at etablere den ønskede oppumpning, men at frigørelsen af forureningen fra jordlagene er den begrænsende faktor. Ved pumpningen opnås en markant forøget gennemvaskning af visse dele af jordlagene og således en fortynding af det forurenede vand i kildeområdet med tilstrømmende vand fra omgivelserne. Ved pumpestop - og dermed markant reduceret grundvandsstrømning - medfører den langsomme frigivelse af forureningskomponenterne dog stigende grundvandskoncentrationer. Der er ikke identificeret publikationer, som endegyldigt forklarer ovennævnte forhold, men der er en lang række steder beskrevet mekanismer, som har indflydelse på forureningsfjernelsen ved afværgepumpning. I det følgende præsenteres en række af disse mekanismer, men det skal understreges, at den videnskabelige dokumentation ikke er tilstrækkelig pt. De væsentligste årsager til nedsat effekt for afværgepumpning er: Begrænset opløselighed i grundvandet af mange forureningskomponenter og begrænsninger i massefluxen fra fri fase til grundvand. Mangelfuld kontakt mellem grundvand og forurening. Tilbageholdelse af forureningskomponenterne i jordlagene. Disse områder beskrives nærmere i det følgende. 4.1 Begrænset opløselighed i grundvand, flere faser og masseflux Vandblandbare stoffer (Aqueous Phase Liquids, APL) En række forureningskomponenter som visse pesticider, alkoholer, glykol, nitrat, sulfat mv. er fuldt opløselige i vand /3/. Sådanne stoffer vil i perioden efter et spild opblandes med infiltrerende vand eller grundvand og vil være til stede på vandig form. Dette betyder, at stofferne såfremt de ikke tilbageholdes markant ved sorption (afsnit 4.3) vil udvaskes med det infiltrerende regnvand og føres med grundvandet med ingen eller kun en begrænset forsinkelse. I princippet må afværgepumpning forventes at være forholdsvis effektivt over for forurening med sådanne stoffer. 10
13 I visse situationer kan det forurenede grundvands indhold af vandblandbare stoffer dog medføre en densitetsforskel til det uforurenede grundvand /12, 14/. Herved kan det forurenede grundvand optræde som en fane. Det kan trænge ned i grundvandsmagasiner og f.eks. indlejres i bunden heraf /12, 14/. Dette kendes f.eks. fra lossepladser. Som det beskrives i afsnit 4.2, kan dette medføre en væsentlig forsinkelse af udvaskningen af de vandblandbare stoffer. Desuden kan spild af vandblandbare stoffer til lavpermeable jordlag medføre, at stofferne kun frigives meget langsomt til de underliggende magasiner, hvorved driftstiden for en afværgepumpning forlænges markant Ikke vandblandbare stoffer (Non-aqueous Phase Liquids, NAPL) En lang række af de almindeligst forekommende forureningskomponenter som oliekomponenter, chlorerede opløsningsmidler, tjære mv. er ikke fuldt opløselige i vand /3/. Stofferne er ikke vandblandbare og vil efter spild optræde i jorden som en separat fri fase. Desuden vil stofferne have en vis opløselighed i vand, hvilket betyder, at der fra områder med fri fase kan udbredes en forureningsfane med vandopløste forureningskomponenter fra den frie fase. Efter spild til jorden vil den separate frie fase (NAPL) i løbet af dage til måneder fordeles i jorden på en uforudsigelig og oftest meget kompliceret måde. Herefter vil den frie fase i de fleste tilfælde være forholdsvis stabil i placering og udbredelse /5, 6, 7, 10, 13/. Undtagelser herfra er meget store spild af f.eks. olie- eller benzin akkumuleret som en tyk fri fase på grundvandsspejlet. Når den frie fase trænger ned, efterlades et spor af fri fase, afsnøret i poreskelettet som små dråber eller ganglia. Dette kaldes residual fri fase, og det maksimale indhold af fri fase, som jorden kan tilbageholde på denne måde, kaldes residual mætning. Den residuale mætning for f.eks. let gasolie kan i sandede jordtyper udgøre ca % af porøsiteten i umættet zone og % i mættet zone /5, 6, 7, 10, 13/. Ved en porøsitet på 30 % svarer dette til henholdsvis l olie i umættet zone og l i mættet zone. Endvidere kan der over lavpermeable jordlag dannes pools af fri fase, hvor mætningen med fri fase kan blive op mod % /10/. Den begrænsede opløselighed betyder, at et vist grundvandsvolumen kun er i stand til at opløse og transportere en forholdsvis lille mængde af forureningen, hvorved tiden, der kræves for en fuldstændig udvaskning, bliver lang. Da forureningen, som skal udvaskes, desuden sidder i afsnørede dråber i dele af poreskelettet, er det formentlig kun en mindre del af grundvandet, som reelt kommer i kontakt med den residuale frie fase. Endelig er det ikke endeligt afklaret, hvorledes opløsnings- og diffusionsprocesserne foregår i kontaktfladen mellem fri fase og grundvand. Hvor hurtigt opløsningen foregår, og hvilken koncentration grundvandet opnår ved kontakt med den frie fase, er således usikkert. I visse laboratoriestudier, som f.eks. /5/, er der ved gennemvaskning af søjler med sand ved residual mætning med 11
14 chlorerede opløsningsmidler opnået udløbskoncentrationer nær opløseligheden. I samme studium fremhæves det dog, at der ved feltlokaliteter med fri fase oftest kun kan observeres opløste koncentrationer svarende til under ca. 2,5 % af opløseligheden. I /5/ anføres det, at de høje udløbskoncentrationer i søjleforsøg kan skyldes den meget høje residuale mætning i hele søjlen og det faktum, at alt vandet således tvinges i kontakt med forureningen uden mulighed for at strømme udenom. I /4/ præsenteres to modeller for, hvad der foregår i zonen mellem residual fri fase og strømmende grundvand. Modellerne er såkaldte film-modeller, der antager, at der umiddelbart over den frie fase er et lag med laminær strømning, som grænser op mod lag med turbulent strømning i den vandige fase. De to modeller er skitseret i figur 6 og 7. Filmmodel 4 lags Turbulent vand Skilleflade Massefluxen, m per areal af skillefladen mellem væskerne per tid kan beregnes ved: m = -D/δ eff (c 0 c in ) = -k (c 0 c in ) Laminært lag i vand Laminært lag i fri fase Fri fase m Koncentration Hvor: D er diffusiviteten, δ eff er den effektive filmtykkelse, c 0 er koncentrationen i den frie fase, c in er koncentrationen i skillefladen k er permeabiliteten Figur 6 Skitse af 4 lags-filmmodel efter /4/. Transporten af forureningskomponenterne foregår i 4-lagsmodellen ved molekylær diffusion hen over filmen, som udgøres af de to lag, hvori der antages at være laminær strømning. I de to væsker antages turbulensen at udjævne koncentrationsforskellene. I /4/ angives det, at 4-lagsmodellens svagheder primært er, at den arbejder med en fast værdi for filmtykkelsen (de laminære lag), at der ikke tages hensyn til, at turbulensen i vandfasen aftager gradvist, og at den reelle dimension på D (diffusiviteten) er mellem 0 og 1,0 og ikke blot 1 som anvendt i modellen. Modellen må således antages at være usikker, og der præsenteres ingen metodik for fastlæggelsen af filmtykkelsen. Modellens praktiske anvendelighed til bestemmelse af masseoverførsel til grundvandet i denne rapport anses således for at være begrænset. Modellen viser dog, at koncentrationen af forureningskomponenten ved overgangen til det turbulente grundvand er markant lavere end den maksimale koncentration (opløseligheden), som træffes i skillefladen mellem de to væsker. I figur 7 er der skitseret en 5-lags filmmodel (grænse-diffusions-lagsmodel). Ifølge /4/ tager denne model bedre højde for de turbulente strømningers viskose 12
