ISS ud af DR. DRåben i denne uge: Både udlicitering af kantinedrift. service blev vundet af COOR. ISS blev slået af banen.

Transkript

1 15. OKTOBER 2010 UGE 41 ISS ud af DR Både udlicitering af kantinedrift og den øvrige service blev vundet af COOR. ISS blev slået af banen. DRåben i denne uge: Ændringer på en ordentlig måde 2 Coor: Vi er bedste alternativ 4 Coor: I vækst trods finanskrise 6 ISS: Hårdt at miste DR 7 Sund skiltning i kantinen 9 Folk skal sige sandheden 10 Yammer: Revolution eller dille? 12 Ugens debat 15 Jubilæum 15 Ansættelser og fratrædelser 16 Ledige stillinger 17 Firmaet Coor Servicemanagement vandt mandag retten til både den fremtidig kantinedrift og øvrig service i DR. Det betyder, at ISS, der hidtil har stået for kantinedrift, rengøring, firefighters med mere, ryger helt ud af DR. Som det fremgår af en række artikler på DRåben, har der været kamp til stregen mellem ISS og COOR om at blive det firma, der overtog både de allerede udliciterede funktioner i DR og en række nye, såsom ejendomsservice, postomdeling, trykkeri og reception. Udbuddet var delt i to, og der var en mulighed for, at DR kunne vælge at give en entreprise til hver af de to giganter - men i stedet blev COOR altså den store vinder. Der er i forbindelse med virksomhedsoverdragelsen udstedt garanti for, at alle medarbejdere i Ejendomme og Service får tilbudt job i COOR - og at medarbejdere i Ejendomsservice, der ikke ønsker at tage springet, får mulighed for at søge om en fratrædelsesordning. ISS har været DR s faste samarbejdspartner på servicesiden siden DR flyttede til DR Byen i Ørestad. Kontrakten mellem DR og ISS blev indgået i bnc 1

2 Ændringer på en ordentlig måde Coors direktør ved godt at det ikke er fedt at blive virksomhedsoverdraget. Han har prøvet det selv, fortalte han ved første møde med DR-medarbejderne. Allerede fra fredag middag vil det kunne ses i DR Byen, at ca. 100 kolleger er på vej til at få ny arbejdsgiver. For da Coor, den nye serviceleverandør, i formiddag holdt møde med de kommende medarbejdere, var der en sort rygsæk med Coor-logo til alle fremmødte. Mandag formiddag holdes et tilsvarende møde i Århus. Ud over dette konkrete stykke merchandise var der masser af ord og powerpoints i de 2½ time, hvor repræsentanterne fra Coor for første gang sagde goddag til medarbejderne fra Ejendomsservice, Reception & omstilling, Trykkeri samt intern post. Og forud for mødet med DRmedarbejderne, havde Coor-folkene også haft mulighed for at sige goddag til de nuværende ISS-medarbejdere, der også overdrages med årets udgang. Nok havde både forretningsudviklings- og servicechef Bettina Jensen og direktør Peter Andersen ordet ved mødets begyndelse, men der var ingen tvivl om, at opmærksomheden skærpedes hos tilhørerne, da Coors danske direktør, Jørgen Utzon, præsenterede sit firma. Han sagde, at han selv har prøvet, at hans job blev udliciteret, at han ikke syntes det var fedt, og at han derfor er udmærket klar over, hvordan det opleves: Men vi håber, at vi kan være den næstbedste løsning. Og jeg vil gerne understrege, at vi lever af at gøre det her. Det er vores kerneområde. Coor der jo arbejder i hele Norden - har prøvet det før med grupper der varierede i størrelse fra en enkelt til 1000 medarbejdere. Så I vil opleve, at I går fra at arbejde i et hjørne af virksomheden til, at det er jer, der er i centrum. I Danmark er Coor dog endnu ikke noget overvældende stort foretagende med sine 300 ansatte og ca. 200 ansat hos underleverandører. Også derfor er man rigtig opsat på at skabe en succes i DR, forklarede direktøren: Det er en meget vigtig kontrakt for os en kæmpe platform, som vi også kommer til at prale af. For det er jo netop vores eksisterende Coors direktør Jørgen Utzon ved mødet med sine nye medarbejdere Fotos: Bent Ketil Christensen 2

3 servicekontrakter, som nye kunder vil kigge på, når de forhandler med os. Forandringer, ja - med tiden Kort frist til fratrædelser Jørgen Utzon ser medarbejderne fra DR og ISS som en samlet gruppe, og det fremgik af både hans og Bettina Jensens udtalelser, at man vil bestræbe sig på, at der ikke kommer til at være store og væsentlige skel mellem medarbejderne uanset om de arbejder i DR og Coor. Der vil være forskelle på, hvilke personalegoder og ordninger, der findes i de to virksomheder, men man vil sørge for at integrere de nødvendige computersystemer og fx sikre, at de der arbejder i DR fortsat kan følge med i husets liv gennem Inline. Samtidig forsikrede Jørgen Utzon, at der ikke kommer til at ske de helt store forandringer lige med det første: Det er ikke sådan, at vi nu på mandag rykker ind med et 22 mand stort analysekorps og sidder klar på dommens dag 1. januar. Slet, slet ikke. I vil have præcist det samme job som nu, og I vil skulle levere præcis den samme gode service, som I hidtil har gjort. Der bliver heller ikke tale om, at Coors nye medarbejdere vil opleve at blive sat ned i løn, forsikrede han: Vores politik er, at vi ikke sætter folk ned i løn. Det er ikke den måde, vi gør det på. Vi har et behov for at blive betragtet som ordentlige arbejdsgivere, og når vi stiller store krav til vores medarbejdere, så kan vi ikke snyde på vægten, når det gælder løn. Som svar på et spørgsmål fra salen, sagde han dog samtidig, at der kunne blive tale om, at en person der med tiden flyttede til en anden del af Coors virksomhed og medbragte en løn, der ligger højere end de nye kollegers, ville kunne opleve at lønnen ikke udviklede sig med samme takt, som vedkommendes kolleger. Med hensyn til hvor mange medarbejdere, Coor i fremtiden skal bruge for at løse de arbejdsopgaver som de udliciterede i dag tager sig af, svarede Coor-direktøren, at det efter al sandsynlighed ville være færre end i dag. Men han kunne ikke give konkrete svar på, hvad det så vil sige. Selvfølgelig vil der ske ændringer, og vi skal ind og se, hvad der vil kunne virke på dette sted. Vi skal også se, hvor mange der vælger en fratrædelse nu i forbindelse med virksomhedsoverdragelsen og vi skal have en begavet dialog med jer om, hvordan vi bedst lever op til vores motto om at levere service IQ. Derfor skal vi bruge den kommende tid til at sætte os ind i, hvilke opgaver I arbejder med, og hvordan I løser tingene i dag. Det kommer vi til at fokusere på i den kommende tid. De medarbejdere, der eventuelt bliver overtallige i forhold til Coors arbejde i DR, er sikret et tilbud om job i andre dele af Coor. Men siger man nej til det, svarer det 3

