22/01/15. Digitale kompetencer hos velfærdsuddannede. Rapport af DAMVAD

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "22/01/15. Digitale kompetencer hos velfærdsuddannede. Rapport af DAMVAD"

Transkript

1 22/1/15 Digitale kompetencer hos velfærdsuddannede Rapport af DAMVAD

2 For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: DAMVAD damvad.com Copyright DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM

3 Indholdsfortegnelse 1 Læringspotentiale hos de velfærdsuddannede 5 Baggrund for undersøgelsen 5 Formål med undersøgelsen 5 Undersøgelsens gennemførelse 6 Undersøgelsens resultater 6 Læsevejledning 8 2 Hvad er digitale kompetencer? 9 Begrebsafklaring 9 Operationalisering af begrebet digitale kompetencer 1 Identifikation af kompetencegab 11 3 Undersøgelsens metodiske fremgangsmåde 13 Analysedesign og analysestrategi 13 Udarbejdelse af spørgeskemaer 13 Gennemførsel af undersøgelserne 14 Deltagerne i undersøgelsen 15 Fortolkningsworkshop 16 4 Digitale kompetencer hos de velfærdsuddannede 17 Undersøgelsens konklusioner 17 Pædagog 19 Lærer 23 Pædagogikum 25 Social og sundhedshjælper og assistent (SOSU) 29 Sygeplejerske 34 Læge 38 5 Appendiks Litteraturliste 42 6 Appendiks Undersøgelsens metode 44 Sampling og indsamlingsmetode 44 Repræsentativitet og usikkerhed i spørgeskemaundersøgelserne 45 Kvalitative interviews med dimittender fra pædagogikumuddannelsen 5 7 Appendiks Spørgeskemaer 51 8 Appendiks Afrapportering af åbne tekstfelter 66 9 Appendiks Spørgeguides 77 1 Appendiks Fortolkningsworkshop 81 DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM 3

4 11 Appendiks Afrapportering af besvarelser på spørgeskemaundersøgelserne 82 Pædagog 82 Lærer 89 Pædagogikum 96 SOSU 12 Sygeplejerske 18 Læge 115 Pædagogisk assistent 122 Fysioterapeut 129 Ergoterapeut DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM

5 1 Læringspotentiale hos de velfærdsuddannede Digital velfærd en lettere hverdag er overskriften for KL, Danske Regioner og regeringens strategi for digital velfærd fra september 213. Strategien skal sætte fart på den nationale udbredelse af velfærdsteknologier og digitale løsninger, der øger produktiviteten i den offentlige sektor, reducerer ressourceforbruget, understøtter kvalitet og fokuserer på inddragelse af borgerne i opgavevaretagelsen. Dem, der skal stå for at gennemføre dette i samarbejde med borgerne, er de offentlige ansatte i skoler, dagtilbud, hjemmehjælp, på gymnasier, plejehjem, sygehuse osv. Derfor er det nødvendigt at afdække, hvorvidt de ansatte har tilstrækkelige digitale kompetencer til at anvende digitale løsninger. Denne rapport fokuserer på den andel af de offentlige ansatte fra velfærdsuddannelserne, der har afsluttet deres uddannelse inden for de sidste tre år de nyuddannede. Baggrund for undersøgelsen Med strategi for digital velfærd er det målet, at innovative og effektive digitale løsninger i 22 skal indgå naturligt i kernevelfærden på sundhedsområdet, socialområdet og undervisningsområdet. Det vil sige, at velfærden fremover i højere grad vil blive understøttet af digitale og teknologiske løsninger. Hermed skabes en lettere hverdag for borgerne og en mere sammenhængende og effektiv offentlig service. Målet er samtidig at reducere omkostningerne, mens den offentlige sektor bliver mere produktiv og innovativ og leverer service af høj kvalitet. Eksisterende undersøgelser viser, at nye teknologier og digitalisering stiller krav om nye metoder. For at kunne udnytte de muligheder, som teknologi og digitalisering tilbyder samfundet, må der ske en tilpasning af den måde, som velfærdsområdet håndterer teknologi og digitalisering (Aalborg Universitet & Implement Consulting Group, 214). Det stiller krav til både staten og de offentlige arbejdsgivere, men også uddannelsesinstitutionerne, der skal sikre digitale kompetencer hos de nyuddannede fra velfærdsuddannelserne. I denne undersøgelse er det pædagoguddannelsen, læreruddannelsen, pædagogikumuddannelsen, uddannelsen til social og sundhedshjælper og assistent (SOSU), sygeplejerskeuddannelsen og lægeuddannelsen, der fokuseres på som velfærdsuddannelser 1. Da øget digitalisering stiller krav til de velfærdsuddannede, skal det undersøges, om de nyuddannede er rustet til at imødekomme de digitale forventninger i deres første job. For at kunne gøre det er det nødvendigt at kortlægge de offentlige arbejdsgiveres vurdering af behovet for digitale kompetencer hos de nyuddannede. Det skal også belyses, hvorvidt de nyuddannede besidder disse kompetencer efter arbejdsgivernes og deres egen opfattelse. Formål med undersøgelsen Denne undersøgelses opdrag er som nævnt at tage temperaturen på de nyuddannedes digitale kompetencer inden for en række udvalgte velfærdsuddannelser og behovet herfor blandt en række offentlige arbejdsgivere. Undersøgelsen er dermed et øje 1 Nyuddannede fra fysioterapeutuddannelsen, ergoterapeutuddannelsen og uddannelsen til pædagogisk assistent var til en start også med i undersøgelsen, men udgik på grund af lille antal besvarelser. Se mere i Kapitel 3. DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM 5

6 bliksbillede, der konkretiserer i hvor høj grad de offentlige arbejdsgiveres behov for digitale kompetencer imødekommes af de nyuddannede fra velfærdsuddannelserne. Undersøgelsens gennemførelse Undersøgelsen er blevet gennemført for KL, Danske Regioner og regeringen som et led i implementeringen af strategi for digital velfærd. Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse i efteråret 214 med henholdsvis dimittender, der er uddannet fra de centrale velfærdsuddannelser inden for de sidste tre år og offentlige arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra velfærdsuddannelserne. Formålet med at udføre to spørgeskemaundersøgelser er at kunne sammenligne de nyuddannedes oplevelse af at besidde tilstrækkelige digitale kompetencer i deres første job med arbejdsgivernes behov for og oplevelse af niveauet af digitale kompetencer blandt de nyuddannede. Undersøgelsens resultater Digital læring sker i fritiden og i praktik Hverken de nyuddannede eller arbejdsgiverne vurderer, at de har erhvervet deres digitale kompetencer fra den teoretiske del af uddannelserne. Derimod er det en gennemgående vurdering, at de digitale kompetencer kommer fra de nyuddannedes fritid og praktik. Kreativiteten matcher ikke arbejdsgivernes forventning Kun 17 pct. af arbejdsgiverne vurderer, at de nyuddannede er rutinerede/eksperter i at anvende digitalisering kreativt eller til at bruge det til at omsætte gode ideer til praksis. Lærenemme og nysgerrige Der er enighed blandt arbejdsgivere og de nyuddannede om, at nyuddannede generelt har de karakteristika, der skal til for at lære nyt såsom at være åbne for at lære nye ting, være lærenemme og nysgerrige, ligesom de tager ansvar for egen digital læring ved at opsøge ny viden. Rapportens resultater bygger på en antagelse om, at hvis en arbejdsgiver vurderer, at en kompetence er afgørende/meget vigtig, forventer de også, at de nyuddannede er ekspert/rutineret. Resultaterne baserer sig på besvarelser fra 371 arbejdsgivere og 66 nyuddannede (se metode i kapitel 3). På den baggrund ser Damvad følgende tendenser. Tilfredshed med de nyuddannedes digitale kompetencer Samlet set er 69 pct. af arbejdsgiverne enige eller meget enige i, at de nyuddannede har tilstrækkelige digitale kompetencer til at imødekomme behovene på deres arbejdspladser. Til sammenligning vurderer 57 pct. af de nyuddannede, at de havde tilstrækkelige digitale kompetencer, da de startede i deres første job Digitale kompetencer til anvendelse matcher ikke arbejdsgivernes forventning Arbejdsgiverne og de nyuddannede vurderer, at de nyuddannede har sværere ved de anvendelsesorienterede aspekter af digitalisering, der handler om at bruge digitale værktøjer og redskaber i en arbejdsmæssig sammenhæng. Nyuddannedes digitale kompetencer til dokumentation matcher ikke forventningerne i sundhedssektoren På tværs af nyuddannede fra uddannelserne til SOSU, sygeplejerske og læge er der en tendens til, at de nyuddannedes kompetencer ikke matcher arbejdsgivernes eller deres egne forventninger i forhold til at dokumentere deres arbejde digitalt. 6 DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM

7 Nyuddannedes kompetencer til forståelse for digitale muligheder matcher ikke forventningerne i læringsrummet På tværs af nyuddannede fra uddannelserne til pædagoger, lærer og pædagogikum ses der en tendens til, at de nyuddannede hverken matcher arbejdsgivernes eller deres egne forventning når det kommer til forståelse for, hvordan digitale værktøjer bidrager til læring og udvikling. Rapporten præsenterer følgende professionsspecifikke tendenser: Pædagogerne Der er samlet set tilfredshed hos arbejdsgiverne med de nyuddannede pædagogers digitale kompetencer. Dog viser undersøgelsen også følgende tendenser: Arbejdsgiverne vurderer, at de nyuddannede ved jobstart manglede forståelse for, hvordan digitale medier kan bruges til at fremme læring og udvikling hos børn. Arbejdsgiverne og de nyuddannede vurderer, at fritiden og praktikken er de primære læringskontekster. Lærerne Arbejdsgiverne er samlet set tilfredse med de nyuddannede læreres digitale kompetencer, mens 43 pct. af de nyuddannede lærere ikke mener, at de havde tilstrækkelige digitale kompetencer, da de startede i deres første job. Det dækker over følgende tendenser i undersøgelsen: Arbejdsgiverne vurderer, at de nyuddannede ved jobstart havde utilstrækkelig forståelse for, hvordan digitale læremidler kan understøtte læring og udvikling af børn og unge. Arbejdsgiverne vurderer, at de nyuddannede ved jobstart havde utilstrækkelige færdigheder til at anvende digitale læremidler til at udvikle børn og unge fagligt og bruge it som pædagogisk redskab. Arbejdsgiverne og de nyuddannede vurderer, at fritiden og praktikken er de primære læringskontekster. Pædagogikum Arbejdsgiverne er samlet set tilfredse med de nyuddannedes digitale kompetencer. De mener dog, at der er potentiale for forbedringer i forhold til at anvende digitale værktøjer i undervisningen. Det kommer til udtryk på følgende måde: Arbejdsgiverne vurderer, at de nyuddannede ved jobstart havde utilstrækkelig forståelse for, hvordan digitale læremidler kan understøtte læring og udvikling af unge. Arbejdsgiverne vurderer, at de nyuddannede ved jobstart havde utilstrækkelige færdigheder til at anvende digitale læremidler til at udvikle unge fagligt og bruge it som pædagogisk redskab. Der er stor uenighed blandt både arbejdsgiverne og de nyuddannede om, hvor de nyuddannedes digitale kompetencer stammer fra. SOSU Undersøgelsen viser, at der stor forskel på SOSU ernes selvvurdering af digitale kompetencer og arbejdsgivernes vurdering af samme. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at arbejdsgiverne vurderer: At de nyuddannede har utilstrækkelig viden om digitale værktøjer og redskaber, der kan være en hjælp i hverdagen. At de nyuddannede ved jobstart havde utilstrækkelig forståelse for, hvordan it kan anvendes til at skabe overblik over og holde styr på data. At de nyuddannede ved jobstart havde utilstrækkelige færdigheder til at kunne anvende DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM 7

8 digitale værktøjer til at dokumentere deres daglige arbejde. Sygeplejersker Kun 6 pct. af arbejdsgiverne mener ikke, at de nyuddannede sygeplejersker har tilstrækkelige digitale kompetencer. Undersøgelsen viser derudover følgende tendenser: Arbejdsgiverne vurderer, at de nyuddannede ved jobstart havde utilstrækkelig forståelse for, hvordan it kan anvendes til at skabe overblik over og holde styr på data. Arbejdsgiverne vurderer, at de nyuddannede ved jobstart havde utilstrækkelige færdigheder til at kunne anvende digitale værktøjer til at dokumentere deres daglige arbejde. Arbejdsgiverne og de nyuddannede vurderer, at praktik og fritid er de primære læringskontekster. Kapitel 3 beskriver undersøgelsens metodiske design og fremgangsmåde. Kapitlet afsluttes med en karakteristik af deltagerne i de to spørgeskemaundersøgelser. Kapitel 4 er rapportens analyseafsnit og gennemgår undersøgelsens resultater for hver af de seks uddannelser. Appendiks rummer en uddybende metodebeskrivelse, de udsendte spørgeskemaer, anvendte spørgeguides, litteraturlister mv. Læger Arbejdsgiverne vurderer, at de nyuddannede læger har viden om digitale værktøjer og redskaber, der kan være en hjælp i hverdagen. Derudover viser undersøgelsen følgende tendenser: Arbejdsgiverne vurderer, at de nyuddannede ved jobstart havde utilstrækkelige færdigheder til at kunne anvende digitale værktøjer til at dokumentere deres daglige arbejde. Arbejdsgiverne og de nyuddannede vurderer, at praktik, studiejob og fritid er de primære læringskontekster. Læsevejledning Rapporten er opbygget som følger: Kapitel 2 rummer en begrebsafklaring af begrebet digitale kompetencer og en beskrivelse af, hvordan begrebet operationaliseres i undersøgelsen. 8 DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM

9 2 Hvad er digitale kompetencer? Dette kapitel definerer begrebet digitale kompetencer og forklarer, hvordan begrebet operationaliseres i undersøgelsen. Slutteligt forklares det, hvordan potentielle gab mellem arbejdsgivernes behov og de nyuddannedes digitale kompetencer bliver identificeret. Begrebsafklaring Undersøgelsen har som opdrag at afdække arbejdsgivernes og de nyuddannedes vurdering af de nyuddannedes digitale kompetencer. Undersøgelsen tager udgangspunkt i en definition af begrebet, der er lagt fast i undersøgelsens opdrag, og rummer alle aspekter af uddannelsernes læringsudbytte, dvs. viden, færdigheder og kompetencer: Digitale kompetencer er viden om og forståelse for relevante digitale redskaber og kompetence til at kunne anvende disse i det daglige arbejde (Opdrag). Af figur fremgår det, at både viden, færdigheder og kompetencer består af flere dimensioner. Når man ser på viden om digitale værktøjer, er det relevant at se på typen og kompleksiteten af den viden. Det vil sige, om det er teoretisk eller praktisk viden inden for et fag, fagområde eller erhverv, og hvor kompleks denne viden er. Men viden bliver også udgjort af forståelse; det vil sige, i hvor stort omfang de nyuddannede kan bringe deres viden om digitale værktøjer i spil. Færdigheder er, hvad en person kan gøre og udføre. Det er relevant at se på typen af færdigheder; det kan være kognitive, praktiske, kreative eller kommunikative færdigheder. Videre er det relevant at se på kompleksiteten i den opgaveløsning, der er tale om. Endelig er det relevant at se på kommunikation. Det vil sige, hvilken målgruppe kan den nyuddannede kommunikere til, niveauet for kommunikationen (kompleksiteten) og med hvilke virkemidler. FIGUR Niveaubeskrivelserne i kvalifikationsrammen for livslang læring bygger på begreberne viden, færdigheder og kompetencer Viden Færdigheder Kompetencer Typer og kompleksitet: Er der tale om teori eller praksis? Er der tale om viden inden for et fag, et fagområde eller et erhverv? Hvor kompleks er denne viden? Forståelse: I hvor stort omfang kan man sætte sin viden i sammenhæng? Typer: Er der tale om praktiske, kognitive, kreative eller kommunikative færdigheder? Opgaveløsning: Hvor komplekse er de opgaver, som kan håndteres på niveauet med hensyn til at vurdere og udvælge viden? Kommunikation: Hvilke målgrupper kan der kommunikeres til, med hvor stor kompleksitet og med hvilke virkemidler? Handlerummet: I hvilke typer af arbejds og/eller studiemæssige sammenhænge viden og færdigheder bringes i spil? Med hvilken grad af uforudsigelighed og foranderlighed? Samarbejde og ansvar*: I hvor høj grad kan man varetage ansvaret for sit eget og andres arbejde? Hvor komplekse samarbejdssituationer kan man indgå i? Læring: I hvor høj grad kan man tage ansvar for sin egen læring og kompetenceudvikling? Kilde: Figuren er en gengivelse af Uddannelsesministeriets beskrivelse af begreberne i kvalifikationsrammen Note: *Denne dimension er taget ud af undersøgelsen efter en vurdering af relevansen I forhold til opgavens opdrag. DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM 9

10 Kompetencer handler om ansvar og selvstændighed og angiver evnen til at anvende viden og færdigheder i en arbejdssituation eller i studiemæssig sammenhæng. Kompetencer rummer aspekterne handlerummet, ansvar og samarbejde og læring. Operationalisering af begrebet digitale kompetencer Undersøgelsen har til opgave at afdække arbejdsgivernes vurdering af deres behov for digitale kompetencer, arbejdsgivernes vurdering af de nyuddannedes niveau i forhold til disse digitale kompetencer og de nyuddannedes egen vurdering af deres digitale kompetencer. Vi afgrænser os dermed fra at teste eller måle de nyuddannedes reelle digitale kompetencer i fx en færdighedstest. For at komme frem til arbejdsgivernes og de nyuddannedes vurderinger har DAMVAD udarbejdet to spørgeskemaer. I de følgende afsnit redegøres der for spørgsmålsformuleringerne i de to spørgeskemaer, der gør undersøgelsen i stand til at afdække vurderingerne af digitale kompetencer Udledning af indikatorer Spørgsmålsformuleringerne tager på baggrund af opdraget udgangspunkt i en kortlægning af målsætningerne i strategi for digital velfærd, de enkelte uddannelsers bekendtgørelser og eksisterende viden om digitale kompetencer i velfærdsuddannelser 3. Dertil er gennemført en række eksplorative interview (se metode i Kapitel 3). På baggrund af kortlægningen er der udledt en række indikatorer under hver dimension. Dimensionerne er markeret med fed under hhv. viden, færdigheder og kompetencer i figur 2.2.1, mens indikatorerne er skrevet med kursiv under hver dimension. FIGUR Dimensioner og undersøgelsens indikatorer Viden Færdigheder Kompetencer Typer og kompleksitet: Have teoretisk og praktisk kendskab til digitale værktøjer på det rette niveau inden for professionens fagområder Forståelse: Kunne sætte sin viden om digitale værktøjer i den rette sammenhæng Kilde: DAMVAD 214 Typer: Kunne anvende digitale værktøjer kognitivt, praktisk, kreativt og kommunikativt Opgaveløsning: Kunne anvende digitale værktøjer i den daglige opgaveløsning relateret til professionen Kommunikation: Kunne kommunikere på det rette niveau til de for professionen relevante målgrupper med og om digitale værktøjer Spørgsmålsformuleringer Handlingsrummet: Kunne bringe viden om og færdigheder i forhold til digitale værktøjer i spil i arbejdsmæssig sammenhæng Læring: Kunne tage ansvar for egen læring i forhold til at søge viden om nye digitale værktøjer og kunne være kildekritiske over for den viden Spørgsmålsformuleringerne er udarbejdet systematisk ud fra den enkelte indikator. Operationaliseringen er gennemført systematisk for alle uddannelserne i undersøgelsen 4. De konkrete spørgsmål præsenteres løbende i analysen af de enkelte professioner (se også samlede spørgeskemaer i Appendiks 7). I figur illustreres et eksempel på en operationalisering fra dimension til indikator til spørgsmålsformulering. Eksemplet er fra spørgeskemaet til arbejdsgivere og nyuddannede fra sygeplejerskeuddannelsen. Viden fra de eksplorative interview med 2 Spørgeskemaundersøgelsen blandt arbejdsgivere er spejlinger af spørgeskemaundersøgelsen blandt dimittenderne, hvorfor vi vil redegøre for spørgsmålsformuleringen samlet. 3 Rambøll & BCG, 214; Aalborg Universitet & Implement Consulting Group, 214; New Insigt, 214; Teknologisk Institut, 212 (se litteraturliste i Appendiks 5) 4 Se de unikke spørgeskemaer i Appendiks 7. 1 DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM

11 arbejdsgivere og nyuddannede fra sygeplejerskeuddannelsen har været med til at kvalificere de konkrete eksempler brugt i spørgsmålene. eksplorative interviews med arbejdsgivere og nyuddannede. Identifikation af kompetencegab FIGUR Eksempel på operationalisering af spørgsmål Kilde: DAMVAD 214 Indikator: Kunne anvende digitale værktøjer kognitivt, praktisk, kreativt og kommunikativt Læringskontekster Færdighed "At kunne anvende digitale redskaber til at dokumentere jeres daglige arbejde fx elektroniske patientjournaler eller omsorgssystemer" Derudover tilsiger opdraget at undersøge, hvor de nyuddannede har tillært sig de givne kompetencer; det vil sige læringskonteksten. Spørgsmålene om læringskontekster er ikke en del af begrebet digitale kompetencer, men muliggør en perspektivering til, hvor de digitale kompetencer kommer fra. Spørgsmålene om læringskontekster er udarbejdet på baggrund af indikatorer udledt fra eksisterende viden om mulige læringskontekster 5 og kvalificeret ved Spørgsmålene i spørgeskemaerne er formuleret på baggrund af uddannelsernes bekendtgørelser. Det betyder, at der spørges ind til det niveau, som bekendtgørelserne tilsiger, at en nyuddannet skal have efter endt uddannelse 6. Spørgsmålsformuleringerne har således en iboende antagelse om, at med den gennemførte uddannelse vil de nyuddannede opleve at være i stand til at beherske den givne kompetence på et højt niveau. Spørgsmålsformuleringerne har ligeledes en antagelse om, at hvis arbejdsgiverne vurderer, at en kompetence er vigtig at besidde for en nyuddannet ved jobstart, så vil de også efterspørge denne kompetence på et højt niveau. Skalaerne i spørgeskemaundersøgelserne er konstrueret på baggrund af ovenstående antagelser. Arbejdsgivernes behov for digitale kompetencer bliver dermed afdækket ved spørgsmål om arbejdsgivernes vurdering af vigtighed. Vurderingen af niveauet af de nyuddannedes digitale kompetencer bliver afdækket ved, at både arbejdsgiverne og de nyuddannede vurderer de nyuddannedes niveau. Både vurdering af vigtighed og niveau er målt på fempunkts Likertskalaer 7, som vist nedenfor. De to skalaer er konstrueret med samme afstand mellem skalapunkterne, hvilket gør, at de kan sammenlignes (Hansen i Andersen, Hansen og Klemmensen red., 212) 8. Vigtighed Niveau 5 Teknologisk Institut, For at opfylde mål for læringsudbytte skal en nyuddannet have den viden, de færdigheder og de kompetencer, der er listet i uddannelsens mål for læringsudbytte. Det kan en nyuddannet opnå ved at have opfyldt alle fagenes læringsmål på et højt niveau. 7 Ved at bruge en Likertskala uden midterkategori (hverkeneller) sikrer vi, at deltagerne tager stilling til det enkelte udsagn (Hansen i Andersen, Hansen og Klemmensen red., 212). 8 Vi afgrænser os fra at sige noget om forholdet mellem kompetencerne, da skalaerne ikke angiver vigtigheden af en kompetence relativt til en anden. DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM 11

12 Afgørende Ekspert Meget vigtigt Rutineret Vigtigt Øvet Lidt vigtigt Let øvet Ikke vigtigt Uøvet Ved ikke/ikke relevant Ved ikke/ikke relevant Undersøgelsens formål er at undersøge, om der er et gab mellem arbejdsgivernes behov for digitale kompetencer og de nyuddannedes digitale kompetencer, som de bliver vurderet af arbejdsgiverne og de nyuddannede selv. For at identificere gabet sammenlignes en sammenlagt procentuel værdi for de to skalapunkter afgørende og meget vigtigt med niveauerne rutineret og ekspert. Vi sammenligner disse yderpunkter på skalaen, da spørgsmålsformuleringerne tager udgangspunkt i, at forventningerne til de nyuddannede er, at de har et højt niveau. Da spørgsmålsformuleringerne, som tidligere nævnt, tager udgangspunkt i, hvad en nyuddannet skal kunne efter endt uddannelse, er rutineret/ekspert udtryk for, hvad forventningen er til de nyuddannedes digitale kompetencer efter endt uddannelse og ikke til, hvad der kan forventes af en medarbejder med mere end tre års erfaring. Damvad vurderer, at man med rimelighed kan antage, at de nyuddannede er rutinerede eller eksperter i den viden og de færdigheder og kompetencer, som udgør deres mål for læringsudbytte. Let øvet eller øvet svarer til en nyuddannet, der ikke lever fuldt op til alle læringsmål og dermed mål for læringsudbytte. Derfor vil det ikke være retvisende for kompetenceniveauet at inddrage let øvet og øvet i sammenligningen, da det vil betyde, at man ikke skal leve op til mål for læringsudbytte. Hvis man inddrager let øvet og øvet vil det dermed mindske undersøgelsens validitet, da man i givet fald vil konkludere på et forkerte grundlag i forhold til spørgsmålsformuleringerne. I spørgeskemaerne er arbejdsgiverne derfor specifikt blevet bedt om at svare på spørgsmålene i forhold til de nyuddannedes niveau for at kunne beherske de digitale kompetencer, når man kommer som nyuddannet til jeres arbejdsplads (se også Appendiks 7). Derfor antager vi, at arbejdsgiverne har været i stand til at vurdere niveauet afstemt i forhold til, hvad de nyuddannede skal kunne lige efter endt uddannelse. Det skal nævnes, at vi hermed ikke tager forbehold for muligheden for at arbejdsgiverne opfattelse af begreberne rutineret og ekspert ligger ud over mål for læringsudbytte. Der er i undersøgelsen ikke en fast defineret procentuel grænseværdi for, hvad der konstituerer et gab mellem vigtighed og niveau. Vi analyserer kompetencegab ud fra en dynamisk tilgang, der tillader os at tage højde for den enkelte uddannelses særkende. Kompetencegabene bliver identificeret i afsnittene om hver enkelt profession ud fra den procentuelle forskel mellem arbejdsgivernes vurdering af vigtighed og niveau. Dernæst bliver potentielle gab kvalificeret på baggrund af de nyuddannedes selvvurderede niveau, eksisterende viden og input fra en fortolkningsworkshop med eksperter inden for digitalisering og velfærdsuddannelser. Det giver mulighed for at vurdere kompetencerne ud fra både en kvantitativ og en kvalitativ vurdering tilpasset den respektive professions kernefaglighed. Som nævnt i afsnit 2.2. er undersøgelsen ikke en færdighedstest. De gab, der bliver identificeret i undersøgelsen, er ikke et udtryk for, om de nyuddannede objektivt set opfylder deres uddannelses mål for læringsudbytte. Ligeledes beskæftiger undersøgelsen sig ikke med, om mål for læringsudbytte indeholder de rette krav til viden, færdigheder og kompetencer i relation til digitale kompetencer. 12 DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM

13 3 Undersøgelsens metodiske fremgangsmåde Dette kapitel beskriver undersøgelsens metodiske design og fremgangsmåde. Kapitlet afsluttes med en karakteristik af deltagerne i de to spørgeskemaundersøgelser. Analysedesign og analysestrategi Analysen er baseret på data fra to spørgeskemaundersøgelser med henholdsvis dimittender, der er uddannet fra de centrale velfærdsuddannelser inden for de sidste tre år og offentlige arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra velfærdsuddannelserne. Formålet med at udføre to spørgeskemaundersøgelser er at kunne sammenligne de nyuddannedes oplevelse af, hvorvidt de besidder de rette digitale kompetencer i deres første job med arbejdsgivernes behov for digitale kompetencer og deres oplevelse af niveauet af digitale kompetencer blandt de nyuddannede. Undersøgelsens resultater bygger på arbejdsgivernes og de nyuddannedes vurderinger af digitale kompetencer. Der er en iboende risiko for, at (selv)vurderinger kan være præget af, at respondenterne svarer i retning af, hvad der er socialt forventeligt (social desirability), eller har tendens til at over eller undervurdere egne og andres kompetencer. Udarbejdelse af spørgeskemaer Dybdegående desk research For at fastlægge konkrete handlekompetencer er der foretaget dybdegående desk research (se litteraturliste i Appendiks 5) på eksisterende viden som fx bekendtgørelser, studieordninger og tidligere undersøgelser. På baggrund af denne viden er der udformet en række konkrete spørgeskemaspørgsmål (se kapitel om spørgsmålsformuleringer) Eksplorative interviews For at styrke undersøgelsens interne validitet er der gennemført i alt 12 eksplorative kvalitative interviews af ca. 3 minutters varighed med fem udvalgte offentlige arbejdsgivere og syv nyuddannede fra velfærdsuddannelserne. I interviewene er der blevet spurgt ind til hvilke digitale redskaber, der bliver anvendt på arbejdspladserne og hvilke kompetencekrav, det stiller til nyuddannede. Interviewene har muliggjort en triangulering af den viden, der er genereret gennem den indledende desk research med målgruppens egne oplevelser og fortolkninger. Interviewene har således bidraget til at sikre, at de udformede spørgsmål ud over at være funderet i systematisk vidensindsamling også ræsonnerer med målgruppernes egne erfaringer Pilottest Som et yderligere led i kvalitetssikringen er de udformede spørgeskemaer pilottestet på en udvalgt repræsentant fra henholdsvis målgruppen af dimittender og målgruppen af arbejdsgivere. Pilottesten har haft til formål at afgøre om: Spørgsmålene var entydige og klare Svarkategorier var dækkende og relevante Spørgsmålene var relevante Alle væsentlige emner blev dækket Spørgeskemaet var bygget logisk op Efter telefoninterview med de to pilottestere er der blevet gennemført mindre justeringer af spørgeskemaerne, som primært har omhandlet sproglige rettelser. DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM 13

14 Gennemførsel af undersøgelserne Spørgeskemaundersøgelserne er gennemført blandt nyuddannede fra de centrale velfærdsuddannelser 9, der er dimitteret i perioden og arbejdsgivere på offentlige arbejdspladser 1, der har ansat dimittender fra velfærdsuddannelserne uddannet i perioden (læs mere om undersøgelsens gennemførsel i Appendiks 6). Afgrænsningen af gruppen af nyuddannede til dimittender, der er uddannet inden for de sidste tre år, er gjort ud fra en hensyntagen til resultaternes relevans Populationerne Populationen af dimittender fra velfærdsuddannelserne udgjorde i personer fordelt over hele landet (Danmarks Statistik) 11. Figur viser, hvordan den offentlige arbejdsstyrke er fordelt over sektorer. På den baggrund er foretaget en kvotering af offentlige arbejdsgivere, der sikrer variation og maksimal spredning af arbejdsgiverne på en række parametre som region, størrelse, sektor og type. Da kvoteringen, som giver et alsidigt billede af populationen, er overholdt i stikprøven, er det muligt at sige noget generelt om arbejdsgivernes vurdering med en rimelig sandsynlighed. arbejdsgivere i Danmark, der har ansat nyuddannede inden for de seneste tre år. FIGUR Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, 2. kvartal 214 (1. personer) Stat Regioner Kommuner Undervisning Sundhed og socialvæsen Kilde: Danmarks Statistik: Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (Kvartal) efter tid, sektor og branche (DB7 19grp) Fordi det ikke er muligt at foretage en tilfældig udvælgelse af respondenter med en kendt sandsynlighed fra en ukendt population (se også Appendiks 6) er det ikke muligt at generalisere til alle offentlige 9 Med centrale velfærduddannelser menes den pædagogiske assistentuddannelse, ergoterapeutuddannelsen, fysioterapeutuddannelsen, lægeuddannelsen, læreruddannelsen, pædagogikumuddannelsen for gymnasieområdet, pædagoguddannelsen, SOSUuddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen. Oprindeligt indgik diplomuddannelsen i erhvervspædagogik for erhvervsuddannelsesområdet i målgruppen. Denne uddannelse udgik dog som følge af, at populationen af dimittender fra uddannelsen var for lille. 1 De relevante offentlige arbejdspladser er fordelt på folkeskoler, almene gymnasier og hf, erhvervsskoler (handelsskoler og tekniske skoler), VUC, SOSUskoler, sygehuse/hospitaler (herunder psykiatri), kommunale dagcentre/bosteder/væresteder, dagtilbud, døgninstitutioner, fritidsordninger/tilbud, genoptræningscentre/rehabiliteringscentre, hjemmepleje, plejehjem samt andre offentlige arbejdspladser, der ansætter dimittender i målgruppen. 11 Denne opgørelse inkluderer ikke dimittender fra pædagogikumuddannelsen for gymnasieområdet, idet denne gruppe ikke indgår i Danmarks Statistiks registerdata som nyuddannede. Det har betydet, at pædagogikumuddannelsen er udgået fra spørgeskemaundersøgelsen blandt dimittenderne. Der er i stedet foretaget en række kvalitative interview med dimittender fra pædagogikumuddannelsen (se Appendiks 6). 14 DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM

15 Deltagerne i undersøgelsen De nyuddannede I dimittendundersøgelsen er der opnået besvarelser fra 66 dimittender, hvilket giver en svarprocent på 19 pct. ud af den samlede stikprøve 12. Figur viser en oversigt over de nyuddannede. FIGUR Oversigt over de nyuddannede i spørgeskemaundersøgelsen og deres nuværende arbejdsplads Pct. N Pædagogisk assistent Ergoterapeut Fysioterapeut Pædagog Lærer SOSUhjælper og assistent Sygeplejerske Læge 7,1 17,2 17,2 1,6 1,6 9,6 9,2 18, I alt 1 66 Dagcenter/Bosted/værested (voksne) Dagtilbud (børn) Døgninstitution Erhvervsskole Folkeskole Fritidsordning/tilbud Genoptrænings/rehabiliteringscenter Hjemmepleje Lægepraksis (turnus) Plejehjem SOSUskole Sygehus/hospital (herunder psykiatri) Professionshøjskole Ikke i arbejde Andet 6,9 6,6 4,3,3 1,1 1,5 11,7 3,1 3,8 8,8,2 27,9,3 5,8 8, I alt 1 66 Som tabellen viser, er stikprøvestørrelserne for alle grupper af nyuddannede af en størrelse over 3, hvorfor stikprøverne meningsfuldt kan anvendes i undersøgelsen 13 (se Appendiks 6 for udvidet metodeafsnit) Dimittendundersøgelsen er repræsentativ i forhold til alder og køn Inden for alle uddannelserne er størstedelen af undersøgelsens deltagere kvinder, hvilket afspejler fordelingen i populationen for hver af de enkelte uddannelser. For de fleste uddannelser er et flertal af respondenterne mellem 25 og 34 år. Kun for de nyuddannede fra uddannelsen til pædagogisk assistent falder størstedelen af respondenterne inden for intervallet 18 til 24 år. Begge disse baggrundsvariable (køn og alder) stemmer i stikprøven overens med fordelingen i den enkelte uddannelses population (se Appendiks 6 tabel 6.4) Arbejdsgiverne I arbejdsgiverundersøgelsen indgår 371 arbejdsgivere. De udgør 22 pct. af de adspurgte i undersøgelsen 14. Et bredt udsnit af offentlige arbejdsgivere har deltaget i undersøgelsen, lige som de repræsenterer nyuddannede fra alle de udvalgte velfærdsuddannelser 15. Figur viser fordelingen af arbejdsgivere i undersøgelsen. Kilde: DAMVAD 214 Note: Respondenter, der på nuværende tidspunkt er ansat i det private, har besvaret for deres første job efter de dimitterede, hvis de har været ansat i den offentlige sektor. Tal markeret med gul indikerer, at grupperne ikke indgår i analysens på grund af manglende respondenter i arbejdsgiverundersøgelsen. Alment gymnasium er udgået som kategori, da pædagogikumuddannelsen udgik af spørgeskemaundersøgelsen blandt dimittender. 12 I alt er der opnået 716 besvarelser, hvilket giver en svarprocent på 22 pct. Ud af disse besvarelser er 11 udgået, fordi de ikke er uddannet inden for de sidste tre år eller ikke har været ansat på en offentlig arbejdsplads. 13.Ved en stikprøve foretaget ved simpel tilfældig udvælgelse på 3 eller højere er der en normalfordeling, der ikke ændrer sig substantielt, selv om stikprøven bliver større (den centrale grænseværdisætning) (Agresti & Finlay, 29). 14 Der er i alt opnået 669 besvarelser, hvilket giver en svarprocent på 39 pct., men 298 af disse besvarelser er udgået af analysen, fordi de ikke har ansat nyuddannede inden for de sidste tre år. 15 Lederne er blevet bedt om at besvare undersøgelse for den uddannelsesgruppe, de ansætter flest nyuddannede fra. DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM 15