15 natur og inddrager konvektiv diffusion. Kun i diffusions sublaget (filmen) antages der at være ren laminær strømning. Endvidere anvender modellen ikke en fast filmtykkelse. Filmmodel 5 lags Turbulent vand Koncentrationen i de forskellige lag har følgende sammenhæng med afstanden fra skillefladen til den frie fase Turbulent vand Konstant Turbulent grænselag Turbulent grænselag c ~ ln y Laminært Viskost sub-lag i fri fase Viskost sub-lag c ~ 1/y 3 eller y Diffusions sub-lag Diffusions sub-lag C ~ y Fri fase Overflade af fri fase Koncentration Fri fase Konstant Figur 7 Skitse af 5-lags-filmmodel efter /4/. Som for 4-lags-modellen indeholder /4/ ikke anvisninger til praktisk anvendelse af 5-lags modellen, og i denne rapport skal det således blot bemærkes, at modellen indikerer, at koncentrationen af forureningskomponenten i grundvandet uden for grænselagene er væsentligt lavere end den maksimale koncentration (opløseligheden), som træffes umiddelbart ved overfladen af den frie fase. Betragtningerne omkring de to modeller bidrager således til at forklare, at der i felten sjældent træffes opløste koncentrationer nær opløseligheden. Endvidere indikerer modellerne, at der ved overslagsbetragtninger omkring tiden for udvaskning af fri fase må anvendes opløste værdier, som er væsentligt lavere end opløseligheden. Hvor lave, kan ikke umiddelbart uddrages af modellerne. Tilstedeværelsen af flere forskellige stoffer i den frie fase er et andet forhold, som kan begrænse størrelsen af den opløste koncentration. Såfremt der er flere stoffer tilstede i den frie fase, vil den effektive opløselighed af de enkelte stoffer reduceres i forhold til deres opløselighed (som eneste stof i kontakt med vandet) med en størrelse svarende til den molfraktion, som det aktuelle stof udgør i blandingen. Dette er illustreret med et beregningseksempel i boks 1. 13
16 NAPL af et enkelt stof: S = opløselighed af stoffet t i vand, mg/l t NAPL af stofblanding: S = X S t, effektiv t t (X = molfraktionen af t i NAPL blandingen) t Regneeksempel: 1 kg NAPL: 200 g TCE og 800 g PCE M = 131 g/mol N = 200 g = 1,5 mol TCE X = 1,5 = 0,24 TCE X = 4,8 = 0,76 PCE TCE S = mg/l x 0,24 = 333 mg/l TCF, eff. S = 240 mg/l x 0,76 = 183 mg/l PCF, eff. 6,3 6,3 131 g/mol M = 166 g/mol N = = 4,8 mol PCE P CE 800 g 166 g/mol 6,3 mol Boks 1 Regneeksempel for effektiv opløselighed ved to stoffer i fri fase. 4.2 Mangelfuld kontakt mellem forurening og grundvand I dette afsnit behandles følgende forhold, som giver anledning til nedsat kontakt mellem forureningen og grundvand oppumpet ved afværgepumpning: Nedsat permeabilitet ved 2-fase strømning Pools og afsnøret fri fase i sprækker Høj mætning i finkornede lag Densitetsbetinget nedsynkning og indlejring af perkolatfaner Nedsat permeabilitet ved 2-fase strømning En væsentlig årsag til nedsat effekt af afværgepumpning kan findes i det forhold, at mange forureningskomponenter (NAPL) som tidligere nævnt ikke er blandbare med vand og optræder som en selvstændig fase i jorden i små dråber, ganglia eller som pools oven på laggrænser. Figur 9 viser et kunstigt poremedium med umættede forhold og tilstedeværelse af tre faser (luft, olie (NAPL) og vand). I mættet zone vil NAPL træffes i midten af porerne svarende til luften i figur 8, mens vandet vil ligge mellem NAPL og kornene. 14
17 Figur 8 Fordeling af vand, fri fase og luft i et poreskelet af glas. De punkterede hjælpelinier angiver overgangen fra glaskorn til vandfase. Tilstedeværelsen af flere selvstændige faser medfører, at faserne blokerer for hinanden og dermed nedsætter strømningen for alle de forskellige faser i forhold til situationen med kun en enkelt fase i poreskelettet. Dette er illustreret i figur 9 for situationen med to separate faser i mættet zone. Figur 9 Relativ permeabilitet i et fler-fasesystem efter /13 og 15/. Af figur 9 ses, at selv et indhold af NAPL på % af porøsiteten medfører en reduktion af permeabiliteten for grundvandet til under det halve for situationen uden fri fase. I den kapillære zone er strømningsforholdene yderligere komplicerede, da der her er tale om et system med tre separate faser, jf. figur 8. Udvaskningen af residual fri fase fra den kapillære zone vil således være meget vanskelig. Til gengæld vil der fra den kapillære zone for en række komponenter være en vis fjernelse ved afdampning til poreluften. 15
18 I /5/ er angivet følgende udtryk for beregning af reduktionen af grundvandsstrømning igennem en del af et magasin, hvor permeabiliteten er reduceret: F = 2 k r /(1 + k r ) hvor F er reduktionen af gennemstrømningen k r er den relative permeabilitet i området med residual fri fase (k r = 1 ved uforurenede forhold) Boks 2 Beregning af reduceret gennemstrømning som følge af residual fri fase. Beregninger viser, at gennemstrømningen i områder, hvor residual fri fase nedsætter permeabiliteten 50 %, 10 % eller 1 %, reduceres med henholdsvis 33 %, 82 % og 98 % - i forhold til af udgangsværdien for tilsvarende uforurenede forhold. I praksis betyder den nedsatte permeabilitet på grund af residual fri fase, at grundvandet strømmer markant dårligere gennem områder med selv lave indhold af fri fase end områder uden. Ved afværgepumpning vil den forcerede strømning således i høj grad foregå uden om områder med fri fase, og denne effekt vil tiltage med mætningsgraden for den frie fase (forureningsniveauet). Ud fra figur 9 og den bagved liggende litteratur anslås det, at gennemstrømningen af zonerne med residual fri fase i praksis ofte kan reduceres til mellem 5 % og 50 % af niveauet for de tilstødende identiske jordlag uden fri fase. Dette kan medføre væsentlige begrænsninger på effekten af afværgepumpning Pools og afsnøret fri fase i sprækker I tilfælde af meget store forureningsspild kan der dannes større sammenhængende legemer med høj mætning af fri fase. Dette kan eksempelvis være fri olie på grundvandsspejlet eller TCE akkumuleret på oversiden af et lerlag i bunden af et sandmagasin. I sådanne tilfælde vil den høje mætning med den frie fase i poolen forhindre strømning af vand gennem poolen. I sådanne tilfælde vil fjernelsen af foureningskomponenter med grundvandet kun foregå langs poolens randzone, hvor grundvandsstrømningen desuden jf. afsnit vil være kraftigt reduceret på grund af residual fri fase. Forureningsfjernelsen vil i sådanne tilfælde være meget ineffektiv. Det skal da også understreges, at fri fase i pools skal fjernes med andre teknikker forud for en eventuel anvendelse af afværgepumpning i afværgestrategien. Svarende til forholdene for pools kan afsnøringen af fri fase i sprækker i f.eks. moræneler eller kalk nedsætte muligheden for udvaskning. 16
19 4.2.3 Høj mætning i finkornede lag Når en separat fri fase forurening trænger ned i jordlagene i grundvandszonen, vil skift i kornstørrelsen til finere materialer medføre en øget modstand mod forureningsnedtrængningen. Dette skyldes vandets polære karakter og affinitet for kornoverfladerne, som betyder, at de kapillære kræfter, som fastholder vandet i de finere porer, er større. Indtrængningsmodstanden er således større, men hvis trykket i den frie fase er tilstrækkeligt til at fortrænge vandet i de finkornede lag, vil den frie fase kunne opnå en større residual mætning i de finkornede lag end i det grovere sediment /10, 13/. Dette betyder, at en meget væsentlig del af den residuale frie fase forurening på mange lokaliteter findes i de mest finkornede lag. Disse lag vil samtidig have relativt lav permeabilitet i forhold til de grovere zoner, og permeabiliteten nedsættes yderligere som følge af den residuale frie fase. Disse forhold vil selvsagt nedsætte effekten af afværgepumpning og bidrage til tilbageslag ved pumpstop Densitetsbetinget nedsynkning og indlejring af perkolatfaner Som nævnt i afsnit kan en fane med vandblandbare forureningskomponenter i visse situationer udvise en densitetsbetinget nedsynkning i grundvandsmagasiner. Dette kendes blandt andet fra perkolatfaner fra lossepladser og er beskrevet i /12 og 14/. I /12/ er betydningen af lossepladsperkolats densitet for spredningen i sandede magasiner studeret. Figur 10 viser resultater fra laboratorieforsøg, og figur 11 viser perkolatets vægtfylde i forhold til saltindholdet. Figur 10 Modelstudium af densitetsbetinget nedsynkning, /12/. 17