4 til at sige sit job op. For dem, der overvejer at søge en fratrædelsesordning som svarer til det normale opsigelsesvarsel fra DR i forhold til vedkommendes anciennitet gælder det om at tænke og handle hurtigt. Fristen udløber søndag den 24. oktober, og i ugen derefter vil ansøgningerne blive behandlet, så man fra 1. november har et overblik over, hvem der bliver og hvem der forlader DR. Kort efter efterårsferien flytter Bettina Jensen fra 4. til 1. sal i Segment 3 s nordvestlige hjørne, og her vil et antal Coor-medarbejdere gøre hende selskab i de kommende måneder, således at overgangen til de nye tider sker i tæt samarbejde mellem DR s styringsgruppe og den kommende samarbejdspartner. kit Coor: Vi er bedste alternativ Medarbejderne drømmer sjældent selv om at blive outsourcet - men de ender med at blive glade for os som arbejdsgiver, siger Jørgen Utzon fra Coor. Coors administrerende direktør, Jørgen Utzon Medarbejderne i de firmaer, som Coor Service Management overtager, drømmer sjældent selv om at blive outsourcet - men de ender med at blive glade for deres nye arbejdsgiver. Coor Service Management har en høj medarbejdertilfredshed og en meget lav medarbejderomsætning, fortæller virksomhedens administrerende direktør, Jørgen Utzon. Hvordan sørger I for en smidig overgang for medarbejderne? Det vigtigste punkt for os overhovedet er at sikre, at medarbejderne kommer trygt i havn hos os. Vi har prøvet at overtage alt fra en enkelt medarbejder til over på en gang, og det har givet os en rigtig god ballast. Vi er meget bevidste om, at det er en proces, der er meget svær for de involverede medarbejdere, der jo ikke selv har valgt at blive outsourcet. Nogle føler måske, at de er blevet fravalgt af DR, andre er nervøse over fremtiden - og indtil det hele er på plads, kan det være svært for dem at tænke på andet end det. Derfor fokuserer vi altid på at fortælle så meget som muligt så hurtigt som muligt til de medarbejdere, vi overtager. Vi holder informationsmøder allerede fra næ- 4

5 ste uge, hvis vi vinder. Det er vigtigt for os, at vi så hurtigt som muligt kommer ud og møder medarbejderne og får sat navn og ansigt på dem. Det er meget vigtigt i starten, at vi hele tiden informerer og har åbne fora, hvor det er tilladt at stille kritiske spørgsmål om hvad som helst, så vi kan få fjernet usikkerheden så hurtigt som muligt. Derudover holder vi individuelle møder med alle, der har behov for det. Hvor mange medarbejdere falder typisk fra, når I overtager en virksomhed? Heldigvis er det rigtigt få. Nogle har måske muligheden for at gå på efterløn, men heldigvis bliver langt de fleste. Vi sætter medarbejdere meget højt i Coor, for jo bedre vi behandler medarbejderne, jo bedre er de i stand til at behandle vores kunder. Vores nye medarbejdere vil hurtigt opdage, at de kommer fra at være - med alt respekt - et hjørne i DR til at blive et kerneprodukt hos os. Kommer der nye ledere udefra? Vi overtager både medarbejdere og ledere i de pågældende afdelinger - og det er vi meget glade for, for så følger al viden og ekspertise med. Det er uhyre vigtigt for os! Overordnet kontraktledelse og alle støttefunktioner kommer vi selv med - og Coor kommer til at være meget synlig her. Vi er altid meget synlige, især når vi opstarter en kontrakt - jo flere vi er på stedet, så man altid kan gribe fat i os, jo hurtigere kan vi få helt normal drift. Og alt skal fungere fra første dag. Hvordan adskiller Coor sig fra andre service-virksomheder? Det er meget sjældent, at en medarbejder selv ønsker at blive outsourcet. Men vi oplever ofte, at vi er den næstbedste løsning. Vi har en høj medarbejdertilfredshed og en meget lav medarbejder-omsætning. De medarbejdere, der bliver overdraget til Coor, påskønner, at de har rigtigt gode muligheder for at udvikle deres karriere - både hvor de er nu og andre steder i virksomheden. Vi har for eksempel et internet uddannelses-akademi, hvor alle medarbejdere får efteruddannelse. Vores mål er at give medarbejderne det bedste af to verdener. Dels bevarer de en fod i DR, dels får de nogle nye kolleger, der rent faktisk ved, hvad de laver, og en ledelse der er lydhør, fordi medarbejdernes funktion nu rent faktisk er kerneområde. Kommer de medarbejdere, I overtager, til at arbejde hurtigere, for at DR kan spare penge? Jeg tror, at medarbejderne hurtigt vil opdage, at de ikke skal arbejde hurtigere, men smartere, hvis de kommer over til os. Vi forsøger at have en intelligent tilgang til, 5

