Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse

Transkript

1 Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Maj 2019

2 Indhold Forord... 2 Baggrund... 3 Sundhed i Danmark... 3 Social ulighed i sundhed... 3 Sundhed på tværs... 4 Strategimodel... 5 Sundhedsfaglige fokusområder... 6 Mental sundhed... 6 Tidlige og hurtige indsatser for børn... 6 Kronisk sygdom og ældre... 7 Det dobbelte KRAMS... 8 Forord Fra 2019 har Sorø Kommune, og dermed Sorø Sundhedscenter, fået et stærkt afsæt i arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse. Med Vision og Planstrategi 2022 har sundhedsområdet et stort politisk fokus ikke kun i de fire år planstrategien gælder, men også længere ud i fremtiden. Derfor har Sorø Sundhedscenter store ambitioner på sundhedsområdet på vegne af Sorø Kommune og borgerne. Borgerens sundhed skabes i hverdagen, der hvor livet leves; det være i familien, i daginstitution og skole, på arbejde og i andre hverdagsfællesskaber. Det skal afspejles både i det brede og helt nære arbejde med borgerens sundhed. For at lykkes i dette arbejde, er det vigtigt med udgangspunkt i borgerens behov at samarbejde på tværs, der hvor det giver mening, ligesom det er vigtigt at skabe gode rammer for, at borgeren kan leve et sundt liv med fysisk og mental trivsel. Derfor skal denne strategi sætte en fælles, overordnet retning for arbejdet i Sorø Sundhedscenter, der rækker ud over fagområder og fagcenter.

3 Baggrund Sorø Kommunes Vision og Planstrategi 2022 tager afsæt i FN s verdensmål. Ni af målene er i Sorø Kommune omsat til fire temaer, herunder Tema 1 Det gode hverdagsliv med sundhed og trivsel for alle, der er knyttet til verdensmål 3 Sundhed og trivsel. Strategien for Tema 1 tager afsæt i blandt andet Sorø Sundhedscenters Strategi for sundheds fremme og forebyggelse. Hertil er den baseret på strategien for Fagcenter Social og Sundhed. Tilgangen samt de fokusområder og pejlemærker, der karakteriserer de to strategier, afspejles i dette dokument, ligesom det står på den aktuelt bedste viden, der udgår fra KL og Sundhedsstyrelsen samt Sundhedsloven 119. Sundhed i Danmark Den Nationale Sundhedsprofil 2017 viser, at det på mange områder går tilbage med danskernes sundhed. Flere er overvægtige og spiser usundt, og mange rører sig for lidt. Det fald, der har været i andelen af rygere gennem de seneste årtier, er stagneret, samtidig med, at andelen, der ryger, er stigende for de yngste aldersgrupper. Andelen, der har et dårligt mentalt helbred og er stressede, er også steget især blandt unge kvinder. Sundhedsprofilen viser også, at der stadig er stor social ulighed i sundhed. Med en stigende middellevetid vokser andelen af ældre i befolkningen, og da ældre oftere får kroniske sygdomme, vil en sådan ændring i befolkningens demografiske sammensætning have en betydning for forekomsten af kroniske sygdomme. Sådan ser det også ud i Sorø Kommune. Knap hver femte borger ryger, heriblandt mange unge. Også på alkoholområdet er vi udfordret i Sorø, mange unge og ældre borgere drikker over højrisikogrænsen. På området mental sundhed er der sket en markant negativ udvikling. I Region Sjælland vurderer 13,2 % af borgerne - 18,9 % af de unge - at de har et dårligt mentalt helbred. 25,6 % oplever et højt stressniveau heraf mange unge, og 44,8 % af de unge kvinder. Det er en udvikling, vi skal tage meget alvorligt. Også i Sorø bliver vi markant flere ældre i fremtiden, og dermed vil vi også se en stigning i kroniske sygdomme. Det er et område, som vi vil have fokus på. Social ulighed i sundhed Heldigvis er det muligt for mange danskere at leve et liv med sundhed og trivsel. Den sociale ulighed i sundhed betyder dog, at der er stor forskel på sundhedstilstanden blandt personer med kort uddannelse og personer med en lang uddannelse. Det gælder for eksempel rygning, overvægt, dårligt fysisk helbred, langvarig sygdom og det at have flere samtidige risikofaktorer. Jo længere uddannelse, jo bedre sundhed - og omvendt. Det gælder også for Sorø Kommune, og det har vi blik for i indsatserne i Sorø Sundhedscenter. Vi kan medvirke til at reducere den sociale ulighed i sundhed. Dels ved at sikre sunde rammer for alle og derved fremme sundheden for alle vores borgere. Dels ved at have fokus på, at nogle borgere har brug for lidt mere end andre, hvis der skal være lige muligheder for alle. Opsøgende rekruttering og målrettede forebyggelsestilbud tæt på borgerne understøtter sundheden hos dem, der har særligt behov.

