Analyse af adgangskrav til de gymnasiale uddannelser April 2014

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af adgangskrav til de gymnasiale uddannelser April 2014"

Transkript

1 Analyse af adgangskrav til de gymnasiale uddannelser April 2014 Det fremgår af Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Konservative Folkeparti og Liberal Alliance om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, at der skal ske en afdækning af, hvordan folkeskolens afgangsprøver får øget betydning for optagelse på de gymnasiale uddannelser, jf. boks 1. Boks 1 Aftaletekst Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Grundlæggende faglige færdigheder i dansk og matematik samt parathed til uddannelsen er mindst lige så afgørende for at gennemføre en gymnasial uddannelse [som en erhvervsuddannelse, red]. Der skal derfor gennemføres drøftelser i gymnasieforligskredsen om ændring af adgangsreglerne til de gymnasiale uddannelser. Der skal ske en afdækning af, hvordan afgangsprøverne får øget betydning, herunder en vurdering af, om det kan ske ved indførelse af karakterniveau, optagelsessamtaler el.lign. Analysen skal belyse følgende emner: Eksisterende adgangskrav til ungdomsuddannelser. Eksisterende tilbud til unge, der ikke opfylder eksisterende adgangskrav. Beskrive og analysere omfanget af unge, der udelukkes fra en gymnasial uddannelse, når afgangsprøvernes betydning øges. Analysere konsekvenserne ved forskellige modeller, der øger afgangsprøvernes betydning for optag på ungdomsuddannelserne. Opstille konkrete modeller for den fremtidige tilrettelæggelse af den afsluttende elevevaluering i folkeskolen og optagelse på ungdomsuddannelse. Analysen skal senest være færdig i ultimo april 2014 og vil umiddelbart herefter blive forelagt gymnasieforligskredsen. Spørgsmålet om adgangskrav er for EUD løst med nærværende aftale. Resultaterne af ovennævnte analyse vil umiddelbart efter analysens færdiggørelse blive forelagt gymnasieforligskredsen med henblik på drøftelser af ændring af adgangsreglerne til de gymnasiale uddannelser. Aftalepartierne er enige om, at adgangskrav til de gymnasiale uddannelser skal afspejle elevens faglige, personlige og sociale forudsætninger for at gennemføre en gymnasial uddannelse. Kilde: Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Konservative Folkeparti og Liberal Alliance om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser I indeværende analyse belyses de aftalte emner. Datagrundlag Analyserne er lavet på baggrund af data i det integrerede elevregister i Danmarks Statistik og UNI C s indsamlinger af grundskole- og gymnasiekarakterer. Det er kun set på de tre 3-årige uddannelser, stx, hhx og htx, samt den 2-årige hf 1. En række forhold betyder, at den undersøgte population er begrænset til elever, som var under 19 år gamle på dataindsamlingstidspunktet, herunder 1) at der kun er indsamlet grundskolekarakterer i en begrænset periode, 2) at prøverne i grundskolen har været under forandring og 3) at der er indført ny karakterskala. Dette 1 Det vil sige, at analysen er ekskl. studenterkursus, hf enkeltfag og International Baccalaureate. Analysen dækker dog pct.af al gymnasial aktivitet.

2 Side 2 af 11 har hovedsageligt betydning for den del af analyserne, som vedrører hf, idet knap halvdelen af de optagne elever er over 19 år ved uddannelsesstart, jf. tabel 1. Tabel 1 Tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 2012 Tilgang 2012 (antal) Stx Hf Hhx Htx I alt Under 19 år Over 19 år ved start I alt Tilgang 2012 (pct.) Under 19 år Over 19 år ved start I alt Dermed er særligt tallene for hf behæftet med betydelig usikkerhed. Eksisterende adgangskrav til de gymnasiale uddannelser For at have retskrav på optagelse de gymnasiale uddannelser, skal man opfylde to overordnede betingelser: Man skal være vurderet uddannelsesparat, dvs. Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) skal have vurderet, at ansøgeren har de faglige, personlige og sociale forudsætninger, som er nødvendige for at gennemføre en gymnasial uddannelse. Man skal opfylde en række objektive optagelseskriterier, herunder bl.a. at man rettidigt har søgt om optagelse, har haft 2. fremmedsprog (tysk eller fransk) i to-fire år, og at man har aflagt folkeskolens obligatoriske afgangsprøver efter 9. klasse (eller i forhold til hf 10. klasse-prøve i bestemte fag). For så vidt angår 2. fremmedsprog, skal elever med faget som valgfag have aflagt prøve i faget, mens elever med faget som tilbudsfag skal have aflagt prøve heri, hvis prøven er blevet udtrukket for eleven. Resultatet i de foreskrevne prøver er uden betydning for retskravet. Man kan endvidere have retskrav på optagelse på den to-årige hf på baggrund af en såkaldt almen forberedelseseksamen i henhold til lov om almen voksenuddannelse. En almen forberedelseseksamen består af beståede prøver i dansk eller dansk som andetsprog, engelsk og matematik, alle på niveau D, samt naturvidenskab og ét af fagene fransk, tysk, historie eller samfundsfag, alle på mindst niveau G. Det er desuden en betingelse, at man har søgt om optagelse i den førstkommende termin efter at have bestået prøverne. Ansøgere uden retskrav Ansøgere, som ikke har retskrav på optagelse, kan evt. optages alligevel på baggrund af en konkret, individuel vurdering, der foretages af lederen af den gymnasiale institution. I den forbindelse inddrages de standpunktskarakterer, som ansø-