6 hvordan vi løser opgaverne, og vi kigger rigtigt meget på, hvilke muligheder, der er for at lave synergi. Et eksempel: Der er måske en del mennesker, der sidder tæt på hinanden, men arbejder med forskellige områder. I dag kan de ikke støtte eller hjælpe hinanden, hvis der for eksempel er sygdom. Det vil vi gerne ændre, så medarbejderne kan arbejde mere på tværs. På den måde bliver vi mere effektive, og det giver også en større jobtilfredshed hos medarbejderne, fordi de får en større spændvidde i det, de laver - og fordi de ikke længere skal bekymre sig om, at de står helt alene, hvis deres kollega er syg. Det indebærer jo også, at man skal kunne flere forskellige ting - det kan vel godt skræmme nogen? Ja, men alt det her sker jo med respekt for den enkelte medarbejder. Nogle synes måske ikke, at det er så interessant at skulle lære noget nyt, fordi de er rigtig dygtige på deres område, og det har vi respekt for! Det er OK at sige nej tak, men de fleste vil faktisk meget gerne lære at lave noget nyt, når de har muligheden for at blive uddannet til det. jdx Coor: I vækst trods finanskrise Coor Service Management, der vandt kapløbet om udlicitering af DR s servicefunktioner, har vokseværk - trods krisen. Coor Service Management vandt kapløbet om at overtage driften af to store områder i DR. Coor er en omskrivning af det engelske ord for kerne - core - og selskabets mål er at få den nødvendige spidskompetence på de områder, som andre ofte ser som en nødvendig byrde, men som er Coors kerneforretning. Coor Service Management har hovedsæde i Birkerød og er den danske afdeling af svenske Coor Service Management Group AB - der dog ikke er mere svensk, end at den igen er ejet af den britiske kapitalfond Cinven. Virksomheden omsatte i alt for godt 4,7 milliarder danske kroner i 2009 og havde på det tidspunkt omkring medarbejdere. Coor Service Management er en af Nordens ledende aktører indenfor service-management. Virksomheden har specialiseret sig i at lede, udvikle og effektivisere servicefunktioner på blandt andet kontorer, i produktionsanlæg og i offentlige virk- Snart vil Coors logo kunne ses i hverdagen rundt om i DR. 6

7 somheder. Den tager sig for eksempel både af affaldshåndtering, receptionsservice, kaffeautomater, kantinedrift, rengøring, sikkerhed og intern og ekstern post. Virksomheden blev dannet i 1998, dengang som en del af Skanska-koncernen under navnet Skanska Facilities Management. Allerede i år 2000 overtog virksomheden mobiltelefonproducenten Ericssons interne serviceselskab, og den handel er stadig en af de største, der er foretaget indenfor outsourcing af servicevirksomhed i Norden. I 2001 startede virksomheden i Danmark, og de følgende år åbner der afdelinger i de øvrige nordiske lande. I 2005 skifter selskabet navn til Coor Service Management og vokser kraftigt i både Norge og Sverige, blandt andet ved at øge satsningen på produktionsservice og overtage Volvos serviceselskab. I de seneste år har Coor fortsat sin vækst på trods af finanskrisen og har blandt andet startet virksomhed op i Ungarn og lanceret miljømærkningen - Coor Green Services, der skal øge fokuseringen på bæredygtigt miljø. Coors målsætning er at satse målrettet på udvikling og uddannelse af medarbejderne, og firmaet arbejder derfor hele tiden på at øge trivslen og engagementet blandt medarbejderne. Mange af vores medarbejdere, som er blevet ansat hos os igennem opkøb eller overtagelse, oplever en større samhørighed i et firma, hvor kernevirksomheden er service. Tidligere arbejdede de i en virksomhed, hvor service var en bivirksomhed. Nu arbejder de i et firma, der har servicevirksomhed som hovedfokus, siger Coors administrerende direktør, Jørgen Utzon. jdx ISS: Hårdt at miste DR Servicekontrakten med DR var ISS flagskib, siger ISS contract manager Per Grytter, der tabte til sin egen tidligere arbejdsgiver Coor. Per Grytter sad ved sin skærm i ISS-kontoret i DR Byen. Kalenderen viste mandag den 11. oktober, en dag som så mange andre for de fleste, men ikke for Grytter: For ham var denne dag knald eller fald. Så kom mailen. I den stod, at DR s direktion havde besluttet at lægge samtlige udliciterede serviceopgaver i hænderne på Coor Service Management. Kantinedrift, rengøring, firefighters, ejendomsservice, parkering, Fotos: Bent Ketil Christensen 7

8 reception, trykkeri, postomdeling, restauranten i Koncerthuset - hele dynen. Tilbage til ISS, DR s service-samarbejdspartner gennem fem år siden udflytningen til DR Byen, var der: Nul og niks. Min første reaktion var: Det er ikke sandt. Og så blev jeg ked af det! Jeg synes, at vi har gjort et godt stykke arbejde. Vi har haft et godt samarbejde med DR og opbygget stærke relationer. Nu var vi ikke gode nok alligevel. Jeg var overrasket og følte mig måske også lidt svigtet i situationen. Men Coor er en værdig modstander, og jeg ønsker dem tillykke, siger Per Grytter, 47 år og med titel af ISS contract manager i DR. Eller oversat: Manden, der siden han kom til DR Byen i august 2009 har haft det øverste ansvar for, at kunden DR var tilfreds. Fik vi fortalt, hvor Per Grytter kom fra? Nåh nej. Men det var altså fra - udbudsvinderen Coor, som han arbejdede for i cirka ni år, inden han skiftede over til konkurrenten ISS og jobbet i DR. Og det var mere end et halvt års hårdt arbejde med detaljeret tilbudsgivning, udvikling af nye servicekoncepter og hårde forhandlinger med DR, han sad der på sin kontorstol og blev klar over havde været forgæves. Næsten samtidig blev nyheden om ISS snarlige exit bragt ud til alle i DR via DRåben. Det var ikke kun mig, der havde problemer med at forstå, hvad der var sket. Hele min ledergruppe havde svært ved at få arbejde fra hånden den dag - folk sad bare og forsøgte at forstå og bearbejde den besked, vi havde fået. Der var ikke meget, der rykkede, husker Per Grytter DR var en særlig kunde Den triste stemning bredte sig hurtigt til ISS danske hovedkontor: De var virkelig kede af det derinde. DR var en særlig kunde for ISS, nærmest vores flagskib: DR er en stor offentlig og meget kendt medievirksomhed med nogle meget specielle bygninger, og kontrakten med DR omfatter flere forskellige serviceydelser end de fleste andre kontrakter, der er mere begrænsede, siger Per Grytter, der under de mange og lange forhandlinger med DR - i en periode så intense, at der kun blev tid til tre-fire timers søvn i flere på hinanden følgende nætter - ikke havde nogen fornemmelse af, om det bar i retning af at ISS ville vinde eller tabe. Men jeg havde faktisk en god mavefornemmelse efter de sidste forhandlinger, siger Per Grytter. Mens der altså var almindelig handlingslammelse på ISSkontoret i DR Byens Segment 3, var der ikke optræk til panik hos de mange ISS-ansatte, der gør rent, sørger for brandsikkerhed, passer kantine og cafeer og meget andet: De er sikret nye job i Coor, og mange af dem har prøvet at blive virksomhedsoverdraget før. Men der har da været 8