16 FIGUR Oversigt over arbejdsgiverne i spørgeskemaundersøgelsen og de uddannelser, som de ansætter nyuddannede fra Pct. N Alment gymnasium 6 21 Dagcenter/Bosted/værested (voksne) 2 8 Dagtilbud (børn) Døgninstitution 5 17 Erhvervsskole (handels/teknisk skole) 3 11 Folkeskole Fritidsordning/tilbud 4 15 Genoptrænings/rehabiliteringscenter 1 3 Hjemmepleje 4 13 Lægepraksis (turnus) 1 Plejehjem 6 21 SOSUskole 1 4 Sygehus/hospital (herunder psykiatri) VUC 2 9 Andet 2 8 I alt Pædagogisk assistent 1 4 Ergoterapeut 3 11 Fysioterapeut 2 9 Pædagog Lærer Pædagogikum 1 37 SOSUhjælper og assistent 1 35 Sygeplejerske Læge I alt Kilde: DAMVAD 214 Udgangspunktet for arbejdsgiveranalysen er uddannelsesretningen. Da spørgeskemaundersøgelsen er baseret på uddannelsernes mål for læringsudbytte, er der i analysen ikke skelnet mellem forskelige typer af arbejdsgivere. Antagelsen, der ligger til grund for dette, er, at de nyuddannede, uanset hvor de finder beskæftigelse, skal have grundlæggende digitale kompetencer. og fysioterapeutuddannelsen (9) (jf. figur 3.4.2), er relativt lavt, bliver undersøgelsens resultater alene afrapporteret i appendiks. Det gælder for de øvrige seks uddannelser, som arbejdsgiverne ansætter nyuddannede fra, at stikprøvestørrelserne alle er over 3. Da kvoteringen i arbejdsgiverundersøgelsen er baseret på et estimat af populationen af arbejdsgivere, der har ansat nyuddannede inden for de seneste tre år, er det vurderingen, at man med rimelig sandsynlighed kan generalisere til populationen af arbejdsgivere inden for den enkelte sektor (se Appendiks 6 for udvidet metodeafsnit). Fortolkningsworkshop Efter spørgeskemaundersøgelsernes gennemførsel er der afholdt en fortolkningsworkshop med eksperter inden for digitalisering og velfærdsuddannelser. På baggrund af indledende databehandling blev undersøgelsens resultater diskuteret og kvalificeret af eksperterne. Disse kvalificeringer bliver inddraget løbende i analysen (se mere om fortolkningsworkshoppens program og deltagere i Appendiks 1). Hver leder repræsenterer potentielt flere nyuddannede, hvorfor man ikke kan sætte lighedstegn mellem antallet af deltagende arbejdsgivere og antallet af nyuddannede. Men da antallet af ledere, der har ansat nyuddannede fra hhv. uddannelsen til pædagogisk assistent (4), ergoterapeutuddannelsen (11) 16 DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM

17 4 Digitale kompetencer hos de velfærdsuddannede Eksisterende viden viser, at der inden for velfærdsuddannelserne er ved at ske en stigende specialisering og en øget arbejdsdeling mellem professionerne (Jensen i Søndergaard & Hasse (red.), 212). Endelig viser den, hvilke digitale kompetencer arbejdsgiverne ikke vurderer som vigtige, (også grå markering) 16. Dette kapitel analyserer, hvorvidt denne udvikling har skabt et kompetencegab mellem de digitale kompetencer, som offentlige arbejdsgivere har behov for hos nyuddannede og de digitale kompetencer, som de nyuddannede efter arbejdsgivernes og egen vurdering besidder. Først opsummeres undersøgelsens resultater i en samlet oversigt. Dernæst gennemgår kapitlet undersøgelsens resultater for hver profession i følgende rækkefølge: pædagog, lærer, pædagogikum, social og sundhedshjælper og assistent, sygeplejerske og til sidst læge. Hvert afsnit er struktureret med en indledning, der opsummerer de overordnede tendenser i undersøgelsens resultater. Herefter bliver der gået mere i dybden med de konkrete digitale kompetencer. Først bliver resultaterne i forhold til de nyuddannedes viden og forståelse analyseret. Herefter bliver undersøgelsens resultater i forhold til de nyuddannedes færdigheder til at anvende deres viden og forståelse fremlagt. Undersøgelsens konklusioner I figur er undersøgelsens konklusioner illustreret i en samlet oversigt. Den viser de behov for digitale kompetencer, som arbejdsgiverne har, og som lige nu ikke bliver opfyldt baseret på de i analysen identificerede kompetencegab (markeret med sort). Den viser også arbejdsgivernes allerede opfyldte behov for digitale kompetencer (markeret med gråt). 16 Jf. afsnit 2.3 bliver gab identificeret som et gab mellem arbejdsgivernes vurdering af vigtighed sammenlignet med vurderingen af de nyuddanne des niveau. Derfor bliver de i den samlede oversigt ikke vist, hvor de nyuddannedes niveau ligger i deres selvvurdering. Dette fremgår i stedet af det enkelte analyseafsnit for en given profession. DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM 17

18 Pædagog Lærer Pædagogikum SOSUhjælper/assistent Sygeplejerske Læge Viden og forståelse FIGUR Samlet oversigt over kompetencekrav på baggrund af undersøgelsens identificerede kompetencegab Profession Kompetence* Behov** Ikke gab Gab*** Kendskab til digitale værktøjer At bruge digital indsigt At kunne søge viden om nye digitale værktøjer eller teknologier At kunne søge viden på internettet om teorier og metoder At kunne være kildekritisk Anvendelse Viden og forståelse Anvendelse Anvendelse Viden og forståelse Viden og forståelse Viden og forståelse Viden og forståelse Anvendelse Anvendelse Anvendelse At understøtte børns læring med digitale værktøjer At bruge digitale medier til at fremme lærings og udviklingskompetencer At bruge digitale værktøjer til at kommunikere At kunne anvende digitale dokumentationssystemer At kunne anvende digitalisering kreativt Kendskab til digitale værktøjer At forstå, hvordan digitale læremidler kan understøtte læring og udvikling At kunne søge viden om nye digitale værktøjer eller teknologier At kunne søge viden på internettet om teorier og metoder At kunne være kildekritisk At kunne anvende digitale værktøjer At understøtte faglig udvikling med digitale læremidler At bruge it som pædagogisk redskab At bruge webbaserede læremidler og digitale læremidler At bruge digitale værktøjer til at kommunikere At kunne anvende digitalisering kreativt Kendskab til digitale værktøjer At forstå, hvordan digitale læremidler kan understøtte læring og udvikling At kunne søge viden om nye digitale værktøjer eller teknologier At kunne søge viden på internettet om teorier og metoder At kunne være kildekritisk At kunne anvende digitale værktøjer At understøtte faglig udvikling med digitale læremidler At bruge it som pædagogisk redskab At bruge webbaserede læremidler og digitale læremidler At bruge digitale værktøjer til at kommunikere At kunne anvende digitalisering kreativt Kendskab til digitale værktøjer At sætte sig ind i borgernes evner og holdninger til digitale redskaber At forstå, hvordan borgeren instrueres i digitale værktøjer At forstå at anvende it som redskab til at holde styr på data At forstå at anvende it som middel til at skabe overblik over data At kunne søge viden om nye digitale værktøjer eller teknologier At kunne søge viden på internettet om teorier og metoder At kunne være kildekritisk At kunne anvende digitalisering kreativt At kunne anvende digitale redskaber dokumentation At kunne anvende digitale værktøjer Kendskab til digitale værktøjer At sætte sig ind i borgernes evner og holdninger til digitale redskaber At forstå, hvordan borgeren instrueres i digitale værktøjer At forstå at anvende it som redskab til at holde styr på data At forstå at anvende it som middel til at skabe overblik over data At kunne søge viden om nye digitale værktøjer eller teknologier At kunne søge viden på internettet om teorier og metoder At kunne være kildekritisk At kunne anvende digitalisering kreativt At kunne anvende digitale redskaber dokumentation At kunne anvende digitale værktøjer Kendskab til digitale værktøjer At sætte sig ind i borgernes evner og holdninger til digitale redskaber At forstå hvordan teknologi er et middel til den faglige opgaveløsning At kunne søge viden om nye digitale værktøjer eller teknologier At kunne søge viden på internettet om teorier og metoder At kunne være kildekritisk At kunne anvende digitalisering kreativt At kunne anvende digitale redskaber dokumentation At kunne anvende digitale værktøjer Kilde: DAMVAD 214 Note: *Grå markering = behov/ikke gab eller ikke behov/ikke gab Sort markering = behov/gab Note: ** Arbejdsgivernes vurdering af meget vigtigt/afgørende (4 pct. <) *** Gab = der, hvor der i analyserne afsnit 4.2 til 4.7 er identificeret gab. 18 DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM

19 Procent Pædagog Undersøgelsen viser, at 63 pct. af arbejdsgiverne for nyuddannede fra pædagoguddannelsen er enige/meget enige i, at de nyuddannede samlet set har tilstrækkelige digitale kompetencer til at imødekomme de behov, der er på deres arbejdsplads. Til sammenligning er 59 pct. af de nyuddannede pædagoger i undersøgelsen enige/meget enige i, at de samlet set havde tilstrækkelige digitale kompetencer, da de startede i deres første job. Figur viser fordelingen af besvarelserne. FIGUR Hvor enig er du i følgende udsagn? De nyuddannede har samlet set tilstrækkelige digitale kompetencer til at imødekomme de behov, der eksisterer på vores arbejdsplads På trods af den overordnede tilfredshed hos arbejdsgiverne med de nyuddannede pædagogers digitale kompetencer viser undersøgelsen følgende tendenser: Arbejdsgiverne vurderer, at de nyuddannede ved jobstart manglede forståelse for, hvordan digitale medier kan bruges til at fremme læring og udvikling hos børn 17. Arbejdsgiverne og de nyuddannede vurderer, at fritiden og praktikken er de primære læringskontekster Viden og forståelse er ikke afgørende Arbejdsgiverne og de nyuddannede er blevet stillet en række spørgsmål, der handler om deres viden om og forståelse for digitale værktøjer samt deres evne til at tage ansvar for egen læring. I dette afsnit præsenteres først spørgsmålene og dernæst resultaterne i forhold til viden, forståelse og læring Kilde: DAMVAD Arbejsgivere (n=91) Nyuddannede (n=64) I spørgsmålene er der lagt vægt på at spørge ind til forskellige udsagn, der handler om viden og forståelse og om de nyuddannedes evner til selv at opsøge viden. Overordnet er arbejdsgiverne og de nyuddannede blevet spurgt om, hvorvidt de nyuddannede har kendskab til digitale værktøjer. De er også blevet spurgt ind til, hvorvidt de kan bruge digitale kompetencer til at forholde sig kritisk og analyserende til digital kultur. Det kan fx være indsigt i, hvilke kompetencer digitale værktøjer som bl.a. computerspil fremmer hos børn og unge. Endelig er de blevet spurgt ind til de nyuddannedes kompetencer til at opsøge ny viden om digitale værktøjer, søge viden på internettet om teorier og metoder og til at forholde sig kritiske til den viden, 17 I forbindelse med de nyuddannede pædagogers digitale kompetencer, skal det nævnes, at bl.a. på baggrund af følgegruppen for pædagoguddannelsens evaluering af uddannelsen er en ny studieordning trådt i kraft fra studieåret 214/215 (BEK nr. 211 af 6/3/214). Denne indeholder bl.a. færdighedsmål om teknologi og digitale værktøjer, hvorfor det må forventes at komme til udtryk hos første dimittendårgang på den nye studieordning. DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM 19

20 de finder. Figur viser et samlet overblik over alle de spørgsmål, der er blevet stillet til målgruppen i de to spørgeskemaer fordelt på viden, færdigheder og kompetencer. Arbejdsgiverne vurderer overordnet set, at de nyuddannede fra pædagoguddannelsen er karakteriseret ved at være åbne og nysgerrige (Appendiks 11 figur 11.9). Undersøgelsen viser også, at både arbejdsgivere og de nyuddannede selv vurderer fritiden og deres praktikophold som de vigtigste steder for tillæring af digitale kompetencer (Appendiks 11 figur 11.8 og 11.1). hjælp i hverdagen (figur 4.2.3). Arbejdsgiverne vurderer, at 3 pct. af de nyuddannede er rutinerede/eksperter til dette. Kun omkring en tredjedel af arbejdsgiverne vurderer, at kompetencer til at kunne opsøge viden om nye digitale værktøjer og dermed tage ansvar for egen læring i forhold til digitale værktøjer, er meget vigtigt/afgørende. På fortolkningsworkshoppen blev dette fortolket som et udtryk for, at digitalisering ikke er i fokus i den pædagogiske sektor og ikke bliver anset som afgørende for den pædagogiske kernefaglighed. Undersøgelsens resultater i forhold til viden og forståelse viser, at halvdelen af arbejdsgiverne vurderer, at det er vigtigt/afgørende, at de nyuddannede har kendskab til digitale værktøjer, der kan være en FIGUR Spørgsmål til arbejdsgivere og nyuddannede fra pædagoguddannelsen Viden Færdigheder Kompetencer Spørgsmål Kendskab til digitale værktøjer, der kunne være en hjælp i jeres daglige arbejde? At bruge digital indsigt og kompetencer til at forholde sig kritisk og analyserende til digital kultur, fx hvilke kompetencer digitale muligheder som computerspil, Wii, Playstation mm fremmer? * At kunne anvende digitale værktøjer med særlig relevans for jeres daglige pædagogiske arbejde med henblik på at understøtte børns læring, fx læringsapps på tablets? At bruge digitale medier til at fremme lærings og udviklingskompetencer hos børn, herunder sociale kompetencer som samarbejdskompetencer? At bruge digitale værktøjer til at kommunikere med elever og forældre, fx BørneIntra? At kunne anvende digitale dokumentationssystemer, fx journalføring mv.? At kunne søge viden om nye digitale værktøjer eller teknologier, der kunne have særlig relevans for jeres daglige arbejde? At kunne søge viden på internettet om teorier og metoder med særlig relevans for jeres daglige arbejde? At kunne være kildekritiske over for den viden, de søger frem på internettet? At bruge digital indsigt og kompetencer til at forholde sig kritisk og analyserende til digital kultur, fx hvilke kompetencer digitale muligheder som computerspil, Wii, Playstation mm fremmer? At kunne anvende digitalisering kreativt til at løse problemer eller omsætte gode ideer til praksis? Kilde: DAMVAD 214 Note: På en skala fra "uøvet" til "ekspert", hvordan vurderede du følgende evner hos de nyuddannede ved jobstart? På en skala fra ikke vigtigt til afgørende, hvor vigtige er disse evner for din arbejdsplads? På en skala fra "uøvet" til "ekspert", hvordan vurderede du dine evner, da du startede dit første job til at Note: *Den grå markering illustrerer, at spørgsmålet også vedrører viden og forståelse, og dermed både står under viden og kompetencer. 2 DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM

21 4.2.2 Færdigheder til at anvende digitale medier matcher ikke efterspørgslen Spørgsmålene stillet til arbejdsgivere og de nyuddannede vedrørende færdigheder handler om at kunne anvende digitale værktøjer og redskaber (se spørgsmål i figur 4.2.2). Resultaterne af undersøgelsen viser, at 65 pct. af arbejdsgiverne vurderer, at det er meget vigtigt/afgørende at kunne bruge digitale medier til at fremme lærings og udviklingskompetencer hos børn. De vurderer samtidig, at 11 pct. af de nyuddannede er rutinerede/eksperter i dette. Det samme billede tegner sig for de andre færdigheder. Disse kompetencegab er illustreret med røde stiplede linjer i figur Tendensen til, at de nyuddannede mangler færdigheder til at anvende digitale værktøjer, bliver genfundet i spørgeskemaets åbne tekstfelter. En arbejdsgiver udtrykker behovet således: Jeg oplever måske, at de nyuddannede slet ikke er klar over, hvor væsentligt det faktisk er for at indgå i en offentlig arbejdsplads, at man er bekendt med it og digitalisering. Det giver mig en fornemmelse af, at det er nedprioriteret på uddannelserne. FIGUR Viden og forståelse Kendskab til digitale værktøjer, der kunne være en hjælp i jeres daglige arbejde At bruge digital indsigt og kompetencer til at forholde sig kritisk og analyserende til digital kultur, fx hvilke kompetencer digitale muligheder som computerspil, Wii, Playstation mm fremmer At kunne søge viden om nye digitale værktøjer eller teknologier, der kunne have relevans for jeres daglige arbejde At kunne søge viden på internettet om teorier og metoder med særlig relevans for jeres daglige arbejde At kunne være kildekritiske over for den viden, de søger frem på internettet (*) Nyudd. rutineret/ekspert Arb. rutineret/ekspert Arb. meget vigtigt/afgørende Kilde: DAMVAD 214 Note: (*) Dette spørgsmål er kun stillet til arbejdsgiverne. DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM 21

22 De nyuddannede selv efterspørger særligt kendskab til kommunikationssystemer og viden om anvendelse af digitale værktøjer til at fremme børns læring (Appendiks 8 figur 8.1). Arbejdsgiverne har derudover en række konkrete ønsker til de nyuddannedes digitale kompetencer. I boksen er tre arbejdsgiveres eksempler fra spørgeskemaets åbne tekstfelter (se samlet over i Appendiks 8 figur 8.2). Hvad mener arbejdsgiverne, at de nyuddannede skal være bedre til? Basal it kendskab søgning efter viden, kildekritik, dokument og mailprogrammer Brug af digitale værktøjer som pædagogisk redskab Evne til at kunne adskille de forskellige aspekter i brugen af digitalisering: underholdning, læring, kommunikation Se Appendiks 8 figur 8.2 FIGUR Anvendelse At kunne anvende digitale værktøjer med særlig relevans for dit daglige arbejde, fx læringsapps på tablets At bruge digitale medier til at fremme lærings og udviklingskompetencer hos børn, herunder sociale kompetencer som samarbejdskompetencer At bruge digitale værktøjer til at kommunikere med elever og forældre, fx BørneIntra At kunne anvende digitale dokumentationssystemer (journalføring mv.) At kunne anvende digitalisering kreativt til at løse problemer eller omsætte gode ideer til praksis (*) Nyudd. rutineret/ekspert Arb. rutineret/ekspert Arb. meget vigtig/afgørende Kilde: DAMVAD 214 Note: (*) Dette spørgsmål er kun stillet til arbejdsgiverne. 22 DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM

23 Procent Lærer Undersøgelsen viser, at 62 pct. af arbejdsgiverne og 44 pct. af de nyuddannede er enige eller meget enige i, at de nyuddannede fra læreruddannelsen samlet set har tilstrækkelige digitale kompetencer til at imødekomme de behov, der er på deres arbejdsplads. Samtidig mener 43 pct. af de nyuddannede dog, at de ikke havde tilstrækkelige digitale kompetencer, da de startede i deres første job (figur 4.3.1). FIGUR Kilde: DAMVAD 214 De ovenstående resultater dækker over følgende tendenser i undersøgelsen: Hvor enig er du i følgende udsagn? De nyuddannede har samlet set tilstrækkelige digitale kompetencer til at imødekomme de behov, der eksisterer på vores arbejdsplads Meget uenig Uenig Arbejdsgivere (n=46) Hverken enig eller uenig Arbejdsgiverne vurderer, at de nyuddannede ved jobstart havde utilstrækkelig forståelse for, hvordan digitale læremidler kan understøtte læring og udvikling af børn og unge. Arbejdsgiverne vurderer, at de nyuddannede ved jobstart havde utilstrækkelige færdigheder til at anvende digitale læremidler til at udvikle 5 31 Enig 1113 Meget enig Nyuddannede (n=46) børn og unge fagligt og bruge it som pædagogisk redskab. Arbejdsgiverne og de nyuddannede vurderer, at fritiden og praktikken er de primære læringskontekster. FIGUR Spørgsmål til arbejdsgivere og nyuddannede fra læreruddannelsen Spørgsmål Kendskab til digitale værktøjer, der kunne være en hjælp i jeres daglige arbejde? Viden Færdigheder Kompetencer At forstå, hvordan digitale læremidler kan understøtte læring og udvikling af børn og unge? At kunne anvende digitale værktøjer med særlig relevans for jeres daglige arbejde, fx Smartboards, WIKIspace eller MovieMaker? At kunne anvende digitale læremidler for at understøtte faglig udvikling blandt børn og unge i undervisningen, fx læringsapps på tablets, Flexbog, MeeBook, ilitt, læringsportaler eller onlineprøver? At bruge it som pædagogisk redskab til fx at skabe fleksibilitet i undervisningen, skabe innovation, videnoverførsel eller undervisningsdifferentiering? At bruge webbaserede læremidler og anvende digitale læremidler i undervisningen? At bruge digitale værktøjer til at kommunikere med forældre, fx intranet eller tablets? At kunne anvende digitalisering kreativt til at løse problemer eller omsætte gode ideer til praksis? At kunne søge viden om nye digitale værktøjer eller teknologier, der kunne have særlig relevans for jeres daglige arbejde? At kunne søge viden på internettet om teorier og metoder med særlig relevans for jeres daglige arbejde? At kunne være kildekritiske over for den viden, de søger frem på internettet? Kilde: DAMVAD 214 Note: På en skala fra "uøvet" til "ekspert", hvordan vurderede du følgende evner hos de nyuddannede ved jobstart? På en skala fra ikke vigtigt til afgørende, hvor vigtige er disse evner for din arbejdsplads? På en skala fra "uøvet" til "ekspert", hvordan vurderede du dine evner, da du startede dit første job til at Note: *Den grå markering illustrerer, at spørgsmålet også vedrører viden og forståelse, og dermed både står under viden og kompetencer. DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM 23

24 4.3.1 Viden og forståelse er vigtigt Arbejdsgiverne og de nyuddannede er blevet stillet en række spørgsmål, der handler om deres viden om og forståelse for digitale værktøjer (figur 4.3.1). Arbejdsgiverne og de nyuddannede er blevet spurgt ind til en række udsagn om de nyuddannedes viden. Der er lagt vægt på at spørge til deres kendskab til digitale værktøjer, der kan være en hjælp i det daglige arbejde. Derudover er der stillet spørgsmål om forståelse for, hvordan digitale værktøjer kan understøtte læring og udvikling af børn og unge. Der er også lagt vægt på at spørge ind til kompetencer til at kunne søge viden, der er relevant i forhold til det daglige arbejde og forholde sig kritisk til den viden. Undersøgelsens resultater viser, at 87 pct. af arbejdsgiverne vurderer det som meget vigtig/afgørende, at lærerne har forståelse for, hvordan digitale læremidler kan understøtte læring og udvikling af børn. FIGUR Viden og forståelse At kende til digitale værktøjer, der kunne være en hjælp i det daglige arbejde At have forståelse for, hvordan digitale læremidler kan understøtte læring og udvikling af børn og unge At kunne søge viden om nye digitale værktøjer eller teknologier, der kunne have særlig relevans for dit daglige arbejde At kunne søge viden om teorier og metoder med særlig relevans for dit daglige arbejde på internettet At kunne være kildekritisk over for den viden, de søger frem på internettet (*) Procent Nyudd. rutineret/ekspert Arb. rutineret/ekspert Arb. meget vigtigt/afgørende Kilde: DAMVAD 214 Note: (*) Dette spørgsmål er kun stillet til arbejdsgiverne. 24 DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM

25 Dette er ikke en forståelse, hverken de nyuddannede selv eller arbejdsgiverne vurderer, at de besidder. 33 pct. af arbejdsgiverne og 19 pct. af de nyuddannede vurderer, at de nyuddannede er rutinerede/eksperter til dette. Det kompetencegab er illustreret i figur Færdigheder til at bruge it som pædagogisk redskab matcher ikke efterspørgslen Arbejdsgiverne og de nyuddannede er også blevet stillet en række spørgsmål om de nyuddannedes færdigheder til at anvende forskellige typer af digitale og webbaserede værktøjer i en undervisningskontekst (se spørgsmål i figur 4.3.2). De omhandler bl.a. færdigheder til at anvende digitale læremidler i undervisningen, til at kommunikere digitalt med forældre og til at anvende it som pædagogisk middel (der er ikke skelnet mellem hovedfag). Resultaterne peger på, at arbejdsgiverne vurderer vigtigheden af færdighederne højt (figur 4.3.4). Undersøgelsen viser, at arbejdsgiverne vurderer vigtigheden af særligt de færdigheder, der omhandler digitale og webbaserede læremidler til at under FIGUR Anvendelse At kunne anvende digitale værktøjer med særlig relevans for jeres daglige arbejde At kunne anvende digitale læremidler til at udvikle børn og unge fagligt i undervisningen, fx Flexbog, MeeBook,.iLitt, læringsportaler eller online prøver At bruge it som pædagogisk middel til fx at skabe fleksibilitet i undervisningen, skabe innovation, videnoverførsel eller undervisningsdifferentiere At bruge webbaserede læremidler og anvende digitale læremidler i undervisningen At bruge digitale værktøjer til at kommunikere med forældre, fx intranet eller tablets At kunne anvende digitalisering kreativt til at løse problemer eller omsætte gode ideer til praksis (*) Procent Nyudd. rutineret/ekspert Arb. rutineret/ekspert Arb. meget vigtigt/afgørende Kilde: DAMVAD 214 Note: (*) Dette spørgsmål er kun stillet til arbejdsgiverne. DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM 25

26 FIGUR Spørgsmål til arbejdsgivere og nyuddannede fra pædagogikumuddannelsen Viden Færdigheder Kompetencer Spørgsmål Kendskab til digitale værktøjer, der kunne være en hjælp i jeres daglige arbejde? At forstå, hvordan digitale læremidler kan understøtte læring og udvikling af børn og unge? Kilde: DAMVAD 214 At kunne anvende digitale værktøjer med særlig relevans for jeres daglige arbejde, fx Smartboards, WIKIspace eller MovieMaker? At kunne anvende digitale læremidler for at understøtte faglig udvikling blandt børn og unge i undervisningen, fx læringsapps på tablets, Flexbog, MeeBook, ilitt, læringsportaler eller onlineprøver? At bruge it som pædagogisk redskab til fx at skabe fleksibilitet i undervisningen, skabe innovation, videnoverførsel eller undervisningsdifferentiering? At bruge webbaserede læremidler og anvende digitale læremidler i undervisningen? At bruge digitale værktøjer til at kommunikere med forældre, fx intranet eller tablets? At kunne anvende digitalisering kreativt til at løse problemer eller omsætte gode ideer til praksis? At kunne søge viden om nye digitale værktøjer eller teknologier, der kunne have særlig relevans for jeres daglige arbejde? At kunne søge viden på internettet om teorier og metoder med særlig relevans for jeres daglige arbejde? At kunne være kildekritiske over for den viden, de søger frem på internettet? støtte læring, langt højere, end de vurderer de nyuddannedes niveau og de nyuddannedes selvvurdering. Der er derfor tale om et kompetencegab i forhold til at anvende digitale læremidler som illustreret i figur Pædagogikum Analysen i dette afsnit er baseret på spørgeskemaundersøgelsen blandt arbejdsgivere og kvalitative interview med dimittender 18. Arbejdsgiverne er blevet spurgt ind til de samme spørgsmål som arbejdsgiverne for nyuddannede fra læreruddannelsen (se figur 4.4.1). Den afgørende forskel i uddannelsernes strukturer er, at grunduddannelserne, der ligger forud for pædagogikumuddannelsen, er meget differentierede, og dermed giver de nyuddannede meget differentierede faglige profiler. Helt overordnet er 75 pct. af arbejdsgiverne enige eller meget enige i, at de nyuddannede samlet set har tilstrækkelige digitale kompetencer ved jobstart. Kun 14 pct. af arbejdsgiverne er uenige i dette (Appendiks 11 figur 11.23). Undersøgelsen viser derudover følgende: Arbejdsgiverne vurderer, at de nyuddannede ved jobstart havde utilstrækkelig forståelse for, hvordan digitale læremidler kan understøtte læring og udvikling af unge. 18 Da spørgeskemaundersøgelsen blandt de nyuddannede ikke omfatter nyuddannede fra pædagogikumuddannelsen, inddrager vi i den følgende analyse alene tallene fra arbejdsgiverundersøgelsen. Derudover har vi gennemført otte kvalitative interview med nyuddannede fra pædagogikuddannelsen med spredning inden for hovedfag og geografisk placering af arbejdsplads. Pointerne fra disse interview vil derfor blive inddraget i dette afsnit for at give et billede af de nyuddannedes selvvurdering. 26 DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM

27 Arbejdsgiverne vurderer, at de nyuddannede ved jobstart havde utilstrækkelige færdigheder til at bruge webbaserede og digitale læremidler i undervisningen. Der er stor uenighed både blandt arbejdsgiverne og blandt de nyuddannede selv om, hvor de nyuddannedes digitale kompetencer stammer fra. Det skal dog bemærkes, at datagrundlaget for de nyuddannede udgøres af kvalitative interviews med otte nyuddannede i stedet for surveydata De nyuddannede tager ansvar for egen læring Undersøgelsen viser, at niveauet blandt de nyuddannede fra pædagogikumuddannelsen i arbejdsgivernes vurdering ligger under vigtigheden både i forhold til at have viden om og forståelse for digitale værktøjers rolle i undervisningen (figur 4.4.2). Når det kommer til at kunne søge viden på internettet om teorier og metoder med særlig relevans for det daglige arbejde har de nyuddannede et tilstrækkeligt niveau efter arbejdsgivernes vurdering, ligesom de også er gode til at forholde sig kildekritisk til det, de finder. Der er er et gab mellem arbejdsgivernes vurdering af vigtigheden og deres vurdering af de nyuddannedes niveau i forhold til forståelsen for, hvordan digitale værktøjer kan bruges til at understøtte læring og udvikling af børn. Det kompetencegab er illustreret i figur Undersøgelsens resultater skal ses i lyset af, at der kan være stor variation i praktikvejledernes engagement i forhold til digitalisering, hvilket kan have en betydning for den enkelte nyuddannedes læringsudbytte FIGUR Viden og forståelse Kendskab til digitale værktøjer, der kunne være en hjælp i jeres daglige arbejde 43 7 At forstå, hvordan digitale læremidler kan understøtte læring og udvikling af børn og unge At kunne søge viden om nye digitale værktøjer eller teknologier, der kunne have særlig relevans for jeres daglige arbejde At kunne søge viden på internettet om teorier og metoder med særlig relevans for jeres daglige arbejde At kunne være kildekritiske over for den viden, de søger frem på internettet Arb. rutineret/ekspert Arb. meget vigtigt/afgørende Kilde: DAMVAD 214 DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM 27

28 4.4.2 Færdigheder til at bruge it som pædagogisk redskab matcher ikke efterspørgslen Spørgeskemaundersøgelsen blandt arbejdsgiverne viser, at der er tale om betydelige forskelle mellem arbejdsgivernes vurdering af vigtighed og niveau i forhold til færdigheder (der er ikke skelnet mellem hovedfag). Størst er forskellen i forhold til evnen til at anvende digitale læremidler for at understøtte faglig udvikling og til at anvende webbaserede og andre digitale læremidler i undervisningen. Gabene er illustreret med røde markeringer i figur pct. af arbejdsgiverne angiver, at de nyuddannede har digitale kompetencer, fordi de er vant til at håndtere digitale redskaber, mens 46 pct. angiver, at de har lært dem i praktik. Praktikken skal her forstås som de praktiske dele, hvor pædagogikumstuderende underviser under vejledning (Appendiks 11 figur 11.27). Blandt informanterne i de kvalitative interview er der meget forskellige holdninger til, om de digitale kompetencer kommer fra pædagogikumuddannelsen eller fra deres grunduddannelse. FIGUR Anvendelse At kunne anvende digitale værktøjer med særlig relevans for jeres daglige arbejde 16 7 At kunne anvende digitale læremidler for at understøtte faglig udvikling blandt børn og unge i undervisningen At bruge it som pædagogisk redskab til fx at skabe fleksibilitet i undervisningen, skabe innovation, videnoverførsel eller At bruge webbaserede læremidler og anvende digitale læremidler i undervisningen 22 8 At bruge digitale værktøjer til at kommunikere med forældre, fx intranet eller tablets At kunne anvende digitalisering kreativt til at løse problemer eller omsætte gode ideer til praksis Procent Arb. rutineret/ekspert Arb. meget vigtigt/afgørende Kilde: DAMVAD DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM

29 Procent Flere af informanterne peger bl.a. på, at andre studerende på pædagogikumuddannelsen har lært dem at anvende relevante digitale redskaber og værktøjer. I boksen er to informanters perspektiver på digitale kompetencer i pædagogikumuddannelsen. De nyuddannedes perspektiver på uddannelsen At de nyuddannede ved jobstart havde utilstrækkelig forståelse for, hvordan it kan anvendes til at skabe overblik over og holde styr på data. At de nyuddannede ved jobstart havde utilstrækkelige færdigheder til at kunne anvende digitale værktøjer til at dokumentere deres daglige arbejde. Jeg synes der burde være mere fokus på digital dannelse. Pædagogikum havde kun fokus på de sjove ideer, men man bliver også nødt til at snakke om kulturen omkring digitalisering (Informant) Hvis man ønsker at opbygge de studerendes digitale kompetencer, må man tage konsekvensen og omstrukturere pædagogikumuddannelsen. ( ) Det er et prioriteringsspørgsmål (Informant) Social og sundhedshjælper og assistent (SOSU) FIGUR Hvor enig er du i følgende udsagn? De nyuddannede har samlet set tilstrækkelige digitale kompetencer til at imødekomme de behov, der eksisterer på vores arbejdsplads Overordnet set er lige over halvdelen af arbejdsgiverne enige/meget enige i, at de nyuddannede samlet set har tilstrækkelige digitale kompetencer til at imødekomme behovet på deres arbejdsplads. En fjerdedel af alle arbejdsgiverne er uenige i dette udsagn og en fjerdedel er hverken enige eller uenige. Fordelingen af enighed er vist i figur Arbejdsgivere (n=35) Kilde: DAMVAD 214 Nyuddannede (n=58) Undersøgelsen viser, at der er stor forskel på SOSU ernes selvvurdering af digitale kompetencer og arbejdsgivernes vurdering af samme. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at arbejdsgiverne vurderer: At de nyuddannede ved jobstart havde utilstrækkelig viden om digitale værktøjer og redskaber, der kan være en hjælp i hverdagen De nyuddannedes viden matcher ikke efterspørgslen Arbejdsgiverne og de nyuddannede er blevet stillet en række spørgsmål, der handler om deres viden om og forståelse for digitale værktøjer. I spørgsmålene er der lagt vægt på at spørge ind til forskellige udsagn, der handler om viden og forståelse og om de nyuddannedes evner til selv at opsøge viden. DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM 29

30 Arbejdsgiverne og de nyuddannede er blevet spurgt til, hvorvidt de nyuddannede har kendskab til digitale værktøjer. De er også blevet spurgt til de nyuddannedes evner til at sætte sig ind i borgernes færdigheder og holdninger til digitale redskaber, da SOSUassistenter og hjælpere ofte har tæt kontakt til borgere, der skal lære at benytte digitale redskaber som fx videokommunikation (Mandag Morgen Innovation, 214A). Heraf følger, at de også er blevet spurgt ind til deres evne til at forstå, hvordan borgeren instrueres i de forskellige digitale redskaber. For SOSUassistenter og hjælpere er der også en del af opgaveløsningen relateret til digitalisering, der omhandler dokumentation. Her kræver det forståelse for at anvende it som middel til at skabe overblik over data og holde styr på data fx gennem kliniske databaser og elektroniske patientjournaler. Data kan hjælpe til at danne grundlag for bedre beslutninger i samarbejdet med patienten og fungerer også som en måde at sikre kvalitet i det daglige arbejde. Viden og forståelse er tæt forbundet med kompetencer til læring, det vil sige at tage ansvar for at opsøge viden og kompetenceudvikling. Derfor er arbejdsgiverne og de nyuddannede også blevet spurgt ind til de nyuddannedes evner til at kunne søge viden om nye digitale værktøjer fx gennem faglige netværk. De er også blevet spurgt til evnen til at søge viden på internettet og evnen til at være kildekritiske over for den viden. Figuren viser et samlet overblik over de spørgsmål, der er blevet stillet i de to spørgeskemaundersøgelser. Resultaterne af undersøgelsen i forhold til viden og forståelse samt kompetencer til læring viser, at en stor del af arbejdsgiverne (63 pct.) vurderer det som meget vigtig eller afgørende, at de nyuddannede har kendskab til digitale værktøjer, der kan være en FIGUR Spørgsmål til arbejdsgivere og nyuddannede fra uddannelsen til social og sundhedshjælper og assistent Viden Færdigheder Kompetencer Spørgsmål Kendskab til digitale værktøjer, der kunne være en hjælp i jeres daglige arbejde? At sætte sig ind i borgernes evner og holdninger til digitale redskaber, fx selvbetjeningssystemer, velfærdsteknologi eller videokommunikation? At forstå at anvende it som middel til at skabe overblik over data og dermed danne grundlag for bedre beslutninger i samarbejdet med patienten? At forstå at anvende it som redskab til at holde styr på data (fx kliniske databaser, elektroniske journalsystemer, telemedicin), og dermed øge kvaliteten i arbejdet? At forstå, hvordan borgeren instrueres i fx velfærdsteknologi, telemedicin og telekommunikation? At kunne anvende digitalisering kreativt til at løse problemer eller omsætte gode ideer til praksis? At kunne anvende digitale værktøjer med særlig relevans for jeres daglige arbejde, fx OPUS, velfærdsteknologi (hjælpemidler, apps mv.), telekommunikation eller telemedicin? At kunne anvende digitale redskaber til at dokumentere jeres daglige arbejde, fx elektroniske patientjournaler eller omsorgssystem? At sætte sig ind i borgernes evner og holdninger til digitale redskaber, fx selvbetjeningssystemer, velfærdsteknologi eller videokommunikation? * At kunne søge viden om nye digitale værktøjer eller teknologier, der kunne have særlig relevans for jeres daglige arbejde? At kunne søge viden på internettet om teorier og metoder med særlig relevans for jeres daglige arbejde? At kunne være kildekritiske over for den viden, de søger frem på internettet? Kilde: DAMVAD 214 Note: På en skala fra "uøvet" til "ekspert", hvordan vurderede du følgende evner hos de nyuddannede ved jobstart? På en skala fra ikke vigtigt til afgørende, hvor vigtige er disse evner for din arbejdsplads? På en skala fra "uøvet" til "ekspert", hvordan vurderede du dine evner, da du startede dit første job til at Note: *Den grå markering illustrerer, at spørgsmålet også vedrører kompetencer til læring, og dermed både står under viden og kompetencer. 3 DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM

31 hjælp i det daglige arbejde. Samtidig vurderer de, at kun 6 pct. af de nyuddannede er rutinerede eller eksperter i dette. 51 pct. af de nyuddannede vurderer selv, at de er rutinerede eller ekspert til dette. Der er altså et gab mellem arbejdsgivernes vurdering af de nyuddannedes niveau og vigtigheden illustreret i figur med røde stiplede markeringer. Til gengæld er det kun hhv. 2 pct. og 17 pct. af arbejdsgiverne, der vurderer, at det er vigtigt at kunne sætte sig ind i borgenes evner og holdninger til digitale redskaber og have forståelse for, hvordan borgerne instrueres i digitale værktøjer. De nyuddannede behersker i arbejdsgivernes vurdering ikke disse kompetencer, men da de ikke vurderes som vigtige, konkluderes det, at der ikke er tale om gab. I de to udsagn, der handler om at kunne skabe overblik over og holde styr på data, vurderer arbejdsgiverne, at dette er vigtige kompetencer. Her vurderer arbejdsgiverne at kun 6 pct. af de nyuddannede er rutinerede/eksperter. Der er derfor tale om et gab illustreret i figur pct. af arbejdsgiverne vurderer, at det er meget vigtigt/afgørende, at de nyuddannede er rutinerede/eksperter i at søge viden om digitale værktøjer. 3 pct. af arbejdsgiverne vurderer, at de nyuddannede besidder denne kompetence (figur 4.5.3). Der er dog ikke tale om gab, da arbejdsgiverne ikke vurderer, at det er en vigtig kompetence. DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM 31

32 FIGUR Viden og forståelse Kendskab til digitale værktøjer, der kunne være en hjælp i jeres daglige arbejde At sætte sig ind i borgernes evner og holdninger til digitale redskaber, fx selvbetjeningssystemer, velfærdsteknologi eller videokommunikation 2 26 Forståelse for, hvordan borgeren instrueres i fx velfærdsteknologi, telemedicin og telekommunikation Forstår at anvende it som redskab til at holde styr på data (fx kliniske databaser, elektroniske journalsystemer, telemedicin), og dermed øge kvaliteten i arbejdet Forstår at anvende it som middel til at skabe overblik over data og dermed danne grundlag for bedre beslutninger i samarbejdet med patienten At kunne søge viden om nye digitale værktøjer eller teknologier, der kunne have relevans for jeres daglige arbejde At kunne søge viden på internettet om teorier og metoder med særlig relevans for jeres daglige arbejde At kunne være kildekritiske over for den viden, de søger frem på internettet (*) Procent Nyudd. rutineret/ekspert Arb. rutineret/ekspert Arb. meget vigtigt/afgørende Kilde: DAMVAD 214 Note: (*) Kun arbejdsgiverne har fået dette spørgsmål 32 DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM

33 4.5.2 De nyuddannedes færdigheder til dokumentation matcher ikke efterspørgslen Arbejdsgiverne og de nyuddannede er blevet spurgt til de nyuddannedes evner til at kunne anvende digitalisering kreativt til at løse problemer eller omsætte gode ideer til praksis. I relation til spørgsmålene om forståelse for data er de også blevet spurgt til evner til at kunne anvende digitale redskaber til at dokumentere det daglige arbejde. Det kan være fx elektroniske patientjournaler. Endelig er de blevet spurgt til evnen til at anvende digitale værktøjer overordnet set. Det kan være fx velfærdteknologiske hjælpemidler, telekommunikation og telemedicin. Det er efter arbejdsgivernes vurdering kun 6 pct. af de nyuddannede, der er rutinerede/eksperter i dette (illustreret i figur 4.5.4). I forhold til spørgsmålet om at kunne anvende digitale redskaber til dokumentation vurderer 91 pct. af arbejdsgiverne, at det er meget vigtig/afgørende, at de nyuddannede kan dette. 17 pct. af arbejdsgiverne vurderer, at de nyuddannede er rutinerede/eksperter i dette. På fortolkningsworkshoppen blev det af eksperterne bekræftet, at opgaven med dokumentation i sektoren er ny og af omfattende karakter for SOSUassistenter og hjælpere. Barrierer, som arbejdsgiverne nævner, er særligt manglende tid til oplæring i nye programmer og manglende økonomiske ressourcer (Appendiks 8 figur 8.2). FIGUR Anvendelse At kunne anvende digitalisering kreativt til at løse problemer eller omsætte gode ideer til praksis (*) 3 26 At kunne anvende digitale redskaber til at dokumentere jeres daglige arbejde, fx elektroniske patientjournaler eller omsorgssystem At kunne anvende digitale værktøjer med særlig relevans for jeres daglige arbejde, fx OPUS, velfærdsteknologi (hjælpemidler, apps mv.), telekommunikation eller Procent Nyudd. rutineret/ekspert Arb. rutineret/ekspert Arb. meget vigtigt/afgørende Kilde: DAMVAD 214 Note: (*) Dette spørgsmål er kun stillet til arbejdsgiverne. DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM 33

34 Procent Sygeplejerske Overordnet er 78 pct. af arbejdsgiverne enige eller meget enige i, at de nyuddannede samlet set har tilstrækkelige digitale kompetencer til at imødekomme behovet på deres arbejdsplads. Fordelingen er vist i figur Arbejdsgiverne vurderer, at de nyuddannede ved jobstart havde utilstrækkelige færdigheder til at kunne anvende digitale værktøjer til at dokumentere deres daglige arbejde. Arbejdsgiverne og de nyuddannede vurderer, at praktik og fritid er de primære læringskontekster. FIGUR Hvor enig er du i følgende udsagn? De nyuddannede har samlet set tilstrækkelige digitale kompetencer til at imødekomme de behov, der eksisterer på vores arbejdsplads De nyuddannedes forståelse for digitale værktøjer matcher ikke efterspørgslen Arbejdsgiverne og de nyuddannede er blevet stillet en række spørgsmål, der handler om deres viden om og forståelse for digitale værktøjer. I dette afsnit ser vi først på spørgsmålene og resultaterne i forhold til viden, forståelse og læring. Arbejdsgiverne og de nyuddannede er blevet spurgt til de samme udsagn som arbejdsgivere og nyuddannede fra SOSUuddannelsen, da de to faggruppers arbejdsopgaver er relaterede. Det må dog antages, at sygeplejerskerne behersker evnerne på et højere kompleksitetsniveau, da uddannelsen er placeret på et højere niveau i kvalifikationsrammen 19. Arbejdsgivere (n=97) Nyuddannede (n=56) Figur viser et samlet overblik over de spørgsmål, der er blevet stillet i de to spørgeskemaer. Kilde: DAMVAD 214 Som det fremgår, mener kun 6 pct. af arbejdsgiverne, at de nyuddannede sygeplejersker ikke har tilstrækkelige digitale kompetencer. Undersøgelsen viser derudover følgende tendenser: Arbejdsgiverne vurderer, at de nyuddannede ved jobstart havde utilstrækkelig forståelse for, hvordan it kan anvendes til at skabe overblik over og holde styr på data. Undersøgelsens resultater viser, at de nyuddannede efter arbejdsgivernes vurdering har et generelt kendskab til digitale værktøjer, der kan være en hjælp i det daglige arbejde, hvilket de også vurderer som en vigtig evne at besidde. Her er således ikke tale om et gab. 19 Da arbejdsgivernes besvarelser i denne del af analysen kun gælder nyuddannede fra sygeplejerskeuddannelsen, ser vi det ikke som en risiko, at arbejdsgiverne har haft de samme forventninger til begge grupper, og dermed ikke har kunnet skelne mellem de to forskellige uddannelsesniveauer. Vi sammenligner ikke mellem de nyuddannede fra de to uddannelser. 34 DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM

35 Arbejdsgiverne vurderer, at det ikke er vigtigt at kunne sætte sig ind i borgernes evner og holdninger til digitale redskaber eller forstå, hvordan borgeren instrueres i at bruge digitale redskaber. Efter arbejdsgivernes vurdering er det til gengæld vigtigt, at de nyuddannede forstår at anvende it som redskab til at holde styr på og skabe overblik over data. Her vurderer arbejdsgiverne og de nyuddannede ikke de nyuddannedes niveau særligt højt. Kun hhv. 13 og 15 pct. vurderer, at de nyuddannede er rutinerede/eksperter, hvilket ses som et udtryk for, at der er et gab. Det er illustreret med rød stiplet linje i figur Forståelse for dokumentation Forståelsen for dokumentation eller manglen på samme er noget, der også kommer til udtryk i spørgeskemaundersøgelsens åbne tekstfelter. En arbejdsgiver udtrykker her, hvilke kompetencer vedkommende særligt efterspørger blandt de nyuddannede: Forståelsen af, hvad der er hensigtsmæssigt at dokumentere, og hvor det er hensigtsmæssigt at placere det, så det er let tilgængeligt senere. Se Appendiks 8 figur 8.1 FIGUR Spørgsmål til arbejdsgivere og nyuddannede fra sygeplejerskeuddannelsen Viden Færdigheder Kompetencer Spørgsmål Kendskab til digitale værktøjer, der kunne være en hjælp i jeres daglige arbejde? At sætte sig ind i borgernes evner og holdninger til digitale redskaber, fx selvbetjeningssystemer, velfærdsteknologi eller videokommunikation At forstå at anvende it som middel til at skabe overblik over data og dermed danne grundlag for bedre beslutninger i samarbejdet med patienten? At forstå at anvende it som redskab til at holde styr på data (fx kliniske databaser, elektroniske journalsystemer, telemedicin), og dermed øge kvaliteten i arbejdet? At forstå, hvordan borgeren instrueres i fx velfærdsteknologi, telemedicin og telekommunikation? At kunne anvende digitalisering kreativt til at løse problemer eller omsætte gode ideer til praksis? At kunne anvende digitale værktøjer med særlig relevans for jeres daglige arbejde, fx OPUS, velfærdsteknologi (hjælpemidler, apps mv.), telekommunikation eller telemedicin? At kunne anvende digitale redskaber til at dokumentere jeres daglige arbejde, fx elektroniske patientjournaler eller omsorgssystem? At sætte sig ind i borgernes evner og holdninger til digitale redskaber, fx selvbetjeningssystemer, velfærdsteknologi eller videokommunikation? At kunne søge viden om nye digitale værktøjer eller teknologier, der kunne have særlig relevans for jeres daglige arbejde? At kunne søge viden på internettet om teorier og metoder med særlig relevans for jeres daglige arbejde? At kunne være kildekritiske over for den viden, de søger frem på internettet? Kilde: DAMVAD 214 Note: På en skala fra "uøvet" til "ekspert", hvordan vurderede du følgende evner hos de nyuddannede ved jobstart? På en skala fra ikke vigtigt til afgørende, hvor vigtige er disse evner for din arbejdsplads? På en skala fra "uøvet" til "ekspert", hvordan vurderede du dine evner, da du startede dit første job til at Note: *Den grå markering illustrerer, at spørgsmålet også vedrører kompetencer til læring, og dermed både står under viden og kompetencer. DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM 35

36 Arbejdsgiverne vurderer, at det er vigtigt, at de nyuddannede besidder kompetencer til læring. De nyuddannede møder arbejdsgivernes vurdering af vigtighed og kan dermed søge viden om nye digitale værktøjer samt nye teorier og metoder på internettet. Arbejdsgiverne vurderer, at det er vigtigt, at de nyuddannede også kan forholde sig kritisk til denne viden. Her vurderer de ikke de nyuddannedes niveau højt, hvilket er udtryk for et gab illustreret i figur De nyuddannedes færdigheder til dokumentation matcher ikke efterspørgslen Det er ikke vigtigt for arbejdsgiverne, at de nyuddannede kan anvende digitale værktøjer kreativt. Her er der ikke tale om et gab. 48 pct. af arbejdsgiverne vurderer, at det er meget vigtigt/afgørende, at de nyuddannede kan anvende forskellige digitale værktøjer. De vurderer, at kun 18 pct. er rutinerede/eksperter i dette, hvorfor der er et gab (figur 4.6.4). FIGUR Viden og forståelse Kendskab til digitale værktøjer, der kunne være en hjælp i det daglige arbejde At sætte sig ind i borgernes evner og holdninger til digitale redskaber, fx selvbetjeningssystemer, velfærdsteknologi eller videokommunikation At forstå, hvordan borgeren instrueres i fx velfærdsteknologi, telemedicin og telekommunikation At forstå at anvende it som redskab til at holde styr på data (fx kliniske databaser, elektroniske journalsystemer, telemedicin), og dermed øge kvaliteten i arbejdet At kunne forstå at anvende it som middel til at skabe overblik over data og dermed danne grundlag for bedre beslutninger i samarbejdet med patienten At kunne søge viden om nye digitale værktøjer eller teknologier, der kunne have særlig relevans for det daglige arbejde At kunne søge viden på internettet om teorier og metoder med særlig relevans for det daglige arbejde At kunne være kildekritisk over for den viden, de søger frem på internettet (*) Procent Nyudd. rutineret/ekspert Arb. rutineret/ekspert Arb. meget vigtigt/afgørende Kilde: DAMVAD 214 Note: (*) Dette spørgsmål er kun stillet til arbejdsgiverne. 36 DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM

37 Anvendelse af dokumentation På fortolkningsworkshoppen blev det tydeligt, at der er stor forskel på, hvordan de forskellige dokumentationssystemer bliver anvendt på forskellige sygehusafdelinger. Derfor bliver det afgørende, hvilke specifikke systemer, man er oplært i under klinikperioder. Et udsagn, der bekræftes af arbejdsgiverne i spørgeskemaets åbne tekstfelter: De erhvervede kompetencer er pt. hentet i klinikperioderne og dermed afhængige af tilgængeligheden i den pågældende praktik, og om praktiksted og nuværende arbejdsplads benytter samme IT platform. Evnen til at anvende digitale redskaber til at dokumentere det daglige arbejde er meget vigtig/afgørende for 82 pct. af arbejdsgiverne. Efter deres vurdering er kun 28 pct. af de nyuddannede rutinerede/eksperter i dette, hvorfor der er et gab mellem vigtighed og niveau. 37 pct. af de nyuddannede vurderer selv, at de er rutinerede/eksperter i dette. Generelt er både arbejdsgiverne og de nyuddannede enige/meget enige i, at de digitale kompetencer, som de nyuddannede besidder, er lært i deres praktik, og fordi de er vant til at håndtere digitale redskaber i deres fritid (se Appendiks 11 figur og 11.48). Se Appendiks 8 figur 8.2 FIGUR Anvendelse At kunne anvende digitalisering kreativ til at løse problemer eller omsætte gode ideer til praksis (*) 2 29 At kunne anvende digitale redskaber til at dokumentere jeres daglige arbejde, fx elektroniske patientjournaler eller omsorgssystem At kunne anvende digitale værktøjer med særlig relevans for jeres daglige arbejde, fx OPUS, velfærdsteknologi (hjælpemidler, apps mv.), telekommunikation eller telemedicin Procent Nyudd. rutineret/ekspert Arb. rutineret/ekspert Arb. meget vigtigt/afgørende Kilde: DAMVAD 214 Note: (*) Dette spørgsmål er kun stillet til arbejdsgiverne. DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM 37

38 Procent Læge Overordnet er 63 pct. af arbejdsgiverne enige/meget enige i, at de nyuddannede samlet set har tilstrækkelige digitale kompetencer til at imødekomme behovet på deres arbejdsplads. 22 pct. er uenige i dette udsagn. Figur viser fordelingen. FIGUR Kilde: DAMVAD 214 Undersøgelsen viser, at de nyuddannede læger har viden om digitale værktøjer og redskaber, der kan være en hjælp i hverdagen. Derudover viser den følgende tendenser: Hvor enig er du i følgende udsagn? De nyuddannede har samlet set tilstrækkelige digitale kompetencer til at imødekomme de behov, der eksisterer på vores arbejdsplads Arbejdsgiverne vurderer, at de nyuddannede ved jobstart havde utilstrækkelige færdigheder til at kunne anvende digitale værktøjer til at dokumentere deres daglige arbejde. Arbejdsgiverne og de nyuddannede vurderer, at praktik, studiejob og fritid er de primære læringskontekster Arbejdsgivere (n=41) Nyuddannede (n=113) De nyuddannede har kendskab til digitale værktøjer Arbejdsgiverne og de nyuddannede fra lægeuddannelsen er blevet spurgt ind til en række udsagn om de nyuddannedes kompetencer. Dels er de blevet spurgt ind til deres overordnede kendskab til digitale værktøjer og evnen til at sætte sig ind i borgernes evner og holdninger til digitale redskaber samt deres forståelse for, hvordan teknologi er et middel til faglig opgaveløsning (figur 4.7.2). FIGUR Spørgsmål til arbejdsgivere og nyuddannede fra lægeuddannelsen Spørgsmål Kendskab til digitale værktøjer, der kunne være en hjælp i jeres daglige arbejde? Viden Færdigheder Kompetencer At sætte sig ind i borgernes evner og holdninger til digitale redskaber, fx selvbetjeningssystemer, velfærdsteknologi, telemedicin eller videomøder? At forstå hvordan teknologi er et middel til den faglige opgaveløsning? At kunne anvende digitalisering kreativt til at løse problemer eller omsætte gode ideer til praksis? At kunne anvende digitale værktøjer med særlig relevans for jeres daglige arbejde, fx OPUS eller kliniske databaser? At kunne anvende digitale redskaber til at dokumentere jeres daglige arbejde, fx elektroniske patientjournaler eller elektroniske medicinkort? At sætte sig ind i borgernes evner og holdninger til digitale redskaber, fx selvbetjeningssystemer, velfærdsteknologi, telemedicin eller videomøder? At kunne søge viden om nye digitale værktøjer eller teknologier, der kunne have særlig relevans for jeres daglige arbejde? At kunne søge viden på internettet om teorier og metoder med særlig relevans for jeres daglige arbejde? At kunne være kildekritiske over for den viden, de søger frem på internettet? Kilde: DAMVAD 214 Note: På en skala fra "uøvet" til "ekspert", hvordan vurderede du følgende evner hos de nyuddannede ved jobstart? På en skala fra ikke vigtigt til afgørende, hvor vigtige er disse evner for din arbejdsplads? På en skala fra "uøvet" til "ekspert", hvordan vurderede dine evner, da du startede dit første job til at Note: *Den grå markering illustrerer, at spørgsmålet også vedrører kompetencer til læring, og dermed både står under viden og kompetencer. 38 DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM

39 Undersøgelsen viser, at de nyuddannede fra lægeuddannelsen efter arbejdsgivernes vurdering har kendskab til digitale værktøjer, der kunne være en hjælp i det daglige arbejde. Arbejdsgiverne vurderer samtidig, at det er en vigtig kompetence. Derimod vurderer arbejdsgiverne ikke, at det er en vigtig kompetence at kunne sætte sig ind i borgernes evner og holdninger til digitale redskaber. Den eneste kompetence, hvor de nyuddannede ikke møder arbejdsgivernes vurdering af vigtighed, er i forhold til at kunne være kildekritiske. Det er illustreret i figur med rød markering. I forhold til de nyuddannedes muligheder for at kunne tillære sig digitale redskaber og værktøjer, når de er færdiguddannede vurderes det at, der er gode forudsætninger herfor (Appendiks 11 figur og 11.58). Læringskonteksten for læger adskiller sig fra de øvrige uddannelsesretninger, da arbejdsgiverne i højere grad vurderer, at de nyuddannedes digitale kompetencer stammer ligeligt fra praktik (dvs. klinik), studiejob, og fordi de er vant til at håndtere digitale redskaber i fritiden (Appendiks 11 figur og 11.59). Arbejdsgiverne vurderer altså, at de nyuddannede fra lægeuddannelsen har et godt kendskab til digitale værktøjer og til at søge viden. FIGUR Viden og forståelse Kendskab til digital værktøjer, der kunne være en hjælp i det daglige arbejde At sætte sig ind i borgernes evner og holdninger til digitale redskaber, fx selvbetjeningssystemer, velfærdsteknologi, telemedicin eller videomøder At forstå, hvordan teknologi er et middel til den faglige opgaveløsning At kunne søge viden om nye digitale værktøjer eller teknologier, der kunne have særlig relevans for det daglige arbejde At kunne søge viden på internettet om teorier og metoder med særlig relevans for det daglige arbejde At kunne være kildekritisk over for den viden, de søger frem på internettet (*) Procent Nyudd. rutineret/ekspert Arb. rutineret/ekspert Arb. meget vigtigt/afgørende Kilde: DAMVAD 214 Note: (*) Dette spørgsmål er kun stillet til arbejdsgiverne. DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM 39

40 4.7.2 De nyuddannede mangler færdigheder til dokumentation Undersøgelsens resultater viser, at 83 pct. af arbejdsgiverne vurderer det som værende meget vigtigt/afgørende, at de nyuddannede kan anvende digitale redskaber til dokumentation. De vurderer, at kun 22 pct. af de nyuddannede er rutinerede/eksperter til dette. Også i forhold til at anvende digitale værktøjer med særlig relevans for det daglige arbejde er der et gab mellem vigtigheden og niveauet både i arbejdsgivernes og de nyuddannedes vurdering. Her vurderer 61 pct. af arbejdsgiverne det som meget vigtigt/afgørende, mens de kun vurderer, at 24 pct. af de nyuddannede er rutinerede/eksperter til dette. Disse to gab er illustreret i figur Hvilke digitale kompetencer mangler de nyuddannede fra lægeuddannelsen i deres egen optik? Forståelse for hvordan forskellige komponenter virker med hinanden Kendskab til de programmer, der bruges i det daglige arbejde Noget om GsOpen, EPJ og borgernes muligheder Se Appendiks 8 figur 8.1 Hvilke barrierer mener arbejdsgiver, der er? Manglende adgang til itsystemer fra ansættelsesstart Manglende computer og digitale arbejdspladser Mangel på oplæring formaliseret undervisning/kurser kommer for sent Se Appendiks 8 figur 8.2 FIGUR Anvendelse At kunne anvende digitalisering kreativ til at løse problemer eller omsætte gode ideer til praksis (*) At kunne anvende digitale redskaber til at dokumentere jeres daglige arbejde, fx elektroniske patientjournaler eller elektroniske medicinkort At kunne anvende digitale værktøjer med særlig relevans for jeres daglige arbejde, fx OPUS eller kliniske databaser Procent Nyudd. rutineret/ekspert Arb. rutineret/ekspert Arb. meget vigtigt/afgørende Kilde: DAMVAD 214 Note: (*) Dette spørgsmål er kun stillet til arbejdsgiverne. 4 DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM

41 DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM 41

42 5 Appendiks Litteraturliste Litteratur Aalborg Universitet & Implement Consulting Group, 214: Kompleks fremtid og refleksive Sundhedsprofessionelle Om videreudvikling og forbedring af sundhedsuddannelserne Mandag Morgen Innovation, 214A: MEDARBEJ DER MED VILJE Nye medarbejderroller Mandag Morgen Innovation, 214B: LEDER PÅ KANTEN Nye lederroller Agresti & Finlay, Fourth Edition, 29: Statistical Methods for the Social Sciences Andersen, Hansen & Klemmensen red. 212: Metoder i Statskundskab Bundsgaard, Pettersson, & Puck, 214: Digital kompetencer It i danske skoler i et internationalt perspektiv Danmarks Evalueringsinstitut, 211: Læreruddannelsens faglige kvalitet Danmarks Evalueringsinstitut, 214A: Elæring på læreruddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen Danmarks Evalueringsinstitut, 214B: Analyse: Et nedslag i praktikken på pædagoguddannelsen Danske Professionshøjskoler, KL, Danske Regioner, FTF og LO, Indspil til Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser, September 214: Kvalitet og relevans i professionsbacheloruddannelserne Ergoterapeutforeningen, 213: Ergoterapi og Velfærdsteknologi Følgegruppen for pædagoguddannelsen for Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte, 212: En styrket pædagoguddannelse anbefalinger fra Følgegruppen for pædagoguddannelsen New Insight, 214: Uddannelsesfremsyn på sundhedsområdet med særligt fokus på professionsbacheloruddannelserne Rambøll & BCG for Styregruppen for it I Folkeskolen, 214: Anvendelse af digitale læremidler Effektmåling Teknologisk Institut, 212: Teknologiforståelse blandt lærer og sygeplejerskestuderende Teknologisk Institut & Mærsk Nielsen HR, 213: Det samarbejdende sundhedsvæsen på det somatiske og psykiatriske område Vækstteam for IKT og digital vækst, 214: ANBE FALINGER Lovmateriale Niveauer i Kvalifikationsrammen for Livslang Læring: Dansk kvalifikationsramme for de videregående uddannelser: 42 DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM

43 Social og sundhedsuddannelsen Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang sundhed, omsorg og pædagogik (BEK nr 816 af 2/7/212) Fysioterapeut Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi (BEK nr 831 af 13/8/28 Gældende) Læge Bekendtgørelse om bachelor og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) (BEK nr 152 af 16/12/213 Gældende) Pædagogisk assistent: Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang sundhed, omsorg og pædagogik (BEK nr 816 af 2/7/212) Pædagogikum Bekendtgørelse om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser (BEK nr 447 af 8/5/214 Gældende) Sygeplejerske Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje (BEK nr 29 af 24/1/28 Gældende) Lærer Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen (BEK nr 231 af 8/3/213 Gældende) Pædagog Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog (BEK nr 211 af 6/3/214 Gældende) Ergoterapeut Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi (BEK nr 832 af 13/8/28 Gældende) DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM 43

44 6 Appendiks Undersøgelsens metode Sampling og indsamlingsmetode Dimittendundersøgelsen Dimittendundersøgelsen er udført i samarbejde med Danmarks Statistik (DST). Samarbejdet er indgået, fordi komplette kontaktoplysninger for populationen af dimittender, der har afsluttet deres uddannelse i perioden , ikke er offentligt tilgængelige. Den bedste løsning i forhold til at sikre, at stikprøven er repræsentativ for hele populationen, har derfor været at lade DST stå for sampling og indsamling med udgangspunkt i deres registerdata. DST har udsendt spørgeskemaet til en tilfældigt udvalgt stikprøve på dimittender baseret på registeroplysninger om gennemført uddannelse, dimittend år og arbejdsgivertype. Undersøgelsen er udsendt postalt til dimittendernes folkeregisteradresse, da DST ikke har mailadresser i deres register. For at sikre så høj en svarprocent som muligt, er der fulgt op med to rykkere til de samplede respondenter Arbejdsgiverundersøgelsen Arbejdsgiverundersøgelsen er udført af DAMVAD ved brug af et webbaseret spørgeskema, som er en velegnet og omkostningseffektiv indsamlingsmetode set i lyset af, at populationen er vant til at benytte og internet. Den udsendte invitation er fulgt op med to rykkere. Den bedste løsning har derfor været at basere udvælgelsen af respondenter på kvoteudvælgelse 2, hvor der udvælges en kvote af ledere fra forskellige arbejdspladstyper fordelt mellem kommuner, regioner og stat. Disse kvoter er blevet fastsat i et tæt samarbejde mellem DAMVAD og den til analysen tilknyttede koordinationsgruppe, så de sikrer en spredning mellem sektorer og arbejdspladstyper, der svarer til fordelingen af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere mellem arbejdspladser med en stor andel velfærdspersonale i populationen 21. Tabel 6.1 giver en oversigt de fastsatte kvoter, der har dannet grundlag for stikprøveudvælgelsen. På det indledende opstartsmøde blev det aftalt, at stikprøven skulle udvælges på baggrund af kontaktoplysninger på ledere på de relevante arbejdspladstyper, som koordinationsgruppen kunne fremskaffe. Processen med at indsamle kontaktoplysninger viste sig imidlertid at være mere kompliceret end antaget. Det har derfor i praksis ikke været muligt at fremskaffe adresser fra samtlige af landets kommuner, regioner og statslige arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra målgruppen. Da der som nævnt ikke findes en oversigt over populationen af offentlige arbejdsgivere, der har ansat nyuddannede med en velfærdsuddannelse i perioden , er det ikke muligt at udtrække en tilfældig stikprøve med en kendt sandsynlighed. 2 Med kvoteudvælgelse er det ikke muligt at sige noget om undersøgelsens repræsentativitet med en kendt sikkerhed, fordi det ikke vides, med hvilken sandsynlighed de enkelte enheder er udtrukket fra populationen. Dog er det stadig muligt at udtage en stikprøve, der er rimelig repræsentativ, hvis kvoterne er overholdt og stikprøven i øvrigt giver et alsidigt billede af populationen. 21 Konkret er kvoterne fastsat med afsæt i fordelingen af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere mellem brancherne undervisning og sundhed og socialvæsen i hhv. den kommunale, regionale og statslige sektor (Statistikbanken: DB7 19grp). 44 DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM

45 TABEL 6.1 Kvoter til udgangspunkt for stikprøveudvælgelsen i arbejdsgiverundersøgelsen Sektor Arbejdspladstype Kvote (antal) Regioner Sygehuse/ hospitaler (ansætter læger) 15 Sygehuse/ hospitaler (ansætter sygeplejesker og SOSU er) 15 Sygehuse/ hospitaler (ansætter ergoterapeut) 25 Sygehuse/ hospitaler (ansætter fysioterapeuter) 25 I alt, regioner 35 Kommuner Hjemmepleje og plejehjem / genoptræning og rehabilitering 2 Hjælpemiddelcentre 5 Dagcentre/Bosted/værested 19 Folkeskoler 15 Børnehaver/vuggestuer/integreret institutioner 14 Fritidsordninger og klubber 8 Døgninstitutioner 4 I alt, kommuner 85 Stat Gymnasier og HF(stx) 7 Handelsgymnasiet (hhx) 4 Tekniske skoler (htx) 4 VUC 2 Social og sundhedsskoler 7 EUC 2 Erhvervs og handelsskoler 4 I alt, stat 3 I alt 1.5 Kilde: DAMVAD 214 Note: Kvoterne er fastsat med afsæt i fordelingen af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere mellem brancherne undervisning og sundhed og socialvæsen i hhv. den kommunale, regionale og statslige sektor (Statistikbanken: DB7 19grp). I alt blev der indhentet adresser fordelt på: Fem kommuner (947 adresser fra hhv. Ballerup, Ishøj, Mariagerfjord, Odense og Varde) Tre regioner (586 adresser fra hhv. Region Midtjylland, Region Nordjylland og Region Syddanmark) Samt statslige arbejdsgiver, hvis kontaktinformation er tilgængelig i Undervisningsministeriets institutionsregister (179 adresser fordelt på erhvervsskoler 22, gymnasier og HFkurser, social og sundhedsskoler og voksenuddannelsescentre). Mens nogle af de indhentede kontaktoplysninger har været specificeret på arbejdspladstype/jobfunktion, har en stor del desuden udelukkende bestået af navn og adresse på en leder i en sektor (uspecificerede adresser). Disse begrænsninger har betydet, at det ikke har været muligt at sample tilstrækkeligt mange respondenter til at opfylde kvoterne i alle grupper (tabel 6.2 illustrerer). For at maksimere sandsynligheden for, at stikprøven kommer så tæt på kvoterne som muligt, har vi samplet en stor mængde af de indsamlede uspecificerede respondenter fra den regionale og kommunale sektor ud fra en forventning om, at disse respondenter vil fordele sig imellem grupperne. Repræsentativitet og usikkerhed i spørgeskemaundersøgelserne Dimittendundersøgelsen I dimittendundersøgelsen er der opnået 716 besvarelser. Ud af disse besvarelser er 11 udgået af analysen, fordi de ikke er faldet inden for målgruppen af dimittender, der har færdiggjort en central velfærdsuddannelse i perioden og er/var 22 Denne gruppe er efterfølgende udgået af analysen, DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM 45

46 TABEL 6.2 Den faktiske sampling fordelt på sektor og arbejdspladstype i arbejdsgiverundersøgelsen Arbejdspladstype/funktion Faktisk samplet Regioner Sygehuse/ hospitaler (ansætter læger) 52 Sygehuse/ hospitaler (ansætter sygeplejesker og SOSU er) 15 Sygehuse/ hospitaler (terapeuter) 14 Sygehuse/ hospitaler (uspecificeret) 37 I alt, regioner 586 Kommuner Hjemmepleje og plejehjem / genoptræning og rehabilitering 59 Hjælpemiddelcentre 1 Dagcentre/Bosted/værested 26 Børnehaver/vuggestuer/integreret institutioner 11 Fritidsordninger og klubber 56 Døgninstitutioner 6 Folkeskoler 252 Uspecificerede 456 I alt, kommuner 947 Stat Gymnasier og HF(stx) 7 Handelsgymnasiet (hhx) 32 Tekniske skoler (htx) 23 VUC 2 Social og sundhedsskoler 13 Erhvervs og handelsskoler 21 I alt, stat 179 I alt Kilde: DAMVAD 214 ansat på en offentlig arbejdsplads i deres første eller nuværende job. I alt indgår derfor besvarelser fra 66 dimittender, hvilket giver en reel svarprocent på 19 pct. (se tabel 6.3). I arbejdsgiverundersøgelsen er der opnået 669 besvarelser. 298 af disse besvarelser er udgået af analysen, fordi de ikke er faldet inden for målgruppen af arbejdsgivere, der har ansat nyuddannede med en velfærdsuddannelse i perioden I alt indgår derfor 371 besvarelser fra arbejdsgivere, hvilket giver en svarprocent på 22 pct. (se tabel 6.3). For dimittendundersøgelsen har det som nævnt været muligt at udtrække stikprøven tilfældigt fra populationen af dimittender i målgruppen på baggrund af DST s registerdata, hvilket giver optimale betingelser for at opnå en repræsentativ stikprøve. Når den opnåede stikprøve sammenlignes med DST s statistik over populationen ses en række afvigelser i forhold til fordelingen af respondenter på uddannelsestyper 24 (se tabel 6.4). Disse afvigelser har dog ikke afgørende betydning for analysens resultater, idet analysens hovedkonklusioner gælder inden for de enkelte uddannelser og ikke samlet for velfærdsuddannelserne under et. Det afgørende er derfor, hvorvidt stikprøven repræsenterer populationen på 23 Det relativt høje frafald i arbejdsgiverundersøgelsen skyldes, at de anvendte kontaktoplysninger ikke har været tilstrækkeligt målrettede til at sikre, at de samplede respondenter er faldet inden for målgruppen fra starten. 24 De mest betydelige afvigelse gælder hhv. fysio og ergoterapeuter, som er overrepræsenterede i stikprøven, SOSU er, som er underrepræsenterede i stikprøven og læger, som er overrepræsenteret i stikprøven. Da fysio og ergoterapeuter er udgået af undersøgelsen, er skævhederne med hensyn til disse grupper imidlertid irrelevante. 46 DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM

47 TABEL 6.3 Svarprocenter og bortfald i de to spørgeskemaundersøgelser Dimittendundersøgelse Arbejdsgiverundersøgelse Antal Procent af stikprøve Antal Procent af stikprøve Stikprøvestørrelse Ikke svaret , ,83 Ønsker ikke at deltage 25 14,6 Ufuldstændige 94 5,49 Gennemførte interviews , ,7 Heraf besvarelser i målgruppen 66 18, ,67 Svarprocent 21,94 39,7 Afvisningsrate 14,6 Kilde: DAMVAD 214 centrale parametre inden for hver enkelt velfærdsuddannelse. Derudover skyldes det, at arbejdsgivere fra hhx/htx er en smule underrepræsenterede. Når der kigges på parametrene køn og alder, ses det, at respondenterne i høj grad afspejler fordelingen i befolkningen. Med forbehold for den statistiske usikkerhed, der knytter sig til at drage inferens fra stikprøve til population, kan det derfor konkluderes, at dimittendundersøgelsen har en rimelig repræsentativitet inden for de enkelte uddannelsestyper Arbejdsgiverundersøgelsen Arbejdsgiverundersøgelsen er som nævnt baseret på kvoteudvælgelse. Stikprøvens repræsentativitet skal derfor vurderes ud fra, hvorvidt de opnåede kvoter er overholdet, og hvorvidt der er opnået et alsidigt udvalg af respondenter på relevante parametre. Når den opnåede stikprøve sammenholdes med de fastsatte kvoter, viser det sig, at der generelt er en forholdsvis god overensstemmelse (se tabel 6.5). Der er dog tre afvigelser. For det første er regionale arbejdsgivere på sygehuse og hospitaler overrepræsenterede. Det skyldes, at arbejdsgivere der ansætter sygeplejesker og/eller SOSU er er blevet oversamplet. For det andet er kommunale arbejdsgivere på især dagcentre/bosteder/væresteder underrepræsenterede. For det tredje er statslige arbejdsgivere generelt underrepræsenterede. Dette skyldes blandt andet, at gruppen af arbejdsgivere, der ansætter dimittender fra diplomuddannelsen i erhvervspædagogik, er udgået fra undersøgelsen. Når der kigges på generelle karakteristika for de arbejdsgivere, der indgår i undersøgelsen, ses det dog, at der er opnået et meget alsidigt udvalg af respondenter. Respondenterne spænder over alle landets regioner, dækker arbejdspladser af alle størrelser og ansætter dimittender fra samtlige af de centrale velfærdsuddannelser. Alt i alt kan det derfor konkluderes, at de arbejdsgivere, der indgår i undersøgelsen, giver et validt grundlag for at udtale sig om generelle tendenser inden for grupperne af arbejdsgivere, der ansætter de forskellige typer af nyuddannede. Dog må der tages forbehold for, at regionale arbejdsgivere, der ansætter sygeplejesker og/eller SOSU er, har relativt mere vægt i undersøgelsen end i den estimerede population, mens kommunale arbejdsgivere på især dagcentre/bosteder/væresteder og statslige arbejdsgivere hhx/htx har relativt mindre vægt i undersøgelsen. DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM 47