3 Side 3 af 11 geren måtte have, eventuelle prøveresultater fra forudgående undervisning, eventuelle udtalelser om ansøgerens kvalifikationer, og, hvis institutionen skønner det formålstjenstligt, en samtale eller en faglig test i ét eller flere fag. Ansøgere til de gymnasiale uddannelser, der ikke har aflagt de foreskrevne prøver, skal til obligatorisk optagelsesprøve. Formålet med optagelsesprøven er at afprøve ansøgerens faglige viden i relevante fag på tilsvarende måde som de prøver, optagelsesprøven træder i stedet for. Optagelsesprøven består af delprøver i dansk, engelsk og matematik samt delprøve i enten 2. fremmedsprog eller fysik/kemi. Ansøgere til de treårige gymnasiale uddannelser skal aflægge alle delprøverne på folkeskolens afgangsprøves niveau. Ansøgere til den toårige hf-uddannelse skal aflægge delprøverne i dansk, engelsk og matematik på niveau med prøverne i 10. klasse, mens delprøverne i 2. fremmedsprog og fysik/kemi kan aflægges på folkeskolens afgangsprøves niveau. Uddannelsesparathedsvurdering (UPV) En elev i 9. eller 10. klasse skal vurderes generelt i forhold til henholdsvis erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser, og ikke i forhold til en konkret uddannelse. Elevens uddannelsesparathed skal vurderes af UU (eller af den ansvarlige frie skole, hvis skolen ikke benytter sig af UU). Vurderingen skal begrundes skriftligt, hvis den er negativ. Det skal ske samtidig med udarbejdelse af uddannelsesplanen i 9. eller 10. klasse. UU skal foretage en revurdering, hvis det er den ansvarlige skole, der har vurderet eleven ikke-uddannelsesparat, og elevens forældre er uenige i vurderingen. Hvis forældrene ikke er enige i UU s vurdering af, at en elev er ikkeuddannelsesparat, er det som hovedregel den uddannelsesinstitution, eleven har valgt som førsteprioritet, der skal foretage en ny vurdering af, om eleven har de faglige, personlige og sociale forudsætninger, der er nødvendige for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Ved elever, som ikke er uddannelsesparate, eller som ikke på anden vis lever op til adgangskravene, skal skolen vurdere eleven gennem samtale, faglig test eller for nogen obligatorisk optagelsesprøve (fx elever fra prøvefri skoler). Udformning af test og optagelsesprøver sker lokalt på den enkelte skole, og ansøgeren møder normalt faglærere og studievejleder, der vurderer ansøgerens faglige, personlige og sociale kompetencer med henblik på, at ansøgeren kan gennemføre den pågældende uddannelse. Eksisterende tilbud til unge der ikke opfylder adgangskravene For unge, der ikke opfylder de eksisterende adgangskrav, er der en række alternative muligheder, jf. tabel 2.

4 Side 4 af 11 Tabel 2 Eksisterende tilbud til unge, der ikke opfylder adgangskravene til de gymnasiale uddannelser Uddannelsestilbud Målgruppe Formål Uddannelses- og erhvervsforberedende tilbud 10. klasse folkeskole Unge med behov for yderligere faglig kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse (Frit optag). Give unge faglig kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg. 10. klasse efterskole Som ovenstående (Frit optag). Som ovenstående. Produktionsskoler Unge under 25 år, som ikke har gennemført en kompetencegivende ungdomsuddannelse, og som ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en sådan uddannelse (Målgruppevurdering ved UU). Styrke elevernes personlige udvikling og forbedre deres muligheder i uddannelsessystemet og på det almindelige arbejdsmarked. Ordblindeundervisning for voksne Ungdomsuddannelse til unge med særlige behov (STU) Kompetencegivende tilbud Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) Kombineret ungdomsuddannelse (KUU)* Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU) Almen voksenuddannelse (AVU) Forberedende voksenundervisning (FVU) Hf-enkeltfag Voksne ordblinde (over 18 år) (Screening). Unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov (fx unge med svære bevægelseshandicap, autisme, ADHD, psykiske lidelser og erhvervet hjerneskade) (Visitation ved UU). Unge under 30 år, der ikke er under uddannelse eller i beskæftigelse og ikke har forudsætninger for umiddelbart at gennemføre anden kompetencegivende ungdomsuddannelse (Visitation). Unge under 25 år, der har afsluttet 9. eller 10. klasse og som er motiverede for uddannelse, men ikke har forudsætninger for at gennemføre en erhvervsuddannelse eller en gymnasial ungdomsuddannelse, kan tilbydes en KUU. (Visitation). Faglærte og ufaglærte. Der udbydes særligt tilrettelagte uddannelser for flygtninge og indvandrere Uddannelsessvage ledige unge på år (typisk med flere uddannelses- og aktiveringsforløb bag sig, alvorlige sociale problemer og lign.) (Screening). Primært unge voksne med utilstrækkelige kundskaber fra grundskolen. Voksne med basale vanskeligheder i dansk og matematik samt unge under 18 år i særlige tilfælde (deltagere i AMU, uddannelse tilrettelagt på en virksomhed eller under Kriminalforsorgen). Voksne med interesse for viden, fordybelse, perspektivering og abstraktion. Folkeoplysende og demokratisk dannende tilbud Afhjælpe eller begrænse deltagerens læseog skrivevanskeligheder. Opnå personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse. At eleven opnår personlige, sociale og faglige kvalifikationer, som dels giver umiddelbar adgang til at fortsætte i en af de øvrige erhvervskompetencegivende uddannelse, dels giver grundlag for beskæftigelse. At den unge opnår personlige, sociale og faglige kompetencer, som giver grundlag for beskæftigelse på det lokale og regionale arbejdsmarked, og som tillige kan give grundlag for at fortsætte i kompetencegivende uddannelse. Tilegnelse af kvalifikationer og kompetencer, som efterspørges på arbejdsmarkedet, med henblik på at skabe et fleksibelt arbejdsmarked. Tilegnelse af faglige kompetencer samt social læring med henblik på at gøre den unge i stand til at forstå og påtage sig ansvaret for egne handlinger og dertilhørende konsekvenser. Give deltagerne kompetencer i almene fag fra basisniveau (under 9. klasse) til D-niveau (lige over 10. klasseniveau) mhp. at styrke deres muligheder og interesse for videreuddannelse. Forbedre deltagernes grundlæggende færdigheder i dansk og matematik med henblik på videre uddannelse og at styrke forudsætningerne for aktiv medvirken i samfundslivet. Opnår almendannelse, viden og kompetencer, som danner grundlag for videre uddannelse eller øger mulighederne på arbejdsmarkedet. Folkehøjskole Personer over 17½ år (Frit optag). Livsoplysning. Folkelig oplysning. Demokratisk dannelse. Daghøjskoler Henvender sig til voksne, ofte ledige Folkeoplysende og beskæftigelsesrettet. (Frit optag). Ungdomshøjskole 16½-19-årige (Frit optag). Som folkehøjskole. Husholdnings- og håndarbejdsskoler Unge over 16 år, der har afsluttet 9. klasse (Frit optag). Som folkehøjskole. * Kombineret Ungdomsuddannelse etableres fra august 2015 (lovforslag ikke vedtaget)

