Eksamensopgave IV. Emne: Euro-krisen og ØMUen. Bilag:

Transkript

1 Eksamensopgave IV Emne: Euro-krisen og ØMUen Bilag: 1) EU-landes store forskelligheder plager EU-lederne, ) Professor roser udspil fra Angela Merkel, Berlingske Tidende, ) Danskerne mere euro-skeptiske, Berlingske Tidende, ) Tæt på en europagt, Jyllands-Posten,

2 EU-landes store forskelligheder plager EU-lederne Af Peder Munch Hansen EU-landenes svage konkurrenceevne over for den øvrige verden plagede stats- og regeringslederne på mødet i Det Europæiske Råd torsdag og fredag. De 27 medlemslande er politisk og økonomisk vidt forskellige, og det giver ikke mindst lederne i de 16 euro-lande bekymringer. Fra næste år er Estland med i eurozonen, og dermed er forskellen den tyske styrke og de økonomisk svageste eurolande endnu større. Den franske præsident, Nicolas Sarkozy, var en af dem, der tog forskellen mellem de veludviklede og svagere eurolande op. Han slog fast, at eurolandene er nødt til at tackle den kløft, der er mellem landenes konkurrenceevne. Tysklands kansler, Angela Merkel, pegede endnu en gang på, at det ikke er Tyskland, der skal betale for en udligning mellem landene. Formanden for Den Europæiske Centralbank, Jean-Claude Trichet, sagde i dag, at landene må holde sig tæt til de planer for økonomisk redning, der er udstukket. EU styrker til næste år overvågningen af landenes økonomiske udvikling. Og den er vidt forskellig, viser også de seneste handelstal fra Eurostat. De understreger den voldsomme forskel, der er i landenes konkurrenceevne over for den øvrige verden. EU skal arbejde sig ud af krisen, er der enighed om. Men tal fra Eurostat viser, at der også her er store forskelle på, hvor mange der arbejder i de forskellige lande. Også på det punkt er der forskel mellem nord og syd i EU. Kun fire eurolande har handelsoverskud Tyskland får både ros og ris af økonomer og politikere. Nogle finder, at landet er et af de eneste, der bliver styret, så der er orden på økonomien og konkurrenceevnen. Lønudviklingen har i årevis været i bund, det offentlige underskud holdt nede og Tyskland lever op til målene for, hvor mange der er i arbejde. Men den tyske stramme politik har også ført til, at den indenlandske efterspørgsel er i bund. Folk har ikke penge til øget forbrug og sparer ofte også hellere op end forbruger og adskiller sig også på det punkt fra en række andre lande. Det får nogle og nu også i EU-kommissionen til at sige, at også den form for økonomisk ubalance må tages op. Ubalancen kommer klart til udtryk i handelstallene. Den tyske eksport buldrer stadig derudad, mens importen kun følger med. Dermed havde Tyskland i årets ni første måneder endnu et kanonoverskud på handelsbalancen. Det kom op på 113,5 milliarder euro og var dermed over 15 milliarder større end sidste år.

3 Kun tre andre eurolande eksporterer for mere end de importerer. Målt i forhold til landenes størrelser er det imidlertid store overskud. Det hollandske er på 30,6 milliarder euro, kriselandet Irlands på hele 31,8 milliarder euro og Belgiens på 14,1 milliarder euro. Store lande i eurozonen har på den anden side betydelige underskud. Selv om Frankrigs eksport er gået op, så hungrer franskmændene stadig efter udenlandske varer. Handelsunderskuddet blev i de første ni måneder på 46,4 milliarder euro. Kriselandet Spanien havde et underskud på 39 milliarder og Italien på 19,2 milliarder euro. Grækenland har også voldsomme problemer med handelen. Grækerne købte for 17,7 milliarder euro mere, end de solgte for. Portugals handelstal viser også, at de lande, der er hårdt pressede i eurosamarbejdet, også er dem med store handelsunderskud. Det portugisiske var på 14,6 milliarder euro frem til oktober. Men også lande uden for eurozonen har problemer. Det britiske handelsunderskud kom op på hele 84,8 milliarder euro. Kun Frankrig og Tysklande importerer for mere end briterne, mens selv det lille Belgien har en større eksport. Britiske varer er ikke dem, den øvrige verden hungrer efter. Beskæftigelsen udvikler sig forskelligt Landenes forskellighed viser sig også i udviklingen i beskæftigelsen. Ganske vist bemærker Eurostat i den seneste opgørelse, at beskæftigelsen er stabil med kun et lille fald i eurozonen. Men opgørelsen viser også, at der er forskelle på udviklingen i landene, og at de understøtter hidtidige forskelle i beskæftigelsen. I Tyskland var 70,9 procent i job i 2009 ifølge EU-kommissionens beskæftigelsesrapport for Eurostats opgørelse viser, at det siden går frem stort set kvartal for kvartal. I Grækenland var kun 63,5 procent i job sidste år og blot 48,9 procent af kvinderne. Og det er gået tilbage kvartal for kvartal siden. I Spanien var 59,8 procent i den aktive alder i job i 2009, men også her er det gået tilbage lige siden. Den italienske beskæftigelse hører til de laveste i EU. Den var kun på 57,5 procent sidste år og kvindernes nede på 46,4. Siden er det gået tilbage kvartal for kvartal. Angela Merkel sagde efter EU-topmødet, at landene nu må have større ensartethed i den økonomiske politik, og at det er noget af det, lederne må tale mere om i de kommende måneder. Den britiske konservative premierminister, David Cameron, påpegede, at de nye stabiliseringsmekanismer ikke berørte Storbritannien, mens formanden for Det Europæiske Råd, Herman Van Rompuy understregede, at landene i eurozonen må gøre, hvad der er nødvendigt for at sikre stabiliteten i zonen.