48 Sygeplejerske Dimittendår Køn Køn i populationen TABEL 6.4 Karakteristik af de nyuddannede i undersøgelsen inden for hver uddannelse, pct. (antal) Variabel Lærer Pædagog Læge Alle N Pædagogisk assistent SOSUhjælper og assistent Ergoterapeut Fysioterapeu t (7) 12 (7) 16 15,5 28 (18) 11 (7) 9 (5) 21 (24) 17 (11) 66 (17) (16) (23) 5 (29) (22) 52 (33) 41 (23) 42 (47) 42 (246) (33) (46) (13) 36 (21) 52 4,5 38 (24) 37 (24) 5 (28) 36 (41) 41 (247) (54) (42) 214 () 2 (1) () () () () () 1 (1) (2) Mænd 21 (9) 12 (7) 8 (8) (18) 17 (11) 2 (1) 31 (35) 2 (119) 66 Kvinder 79 (34) 88 (51) 92 (3) 72 (46) 83 (53) 98 (55) 69 (78) 8 (487) (96) 71 Alder (år) 1824 år 2534 år 3544 år 4554 år 55+ år Mænd Kvinder Alder populationen (år) Job i Tid i nuværende job 1824 år 2534 år 3544 år 4554 år 55+ år 27 (412) 73 (1.94) 39,5 (17) 32,6 (14) 16,3 (7) 9,3 (4) 2,3 (1) 49,5 (745) 33,9 (511) 9,5 (143) 6,2 (93),9 (14) I alt 1 (43) Kilde: DAMVAD (1.575) 89 (12.84) 6,9 (4) 29,3 (17) 19, (11) 32,8 (19) 12,1 (7) 17,3 (2.5) 28,5 (4.18) 24, (3.456) 21,5 (3.14) 8,7 (1.247) 7 (53) 93 (662) 2,9 (3) 72,1 (75) 2,2 (21) 3,8 (4) 1, (1) 3,1 (22) 77,5 (554) 13,6 (97) 5,3 (38),6 (4) (74) 27 (214) 73 (567) 3,8 (4) 91,3 (95) 2,9 (3), () 1,9 (2) 2, (16) 88, (687) 7,9 (62) 1,8 (14),3 (2) 32 (1.81) 68 (2.321), () 7,3 (45) 18,8 (12) 1,9 (7), () 1,9 (65) 78, (2.655) 15,4 (525) 4,3 (147),3 (1) 21 (1.391) 79 (5.698) 6,3 (4) 73,4 (47) 14,1 (9) 4,7 (3) 1,6 (1) 3,2 (211) 77,8 (5.152) 13,6 (94) 4,9 (323),5 (34) 4 (21) 96 (5.23) 1,7 (6) 73,2 (41) 8,9 (5) 5,4 (3) 1,8 (1) 3,8 (24) 77,7 (4.226) 13, (75) 5,2 (284),4 (21) 36 (757) 64 (1.33), () 93,8 (16) 5,3 (6),9 (1), (), () 91,5 (1.99) 8, (166),6 (12), () 16 (5.693) 84 (29.277) 6,3 (38) 72,6 (44) 12,2 (74) 6,8 (41) 2,1 (13) 1,8 (3.763) 56,6 (19.82) 17,3 (6.58) 11,5 (4.15) 3,8 (1.332) Første 49 (21) 47 (27) 39 (4) 39 (4) 45 (29) 36 (23) 43 (24) 9 (1) 35 (214) 66 < 6 16 (7) 1 (6) (14) 17 (11) 16 (9) 48,5 24 (145) 66 mdr. (23) (2) (55) (5) 19 (11) (9) 19 (12) 14 (8) 25,5 21 (13) mdr. (32) (24) (29) 13 år 53 (23) 59 (34) (37) 58 (37) 63 (35) 24 (27) 49 (296) (46) (57) Ikke i 19 (8) 12 (7) 3 (3) 3 (3) 6 (4) 6 (4) 7 (4) 2 (2) 6 (35) arb. 1 (58) (64) 1 (64) 1 (56) (14) (14) (113) (425) 48 DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM

49 TABEL 6.3 Sammenligning af kvoter og opnået sample i arbejdsgiverundersøgelsen Sektor Arbejdspladstype/funktion Fastsat kvote (pct. af sample) Regioner Sygehuse/ hospitaler (ansætter læger) 1, 1,5 Sygehuse/ hospitaler (ansætter sygeplejesker og SOSU er) 1, 24,5 Sygehuse/ hospitaler (ansætter ergoterapeut) 1,7 1,9 Sygehuse/ hospitaler (ansætter fysioterapeuter) 1,7 1,6 I alt, regioner 23,4 38,5 Opnået sample (pct. af valide besvarelser) Kommuner Hjemmepleje og plejehjem/ genoptræning og rehabilitering 13,3 1, Hjælpemiddelcentre 3,3 Dagcentre/Bosted/værested 12,7 3, Folkeskoler 1, 13,2 Børnehaver/vuggestuer/integreret institutioner 9,3 12,9 Fritidsordninger og klubber 5,3 5,1 Døgninstitutioner 2,7 4,6 I alt, kommuner 56,6 48,8 Stat Gymnasier og HF(stx) 4,7 5,7 Handelsgymnasiet (hhx) 2,7 3, Tekniske skoler (htx) 2,7 VUC 1,3 2,4 Social og sundhedsskoler 4,7 Udgået af undersøgelsen EUC 1,3 Erhvervs og handelsskoler 2,7 I alt, stat 2 12,2* I alt 1 99,5 Kilde: DAMVAD 214 Note: *Andelen ligger under kvoten, fordi gruppen af arbejdsgivere, der ansætter dimittender fra diplomuddannelsen er udgået fra undersøgelsen. DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM 49

50 Kvalitative interviews med dimittender fra pædagogikumuddannelsen Da det som nævnt ikke har været muligt at udsende dimittendspørgeskemaet til nyuddannede, der har færdiggjort pædagogikumuddannelsen for gymnasieområdet inden for de seneste tre år, har DAM VAD foretaget supplerende kvalitative interviews med udvalgte pædagogikumdimittender. Alle interviews er udført som telefoninterviews af ca. 3 minutters varighed med udgangspunkt i en semistruktureret interviewguide, hvori der spørges ind til dimittendernes digitale kompetencer, da de startede i deres første job (Interviewguide vedlagt appendiks 9). Interviewpersonerne er udvalgt ud fra en sneboldstrategi, hvor DAMVAD har taget kontakt til ledere på gymnasiale uddannelser, som har deltaget i arbejdsgiverundersøgelsen. Gennem lederne er der etableret kontakt til relevante dimittender. Interviewpersonerne er udvalgt med sigte på at indfange et så repræsentativt udsnit af gruppen af pædagogikumdimittender som muligt, både hvad angår størrelsesforholdet mellem de gymnasiale uddannelsestyper og bredden af fagområde, der undervises i på de gymnasiale uddannelser. DAMVAD er blevet ved med at foretage interviews med relevante dimittender indtil det punkt, hvor yderligere interviews ikke har bidraget med ny information omkring de nyuddannedes oplevelse af deres kompetencer. Ved dette mæthedspunkt var der foretaget i alt otte interviews med dimittender fra forskellige gymnasiale uddannelsestyper og med forskellige fagområder (se tabel 6.6). Interviewene er blevet indholdskodet på sektioner ud fra tre temaer: digitalisering i det daglige arbejde, digitalisering i undervisningen på pædagogikum og oplevelse af egne digitale kompetencer, herunder viden, færdigheder og kompetencer. Citater og meningsudtræk fra interviewene bliver inddraget i analysen for at kvalificere arbejdsgiverundersøgelsens resultater. Den anvendte udvælgelsesstrategi giver ikke mulighed for at kunne udtale sig repræsentativt på vegne af gruppen af nyuddannede fra pædagogikumuddannelsen. De gennemførte interviews bidrager derimod med værdifuld kvalitativ indsigt til analysen. TABEL 6.6 Oversigt over interviewpersoner I pædagogikuminterviews Navn Uddannelsesinstitution Fagområder Informant 1 Brønderslev Gymnasium (stx) Tysk, dansk og historie Informant 2 Brønderslev Gymnasium (stx) Samfundsfag og idræt Informant 3 Lemvig Gymnasium (stx) Biologi, bioteknologi og kemi Informant 4 Himmerslev Gymnasium (stx) Biologi og naturgeografi Informant 5 VUC Aarhus Matematik og filosofi Informant 6 Frederiksborg Gymnasium og HF Dansk og samfundsfag 214 Informant 7 VUC Vest Dansk Informant 8 Vejen Business College (hhx) Dansk, Sprog, Kultur og Medier Kilde: DAMVAD DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM

51 7 Appendiks Spørgeskemaer Spørgeskema til dimittender Spr.nr. Besvares af Alle Spørgsmål Svarkategorier Betingelse I denne del af spørgeskemaet vil vi gerne stille dig nogle generelle spørgsmål. A1 Alle Angiv din senest afsluttede uddannelse 1 Fysioterapeutuddannelsen 2 Ergoterapeutuddannelsen 3 Læreruddannelsen 4 Pædagogikumuddannelsen for gymnasieområdet 5 Diplomuddannelse i erhvervspædagogik for erhvervsuddannelsesområdet 6 Pædagoguddannelsen 7 Den pædagogiske assistentuddannelse eller den pædagogiske grunduddannelse 8 SOSUuddannelsen (SOSUhjælper eller SOSUassistent) 9 Sygeplejerskeuddannelsen 1 Lægeuddannelsen 11 Ingen af de ovennævnte (skema afsluttes Dropdown Skal besvares Skema afsluttes hvis 11: Ingen af de ovennævnte A2 Alle Hvornår færdiggjorde du din senest afsluttede uddannelse? Ingen af de ovennævnte Dropdown. Skal besvares Skema afsluttes hvis 5: Ingen af de ovennævnte A3 Alle Hvad er din alder? 6 Drop down Skal besvares A4 Alle Hvad er dit køn? 7 Kvinde 8 Mand Skal besvares A5 Alle På hvilken type arbejdsplads er du ansat? 9 Dagcenter/Bosted/værested (voksne) 1 Dagtilbud (børn) 11 Døgninstitution 12 Erhvervsakademi 13 Erhvervsskole (handelsskoler og tekniske skoler) 14 Folkeskole 15 Fritidsordning/tilbud 16 Hjemmepleje 17 Genoptræningscenter/rehabiliteringscenter 18 Lægepraksis (turnus) 19 Plejehjem 2 Professionshøjskole 21 SOSUskole 22 Sygehus/hospital (herunder psykiatri) 23 Alment Gymnasium (stx, hhx, htx, hx) 24 VUC & hf (FVU, AVU, AMU) Drop down Skal besvares DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM 51

52 A6 Alle Hvor lang tid har du været ansat i dit nuværende job? A7 Alle Er det dit første job efter din senest afsluttede uddannelse? A8 Alle På hvilken type arbejdsplads var dit første job? 25 Er ikke i arbejde 26 Er ansat i det private 27 Andet 1 Mindre end 6 mdr. 2 6 mdr. 11 mdr. 3 1 år 3 år 4 Mere end 3 år 1 Dagcenter/Bosted/værested (voksne) 2 Dagtilbud (børn) 3 Døgninstitution 4 Erhvervsakademi 5 Erhvervsskole (handelsskoler og tekniske skoler) 6 Folkeskole 7 Fritidsordning/tilbud 8 Hjemmepleje 9 Genoptræningscenter/rehabiliteringscenter 1 Lægepraksis (turnus) 11 Plejehjem 12 Professionshøjskole 13 SOSUskole 14 Sygehus/hospital (herunder psykiatri) 15 Alment Gymnasium (stx, hhx, htx, hx) 16 VUC & hf (FVU, AVU, AMU) 17 Har endnu ikke haft mit første job 18 Det private erhvervsliv 19 Andet Skal besvares Skema afsluttes hvis 3: Mere ned 3 år Skal besvares Dropdown Skal besvares Skema afsluttes hvis 18: Det private erhvervsliv Alle Del 2: Digitale kompetencer I denne del af spørgeskemaet vil vi spørge dig til dine digitale kompetencer, dengang du var nyuddannet og lige var ansat i dit første job efter din senest afsluttede uddannelse. Digitale kompetencer betyder din viden om og dine evner til at bruge digitale værktøjer i dit daglige arbejde. Det kan fx være computere, software eller hjemmesider, som anvendes på din arbejdsplads. B1 Alle På en skala fra uøvet til ekspert, hvordan var dine evner, da du startede i dit første job, til at kende til digitale værktøjer, der kunne være en hjælp i dit daglige arbejde. 1 Uøvet 2 Let øvet 3 Øvet 4 Rutineret 5 Ekspert 6 Ved ikke/ikke relevant Skal besvares 52 DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM

53 B1 Alle På en skala fra uøvet til ekspert, hvordan var dine evner, da du startede i dit første job, til at søge viden om nye digitale værktøjer eller teknologier, der kunne have særlig relevans for dit daglige arbejde. B1 Alle På en skala fra uøvet til ekspert, hvordan var dine evner, da du startede i dit første job, til at B1 Gruppe 1: Ergoterapeut og Fysioterapeut B1 Gruppe 1: Ergoterapeut og Fysioterapeut anvende digitale redskaber til at dokumentere dit daglige arbejde, fx patientadministrativt system. På en skala fra uøvet til ekspert, hvordan var dine evner, da du startede i dit første job, til at B1 Gruppe 1: Ergoterapeut og Fysioterapeut sætte dig ind i borgernes evner og holdninger til digitale redskaber, fx selvbetjeningssystemer, velfærdsteknologi eller videokommunikation. På en skala fra uøvet til ekspert, hvordan var dine evner, da du startede i dit første job, til at B1 Gruppe 1: Ergoterapeut og Fysioterapeut B1 Gruppe 2: lærer og pædagogikum søge viden om teorier og metoder med særlig relevans for dit daglige arbejde på internettet. På en skala fra uøvet til ekspert, hvordan var dine evner, da du startede i dit første job, til at anvende digitale redskaber med særlig relevans for dit daglige arbejde, fx omsorgssystem, telekommunikation eller velfærdsteknologi, så som hjælpemidler, interaktive træningsprogrammer, apps mv. På en skala fra uøvet til ekspert, hvordan var dine evner, da du startede i dit første job, til at forståelse for, hvordan borgeren instrueres i at anvende centrale digitale redskaber på dit arbejdsområde, fx digitale redskaber, digitale hjælpemidler. På en skala fra uøvet til ekspert, hvordan var dine evner, da du startede i dit første job, til at anvende digitale værktøjer med særlig relevans for dit daglige arbejde, fx Smartboards, WIKIspace eller MovieMaker 1 Uøvet 2 Let øvet 3 Øvet 4 Rutineret 5 Ekspert 6 Ved ikke/ikke relevant 1 Uøvet 2 Let øvet 3 Øvet 4 Rutineret 5 Ekspert 6 Ved ikke/ikke relevant 1 Uøvet 2 Let øvet 3 Øvet 4 Rutineret 5 Ekspert 6 Ved ikke/ikke relevant 1. Uøvet 2. Let øvet 3. Øvet 4. Rutineret 5. Ekspert 6. Ved ikke/ikke relevant 1. Uøvet 2. Let øvet 3. Øvet 4. Rutineret 5. Ekspert 6. Ved ikke/ikke relevant 1. Uøvet 2. Let øvet 3. Øvet 4. Rutineret 5. Ekspert 6. Ved ikke/ikke relevant 1. Uøvet 2. Let øvet 3. Øvet 4. Rutineret 5. Ekspert 6. Ved ikke/ikke relevant Skal besvares Skal besvares Skal besvares Skal besvares Skal besvares Skal besvares Skal besvares B1 Gruppe 2: lærer og pædagogikum På en skala fra uøvet til ekspert, hvordan var dine evner, da du startede i dit første job, til at 1. Uøvet 2. Let øvet 3. Øvet 4. Rutineret Skal besvares DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM 53

54 B1 Gruppe 2: lærer og pædagogikum anvende digitale læremidler til at udvikle børn og unge fagligt i undervisningen, fx Flexbog, MeeBook,.iLitt, læringsportaler eller online prøver. På en skala fra uøvet til ekspert, hvordan var dine evner, da du startede i dit første job, til at bruge digitale værktøjer til at kommunikere med forældre, fx intranet eller tablets. 5. Ekspert 6. Ved ikke/ikke relevant 1. Uøvet 2. Let øvet 3. Øvet 4. Rutineret 5. Ekspert 6. Ved ikke/ikke relevant Skal besvares B1 Gruppe 2: lærer og pædagogikum På en skala fra uøvet til ekspert, hvordan var dine evner, da du startede i dit første job, til at forståelse for, hvordan digitale læremidler kan understøtte læring og udvikling af børn og unge 1. Uøvet 2. Let øvet 3. Øvet 4. Rutineret 5. Ekspert 6. Ved ikke/ikke relevant Skal besvares B1 Gruppe 2: lærer og pædagogikum På en skala fra uøvet til ekspert, hvordan var dine evner, da du startede i dit første job, til at bruge webbaserede læremidler og anvende digitale læremidler i undervisningen. 1. Uøvet 2. Let øvet 3. Øvet 4. Rutineret 5. Ekspert 6. Ved ikke/ikke relevant Skal besvares B1 Gruppe 2: lærer og pædagogikum B1 Gruppe 3: Pædagoger og pædagogisk assistent B1 Gruppe 3: Pædagoger og pædagogisk assistent På en skala fra uøvet til ekspert, hvordan var dine evner, da du startede i dit første job, til at bruge it som pædagogisk middel til fx at skabe fleksibilitet i undervisningen, skabe innovation, videnoverførsel eller undervisningsdifferentiere. På en skala fra uøvet til ekspert, hvordan var dine evner, da du startede i dit første job, til at anvende digitale værktøjer med særlig relevans for dit daglige arbejde, fx læringsapps på tablets. På en skala fra uøvet til ekspert, hvordan var dine evner, da du startede i dit første job, til at anvende digitale dokumentationssystemer (journalføring mv.) 1. Uøvet 2. Let øvet 3. Øvet 4. Rutineret 5. Ekspert 6. Ved ikke/ikke relevant 1. Uøvet 2. Let øvet 3. Øvet 4. Rutineret 5. Ekspert 6. Ved ikke/ikke relevant 1. Uøvet 2. Let øvet 3. Øvet 4. Rutineret 5. Ekspert 6. Ved ikke/ikke relevant Skal besvares Skal besvares Skal besvares B1 Gruppe 3: Pædagoger og pædagogisk assistent På en skala fra uøvet til ekspert, hvordan var dine evner, da du startede i dit første job, til at bruge digitale værktøjer til at kommunikere med elever og forældre, fx BørneIntra. 1. Uøvet 2. Let øvet 3. Øvet 4. Rutineret 5. Ekspert 6. Ved ikke/ikke relevant Skal besvares B1 Gruppe 3: Pædagoger og pædagogisk assistent På en skala fra uøvet til ekspert, hvordan var dine evner, da du startede i dit første job, til at 1. Uøvet 2. Let øvet 3. Øvet 4. Rutineret Skal besvares 54 DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM

55 B1 Gruppe 3: Pædagoger og pædagogisk assistent B1 Gruppe 4: SOSU og sygeplejerske B1 Gruppe 4: SOSU og sygeplejerske B1 Gruppe 4: SOSU og sygeplejerske B1 Gruppe 4: SOSU og sygeplejerske B1 Gruppe 4: SOSU og sygeplejerske B1 Gruppe 4: SOSU og sygeplejerske bruge digitale medier til at fremme lærings og udviklingskompetencer hos børn, herunder sociale kompetencer som samarbejdskompetencer. På en skala fra uøvet til ekspert, hvordan var dine evner, da du startede i dit første job, til at bruge digital indsigt og kompetencer til at forholde sig kritisk og analyserende til digital kultur, fx hvilke kompetencer digitale muligheder som computerspil, Wii, PlayStation etc. fremmer. På en skala fra uøvet til ekspert, hvordan var dine evner, da du startede i dit første job, til at anvende digitale værktøjer med særlig relevans for dit daglige arbejde, fx OPUS, velfærdsteknologi (hjælpemidler, apps mv.), telekommunikation eller telemedicin. På en skala fra uøvet til ekspert, hvordan var dine evner, da du startede i dit første job, til at anvende digitale redskaber til at dokumentere dit daglige arbejde, fx elektroniske patientjournaler eller omsorgssystem. På en skala fra uøvet til ekspert, hvordan var dine evner, da du startede i dit første job, til at sætte dig ind i borgernes evner og holdninger til digitale redskaber, fx selvbetjeningssystemer, velfærdsteknologi eller videokommunikation. På en skala fra uøvet til ekspert, hvordan var dine evner, da du startede i dit første job, til at forståelse for, hvordan borgeren instrueres i fx velfærdsteknologi, telemedicin og telekommunikation. På en skala fra uøvet til ekspert, hvordan var dine evner, da du startede i dit første job, til at forstår at anvende it som redskab til at holde styr på data (fx kliniske databaser, elektroniske journalsystemer, telemedicin), og dermed øge kvaliteten i arbejdet. På en skala fra uøvet til ekspert, hvordan var dine evner, da du startede i dit første job, til at forstå at anvende it som middel til at skabe overblik over data og dermed danne grundlag for 5. Ekspert 6. Ved ikke/ikke relevant 1. Uøvet 2. Let øvet 3. Øvet 4. Rutineret 5. Ekspert 6. Ved ikke/ikke relevant 1. Uøvet 2. Let øvet 3. Øvet 4. Rutineret 5. Ekspert 6. Ved ikke/ikke relevant 1. Uøvet 2. Let øvet 3. Øvet 4. Rutineret 5. Ekspert 6. Ved ikke/ikke relevant 1. Uøvet 2. Let øvet 3. Øvet 4. Rutineret 5. Ekspert 6. Ved ikke/ikke relevant 1. Uøvet 2. Let øvet 3. Øvet 4. Rutineret 5. Ekspert 6. Ved ikke/ikke relevant 1. Uøvet 2. Let øvet 3. Øvet 4. Rutineret 5. Ekspert 6. Ved ikke/ikke relevant 1. Uøvet 2. Let øvet 3. Øvet 4. Rutineret 5. Ekspert 6. Ved ikke/ikke relevant Skal besvares Skal besvares Skal besvares Skal besvares Skal besvares Skal besvares Skal besvares DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM 55

56 B1 Gruppe 5: læger B1 Gruppe 5: læger B1 Gruppe 5: læger B1 Gruppe 5: læger bedre beslutninger i samarbejdet med patienten. På en skala fra uøvet til ekspert, hvordan var dine evner, da du startede i dit første job, til at anvende digitale værktøjer med særlig relevans for dit daglige arbejde, fx OPUS eller kliniske databaser. På en skala fra uøvet til ekspert, hvordan var dine evner, da du startede i dit første job, til at anvende digitale redskaber til at dokumentere dit daglige arbejde, fx elektroniske patientjournaler eller elektroniske medicinkort. På en skala fra uøvet til ekspert, hvordan var dine evner, da du startede i dit første job, til at sætte dig ind i borgernes evner og holdninger til digitale redskaber, fx selvbetjeningssystemer, velfærdsteknologi, telemedicin eller videomøder. På en skala fra uøvet til ekspert, hvordan var dine evner, da du startede i dit første job, til at forstå hvordan teknologi er et middel til den faglige opgaveløsning 1. Uøvet 2. Let øvet 3. Øvet 4. Rutineret 5. Ekspert 6. Ved ikke/ikke relevant 1. Uøvet 2. Let øvet 3. Øvet 4. Rutineret 5. Ekspert 6. Ved ikke/ikke relevant 1. Uøvet 2. Let øvet 3. Øvet 4. Rutineret 5. Ekspert 6. Ved ikke/ikke relevant 1. Uøvet 2. Let øvet 3. Øvet 4. Rutineret 5. Ekspert 6. Ved ikke/ikke relevant Skal besvares Skal besvares Skal besvares Skal besvares Åbent tekstfelt Alle Nævn de tre til fem digitale værktøjer du anvender mest i dit daglige arbejde? B2 Alle Hvor enig er du i følgende udsagn om dig selv? Jeg er åben over for at lære nye ting B2 Alle Hvor enig er du i følgende udsagn om dig selv? Jeg er nysgerrig B2 Alle Hvor enig er du i følgende udsagn om dig selv? Jeg er lærenem B2 Alle Hvor enig er du i følgende udsagn om dig selv? 1 Meget uenig 2 Uenig 3 Hverken enig eller uenig 4 Enig 5 Meget enig 6 Ved ikke 1 Meget uenig 2 Uenig 3 Hverken enig eller uenig 4 Enig 5 Meget enig 6 Ved ikke 1 Meget uenig 2 Uenig 3 Hverken enig eller uenig 4 Enig 5 Meget enig 6 Ved ikke 1 Meget uenig 2 Uenig 3 Hverken enig eller uenig Skal ikke nødvendigvis besvares Skal besvares Skal besvares Skal besvares Skal besvares 56 DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM

57 Jeg opsøger naturligt ny viden og metoder B3 Alle Hvor enig er du i følgende udsagn om dig selv? De digitale kompetencer, jeg havde, da jeg startede mit første job, havde jeg fordi Jeg havde lært det i min praktik. B3 Alle Hvor enig er du i følgende udsagn om dig selv? De digitale kompetencer, jeg havde, da jeg startede mit første job, havde jeg fordi Jeg havde lært det på min teoretiske del af uddannelsen. B3 Alle Hvor enig er du i følgende udsagn om dig selv? De digitale kompetencer, jeg havde, da jeg startede mit første job, havde jeg fordi Jeg havde lært det gennem studiejob. B3 Alle Hvor enig er du i følgende udsagn om dig selv? De digitale kompetencer, jeg havde, da jeg startede mit første job, havde jeg fordi Jeg er vant til at håndtere fx tablets, smartphone, pc. B4 Alle Hvor enig er du i følgende udsagn om dig selv? Jeg havde samlet set tilstrækkelige digitale kompetencer i mit første job. 4 Enig 5 Meget enig 6 Ved ikke 1 Meget uenig 2 Uenig 3 Hverken enig eller uenig 4 Enig 5 Meget enig 6 Ved ikke 1 Meget uenig 2 Uenig 3 Hverken enig eller uenig 4 Enig 5 Meget enig 6 Ved ikke 1 Meget uenig 2 Uenig 3 Hverken enig eller uenig 4 Enig 5 Meget enig 6 Ved ikke 1 Meget uenig 2 Uenig 3 Hverken enig eller uenig 4 Enig 5 Meget enig 6 Ved ikke 1 Meget uenig 2 Uenig 3 Hverken enig eller uenig 4 Enig 5 Meget enig 6 Ved ikke Skal besvares Skal besvares Skal besvares Skal besvares Skal besvares Åbent tekstfelt Alle Hvilke digitale kompetencer savnede du, da du startede i dit første job? Skal ikke nødvendigvis besvares Alle Tak for din besvarelse. Skema afsluttes DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM 57

58 7.1.2 Spørgeskema til arbejdsgivere Invitationsmail EMNEFELT: Vær med til at forbedre velfærdsuddannelserne DAMVAD gennemfører en spørgeskemaundersøgelse for regeringen, KL og Danske Regioner blandt offentlige arbejdsgivere, der har ansat nyuddannede inden for de centrale velfærduddannelser inden for de seneste tre år. Med centrale velfærdsuddannelser menes: SOSUuddannelsen, sygeplejerskeuddannelsen, fysioterapeutuddannelsen, ergoterapeutuddannelsen, pædagoguddannelsen, læreruddannelsen, lægeuddannelsen, den pædagogiske assistentuddannelse, pædagogikumuddannelsen for gymnasieområdet og diplomuddannelsen i erhvervspædagogik for erhvervsuddannelsesområdet. Undersøgelsen skal kortlægge både de digitale kompetencer, som de nyuddannede fra disse uddannelser har, og de digitale kompetencer, som de mangler for at kunne starte i deres første job. Denne spørgeskemaundersøgelse er altså del af en større kortlægning, der skal medvirke til at forbedre de danske velfærdsuddannelser. Vi håber derfor meget, at du vil afse ca. 1 minutter til at besvare spørgeskemaet. Skemaet indeholder spørgsmål til din arbejdsplads, de nyuddannedes digitale kompetencer og din vurdering af, hvor vigtig det er at beherske de digitale kompetencer, når man kommer som nyuddannet til jeres arbejdsplads. Spørgeskemaet bedes besvaret inden fredag den 7. november 214. Din besvarelse er anonym. Spørgeskemaet stilles til de offentlige arbejdsgivere. Der bliver lavet tre separate skemaer med hver deres motiverende invitation og logo fra hhv. staten, Danske Regioner og KL. De skalaer, der skal anvendes, er: Skala Ved ikke/ikke relevant Niveau Uøvet Let øvet Øvet Rutineret Ekspert Ved ikke/ikke relevant Vigtighed Ikke vigtigt Lidt vigtigt Vigtigt Meget vigtigt Afgørende Ved ikke/ikke relevant Enighed Meget uenig Uenig Hverken/eller Enig Meget enig Ved ikke 58 DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM

59 Introduktionstekst Velkommen til spørgeskemaet. Vi vil nu stille dig en række spørgsmål om din arbejdsplads, de nyuddannedes digitale kompetencer og din vurdering af, hvor vigtig det er at beherske de digitale kompetencer. Din arbejdsplads I denne del af spørgeskemaet vil vi gerne stille dig nogle generelle spørgsmål. Spørgsmål 1 Ingen betingelse Drop down. Skal besvares. På hvilken type offentlig arbejdsplads er du leder? Alment gymnasium (stx, hhx, htx, hx) Dagcenter/Bosted/værested (voksne) Dagtilbud (børn) Døgninstitution Erhvervsakademi Erhvervsskole (handelsskoler og tekniske skoler) Folkeskole Fritidsordning/tilbud Genoptræningscenter/rehabiliteringscenter Hjemmepleje Lægepraksis (turnus) Plejehjem Professionshøjskole SOSUskole Sygehus/hospital (herunder psykiatri) VUC & hf (FVU, AVU, AMU) Privat arbejdsplads Andet, angiv: Åbent tekstfelt Betingelse: Hvis 1 = Privat arbejdsplads > Tak for din besvarelse. Spørgsmål 2 Skal besvares. Har du været med til at ansætte nyuddannede med en velfærdsuddannelse inden for de seneste tre år? (Med velfærdsuddannelse menes: SOSUuddannelsen, sygeplejerskeuddannelsen, fysioterapeutuddannelsen, ergoterapeutuddannelsen, pædagoguddannelsen, læreruddannelsen, lægeuddannelsen, den pædagogiske assistentuddannelse, pædagogikumuddannelsen for gymnasieområdet eller diplomuddannelsen i erhvervspædagogik for erhvervsuddannelsesområdet). Ja Nej DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM 59

60 Betingelse: Hvis 2 = Nej > Tak for din besvarelse. Spørgsmål 3 Drop down. Skal besvares. Fra hvilke centrale velfærdsuddannelser har du været med til at ansætte nyuddannede? (Hvis du har været med til at ansætte nyuddannede fra flere forskellige velfærdsuddannelser, bedes du svare ud fra den uddannelse, du oftest ansætter nyuddannede fra) Fysioterapeutuddannelsen Ergoterapeutuddannelsen Læreruddannelsen Pædagogikumuddannelsen for gymnasieområdet Diplomuddannelse i erhvervspædagogik for erhvervsuddannelsesområdet Pædagoguddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse eller den pædagogiske grunduddannelsen SOSUuddannelsen (SOSUhjælper eller SOSUassistent) Sygeplejerskeuddannelsen Lægeuddannelsen Ingen af de ovennævnte Betingelse: Hvis 3 = Ingen af de ovennævnte > Tak for din besvarelse. Spørgsmål 4 Drop down. Skal besvares. Hvor mange ansatte er der i din afdeling? < Spørgsmål 5 Numerisk. Skal besvares. Hvor mange nyuddannede er der ansat i din afdeling? Angiv tal Ved ikke Spørgsmål 6 Drop down. Skal besvares. I hvilken region ligger din arbejdsplads? Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland 6 DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM

61 Region Sjælland Region Syddanmark Ved ikke De nyuddannedes digitale kompetencer I denne del af spørgeskemaet vil vi spørge ind til de digitale kompetencer, som de nyuddannede havde, dengang du ansatte dem. Når du besvarer spørgsmålene bedes du tænke på de nyuddannede, som du har været med til at ansætte inden for de seneste tre år, og som er i deres første job efter uddannelsens afslutning. Hvis du har været med til at ansætte nyuddannede fra flere forskellige velfærdsuddannelser, bedes du svare ud fra den uddannelse, du ansætter flest nyuddannede fra. Digitale kompetencer betyder de nyuddannedes viden om og forståelse for relevante digitale redskaber og værktøjer, som indgår i jeres daglige arbejde. Det kan fx være computere, elektronisk udstyr eller software, som anvendes på din arbejdsplads. De nyuddannedes evne til at lære nye digitale kompetencer Betinget tekst Betingelse: Hvis 3= Pædagogikumuddannelsen for gymnasieområdet Tekst Når du besvarer disse spørgsmål, bedes du tænke på de nyuddannede efter endt pædagogikum, dvs. et år efter, de blev fastansatte som nyuddannede. Spørgsmål 7 Skal besvares. På en skala fra uøvet til ekspert, hvordan vurderede du følgende evner hos de nyuddannede ved jobstart, og hvor vigtigt var det for jer som arbejdsplads? Kendskab til digitale værktøjer, der kunne være en hjælp i jeres daglige arbejde. At kunne søge viden om nye digitale værktøjer eller teknologier, der kunne have særlig relevans for jeres daglige arbejde. At kunne søge viden på internettet om teorier og metoder med særlig relevans for jeres daglige arbejde. At kunne være kildekritiske over for den viden, de søger frem på internettet. At kunne anvende digitalisering kreativt til at løse problemer eller omsætte gode ideer til praksis. De nyuddannedes evne til at anvende digitale værktøjer i det daglige arbejde Spørgsmål 8 Skal besvares. DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM 61

62 På en skala fra uøvet til ekspert, hvordan vurderede du følgende evner hos de nyuddannede ved jobstart, og hvor vigtige var disse evner for jer som arbejdsplads? Gruppe 1 (fysioterapeut og ergoterapeut): At kunne anvende digitale redskaber med særlig relevans for jeres daglige arbejde, fx omsorgssystem, telekommunikation eller velfærdsteknologi (fx hjælpemidler, interaktive træningsprogrammer, apps mv.) At kunne anvende digitale redskaber til at dokumentere jeres daglige arbejde, fx patientadministrativt system. Gruppe 2 (læreruddannelsen, pædagogikumuddannelsen for gymnasieområdet, diplomuddannelse i erhvervspædagogik for erhvervsuddannelsesområdet): At kunne anvende digitale værktøjer med særlig relevans for jeres daglige arbejde, fx Smartboards, WIKIspace eller MovieMaker. At kunne anvende digitale læremidler for at understøtte faglig udvikling blandt børn og unge i undervisningen, fx læringsapps på tablets, Flexbog, MeeBook, ilitt, læringsportaler eller onlineprøver. Gruppe 3 (pædagoguddannelsen, den pædagogiske assistentuddannelse eller den pædagogiske grunduddannelse): At kunne anvende digitale værktøjer med særlig relevans for jeres daglige pædagogiske arbejde med henblik på at understøtte børns læring, fx læringsapps på tablets. At kunne anvende digitale dokumentationssystemer, fx journalføring mv. Gruppe 4 (SOSUuddannelsen (SOSUhjælper eller SOSUassistent), sygeplejerskeuddannelsen): At kunne anvende digitale værktøjer med særlig relevans for jeres daglige arbejde, fx OPUS, velfærdsteknologi (hjælpemidler, apps mv.), telekommunikation eller telemedicin. At kunne anvende digitale redskaber til at dokumentere jeres daglige arbejde, fx elektroniske patientjournaler eller omsorgssystem. Gruppe 5 (lægeuddannelsen): At kunne anvende digitale værktøjer med særlig relevans for jeres daglige arbejde, fx OPUS eller kliniske databaser. At kunne anvende digitale redskaber til at dokumentere jeres daglige arbejde, fx elektroniske patientjournaler eller elektroniske medicinkort. 62 DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM

63 De nyuddannedes evne til at lære andre om digitale værktøjer Spørgsmål 9 Skal besvares. På en skala fra uøvet til ekspert, hvordan vurderede du følgende evner hos de nyuddannede ved jobstart, og hvor vigtige var disse evner for jeres arbejdsplads? Gruppe 1 (fysioterapeut og ergoterapeut): At sætte sig ind i borgernes evner og holdninger til digitale redskaber, fx selvbetjeningssystemer, velfærdsteknologi eller videokommunikation. At forstå, hvordan borgeren instrueres i at anvende centrale digitale redskaber på jeres arbejdsområde, fx hjælpemidler, interaktive træningsprogrammer, apps mv. Gruppe 2 (læreruddannelsen, pædagogikumuddannelsen for gymnasieområdet, diplomuddannelse i erhvervspædagogik for erhvervsuddannelsesområdet): At bruge digitale værktøjer til at kommunikere med forældre, fx intranet eller tablets. At forstå, hvordan digitale læremidler kan understøtte læring og udvikling af børn og unge. At bruge webbaserede læremidler og anvende digitale læremidler i undervisningen. At bruge it som pædagogisk redskab til fx at skabe fleksibilitet i undervisningen, skabe innovation, videnoverførsel eller undervisningsdifferentiere. Gruppe 3 (pædagoguddannelsen, den pædagogiske assistentuddannelse eller den pædagogiske grunduddannelse): At bruge digitale værktøjer til at kommunikere med elever og forældre, fx BørneIntra. At bruge digitale medier til at fremme lærings og udviklingskompetencer hos børn, herunder sociale kompetencer som samarbejdskompetencer. At bruge digital indsigt og kompetencer til at forholde sig kritisk og analyserende til digital kultur, fx hvilke kompetencer digitale muligheder som computerspil, Wii, Playstation mm fremmer. Gruppe 4 (SOSUuddannelsen (SOSUhjælper eller SOSUassistent), sygeplejerskeuddannelsen): At sætte sig ind i borgernes evner og holdninger til digitale redskaber, fx selvbetjeningssystemer, velfærdsteknologi eller videokommunikation. At forstå, hvordan borgeren instrueres i fx velfærdsteknologi, telemedicin og telekommunikation. At forstå at anvende it som redskab til at holde styr på data (fx kliniske databaser, elektroniske journalsystemer, telemedicin), og dermed øge kvaliteten i arbejdet. At forstå at anvende it som middel til at skabe overblik over data og dermed danne grundlag for bedre beslutninger i samarbejdet med patienten. DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM 63

64 Gruppe 5 (lægeuddannelsen): At sætte sig ind i borgernes evner holdninger til digitale redskaber, fx selvbetjeningssystemer, velfærdsteknologi, telemedicin eller videomøder. At forstå hvordan teknologi er et middel til den faglige opgaveløsning. Spørgsmål 1 Skal ikke besvares. Nævn de tre til fem digitale værktøjer, du mener, det er vigtigst, at en nyuddannet behersker? Åbent tekstfelt Spørgsmål 11 Skal ikke besvares. Var der nogen konkrete digitale kompetencer, du savnede hos de nyuddannede ved jobstart? Åbent tekstfelt. De nyuddannedes digitale erfaringer Spørgsmål 12 Skal besvares. Hvor enig er du i følgende udsagn om de nyuddannede, du har ansat, og hvor vigtigt er det for jeres arbejdsplads? (SKALA: Meget uenig, uenig, hverken/eller, enig, meget enig, ved ikke) De er åbne over for at lære nye ting. De er nysgerrige. De er lærenemme. De opsøger ny viden og metoder. Andet (angiv) Spørgsmål 13 Skal besvares. Hvor enig er du i følgende udsagn om de nyuddannede, du har ansat? De digitale kompetencer, de havde, da de startede i deres første job, havde de fordi (SKALA: Meget uenig, uenig, hverken/eller, enig, meget enig, ved ikke)... de havde lært det i deres praktik.... de havde lært det på den teoretiske del af deres uddannelse. de havde lært det gennem studiejob. de var vant til at håndtere digitale redskaber, fx tablets, smartphone, pc. 64 DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM

65 Spørgsmål 14 Skal ikke besvares. Oplever du, at der nogle barrierer for de nyuddannede i forhold til at opnå de tilstrækkelige digitale kompetencer til at indgå på jeres arbejdsplads? (Angiv gerne konkrete eksempler) Åbent tekstfelt Betingelse: Hvis 14= udfyldt > 15. Betingelse: Hvis 14 = ikke udfyldt > 16 Spørgsmål 15 Skal ikke besvares. Hvad mener du man kan gøre for at overkomme de barrierer, du nævner? (Angiv gerne konkrete eksempler) Åbent tekstfelt Spørgsmål 16 Skal besvares. Hvor enig er du i følgende udsagn? De nyuddannede har samlet set tilstrækkelige digitale kompetencer til at imødekomme de behov, der eksisterer på vores arbejdsplads. (SKALA: Meget uenig, uenig, hverken/eller, enig, meget enig, ved ikke) Afsluttende afsnit Tak for din besvarelse. DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM 65

66 8 Appendiks Afrapportering af åbne tekstfelter Oversigt over åbne tekstfelter fra dimittendundersøgelsen Nyuddannede fra: Spørgsmål Åbent svar Pædagoguddannelsen Læreruddannelsen Nævn de tre til fem digitale værktøjer du anvender mest i dit daglige arbejde? Hvilke digitale kompetencer savnede du, da du startede i dit første job? Nævn de tre til fem digitale værktøjer du anvender mest i dit daglige arbejde? Hvilke digitale kompetencer savnede du, da du startede i dit første job? Programmer som: Bosted, Officepakken, tabulex, citrix, outlook, CSC, Google, SOFintra, EKJ, sekoia, Mitbarn, herbor, medicin.dk, Tønderportalen Teknologier som: Smartphone, tablet, computer, printer, digitalkamera, smartboard, TV, spillekonsoller, apps, spil, video fundet på nettet Internet og Intranet, Indtastning af eks. sprogtest, nyhedsbreve Kurser omkring brugen af digitale medier Dokumentation og journalføring (bl.a. at forstå journalskrivning via et word plugin) Generel computer/tabletviden, manglede meget af dette gennem min uddannelse Papirarbejde på pc til kommunen Kendskab til brugen/udfyldelse af eks. Nyhedsbreve og procedurer for kommunikation til fx forældre Intranet, læringsapps og andre programmer som man kan bruge i arbejdet. At bruge børneintra Interne systemer Jeg kendte til 1 journalførings system pga. en praktik, den teoretiske del lærte mig intet om digitale kompetencer. Mere teoretisk viden, brug i praksis Viden om fx offentlig skema Savnede i uddannelsen fokus på brug af digitale værktøjer til f.eks. læring og udvikling af sociale kompetencer Mere viden om ipad og computere En oversigt over intra, hvilket findes hvor og hvad er der overhovedet Smartboard Programmer og teknologier som: ipad, computer, smartboards, bærbar, DAB radio, smartphone, Officepakken, moviemaker, ibøger, online ordbøger, geogebra, digitale udgaver af elevbøger (tavlebøger),imovie, socrative, skolekom, Geogebra, Powerpoint, Onenote, Notebook, skoletube, soundcloud, intra clio online, jeopardylabs, showbie (app), active aspire, CD ord, clioonline, cfu, Cromebook, GoogleDrev, Youtube, book creator, slideshare, showbie, Keynote Fagspecifikke sider/programmer som: matematikfessor.dk, fysikkemifaget.dk, geografifaget.dk, "vidensbrønd", danskgyldendal.dk, fysikkemitjek.dk, skoleblogs, grammatip, retstavning.gyldendal.dk, engelskfaget.dk, traenerguiden.dgi.dk, regneregler.dk, Danskfaget.dk, emat, historiefaget.dk Internet og intranet Digitale prøver og digitale læremidler Kommunikation med elever via facebook i undervisningen, undervisning via smartboard, undervisning via powerpoint Mere viden om smatboardets funktioner: Hvordan bruger man smartboard, hvordan kobler man sin bærbare til smartboardet, når det/stikket ikke er kompatibelt med en Macbook? Mere øvet i at bruge intra :Alle de ting der er relevante på Intra for at nå ud til forældre og elever, samt kollegaer Specifik viden om elevplanprogrammer: Mere overblik over mulige værktøjer dernæst rutine i valg af værktøjer sidst at "skidtet" virkede. Viden om nationale Test Ipad Viden om de forskellige (gode) digitale lærermidler, undervisningshjemmesider og læringsportaler Mere dybdegående viden om anvendelse af konkrete værktøjer eks. på skoletube. Det tager jo noget tid at sætte sig ind i de enkelte værktøjer, og det ville jeg gerne have haft mere mulighed for på seminariet Jeg savner stadig mange. Mulighederne er mange, og der er ikke arbejdstid nok til at undersøge dem. Det tog mange timer at få styr på intra, der er ingen der "underviser" i hvordan man bruger det, til trods for at vores arbejde er så afhængigt af det. Viden om hvilke værktøjer min skole havde adgang til. Viden om de didaktiske fordele ved forskellige værktøjer Digitale læringskompetencer / teknologisk pædagogisk kendskab 66 DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM

67 SOSUuddannelsen Sygeplejerskeuddannelsen Nævn de tre til fem digitale værktøjer du anvender mest i dit daglige arbejde? Hvilke digitale kompetencer savnede du, da du startede i dit første job? Nævn de tre til fem digitale værktøjer du anvender mest i dit daglige arbejde? Hvilke digitale kompetencer savnede du, da du startede i dit første job? Rutineret anvendelse af alle de relevante medier (der er sjældent tid til at lærer nyt, når først ræset er startet, så må du bruge hvad du kan) Viden om, hvordan man uploader elevernes arbejde på sikre steder? Digitale læringsmidler At være mere rutineret Kompetencer til at producere materiale til eleverne ved hjælp af it programmer. Generelt bare et større fokus på it på seminariet ville være fint, så vi har en god grundviden til intra, bøger, sider osv. Programmer som: Bosted (administrationsværktøj), Outlook, google calendar, avaleo, Phonio, Medicin.dk, uniq omsorg, kmd, Care klik, pda, KMD, Lotus, Word, citrix, Vitea, sos, cosmic / care, CSC, care,kvali, flextrafik, E.smily, Goofle, YouTube, Opus, Pro.medicin, ESD, Interaktiondatabasen, sundhedogomsorg.dk Teknologier som:,telefon, pc, ipad, printer, btapperat, apps,, ebooks Dokumenter i journal og planer Omsorgsystem, velfærdteknologi, telemedicin Fælles medicinkort, Basal observationsskema, Indsatsområde (daglig notater) Logbog, kommunikation til offentlige og private bl.a. via mail, internetsøgen om fagrelateret viden F.eks at kunne lave handleplaner, APV og lign, på egen hånd Jeg savner et lille kursus, angående de programmer som findes i uniqomsorg. Opsætning af ipad og lign Oplæring af bosted Mere indblik i Care At man i Danmark kun bruger et fælles journal system Alt Mere brug af computer Cosmic Intranet på arbejdspladsen At kunne navigere i systemer med omsorgsjournaler, medicinskemaer etc. Mere gåpåmod Havde stor viden om it generelt men manglede viden og erfaring i brug af det omsorgssystem det blev brugt her i kommunen samt de kommunikationsværktøjer der var. Mere tid til at få lært at dokumentere de rigtige steder. At kunne arbejde med tal og beregning. At lære systemet og dokumentationen at kende Savnede lidt mere kendskab til borger jounalen bla. eletronisk bestilling af medicin Vedligeholdelse af digitale viden og kursus i nye metoder som der stilles krav om. PDA Programmer som: Opus, orbit, epm, søgedatabaser, clinical suite, Labka, fmk, easywiz, Bama, PAS, CSC, EPJ, Officepakken, Pronestor, Medusa, Google, Edok, medicin.dk, esd, Google, COSMIC, KISO, Orbit, KOS 2, KKnet, e journal DPDS.dk, GS åben, Kodak RIS, e dok, d4, imatis, pda, nfonet, Avaleo, borger.dk, ESD, FMK, KMD Rambøll Care, EOJ (ebevilling), DS,ESD somatik Teknologier som: Telefon, computer, kamera, internet og intranet, apparat til måling af blodtryk Kendskab til de mest gængse redskaber såsom OPUS og EPJ. Der er ikke ordentlig tid til at blive oplært, når man først bliver ansat som sygeplejerske. Det kunne være rart med lidt mere oplæring fra skolens side. Større kendskab til funktioner og avancerede funktioner i MidtEPJ. Retningslinjer for hvordan/hvad der dokumenteres i MidtEPJ Fmk og dens egenskaber Erfaringen I at anvende det på en rutineret måde Kommunikation med diverse samarbejdspartnere elektronisk Genvejstaster Håndtering af COSMIC Læren om nyt dokumentationssystem. Hvordan man overskueligt skriver en patientjournal så ens kollegaer kan forstå det og ser beskeden Generelt den digitale brugerflade og dokumentation Øvelse i brug af OPUS og dokumentering Manglede tid til uddybelse har fx. heller ikke ipad eller lign på arbejdspladsen Jeg savner stadig at alle har samme digitale systemer, så hele DK kan snakke sammen. Havde i praktik ikke brugt det nuværende, skiftede i mens. Savnede at kunne det hele Mere øvelse Rutine i de systemer/arbejdsgange, som blev brugt på min arbejdsplads DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM 67

68 Elektronisk medicinadministration samt elektronisk patientjournal Lægeuddannelsen Ergoterapeutuddannelsen Nævn de tre til fem digitale værktøjer du anvender mest i dit daglige arbejde? Hvilke digitale kompetencer savnede du, da du startede i dit første job? Nævn de tre til fem digitale værktøjer du anvender mest i dit daglige arbejde? Hvilke digitale kompetencer savnede du, da du startede i dit første job? Programmer som: OPUS, EPM, FMK, ORBIT, labka, mirsk, medos, sei, ris, PPAS, WEBRIS, IMPA, medibox, lægehåndbogen.dk, office, google, UpToDate, Impax, EPJ, edok, aksis journalsystem, sundhed.dk, pro.medicin, medibox, ProSang, FileMaker, Citrix, Microsoft Office, pubmed database, BCC, uptodate, webpacs, fpas, laegehaandbogen, cardio.dk, PACS, icdpedia.dk, DS, edok.rm.dk, Web1, spss, STATA 13., SAS, R, acces, medwin, lægehåndbogen Teknologier som: Computer, telefon, sundhedsfaglige apps, whiteboard touch screen, internet, fællesmedicinkort, , patient journal, søgedatabaser, digital billeddiagnostik, laboratorieportalen Fejlfinding, vælge rigtige koder, vælge rigtige procedure i op program Mere undervisning i systemerne, evt med gentag efter et par uger, hvor man havde lidt erfaring med programmerne Booking af CT/rtg skanninger Dybere viden om OPUS og EPM. Noget om GsOpen, EPJ og borgernes muligheder Viden om muligheder Det var nok mest erfaringen. Men også kendskabet til alle de forskellige funktioner der er i EPJ. Men hver gang jeg er startet nyt job, er jeg blevet introduceret til EPJ på et 1 dagsintrokursus (og EPJ ændrer sig jo hele tiden) Jeg kendte jo ingen af programmerne! Informationssøgning, ejournal Det er meget sygehus specifik, og derfor først relevant i ansættelsen Træning i brug af de forskellige databaser Større kendskab til de programmer der bruges i hverdagen Forståelse og accept af talegenkaldelsessystemer Kunne finde rundt i programmerne og kunne udnytte deres muligheder Grundig oplæring i relevante ITsystemer Introduktion til systemerne før den første selvstændige vagt Indberetning til SST Bedre forståelse for edok Kende FMK inkl. visioner, opgaver mht. opdatering mv Kendskab til hospitalers software Forståelse for de forskelige komponenters virke med hinanden og inkorporering i hverdagen. Brugbar vide om håndtering af fx patientjournal fra ældre kollegaer som burde have kendskab til programmerne. Hvor jeg søger viden til at løse opgaver Min programmeringskompetencer var ikke sufficiente, da jeg startede. Viden om hvilke systemer der kunne bruges til hvad, en klar indføring i dem inden man blev kastet ud i at skulle bruge dem uden kendskab. Evt. undervisning i specifikke programmer når man har været i gang med at bruge dem noget tid. IT sikkerhed og systemer inden for dette område. Ens systemer i regionerne Mere viden om hjemmesider med instrukser og vejledninger Programmer som: EPJ, uniqomsorg, outlook, citrix, hjælpemiddelbasen, google, CARE journal, Officepakken, Unit omsorg, CSC, acadre, KMD Care, Borgersagsportal, NFS, Caddi, opus, min tid, Bosted, itae hjælpemiddelmodul, Exorlive, workbase, sbsys, NemId, hmibasen, Borger dk, Centernettet, kk, Avaleo, MOBIDO, FIT (Feedback informed treatment), doc2mail, KPS blanket, lotus notes, Uniq, SC, Elektronisk håndbog, PPR Solsystem, Aalborg Kommunes KLIK, pro.medicin.dk, Cognisoft på computer, sekoia kommunikationsværktøj, HMIbasen Teknologier som: internet, intranet, Computer, telefon, tablet, apps, digital post, omsorgssystemer, oral motor, gps, printer/skanner, wii, box, velfærdsteknologi, cctv Specifik viden om de programmer der bliver brugt til kommunikation og dokumentation Jeg mangler kompetencer til at finde ny relevant viden. Viden om apps, Viden om det interne itsystem, hvor der findes interne dokumenter Kendskab til Digitale netværk på internettet At kende til de systemer man bruger inden for sundhedsvæsnet, så man ved hvad folk taler om! At kunne vejlede andre i brugen af et digitalt værktøj. 68 DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM

69 Fysioterapeutuddannelsen Uddannelsen til pædagogisk assistent Nævn de tre til fem digitale værktøjer du anvender mest i dit daglige arbejde? Hvilke digitale kompetencer savnede du, da du startede i dit første job? Nævn de tre til fem digitale værktøjer du anvender mest i dit daglige arbejde? Hvilke digitale kompetencer savnede du, da du startede i dit første job? Mere erfaring i KMD Care Bedre kendskab til Exel Anvendelse af ipad samt interaktive skærme ift. Velfærdsteknologi Special viden om de enkeltes systemers opbygning Apps til ipad til brug af bla. Kognitiv træning. Kendskab til informationssider om psykiatri til borgere samt beboere. Der findes så mange forskellige dokumentationssystemer!! Mere erfaring Viden om velfærdsteknologi generelt Viden om og kompetencer i at kunne vurdere hvilke borgere der kunne have gavn af kommunikationsværktøjer som talemaskine. Mere viden om hjerneprogrammer Programmer som: PDA, Exorlive.com, Notes, Fasit, Motiononline.dk, Sundhed.dk, Bosted (administrationsværktøj), outlook, google, CSC, Opus, GS, VIPportalen, COSMIC, CADDI, BOOKPLAN, Opus, PubMed, Sundhedsportalen, KOS2, PACS, Rambøll CARE, FOS, evernote, Elektroniske genoptræningsplaner, hmibasen, borger.dk, Officepakken, E dok, Stata, Fokus, profile, virtuelle genoptræningsskærme, lync, IMATIS, exorlive, pedro, digifys, fysio.dk, gecko, Avaleo, kkintra, hmcbasen, viewcare (telemedicinering), Mit Barn, caseflow, uniq omsorg, mibitequus, HD Winlog, GoPro Teknologier som: Internet, PC, Mobil og ipad, apps, , Wii, digitalkamera, testapparater, elcykel, løbebånd, lift, højgangvogn Brugen af programmer til dokumentring og journalføring og bedre kendskab til, hvordan man fører journal på en god måde. Fx hvad der er relevant/irrelevant at tage med, og hvordan man på den bedste måde formulerer sig kort og præcist. Kendskab til hvilke databaser mm. der arbejdes i som fysioterapeut, samt gode hjemmesider, digitale redskaber mm. Faktisk stort set kendskab til al den teknologi der arbejdes med som fysioterapeut At være bedre til at søge litteratur på databaser Kendskab til alle de oplysninger jeg kunne finde i systemet Der bruges forskellige systemer til at dokumentere i alt efter hvilken kommune du er ansat. Det ville være lettere at gøre det til en del af uddannelsen, hvis ikke det fandtes så mange forskellige systemer. Alt. Det er nogle svære systemer med koder, som er meget komplekse. Praktisk viden om velfærdsteknologi, gode fysioterapeutiske apps fx til træningsprogrammer, formidling af digitale hjælpemidler til borgere Ny velfærdsteknologi Skriftlig dokumentation Generel it Procedure ved ansøgning af hjælpemidler, oprettelse af SE/SUgenoptræningsforløb, betjening af ADVIS funktion i KOS2 (KOS2 generelt) Hjælpeprogrammer på ipad Kendskab til omsorgssystemer, kendskab til elektroniske træningsprogrammer Programmer som: csc, tegn til tale, head mouse, cherry pie, tabulex, outlook, BBJ Dokumentsystem, Google, ipotalen, Officepakken, PicCollage, Pages, Teknologi som: Intrnet, internet, tablets, pc, telefon, kamera, apps, nintendo DS, TV, e books, , Digital CD Afspiller, PS3, Wii, smartboard Kommunikation og dokumentation Kendskab til indberetnings og andre kommunale systemer Større kendskab til intranettet PC, Smartphons og tablets Mere om børn og brugen af digitale medier At jeg var mere rutineret i Outlook Håndtering af fx skoleintra Infoba Større viden om det elektroniske borgerjournalsystem "Ekj" DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM 69

70 8.1.2 Oversigt over åbne tekstfelter i arbejdsgiverundersøgelsen Ansætter nyuddannede fra: Spørgsmål Åbent svar Pædagogikumuddannelsen Pædagoguddannelsen Spørgsmål 1: Nævn de tre til fem digitale værktøjer, du mener, det er vigtigst, at de nyuddannede behersker på jeres arbejdsplads Spørgsmål 11: Var der nogen konkrete digitale kompetencer, du savnede hos de nyuddannede ved jobstarten? Spørgsmål 15: Hvad mener du, man kan gøre for at overkomme de barrierer, du nævner? Ekstraspørgsmål: Mener du, at pædagogikumuddannelsen har givet de nyuddannede digitale kompetencer, som de ikke havde, før de påbegyndte uddannelsen? Spørgsmål 1: I praktisk pædagogikum. Et ønske kunne være i højere grad at styrke de digitale kompetencer i den teoretiske del af pædagogikum. Det er meget svært at svare fyldestgørende da vores kandidater har meget forskellige kompetencer. En ITdidaktisk vinkel. De bliver meget bedre til at anvende deres digitale kompetencer i et læringsperspektiv Pædagogikumuddannelsen sætter ikke fokus på de digitale værktøjer, som understøtter hurtig og effektiv koordinering og videndeling i hverdagen. De nyuddannede er klædt på til deres faglige undervisning, men ikke til at indgå på tværs i en organisation/arbejdsplads. Nævn de tre til fem digitale værktøjer, du mener, det er vigtigst, at de nyuddannede behersker på jeres arbejdsplads Fagprogrammer (Officepakken, TIInteractive, brug af vidensdatabaser i fagene) Internettet Anvendelse af ipads Intranet og mail (intern og ekstern kommunikation) Lectio (skema og studieadministrativt system) Projektor, digitale tavler og præsentationsprogrammer (PowerPoint/Prezi), digital konferenceteknik Brug af elektroniske undervisningsmidler/bøger, dataopsamlingsudstyr Intelligent søgning, digital kommunikation, multimedieproduktion Digital retning, oprettelse af små databaser, anvendelse af pædagogiske platforme Programmer til fjernundervisning Indscanning af tekster til ordblinde Produktion af videoklip til undervisning Ikke være bange for programmer og andet software, At være åben for nye digitale værktøjer. De konkrete redskaber skal de nok lære at kende, når de står i det. Det vigtigste er, at de nyuddannede forstår meningen med at anvende de digitale læremidler: Hvordan det kan understøtte læring, skabe variation, anvendes til at differentiere, etc. Et bredt repertoire af pædagogiske værktøjer og anvendelse af pædagogiske platforme Læringsmæssige kompetencer Kildekritik, didaktiske muligheder Erfaring med at rette opgaver digitalt E og ibøger Outlookinteressen og evnen til hurtigt at tilegne sig nye værktøjer og anvende Det tager bare tid at blive lærer! De har ikke anvendt digitale medier i praksis i forhold til elever. Fokus på det når de er i praktik og på studiet. Care, EKJ, ESDH, elektroniske journalstyring, Notes, handleplansprogrammer, MitBarn, Sprogvurderinger, NemTjek in Viden om velfærdsteknologi der fremmer borgerens selvhjulpenhed Mestring af Ipads i arbejdet med børnene Medier til at udvikle lærings og udviklingskompetencer hos udviklingshæmmede. Dokumentationssystemer f.eks. brug af Bosted systemet. Almen forståelse og indsigt i funktion og brug af app s til tablets og smartphones. Grundlæggende indsigt i almene digitale styresystemers funktion. (f.eks. windows). Tekstbehandling iht. Formidling til forældre og andre samarbejdspartnerekendskab til ipads, apps osvkendskab til børneintrasystemer Intranet kommunikation med forældre. Internettet videnssøgning. 7 DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM

71 Spørgsmål 11: Var der nogen konkrete digitale kompetencer, du savnede hos de nyuddannede ved jobstarten? Spørgsmål 15: Hvad mener du, man kan gøre for at overkomme de barrierer, du nævner? Digital postkasse herunder modtagelse af interne mails Smartphone Brug af digital kamera Brug af projektor Der er ikke 3 til 5 værktøjer som er afgørende men tilgangen og hvorvidt den nyansatte tør at bruge nye værktøjer. Digitale spørgeskemaer og udviklingsbeskrivelser Digitale løsninger i forhold til kommunikation med borgere på et lavt funktionsniveau. Skal kunne søge oplysninger (eks. viden på et bestemt område) digitalt Digitale redskaber til understøttelse af borgernes muligheder for at kommunikere og vælge Elektronisk dagbogsskrivning og anden dokumentation Et generelt uproblematisk forhold til digitalisering, rutineret bruger At kunne forholde sig til brugen af nettet kritisk i forhold til kerneopgaven At kunne understøtte andres, bl.a. forældrenes tilegnelse af digitale systemer. Evnen til at bruge og fastholde interessen i arbejdet med dokumentationsprogrammer Almen sikkerhed i brugen af div. programmer. Viden om læringsapps og digital læring for børn og at være kritisk overfor hvornår det er ren underholdning og hvornår det er læring Almen viden om brug af håndholdte mobile enheder. Modet til at turde bruge digitale medier og værktøjer Evnen til at se nødvendigheden i brugen af de digitale muligheder i hverdagen. Brug af MitBarn, medarbejder portal, mail, FOTO håndtering, arkivsystem/journaliseringssystem Konkret viden om børne apps, der knytter an til læreplanstemaer. Grundlæggende kendskab til tekstbehandling. Officepakken Kreative digitale færdigheder At være superbruger på en PC generelt. Det ville gøre at man brugte den mere naturligt i sin hverdag. At de selv kan findes deres lønseddel i Eboks, bruge og forstå hjemmesider m.m. At de ser digitale medier som et "selvfølgeligt" redskab og ikke noget der er svært og besværligt. Jeg oplever rigtig mange unge som siger "Ej, jeg er ikke så god til det der med IT. Er der ikke én der er bedre til det?". Alle skal være med på den bane. Man kan ikke melde fra på det digitale, ligesom hvis man ikke kan spille på guitar. Så må man lære det i en fart. Nysgerrighed, kreativitet, fantasifuldhed At give slip på mediet og give det til børnene (tillid til at børn kan håndterer det) At søge viden på internettet, at læne sig op af hvad andre har gjort i en given situation. Evnen til ikke nødvendigvis at behøve at opfinde den dybe tallerken igen og igen og igen. At kunne anvende IT i arbejdet med at måle effekterne af de pædagogiske indsatser. Det generelle niveau er for lavt Detailkendskab til konkrete programmer (det er vel arbejdspladsens ansvar). Sæt det på skemaet på teoridelen. Lave små projekter i mindre grupper, hvor de både fremlægger og formidler det til deres medstuderende, som skal kunne sætte sig i brugerperspektivet, og forstå meningen i det fremlagte og komme ud i praksis og præsenterer det i institutionerne i små børnegrupper. At det indgår som en obligatorisk del af uddannelsen, på lige fod med eksempelvis dokumentation, som jeg også tænker mangler helt og aldeles. Uddanne dem bedre og mere ud i den faktiske opgave de står med fra dag 1. Vi anvender sidemandsoplæring Mesterlære på arbejdspladsen ikke at tage folk ud og give flere kurser. En højere grad af frihed i kommunen til selv at vælge digitale redskaber, samt hvor man vil købe dem af. Det skal indgå som en del af uddannelsen at det forventes, at de er aktiv opsøgende og for afprøvet forskelige ting inden de kommer ud at det kan gøres til et obligatorisk mål og gerne en del af selvstudie delen, så den behøver ikke koste undervisningstid! Undervisning på pædagogudd. i anvendelse af Ipads som pædagogisk redskab samt introduktion til MitBarn. Vi har en officiel digitaliserings strategi, som gør at det er på dagsordenen og at det skal indgår i de flest at vores opgaver Hvis de ny uddanne kom ud med mere selvtillid og viden omkring digitalelæringsredskaber, så ville det også bliver mere tydeligt at vi skal den vej. DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM 71

72 Læreruddannelsen Spørgsmål 1: Nævn de tre til fem digitale værktøjer, du mener, det er vigtigst, at de nyuddannede behersker på jeres arbejdsplads Have medarbejder på hjælpemiddeldepotet som har til opgave at sørge for at have viden på området og i samarbejde med ledelsen implementere det samt en hotline når det ikke virker. At have mulighed for at tage på kurse der bliver tilbud til pædagoger Mere forberedelsestid Det kræver at man løbende arbejder med det og man "tvinger" alle til at holde det ved lige. At vedligeholde og opdatere hjemmesider kræver ligeledes ovenstående. altid en tovholder på projektet. Smartphone, pc, diverse apps, Officepakken, Fronter, MeeBook, Prezi, google forms, geogebra, wordpress, appwriter, Skoleintra, CFUCDord Anvendelsen af digitale tavler Viden om it som læringsredskab Kritisk udvælgelse og anvendelse af digitale læremidler Viden og indsigt i brugen af tablets mv som differentieringsværktøj Kendskab til de forskellige fags portaler Kendskab til UMS portal, elevplaner mv. Arbejde med digital kommunikation, web, clouds Beherske kommunikation via digitale sociale medier Lave præsentationer Læseprogrammer, interaktive programmer, søgeprogrammer Web baseret kommunikation eksternt og internt i organisationen. Spørgsmål 11: Var der nogen konkrete digitale kompetencer, du savnede hos de nyuddannede ved jobstarten? Evnen til selv innovativt at tilegne sig viden og færdigheder i at bruge digitale læringsmidler og værktøjer savner at det ligger i undervisernes grunduddannelse, således at der er en grundlæggende viden og praktisk erfaring ift at anvende digitale læringsmidler. Generelt mere erfaring og viden på feltet Interaktive tavler Mere sikkerhed og overblik Innovation, at kunne tænke på kanten af boksen. Ordentligt kendskab til ikke didaktiske digitale værktøjer som kan understøtte elevernes læring Anvendelsen af digitale læremidler SOSUuddannelsen Spørgsmål 15: Hvad mener du, man kan gøre for at overkomme de barrierer, du nævner? Spørgsmål 1: Nævn de tre til fem digitale værktøjer, du mener, det er vigtigst, at de nyuddannede behersker på jeres arbejdsplads Spørgsmål 11: Var der nogen konkrete digitale kompetencer, du savnede Forsøge at skabe plads i skemaet Søge flere midler og prioritere indkøb af de digitale læremidler Investere i bedre ITløsninger og support Der må gerne afsættes et beløb til kommunerne, som kan anvendes til vikardækning ude i de offentlige institutioner ifb. med kursus Sikre ny hardware til ledere og lærere, sikre samtlige elever har det ITudstyr som understøtter læringen. KMD Care, Mail, Word eller anden tekstbehandling, nem ID/Eboks, Omsorgssystemet Medicin.dk, Edifact, Sekoia, fælles medicinkort, elektronisk vendemadras, elektronisk medicinæsker Dokumentationsprogrammer Kunne lave UTHSST ICFklacificering Computer, Ipad, Telefon (I phone), Smartboard, Faglig søgen, feks. Medicin, hjælpemidler m.m. Digitalt omsorgssystem, journalskrivning, formidling og læsning Anvendelse af App s Kunne anvende teknologiske hjælpemidler og lære fra sig, så beboerne kan forstå det. E kommunikation med regionen omkring indlæggelser og udskrivelser, e kommunikation med borgers egen læge Skærmsamtaler, Indsigt i velfærdsteknologi fes. toiletter, senge. Systematisk dokumentation og overblik i denne. At kunne søge viden på internettet At kunne skrive i mobile care på PDA Evnen til at lære den elektroniske journal Evne til at turde gå i gang med brugen af IT. Viden om dokumentation af utilsigtede hændelser. Viden om at tilegne sig evidensbaseret viden om pleje og omsorgsopgaverne. 72 DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM

73 Sygeplejerskeuddannelsen hos de nyuddannede ved jobstarten? Spørgsmål 15: Hvad mener du, man kan gøre for at overkomme de barrierer, du nævner? Spørgsmål 1: Nævn de tre til fem digitale værktøjer, du mener, det er vigtigst, at de nyuddannede behersker på jeres arbejdsplads Spørgsmål 11: Var der nogen konkrete digitale kompetencer, du savnede hos de nyuddannede ved jobstarten? Viden om vigtigheden af at en given opgave vedkommende løser hos en borger består af to elementer nemlig den praktiske udførelse af opgaven samt det at dokumentere den, hvilket betyder at en opgave ikke er fuldført før dokumentationsdelen er tilendebragt. Viden om vigtigheden af datadiciplin om farerne ved manglende datadiciplin i forhold til patientsikkerheden, samt kontinuiteten og kvaliteten i plejen Bedre kendskab til mailprogrammer og kmd care samt kendskab til Nem ID og eboks Brug af PDA Brug af PC Have mentorordninger, lade dem være to om at gøre tingene indtil det er lært Nyansættelser tager lang tid og denne bør prioriteres som ekstra visiteret tid, således at barrieren ryddes af vejen. Indførelse af CDord på alle PC'er på arbejdspladsen Undervisning i Tablets/computer og IT søgning på udd. Brug af tablets og telefoner i stedet for PCSystemer som minder om velkendte sociale medier Vi har kun en mulighed det er at bruge tid, tid, tid, vise det igen og igen. Kurser hjælper ikke altid, det går for stærkt. De skal have mere undervisning i det på uddannelserne. At de giver dem selv den tid der er brug for, interesse. Bare prøv det. Computer, smartphone, ipad, internet, Intranet herunder infonet COSMIC, INFONET, RIS PACS, EPJ, PRI, Det Regionale intranet, Clinical suite, PAS, TSM, Outlook, OPUS, Officepakken, CSC, APV, Labka, Easywish, as4, BCC, SAM:BO, (kommunikation med kommunerne), fælles medicinkort At kunne indhente nødvendig overordnet information, finde data og andre relevante oplysninger fra organisationen Elektronisk patientjournal, som indbefatter, medicinskema, kommunikation med primær sektor, blodprøver, alle prøvesvar, mulighed for at lave henvisninger. Kalenderfunktion og mail Brug af sundhedsfaglige applikationer Bestille medicin via edifakter Overblik over fremmødte kollegaer App til borgervelfærd Telemetri Kunne jonglere mellem flere programmer og dokumentere i patientens digitale j Alm tekstbehandling Mest af alt lysten til at lære Kunne navigere i systemer der ændres / udvikles Primærsektorens/kommunernes hjemmesider. At kunne søge retningslinjer i instrukssystemer At kunne indhente viden og kunne dokumentere At kunne beherske medicinmodul Telemedicin Revisition af prøver /svar Videokonference At kunne skælde mellem vigtige og ikke vigtige data, inden disse dokumenteres. At placere og formulere data i omsorgssystem, så det er nemt at finde og forstå senere og af andre4: at være i stand til hurtigt at finde relevante data i systemet Skabe hurtigt overblik og vurdere dokumentationsgraden Telekommunikation vinder mere og mere ind, og det kræver en anden tilgang i samarbejdet tværfagligt og med patienten (vi fremsøger via infonettet, så vigtigt med kendskab til søgemaskiner). Forståelsen af hvad der er hensigtsmæssigt at dokumentere, og hvor det er hensigtsmæssigt at placere det, så det er lettilgængeligt senere. At danne sig overblik i den elektroniske pt.journal og at kunne dokumentere korrekt i pt. journaler TSM Kendskab til elektroniske omsorgssystemer At blive fortrolig med de lokale digitale systemer Sikkerhed i anvendelse af de elektroniske redskaber i region Nordjylland Kendskab til elektronisk patientjournal og elektronisk dokument samling SAMBO procedurer (MEdcom standard) Kursusoversigter i Plan2learn Medarbejder digitalsignatur Ikke umiddelbart DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM 73