5 Side 5 af 11 Omfanget af unge, der udelukkes fra en gymnasial uddannelse, når afgangsprøvernes betydning øges Data er baseret på personer under 19 år, som påbegyndte en gymnasial uddannelse i Som tidligere nævnt, betyder det, at en stor del af de optagne elever på hf ikke indgår, hvilket indebærer, at særligt data for hf er behæftet med betydelig usikkerhed. Yderligere beregningsforudsætninger fremgår af boks 2. Boks 2 Beregningsforudsætninger Der er foretaget beregninger på fem forskellige adgangskrav: Mindst 2 i både dansk og matematik på alle fire gymnasiale uddannelser. Mindst 2 i både dansk, matematik og engelsk på alle fire gymnasiale uddannelser. Mindst 2 i både dansk og matematik på hf og mindst 4 i både dansk og matematik på stx, hhx og htx. Mindst 4 i både dansk og matematik på alle fire gymnasiale uddannelser. Mindst 7 i både dansk og matematik på alle fire gymnasiale uddannelser. Til beregning af dette, er der taget udgangspunkt i elevernes karakterer fra 9. klasse i grundskolen. For at opnå fx mindst 2 i dansk skal alle 4 prøvekarakterer i dansk, nemlig læsning, skriftlig fremstilling, mundlig fremstilling og retskrivning være afgivet og gennemsnittet af de fire karaktere skal være mindst 2. Det vil sige, at en elev, som mangler en karakter, ikke opfylder kravet om mindst 2 i dansk. Hvis fx eleven har aflagt sygeeksamen, og denne ikke er indberettet, opfylder eleven ikke kravet. For matematik skal der være afgivet karakterer i matematisk færdighedsregning og matematisk problemløsning, og for engelsk skal der være karakter i mundtlig engelsk. For at opfylde mindst 2 i dansk og matematik, skal eleven have mindst 2 i begge fag, dvs. en elev som har over 2 i dansk og under 2 i matematik opfylder ikke kravet. Samme princip gælder for 4 og 7. Hvis eleven ikke opfylder kravet med sine karakterer fra 9. klasse, ses på 10. klasses karakterer. Der er ikke taget højde for, at elever inden start kan have opkvalificeret sig fx via produktionsskole, højskole, AVU mv. og dermed reelt overholde de forskellige karakterkrav. Alle, som mangler en eller flere afgivne karakterer i de fag, der indgår i adgangskravet, og elever helt uden prøver, opfylder ikke de analyserede adgangskrav. Fx vil elever som har været til sygeeksamen, som ikke er blevet indberettet, ikke opfylde de analyserede adgangskrav. Elever helt uden prøver, kan være elever fra prøvefri skoler eller elever som er kommet fra udlandet, eller manglende indberetninger fra skolerne. Der vil således være elever, som opfylder krav, uden at det er registreret. De viste beregninger er derfor er maksimum skøn. Når adgangskravet ikke er opfyldt, kan det skyldes to forhold; enten at eleven ikke har opnået de givne karakterkrav, eller at eleven mangler nogle eller alle karaktere. Ved højere adgangskrav er der overvægt af elever, som ikke opfylder de givne krav og ved lave krav er der overvægt af elever, som mangler nogle eller alle karakterer. Skønnene for karakterkravenes betydning er baseret på, at elevtilgangen i 2012 med de nævnte forbehold er repræsentativ for fremtidige årgange. 2 pct. af eleverne, som blev optaget i 2012, havde ikke 2 eller derover i både dansk og matematik. Medtages engelsk er der tale om 3 pct., jf. tabel 3. Tabel 3 Andel af elever, som ved optaget i 2012 ikke opfyldte forskellige karakterkrav Adgangskrav (pct.) Stx Hf Hhx Htx I alt 2 i dansk og matematik i dansk, matematik og engelsk hf, mindst 4stx, hhx, htx i dansk og matematik i dansk og matematik Anm.: Kun elever som er under 19 år er medtaget.

6 Side 6 af pct. havde under 4 i dansk og matematik og 44 pct. havde ikke 7 eller derover i de to fag. Det bemærkes, at hf skiller sig ud fra de treårige gymnasiale uddannelser ved, at flere elever har lavere karakterer her. Idet der er langt færre elever på hf end på de treårige gymnasiale uddannelser, vil faldet i antal elever dog være højest på stx, jf. tabel 4. Tabel 4 Antal elever, som ved optaget i 2012 ikke opfyldte forskellige karakterkrav Adgangskrav (antal) Stx Hf Hhx Htx Alle 2 i dansk og matematik i dansk, matematik og engelsk hf, mindst 4 stx, hhx, htx i dansk og matematik i dansk og matematik Anm.: Kun elever som er under 19 år er medtaget. Det er som tidligere nævnt ikke muligt at inkludere elever på 19 år og derover, hvilket medfører betydelig usikkerhed for særligt effekten på hf. Såfremt det antages, at gruppen af elever på 19 og derover har de samme karakterer som elever under 19 år, er antallet af elever i 2012, som ikke ville have opfyldt forskellige karakterkrav, væsentligt højere for hf og marginalt højere for de treårige gymnasiale uddannelser end det fremgår af tabel 3 og 4. Fx skønnes det, at godt elever, som blev optaget på hf i 2012, havde under 4 i dansk og matematik, jf. tabel 5. Tabel 5 Skøn over det faktiske antal elever, der er optaget i 2012, og som ikke opfyldte forskellige karakterkrav Adgangskrav (antal) Stx Hf Hhx Htx Alle 2 i dansk og matematik i dansk, matematik og engelsk hf, mindst 4 stx, hhx, htx i dansk og matematik i dansk og matematik Anm.: Der er skønnet over alle elever, dvs. for alle aldersgrupper Det bemærkes, at især de ældre elever kan have hævet deres kvalifikationer inden påbegyndelse fx via almen voksenuddannelse (AVU), og dermed alligevel ville kunne starte på en gymnasial uddannelse på trods af indførelse af karakterkrav. Det bemærkes, at fastsættelse af adgangskrav til de gymnasiale uddannelser må forventes at få den effekt, at flere vil bestræbe sig på at få gode karakterer, ligesom folkeskolereformen forventes at medføre bedre dansk- og matematikkundskaber generelt.

7 Side 7 af 11 Konsekvenser af adgangskrav for forskellige grupper Indførelse af karakterkrav vil have varierende betydning på tværs af køn, herkomst og forældrenes uddannelsesbaggrund. Køn Forholdsmæssigt flere drenge end piger vurderes at ville blive berørt af et adgangskrav på mindst 7 i gennemsnit i både dansk og matematik ved afgangsprøven, mens piger og drenge ved de øvrige adgangskrav er nogenlunde på samme niveau, jf. tabel 6. Tabel 6 Andel drenge hhv. piger som ved optaget i 2012 ikke opfyldte forskellige karakterkrav Adgangskrav (pct.) Drenge Piger Stx Hf Hhx Htx I alt Stx Hf Hhx Htx I alt 2 i dansk og matematik i dansk, matematik og engelsk hf, mindst 4 stx, hhx, htx i dansk og matematik i dansk og matematik Anm.: Kun elever som er under 19 år er medtaget Da pigerne imidlertid udgør en større andel af eleverne i de gymnasiale uddannelser, bortset fra htx, er der flest piger i absolutte tal, der bliver påvirket af indførelsen af adgangskrav. Herkomst En forholdsmæssigt større andel af unge indvandrere og efterkommere vurderes at ville blive berørt ved indførelsen af adgangskrav, jf. tabel 7. Tabel 7 Andelen af indvandrere og efterkommere som ved optaget i 2012 ikke opfyldte forskellige karakterkrav Adgangskrav (pct.) Indvandrere/efterkommere Alle Stx Hf Hhx Htx I alt Stx Hf Hhx Htx I alt 2 i dansk og matematik i dansk, matematik og engelsk hf, mindst 4 stx, hhx, htx i dansk og matematik i dansk og matematik Anm.: Kun elever som er under 19 år er medtaget Allerede ved et krav om mindst 2 i både dansk og matematik ville 10 pct. blive berørt (mod 2 pct. i hele populationen). 28 pct. ville ikke kunne leve op til et krav om mindst 4, og 70 pct. havde ikke mindst 7 i både dansk og matematik. Det bemærkes, at effekterne af karakterkrav i forhold til indvandrere kan være overvurderede, idet elever, der kommer fra udlandet, ofte mangler dokumentation