20 Figur 11 Sammenhæng mellem densitet og saltindhold, /12/. Af figur 10 fremgår det, at grundvand (perkolat) med et saltindhold på mere end ca mg/l udviser en klar densitetsbetinget spredning ned i magasinet. Af figur 11 ses, at mg/l svarer til en densitet på ca. 1,002 kg/l. Det fremgår således, at en vægtfyldeforskel på 2 er tilstrækkeligt til at medføre en densitetsbetinget nedsynkning af en grundvandsfane. En sådan nedsynkning kan medføre, at den vandblandbare grundvandsforurening indlejres i bunden af et magasin i lavninger på et underliggende lag med lavere permeabilitet. Herved kan udvaskningen af grundvandsforureningen nedsættes drastisk, idet forureningsfjernelsen med grundvandsstrømningen primært vil foregå langs oversiden af den indlejrede tunge fane. 18
21 4.3 Tilbageholdelse af forurening Tilbageholdelsen af forureningskomponenterne sker overvejende som følge af sorption og diffusion. I det følgende omtales betydningen af processerne kort og overordnet. For en detaljeret gennemgang henvises til /14/ Tilbageholdelse ved sorption Langt de fleste af de hyppigst forekommende forureningskomponenter tilbageholdes i et vist omfang i jordlagene på grund af sorption, primært til jordens indhold af organisk stof, overflader af lermineraler og oxider /3 og 14/. Afhængig af stoffernes sorptionsegenskaber (udtrykt ved sorptionskoefficienten) kan en større eller mindre del af forureningen således fastholdes på jordpartiklerne. Sorptionen er dog en reversibel proces, som tilstræber en ligevægt mellem sorberet stof og den opløste koncentrationen i grundvandet. Således vil sorptionen forsinke udbredelsen af en grundvandsfane i forhold til grundvandsstrømningen (typisk mellem ca. 1 og 50 gange) og afstedkomme en langsom frigivelse af forureningskomponenter, hvis den opløste koncentration i grundvandet aftager. Et fald i den opløste koncentration kan netop skyldes en igangsat afværgepumpning, hvormed mindre forurenet grundvand trækkes ind i et kildeområde. For moderat til kraftigt sorberende stoffer vil sorptionen således kunne forårsage en væsentlig forlængelse af driftstiden og/eller tilbageslag ved ophør af afværgepumpningen. I figur 12 er der vist eksempler på fasefordelingsberegninger ved ligevægt for PCE, vinylchlorid og benzen ved forskellige vandindhold. Det skal bemærkes, at der er tale om tre stoffer, som sorberer svagt eller meget svagt. Det skal desuden bemærkes, at beregningerne illustrerer situationen, hvor opløst stof i grundvandet er i kontakt med sedimentet der er altså ikke tale om en situation svarende til et kildeområde, hvor der er forurening på fri fase mv. Situationen i grundvandszonen repræsenteres i figuren af vandindholdet på 100 %. Det fremgår, at procentandelen af PCE, benzen og vinylchlorid, som ved ligevægt sidder sorberet, er henholdsvis ca. 35 %, 10 % og 1-2 %. For andre stoffer, der sorberer moderat til kraftigt, såsom en del oliekomponenter, PAH er og tjærestoffer, vil en væsentligt større andel være knyttet til sedimentet. 19
22 100 PCE 100 Vinylchlorid % Fasefordeling % vandmætning Benzen % Fasefordeling % vandmætning 90 Gasfase i poreluft % Fasefordeling % vandmætning Opløst i porevand Sorberet til jordpartikler Anvendte parametre: Totalporøsitet: 0,45 Indhold af organisk stof: 0,001 Kornrumvægt: 2.65 kg/l Volumenvægt: 1,7 kg/l Figur 12 Eksempler på fasefordeling af forureningskomponenter i umættet zone. Ifølge /10/ vil en grundvandsfane med PCE i moderate koncentrationer (ca µg/l) i et mellem- til grovkornet sandmagasin (med normalt lavt indhold af organisk stof) kunne reduceres til meget lave niveauer (under ca. 10 µg/l) ved oppumpning af ca. 4 5 porevolumener grundvand fra fanen. Det er naturligvis forudsat, at grundvandsfanen i perioden ikke tilføres forureningskomponenter fra et kildeområde. Ovennævnte er baseret på erfaringer fra konkrete sager, og det skal kraftigt understreges, at der tale om et eksempel og ikke en alment gyldig hovedregel Tilbageholdelse på grund af diffusion Specielt i dobbelt-porøse medier som ler og kalk med højpermeable sprækkesystemer og lavpermeabel matrix - kan det være afgørende for tilbageholdelsen, at en væsentlig del af den frie fase ved diffusion trænger ind i matricen. Diffusionen opstår, når den frie fase trænger ned i og delvist tilbageholdes i de højpermeable sprækkesystemer. I sprækkesystemet vil der således være en meget høj forureningskoncentration, mens koncentrationen i matricen indledningsvis er nul eller meget lav. Denne meget kraftige koncentrationsgradient driver diffusionen ind i matricen. I figur 13 viser et regneeksempel, at der for PCE og TCE går henholdsvis ca. 5 år og ca. 42 dage for fuldstændig diffusion af fri fase, som fylder en sprække med en åbning på 0,03 mm, i den tilstødende moræneler. Dette illustrerer, at 20
23 diffusionen afhængig af stoffernes karakteristika kan binde en væsentlig del af den samlede forureningsmasse i en lavpermeabel matrix. Ved afværgepumpning fra sprækkesystemer i kalk eller ler eller i sandlag, som grænser op til sådanne forurenede lavpermeable lag, kan der forventes at ske en tilbagediffusion til grundvandsmagasinet over en meget lang årrække. Tidsperioden for tilbagediffusionen er væsentligt længere end for diffusionen ind i matricen, da koncentrationsgradienten under tilbagediffusionen vil være relativt lille. 1 dimensionel diffusion ind i uendelig matrix: π ϕ2 t = d S θ D R v e DNAPL Matrix Eksempler PCE/TCE t = tid for fuldstændig diffusion ϕ = Densitet af DNAPL /1420 kg/m S v = Opløselighed af DNAPL 3 0,24/1,4 kg/m θ = Porøsitet i matrix 0,5 R = Retardationsfaktor 2-20 D = Effektiv diffusionskoefficient 1x10 ms 2 e => t PCE = 5 år -6 t = 42 dage d = Sprækkevidde 30 x 10 m TC E Figur 13 Beregningseksempel for diffusion af PCE og TCE ind i lermatrix /10/. 21
24 5. Eksempler I dette kapitel præsenteres to eksempler på projekter, hvor afværgepumpning har været anvendt. Disse eksempler er udvalgt, da de dels er illustrative og dels er dokumenteret med en tilstrækkelig datamængde. Der foreligger en lang række andre eksempler, som tydeligt indikerer, hvilke styrker og svagheder metoden har, men som ikke vurderes at være tilstrækkeligt sikkert dokumenteret, eller hvor tidsserierne er for korte for sikre konklusioner. De udvalgte eksempler er begge fra USA og er refereret fra /13/. 5.1 Dayton, New Jersey: Forurening med PCE og 1,1,1-TCA En industrivirksomhed, som producerede print-komponenter, anvendte PCE til affedtning. Undersøgelser viste, at en grundvandsforurening under og nedstrøms virksomheden var nået frem til en vandindvindingsboring i en afstand af 500 meter fra lokaliteten. Grundvandsforureningen bestod af PCE og 1,1,1-TCA i koncentrationer på op til henholdsvis 6,1 mg/l og 9,5 mg/l. Dette svarer til henholdsvis 2,5 % og 0,8 % af opløseligheden af de to stoffer i vand. Virksomheden havde ikke anvendt 1,1,1-TCA i produktionen, men det viste sig, at den indkøbte PCE indeholdt 15 % 1,1,1-TCA. Med denne sammensætning af den frie fase er den effektive opløselighed af PCE og 1,1,1-TCA nedsat i forhold til opløseligheden, hvis stofferne var til stede alene i den frie fase. I blandingen svarede de fundne grundvandskoncentrationer til ca. 3 % og ca. 5 % af den effektive opløselighed for henholdsvis PCE og 1,1,1-TCA. I /13/ angives det, at opløste koncentrationer over ca. 1 % af den effektive opløselighed er et markant indicium på forekomst af fri fase i kildeområdet. De udtagne vandprøver stammede fra boringer filtersat over hele magasinets tykkelse på ca. 15 meter (vandspejl 6 7 m.u.t.). Da vandet fra den kraftigt forurenede del af magasinet således med meget stor sandsynlighed er blevet fortyndet op med store mængder svagt forurenet vand fra andre dele af filtersætningen, viser de fundne grundvandskoncentrationer klare tegn på forekomst af fri fase i kilden. Denne viden forelå dog ikke på daværende tidspunkt, og forekomsten af fri fase blev ikke erkendt før afværgeforanstaltningerne blev iværksat. 22