74 Lægeuddannelsen Spørgsmål 15: Hvad mener du, man kan gøre for at overkomme de barrierer, du nævner? Spørgsmål 1: Nævn de tre til fem digitale værktøjer, du mener, det er vigtigst, at de nyuddannede behersker på jeres arbejdsplads Spørgsmål 11: Var der nogen konkrete digitale kompetencer, du savnede hos de nyuddannede ved jobstarten? Spørgsmål 15: Hvad mener du, man kan gøre for at overkomme de barrierer, du nævner? Opus og intranet Evnen til at forstå og forholde sig til kliniske retningslinjer og Den Danske kvalitetsmodel Øvelse og overblik Alm it kendskab til opsætning af tekster og skabeloner Afhængig af praktik afvikling mangles at arbejde i EPJ platformen og Edok Kendskab til dokumentation i Clinical. Der skal en forståelse til fra politisk side, at man ikke kan blive ved at spare på plejetimer pga. de konstante nye krav om elektronisk dokumentation i mange systemer, som vi konstant måles på. Turnusophold i klinikken efter endt uddannelse mhp praktisk erfaring med IT systemer og den kliniske sygepleje. At de får tiden og ikke mindst vejledning/undervisning i deres praktikker således at de føler sig trygge. Træne under uddannelsen de erhvervede kompetencer pt er hentet i klinikperioderne, og dermed afhængig af tilgængeligheden i den pågældende praktik og om praktiksted og nuværende arbejdsplads benytter samme IT platform. At det er en del af den teoretiske uddannelse, samt sikre, at alle kommer i praktik på en afdeling. Lave Ittask force som besøger de enkelte afsnit og afsøger behov og frembringer løsninger der er skræddersyet de lokale behov og kompetencerforenkle adgang og samle ITmanualer et sted (one sign on vejledninger og support ét sted). Prioriterer introduktion af nye medarbejdere. At medarbejderen ikke indgår i fremmødet i den første tid. Arbejde på fælles system på alle hospitaler og fælles koder til vores systemer. Det er meget tidsrøvende. Øget bevågenhed fra øverste ledelse på implementering af den elektroniske patientjournal. Eks. kunne være at det var muligt at sende nye medarbejdere/studerende på kursus, så der også var konsensus om hvordan EPJ anvendes. Motivation og ikke være bange for at lære. Programmer som: Notes, ESDH, Officepakken, EPJ, Eaysivitz, webpas, OPUS, fmk, clinikal suite, medicin modul, FMK, fælles medicinkort, NBV (nationale behandlings vejledning), Mirsk, Outlook, PubMed, CosmicGE, webpacseasy, VizIntranet, OUH/RsydCetrea, BCC (LIMS)SPSS (statistik), sei, teleekg, cetrea, Patientjournalen og alt hvad den indeholder. Elektronisk medicinmodul, elektronisk røntgen Søgning på infonet og intranet, samt på litterære sider mv. At kunne søge kildekritisk og relevant. Digitale signaturer Stationære pc, mobile pc enheder, ultralydsapparater Se billeddiagnostik fra Røntgenafdelingen Talegenkendelse, videotolkning, kliniske databaser, søgning på internettet om metoder og referencer Kender intet til digitale programmer i sygehusvæsenet Alle havde brug for et kort kursus Viden om tværsektoriale digitale flader, praksis/sygehus/kommune og nødvendigheden heraf De mangler en oplæring i FMK, som tager tid, ligesom journal cosmic kunne klares inden Excel, powerpoint, STATA RISpacs Alle yngre læger er nu om stunder gode til PC arbejde, men kender jo intet til de ofte gammeldags og lidt håbløse systemer der findes i sundhedssektoren, hvor intet er intuitivt og al brug skal læres metodisk. Ensrette IT programmer i landet. Den elektroniske patient journal er vores (lægers) vigtigste redskab og der skal afsættes tid i IT rum til at kunne komme rundt ui journalen og bruge OPUS og FMK. "timer i forbindelse med introduktion i IT lokale, lige så vigtigt som brandøvelser, hjertestop ect det vil hindre utilsigtede hændelser og her tænkes også på de alvorlige Flere selvstændige digitale arbejdspladsser Mere tid og flere midler Kortvarige, målrettede kurser fx 1 dag Inddrage medarbejder fra ITkontoret meget mere i den klinisk hverdag og i instruktionen af de nyansatte og nyuddannede Indkøb af flere bærbare. 74 DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM

75 IT kurser i Regionsspecifikke ITsytemer (som jo alle varierer regionalt, sjovt nok), før egentlig arbejdsstart. Ergoterapeutuddannelsen Fysioterapeutuddannelsen Uddannelsen til pædagogisk assistent Spørgsmål 1: Nævn de tre til fem digitale værktøjer, du mener, det er vigtigst, at de nyuddannede behersker på jeres arbejdsplads Spørgsmål 11: Hvad mener du, man kan gøre for at overkomme de barrierer, du nævner? Spørgsmål 1: Var der nogen konkrete digitale kompetencer, du savnede hos de nyuddannede ved jobstarten? Spørgsmål 15: Nævn de tre til fem digitale værktøjer, du mener, det er vigtigst, at de nyuddannede behersker på jeres arbejdsplads Spørgsmål 11: Var der nogen konkrete digitale kompetencer, du savnede hos de nyuddannede ved jobstarten? Spørgsmål 1: Uddannelsen til Nævn de tre til fem digitale værktøjer, du mener, det er vigtigst, at de nyuddannede behersker på pædagogisk assistent Pc, telefon, IPad, Apps, Dokumentationssystemer, internettet herunder mail og power point Journalsystem, SKS kodning, TSM elektronisk kommunikation med eksterne, WebPas, EPJ, Outlook, bookingsystemet Medarbejderkommunikationssystem og borgerrettet dokumentationssystem Øjenstyret computer Litteratursøgning og at kunne finde relevant viden på nettet Viden, formidling, instruere Viden om Outlook Plejeforløbsplaner GOP, journaliseringen Viden om det borgerrettede kommunikationssystem Stille krav til at de uddannelsessøgende også lærer at dokumentere, finde ny viden etc som et led i deres studier. Kommunikation (også digitalt) er i nogle uddannelser ikke prioriteret nok og det giver knas efterfølgende både ift den enkelte borger, men også ift samarbejdet. MIRSK diktering, elektronisk bookingsystem, IPad, alle officeprodukter (Primært word, Excel og outlook), AS4, WebPas Kunne anvende relevante Apps (sprog, tidlig opsporing m.m.). Kunne anvende og instruere i brug af relevante hjælpemidler. Post / mailsystem inkl. digitalt kalendersystem, Dokumentationssystemet (clinical suite). Søgning af faglitteratur og bedømmelse af samme. Almene færdigheder inden for IT på middelhøjt niveau Brug af IT understøttet journalsystem, fx Care eller lignende, brug af dokumenthåndteringssystemer, fx SB sys eller lignende, brug af elektronisk kommunikation, fx TSM, brug af telekommunikationsystem indenfor relevant fagligt område, fx virtuel genoptræning eller lignende, brug af tekniske velfærdsteknologiløsninger som hjælpemiddel til borgeren, her bør de studerende kende forskellige løsninger til givne problemstillinger, fx hjælpemidler til badesituation, eller til brug ved forflytninger. De behersker ikke vores IT systemer. Det må vi altid starte med at lære dem, hvis de skal kunne arbejde. Afhænger en del af de studerendes personlige interesser for teknologi, hvilket tyder på at det kan styrkes på uddannelsen. Særligt hjælpemidler og telekommunikationsløsninger bør styrkes, ift den konkrete og kritiske brug af løsningerne. Tablet/Ipads, børneintrainternettet, Iphone,pc, mail, skoleintra, hjemmeside, facebook Alm tekstprogrammer såsom word, publisher, exell. Fotoshop. Smartboard. Rambøll dok MinInstitition DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM 75

76 arbejds jeres plads Spørgsmål 11: Var der nogen konkrete digitale kompetencer, du savnede hos de nyuddannede ved jobstarten? Spørgsmål 15: Hvad mener du, man kan gøre for at overkomme de barrierer, du nævner? Rambøll dok Være mere opmærksomme på, hvordan medierne understøtter arbejdet i den pædagogiske hverdag. Beskrivelserne og dokumentationen kan blive så meget mere indbydende og spændende ved den rette brug af billederne. Og da børn og voksne er meget mere visuelle, er det oplagt at understøtte den pædagogiske faglighed herigennem. 76 DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM

77 9 Appendiks Spørgeguides Spørgeguide til nyuddannede, der har gennemført pædagogikumuddannelsen Præsentation af interviewets formål Tak fordi du vil deltage i interviewet. Vi har jo fået dig anbefalet af. Vi gennemfører interviewet som en del af en større undersøgelse for regeringen, KL og Danske Regioner, der skal kortlægge de digitale kompetencer hos nyuddannede inden for de centrale velfærduddannelser og behovet hos arbejdsgiverne. Spørgsmålene vil handle om de digitale kompetencer du havde, da du startede i dit første job efter du havde færdiggjort dit pædagogikum. Digitale kompetencer betyder din viden om de digitale redskaber i dit daglige arbejde og din evne til at anvende dem. Det kan fx være computere, elektronisk udstyr eller software, som anvendes på din arbejdsplads. Skemaet indeholder spørgsmål til din uddannelsesmæssige baggrund, dit nuværende job og dine digitale kompetencer, da du startede i dit job som nyuddannet. Interviewet vil tage ca. 3 min. Må vi have lov til at bruge citater fra interviewet i anonymiseret form i den endelige rapport? Vi kan sende citaterne til godkendelse, hvis du ønsker det? Indledning Hvad er din grunduddannelse? Er det de samme fag, som du underviser i? Hvornår dimitterede du fra din grunduddannelse? Hvor har du fundet job? Hvor længe har du været ansat der? Hvornår afsluttede du dit pædagogikum? Kan du fortælle lidt om, hvordan dit pædagogikumforløb var? Var der en god balance mellem teori og praksis generelt? Digitalisering i undervisningen Hvor meget fylder digitalisering i udførelsen af dine daglige opgaver? Hvordan bruger du digitale redskaber i din daglige undervisning fx Smartboards eller WIKISpace? Hvilke? Hvordan har du lært at bruge de redskaber? DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM 77

78 Underviser du eleverne i at bruge nogle digitale værktøjer? Hvordan? Hvilke? Bruger du digitale læringsmidler til at udvikle elever fagligt? Bruger du selv fx internettet til at opsøge viden inden for dine fagområder? Hvordan? Kompetencer opnået i pædagogikumforløbet Oplever du, at dit pædagogikum har spillet en rolle i forhold til at udvikle dine kompetencer inden for de digitale redskaber, du anvender? Oplever du at være klædt ordenligt på i forhold til de krav, som dine elever stiller til digitale kompetencer? Oplever du at være klædt ordentlig på i forhold til de krav som din arbejdsgiver stiller til digitale kompetencer fx dokumentation, studieadministrative systemer mm.? Er der noget, man kunne ændre i pædagogikumforløbet, som kunne klæde nyuddannede lærere bedre på i forhold til de digitale kompetencer, som du har haft brug for? Er der noget du gerne vil tilføje, som vi ikke har fået snakket om? 78 DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM

79 9.1.2 Spørgeguide til pilotinterview Inddeling i grupper Velfærdskandidaterne og aftagerne er opdelt i følgende grupper: Sundhed Pleje/omsorg Læring Pædagogik Dimittender I forhold til dimittenderne skal drøftes følgende temaer: Intro: Hvad er du uddannet, hvornår dimitterede du? Hvor har du fundet job samt hvor længe har du været der? Er digitalisering og digital velfærd integreret i undervisningen? Hvordan var kvaliteten af undervisningen i digital velfærd? Var der engagement omkring undervisningen i digitale kompetencer? Indgår det som selvstændigt fag eller bruges det i de øvrige fag? Bruger du de fra studiet tillærte digitale kompetencer i dit nuværende job? Har overgangen fra teori til praksis været logisk/nem for dig? Har du skullet lære nye digitale redskaber/værktøjer at kende for at kunne bestride dit job? o Burde disse ifølge dig have indgået i din uddannelse? Eller er de meget jobspecifikke? Når du kigger tilbage, følte du dig rustet til at varetage de jobfunktioner vedr. digitale kompetencer, da du dimitterede? o Det kan være svært at skelne, men prøv alligevel. Aftagere I forhold til aftagerne drøftes følgende temaer: Intro: Hvor arbejder de? Hvem ansætter de? Hvor mange nyuddannede har du ca. ansat inden for de seneste 3 år? Hvilke digitale kompetencer skal jeres medarbejdere have for at kunne bestride jobbet? Har jeres behov udviklet sig de senere år? DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM 79

80 Er der større behov for digitale kompetencer nu end for 5 år siden? Er det mere avanceret, det de skal kunne nu? Fylder det mere? Oplever du, at de nyuddannede har de nødvendige digitale kompetencer med fra uddannelsen? o Har de de basale kundskaber til at kunne tillære sig de nødvendige digitale kompetencer? o Oplever du, at det falder dimittenderne naturligt at anvende digitale værktøjer/redskaber? Definition af digitale kompetencer: Viden om og forståelse for relevante digitale redskaber og kompetencer til at kunne anvende disse i det daglige arbejde. o Mener du, at de nyuddannede, du har ansat har dette? Hvad mangler de? 8 DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM

81 1 Appendiks Fortolkningsworkshop Fortolkningsworkshop Mandag d.24. november kl Kommuners Landsforening Weidekampsgade 1 23 København S Lokale Deltagere Vibeke Schrøder, forskningsprogramleder, UCC, Tecknucation Tine Archard Heide, projektchef, TeleCare Nord Marie Paldam Folker, Seniorkonsulent, Teknologisk Institut Svende Claus Svendsen, Pædagogikumuddannelsen, SDU Jens Jørgen Hansen, lektor, SDU Design Elsebeth Melgaard, direktør, Social og Sundhedsuddannelses Centeret Repræsentanter fra KL s Center for Velfærdsteknologi Koordindationsgruppen Program 1. Velkomst og præsentation 2. Baggrund for undersøgelsen 3. Undersøgelsens generelle tendenser om potentielle kompetencegab 4. Gruppearbejde: 1. Er der kompetencegab? 2. Hvad består eventuelle kompetencegab af? 3. Hvad ligger til grund for dem? 4. Hvad er de udtryk for? 5. Fælles opsamling DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM 81

82 Procent Procent 11 Appendiks Afrapportering af besvarelser på spørgeskemaundersøgelserne Pædagog FIGUR 11.1 Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra pædagoguddannelsen (spørgsmål 16) Hvor enig er du i følgende udsagn: De nyuddannede har samlet set tilstrækkelige digitale kompetencer til at imødekomme de behov, der eksisterer på vores arbejdsplads (pct.) Meget uenig Uenig Hverken/eller Enig Meget enig Kilde: DAMVAD 214 Note: n = 91. Figuren medtager ikke ved ikke besvarelser (1 besvarelse). FIGUR 11.2 Nyuddannede fra pædagoguddannelsen (spørgsmål B4) 6 Hvor enig er du i følgende udsagn om dig selv: "Jeg havde samlet set tilstrækkelige digitale kompetencer i mit første job" (pct) Meget uenig Uenig Hverken enig eller uenig Enig Meget enig Kilde: DAMVAD 214 Note: n = DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM

83 Procent Procent FIGUR 11.3 Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra pædagoguddannelsen (spørgsmål 7) På en skala fra uøvet til ekspert, hvordan vurderede du følgende evner hos de nyuddannede ved jobstart? (pct.) Kendskab til digitale værktøjer, der kunne være en hjælp i jeres daglige arbejde At kunne søge viden om nye digitale værktøjer eller teknologier, der kunne have særlig relevans for jeres daglige arbejde At kunne søge viden på internettet om teorier og metoder med særlig relevans for jeres daglige arbejde At kunne være kildekritiske over for den viden, de søger frem på internettet At kunne anvende digitalisering kreativt til at løse problemer eller omsætte gode ideer til praksis Uøvet Let øvet Øvet Rutineret Ekspert På en skala fra ikke vigtigt til afgørende, hvordan vurderede du følgende evner hos de nyuddannede ved jobstart? (pct.) Kendskab til digitale værktøjer, der kunne være en hjælp i jeres daglige arbejde At kunne søge viden om nye digitale værktøjer eller teknologier, der kunne have særlig relevans for jeres daglige arbejde At kunne søge viden på internettet om teorier og metoder med særlig relevans for jeres daglige arbejde At kunne være kildekritiske over for den viden, de søger frem på internettet At kunne anvende digitalisering kreativt til at løse problemer eller omsætte gode ideer til praksis Ikke vigtigt Lidt vigtigt Vigtigt Meget vigtigt Afgørende Kilde: DAMVAD 214 Note: n = 91. Figuren medtager ikke ved ikke besvarelser (8 besvarelser i spørgsmålene om niveau og 4 besvarelser i spørgsmålene om vigtighed). DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM 83

84 Procent Procent FIGUR 11.4 Nyuddannede fra pædagoguddannelsen (spørgsmål B1) På en skala fra uøvet til ekspert, hvordan var dine evner, da du startede i dit første job, til at.. (pct.) kende til digitale værktøjer, der kunne være en hjælp i dit daglige arbejde søge viden om nye digitale værktøjer eller teknologier, der kunne have særlig relevans for dit daglige arbejde søge viden om teorier og metoder med særlig relevans for dit daglige arbejde på internettet. Uøvet Let øvet Øvet Rutineret Ekspert Kilde: DAMVAD 214 Note: n = 64. Figuren medtager ikke ved ikke besvarelser (1 besvarelse). FIGUR 11.5 Nyuddannede fra pædagoguddannelsen (spørgsmål B1 uddannelsesspecifik) På en skala fra uøvet til ekspert, hvordan var dine evner, da dustartede i dit første job, til at.. (pct.) anvende digitale værktøjer med særlig relevans for dit daglige arbejde, fx læringsapps på tablets anvende digitale dokumentationssystemer (journalføring mv.) bruge digitale værktøjer til at kommunikere med elever og forældre, fx BørneIntra... bruge digitale medier til at fremme lærings og udviklingskompetencer hos børn, herunder sociale kompetencer som samarbejdskompetencer... bruge digital indsigt og kompetencer til at forholde sig kritisk og analyserende til digital kultur, fx hvilke kompetencer digitale muligheder som computerspil, Wii, PlayStation etc. Fremmer Uøvet Let øvet Øvet Rutineret Ekspert Kilde: DAMVAD 214 Note: n = 64. Figuren medtager ikke ved ikke besvarelser (i alt 24 besvarelser.). 84 DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM

85 Procent Procent FIGUR 11.6 Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra pædagoguddannelsen (spørgsmål 8 & 9) På en skala fra "ikke vigtigt" til afgørende, hvor vigtige er disse evner for din arbejdsplads? (pct.) At kunne anvende digitale værktøjer med særlig relevans for jeres daglige pædagogiske arbejde med henblik på at understøtte børns læring At kunne anvende digitale dokumentationssystemer,, fx journalføring mv. At bruge digitale værktøjer til at kommunikere med elever og forældre, fx BørneIntra At bruge digitale medier til at fremme lærings og udviklingskompetencer hos børn, herunder sociale kompetencer som samarbejdskompetencer At bruge digital indsigt og kompetencer til at forholde sig kritisk og analyserende til digital kultur, fx hvilke kompetencer digitale muligheder som computerspil, Wii, Playstation mm fremmer Ikke vigtigt Lidt vigtigt Vigtigt Meget vigtigt Afgørende På en skala fra uøvet til ekspert, hvordan vurderede du følgende evner hos de nyuddannede ved jobstart? (pct.) At kunne anvende digitale værktøjer med særlig relevans for jeres daglige pædagogiske arbejde med henblik på at understøtte børns læring At kunne anvende digitale dokumentationssystemer,, fx journalføring mv. At bruge digitale værktøjer til at kommunikere med elever og forældre, fx BørneIntra At bruge digitale medier til at fremme lærings og udviklingskompetencer hos børn, herunder sociale kompetencer som samarbejdskompetencer 2 At bruge digital indsigt og kompetencer til at forholde sig kritisk og analyserende til digital kultur, fx hvilke kompetencer digitale muligheder som computerspil, Wii, Playstation mm fremmer Uøvet Let øvet Øvet Rutineret Ekspert Kilde: DAMVAD 214 Note: n = 91. Figuren medtager ikke ved ikke/ ikke relevant besvarelser (i alt 17 besvarelser i begge spørgsmål). DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM 85

86 Procent Procent FIGUR 11.7 Nyuddannede fra pædagoguddannelsen (spørgsmål B2) Hvor enig er du i følgende udsagn om dig selv? (pct.) Jeg er åben over for at lære nye ting 63 Jeg er nysgerrig Jeg er lærenem Jeg opsøger naturligt ny viden og metoder Meget uenig Uenig Hverken enig eller uenig Enig Meget enig Kilde: DAMVAD 214 Note: n = 64. Figuren medtager ikke ved ikke besvarelser (i alt 2 besvarelser). FIGUR 11.8 Nyuddannede fra pædagoguddannelsen (spørgsmål B3) Hvor enig er du i følgende udsagn om dig selv? "De digitale kompetencer, jeg havde, da jeg startede i mit første job, havde jeg fordi.." (pct.) Jeg havde lært det i min praktik. Jeg havde lært det på min teoretiske del af uddannelsen. Jeg havde lært det gennem studiejob Jeg er vant til at håndtere fx tablets, smartphone, pc. Meget uenig Uenig Hverken enig eller uenig Enig Meget enig Kilde: DAMVAD 214 Note: n = 64. Figuren medtager ikke ved ikke besvarelser (i alt 3 besvarelser). 86 DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM

87 Procent Procent FIGUR 11.9 Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra pædagoguddannelsen (spørgsmål 12) Hvor enig er du i følgende udsagn om de nyuddanned, du har ansat? (pct.) De er åbne over for at lære nye ting 53 De er nysgerrige De er lærenemme De opsøger ny viden og metoder Meget uenig Uenig Hverken/eller Enig Meget enig Hvor vigtigt er følgende udsagn om de nyuddanned, du har ansat for jeres arbejdsplads? (pct.) De er åbne over for at lære nye ting De er nysgerrige De er lærenemme De opsøger ny viden og metoder Ikke vigtigt Lidt vigtigt Vigtigt Meget vigtigt Afgørende Kilde: DAMVAD 214 Note: n = 91. Figuren medtager ikke ved ikke/ ikke relevant besvarelser (i alt 2 besvarelser). DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM 87

88 Procent FIGUR 11.1 Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra pædagoguddannelsen (spørgsmål 13) Hvor enig er du i følgende udsagn om de nyuddannede, du har ansat? De digitale kompetencer, de havde ved jobstart, havde de fordi de havde lært det i deres praktik... de havde lært det på den teoretiske del af deres uddannelse de havde lært det gennem studiejob Meget uenig Uenig Hverken/eller Enig Meget enig de var vant til at håndtere digitale redskaber, fx tablets, smartphone, pc Kilde: DAMVAD 214 Note: n = 91. Figuren medtager ikke ved ikke/ ikke relevant besvarelser (i alt 71 besvarelser). FIGUR Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra pædagoguddannelsen (spørgsmål 14) Oplever du, at der er nogle barrierer for de nyuddannede i forhold til at opnå de tilstrækkelige digitale kompetencer til at indgå på din arbejdsplads? (pct.) Ja Nej Kilde: DAMVAD 214 Note: n = DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM

89 Procent Procent Lærer FIGUR Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra læreruddannelsen (spørgsmål 16) Hvor enig er du i følgende udsag: De nyuddannede har samlet set tilstrækkelige digitale kompetencer til at imødekomme de behov, der eksisterer på vores arbejdsplads (pct) Meget uenig Uenig Hverken/eller Enig Meget enig Kilde: DAMVAD 214 Note: n = 46. FIGUR Nyuddannede fra læreruddannelsen (spørgsmål B4) 6 5 Hvor enig er du i følgende udsagn om dig selv: "Jeg havde samlet set tilstrækkelige digitale kompetencer i mit første job" (pct.) Meget uenig Uenig Hverken enig eller uenig Enig Meget enig Kilde: DAMVAD 214 Note: n = 64. DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM 89

90 Procent Procent FIGUR Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra læreruddannelsen (spørgsmål 7) På en skala fra uøvet til ekspert, hvor vigtige erfølgende evner hos de nyuddannede for din arbejdsplads? (pct.) Kendskab til digitale værktøjer, der kunne være en hjælp i jeres daglige arbejde At kunne søge viden om At kunne søge viden på nye digitale værktøjer internettet om teorier eller teknologier, der og metoder med særlig kunne have særlig relevans for jeres relevans for jeres daglige arbejde daglige arbejde Uøvet Let øvet Øvet Rutineret Ekspert At kunne være kildekritiske over for den viden, de søger frem på internettet At kunne anvende digitalisering kreativt til at løse problemer eller omsætte gode ideer til praksis På en skala fra ikke vigtigt til afgørende, hvordan vurderede du følgende evner hos de nyuddannede ved jobstart? (pct.) Kendskab til digitale værktøjer, der kunne være en hjælp i jeres daglige arbejde At kunne søge viden om At kunne søge viden på nye digitale værktøjer internettet om teorier eller teknologier, der og metoder med særlig kunne have særlig relevans for jeres relevans for jeres daglige arbejde daglige arbejde At kunne være kildekritiske over for den viden, de søger frem på internettet At kunne anvende digitalisering kreativt til at løse problemer eller omsætte gode ideer til praksis Ikke vigtigt Lidt vigtigt Vigtigt Meget vigtigt Afgørende Kilde: DAMVAD 214 Note: n = 46. Figuren medtager ikke ved ikke/ ikke relevant besvarelser (i alt 3 besvarelser for spørgsmålene om niveau og 1 besvarelse for spørgsmålene om vigtighed). 9 DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM

91 Procent Procent FIGUR Nyuddannede fra læreruddannelsen (spørgsmål B1) På en skala fra uøvet til ekspert, hvordan var dine evner, da du startede i dit første job, til at.. (pct.) kende til digitale værktøjer, der kunne være en hjælp i dit daglige arbejde.... søge viden om nye digitale værktøjer eller teknologier, der kunne have særlig relevans for dit daglige arbejde.... søge viden om teorier og metoder med særlig relevans for dit daglige arbejde på internettet. Uøvet Let øvet Øvet Rutineret Ekspert Kilde: DAMVAD 214 Note: n = 64. FIGUR Nyuddannede fra læreruddannelsen (spørgsmål B1 uddannelsesspecifik) På en skala fra uøvet til ekspert, hvordan var dine evner, da dustartede i dit første job, til at.. (pct.) anvende digitale værktøjer med særlig relevans for dit daglige arbejde, fx Smartboards, WIKIspace eller MovieMaker anvende digitale læremidler til at udvikle børn og unge fagligt i undervisningen, fx Flexbog, MeeBook,.iLitt, læringsportaler eller online prøver bruge digitale værktøjer til at kommunikere med forældre, fx intranet eller tablets forståelse for, hvordan digitale læremidler kan understøtte læring og udvikling af børn og unge... bruge webbaserede læremidler og anvende digitale læremidler i undervisningen bruge it som pædagogisk middel til fx at skabe fleksibilitet i undervisningen, skabe innovation, videnoverførsel eller undervisningsdifferentiere. Uøvet Let øvet Øvet Rutineret Ekspert Kilde: DAMVAD 214 Note: n = 64. DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM 91

92 Procent Procent FIGUR Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra læreruddannelsen (spørgsmål 8 & 9) 6 På en skala fra uøvet til ekspert, hvordan vurderede du følgende evner hos de nyuddannede ved jobstart? (pct.) At kunne anvende digitale værktøjer med særlig relevans for jeres daglige arbejde 4 4 At kunne anvende digitale læremidler for at understøtte faglig udvikling blandt børn og unge i undervisningen 7 At bruge digitale værktøjer til at kommunikere med forældre, fx intranet eller tablets 2 At forstå, hvordan digitale læremidler kan understøtte læring og udvikling af børn og unge 2 2 At bruge webbaserede læremidler og anvende digitale læremidler i undervisningen 7 At bruge it som pædagogisk redskab til fx at skabe fleksibilitet i undervisningen, skabe innovation, videnoverførsel eller undervisningsdifferentiere Uøvet Let øvet Øvet Rutineret Ekspert På en skala fra "ikke vigtigt" til afgørende, hvor vigtige er disse evner for din arbejdsplads? (pct.) At kunne anvende digitale værktøjer med særlig relevans for jeres daglige arbejde At kunne anvende digitale læremidler for at understøtte faglig udvikling blandt børn og unge i undervisningen At bruge digitale værktøjer til at kommunikere med forældre, fx intranet eller tablets 13 At forstå, hvordan digitale læremidler kan understøtte læring og udvikling af børn og unge At bruge webbaserede læremidler og anvende digitale læremidler i undervisningen At bruge it som pædagogisk redskab til fx at skabe fleksibilitet i undervisningen, skabe innovation, videnoverførsel eller undervisningsdifferentiere Ikke vigtigt Lidt vigtigt Vigtigt Meget vigtigt Afgørende Kilde: DAMVAD 214 Note: n = 46. Figuren medtager ikke ved ikke/ ikke relevant besvarelser (i alt 6 besvarelser i spørgsmålene om niveau og 3 besvarelser i spørgsmålene om vigtighed). 92 DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM

93 Procent Procent FIGUR Nyuddannede fra læreruddannelsen (spørgsmål B2) Hvor enig er du i følgende udsagn om dig selv? (pct.) Jeg er åben over for at lære nye ting Jeg er nysgerrig Jeg er lærenem Jeg opsøger naturligt ny viden og metoder 2 27 Meget uenig Uenig Hverken enig eller uenig Enig Meget enig Kilde: DAMVAD 214 Note: n = 64. FIGUR Nyuddannede fra læreruddannelsen (spørgsmål B3) Hvor enig er du i følgende udsagn om dig selv? "De digitale kompetencer, jeg havde, da jeg startede i mit første job, havde jeg fordi.." (pct) Jeg havde lært det i min praktik. Jeg havde lært det på min teoretiske del af uddannelsen. 5 Jeg havde lært det gennem studiejob Jeg er vant til at håndtere fx tablets, smartphone, pc. Meget uenig Uenig Hverken enig eller uenig Enig Meget enig Kilde: DAMVAD 214 Note: n = 64. Figuren medtager ikke ved ikke besvarelser (i alt 1 besvarelse). DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM 93

94 Procent Procent FIGUR 11.2 Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra læreruddannelsen (spørgsmål 12) Hvor enig er du i følgende udsagn om de nyuddanned, du har ansat? (pct.) De er åbne over for at lære nye ting De er nysgerrige De er lærenemme De opsøger ny viden og metoder Meget uenig Uenig Hverken/eller Enig Meget enig Hvor vigtigt er følgende udsagn om de nyuddanned, du har ansat for jeres arbejdsplads? (pct.) De er åbne over for at lære nye ting De er nysgerrige De er lærenemme De opsøger ny viden og metoder Ikke vigtigt Lidt vigtigt Vigtigt Meget vigtigt Afgørende Kilde: DAMVAD 214 Note: n = 46. Figuren medtager ikke ved ikke/ ikke relevant besvarelser (i alt 3 besvarelser i spørgsmålene om niveau og besvarelser i spørgsmålene om vigtighed). 94 DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM

95 Procent FIGUR Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra læreruddannelsen (spørgsmål 13) Hvor enig er du i følgende udsagn om de nyuddannede, du har ansat? De digitale kompetencer, de havde ved jobstart, havde de fordi (pct.) de havde lært det i deres... de havde lært det på den praktik teoretiske del af deres uddannelse de havde lært det gennem studiejob de var vant til at håndtere digitale redskaber, fx tablets, smartphone, pc Meget uenig Uenig Hverken/eller Enig Meget enig Kilde: DAMVAD 214 Note: n = 46. Figuren medtager ikke ved ikke/ ikke relevant besvarelser (i alt 59 besvarelser). FIGUR Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra læreruddannelsen (spørgsmål 14) Oplever du, at der er nogle barrierer for de nyuddannede i forhold til at opnå de tilstrækkelige digitale kompetencer til at indgå på din arbejdsplads? (pct.) Ja Nej Kilde: DAMVAD 214 Note: n = 46. DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM 95

96 Procent Pædagogikum FIGUR Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede, der har gennemført pædagogikumuddannelsen for gymnasieområdet (spørgsmål 16) Hvor enig er du i følgende udsagn? De nyuddannede har samlet set tilstrækkelige digitale kompetencer til at imødekomme de behov, der eksisterer på vores arbejdsplads (pct.) Meget uenig Uenig Hverken/eller Enig Meget enig Kilde: DAMVAD 214 Note: n = 37. Figuren medtager ikke ved ikke besvarelser (i alt 1 besvarelse). 96 DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM

97 Procent Procent FIGUR Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede, der har gennemført pædagogikumuddannelsen for gymnasieområdet (spørgsmål 7) På en skala fra uøvet til ekspert, hvor vigtige erfølgende evner hos de nyuddannede for din arbejdsplads? (pct.) Kendskab til digitale værktøjer, der kunne være en hjælp i jeres daglige arbejde At kunne søge viden om nye digitale værktøjer eller teknologier, der kunne have særlig relevans for jeres daglige arbejde At kunne søge viden på internettet om teorier og metoder med særlig relevans for jeres daglige arbejde At kunne være kildekritiske over for den viden, de søger frem på internettet At kunne anvende digitalisering kreativt til at løse problemer eller omsætte gode ideer til praksis Uøvet Let øvet Øvet Rutineret Ekspert På en skala fra ikke vigtigt til afgørende, hvordan vurderede du følgende evner hos de nyuddannede ved jobstart? (pct.) Kendskab til digitale værktøjer, der kunne være en hjælp i jeres daglige arbejde At kunne søge viden omat kunne søge viden på nye digitale værktøjer internettet om teorier eller teknologier, der og metoder med særlig kunne have særlig relevans for jeres relevans for jeres daglige arbejde daglige arbejde At kunne være kildekritiske over for den viden, de søger frem på internettet At kunne anvende digitalisering kreativt til at løse problemer eller omsætte gode ideer til praksis Ikke vigtigt Lidt vigtigt Vigtigt Meget vigtigt Afgørende Kilde: DAMVAD 214 Note: n = 37. Figuren medtager ikke ved ikke besvarelser (i alt 5 besvarelser i spørgsmålene om niveau og 3 besvarelser i spørgsmålene om vigtighed). DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM 97

98 Procent Procent FIGUR Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede, der har gennemført pædagogikumuddannelsen for gymnasieområdet (spørgsmål 8 & 9) 6 På en skala fra uøvet til ekspert, hvordan vurderede du følgende evner hos de nyuddannede ved jobstart? (pct) At kunne anvende digitale værktøjer med særlig relevans for jeres daglige arbejde 8 14 At kunne anvende digitale læremidler for at understøtte faglig udvikling blandt børn og unge i undervisningen At bruge digitale værktøjer til at kommunikere med forældre, fx intranet eller tablets At forstå, hvordan digitale læremidler kan understøtte læring og udvikling af børn og unge At bruge webbaserede læremidler og anvende digitale læremidler i undervisningen At bruge it som pædagogisk redskab til fx at skabe fleksibilitet i undervisningen, skabe innovation, videnoverførsel eller undervisningsdifferentiere Uøvet Let øvet Øvet Rutineret Ekspert På en skala fra "ikke vigtigt" til afgørende, hvor vigtige er disse evner for din arbejdsplads? (pct.) At kunne anvende digitale værktøjer med særlig relevans for jeres daglige arbejde At kunne anvende digitale læremidler for at understøtte faglig udvikling blandt børn og unge i undervisningen At bruge digitale værktøjer til at kommunikere med forældre, fx intranet eller tablets At forstå, hvordan digitale læremidler kan understøtte læring og udvikling af børn og unge At bruge webbaserede læremidler og anvende digitale læremidler i undervisningen At bruge it som pædagogisk redskab til fx at skabe fleksibilitet i undervisningen, skabe innovation, videnoverførsel eller undervisningsdifferentiere Ikke vigtigt Lidt vigtigt Vigtigt Meget vigtigt Afgørende Kilde: DAMVAD 214 Note: n = 37. Figuren medtager ikke ved ikke/ ikke relevant besvarelser (i alt 15 besvarelser i spørgsmålene om niveau og 14 besvarelser i spørgsmålene om vigtighed). 98 DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM

99 Procent Procent FIGUR Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede, der har gennemført pædagogikumuddannelsen for gymnasieområdet (spørgsmål 12) Hvor enig er du i følgende udsagn om de nyuddanned, du har ansat? (pct.) De er åbne over for at lære nye ting De er nysgerrige De er lærenemme De opsøger ny viden og metoder Meget uenig Uenig Hverken/eller Enig Meget enig Hvor vigtigt er følgende udsagn om de nyuddanned, du har ansat for jeres arbejdsplads? (pct.) De er åbne over for at lære nye ting De er nysgerrige De er lærenemme De opsøger ny viden og metoder Ikke vigtigt Lidt vigtigt Vigtigt Meget vigtigt Afgørende Kilde: DAMVAD 214 Note: n = 37. Figuren medtager ikke ved ikke/ ikke relevant besvarelser (i alt 3 besvarelser i spørgsmålene om niveau og 1 besvarelse i spørgsmålene om vigtighed). DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM 99