9 en del henne og spørge mig, hvordan det er at arbejde i Coor - de ved jo, at jeg kom derfra, siger Per Grytter. Du siger, at ISS har været glad for at have DR på kundelisten, men ISS har jo også måttet finde sig i en hel del kritik - blandt andet i perioder over kantinemad og rengøringsstandard. Er DR og DR s medarbejdere sværere at stille tilfreds og mere brokkevorne end andre? Det mener jeg overhovedet ikke. Forskellen er, at medarbejderne har mulighed for at debattere den slags åbent i DR - det ser man ikke i ret mange andre virksomheder. Men kritik er ikke et onde, og vi har i hvert enkelt tilfælde taget kritikpunkterne op med DR og undersøgt, om vi kunne gøre tingene bedre - eller om sagen måske i nogle tilfælde var, at det, DR havde købt, ikke var den vare, som medarbejderne troede. Og vores medarbejdere har ikke adgang til DR s Inline, så kritikken er ikke gået ud over dem. Når ISS rykker ud af DR til nytår, er der i realiteten kun ét ansigt, der forsvinder - nemlig Per Grytters. Resten af ISS-medarbejderne, også de ledende, overdrages til Coor. Jeg har haft det fantastisk her i DR og er ked af at skulle væk. Hvad jeg så skal lave? Det ved jeg faktisk ikke, men jeg håber, at der er et andet job i ISS til mig, siger Grytter, der bor så langt væk som Göteborg og ikke automatisk har krav på en anden funktion i servicegiganten. Den kontrakt, DR nu indgår med Coor, strækker sig over fem år. Så om fire år går det løs igen med serviceudbud. Vil det slagne ISS melde sig på banen igen til den tid? Vi har sagt, at ISS er med igen om fire år. Og også inden den tid, hvis det skulle vise sig nødvendigt - altså hvis Coor ikke skulle være i stand til at løfte opgaven, siger Per Grytter. bnc Sund skiltning i kantinen Få områder er så omdiskuterede som maden i DR. Nu bliver det COOR, der skal forsøge sig i DR Byen og i Århus. Der er få områder, der er lige så omdiskuterede som maden i DR - ikke mindst på DRåbens debatsider. ISS står i dag for driften, men efter den 1. januar 2011 overtager COOR altså både medarbejderrestaurant, cafedrift i Indre Gade og servering i koncerthuset. Forud for afgørelsen mandag forsøgte DRåben at få be- 9

10 sked om, hvordan den kommende bespisning så bliver, men ingen af de to selskaber ville løfte sløret for detaljerne i deres virksomhedsplaner. Coor Service Management, der altså vandt retten til at lave mad for DR s medarbejdere og gæster, varslede, at der vil ske nytænkning i køkkenet, men COORs administrerende direktør, Jørgen Utzon, gjorde det helt klart, at det er DR s ledelse, der i sidste ende bestemmer udbuddet. Jeg vil først og fremmest gerne slå fast, at det ikke er os, der bestemmer kvalitetsniveauet, heller ikke i kantinen - det er DR. Men ud fra det givne niveau, tror jeg, at man vil kunne opleve, at det dels bliver tydeligere, hvad det er for nogle valgmuligheder, der er i kantinen. Vi vil for eksempel lave skiltning med, hvor sund den enkelte ret er. Vi går også ind for, at personalet skal være mere synligt i kantinen - at de møder brugerne og fortæller om, hvad der bliver serveret. Vi kan godt lide, at der er mennesker bag maden, fortalte Jørgen Utzon til DRåben. jdx Folk skal sige sandheden DR s kommende økonomidirektør Martin Præstegaard går ind for åbenhed og pluralisme - og tror på, at DR vil gå ham i blodet. Derhjemme i Hellerup kræver døtrene Kalla på to år og Rigmor på snart ét så meget af hans tid og opmærksomhed, som de kan få. Kalla og Rigmor har dog en konkurrent, nemlig Finansministeriet. Og nu får de snart en ny: DR. Vi taler om Martin Præstegaard, 34 år og meget snart tidligere kontorchef i Finansministeriet. Det var ham, valget faldt på, da DR s bestyrelse skulle finde DRs nye økonomidirektør, en afløser for den tidligere Martin Præstegaard økonomidirektør David Hellemann (der i parentes bemærket også kom til DR fra et topjob i Finansministeriet). Præstegaard gjorde sin entre i ministeriet i 2002 og var blandt andet ministersekretær for Thor Pedersen i en del af dennes finansministertid. DRåben talte med den kommende økonomidirektør på dagen, hvor hans jobskifte blev offentliggjort. Du har vel et vældig godt job i Finansministeriet. Hvorfor har du ønsket at skifte til DR? DR er en utrolig spændende arbejdsplads, blandt andet fordi DR er den førende public service-udbyder her i landet. Jeg har jo siddet i den udøvende magt i finansministeriet, så det er interessant også at prøve den fjerde 10