25 I en periode på 6,5 år blev der afværgepumpet fra 13 boringer i og umiddelbart nedstrøms kildeområdet med en ydelse på ca. 66 m 3 /time, hvorved volumenet i grundvandsfanen blev udskiftet ca. syv gange. Der blev oppumpet opløst PCE svarende til en mængde af PCE på i alt ca liter! Herefter blev afværgepumpningen standset, og efter ca. 6 måneder kunne der måles tilbageslag i forureningsniveauet i såvel pumpe- som moniteringsboringer. Resultaterne fra pumpningen og den efterfølgende monitering for PCE er illustreret i figur 14 og 15. Figur 14 Kontureret grundvandsforurening med PCE før, under og efter afværgepumpning i fra 13 boringer i 6,5 år ved en samlet ydelse på 66 m 3 /time. 23
26 Figur 15 Grundvandsforurening med PCE i udvalgte boringer hhv. i kilden og i fanen før, under og efter afværgepumpningen. Figur 14 og 15 viser begge, at afværgepumpningen i fanen var i stand til at reducere de opløste koncentrationer fra mellem 100 µg/l og µg/l til under eller omkring 10 µg/l. I selve kildeområdet faldt koncentrationerne fra op til µg/l til µg/l. Endvidere viser figurerne, at tilbageslaget efter standsning af pumpningen forplantede sig til hele fanen og flere steder medførte grundvandskoncentrationer, som var større end de målte før opstart af afværgepumpningen. Figur 14 viser desuden, at fanen var bredere før end efter afværgeforanstaltningerne, hvilket tilskrives påvirkninger af strømningsretningen fra tidligere grundvandsindvinding på nabogrunde. 24
27 Resultaterne er tolket således, at afværgepumpningen var i stand til at nedbringe forureningsniveauet i fanen til et meget lavt niveau, som var resultatet af samspillet mellem desorptionen af PCE fra sedimentet og fortyndingen ved oppumpning fra de lange filtre. I kildeområdet kunne forureningsniveauet reduceres væsentligt mindre, da den frie fase i dette område i hele perioden gav et større bidrag til det oppumpede vand. Tilbageslaget blev forårsaget dels af desorption fra sedimentet i grundvandsfanen og dels fra en fornyet faneudbredelse fra kildeområdet efter pumpestop. I pumpeperioden medførte afværgepumpningen således en effektiv hydraulisk kontrol og sandsynligvis fjernelse af en væsentlig del af forureningsmassen i grundvandsfanen. Til trods for, at der blev oppumpet i alt ca liter PCE, kunne der dog efter pumpestop ikke konstateres nogen egentlig oprensningseffekt af foranstaltningerne. Efterfølgende er der iværksat en begrænset afværgepumpning med henblik på hydraulisk fiksering af grundvandsforureningen. 5.2 Borden, Ontario, Canada: Kontrolleret spild af PCE Til forskningsformål er der i et grundvandsmagasin ved Borden Landfill, Ontario, Canada foretaget flere kontrollerede spild af chlorerede opløsningsmidler. Figur 16 viser resultater fra moniteringen af grundvandsforureningen med TCE fra et sådant spild før og under afværgepumpning fra tre boringer placeret i grundvandsfanen med en indbyrdes afstand på meter. Figur 16 Grundvandsforurening med TCE før, under og efter afværgepumpning i fra 3 boringer med en samlet ydelse på ca. 0,9 m 3 /time, /13/. 25
28 Figur 16 viser, at forureningen mellem og nedstrøms pumpeboringerne kunne reduceres til µg/l, med de højeste restkoncentrationer i stagnationszonen mellem boringerne. Niveauspecifik prøvetagning viste desuden, at de højeste restniveauer blev truffet i de mest finkornede dele af sandmagasinet. Boring PW-4 i spidsen af fanen udviste i starten af pumpeperioden stigende koncentrationer, da opstrøms beliggende kraftigere grundvandsforurening blev trukket hen til boringen ved pumpningen. Indfangningszonen ved pumpningen var væsentligt større end bredden af fanen, og de hurtigt aftagende niveauer i PW-3 og PW-4 tilskrives i høj grad fortynding med rent vand uden for fanen. I modsætning til PW-3 og PW-4 stabiliseredes niveauet i PW-2 på et forholdsvis højt niveau (500 µg/l µg/l). Dette skyldes, at forureningskilden ikke var fjernet, og PW-2 indfangede den grundvandsforurening, der løbende blev dannet i kildeområdet. Eksemplet viser, at der kunne opnås en effektiv hydraulisk kontrol med fanen i det veldefinerede og sammenhængende magasin. Desuden kunne den opløste koncentration reduceres markant (til 10 µg/l 100 µg/l i pumpeperioden på 250 dage) i den del af fanen, som ikke var påvirket af udvaskningen fra kildeområdet (dvs. nedstrøms stagnationspunktet for PW-2). Endelig var det tydeligt, at udvaskningen var mindst effektiv omkring stagnationspunkterne for pumpningerne. Den foreliggende monitering i dette eksempel belyser ikke tilbageslagseffekter ved standsning af afværgepumpningen. 26
29 6. Konklusion I denne rapport er mange forskellige aspekter af afværgepumpning behandlet og vurderet. På en række punkter mangler der dog en videnskabelig dokumentation for basale mekanismer bag forureningsfjernelsen ved afværgepumpning og for vigtigheden af de forskellige mekanismer i forhold til hinanden. Dette betyder, at det er usikkert og vovet at drage for markante konklusioner om metodens anvendelighed og mangel på samme. Der er dog ingen tvivl om, at afværgepumpning i situationer, hvor grundvandsforurening er velafgrænset i sammenhængende magasiner, er en meget effektiv metode til at opnå hydraulisk kontrol med forureningen og hindre yderligere spredning med grundvandet fra det berørte område. Afværgepumpning er ligeledes en meget vigtig og effektiv del af mange oprensningsprojekter, hvor der anvendes kombinationer af metoder. Endelig er der ikke tvivl om, at oprensning af områder med fri fase ved afværgepumpning i langt de fleste tilfælde vil forudsætte en så lang driftsperiode, at pumpningen i praksis må betragtes som en permanent foranstaltning. Dette peger på, at afværgepumpning som hovedregel i praksis ikke kan betragtes som en metode til oprensning af kildeområder hertil er effekten i langt de fleste tilfælde for begrænset. Af forhold, som nedsætter effekten af afværgepumpningen, og/eller som medfører betydelig risiko for væsentlige tilbageslag, er: Begrænset opløselighed i grundvand for mange hyppigt forekommende forureningskomponenter. Begrænsninger i den opnåelige masseflux fra fri fase til grundvand som følge af processer i grænselagene mellem faserne. Nedsat grundvandskoncentration for enkeltstoffer, hvis den frie fase består af flere komponenter. Nedsat permeabilitet og hermed grundvandsstrømning/udvaskning i områder med fri fase (2-fase strømning i grundvandszonen og 3-fase strømning i den kapillære zone). Begrænset kontakt mellem grundvand og forurening i pools og afsnøret fri fase i sprækker. Høj mætning af residual fri fase i finkornede lag betyder, at en væsentlig del af forureningen ofte er lokaliseret i zoner, hvor grundvandet strømmer relativt dårligt. Den residuale frie fase forværrer desuden strømningsforholdene. For vandblandbare forureninger som perkolatfaner fra lossepladser - kan der ske en densitetsbetinget nedsynkning af forureningen og delvis afskæring fra den generelle grundvandsstrømning ved indlejring i bunden af magasinet. 27