100 Procent FIGUR Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede, der har gennemført pædagogikumuddannelsen for gymnasieområdet (spørgsmål 13) Hvor enig er du i følgende udsagn om de nyuddannede, du har ansat? De digitale kompetencer, de havde ved jobstart, havde de fordi (pct.) de havde lært det i deres praktik de havde lært det på den teoretiske del af deres uddannelse de havde lært det gennem studiejob de var vant til at håndtere digitale redskaber, fx tablets, smartphone, pc Meget uenig Uenig Hverken/eller Enig Meget enig Kilde: DAMVAD 214 Note: n = 37. Figuren medtager ikke ved ikke/ ikke relevant besvarelser (i alt 3 besvarelser). 1 DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM

101 FIGUR Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede, der har gennemført pædagogikumuddannelsen for gymnasieområdet (spørgsmål 14) Oplever du, at der er nogle barrierer for de nyuddannede i forhold til at opnå de tilstrækkelige digitale kompetencer til at indgå på din arbejdsplads? (pct.) 5 95 Ja Nej Kilde: DAMVAD 214 Note: n = 37. DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM 11

102 Procent Procent SOSU FIGUR Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra uddannelsen til social og sundhedshjælper og assistent (spørgsmål 16) Hvor enig er du i følgende udsagn? De nyuddannede har samlet set tilstrækkelige digitale kompetencer til at imødekomme de behov, der eksisterer på vores arbejdsplads (pct.) Meget uenig Uenig Hverken/eller Enig Meget enig Kilde: DAMVAD 214 Note: n = 35. FIGUR 11.3 Nyuddannede fra uddannelsen til social og sundhedshjælper og assistent (spørgsmål B4) Hvor enig er du i følgende udsagn om dig selv? "Jeg havde samlet set tilstrækkelige digitale kompetencer i mit første job" (pct.) Meget uenig Uenig Hverken enig eller uenig 4 Enig 16 Meget enig Kilde: DAMVAD 214 Note: n = 58. Figuren medtager ikke ved ikke/ ikke relevant besvarelser (i alt 1 besvarelse). 12 DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM

103 Procent Procent FIGUR Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra uddannelsen til social og sundhedshjælper og assistent (spørgsmål 7) På en skala fra uøvet til ekspert, hvor vigtige erfølgende evner hos de nyuddannede for din arbejdsplads? (pct.) Kendskab til digitale værktøjer, der kunne være en hjælp i jeres daglige arbejde At kunne søge viden om nye digitale værktøjer eller teknologier, der kunne have særlig relevans for jeres daglige arbejde At kunne søge viden på internettet om teorier og metoder med særlig relevans for jeres daglige arbejde At kunne være kildekritiske over for den viden, de søger frem på internettet 54 At kunne anvende digitalisering kreativt til at løse problemer eller omsætte gode ideer til praksis Uøvet Let øvet Øvet Rutineret Ekspert På en skala fra ikke vigtigt til afgørende, hvordan vurderede du følgende evner hos de nyuddannede ved jobstart? (pct.) Kendskab til digitale værktøjer, der kunne være en hjælp i jeres daglige arbejde At kunne søge viden om nye digitale værktøjer eller teknologier, der kunne have særlig relevans for jeres daglige arbejde At kunne søge viden på internettet om teorier og metoder med særlig relevans for jeres daglige arbejde At kunne være kildekritiske over for den viden, de søger frem på internettet At kunne anvende digitalisering kreativt til at løse problemer eller omsætte gode ideer til praksis Ikke vigtigt Lidt vigtigt Vigtigt Meget vigtigt Afgørende Kilde: DAMVAD 214 Note: n = 35. Figuren medtager ikke ved ikke/ ikke relevant besvarelser (i alt 3 besvarelse for spørgsmålene om niveau og 4 besvarelser i spørgsmålene om vigtighed). DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM 13

104 Procent Procent FIGUR Nyuddannede fra uddannelsen til social og sundhedshjælper og assistent (spørgsmål B1) På en skala fra uøvet til ekspert, hvordan var dine evner, da du startede i dit første job, til at.. (pct.) kende til digitale værktøjer, der kunne være en hjælp i dit daglige arbejde søge viden om nye digitale værktøjer eller teknologier, der kunne have særlig relevans for dit daglige arbejde søge viden om teorier og metoder med særlig relevans for dit daglige arbejde på internettet. Uøvet Let øvet Øvet Rutineret Ekspert Kilde: DAMVAD 214 Note: n = 58. Figuren medtager ikke ved ikke/ ikke relevant besvarelser (i alt 1 besvarelse). FIGUR Nyuddannede fra uddannelsen til social og sundhedshjælper og assistent (spørgsmål B1 uddannelsesspecifik) 6 På en skala fra uøvet til ekspert, hvordan var dine evner, da dustartede i dit første job, til at.. (pct.) anvende digitale værktøjer med særlig relevans for dit daglige arbejde, fx OPUS, velfærdsteknologi (hjælpemidler, apps mv.), telekommunikation eller telemedicin anvende digitale redskaber til at dokumentere dit daglige arbejde, fx elektroniske patientjournaler eller omsorgssystem sætte dig ind i borgernes evner og holdninger til digitale redskaber, fx selvbetjeningssystemer, velfærdsteknologi eller videokommunikation forståelse for, hvordan borgeren instrueres i fx velfærdsteknologi, telemedicin og telekommunikation forstår at anvende it som... forstår at anvende it som redskab til at holde styr på middel til at skabe overblik data (fx kliniske databaser, over data og dermed danne elektroniske grundlag for bedre journalsystemer, beslutninger i samarbejdet telemedicin), og dermed med patienten. øge kvaliteten i arbejdet. Uøvet Let øvet Øvet Rutineret Ekspert Kilde: DAMVAD 214 Note: n = 58. Figuren medtager ikke ved ikke/ ikkeikke relevant besvarelser (i alt 17 besvarelser). 14 DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM

105 Procent Procent FIGUR Nyuddannede fra uddannelsen til social og sundhedshjælper og assistent (spørgsmål B2) Hvor enig er du i følgende udsagn om dig selv? (pct.) Jeg er åben over for at lære nye ting Jeg er nysgerrig Jeg er lærenem Jeg opsøger naturligt ny viden og metoder Meget uenig Uenig Hverken enig eller uenig Enig Meget enig Kilde: DAMVAD 214 Note: n = 58. FIGUR Nyuddannede fra uddannelsen til social og sundhedshjælper og assistent (spørgsmål B3) 6 Hvor enig er du i følgende udsagn om dig selv? "De digitale kompetencer, jeg havde, da jeg startede i mit første job, havde jeg fordi.." (pct.) Jeg havde lært det i min praktik. Jeg havde lært det på min teoretiske del af uddannelsen. Jeg havde lært det gennem studiejob. Jeg er vant til at håndtere fx tablets, smartphone, pc. Meget uenig Uenig Hverken enig eller uenig Enig Meget enig Kilde: DAMVAD 214 Note: n = 58. Figuren medtager ikke ved ikke besvarelser (i alt 4 besvarelser). DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM 15

106 Procent Procent FIGUR Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra uddannelsen til social og sundhedshjælper og assistent (spørgsmål 12) Hvor enig er du i følgende udsagn om de nyuddannede, du har ansat? (pct.) De er åbne over for at lære nye ting De er nysgerrige De er lærenemme De opsøger ny viden og metoder Meget uenig Uenig Hverken/eller Enig Meget enig Hvor vigtigt er følgende udsagn om de nyuddannede, du har ansat for jeres arbejdsplads? (pct.) De er åbne over for at lære nye ting 31 4 De er nysgerrige De er lærenemme De opsøger ny viden og metoder Ikke vigtigt Lidt vigtigt Vigtigt Meget vigtigt Afgørende Kilde: DAMVAD 214 Note: n = DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM

107 Procent FIGUR Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra uddannelsen til social og sundhedshjælper og assistent (spørgsmål 13) Hvor enig er du i følgende udsagn om de nyuddannede, du har ansat? De digitale kompetencer, de havde ved jobstart, havde de fordi (pct.) de havde lært det i deres praktik de havde lært det på den teoretiske del af deres uddannelse de havde lært det gennem studiejob de var vant til at håndtere digitale redskaber, fx tablets, smartphone, pc Meget uenig Uenig Hverken/eller Enig Meget enig Kilde: DAMVAD 214 Note: n = 35. Figuren medtager ikke ved ikke/ ikke relevant besvarelser (i alt 19 besvarelser). FIGUR Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra uddannelsen til social og sundhedshjælper og assistent (spørgsmål 14) Oplever du, at der er nogle barrierer for de nyuddannede i forhold til at opnå de tilstrækkelige digitale kompetencer til at indgå på din arbejdsplads? (pct.) Ja Nej Kilde: DAMVAD 214 Note: n = 35. DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM 17

108 Procent Procent Sygeplejerske FIGUR Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra sygeplejerskeuddannelsen (spørgsmål 16) Hvor enig er du i følgende udsagn. De nyuddannede har samlet set tilstrækkelige digitale kompetencer til at imødekomme de behov, der eksisterer på vores arbejdsplads (pct.) Kilde: DAMVAD 214 Note: n = 97. Figuren medtager ikke ved ikke besvarelser (1 besvarelse). FIGUR 11.4 Nyuddannede fra sygeplejerskeuddannelsen (spørgsmål B4) Hvor enig er du i følgende udsagn om dig selv: "Jeg havde samlet set tilstrækkelige digitale kompetencer i mit første job" (pct.) Meget uenig Uenig Hverken enig eller uenig Enig Meget enig Kilde: DAMVAD 214 Note: n = 56. Figuren medtager ikke ved ikke besvarelser (1 besvarelse). 18 DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM

109 Procent Procent FIGUR Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra sygeplejerskeuddannelsen (spørgsmål 7) På en skala fra uøvet til ekspert, hvor vigtige erfølgende evner hos de nyuddannede for din arbejdsplads? (pct.) Kendskab til digitale værktøjer, der kunne være en hjælp i jeres daglige arbejde 5 2 At kunne søge viden om nye digitale værktøjer eller teknologier, der kunne have særlig relevans for jeres daglige arbejde At kunne søge viden på internettet om teorier og metoder med særlig relevans for jeres daglige arbejde At kunne være kildekritiske over for den viden, de søger frem på internettet Uøvet Let øvet Øvet Rutineret Ekspert At kunne anvende digitalisering kreativt til at løse problemer eller omsætte gode ideer til praksis På en skala fra ikke vigtigt til afgørende, hvordan vurderede du følgende evner hos de nyuddannede ved jobstart? (pct.) Kendskab til digitale værktøjer, der kunne være en hjælp i jeres daglige arbejde At kunne søge viden om nye digitale værktøjer eller teknologier, der kunne have særlig relevans for jeres daglige arbejde At kunne søge viden på internettet om teorier og metoder med særlig relevans for jeres daglige arbejde At kunne være kildekritiske over for den viden, de søger frem på internettet At kunne anvende digitalisering kreativt til at løse problemer eller omsætte gode ideer til praksis Ikke vigtigt Lidt vigtigt Vigtigt Meget vigtigt Afgørende Kilde: DAMVAD 214 Note: n = 97. Figuren medtager ikke ved ikke / ikke relevant besvarelser (12 besvarelser i spørgsmålene om niveau og 4 besvarelser i spørgsmålene om vigtighed). DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM 19

110 Procent Procent FIGUR Nyuddannede fra sygeplejerskeuddannelsen (spørgsmål B1) På en skala fra uøvet til ekspert, hvordan var dine evner, da du startede i dit første job, til at.. (pct.) kende til digitale værktøjer, der kunne være en hjælp i dit daglige arbejde søge viden om nye digitale værktøjer eller teknologier, der kunne have særlig relevans for dit daglige arbejde søge viden om teorier og metoder med særlig relevans for dit daglige arbejde på internettet. 7 Uøvet Let øvet Øvet Rutineret Ekspert Kilde: DAMVAD 214 Note: n = 56. Figuren medtager ikke ved ikke besvarelser (i alt 4 besvarelser). FIGUR Nyuddannede fra sygeplejerskeuddannelsen (spørgsmål B1 uddannelsesspecifik) På en skala fra uøvet til ekspert, hvordan var dine evner, da du startede i dit første job, til at.. (pct.) anvende digitale værktøjer med særlig relevans for dit daglige arbejde, fx OPUS, velfærdsteknologi (hjælpemidler, apps mv.), telekommunikation eller telemedicin anvende digitale redskaber til at dokumentere dit daglige arbejde, fx elektroniske patientjournaler eller omsorgssystem sætte dig ind i borgernes evner og holdninger til digitale redskaber, fx selvbetjeningssystemer, velfærdsteknologi eller videokommunikation forståelse for, hvordan borgeren instrueres i fx velfærdsteknologi, telemedicin og telekommunikation forstår at anvende it som... forstår at anvende it som redskab til at holde styr på middel til at skabe overblik data (fx kliniske databaser, over data og dermed danne elektroniske grundlag for bedre journalsystemer, beslutninger i samarbejdet telemedicin), og dermed med patienten. øge kvaliteten i arbejdet. Uøvet Let øvet Øvet Rutineret Ekspert Kilde: DAMVAD 214 Note: n = 56. Figuren medtager ikke ved ikke besvarelser (i alt 16 besvarelser.). 11 DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM

111 Procent Procent FIGUR Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra sygeplejerskeuddannelsen (spørgsmål 8 & 9) På en skala fra uøvet til ekspert, hvordan vurderede du følgende evner hos de nyuddannede ved jobstart? (pct.) At kunne anvende digitale værktøjer med særlig relevans for jeres daglige arbejde At kunne anvende digitale redskaber til at dokumentere jeres daglige arbejde At sætte sig ind i borgernes evner og holdninger til digitale redskaber, fx selvbetjeningssystemer, velfærdsteknologi eller videokommunikation At forstå, hvordan borgeren instrueres i fx velfærdsteknologi, telemedicin og telekommunikation At forstå at anvende it som At forstå at anvende it som redskab til at holde styr på middel til at skabe overblik data (fx kliniske databaser, over data og dermed elektroniske journal danne grundlag for bedre systemer, telemedicin), og dermed øge kvaliteten i arbejdet 1 beslutninger i samarbejdet med patienten Uøvet Let øvet Øvet Rutineret Ekspert På en skala fra "ikke vigtigt" til afgørende, hvor vigtige er disse evner for din arbejdsplads? (pct.) At kunne anvende digitale værktøjer med særlig relevans for jeres daglige arbejde At kunne anvende digitale redskaber til at dokumentere jeres daglige arbejde At sætte sig ind i borgernes evner og holdninger til digitale redskaber, fx selvbetjeningssystemer, velfærdsteknologi eller videokommunikation At forstå, hvordan borgeren instrueres i fx velfærdsteknologi, telemedicin og telekommunikation At forstå at anvende it som At forstå at anvende it som redskab til at holde styr på middel til at skabe overblik data (fx kliniske databaser, over data og dermed elektroniske journal danne grundlag for bedre systemer, telemedicin), og dermed øge kvaliteten i arbejdet beslutninger i samarbejdet med patienten Ikke vigtigt Lidt vigtigt Vigtigt Meget vigtigt Afgørende Kilde: DAMVAD 214 Note: n = 97. Figuren medtager ikke ved ikke/ ikke relevant besvarelser (i alt 4 besvarelser i spørgsmålene om niveau og 23 besvarelser i spørgsmålene om vigtighed). DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM 111

112 Procent Procent FIGUR Nyuddannede fra sygeplejerskeuddannelsen (spørgsmål B2) Jeg er åben over for at lære nye ting Hvor enig er du i følgende udsagn om dig selv? (pct.) Jeg er nysgerrig Jeg er lærenem Jeg opsøger naturligt ny viden og metoder Meget uenig Uenig Hverken enig eller uenig Enig Meget enig Kilde: DAMVAD 214 Note: n = 56. FIGUR Nyuddannede fra sygeplejerskeuddannelsen (spørgsmål B3) 6 Hvor enig er du i følgende udsagn om dig selv? "De digitale kompetencer, jeg havde, da jeg startede i mit første job, havde jeg fordi.." (pct.) Jeg havde lært det i min praktik Jeg havde lært det på min teoretiske del af uddannelsen Jeg havde lært det gennem studiejob Jeg er vant til at håndtere fx tablets, smartphone, pc. Meget uenig Uenig Hverken enig eller uenig Enig Meget enig Kilde: DAMVAD 214 Note: n = 56. Figuren medtager ikke ved ikke besvarelser (i alt 1 besvarelse). 112 DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM

113 Procent Procent FIGUR Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra sygeplejerskeuddannelsen (spørgsmål 12) Hvor enig er du i følgende udsagn om de nyuddannede, du har ansat? (pct.) De er åbne over for at lære nye ting De er nysgerrige De er lærenemme De opsøger ny viden og metoder Meget uenig Uenig Hverken/eller Enig Meget enig Hvor vigtigt er følgende udsagn om de nyuddannede, du har ansat for jeres arbejdsplads? (pct.) De er åbne over for at lære nye ting De er nysgerrige De er lærenemme De opsøger ny viden og metoder Ikke vigtigt Lidt vigtigt Vigtigt Meget vigtigt Afgørende Kilde: DAMVAD 214 Note: n = 97. Figuren medtager ikke ved ikke/ ikke relevant besvarelser (i alt 5 besvarelser i spørgsmålene om niveau og 2 besvarelser i spørgsmålene om vigtighed). DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM 113

114 Procent FIGUR Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra sygeplejerskeuddannelsen (spørgsmål 13) Hvor enig er du i følgende udsagn om de nyuddannede, du har ansat? De digitale kompetencer, de havde ved jobstart, havde de fordi (pct.) de havde lært det i deres praktik de havde lært det på den teoretiske del af deres uddannelse de havde lært det gennem de var vant til at håndtere studiejob digitale redskaber, fx tablets, smartphone, pc Meget uenig Uenig Hverken/eller Enig Meget enig Kilde: DAMVAD 214 Note: n = 97. Figuren medtager ikke ved ikke besvarelser (i alt 37 besvarelser). FIGUR Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra sygeplejerskeuddannelsen (spørgsmål 14) Oplever du, at der er nogle barrierer for de nyuddannede i forhold til at opnå de tilstrækkelige digitale kompetencer til at indgå på din arbejdsplads? (pct.) Ja Nej Kilde: DAMVAD 214 Note: n = DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM

115 Procent Procent Læge FIGUR 11.5 Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra lægeuddannelsen (spørgsmål 16) Hvor enig er du i følgende udsagn: De nyuddannede har samlet set tilstrækkelige digitale kompetencer til at imødekomme de behov, der eksisterer på vores arbejdsplads (pct.) Meget uenig Uenig Hverken/eller Enig Meget enig Kilde: DAMVAD 214 Note: n = 41. FIGUR Nyuddannede fra lægeuddannelsen (spørgsmål B4) 6 Hvor enig er du i følgende udsagn om dig selv: "Jeg havde samlet set tilstrækkelige digitale kompetencer i mit første job" (pct.) Meget uenig Uenig Hverken enig eller uenig Enig Meget enig Kilde: DAMVAD 214 Note: n = 113. Figuren medtager ikke ved ikke besvarelser (i alt 2 besvarelser). DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM 115

116 Procent Procent FIGUR Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra lægeuddannelsen (spørgsmål 7) På en skala fra uøvet til ekspert, hvor vigtige erfølgende evner hos de nyuddannede for din arbejdsplads? (pct.) Kendskab til digitaleat kunne søge videnat kunne søge viden værktøjer, der kunne være en hjælp i jeres daglige arbejde om nye digitale værktøjer eller teknologier, der kunne have særlig relevans for jeres daglige arbejde på internettet om teorier og metoder med særlig relevans for jeres daglige arbejde At kunne være kildekritiske over for den viden, de søger frem på internettet At kunne anvende digitalisering kreativt til at løse problemer eller omsætte gode ideer til praksis Uøvet Let øvet Øvet Rutineret Ekspert På en skala fra ikke vigtigt til afgørende, hvordan vurderede du følgende evner hos de nyuddannede ved jobstart? (pct.) Kendskab til digitale værktøjer, der kunne være en hjælp i jeres daglige arbejde At kunne søge viden om nye digitale værktøjer eller teknologier, der kunne have særlig relevans for jeres daglige arbejde At kunne søge viden på internettet om teorier og metoder med særlig relevans for jeres daglige arbejde At kunne være kildekritiske over for den viden, de søger frem på internettet At kunne anvende digitalisering kreativt til at løse problemer eller omsætte gode ideer til praksis Ikke vigtigt Lidt vigtigt Vigtigt Meget vigtigt Afgørende Kilde: DAMVAD 214 Note: n = 41. Figuren medtager ikke ved ikke besvarelser (13 besvarelser i spørgsmålene om niveau og 8 besvarelser i spørgsmålene om vigtighed). 116 DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM

117 Procent Procent FIGUR Nyuddannede fra lægeuddannelsen (spørgsmål B1) På en skala fra uøvet til ekspert, hvordan var dine evner, da du startede i dit første job, til at.. (pct.) kende til digitale værktøjer, der kunne være en hjælp i dit daglige arbejde søge viden om nye digitale værktøjer eller teknologier, der kunne have særlig relevans for dit daglige arbejde. Uøvet Let øvet Øvet Rutineret Ekspert søge viden om teorier og metoder med særlig relevans for dit daglige arbejde på internettet. 7 Kilde: DAMVAD 214 Note: n = 113. Figuren medtager ikke ved ikke besvarelser (i alt 3 besvarelser). FIGUR Nyuddannede fra lægeuddannelsen (spørgsmål B1 uddannelsesspecifik) 7 På en skala fra uøvet til ekspert, hvordan var dine evner, da du startede i dit første job, til at..(pct.) anvende digitale værktøjer med særlig relevans for dit daglige arbejde, fx OPUS, velfærdsteknologi (hjælpemidler, apps mv.), telekommunikation eller telemedicin.... anvende digitale redskaber til at dokumentere dit daglige arbejde, fx elektroniske patientjournaler eller omsorgssystem sætte dig ind i borgernes evner og holdninger til digitale redskaber, fx selvbetjeningssystemer, velfærdsteknologi eller videokommunikation forståelse for, hvordan borgeren instrueres i fx velfærdsteknologi, telemedicin og telekommunikation. Uøvet Let øvet Øvet Rutineret Ekspert Kilde: DAMVAD 214 Note: n = 113. Figuren medtager ikke ved ikke besvarelser (i alt 12 besvarelser). DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM 117

118 Procent Procent FIGUR Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra lægeuddannelsen (spørgsmål 8 & 9) 6 5 På en skala fra uøvet til ekspert, hvordan vurderede du følgende evner hos de nyuddannede ved jobstart? (pct.) At kunne anvende digitale værktøjer med særlig relevans for jeres daglige arbejde At kunne anvende digitale redskaber til at dokumentere jeres daglige arbejde At sætte sig ind i borgernes evner holdninger til digitale redskaber, fx selvbetjeningssystemer, velfærdsteknologi, telemedicin eller videomøder At forstå hvordan teknologi er et middel til den faglige opgaveløsning. 5 Uøvet Let øvet Øvet Rutineret Ekspert På en skala fra "ikke vigtigt" til afgørende, hvor vigtige er disse evner for din arbejdsplads? (pct.) At kunne anvende digitale værktøjer med særlig relevans for jeres daglige arbejde 5 1 At kunne anvende digitale redskaber til at dokumentere jeres daglige arbejde 1 1 At sætte sig ind i borgernes evner holdninger til digitale redskaber, fx selvbetjeningssystemer, velfærdsteknologi, telemedicin eller videomøder At forstå hvordan teknologi er et middel til den faglige opgaveløsning. Ikke vigtigt Lidt vigtigt Vigtigt Meget vigtigt Afgørende Kilde: DAMVAD 214 Note: n = 41. Figuren medtager ikke ved ikke/ ikke relevant besvarelser (i alt 16 besvarelser for spørgsmålene om niveau og 6 besvarelser for spørgsmålene om vigtighed). 118 DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM

119 Procent Procent FIGUR Nyuddannede fra lægeuddannelsen (spørgsmål B2) Hvor enig er du i følgende udsagn om dig selv? (pct.) Jeg er åben over for at lære nye ting Jeg er nysgerrig Jeg er lærenem Jeg opsøger naturligt ny viden og metoder Meget uenig Uenig Hverken enig eller uenig Enig Meget enig Kilde: DAMVAD 214 Note: n = 113. FIGUR Nyuddannede fra lægeuddannelsen (spørgsmål B3) Hvor enig er du i følgende udsagn om dig selv: "De digitale kompetencer, jeg havde, da jeg startede i mit første job, havde jeg fordi.." (pct.) Jeg havde lært det i min praktik Jeg havde lært det på min teoretiske del af uddannelsen Jeg havde lært det gennem studiejob Jeg er vant til at håndtere fx tablets, smartphone, pc. Meget uenig Uenig Hverken enig eller uenig Enig Meget enig Kilde: DAMVAD 214 Note: n = 113. Figuren medtager ikke ved ikke besvarelser (i alt 1 besvarelse). DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM 119

120 Procent Procent FIGUR Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra lægeuddannelsen (spørgsmål 12) Hvor enig er du i følgende udsagn om de nyuddannede, du har ansat? (pct.) De er åbne over for at lære nye ting De er nysgerrige De er lærenemme De opsøger ny viden og metoder Meget uenig Uenig Hverken/eller Enig Meget enig Hvor vigtigt er følgende udsagn om de nyuddannede, du har ansat, for jeres arbejdsplads? (pct.) De er åbne over for at lære nye ting De er nysgerrige De er lærenemme De opsøger ny viden og metoder 12 2 Ikke vigtigt Lidt vigtigt Vigtigt Meget vigtigt Afgørende Kilde: DAMVAD 214 Note: n = 41. Figuren medtager ikke ved ikke/ ikke relevant besvarelser (i alt 1 besvarelse for spørgsmålene om niveau og 1 besvarelse for spørgsmålene om vigtighed). 12 DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM

121 Procent FIGUR Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra lægeuddannelsen (spørgsmål 13) Hvor enig er du i følgende udsagn om de nyuddannede, du har ansat: De digitale kompetencer, de havde ved jobstart, havde de fordi (pct.) de havde lært det i deres praktik... de havde lært det på den teoretiske del af deres uddannelse de havde lært det gennem studiejob 59 de var vant til at håndtere digitale redskaber, fx tablets, smartphone, pc Meget uenig Uenig Hverken/eller Enig Meget enig Kilde: DAMVAD 214 Note: n = 41. Figuren medtager ikke ved ikke/ ikke relevant besvarelser (i alt 29 besvarelser). FIGUR 11.6 Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra lægeuddannelsen (spørgsmål 14) Oplever du, at der er nogle barrierer for de nyuddannede i forhold til at opnå de tilstrækkelige digitale kompetencer til at indgå på din arbejdsplads? (pct.) Ja Nej Kilde: DAMVAD 214 Note: n = 41. DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM 121

122 Procent Procent Pædagogisk assistent FIGUR Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra den pædagogiske assistentuddannelse (spørgsmål 16) 8 6 Hvor enig er du i følgende udsagn: De nyuddannede har samlet set tilstrækkelige digitale kompetencer til at imødekomme de behov, der eksisterer på vores arbejdsplads (pct.) Meget uenig Uenig Hverken/eller Enig Meget enig Kilde: DAMVAD 214 Note: n = 4. FIGUR Nyuddannede fra den pædagogiske assistentuddannelse (spørgsmål B4) Hvor enig er du i følgende udsagn om dig selv: "Jeg havde samlet set tilstrækkelige digitale kompetencer i mit første job" (pct.) Meget uenig Uenig Hverken enig eller uenig 44 Enig 14 Meget enig Kilde: DAMVAD 214 Note: n = DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM

123 Procent Procent FIGUR Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra den pædagogiske assistentuddannelse (spørgsmål 7) På en skala fra uøvet til ekspert, hvor vigtige erfølgende evner hos de nyuddannede for din arbejdsplads? (pct.) Kendskab til digitale værktøjer, der kunne være en hjælp i jeres daglige arbejde At kunne søge viden om nye digitale værktøjer eller teknologier, der kunne have særlig relevans for jeres daglige arbejde At kunne søge viden på internettet om teorier og metoder med særlig relevans for jeres daglige arbejde At kunne være kildekritiske over for den viden, de søger frem på internettet 5 25 At kunne anvende digitalisering kreativt til at løse problemer eller omsætte gode ideer til praksis Uøvet Let øvet Øvet Rutineret Ekspert På en skala fra ikke vigtigt til afgørende, hvordan vurderede du følgende evner hos de nyuddannede ved jobstart? (pct.) Kendskab til digitale værktøjer, der kunne være en hjælp i jeres daglige arbejde At kunne søge viden om nye digitale værktøjer eller teknologier, der kunne have særlig relevans for jeres daglige arbejde 5 At kunne søge viden på internettet om teorier og metoder med særlig relevans for jeres daglige arbejde At kunne være kildekritiske over for den viden, de søger frem på internettet 5 At kunne anvende digitalisering kreativt til at løse problemer eller omsætte gode ideer til praksis Ikke vigtigt Lidt vigtigt Vigtigt Meget vigtigt Afgørende Kilde: DAMVAD 214 Note: n = 4. Figuren medtager ikke ved ikke/ ikke relevant besvarelser (i alt 1 besvarelse for spørgsmålene om niveau og 1 besvarelse for spørgsmålene om vigtighed). DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM 123

124 Procent Procent FIGUR Nyuddannede fra den pædagogiske assistentuddannelse (spørgsmål B1) På en skala fra uøvet til ekspert, hvordan var dine evner, da du startede i dit første job, til at.. (pct.) kende til digitale værktøjer, der kunne være en hjælp i dit daglige arbejde.... søge viden om nye digitale værktøjer eller teknologier, der kunne have særlig relevans for dit daglige arbejde.... søge viden om teorier og metoder med særlig relevans for dit daglige arbejde på internettet. Uøvet Let øvet Øvet Rutineret Ekspert Kilde: DAMVAD 214 Note: n = 43. FIGUR Nyuddannede fra den pædagogiske assistentuddannelse (spørgsmål B1 uddannelsesspecifik) På en skala fra uøvet til ekspert, hvordan var dine evner, da dustartede i dit første job, til at..(pct.) anvende digitale værktøjer med særlig relevans for dit daglige arbejde, fx læringsapps på tablets.... anvende digitale dokumentationssystemer (journalføring mv.)... bruge digitale værktøjer til at kommunikere med elever og forældre, fx BørneIntra bruge digitale medier til... bruge digital indsigt og at fremme lærings og kompetencer til at forholde udviklingskompetencer hos sig kritisk og analyserende børn, herunder sociale til digital kultur, fx hvilke kompetencer som kompetencer digitale samarbejdskompetencer muligheder som computerspil, Wii, PlayStation etc. Fremmer Uøvet Let øvet Øvet Rutineret Ekspert Kilde: DAMVAD 214 Note: n = 43. Figuren medtager ikke ved ikke besvarelser (i alt 8 besvarelser). 124 DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM

125 Procent Procent FIGUR Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra den pædagogiske assistentuddannelse (spørgsmål 8 & 9) På en skala fra uøvet til ekspert, hvordan vurderede du følgende evner hos de nyuddannede ved jobstart? (pct.) At kunne anvende digitale værktøjer med særlig relevans for jeres daglige pædagogiske arbejde med henblik på at understøtte børns læring At kunne anvende digitale dokumentationssystemer,, fx journalføring mv. At bruge digitale værktøjer til at kommunikere med elever og forældre, fx BørneIntra At bruge digitale medier til at fremme lærings og udviklingskompetencer hos børn, herunder sociale kompetencer som samarbejdskompetencer At bruge digital indsigt og kompetencer til at forholde sig kritisk og analyserende til digital kultur, fx hvilke kompetencer digitale muligheder som computerspil, Wii, Playstation mm fremmer Uøvet Let øvet Øvet Rutineret Ekspert På en skala fra "ikke vigtigt" til afgørende, hvor vigtige er disse evner for din arbejdsplads? (pct.) At kunne anvende digitale værktøjer med særlig relevans for jeres daglige pædagogiske arbejde med henblik på at understøtte børns læring At kunne anvende digitale dokumentationssystemer,, fx journalføring mv. At bruge digitale værktøjer til at kommunikere med elever og forældre, fx BørneIntra At bruge digitale medier til At bruge digital indsigt og at fremme lærings og kompetencer til at forholde udviklingskompetencer hos sig kritisk og analyserende til børn, herunder sociale digital kultur, fx hvilke kompetencer som kompetencer digitale samarbejdskompetencer muligheder som computerspil, Wii, Playstation mm fremmer Ikke vigtigt Lidt vigtigt Vigtigt Meget vigtigt Afgørende Kilde: DAMVAD 214 Note: n = 4. DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM 125

126 Procent Procent FIGUR Nyuddannede fra den pædagogiske assistentuddannelse (spørgsmål B2) Jeg er åben over for at lære nye ting Hvor enig er du i følgende udsagn om dig selv? (pct.) Jeg er nysgerrig Jeg er lærenem Jeg opsøger naturligt ny viden og metoder Meget uenig Uenig Hverken enig eller uenig Enig Meget enig Kilde: DAMVAD 214 Note: n = 43. FIGUR Nyuddannede fra den pædagogiske assistentuddannelse (spørgsmål B3) Hvor enig er du i følgende udsagn om dig selv: "De digitale kompetencer, jeg havde, da jeg startede i mit første job, havde jeg fordi.." (pct.) Jeg havde lært det i min praktik Jeg havde lært det på min teoretiske del af uddannelsen Jeg havde lært det gennem studiejob Jeg er vant til at håndtere fx tablets, smartphone, pc. Meget uenig Uenig Hverken enig eller uenig Enig Meget enig Kilde: DAMVAD 214 Note: n = 43. Figuren medtager ikke ved ikke besvarelser (i alt 5 besvarelser). 126 DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM

127 Procent Procent FIGUR Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra den pædagogiske assistentuddannelse (spørgsmål 12) Hvor enig er du i følgende udsagn om de nyuddannede, du har ansat? (pct.) De er åbne over for at lære nye ting De er nysgerrige De er lærenemme De opsøger ny viden og metoder 5 5 Meget uenig Uenig Hverken/eller Enig Meget enig Hvor vigtigt er følgende udsagn om de nyuddannede, du har ansat, for jeres arbejdsplads? (pct.) De er åbne over for at lære nye ting 25 De er nysgerrige De er lærenemme De opsøger ny viden og metoder Ikke vigtigt Lidt vigtigt Vigtigt Meget vigtigt Afgørende Kilde: DAMVAD 214 Note: n = 4. Figuren medtager ikke ved ikke/ ikke relevant besvarelser (i alt 1 besvarelser i spørgsmålene om vigtighed). DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM 127

128 Procent FIGUR 11.7 Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra den pædagogiske assistentuddannelse (spørgsmål 13) Hvor enig er du i følgende udsagn om de nyuddannede, du har ansat: De digitale kompetencer, de havde ved jobstart, havde de fordi (pct) de havde lært det i deres praktik... de havde lært det på den teoretiske del af deres uddannelse 5 25 de havde lært det gennem studiejob de var vant til at håndtere digitale redskaber, fx tablets, smartphone, pc Meget uenig Uenig Hverken/eller Enig Meget enig Kilde: DAMVAD 214 Note: n = 4. Figuren medtager ikke ved ikke/ ikke relevant besvarelser (i alt 4 besvarelser). FIGUR Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra den pædagogiske assistentuddannelse (spørgsmål 14) Oplever du, at der er nogle barrierer for de nyuddannede i forhold til at opnå de tilstrækkelige digitale kompetencer til at indgå på din arbejdsplads? (pct.) Ja Nej Kilde: DAMVAD 214 Note: n = DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM

129 Procent Procent Fysioterapeut FIGUR Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra fysioterapeutuddannelsen (spørgsmål 16) 6 5 Hvor enig er du i følgende udsagn: De nyuddannede har samlet set tilstrækkelige digitale kompetencer til at imødekomme de behov, der eksisterer på vores arbejdsplads (pct.) Meget uenig Uenig Hverken/eller Enig Meget enig Kilde: DAMVAD 214 Note: n = 9. FIGUR Nyuddannede fra fysioterapeutuddannelsen (spørgsmål B4) Hvor enig er du i følgende udsagn om dig selv: "Jeg havde samlet set tilstrækkelige digitale kompetencer i mit første job" (pct.) Meget uenig Uenig Hverken enig eller uenig Enig Meget enig Kilde: DAMVAD 214 Note: n = 14. Figuren medtager ikke ved ikke besvarelser (i alt 2 besvarelser). DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM 129