4 Professor roser udspil fra Angela Merkel Berlingske Business Side ord artikel-id: e278ea4d Ros. Det nye udspil fra Tyskland, som vil presse flere EU-lande til at forbedre deres offentlige finanser med eksempelvis en højere pensionsalder, er den helt rigtige medicin, vurderer Danmarks førende ekspert i EU-forhold. Af Lars Erik Skovgaard Øget økonomisk harmonisering og mere ensretning er nødvendig, hvis samarbejdet om euroen skal fungere bedre. Samtidig er der brug for nye mekanismer og bremser, så offentlige underskud og gæld ikke på ny løber løbsk i flere lande. Derfor er den nye såkaldte»pagt for konkurrenceevne«, som den tyske forbundskansler Angela Merkel netop har præsenteret for de øvrige 16 eurolande, den helt rette medicin. Der skal styr på gælden Det vurderer professor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, Peter Nedergaard, der har skrevet en hel vifte af lærebøger om EU. Han vurderer, at udspillet først og fremmest skal ses som et kortsigtet signal til finansmarkedet om, at der er styr på tingene, og at gældudviklingen ikke er ved at løbe løbsk, hvorfor der heller ikke er grund til at frygte, at et eller flere lande presses i knæ. Men om de tyske udspil, der lægger op til harmonisering af selskabsskatter og øget pensionsalder, så også er nok til at fremtidssikre eurosamarbejdet på længere sigt, afhænger af flere ting.»udspillet risikerer at blive udvandet kraftigt under de kommende forhandlinger, så det i realiteten bliver uden indhold. Men meget afgørende er også, hvilke sanktioner, der bliver sat op for lande, som ikke overholder reglerne. «.

5 Sanktioner er vigtige Peter Nedergaard peger således på, at det netop er fordi, der ikke har været vilje til at straffe de lande, som i flere år har kørt med langt større underskud og gæld, end Vækst-og Stabilitetspagten tillader, at situationen er kommet ud af kontrol.»så sanktioner er uhyre vigtige, og det bliver formentlig noget med at fratage de lande, som ikke overholderne reglerne, økonomiske tilskud fra EU. Derimod er ideen om at fratage uartige lande stemmeret, en død sild i en union af EU's karakter, fordi ét lands stemmer kun betyder ganske lidt,«siger Peter Nedergaard. Tyskland vil som et led i pagten kræve, at eurolandene både styrker deres indtægter og begrænser de fremtidige udgifter, så de offentlige underskud ikke løber løbsk. Indtægterne skal styrkes ved at indføre et gulv under, hvor langt selskabsskatten må sættes ned, og skal især ses som et tiltag over for Irland, der har EUs laveste selskabsskat på bare 12,5 procent. Pensionsalderen skal hæves Udgifterne skal omvendt reduceres ved at hæve pensionsalderen gradvist og indføre en form for automatik, så den vokser i takt med stigende levealder. Dermed afmonteres den pensionsbombe, som over de kommende år truer med at skabe meget store underskud i mange lande i takt med, at befolkningen bliver ældre. Mulighed for at sætte al automatisk lønregulering ud af kraft, er også i spil. I flere EU-lande reguleres offentlige lønninger automatisk op med prisudviklingen, sådan som tilfældet også var herhjemme før 1982 med den automatiske dyrtidsregulering. Krav om en særlig gældsbremse efter tysk model, der tvinger landene til at føre en mere stram økonomisk politik, er også blandt de krav, som den tyske forbundskansler Angela Merkel stiller med som en betingelse for at indbetale flere penge til de eurofonde, der er etableret for at redde Grækenland og Irland - ind til videre.»samarbejdet om euroen var oprindeligt tænkt som både et økonomisk og monetært samarbejde. Men det endte med kun at blive et monetært samarbejde.»øet«kom til at mangle i ØMUen. Da både Tyskland og Frankrig begyndte at overtræde reglerne for store underskud i Vækst-og stabilitetspagten i 2003, gik det helt galt. Det fik det økonomiske samarbejde til at ligge i ruiner. Men nu forsøger Tyskland at give ØMUen en mere solid økonomisk fundering, den ikke har haft før. Det er det helt rette, hvis dette samarbejde skal holde i længden,«siger professor Peter Nedergaard. les@berlingske.dk