8 Side 8 af 11 for uddannelsesbaggrund, og derfor tæller i gruppen, der ikke opfylder karakterkravene. Forældrebaggrund Andelen af unge med forældre uden uddannelse med under 2 i gennemsnit i dansk og matematik (samt engelsk) ved afgangsprøven, er nogenlunde på niveau med andelen, der generelt bliver påvirket af dette krav, jf. tabel 8. Tabel 8 Andelen af elever med forældre uden uddannelse som ved optaget i 2012 ikke opfyldte forskellige karakterkrav Adgangskrav (pct.) Elever med forældre uden uddannelse Alle Stx Hf Hhx Htx Alle Stx Hf Hhx Htx Alle 2 i dansk og matematik i dansk, matematik og engelsk hf, mindst 4 stx, hhx, htx i dansk og matematik i dansk og matematik Anm.: Kun elever som er under 19 år er medtaget Der er derimod større forskel ved krav om 4 og derover. Andelen, der ikke vurderes, alt andet lige, at ville overholde et krav på mindst 4 i dansk og matematik, ville således være 20 pct. for gruppen af elever med forældre uden uddannelse, mens den ville være 10 pct. for den samlede elevgruppe. 66 pct. af de unge med forældre uden uddannelse vurderes, alt andet lige, ikke at ville op til et karakterkrav på 7 mod 44 pct. blandt alle. Institutionel spredning Indførelse af adgangskrav vurderes, alt andet lige, at ville påvirke de gymnasiale uddannelsesinstitutioner i meget varierende grad, jf. tabel 9. Tabel 9 Variation i påvirkning af forskellige uddannelsesinstitutioner Andel (pct.) Stx Hf Hhx Htx Gennemsnit over 10 institutioner der påvirkes mindst 2 i dansk og matematik <0,5 <0,5 <0,5 <0,5 2 i dansk, engelsk og matematik 1 <0, i dansk og matematik i dansk og matematik Gennemsnit over 10 institutioner der påvirkes mest 2 i dansk og matematik i dansk, engelsk og matematik i dansk og matematik i dansk og matematik Anm.: Kun elever som er under 19 år er medtaget Det bemærkes, at de institutioner som ifølge opgørelsen vil blive mest påvirket, specielt under de lave adgangskrav, har en stor andel elever, som ikke har aflagt

9 Side 9 af 11 hele eller dele af afgangsprøven, herunder elever fra prøvefri skoler, elever som mangler enkelte prøver og elever fra udlandet. Dette vurderes at medføre, at tallene er relativt mere overvurderede, end det gør sig gældende for den gennemsnitlige institution. De ti institutioner, der forventes at blive mindst påvirkede af et karakterkrav på 2 i både dansk og matematik, forventes på baggrund af optaget i 2012 at miste mindre end 0,5 pct. af deres elevtilgang, mens det samme krav vil betyde 3-12 pct. færre elever på de mest påvirkede institutioner. Udvides kravet til også at omfatte engelsk, er billedet tilnærmelsesvist det samme. Hos de institutioner, der ville være mindst berørte, ville mellem 3 og 16 pct. af eleverne ikke have haft 4 eller derover i dansk og matematik fra grundskolen. Fsva. de institutioner der ville være mest berørt, ville mellem 13 og 44 pct. af eleverne ikke have over 4 i dansk og matematik. Hos de institutioner, der ville være mindst berørte, ville mellem 21 og 61 pct. af eleverne ikke have haft 7 eller derover i dansk og matematik fra grundskolen. Fsva. de institutioner der ville være mest berørt, ville mellem 57 og 88 pct. af eleverne ikke have over 7 i dansk og matematik. Frafalds-/gennemførselstendens I gennemsnit 85 pct. af alle, der startede en gymnasial uddannelse i 2008 gennemførte uddannelsen. Fuldførelsesprocenten er højest for stx med 88 pct. og lavest for htx med 74 pct., jf. tabel 10. Tabel 10 Fuldførelsesandel for elever der startede i 2008 med forskellige karakterer fra folkeskolens afgangsprøve Andel (pct.) Stx Hf Hhx Htx I alt Alle med start i dansk og matematik i dansk, engelsk og matematik hf, mindst 4 stx, hhx, htx i dansk og matematik i dansk og matematik Anm.: Kun elever som er under 19 år, som påbegyndte en gymnasial uddannelse i 2008 er medtaget Et adgangskrav på 2 eller 4 i både dansk og matematik vurderes på den baggrund ikke at ville ændre markant på gennemførselsprocenten. Et adgangskrav på mindst 7, vurderes alt andet lige at ville forøge andelen af elever, der fuldfører, med 6 pct.-point. Sammenhæng mellem folkeskole- og gymnasiekarakterer Kun et karakterkrav om mindst 7 fra grundskolen vurderes reelt, alt andet lige, at ændre på andelen, der får hhv. under 4, mellem 4 og 7 og over syv i gennemsnit ved de gymnasiale eksaminer, jf. tabel 11.