4 Sundhed på tværs Mange kerneopgaver i vores kommune har indflydelse på borgernes sundhed. Derfor er borgernes sundhed et anliggende for andre forvaltningsområder end sundhedsområdet, og samarbejde på tværs af politiske udvalg og forvaltninger er afgørende for borgernes sundhed. Sunde børn trives bedre og har bedre forudsætninger for udvikling og læring. Derfor er et samarbejde mellem kommunens daginstitutioner, skoler og sundhedsområdet vigtigt for udvikling af børns sundhed, således at sundhed tænkes ind i rammerne for skolernes arbejde. Ligeledes er der tæt sammenhæng mellem beskæftigelse og sundhed. Borgerens sundhed kan have betydning for tilknytning til arbejdsmarkedet, ligesom ledighed i sig selv er en faktor for udvikling af psykisk og fysisk sygdom. Således er det vigtigt, at vi som sundhedscenter samarbejder med beskæftigelsesområdet. Og på samme måde kan et samarbejde med de øvrige forvaltninger være meningsfuldt, ligesom videreudvikling af et samarbejde med frivillige og foreninger i Sorø Kommune kan være med til at styrke sundhedsfremmende fællesskaber.

5 Tværgående samarbejde Partnerskaber Fællesskaber Værdiskabende Tilgængelighed (for borgeren) Strategimodel I arbejdet med sundhed er der en række kendetegn ved sundhedscentrets tilgang, illustreret i nedenstående model. Når vi arbejder med borgerens sundhed, vil vi samarbejde på tværs, der hvor det giver mening. Det indebærer, at en indsats i høj grad opleves sammenhængende for borgeren og tager udgangspunkt i borgerens behov. Vi indgår partnerskaber med henblik på gensidig værdiskabelse og på at skabe udvikling og sundhed for borgerne i Sorø. I arbejdet med udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser har vi blik for, at alle parter borgere, fagprofessionelle, politikere og partnere i øvrigt ser indsatserne som værdiskabende. Det betyder, at vi inddrager borgere og andre relevante parter i indsatserne. For at indsatser opleves værdiskabende for borgere er det blandt andet vigtigt, at relevante tilbud er let tilgængelige for borgeren. Endelig vil vi som et gennemgående træk bruge styrkelse af fællesskaber som et værktøj til at fremme sundheden og det gode liv blandt borgere i Sorø Kommune.

6 Sundhedsfaglige fokusområder I det sundhedsfaglige arbejde med borgerne i Sorø Kommune er der områder, vi vil give en særlig opmærksomhed, idet det er nogle områder, der, som det fremgår af Den nationale sundhedsprofil 2017 og givet den demografiske udvikling, er særligt udfordrede. Mental sundhed Mental sundhed hænger sammen med evnen til at udfolde sig i dagligdagen, at klare hverdagens udfordringer og at kunne bidrage positivt til fællesskaber. Når mennesker mistrives, går det derfor ud over deres overskud i dagligdagen til at klare hverdagens gøremål, som fx at gå i skole og på arbejde samt til at indgå i sociale relationer. Dårlig mental sundhed er en selvstændig risikofaktor for den enkeltes sundhed. Samtidig kan god trivsel og mental sundhed have en positiv indflydelse på forebyggelse af sygdom, idet dårlig mental sundhed er forbundet med uhensigtsmæssig sundhedsadfærd som rygning, højt alkoholforbrug, fysisk inaktivitet og usunde kostvaner. For børn betyder en god mental sundhed, at de har mulighed for at udvikle sig og leve et børne- og voksenliv i trivsel. Indsatser på det mentale område kan således have en betydning på andre områder af hverdagslivet. Den viden skal vi gøre brug af i Sorø Kommune. Ligesom i resten af landets kommuner ser vi også i Sorø en bekymrende udvikling hos både børn og voksne i forhold til mental sundhed og trivsel. Rigtig mange af vores borgere i Sorø Kommune oplever i stigende grad, at de har dårligt mentalt helbred og dårlig trivsel. Derfor vil vi have et særligt fokus på forhold, der understøtter borgerens mentale trivsel. Meningsfulde aktiviteter og gode sociale relationer er med til at skabe god mental sundhed. Det kan videreudvikling af samarbejdet med kommunens mange foreninger, fællesskaber og frivillige være med til at understøtte. Muligheden for at hjælpe vores borgere videre i meningsfulde fællesskaber kan øge chancen for en vellykket rehabilitering og fremme den mentale sundhed. Der er markant social ulighed i mental sundhed. Derfor skal vi især have opmærksomhed på særligt sårbare borgere og borgere, der normalt ikke kommer af sig selv. Også samarbejde på tværs af forvaltninger, med f.eks. arbejdsmarked, børn og familier og kulturområdet, samt med andre kommuner kan skabe muligheder for helhedsorienterede indsatser, både for lokalsamfundet som helhed såvel som for den enkelte borger. Tidlige og hurtige indsatser for børn En sund start på livet er afgørende for, hvordan vi lykkes senere. Det er i barndommen sociale, fysiske og mentale evner grundlægges, og de sunde vaner opbygges. Allerede under graviditeten og i de første leveår har social ulighed i sundhed betydning, og barnets udvikling, og dermed muligheder senere i livet, påvirkes. Derfor kan tidlige og systematiske indsatser komme børn til gavn resten af deres liv. Forældrene spiller den vigtigste rolle i børns tidlige udvikling, og derfor er et godt forældresamarbejde af stor betydning, især for sårbare familier. Som kommune har vi særlige muligheder for at skabe de sunde rammer for barnets opvækst og tilbyde hjælp tidligt i livet. Vi er i tæt berøring med børn og familiers hverdagsliv, og tidlige og hurtige indsatser i forhold til mistrivsel, psykisk sygdom og usund livsstil hos børn og unge kræver et godt samarbejde på tværs om tidlig opsporing og støtte til børn og deres familier. Børn tilbringer mange timer af deres dagligdag i dagtilbud og skoler, og det er hér, kommunen møder børnene. Det er således vigtige arenaer til fremme af børns sundhed og trivsel, og sundhedsfaglige kompetencer kan bidrage til dette arbejde. Derfor vil Sorø Sundhedscenter arbejde sammen med jordemødre, sundhedsplejen, dagtilbud og skoler i Sorø om at styrke og koordinere tidlige og hurtige indsatser for sårbare og udsatte familier. Ved tidlig opsporing i