11 statsmagt og være med til at styre og præge denne store institution. Jeg vil gerne have, at det sted, jeg arbejder for, kan gå i blodet - og det kan DR. Hvad er det, DR har, som du tror kan gå i blodet? Kombinationen af en public service-forpligtelse, som det er svært at opfylde, en rivende teknologisk udvikling og en hård konkurrence - det er en stor udfordring. Og så det, at DR er propfuld af spændende og sjove mennesker. DR s økonomi er fastlagt fire år ud i fremtiden, og modsat de fleste andre virksomheder er der ingen usikkerhed om indtægterne. Samtidig har din forgænger ryddet op i det tidligere økonomiske kaos, så der nu er smult vande - hvor stor er den udfordring, du taler om, egentlig? Det ER en stor udfordring at være med til at styre en virksomhed med 3000 ansatte og en årlig omsætning på 3,7 milliarder kroner. Der vil aldrig være to dage, der ligner hinanden. DR er på rette spor, men der er stadig masser i økonomistyringen, der kan gøres bedre - og målet er jo at frigøre flest mulige penge til at lave programmer for, så DR kan leve op til de krav, der stilles, og som hele tiden bliver større og større. DR er et hus med en meget speciel virksomhedskultur - fx kan medarbejderne debattere frit på intranettet og læse også kritiske artikler om DR. Hvad tænker du om det? Min grundholdning er, at folk skal være åbne og sige sandheden. Man skal ikke holde ubehagelige ting tilbage af frygt for, at chefen bliver sur. Det værste, der kan ske for en virksomhed, er hvis topledelsen ikke ved, hvad der foregår på gulvet. Så kan man komme til at tage nogle forkerte beslutninger på et forkert grundlag. Den pluralisme, der er i DR, er lige så meget en styrke, som det kan være en udfordring. Hvordan vil du karakterisere dig selv som person? Jeg er humoristisk, åben, meget lyttende - og generelt udadvendt. Hvordan er du så som chef - og økonomidirektør? Ikke så anderledes. Jeg er en åben og lyttende person, der selvfølgelig også kan være konsekvent, og som er interesseret i at finde løsninger. Er du én, man slår sig på, eller én, man vil have lyst til at drikke en fadøl sammen med fredag eftermiddag? Jeg tror, jeg vil være én, man godt ville drikke en fadøl sammen med. 11

12 Vil du fortsætte den tidligere økonomidirektør David Hellemanns nul-tolerancepolitik overfor chefer, der ikke holder deres budgetter - og skal det fortsat være forbudt at servere en DR-betalt basse på et internt morgenmøde? Det er for tidligt, at du spørger mig om det. Jeg er overhovedet ikke klar med nogen programerklæringer endnu. Vil du bure dig inde i økonomiafdelingen på femte sal - eller skal du rundt og se, hvordan man laver radio, tv og web? Min intention er klart, at jeg så hurtigt som mulig vil rundt og se produktionen og finde ud af, hvad DR egentlig er - inden jeg begynder at danne mig fasttømrede holdninger. bnc Yammer: Revolution eller dille? Antallet af DR-brugere på det sociale netværk Yammer er mere end fordoblet på få måneder - men trafikken på den åbne del af netværket er meget behersket. Hvad mangler der på StatusTinget, og hvad skal ændres? Spørger Lars Damgaard Nielsen, facebookreporter på DR Nyheder, om det nye sted på DR Nyhederne, hvor man kan følge folketingspolitikernes færden på Twitter og Facebook. Tre DR-kolleger kommer med både ros og forslag til forbedringer. Der er også en kollega, som ikke kan få sin ipad til at vise live-tv, og en anden svarer ham, at han bare kan kigge forbi, så vil han gerne hjælpe. Så er der en, som brokker sig over, at vi som udvikler ting til mobil, ikke må komme på DRs trådløse netværk med vores dimser. Men det kan sagtens lade sig gøre at komme på gæstenetværket, svarer Matias Stuven - og ham vender vi tilbage til. Og nej, vi er hverken på DRåbens debat eller artikelkommentarer på Inline - men på Yammer! Yammer er et socialt netværk for DR-medarbejdere, som indenfor de seneste måneder for alvor har opdaget stedet, hvor de kan komme med kommentarer, spørgsmål og gode råd til andre. Måske en måde at kommunikere på, som kan vende op og ned på den interne kommunikation, mener nogle. En stor del af DRs medarbejdere er i forvejen på Facebook, for 42 % af Danmarks befolkning er på et socialt netværk, flest på Facebook. Derfor er det nærliggende 12

13 for os at være på tastaturet, når der opstår et internt socialt netværk. Yammer er en slags virksomheds socialt netværk, som masser af danske og udenlandske virksomheder benytter sig af. En mellemting mellem Facebook og Twitter, hvor man kan komme med kommentarer, sende fotos og links til hinanden som på andre sociale netsteder. Yammer har allerede i to år ligget lige så stille og simret i DR som et tilbud. I starten var det kun de mest hardcore teknikere i DR, som brugte det, især dem, som arbejder med teknologiske landvindinger i DR - eller dem, som interesserer sig særligt for sociale medier. Men nu er 250 brugere på Yammer, og DRåben har fulgt med på Yammer gennem flere dage, og i løbet af et døgn er der kommet 10 nye brugere på. Det er dog stadig kun en femtedel, der bruger Yammer aktivt, mens resten lige er inde og kigge på. Men som noget nyt kan man - ligesom på Facebook - se, hvor mange der er logget på samtidig. De dage, hvor DRåben fulgte med på Yammer, var der gennemsnitligt omkring 20 DR-kolleger logget på ad gangen. Der opstår stadig flere og flere interne, lukkede grupper på Yammer, som bruger det til et internt netværk i afdelingen, det har Arkiv & Research fx gjort. Matias Stuven fra DR Teknologi Arkitektur er (næsten) manden, som har skaffet Yammer ind i DR for to år siden. Der var kun en enkelt DR-bruger på netværket før, efterhånden kom der de mest teknisk interesserede til, og dem, der har næse for sociale medier. Matias Stuven erkender, at det har taget lang tid at få skubbet Yammer i gang i DR. Det er jo dukket op her af privatsfæren, ligesom folk bruger Facebook i deres fritid. Det er ikke drevet af et ledelsesbehov i DR, og det er derfor den gratis version af Yammer, vi bruger. Der findes versioner, der er mere avancerede og som medfører en udgift for DR. Hvis vi skulle gå ind i det for alvor, skal ledelsen tage stilling til værktøjet. Der arbejdes på forskellige andre pilotprojekter med lignende funktionalitet for at finde ud af, hvilket slags socialt værktøj, vi skal satse på i DR. Så der er ikke truffet beslutning om at satse på Yammer for alvor, før man har sammenlignet med, hvad andre af samme type kan og har sikret finansiering, siger Matias Stuven. Mens vi venter på, om det er noget, ledelsen vil gå ind, kan DRs medarbejdere altså holde kontakt med hinanden på tværs på Yammer. Ligesom alle andre sociale værktøjer er det kun sjovt, hvis der er livlig trafik med mange brugere. Yammer er først og fremmest anderledes end Facebook på den måde, at alle med adressen dr.dk i princippet er tilmeldt, og man skal ikke godkendes som ven som på Facebook. Man kan så vælge at følge sine kolleger, og ligesom på Facebook kan man komme 13