10 Side 10 af 11 Tabel 11 Gennemsnit ved gymnasial eksamen for elever, sammenholdt med karaktermæssigt adgangskrav Gennemsnit ved gymnasial eksamen Andel (pct.) < > 7 Alle Alle med start i dansk og matematik i dansk, engelsk og matematik i dansk og matematik i dansk og matematik Anm.: Kun elever som er under 19 år, som påbegyndte en gymnasial uddannelse i 2008 er medtaget Dette skyldes primært, at der i dag er relativt få, som starter med et karakterniveau, der ligger under de foreslåede adgangskrav, med undtagelse af mindst 7 i både dansk og matematik. De elever, som ikke vil kunne dokumentere opfyldelse af nye adgangskrav, vurderes på baggrund af de nuværende elevers resultater, generelt at ville få lavere karakterer ved eksamen og have højere frafald, jf. også tabel 10. Det bemærkes herunder, at en relativt stor gruppe af elever som kategoriseres, som havende under 2 i dansk og matematik formodes at være fra prøvefri skoler og udenlandske elever. Disse er derfor sandsynligvis stærkere end elever, hvor det er registreret, at de har fået 2 i dansk og matematik. Videre uddannelse Der er en betydelig sammenhæng mellem karaktergennemsnit i gymnasiet og overgang til videre uddannelse, jf. tabel 12. Tabel 12 Sammenhæng mellem gymnasiekarakterer og videre uddannelse Gennemsnit ved gymnasial Akademisk Erhvervs- Professions- Alle eksamen (pct.) bachelor uddannelse bachelorer Under over Alle Anm.: Personer, som påbegyndte videregående uddannelse i 2012 på baggrund af en gymnasial eksamen, der var maksimalt fire år gammel, i alt ca personer. Eleverne med de laveste gennemsnit fra gymnasiet søger videre på især erhvervsuddannelserne og professionsbacheloruddannelserne. Optagelsesprøve Med indførelse af et adgangskrav til de gymnasiale uddannelser, vil en større eller mindre del af elever, som i dag optages på uddannelserne, alt andet lige ikke umiddelbart kunne optages.

11 Side 11 af 11 Såfremt et karakterkrav, parallelt med erhvervsuddannelsesområdet, suppleres med en model for optagelse af elever (fx optagelsesprøve, optagelsessamtaler el.lign.), der ikke kan dokumentere et evt. adgangskrav, fx elever fra prøvefri skoler, vil konsekvenserne for optaget blive mindre end skitseret i tabellerne ovenfor. Optagelsesprocedure Med den nuværende optagelsesprocedure og -proces er det muligt at give ansøgere til de gymnasiale uddannelser meddelelse om, hvilken uddannelsesinstitution de er optaget på, inden 1. juni, såfremt de gennemfører de krævede fag i folkeskoleprøverne. Modellerne for fremtidige adgangskrav til de gymnasiale uddannelser inddrager fagene dansk og matematik med forskellige karakterkrav. Desuden er karakterne i engelsk inddraget i en af modellerne. For modellerne, hvor dansk og matematik inddrages, vil samme procedure gælde, som for de elever, som søger erhvervsuddannelserne: Den mundtlige prøve i dansk afholdes, således at resultaterne fra denne forventes at foreligge medio juni, dvs. at ansøgerne vil få besked om optagelse ca. 2 uger senere end i dag med de nuværende prøveterminer, såfremt de opnår de krævede karakterer og gennemfører alle de krævede fag i folkeskoleprøverne. Da mundtlig matematik er til udtræk, og således ikke aflægges fast hvert år, medregnes karakteren ikke i adgangskravene. Som følge af de nye adgangskrav på erhvervsuddannelserne fremrykkes prøverne i dansk og matematik. Medtages karakterkrav for engelsk i adgangskravene til de gymnasiale uddannelser, vil også prøverne i engelsk skulle fremrykkes, og den samlede proces må forventes at blive forlænget i forhold til ovenstående.

9 procent af tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 2016 ville ikke kunne opfylde de nye adgangsforudsætninger.

9 procent af tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 2016 ville ikke kunne opfylde de nye adgangsforudsætninger. 9 procent af tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 2016 ville ikke kunne opfylde de nye adgangsforudsætninger. Samlet ville 9 procent af de elever, som tilgik en gymnasial uddannelse i 2016, ikke kunne

Læs mere

KUU hverdag og praksis: Aktuelle uddannelsespolitiske initiativer Aarhus den 19. april 2016, ved chefkonsulent Per Bredholt Frederiksen

KUU hverdag og praksis: Aktuelle uddannelsespolitiske initiativer Aarhus den 19. april 2016, ved chefkonsulent Per Bredholt Frederiksen KUU hverdag og praksis: Aktuelle uddannelsespolitiske initiativer Aarhus den 19. april 2016, ved chefkonsulent Per Bredholt Frederiksen 21-04-2016 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Bekendtgørelse om optagelse på de gymnasiale uddannelser

Bekendtgørelse om optagelse på de gymnasiale uddannelser BEK nr 108 af 04/02/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, j.nr.

Læs mere

Bekendtgørelse om optagelse i de gymnasiale uddannelser

Bekendtgørelse om optagelse i de gymnasiale uddannelser Side 1 af 13 Bekendtgørelse om optagelse i de gymnasiale uddannelser (Optagelsesbekendtgørelsen) BEK nr 1341 af 08/12/2006 (Gældende) LOV Nr. 575 af 09/06/2006 LBK Nr. 444 af 08/05/2007 LBK Nr. 445 af

Læs mere

Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve)

Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve) VEJLEDNING VIRKER Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve) Baggrund I informationen om uddannelsesparathed er beskrevet, at lovgivningen om uddannelsesparathed indebærer: At

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse

Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse BEK nr 839 af 30/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 032.42S.541 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1173 af

Læs mere

Kombineret ungdomsuddannelse - oplæg

Kombineret ungdomsuddannelse - oplæg Kombineret ungdomsuddannelse - oplæg PKRI/17-06-2014 Disposition Indledning Lovgrundlaget Den kommunale synsvinkel: mål for opgaveløsningen o Forberede til EGU og derefter EUD o Erhvervstræning med henblik

Læs mere

Notat til samarbejde mellem Næstved Kommune og erhvervsskolerne om erhvervsskolereformen

Notat til samarbejde mellem Næstved Kommune og erhvervsskolerne om erhvervsskolereformen Notat til samarbejde mellem Næstved Kommune og erhvervsskolerne om erhvervsskolereformen Adgangskrav til erhvervsuddannelserne I Næstved Kommune var der i skoleåret 2013/2014 39 elever, der ved 9. klasses

Læs mere

I dette notat knyttes der bemærkninger til udskolingen i 2013 på de kommunale skoler. De private skoler indgår dog i bilagsmaterialet.

I dette notat knyttes der bemærkninger til udskolingen i 2013 på de kommunale skoler. De private skoler indgår dog i bilagsmaterialet. Udskolingen 2013 0. Indledning I dette notat knyttes der bemærkninger til udskolingen i 2013 på de kommunale skoler. De private skoler indgår dog i bilagsmaterialet. På nationalt niveau arbejder man med

Læs mere

UDDANNELSESAFTEN i 8. klasse 2012 VEJLEDNING VIRKER

UDDANNELSESAFTEN i 8. klasse 2012 VEJLEDNING VIRKER UDDANNELSESAFTEN i 8. klasse 2012 VEJLEDNING VIRKER Uddannelsesorientering Sally Damgaard, UU-vejleder (Ungdommens Uddannelsesvejledning) Mobil: 29 22 02 68 E-mail: sd@uu-herning.dk Aftenens program Oplæg:

Læs mere

Ungdomsuddannelse hvad vælger DU?