30 For visse stoffer kan en betydelig del af forureningen tilbageholdes i jordlagene ved sorption. Processen er reversibel og kan medføre en langvarig frigivelse af forureningskomponenenter specielt fra forurenede ler- og kalklag samt organisk holdige jordtyper. En betydende forureningsmængde kan ved diffusion spredes fra fri fase til sprækker til matricen i f.eks. ler- og kalklag. I lighed med sorption er også diffusionen reversibel og kan medføre en endog meget langvarig forureningsfrigivelse til sprækker eller tilstødende lag under forsøg på oprensning ved afværgepumpning. 28
31 7. Referencer /1/ US-EPA, Office of Solid Waste and Emergency Response (5102G). EPA 542-R , September Pilot Project to Optimize Pump and Treat Systems at State-Funded Leaking Underground Storage Tank Sites: Summary Report and Lessons Learned. /2/ US-EPA, Office of Solid Waste and Emergency Response (5102G). EPA 542-R , February Treatment Technologies for Site Cleanup: Annual Status Report (Eleventh Edition). /3/ Lyman, W. J., Reehl, W. F., Rosenblatt, D. H., Handbook of Chemical Property Estimation Methods: Environmental Behavior. /4/ Azbel, D. Two-phase flows in chemical engineering, Cambridge University Press. /5/ Anderson, M. R. The dissolution and transport of dense nonaqueous phase liquids in saturated porous media, OHSUOGI School of Science & Engineering, Beaverton, OR. /6/ Wilson, J. L., Conrad, S. H. Is Physical Displacement of Residual Hydrocarbons a realistic possibility in Aquifer Restoration? Department of Geoscience and Geophysical Research Center, New Mexico Institute of Technology and Mining, Socorro, New Mexico (87801). /7/ Cohen, R.M, Mercer, J.W. DNAPL Site Evaluation, Robert S. Kerr Environmental Research Laboratory Office of Research and Development. U.S. Environmental Protection Agency, Ada, Oklahoma (74820). /8/ Jacobsen, O. K. Hvordan vurderes driftstiden af afværgepumpning?, Kemp & Lauritsen, Vand og Miljø A/S. ATV-møde. Vintermøde om grundvandsforurening. /9/ Madsen, B., Refsgaard, A. Oprensning af forurenet grundvand en velbevaret illusion? Danmarks Geologiske Undersøgelser og Dansk Hydraulisk Institut, ATV. ATV-møde. Vintermøde om grundvandsforurening. 29
32 /10/ Feenstra, S., Cooper, B. H., Cherry, J. A. Gillham, B., Waterloo DNAPL course, Afholdt af ATV på Vingstedcenteret. /11/ Design, indkøring og drift af afværgepumpning. Projekt om jord og grundvand fra Miljøstyrelsen, nr. 1, Miljø- og Energiministeriet, Miljøstyrelsen. /12/ Christensen, T. H., Kjeldesen, P., Albrechtsen, H. J., Heron, G., Nielsen, P. H., Bjerg, P. L., Holm, P. E.. Attenuation of Landfill Leachate Pollutants in Aquifers. Department of Environmental Science and Engineering/Groundwater Research Centre, Building 115, Technical University of Denmark, DK-2800 Lyngby, Denmark. /13/ Pankow, J. F., Cherry, J. A. Dense Chlorinated Solvents and other DNAPLs in Groundwater, Waterloo Press, P.O. Box 91399, Portland, Oregon. /14/ Kemiske stoffers opførsel i jord og grundvand. Projekt om jord og grundvand fra Miljøstyrelsen, nr. 20, Miljø- og Energiministeriet, Miljøstyrelsen. /15/ Mercer, J. W., Cohen, R. M., A Review of Immiscible Fluids in the Subsurface: Proporties, Models, Characteristics and Remediation. GeoTrans, Inc., Herdon, VA , USA. Elsevier Science Publishers B.V. /16/ Parkers J., Assessment, Control and Remediation of NAPL Contaminated Sites, Environmental Systems & Technologies, Inc. Blacksburg 30
Afværge overfor fri fase (DNAPL)
Afværge overfor fri fase (DNAPL) Betydning af residual fri fase og pools for masseestimatet Ingen fri fase: Gennemsnit på 100 mg/kg m PCE = 100 mg/kg m jord = 160 kg 10 m 3 m Residual fri fase: 1/3 af
Læs mereKÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6
Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført
Læs mereHøfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3
Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Søren Erbs Poulsen Geologisk Institut Aarhus Universitet 2011 Indholdsfortegnelse Sammendrag...2 Indledning...2
Læs mereBjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.
ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger
Læs mereGOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE
GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING
Læs mereErfaringer med revurdering af afværgeanlæg med fokus på risikovurdering og opstilling af målsætninger og stopkriterier
Erfaringer med revurdering af afværgeanlæg med fokus på risikovurdering og opstilling af målsætninger og stopkriterier Workshop Vintermøde 2019, tirsdag den 5. marts Mads Møller og Bertil Carlson, Orbicon
Læs mereUndersøgelser af fri fase praktiske erfaringer
Undersøgelser af fri fase praktiske erfaringer Charlotte Riis, NIRAS 26. november 2009 ATV Øst gå-hjem møde, DTU Tak til: Maria Heisterberg Hansen, NIRAS Anders G. Christensen, NIRAS Inger Asp Fuglsang,
Læs mereVENTILERING I UMÆTTET ZONE
VENTILERING I UMÆTTET ZONE Fagchef, civilingeniør Anders G. Christensen Civilingeniør Nanna Muchitsch Divisionsdirektør, hydrogeolog Tom Heron NIRAS A/S ATV Jord og Grundvand Afværgeteknologier State of
Læs mereErfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager
Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Udført for: Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje Udført af: Poul Larsen, Per Loll Claus Larsen og Maria Grøn fra
Læs mereJORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE
Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade,. sal DK000 Odense C Region Syddanmark JORD OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE Telefon 6 8 Fax 6 48 Email niras@niras.dk CVRnr. 98 Tilsluttet F.R.I 6. marts
Læs mereVentilation (SVE) på tre lokaliteter observationer og refleksioner
Ventilation (SVE) på tre lokaliteter observationer og refleksioner Vintermøde 7.-8. marts 2017 Thomas Hauerberg Larsen, Kresten Andersen, Anna Toft, Flemming Vormbak, Ida Damgaard, Mariam Wahid, Kim Sørensen,
Læs mereStøjvold III Risikovurdering ved brug af lettere forurenet jord til anlæg
NOTAT Projekt Risikovurdering af lettere forurenet jord - støjvold III i Ballerup Kommune Kunde Ballerup Kommune Notat nr. Miljø-01 Dato 2014-11-25 Til Henrik Linder, Ballerup Kommune Fra Lisbeth Hanefeld
Læs mereBilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).
Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det
Læs mereTilladelse til midlertidigt oplag af forurenet jord og indbygning af forurenet jord langs kældervægge på Østre Stationsvej 39A og 39B, 5000 Odense C
By- og Kulturforvaltningen Odense Projektudviklingsselskab A/S Fynsvej 9 5500 Middelfart Erhverv og Bæredygtighed Landbrug og Natur Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 740 5000 Odense C www.odense.dk
Læs mereVURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET
Notat NIRAS A/S Birkemoseallé 27-29, 1. sal DK-6000 Kolding DONG Energy A/S VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET Telefon 7660 2600 Telefax 7630 0130 E-mail
Læs mereSÅRBARHED HVAD ER DET?