14 med kommentarer til det, kollegerne skriver. DRåben har efterlyst kommentarer, hvad kollegerne brugte Yammer til, og der kom der flere svar ud af. En vittig sjæl skriver, at han laver damage control af samtaler, og en anden svarer, at han følger med i, hvad mine kolleger på dr.dk laver. Derudover fortæller jeg, hvad jeg selv laver, når jeg vurderer, at det har særlig interesse for andre og efterspørger input, når jeg selv er på bar bund. En skriver, at hun slet ikke var klar over, at Yammer var ligesom Facebook, og det er en rigtig vedkommende måde at kommunikere på. I Arkiv og Rearch fortæller Louise Outzen, at man er ved at teste, om Yammer kan bruges til intern vidensdeling i afdelingen. Det minder jo utrolig meget om Facebook, så de fleste i afdelingen er fortrolige med designet. Vores afdeling har et højt niveau af videndeling, og vores test går ud på, om vi kan erstatte vores nuværende begivenhedskalender med Yammer og i samme hug få en hurtigere og lettere tilgang til at dele viden blandt kollegerne. Men jeg lever kun i vores egen lukkede gruppe, Arkiv & Research, og kan ikke udtale mig om, det er et egnet værktøj til at dele viden i hele DR. Didde Elnif er projektleder i New Media Days, som finder sted i november: Vi har oprettet vores eget lokale intranet, hvor vi deler materiale og skriver beskeder om, at vi er til møder ude af huset i stedet for at spamme mailsystemet. Men jeg har valgt at oprette vores Yammer på vores newmediadays.dk-adresse i stedet for DRs Yammer. Det smarte er jo, at man også kan kontakte andre firmaers Yammer, det bruger vi, fordi New Mediadays foregår på tværs af mange medier. Men det kræver, at folk er online og helst, at man har en smartphone, som man kan bruge Yammer. Kommunikationskonsulent Lars Silberbauer er - ligesom Matias Stuven - en af Yammers flittigste brugere i DR. Det er ikke så sært, idet han er projektleder for sociale medier i DR. Lars Silberbauer mener, at de sociale medier er slået igennem, fordi de ganske simpelt gør kommunikation både enklere, hurtigere og sjovere. Brugen af Yammer i DR er et tegn på en generel tendens hvor sociale medier på mange områder bliver en mere og mere integreret del af virksomhedernes produkter og kommunikation. Og det er helt naturligt at DRs interne kommunikation også bliver forandret. Jo mere vi bruger sociale medier internt, jo bedre bliver vi også til at kommunikere vha. sociale medier eksternt. Det hænger sammen og derfor er det vigtigt at vi udvikler vores interne kommunikation, siger Lars Silberbauer. Han er enig med Didde Eilnif i, at de sociale medier vil 14

15 fungere bedst, når alle DR-medarbejdere på et tidspunkt har fået en smartphone, altså en iphone eller lignende. Det har langtfra alle, men udenfor DR er 75 % af salget af mobiltelefoner nu smartphones - og altså en yderligere adgang til at bruge Yammer. eva Sådan bruges Yammer Kort før udgivelsen af denne artikel tog DRåben endnu engang et vend ind på Yammer for at se, hvad og hvor meget, DR s medarbejdere egentlig skriver der. Umiddelbart så det forholdsvis behersket ud i forhold til, at der ifølge Yammer på det tidspunkt var 264 DR-medarbejdere, der havde meldt sig ind i netværket: 10 personer var logget på, det nyeste indlæg var omkring et døgn gammelt, og det næstnyeste var fra i forgårs. Men det er ikke hele billedet: En del af kommunikationen foregår i lukkede private grupper, som man ikke umiddelbart har adgang til. Det fremgår af medlemslisten på Yammer, at langt hovedparten kun har haft meget få indlæg på netværket - også selv om adskillige har været med gennem flere måneder. Således står 15 personer (5,7 procent) noteret for hver 0 Yammer-indlæg og 172 medlemmer (65,2 procent) har hver haft ét indlæg på. 22 af DR-Yammermedlemmerne, svarende til 8,3 procent har bidraget med flere end 10 indlæg i deres medlemstid. Heraf er en gruppe på 4 (1,5 procent) storforleverandører med mellem 75 og 94 indlæg hver. Ugens debat DR Front der benyttes til redigering af dr.dk-forsiden, fungerer ikke som det skal, mente en medarbejder med webdesign baggrund: især fordi det visuelle resultat ofte er rodet og sjusket, og nærmere sender tankerne hen mod de medier som vi selv på parodierer, end hen mod et seriøst DR. Han fik svar fra dr.dks redaktionschef, der er godt tilfreds med de muligheder, redigeringsværktøjet giver: Selvfølgelig er der småfejl, der kan rettes og hele DRs forside skal, så vidt jeg ved, forbedres endnu mere over de kommende måneder. Men hvor er det dog dejligt, at DR rykker til fordel for danskerne. Og vi har fået maser af ros fra brugerne. Oplysningen om at ISS forlader DR udløste flere tilkendegivelser fra DR-ansatte, som takkede for godt samarbejde. En medarbejder var utilfreds med, at Borgen underbygger alle fordomme om, hvordan livet og menneskene er udenfor København. kit 15