130 Procent Procent FIGUR Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra fysioterapeutuddannelsen (spørgsmål 7) På en skala fra uøvet til ekspert, hvor vigtige erfølgende evner hos de nyuddannede for din arbejdsplads? (pct.) Kendskab til digitale værktøjer, der kunne være en hjælp i jeres daglige arbejde 56 At kunne søge viden om nye digitale værktøjer eller teknologier, der kunne have særlig relevans for jeres daglige arbejde At kunne søge viden på internettet om teorier og metoder med særlig relevans for jeres daglige arbejde At kunne være kildekritiske over for den viden, de søger frem på internettet Uøvet Let øvet Øvet Rutineret Ekspert At kunne anvende digitalisering kreativt til at løse problemer eller omsætte gode ideer til praksis På en skala fra ikke vigtigt til afgørende, hvordan vurderede du følgende evner hos de nyuddannede ved jobstart? (pct.) Kendskab til digitale værktøjer, der kunne være en hjælp i jeres daglige arbejde At kunne søge viden om nye digitale værktøjer eller teknologier, der kunne have særlig relevans for jeres daglige arbejde At kunne søge viden på internettet om teorier og metoder med særlig relevans for jeres daglige arbejde At kunne være kildekritiske over for den viden, de søger frem på internettet At kunne anvende digitalisering kreativt til at løse problemer eller omsætte gode ideer til praksis Ikke vigtigt Lidt vigtigt Vigtigt Meget vigtigt Afgørende Kilde: DAMVAD 214 Note: n = 9. Figuren medtager ikke ved ikke / ikkerelevant besvarelser (i alt 5 besvarelser for spørgsmålene om niveau og 3 besvarelser for spørgsmålene om vigtighed). 13 DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM

131 Procent Procent FIGUR Nyuddannede fra fysioterapeutuddannelsen (spørgsmål B1) På en skala fra uøvet til ekspert, hvordan var dine evner, da du startede i dit første job, til at.. (pct.) kende til digitale værktøjer, der kunne være en hjælp i dit daglige arbejde søge viden om nye digitale værktøjer eller teknologier, der kunne have særlig relevans for dit daglige arbejde søge viden om teorier og metoder med særlig relevans for dit daglige arbejde på internettet. Uøvet Let øvet Øvet Rutineret Ekspert Kilde: DAMVAD 214 Note: n = 14. Figuren medtager ikke ved ikke / ikkerelevant besvarelser (i alt 8 besvarelser). FIGUR Nyuddannede fra fysioterapeutuddannelsen (spørgsmål B1 uddannelsesspecifik) På en skala fra uøvet til ekspert, hvordan var dine evner, da dustartede i dit første job, til at.. (pct.) anvende digitale redskaber med særlig relevans for dit daglige arbejde, fx omsorgssystem, telekommunikation eller velfærdsteknologi, så som hjælpemidler, interaktive træningsprogrammer, apps mv anvende digitale redskaber til at dokumentere dit daglige arbejde, fx patientadministrativt system.... sætte dig ind i borgernes evner og holdninger til digitale redskaber, fx selvbetjeningssystemer, velfærdsteknologi eller videokommunikation.... forståelse for, hvordan borgeren instrueres i at anvende centrale digitale redskaber på dit arbejdsområde, fx digitale redskaber, digitale hjælpemidler. Uøvet Let øvet Øvet Rutineret Ekspert Kilde: DAMVAD 214 Note: n = 14. Figuren medtager ikke ved ikke besvarelser (i alt 33 besvarelser.). DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM 131

132 Procent Procent FIGUR Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra fysioterapeutuddannelsen (spørgsmål 8 & 9) På en skala fra uøvet til ekspert, hvordan vurderede du følgende evner hos de nyuddannede ved jobstart? (pct.) At kunne anvende digitale redskaber med særlig relevans for jeres daglige arbejde At kunne anvende digitale redskaber til at dokumentere jeres daglige arbejde At sætte sig ind i borgernes evner og holdninger til digitale redskaber At forstå, hvordan borgeren instrueres i at anvende centrale digitale redskaber på jeres arbejdsområde Uøvet Let øvet Øvet Rutineret Ekspert På en skala fra "ikke vigtigt" til afgørende, hvor vigtige er disse evner for din arbejdsplads? (pct.) At kunne anvende digitale redskaber med særlig relevans for jeres daglige arbejde At kunne anvende digitale redskaber til at dokumentere jeres daglige arbejde At sætte sig ind i borgernes evner og holdninger til digitale redskaber 11 At forstå, hvordan borgeren instrueres i at anvende centrale digitale redskaber på jeres arbejdsområde Ikke vigtigt Lidt vigtigt Vigtigt Meget vigtigt Afgørende Kilde: DAMVAD 214 Note: n = 9. Figuren medtager ikke ved ikke/ ikke relevant besvarelser (i alt 4 besvarelser i begge spørgsmål). 132 DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM

133 Procent Procent FIGUR Nyuddannede fra fysioterapeutuddannelsen (spørgsmål B2) Hvor enig er du i følgende udsagn om dig selv? (pct.) Jeg er åben over for at lære nye ting Jeg er nysgerrig Jeg er lærenem Jeg opsøger naturligt ny viden og metoder Meget uenig Uenig Hverken enig eller uenig Enig Meget enig Kilde: DAMVAD 214 Note: n = 14. FIGUR Nyuddannede fra fysioterapeutuddannelsen (spørgsmål B3) Hvor enig er du i følgende udsagn om dig selv: "De digitale kompetencer, jeg havde, da jeg startede i mit første job, havde jeg fordi.." (pct.) Jeg havde lært det i min praktik Jeg havde lært det på min teoretiske del af uddannelsen. Jeg havde lært det gennem studiejob Jeg er vant til at håndtere fx tablets, smartphone, pc. Meget uenig Uenig Hverken enig eller uenig Enig Meget enig Kilde: DAMVAD 214 Note: n = 14. Figuren medtager ikke ved ikke besvarelser (i alt 1 besvarelser). DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM 133

134 Procent Procent FIGUR 11.8 Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra fysioterapeutuddannelsen (spørgsmål 12) Hvor enig er du i følgende udsagn om de nyuddannede, du har ansat? (pct.) De er åbne over for at lære nye ting De er nysgerrige De er lærenemme De opsøger ny viden og metoder Meget uenig Uenig Hverken/eller Enig Meget enig Hvor vigtigt er følgende udsagn om de nyuddannede, du har ansat, for jeres arbejdsplads? (pct.) De er åbne over for at lære nye ting De er nysgerrige De er lærenemme De opsøger ny viden og metoder 11 Ikke vigtigt Lidt vigtigt Vigtigt Meget vigtigt Afgørende Kilde: DAMVAD 214 Note: n = DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM

135 Procent FIGUR Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra fysioterapeutuddannelsen (spørgsmål 13) Hvor enig er du i følgende udsagn om de nyuddannede, du har ansat: De digitale kompetencer, de havde ved jobstart, havde de fordi (pct) de havde lært det i deres praktik de havde lært det på den teoretiske del af deres uddannelse 56 de havde lært det gennem studiejob de var vant til at håndtere digitale redskaber, fx tablets, smartphone, pc Meget uenig Uenig Hverken/eller Enig Meget enig Kilde: DAMVAD 214 Note: n = 9. Figuren medtager ikke ved ikke/ ikke relevant besvarelser (i alt 8 besvarelser). FIGUR Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra fysioterapeutuddannelsen (spørgsmål 13) Oplever du, at der er nogle barrierer for de nyuddannede i forhold til at opnå de tilstrækkelige digitale kompetencer til at indgå på din arbejdsplads? (pct.) 1 Ja Nej Kilde: DAMVAD 214 Note: n = 9. DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM 135

136 Procent Procent Ergoterapeut FIGUR Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra ergoterapeutuddannelsen (spørgsmål 16) Hvor enig er du i følgende udsagn: De nyuddannede har samlet set tilstrækkelige digitale kompetencer til at imødekomme de behov, der eksisterer på vores arbejdsplads (pct.) Meget uenig Uenig Hverken/eller Enig Meget enig Kilde: DAMVAD 214 Note: n = 11. FIGUR Nyuddannede fra ergoterapeutuddannelsen (spørgsmål B4) Hvor enig er du i følgende udsagn om dig selv: "Jeg havde samlet set tilstrækkelige digitale kompetencer i mit første job" (pct.) Meget uenig Uenig Hverken enig eller uenig Enig Meget enig Kilde: DAMVAD 214 Note: n = 14. Figuren medtager ikke ved ikke besvarelser (i alt 3 besvarelser). 136 DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM

137 Procent Procent FIGUR Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra ergoterapeutuddannelsen (spørgsmål 7) På en skala fra uøvet til ekspert, hvor vigtige erfølgende evner hos de nyuddannede for din arbejdsplads? (pct.) Kendskab til digitaleat kunne søge videnat kunne søge viden værktøjer, der kunne være en hjælp i jeres daglige arbejde om nye digitale værktøjer eller teknologier, der kunne have særlig relevans for jeres daglige arbejde på internettet om teorier og metoder med særlig relevans for jeres daglige arbejde At kunne være kildekritiske over for den viden, de søger frem på internettet At kunne anvende digitalisering kreativt til at løse problemer eller omsætte gode ideer til praksis Uøvet Let øvet Øvet Rutineret Ekspert 9 På en skala fra ikke vigtigt til afgørende, hvordan vurderede du følgende evner hos de nyuddannede ved jobstart? (pct.) Kendskab til digitale værktøjer, der kunne være en hjælp i jeres daglige arbejde At kunne søge viden om nye digitale værktøjer eller teknologier, der kunne have særlig relevans for jeres daglige arbejde At kunne søge viden på internettet om teorier og metoder med særlig relevans for jeres daglige arbejde At kunne være kildekritiske over for den viden, de søger frem på internettet Ikke vigtigt Lidt vigtigt Vigtigt Meget vigtigt Afgørende 9 18 At kunne anvende digitalisering kreativt til at løse problemer eller omsætte gode ideer til praksis Kilde: DAMVAD 214 Note: n = 11. Figuren medtager ikke ved ikke/ ikke relevant besvarelser (i alt 2 besvarelser for spørgsmålene om niveau og 1 besvarelse for spørgsmålene om vigtighed). DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM 137

138 Procent Procent FIGUR Nyuddannede fra ergoterapeutuddannelsen (spørgsmål B1) På en skala fra uøvet til ekspert, hvordan var dine evner, da du startede i dit første job, til at.. (pct.) kende til digitale værktøjer, der kunne være en hjælp i dit daglige arbejde søge viden om nye digitale... søge viden om teorier og værktøjer eller teknologier, metoder med særlig relevans der kunne have særlig for dit daglige arbejde på relevans for dit daglige internettet. arbejde Uøvet Let øvet Øvet Rutineret Ekspert Kilde: DAMVAD 214 Note: n = 14. Figuren medtager ikke ved ikke/ ikke relevant besvarelser (i alt 1 besvarelser). FIGUR Nyuddannede fra ergoterapeutuddannelsen (spørgsmål B1 uddannelsesspecifik) På en skala fra uøvet til ekspert, hvordan var dine evner, da du startede i dit første job, til at.. (pct.) anvende digitale redskaber med særlig relevans for dit daglige arbejde, fx omsorgssystem, telekommunikation eller velfærdsteknologi, så som hjælpemidler, interaktive træningsprogrammer, apps mv.... anvende digitale redskaber til at dokumentere dit daglige arbejde, fx patientadministrativt system.... sætte dig ind i borgernes evner og holdninger til digitale redskaber, fx selvbetjeningssystemer, velfærdsteknologi eller videokommunikation.... forståelse for, hvordan borgeren instrueres i at anvende centrale digitale redskaber på dit arbejdsområde, fx digitale redskaber, digitale hjælpemidler. Uøvet Let øvet Øvet Rutineret Ekspert Kilde: DAMVAD 214 Note: n = 14. Figuren medtager ikke ved ikke besvarelser (i alt 32 besvarelser.). 138 DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM

139 Procent Procent FIGUR Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra ergoterapeutuddannelsen (spørgsmål 8 & 9) På en skala fra uøvet til ekspert, hvordan vurderede du følgende evner hos de nyuddannede ved jobstart? (pct.) At kunne anvende digitale redskaber med særlig relevans for jeres daglige arbejde At kunne anvende digitale redskaber til at dokumentere jeres daglige arbejde At sætte sig ind i borgernes evner og holdninger til digitale redskaber 55 At forstå, hvordan borgeren instrueres i at anvende centrale digitale redskaber på jeres arbejdsområde Uøvet Let øvet Øvet Rutineret Ekspert På en skala fra "ikke vigtigt" til afgørende, hvor vigtige er disse evner for din arbejdsplads? (pct.) At kunne anvende digitale redskaber med særlig relevans for jeres daglige arbejde At kunne anvende digitale redskaber til at dokumentere jeres daglige arbejde At sætte sig ind i borgernes evner og holdninger til digitale redskaber 11 At forstå, hvordan borgeren instrueres i at anvende centrale digitale redskaber på jeres arbejdsområde Ikke vigtigt Lidt vigtigt Vigtigt Meget vigtigt Afgørende Kilde: DAMVAD 214 Note: n = 11. Figuren medtager ikke ved ikke/ ikke relevant besvarelser (i alt 1 besvarelse i spørgsmålene om niveau). DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM 139

140 Procent Procent FIGUR Nyuddannede fra ergoterapeutuddannelsen (spørgsmål B2) vor enig er du i følgende udsagn om dig selv? (pct.) Jeg er åben over for at lære nye ting Jeg er nysgerrig Jeg er lærenem Jeg opsøger naturligt ny viden og metoder Meget uenig Uenig Hverken enig eller uenig Enig Meget enig Kilde: DAMVAD 214 Note: n = 14. FIGUR 11.9 Nyuddannede fra ergoterapeutuddannelsen (spørgsmål B3) Hvor enig er du i følgende udsagn om dig selv? "De digitale kompetencer, jeg havde, da jeg startede i mit første job, havde jeg fordi.." (pct.) Jeg havde lært det i min praktik Jeg havde lært det på min teoretiske del af uddannelsen. 5 7 Jeg havde lært det gennem studiejob Jeg er vant til at håndtere fx tablets, smartphone, pc. Meget uenig Uenig Hverken enig eller uenig Enig Meget enig Kilde: DAMVAD 214 Note: n = 14. Figuren medtager ikke ved ikke besvarelser (i alt 11 besvarelser). 14 DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM

141 Procent Procent FIGUR Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra ergoterapeutuddannelsen (spørgsmål 12) Hvor enig er du i følgende udsagn om de nyuddannede, du har ansat? (pct.) De er åbne over for at lære nye ting De er nysgerrige De er lærenemme De opsøger ny viden og metoder Meget uenig Uenig Hverken/eller Enig Meget enig Hvor vigtigt er følgende udsagn om de nyuddannede, du har ansat, for jeres arbejdsplads? (pct.) De er åbne over for at lære nye ting 55 De er nysgerrige De er lærenemme De opsøger ny viden og metoder Ikke vigtigt Lidt vigtigt Vigtigt Meget vigtigt Afgørende Kilde: DAMVAD 214 Note: n = 11. DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM 141

142 Procent FIGUR Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra ergoterapeutuddannelsen (spørgsmål 13) Hvor enig er du i følgende udsagn om de nyuddannede, du har ansat: De digitale kompetencer, de havde ved jobstart, havde de fordi (pct) de havde lært det i deres praktik... de havde lært det på den teoretiske del af deres uddannelse de havde lært det gennem studiejob de var vant til at håndtere digitale redskaber, fx tablets, smartphone, pc Meget uenig Uenig Hverken/eller Enig Meget enig Kilde: DAMVAD 214 Note: n = 11. Figuren medtager ikke ved ikke/ ikke relevant besvarelser (i alt 3 besvarelser). FIGUR Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra ergoterapeutuddannelsen (spørgsmål 14) Oplever du, at der er nogle barrierer for de nyuddannede i forhold til at opnå de tilstrækkelige digitale kompetencer til at indgå på din arbejdsplads? (pct.) 9 91 Ja Nej Kilde: DAMVAD 214 Note: n = DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE DAMVAD.COM

143 DK129 Copenhagen Grensen N159 Waterfront ar iadukten 23

Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013

Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Kvalitetsenheden August 2013 Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen

Læs mere

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015]

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015] RAPPORT Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC 2015 [UDGAVE NOVEMBER 2015] Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål og fokus... 3 1.2 Design og indhold... 3 1.3 Distribution af

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen på Tegnsprogstolkeuddannelsen.

Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen på Tegnsprogstolkeuddannelsen. Dimittendundersøgelse på Tegnsprogstolkeuddannelsen UCC 2013 Enheden for kvalitetsudvikling 20. juni 2012 Dimittendundersøgelse på Tegnsprogstolkeuddannelsen UCC Forår 2013 (2) Introduktion Dette er en

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2014

Dimittendundersøgelse 2014 Dimittendundersøgelse 2014 Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus Maj 2014 Indhold 1. Om undersøgelsen... 1 2. Dataindsamlingen... 1 3. Spørgeskemaet... 1 4. Dimittendernes beskæftigelsessituation... 2 5. Dimittendernes

Læs mere

07/08/15. Konsekvensberegninger af forslag til ny dagpengemodel. Foretaget for a-kassen Ase

07/08/15. Konsekvensberegninger af forslag til ny dagpengemodel. Foretaget for a-kassen Ase 07/08/15 Konsekvensberegninger af forslag til ny dagpengemodel Foretaget for a-kassen Ase 2 KONSEKVENSBEREGNINGER AF FORSLAG TIL NY DAGPENGEMODEL DAMVAD.COM For information on obtaining additional copies,

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

Motivation og valg af uddannelse. - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004. Horsens. Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere

Motivation og valg af uddannelse. - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004. Horsens. Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere Motivation og valg af uddannelse - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004 Horsens Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere Skolebesøg 2004 I løbet af 2004 besøgte Arbejdsmiljøinstituttet (AMI)

Læs mere

2012 Elevtrivselsundersøgelsen December 2012

2012 Elevtrivselsundersøgelsen December 2012 12 Elevtrivselsundersøgelsen December 12 For erhvervsuddannelserne Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Svarprocent: 91% (59 besvarelser ud af 646 mulige) Skolerapport Velkommen til Elevtrivselsundersøgelsen

Læs mere

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med

Læs mere

Brugertilfredshed på aktivitetscentrene daghjem 2012. 1. Indledning... 2. 1.1 Kvalitet inden for givne rammer... 3

Brugertilfredshed på aktivitetscentrene daghjem 2012. 1. Indledning... 2. 1.1 Kvalitet inden for givne rammer... 3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1 Kvalitet inden for givne rammer... 3 1.2 Undersøgelsens fokusområder og opbygning... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 5 2.1 Hvad betyder tallene i tabellerne?...

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for kandidatdimittender Maj 2015 For 2014 findes også rapport for ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Dimittendundersøgelse på Psykomotorikuddannelsen UCC 2013

Dimittendundersøgelse på Psykomotorikuddannelsen UCC 2013 Dimittendundersøgelse på Psykomotorikuddannelsen UCC 2013 Kvalitetsenheden Juni 2013 Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen på Psykomotorikuddannelsen.

Læs mere

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 [Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Københavns Erhvervsakademi Ryesgade

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen 2014

Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen Kolofon Dato. juli Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen Inger Marie Jessen, Chefkonsulent, Metropol

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen. Dimittendundersøgelse 2016

Ergoterapeutuddannelsen. Dimittendundersøgelse 2016 Ergoterapeutuddannelsen Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2017 Kolofon Dato 9. februar 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet Professionshøjskolen

Læs mere

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse TEKNOLOGISK INSTITUT Metodisk note Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse Analyse og Erhvervsfremme Maj/2009 Indhold 1. INDLEDNING...3 2. UNDERSØGELSESDESIGN...3 3. KVANTITATIVT

Læs mere

Beskæftigelsesrapport. Kunstakademiets Billedkunstskoler. Januar 2006

Beskæftigelsesrapport. Kunstakademiets Billedkunstskoler. Januar 2006 Beskæftigelsesrapport 25 Kunstakademiets Billedkunstskoler Januar 26 1 1. Indledning Det indgår som en del af flerårsaftalen 23-26 samt i Billedkunstskolernes resultatkontrakt, at Billedkunstskolerne skal

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Udgivet af: Styrelsen for Universiteter

Læs mere

NOTAT: LEDIGHEDSBEGREBET VED DIMENSIONERINGEN AF ANTROPOLOGI ANALYSE OG TAL

NOTAT: LEDIGHEDSBEGREBET VED DIMENSIONERINGEN AF ANTROPOLOGI ANALYSE OG TAL NOTAT: LEDIGHEDSBEGREBET VED DIMENSIONERINGEN AF ANTROPOLOGI ANALYSE OG TAL Notat - Ledighedsbegrebet ved dimensioneringen af antropologi Udarbejdet af: Thomas Mørch Pedersen Malte Moll Wingender Ved:

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning...2. Tidsplan...2. Målgruppe...3. Spørgeskema...3. Kode eksempler...5. Procesbeskrivelse...7. Evaluering...

Indholdsfortegnelse. Indledning...2. Tidsplan...2. Målgruppe...3. Spørgeskema...3. Kode eksempler...5. Procesbeskrivelse...7. Evaluering... 1 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Tidsplan...2 Målgruppe...3 Spørgeskema...3 Kode eksempler...5 Procesbeskrivelse...7 Evaluering...8 Bilag - Spørgeskema...9 Indledning - Jeg har som skoleprojekt fået

Læs mere

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere

Læs mere

VIRKSOMHEDSTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2014 OPSAMLING SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS

VIRKSOMHEDSTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2014 OPSAMLING SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS VIRKSOMHEDSTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2014 OPSAMLING SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS 1 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse 2014 - opsamling Introduktion Som et led i Social- og Sundhedsskolen

Læs mere

Kommunal træning 2014

Kommunal træning 2014 Kommunal træning 2014 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer og Ældre Sagen Udarbejdet af Bia R. J. Nielsen Januar 2015 Projektnummer: 61285 1

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2016

Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Opsummering af årets resultater Februar 2017 For 2016 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Vilkår og rammer for ledelse af de socialpædagogiske tilbud

Vilkår og rammer for ledelse af de socialpædagogiske tilbud Vilkår og rammer for ledelse af de socialpædagogiske tilbud Survey blandt forstandere, institutionsledere og mellemledere Januar 2013 Lederundersøgelsen Indledning Undersøgelsens målgruppe er ledere ansat

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Evaluering Opland Netværkssted

Evaluering Opland Netværkssted Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

It på ungdomsuddannelserne

It på ungdomsuddannelserne It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af

Læs mere

De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft

De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft februar 016 Nyt fra rff De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft B landt dem, som overlever en kræftsygdom, og som var i beskæftigelse før sygdommen, fortsætter

Læs mere

Ensomhed i ældreplejen

Ensomhed i ældreplejen 17. december 2015 Ensomhed i ældreplejen 3 ud af 4 medlemmer af FOA ansat i hjemmeplejen eller på plejehjem møder dagligt eller ugentligt ensomme ældre i forbindelse med deres arbejde, og en tredjedel

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af

Læs mere

Bilag. Metodenotat til undersøgelse gennemført i forbindelse med hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne

Bilag. Metodenotat til undersøgelse gennemført i forbindelse med hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne Bilag Metodenotat til undersøgelse gennemført i forbindelse med hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne Dette er et bilag til hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne.

Læs mere

Bestyrelsesmøde nr. 87B d. 13. marts 2017 Punkt 5b. Bilag 1. Bestyrelsen

Bestyrelsesmøde nr. 87B d. 13. marts 2017 Punkt 5b. Bilag 1. Bestyrelsen K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Bestyrelsesmøde nr. 87B d. 13. marts 2017 Punkt 5b. Bilag 1 Bestyrelsen S A G S N O T A T 23. FEBRUAR 2017 Vedr. Forsknings- og Uddannelsesstyrelsens undersøgelser

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Opsummering af årets resultater Maj 2015 For 2014 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning... 4 1.1 Resumé... 4 2 Brug og værdisætning af

Læs mere

NaturErhvervstyrelsen

NaturErhvervstyrelsen NaturErhvervstyrelsen Kundetilfredshedsundersøgelse juni 2015 894 respondenter 14. Juni 2015 til 13. juli 2015 1 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen... 3-6 Hovedkonklusioner... 7-10 Gennemgang af resultater

Læs mere

REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013. 1. Indledning. 2. Analysedesign

REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013. 1. Indledning. 2. Analysedesign REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013 Dato 2013-06-10 1. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) har bedt Rambøll gennemføre en tillægssurvey til styrelsens ordinære

Læs mere

Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov

Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov Notat Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov Formålet med projektet er at skabe et overblik over, hvordan institutionerne indhenter viden om fremtidens

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i Vejles relevans

Sygeplejerskeuddannelsen i Vejles relevans UDARBEJDET JANUAR 2018 Sygeplejerskeuddannelsen i Vejles relevans Aftager- og dimittendundersøgelser 2017 Kontaktperson: Ulrich Storgaard Andersen Indhold 1. Introduktion... 3 2. Præsentation af dimittenderne

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning

Læs mere

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET Marts 2012 Indledning Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i december 2011 får stor betydning for fremtidens arbejdsmarked. Reformen betyder, at flere vil blive tilskyndet

Læs mere

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne.

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. En undersøgelse foretaget af MEGAFON for Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Ældre Sagen

Læs mere

GYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT

GYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år.

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år. Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i produktionsteknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

14. november 2013. Evaluering af forsøg med folkeskolens prøver skoleåret 2012-2013. Udarbejdet af DAMVAD for Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen

14. november 2013. Evaluering af forsøg med folkeskolens prøver skoleåret 2012-2013. Udarbejdet af DAMVAD for Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen 14. november 2013 Evaluering af forsøg med folkeskolens prøver skoleåret 2012-2013 Udarbejdet af DAMVAD for Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen For information on obtaining additional copies, permission to

Læs mere

Område: Regional Udvikling Afdeling: Strategi og analyse Dato: 16. juli 2009

Område: Regional Udvikling Afdeling: Strategi og analyse Dato: 16. juli 2009 Notat Kreative borgere i Region Syddanmark Borgerpanelet om innovation og kreativitet. Næsten 8 ud af 10 borgere synes, at de bruger deres kreative evner på jobbet. 18 procent er mest kreative uden for

Læs mere

Undersøgelse af offentligt ansatte psykologers holdninger til graden af opfyldelse af formålene med Lokal Løndannelse

Undersøgelse af offentligt ansatte psykologers holdninger til graden af opfyldelse af formålene med Lokal Løndannelse Undersøgelse af offentligt ansatte psykologers holdninger til graden af opfyldelse af formålene med Lokal Løndannelse Indhold 1. Om undersøgelsen...2 2. Kortlægning af formålene med Lokal Løndannelse...3

Læs mere

Kommunal genoptræning - 2015

Kommunal genoptræning - 2015 Kommunal genoptræning - 2015 Danske Fysioterapeuter/Danske Handicaporganisationer/Ældre Sagen November 2015 1 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen. 3 Lovgivning 4 Hovedkonklusioner.... 5 Genoptræningsplaner

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Aftagerundersøgelse Professionsbachelor i offentlig administration

Aftagerundersøgelse Professionsbachelor i offentlig administration Aftagerundersøgelse 205 Professionsbachelor i offentlig administration 2 Kolofon Dato 4. august 205 Aftagerundersøgelsen 205 Udarbejdet af Pil Esbech, konsulent Marie Krogh Jessen, studentermedhjælp Astrid

Læs mere

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Oktober 2011 1 Indhold Løn til fædre under orlov... 3 Øremærkning af barsel til fædre... 3 Mænd vil gerne holde længere orlov... 4 Mænd og

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Rapport for masterdimittender

Beskæftigelsesundersøgelse Rapport for masterdimittender Beskæftigelsesundersøgelse 2017 Rapport for masterdimittender April 2017 Universitets beskæftigelsesundersøgelse 2017 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Institut for Statskundskab,, Universitet

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark

Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark Den 12. september 2015 blev der sendt en undersøgelse ud på tre af de største Facebook grupper. Alle tre grupper fokuserer på undervandsjagt

Læs mere

Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen

Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen 13. november 2015 Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen Det viser en undersøgelse, som FOA har gennemført blandt 4.524 erhvervsaktive medlemmer af FOAs

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 78% (7 besvarelser ud af 9 mulige) Enhedsrapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 5 Hvordan

Læs mere

Aftagerundersøgelse Leisure managementuddannelsen

Aftagerundersøgelse Leisure managementuddannelsen Aftagerundersøgelse Leisure managementuddannelsen 2016 Kolofon Dato 31. marts 2017 Udarbejdet af Ditte Schlüntz, specialkonsulent Tom Nauerby, specialkonsulent Tine Broed, studentermedhjælper University

Læs mere

Praktikvirksomheders adfærd i forbindelse med merkantile elevers overgang til hovedforløb

Praktikvirksomheders adfærd i forbindelse med merkantile elevers overgang til hovedforløb Praktikvirksomheders adfærd i forbindelse med merkantile elevers overgang til hovedforløb INDHOLD Praktikvirksomheders adfærd i forbindelse med merkantile elevers overgang til hovedforløb 1 Resumé 4 2

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Virksomhedstilfredshedsmåling 2016

Virksomhedstilfredshedsmåling 2016 Virksomhedstilfredshedsmåling 2016 Som en del af Aftalen om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser er der opsat et mål om, at praktikvirksomhedernes tilfredshed skal øges frem mod 2020. Den første

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2012

Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Opsummering af årets resultater Maj 2013 Version 6. maj 2013 For 2012 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. AU Beskæftigelsesundersøgelsen

Læs mere

Aftagerundersøgelse Ergoterapeutuddannelsen

Aftagerundersøgelse Ergoterapeutuddannelsen Aftagerundersøgelse Ergoterapeutuddannelsen 2016 Kolofon Dato 31. marts 2017 Udarbejdet af Ditte Schlüntz, specialkonsulent Tom Nauerby, specialkonsulent Tine Broed, studentermedhjælper University College

Læs mere

TALENTSPOR PÅ HOVEDFORLØB

TALENTSPOR PÅ HOVEDFORLØB TALENTSPOR PÅ HOVEDFORLØB 1 Indhold Ny EUD-reform og talentudvikling... 2 Det lovmæssige... 2 Talentfag på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse... 3 Talentspor er fag på

Læs mere

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Indhold Indledning... 2 Lidt om dimittenderne... 2 Beskæftigelsessituation... 3 Dimittender i ansættelsesforhold... 3 Selvstændige/iværksætter...

Læs mere

Forbundet af Offentligt Ansatte Medlemsundersøgelse om Ny Løn. Februar 2003

Forbundet af Offentligt Ansatte Medlemsundersøgelse om Ny Løn. Februar 2003 Forbundet af Offentligt Ansatte Medlemsundersøgelse om Ny Løn Februar 2003 Forbundet af Offentligt Ansatte Medlemsundersøgelse om Ny Løn Februar 2003 Indhold Side Resumé... 1 1. Indledning... 5 1.1.

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked Rapport - Trivselsundersøgelsen - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Aftagerundersøgelse Bioanalytikeruddannelsen

Aftagerundersøgelse Bioanalytikeruddannelsen Aftagerundersøgelse Bioanalytikeruddannelsen 2016 Side 1 af 19 Kolofon Dato 31. marts 2017 Udarbejdet af Ditte Schlüntz, specialkonsulent Tom Nauerby, specialkonsulent Tine Broed, studentermedhjælper University

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2013

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2013 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2013 November 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 2. INDLEDNING... 3 3. MARKANTE

Læs mere

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn

Læs mere

Det mener FOAs medlemmer om arbejde i weekender og på helligdage

Det mener FOAs medlemmer om arbejde i weekender og på helligdage Det mener FOAs medlemmer om arbejde i weekender og på helligdage 1 Det mener FOAs medlemmer om arbejde i weekender og på helligdage FOA har i perioden 1. - 10. november 2013 gennemført en undersøgelse

Læs mere

Supplerende notat om kommunale kontrakter

Supplerende notat om kommunale kontrakter Supplerende notat om kommunale kontrakter En sammenligning af kommunernes brug af forvaltningskontrakter og institutionskontrakter KREVI Dette notat indeholder en kortlægning af kommunernes brug af forvaltningskontrakter

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Dimittendundersøgelse 2016

Sygeplejerskeuddannelsen. Dimittendundersøgelse 2016 Sygeplejerskeuddannelsen Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2017 Kolofon Dato 10. februar 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet Professionshøjskolen

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 11 Marts 11 Svarprocent: 89% (7 besvarelser ud af 79 mulige) Skolerapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger

Læs mere

Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik

Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik 20. august 2014 SUF 2014: Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik 1 Indhold 1. Indledning og baggrund... 3 1.2. Baggrund... 3 Kort om undersøgelsens metode... 4 2. Hovedkonklusioner...

Læs mere

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole

Læs mere

Selvledelse blandt akademikere Baggrundsvariable Indflydelse Klare mål og forventninger... 8

Selvledelse blandt akademikere Baggrundsvariable Indflydelse Klare mål og forventninger... 8 Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 3 Baggrundsvariable... 4 Indflydelse... 6 Klare mål og forventninger... 8 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 10 Stress og selvledelse... 11 Balance

Læs mere

Beskæftigelsessituationen på SOSU-området i Syddanmark

Beskæftigelsessituationen på SOSU-området i Syddanmark Beskæftigelsessituationen på SOSU-området i Syddanmark - Resultater og erfaringer December 2007 - 2 - Beskæftigelsesregion Syddanmark har iværksat en analyse af beskæftigelsessituationen på SO- SU 1 -området

Læs mere

Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil

Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil Medierådet for Børn og Unge Ansvarshavende: Sekretariatschef Susanne Boe Stud. Mag. Anne Rahbek Oktober 2006 Indhold Metode...

Læs mere

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Hovedresultater: Mere end to ud af fem danskere benytter distancearbejde i deres nuværende job Blandt danskere der distancearbejder gælder det, at næsten hver

Læs mere

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2013

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2013 Sagstal i kommunale forvaltninger Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2013 November 2013 Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger, november 2013

Læs mere

Forsøg med karakterfri 1. g-klasser. Midtvejsnotat for skoleåret 2017/18

Forsøg med karakterfri 1. g-klasser. Midtvejsnotat for skoleåret 2017/18 Midtvejsnotat for skoleåret 2017/18 1 INDHOLD Forsøg med karakterfri 1. g-klasser 1 Resumé 4 2 Indledning 8 2.1 Baggrund og formål 8 2.2 Metode og datagrundlag 9 2.3 Læsevejledning 10 3 Baggrundsinformationer

Læs mere

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND JANUAR 213 KKR MIDTJYLLAND, REGION MIDTJYLLAND OG BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND PIXI-RAPPORT 1. BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND 3 INDHOLD 1 Indledning

Læs mere

Koncept for Metropols aftagerundersøgelse

Koncept for Metropols aftagerundersøgelse Koncept for Metropols aftagerundersøgelse 17. november 2015 Kolofon Dato 17. november 2015 Konsulent Pil Esbech, ledelsessekretariatet Indhold Indledning 4 Undersøgelsens formål 4 Kort om aftagerundersøgelsen

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Analyser af LEARN-skalaer. Pilottest af kvalitetsmåling

Analyser af LEARN-skalaer. Pilottest af kvalitetsmåling Pilottest af kvalitetsmåling INDHOLD 1 Resumé 5 2 Indledning 6 2.1 Baggrund og formål 6 2.2 Analysetilgang 6 3 Skalaanalyser overordnet niveau 9 3.1 Interesse og motivation 9 3.2 Støtte fra medstuderende

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Innovations- og medborgerskabsudvalget

Innovations- og medborgerskabsudvalget Udvalg: Måloverskrift: Innovations- og medborgerskabsudvalget Styrkelse af det aktive medborgerskab Sammenhæng til vision 2018: Et grundlæggende princip i Vision 2018 Vilje til vækst er, at det er et fælles

Læs mere

At lave dit eget spørgeskema

At lave dit eget spørgeskema At lave dit eget spørgeskema 1 Lectio... 2 2. Spørgeskemaer i Google Docs... 2 3. Anvendelighed af din undersøgelse - målbare variable... 4 Repræsentativitet... 4 Fejlkilder: Målefejl - Systematiske fejl-

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK DECEMBER 2015 1. INDHOLD 2. INDLEDNING... 3 3.

Læs mere

UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE

UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE Grafikrapport UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE I Københavns Kommune Interviewperiode: Projektnr.: 17. - 25. november 2005 52924 Rapporteringsmåned: Supplerende rapport, februar 2006 Kunde:

Læs mere

Dette notat tager som nævnt udgangspunkt i besvarelserne fra de træningspavilloner og udendørs aktivitetsområder, der har deltaget i evalueringen.

Dette notat tager som nævnt udgangspunkt i besvarelserne fra de træningspavilloner og udendørs aktivitetsområder, der har deltaget i evalueringen. Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Lokale- og Anlægsfonden TRÆNINGSPAVILLONER OG UDENDØRS AKTIVITETS- OMRÅDER Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728

Læs mere

Danskernes holdninger til barselsorlov opdelt på uddannelse

Danskernes holdninger til barselsorlov opdelt på uddannelse Danskernes holdninger til barselsorlov opdelt på Januar 2012 Indhold Lovgivningen om lønmodtagernes rettigheder er ude af trit med et moderne arbejdsmarked... 2 Danskerne vil have mere barselsorlov til

Læs mere

Overblik over udvalgte dele af undersøgelsen om faglige ledere

Overblik over udvalgte dele af undersøgelsen om faglige ledere Side 1 af 9 Overblik over udvalgte dele af undersøgelsen om faglige ledere Undersøgelse om trend i offentlige karriereveje: Faglige ledere uden personaleansvar Hovedkonklusioner Medlemmerne er overordnet

Læs mere