SÅRBARHED HVAD ER DET? Team- og ekspertisechef, Ph.d., civilingeniør Jacob Birk Jensen NIRAS A/S Naturgeograf Signe Krogh NIRAS A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET
Læs mereGrundvandet på Agersø og Omø
Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at
Læs mereDNAPL-udviklingsprojekt på Naverland 26. Henriette Kerrn-Jespersen
DNAPL-udviklingsprojekt på Naverland 26 Henriette Kerrn-Jespersen Baggrund for et DNAPL projekt Regionerne identificerer og prioriterer forurenede grunde til yderligere offentlig indsats ift sundhed og
Læs mereTransportprocesser i umættet zone
Transportprocesser i umættet zone Temadag Vintermøde 2018: Grundvand til indeklima - hvor konservativ (korrekt) er vores risikovurdering? Thomas H. Larsen JAGGS tilgang Det kan da ikke være så kompliceret
Læs mereVERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL. Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S
VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S JAGG 2 - Vertikal Transport og Olie JAGG 2.0 MST s risikovurderingsværktøj
Læs mereSøren Rygaard Lenschow NIRAS 6. MARTS 2018
Sammenhæng mellem reduktion af masseflux i grundvandet og reduktion af massefjernelse i forbindelse med in-situ oprensning af kildeområde med kulbrinter (LNAPL) Søren Rygaard Lenschow NIRAS 6. MARTS 2018
Læs mereAnsøgning om tilladelse til boringer ved Svinsager og Hvilsted
Ansøgning om tilladelse til boringer ved Svinsager og Hvilsted Ansøgt kommune Aarhus Kommune, Teknik og Miljø Grøndalsvej 1C 8260 Viby J miljoeogenergi@aarhus.dk Oplysninger om rådgiver Janni Thomsen,
Læs mereRårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.
er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har
Læs mereDynamisk udvikling i fordelingen af opløst PCE i sprækket kalkmagasin ved ændrede pumpningsforhold og udvikling af konceptuel model
Dynamisk udvikling i fordelingen af opløst PCE i sprækket kalkmagasin ved ændrede pumpningsforhold og udvikling af konceptuel model ATV Vintermøde 7. marts 2017 Annika S. Fjordbøge (asfj@env.dtu.dk) Klaus
Læs mereForslag til handleplan 2 for forureningerne i Grindsted by
Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Mette Christophersen Afdeling: Jordforurening E-mail: Mette.Christophersen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 07/7173 Telefon: 76631939 Dato: 9. august 2011 Forslag
Læs mereHvis du vil teste en idé
KONTAKT Til udvikling og demonstration af undersøgelses- og oprensningsmetoder på jord- og grundvandsområdet Hvis du vil teste en idé - så hjælper Danish Soil Partnership dig videre i processen... Nationalt
Læs mereVANDKREDSLØBET. Vandbalance
VANDKREDSLØBET Vandkredsløbet i Københavns Kommune er generelt meget præget af bymæssig bebyggelse og anden menneskeskabt påvirkning. Infiltration af nedbør til grundvandsmagasinerne er således i høj grad
Læs mereGrundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej
Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej Figur 1 2/7 Modelområde samt beregnet grundvandspotentiale Modelområdet måler 650 x 700 m Der er tale om en kombination af en stationær og en dynamisk
Læs mereER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?
ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,
Læs mereBillige boliger, forureningsforhold på de 7 kommunale arealer
)&-)*) 15. februar 2006 Journalnr. PPE/HWN Billige boliger, forureningsforhold på de 7 kommunale arealer Dette notat er udarbejdet med det formål, at give et overblik over jordforureningen på de kommunale
Læs mereSammenfattende redegørelse VVM-redegørelse og miljørapport for etablering af solenergianlæg etape 2. Løgumkloster
VVM-redegørelse og miljørapport for etablering af solenergianlæg etape 2 Løgumkloster TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Marts 2016 Indhold Formalia... 3 Baggrund... 3 Sammenfattende redegørelse... 4 2 VVM-redegørelse
Læs mereHVORDAN STILLES PRÆCISE MÅLSÆTNINGER FOR AFVÆRGEFORANSTALTNINGER - OG HVAD KAN MAN EGENTLIG OPNÅ?
HVORDAN STILLES PRÆCISE MÅLSÆTNINGER FOR AFVÆRGEFORANSTALTNINGER - OG HVAD KAN MAN EGENTLIG OPNÅ? Afdelingsleder, hydrogeolog Tom Heron NIRAS ATV MØDE VALG AF AFVÆRGEMETODER HVORDAN FINDES DEN TEKNISK,
Læs mereUndersøgelser ved Selling Vandværk boring 2
Resultater fra forureningsundersøgelserne omkring boring 2.0 2.0 1.0 0. Dybde i meter 1.0 Udsnit Analyse pesticider og nedbrydningsprodukter i jordprøver*. Anført som µg/kg tørstof. 2.0 Dichlorbenzamid
Læs mereRisikovurderinger overfor indeklimaet baseret på grundvandskoncentrationer
Risikovurderinger overfor indeklimaet baseret på grundvandskoncentrationer Hvorfor stemmer virkeligheden ikke overens med teorien? SØREN DYREBORG NIRAS Maria Heisterberg Hansen og Charlotte Riis, NIRAS
Læs mereDykkende faner i dybe sandmagasiner en overset trussel?
Dykkende faner i dybe sandmagasiner en overset trussel? Sine Thorling Sørensen, Region Hovedstaden, Center for Regional Udvikling, Miljø Thomas Hauerberg Larsen, Orbicon Mads Troldborg, The James Hutton
Læs mereHvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet
Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige
Læs mereUorganiske sporstoffer
Uorganiske sporstoffer Grundvandsovervågning Ved udgangen af 999 var der ca. 95 aktive filtre, som var egnede til prøvetagning og analyse for uorganiske sporstoffer. I perioden 993 til 999 er mere end
Læs mereHVOR SKAL VI HENTE DET RENE VAND OM 10 ÅR - Pesticider som eksempel
HVOR SKAL VI HENTE DET RENE VAND OM 10 ÅR - Pesticider som eksempel Peter R. Jørgensen, PJ-Bluetech, Jesper Bruhn Nielsen og Jan Kürstein, NIRAS, Niels Henrik Spliid, Århus Universitet. ATV Vintermøde
Læs mereMulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden?
Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Jens Christian Refsgaard, Flemming Larsen og Klaus Hinsby, GEUS Peter Engesgaard, Københavns Universitet
Læs mereKvalitetskrav i brøndborerbekendtgørelsen - skal vi gøre noget anderledes. Jens Baumann GEO
Kvalitetskrav i brøndborerbekendtgørelsen - skal vi gøre noget anderledes Jens Baumann GEO Godt borearbejde er en investering i fremtiden Rent drikkevand - også til vores børn Problem: Den måde vi laver
Læs mereKarakterisering og masseestimering i DNAPL kildeområder. der. Ida V. Jørgensen, Mette M. Broholm og Poul L. Bjerg
Karakterisering og masseestimering i DNAPL kildeområder der Ida V. Jørgensen, Mette M. Broholm og Poul L. Bjerg Oversigt for præsentation Metoder til karakterisering af DNAPL kildeområder Oversigt over
Læs mereNOTAT. Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning. Indhold
NOTAT Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning Projekt LAR-katalog Aarhus Kommune Kunde Aarhus Kommune, Natur og Miljø, Teknik og Miljø Notat nr. 1, rev. 3 Dato 2011-06-30 Til Fra Kopi
Læs mereBilag 1 Vandværksskemaer
Bilag 1 Vandværksskemaer På de følgende sider vises vandværkskemaer for de ti vandværker/kildepladser i Søndersø Indsatsområde. Der er anvendt følgende opbygning: 1) Kort over indvindingsoplandet På første
Læs mereSamlet strategi for in situ oprensning af grundvandet under grube 1 og 2 i Kærgaard Plantage
Samlet strategi for in situ oprensning af grundvandet under grube 1 og 2 i Kærgaard Plantage Torben Jørgensen (tjr@cowi.dk), Lars Nissen, Jarl Dall-Jepsen, Kirsten Rügge (COWI) Lars Bennedsen og Mette
Læs mereGrøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen
Grøn Viden Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen 2 Mekanisk løsning af kompakt jord er en kompleks opgave, både hvad
Læs mereTekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag
ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg
Læs mereNotat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune
Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød
Læs mereNotat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2
Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV
Læs mereKommunen har PLIGT til at meddele påbud til forurener
Indledende teknisk vurdering af en jord-forureningssag. skal vi afslutte sagen eller forsætte med påbud? Jævnfør jordforureningsloven: Kommunen har PLIGT til at meddele påbud til forurener 21/05/2013 PRESENTATION
Læs mereVÆRKTØJ TIL BEREGNING AF PLANTERS OPTAG AF ORGANISKE STOFFER FRA FORURENET JORD
VÆRKTØJ TIL BEREGNING AF PLANTERS OPTAG AF ORGANISKE STOFFER FRA FORURENET JORD For Miljøstyrelsen Agern Allé 5 DK-2970 Hørsholm Denmark Tel: +45 4516 9200 Support: +45 4516 9316 Fax: +45 4516 9292 Manual
Læs mereRedoxforhold i umættet zone (Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovlbrinte og metan i poreluft)
Redoxforhold i umættet zone (Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovlbrinte og metan i poreluft) Definition af redoxforhold i umættet zone De fleste kemiske og biologiske processer i jord og grundvand er styret
Læs mereGrejs Vandværk. Indvindingsopland: ca. 90 ha. Grundvandsdannende opland: ca. 69 ha. Arealanvendelse: primært landbrug. V1 og V2 kortlagte grunde:
Grejs Vandværk Indvindingsopland: ca. 90 ha Grundvandsdannende opland: ca. 69 ha Arealanvendelse: primært landbrug V1 og V2 kortlagte grunde: ingen i oplandene Gms. pot. nitrat udvask. i GVD: 125 mg/l
Læs mereStruer Forsyning Vand
Struer Forsyning Vand Struer Forsyning Vand A/S har i alt tre vandværker beliggende: Struer Vandværk, Holstebrovej 4, 7600 Struer Kobbelhøje Vandværk, Broholmvej 10, Resen, 7600 Struer Fousing Vandværk,
Læs mere3D Sårbarhedszonering
Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER
Læs mereNotat om VVM-screening af to undersøgelsesboringer. 1. Projektbeskrivelse
Notat om VVM-screening af to undersøgelsesboringer 1. Projektbeskrivelse Ansøger Anlæg Placering Ejer Dansk Miljørådgivning for OM To undersøgelsesboringer til ca. 30 meter under terræn I vejareal på Tranevej
Læs mereRegulering af vandindvindingstilladelse til 170.000 m 3 grundvand årligt fra Skodborg Vandværks kildefelt, matr. nr. 1133, Skodborg Ejerlav, Skodborg.