6 Danskerne mere euro-skeptiske Berlingske sektion Side ord artikel-id: e27b451e Forbehold. Modstanden mod, at Danmark skal droppe kronen til fordel for euroen, er den største i knap 15 år. Af Annette Bonde Chris Kjær Jessen og Kasper Kroghanbo@berlingske.dk chje@berlingske.dk kkh@berlingske.dk Danskerne har tilsyneladende ikke lyst til at dele euro med lande som Grækenland, Spanien og Portugal, hvis økonomiske trængsler får den slunkne danske statskasse til at se næsten fuld ud. Modstanden mod euroen er den største i knap 15 år - 41 procent er for, mens 50 procent er imod - viser en helt ny Gallup-måling. M ålingen er foretaget i kølvandet på statsminister Lars Løkke Rasmussens ( V) udmelding om, at de tysk-franske planer om en såkaldt europagt eller»økonomisk regering«, kan aktualisere dansk stillingtagen til den fælleseuropæiske mønt. Alligevel er Venstres EU-ordfører ikke overrasket over den voksende skepsis.»det eneste, man har hørt om, er Grækenland, og hvilke problemer deres økonomi skaber for eurozonen. Folk bliver nervøse over den diskussion. Men europagten er kuren for den problemstilling, fordi den vil sikre, at de dårlige eksempler ikke gentager sig i fremtiden,«siger Michael Aastrup Jensen. Hos EU-modstanderne vækker Gallupmålingen begejstring, og i Dansk Folkeparti mener finansordfører Kristian Thulesen Dahl ligefrem, at danskerne skal til folkeafstemning om europagten, hvis den bliver en realitet.»hvis regeringen vil lempe Danmark ind i det her sanktionsregime, så er der kun en vej, og det er at spørge danskerne, ellers vil det være som at lempe euro ind ad bagvejen,«siger Kristian Thulesen Dahl. En ide, som afvises af Venstre.»Siger han virkelig det? Det her bliver et mellemstatsligt samarbejde mellem de enkelte lande, og det kræver ingen folkeafstemning,«siger Michael Aastrup Jensen.»En dum dagsorden«selvom Socialdemokraterne er eurotilhængere, mener politisk ordfører Henrik Sass Larsen, at det er dumt af statsministeren at sætte emnet på dagsordenen nu.

7 »Det er et højst upassende tidspunkt. Nu må det EU-politiske system først bevise nytten og værdien af euroen, og at Europa kan komme igennem den økonomiske krise. Danmark skal kæmpe for sine egne interesser, og for at der skabes vækst og beskæftigelse, i stedet for at falde på halen, fordi Sarkozy og Merkel har holdt et møde,«siger Henrik Sass Larsen. Han hæfter sig ved, at der er ifølge Gallup-målingen er markant flertal for både at afskaffe rets-og forsvarforbeholdet, som Socialdemokraterne og euromodstanderne SF vil sætte til afstemning, hvis de kommer i regering.»danmark klarer sig fint uden for euroen, og derfor smilede jeg lidt, da jeg hørte Løkkes melding om, at det skulle være særligt presserende, at diskutere euro lige nu. Jeg synes, at statsministeren skulle vågne op og sætte en EU-debat i gang, der hvor vi virkelig har problemer med at stå udenfor. For eksempel på retsområdet, hvor vi ryger ud af samarbejdet om terrorbekæmpelse og børneporno,«siger Pia Olsen Dyhr, EU-ordfører for SF. Langt til begejstring Professor Peder Nedergaard mener, at det bliver svært at få skabt dansk begejstring omkring euroen på nuværende tidspunkt.»historien har været, at man har nogle grækere, som har snydt sig ind i euroen, og at man har nogle irske banker, som ikke har styr på byggesektoren. Så længe eurosamarbejdet er lig med krise, snyderi og nedskæringer i folks bevidsthed, så vil folk ikke med,«siger Peter Nedergaard, professor ved Center For Europæisk Politik på Københavns Universitet. I dag melder også administrerende direktør i DI, Karsten Dybvad sig på banen. I et indlæg i Berlingske fastslår han, at»euro-samarbejdet også handler om velfærd, konkurrenceevne og arbejdspladser i hele Europa. Også i Danmark.«Tæt på en europagt