16 Jubilæum Ressourcemanager Michael Eriksen, TF PMO, kan i dag, 15. oktober fejre 25 års jubilæum i DR. I den anledning skriver porteføljechef, Flemming Højskov Andersen: Michael er en af smedene i DR og kan om nogen prale af, at han reelt har haft et stykke værktøj i hånden. Han startede nemlig karrieren som maskinarbejder på B&W. En tid han gerne fortæller om og hans nærmeste kolleger besidder Michael Eriksen derfor viden de næppe ellers havde fået, fx hvordan man retter en bule op i dækket på et tankskib. Fra B&W s motorfabrik kastede Michael sig over elektronik og noget eksotisk teknik som på det tidspunkt kaldtes mikrodatamater. Hans eksamensopgave handlede om mikroprocessorstyret varmeregulering. Via en uddannelse som elektronikmekaniker ledte Michaels interesse for medier til DR, hvor han har bestridt opgaver som redigeringstekniker, teko og senere hen produktionschef. Referencen til denne svundne tid har kollegerne ikke undladt at bemærke, idet Michael er et overflødighedshorn af historier der starter med Dengang jeg var produktionschef i TV Fakta. Det var i det hele taget en tid med en anden stil, eksemplificeret ved denne maildialog Bummelum, skal vi tage den med [chefen]. Han kommer jo formodentlig tilbage. Jeg ved det ikke, [kollega]? Det handlede om et af livets store spørgsmål - hvorvidt Michael skulle aflevere sin tjenestemodtager under en orlov. Orloven handlede om en stor interesse, der ikke fornægter sig: Kultur, politik og historie. Michael tog orlov for at uddanne sig i historie og samfundsfag. Der blev vist også tid til nogle klaverlektioner. Michaels meget brede interesser og engagement gør, at han ofte bliver grebet af stemningen, og man må råbe højt for at afbryde ham, i en i øvrigt spændende diskussion. Han kan altid fortælle om det seriøse i en humørfuldt metaforisk tone. Hvad andre måtte mene i sagen, er ikke så relevant for ham i den sammenhæng. Da han og nogle kolleger for nylig blev fanget på den forkerte side af dammen grundet en askesky har hans fortællegaver givetvis været med til at dulme situationen. Michael arbejder i dag som ressourcemanager for video, og i den forstand er der en faktor, som stadig vejer tungt, nemlig hans passion for tv-produktion. Han er en god og vellidt kollega. Alvidende og engageret er nøgleordene. Til lykke med jubilæet! 16

17 Ansættelser og fratrædelser Tidbegrænset ansatte Marlene Zøllner, programtekniker, DR Nyheder, 1. sep. Pernille Rudbæk, journalist, Radioavisen, 1. sep. René Riis Rasmussen, journalist, DR Ung, 1. sep. Jacob Gyldenløve Aaen, journalist, Indland, 1. sep. Kathrine Nilsson, tilrettelægger, Ramasjang, 4. sep. Kim Refslund, programtekniker, DR Nyheder, 13. sep. Barbara M. Tschernia, prog.medarb., Reportage, 15. sep. Nina Fischer, koncertsanger, DRVE DRPK, 20. sep. Fratrådte Thomas Winkel Ravn, journ., DR Oplysning, 3. sep. Jonas Midstrup, webudvikler, TU Innovation, 7. sep. Jens Dissing Munk, journalist, DR Nordjylland, 30. sep. Leny Malacinski, journalist, P1 Morgen og Debat, 30. sep. David Hellemann, økonomidirektør, ØD Sekr., 30. sep. Jens Grund, redaktionschef, DR Nyheder, 30. sep. Rikke B M Tange, webdesigner, DR Design, 30. sep. Clara Binczak Lindhardt, journalist, Udland, 30. sep. Lars Vesterholt, webproducer, DR Nyheder, 30. sep. Birger Kofoed-Sørensen, kundekons., Uds., 30. sep. Rasmus Normann Nielsen, prog.medarb., Videnskab, 30. sep. Lene Vinther Jensen, publikumskoord., DR Butikken, 30. sep. Thomas Bjerregaard Nielsen, journ., DR Fiktion, 30. sep. Helle Bidstrup, kapacitetsmanager, DR ØD, 30. sep. Mie Rieberg, proj.leder, Ejendomme og Service, 30. sep. Søren Jepsen, ass., DR Licens & Programservice, 30. sep. Nette Christensen Stormlund, solooboist, DRUO, 30. sep. Sofie Maria Ahlgren, journ., DR Danmark B&U, 30. sep. Agnete Seerup, medhjælper, DR Medieforskning, 30. sep. Trine Jørgensen, prog.medarb., DR Nyheder, 30. sep. Vivian Hofverberg Flindt, adm., DR Butikken, 30. sep. Ledige stillinger Producent for DR PigeKoret (barselsvikariat) Jobbet består bl.a. i planlægning af koncerter og indspilninger i samarbejde med chefdirigenten - herunder at hyre solister og mandskab, at booke koncertsteder og prøvefaciliteter, at udarbejde produktions- og sceneplaner, regissørarbejde, daglig kommunikation og koordinering med eksterne arrangører - firmaer, foreninger, kulturhuse etc samt planlægning og afvikling af turnéer i ind- og udland m.m. Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte korchef Tatjana Kandel, tak@dr.dk eller Stillinger i DR søges via mail til job@dr.dk senest mandag den 25. oktober kl. 12. Skriv i emnefeltet. Se opslag: Internt opslag 2 medarbejdere til telemarketing på licens Har du lyst til at være med til at sikre DRs licensindtæg- 17