Dato: 23-11-2015 Sagsnr.: 09/21960 Kontaktperson: Iben Nilsson E-mail: teknik@vejen.dk Skodborg Vandværk Gejlager 6A 6630 Rødding Sendt pr. mail til: post@skodborgvandvaerk.dk Regulering af vandindvindingstilladelse
Læs mereFrederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK
Frederikshavn Vand A/S Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK PROJEKT Konsekvensanalyse af reduktion af indvinding på Skagen Kildeplads Frederikshavn Vand A/S Projekt
Læs mereAnsøgning om 1 prøveboring og midlertidig udledning
Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby Rådhus Lyngby Torv 17 2800 Kgs. Lyngby 2013-06-13 Ansøgning om 1 prøveboring og midlertidig udledning af vand. GEO ønsker at undersøge muligheden for at erstatte den eksisterende
Læs mereEjendomsrapport 2003. I/S Veggerby. Teknisk notat Tilstandsrapport Og Handlingsplan. I/S Veggerby Hvalpsundvej 4 9240 Nibe
Teknisk notat Tilstandsrapport Og Handlingsplan I/S Veggerby Hvalpsundvej 4 9240 Nibe Notat og tilstandsrapport er udarbejdet af: Mads Kappel Jensen, Civilingeniør, miljø Kvalitetssikring og udvikling:
Læs mereNYT BYGGERI PÅ KANALVEJ. ETAPE 2 INDHOLD. 1 Indledning og baggrund 2 1.1 Resumé omfang af ansøgning 3 1.2 Byggeriet 4
DANICA EJENDOMME NYT BYGGERI PÅ KANALVEJ. ETAPE 2 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk GRUNDVANDSHÅNDTERING OG KONTROL I ANLÆGSFASEN ANSØGNING
Læs mereOpsamling fra temadag om kemisk oxidation
Opsamling fra temadag om kemisk oxidation Seniorprojektleder Lars Nissen, COWI A/S 1 Baggrund og formål for temadagen Baggrund 10 års arbejde med kemisk oxidation i DK (primært permanganat) Seneste par
Læs mereNotat. Baggrund. Boringsnære beskyttelsesområder. Figur 1: Oversigt over boringer ved Hjallerup Vandforsyning
Notat Sag Brønderslev kommune Projektnr. 59 Projekt Hjallerup Vandforsyning Dato 09-02- Emne BNBO Initialer THW Baggrund Brønderslev kommune har anmodet om at få beregnet boringsnære beskyttelsesområder
Læs mereRisikovurdering af kritisk grundvandssænkning. 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1
Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1 Grundvandssænkning ved etablering af parkeringskælder ved Musikkens Hus Baggrund og introduktion
Læs mereUdvikling af konceptuel forståelse af DNAPL udbredelse i ML og kalk
Udvikling af konceptuel forståelse af DNAPL udbredelse i ML og kalk Integreret anvendelse af direkte og indirekte karakteriseringsmetoder Mette M. Broholm 1, Gry S. Janniche 1, Annika S. Fjordbøge 1, Torben
Læs mereMiljøstyrelsen Strandgade 29 1002 København K. Vedr. supplerende spørgsmål ang. Collstrop i Horsens
Regionshuset Horsens Miljøstyrelsen Strandgade 29 1002 København K Jord og Råstoffer Emil Møllers Gade 41 DK-8700 Horsens Tel. +45 8728 5199 www.jordmidt.dk Vedr. supplerende spørgsmål ang. Collstrop i
Læs mereKvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?
Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres
Læs mereIndeklimasager strategier og gode råd til undersøgelserne
Indeklimasager strategier og gode råd til undersøgelserne Teknik og Administration Nr. 3 2010 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forord og læsevejledning... 5 2. Variationer ved poreluft- og indeklimamålinger...
Læs mereVurdering af konsekvenser for grundvandet ved etablering af LAR i grundvandsdannende oplande
Vurdering af konsekvenser for grundvandet ved etablering af LAR i grundvandsdannende oplande Projekt under Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Gentofte og Lyngby-Taarbæk Kommuner Liselotte Ludvigsen,
Læs mereT E K N I K O G M I L J Ø
TEKNIK OG MILJØ Indsatsplan på Jordforureningsområdet i 2003 Indsatsplan på jordforureningsområdet i 2003 Titel: Indsatsplan på jordforureningsområdet i 2003 Udgiver: Nordjyllands Amt Grundvandskontoret
Læs mereSlutdokumentation og oprensningskriterier på et aktivt system Jernbanegade 29, Ringe
WORKSHOP ATV VINTERMØDE 2017-10 ÅR MED STIMULERET REDUKTIV DECHLORERING ERFARINGER OG UDFORDRINGER Slutdokumentation og oprensningskriterier på et aktivt system Jernbanegade 29, Ringe Torben Højbjerg Jørgensen
Læs mereNITRATTRANPORT I UMÆTTET OG MÆTTET KALK
NITRATTRANPORT I UMÆTTET OG MÆTTET KALK Jacob Birk Jensen og Ellen Eldrup, NIRAS A/S Per Møldrup, Aalborg Universitet Margrethe Dalsgaard Bonnerup, Asplan Viak AS Forurening af vores kalkmagasiner - ATV
Læs mereRISIKOVURDERING AF EN PESTICIDFORURENING VED EN GAMMEL FRUGTPLANTAGE
RISIKOVURDERING AF EN PESTICIDFORURENING VED EN GAMMEL FRUGTPLANTAGE Peter R. Jørgensen, PJ-Bluetech ApS Niels Henrik Spliid, AaU, Inst. for Agroøkologi ATV møde, Schæffergården, 18. Januar 2012 MST PESTICIDFORSKNINGSPROJEKT
Læs mereForurenet jord og grundvand - et idékatalog
Klimaændringer Stege, Møn. Foto: Colourbox Forurenet jord og grundvand - et idékatalog Region Sjælland har ansvaret for at kortlægge, undersøge og oprense forurenet jord for at sikre rent grundvand og
Læs mereBrydningsindeks af vand
Brydningsindeks af vand Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk 15. marts 2012 Indhold 1 Indledning 2 2 Formål
Læs mereVALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1
VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1 VALLENSBÆK KOMMUNE BILAG 1 Dato 2013-11-19 Udarbejdet af STP Kontrolleret af LSC Godkendt af STP Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300
Læs mereIndholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.
Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse
Læs mereKonceptuelle modeller
Konceptuelle modeller Konceptuelle modeller fra indledende undersøgelser til videregående undersøgelser, inddragelse af geologi, hydrogeologi, transportprocesser, forureningsspredning og indeklima. ATV-Vest
Læs mereNovember 2010 ATEX INFO Kennet Vallø. INFO om ATEX
INFO om ATEX 1 2 HVAD ER ATEX? 4 DEFINITIONER: 5 TEORIEN: 5 STØV: 6 KLASSIFICERING AF EKSPLOSIONSFARLIGE OMRÅDER I ZONER 6 GAS: 7 ZONE 0: 7 ZONE 1: 7 ZONE 2: 7 STØV: 7 ZONE 20: 7 ZONE 21: 8 ZONE 22: 8
Læs mereRegion Hovedstaden. Region Hovedstadens erfaring med volumenpumpning på poreluft Minakshi Dhanda 1
s erfaring med volumenpumpning på poreluft s erfaring med volumenpumpning på poreluft Minakshi Dhanda 1 Erfaringer i med volumenpumpning på poreluft Mange i regionen har erfaring med volumenpumpning på
Læs mereMiljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 1017 Offentligt
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 1017 Offentligt Notat Jord & Affald J.nr. MST-781-00099 Ref. jeaab Den 7. oktober 2010 Redegørelse over de 13 kortlagte grunde, hvorpå
Læs mereLossepladser og vandressourcer
BETYDNINGEN AF GRUNDVANDSOVERFLADEVANDS- INTERAKTION FOR VANDKVALITETEN I ET VANDLØB BELIGGENDE NEDSTRØMS FOR RISBY LOSSEPLADS PhD studerende Nanna Isbak Thomsen1 PhD studerende Nemanja Milosevic1 Civilingeniør
Læs mereStatus, erfaring og udviklingsmuligheder
Ventilering af umættet zone: Status, erfaring og udviklingsmuligheder Fagchef, Civilingeniør, Anders G. Christensen Civilingeniør, Nanna Muchitsch 22/10/2008 I:\inf\pr-toolbox\overheads\Firmapresentation_nov2005.ppt
Læs mereHandleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag
Handleplan for vandområderne i København 2012-2020 Sammendrag 1 Indledning EU's vandrammedirektiv kræver, at alle EU-lande skal sikre, at de har et godt vandmiljø. Derfor har den danske stat lavet vandplaner
Læs mereKommunale cases: Generel sagsbehandling med fokus på miljøpåvirkning
Kommunale cases: Generel sagsbehandling med fokus på miljøpåvirkning Morten Ejsing Jørgensen Vand og VVM, Center for Miljøbeskyttelse Københavns Kommune Den kommunale håndtering af grundvandskøling og
Læs mereTERRÆNNÆRT GRUNDVAND? PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER TERRÆNNÆRT GRUNDVAND - PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER
TERRÆNNÆRT GRUNDVAND? PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER ÅRSAGER REDUCERET OPPUMPNING AF GRUNDVAND Reduceret grundvandsoppumpning, som følge af Faldende vandforbrug Flytning af kildepladser Lukning af boringer/kildepladser
Læs mereDanmarks største frivillige oprensning DONG Energys transformerstationer
Danmarks største frivillige oprensning DONG Energys transformerstationer Projektchef John U. Bastrup, GEO Projektleder, Tina Baastrup, GEO Afdelingsleder, Jørgen Bendtsen, DONG Energy ATV MØDE VINTERMØDE
Læs mereUdvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale.
Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale. Denne vejledning viser med kortksempler hvorledes man undersøger konkrete elementer i vandplanforslagene (f.eks. forslag til restaurering
Læs mereC Model til konsekvensberegninger
C Model til konsekvensberegninger C MODEL TIL KONSEKVENSBEREGNINGER FORMÅL C. INPUT C.. Væskeudslip 2 C..2 Gasudslip 3 C..3 Vurdering af omgivelsen 4 C.2 BEREGNINGSMETODEN 6 C.3 VÆSKEUDSLIP 6 C.3. Effektiv
Læs mereBilag 1 Solkær Vandværk
Bilag 1 ligger i Solekær, vest for Gammelsole by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 60.000 m 3 og indvandt i 2016 50.998 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding
Læs mereUNDERSØGELSE AF FYRINGSOLIES TRANSPORT OG NEDBRYDNING I DEN UMÆTTEDE ZONE
UNDERSØGELSE AF FYRINGSOLIES TRANSPORT OG NEDBRYDNING I DEN UMÆTTEDE ZONE Civilingeniør Anders G. Christensen NIRAS A/S Lektor, civilingeniør, ph.d. Peter Kjeldsen Institut for Miljø & Ressourcer, DTU
Læs mereRyegaard Grusgrav Vådgravning 1. Vurdering af miljøpåvirkninger fra råstofgravning under grundvandsspejlet I Ryegaard Grusgrav, Frederikssund Kommune.
Ryegaard Grusgrav Vådgravning 1 NOTAT Vurdering af miljøpåvirkninger fra råstofgravning under grundvandsspejlet I Ryegaard Grusgrav, Frederikssund Kommune. Baggrund Ryegaard Grusgrav planlægger at indvinde
Læs mereHvornår kan vi stoppe risikovurderingen med troværdighed? -En rådgivers vinkel
Hvornår kan vi stoppe risikovurderingen med troværdighed? -En rådgivers vinkel Per Loll, udviklingsleder, Ph.D. 19. maj 2015 Indledning I dag har jeg fået lov til at sige noget om rådgivervinklen på spørgsmålene:
Læs mereArtikel om "Kalkstabilisering til vejanlæg"
Artikel om "Kalkstabilisering til vejanlæg" Forfatter: Specialkonsulent Tony Kobberø Andersen, Vejdirektoratet tka@vd.dk Projektchef Arne Blaabjerg Jensen, COWI A/S anj@cowi.dk Resumé Ved stabilisering
Læs mereNEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET
NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET Johanne Urup, jnu@ramboll.dk PROBLEMSTILLINGER Nedsivning af regnvand kan skabe problemer med for højt grundvandsspejl Grundvandsressourcen kan blive påvirket
Læs mereEr råstofindvinding god grundvandsbeskyttelse? Jakob Qvortrup Christensen og Gunnar Larsen, NIRAS
Er råstofindvinding god grundvandsbeskyttelse? Jakob Qvortrup Christensen og Gunnar Larsen, NIRAS Er råstofindvinding god under grundvandet god grundvandsbeskyttelse? Ja, da det skærmer mod anden forurening
Læs mereStrømningsfordeling i mættet zone
Strømningsfordeling i mættet zone Definition af strømningsfordeling i mættet zone På grund af variationer i jordlagenes hydrauliske ledningsvene kan der være store forskelle i grundvandets vertikale strømningsfordeling
Læs mere2025 eller indtil dambrugets miljøgodkendelse. eller revideres, hvor der skal søges igen, hvis tilladelsen ønskes opretholdt.
Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande HALLESØ-VRADS DAMBRUG ApS Halle Søvej 5 Boest 8766 Nørre Snede 18. december 2015 Tilladelse til indvinding af overfladevand og grundvand til dambrug fra
Læs mereBillund Vand A/S (Billund Bio Refinery) Grindsted Landevej 40 7200 Grindsted
Billund Vand A/S (Billund Bio Refinery) Grindsted Landevej 40 7200 Grindsted Tilladelse til midlertidig bortledning af indtil 65.000 m³ grundvand 4. august 2014 Billund Kommune meddeler hermed Billund
Læs mereERFARINGER MED DRIFT AND PUMPBACK FORSØG TIL BESTEMMELSE AF MAGASINEGENSKABER. Jacob Birk Jensen og Ole Munch Johansen NIRAS A/S
ERFARINGER MED DRIFT AND PUMPBACK FORSØG TIL BESTEMMELSE AF MAGASINEGENSKABER Jacob Birk Jensen og Ole Munch Johansen NIRAS A/S Problemstilling Vi bruger i højere og højere grad modeller til at beregne
Læs mereKrav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.
Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Birgitte Palle, Krav til planlægning og administration Samspillet mellem grundvand,
Læs mere