Ungdomsuddannelse hvad vælger DU? Ungdomsuddannelse hvad vælger DU? Program UU-vejledning 10. klasse Erhvervsuddannelser EUX Gymnasiale uddannelser Andre og individuelle udd. Afrunding Mulighed for uddybende/afklarende spørgsmål Uddannelsesvejledning

Læs mere

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen Analyse 5. april 2016 Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende Af Nicolai Kaarsen Regeringen har forslået at indføre adgangskrav på gymnasierne, så unge skal have mindst 4

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne BEK nr 440 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j. nr. 008.860.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed

Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed Region Hovedstaden optageområde Nordsjælland INDHOLD Den obligatoriske optagelsesprøve... 1 Uddannelsesparathedsvurdering (UPV)... 1 Forløb af obligatorisk

Læs mere

Almen voksenuddannelse (avu)

Almen voksenuddannelse (avu) 1 Almen voksenuddannelse (avu) Almen voksenuddannelse er et tilbud til voksne, som ønsker at forbedre deres almene kundskaber. Undervisningen i avu tilrettelægges som enkeltfagsundervisning, og det er

Læs mere

Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse

Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 198 Offentligt Velfærdspolitisk Analyse Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse El Mange udsatte børn og unge får en god skolegang og kommer

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 8 Kompetencedækning. Side 18 Karaktergennemsnit..

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Mariagerfjord

Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Mariagerfjord Forældreinformation Uddannelser efter 9. og 10. klasse Uddannelsessystemet Erhvervsuddannelser (EUD) Uddannelsessystemet Gymnasiale uddannelser Uddannelsesparathedsvurdering (UPV) Særlige forløb for ikke

Læs mere

2. Uddannelse i Danmark

2. Uddannelse i Danmark 2. Uddannelse i Danmark 2.1. Uddannelsessystemet i Danmark Danmark har et parallelt uddannelsessystem, jvf. fig. 2.1 1 : - det ordinære uddannelsessystem - voksen- og efteruddannelsessystemet Disse vil

Læs mere

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

Forældremøde i 10.klasse 2015-16

Forældremøde i 10.klasse 2015-16 Forældremøde i 10.klasse 2015-16 Vejlederen har ordet Samarbejde Vejledningsaktiviteter Kort om uddannelsessystemet Uddannelsesparathed og krav til optag Tilmelding: optagelse.dk (procedure og ansvar)

Læs mere

Uddannelsesønsker 2008 9. klasse

Uddannelsesønsker 2008 9. klasse Uddannelsesønsker 2008 9. klasse 10. skoleår 10. klasse folkeskolen, efterskoler og fri grundskoler 423 205 218 Erhvervsuddannelser Tekniske skoler, handelsskoler, landbrugsskoler og Sosu 90 47 43 Stx,

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 9

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Reformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens. Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015

Reformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens. Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015 Reformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015 Uddannelse og Arbejdsmarked den fælles opgave fra barn til beskæftigelse Dagtilbud

Læs mere

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik 85 procent af eleverne i 9. klasse opnår mindst 2 i dansk og matematik Fra august 2015 blev der indført adgangskrav på blandt andet mindst 2 i både dansk

Læs mere

Budgetreguleringen udmøntes fortrinsvist ved reduktion af tilskud til ungdomsuddannelsesinstitutioner,

Budgetreguleringen udmøntes fortrinsvist ved reduktion af tilskud til ungdomsuddannelsesinstitutioner, Aftale mellem regeringen og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af negativ budgetregulering

Læs mere

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Forældremøde i 8.klasse 2015-16

Forældremøde i 8.klasse 2015-16 Forældremøde i 8.klasse 2015-16 Vejlederen har ordet Samarbejde Vejledningsaktiviteter Kort om uddannelsessystemet Uddannelsesparathedsvurdering i 8. klasse Optagelse.dk ( * 15. januar 2016) Almen information

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Denne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling.

Denne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling. Projektbeskrivelse Hf- og hvad så? Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører som en del af EVA s handlingsplan for 2015 en undersøgelse af hf-kursister på toårigt hf med fokus på kursisternes uddannelsesmønstre

Læs mere

Analyse. Nye adgangskrav til gymnasiale uddannelser kan især ramme unge fra socialt udsatte boligområder. 3. maj Af Rasmus Bisgaard Larsen

Analyse. Nye adgangskrav til gymnasiale uddannelser kan især ramme unge fra socialt udsatte boligområder. 3. maj Af Rasmus Bisgaard Larsen Analyse 3. maj 2017 Nye adgangskrav til gymnasiale uddannelser kan især ramme unge fra socialt udsatte boligområder Af Rasmus Bisgaard Larsen Den nye gymnasiereform indebærer, at adgangskravene til gymnasiale

Læs mere

Tillægsbetænkning. Forslag til lov om ændring af lov om produktionsskoler

Tillægsbetænkning. Forslag til lov om ændring af lov om produktionsskoler Til lovforslag nr. L 64 Folketinget 2010-11 Tillægsbetænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 14. december 2010 Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om produktionsskoler 1. Udvalgsarbejdet

Læs mere

Spørgeskema til elever i 9. og 10. klasse om UU-vejledningen 2014.

Spørgeskema til elever i 9. og 10. klasse om UU-vejledningen 2014. Spørgeskema til elever i 9. og 10. klasse om UU-vejledningen 2014. Baggrundsspørgsmål 1. Er du: Dreng Pige 2. Hvilken klasse går du i? 9. klasse 10. klasse Specialklasse 3. Hvad valgte du som nr. 1, da

Læs mere

Om at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391

Om at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Om at vælge uddannelse http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Hvad skal jeg være? Smed Lærer Advokat Fysiker Mediegrafiker Dyrlæge Økonom Diætist Frisør Socialrådgiver Kok IT-supporter Skuespiller

Læs mere

Regeringen vil udelukke hver 4. student med indvandrerbaggrund

Regeringen vil udelukke hver 4. student med indvandrerbaggrund Regeringen vil udelukke hver 4. student med indvandrerbaggrund AE har undersøgt, hvad partiernes forslag til karakterkrav i gymnasierne vil betyde, når man ser på sidste års studenter. Et karakterkrav

Læs mere

Grundskolekarakterer Prøvetermin maj/juni 2010

Grundskolekarakterer Prøvetermin maj/juni 2010 Grundskolekarakterer Prøvetermin maj/juni 2010 UNI C Statistik & Analyse, 7. februar 2011 Side 1 af 45 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Sammenfatning... 4 9. klasse... 4 Fag med bundne prøver...