18 ter? Vi søger 2 tidsbegrænset ansatte (TBA) kolleger til vores telemarketing team. Teamet er en del af DR Licens- og Programservice, som har 44 medarbejdere, der varetager kundeservice overfor danskerne i forbindelse med henvendelser omkring licensopkrævning og om DRs programvirksomhed. Afdelingen er en del af Økonomidirektørens område. Arbejdet i telemarketing teamet består i aktivt at kontakte danskerne telefonisk for at sikre, at de tilmelder sig licensen, såfremt de har licenspligtige apparater. Det forventes at man skaber en fastsat mængde tilmeldinger hver dag. Udover arbejdet med at tilmelde danskerne licensen, kan der undertiden være opgaver med sagsbehandling af nuværende kunder og ekspedition af kundehenvendelser. Arbejdet består hovedsageligt i at yde en professionel telefonisk service overfor potentielle og nuværende licensbetalere. Du skal derfor have interesse for administration af licens og interesse for DRs programproduktioner på radio-, tv og net. Arbejdstiden er 32 timer pr. uge. Ansættelse fra den 1. november 2010 til 30. april 2011 Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte kontorchef Rikke Sloth, Stillinger i DR søges via mail til job@dr.dk senest mandag den 18. oktober kl. 12. Skriv i emnefeltet. Indlandschef til DR Nyheder Et journalistisk fyrtårn, der sprudler af ideer og som har ambitioner om at levere dagsordensættende nyheder i 21Søndag, Radioavisen, TV Avisen, DR Update og på dr.dk. Det er sådan, vi ser DR Nyheders nye indlandschef, som skal være spydspids i produktionen af nyheder, der betyder noget, og som hjælper danskerne med at navigere i den tiltagende strøm af informationer. Vi søger en person, der kan udvikle vores indlandsredaktion til at være Danmarks bedste graveredaktion, der både kan dyrke egenhistorier, men som også kan sætte nyheder i en sammenhæng og uddybe fællesstoffet. Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte nyhedsdirektør Ulrik Haagerup, eller ledende redaktionschef Betina Bendix, Stillinger i DR søges via mail til job@dr.dk senest søndag den 24. oktober kl. 12. Skriv i emnefeltet. Se opslag: 2. koncertmester og 1 tuttiviolinist Søges til DR SymfoniOrkestret. Prøvespil for et antal indkaldte ansøgere 14. januar (1. runde) og 15. januar (2.+3. runde). Ansøgningsfrist 14. december kl. 12. Se opslag: 18

19 To erfarne AC-medarbejdere En medarbejder med flair for business cases Du er den, der kan omsætte fordele og ulemper ved givne investeringer i økonomisk termer samt aktivt medvirke til, at der sker en løbende udvikling af metoderne til at opstille business cases. Det er derfor afgørende, at du har: en længerevarende uddannelse i økonomi fx cand. polit/oceon, cand.merc. stor erfaring med at lave business cases. En medarbejder med indsigt i teknologi/it Du er den der forstår de teknologiske aspekter og løsninger, og kan omsætte dette i forretningsmæssige termer. Det er derfor afgørende, at du: har en længerevarende uddannelse gerne kombination af it og økonomi, fx cand.merc.it eller cand.it er meget forretningsorienteret og kan se forretningsmæssige aspekter i teknologiske investeringer Du bliver ansat i en tidsbegrænset 2-årig stilling og din løn vil være afhængig af dine kvalifikationer. Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Erik Ahrenkiel Frederiksen på Stillingerne søges via mail til job@dr.dk senest tirsdag den 26. oktober kl.12. Skriv. Samtaler forventes at blive gennemført i uge 43. Se opslag: Tv- og radiotalenter til Talentværksted i DR DR går nu på jagt efter nye unge tv- og radiotalenter, der har noget på hjerte og lyst til udfordringer. Du behøver ikke at have den store tv- eller radiomæssige baggrund, men blot masser af skæve ideer og gå-påmod. Originalitet er et adelsmærke i den sammenhæng. Det er Drengene fra Angora, Casper Christensen, Simon Juul, Kristian Leth, Andrea Elisabeth Rudolph og mange andre gode eksempler på. Vi leder både efter kommende tv-værter, idéudviklere, radiostemmer, konceptmagere og skæve hjerner. Send din ansøgning i form af to-fem minutter med et eksempel på en idé, sketch, programoplæg, figur eller andet på cd-rom eller dvd, plus en halv A4-side med en kort beskrivelse af dig selv. Hvis det tilsendte er originalt nok, tilbyder DR et intenst 2 års medieværksted, hvor dine idéer vil blive hjulpet på vej. Talentholdet starter i januar Send din ansøgning til: DR UNG Opgang 3, 2. sal Emil Holms Kanal København C Mrk. kuverten: Talentholdet Ansøgningsfrist: mandag den 15. november kl

20 Internt opslag Tre programtilrettelæggere til DR B&U i Århus Til B&U-redaktionen i Århus søger vi medarbejdere med solid erfaring som tv-tilrettelæggere. Du skal være mere end almindeligt nytænkende og nyskabende i din tilgang til fortælleformer, der henvender sig til de relevante børnemålgrupper, 3-6 år og 7-10 år. Du skal kunne løfte tilrettelæggelsen af længere formaterede serier, og så skal din tilgang til børn og unge naturligvis være præget af engagement, fantasifuldhed og lyst til at skabe indhold, der rammer i øjenhøjde med målgruppen. DR tilstræber at skabe hele universer på børne- og ungeområdet, og det er derfor en fordel at have erfaring med udvikling og produktion af indhold til målgrupperne på flere platforme; tv, web, events samt evt. radio. Ansættelserne er tidsbegrænsede fra hhv. 1 december og 1. januar til 31. december Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte redaktionschef Per Krog Simonsen, , pds@dr.dk. Stillingerne søges elektronisk via mail til job@dr.dk senest fredag den 22. oktober kl. 12. Skriv i emnefeltet. Internt opslag To webdesignere til DR i Århus Vi arbejder med websites for DRs bedste og sjoveste dokumentar- og livsstilsprogrammer samt DRs børnestof. Dit arbejde vil bestå i opbygning og opdatering af disse websites. Dine kvalifikationer Du skal have grundig indsigt i og erfaring med webdesign. Du skal beherske Adobe Photoshop til fingerspidserne og gerne flere programmer fra Adobes suite af webværktøjer på højt niveau. Vi arbejder med et udvalg af specialsystemer i webproduktionen, så det er vigtigt, at du er i stand til løbende at sætte dig ind i nye arbejdsmetoder og nye systemer og at du arbejder selvstændigt og kvalitetsbevidst. Da du selvstændigt skal formulere tekster til vores websider, forventer vi, at du skriver fejlfrit dansk. Du har formentlig en uddannelse som multimediadesigner eller tilsvarende. Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte projektleder Kristian Stokholm, , kris@dr.dk. Din ansøgning bør indeholde henvisninger til arbejde, hvor din indsats træder tydeligt frem. Stillingerne søges evia mail til job@dr.dk senest fredag den 22. oktober kl. 12. Skriv i emnefeltet. 20