8 EUROPAGT: Alt tyder på et topmøde-kompromis i morgen aften om en ny europagt. Aftalen bliver sandsynligvis så fleksibel, at Danmark kan deltage trods euroforbeholdet. Af JESPER KONGSTAD Jyllands-Postens korrespondent BRUXELLES E fter hårde og barske forhandlinger bag kulisserne er de 17 lande i eurozonen tæt på at blive enige om alle grundelementerne i en ny europagt, der efter tysk pres skal forstærke det økonomiske samarbejde og øge den finansielle disciplin i eurozonen. Alt tyder på et kompromis om de nye spilleregler, når stats-og regeringscheferne fra eurolandene i morgen aften holder deres eget topmøde i Bruxelles for at drøfte»pagten for konkurrenceevne,«der skal styrke koordinationen af de finansielle, økonomiske og sociale politikker. Men europagten er blevet kraftigt udvandet, siden den første gang blev præsenteret for en måned siden af den tyske kansler, Angela Merkel, og Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy. Flere eurolande har under forhandlingerne protesteret kraftigt mod de håndfaste tysk-franske krav om at indføre gældsbremser, hæve pensionsalderen og harmonisere løn-og skattepolitik. Blødere udspil Flere af de mest kontroversielle tiltag er blevet nedtonet kraftigt i et omformuleret, nyt udspil, som er skrevet af EU-kommissionens formand, José Manuel Barroso, og EU-præsidenten, Herman Van Rompuy. Heri er ultimative krav erstattet af løsere anbefalinger og frit valg, så landene selv kan bestemme, hvordan de vil omsætte fælles mål i national lovgivning. Ifølge EU-diplomater bliver resultatet derfor langt mindre kontroversielt end det oprindelige udspil fra Paris og Berlin. Selv om planen stadig indeholder de samme målsætninger, vil de enkelte lande få frie muligheder til at tilrettelægge, hvordan man sikrer finanspolitisk holdbarhed. Dermed fremstår pakken ikke blot som et tysk diktat, og der lægges heller ikke op til sanktioner. Holdbarheds-barometer Europagten indebærer ikke længere, at landene ligesom Tyskland skal indbygge såkaldte gældsbremser i deres forfatninger eller grundlove. I det lækkede udkast om europagten hedder det nu i stedet, at landene skal vedtage national lovgivning, som sikrer sunde offentlige finanser f. eks. ved at sætte grænser for offentlig gæld og udgifter. Dette skridt skal forhindre, at eurolandene finansierer offentlig velfærd for lånte penge. Flere eurolande har også sagt nej til et tysk krav om at fjerne den automatiske lønregulering, der i lande som Belgien og Luxembourg sikrer offentligt ansatte en lønstigning i takt med inflationen.