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

UU Odder Skanderborg. Kvartalsrapport. Skanderborg Kommune. Andelen af unge i gang med en uddannelse. Forord

UU Odder Skanderborg. Kvartalsrapport. Skanderborg Kommune. Andelen af unge i gang med en uddannelse. Forord Kvartalsrapport UU Odder Skanderborg Skanderborg Kommune Forord Nærværende rapport er tænkt som et redskab til at følge den uddannelsesmæssige udvikling blandt kommunens unge. Rapporten udarbejdes fire

Læs mere

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014 1 Indhold 1. Om Ungdommens Uddannelsesvejledning 2. Kollektive vejledningsaktiviteter 3. Uddannelsesparathed 4. Særlig vejledningsindsats 5. Forældreopgaver og optagelsesproceduren 6. Uddannelsesoverblik

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011 UNI C Statistik & Analyse, 17. februar 2012 Side 1 af 18 Indhold Indledning... 3 Generelt om bevægelser i karakterer... 4 Overblik: Antal elever

Læs mere

Baggrund for evalueringen

Baggrund for evalueringen Indholdsfortegnelse Baggrund for evalueringen... 2 Evalueringens formål og evalueringsspørgsmålet... 2 Evalueringsmetode... 2 Målsætningerne for unges overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse og arbejdsmarked...

Læs mere

Sammendrag. Lovforslag om styrkelse af de gymnasiale uddannelser og ændring i andre love herunder eud og eud med eux.

Sammendrag. Lovforslag om styrkelse af de gymnasiale uddannelser og ændring i andre love herunder eud og eud med eux. Sammendrag. Lovforslag om styrkelse af de gymnasiale uddannelser og ændring i andre love herunder eud og eud med eux. Regeringen har indgået aftale med: Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance,

Læs mere

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for Undervisningsministeriet Grafisk tilrettelægger: Falk og musen Grafik: Falk og musen Fotos: Colourbox

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd Uddannelse er vejen til en god fremtid Uddannelsessystemet Krav til unge i uddannelse Den unge skal: Ønske

Læs mere

Indsigt om gymnasiale uddannelser

Indsigt om gymnasiale uddannelser DI Den 27. oktober 2014 rada Indsigt om gymnasiale uddannelser 1. Indledning Regeringen har bebudet et udspil, der skal øge den faglige kvalitet i de gymnasiale uddannelser. Dette udspil skal også forholde

Læs mere

Analyse 13. marts 2013

Analyse 13. marts 2013 13. marts 2013 Nogle konsekvenser af skærpede adgangskrav for optag på læreruddannelsen Af Esben Anton Schultz Regeringen har sammen med V, K og DF netop indgået en aftale om en ny læreruddannelse, som

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til. Lov om Rådet for Ungdomsuddannelser

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til. Lov om Rådet for Ungdomsuddannelser Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om Rådet for Ungdomsuddannelser Kapitel 1 Rådet for Ungdomsuddannelser 1. Undervisningsministeren nedsætter Rådet for

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Eleverne opnår især høje karakterer i mundtlig dansk og engelsk Karakterniveauet er stort set uændret over tid i de fleste fagdiscipliner i

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 194 Folketinget 2009-10

Forslag. Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 194 Folketinget 2009-10 Til lovforslag nr. L 194 Folketinget 2009-10 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. juni 2010 Forslag til Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love

Læs mere

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsudannelse hvordan? Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for

Læs mere

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Af Asger Hyldebrandt Pedersen 8 pct. flere deltagere har afsluttet ophold på produktionsskoler i 2008 end i 2009. Alderen på de afsluttende deltagere steg.

Læs mere

1. september 2013. Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Dansborgskolen

1. september 2013. Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Dansborgskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Forfatter: Tine Høtbjerg Henriksen Med input fra Kurt Johannesen,

Læs mere

Det almene gymnasium i tal 2015

Det almene gymnasium i tal 2015 Det almene gymnasium i tal 2015 2 Danske Gymnasier Indhold Forord 3 Uddannelsesinstitutionerne 5 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser 5 Skolestørrelse 6 De almengymnasiale studerende før,

Læs mere

VEJLEDNING VIRKER Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse Optagelse.dk 2016

VEJLEDNING VIRKER Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse Optagelse.dk 2016 VEJLEDNING VIRKER Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse Optagelse.dk 2016 Indledning Hvad vælger de unge efter skolen, og er de vurderet uddannelsesparate til deres valg? Primo marts 2016 afleverede

Læs mere

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser Profilmodel 1 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 1 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation Uddannelser efter 9. og 10. klasse Job eller uddannelse Erhvervsuddannelser 1½ - 5 år Fx murer, smed, bager, elektriker, salgsassistent, social- og sundhedsassistent EUX Gymnasiale uddannelser 3 år STX

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt Undervisningsministeriet Indførelse af socialt taxameter og øget geografisk tilskud 6. oktober 2014 Det fremgår

Læs mere

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO) har som mål, at flere unge end i dag skal afslutte en erhvervsuddannelse.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO) har som mål, at flere unge end i dag skal afslutte en erhvervsuddannelse. 2SO JYHGUIUHPU\NNHWNRPSHWHQFHYXUGHULQJSn HUKYHUYVXGGDQQHOVHUQH %DJJUXQG Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO) har som mål, at flere unge end i dag skal afslutte en erhvervsuddannelse.

Læs mere

Indledning Målrettet indgang til de gymnasiale uddannelser

Indledning Målrettet indgang til de gymnasiale uddannelser Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om styrkede gymnasiale uddannelser 3. juni

Læs mere

UPV i 8. Klasse. Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse

UPV i 8. Klasse. Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse UPV i 8. Klasse Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse UPV i 8. klasse Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse 2015 UPV i 8. klasse 2015 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

10. klassecenter Stevns Skolevæsnet i Stevns Kommune

10. klassecenter Stevns Skolevæsnet i Stevns Kommune center for skole & institution 10. klassecenter Stevns Statusrapport 10. klassecenter Stevns Indhold Formålet med denne rapport... 3 Hvad er 10. klasse med udgangspunkt i lovgivningen - hvad er det den

Læs mere

Hvad skal egu-elever lære, når de går i skole? v./pernille Ulla Knudsen

Hvad skal egu-elever lære, når de går i skole? v./pernille Ulla Knudsen EGU-ÅRSMØDE Hvad skal egu-elever lære, når de går i skole? v./pernille Ulla Knudsen Punkter Det nye regelgrundlag læringsmålene i uddannelsen Kvalifikationsrammen for livslang læring Hvordan anvendes denne