7 forhold til mistrivsel, tobak, alkohol og generel usund livsstil og i videreudviklingen af sunde rammer for børnene og deres familier kan sundhedsprofessionelle bidrage med sundhedsfaglig viden og støtte. De mest udsatte børn deltager mindre i foreningslivet, og muligheden for at børn kan indgå i positive og aktive fællesskaber er med til at skabe gode rammer for sundhed og trivsel for alle. Derfor kan et samarbejde mellem sundhedsprofessionelle og det lokale foreningsliv bidrage til at skabe sunde rammer for alle kommunens børn. Kronisk sygdom og ældre Befolkningsudviklingen i Danmark betyder, at vi bliver flere i den ældre aldersgruppe det gælder også i Sorø. En befolkningsprognose for Sorø Kommune viser, at andelen af 80+ årige vil stige med 30% fra 2019 til 2026 væsentligt mere end de øvrige aldersgrupper. Andelen af årige vil stige med 8,3% i samme periode. Denne udvikling indebærer en stigning i kroniske sygdomme, idet kroniske sygdomme er særligt udbredte blandt ældre. Derudover er det typisk den ældre del af befolkningen, der lider af flere kroniske sygdomme samtidigt, og Vestsjælland er et af de områder i Danmark, hvor der bor flest multisyge danskere. Multisygdom har en social slagside, idet flere borgere med kort eller ingen uddannelse rammes og har større konsekvenser af multisygdom. Borgere med ingen eller kort uddannelse, eller som ikke kender sundhedsvæsenets opdeling, har sværere ved at forstå, hvad sundhedsprofessionelle fortæller det gør det sværere at navigere. Derfor skal vi som sundhedsprofessionelle tage udgangspunkt i den enkelte borger, så de får den hjælp, de har behov for. Flere kroniske sygdomme er livsstilsbetonede, og sygdomsmønstret gør, at de først optræder senere i livet. Derudover er nogle kroniske sygdomme betingede af nedslidning fra belastende arbejde. Derfor skal vi lave indsatser på flere områder. Dels skal vi skabe sundhedsfremmende og forebyggende rammer, der understøtter en sund livsstil for vores borgere. Dels skal vi videreudvikle vores genoptrænings- og rehabiliterende tilbud, således at borgerne har større mulighed for succes og fastholdelse af en sund livsstil. Det vil vi gøre i samarbejde på tværs af forvaltninger og med de lokale frivillige og foreninger.

8 Det dobbelte KRAMS Modellen Det dobbelte KRAMS udgør dynamiske sammenhænge mellem mental sundhed, helbred og livsstil med et særligt fokus på de beskyttende faktorer, der opretholder eller genskaber menneskers psykiske robusthed og modstandskraft. Modellen udgør et bredt tværfagligt arbejdsgrundlag for mental sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse i forhold til mennesker i alle aldre og er overvejende individcentreret. Udover at have fokus på Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress, har det dobbelte KRAMS fokus på muligheden for at kunne håndtere modstand og belastninger i livet. Det mentale KRAMS tilbyder et mentalt sundhedsmæssigt perspektiv med fokus på eksistentiel sundhed, meningsfuldhed, håndterbarhed, relationer m.m. Det omhandler det enkelte menneskes Kompetencer til at håndtere sygdom og udfordringer, gode Relationer til familie og venner, Accept af forhold man ikke kan gøre noget ved, hensigtsmæssige Mestringsstrategier og Søvn. I Sorø Sundhedscenter indebærer arbejdet med det dobbelte KRAMS, at vi ikke blot giver borgerne en redningsvest, men også tilstræber at lære dem at svømme. Det betyder, at vi i samarbejdet med borgeren tager udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer og livssituation. På den måde støtter vi borgeren i at finde frem til meningsfulde forløb, der skal øge borgerens livskvalitet, forebygge sygdom, fremme den mentale sundhed og mulighed for i høj grad at kunne mestre eget liv. Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Sorø Sundhedscenter Dr. Kaarsbergvej Sorø