9 Kravet er nu væk og erstattet af et blidere og mere luftigt forslag om, at der»bør sikres løntilbageholdenhed i den offentlige sektor,«som det hedder i udspillet. For en gruppe lande med Irland i spidsen er det totalt tabu at lade EU blande sig i landets selskabsskatter, hvilket stadig kan udløse et slagsmål under topmødet. Som noget nyt foreslås det, at eurolandene skal etablere et såkaldt holdbarhedsbarometer, som måler, hvor mange penge hvert land har til pensioner og andre velfærdsordninger som f. eks. efterlønsordningen i Danmark. Hvis barometeret peger på økonomisk uvejr og advarer om f. eks. en stor pensionsbyrde, anbefales landet at gennemføre reformer. Der bliver i praksis tale om, at stats-og regeringschefer hvert år i en slags mellemstatsligt samarbejde vedtager en række fælles mål og giver hinanden håndslag på at opføre sig økonomisk ansvarligt. Det betyder også, at det ikke bliver Bruxelles og EUkommissionen, der dikterer selskabsskatter, løn eller pensionsalderen i eurolandene. Ny tillid Tyskland og Frankrig ønsker enighed om pagten i morgen aften. Herefter skal forslaget drøftes og blåstemples på et EU-topmøde den 24. og 25. marts mellem alle 27 medlemslande. Her skal EUlederne samtidig vedtage en række vidtgående stramninger af euroens grundlov, den såkaldte vækst-og stabilitetspagt. Til trods for udvandingen er der ingen tvivl om, at både Sarkozy og Merkel vil udråbe aftalen som en stor sejr, hvis der bliver enighed i morgen aften. Målet er at genoprette tilliden til eurozonen efter den alvorlige gældskrise. Spørgsmålet er så, om det vil lykkes at overbevise aktørerne på finansmarkedet? Modstanden mod Merkels oprindelige udspil er så kraftig, at der end ikke kunne skabes enighed om en fælles kurs og slagkraftige budskaber, da Merkel og de øvrige konservative EU-ledere i fredags mødtes i Helsingfors for at drøfte sagen. Der kom ingen fælles opfordringer eller støtteerklæringer til Merkels plan. Betingelse for milliarder Det har forplumret billedet yderligere, at EU's socialdemokratiske regeringschefer og partiledere pludselig har foreslået en alternativ vækst-pagt og samtidig kritiserer, at Tyskland forsøger at presse sin borgerlige politik ned over hele Europa. Med sin plan har Angela Merkel ønsket at tvinge de øvrige lande til at udvise større økonomisk ansvarlighed og budgetdisciplin efter tysk forbillede, hvis den fælles europæiske valuta skal overleve og klare sig gennem den alvorlige økonomiske krise. Samtidig er europagtens stramninger en klar betingelse, hvis Berlin fortsat skal pumpe milliarder ind i redningsfonden, der kan hjælpe nødlidende eurolande, som det sidste år

10 skete i både Grækenland og Irland. Derfor er der grænser for, hvor udvandet pakken kan blive. Tyskland anser en vedtagelse af konkurrenceevnepagten som en klar betingelse for at sige ja til at forstærke eurozonens nuværende midlertidige krisefond på 440 mia. euro, der udløber i Flertallet af eurolande presser på for, at den nuværende redningsfond hurtigt tilføres flere penge og gøres mere fleksibel. Som situationen er i dag, kan reelt "kun" 250 mia. af de 440 mia. euro lånes ud. Danmark på et sidespor Selv om der står meget på spil for Danmark, er statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) slet ikke inviteret med til fredagens eurotopmøde. Årsagen er det danske euroforbehold. Ifølge udspillet til en europagt vil Danmark og de andre ni lande uden for euroen senere blive tilbudt at deltage i pagten, når det hele er forhandlet på plads. Den danske regering har på forhånd erklæret sig positiv over for konkurrenceevnepagten, men der bliver først truffet en beslutning om dansk deltagelse, når der er en færdig plan på bordet. En gruppe danske topembedsmænd var forleden i Bruxelles for at drøfte Danmarks muligheder for at blive en del af det nye samarbejde, men resultatet af sonderingerne er fortrolige. Det er stadig uklart om en dansk deltagelse i pagten vil udløse en folkeafstemning om euroen eller kræve ny dansk lovgivning. Meget tyder ifølge EUdiplomater på, at aftalen om europagten bliver så løs, at den ikke vil medføre suverænitetsafgivelse ifølge grundlovens paragraf 20, og at Danmark derfor kan tilslutte sig pagtens regler uden, at det udløser en folkeafstemning. Løkke Rasmussen har flere gange advaret om, at Danmark risikerer at blive kørt længere ud på et sidespor i EU-samarbejdet, og varslet, at europagten kan»aktualisere«en folkeafstemning om euroforbeholdet. Den danske krone er bundet til euroen, og det er ifølge statsministeren i dansk interesse, at de andre EU-lande bliver konkurrencedygtige. jesper.kongstad@jp.dk Fakta: Europæisk valuta Euroen blev indført den 1.

11 januar 1999, men eksisterede de første tre år kun som elektroniske penge. Den 1. januar 2002 blev eurosedler og -mønter for første gang sat i omløb i 12 eurolande. Euroen bruges i dag i 17 EU-lande: Belgien, Cypern, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Luxembourg, Malta, Portugal, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Tyskland og Østrig. Danmark deltager ikke i euroen, men kursen på den danske krone er låst fast til den. Danskerne har to gange - i 1992 og sagt nej til euroen. HOVEDPUNKTER N Pagten mellem de 17 eurolande sluttes formodentlig på topmødet i morgen. Den endelige europagt bliver en stærkt udvandet udgave af det oprindelige udkast.