Læs mere

Uddannelsesaften. På vej mod ungdomsuddannelse

Uddannelsesaften. På vej mod ungdomsuddannelse Uddannelsesaften På vej mod ungdomsuddannelse Program Velkomst Forældrenes rolle Første fælles opgave Start på fremtiden Ungdomsuddannelser og adgangskrav Ansøgning og optagelse E-vejledning Sådan valgte

Læs mere

UDKAST 050115. Bekendtgørelse om optagelse på de gymnasiale uddannelser

UDKAST 050115. Bekendtgørelse om optagelse på de gymnasiale uddannelser UDKAST 050115 (Ændringer i forhold til gældende tekst er fremhævet med korrektur) Bekendtgørelse om optagelse på de gymnasiale uddannelser I medfør af 6, stk. 2 og 4, 7, stk. 2, og 8, stk. 2, i lov om

Læs mere

UU Aarhus-Samsø Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aarhus og Samsø Kommuner Uddannelsesvalget pr. 17. marts 2013

UU Aarhus-Samsø Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aarhus og Samsø Kommuner Uddannelsesvalget pr. 17. marts 2013 Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aarhus og Samsø Kommuner Uddannelsesvalget pr. 17. marts 2013 Folkeskoler, privatskoler og frie grundskoler Uddannelsesvalget pr. 17. marts 2013 er en opgørelse over

Læs mere

Forældremøde 9.kl. 2015

Forældremøde 9.kl. 2015 Forældremøde 9.kl. 2015 Program Vejledningsaktiviteter Kort om uddannelsessystemet Uddannelsesparathed og krav til optag Tilmelding: optagelse.dk (procedure og ansvar) Almen information og nyttige links

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 1 Indhold Sammenfatning... 4 Indledning... 6 Resultater... 8 Elever...

Læs mere

Gymnasiale uddannelser

Gymnasiale uddannelser Gymnasiale uddannelser Giver adgang til videregående uddannelse Stx Alment gymnasium Hf Højere forberedelseseksamen (2 år) Hhx Handelsgymnasium Htx Teknisk gymnasium Eks. 1, stx: Matematik Fysik Kemi Eks.

Læs mere

Videre efter grundskolen hvordan? Om uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne. Titel 1

Videre efter grundskolen hvordan? Om uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne. Titel 1 Videre efter grundskolen hvordan? Om uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne Titel 1 Videre efter grundskolen hvordan? Om uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne

Læs mere

Profilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Samarbejde mellem højskoler og uddannelsesinstitutioner

Samarbejde mellem højskoler og uddannelsesinstitutioner Samarbejde mellem højskoler og uddannelsesinstitutioner Formålet med vejledningen er at beskrive de vilkår og muligheder, der er for samarbejde mellem folkehøjskoler og uddannelsesinstitutioner. 1. Generelle

Læs mere

Uddannelses- parathed. Vejledning om processerne ved vurdering af uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne.

Uddannelses- parathed. Vejledning om processerne ved vurdering af uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne. Uddannelses- parathed Vejledning om processerne ved vurdering af uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne Titel 1 Indhold Forord 3 Uddannelsesparathedsvurdering (UPV) 4 8. klasse

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 54.00.00-P05-3-14 Dato:11.8.2014

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 54.00.00-P05-3-14 Dato:11.8.2014 Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 54.00.00-P05-3-14 Dato:11.8.2014 Uddannelsesparathedsvurdering (UPV) i Horsens Kommune Formålet med UPV Undersøgelser viser, at personer

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Virksomhedsplan 2016 - Bilag

Virksomhedsplan 2016 - Bilag Virksomhedsplan 2016 - Bilag Elever fra 9. klasse på Tvis Skole har undervisningsdag på den lokale virksomhed TMK, der producerer køkken, bad, bryggers og garderobeløsninger - oktober 2015 UU Nordvestjylland

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Uddannelsesparathed. Vejledning om processerne ved vurdering af uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne.

Uddannelsesparathed. Vejledning om processerne ved vurdering af uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne. Uddannelsesparathed Vejledning om processerne ved vurdering af uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne Titel 1 Uddannelsesparathed Vejledning om processerne ved vurdering af uddannelsesparathed

Læs mere

Produktionsskoleforeningens høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om kombineret ungdomsuddannelse

Produktionsskoleforeningens høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om kombineret ungdomsuddannelse Vejle, den 4. april 2014 Til Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Produktionsskoleforeningens høringssvar vedr. udkast til forslag

Læs mere

UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER

UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER Uddannelsesorientering Bente Villadsen Sønderup, UU-konsulent (Ungdommens Uddannelsesvejledning) Mobil: 24 45 70 59 E-mail: uuvbs@herning.dk Aftenens program

Læs mere

Revisorelevuddannelsen er den naturlige vej til at læse videre på en erhvervsøkonomisk diplomuddannelse (HD), hvilket langt den overvejende del af

Revisorelevuddannelsen er den naturlige vej til at læse videre på en erhvervsøkonomisk diplomuddannelse (HD), hvilket langt den overvejende del af Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K 2. april 2014 Pr. e-mail: uvaefu2@uvm.dk Høringssvar fra FSR danske revisorer vedr. Høring

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Følgegruppen har på sit 6. møde primært drøftet følgende temaer med særlig vægt på det almene gymnasium:

Følgegruppen har på sit 6. møde primært drøftet følgende temaer med særlig vægt på det almene gymnasium: Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser 8. juni 2007 Rapport nr. 4 til Undervisningsministeren fra Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser Følgegruppen har på sit 6. møde

Læs mere

Virksomhedsplan 2012 - Bilag

Virksomhedsplan 2012 - Bilag Virksomhedsplan 2012 - Bilag Når vejledningen foregår helt ud i skoven i 7. klasse med UD & OP programmet UU-Nordvestjylland varetager ungdommens uddannelsesvejledning i Holstebro, Lemvig og Struer kommuner

Læs mere

Nærmere adgangsregler for uddannelsen

Nærmere adgangsregler for uddannelsen Børne- og Undervisningsudvalget, Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2012-13 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 143, FIV Alm.del endeligt svar på spørgsmål 143 Offentligt

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og 1. klasse mv. 216 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsuddannelserne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Børn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i

Børn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i Sygdom pr elev Lovligt pr. elev Ulovligt pr. elev Elever Klasser Kvotient Antal elever med anden etnisk baggrund Elever der får specialundervisning Elever der modtager Da2-uv Børn i SFO'en Børn i SFO 2

Læs mere

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1 10. klasse Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange 29-04-2015 Side 1 Rammen I 2008 blev 10. klasse målrettet unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering

Læs mere

Informationsbrev til udbydere af arbejdsmarkedsuddannelse

Informationsbrev til udbydere af arbejdsmarkedsuddannelse Informationsbrev til udbydere af arbejdsmarkedsuddannelse Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR

Læs mere